Det Grønne Hus
Det Grønne Hus E n p r a k t ik r a p p o r t Sofie Løndal Dyrlund – [email protected] - str. Nr. 43956 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Indholdsfortegnelse PROLOG 3 PROBLEMFORMULERING 5 TEORI OG PROJEKTDESIGN 6 METODE 7 EMPIRI 8 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIER NOTATET OG FOLDEREN (BILAG 1 OG 2) HJEMMESIDEMØDE D. 19 MARTS 2015 (BILAG 6) 8 9 10 ANALYSE 11 DET GRØNNE HUS – HJEMMESIDE VISUEL KOMMUNIKATION – ROMAN JAKOBSENS MODEL DET GRØNNE HUS – FACEBOOK HVOR SKAL MAN BEGYNDE? MODEL - INDHOLDSSTRATEGI MODEL – VÆRDITRAPPEN 11 15 22 23 25 28 DISKUSSION 30 MÅL OG MÅLGRUPPE 32 KONKLUSION 34 PERSPEKTIVERING 35 LITTERATURLISTE 37 BILAG 37 HENVISTE BILAG ANDRE OPGAVER 37 37 2 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Det Grønne Hus – Den uvildige partner, der udfordrer til bæredygtige løsninger Prolog Dette projekt tager udgangspunkt i min praktikperiode i Det Grønne Hus. Det Grønne Hus er et videncenter for miljø, bæredygtig energi og klima. Jeg vil, som det første, kort beskrive organisationen for at skabe et bedre overblik og perspektiv for læseren. Det Grønne Hus kalder sig selv; den uvildige partner, der udfordrer til bæredygtige løsninger. Organisationen blev dannet i 1997 og er en selvejende organisation og et Agenda 21-center.1 De beskæftiger sig med bæredygtighed, indenfor emner som miljø, energi, natur, transport, affald, byudvikling og vand. Der er ca. 5 fuldtidsansatte, 3 deltids og en håndfuld frivillige, personer på løntilskud, praktikanter m.m. Deres funktion er blandt andet at skabe sammenhæng mellem lokale, kommunale og regionale projekter, samt den enkelte borger. Hvis man som kommune, virksomhed eller privatperson vil tænke klima og miljø ind i ens projekt, så kan man kontakte Det Grønne Hus. Tanken er, at Det Grønne Hus tænker bæredygtighed ind i deres projekter fra starten. Projekterne udføres som et partnerskab med de berørte aktører og relevante faglige samarbejdspartnere. Det Grønne Hus tager initiativ til projekter og kampagner, som skal udvikle den bæredygtige levevis og de hjælper andre, hvor der er en fælles dagsorden. De har en bred palet af samarbejdspartnere som blandt andet indbefatter EnergiTjenesen, SEASNVE og en række kommuner. De henter projektmidler i Energistyrelsen, EU, Vejdirektoratet og mange andre steder. Deres beskrevne mål er, at inspirer og finde innovative løsninger samt engagerer og motivere til handling. 300 siders plan for at opnå en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, der blev vedtaget på FN's konference for miljø og udvikling i 1992. Siden er den blevet implementeret af regeringen og uddelegeret til kommuner landet over. 1 Agenda 21 er 3 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Problemstilling Det Grønne Hus er en organisation i rivende udvikling. Kort tid før jeg startede som praktikant havde Det Grønne Hus, som organisation, været oppe til diskussion i bestyrelsen og det blev besluttet at de skulle fortsætte som en selvejende institution, men med et tættere samarbejde med Køge Kommunen og Agenda 21 udvalget. I forlængelse af denne beslutning blev der også ansat en ny leder. Ydermere blev det besluttet, at en ansat i kommunen skulle placeres i Det Grønne Hus for på den måde at cementere og forbedre samarbejdet derimellem. Alt dette skete den samme måned jeg startede. Det Grønne Hus er en alsidig organisation, men mange finurligheder, typer og passioner. Jeg fornemmer, at før min tid, har hver medarbejder haft sine egne projekter og at der måske har manglet en generel retning og ikke mindst mål. Tingene er blevet gjort som de altid er blevet gjort og uden de store spørgsmålstegn og jeg tror ikke effektivitet og profit har været øverst på prioriteringslisten. Med andre ord, var en ny leder og en ny plan kærkommen. Både af arbejdsmetoder, arbejdsformer, formål, mål, målgruppe og ikke mindst en kommunikation. Her kommer jeg ind i billedet. Da jeg startede i februar var der en forældet og uattraktiv hjemmeside, en inaktiv facebookside, en klumme hver tirsdag og ellers kun delvis udførlige kommunikationsstrategier og ingen fordeling af eventuelle kommunikative opgaver. Det har ikke været prioriteret og der har ikke været ansat nogen med den interesse eller kompetence. Kort sagt er Det Grønne Hus ved at genopfinde sig selv. De forskellige målgrupper og ikke mindst de betalende aktører skal informeres om ´det nye´ Grønne Hus og dette skal gøres på samtlige relevante platforme. Dette var og er den nye leder meget opmærksom på og min primære opgave, i denne proces, har været at lave en ny hjemmeside, en plan for vores facebookside og få påbegyndt en generel kommunikationsstrategi. Jeg har samtidig, i min praktikperiode, fungeret som en del af teamet. Jeg har skrevet pressemeddelelser, klummer, skilte og opdateringer. Jeg har været involveret i at afholde en messe, 4 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 et årsmøde og et arrangement kaldet ´Forårsdag 2015´. Derudover har jeg har grebet diverse ad hoc opgaver et kontor nu en gang producere. Disse funktioner har hjulpet mig med at blive mere fortrolig med stedet og medarbejderne, samt få en bedre forståelse af hvilket arbejde organisationen gør. Jeg har, i dette projekt, valgt at fokusere på min primære arbejdsopgave, da det har fyldt meget det seneste halve år og fordi jeg finder det spændende. Derfor vil dette praktikprojekt handle om hvordan en organisation udtrykker sig, online. Med fokus på hjemmesiden og Facebooksiden. Før man kan udtrykke sig er det vigtigt at finde ud af hvad man vil udtrykke. Med andre ord, før en kommunikationsstrategi kan udarbejdes er det essentielt at finde og sætte ord på organisationens værdier, evner og mål. Hvis man gerne vil sprede budskabet om sig selv, er det vigtig at alle i organisationen er helt klar over hvad budskabet er. Dernæst kan det kommunikeres eksternt. I forbindelse med Det Grønne Hus paradigmeskifte har der været mange møder og samtaler omkring essensen af Det Grønne Hus. Begreber såsom værdier, holdninger, principper, mål, målgruppe og drømme er blevet vendt og drejet. Derudover er der blevet udarbejdet et notat og der er eksisterende dokumenter der beskriver Det Grønne Hus. Sammendraget af dette har jeg valgt at betegne som budskabet og dette projekt handler om hvordan det budskab er blevet formidlet gennem den nye hjemmeside og gennem deres nye Facebookstrategi. Problemformulering Hvordan udtrykker Det Grønne Hus sin vision gennem deres online kommunikation? 5 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Teori og Projektdesign For at besvare min problemformulering vil jeg dele mit projekt op i to dele. En del der primært handler om Det Grønne Hus’ hjemmeside og en del der primært handler om Det Grønne Hus facebookside. Den første del vil, som nævnt, koncentrere sig om det Grønne Hus hjemmeside. Jeg vil kort beskrive hjemmesidens præmisser og hvilke elementer der indgår, men fokus er på hvordan visionen har præget den nye hjemmeside og under hvilke forudsætninger og eventuelle begrænsninger, den er blevet udviklet. For at gøre dette vil jeg bruge o Website-analyse af Lisbeth Thorlacius. Analyse af billedmedier – en introduktion. Gitte Rose og H.C Christiansen, 2009 o Webgenrer og stilarter – om at analysere og kategorisere websites af Ida Engholm. Digitale verdener – Engholm, Ida og Klastrup, 2004 Når man skal analysere en hjemmeside er der utallige elementer der skal vurderes og betragtes. Først vil jeg bruge; Webgenre og stilarter af Ida Enghold til at bedømme detgrønnehus.dk genre og stil. Jeg vil se på hjemmesiden via nogen overordnede og generelle kategorier og beskrive nogen af de vinkler det er vigtigt at belyse når man analysere en hjemmeside. Dernæst vil jeg gøre brug af Website-analyse af Lisbeth Thorlacius, Jeg vil se på hjemmesiden som fragmenter, tekst, billede, navigation etc. for derefter at vurdere hjemmesiden som en helhed. For at gøre dette vil jeg benytte en visuel kommunikationsmodel. Modellen er en videre udvikling af Roman Jakobsons kommunikationsmodel (Closing Statements: Poetic and Linguistics; 1960), som er særlig beregnet til websites. Den anden del af projektet vil koncentrere sig om Det Grønne Hus strategi på de sociale medier, men hovedfokus på Det Grønne Hus facebookside. Her vil jeg beskrive den strategi jeg vil anbefale til Det Grønne Hus. Denne anbefaling er baseret på to bøger om emnet. o Dit omdømme på sociale medier (2012)- Trine Nebel o Sig du kan li mig (2014) - Astrid Haug 6 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Jeg vil bruge ’Dit omdømme på sociale medier’ af Trine Nebel til, at tager højde for ikke bare organisationen, men også deres fortid, deres omdømme og deres målgruppe. Nebel skriver, at for at få det optimale udbytte af de sociale medier skal der tilrettelægges en strategi der passer til både afsender, modtager, ens niche, omdømme og den service som organisationen lever af at sælge. (Nebel, 2012; s.18) Jeg vil gøre brug af ’Sig du kan li mig’ (2014) af Astrid Haug, til at skabe en indholdsstrategi for det Det Grønne Hus. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i modellen; Proces for indholdsstrategi (Haug, 2012; s.15) Bogen opstiller konkrete værktøjer, som jeg vil gennemgå, i det omfang de er relevante. Jeg vil også kort bruge modellen; Værditrappen (Haug; 2012 s.27) der er med til at vurdere hvilken tilgang en organisation kan have til deres online kommunikation. Ved at benytte to bøger om samme emne, håber jeg at opnå en bred og nuanceret analyse af Det Grønne Hus strategi på de digitale medier. Jeg vil gøre brug af forskellige modeller for at synliggøre de forskellige processer og for at gøre de forskellige elementer mere håndgribelige og tilgængelige for læseren. Metode Mit projekt har en positivistisk tilgang, da fokus er på produktet og ikke så meget på processen. Min empiri kommer fra tre forskellige steder. Først og fremmest vil jeg tage udgangspunkt og henvise til referatet fra det møde der er blevet afholdt angående Det Grønne Hus hjemmeside. Dernæst vil jeg henvise til fem dokumenter, der dels beskriver tidligere kommunikationsstrategier og til dels beskriver Det Grønne Hus selvsyn og promovering. Til sidst vil jeg også gøre brug af noter fra den logbog jeg har ført under hele forløbet. Jeg vil i projektet fokusere på produktet, frem for processen, da det er det endelige produkt jeg analysere. Jeg vil bruge overstående teori til at analyse den nye hjemmeside og den nye Facebookstrategi. Jeg vil i min diskussion sætte analysen op imod den information jeg har fra referater, dokumenter og mine egne observationer. 7 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 ”Jeg lytter alt det jeg kan og prøver at få en fornemmelse af relationer, hvem de forskellige medarbejder er og hvilke opgaver de varetager.” Sofie Løndal - 17. feb. 2015 Jeg vil dog komme ind på processen i min diskussionen, da produktet selvsagt er blevet til under en lang proces. Jeg vil også se på modtagerens rolle i min perspektiveringen. Empiri For at kunne leve sig ind i organisationen og få et billede af hvor de kommer fra og hvordan tingene er foregået i mange år, føler jeg det nødvendigt at inddrage og forklare min empiri. Jeg gennemgår så kort jeg kan, de tidligere dokumenter omhandlende kommunikation, det forholdsvis nye notat og folder og til sidst det møde der er afholdt angående hjemmesiden. Kommunikationsstrategier Jeg har kunne finde frem til tre tidligere dokumenter der omhandlede kommunikation. De er fra henholdsvis 2012, 2013 og 2014. (Bilag 3,4,5) Det første skriv er to sider i punktform der gennemgår målgruppe, formål, virkemidler, resurser, ad hoc opgaver og projekter. Det er meget sparsomt, men det er tydeligt at det har været oppe og vende hvem og hvad organisationen egentlig skulle fokusere på. Fx står der; ”Vi sælger kompostorme, men ikke healende krystaller” (Bilag 4) I dette skriv er det beskrevet som en ad hoc opgave at håndtere kommunikationen ved enkeltstående begivenheder. Det andet skriv fra 2014 er noget længere og mere uddybende. Afsnittene hedder; Hvorfor en kommunikationsstrategi, hvad skal strategien bruges til, formål og målgruppe. Punktet hvor der bliver skrevet hvad strategien skal bruges til, er en smule forvirrende. Der står, at ”Udarbejdelsen af strategien skal fungere som en fælles refleksiv proces, hvor de primære kommunikationsmedarbejdere i samarbejde med ledelsen, diskutere formål, målgrupper og redskaber, og sammenholder dette med de ressourcemæssige forudsætninger.” For mig lyder det som nogen fine ord der ikke har den store effekt eller mening. 8 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Derudover er der udarbejdet en SWOT2 der er rimelig udførlig, men som igen ikke giver indtrykket af, at være blevet brugt konkret til noget. Det tredje og sidste skriv er meget kort. Her bliver det penslet ud hvem der egentlig er kommunikationsansvarlige, men der står også at; ”Det er kun en lille del af vores virke, der er helliget kommunikative opgaver, og det er derfor vigtigt at få afstemt forventningerne til, hvem der løser hvilke opgaver.” (Bilag 2012) Groft sagt handler skrivet om, at det er den enkeltes eget ansvar at tænke kommunikation ind i deres projekter og har de brug for lidt hjælp kan de kontakte de såkaldte kommunikationsansvarlige. Notatet og folderen (bilag 1 og 2) Den 14. februar startede den nye leder og starten på Det (nye) Grønne Hus tog fart. Alle kroge skulle fejes og der skulle tænkes nyt og innovativ. Kort før dette, den 12. januar 2015 udarbejder Det Grønne Hus et notat om dem selv. Dette har den nye leder selvsagt ikke været inde over, men er et udtryk for hvilken retning bestyrelsen, kommunen og Agenda 21 udvalget gerne vil have Det Grønne Hus hen. Jeg vil kort opsummere hvad de to dokumenter indeholder, da de repræsentere Det Grønne Hus vision og dermed det der skal formidles, blandt andet, gennem deres online kommunikation. Bagefter vil jeg opsummere det møde der er blevet afholdt omkring hjemmesiden, da det er en stor del af udgangspunktet for den nye hjemmeside. Notatet indeholder punkter som strategiske pejlemærker, samarbejdsrelationer, og aktivitetsoversigt. Notatet handler mest om hvor pengene kommer fra og en redegørelse for hvordan samarbejdet med kommunen og Agenda 21-udvalget er udformet. Derudover ligger det op til forskellige aktiviteter der er relevante for Det Grønne Hus. Samtidig blev der udarbejdet en pjece med udgangspunkt i notatet, men med brugere som målgruppe. Det Grønne Hus kalder sig selv for den uvildige partner, der udfordrer til bæredygtige løsninger. I folderen til brugeren, står der at de samarbejder om projekter, hvor miljøet er i fokus. 2 SWOT‐modellen (Strengths, weaknesses, opportunities, threats) 9 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 ”Så fik jeg endelig præsenteret den power point angående hjemmesiden. Synes ikke det gik særlig godt, men selve diskussionen den fik sat i gang var god.” Sofie Løndal – 19. marts 2015 Leder dig (brugeren) igennem junglen af kommercielle interesser. Inspirerer og finder innovative løsninger og engagere og motivere til handling. (Bilag 1) I folderen står der at Det Grønne Hus væsentligste funktion er at være den part i Køge, der fremmer grøn omstilling hos civilsamfundet (borgere, foreninger og virksomheder) og i Køge Kommunes institutioner. Det skal ske ved at opsamle og gennemfører aktiviteter, der dels ligger i forlængelse af de borger rettede opgaver, som Køge Kommune har, dels tager udgangspunkt i de ønsker og muligheder, der opstår i civilsamfundet hos engagerede borgere og virksomheder. Det Grønne Hus skal være; ‐ udfordrende i forhold til kommune og civilsamfund ‐ faciliterende i forhold til ideer og lokale behov bl.a. gennem projektansøgninger ‐ informerende og rådgivende overfor interesserede, så bæredygtig handling fremmes og nye målgrupper inspireres.” (bilag 1) Hjemmesidemøde d. 19 marts 2015 (bilag 6) Da jeg skulle begynde arbejdet med at skabe en ny hjemmeside, blev mig og den nye leder enige om at indkalde alle medarbejder til et møde for, at diskutere hvordan den nye hjemmeside skulle se ud og hvilke værdier der var vigtige. Der blev selvfølgelig taget udgangspunkt i den gamle hjemmeside, men også hvilken vej medarbejderne gerne ville have det nye Det Grønne Hus skulle se ud. Medarbejderne fandt frem til disse tillægsordene: Levende, Borger-nær, Relevant, Enkel, Skarpt udtryk, men stadig bløde former og Humor. Derudover ville de gerne have den var personlig, hyggeligt, menneskeligt og levende. Men samtidig professionel, skarp og moderne. De ville gerne have at forsiden stod helt skarp. 10 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 De satte spørgsmålstegn ved om hjemmesidens primære opgave skulle være at formidle viden eller ligge op til handling. De var enige om at der skulle informeres om projekter der både var i støbeske, undervejs og afsluttet og at gammel information skulle blive liggende. En anden prioritet var, at hjemmesiden skulle stemme overens med selve huset og at den skulle reflektere virkeligheden. De ville gerne have et ensartet layout og kontinuerligt udtryk. De ville være projektorienteret og brugerorienteret og var selv klar over at det kunne være svært at finde balancen mellem de to. De gav udtryk for at det kunne blive et problem både at ramme de store og de små brugere. De ville gerne se professionelle nok ud til at få ti millioner fra en fond og dog indbydende nok til at en borger kan spørger om hjælp til affaldssortering Som konkrete tiltag ville de gerne have et fællesbillede, som de mente kunne give et godt og menneskeligt indtryk. De ville have enkel navigation og ikke noget samsurium af informationer og links. Der skulle være gennemskuelige kontaktoplysninger og kun få overskrifter. (Bilag 6) Med alt denne information i mente vil jeg nu begive mig i kast med en analyse. Jeg fandt det problematisk at analysere en hjemmeside hvor jeg vidste alt det overstående og i realiteten selv har konstrueret den. Derfor har jeg valgt en lidt utraditionel tilgang. Analyse Jeg vil nu gennemgå Det Grønne Hus hjemmeside fuldstændig objektiv. Jeg vil forsøge at lave en objektiv analyse som var det en hvilken som helst hjemmesiden, hvor jeg ikke var bekendt med hverken afsender, formål eller tankerne bag. Senere i afsnittet vil jeg se på Det Grønne Hus Facebookside. Dette afsnit vil jeg skrive helt subjektivt og vurdere ud fra min fulde viden og position. Her vil jeg tage udgangspunkt i hvordan deres nuværende Facebookstrategi blev til og mine fremtidige anbefalinger. Det Grønne Hus – Hjemmeside For at følge med gå ind på detgrønnehus.dk 11 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Når man skal analysere en hjemmeside er der ualmindelige mange vinkler der skal undersøges og tages i betragtning. Fordi de fleste hjemmesider, inklusiv detgrønnehus.dk både er mulitimediale, hypertekstuelle og interaktive, kan det virke overvældende og kompliceret at skulle analysere en. Der skal tages højde for den tekniske konstruktion, altså hvad der kan lade sig gøre teknologisk. Der skal tages højde for den brugsmæssige funktionalitet, hvordan er de anvendelse og navigationsmæssigt interface-aspekter. Samtidig skal man tage højde for den æstetiske dimension og form, emotionelle og nydelsesmæssige effekter. Til sidst skal man overveje den endelige brugskontekst, hvordan modtager opfattelse af sitet og hvordan afsenders forventninger er til brugernes kompetencer (Engholm; 2004 s.59) Så hvor begynder man? Først skal man gøre sig selv yderst opmærksom på alle de forskellige elementer der kan analyseres. Engholm skriver blandt andet, at alle de forskellige elementer på et website kan betragtes som et interdisciplinært felt, der involverer mange ekspertiser og kommunikerer med brugeren via et komplekst ensemble af karakteristika. (Engholm; 2004 s.60) Derfor er det praktisk at dele de forskellige elementer op i mindre kategorier så man sikker på ikke at overse noget og i stedet få en så nuanceret og komplet analyse som muligt. Som udgangspunkt kan man starte med at vurdere hjemmesiden genre og stil. Til at bedømme genren tager Thorlacius udgangspunkt i, hvad hun kalder websites aspekter. Hun deler dem op i tre kategorier: De funktions- og navigationsmæssige aspekter, de grafiske-stilistiske aspekter og de branche- og servicerelateret aspekter. Thorlacius beskriver udførligt de forskellige, henholdsvis 5 og 6 underkategorier til hvert emne. Jeg har valgt ikke at gå i dybden med disse og beskrive alle de forskellige muligheder under hver kategori. Dette har jeg undladt på grund af pladsmangel og fordi det ville blive meget beskrivende. Jeg vil kort forklare og argumentere for, hvilken kategori detgrønnehus.dk falder ind under. I den første kategori; De funktions- og navigationsmæssige aspekter falder detgrønnehus.dk ind under `Virksomheds-organisations-præsentations-site genren.´ For at falde under denne kategori skal hjemmesiden fungerer som virksomhedens ansigt udadtil og levere information til en række brugere med forskellige informationsbehov. Der skal lægges op til at brugeren skal have en god oplevelse forbundet med at møde sitet. 12 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 ”Aner ikke hvad han (lederen) forventer. Som om han forventer at jeg tilbyder noget mere, men aner ikke hvad jeg mere har at tilbyde.” I det mindste har jeg lavet Facebook årshjulet færdigt.” Sofie Løndal - 23. Marts 2015 Det er vigtig at huske på at navigationen på en hjemmeside udgør den såkaldt nonverbale kommunikation og at brugerne skal føler sig guidet rundt i sitet, men ikke nødvendigvis styret. Helt essentielt er det at sproget og den visuelle fremstilling skal betones, da de afspejler afsenderen. Under dette punkt skal brugerne hurtigt kunne finde informationer om produktet eller de services, som sitet udbyder og det skal fremgå klart hvordan de kan komme i kontakt med organisationen. Alle disse punkter opfylder detgrønnehus.dk Ved den anden kategori; De grafisk-stilistiske aspekter, falder detgrønnehus.dk ind under den ´hyperfunktionalistiske stil.´ Her er kravene at der er fokus på den tekniske og brugerdrevne funktionalitet. Idealet er enkelthed i designudtrykket. Teknik og funktion er i centrum og de æstetiske dimensioner er nedtonede. Det væsentlige er at brugeren nemt og hurtigt kan finde de ønskede data. Målet er effektiv, klar og uforstyrret kommunikation. Til sidst; De branche- og servicerelaterede aspekter. Her passer detgrønnehus.dk ind under et Banksite. Dertil skal det dog siges at næsten alle hjemmesider er hybrider og passer under flere forskellige kategorier på forskellige tidspunkter. Detgrønnehus.dk passer ind under denne kategori da det er en præsentations-site som er styret af ønsket om at præsentere og markedsføre sig udadtil. Derudover er det et informations-site, hvor det er vigtigt at gøre informationen tilgængelig for brugerne. Efter at have konstateret detgrønnehus.dk genre og stil, kan man træde et skridt tilbage og minde sig selv om de forskellige lag man skal have i mente i den videre analyse. Der er det verbale lag, altså tale, tekst og sprogbrug. Der er det visuelle lag, layout, typografi, skrifttyper, billeder, farver. Det auditive lag auditive, aktionslyde, kvitteringslyde, effektlyde og musik. Og til slut det dynamiske 13 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 lag, som fx video, animationer eller moving icons (Engholm; 2004 s. 62) Detgrønnehus.dk gør brug af det verbale og det visuelle lag, men ikke det auditive eller det dynamiske. Til slut er det nyttigt at have i mente hvordan visuelt kommunikation egentlig bruges og ikke mindst hvilken rolle æstetikken spiller. Den visuelle kommunikation bør understøtte indhold og funktion. Fx når en tekst er akkompagneret af et billede. Det gør detgrønnehus.dk da der er billede ved hver tekst eller side. Derudover er der aktive links i teksten, da de skifter farve når musen kører hen over. Den visuelle kommunikation bør også imødekomme målgruppen smag, sådan at diverse visuelle virkemidler er tilpasset den aktuelle målgruppe. (Thorlacius; 2009 s.310) Detgrønnehus.dk har mange forskellige målgrupper, så i en vis forstand har de tilpasset hjemmesiden så den kan ramme bredt og ikke udelukker nogen, fx de mindre aktive på nettet. Den visuelle kommunikation bør afspejle afsender. Dette punkt går jeg mere i dybden med i næste afsnit, men umiddelbart er indtrykket af afsender kompetent, men en smule banal. Derudover skal den visuelle kommunikation imødekomme web-genren, dette gør Det Grænne Hus også. Det sidste punkt bringer mig videre til det allersidste punkt man skal adressere når man analysere en hjemmeside. Er den aktuelle hjemmeside forventningsgenerende eller forventningsudfordrende? Den forventningsgenerende funktion fungere som et normsættende og normbevarende rammeværk, der medvirker til at forbinde afsender og modtager og etablere forventninger om, hvad det er for et type site, modtageren skal møde, dets formål, indhold, udtryk og brugsmåde. Den forventningsudfordrende funktion bryder derimod med konventioner og overrasker brugeren. (Thorlacius; 2009 s.321) Detgrønnehus.dk falder ind under det førstenævnte. Det Grønne Hus hjemmeside er som man kunne forvente af en organisation der har med seriøse emner at gøre og som samarbejder med offentlige instanser. Dog har Det Grønne Hus mulighed for at sætte sit eget præg. De er ikke bundet af fx kommunens marineblå farvepalet eller et nyhedssite med reklamer. Efter alle disse analyse elementer og forskellige kategorier konkludere jeg, at Det Grønne Hus er en virksomheds-organisations-præsentations-site genren med en hyperfunktionalistiske stil der kan betegnes som et bank-site. Detgrønnehus.dk gør brug af det verbale og det visuelle lag, men ikke det auditive eller det dynamiske og imødekommer alle fire punkter hvor æstetikken spiller en rolle. 14 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Efter denne indledende analyse, vil jeg nu dykke ned i en visuel kommunikationsmodel, udarbejdet af Lisbeth Thorlacius, inspireret af Roman Jakobsen. Modellen giver mulighed for at se hjemmesiden fra forskellige vinkler og få perspektivere fra både afsender og modtager. Visuel kommunikation – Roman Jakobsens model Jakobsens model er udarbejdet med henblik på den sproglige kommunikation, men er blevet modificeret af Lisbet Thorlacius så passer til at analysere visuel kommunikation, herunder billedkommunikation og grafisk design på websites. Derudover inddrages der også indsigter fra semiotik, kunsthistorie, kommunikationsteori og grafisk design. (Thorlacius; 2009 s.322) Formålet med modellen er, at den skal kunne bruges som udgangspunkt for en kommunikationsundersøgelse af, om afsenders intentioner om formidling af følelser, holdninger, værdier eller andet er lykkedes. Dette synes jeg er ret interessant med henblik på detgrønnehus.dk. Har de formået at formidle det der står i deres notat, deres folder, deres strategi og det de holdt møder om? En sådan model fragmentere en hjemmeside for at kunne analysere den. I sidste ende er det dog de enkelte funktioners dominans på det enkelte website der præger det samlede indtryk af websitet. Derudover kan modellen også bruges som retningslinje for undersøgelser af modtageres faktiske oplevelse af kommunikationsproduktet. (Thorlacius; 2009 s.324) I langt de fleste tilfælde ville man som analytiker ikke have kendskab til den hjemmeside man skal analysere. Man ville åbne sin computer og bruge denne model til at gennemgå og analysere den givne hjemmeside. I mit tilfælde har jeg været med inde over samtlige beslutninger der ligger bag hjemmesiden. Jeg synes det er spændende at prøve at ligge min viden fra mig og gøre mit bedste for subjektivt at analysere hjemmesiden med udgangspunkt i modellen. Jeg vil senere, i diskussionen, se på hvad min viden har betydet for både processen og produkter og til dels også analysen. 15 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Jeg vil nu gennemgå modellen ud fra detgrønnehus.dk Afsenderen: Afsenderen er den ansvarlige for produktets kommunikation. I modellen skelnes der mellem den implicitte afsender og den faktiske afsender. Den implicitte afsender kan analyseres ud af selve produktet, når man fx sætter fokus på de følelser og holdninger, der kommer til udtryk i et websites sprogbrug, farvevalg med mere. (Thorlacius; 2009 s.326) For at analysere den faktiske afsender og få et indblik i afsenderens reelle intentioner med kommunikationsproduktet er en konsultation eller interview nødvendig. Dette punkt i modellen vil jeg dog have mulighed for at besvare ud fra min empiri fra diverse møder og min egen deltagelse og observation. Og vil også gøre dette i diskussionen. Den implicitte afsender er knyttet til den ekspressive funktion. ”Den ekspressive funktion er således et udtryk for afsenders følelser, holdninger, ideer med mere, som vi kan analysere ud af selve produktet, uanset afsenders bevidste eller ubevidste intentioner.” (Thorlacius; 2009 s.326) 16 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 ”Lige som jeg troede at jeg havde en smule styr på den hjemmeside blev det hele mere komplekst. Alle de undersider, menuer, kategorier og i det hele taget navigationen.” Sofie Løndal – 17. april 2015 Jeg vil gennemgå produktet i form af bevidste eller ubevidste valg af visuelle virkemidler, fx valg af farver, stemningsskabende udtryk, udformning af illustrationer, typografiske valg, lydmæssige udtryk, bevægelser med videre. Det første man ser når man klikker sig ind på detgrønnehus.dk er en hvid baggrund og en markant grøn farve der går igen på både logo og kant. Skærmen åbner på sådan en måd,e at man har en bjælke med navigationsmuligheder og et aflangt billede, der er en slider og dermed skifter billede rundt i ring. Når man scroller ned bliver man mødt at en lille beskrivelse af stedet og dernæst fire små firkantede billeder med tilhørende tekst. Næste scroll giver ligeledes fire små billeder med tekst og til sidst nyeste indlæg og en footer, med oplysninger såsom adresse, telefon, nyhedsbrev etc. Sitet giver et indtryk af enkelhed. Det virker ved første øjekast en smule banalt og måske lidt gammeldags opbygning. De små runde iconer i højre hjørne, der repræsenterer Facebook, mail, LinkedIn og telefon giver dog et mere opdateret udtryk. Den grønne farve er en smule ubestemmelig, men står godt til de skiftende billeder, der også er med til at skabe liv. Opbygningen med de fire billeder med tekst, virker rigtig godt. De får siden til at se professionel ud og som om den har meget at byde på. Navigationen er gennemskuelig og nogen af overskrifter virker tillokkende da de ikke umiddelbart er selvforklarende. Hvordan afspejler hjemmesidens visuelle udtryk så afsenderen? Det virker til at afsender ikke er den store haj til websites. Siden er meget elementært opbygget, uden de store overraskelser eller finesser. Afsender har samtidig mange forskellige elementer der præsenteres. Det er som om afsender har svært at vurdere hvad organisationen lægger vægt på. Der er mange spændende 17 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 elementer, men ikke tydeligt hvor deres hoved fokus er. Afsender virker til at have styr på indretningen af hjemmesiden, med ikke indholdet. Der mangler undersider under nogen af punkterne og ikke alle punkterne har tilfredsstilende informationer. Samtidig virker det professionelt med alle billederne og som om der er tænkt over sammenhængen mellem billede og tekst. Modtager: I denne model rummer begrebet modtager både modtagere, målgrupper såvel som brugere. (Thorlacius; 2009 s.334) Den implicitte modtager er den fra afsenders side tænkte modtager, som kan fremanalyseres via produktet. Den faktiske modtager kan kun analyseres via en receptionsanalyse som jeg vil tage fat på i diskussion. Hvordan afspejler hjemmesidens visuelle udtryk så afsenderens tænkte modtager? Det er tydeligt at afsender betragter sine modtagere som værende en målgruppe der ikke er alt for habile på nettet. Hjemmesiden er bygget op efter en sikker navigationsform og der bliver ikke stillet krav til brugeren eller om nogen forhåndsviden. En anden måde at vurdere afsenders tænkte modtager er at se på den konative funktion, som omfatter de henvendelsesformer, som afsender benytter sig af, når hensigten er at påvirke modtagers vilje eller adfærd. I webdesign er der tale om konative funktioner i visuel forstand, når der benyttes attraktive billeder eller flash-generede bevægelse som links for at vække brugerens interesse. (Thorlacius; 2009 s. Detgrønnehus.dk gør brug af disse virkemidler ved blandt andet at skifte farve fra grøn til hvid når musen er hen over den øverste bjælke. Derudover falder der også en tunge ud med muligheder når musen rammer. Ligeledes går overskrifter fra sort farve til blå farve ved en musseberøring. Aller tydeligste kommer der til udtryk inden under punktet ´medarbejdere´. Der er et almindeligt billede af hver medarbejder, men ved berøring skifter billedet og viser den aktuelle medarbejder fra siden. Det virker en smule unødvendigt, men ikke des det mindre skaber funktionen en drift til at se alle billederne igennem og dermed give ekstra opmærksomhed til den aktuelle side. Lige præcis interaktion er spændende på en hjemmeside, fordi det skaber liv og engagere brugeren. 18 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 ”En masse ting der skal fikset på facebook og så er caféen åbnet i går og så selvfølgelig den altid værende hjemmeside.” Sofie Løndal – 22. april 2015 Modellen opremser fem interaktive funktioner en hjemmeside kan gøre brug af, til at skabe interaktion: (Thorlacius; 209 s.) o Transmission (envejskommunikation fra afsender til bruger) o Konversation (link til facebook) o Konsultation (anmodning til centeret) o Transaktion (E-handel) o Registrering (afsender indsamler information fra brugeren) Detgrønnehus.dk gør brug af transmission ved blot at være en hjemmeside der udøver envejskommunikation og hvor modtagerens eneste mulighed er at slukke eller tænde. Den gør brug af konversation i den forstand at der er links til Facebook og LinkedIn og mail. Den gør brug af konsultation, da den har en søgeknap funktion og fordi den anbefaler videre læsning under de forskellige indlæg. Den gør brug af registrering da det er muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev. Den har ikke en transaktion. Produktet: Produktet dækker, i modellen, både indholds- og udtrykssiden af det samlede produkt. For at analysere produktet er der tilknyttet en æstetisk kommunikationsfunktion som er opdelt i to funktioner, den formale æstetiske og den sublime æstetiske funktion. (Thorlacius; 2009 s.340) Ved den konventionelt etableret æstetiske udtryksformer er idealet enkelthed og funktion. Brugervenlighed er i centrum og de æstetiske dimensioner er nedtonet. Her er det formen der er prioriteret. Ved den sublim-æstetiske udtryksformer handler det om mødet mellem kontrasterende stilarter der er sammensat på nye og innovative måder. Her er det designet der er prioriteret. 19 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Detgrønnehus.dk falder med alt tydelighed ind under den første kategori. Formen og ikke designet er prioriteret. Hjemmesiden er præget af funktionalitet og man får en fornemmelse af at designet er valgt ud fra indholdet. Kontekst: Kontekst betyder i denne sammenhæng, den kommunikationssituation eller virkelighed som afsender og modtager er fælles om. Punktet er i modellen delt op i to funktioner. Den referentielle funktion handler om tegnenes betydning og er relevante ved hjemmesider hvor der fokuseres på indholdet i produktet, ligesom detgrønnehus.dk gør. Man må tage afsæt i afsender og modtagers fælles virkelig og deres fælles forståelse for tegn. Det værende et ikon formet som en telefon, Det Grønne Hus logo der også ligner et hus eller et fotografi der viser noget genkendeligt. Modellen deler en betoning af tegnenes betydning: Ikoner (et ikonisk tegn henviser til indholdet baseret på lighed) Indeks (Et indeksikalsk tegn henviser til indholdet i kraft af en nærheds- eller en årsagsforbindelse) Symboler (et symbolske tegn henviser til indholdet baseret på en vedtaget konvention for en bestemt kultur) Et ikonisk tegn i form af et fotografi kan være et enormt effektivt virkemiddel hvis fotografiet er medvirkende til at fortælle en historie og brugeren eventuelt kan genkende situationen i billedet. Det Grønne Hus gør meget brug af dette. Man fornemmer instinktivt at detgrønnehus.dk har meget med natur, mad, og miljø at gøre ud fra deres billedvalg. Når detgrønnehus.dk bruger et billede af affald sammen med en artikel om at begrænse affald kan det betragtes som et ikon, som fortæller en historie vi kan identificere sig med. Man kan også tale om indeksikale tegn, når en del af teksten skifter farve, idet man kører musen henover, hvilket detgrønnehus.dk som nævnt også benytter sig af. Den intertekstuelle funktion opstår når der er betydning i tekster eller værker i en mere bred forstand via referencer til andre tekster, tidsperioder eller værker. Dette fungerer primært mellem linjerne. Detgrønnehus.dk referer til begivenheder der sker uden for huset. De henviser også til andre butikker der sælger økologisk, samt andre organisationer der har med klimavenlig mad at gøre. Denne funktion kommer også til udtryk senere, i punktet koden. 20 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Mediet: Mediet fungerer som mellemled mellem afsender og modtager. Der er to underfunktioner. Den fatiske funktion, som fokuserer på kontakten mellem afsender og modtager og de navigative kommunikationsfunktioner der dækker de navigationsformer som indgår i webdesignet. Den fatiske funktion kan betegnes som den røde tråd, der holder sammen på eller bevirker, at der er en konsistens i et produkt. Dette punkt er særdeles vigtigt når det kommer til et corporate design. Det Grønne Hus har et logo og det logo har en font og en farvekode. Dette går igen på alt fra brevpapir, poser, kuglepenne, tæpper, skilte etc. Logoet og farven er altså et genkendelig træk ved Det Grønne Hus og en vigtig rød tråd i designet. En anden rød tråd på hjemmeside er hvordan undersider hænger sammen med forsiden og ikke mindst hinanden. Designet på detgrønnehus.dk er, som nævnt, ret simpelt hvilket også gør at alle siderne ligner hinanden meget. Fordi der er knyttet et billede til hver side og disse er på display på forsiden, skabes der en direkte kontakt mellem forside og underside, selvom billedet formatet er ændret. Derudover går den grønne bjælke igen og giver et indtryk af at man ikke er langt væk fra det oprindelige udgangspunkt. Den navigative funktion har også til formål at vedligeholde kontakten mellem afsender og modtager via mediet. Navigationsstrukturen på et website skulle gerne anslå en rytme, som skaber sammenhæng over sitet og giver brugeren mulighed for at falde naturligt ”ind” når de navigere rundt. Det kan være vanskeligt at opretholde en fatisk funktion på en hjemmeside, hvis brugeren har uanede muligheder for at vælge egne veje og derfor nemt kan blive ledt på afveje. Modellen opstiller tre overordnet navigationsstrukturer. Man kan linke til forskellige sider inde på siden. Man kan linke til ydre sider og man kan linke til fx en engelsk version af siden. Detgrønnehus.dk gør benytter sig af alle tre strukturer. Hjemmesiden er overordnet bygget op omkring en hierarkisk struktur, hvor man som i en tragtform kan bevæge sig fra et overordnet emne ned til detaljerede emneområder. (Thorlacius; 2009 s.349) Koden: Koden er et udvalg af tegn som i deres sammenhæng får en betydning. Koden er et system hvor hvert enkelt tegn er tillagt en betydning, som skal kendes af både afsender og modtager. Til koden knytter sig den metakommunikative funktion som opstår når de intertekstuelle referencer fører til fortolkninger eller omskrivninger af tidligere produkter, som vi har set før. Samt den 21 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 intersemiotiske funktion der opstår når tegn fra et kodesystem er benyttet til at forklare tegn fra et andet kodesystem. (thorlacius; 2009 s. 354) Næsten alle visuelle virkemidler referer interteksuelt til andre kontekster. Om det er fonde, farver eller grafiske udformninger henviser det, for det meste ubevidst for både afsender og modtager, til tidsperioder, trends, eller produkter med genkendelighed. Det samme er sikkert også gældende for detgrønnehus.dk. Jeg vil ikke opsummere hver enkel pointe i modellen, men blot kort adressere de sidste to punkter, nemlig den faktiske afsender og den faktiske modtager. Som nævnt kan man ikke undersøge de to punkter ud fra hjemmesiden alene. Den faktiske afsender er man, under normale omstændigheder, nødt til at interviewe for at afdække deres intentioner. For at afdække den faktiske modtager kunne man foretage en receptionsanalyse og på den måde bedømme hjemmesiden. Jeg vil i diskussionen komme ind på hvordan analysen passer på afsenders intentioner og jeg vil i perspektiveringen adressere den faktiske modtager. Det Grønne Hus – Facebook Jeg vil i det følgende afsnit beskrive Det Grønne Hus Facebookstrategi og hvordan den fungerer i den virkelige verden. Jeg vil starte med at udrede status og derefter fortælle hvad den umiddelbare fremtidige plan er. I modsætning til min analyse af Det Grønne Hus hjemmeside, hvor jeg prøvede at forholde mig objektivt, vil jeg her både beskrive strategien før, under og efter. Dette vil jeg gøre ud fra min fulde viden og med samtlige informationer. Før: Da jeg startede i Det Grønne Hus var der oprettet en Facebookside. Den var moderat aktiv. Der var oprettet en side, men ingen havde ansvaret og der var tre admins. Den ene halvdel updates handlede om evaluering af begivenheder, altså billeder eller en kort beskrivelse om en aktuel begivenhed der havde fundet sted. Den anden halvdel var copy paste fra den klumme der bliver skrevet hver uge. Der var ikke lagt en plan, defineret et formål eller uddelegeret et ansvar. En af de første opgaver jeg tog fat i, da jeg startede, var at skabe en strategi for Det Grønne Hus brug af Facebook. Jeg vil nu beskrive hvilke overvejelser og teori der ligger bag denne strategi. Derefter vil jeg komme ind på hvordan en teoretisk og optimal strategi udfolder sig når den møder 22 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 den virkelige verden, fuld af mangler og ressourcer. Dette vil ende ud i et aktuelt billede af den nuværende strategi og dens drift. Senere i diskussionen vil jeg inddrage et mere perspektiverende billede af Det Grønne Hus komplette kommunikationsstrategi, samt beskrive hvordan en ønsket fremtidig strategi vil kunne se ud. I det følgende afsnit vil jeg bruge teori fra Astrid Haug – Sig du kan li mig (2014) og Trine Nebel – Dit omdømme på sociale medier (2012) De to bøger kredser i den grad om det samme emne, men har alligevel forskellige vinkler og begge har nyttige værktøjer og gode pointer jeg finder relevante. Jeg vil starte afsnittet med Nebel, da hun beskriver nogen af de tidlige overvejelser en organisation skal/burde have inden de kaster sig over de sociale medier. Bagefter vil jeg bruge Haug, da hun giver nogen meget håndgribelige værktøjer om at være på de sociale medier. Det Grønne Hus tænker bæredygtighed ind i projekter fra starten og de udføres som et partnerskab Vores mål er at inspirer og finde innovative løsninger samt engagerer og motivere til handling. Sofie Løndal – Det Grønne Hus tweet Hvor skal man begynde? Det første skridt, inden en organisation begiver sig ud på de sociale medier, er at spørger sig selv om de overhovedet skal være på de sociale medier? Giver det mening? Vil vi få et udbytte? Og har vi ressourcerne? Eller gør vi det bare fordi alle andre gør det? En af Trine Nebels kæpheste er, at hvis du ikke håndtere de sociale medier rigtig, kan det i nogen tilfælde være mere skadeligt end gavnligt at være der. (Nebel; 2012, s.?) 23 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Da jeg blev bedt om at overtage Det Grønne Hus Facebookside var hovedprioriteten at få den op og køre og først senere se på det store billede i verden af sociale medier. Jeg vil derfor fokusere på Facebook i dette afsnit. Som i alt anden kommunikation er en overordnet, konsekvent og strategisk kommunikation en fordel. Og fuldstændig ligesom det var tilfældet med hjemmesiden er kerneværdier essentielle. Hvad er det man gerne vil udtrykke og ikke mindst hvad er det man gerne vil opnå? Det skal artikuleres hvem man er og denne information skal samtlige medarbejdere først og fremmest være fortrolige med. Fordi det Grønne Hus har så mange projekter og har så mange potentielle målgrupper og samarbejdspartnere kan det være svært at præcise og artikulere hvad deres kerneemne er. I forlængelse, kan det være svært at tilrettelægge en tilgang til de sociale medier når organisationen går i så mange retninger. For at kunne kommunikere klart til målgruppen er en indre afklaring nødvendig. Det grønne hus skal kunne beskrives kort, præcis og ikke mindst af alle (medarbejdere) (Nebel; 2012 s.34) Det Grønne Hus kan spørger sig selv? Hvad har Det Grønne Hus som ingen andre har? Hvad er behovet i organisationen som Facebook skal hjælpe med? Jeg vil mene Det Grønne Hus fx har en god sag. Det vil sige de har et højere formål der driver dem, nemlig omtanken for miljøet og klimaet. Dette rammer en altruistisk tilgang der er god at kommunikere ud, da de fleste finder det prisværdigt. Behovet i organisationen er lige nu at få udbredt deres eksistens og ikke mindst hvad man kan bruge dem til. Der er simpelthen behov for god gammeldags branding. Det skal udbredes at de eksistere, men også hvad de står for og hvad den enkelte kan bruge dem til. Det Grønne Hus skal kunne udtrykke sig på kort og præcist fx på de 140 tegn et tweet3 tillader. Det kunne fx være: Det Grønne Hus tænker bæredygtighed ind i projekter fra starten og de udføres som et partnerskab Vores mål er at inspirer og finde innovative løsninger samt engagerer og motivere til handling. 3 Tweet er den både man kommunikere på det sociale medier Twitter. 24 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Dette er især vigtigt når man har fået en ny leder og er i gang med en stor omvæltning. For hvis alle der arbejdere i Det Grønne Hus ikke er fuldstændig sikre på hvad de står for, kan man ikke forvente ens målgruppe vil være det. Nebel skriver at en god strategisk kommunikation på de sociale medier er en der nurser målgruppen, samt deler ud af sin viden og stiller sig til rådighed. At der skal være substantielt, brugbart og relevant indhold og at der er skal være reel imødekommenhed og redelighed (Nebel; 2012 s.35) Dette er mange ting at inkorporer og det lyder vældig fint, men hvordan er man lige alt det i sine opdateringer og indlæg? For Facebook er mere end ´bare´ en sjov update her og en delt artikel der. Hvis man vil bruge Facebook som et virkemiddel og faktisk opnå et udbytte må man også gøre fodarbejdet og håndtere de sociale medier ligesom man ville håndtere en hver anden professionel opgave. En måde at gøre dette er ved at lave en indholdsstrategi. Model - Indholdsstrategi En indholdsstrategi på de sociale medier, er en strategi der fokusere på indholdet og som har til formål at være en rød tråd i hele processen. Tanken er at hvis man laver en ordentlig indholdsstrategi vil man undgå at skyde med spredehagl på de sociale medier og i stedet fokusere på sin indsats, for på den måde at opnå bedre resultater, med de ressourcer man har til rådighed. En indholdsstrategi er grundpælen for en konkret plan og en måde på hvordan man vil nå sit mål. (Haug; 2014 s.14) Jeg vil nu gennemgå modellen med udgangspunkt i Det Grønne Hus nuværende Facebookstrategi. Jeg har simplificeret modellen en smule og lagt fokus der hvor det var mest relevant for Det Grønne Hus. Dette er primært på grund af pladsmangel og fordi en indholdsstrategi er et løbende arbejde, der aldrig bliver helt færdigt, men udvikler sig med tiden. 25 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 ”I vores iver for at levere til chefen eller kunderne springer vi mange gange strategien over og går direkte til udførelsen. Det medfører at vi ikke kan svare på, hvorfor vi gør det, om vi bruger vores energi rigtigt, og at vi ikke kan måle det, for hvad var det nu lige, målet var?” (Haug; 2014 s.18) Det kan være rigtig svært at afsætte tid og ressourcer af til at gennemgå diverse modeller og afholde diverse møder omkring ens mål. Realiteten er, at hvis det ikke bliver prioriteret bliver ens tilstedeværelse på de sociale medier ligegyldig og i værste tilfælde skadelig. Det Grønne Hus Facebookside var et klassisk eksempel på en side der er blevet oprettet uden en plan. Jeg tror ikke ligefrem Det Grønne Hus Facebookside har været skadelig, men jeg tror så sandelig heller ikke den har været særlig gavnlig. Efter der er påbegyndt et strategisk arbejde med Facebooksiden har Det Grønne Hus gået fra 211 til 420 likes, en stigning på 209 likes. Ligeledes er rækkevidden per post steget fra 950 til 2540 personer. Man kan på ingen måde sætte lighedstegn mellem likes og succes, men det er en indikator for at der er en modtagelig målgruppe. Haug mener, ligesom Nebel, Thorlacius og Engholm, at en strategi skal tage afsæt i en vision eller et formål og dette kan derefter sætte en retning for fremtiden. Haug pointere at ved at have en klar vision er det muligt at prioritere indholdet og vurdere om dette indhold hjælper en med at nå sin vision. Det Grønne Hus formål ligger i deres vision. Hvad har Det Grønne Hus at byde på og hvad er deres argument for at lige netop deres budskab skal høres? Her kan man igen indsætte deres såkaldte tweet. Det Grønne Hus kan skabe relevans for brugeren. Dette kan de gøre ved at tage udgangspunkt i en eventuel fælles interesse for miljø og klima. Det skal dog gøres på en håndgribelig måde der tager udgangspunkt i brugeres hverdag. Hvis brugerne ikke oplever indholdet som relevant, bliver indholdet afvist og nærmest usynligt. (Haug; 2014 s.35) Det Grønne Hus har utrolig mange flader 26 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 hvor de berører almindelige borgere. Det er både mad, affald, have og energibesparelser. Her kunne man pakke større problemstilling ind under hverdagssituationer. Haug opstiller fem kriterier for det gode indhold på de sociale medier. ”Det kan fortælles videre, Det er følelsesladet, relevant, overraskende underholdende eller vigtigt. 3) Det er gerne visuelle 4)Det har den rette timing 5) Det skal hjælpe folk med at gøre noget. Der ud over skal indholdet gerne være fortællende, emotionelt og visuelt.” (Haug; 2014 s.70) Det Grønne Hus har en overordnet fortælling der handler om at være fortaler for miljøet og klimaet. Med dette fokus kan man fortælle mange historier. Det Grønne Hus kan appellere til følelserne ved at tale om forurening, dyrevelfærd og samvittighed. Samtidig kan de give brugerne en følelse af at Det Grønne Hus har nogen af svarene eller i hvert fald råd og inspiration. De kan forme et visuelt udtryk ved at tage udgangspunkt i vores omgivelser og deres smukke have og selvfølgelig have et kontinuerligt og ensartet udtryk i deres farvevalg, logo, skilte etc. En plan og et mål gør det muligt at nå sit mål og muligt at vide om man har nået sit mål. Planlægning er nyttig hvis man ikke vil sidde og opfinde den dybe tallerken hver dag når der skal opdateres på siden. Jeg har lavet et årshjul til Det Grønne Hus. Et årshjul hvor alle de begivenheder, events, projekter og tilbud Det Grønne Hus er involveret i, er blevet plottet ind. Hjulet fortæller også hvornår man skal poste første gang om den aktuelle begivenhed, hvor mange gange det skal nævnes og også gerne en evaluering med billede. Hver begivenhed er selvfølgelig sin egen og der er taget højde for de forskellige omstændigheder. Som det sidste punkt er det vigtigt at få organisationen og ikke mindst medarbejderne med. Det nævnte er alt sammen meget fint, men hvis hele denne model ikke bliver modtaget og accepteret af organisationen selv, falder det helt til jorden. Som skrevet tidligere, er det essentielt at medarbejderne er med på ideen og alle er ved hvad organisationens ´tweet´er. Det var en blandet modtagelse, da jeg gav Facebooksiden så meget opmærksomhed. Men da de øvrige medarbejdere blev præsenteret for årshjulet og fik øjnene op for den mere praktiske del og dertil kunne se at siden havde fået mere liv, blev det accepteret. Det kan samtidig være en kunst at få indholdet på de sociale medier til at smelte sammen med den øvrige kommunikation. (Haug; 2014 s. 174) I Det Grønne Hus tilfælde er dette ikke det store 27 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 ”Fik snakket hjemmeside med lederen (igen) og der blev tilføjet flere sider (igen) men jeg fik lavet nogen tekster, men har stadig svært ved at vurdere hvor diverse artikler fra den gamle hjemmeside skal være og også hvor meget der skal flyttes over.” Sofie Løndal – 30. April – 2015 problem, da den øvrige kommunikation er meget sparsom, men derfor er der også endnu større mulighed for at udvikle et ensartet strategisk udspil. Det er vigtigt at al form for ekstern kommunikation er tydelig internt. På den måde kan de forskellige medarbejdere forholde sig til hvad det egentligt indebærer og ikke mindst hvor vigtigt det er. Model – Værditrappen Værditrappen handler om hvilket ståsted man som organisation, kommunikere ud fra. ”Trappen kan hjælpe en organisation til at rykke sig fra en produktnær markedsføring til en visionær og strategisk kommunikation.”(Haug; 2014 s.26) Jeg har valgt at bruge denne model fordi den udtrykker lige netop det som Det Grønne Hus har som niche og som de i fremtiden burde fokusere meget mere på. Det Grønne Hus ryger, på mange punkter, direkte ind på trin fem. ”Hvordan kan vi sammen forandre verden?” Det er en enormt altruistisk tilgang og ikke mindst meget langt væk fra ´bare´ at tjene penge. Det Grønne Hus går ind for alle de ting vi alle burde gå ind for. Med andre ord, er der hel ren samvittighed hos Det Grønne Hus og det er et alle tiders godt branding udgangspunkt. De vil gerne fremme miljøet, skåne klimaet og skabe bedre vaner hos brugerne. De har et højere formål og vil gerne promovere andre med samme indstilling. Hoved målet er at skabe bedre rammer for miljøet og klimaet og som en sekundær pointe, at tjene penge så organisationen kan fungere. Dette formål og måde at drive en organisation på skal formidles meget bedre. Der er så meget information og så fine prisværdige indstillinger der kan udbredes. Det Grønne Hus har potentiale til et fantastisk ry. Der er mulighed for at skabe et fællesskab med et højere formål. Haug skriver dog at man skal være opmærksom på at det langtfra er en skudsikker strategi, hvis koblingen til produktet bliver for uklar, og det ikke afspejler sig i flere kunder, højere brandkendskab eller større 28 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 kundetilfredshed. (Haug; 2014 s. 29) Dette er selvfølgelig rigtigt, da der i sidste ende skal penge i kassen, selvom det ikke er den primære drivkraft. Man kan bruge værditrappen som udgangspunkt for at vælge de emner, som skal være gennemgående i indhold på sociale medier. Det Grønne Hus har et produkt. De sælger ydelser. Disse ydelser kan pakkes rundt om produktet, sådan at det bliver mere relevant for brugernes hverdag. Det Grønne Hus formål er altså deres vision. De kan skabe relevans ved at møde brugeren i deres hverdag, hvilket er muligt, da der er mange flader der berører hinanden. Det Grønne Hus kan skabe det gode indhold ved at fokusere på de emotionelle aspekter og ved folks lyst til at gøre noget godt, for sig selv og for naturen. Til sidst skal de have hele organisationen med og få forankret vigtigheden af god kommunikation og vist hvordan de sociale medier kan hjælpe organisationen. Det Grønne Hus skal blive meget bedre til at udnytte deres placering på værditrappen og få udbredt deres altruistiske budskab. Dette kan Det Grønne Hus blandt andet bruge de sociale medier til: o Service og support o Kundekontakt o Branding o Bedre omdømme o Skabe et fællesskab 29 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Synes i dag gik bedre. Jeg fik lavet nogen af hængepartierne på siden. Nu skal jeg bare have et overblik over de ting der mangler at flyttes over og så skal det hele finpudses.” Sofie Løndal – 21. Maj 2015 Diskussion Jeg har, både i min tolkning af empirien og i min analyse, draget konklusioner angående Det Grønne Hus. Jeg har tolket og vurderet disse konklusioner ud fra min tid som ansat, mine fornemmelser af stedet og miljøet og diverse samtaler med kollegaer. Fordi meget af min analyse er baseret på subjektive vurderinger har jeg også prøvet at opridse alle de grå områder og gøre det klart at det er min egen mening der skinner igennem. I det hele taget har min rolle som praktikant, aktør og medarbejder været et stort omdrejningspunkt. Når jeg i min analyse vælger, at se mere på produktet end processen, er det for at tage en smule afstand fra navlepilleriet og hæve perspektivet. På trods af dette, vil jeg i dette afsnit prøve at formulere nogen af alle de forbehold, problematikker og tanker jeg har haft i forhold til min problemstilling. Derefter vil jeg diskutere de steder hvor jeg er kommet til kort og i forlængelse hvor Det Grønne Hus er kommet til kort. En af de største udfordringer i denne proces, har været at forene og finde en balance mellem teori og praksis. Da jeg blev bedt om at lave en hjemmeside til Det Grønne Hus gik jeg straks i teoribøgerne. Jeg ville gøre det ordentlig, følge alle de rigtige punkter og gennemtænke alle de forskellige vinkler. Jeg læste hvor vigtigt det var at være afklaret, at have en klar vision. Jeg læste hvor meget små beslutninger, såsom farvevalg og skriftvalg, havde af betydning. Jeg læste samtidig alt hvad jeg kunne finde om Det Grønne Hus. Jeg læste alle de dokumenter jeg kunne komme i nærheden af, der beskrev Det Grønne Hus. Deres nuværende hjemmeside, dokumenter, notater, pjecer og foldere. Men jeg havde stadig svært ved at formulere helt klart hvem Det Grønne Hus var og ikke mindst hvad de lavede. Jeg havde den gamle hjemmeside som udgangspunkt. Den fungerede som et pejlemærke til hvilke punkter den nye hjemmeside skulle indeholde, men ellers var der ikke noget brugbart. Der blev, 30 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 som nævnt, holdt et hjemmesidemøde hvor alle medarbejdere var med og der blev snakket løst og fast om hvad Det Grønne Hus gerne ville udtrykke og hvem hjemmesiden skulle rettes mod. Men så kom virkeligheden. Da jeg ikke er grafiker eller computer ekspert, havde jeg ikke de fornødne kompetencer til at skabe en hjemmeside der opfyldte alle mine kriterier. Selv hvis jeg havde haft kompetencerne, var der ikke tid. Den nye leder var meget opsat på at komme i gang og få den nye side lanceret. Den nye leder besluttede sig for at bruge et redskab der hedder wordpress, hvor man kan vælge et tema og ud fra bestemte rammer tilpasse sig. Dette var en lang vej fra, at hver lille streg sagde noget om visionen. Jeg var inde over processen, at finde et tema, men det var i sidste ende lederen der bestemte det aktuelle tema. Mit udgangspunkt ændrede sig dermed gevaldigt og det var nu nogen helt bestemte og begrænsede knapper jeg havde at skrue på. Selve temaet var valgt ud fra hvilket indhold hjemmesiden skulle rumme og altså ikke noget æstetisk grundlag. Mine virkemidler var reduceret til billedvalg, sprogvalg, farvevalg og enkelte justeringer i opsætningen. Alt min teori sagde mig at en klar vision var nøglen. Alle modellerne startede med at klargøre visionen. Men her på falderebet er jeg ikke helt sikker på hvad Det Grønne Hus vision er. Jeg ved nogenlunde hvad de arbejder med. Jeg ved at de går meget op i miljø og klima og at det gennemsyrer alt hvad de laver. Jeg ved at deres mål er at inspirerer og motivere til handling. Jeg ved de samarbejder med kommunen og Agenda 21 udvalget, samt andre og jeg ved, at de delvis er betalt af fonde. Jeg har lidt svære ved at beskrive præcis hvordan de gør alt det overstående. Når jeg har fundet frem til et Det Grønne Hus ´tweet´ er det ud fra de dokumenter huset har skrevet om sig selv. Men ingen af disse dokumenter er skrevet efter den nye leder er startet og repræsenterer derfor nok slet ikke den fremtidige vision. I min analyse af hjemmesiden har jeg prøvet at forholde mig objektiv. Jeg har gennemgået detgrønnehus.dk ud fra teten om at jeg ikke kendte afsenders intentioner. Dette var et eksperiment. Jeg prøvede at sætte mig ud over min egen rolle og se udelukkende på selve produktet der var blevet skabt, ironisk nok primært af mig selv. For realiteten er, at jeg kendte den faktiske afsender og dermed også kendte afsenders intentioner. Jeg vidste, at Det Grønne Hus gerne ville virke friske og professionelle. At de ville være så brede at de kunne ramme både investorer og almindelige borgere. At de ville være mest kendt for deres 31 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 projekter, men også godt var klar over at det var de lavpraktiske funktioner, såsom kanoudlejning, elcykler og kompostorme, der tiltrak en stor gruppe. Det store spørgsmål er om afsenders intention, kendt eller ikke kendt, er kommet igennem. Om hjemmesiden udtrykker det overstående? Jeg synes både ja og nej, for nu at være lidt vævende. Jeg synes det er en kæmpe forbedring fra den gamle hjemmeside. Den nye side repræsenterer et nyt kapitel. Den er neutral, sikker og en solid platform at kommunikere på. Er den æstetisk flot? Nej. Er den et visuelt kunstværk fuld af overraskelser og overvældende grafik? Nej. Men den er god nok til formålet og den kan hvad den skal. Når man så kigger over på den anden del af analysen, facebooksiden, er det en helt anden boltgade. Der handler det ikke om formen, da den allerede er bestemt af Facebook, her handlede det udelukkende om indhold. Et indhold der også skal formes efter visionen. Det har været nemt at skabe liv i Det Grønne Hus Facebookside, udfordringen bliver fremover at vedligeholde opmærksomheden. Dette skal gøres ved virkelig at have et budskab, en rød tråd og selvfølgelig det gode indhold. Jeg synes Det Grønne Hus har meget potentiale. Der er uendelige mængder information at informere om og der er utallige emner som er interessante for brugerne. Der er både emner som er egocentreret, såsom energibesparelser, en bedre kompost, billigere transport, mindre kalk i vandet etc. Dertil er der de altruistiske emner, såsom bedre dyrevelfærd, mindre CO² udledning, klimavenlig mad, bedre institutioner etc. Med andre ord er der mange flader hvor Det Grønne Hus er aktuelle og kan skabe godt indhold og relevans for deres brugere. Jeg synes facebookstrategien for Det Grønne Hus er blevet rigtig god. Den er omfattende, relevant og spændende. Dertil skal det tilføjes at den kun er vejledende. Det er umuligt at planlægge sociale medier ned til mindste detalje. Der kan ske noget uventet, der kan være aflysninger, der kan forekomme spændende artikler man vil linke til eller bestemte situationer man skal reagere på. Alt dette skal tages i betragtning og inkorporeres løbende. Mål og målgruppe Jeg vil sige at der hvor både hjemmesiden og Facebooksiden kommer til kort er ved to punkter. Mål og målgruppe. Selvom der er mange sider der beskriver Det Grønne Hus og der er blevet holdt 32 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 møder der beskriver hvad man gerne vil have Det Grønne Hus skal udtrykke, er der ikke noget dokument eller møde der fortæller hvad målet for Det Grønne Hus er. I det store perspektiv kan man argumentere for at målet er at engagere og motivere brugerne til handling. Handling der skaber bæredygtighed og er godt for miljø og klima. Men jeg synes der er brug for et mere jordnært mål. Hvad er fx målet med hjemmesiden? Er det at finde flere projekter? Er det at have et professionelt ydre? Eller er det at skabe mere opmærksomhed om sig selv og sine ydelser. Jeg har ikke noget svar, da de spørgsmål aldrig er blevet stillet. Det samme gælder Facebook. Hvad er målet? Hvad håber de at opnå ved at have en Facebookside? Opmærksomhed og kendskab? At vise at Det Grønne Hus er til stede og aktiv? At vi er mere end bare miljø og klima, men også kano og cafe? Dette kan jeg heller ikke svare på, da de spørgsmål heller aldrig er blevet stillet. Jeg burde have stillet de spørgsmål, for svaret ville have været nyttigt. Det er svært at måle om ens indsats har nogen effekt hvis man ikke ved hvad målet var. Jeg fik ikke stillet de spørgsmål fordi jeg var uerfaren og nok en smule duperet af min position som praktikant. Jeg tror hele organisationen kunne have godt af, at spørger sig selv hvad deres mål er, da det at artikulere det automatisk skaber bedre sammenhold og en fælles forståelse og formål. En anden stor mangel er manglen på en defineret målgruppe. Det Grønne Hus har mange målgrupper. De skal både ramme investorer, samarbejdspartnere og brugeren, som igen både inkludere virksomheder, kommuner og borgere. Derfor er hjemmesiden også nødt til at ramme bredt og virke tillokkende og interessant for alle disse interessenter. Jeg synes dog hjemmesiden henviser sig mest til brugere og især specifikt borgere. Der er ikke meget for investorerne og samarbejdspartnerne og det er svært at gennemskue hvad de helt præcist skal bruge Det Grønne Hus til. Borgerne derimod kan meget nemt se at der er en cafe, en kano og nogle udlejningsmuligheder. I de tidligere dokumenter bliver målgruppen beskrevet borgere, politikere og virksomheder. (bilag 5) Dette er simpelthen for bredt, der er mange flere paramenter man kan definere ud fra. Jeg tror det ville give et godt udbytte, at afsætte tid og penge af til at definere Det Grønne Hus målgruppe. 33 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Facebooks statistik fortæller mig at ud af de 420 der har liket Det Grønne Hus Facebookside, er 73% kvinder og 27 % mænd. 3% er i alderen 13-17, 5% er i alderen 28-24 år, 19% er i alderen 2534 år, 27% er i alderen 35-44 år, 21% er i alderen 45-54 år, 20 % er alderen 55-64 år og 5% er alderen 65+ år. Dette er selv sagt ikke nogen stor undersøgelse, men det er stadig en indikation på både alder og køn. Dertil kunne man tilføje paramenter som bosted og hvilken ydelse den enkelte bruger gør brug af. Den sidste ting jeg vil adressere er den komplette kommunikationsstrategi. Jeg er ikke kommet det nærmere, da min problemformulering drejer sig om deres online kommunikation, men jeg synes det er vigtig at nævne at Det Grønne Hus online kommunikation er en del af en større helhed. Som tidligere nævnt, er der ikke en præciseret kommunikationsstrategi der beskriver hvordan ekstern kommunikation skal håndteret. På nuværende tidspunkt bliver der taget stilling til det fra sag til sag og afhængig af hvem der er projektansvarlig. Ud over hjemmesiden og Facebooksiden har Det Grønne Hus en håndfuld andre kommunikative muligheder som skal inkorporeres i den endelige kommunikationsstrategi. Det værende en klummer, pressemeddelelser, Radio Køge og på sigt et nyhedsbrev. Alle disse tanker og overvejelser bringer mig videre til min konklusion, hvor jeg forsøge at besvare min problemstilling. Konklusion Spørgsmålet lyder; Hvordan udtrykker Det Grønne Hus sin vision gennem deres online kommunikation? Det enkelte svar er, at det gør de gennem deres hjemmeside og deres Facebookside. At det gør de gennem deres valg af emner, billeder, begivenheder, og indholdet på henholdsvis de to sider. Det mere kompliceret svar er, at det gør de gennem alle de små ubevidste valg, såsom sprogvalg, farvevalg, billede og til dels også valg af deres analog kommunikation, såsom pressemeddelelse, klummer etc. Jeg vil så tilføje et spørgsmål, udtrykker Det Grønne Hus sin vision gennem deres online kommunikation? Det er jeg ikke helt sikker på. En vision er ikke en håndgribelig størrelse. Derfor 34 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 er der også så mange redskaber der skal hjælpe en med, at gøre det mere håndgribeligt, såsom diverse modeller eller det at beskrive sin organisation i et tweet. En vision kan også godt være omskiftelig og jeg er opmærksom på at en vision ikke automatisk indfinder sig og at den nye leder nok har brug for en rum tid til at definere en fremtidig vision. Med alt det sagt, tror jeg det handler om at finde en balance mellem at være knivskarp på sit produkt og sin kommunikation og samtidig anerkende at det er en proces der aldrig bliver færdig. Det Grønne Hus har i sin online kommunikation lagt vægt på fornyelse, tilgængelighed og gennemskuelighed. Det er i sig selv ikke nemt at formidle en så kompleks organisation og jeg synes heller ikke de er kommet helt i mål. Det skal være soleklart hvad det er de laver, hvordan de laver det og hvorfor præcis mig, dig, jer skal vælge Det Grønne Hus. Netop fordi Det Grønne Hus ydelser ikke alle er så håndgribelige, skal de gøre sig kendte på andre områder. De skal finde nicher hvor de kan gøre sig værdifulde for brugerne. Det kan de eventuelt gøre ved at arrangere fællesspisning med tilhørende relevante foredrag, ved at tilbyde skoleklasser undervisning i deres have, ved at udlåne udstyr til hjemmebrug, ved at have en kano til udlejning og ved at have en café. Når så brugerne er i huset kan de langsom lære hvilket andre ydelser Det Grønne Hus udbyder. Med hensyn til investorer og større brugere, såsom kommuner, virksomheder og skoler vil jeg mene der skal en anden taktik til. Der vil jeg mene hjemmesiden og Facebooksiden bliver sekundære. De to sider er helt væsentlige til at udsende et professionelt ydre som er relevant og opdateret. Jeg vil dog mene der skal mere proaktiv handling til for at komme i kontakt med de større brugere. Alt i alt synes jeg at Det Grønne Hus udtrykker deres vision gennem deres online kommunikation på en tilfredsstillende måde, med de virkemidler og ressourcer de har haft til rådighed. Der er plads til forbedring og det skal prioriteres at forsætte arbejdet med strategisk at håndtere både deres facebookside, deres hjemmesiden og deres overordnede eksterne kommunikation. Perspektivering Jeg vil skrive en smule om receptionsanalyse og i forlængelse den visuelle kommunikationsmodel faktiske modtager. Jeg har ikke foretaget en receptionsanalyse. Jeg har ikke lavet grundarbejdet eller metoden, men jeg har bedt tre personer give en kort beskrivelse af deres indtryk af Det Grønne 35 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Hus hjemmeside. Det er mest ment som en lille teaser der kan vise det udbytte, man eventuelt kunne få ud af at lave en ordentlig receptionsanalyse og måske også en ordentlig målgruppeanalyse. Den ene person skrev: ”Den nye hjemmeside er voldsomt bedre end den gamel. Dog er det stadig den gamle hjemmeside man bliver henvist til hvis man Googler ”Det Grønne Hus”. Derfra bliver man så linket videre hvis man altså læser rubrikken om den nye hjemmeside. Men eller fine farver og kvalitet af billeder. Det giver et professionelt udtryk. Meget naturlig opsætning som gør at man hurtigt får et overblik. Og at den er let ”spiselig”. Der er lige noget tekst der clasher sammen med forsiden, det er lidt ærgerligt når helheden eller er god. Især indlægget om klimaministeren er lige i skabet.” Cecilie Simonsen, 26 år studerende Den anden person skrev: ”Mit først indtryk er, at der springer meget tekst lige i hoved på mig, så jeg ikke rigtig ved, hvor jeg skal starte henne… ellers er det godt med fanerne oppe øverst, der giver et godt overblik og fanerne ude til højre ligeså. Men altså for mig er teksterne der står ude i siderne for meget – jeg ville aldrig løse det. Farverne der er valgt er komplimentere hinanden godt.” Josefine Lunøe, 25 år, studerende Den tredje person skrev: ”Umiddelbart meget fint førstehåndsindtryk. Klare farver og fine billeder. Der er dog slåfejl/stavefejl nogle steder og et par steder skelnes der ikke konsekvent mellem små og store bogstaver. Jeg synes at den kolonne hvor der står ”relateret” når jeg klikker ind på en underside overinformere. Jeg ville undlade den.” Sofie Kragh, 26 år, studerende. Jeg synes det er interessant hvilke ting der bliver lagt mærke til. Især lærerigt hvor meget de små detaljer såsom en fejl med store og små bogstaver kan fylde i den store helhed. Det er godt at læse, at farverne og billeder giver et godt indtryk og at det måske skal revurderes med den teksttunge sidebar. Jeg tror Det Grønne Hus ville få et stort udbytte af at gå i dybden med en ordentlig receptionsanalyse og en målgruppeanalyse. Dette ville også hjælpe dem med at definere deres mål og i sidste ende få artikuleret en vision der er så endegyldig som en vision nu kan være. 36 Det Grønne Hus Sofie Løndal Dyrlund [email protected] Studienr. 43956 Litteraturliste ‐ Gitte Rose og H.C Christiansen - Analyse af billedmedier – en introduktion. Kapitel 7 af Lisbeth Thorlacius. 2. udgave 2009 ‐ Ida Engholm og Lisbeth Klastrup – Digitale verdener – De nye mediers æstetik og design. Gyldendal 1.udgave, 1.oplag, 2004 ‐ Trine Nebel – Dit omdømme på sociale medier – sådan kommunikerer du godt med din målgruppe. Forfatteren og Frydenlund 1. udgave, 1 oplag, 2012 ‐ Astrid Haug – Sig du kan li mig – Indholdsstrategi for sociale medier. Gyldendal 1.udgave, 2. oplag 2014 Bilag Henviste bilag o Bilag 1 Det Grønne Hus – folder o Bilag 2 Det Grønne Hus – Notatet o Bilag 3 Kommunikations – 2012 o Bilag 4 Kommunikation – 2013 o Bilag 5 Kommunikation - 2014 o Bilag 6 Hjemmesidemøde den 19 marts 2015 Andre opgaver o Model - Arbejdsopgaver o Årshjul – skabelon o Arshjul – udfyldt o Forårsdag 2015 – annonce o Agenda 21 møde den 18 marts 2015 o Kumme 37
© Copyright 2024