Planstrategi 2015 i fuld version

”
Vi vil meget
gerne høre dine
kommentarer til
Planstrategi
2015
Planstrategi 2015
Sammenhængskraft # Vækst # Viden # Tilgængelighed
”
Sammenhængskraft
Vi sætter overliggeren højt
og bryder grænser for at
udvikle og bevare vores
styrker
”
Vækst
Vi skaber kreativitet og
energi med grøn omstilling,
turisme og et byliv med
international karakter
”
Viden
Vi opbygger tradition for
livslang læring, hvor borgere samles på tværs af alder
og uddannelse
”
Tilgængelighed
Vi sørger for en velfungerende
og effektiv infrastruktur som et
udgangspunkt for
at videreudvikle
”
Læs planstrategien
digitalt på
www.planstrategi2015.
sonderborg.dk
Kolofon
Planstrategi 2015
Sønderborg Kommune
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
T 88 72 64 00
[email protected]
Planstrategi 2015 er udarbejdet af
Plan under Land, By og Kulturforvaltningen
Forside-grafik: WE architecture
www.planstrategi2015.sonderborg.dk
www.sonderborgkommune.dk
Indholdsfortegnelse
Vision for Planstrategi 2015
8 visioner i byrådet
3 tværgående politikker
Sundhed
Medborgerskab
Bæredygtighed
Agenda 21-Strategi
4 temaer i Planstrategi 2015
4
5
6
7
8
9
10
11
Sammenhængskraft
Politisk lederskab og samarbejde
Den kommunale organisation
Udvikling i by og på land
Den større byregion
Landdistrikter
Områdestrategier
Sønderborg
Nordborg/Nordals
Gråsten/Egernsund
Augustenborg
13
16
18
20
22
23
25
27
29
30
32
Vækst
Bosætning
Erhvervsudvikling
Kultur
Turisme
34
36
38
40
42
Viden
Viden
Energi
Uddannelse
43
44
46
47
Tilgængelighed
Infrastruktur
Mobilitet
Tilgængelighed
49
51
53
54
Om strategien
Strategiens betydning og videre proces
Revision af kommuneplan
Redegørelse
Befolkning
Bosætning
Beskæftigelse
Uddannelse
Sundhed
Kommunal planlægning siden sidst
Anden planlægning
Læsevejledning
Proces som grundlag for Planstrategi 2015
Jeg som borger mener…
Jeg som ung mener...
55
56
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
Vision
Vision for Planstrategi 2015
Det Gode Liv
I byrådet i Sønderborg Kommune
er det vores overordnede vision at
skabe rammerne for Det Gode Liv
med mennesket i centrum.
Aktive borgere
Byrådet ser det gode liv som et
aktivt liv, hvor borgerne kan
udfolde sig og trives både fysisk,
psykisk og socialt.
Sammenhæng
Sønderborg er kendetegnet ved en
god sammenhæng mellem by,
land og vand. Her har vi
købstadens oplevelser og
funktioner med naturen lige rundt
om hjørnet. Det er kvaliteter, der
tilsammen gør området attraktivt.
4
Vision
> 8 visioner i byrådet
8 visioner i byrådet
Kultur og Turisme
Byrådet ser kulturen som en drivkraft til at styrke identiteten og fællesskabet og
til at skabe liv og vækst - ikke mindst når der knyttes bånd mellem kultur, handel
og turisme.
Sønderborg har nogle af landets smukkeste byer og som kystkommune store
naturværdier og smukke rammer til friluftsliv. Samtidig danner området rammer
om en helt særlig historie. Ved at skabe sammenhæng mellem kultur, turisme
og handel vil Sønderborg være en af landets største kultur- og turistkommuner.
Uddannelsesbyen
Byrådet ser Sønderborg som Sønderjyllands bedste uddannelsesby og vil
tiltrække og fastholde de uddannelsessøgende – både nationalt og
internationalt – ved at gøre den endnu bedre. Det er byrådets synspunkt, at
uddannelse generelt medvirker til bedre livskvalitet, og at trivsel for børn og
unge under uddannelse medvirker til bedre sundhed.
Det Gode Liv
Byrådet ser Det Gode Liv som et aktivt liv, hvor borgerne kan udfolde sig og
trives både fysisk, psykisk og socialt. Med visionen om Det Gode Liv er det
enkelte menneske sat i centrum. Sønderborg er et bæredygtigt samfund, hvor
mangfoldighed, tolerance og kvalitet er med til at give rammer for det gode liv.
Det gode liv er også det sunde liv, hvor det fysiske miljø inspirerer borgerne til
bevægelse i hverdagen. Den gode infrastruktur giver god tilgængelighed og
mere tid til Det Gode Liv.
Vækst og Jobskabelse
Byrådet ser vækst og jobskabelse som en vigtig drivkraft til at udvikle området.
Kommunen vil sætte rammer for, tage initiativer til og støtte indsatser, der:
udvikler Sønderborg som Paradis for Iværksættere; danner knopskydning til
virksomheder og bevarer og udvikler disse; styrker samarbejdet med
virksomheder; har små og mellemstore virksomheder i fokus; udvikler
fødevaresektoren og endelig indsatser, der omsætter ProjectZero til
arbejdspladser.
Indsats for beskæftigelsen
Byrådet ser beskæftigelsen som en vigtig del af Det Gode Liv. Kommunen vil
arbejde målrettet med at tilpasse udbuddet af arbejdskraft til efterspørgslen ved
at fokusere på områdets beskæftigelsesmæssige specialer, opkvalificere
befolkningen generelt og medvirke til jobskabelse og høj grad af
selvforsørgelse for alle borgere.
Tværgående samarbejde
Byrådet ser samarbejde som et vigtigt parameter for udvikling og vækst i
området. Det være sig samarbejde med andre kommuner og partnere
regionalt, nationalt, grænseoverskridende og internationalt.
Medborgerskab
Byrådet vil understøtte medborgerskab og styrke fællesskabet mellem borgere,
foreninger og politikere. Ikke mindst som følge af den digitale tidsalder har
borgerne i stigende grad muligheder for - og forventning om - tilgængelighed,
dialog og inddragelse.
Indsats for landdistrikter
Byrådet vil arbejde for, at kommunen er førende i landet, når det drejer sig om at
skabe gode levevilkår, arbejdspladser og vækst i landdistrikterne. Det sker ved
at flytte ressourcer ud, hvor borgerne fokuserer på finde fælles løsninger og ved
at understøtte arbejdet med landdistrikterne administrativt.
5
Vision
> 3 tværgående politikker
3 tværgående politikker
Sønderborg Kommune har valgt at arbejde med tre tværående politikker, der
sætter rammen for de underliggende politikker, strategier og planer.
De tre er Sundhed, Medborgerskab og Bæredygtighed.
6
Vision
> 3 tværgående politikker
> Sundhed
Tværgående politik: Sundhed
Sund Kommune - Fælles Ansvar
Sønderborg Kommunes rige natur og aktive kultur- og fritidsliv bakker op om
borgernes mulighed for at leve et sundt og aktivt liv med livskvalitet og trivsel. I
sundhedspolitik 2016-2018 udgør sundhedsplanen Kultur, Fritid og Udeliv
rammen for indsatser, der skaber rum og mulighed for, at kommunens borgere
kan udfolde et aktivt fritidsliv, hvor byens kultur- og fritidstilbud samt naturens
mange muligheder udnyttes og anvendes i et sundhedsfremmende perspektiv.
Samarbejde på tværs
Samarbejde på tværs skal være med til at sikre et fælles fokus på sundhed i
kommunens opgaveløsning. Nytænkning i hele kommunen giver borgerne
mulighed for at leve et aktivt og sundt liv med livskvalitet og trivsel. Nytænkning
videreudvikler sunde rammer og målrettede tilbud til borgerne.
Sundhed skal gå på tværs af kommunens forvaltninger og opgaveløsningen til
gavn for borgerne. Det er Byrådets vision, at sundhed er et fælles ansvar i
Sønderborg Kommune, og sundhedspolitik 2016-2018 understøtter dette med
visionen Sund kommune – Fælles ansvar. Derigennem skabes der mulighed
for sund udvikling og opvækst for børn og unge, og der skabes rammer for, at
borgerne uanset alder og livssituation kan træffe sunde valg hele livet.
Beslutningerne inden for hele kommunens opgaveløsning påvirker borgernes
sundhed, og derfor er sundhedspolitikken en af kommunens tre tværgående
politikker.
De mange og nye udfordringer på sundhedsområdet imødekommes med et
tæt samarbejde internt i kommunen og mellem kommunen og andre sektorer,
herunder sygehus og praktiserende læger. Der er også fokus på samarbejdet
med frivillige foreninger og erhvervslivet. Formålet er at sikre målrettede og
sammenhængende indsatser for borgerne.
Sundhedspolitikken realiseres gennem seks sundhedsplaner, der danner
rammerne for kommunens indsatser på sundhedsområdet.
7
Det vil vi!
Visionen for politikken ”Sund
Kommune – Fælles ansvar” har
tre gennemgående fokusområder:
- Tidlig indsats
- Samarbejde på tværs
- Innovation og Udvikling.
Handlinger
Š
Sundhedspolitikkens
vision omsættes til praksis
gennem seks
sundhedsplaner.
Vision
> 3 tværgående politikker
> Medborgerskab
Tværgående politik: Medborgerskab
Medborgerskab
Byrådet har en vision om, at Sønderborg skal være i vækst og være et sted, hvor
borgerne lever det gode liv.
Vækst og arbejdspladser skabes først og fremmest ved, at Sønderborg giver
lokale virksomheder optimale vilkår for virksomhedsdrift – ved at levere service,
uddannelse og infrastruktur. Men vækst og arbejdspladser er også tæt
forbundet med de sociale, kulturelle og naturgivne fællesskaber, som gør
området attraktivt at leve og bo i, og som styrker den enkelte borgers oplevelse
af at høre til og bidrage aktivt og positivt til Sønderborg.
Som kommune ønsker vi at arbejde for aktivt medborgerskab, hvor alle – unge,
voksne og ældre – har mulighed for og lyst til at bidrage til fællesskabet uanset
sociale tilhørsforhold. Medborgerskab handler om, hvordan vi stiller os til
rådighed for hinanden i hverdagen:
Vi er eksempelvis optaget af, at alle unge har gode relationer og netværk, der
hjælper dem i overgangen fra skoleliv til arbejdsliv. Vi ønsker, at vores skoler og
daginstitutioner har adgang til ressourcestærke borgere, foreninger og
virksomheder, som kan øge mulighederne for børns udvikling og læring. Vi
ønsker, at borgere, der har brug for kommunens hjælp på bosteder, på
plejehjem eller i jobforløb, ikke afskæres fra netværk og relationer til andre
medborgere, men derimod oplever at være ligeværdige og aktive deltagere i
meningsfulde fællesskaber.
En politik for medborgerskab handler om, hvordan kommunale forvaltninger og
institutioner kan åbne for samarbejdet med borgere. Om hvordan borgere og
medarbejde kan være med til at udvikle nye måder at gøre tingene på i
fællesskab. Og det handler om, hvordan politikere ved siden af det
repræsentative demokrati inviterer borgere med til at udvikle løsninger i stedet
for blot at sende færdige forslag i høring.
8
Det vil vi!
Š
Š
Igangsætte en proces i
kommunen – f.eks. en
lokal charterproces – hvor
frivillige organisationer,
aktive borgere og
kommunen sammen
drøfter, hvordan
samarbejde og samspil
kan styrkes
Afprøve borgerhøringer
som supplement til
udvalgsarbejdet om
principielle politiske
temaer for at sikre en bred
debat på tværs af
kommunen
Vision
> 3 tværgående politikker
> Bæredygtighed
Tværgående politik: Bæredygtighed
For os selv og kommende generationer
Vi har en fantastisk kommune med mange værdier, som vi ønsker at videreføre
bedst muligt. Vi vil sikre, at Sønderborg er et attraktivt sted at leve, ikke kun for
nuværende, men også for de kommende generationer. Derfor sætter vi et
bæredygtighed i fokus.
Hvad betyder en bæredygtig udvikling?
Ved en bæredygtig udvikling forstås en udvikling, der imødekommer nutidens
behov uden at begrænse kommende generationers muligheder for at sikre
deres behov, og samtidig en udvikling, der øger livskvaliteten hos befolkningen
og forbedrer de biologiske værdier.
En tværgående politik
Vi vil udarbejde en tværgående politik for bæredygtighed, hvor begrebet bygger
på følgende hjørnesten: Miljømæssig, økonomisk, social og kulturel
bæredygtighed.
Š
Š
Š
Š
Miljømæssig bæredygtighed - f.eks. biodiversitet, energibesparelser,
klima, forurening
Økonomisk bæredygtighed - f.eks. langtidsholdbar økonomi, lokal
handel og erhverv
Social bæredygtighed - f.eks. mangfoldighed, sikkerhed, sundhed
Kulturel bæredygtighed - f.eks. lokale værdier, kulturarven, dialog,
kreativitet
Samlet indsats
Det vil vi!
Š
Bæredygtighedsstrategien skal forankres bredt på tværs i hele den kommunale
organisation, og samtidig skal indsatsen omfatte aktører uden for den
kommunale organisation.
Bæredygtighedsstrategi skal være i tråd med ProjectZeros Roadmap 2020, der
fokuserer på forretningskonceptet ZEROcity - demonstratorium for det offentlige
segment. Målet med ZEROcity-konceptet er en holistisk byudviklingstanke, hvor
grønne løsninger samtænkes med vækst, økonomi og erhvervsudvikling på
udviklingsstadiet. Bæredygtighedstrategien skal være med til at klargøre
kommunen til at opnå demonstratoriet.
Bæredygtighedsstrategien skal på sigt overtage rollen som Lokal Agenda 21
strategi. Læs mere her.
Handlinger
Š
9
Sikre at bæredygtighed
bliver en naturlig og
integreret del af den
kommunale planlægning.
Projekter og aktiviteter, der
fører til et mere skånsomt
forbrug af vore ressourcer
og vor natur, skal fremmes
og støttes
Udarbejde en tværgående
bæredygtighedspolitik og strategi
Vision
> 3 tværgående politikker
> Bæredygtighed
> Agenda 21-Strategi
Agenda 21-Strategi
En Lokal Agenda 21 strategi skal redegøre for kommunens bidrag til en
bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Den skal indeholde oplysninger om,
hvordan vi vil arbejde helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan
befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger bliver inddraget i
arbejdet.
Vi har valgt at videreføre den gældende Lokal Agenda 21 strategi, der er
udarbejdet i 2007. På sigt vil strategien blive erstattet af vores
bæredygtighedspolitik og -strategi, der udarbejdes i 2016.
Find Sønderborg Kommunes gældende Lokal Agenda 21 strategi her.
10
Vision
> 4 temaer i Planstrategi 2015
4 temaer i Planstrategi 2015
Sammenhængskraft
Visionen er at skabe et Sønderborg, hvor alle mindre bysamfund i kommunen
styrkes med udgangspunkt i de i forvejen eksisterende kvaliteter. Det ene
bysamfund bliver et supplement til det andet. Tilsammen skal Sønderborg være
et attraktivt alternativ til livet i storbyen eller i Sønderborgs omkringliggende
kommuner.
Vi vil være kendt for at skabe rammerne om det gode liv, hvor mennesker
ønsker at bo og være.
Der skal være særlig fokus på sammenhængskraften og det fælles ejerskab i
forhold til udfordringer og udviklingsmuligheder mellem borgere, virksomheder,
uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked.
Natur og landskaber skal beskyttes og udvikles, så livsvilkårene for mennesker,
dyr og planter forbedres, og de rekreative værdier øges. Landbruget skal sikres
udviklingsmuligheder, der samtidig muliggør miljø- og naturforbedringer. Der
skal sikres sammenhængende natur- og landskabsbånd af høj kvalitet mellem
byområderne samtidig med at tilgængeligheden øges.
Vækst
Sønderborg vil være et markant kulturknudepunkt som vækker international
opsigt. Kulturen skal synliggøre og udvikle områdets kreative energi og
livskvalitet.
Der skal fokus på områdets forskellige kulturer, internationale forbindelser og
samarbejdet i grænseregionen ved at fremhæve styrken i mangfoldigheden.
Det handler om at styrke og synliggøre muligheden for høj livskvalitet i et
område, der har netværket af landsbyer, mindre byer og Sønderborg by i
kombination med den kreativitet og energi, der normalt forbindes med
metropoler.
Vi vil gøre en særlig indsats på bosætningsområdet og skabe rammerne for
fastholdelse og vækst, så attraktive og dynamiske virksomheder udvikles og
nye tiltrækkes.
Sønderborg skal skal være et godt sted at leve og drive virksomhed.
Viden
Sønderborg skal være førende inden for viden, energi og uddannelse. Her skal
vi have et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked – med hovedvægt
på videnbaseret udvikling i eksisterende og nye erhvervsklynger.
Fundamentet for vækst er viden om udvikling, potentialer og udfordringer. Viden
er en forudsætning for at kunne lave en målrettet indsats, og når beslutninger
skal træffes.
Vi vil i Sønderborg være centrum for uddannelser der kvalificerer unge til at klare
sig godt i en globaliseret verden, og vi vil arbejde for udsyn og indsigt, så de
dygtigste uddannes hos os og tiltrækkes af os. Vi vil tage initiativer til og være
drivkraft i vigtige netværk, der skaber udvikling på tværs af grænser,
virksomheder og institutioner. Sønderborg Kommune vil medvirke til at styrke
samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, universitet og andre
videregående uddannelser med henblik på at sikre de bedst mulige rammer
Tilgængelighed og Mobilitet
Der skal være god tilgængelighed og sikkerhed for alle trafikformer i alle
områder. Der skal være et effektivt kollektivt og miljøvenligt transportsystem, der
udgør et reelt alternativ til privatbilismen. Der skal være et effektivt samspil
mellem fly, skib, jernbane og vej, hvor transportformerne kombineres i samlede
løsninger.
Sønderborgs beliggenhed – i Porten til Europa – giver en særlig dynamik og
særlige muligheder – også på erhvervsområdet. Det dansk-tyske
grænseområde er i dag en model for fredelig sameksistens i hele verden. Vi
11
har et udvidet spillerum, både fysisk og mentalt, i forhold til at gå over grænsen,
og det er en styrke i en globaliseret verden.
12
Sammenhængskraft
Sammenhængskraft
Det Gode Liv
I Sønderborg kan alle leve Det
Gode Liv – og vi har plads til at
dele det med flere. Stræben efter
viden, lyst til vækst og plads til
kreativitet driver området frem. Vi
er rummelige, innovative og
ambitiøse.
Sundhed - fælles ansvar
Sønderborg skal være helt i front,
når det gælder borgernes
sundhed.
Sammenhæng mellem by og land
Sønderborg er kendetegnet ved en
god sammenhæng mellem by,
land og vand. Her har vi byens
oplevelser og funktioner med
13
Jeg som ung mener...
Š Det gode ved Sønderborg kan beskrives som en
Sønderborg-feeling. Her er tryghed og et tæt
netværk. Man kender altid nogen. Men det er svært
for andre at komme ind i.
Š Det er vigtigt med kommunikation, hvis man skal
skabe fællesskab blandt de unge og på tværs af
nationaliteter.
Š Et aktivitetshus som et fremtidshus for
bæredygtighed kunne være et sted, hvor nye kunne
komme ind og blive en del af netværket.
Š Det skal være nemmere end nu at skaffe sig
overblik over kulturtilbud og aktiviteter, og for
studerende skal der være et udbud af billige eller
gratis kulturoplevelser.
naturen lige rundt om hjørnet. Det
er kvaliteter, der tilsammen, gør
Søndeborg til et rart sted at være.
Naturen og landskabet danner
rammen for både naturturisme og
hverdagens pusterum. Med
naturen som vært vil vi bruge
naturens rum og muligheder med
omtanke. Der skal være plads til
alle - de rigtige steder.
Sønderborgs udfordringer
Befokningsudvikling
Siden 2009 er befolkningstallet i
Sønderborg Kommune faldet
med 2 pct. Ifølge kommunens
egen prognose vil den i 2026
være faldet med yderligere 7 pct.
i forhold til 2014. Der fødes færre
børn, og der bliver forholdsvis
færre unge og personer i den
erhvervsaktive alder, samtidig
med at antallet af ældre over 65
stiger. Nogle områder i
kommunen bliver ifølge
prognosen hårdere ramt af
befolkningstilbagegang end
andre. Nordals rammes hårdest
med fald på 16-18 pct. indtil 2026
Befolkningsstruktur
Den forholdsvise nedgang i
antallet af borgere i den
erhvervsaktive alder betyder at
flere skal forsørges. Nedgangen i
antallet af unge kan være en
barriere i forhold til innovation og
udvikling
Færre job
Sønderborg Kommune har siden
2008 haft et stort tab på over
4300 arbejdspladser - en
tilbagegang på 12 pct. Som følge
af finanskrisen er der mellem
2008 og 2013 forsvundet over
3600 job i den private sektor primært industriarbejdspladser
Centralisering nationalt
Som følge af centralisering af
offenlige instanser, derunder
flytning af Sønderborgs
sergentskole til Varde, er der
forsvundet 460 arbejdspladser
siden 2008. Dertil kommer op
mod 1500 stillinger, som flyttes til
det nye supersygehus i Aabenraa
Centralisering i kommunen
14
Ved den seneste
kommunalreform blev syv
kommuner samlet i Sønderborg
Kommune - en af de største
fusioner i landet. Det har givet og
giver fortsat udfordringer i forhold
til sammenhængskraften - ikke
mindst i forhold til de tidligere
rådhusbyer
15
Sammenhængskraft
> Politisk lederskab og samarbejde
Politisk lederskab og samarbejde
Politisk lederskab
Et stærkt politisk lederskab er en nødvendighed, hvis vi skal løfte Sønderborg
ind i en ny tid. Det er samtidig en forudsætning for at danne partnerskaber, hvor
byråd, erhvervsliv, institutioner og andre parter gør en fælles indsats for at
udvikle Sønderborg.
Når det handler om udvikling af lokalsamfundet, er det politiske lederskab på
samme måde meget afgørende. Det politiske lederskab omfatter for det første
udvikling af den kommunale organisation og de kommunale aktiviteter på en
måde, der medvirker til at fremme helheden. Dernæst er det politiske lederskab
en forudsætning for at motivere de mange andre parter og aktører til en samlet
og koordineret indsats, blandt andet gennem partnerskaber for at fremme
helheden.
Byrådet styrker lederskabet
Byrådet vil fortsætte arbejdet med at styrke den politiske ledelse og stå
sammen om at gennemføre vigtige initiativer. Et led i byrådets indsats for at
styrke og videreudvikle det politiske lederskab i Sønderborg er Planstrategi
2015, der sigter på at gennemføre betydningsfulde initiativer. Den er
startskuddet til en løbende diskussion om og videreudvikling af den
overordnede strategi for Sønderborgs udvikling. Det skal blandt andet ske
ved at byrådet holder temamøder og visionsmøder.
Det vil vi!
Sætte overliggeren højt
Vi ønsker de bedste muligheder for vækst og udvikling i vores område. Derfor
Handlinger
16
Š
Sætte overliggeren højt og
prøve grænser af for at
udvikle og bevare
områdets styrker
understøtter vi nytænkning og mangfoldighed. Vi sætter overliggerne højt og
prøver grænser af.
Š
Måske kan vi blive frikommune på områder, som gavner vores erhvervsliv? Eller
måske skal de lokale områder have større politisk og økonomisk råderum? At
udvikle og bevare områdets styrker skal være i fokus.
Sammen kan vi løfte mere
Udviklingen af Sønderborg Kommune kan ikke skabes af kommunen alene.
Det kræver, at mange parter arbejder sammen og trækker i samme retning.
Byrådet vil derfor tage initiativ til samarbejde om konkrete indsatser i
partnerskaber. Initiativerne i Planstrategi 2015 skal videreudvikles og
gennemføres sammen med en række parter både i og uden for kommunen.
I Sønderborg Kommune er der en stærk frivillig indsats, der understøtter sociale
netværk mellem borgerne på mange forskellige måder. De frivillige foreninger
er en vigtig ressource i samfundet, og samarbejdet med frivillighedsområdet er
et væsentligt element i indsatser der bygger bro til borgernes hverdagsliv.
Samarbejde med den frivillige verden er også et element i Sundhedspolitikken
og Medborgerskabspolitikken.
Samarbejde med Aabenraa Kommune og Flensburg i Grænsetrekanten er et
vigtigt partnerskab, som vi ønsker at styrke i fremtiden. Læs mere i afsnittet
større byregion.
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š som en kommune, hvor der er højt til loftet – også
for mennesker, der er her af nød, og som en
kommune, hvor man holder hovedet højt trods
kedelige beslutninger som f.eks. lukning af kaserne
og sygehus, og hvor man er åben og kreativ i forhold
til ideer og projekter, der kan skabe arbejdspladser
Š som en kommune, der igen har indført
nærdemokratiet og ikke er kendetegnet ved
centralisering. Det vil give en langt mere engageret
befolkning. Kommunen kunne etablere
borgergrupper, som kan hjælpe byrådet med at
pege på de problemer, der er, og komme med gode
ideer
Š for grøn energi og for mulighed for bevægelse i
skøn natur, for en god og varm hjemmepleje og for
mange voksne omkring vores børn i skolerne. Jeg
ville gerne hjælpe i børnehaven eller skolen. Der må
gerne deles flere opgaver ud til forældrene
Š for at her er drift af børnehaver, skoler og plejehjem
kommunale opgaver. Alt andet er privatiseret eller
foregår på frivillig basis. Og skatteprocenten
sænkes 1 pct. de næste tre år
.
17
Š
Š
Byrådet vil holde en række
temamøder, hvor
Sønderborg Kommunes
overordnede udvikling er i
fokus. Temamøderne skal:
» danne grundlag for
nye
projektpartnerskaber
» evaluere allerede
igangsatte initiativer
» fastlægge nye
overordnede
strategier og
initiativer
Der skal holdes et
visionsmøde i hver
byrådsperiode, hvor den
samlede langsigtede
udvikling er i fokus.
Vi vil indgå i konstruktivt
samarbejde med
erhvervsliv og borgere for
sammen at styrke
områdets udvikling og
udnytte kræfterne bedst
muligt
Sammenhængskraft
> Den kommunale organisation
Den kommunale organisation
Dialog
Den kommunale organisation skal være gearet til dialog og samarbejde med
virksomheder, institutioner og borgere.
Arbejde på tværs
Initiativer og projekter går i stigende grad på tværs af organisationen. Det er
derfor vigtigt at der fortsat udvikles stærke kompetencer for tværfagligt
samarbejde. Borgere, erhvervsliv og organisationer skal tydeligt mærke, at
Sønderborg Kommune er en samlet enhed. Vores løsninger skal være
helstøbte og med borgeren i centrum.
Kommune og borgere i fællesskab
Samarbejdet mellem den kommunale organisation og borgerne rummer et
stort potentiale. I juni 2015 har vi vedtaget en medborgerskabspolitik. Her er det
i fokus alle borgeres ressourcer anerkendes som vigtige og nødvendige for at
skabe Det Gode Liv i Sønderborg. Landsbylaug, bylaug og andre borgergrupper
og foreninger skal i højere grad inddrages, så løsninger skabes i fællesskab.
Samarbejdet er gensidigt - borgerne kan også selv tage initiativ til samarbejde.
Det vil vi!
Strategiske møder
Hele den kommunale organisation tager udgangspunkt i planstrategien samt
tre tværgående politikker: sundhedspolitik, medborgerskabspolitik og
bæredygtighedspolitik. Det er væsentligt, at disse overordnede politikker og
strategier forankres godt i organisationen, så vi kan løfte dem i samlet flok. Det
kan f.eks. gøres via en løbende tværfaglig dialog, hvor de forskellige
fagområder kan blive inspireret af hinanden og sammen finde nye løsninger.
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š for at alle byer i kommunen bliver behandlet ens.
Det bedste ville være, om vi fik de gamle kommuner
tilbage. Alternativet kunne være lokal
selvbestemmelse
Š for at fastholde og udvide serviceniveauet og for at
aktivere hele befolkningen i demokratiet. Selv
deltager jeg aktivt i et politisk parti
Š for grøn energi og for mulighed for bevægelse i
skøn natur, for en god og varm hjemmepleje og for
mange voksne omkring vores børn i skolerne. Jeg
ville gerne hjælpe i børnehaven eller skolen. Der må
gerne deles flere opgaver ud til forældrene
Š for at være en kommune, hvor der er plads til
forskelligheder. Alle skal involveres, alt skal
kulegraves, og måske skal hele opbygningen af
forvaltninger tænkes anderledes. Der er for langt fra
forslag til handling
Š for at behandle folk ordentligt, så der ikke kommer
sager i pressen. Politikerne skal tænke sig godt om,
inden de skælder hinanden ud i pressen De small
talk'er jo fint sammen bagved
Š at vi ikke er en by der sover. Sønderborg opnår det
bedste ved fortsat at fortælle det øvrige Danmark,
hvad vi står for, hvad der vil ske i fremtiden. Vi
borgere er de bedste ambassadører til at fortælle,
hvad Sønderborg står for, men byrådet og
erhvervslivet skal også informere bedre om, hvad vi
har som bosætningsby, og at vi ikke ligger i
udkanten af Danmark, men i midten
18
Š
Sætte arbejde på tværs af
den kommunale
organisation i fokus, så vi
får helstøbte løsninger
med modtageren i centrum
Handlinger
Š
Š
Bruge
medborgerskabspolitikken
til at øge samspillet med
borgerne, så kommunen
og borgere i fællesskab
løfter områdets udvikling
Løbende holde strategiske
møder mellem direktører
og chefer i hele den
kommunale organisation
om overordnede politikker
og strategier
19
Sammenhængskraft
> Udvikling i by og på land
Udvikling i by og på land
Sammenhængskraften
Sønderborg by skal være drivkraften for områdets udvikling, og det skal ske i
balance med kommunens øvrige byer og landsbyerne. Sønderborg by skal
rumme det alsidige og kreative byliv, der gør den til en attraktion.
Alle byerne i kommunen skal tilsammen udgøre et bynetværk, der rummer
den store bys funktioner og muligheder. Landdistrikterne rummer et
velfungerende netværk af landsbylaug, der er jævnt fordelt over hele
kommunen. De bidrager på mange niveauer aktivt til udvikling af området.
Sønderborg skal have velfungerende og bæredygtige by- og lokalsamfund,
som bygger videre på hver deres styrker, identitet og særpræg. Læs mere i
afsnittet om landdistrikter.
Byerne i kommunen har nok alle dage dels konkurreret med hinanden og dels
samarbejdet for at forbedre deres konkurrenceevne. Det vil de også skulle
fremover, men i en øget konkurrence, hvor faktorer som udbud, kvalitet,
størrelse og dynamik er i fokus: Her får byerns særpræg endnu større
betydning. Derfor er det vigtigt, at byerne fortsat har hver deres mål og strategier,
men også at de arbejder sammen og fremstår som et sammenhængende
bynetværk. Læs mere i afsnittet om områdestrategier.
Bybåndet
Den primære vækst og udvikling sker i dag i et strøg fra Sønderborg til Gråsten.
Den udvikling ønsker vi at understøtte med en samlet planlægning for området.
Planlægningen skal være på forkant, så nye bolig- og erhvervsområder
placeres mest hensigtsmæssigt, så de er attraktive samtidig med, at vi værner
om områdets styrker og karaktertræk. Infrastrukturen med veje og
stiforbindelser samt offentlig og privat service og institutioner skal følge med
udviklingen.
Nytænkning
Vores byer er under stadig forandring - nye butikker skyder op, erhverv flytter ud
af byerne, og nye boliger etableres. I den proces vil vi sikre, at mulighederne
udnyttes bedst muligt. Læs mere om udvikling af vores byer under bosætning
og erhvervsudvikling.
Vi vil arbejde med nytænkning og innovation i vores fremtidige byudvikling. Det
gør vi blandt andet ved at sætte fokus på bæredygtighed. Vi vil udfordre
rammerne og traditionerne, når vi ser et potentiale for en succesfuld udvikling.
Det kan f.eks. betyde, at vi arbejder med at skabe pilotprojekter såsom en
bæredygtig by eller bydel.
20
Det vil vi!
Š
Arbejde med nytænkning i
byudviklingen og udfordre
rammerne til gavn for
borgere og erhvervsliv
Handlinger
Š
Udarbejde en samlet
strategi for udvikling
i bybåndet mellem
Sønderborg og
Gråsten/Rinkenæs
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š for et godt erhvervsliv og god turisme. Kommunen
skal inddrage folk i yderområderne og lade være
med kun at tænke lokalt i Sønderborg, når der
udvikles/investeres og afsættes midler
Š
Š
at de projekter, vi søsætter, er bæredygtige både
økonomisk og miljømæssigt. Vi skal væk fra
prestigeflipperiet (havneprojekt mv) og satse på
mindre projekter. Der er herligheder uden for
Sønderborg centrum, der fortjener mere
opmærksomhed. Vi har natur som ikke skal
ødelægges
for at gøre Sønderborg lækker i stedet for at smide
penge efter Nordborg, Fynshav og Guderup
Š
for at få gang i handlen. Gågaden i Sønderborg er
død. Der er alt for stramme regler – sammenlign
med Flensburg, hvor der er gang i den. Blød op for
alle de aftaler og regler, der er i butikkerne og
gaderne
Š
for et hyggeligt havnemiljø med Danmarks længste
havnepromenade i Sønderborg – fra
lystbådehavnen til den nye bro. Havnefronten skal
ikke ødelægges af arkitekturforvirring
21
Sammenhængskraft
> Udvikling i by og på land
> Den større byregion
Den større byregion
Samarbejde
Sønderborg er Sønderjyllands største by og et økonomisk
og kulturelt samlingspunkt. Vi vil bygge videre på vores
særlige placering og nationale rolle i den dansk-tyske
grænseregion - til gavn for lokalsamfundet, regionen og
hele landet.
Det vil vi!
Š
Styrke samarbejdet i Grænsetrekanten med
henblik på at danne en byregion mellem
Sønderborg, Flensburg og Aabenraa
Det at være et grænseområde skaber et særkende, som
rummer et stort potentiale. Det vil vi udnytte endnu mere
via et samarbejde som byregion.
Hvad er en byregion?
En byregion er en gruppe af byer, der er godt forbundet
internt. Det handler ikke om, at byerne skal være vokset
sammen fysisk, men om at vi opfatter byerne som én
samlet enhed. Inden for en byregion vælger folk naturligt
at bosætte sig i den ene by, arbejde i en anden og bruge
kulturtilbud i en tredje by. Byerne drager nytte af hinanden
- populært sag "låner de størrelse" af hinanden - for at de
tilsammen kan konkurrere med andre større byer.
Det at danne en byregion kan være en måde, at
konkurrere med større byer og dermed udnytte et nyt
potentiale for vækst. Det handler om at overskue
helheden i byregionen og udnytte alle ressourcer på
tværs af kommune- og bygrænser. Alle sektorer er i spil:
kultur, erhverv, bosætning, uddannelse mv. Både byerne
og landdistrikter skal ses som en del af byregionen, hvor
de hver har sin egen rolle og samtidig er en del af
helheden.
Grænsetrekanten som byregion
Sønderborg har et potentiale til at danne en byregion med
Aabenraa og Flensburg. Vi ønsker at bruge det
eksisterende samarbejde Grænsetrekanten og løfte det
til et byregionssamarbejde. Det er et samarbejde, hvor vi i
fællesskab kan udnytte områdets styrker bedst muligt.
Allerede godt forbundet
Fra Sønderborg har man adgang til 216.400
arbejdspladser inden for en times kørsel, og de 113.000
er i Tyskland.
Der er cirka lige mange indpendlere til Sønderborg
Kommune, som der er udpendlere, og der er specielt
stor pendling mellem Sønderborg og Aabenraa.
Farverne på kortet viser, hvor
mange fuldtidsarbejdspladser der findes inden for en
times kørsel i bil fra det pågældende område.
Kilde: Region Syddanmark og CVR
Jeg som borger mener, at
Sønderborg skal være kendt...
Š kultur-, uddannelses- og
erhvervsområde. I
grænseegnen skal
virksomhederne, skolerne og
kulturlivet lave en erfa-gruppe
22
Sammenhængskraft
> Udvikling i by og på land
> Landdistrikter
Landdistrikter
Landdistrikter rummer mange ressourcer
Godt en tredjedel af kommunens befolkning bor uden for de større byer i en
række velfungerende mindre byer og landsbyer. I disse områder er
lokalbefolkningen en væsentlig drivkraft, der kan tage initiativ til og iværksætte
mange nye udviklingsprojekter. De vigtigste lokale ressourcer er ud over
borgere og virksomheder vores landskab med landbrugsland, enestående
kultur- og landsbymiljøer.
Sønderborg Kommune har en stor interesse i at skabe vækst, udvikling og
bedre levevilkår i landsbyerne. De medvirker til at skabe variation i
bosætningsmulighederne. Her ligger ejendomme i det åbne land med en
nærhed til naturen, som man ikke finder i byen. Derudover er der ofte andre
væsentlige kvaliteter tilstede som fællesskab og engagement. Kommunen
ønske at understøtte disse kvaliteter og udvikle dem i samarbejde med de
mennesker, der bor i landdistrikterne.
Visionen er, at landsbyerne skal danne ramme om levende og eftertragtede
bomiljøer med lokal forankring i Sønderborg Kommune. Her skal livskvaliteten
være høj og sammenholdet stærkt med aktiviteter, fysiske mødesteder og øget
mulighed for at færdes i det åbne land.
Aktive medborgere
Sønderborg Kommune har decentralisering og borgerinddragelse i fokus. Her
er det en grundlæggende tankegang: ”hvad kan borgerne selv gøre, og hvad
skal kommunen gøre - hhv. hvad kan den gøre?” Bedre levevilkår,
arbejdspladser og vækst i landdistrikterne vægtes højt.
Sønderborg Kommune vil via brug af medborgerskabet efterleve mottoet: ”Vi
finder en vej sammen – vi skaber fællesskaber”. Det giver medejerskab og
større sammenhængskraft.
Det kræver politisk vilje og handlekraft at nå det ambitiøse mål om at være
førende i landet, når det drejer sig om at skabe bedre levevilkår, arbejdspladser
og vækst i landdistrikterne. Det kommer ikke af enkelte små skridt, men af en
sammenhængende politik, der føres i stærk dialog med borgerne i
landdistrikterne. I en struktur, hvor borgerne ved hvor og hvordan, de indgår i
den dialog med kommunen, men også med andre, som har interesse i
udviklingen i landdistrikterne.
Styrke bosætningen
Den store udfordring i landdistrikterne er bosætning. Det skal være attraktivt at
flytte på landet. Det nuværende befolkningstal skal forsøges fastholdt ved f.eks.
at give nye muligheder for udvikling, bosætning og byggeri. Den offentlige
service skal udvikles, så den tilpasses det at bo på landet i det 21. århundrede
Landdistrikterne dækker et stort areal, hvoraf en meget stor del anvendes af
23
Det vil vi!
Š
Š
Š
Š
Fremme
eksperimenterende
udvikling i landdistrikterne
ud fra lokale særpræg og
kvaliteter
Understøtte landsbyerne
som ramme om levende
og eftertragtede bomiljøer
med lokal forankring i
Sønderborg Kommune.
Understøtte den høje
livskvalitet og
sammenholdet med
aktiviteter og fysiske
mødesteder.
Sikre borgernes
inddragelse i
landsbyernes fremtidige
udvikling
Handlinger
landbrugserhvervet. Vi vil både synliggøre landbrugserhvervet mere og udvide
tilgængeligheden i vores spændende natur og kulturmiljøer. Det giver mulighed
for nyt samarbejde og nye aktiviteter.
Š
Landdistrikterne rummer mange lokale ressourcer med udviklingspotentiale.
Ikke mindst er der potentiale i områdernes landskab med den lange varierede
kyststrækning, vores enestående natur og kulturmiljøer. Derfor ønsker vi at
inddrage dem aktivt i vores turismesatsning og i vores rekreative udnyttelse af
det åbne land.
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š for et godt landligt miljø i udkantsbyerne på Als,
gode jobmuligheder og en spændende gågade. Og
at kreditforeningerne vil åbne op for, at man kan
låne til at købe hus i de små landsbyer på
Als/Nordals
Š
Š
24
Udarbejde helhedsplaner
for de enkelte landsbyer,
der sikrer de
stedbundende potentialer
og ressourcer og samtidig
skabe skabe
sammenhæng mellem
kommuneplan,
sektorplaner og lokale
udviklingsplaner
Udarbejde en
fødevarepolitik i
kommunen, herunder et
koncept for produktion af
fødevarer med henblik på
bæredygtighed og
udvikling af erhverv i
landdistrikterne
Udvikle den offentlige
service og infrastrukturen
for at sikre, at folk ønsker at
blive boende eller bosætte
sig på landet
Sammenhængskraft
> Områdestrategier
Områdestrategier - Byerne i fremtiden
Styrker
Vi ønsker at Sønderborg skal være en kommune, hvor alle områder styrkes
med udgangspunkt i de i forvejen eksisterende kvaliteter. Det ene bysamfund
bliver et suplement til det andet. Tilsammen skal Sønderborg være et attraktivt
alternativ til livet i storbyen og de omkringliggende kommuner. Et besøg i
Sønderborg skal være en palette af oplevelser tilpasset hver enkelt bysamfunds
historie, kultur og natur.
Fokus på bymidterne
Bymidter rummer en stor del af byernes liv - her mærker vi byernes puls, gør
vores daglige indkøb og møder venner og familie uformelt. Bymidterne er vigtige
for, at vi ønsker at bo i eller nær en by. Derfor vil vi have fokus på bymidternes
tilstand og udvikling.
Områderne til detailhandel skal være samlet på steder, hvor det giver mest
værdi for bylivet og den daglige forsyning. Vi skal passe på med at sprede
byfunktionerne for meget.
Strategier for byerne
Efter kommunesammenlægningen i 2007 har de mindre byer brug for at få
redefineret deres rolle på kommunekortet. Byerne rummer store potentialer, der
skal udnyttes bedst muligt og styrke Sønderborg som attraktiv kommune.
For at styrke byernes potentialer og skabe en bæredygtig vision for hele
kommunen må vi se på byerne i en samlet optik. Byerne skal være forskellige
brikker i et puslespil, der i sammenhæng skaber et diverst kulturlandskab, med
plads til mange oplevelser og måder at leve på. Strategierne kan være med til at
styrke kommunens sammenhængskraft.
Det vil vi!
Š
Lægge vægt på visuelle,
funktionelle, rekreative,
kulturelle og sociale
aspekter i udformningen af
butiksgaderne
Š
Udpege de bymidter, hvor
væksten inden for
detailhandel skal centreres
Sønderborg Kommune har i samarbejde med lokale ildsjæle udarbejdet et
debatoplæg, der viser en mulig langsigtet udvikling for områderne Sønderborg,
Augustenborg, Gråsten/Egernsund samt Nordals.
De tre eksempler bør ses som startskuddet til en samlet strategi for alle
kommunens bysamfund. I et videre forløb vil vi have fokus på at udvikle de
enkelte byer, så de hver for sig har en skarp identitet, men tilsammen skaber
synergier, der gør kommunen endnu mere attraktiv at besøge og bosætte sig i.
Som lystsejler lægger man til i Augustenborgs grønne kulturhavn, tilbringer en
eftermiddag i Sønderborg by, benytter sig af de fantastiske aktivitetstilbud ved
søerne omkring Nordborg og ender med at bosætte sig i bofællesskabet for
sejle i Egernsund, fordi totaloplevelsen af kommunen og mængden af kultur og
naturtilbud er så rig.
Handlinger
Š
Sammen med lokale
ildsjæle udarbejde
strategier for udvikling oaf
kommunens mellemstore
byer og tilhørende områder
og derigennem styrke
samarbejdet og
netværksdannelsen
mellem byerne, politikere,
erhvervslivet, borgere og
øvrige aktører
Læs om andre planer
Analysen Områdebyernes fremtidige
roller
Gråsten Forum
Inspirationsoplægget om
områdestrategier
25
Den grønne afgrænsning på kortet viser de mellemstore byer, som byrådet ønsker at
udarbejde strategier for.
Sønderborg, Augustenborg, Egernsund samt Nordals
Nordborg, Augustenborg og Egernsund er tre bysamfund, der ved første øjekast
har mange ligheder. De er alle placeret i Sønderborg kommune, tæt på eller
langs smukke kyststrækninger. Alle tre byer er relativt små og har udfordringer i
forhold til fraflytning og et faldende antal unge beboere. Men studerer man
byerne nærmere, har de vidt forskellige udfordringer og kvaliteter.
Vi har derfor i samarbejde med lokale ildsjæle udarbejdet et koncept,
som tager udgangspunkt i de enkelte bysamfunds særlige udfordringer og
specifikke kvaliteter.
Nybyggeri til bolig og erhverv sker i bybåndet fra Augustenborg/Hørup over
Sønderborg til Gråsten. Der er bygget nye parcelhuskvarterer og
erhvervsområder mellem byerne, så de hænger mere sammen. Det giver et
vækstcenter i kommunen, fordi boliger, erhverv, kulturtilbud og uddannelser er
samlet. Det betyder, at resten af kommunens områder taber indbyggere til
bybåndet.
26
Sammenhængskraft
> Områdestrategier
> Sønderborg
Sønderborg
Udfordringer
Sønderborgs store udfordringer ligger i at fastholde en borgersammensætning
der gør, at vi fortsat kan være i stand til at udvikle byen og endda til at skabe nye
former for innovation.
Tre forhold vil være afgørende for Sønderborgs evne til at fastholde borgere:
mobilitet, kultur og rammer for innovation.
Byens attraktive placering mellem Hamborg, Berlin og København giver
Sønderborg en særlig mulighed for at udvikle sig som en selvstændig by, der
kan tilbyde nærhed til metropoler, samtidig med at byen kan beholde sit særlige
præg som en historisk købstad.
Sønderborg skal skabe gode forbindelser til store byer, så borgerne kan bo i en
smuk, grøn købstad med nærhed til metropolernes kulturelle og jobmæssige
tilbud.
Innovation som drivkraft
Ved at gøre nye teknologier mere tilgængelige har flere borgere mulighed for at
drive innovation og nytænkning. Det kan være med til at skabe nye markeder
og nye job og skabe vækst i Sønderborg.
Et grønt Sønderborg
Sønderborg har allerede i dag lagt en solid grobund for grøn omstilling i
kommunen. Sønderborg vil derfor have ildsjæle og undergrundsbevægelser,
som driver den grønne omstilling frem mod en CO2-neutral kommune, helt fri
for fossile brændstoffer.
Mobilitet
For at Sønderborg skal kunne udvikle sig, er det helt centralt at være godt
forbundet til omverdenen. Byen skal forbindes endnu bedre, end det er tilfældet
i dag.
27
Forbindelsen skal sluttes med bæredygtige transportmidler, via elbiler,
zeppelinere, droner, cykler og sejlbåde.
Kultur som bindeled
Borgere og politikere efterlyser i dag mere kulturliv i Sønderborg, på trods af at
der på Dybbøl-siden af sundet ligger et stort kulturcenter, Alsion. En "kulturbro"
til gående og cyklister mellem Alsion og det nye havneområde overfor, vil
forbinde Alsion med med bymidten og vil samtidig være et vartegn for byen.
28
Sammenhængskraft
> Områdestrategier
> Nordborg/Nordals
Nordborg/Nordals
Nordborg/Nordals
I Nordborg/Nordals ser vi på, hvordan området kan gøres yderligere interessant
for turister, og på hvordan den omkringliggende natur kan udnyttes i den
henseende.
Nordborg står over for store udfordringer med hensyn til fraflytning og
nedlæggelse af arbejdspladser og en ugunstig infrastrukturel placering. Men
Nordborg er også omgivet af smuk natur, og analyser viser, at området rummer
et stort potentiale for naturturisme. Øget turisme vil betyde flere arbejdspladser
og være med til at fastholde Nordborg som hovedby på Nordals.
Natur med kant
Strategien for Nordborg og Nordals sigter på at facilitere flere forskellige former
for naturturisme. Konkret skal strategien udmønte sig i et projekt, der kobler sig
på en revitalisering af søerne sydvest for byen. Det skal fungere som et
supplement til Nordals Ferieresort, der planlægges i forbindelse med
oplevelsesparken Universe.
Projektet skal tilbyde en række andre aktiviteter og alternative måder at opleve
naturen på - bo i naturen og bevæge sig i naturen. Her skal være plads til den
klassiske naturoplevelse i form af vandreture,
mountainbikeruter, kajakudlejning mm.
For at give området en ekstra dimension i forhold til andre steder med smuk
natur, foreslås det, at besøgende tilbydes en ny måde at opleve naturen på: Her
kan man campere på søen, gå tur i træerne, høre vandets rislen gennem
lydforstærkende højtalere eller gå på vandet uden at blive våd.
29
Camping i telt på vandet eller et
udkigspunkt i en af søerne kan være
alternative måde at skabe unikke
oplevelser i naturen på Nordals.
Sammenhængskraft
> Områdestrategier
> Gråsten/Egernsund
Gråsten/Egernsund
Gråsten/Egernsund
Gråsten/Egernsund ligger i smukke omgivelser, tæt på vandet. Her er alle
muligheder for at leve Det Gode Liv i ro og fred.
Gråsten/Egernsund har idag et levende maritimt forenings- og sportsliv, og
området har et uudnyttet potentiale for terroir-produkter (egnsspecifikke
fødevarer), der kan sælges lokalt og på sigt nationalt og internationalt.
I Gråsten/Egernsund tager strategien afsæg i følgende spørgsmål:
Š
Š
Š
Hvordan skabes rammerne for Det Gode Liv med Teglværksbyen i
fokus?
Hvordan skabes der flere mødesteder i byen?
Hvordan kan livet ved vandet understøttes gennem aktiviteter langs
kysten?
Egernsund er, i kraft af sin teglværkshistorie og tætte tilknytning til Gråsten,
primært udviklet gennem bosætning. Byen har en generel mangel på
opholdsteder, hvor byens borgere kan møde hinanden. Kyststrækningen mod
Egernsund/Nybøl Nord præges af den asfalterede Havnevej, men rummer også
kvaliteter som eksempelvis udsigten til Gråsten, den umiddelbare nærhed til
vandet og små bådebrosmiljøer.
Projektet består af en natur-promenade med indbyggede mødesteder, der
kulminerer i tematiserede bofællesskaber i Teglværksbyen mod nord.
Promenaden
Promenaden placeres naturligt langs byens kyststrækning mod nord. Den
styrker de kvaliteter, der i forvejen er på denne strækning: vandet, den gode
udsigt og de små bådbroer.
Promenaden er ramme for en række mindre mødesteder såsom
havnepladsen, havnebadet, grillpladsen, minimarinaen og markedspladsen
(dampskibspladsen). Her kan lokale fødevareproducenter sælge deres egne
grøntsager og friske fisk på et ugentligt marked. Derudover etableres faciliteter,
der understøtter Egernsund som et populært sted at kite surfe.
Med reference til områdets historie som teglværksby udformes promenade,
mødesteder og et nyt boligområde i tegl. På den måde vil projektet fremstå som
en showcase for den lokale teglproduktion med klare historiske referencer til de
over 30 teglværker, der lå placeret i området i slutningen af 1800-tallet.
30
Potentialet for et aktivt liv langs kysten
kan udnyttes bedre både vinter og
sommer.
De tematiserede fællesskaber
Promenaden afsluttes mod nord i et område for alternative boformer, der tager
udgangspunkt i den smukke beliggenhed ved både vand og grønne områder.
Det vil være en boform, som baserer sig på tæt naboskab og fællesområder.
Bebyggelsen har fælles marina og dyrkningsarealer til grøntsager,
blåmuslinger og østersfarm.
31
Sammenhængskraft
> Områdestrategier
> Augustenborg
Augustenborg
Augustenborg - Kunst og kultur
For Augustenborg tager strategien afsæt i følgende spørgsmål:
Š
Š
Š
Hvordan sammentænkes byens spirende kulturliv og historiske
bygningsmasse?
Hvordan forstærkes rollen som kunstnerisk og kulturel generator i
området?
Hvordan skabes der bedre forbindelser mellem byens enkelte
delområder og en bedre forbindelse til vandet?
Augustenborg rummer, udover slottet og dets tilbygninger, en gammel pittoresk
bykerne og et industrielt havneområde. For den gamle bykerne arbejdes der
sideløbende med projektet Hertugbyen Augustenborg, der fokuserer på: ”... at
fastholde og sikre de kvaliteter, der er karakteristiske for det eksisterende
bymiljø i Augustenborg...”.
Strategien arbejder med at sammentænke byens forskellige kvaliteter i ét
overordnet greb, der vil forbedre forbindelsen mellem byens forskellige
områder og samtidig skabe en bedre forbindelse til vandet. På den måde
dannes fundamentet for en endnu mere imødekommende og oplevelsesrig by
for beboere og besøgende.
Et kulturelt loop
I strategien foreslås det, Augustenborg udvikles som et "kulturelt loop", der
løber ad havneområdet, Storegade og Slotsalleen. Loopet danner ramme om
oplevelsen af Augustensborgs kulturelle og historiske seværdigheder og
institutioner. Loopet kan gøres til bilfri zone og rumme en forgrønnelse af
området til et niveau som tidligere tiders gadebillede.
Kulturhavnen - fyrtårnet
Ved ankomsten til Augustenborg fra både land og vand er siloerne det første,
der møder en. Det gamle industrikompleks er placeret ved det måske mest
32
Trappetårnet fra siloerne er her
omdannet til et slangt udsigtstårn på
havnen.
attraktive sted i byen.
Strategien foreslår at fjerne siloen, så kun strukturen fra det gamle trappetårn
lades tilbage og transformeres til et slankt udsigtstårn. Herfra vil man kunne se
byen og de omkringliggende landskaber i sin helhed. Ved ankomsten til byen vil
trappetårnet stå som et fyrtårn og byde besøgende velkommen.
Lystbådehavnen udvides mod vest, og det gamle industriområde udformes
som en kulturplads ved vandet. Her kan sejlerne grille om aftenen, og byens
kunstnere kan om sommeren udstille deres værker og undervise besøgende i
forskellige malerteknikker.
Kulturhavnen - det gamle industriområde - bliver det sted, hvor vand og kultur
mødes.
Storegade
Storegade, byens hovedgade, er i dag kendetegnet ved en del tomme lokaler.
For at skabe et attraktivt miljø med mere liv i gaden, foreslås det, at de tomme
butikker stilles til rådighed for kunstnere og iværksættere. De får lov til at lave
installationer og afprøve ideer, der på længere sigt vil være gode for det lokale
erhvervsliv. På den måde kommer der "lys i vinduerne", og livet i husene vil
bidrage til et mere attraktivt bymiljø.
For yderligere at styrke Storegades herlighedsværdi, foreslås hovedgaden
omdannet til en gågade, der begrønnes.
Augustenborg Slot
Augustenborg Slot er på nuværende tidspunkt til salg gennem statens
ejendomsselskab Freja.
33
Vækst
Vækst
Grøn omstilling
Sønderborgs fokusområder for
vækst er udvikling af grøn
teknologi, uddannelse,
iværksætteri, handel og turisme.
Når man kommer til Sønderborg,
skal det være tydeligt, hvad vi er
særligt gode til. Derfor vil vi
arbejde på at gøre vores
styrkepositioner- og potentialer
inden for eksempelvis grøn
teknologi og fødevarer synlige i
byen.
Jeg som ung mener...
Š Som tilflytter skal samfundet være nemt at komme
ind i, og det kræver bedre kommunikation og
netværk – også i forhold til internationale
studerende og borgere.
Š Der er mange smukke byer, men i Sønderborg er
forholdet til Tyskland specielt. Det internationale
aspekt og nærheden til Tyskland kunne blive
udnyttet meget bedre.
Š Vi vil gerne tage studiejob – også til lav løn eller
ingen løn – bare det er relevant. Det er vigtigere at
jobbet er der, end om man får penge for det.
Š Kommunen kunne ansætte studentermedhjælpere
og skabe bedre kontakt til de studerende i byen. Det
kunne virksomheder også.
Š En jobgaranti kan gøre Sønderborg attraktiv at
bosætte sig i, men den skal også gælde borgere,
som ikke er ingeniører. Der skal være bedre
forbindelser mellem uddannelserne og
erhvervslivet, og helst allerede fra
ungdomsuddannelserne.
34
Vores styrker
Vi har styrker i vores smukke
natur, vores unikke historie og en
traditionsrig madkultur. Det
potentiale, som ligger i
styrkerne, skal være med til at
danne grundlaget for tiltrækning af
turister og mere handel til
Sønderborg og samtidig gøre
Sønderborg til den mest besøgte
turistdestination i Danmark efter
hovedstadsområdet.
Det er vi kendt for!
Sønderborg er allerede en
oplevelses- og kulturby med
stærke brands som Dybbøl Mølle,
slagmarken 1864,
oplevelsesparken Universe,
koncerter og kulturarrangementer,
der tiltrækker mange besøgende
og turister.
Vores potentialer
Vi skal udnytte vores potentialer for
både kultur- og erhvervsturisme
meget mere, end vi gør i dag.
Sønderborgs beliggenhed i
"Porten til europa" og vores
brands skal gøres endnu mere
synlige nationalt og
internationalt gennem markante
events. Det vil styrke Sønderborgs
profil og tiltrække flere turister
samt tiltrække og fastholde
virksomheder og borgere.
Sønderborgs udfordringer
Indbyggere
Der er 75.200 indbyggere i
Sønderborg Kommune.
Indbyggertallet er faldet med 2
pct. siden 2009, og det er
gruppen af ældre, der er blevet
større, mens der er blevet færre
unge og borgere i den
erhvervsaktive alder.
Fremskrivninger viser, at denne
udvikling vil fortsætte.
Fraflytning
Med undtagelse af 2011 har der
siden 2009 har der været
nettofraflytning. Der er flest, der
flytter til Aabenraa og de
store uddannelsesbyer. Men der
er stadig flere, der flytter fra
Aabenraa til Sønderborg end
omvendt, og det samme gælder
Tønder.
Pendling
Der er 159 flere indpendlere end
udpendlere, og der er
specielt stor pendling mellem
Sønderborg og Aabenraa.
Kilde: Kontur 2014, Region
Syddanmark
35
Vækst
> Bosætning
Bosætning
Det Gode Lliv
Sønderborg er et bæredygtigt samfund, hvor mangfoldighed, tolerance og
kvalitet er med til at skabe rammer for Det Gode Liv. Det Gode Liv er også det
sunde liv, hvor det fysiske miljø inspirerer borgerne til bevægelse i hverdagen.
Vi vil gøre en særlig indsats på bosætningsområdet og skabe rammerne for
fastholdelse og vækst, så Sønderborg også i fremtiden vil være et godt sted at
leve.
Kravene til boligområdernes mangfoldighed og konkurrencen om at tiltrække
nye borgere og fastholde de nuværende skærpes til stadighed i Danmark. Der
stilles nye krav til boligområderne – ikke kun til selve boligen, men i høj grad til
hvad områderne i øvrigt kan tilbyde af service, kultur, identitet og rekreative
udfoldelsesmuligheder.
Et spændende og levende bymiljø og åbne og grønne landområder er vigtige
bosætningsfaktorer. Mangfoldigheden og forskellige livsstile kommer mere og
mere i fokus. Borgerne forventer i dag at kunne vælge stadig mere individuelt.
En forudsætning for at opnå en styrket bosætning er derfor, at området kan
tilbyde varierede by- og boligkvaliteter, der vækker interesse, til den rette pris og
med ”storbyens” tilbud tæt på.
Det vil vi!
Š
Sammenhængskraften
Den gode infrastruktur giver god fremkommelighed og mere tid til det gode liv.
Fremkommeligheden er med til at knytte by- og landlivet sammen og styrke
sammenhæng mellem byerne og landskabet. By og land skal spille sammen,
og væksten skal styres, så der sikres en balanceret og bæredygtig udvikling.
Byliv
Undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem kreative mennesker
og økonomisk vækst. For at udvikle og tiltrække kreative,
højtuddannede, iværksættere osv. skal der arbejdes på at skabe de rigtige
rammer for disse mennesker.
Š
En levende by, attraktive lokalsamfund, åbenhed, tolerance og idérigdom er
afgørende konkurrenceparametre for Sønderborgs udvikling.
I dag er det i højere grad den kvalificerede arbejdskraft, der tiltrækker
virksomhederne end omvendt. Dermed bliver boligudbuddet væsentligt for
områdets erhvervsudvikling. Sønderborg skal have attraktive bomuligheder i
såvel byerne som i landdistrikterne.
Š
Den øgede velstand medfører efterspørgsel på stadig større boliger, mens der
bor stadig færre personer i hver husstand. Dermed vil arealforbruget til boliger
stige, hvis byvæksten fortsat sker ved nyudlæg. Byernes arealmæssige vækst
sker på bekostning af det åbne land, herunder natur, landbrug og rekreative
områder. Nye boligområder skal, hvor det er muligt, have god tilgængelighed til
og godt samspil med omkringliggende landskaber og rekreative områder på en
hensynsfuld måde.
Bomiljøerne
I Sønderborg bor vi både i byer og på landet, og det giver os varierede kvaliteter i
vores dagligliv. Sønderborg har otte karakteriske byer, som markerer sig i
landskabet og i deres forskellighed byder på unikke rammer. I dag præges de
tre nordligste byer på Als af fraflytning, hvorimod de fem byer i den syd- og den
vestlige del af kommunen, herunder Sønderborg, er
attraktive tilflytningsområder.
Sønderborg rummer et bredt udbud af boligtyper. Det giver mulighed for at
bosætte sig i bymæssige miljøer og i naturskønne frilandslandskaber, i store
ejerboliger, i en af Sønderborgs mange almene boliger, etageboliger eller
ungdomsboliger. Boligpriserne er stabile og på niveau med resten af regionen,
hvilket skaber økonomisk sikkerhed for tillflyttere og boligejere.
36
Š
Danne rammen om Det
Gode Liv ved at skabe
attraktive boliger med
adgang til rekreative
områder ved natur, skov og
vand. Der skal være
let adgang til
sundhedstilbud som f.eks.
læge og tandlæge
Sikre et
sammenhængende og
mangfoldigt boligmarked
med attraktive og
forskellige boligområder.
Indsatsen i forbindelse
med den sociale
boligmasse skal
indtænkes.
Sikre de arkitektoniske og
bosætningsmæssige
kvaliteter i nye og
eksisterende områder. Det
gør vi blandt andet ved at
fremme bosætning i
midtbyerne gennem
byfortætning og ved
byomdannelse med høj
kvalitet. Samtidig sikrer vi,
at der udlægges natur- og
friluftsområder i nærheden
af byerne.
Fremme
eksperimenterende
udvikling i landdistrikterne
ud fra lokale særpræg og
kvaliteter
Handlinger
Sønderborg har 250 km kystlinje, hvilket betyder, at de fleste boliger ligger tæt
på kysten. Samtidig er der fra de fleste bomiljøer kort til andre former for natur
og det åbne land. Denne sammensætning af boligtyper, priser og nærhed til
naturen er grundlaget for et fleksibelt boligmarked, og det gør Sønderborg til et
dynamisk boligområde, hvor det er attraktivt at skabe et hjem i alle livets faser.
At skabe et hjem i Sønderborg er desuden et tilvalg af stærke lokale netværk i
tætte og trygge rammer.
Sundhed
Sønderborg skal danne rammen om Det Gode Liv ved at tilbyde attraktive
boliger med adgang til rekreative områder ved natur, skov og vand. Sønderborg
skal have et sammenhængende og mangfoldigt boligmarked med attraktive og
forskellige boligområder. Boligudbygningen skal ske på et bæredygtigt
grundlag, der fokuserer på at begrænse arealforbruget og øge kvaliteten. Nye
boligområder skal tilpasses særlige forhold i natur og ved skov, kyst og
havneområder.
Samtidig skal Sønderborg give plads til eksperimenter på boligområdet.
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š for at være en erhvervs- og universitetsby samt en
natur- og kulturperle
Š
for at her kan alle drømme leves ud, både i fritiden
og professionelt. Her skal være fritidsmuligheder for
enhver smag – også flere utraditionelle. Det vil
kunne tiltrække de rigtige studerende
Š
for at vi er noget særligt. Lad blot landets øvrige
kommuner tilstræbe at ligne hinanden. Vi har en
kulturarv med os – kultur i ordets bredeste forstand,
altså leveregler og omgivelser. Der er folk med
ekspertise inden for arkitektur, haveanlæg, bymiljøer
m.v., som formentlig kan bidrage.
Š
for at skabe muligheder for unge og være et sted,
hvor man vil slå sig ned med familien. Kommunen
skal få flere uddannelser til Sønderborg og ikke
være bange for at bruge nogle penge
Š
som et trygt og udviklende sted for børn at vokse op
og udvikle sig. Man skal bevare de mindre
daginstitutioner og opnormere antallet af ansatte
.
37
Š
Styrke bosætningen i
området ved at
implementere og efterleve
Sønderborgs
bosætningsstrategi fra
2015
Vækst
> Erhvervsudvikling
Erhvervsudvikling
Vækst
Sønderborg Kommunes erhvervsfremmestrategi har tre fokusområder:
Š
Udvikling af grøn teknologi – Bright Green
Š
Uddannelse og iværksætteri - Bright Life
Š
Handel og Turisme - Bright City
I 2015 blev Sønderborg Vækstråd etableret, og sammen med byrådet,
erhvervudvalget og borgmesteren er rådet hoveddrivkraften i arbejdet for at
skabe vækst og udvikling i Sønderborg.
Det gør vi!
I efteråret 2015 åbner Det Sønderjyske Hus på gågaden i Sønderborg. Huset
kommer blandt andet til at indeholde et bemandet turistbureau med moderne
digitale platforme, udstillingsvinduer for lokale fødevareproducenter, en
café/restaurant med lokale sønderjyske specialiteter, et kontorfællesskab for
Visit Sønderborg og Destination Sønderjylland samt et mediehus.
Det vil vi!
Š
Sønderborg skal være et stærkt og attraktivt vækstområde inden for Green
Business i Danmark. Vi vil arbejde for et sammenhængende erhvervsliv og
arbejdsmarked med hovedvægt på videnbaseret udvikling inden for energi og
miljø. Vi ser desuden et potentiale i at udvikle nye ressourceområder inden for
fødevarer og turisme, og derfor har vi nu en masterplan for Handel og Turisme.
Den økonomiske vækst i området afhænger af udviklingen i erhvervslivet og de
rammebetingelser, der er til rådighed. Der kan være tale om udviklingen af
boligområder, uddannelser, kultur, natur, offentlige service, detailhandel m.v.
Š
Med institutioner og fritidstilbud inden for rækkevidde har borgerne mulighed for
en hverdag med en god balance mellem familie- og arbejdsliv. De stærke
lokale og sociale netværk i kommunen giver ikke kun merværdi for fritidslivet;
også
arbejdsmarkedet har gavn af sammenholdet i netværkene, som er med til at
give jobåbninger for ledige.
Š
Industrisamfund, oplevelses- og vidensamfund
Sønderborg er fortsat et succesfuldt industriområde. Med globaliseringen og
den teknologiske udvikling oplever vi nye krav. Tidligere var tilstedeværelsen af
erhvervsgrunde og en velfungerende infrastruktur de vigtigste faktorer for
erhvervsudviklingen. Nu og i fremtiden er det i højere grad videnmiljøer, netværk
og områdets generelle attraktivitet, der afgør om fremtidens virksomheder
udvikler sig i området. Derfor vil vi udvikle os til et moderne, videnstungt og
kreativt industrisamfund. Se yderligere under afsnittet viden.
Š
Handlinger
Š
Š
Arbejdsmarked
Der er 33.000 arbejdspladser i Sønderborg. Det svarer til 88 arbejdspladser per
100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af
arbejdspladser er faldet med 3,4 pct. siden 2011. Fra Sønderborg har man
adgang til 216.400 arbejdspladser inden for en times kørsel, heraf er de
113.000 tyske arbejdspladser. Sønderborgs arbejdsmarked er særligt stærkt
inden for det ingeniørfaglige felt.
Styrkepositioner
Sønderborgs erhvervsmæssige styrkepositioner ligger inden for
ressourceområderne Energi/miljø og Bygge/bolig. Udviklingen i antallet af
arbejdspladser inden for Energi/miljø har været stabil siden 2011, mens der
har været et fald inden for Bygge/bolig.
14,6 pct. af de beskæftigede i den private sektor i Sønderborg er
højtuddannede, hvilket er markant over det generelle niveau i Syddanmark.
Iværksætteri
Inden for teknik, energi og miljø har området et dynamisk iværksættermiljø med
mange nystartede og fremtidsorienterede virksomheder. Se yderligere under
38
Styrke samarbejdet i
Grænsetrekanten ved bl.a.
at
tilbyde tyskundervisning tidligere
i folkeskolen, og ved
at arbejde for at
grænseområdet bliver et
samlet arbejdskrafts- og
jobopland
Udvide
arbejdskraftsoplandet til at
opfatte hele Europa
Styrke
ressourceområderne energi/miljø,
bygge/bolig, fødevarer og
turisme
Tiltrække
erhvervskonferencer og
erhvervsturisme
Š
Udarbejde helhedsplaner
for både nye og
eksisterende
erhvervsområder
Opsøge potentielle
erhvervsvirksomheder som
matcher vores styrker og
tilbyde en placering i
Sønderborg
Markedsføre Sønderborgs
styrkepositioner
afsnittet uddannelse.
Under Sønderborg Vækstråd blev Sønderborg Iværksætter Service etableret i
2015 og det bliver fremadrettet portalen for alle iværksættere i området. Målet er
at hjælpe nye iværksættervirksomheder, så de får de bedste muligheder for at
udvikle sig. Det kan fx være kontorfællesskaber med andre med andre
iværksættere og gratis sparring og rådgivning.
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š som en dynamisk og innovativ kommune, som
vægter erhvervslivet og fremskridt. Det skal være
muligt og attraktivt for virksomheder at erhverve
byggegrunde til nye virksomheder, og de skal have
lempelser det første år i skattebetalingen
Š for at lytte samt lære af andre kommuner som f. eks.
Horsens, som fik sit image ændret fra en fængsels/rockerby til en kulturby, som omtales i hele
landet. De lokale virksomheder skal inddrages i
diverse projekter, både i selve Sønderborg og rundt i
hele kommunen
Š for at være en kommune som er let for
virksomheder at nedsætte sig i, Sikre at kommunen
har ressourcer til at gå i dalog med virsomheder etablerede og nye, så deres behov kan blive drøftet,
og den bedste løsning for kommunen og
virksomheder kan blive udarbejdet og gennemført
Š Der skal satses på udvikling af nye små
virksomheder, hvoraf en del vil vokse sig store. Der
bør ikke satses ensidigt på en bestemt retning, men
entreprenørerne bør understøttes i processen. Den
kommunale behandling af virksomheder bør
eftergås.
.
39
Vækst
> Kultur
Kultur
Et knudepunkt for kultur
Sønderborg skal være et markant kulturknudepunkt, som vækker international
opsigt. Kulturen skal synliggøre og udvikle områdets kreative energi og
livskvalitet.
Styrken i mangfoldingheden skal fremhæves ved at sætte områdets forskellige
kulturer, internationale forbindelser og samarbejdet i grænseregionen i fokus.
Det handler om at skabe et dynamisk område med høj livskvalitet. Her lever vi i
et tæt netværk af landsbyer og mindre byer - med Sønderborg by som
knudepunkt, i kombination med den kreativitet og energi, der normalt forbindes
med metropoler.
Det grænseoverskridende samarbejde med Sønderjylland - Schleswig
forsætter under mottoet ”Kultur over grænser – leve mangfoldigheden”. Borgens
sundhed styrkes gennem et aktivt kultur - og fritidsliv, da kulturelle og åndelige
påvirkninger er afgørende for sundhed og trivsel.
Byliv
Udviklingen hen imod oplevelses- og vidensamfundet er stærk i byerne, hvor
der stilles stadig større krav til kultur- og fritidsudbud, uddannelsestilbud,
handelsliv, service og unikke bymiljøer. Det er derfor naturligt, at de største byer
fortsat er drivkraften i Sønderborgs udvikling.
Det vil vi!
Š
Byerne skal danne ramme om et spændende byliv. De skal byde på oplevelser
– her skal kunst og kultur mødes, opleves og sanses. I Sønderborg by skal der
være mulighed for at handle i spændende butiksmiljø.
Bylivet skal give udfoldelsesmuligheder for alle. Byrummene skal indrettes med
størst mulig arkitektonisk kvalitet og give mulighed for rekreation, leg og fysisk
og kreativ udfoldelse. Byerne skal tilbyde trygge bomiljøer, men også kvarterer
med mangfoldighed og intenst byliv, hvor forskellige livsformer trives.
Š
Š
Handelsgaderne
En attraktiv, levende og varieret bymidte med gode tilbud og oplevelser virker
tiltrækkende på de fleste. Men det er ikke en selvfølge at have en attraktiv
bymidte. Konkurrencen mellem byerne, behovet for markedsudvidelser, nye
butikstyper og indkøbsmønstre samt øget bevægelsesfrihed er alt sammen
faktorer, der påvirker indkøbsmønstre og -områder.
For få år siden var der et godt butiksliv i mange mindre byer. Det er i dag mange
steder afviklet eller under pres. Politisk kunne man ønske sig, at mere
handel foregik lokalt, men ønsker om stort udbud, kvalitet og
konkurrencedygtige priser trækker i modsat retning – ikke mindst i en
grænseregion.
Sønderborg er en enestående ramme for detailhandel, ophold og oplevelser,
men også Sønderborg mærker konkurrencen.Specialiserede
udvalgsvarebutikker, spisesteder og spillesteder kræver et vist
omsætningsniveau.
40
Š
Styrke kulturen som
vækstfaktor ved at gøre
Sønderborg til kultur- og
handelshovedstad i
Syddanmark og
Nordtyskland
Arbejde for bredde i
kulturen og tiltrække
megaevents
Sikre at idræt, leg,
bevægelse og sundhed får
en fremtrædende rolle
Udnytte områdets
beliggenhed ved
Flensborg Fjord til
kulturelle arrangementer
Handlinger
Š
Š
Š
Styrke det strategiske
samarbejde om kultur
Udvikle og markedsføre
Sønderborgs kulturelle
fyrtårne
Kortlægge og synliggøre
det kulturelle grundlag i
Sønderborg
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š som stedet, hvor oplevelserne står i kø. Butikker
skal fylde rammerne ud med lokale artister, der
brænder for at vise, hvad de kan, og i de lidt større
byer skal der være guider på gaderne. Der er utroligt
meget smukt, der bør vises frem til gæster
Š for gode arbejds- og børnepasningsmuligheder
samt et velfungerende kulturliv. Vi har allerede et
godt kulturliv, men bliver det markedsført godt nok
udover vores kommunegrænse?
Š for bæredygtighed, social sammenhængskraft og
innovation. Der skal være faktorer, som motiverer de
borgere i lokalområdet, som er interesserede i at
deltage i varetagelsen af det sociale liv i området,
skole, plejeboliger, mulighed for indkøb, og hvorfor
ikke fælles indkøb og fælles spisning?
Š for, at 75 pct. af befolkningen er idrætsaktive på en
eller anden måde.
41
Vækst
> Turisme
Turisme
Et populært turistmål
Sønderborg er et område, som hele året tiltrækker turister både nationalt og
internationalt i kraft af attraktioner for gæster og lokalbefolkning. Samtidig er
Sønderborg et område, hvor borgerne har attraktive rammer for et aktivt og
sundt fritidsliv.
Sønderborg er Danmarks 10. største turistkommune med flere end tre millioner
besøgende hvert år.
Det er vores ambition øge turismen og gøre Sønderborg til den mest besøgte
turistdestination i Danmark efter hovedstadsområdet. Vi vil arbejde for at
turismen giver det størst mulige bidrag til den lokale økonomi og beskæftiger
flest muligt i det oplevelsesøkonomiske område.
Turismeerhverv
Der skal derfor være fokus på beskæftigelse og omsætning i sønderjysk
turisme, og kompetenceudviklingen i turismeerhvervet skal styrkes for at udvikle
flere helårsarbejdspladser og styrke innovationskapaciteten i virksomhederne.
Endelig skal sønderjysk oplevelsesøkonomi være kendetegnet ved såvel
markante fyrtårne som ved en bred vifte af generelle oplevelsestilbud.
Vi er et attraktivt område for turister af mange slags, men vi vil gerne have flere,
specielt af de turister der skaber omsætning i butikker, restauranter, hoteller og
kultur- og konferencesteder.
Det vil vi!
Š
Sønderborg har et særligt udviklingsoptentiale inden for turisme med sin
geografiske placering ved kyst og skov samt nærhed til den dansk-tyske
grænse.
I 2015 blev Destination Management Organisation etableret. Her arbejdes med
en række potentielle vækstmuligheder såsom verdensarv, kultur-natur, sjov, leg
og læring, Det Gode Liv, kampagneudvikling, tiltrækning af kapital og
ressortudvikling mv.
Historien
Sønderborgs rige kulturarv - ikke mindst som centrum for et af
danmarkshistoriens mest betydningsfulde slag på Dybbøl i 1864 - er et vigtigt
aktiv. Den rummer muligheder for events og branding med "storytelling".
Sammen med en lang kyststrækning og en alsidig natur er den trækplaster for
mange turister.
Sønderborg er samtidig den kommune i landet, som har flest slotte: Gråsten
Slot, Sønderborg Slot, Augustenborg Slot og Nordborg Slot.
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š som den vandgladeste kommune i Danmark, som
et dykkermekka og området med de smukkeste og
bedst beliggende havne. Der skal være udlejning og
skoler for vandaktiviteter. I dag er turisterne meget
på egen hånd
Š
for Danmarks længste, dejligste, mest varierede og
bedst tilgængelige kyststrækning. Kommunen skal
udføre naturpleje og arbejde for accept og
forståelse fra de lokale beboere
Š
som landets reneste kommune, der opfordrer
borgere overalt i kommunen til at gå på skattejagt
efter dåser på en bestemt dato. Evt. med mindre
præmier. Man kan lave arbejdsgrupper
42
Š
Š
Udvikle vores natur- og
turistattraktioner som
vigtige fritids- og
friluftstilbud for
kommunens borgere, så
de er med til at fremme
sund livsstil
Udvikle vores særlige
potentiale for "den blå
turisme" ved
kysterne. Potentialet ligger
i kommunens placering
som en del af det
Syddanske Øhav, der er et
unikt og attraktivt område i
Europa
Styrke turismen og udnytte
dens
væsentlige økonomiske og
beskæftigelsesmæssige
potentiale, herunder
udvikle resortturisme med
Nordals som
udgangspunkt
Handlinger
Š
Š
Give mulighed for at
etablere nye faciliteter til
konferencer, kongresser,
udstillinger og overnatning
Igangsætte et arbejde for
at drive en regional og
lokal turismesatsning for at
tiltrække flere turister fra
Tyskland
Viden
Viden
Fra industrisamfund til
vidensamfund
Sønderborgs position som et
vækstområde er skabt af det
landbrugs- og industrisamfund,
som udviklede sig i sidste
århundrede. Den arv bærer vi med
stolthed videre og ønsker at
udvikle os til et moderne,
videnstungt og kreativt
industrisamfund.
Omstilling
En stigende national og global
konkurrence byerne imellem
bevirker, at omstillingsevnen og hastigheden er stadig mere
afgørende i forhold til den
nationale og globale udvikling.
Jeg som ung mener...
Š Man skal aktivere ProjectZero i et fremtidshus – et
fysisk House of Science, hvor alle borgere kan
samles på tværs af alder og uddannelser og
mødes med virksomheder om at udvikle
bæredygtige løsninger. Her kan man gå ind og tage
ansvar, og viden er tilgængelig for alle
Š Sønderborg kan tiltrække borgere, hvis området
bliver kendt som et sted, hvor det er billigere at leve,
fordi man er sammen om at spare på energien
Š Her mangler et samspil mellem virksomheder og
studerende. Unge kan blive vænnet til innovation
tidligt, hvis der er kontakt med erhvervslivet allerede
i folkeskolen og gymnasiet
Š Her mangler et bredere udbud af jobs og
uddannelser. Produktionsvirksomheder har vi i
området. Der kunne godt ske meget inden for
turisme, hvor man satser på naturen
43
Nye strukturer
Sønderborg står over for en
tilpasning til nye strukturer, der har
betydning for områdets udvikling.
Uddannelse og videndeling er
centrale elementer i disse nye
strukturer. En væsentlig
konkurrenceparameter inden for
oplevelses- og vidensamfundet er
desuden områdets evne til at
markedsføre sig selv.
Fakta
Uddannelse
Uddannelsesniveauet i
Sønderborg er relativt højt. Der er
bl.a. mange med en
erhvervsfaglig uddannelse og en
mellemlang videregående
uddannelse.
Viden
> Viden
Viden
Førende inden for viden, energi og uddannelse
Sønderborg skal være førende inden for viden, energi og uddannelse. Området
skal have et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked med hovedvægt
på videnbaseret udvikling i eksisterende og nye erhvervsklynger.
Fundamentet for vækst er viden om udvikling, potentialer og udfordringer. Viden
er en forudsætning for en målrettet indsats ,og når beslutninger skal træffes.
Erhvervsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag af hensyn til
arealressourcerne og det omgivende miljø. Den økonomiske vækst i et område
afhænger af udviklingen i de regionale rammebetingelser og af udviklingen
inden for boligområder, uddannelser, kultur, natur, offentlige service,
detailhandlen m.v.
Omstilling til et oplevelses- og videnssamfund
Rammebetingelserne skal hele tiden tilpasses erhvervslivets behov – de
rammer, der var gode nok i går, er ikke nødvendigvis
tilstrækkelige i dag.
Det vil vi!
Š
Omstillingen til vidensamfundet er i fuld gang, og det stiller nye krav. Tidligere
var tilstedeværelsen af erhvervsgrunde og en velfungerende infrastruktur de
vigtigste faktorer for erhvervsudviklingen.
Nu og i fremtiden er det i højere grad videnmiljøer, netværk og områdets
generelle attraktivitet, der afgør om virksomhederne udvikler sig i området.
Blandt andet derfor ønsker vi at udvikle Sønderborg som et bæredygtigt område.
Udvikle og styrke erhvervsklyngerne
Fortsat udvikling og vækst afhænger naturligvis af, om regionens stærke
eksisterende erhvervsklynger – fødevarer, jern og metal og transport – klarer sig
godt og har de optimale rammebetingelser.
Lige så vigtigt er det, at vi opdyrker nye videntunge erhverv. Der er f.eks. ved at
blive opbygget lokale klynger inden for mekatronik.
Et andet udviklingsområde er velfærdsteknologi. Vores gennemsnitsalder
stiger, og der er øget pres på de offentlige ressourcer. Det er nogle af
årsagerne til, at det kommer mere i fokus, hvordan velfærdsteknologi kan
bruges til at understøtte velfærdsydelserne. Det handler om at sikre en bedre
udnyttelse af ressourcerne og om en højere kvalitet - primært til gavn for ældre
og borgere med handicap. Velfærdsteknologi kan f.eks. indgå i
rengøringsrobotter, sociale robotter eller softwaresystemer der styrer alarmer.
Turisme og oplevelseserhvervet har ligeledes potentiale til at blive en vigtig
sektor inden for erhvervsudviklingen.
Uddannelser
Sønderborg skal arbejde for at tiltrække og fastholde studerende og
uddannelser. Det skal være en attraktiv by at uddanne sig i, og det generelle
uddannelsesniveau skal hæves.
44
Sikre gode vilkår for
eksisterende
erhvervsklynger, og
understøtte udvikling af nye
klynger, f.eks. inden for
fødevarer, turisme og
velfærdsteknologi
Handlinger
Š
Udarbejde en handleplan
for Sønderborgs udvikling
som oplevelses- og
vidensamfund
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š som Sønderjyllands hovedstad. Her skal være
attraktive og tidssvarende uddannelser.
Ungdommen holder liv i byen, og nyuddannede er
fyldt med ideer, der kan blive til virksomheder og
dermed skattekroner. Lav lobbyarbejde på
Christiansborg, så vi kan beholde gode
uddannelser i byen
Š
opret et teknisk bibliotek, hvor unge og iværksættere
kan hente viden
Š
for at være det bedste sted for iværksættere tidligere som nuværende. Spørg dem, hvad der skal
til for at skabe de bedste betingelser for
iværksætteri - billige lån, billige lokaler, netværk,
gratis hjælp fra mentorer, risikovillige investorer,
tænketanke, samarbejde med andre iværksættere andet ? Og så skal man TRO TRO TRO på selve
idéen - og justere med viden.
45
Viden
> Energi
Energi
Omstilling
Sønderborg vil i 2029 være omstillet til et C02 -neutralt vækstområde. Visionen
er at skabe økonomisk vækst og nye job baseret på omstillingen. I 2020 skal
der være opnået en C02 -reduktion på 50 pct. i forhold til 2007 – svarende til
361.000 ton C02 . Forudsætningen for at visionen lykkes er, at den forankres
hos private og offentlige aktører.
Vi viser viljen til at igangsætte og virkeliggøre nye forretningsdrevne koncepter,
udvikle nye løsninger og indlede nye partnerskaber. Samarbejde baseres på, at
nye klimakloge løsninger giver en økonomisk gevinst for den enkelte borger
eller virksomhed.
Fortsat udvikle ProjectZero
ProjectZero er et af Sønderborgs tre fyrtårne, og ProjectZero er visionen om at
skabe et CO2 -neutralt Sønderborg i 2029, baseret på bæredygtig vækst og med
skabelse af nye grønne job.
Visionen er en innovationsmotor for nye løsninger og forretningskoncepter, der
skal gøre det muligt at "holde hus" med verdens energi-, fødevare-, vand- og
øvrige ressourcer på en bæredygtig måde. Visionen er dermed også en
vækstmotor for Sønderborg.
Grøn transport
Transporten er en væsentlig forbruger af energi, der primært udvindes af fossile
brændstoffer. Vi ønsker derfor at gøre en særlig indsats for at øge den grønne,
bæredygtige transport.
Det vil vi!
Š
Š
Š
Læs mere om udvikling af vores infrastruktur og mobilitet under
tilgængelighed.
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š for sine projekter og resultater. Kommunen skal
blive bedre til at fortælle om dem, både internt og
udadtil. F.eks. savner jeg som husejer information
om ProjectZero – hvad kan jeg gøre? Det skal gøres
mere jordnært
Š for bæredygtighed og
erhvervsvenlighed.Kommunen skal arbejde videre
med ProjectZero
Š for at satse på vedvarende energi. Det skal være en
ren kommune, der kun giver tilladelse til at udvide
landbrug, der er bæredygtige
46
Fortsat understøtte og
udvikle ProjectZero, så vi
udnytter alle de mange
muligheder som projektet
rummer
Udvikle sammenhængende
løsninger og koncepter for
grøn transport i bysamfund
og landområder
Styrke cyklisme, elbilisme
og mere energieffektive
biler samt omlægning til
grøn bustransport, baseret
på gas og el
Handlinger
Š
Udarbejde planer for
opstilling af vindmøller,
centrale solcelleanlæg og
biobrændselsanlæg
Viden
> Uddannelse
Uddannelse
Sønderjyllands bedste uddannelsesby
Vi arbejder for, at Sønderborg bliver Sønderjyllands bedste uddannelsesby.
Sønderborg vil være centrum for uddannelser, der kvalificerer unge til at klare
sig godt i en globaliseret verden, og vi vil arbejde for udsyn og indsigt, så de
dygtigste uddannes hos os og tiltrækkes af os.
Livslang læring
Uddannelse, innovation og forskning er bærende elementer i
erhvervsudviklingen. I dag har Sønderborg - i forhold til resten af Syddanmark en høj andel med længerevarende uddannelse på det private arbejdsmarked,
men samlet er Sønderborg på niveau med gennemsnittet i de syddanske
kommuner, og i forhold til landsgennemsnittet er der markant færre
højtuddannede i Sønderborg.
I fremtiden vil vi have flere højtuddannede. Kapaciteten på områdets
videregående uddannelser skal udvides med flere retninger og studiepladser,
og samtidig skal vi bive endnu bedre til at tiltrække nye højtuddannede
medarbejdere.
Vi skal lytte til erhvervslivet og på bedste vis hjælpe med at sikre tilstrækkelig
arbejdskraft. Det kan f.eks. være ved at tilbyde efteruddannelse til områdets
borgere.
Det er centralt, at vi tænker livslang læring ind som en naturlig del af vores
kultur. Samfundet udvikler sig hastigt, og vi skal følge med. Samtidig er løbende
uddannelse og det at tilegne sig ny viden med til at give indhold og udfordringer
i hverdagen for mange mennesker.
Læring på tværs
Det generelle uddannelsesniveau skal hæves i Sønderborg, og den
eksisterende arbejdskraft skal videreuddannes. Virksomheder med et
lavteknologisk niveau har også behov for at følge med udviklingen.
Virksomhedernes evne til at anvende ny viden i innovationsarbejdet spiller en
stor rolle for jobskabelse og velstandsudvikling.
Det vil vi!
Š
Š
Š
Relationerne mellem erhverv og uddannelse skal styrkes, og netværk kan i den
forbindelse blive katalysator for ny viden. I vores grænseområde er der også et
potentiale i samarbejde med tyske uddannelsesinstitutioner.
Et attraktivt studiemiljø
Et attraktivt studiemiljø er vigtigt for at tiltrække nye studerende til vores område.
I 2008 blev Sønderborg Student Foundation grundlagt. Foreningens formål er at
forbedre studiemiljøet i Sønderborg. Det er en paraplyorganisation for alle
studieretninger, og den skaber forbindelse til erhvervlivet og kommunen.
Foreningen har sammen med kommunen oprettet Ungdomscafeen, der i første
omgang er indrettet i lokaler på hjørnet af Brandtsgade og Løngang i
Sønderborg.
Vi vil arbejde for at skabe et endnu bedre studiemiljø i Sønderborg. Det kan
være i form af en campus, hvor uddannelse, innovation og iværksætteri ligger
samlet. De digitale muligheder kan også udnyttes bedre til netværk om
videndeling, læring og sociale aktiviteter. Der kan arbejdes med bedre
uformelle mødesteder i byen, så de unge kan mødes og bruge byen. Et aktivt og
synligt studiemiljø i gadebilledet vil styrke byens profil.
VidensBy Sønderborg sikrer netværk for vidensudveksling
Sønderborg har grebet folkeskolereformen og bruger den til at udvikle en ny
tradition for læring og undervisning i vores folkeskoler. Det gør vi med modellen
VidensBy Sønderborg, der består af fem videnshuse: House of Science, Global
House, House of art, House of Health og House of Citizenship. Modellen er
47
Š
Š
Š
Underbygge og udvikle
områdets uddannelser, så
de giver de bedste
muligheder for at sikre
tilstrækkelig arbejdskraft til
vores virksomheder
Opbygge en tradition for
livslang læring, både for at
området kan følge med
samfundsudviklingen, og
for at give udfordringer og
indhold i hverdagen for den
enkelte
Være initiativtager til og
drivkraft i vigtige netværk
omkring uddannelse. De
skal skabe udvikling og
samarbejde på tværs af
grænser, virksomheder og
institutioner
Udvikle sammenhængen
mellem virksomheder og
uddannelsesinstitutioner
for at tilvejebringe de
nødvendige videnmiljøer
og videnparker
Styrke samarbejdet med
Syddansk Universitet,
øvrige videregående
uddannelser og tyske
uddannelsesinstitutioner
I samarbejde med byens
unge skabe og
videreudvikle attraktive
studiemiljøer i Sønderborg
både fysisk og via digitale
netværk
Handlinger
udviklet sammen med UC Syd og en række lokale aktører.
Udgangspunktet er at samle skolens faglige discipliner i klynger, der gør det
muligt at skabe en støttestruktur på tværs af kommunens 17 folkeskoler. I
samarbejde med UC Syd har vi tilrettelagt et forløb, hvor et stort antal
undervisere bliver uddannet til at vejlede kollegaer i overgangen fra
undervisning til læring, klasseledelse, nye metoder og en struktureret tilgang til
inklusion og talentudvikling.
Š
Š
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š Et godt sted for uddannelser, især for unge
mennesker. Sønderborg skal markedsføres som en
god uddannelses by - også ved at tale godt om byen
Š gode muligheder på alle uddannelsesniveauer - fra
ufaglært via faglærte til akademisk uddannede
Š tilbyde unge en bred uddannelsesvifte
Š gode uddannelsesmuligheder med dertil hørende
muligheder for underholdning og caféliv. Samt
gode arbejdspladser, også for ægtefællerne
Š at fremme uddannelsesmiljøet og fortsætte de
kulturelle tiltag, som f.eks. de nye skulpturer og
tilsvarende udsmykning af byen. Kommunen skal
turde blive ved med at satse på nye meningsfulde
projekter til gavn for borgerne, så alt ikke ender i
børnepasning og ældreomsorg
48
Etablere og implementere
VidensBy Sønderborg med
de fem videnshuse for at
løfte kommunens
folkeskoler til nogle af
landets bedste inden for
læring
Etablere et strategisk
mødeforum for alle
uddannelsesaktører
Tilgængelighed
Tilgængelighed
Sammenhæng
Der skal være bedre
fremkommelighed, sikkerhed og
tilgængelighed for alle
trafikformer, i alle områder, og der
skal være et effektivt samspil
mellem fly, skib, jernbane og vej
Bæredygtig transport
Transport skal foregå på et
bæredygtigt grundlag. Det er
derfor vigtigt at lokalisere boliger,
erhverv, offentlig service,
kulturtilbud m.v. på en sådan
måde, at trafikmængder og
miljøgener minimeres. Herudover
skal trafikken afvikles på den
miljømæssigt mest forsvarlige
måde
49
Jeg som ung mener...
Š Der er brug for mere fleksibel transport i hele
området – særligt ud på Als. Måske er det mest
bæredygtigt at genskabe en togforbindelse? Men
hvis kollektiv trafik skal være attraktiv for unge, skal
det være hurtigere og billigere. Først og fremmest
skal det være mere fleksibelt, så man også kan
komme rundt om aftenen. Så kunne unge fra hele
området også deltage mere i det, der sker i
Sønderborg
Š Vi kan godt se, at her ikke er basis for en metro.
Men man kan godt holde fast i ideen om en metro.
Kan man komme af sted hvert kvarter til en akse
gennem Jylland, vil det være fedt. Så kunne man
nøjes med en cykel i byen
Š Kollektiv trafik er attraktivt, hvis det giver nogle
fordele i forhold til bilen, for eksempel at man kan
arbejde undervejs, eller der er en form for
oplevelse, måske en koncert
Š Der er brug for bedre og hurtigere forbindelser til
Flensburg. Så kan der komme ordentligt gang i
samarbejdet mellem uddannelserne. Flensburg er
en interessant by for unge. I det hele taget skal
Sønderborg slå mere på nærheden til Tyskland
Š Set med fremtidsbriller vil det være langt mere
attraktivt at blive i Sønderborg, hvis der er en bro til
Fyn. Det giver muligheder for pendling. Det må
gerne være en togbro. Men ellers tænker jeg, at vi
også i fremtiden vil være nogle, der gerne vil kunne
sidde i vores egen bil, så man ikke altid er tvunget
til at være sammen med andre i kollektiv trafik
Konkurrenceevne
En velfungerende og effektiv
infrastruktur er udgangspunktet for
at kunne videreudvikle området.
Det er også afgørende
for konkurrenceevnen og for
samhørigheden i det nye
kommunale fællesskab
Sønderborgs udfordringer
Kollektiv trafik
Kommunen er vidt udstrakt
geografisk og er derfor svær at
dække med kollektiv trafik.
Borgerne er i høj grad overladt til
egne biler
Tog kører kun med to timers
interval
Vand skaber barrierer
Områdets 220 km. kystlinje giver
stor herlighedsværdi, men den
giver også begrænsninger i
forhold til opland og muligheder
for pendling
Dårligt kendskab til
trafikforbindelser
Opfattes i andre dele af landet
som fjernt beliggende. Det er
f.eks. ikke almindelig kendt, at
der er flyforbindelse til
København
Nye trafikforbindelser
Sønderjylland-Schleswig er
udfordret af den kommende
Femern-forbindelse, som vil lede
transport og måske forretning
udenom Jylland
Adgang til telefon og internet
Området er generelt godt dækket
med bredbånd og mobile
netværk, men der er stadig
enkelte huller i dækningskortet.
Udviklingen i brug af
internetbaserede produkter er
hastig, og det kræver
opmærksomhed for at udnytte de
nye muligheder.
50
Tilgængelighed
> Infrastruktur
Infrastruktur
Infrastruktur spiller en væsentlig rolle for fremtidens Sønderborg. Kommunen
ligger lidt uden for den østjyske motorvej E45. Sønderborg har fået styrket sin
trafikale placering ved den overordnede vejforbindelse - en ny firesporet
motorvej med direkte tilslutning til E45, Kliplev – Sønderborg.
Jernbaneforbindelsen til Sønderborg er koblet på det europæiske jernbanenet.
Der er en veludbygget lufthavn otte km nord for Sønderborgs centrum ,og derfor
ligger København kun 40 minutter væk. Der er færgeforbindelse mellem Als og
Jylland og mellem Als og henholdsvis Fyn og Ærø.
Sønderborgs beliggenhed – i "Porten til Europa" – giver en særlig dynamik og
særlige muligheder – også på erhvervsområdet.
Det vil vi!
Š
Š
Š
Š
Š
Men der skal mere til. Det skal være let at komme fra A til B, og derfor vil vi sætte
tilgængelighed i højsædet ved at arbejde for et regionalt, grænseoverskridende
samarbejde for at etablere en effektiv, fremtidssikret trafikstruktur med regional,
national og international sammenhæng.
Tilgængelighed skal samtidig være kendetegnende for vores mentale tilgang til
hinanden – såvel internt i kommunen som i vores eksterne relationer.
Digital infrastruktur
Ved at øge den digitale tilgængelighed vil det blive muligt at fremme vækst,
udvikling og kulturelle tiltag til gavn for både borgere og erhvervsliv i
Sønderborg.
Den digitale tidsalder
Sønderborg Kommune ønsker at bidrage til forbedring af mulighederne for
digital infrastruktur ved at gøre tilgængeligheden lettere i fremtiden.
Ved at sikre en effektiv digital infrastruktur vil Sønderborg kunne tilbyde borgere
og virksomheder langt flere smarte muligheder i form af digitale
informationssystemer, nye digitale kulturoplevelser og nye teknologiske
arbejdsmetoder og løsninger.
51
Š
Arbejde for en fast
forbindelse Fyn-Als
Være i dialog med
relevante aktører om bedre
sammenhæng i
bussernes og togenes
køreplaner, herunder
arbejde for en
businfrastrutur som
understøtter Videnby
Sønderborg
Tænke kollektiv trafik og
cykelruter ind i den fysiske
planlægning
Arbejde for hurtigtog til
Hamburg og Berlin
I et langsigtet
perspektiv vurdere
mulighederne for at
udbygge regionale,
nationale og internationale
trafikforbindelser. Det skal
ske via det regionale
samarbejde.
Styrke den digitale
infrastruktur ved at etablere
hotspots forskellige steder
i Sønderborg, hvor borgere
og turister kan få adgang til
bredbånd
Handlinger
Š
Styrke Sønderborg
Lufthavn ved at udarbejde
en strategi for lufthavnens
fremtid, herunder
styrke lufthavnens
markedsføring
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š for tog mellem Flensburg og Sønderborg og videre
til Billund
Š
Š
for at bakke op om ideen med broen til Fyn. Det vil
give Als en meget mere central placering.
Alle kommuner skal samarbejde om det
sin gode infrastruktur med lufthavn. Der skal dog
være bedre trafikforbindelser til lufthavnen.
52
Tilgængelighed
> Mobilitet
Mobilitet
Hvis den daglige udveksling af varer, tjenesteydelser, viden og arbejdskraft ikke
kan ske effektivt og gnidningsfrit er der risiko for, at virksomheder,
arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner flytter andre steder hen. Det
samme gør borgerne.
Transportbehov
Mobilitet handler om de transportmuligheder, man har til rådighed. Mangel
på alternativer til bilen kan medføre nedsat mobilitet. I tyndt befolkede områder
er der ikke kundegrundlag for en særlig veludbygget kollektiv trafik, og man er i
disse områder i vid udstrækning afhængig af bilen. Her er udfordringen ikke
overfyldte veje, men at finde reelle alternativer til bilen.
Tansportadfærd
Vi vil undersøge mulighederne for at påvirke valget af transportmiddel, inden
rejsen begynder, gennem holdningspåvirkning, information og tekniske tiltag.
Den viden skal bidrage til udviklingen af mere effektive mobilitetsformer og
praksisser, der kan mindske negative effekter af transport som f.eks.
trængselsproblemer og belastning af miljøet.
I byplanlægningen vil vi arbejde med at sikre gode ramme for sundhed og
bevægelse gennem udbredelse af rekreative områder i byens rum.
Det vil vi!
Š
Š
Tænke "vandskabet" med i
den trafikale infrastruktur
f.eks. etablering af taxibåde
Være i dialog med
relevante aktører om bedre
sammenhæng i
bussernes og togenes
køreplaner
Handlinger
Š
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š som en kommune, der er værd at besøge for turister
- sejlende, campister og hotelturister. Der skal være
gode og rigelige busforbindelser, så sejlende
turister og campister nemt kan komme til til alle
seværdigheder (dagskort - ugekort til busserne
Š
for natur, fleksibel, offentlig transport og kultur.
Naturstier og legepladser skal vedligeholdes og
synliggøres, og der skal være bedre
transportmuligheder
Š
for gode trafikforhold for cyklister
53
Š
Kortlægge borgernes
mobilitetsadfærd og
derefter udarbejde en
mobilitetsplan for at skabe
sammenhæng og balance
mellem byerne og det
åbne land. Der skal i
planen
skabes sammenhæng
mellem de forskellige
trafikformer
Fortsætte med at udbygge
stinettet til gavn for borgere
og turister, så naturen kan
opleves samtidig med, at vi
er fysisk aktive.
Tilgængelighed
> Tilgængelighed
Tilgængelighed
At komme fra A til B
Den fysiske tilgængelighed i Sønderborg er et vigtig parameter for områdets
udvikling. Det skal være let at komme fra A til B. En trafikstruktur, der forbinder
byerne fra det interne, regionale, nationale og internationale opland til
kommunens hovedcenter, Sønderborg by, skal øge tilgængeligheden og styrke
kommunens konkurrenceevne.Tilgængelighed udgør et nødvendigt parameter,
når kommunen bygger, etablerer nye anlæg og renoverer.
Tilgængelighed og anvendelighed
Tilgængelighed og anvendelighed skal være for alle.
At noget er tilgængeligt betyder, at man uden assistance fra en anden person
skal kunne bevæge sig fra et sted til et andet. Anvendelighed betyder, at man
kan bruge faciliteterne i byen på den måde, hvortil det er blevet planlagt.
En elevator, der er godt afmærket og let at finde, er tilgængelig, men ikke
anvendelig, hvis betjeningsknapperne ikke er udfærdiget på en sådan måde, at
alle kan bruge dem.
En forelæsningssal er f.eks. anvendelig, når en handicappet person kan
benytte den på lige fod med sine medstuderende. Men den er ikke tilgængelig,
hvis der ikke findes information om, hvordan man kan finde frem til salen i en
for den handicappede tilgængelig form.
Tilgængelighed og anvendelighed skal gå hånd i hånd med en følelse af
tryghed og sikkerhed i vores byer.
En god tilgængelighed og anvendelighed er til gavn for både lokale borgere og
de mange turister, der hvert år besøger vores område.
Jeg som borger mener, at Sønderborg skal være kendt...
Š for at det er nemt og ligetil at være borger her. Også
ikke-handicappede borgere skal mærke, at deres
velbefindende er i højsædet. Lysreguleringer, der
ikke er behov for, skal væk, og de, der ikke fungerer,
skal repareres hurtigt
Š som en by, der ikke er lukket for trafik.Man skal
kunne komme ind til byen og kunne finde en
parkeringsmulighed
Š for natur, fleksibel, offentlig transport og kultur.
Naturstier og legepladser skal vedligeholdes og
synliggøres, og der skal være bedre
transportmuligheder
Š
for gode vandre- og cykelture. Vi er nok nødt til at
leve af mere turisme - så få lavet flere cykelstier både for os lokale borgere og turisterne
54
Det vil vi!
Š
Š
Skabe gode rammer for et
aktivt fritidsliv gennem
adgang til naturen
Have god tilgængelighed
og anvendelighed i vores
byer og natur i fokus
Handlinger
Š
Udarbejde
retningslinjer for
tilgængelighed i
kommunale bygninger og i
det offentlige rum. Målet er
at sikre tilgængelighed ved
indretning af torve, gader
og rekreative områder og i
forbindelse med nybyggeri
og væsentlige
ombygninger i kommunale
bygningsanlæg
Om strategien
Om strategien
Dette kapitel præsenterer
baggrunden for Planstrategi 2015
og den kommende proces.
Borgernes rolle
Borgerne bliver i september
2015 inviteret til at møde
politikerne ved tre events på
gaden i henholdsvis Nordborg,
Gråsten og Sønderborg, hvor
byrådet vil præsentere
Planstrategi 2015.
Offentlig høring
Alle har mulighed for at komme
med bemærkninger til
planstrategien, når den er fremlagt
i offentlig høring fra 7. september
til 4. november 2015.
I december 2015 forventer byrådet
at vedtage planstrategien endeligt.
55
Om strategien
> Strategiens betydning og videre proces
Strategiens betydning og videre
proces
Hvad er en planstrategi?
Planstrategi 2015 er byrådets overordnede ideer om kommunens
strategiske og fysiske udvikling. Den omfatter hele den kommunale
organisation.
Det er obligatorisk for kommunen at udarbejde en planstrategi. Den skal
ifølge Planloven indeholde:
1.
2.
3.
Byrådets strategi for, hvordan kommunen skal udvikle sig
Redegørelse for planlægningen siden den seneste revision af
kommuneplanen
Svar på hvilke dele af den gældende kommuneplan, der skal
revideres som konsekvens af strategien
Planstrategien indgår sammen med kommuneplanen i et fireårigt
”planhjul”, der hænger sammen med den fireårige byrådsperiode, se
figur til højre.
1.
2.
3.
4.
Drøfte baggrund for planstrategien
Vedtage planstrategi og beslutte revision af kommuneplan
Revidere kommuneplan
Vedtage kommuneplan
Hvad betyder planstrategien for dig?
Du kan bruge Planstrategi 2015 til at orientere dig om, hvad byrådet
prioriterer højest i de kommende år. Den tegner et billede af, hvilken
udvikling byrådet ønsker. Disse visioner kan efterfølgende virkeliggøres
på mange måder, f.eks. via kommuneplanen, øvrige planer og strategier
eller aktiviteter og samarbejder.
Planstrategien er ikke bindende. Kommunen har således ikke på
nuværende tidspunkt taget stilling til, hvornår de enkelte mål skal
realiseres, eller hvordan de skal finansieres.
Sønderborg Kommune ser gerne, at private aktører bidrager til at
gennemføre handlinger og opnå visioner i samarbejde med kommunen.
Vi vil gerne høre dine bemærkninger til Planstrategi 2015
Planstrategi 2015 er i offentlig høring 7. september - 4. november 2015. I
den forbindelse vil vi meget gerne høre dine bemærkninger.
Planstrategi 2015 findes her på siden planstrategi2015.sonderborg.dk,
hvor du har mulighed for at sende dine bemærkninger ind. Du kan også
vælge at sende en mail til [email protected] eller et brev til :
Sønderborg Kommune
Plan
Rådhustorvet 10
6400 Sønderborg
Processen efter høringsperioden
Når høringsperioden udløber 4. november bliver alle bemærkninger
vurderet, og byrådet ser på resultatet. Byrådet vil så i december beslutte,
om bemærkningerne giver anledning til ændringer i den offentliggjorte
planstrategi.
56
Arbejdet med planstrategi og
kommuneplan sker i en cyklus på fire
år. Klik på foto for større udgave.
Efter den endelige vedtagelse af Planstrategi 2015 igangsættes arbejdet
med at revidere kommuneplanen.
57
Om strategien
> Revision af kommuneplan
Revision af kommuneplan
Revisionsbeslutning
Kommuneplan 2013-2025 danner en god basis for udviklingen af Sønderborg,
men på baggrund af Planstrategi 2015 er der behov for at revidere nogle emner
i kommuneplanen. Der foretages dermed en delvis revision af
kommuneplanen, som vil blive vedtaget i 2017.
Der vil blive arbejdet med følgende emner i revisionen af kommuneplanen:
Š
Š
Š
Š
Š
Š
Š
Bolig og erhverv. Sikre at der er tilstrækkelige, velbeliggende arealer til
byudvikling, så vi kan tilbyde attraktive arealer til bolig og erhverv. I fokus
skal være mulighederne for byfortætning og byomdannelse samt
byernes forskellige roller, deres samspil og indretning
Turisme. En vigtig vækstparameter i kommunen, som vi ønsker at give
de bedste vilkår. Særligt Nordals, Gråsten og Sønderborg er i fokus
Kommuneplanens rammedel, som skal gøres mere præcis og
retvisende, så arbejdet med lokalplaner lettes i fremtiden.
Udpegning af bevaringsværdige bygninger for hele kommunen (SAVEregistreringer)
Landskabsstrategi. Implementere landskabsplanen for Sønderborg
Kommune
Afgrænsning af landsbyer
Detailhandel. Som følge af løbende ændringer i indkøbsmønstre,
boligudbygning og butikkernes udvikling
De øvrige emner i kommuneplanen forventes ikke ændret. Dog vil der blive
foretaget konsekvensændringer som følge af revision af ovenstående emner.
Desuden kan der være behov for ændringer på baggrund af ændret lovgivning,
overordnet planlægning eller opdateringer og ændringer af sproglig karakter.
Miljøvurdering
Der er ikke udarbejdet en miljøvurdering i tilknytning til planstrategien, da den
ikke i sig selv giver grundlag for at tillade byggeri, anlægsarbejde m.v.
58
Om strategien
> Redegørelse
Redegørelse
Dette afsnit redegør for den hidtidige udvikling i Sønderborg Kommune.
Der er taget udgangspunkt i emnerne: befolkning, bosætning,
beskæftigelse, uddannelse og sundhed.
Den primære kilde til data er Kontur 2014 - Sønderborg, udgivet af
Region Syddanmark.
Desuden indeholder afsnittet en oversigt over den kommunale
planlægning, der er gennemført siden seneste kommuneplanrevision i
2013.
Endelig er der et afsnit, der beskriver anden planlægning, f.eks. fra
statens side.
Denne redegørelse danner baggrund for planstrategiens indhold
sammen med de processer, der er foregået i forbindelse med
udarbejdelse af planstrategien. Se mere herom i afsnittet Proces for
udarbejdelse af Planstrategi 2015.
59
Om strategien
> Redegørelse
> Befolkning
Befolkning
Indbyggere
Der er 75.200 indbyggere i Sønderborg Kommune. Indbyggertallet er faldet med
2 pct. siden 2009, og forholdsvis er gruppen af ældre blevet større, mens der er
blevet færre unge og borgere i den erhvervsaktive alder. Fremskrivninger viser,
at denne udvikling vil fortsætte.
Fraflytning
Med undtagelse af 2011 har der siden 2009 været nettofraflytning. Der er flest,
der flytter til Aabenraa og de
større uddannelsesbyer. Men der er stadig flere, der flytter fra Aabenraa til
Sønderborg end omvendt. Det samme gælder Tønder og Esbjerg. .
Pendling
Der er 159 flere indpendlere end udpendlere, og der er specielt stor pendling
mellem Sønderborg og Aabenraa.
Uddannelse
Uddannelsesniveauet i Sønderborg er relativt højt. Der er bl.a. mange med en
erhvervsfaglig uddannelse og en mellemlang
videregående uddannelse.
Befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2009-2014 og 2014-2034
Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2009 til 2014 og forventet befolkningsudvikling
fra 2014 til 2034 i tre aldersgrupper (i pct.).
Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik
60
Om strategien
> Redegørelse
> Bosætning
Bosætning
Huspriser i de syddanske kommuner
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse
i kommunerne.
Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i perioden 3. og 4. kvartal 2013 og
1. og 2. kvartal 2014.
Udviklingen i huspriserne er beregnet på baggrund af prisen i handler fra perioden 3.
kvartal 2011 til og med 2. kvartal 2014.
Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS)
61
Om strategien
> Redegørelse
> Beskæftigelse
Beskæftigelse
Arbejdspladser
Der er 33.000 arbejdspladser i Sønderborg. Det svarer til 88 arbejdspladser per
100 indbyggere i den erhvervsaktive alder (25-64 år). Antallet af arbejdspladser i
kommunen er faldet med 3,4 pct. siden 2011.
Adgang til arbejdspladser
Fra Sønderborg har man adgang til 216.400 arbejdspladser inden for en times
kørsel, heraf er de 113.000 arbejdspladser i Tyskland.
Styrker
Sønderborgs erhvervsmæssige styrkepositioner ligger inden
for ressourceområderne Energi/miljø og Bygge/bolig. Udviklingen i antallet af
arbejdspladser inden for Energi/miljø har været stabil siden 2011, mens der
har været et fald inden for Bygge/bolig. 14,6 pct. af de beskæftigede i den private
sektor i Sønderborg er højtuddannede. Det er markant over det generelle niveau
i Syddanmark.
Farverne på kortet viser, hvor
mange fuldtidsarbejdspladser der
findes inden for en times kørsel i bil
fra det pågældende område.
Kilde: Region Syddanmark og CVR
62
Om strategien
> Redegørelse
> Uddannelse
Uddannelse
Uddannelse
Uddannelsesniveauet i Sønderborg er relativt højt, og der er bl.a. mange med
en erhvervsfaglig uddannelse og en mellemlang
videregående uddannelse.
De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år
Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og
piger som forlod 9. klasse i 2012. Tallene er baseret på en fremskrivning fra
Undervisningsministeriets profilmodel.
Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang
videregående uddannelse. Nationalt er det målsætningen, at 95 procent af en
ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 procent skal
gennemføre en videregående uddannelse.
Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet
63
Om strategien
> Redegørelse
> Sundhed
Sundhed
Helbred
Sønderborg er en af de kommuner, hvor borgerne er mest tilfredse med
deres generelle helbred, og den gennemsnitlige tilfredshed er større i
2014, end tilfældet var i 2013.
Flere end ni ud af ti er tilfredse med deres levestandard, og der
er ligeledes stor tilfredshed med, hvad man har opnået i livet.
Tilfredshed
Borgerne vurderer, at relationerne i nærområdet er gode, og
tilfredsheden med relationerne er bedre i 2014, end den var i 2013.
70 pct. vurderer deres lokalområde som attraktivt, hvilket er lidt under
gennemsnittet i Syddanmark. Dog vurderer borgerne, at
der er gode muligheder for at leve det liv man gerne vil, dér hvor man bor.
Borgerne i Sønderborg er generelt blevet mere tilfredse med deres liv i
2014, end tilfældet var i 2013, og tilfredsheden ligger over gennemsnittet
i regionen.
Figurerne viser hvor tilfredse borgerne i gennemsnit var med deres liv i
2014 og den gennemsnitlige tilfredshed med henholdsvis sundhed
og relationer i 2014.
Kilde: Region Syddanmarks Borgerpanel (forår 2014)
64
Kommunal planlægning siden sidst
Tillæg til kommuneplan 2013-2025 og lokalplaner udarbejdet siden 1. januar 2014
Der er siden kommuneplan 2013-2025 vedtaget fire kommuneplantillæg og fem lokalplaner.
Tillæg til kommuneplanen
01 Okt 2014
Hotelbyggeri på lille
Rådhusgade
Ragebøl Erhvervspark
Nordhavnen
Sønderborg vest
4.1.034.C
25 Mar 2015
25 Jun 2014
18 Dec 2014
Lokalplaner
Dato
05 Mar 2014
25 Jun 2014
25 Jun 2014
01 Okt 2014
25 Mar 2015
Nr.
4.1-5
4.2-12
6.1-7
4.1-6
4.12-1
Navn
Område ved Christian d. X´s Bro i Sønderborg
Hotelbyggeri på Sønderborg Nordhavn
Boligområde Mariehøj
Hotel på Lille Rådhusgade
Ragebøl Erhvervspark
Kommunale politikker, planer og analyser
Byrådet har vedtaget politikker for en lang række områder. Af særlig interesse for planlægningen kan
nævnes Klimatilpasningsplanen, Erhvervsfremmestrategien og Masterplan for Handel og Turisme.
I 2015 arbejder kommunen både på en analyse af vores landskab (se mere på landskabsplan.sonderborg.dk) og en
registrering af området bevaringsværdige bygninger (se mere på kulturarv.sonderborg.dk).
Derudover udarbejdes i 2016 en bæredygtighedspolitk og -strategi samt en turismepolitik og- strategi.
65
Om strategien
> Redegørelse
> Anden planlægning
Sammenhæng med anden planlægning
Statslig planlægning
Regeringen har vedtaget en række overordnede mål, krav, handlingsplaner,
sektorplaner m.v., som kommunen skal følge op på i sin planlægning.
Landsplanredegørelsen fra 2013 sætter en politisk retning for den fysiske
planlægning i form af principper og prioriteringer.
Vand- og Natura 2000-planer skal sikre og styrke søer, vandløb, grundvand og
kystvande samt Natura 2000-områder.
Naturplan Danmark sammenbinder naturområder for at skabe bedre trivsel og
udviklingsmuligheder for planter og dyr.
Hvad er de statslige udmeldinger?
Hvert fjerde år offentliggør miljøministeren en oversigt over statslige interesser i
kommuneplanlægningen. Oversigten giver et overblik over de interesser og
hensyn, som stammer fra politiske beslutninger i form af love, handlingsplaner,
sektorplaner, landsplanbeslutninger og aftaler mellem myndigheder der har
betydning for kommunernes fysiske planlægning.
De statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 er endnu ikke fremlagt,
men de forventes i store træk at bygge videre på interesserne udmeldt i 2013.
Regional planlægning
Region Syddanmark har udarbejdet en regional vækst- og udviklingsstrategi,
der redegør for den fremtidige udvikling for regionen og for de initiativer der skal
bidrage til at realisere strategien.
66
Om strategien
> Læsevejledning
Læsevejledning
Du kan at læse om temaerne Vision, Sammenhængskraft, Vækst, Viden og
Tilgængelighed samt Om strategien.
Under hvert emne kan du få mere viden om visioner og strategiske
indsatsområder.
Planstrategien arbejder med de to gennemgående begreber Det vil vi! og
Handlinger.
Det vil vi!
Udpeger byrådets ønskede resultater af de næste 12 års udvikling inden for et
emne.
Handlinger
er en liste over konkrete indsatser, som kommunen vil sætte i gang inden for
strategiens tidsperspektiv, for at nå byrådets visioner og mål. Handlingerne kan
også have form af yderligere planlægning eller processer, der skal være med til
at nå målsætningen inden for emnet.
Desuden indehodler strategien:
Š
Faktabokse med en korte beskrivelser af Sønderborgs udfordinger
Š
Boksene Jeg som ung mener..., som indeholder statements fra en
workshop med de unge
Boksene Jeg som borger mener..., som indeholder udsagn fra en
undersøgelse i kommunens borgerpanel
Š
67
Om strategien
> Proces som grundlag for Planstrategi 2015
Proces som grundlag for Planstrategi
2015
Planstategi 2015 for Sønderborg Kommune er udarbejdet af afdelingen Plan
under forvaltningen Land, By og Kultur. Den tager udgangspunkt i de
udfordringer som vi står overfor, kontra de ønsker som vi har for fremtiden.
Som grundlag for Planstrategi 2015 er der gennemført en række processer:
Š
I marts 2015 gav byrådet input til planstrategien på et temamøde
Š
Sønderborg Kommunes borgerpanel fik i februar 2015 et spørgeskema
tilsendt, hvor borgerne har svaret på, hvad de finder vigtigt for
kommunens udvikling. Det har resulteret i kommentarerne 'Jeg som
borger mener...'
Kommunens unge mennesker har været et særligt fokusområde i de
senere år og dermed også i denne strategi. Læs mere i snittet Jeg som
ung mener...
I 2014 deltog Sønderborg Kommune i det landsdækkende projekt
DK2050, hvor den langsigtede planlægning var i fokus i forhold til
bæredygtighed. Projektet har øget bevidstheden om, at de handlinger,
som vi foretager (eller ikke foretager) i dag, har konsekvenser langt ud i
fremtiden.
Læs om resultaterne af Sønderborgs deltagelse i DK2050 på
kommunens hjemmeside HER
Eller læs om DK2050 generelt på Dansk Arkitektur Centers hjemmeside
www.dac.dk
I foråret 2015 har Sønderborg Kommune i samarbejde med lokale
ildsjæle og arkitektfirmaet WE architecture udarbejdet debatoplæg til
strategier for tre byer med tilbørende områder. Læs mere i afsnittet
Områdestrategier
Š
Š
Š
68
Om strategien
> Proces som grundlag for Planstrategi 2015
> Jeg som borger mener...
Jeg som borger mener...
Stort idékatalog fra kommunens borgerpanel
Sønderborg Kommune har i første fase af arbejdet med Planstrategi
2015 inndraget sit borgerpanel, som har ca. 1300 medlemmer, der
modtager elektroniske spørgeskemaer. De udgør et repræsentativt
udsnit af befolkningen. Læs evt. mere om borgerpanelet HER
Til Planstrategi 2015 modtog borgerpanelet et omfattende spørgeskema
med spørgsmål både til kommuens overordnede udvikling og til
udvikling af lokalområderne.
Kommunen siger tak for 547 besvarelser med mange gode
kommentarer og et stort idékatalog.
Det skal bemærkes, at ud af besvarelserne er 15 pct. fra borgere under
40 år, mens 66 pct. er fra borgere på 50 år og derover. 37 pct. af
besvarelserne kommer fra pensionister, og 65 pct. angiver, at de ikke
har hjemmeboende børn.
Udsagn fra
borgerpanelet
findes rundt
omkring i dette
dokument
markeret med
denne figur.
Jeg som borger mener...
Top 10
Ud fra svarene til spørgmålet ”Hvad er vigtigst for kommunens fremtid?”
er der fremkommet følgende Top 10-liste på baggrund af et indeks 100system:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Tiltrækning af virksomheder og arbejdspladser, 95,95
Gode uddannelsesmuligheder generelt, 92
Styrkelse af universitetet i Sønderborg, 88,24
Tiltrækning af flere turister til området, 85,32
Styrkelse af områdets landskaber, natur- og kystområder, 80,16
Støtte til udviklingen i områderne Nordborg, Gråsten og
Augustenborg, 78,63
Samarbejde over den dansk-tyske grænse, 77,92
Levende og alsidigt kulturliv i hele kommunen, 77,88
Samarbejde med andre kommuner i Sønderjylland, 75,10
Levende og alsidigt kulturliv i Sønderborg by, 73,61
69
Om strategien
> Proces som grundlag for Planstrategi 2015
> Jeg som ung mener...
Jeg som ung mener...
Unge er med til at lægge sporene ind i fremtiden
Som et af de første trin i udarbejdelsen af Planstrategi 2015 stod Sønderborg
Kommune 12. marts for en workshop med unge. Workshoppen blev holdt i
samarbejde med konsulenter i 12 Byer, som er eksperter i involvering af unge i
byudviklingsprocesser.
Udsagn fra
ungeworkshoppen findes
rundt omkring i dette
dokument markeret med
denne figur
Jeg som ung mener...
Workshoppen
Til workshoppen havde kommunen og 12 Byer i fællesskab udviklet et brætspil,
som skulle sætte gang i dialogen mellem og med de unge deltagere om
Sønderborgs fremtid set i forhold til en række dilemmaer.
Dilemmaerne var hentet i materiale fra projektet DK2050 og var opdelt i forhold
til planstrategiens temaer: Sammenhængskraft, Vækst, Viden og
Tilgængelighed.
Fire unge var desuden med til at præsentere udbyttet ved et seminar for byrådet
26. marts.
Workshoppen byggede på en række projekter, som Sønderborg Kommune i de
seneste år har medvirket i med det formål at involvere unge og studerende i
udvikling af rammer til et attraktivt ungdoms- og studieliv.
Baggrund
Baggrunden er, at Sønderborg Kommune – på linje med de fleste andre mindre
byer i Danmark og mange andre lande – er ramt af vandringen mod storbyerne
og deraf følgende tilbagegang i befolkningstallet.
Siden 2009 er tallet faldet med 2 procent i Sønderborg Kommune. Der fødes
færre børn, og der bliver færre unge og personer i den erhvervsaktive alder,
samtidig med at antallet af ældre over 65 år stiger. I de seneste år er
kommunen desuden ramt af udflytning af statslige og regionale
arbejdspladser, og det er sket samtidig med, at området har mistet flere
tusinde industriarbejdspladser som følge af finanskrisen. Der er forsvundet
over 3600 job i private virksomheder fra 2008 til 2013.
For områdets mange teknologiske virksomheder er det en udfordring at
rekruttere specialister på ingeniørområdet. Også andre brancher har stigende
problemer med at tiltrække arbejdskraft, hvilket bremser vækstmulighederne.
Den udfordring har i de senere år fået Sønderborg Kommune til at øge
indsatsen for at fastholde og tiltrække borgere - især unge.
70
I visionerne er Sønderborg som uddannelsesby i fokus, hvilket blandt andet har
udmøntet sig i ”Strategi for fastholdelse og tiltrækning af uddannelser.”
Udgangspunktet i strategien er, at de unges valg af uddannelse i høj grad er
præget af by- og studiemiljø på tværs af uddannelsesinstitutioner. Det skal
være attraktivt for de unge at være i Sønderborg i studietiden, fordi det vil
motivere dem til at etablere sig i området, når de er færdige med uddannelsen.
Unge og studerende har deltaget i følgende projekter:
Š
2013: Det landsdækkende projekt 12 Byer på 12 måneder. Konklusion:
De unge opfatter Sønderborg som en unik international studieby. De
påpeger dog en række behov, bl.a. for et mødested – en ungdomscafé
på tværs af uddannelser. En ungdomscafé blev i 2014 realiseret som
pilotprojekt og er under udvikling. Desuden har kommunen ansat en
ungekoordinator, som er i gang med at nedsætte et Ungdomsråd og
udarbejde en Ungepolitik.
Š
2014: CityLAB sammen med medarbejdere fra kommunen og politikere
fra byrådet i. Her er i alt 14 partnerskabskommuner sammen om
principper for at forme fremtidens byer i en åben proces, hvor også unge
medborgere får en stemme. Et udbytte er Charter for unges deltagelse i
byudvikling og samfundsplanlægning med fire punkter: Medborgerskab,
Kommunikation, Samskabelse og Innovation. Unge fra Sønderborg er
med til at overrække chartret til kulturminister Marianne Jelved på
Folkemødet 2014. Som en opfølgning på CityLAB inviteres de unge
deltagere på byvandring i Sønderborg centrum med formanden for
teknik- og miljøudvalget, Frode Sørensen
Š
2014: Unge i Sønderborg deltager sammen med ProjectZero og med
opbakning fra virksomheder i projektet DK2050, hvor ti kommuner, tre
regioner, fire ministerier, fonde og private virksomheder er gået
sammen med Dansk Arkitektur Center, DAC, for at tænke nyt og opstille
konkrete scenarier for, hvordan vi kan bo og leve bæredygtigt i 2050.
Udgangspunktet er beslutningen bredt i Folketinget om, at Danmark
skal være CO2-neutralt og fri af fossile brændsler i 2050. Men hvordan
skal det ske?
Ifølge DK2050-rapporterne har Sønderborg et forspring med ProjectZero. Men
en gunstig udvikling kræver, at politikere både lokalt og nationalt tager
udfordringen op og giver kommuner som Sønderborg rammer til at gå forrest. I
de fremtidsscenarier, som er de mest effektive i forhold til omstilling, er det
forudsætningen, at energi m.v. centraliseres. Dette vil efterlade bl.a. Sønderborg
som et område, hvor kun turisme er en mulighed, og mange mindre byer
udslettes.
I forbindelse med DK2050 holdes i maj 2014 en workshop i Sønderborg med
politikere, organisationer, virksomheder og borgere – herunder en stor gruppe
unge.
To unge herfra er med Sønderborg Kommune på Folkemødet 2014 som
deltagere i debatter i DK2050/DAC-regi. Blandt andet i debatten ”Kan grøn
omstilling redde de mellemstore byer i Danmark”, som er arrangeret af
Sønderborg Kommune og ProjectZero – også med deltagelse af politikere.
De unges idé til Sønderborg: Lad os mødes og dele viden i et fremtidshus
Et fysisk House of Science eller fremtidshus, hvor man som borger kan komme
og lære og dele viden om, hvordan man lever bæredygtigt rent praktisk. Det er
det mest markante forslag, som er kommet ud af den workshop, som er afviklet
af Sønderborg Kommune under udarbejdelse af denne planstrategi.
Sønderborg Kommunes nuværende House of Science er for skoleelever, men
ifølge de unge skal Fremtidshuset være et mødested på tværs af
aldersgrupper, og et sted hvor virksomheder og foreninger også kan være til
stede og synliggøre sig. Der kan være værksteder med teknologi og haver, hvor
man dyrker grøntsager og frugt i fællesskab samt et køkken til fælles
madlavning og spisning.
Fremtidshuset kan også være et sted, hvor man inviterer nye borgere og
71
studerende hen. Her kan de få en introduktion til den bæredygtighed, der
praktiseres i området, og de kan samtidig møde andre og danne netværk.
Ifølge de unge er der nemlig et stort behov for en bedre introduktion til området
for nye borgere og studerende.
Universitetet i Sønderborg har landets mest internationale campus, og globale
virksomheder i området tiltrækker mange internationale medarbejdere. Der er
potentiale til at, at det internationale aspekt kan blive bragt meget mere i spil
som en unik faktor. Det samme gælder nærheden til Tyskland og Flensburg,
påpeger workshopdeltagerne.
Ifølge de unge er der samtidig behov for at styrke samspillet mellem
uddannelserne og erhvervslivet. De efterlyser relevante studiejob, som kan føre
over i rigtige job. Desuden påpeger de, at en jobgaranti vil gøre området
tiltrækkende for studerende – men der skal være jobgaranti også til andre end
ingeniører, da Sønderborg også har andre typer af uddannelser.
72