MILJØGODKENDELSE
Kolding Kommune MILJØGODKENDELSE AF AREALDRIFTEN PÅ ”SIGVARDSMINDE” BIRKEMOSEVEJ 163, 6000 KOLDING § 16 Lov nr. 1572 af 20. dec. 2006 jf. lovbek. nr. 1486 af 4. dec. 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Dato for gyldighed 28. marts. 2015 Kolding Kommune Landbrug Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79797439 [email protected] 1 Datablad.....................................................................................................................................................2 2 Grundlag og Resumé ...............................................................................................................................3 2.1 Grundlaget for miljøgodkendelsen ......................................................................... 3 2.2 Sammenfatning .................................................................................................. 3 2.3 Offentlighedens inddragelse .................................................................................. 5 3 Generelle forhold ......................................................................................................................................6 3.1 Kort beskrivelse af projektet ................................................................................. 6 3.2 Meddelelsespligt.................................................................................................. 6 3.3 Gyldighed ........................................................................................................... 6 3.4 Retsbeskyttelse og revurdering ............................................................................. 7 4 Gødningsmængder og-håndtering .........................................................................................................8 4.1 Udbringningsarealer og gødningsmængder ............................................................. 8 4.2 Gødningshåndtering .......................................................................................... 11 4.3 Transport ......................................................................................................... 12 5 Påvirkninger fra arealerne .................................................................................................................... 13 5.1 Kommunale udpegninger og fortidsminder ........................................................... 13 5.2 Påvirkning af grundvandet .................................................................................. 13 5.3 Påvirkning af søer og vandløb ............................................................................. 15 5.4 Påvirkning af hav- og kystområder ...................................................................... 16 5.5 Påvirkning af beskyttet natur .............................................................................. 19 5.6 Påvirkning af særligt beskyttede arter .................................................................. 21 6 Driftsforstyrrelser og egenkontrol ....................................................................................................... 22 6.1 Egenkontrol og dokumentation ........................................................................... 22 7 Bedste tilgængelige teknik (BAT) ........................................................................................................ 23 8 Konklusion ............................................................................................................................................. 25 9 Klagevejledning og underretning ........................................................................................................ 26 10 9.1 Klagevejledning og søgsmål ................................................................................ 26 9.2 Underretning om godkendelsen ........................................................................... 27 Bilagsoversigt ........................................................................................................................................ 28 1 1 DATABLAD ANSØGER Navn Peter Klinge J. Pedersen Adresse Birkemosevej 163, 6000 Kolding Telefon nr. 40949139 e-mail [email protected] VIRKSOMHEDENS EJER Navn Peter Klinge J. Pedersen Adresse Birkemosevej 163, 6000 Kolding Matr. nr. 4 m, Sdr. Vilstrup By, Sdr. Vilstrup m.fl. CVR-nr. 16443786 P-nr. 1001100279 KONSULENT Navn Kolding Herred Landboforening – Lars Schmidt Adresse Niels Bohrs Vej 2, 6000 Kolding Telefonnr. 76341715 E-mail [email protected] TILSYNSMYNDIGHED Navn Kolding Kommune Adresse Nytorv 11, 6000 Kolding Telefon nr. 7979 7979 – Landbrugsafdelingen 79797439 E-mail [email protected] Hjemmeside www.kolding.dk/landbrug Sagsbehandlere Inger Wiuff Jørgensen Kvalitetssikring Betina S. Cramer 2 2 GRUNDLAG OG RESUMÉ 2.1 GRUNDLAGET FOR MILJØGODKENDELSEN Ansøgningen Ansøgningen omfatter arealdrift af 283,23 ha, som består af ejede og forpagtede arealer. Der tilføres husdyrgødning op til 320,00 DE til udbringningsarealerne. Husdyrgødningen tilføres fra avlscentret Rønshauge beliggende Frifeltvej 13, 7000 Fredericia med CVR nr. 26091063, som er omfattet af § 12 godkendelse. Derudover ansøges der om fortsat at modtage husdyrgødning fra svineproduktionen på Skibdrætvej 12, Gudsø, 6000 Kolding. Ejendommen er ejet af ansøger, men staldanlæg er udlejet fra 1.1.2013. Grundlaget for miljøvurderingen Ansøgning om arealgodkendelse med tilhørende bilag er indsendt første gang den 28. februar 2013 som skema nr. 49855 og sidste gang den 2. januar 2015 som version 3 gennem www.husdyrgodkendelse.dk. Supplerende oplysninger fremsendt af ansøger og konsulent i forbindelse med sagsbehandlingen. Arealgennemgang foretaget af Kolding Kommune d. 17. april 2013. Miljøgodkendelsen Denne miljøgodkendelse omfatter arealdriften på Birkemosevej 163, 6000 Kolding med ejede og forpagtede arealer tilknyttet CVR nr. 16443786. Udbringningsarealerne omfatter 283,2 ha og er alle beliggende i Kolding Kommune. Driften skal ske i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet og den miljøtekniske beskrivelse og i henhold til godkendelsens vilkår. Denne godkendelse er meddelt i henhold til husdyrbrugsloven med tilhørende bekendtgørelser, og er en tilladelse til, at bedriften kan drives i henhold til vilkårene i miljøgodkendelsen. Øvrige tilladelser efter andre lovgivninger skal indhentes særskilt. Godkendelsen meddeles i henhold til § 16 i husdyrbrugsloven. Læsevejledning Ansøgningsmaterialet beskriver de miljømæssige konsekvenser af driften. Hovedparten af afsnittene i denne miljøgodkendelse er opdelt i underafsnit dels en miljøteknisk redegørelse, dels kommunens bemærkninger og vurdering og dels et afsnit om, hvilke vilkår afsnittet har medført. Den miljøtekniske redegørelse beskriver primært de faktiske forhold samt ansøgers ønsker og begrundelser for valg af bestemte forhold. I det efterfølgende afsnit fremgår kommunens miljøvurdering af den miljøtekniske redegørelse, og om der eventuelt skal stilles vilkår for at sikre, at forholdene ikke giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Flere steder i teksten er der henvist til love, bekendtgørelser mm. I bilag 8 kan den fulde titel ses. 2.2 SAMMENFATNING Driftsforhold Godkendelsen omfatter arealdriften af 283,2 ha, som består af ejede og forpagtede arealer under CVR nr. 16443786 og P nr. 100100279. Der tilføres husdyrgødning svarende til 320,0 DE til udbringningsarealerne. 3 Husdyrgødningen tilføres fra avlscentret Rønshauge A/S beliggende Frifeltvej 13 i Fredericia, som er omfattet af en særskilt § 12 godkendelse. Derudover modtages husdyrgødning fra det udlejede staldanlæg på Skibdrætvej 12 i Kolding. Eventuelle nabogener Transport af husdyrgødning vil foregå med gyllevogn ved maskinstation eller med lastbiler. Udbringning sker med slæbeslanger i vintersæd og en mindre del nedfældes (vårafgrøder). Udbringningen vil foregå intensivt og over en kort periode. Kolding kommune vurderer, at den ansøgte arealdrift og udbringning af husdyrgødning kan ske uden væsentlige gener for de omkringboende, herunder at de generelle udbringningsrestriktioner er tilstrækkelige til at regulere eventuelle nabogener. Risiko for forurening Der er ikke gyllebeholdere på Birkemosevej 163. Det vil sige, at gyllen opbevares hovedsageligt på afgivers ejendom. Gyllebeholdere på Sdr. Vilstrup Skovvej 14, Kolding anvendes som buffertanke. Gyllebeholderne er omfattet af beholderkontrolordningen. Gyllen pumpes fra beholder til gyllevogn ved hjælp af sugekran, hvorved risikoen for spild minimeres. Udbringning af husdyrgødning sker ved anvendelse af bedste anvendelige teknikker og under hensyntagen til vejrforhold, og Kolding Kommune vurderer derfor, at risikoen for forurening er minimeret. Påvirkning af grundvand En mindre del af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder, indenfor 300 meter fra vandværksboringer og/eller indenfor indsatsområde for Kongsted. Der er valgt at reducere dyretrykket, således at husdyrbruglovens beskyttelsesniveau for udvaskning af nitrat til grundvandet overholdes. Der anvendes ikke andre virkemidler. Kolding Kommune vurderer, at det generelle beskyttelsesniveau er tilstrækkelig til at beskytte grundvandet. Påvirkning af naturen Det vurderes, at projektet ikke medfører negativ påvirkning af den omkringliggende natur, idet der ikke foretages ændringer af arealdriften. Ammoniakdepositionen er lav, da kvælstoffen fra det konkrete projekt udelukkende kommer fra udbringning af husdyrgødning. Det vurderes, at projektet ikke udgør en trussel for bilag IV-arter eller deres levesteder. Det vurderes, at projektet ikke medfører negativ påvirkning af vandhuller på arealerne, idet der ikke foretages ændringer af arealdriften, og ammoniakemissionen fra markerne er lav, samt det faktum, at projektet kun vedrører udbringning af husdyrgødning på arealer. Det vurderes samlet, at projektet ikke udgør en trussel for bilag IV-arter eller deres levesteder. Kvælstof- og fosforudvaskning til overfladevand Udbringningsarealerne afvander til Kolding Yderfjord. Arealerne er ikke beliggende i fosforeller nitratklasser. I det ansøgte projekt overholdes lovgivningens krav til kvælstofudvaskning til overfladevand ved anvendelse af et reduceret dyretryk på 1,13 DE/ha ved det valgte sædskifte (referencesædskifte). Arealerne er ikke beliggende i opland, som er overbelastet med fosfor. Husdyrbrugslovens generelle beskyttelse er dermed tilstrækkelig til at reducere fosforbelastningen til overfladevand. Der er lovmæssige krav om bræmmer/randzoner omkring vandløb og vandhuller for at begrænse erosion og mindske risikoen for overfladisk afstrømning af bl.a. fosfor fra markerne. 4 Samlet vurdering Bedriften foretager de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. Kolding Kommune vurderer, at arealdriften under overholdelse af vilkårene i miljøgodkendelsen kan gennemføres uden væsentlige virkninger på miljøet, herunder påvirkning af naboer og de landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier i området. 2.3 OFFENTLIGHEDENS INDDRAGELSE Udkast Udkastet til miljøgodkendelse har været i 3 ugers høring hos berørte parter i perioden 2. marts 2015 til 24 marts 2015. Der indkom ingen bemærkninger i høringsperioden. Endelig godkendelse Den endelige godkendelse er givet den 28. marts 2015. Se afsnit 9 for klagevejledning. 5 3 GENERELLE FORHOLD 3.1 KORT BESKRIVELSE AF PROJEKTET Godkendelsen omfatter drift af arealerne tilknyttet Birkemosevej 163, 6000 Kolding, matr. nr. 4 m Sdr. Vilstrup By, Sdr. Vilstrup m.fl. med CVR nr. 16443786. Ejer er Peter Klinge J. Pedersen med P nr. 1001100279. Projektet omfatter arealdrift af 283,2 ha, som består af ejede og forpagtede udbringningsarealer. Der tilføres husdyrgødning svarende til i alt 320 DE til udbringningsarealerne. Husdyrgødningen tilføres hovedsageligt fra Rønshauge A/S beliggende Frifeltvej 13 i Fredericia Kommune, som er omfattet af særskilt miljøgodkendelse til svineproduktion. Herudover modtages gødning fra det udlejede staldanlæg på Skibdrætvej 12, Kolding. Der er ikke husdyrproduktion på ejendommen Birkemosevej 163. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Bedriften på Birkemosevej 163 ansøger om at modtage husdyrgødning fra en miljøgodkendt ejendom. Nogle af arealerne på bedriften Birkemosevej 163 er vurderet sårbare i husdyrbruglovens forstand, og derfor skal der udarbejdes en godkendelse for den bedrift, der modtager husdyrgødningen. Afsnittet giver ikke anledning til vilkår. 3.2 MEDDELELSESPLIGT Denne godkendelse skal være kendt af den daglige driftsansvarlige og andet personale med tilknytning til arealdriften. Et eksemplar af nærværende godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig for og kendt af de personer, der har ansvaret for, at driften følger vilkårene i denne godkendelse. Eventuel udskiftning af arealer skal anmeldes til Kommunen inden planårets begyndelse 1. august. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemandsarealer) kan ske uden en ny godkendelse, såfremt Kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare, jf. § 15 i godkendelsesbekendtgørelsen. 3.3 GYLDIGHED I henhold til § 33 i husdyrbrugsloven er den normale frist for udnyttelsen af en miljøgodkendelse 2 år. I særlige tilfælde kan udnyttelsesfristen forlænges til 5 år. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Det er overførslen af husdyrgødning fra husdyrbrug med § 10, § 11 og § 12 godkendelser, der udløser krav om en § 16 godkendelse. Bliver overførslen ikke gennemført, f.eks. fordi den planlagte udvidelse af husdyrbruget ikke gennemføres, bortfalder § 16 godkendelsen, medmindre der modtages anden husdyrgødning, som kræver en § 16 godkendelse. Hvis overførslen påbegyndes og aftalen opsiges efter nogle år, bortfalder § 16 godkendelsen ikke, jf. dog husdyrbrugslovens § 33 stk. 3 om bortfald ved helt eller delvis ophør i tre på hinanden følgende år. En godkendelse efter § 16 anses for udnyttet, når der første gang modtages husdyrgødning fra en miljøgodkendt bedrift. 6 På baggrund af ovenstående er der stillet vilkår til dokumentation, se afsnit 6.1 om egenkontrol. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 1. Miljøgodkendelsen træder i kraft første gang, at plantebruget med CVR nr. 16443786 modtager husdyrgødning fra en miljøgodkendt ejendom. 2. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsestidspunktet. 3.4 RETSBESKYTTELSE OG REVURDERING Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger der ingen retsbeskyttelsesperiode. Kolding Kommune kan jf. husdyrbrugslovens § 39 meddele påbud, hvis bedriften medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening og hvis Kommunen skønner, at udbringningen indebærer en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, love og bekendtgørelser, også selv om disse regler er skærpende i forhold til denne godkendelse. Denne godkendelse er meddelt i henhold til husdyrbrugsloven med tilhørende bekendtgørelser, og er en tilladelse til, at arealdriften kan ske i henhold til vilkårene i miljøgodkendelsen. Revurdering Bedriftens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i godkendelsesbekendtgørelsen, regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i 2023. 7 4 GØDNINGSMÆNGDER OG-HÅNDTERING 4.1 UDBRINGNINGSAREALER OG GØDNINGSMÆNGDER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er ingen biaktiviteter (eller bivirksomhed) på bedriften, og der sker ingen andre VVMpligtige aktiviteter på bedriften Der foreligger en VVM-screening fra 2006 på ejendommen Skibdrætvej 12. Forudsætningerne i VVM-screeningen for så vidt angår arealdelen er inddraget i den samlede vurdering i nærværende godkendelse. Der er ikke andre VVM-screeninger, VVM-redegørelser eller miljøgodkendelser, som omfatter regulering af udbringningsarealerne, som har konsekvens for denne miljøvurdering. Det samlede areal til bedriften er i alt 516,1 ha. Tabel 1: Oversigt over ejede og forpagtede arealer samt udspredningsarealer (alle 6000 Kolding). Adresse Ejet arealer Skibdrætvej 12 (matr.18,4 ha) Skovsgårdevej 16 (matr. 105,0 ha) Sdr. Vilstrupvej 88 (matr. 38,9 ha) Sdr. Vilstrup Skovvej 14 (matr. 104,9) Birkemosevej 163 (matr. 52,2 ha) Ha 319,4 Forpagtede arealer Nr. Bjertvej 201A (7,2 ha) Sdr. Vilstrupvej 104 A (57,5 ha) Alleen 48 (73,5 ha) Vesterskovvej 46a (58,5 ha) Arealer, som ikke anvendes til udbringning (skov, gårdsplads, veje mv.) Omdriftsareal, som ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning Vedvarende græs og udyrkede arealer m.m. I alt udspredningsarealer til husdyrgødning 196,7 -209,2 -11,0 -12,7 283,2 Udbringningsarealer Godkendelsen omfatter alle arealerne tilknyttet bedriften på Birkemosevej 163 med CVR nr. 16443786. Heraf anvendes følgende arealer til udbringning af husdyrgødning: mark nr. 1-0, 11-0, 12-0, 13-0, 14-0, 15-0, 17-0, 50-0, 50-1, 51-0, 51-1, 53-0, 54-0, 56-0, 56-1, 58-0, 590, 60-0, 62-0, 65-0, 66-0, 67-0, 68-0, 69-0, 71-0, 72-0, 73-0 og 74-0 i alt 283,2 ha. Arealoplysningerne er hentet fra ansøgningen. Arealerne har tidligere modtaget husdyrgødning fra husdyrproduktionen på Skibdrætvej 12, Gudsø, samt fra den nu afviklede svineproduktion på Sdr. Vilstrup Skovvej 14, Kolding. Mark nr. 71-0, 72-0, del af 73-0 og 74-0 er tidligere godkendt til at modtage husdyrgødning fra en miljøgodkendt ejendom beliggende Sdr. Vilstrupvej 4 i Fredericia. Arealerne ejes nu af ansøger, og aftalen om at modtage husdyrgødning fra denne ejendom er ophørt. Mark nr. 50-11, 50-12, 65-1, 66-1, 74-1, 17-1, 3-0, 2-0, 12-1, 18-0 i alt 24 ha samt arealerne syd for fjorden tilhørende Alleen 48/Vesterskovvej 46a mark nr. 112-0, 109-0, 107-0, 1071, 107-3 og 110-0, 116-0, 115-0, 108-0 og 108-1 er dyrkede arealer, men anvendes ikke til udbringning af husdyrgødning - se placeringen af arealerne på bilag 2). Disse arealer indgår derfor ikke i beregningsgrundlaget i ansøgningen i husdyrgodkendelse.dk. 8 Udbringningsarealerne afvander til Kolding Yderfjord. Kolding Yderfjord er ikke udpeget som sårbart Natura 2000-område. Tabel 2. Ansøgningens arealoplysninger 9 Arealerne er beliggende uden for fosforklasser. Beregninger på fosfor viser, at der i ansøgt drift tilføres 24,4 kg P/ha/år i husdyrgødning, mens der med afgrøder fjernes 21,8 kg P/ha/år. Der er således et overskud på 2,6 kg P/ha/år. Udbringningsarealerne er beliggende uden for områder med nitratklasser. Der kan således udbringes husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha. Det reelle dyretryk er 1,13 DE/ha. 82,3 ha af bedriftens udbringningsareal er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde. Ejendommen overholder krav til nitratudvaskningen ved det pågældende dyretryk på 1,13 DE/ha. samt ved det valgte sædskifte (referencesædskifte). Herved ligger N-udvaskningen på de pågældende arealer på maks. 50 mg nitrat/l. Det anvendte sædskifte er lig referencesædskiftet. Ansøgningens oplysninger om arealerne fremgår af tabel 2. Gødningsmængder Nedenstående tabel 3 viser den ansøgte mængde husdyrgødning og næringsstoffer, som ønskes modtaget til udbringning på arealerne tilhørende Birkemosevej 163, Kolding. Tabel 3. Tilført husdyrgødning Kg N Kg P DE Tilført gylle fra Rønshauge A/S 17.860 4.370 190,0 Tilført gylle fra Skibdrætvej 12 12.350 2.550 130,0 30.210 6.920 320,0 I alt Ovenstående gødningsmængder svarer til et dyretryk på udbringningsarealerne på 1,13 DE/ha. Staldanlægget på ejendommen Skibdrætvej 12 er udlejet til anden side. Husdyrgødning fra denne produktion indgår i ansøgningen og skal således betragtes som tilført gødning. Arealerne nord for fjorden vil ikke modtage spildevandsslam eller anden organisk gødning. Det er hensigten, at arealerne syd for fjorden, som ikke anvendes til udbringningsareal skal modtage spildevandsslam. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Jordbundstypen er angivet til at være mellem JB4 og JB6 (lerblandet sandjord til sandblandet lerjord). Kolding Kommune vurderer på baggrund af Miljøportalens Kort over jordbundstyper, at jordbundstyperne er korrekt angivet. Alle arealer er beliggende uden for N- og P-klasser, og arealerne er dermed robuste og kan på den baggrund modtage husdyrgødning op til harmonikravet. Sædskiftet er angivet til svine- og plantesavlssædskifte S2 og S4, som er et sædskifte med et udvaskningsindeks på henholdsvis 93 (mere end 15 % vinterraps) og 98 (mindre end 15 % vinterraps). På alle marker er sædskiftet identisk med referencesædskiftet og ikke anvendt som virkemiddel til begrænsning af næringsstoffer. Beregninger af nitrat- og fosforforhold tager udgangspunkt i de ansøgte gødningsmængder på de angivne udbringningsarealer. Derfor er det væsentligt, at der ikke foretages ændringer i gødningstype eller øgede gødningsmængder uden forudgående anmeldelse til Kommunen, og at der ikke udbringes husdyrgødning på andre arealer end de ansøgte. Der stilles vilkår hertil. 10 Kommunen foretager en vurdering af miljøpåvirkninger ud fra de angivne mængder gødning i ansøgningen samt gødningens indhold af kvælstof og fosfor og meddeler miljøgodkendelsen ud fra dette. Såfremt der ønskes anvendelse af en anden leverandør eller gødningsform, skal ansøger meddele dette til Kommunen, således at det kan vurderes, om den ”nye” leverandørs gødning indeholder højst tilsvarende mængder kvælstof og fosfor. Når der ønskes udbringning af slam, skal der indsendes en anmeldelse over mængder samt arealer til Kommunen efter de gældende regler i slambekendtgørelsen. Der kan således ikke uden en anmeldelse og Kommunes accept suppleres med slam eller anden organisk gødning. Evt. udbringning af slam på arealerne syd for fjorden er således ikke en del af denne godkendelse, og arealerne syd for fjorden indgår i øvrigt heller ikke som udbringningsarealer i godkendelsen. Ved overholdelse af nedenstående vilkår vurderer Kolding Kommune, at gødningsmængde og næringsstofindhold er afpasset arealerne og foregår miljømæssigt forsvarligt. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 3. Udbringning af husdyrgødning må kun finde sted på de 283,2 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer, som fremgår af bilag 2. På de øvrige ejede og forpagtede arealer tilknyttet CVR-nr. 16443786 må der ikke udbringes husdyrgødning uden forudgående ny ansøgning og vurdering. 4. Der må ikke udbringes husdyrgødning på følgende arealer: mark nr. 50-11, 50-12, 65-1, 66-1, 74-1, 17-1, 3-0, 2-0, 12-1, 18-0. 112-0, 109-0, 107-0, 107-1, 107-3 og 110-0, 116-0, 115-0, 108-0 og 108-1. 5. Der kan pr planperiode (1.8-31.7) udbringes husdyrgødning med maksimalt 30.210 kg N og 6.920 kg P (svarende til 1,13 DE/ha). 4.2 GØDNINGSHÅNDTERING MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er ikke opbevaringsanlæg på Birkemosevej 163. Husdyrgødningen køres hovedsageligt direkte ud til arealerne i forbindelse med udbringning. Gylletanke på Sdr. Vilstrup Skovvej 14 anvendes eventuelt som buffertanke eller mellemlagre. Husdyrgødning udbringes af maskinstation. Der pumpes direkte fra tank til vogn med sugekran. Der køres intensivt i en kort periode i foråret, når jorden kan bære, og gødningen kan udbringes uden risiko for afløb. Ved at køre intensivt minimeres perioden med gener i form af lugt og materiel på vejene. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Opbevaring og håndtering af gødning er beskrevet i miljøgodkendelsen af husdyrbruget på Rønshauge, Frifeltvej 13, Fredericia (CVR-nr. 26091063). Gylletankene på Sdr. Vilstrup Skovvej 14 er omfattet af rutinemæssigt beholderkontrol i henhold til bkg. om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft. Kolding Kommune vurderer, at håndteringen af husdyrgødningen er miljømæssig forsvarlig og vil medføre mindst mulige gener for omgivelserne. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at stille vilkår vedrørende gødningshåndtering. 11 4.3 TRANSPORT MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Al transport med gylle vil som i nudrift foregå igennem Sdr. Vilstrup ad Sdr. Vilstrupvej og Hulskovvej og forbi Gudsø via Sdr. Vilstrupvej og Kolding Landevej. Der vil, hvor det er muligt, blive kørt på interne markveje, så transport igennem Sdr. Vilstrup by begrænses. Gylletankene på Sdr. Vilstrup Skovvej anvendes som buffertanke og mellemlager, hvorfor transporterne også udgår derfra. Der forventes ca. 350 læs årligt, og det svarer nogenlunde til den mængde som der oprindelig blev udbragt, da ejendommen selv havde husdyrhold. Markerne syd for Sdr. Vilstrup tilstræbes primært at få gylle fra Skibdrætvej og de nordligste arealer fra Rønshauge. Dermed minimeres både den samlede transportlængde og behovet for transporter igennem Sdr. Vilstrup by. Der foregår ingen transporter i byzone. Transportruter fremgår af bilag 2. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Transporter til arealerne vil foregå af offentlig vej men under hensyntagen til trafikken i området. Antallet af transporter er nogenlunde uændret i forhold til nudrift, da arealerne også i nudrift modtager husdyrgødning. Det er kommunens vurdering, at transporterne ikke vil give anledning til væsentlige gener for områdets beboere eller andre. Det vurderes, at det ikke er nødvendigt at stille vilkår vedrørende transport. 12 5 PÅVIRKNINGER FRA AREALERNE 5.1 KOMMUNALE UDPEGNINGER OG FORTIDSMINDER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE De kommunale udpegninger findes i Kommuneplanen (2013-2025). Udbringningsarealerne er beliggende i landzone og har jordbrugsmæssig anvendelse. Nogle af arealerne grænser op til kommunegrænsen mod Fredericia. De sydligt beliggende arealer omkring motorvej E20 og syd herfor er beliggende i et område, som er udpeget som værdifulde landskaber og uforstyrret landskaber. Udspredningsarealerne beliggende omkring vandløbene Rødmose, Eltang bæk og Gudsø bæk er udpeget om potentielle økologiske forbindelseslinjer, ligesom de er udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i udpegede naturområder. Ifølge Kommunens kortregistreringer er der ingen fortidsminder på eller nær udspredningsarealerne. Der er registreret beskyttede sten- og jorddiger i markskel ved flere af udbringningsarealerne, jf. bilag 3. Udbringningsarealerne har hidtil været anvendt til landbrugsdrift. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING I områder udlagt til jordbrugsmæssig anvendelse skal anvendelsen hovedsagelig være jordbrugserhverv, dvs. landbrug, skovbrug og gartneri. Varetagelsen af andre samfundsmæssige interesser kan medføre, at ovennævnte hensyn må nedprioriteres. De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Områder som er udpeget til ønsket skovrejsning skal beskyttes mod arealanvendelse og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning. Museumslovens § 29 (LBK nr. 1515 af 14/12/2006, Bekendtgørelse af museumsloven) beskytter sten- og jorddiger mod tilstandsændringer. Det ansøgte projekt er ikke af en karakter, der vurderes at påvirke de beskyttede sten- og jorddiger, der ligger op til udbringningsarealerne. I de økologiske forbindelsesområder må ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye, større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. De særlige økologiske forbindelsesområder skal friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder eller etablere sammenhænge mellem eksisterende naturområder. Påvirkning af naturområder vurderes i afsnit 5.5. Kolding Kommune vurderer samlet, at projektet ikke er i konflikt med Kommuneplanens retningslinjer, da der ikke opføres nye anlæg i forbindelse med det ansøgte, og at der ikke sker nogen ændring af arealdriften. Afsnittet giver ikke anledning til at stille vilkår. 5.2 PÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MILJØTEKNISK REDEGØRELSE 82,3 ha af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Se bilag 4 for placering. Ansøgningens beregninger af grundvandets belastning med nitrat fra disse arealer fremgår af tabel 4. 13 Tabel 4. Udvaskning af nitrat til nitratfølsomme indvindingsområder Mark nr. Ref. Sædskifte Valg sædskifte Udvaskning mg nitrat/l Merudvaskning mg nitrat/l 53-0 S2 S2 47 1 54-0 S2 S2 50 1 56-0 S2 S2 50 1 56-1 S2 S2 50 1 58-0 S2 S2 50 1 59-0 S2 S2 50 1 71-0 S2 S2 50 1 I ansøgningen er nitrat-udvaskningen fra rodzonen på arealerne inden for nitratfølsomt indvindingsområde beregnet (med Farm-N) til mellem 47-50 mg nitrat pr. liter. Der er en merbelastning i forhold til nudrift på 1 mg nitrat pr. liter. Arealerne nord for motorvej E45 ligger inden for indsatsområde for Kongsted. Der er udarbejdet indsatsplan for Kongsted. Det valgte sædskifte er lig referencesædskiftet. Det reelle dyretryk er 1,13 DE/ha. Det maximale dyretryk er 1,4 DE/ha jf. harmonireglerne. Udbringningsarealerne nord for motor E20 ligger tillige inden for områder, som er udpeget med særlige drikkevandsinteresser og er beliggende indenfor 2 vandindvindingsoplande. Det drejer sig om Kongsted Vandværk og Sdr. Vilstrup Vandværk. Arealerne omkring motorvej E20 og syd for ligger inden for områder udpeget som områder med drikkevandsinteresser. Der er ikke markvandingsboringer eller boringer til husholdningsanlæg på udbringningsarealerne. Der er registreret vandværksboringer ca. 60 m fra udbringningsarealerne. Der er derfor foretaget en beregning af nitratudvaskning for udbringningsarealer indenfor 300 meter fra vandværksboringerne (mark nr. 53-0, 54-0, 56-0 og 71-0). Beregningen viser, at nitratudvaskningen til rodzonen ikke vil overstige 50 mg nitrat/l (jf. tabel 4.). KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Dele af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder. Af indsatsplanen for Kongsted fremgår der ikke specifikke krav til nitratudvaskning i forbindelse med miljøgodkendelser, og det generelle beskyttelsesniveau for grundvand iflg. husdyrbrugsloven er dermed tilstrækkeligt. Det fremgår af FarmN-beregninger, at udvaskningen i ansøgt drift er højest 50 mg nitrat/l til grundvandet. Dermed er det generelle beskyttelsesniveau for grundvand på 50 mg nitrat pr. liter overholdt for både arealer beliggende i nitratfølsomme indvindingsområder, arealer beliggende inden for indsatsplanen for Kongsted samt arealer beliggende indenfor 300 meter til vandværksboring. Forudsætningen for at opnå en udvaskning på højest 50 mg nitrat/l til grundvandet er et lavere dyretryk på 1,13 DE/ha samt det valgte sædskifte. Det valgte sædskifte kan ikke betragtes som virkemiddel, da det er identisk med referencesædskiftet. Der er i afsnit 4.1 vilkår 5 stillet krav til den maximale mængde kvælstof samt dyretryk pr ha. Der modtages ikke dybstrøelse, og der vil derfor ikke være tale om placering af markstakke på arealerne. Det vurderes på denne baggrund og ved overholdelse af vilkårene i godkendelsen, at udbringningen af husdyrgødning ikke vil have en væsentlig indvirkning på grundvandet. Afsnittet giver ikke anledning til at stille yderligere vilkår. 14 5.3 PÅVIRKNING AF SØER OG VANDLØB MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Vandløb og søer påvirkes hovedsageligt af erosion samt direkte afstrømning af næringsstoffer fra overfladevand og dræn. Søer og vandhuller er særligt følsom overfor tilførsel af fosfor. Derfor fokuseres der hovedsageligt på terrænhældninger ned til vandløb og søer. Vandløb: Udbringningsarealerne mod syd afvander via private sidetilløb til Gudsø Mølleå, Spang Å og Gudsø å, som udmunder i Eltang Vig i Kolding Yderfjord. De private sidetilløb er beskyttede af naturbeskyttelsesloven. Gudsø Mølleå er på strækningen målsat som B2 vandløb (vandløb for ørred og laksefisk), Spang å er på strækningen målsat som B3 (Vandløb for ål, aborrer, gedder og karpe), og Gudsø Bæk er på strækningen målsat som B1 vandløb (Gydevandløb for ørreder og andre laksefisk). Markerne hælder flere steder ned mod vandløb, men der er ikke registreret hældninger over 6 grader inden for en afstand af 20 meter til vandløb. Søer: Der er ingen søer på udbringningsarealerne. Der ligger beskyttede vandhuller i skel. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Søer og vandløb påvirkes hovedsageligt af udvaskning samt direkte afstrømning af næringsstoffer til recipienterne. Søer og vandhuller er særlig følsom overfor tilførsel af fosfor, men visse kær- og mosetyper i tilknytning til søer og vandhuller kan også være følsomme overfor kvælstoftilførsel enten via vandmiljøet eller fra luften. Den atmosfæriske påvirkning er dog så begrænset i forhold til områdets små søer, at der kan ses bort fra denne. Ifølge vandløbsloven er der krav om dyrkningsfrie bræmmer på alle åbne, naturlige vandløb og søer. En dyrkningsfri bræmme langs vandløb og vandhuller er med til at hindre erosion samt afdrift fra pesticider og gødning. I henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen må flydende husdyrgødning ikke udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6° ned mod vandløb, søer over 100 m² eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. Udbringning af flydende husdyrgødning på de omtalte skrænter kan dog ske, såfremt det sker ved nedfældning og i parallel retning i forhold til det nærliggende vandmiljø. Herudover er der i Lov om Randzoner krav om en dyrkningsfri randzone omkring de fleste vandløb og søer. Der gøres opmærksom på, at der for mange almindelige sprøjtemidler er et afstandskrav, der forbyder brug i en afstand, der er mindre end 20 meter fra vandløb og søer, og for enkelte midler er afstandskravet højere. Afstandskravene er indført for at beskytte organismer, der lever i vand. Der vurderes samlet, at de generelle regler vedrørende arealdrift og dyrkningsfrie bræmmer til vandløb er tilstrækkelige til at beskytte mod ændring/forværring af deres tilstand. Afsnittet giver ikke anledning til at stille vilkår. 15 5.4 PÅVIRKNING AF HAV- OG KYSTOMRÅDER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Udbringningsarealerne afvander til Kolding Yderfjord. Kolding Yderfjord er ikke Natura 2000vandområde. KOLDING YDERFJORD Kolding Yderfjord og opland: Kolding Yderfjord dækker 10 km2 havoverflade. Fjorden har ved mundingen en mindre tærskel beliggende i 12 m dybde. I fht. dybderne i Lillebælt er fjorden meget lavvandet. Generelt er Kolding Fjord styret af forholdene i Snævringen i Lillebælt, hvor der ofte er store vandstrømhastigheder, der påvirker, at vandsøjlen ofte er homogen i den øvre del af vandsøjlen. Yderfjorden har et opland på 39 km2, og omfatter deloplandene fra Gudsø mølle å, Nr. Bjert Bæk, Rødmose og Eltang Bæk, som alle løber på den nordlige side af fjorden. Udbringningsarealerne udgør ca. 2,1 % (82 ha/3.900ha) af det samlede opland. Kolding Yderfjords tilstand og målsætning: Ifølge vandplanen for Lillebælt/Jylland vurderes den arealspecifikke kvælstof- og fosforafstrømning til Kolding Yderfjord til 18,9 kg N/ha/år. Den samlede belastning angives til 73.710kgN/år. Den nuværende tilstand i Kolding Yderfjord vurderes i vandplanen til ”ringe”, målt ud fra ålegræshøjden. Med de nuværende indsatser forventes det ikke, at vandområderne opnår at opfylde målet for god økologisk tilstand i 2015. NÆRMESTE INTERNATIONALE NATURBESKYTTELSESOMRÅDE Deloplandet Kolding Yderfjord løber ud i hovedvandoplandet Lillebælt/Jylland. Nærmeste marine Natura 2000-område (nr. 112 Lillebælt) er beliggende syd for Kolding Yderfjords udmunding. Ifølge vandplanen for Lillebælt/Jylland er miljømålslovens miljømål ”god tilstand” ikke opfyldt i området. Årsagen er ifølge vandplanen bl.a. den diffuse belastning med især kvælstof, men også fosfor fra oplandet, som primært stammer fra landbruget. En nærmere beskrivelse herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området Lillebælt fremgår af bilag 6. FOSFORBELASTNING TIL VANDOMRÅDERNE Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i opland til et Natura 2000vandområdeoverbelastet med fosfor. Udspredningsarealerne afvander til Kolding Yderfjord. Der stilles udelukkende krav til fosforoverskuddet på drænede lerjorde og lavbundsarealer, som afvander til et Natura 2000-vandområde overbelastet med fosfor. Da ingen af arealerne er beliggende i P-opland overbelastet med fosfor, er der ikke krav om fosfortal fra arealerne. Beregninger på fosfor viser, at der i ansøgt drift tilføres 244 kg P/ha/år i husdyrgødning, mens der med afgrøder fjernes 21,8 kg P/ha/år ved det valgte sædskifte, som er referencesædskiftet. Der er således et overskud af fosfor på 2,6 kg/ha/år. Ifølge Danmarks Arealinformation er ingen af de ejede og forpagtede arealer, som modtager husdyrgødning, hvor der er registreret som lavbundsarealer på nær nogle smalle striber på mark 72-0 og 73-0. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING 16 Der skal foretages en vurdering af nitratudvaskningen jf. VVM-direktivet. Dette er fastlagt fra statslig side ved udpegningen af nitratklasserne. Der er ikke udpeget nitratklasser i oplande udenfor Natura 2000-områder. Det betyder, at disse områder er reguleret ved hjælp af harmonikravet. Kolding Yderfjord er ikke udpeget som Natura 2000-område, men da de afvander til hovedvandoplandet Lillebælt, skal der desuden foretages en vurdering af en eventuel påvirkning af det nærmeste marine Natura 2000-område Lillebælt beliggende længere mod syd. Vurderingen af miljøpåvirkningen af Kolding Yderfjord er foretaget på baggrund af de beregninger, der er lavet i det elektroniske ansøgningsskema. Beregningerne tager udgangspunkt i de i ansøgningen angivne mængder kvælstof fordelt med dyretryk og med norm-fjernelsen af næringsstoffer med det angivne sædskifte S2 og S4. Der er ikke anvendt virkemidler som f.eks. reduceret kvælstofnorm eller efterafgrøder. Miljøstyrelsen har fastlagt følgende afskæringskriterium for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand: Et projekt med husdyrbrug kan ikke medføre en skadevirkning på overfladevande i Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, hvis følgende punkter er opfyldt: 1) Kumulative effekter: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar 2007. 2) Projektet i sig selv: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 procent af den samlede nitratudvaskning. Ad. 1 Kumulative effekter - Påvirkninger og bidrag fra andre end projektet selv. I vurderingen af, om det ansøgte projekt i kumulation med andre husdyrbrug i oplandet til Kolding Yderfjord har en skadevirkning, har Kolding Kommune anvendt de data for udviklingen i husdyrtryk, som Miljøstyrelsen har stillet til rådighed i december 2014. Udviklingen i antal dyreenheder i oplandet til Kolding Yderfjord fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 5: Udvikling af antal DE i oplandet Udviklingen i antal DE i oplandet til Kolding Yderfjord 2007 Kolding Yderfjord (DE) 1550 DE 0 Udvikling ift. 2007 (%) 0 2008 1125 DE -425 DE -27,4 % 2009 1159 DE -391 DE -25,2 % 2010 1239 DE -311 DE -20,1 % 2011 1248 DE -302 DE -19,5 % 2012 1522 DE +28 DE -1,8 % 2013 1575 DE +25 DE +1,6 % 2014 1524 DE -26 DE -1,7 % Udvikling ift. 2007 (DE) Eneste år, hvor der har været en stigning i det samlede dyretryk, er i 2013, hvor dyretrykket er forøget med 25 DE sammenlignet med 2007. Ved anvendelse af lineær regression over udviklingen er der fundet, at forklaringsgraden er lav (r 2 = 0,23), dvs. at tendensen er usikker. En direkte sammenligning af husdyrholdets størrelse i det seneste opgørelses år (2014), og niveauet pr. 1. januar 2007 viser et fald på -1,7 %. Da der er tale om et forholdsvis lille op17 land (3.922 ha) og med få dyreenheder (1.524 DE), vurderer Kolding Kommune, at det er nødvendigt at supplere med lokal viden om udviklingen i husdyrtrykket i oplandet for at kunne vurdere de kumulative effekter. Der er rettet henvendelse til Fredericia Kommune, hvor ca. 1/3 af delvandoplandet er beliggende. Fredericia Kommune har d. 12. december 2014 oplyst, at der ikke er sket ændringer i antal DE siden sidste opdatering fra MST i 2012. Kolding Kommune har gennemgået de største husdyrbrug i delvandoplandet og er blevet bekendt med, at der er 1 miljøgodkendelse, som kun er delvis udnyttet. Det drejer sig om i alt 272 DE. Kommunen har ikke kendskab til, at der er bedrifter, hvor produktionen er reduceret eller nedlagt, og hvor der samtidigt ikke fortsat er mulighed for og tilladelse til, at produktionen kan genoptages eller forøges igen. Når de ikke udnyttede DE medtages i beregningen over udviklingen i dyretrykket, bliver forklaringsgraden r2=0,38, som stadig er lav, og dermed viser en usikker tendens. I vurderingen af om projektet i kumulation med andre projekter og planer har en skadevirkning, skal andre kilder til nitratudvaskning end husdyrproduktion inddrages. Med projekter og planer i Habitatdirektivets forstand menes nye og realiserbare projekter. Kolding Kommune er ikke bekendt med andre projekter og planer, som kan give en ændret nitratudvaskning i oplandet. Det nærmeste natura 2000-område ”Lillebælt” er beliggende i en afstand af 5,7 km fra udmundingen af Kolding fjord. Generelt er Kolding Fjord styret af vandforholdene i Snævringen i Lillebælt, hvor der ofte er store vandstrømhastigheder. De fremherskende havstrømme i Lillebælt løber mod nord – særligt i den øvre del af vandsøjlen. Nettoafstrømningen i Snævringen er ligeledes nordgående, hvilket bevirker, at vandet med dets indhold af næringsstoffer fra Kolding Yderfjord overvejende ledes mod nord og dermed væk fra Natura 2000-området ”Lillebælt”. Der vurderes samlet, at der uden rimelig tvivl kan fastslås, at nitratudvaskning fra husdyrbrugsprojekter med afstrømning til Kolding Yderfjord i kumulation ikke vil kunne påvirke miljøtilstanden i nærmeste Natura 2000-område ”Lillebælt” og dermed ikke have skadelige virkninger på Natura 2000-området eller områdets udpegningsgrundlag. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at skærpe kravene til nitratudvaskning fra overfladevand yderligere på baggrund af de kumulative effekter. Kolding Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at projektet i kumulation ikke vil medføre en skadevirkning på overfladevande for deloplandet Kolding Yderfjord eller på det nærmeste Natura 2000-område. Ad. 2 Vurdering af om det ansøgte i sig selv har en skadevirkning Alle udbringningsarealer udleder til Kolding Yderfjord, og der udvaskes ifølge ansøgningens beregninger 53,6 kg/ha fra rodzonen. En del af det udvaskede kvælstof vil blive omsat i jorden. Størrelsen af omsætningen afhænger af jordens reduktionspotentiale, der er et udtryk for forskellen mellem den mængde nitrat, der kommer fra rodzonen, og den mængde nitrat, der ender i vandområdet. Det faktiske reduktionspotentiale for oplandet omkring arealerne kendes ikke, men det er mellem 50-75 % ifølge den reduktionspotentiale-modellering, som er foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser. Udvaskningen fra rodzonen antages dermed at reduceres med ca. 62,5 %. 18 Det faktum, at Kolding Yderfjord ikke afvander direkte til et Natura 2000 område, og at der på baggrund af afstanden til nærmeste marine natura 2000 område vil ske en vis opblanding vurderes, at projektet i sig selv ikke vil kunne medføre en skadesvirkning på nærmeste natura 2000 område. Ifølge beregninger fra ansøgningen er DEreel mindre end DEmax og den vægtede maximale udvaskning er mindre end eller lig DEmax, hvorfor der vurderes samlet, at projektet i sig selv ikke vil modvirke opfyldelse af bevaringsmålsætningen for nærmeste marine natura 2000 område (område nr. 112 Lillebælt). SAMLET VURDERING Projektet overholder de generelle lovkrav med hensyn til fosfor til overfladevand, som de er fastlagt i lovgivningen uden særlige virkemidler til reduktion af fosfor. De væsentligste bidrag til fosfortilførsel til overfladevand kommer fra brinkerosion og via dræn. Det er tidligere vurderet, at de generelle bræmmekrav er tilstrækkelige til at imødegå overfladisk afstrømning af bl.a. fosfor fra markerne. Bidrag fra dræn er reguleret via fosforklasserne. Samlet vurderes, at der ikke er en væsentlig risiko for udvaskning af fosfor til Kolding Yderfjord. Udbringningsarealerne ligger udenfor nitratklasser. Der er således tale om robuste landbrugsarealer, hvor en stor del af nitratudvaskningen vil blive omsat, inden den når slutrecipienten. Der vurderes samlet, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre vil medføre en væsentlig målbar påvirkning af nitrat udvasket fra udbringningsarealerne til Kolding Yderfjord. Desuden vurderes der samlet, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre vil kunne medføre en væsentlig målbar skadesvirkning på det nærmeste Natura 2000-område i hovedoplandet Lillebælt. På baggrund af ovenstående vurderes, at det ikke er nødvendigt at stille vilkår vedrørende hav- og kystområder. 5.5 PÅVIRKNING AF BESKYTTET NATUR MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Udbringningsarealernes beliggenhed i forhold til beskyttet natur fremgår af bilag 5. Der er ikke beskyttet natur på udbringningsarealerne, men flere udbringningsarealer grænser op til naturlokaliteter omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven. En del af udbringningsarealerne grænser op til potentielt ammoniakfølsomme skovområder. Alle udbringningsarealer modtager husdyrgødning i nudrift. Nærmeste terrestriske natura 2000-område er ”Røjle Klint og Kasmose Skov” og ”Svanemosen”, som ligger henholdsvis 13,3 km og 13,4 km fra nærmeste udbringningsareal. Nærmeste marine natura 2000-området ”Lillebælt” ligger ca. 10,6 km sydøst for nærmeste udbringningsareal. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Påvirkningen af naturområder fra udbringningsarealer er i høj grad et randfænomen og vil derfor normalt ikke påvirke større dele af naturområdet. Ved afstande på over 100 meter mellem udbringningsarealet og naturområdet vil der sjældent kunne konstateres en påvirkning på over 1 kg N/ha – uanset husdyrgødningstype og anvendt 19 teknologi. Ved meget store udbringningsarealer (over 100 ha) vil der kunne konstateres påvirkninger på over 1 kg N/ha. Den udbringning med størst ammoniaktab er udbringning af fast gødning oven på en afgrøde. De nærliggende naturområder er gennemgået ved luftfotos, og der er indhentet viden ved opslag i kommunens naturarkiver. Endvidere er der foretaget en besigtigelse af de mest sårbare lokaliteter med henblik på at vurdere om udbringningen kan medføre en væsentlig påvirkning af naturtilstanden. Baggrundsbelastningen i Kolding Kommune er 16 kg N/ha/år (2012). I nedenstående tabel er et sammendrag af den samlede naturvurdering. Tabel nr. 6 Vurdering af udvalgte naturlokaliteter nær udbringningsarealerne Naturlokalitet Vurdering Konklusion Mose og ellesump (lok. 1 og 2) ved Almindelig arter Tålegrænsen ikke overskredet. Intet areal nr. 1-0 Natureng med temmelig tør bund behov for tiltag. Alle arter almindelige (lok. 3) ved areal nr. 11-0 Tålegrænsen ikke overskredet. Intet behov for tiltag. Søer og mindre ellesump (lok. 4, 5 Nogle arter med moderat følsomhed. Søerne ikke af lokal eller regional og 6) ved areal nr. 14-0 og 17-0 Naturtilstand god. interesse. Ellesumpens tålegrænse overskredet men der vurderes, at der ikke i forbindelse med projektet vil ske en ændring af tilstanden, da arealerne tidligere har fået husdyrgødning. Fersk eng (lok. 7) ved areal nr. 60-0 Alle arter almindelige Tålegrænse ikke overskredet. Intet behov for tiltag. Mose og sø (lok. 8 og 9) ved areal Nogle arter med moderat følsomhed Arealet vurderes ikke at være af nr. 71-0 og 72-0 i mose, og sø meget påvirket af særlig regional eller lokal interesse, oprensning hvorfor der ikke stilles vilkår Mose og sø (lok. 10 og 11) ved areal Nogle arter i begge lokaliteter med Lokaliteterne vurderes ikke at være nr. 56-1 moderat følsomhed af særlig regional eller lokal interesse, hvorfor der ikke stilles vilkår. Mose (lok nr. 12) ved areal nr. 73-0. Nogle arter med moderat følsomhed Der er min. 40 meter mellem udbringningsareal og mosen, og der vurderes derfor, at der ingen påvirkning er. Eng og mose (lok nr. 13 og 14) ved Eng med nogle arter med moderat Der vurderes samlet, at der i forbin- areal nr. 50-0, 50-1, 65-0, 66-0 og følsomhed. Søens naturtilstand vur- delse med projektet ikke vil ske en 68-0. deres som god. væsentlig påvirkning og dermed ikke behov for at stille vilkår. Ældre skovmose (lok. nr. 15) ved Nogle arter med moderat følsomhed. Der er min. 40 meter mellem ud- areal nr. 62-0. Naturtilstand vurderes som middel. bringningsareal og skovmosen, og der vurderes derfor, at der ingen påvirkning er. Hulskov vest for mark nr. 51-0, 51-1 og 66-0 er en fredskov. Skoven optræder med skovsignatur på ældre målestok blade (1842-1899), og der er beskyttede diger omkring dele af skoven. Dermed opfylder den kriteriet om at være en ammoniakfølsom skov. Der er ikke kendskab til sjældne eller fredede arter i skoven ved udbringningsarealerne. Det vurderes, at til20 standen af skoven ikke vil ændre sig væsentligt som følge af, at udbringningsarealerne tidligere har fået husdyrgødning, og at ammoniakfordampningen fra udbringningsarealerne er begrænset. Den potentielle afstrømning fra arealerne til Natura-2000 området Lillebælt er behandlet i afsnit 5.4. De terrestriske omkringliggende natura 2000 områder vurderes at ligge i så stor afstand, at der pga. opblanding i atmosfæren ikke vil ske en påvirkning af natura-områderne i forbindelse med projektet. Da der også i nudriften sker udbringning af gylle og der således i forbindelse med projektet ikke sker ændringer i udbringningen, vurderer Kolding Kommune samlet, at projektet ikke medfører en væsentlig påvirkning med luftbåren kvælstof af omkringliggende natur, herunder at projektet ikke har en skadevirkning for naturområder omfattet af Natura 2000-udpegning. Det vurderes samlet, at det ikke er grundlag for at stille vilkår vedrørende beskyttet natur. 5.6 PÅVIRKNING AF SÆRLIGT BESKYTTEDE ARTER MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der er fundet butsnudet frø i vandhullerne ved Hulskov vest for udbringningsarealerne 66-0, 51-0 og 51-1. I bilag 7 findes der en opgørelse over dyrearter, som findes, eller potentielt kan findes, i den sydjyske natur. Desuden er der fundet bæklampret i Gudsø Mølleå. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING En række arter er omfattet af artsfredning (jf. Bek. nr. 901 af 11. juli 2007, bek. om fredning af visse dyre- og plantearter m.v., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt) eller vurderet som værende beskyttelseskrævende ifølge det danske rødliste system. Bilag IV-arterne tilhører denne gruppe. Det vurderes, at der ikke vil være en negativ påvirkning af vandhuller ved arealerne, som følge af projektet, da ammoniak-depositionen er lav og stammer kun fra udbringning af husdyrgødning. Flere af de øvrige arter, som er opført på EU-habitatdirektivets bilag IV (strengt beskyttede arter), er observeret i Kolding Kommune, men er ikke registreret i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne. Se bilag 7 for nærmere redegørelse for disse arters forekomster. Det vurderes samlet, at de generelle regler er tilstrækkelige, og at projektet ikke udgør en trussel for bilag IV-arter eller deres levesteder. Afsnittet giver ikke anledning til at stille vilkår. 21 6 DRIFTSFORSTYRRELSER OG EGENKONTROL 6.1 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION MILJØTEKNISK REDEGØRELSE Der praktiseres godt landmandskab på ejendommen. Der føres journal over udspredning af husdyrgødning på markerne i form af mark- og gødningsplaner, som endvidere bruges til planlægning af kommende sæsons udbringning af husdyrgødning. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING Kolding Kommune vurderer, at der er en fornuftig drift af ejendommen. Overholdelse af miljøgodkendelsens rammer skal dokumenteres i henhold til nedenstående vilkår. Til sikring af dokumentation og overholdelse af godkendelsens vilkår stilles der vilkår til virksomhedens egenkontrol. VILKÅR På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår: 6. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. Til dokumentation for, at udbringningen ligger indenfor godkendelsens rammer, skal der i forbindelse med tilsyn og på forlangende fremvises: * De seneste 3 års mark- og gødningsplaner samt sædskifteoversigter, inkl. kvitteringer for overførte og/eller modtagne mængder husdyrgødning (B1). 7. Ændringer, som kan have betydning for forudsætningerne af denne godkendelse, skal meddeles til Kolding Kommune inden gennemførelsen. Dette gælder f.eks. for ændring af husdyrgødningstype eller ændring af leverandør af husdyrgødning. 8. Husdyrbruget afholder selv omkostningerne til dokumentation, som er anført i nærværende godkendelse. 9. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til alarmcentralen ved at ringe 112. Efterfølgende skal Landbrugsafdelingen i Kolding Kommune kontaktes på tlf. 79797439. 22 7 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) MILJØTEKNISK REDEGØRELSE BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker der vedrører intensive fjerkræ- og svineproduktioner (BREF) som en række tiltag ud fra en fælles europæisk standard. En række af disse tiltag er i forvejen omfattet af de danske nationale regler, herunder særligt husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det i forvejen er et lovkrav at følge dem. Fx: - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), udbringningsmetoder (fx krav om slangeudlægning eller nedfældning), krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, krav til udbringningstidspunkter, der sikrer den mest optimale optagelse i planter, krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha. krav til efterafgrøder krav til særlige dyrkningsbetingelser på stærkt hældende arealer krav om randzoner Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage, men kan dog forekomme i weekender hvis der opstår kapacitetsmæssige problemer eller hvor udsigt til ustadigt vejr fordrer at et påbegyndt arbejde gøres færdigt. Der kan forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder eller nedfældes på sort jord, minimeres ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere optagelse i planterne. Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Plantedirektoratets norm med handelsgødning, er der forbrugt 15-20 % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst muligt. KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING En stor del af de virkemidler, der kan reducere ammoniaktabet i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, er allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen, der fastsætter generelle regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. For udbringning af gylle gælder således, at gyllen som minimum skal udbringes med slanger og dermed ikke må bredspredes. Endvidere skal gyllen på sort jord være nedbragt senest 6 timer efter udbringning. Flere af disse virkemidler er også nævnt i BREF-dokumentet for intensiv fjerkræ- og svineproduktion fra 2003 som elementer, der kan indgår i vurderingen af BAT. Der udarbejdes årlige mark og gødningsplaner som tilpasses mængden af gødning til den enkelte afgrødes forventede behov. Heri tages også højde for jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen (BAT). Der køres ikke på vandmættet, over23 svømmet eller snedækket arealer (generel lovgivning). Til vandløb og søer skal minimum de påkrævede bræmmer/randzoner overholdes også i forhold til stejle skråninger (generel lovgivning). Kommunen vurderer samlet, at almindelig driftspraksis reguleret ved husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler opfylder kravet om BAT for denne type bedrift. Kommunen vurderer ligeledes, at der tages de fornødne hensyn til naboer og omgivelser i øvrigt. Afsnittet giver ikke anledning til at stille vilkår. 24 8 KONKLUSION Det er Kolding Kommunes vurdering, at bedriftens drift efter gennemførelse af projektet og under overholdelse af vilkårene i nærværende miljøgodkendelse, ikke vil have væsentlige virkninger på miljøet, herunder, at de landskabelige hensyn, naboer og omgivelserne i øvrigt ikke tilsidesættes. Inger Wiuff Jørgensen Agronom By- og Udviklingsforvaltningen - Landbrugsafdelingen Nytorv 11, 6000 Kolding 25 9 KLAGEVEJLEDNING OG UNDERRETNING 9.1 KLAGEVEJLEDNING OG SØGSMÅL Den endelige afgørelse om miljøgodkendelse bliver annonceret på Kolding Kommunes hjemmeside og i Kolding Ugeavis den 28. marts 2015 med en 4 ugers klageperiode. Klagevejledning og søgsmål Hvad kan man klage over? Retlige spørgsmål samt kommunens vurderinger. Hvem kan klage? Ansøger, klageberettigede myndigheder, foreninger og organisationer samt enhver der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald. Hvem er klageinstans? Natur- og Miljøklagenævnet. Hvordan indsendes klagen? Klagen skal indsendes til Kolding Kommune digitalt via Klageportalen. Du finder et link til Klageportalen på forsiden af www.nmkn.dk eller du kan finde den på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Fritagelse fra at anvende klageportalen: Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der indsendes udenom Klageportalen. De særlige forhold, som evt. kan begrunde en undtagelse fra at anvende Klageportalen, er beskrevet nærmere på www.nmkn.dk/klage/hvordan-klager-du. Hvis du tilhører en af de nævnte grupper, og trods vejledning ikke har mulighed for at anvende Klageportalen, kan du aflevere din klage til den afdeling i kommunen, der har truffet afgørelsen. Du skal samtidig vedlægge din begrundelse for at anmode om fritagelse for at anvende Klageportalen. Hvis du er fritaget for at bruge digital post, bedes du ligeledes oplyse dette i din anmodning. Kommunen videresender herefter din anmodning om fritagelse og klage til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvis Nævnet imødekommer din anmodning, kan du klage via brev eller e-mail. Hvem kan hjælpe? På www.nmkn.dk/klage/hvordan-klager-du kan du finde yderligere vejledning til, hvordan Klageportalen anvendes. Du har derudover mulighed for at kontakte support på e-mail: [email protected] eller på telefon 72 54 11 01. Der gøres opmærksom på, at supportfunktionen begrænser sig til vejledning omkring tekniske forhold og håndtering af den digitale selvbetjeningsløsning. Har du andre spørgsmål, kan du kontakte den afdeling i kommunen, der har truffet afgørelsen. Hvad er klagefristen? Mandag den 27. april 2015. Det vil sige, at klagen senest den dag skal være tilgængelig for myndigheden i Klageportalen, og klager skal have betalt klagegebyret. Hvad er lovgrundlaget? Lovbek. nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v.af husdyrbrug. Reglerne vedr. anvendelse af Klageportalen findes i Lov nr. 86 af 28. januar 2014 om ændring af Natur- & Miljøklagenævnet m.v. Hvad koster det at klage? 500,- kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Gebyret tilbagebetales, hvis du får medhold i din klage. Søgsmålsfrist: Søgsmål til prøvelse af afgørelsen ved domstolene, skal være anlagt inden 6 måneder fra i dag. 26 9.2 UNDERRETNING OM GODKENDELSEN Den endelige miljøgodkendelse er givet den 28. marts 2015 og sendt til ansøger og nedenstående parter. Se klagevejledning ovenfor. Nedenstående parter har modtaget kopi af miljøgodkendelsen: Ejere af forpagtede arealer Paul Anton Daugaard, Sdr. Vilstrupvej 104A, 6000 Kolding Christian Nielsen, Strandmøllen A/S, Strandvejen 895, 2930 Klampenborg vedr., Nr. Bjertvej 201A, 6000 Kolding Hans Axel Klinge Juul Pedersen, Mejerivej 5, 6580 Vamdrup vedr. Alleen 48, 6000 Kolding (ligestillingsejer) Husdyrgødningsleverandør Rønshauge A/S, Frifeltvej 13, 7000 Fredericia Parter med E-post: Konsulent: Kolding Herreds Landboforening, Lars Schmidt, Niels Bohrs Vej 2, 6000 Koldinge-mail: [email protected] Vejle Kommune, E-post: [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1. sal, 1611 København V. Epost: [email protected] Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia. E-post: [email protected] Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. E-post: [email protected] Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. E-post: [email protected] Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. E-post: [email protected] Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. Epost:[email protected] Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup. E-post: [email protected]. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K. E-post: [email protected] Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, Sorsigvej 38, 6760 Ribe. Epost: [email protected]. 27 10 BILAGSOVERSIGT Bilag 1: Vilkårskatalog Bilag 2: Arealoversigt Bilag 3: Kommuneplanens udpegninger Bilag 4: Grundvand Bilag 5: Beskyttet natur Bilag 6: Udpegningsgrundlaget for ”Lillebælt” Bilag 7: Særligt beskyttede arter (Bilag IV-arter) Bilag 8: Henvisninger 28 BILAG 1 VILKÅRSKATALOG Godkendelsen er gældende fra d. 28. marts 2015 og omfatter alle arealerne tilknyttet bedriften på Birkemosevej 163, 6000 Kolding med CVR-nr. 16443786 tilhørende Peter Klinge Pedersen. Projektet omfatter arealdrift af 283,2 ha, som består af ejede og forpagtede arealer. Der tilføres husdyrgødning op til 320 DE til udbringningsarealerne. Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler, love og bekendtgørelser. Miljøgodkendelsen er en tilladelse til, at virksomheden kan producere på de nævnte vilkår i godkendelsen. Der er stillet følgende vilkår for bedriften og tilhørende arealer (afsnitsnumrene henfører til godkendelsens afsnit): Gyldighed 1. Miljøgodkendelsen træder i kraft første gang, at plantebruget med CVR nr. 16443786 modtager husdyrgødning fra en miljøgodkendt ejendom. 2. Miljøgodkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsestidspunktet. Udbringningsarealer og gødningsmængder 3. Udbringning af husdyrgødning må kun finde sted på de 283,23 ha ejede og forpagtede udbringningsarealer, som fremgår af bilag 2. På de øvrige ejede og forpagtede arealer tilknyttet CVR-nr. 16443786 må der ikke udbringes husdyrgødning uden forudgående ny ansøgning og vurdering. 4. Der må ikke udbringes husdyrgødning på følgende arealer: mark nr. 50-11, 50-12, 65-1, 66-1, 74-1, 17-1, 3-0, 2-0, 12-1, 18-0. 112-0, 109-0, 107-0, 107-1, 107-3 og 110-0, 116-0, 115-0, 108-0 og 108-1. 5. Der kan pr. planperiode (1.8-31.7) udbringes husdyrgødning med maksimalt 30.210 kg N og 6.920 kg P (svarende til 1,13 DE/ha). Driftsforstyrrelser og egenkontrol 6. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. Til dokumentation for, at udbringningen ligger indenfor godkendelsens rammer, skal der i forbindelse med tilsyn og på forlangende fremvises: * De seneste 3 års mark- og gødningsplaner samt sædskifteoversigter, inkl. kvitteringer for overførte og/eller modtagne mængder husdyrgødning (B1). 7. Ændringer, som kan have betydning for forudsætningerne af denne godkendelse, skal meddeles til Kolding Kommune inden gennemførelsen. Dette gælder f.eks. for ændring af husdyrgødningstype eller ændring af leverandør af husdyrgødning. 8. Husdyrbruget afholder selv omkostningerne til dokumentation, som er anført i nærværende godkendelse. 9. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til alarmcentralen ved at ringe 112. Efterfølgende skal Landbrugsafdelingen i Kolding Kommune kontaktes på tlf. 79797439. 29 BILAG 2 AREALOVERSIGT 1/2 30 BILAG 2 AREALOVERSIGT 2/2 31 BILAG 3 KOMMUNALE UDPEGNINGER 32 BILAG 4 GRUNDVAND 33 BILAG 5 BESKYTTET NATUR 34 BILAG 6 NATURA 2000 OMRÅDE ”LILLEBÆLT” (N112) NATURA 2000- OMRÅDE ”LILLEBÆLT” (N112) Natura 2000-området ”Lillebælt” består af habitatområde ”Lillebælt” (H96), fuglebeskyttelsesområde ”Lillebælt” (F47) og Ramsarområde ”Lillebælt” (R15) 1. Habitat- og fuglebeskyttelsesområderne er udpeget for at beskytte en række naturtyper og arter, som udgør områdernes udpegningsgrundlag. Områdebeskrivelse og vigtigste naturværdier Natura 2000-området dækker et areal på 35.043 ha, hvoraf ca. 28.000 ha er hav og resten er land. Natura 2000-området omfatter Lillebælt fra Jylland til Fyn og fra Gamborg Fjord i nord til Halk Nor i syd. Havområdet har et opland på ca. 46.000 ha. Lillebælt er et særpræget havområde med lave og dybe områder, som mod nord indsnævres til en flodlignende rende med op til 80 meters dybde. Stærk strøm udsætter kysterne for erosion, og materialet aflejres andre steder som krumodder og strandvolde. Hele havområdet udgøres af habitattyperne lavvandede bugter, sandbanker, rev, kystlaguner og mudder- og sandflader. Der er flere større krumoddekomplekser, der nu er sammenvoksede og dækkede af strandeng med naturlige tidevandsrender og ofte med kystlaguner bagved. De vigtigste er Halk Nor, Bankel sø, Hejlsminde Nor, områder på Årø og Bågø, Flægen og Emtekær Nor. De mange store og små kystlaguner er værdifulde levesteder for bundfauna- og flora samt betydningsfulde overvintrings- og yngleområder for fugle. Særligt om Hejls Nor kan nævnes, at området består af 84 ha land og 192 ha vand. Hejls Nor er en lavvandet kystlagune med brakvand omgivet af strandenge og rørskov. Hejls Nor har ferskvandstilløb fra Kær Mølleå, Aller Å og Hejls Å og har forbindelse med Lillebælt gennem en rende ved Hejlsminde. Hejlsminde Nor er et væsentlig levested for flere sjældne fugleog plantearter og benævnes som et trækfuglereservat. Både rørhøg, klyde og isfugl har potentielt levested i Hejls Nor. Langs kysten og på øerne findes der endvidere værdifulde strandenge, overdrev og rigkær. I Kolding Kommune kan særligt nævnes, at der ved Stenderup hage findes små arealer med strandenge og rigkær, og der er her veludviklede stenstrande med én- og flerårig vegetation. Lillebælt er udpeget som levested for 10 arter af ynglefugle og 5 arter af trækkende vandfugle. Marsvin er udbredt i farvandet, især i områdets nordlige del. Nedenfor ses udpegningsgrundlag for Natura 2000-området Lillebælt (112). Fuglebeskyttelsesområde nr. 47 Sangsvane (T) Plettet rørvagtel (Y) Bjergand (T) Klyde (Y) Ederfugl (T) Brushane (Y) Hvinand (T) Fjordterne (Y) Toppet skallesluger (T) Havterne (Y) Havørn (Y) Dværgterne (Y) Rørhøg (Y) Mosehornugle (Y) Engsnarre (Y) Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Habitatområde nr. 96 Naturtyper Kransnålalge-sø (3140) Vadeflade (1140) Næringsrig sø (3150) *Lagune (1150) Vandløb (3260) Bugt (1160) Kalkoverdrev (6210) Rev (1170) *Surt overdrev (6230) Strandvold med flerårige planter (1210) Tidvis våd eng (6410) Strandvold med flerårige planter (1220) Urtebræmme (6430) Ramsarområder er vådområder med så mange vandfugle, at de har international betydning og skal beskyttes. De er derfor udpeget som Ramsarområder af det enkelte land. 1 35 Kystklint/klippe (1230) Enårig strandengsvegetation (1310) Strandeng (1330) Forklit (2110) Hvid klit (2120) *Grå/grøn klit (2130) Skæv vindelsnegl (1014) Sumpvindelsnegl Nedbrudt højmose (7120) *Kildevæld (7220) Rigkær (7230) *Bøg på mor (9110) *Bøg på muld (9130) Ege-blandskov (9160) Skovbevokset tørvemose (91D0) Elle- og askeskov (91E0) Arter Marsvin (1351) * prioriteret naturtype Miljøtilstand for det marine område i Lillebælt For det marine område i Lillebælt vurderes den samlede miljøtilstand ikke at være opfyldt, idet den afviger fra den generelle miljøkvalitetsmålsætning om et upåvirket eller kun svagt påvirket plante- og dyreliv. Opfyldelse af den generelle målsætning for Lillebælt forudsætter en permanent reduktion af udledningerne af næringssalte, herunder især kvælstof fra diffuse kilder og af udledningerne af miljøfremmede stoffer. Trusler mod områdets naturværdier NÆRINGSSTOFBELASTNING: Kystlagunerne vurderes alle at være påvirkede af næringssalte med kraftig algevækst til følge. Ålegræs kan ses som et eksempel på bundflora, som påvirkes af næringsstofudvaskning. Flere fuglearter er direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og andre fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Den generelle eutrofiering med luftbårne kvælstofforbindelser påvirker strandengene, overdrevene og rigkærene. For rigkærene vurderes tilledning af drænvand fra de intensivt dyrkede arealer også at være en trussel. TILGRONING: Langs kysten er der massive tilgroningsproblemer i hovedparten af områdets strandenge og rigkær. På kystskrænten ved Stenderup hage, som er et potentiel surt overdrev (6230) og har en stor bestand af fjerknopurt, er der behov for en pleje i form af rydning for at fremme den lysåbne vegetation. Der er indgået aftale herom. UNATURLIGE VANDSTANDSFORHOLD: Hydrologien i dele af habitat-områdets landområder er stærkt påvirket. ANDRE TRUSLER: Strandengene invaderes generelt af Rynket Rose, der breder sig langs strandene og på strandengene. Bjørneklo forekommer i den nordlige del af habitatområdet. Forstyrrelser fra færdsel og rekreative aktiviteter er en trussel mod flere af områdets ynglefugle samt rastende fouragerende havfugle. Kilder Natura 2000 plan 2010-2015, Lillebælt, Natura 2000-område nr. 112, Habitatområde H96, Fuglebeskyttelsesområde F47, år 2011 samt tilhørende baggrundsrapporter. Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Jylland, Hovedvandopland 1.11, Vanddistrikt Jylland og Fyn, år 2011 samt tilhørende baggrundsrapporter. 36 BILAG 7 SÆRLIGT BESKYTTEDE ARTER Nedenfor findes en opgørelse over dyre- og plantearter, som findes eller sandsynligvis findes i Kolding Kommune, eller i naturområder, der modtager overfladeafstrømning fra Kolding Kommune, og som samtidigt findes på bilag IV i EF-habitatdirektivet eller er en del af udpegningsgrundlaget for et Natura 2000område. Nedenstående er for de fleste arters vedkommende udarbejdet på baggrund af ”Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, Faglig rapport fra DMU nr. 635, 2007”. For arter, der ikke er omtalt i ovenstående håndbog er der suppleret med data fra Miljøcentrenes, Amternes og Kolding Kommunes nyere registreringer og SNS hjemmesider. Pattedyr Damflagermus(Myotisdasycneme), Vandflagermus (Myotisdaubentoii), Dværgflagermus (Pipistrelluspygmaeus), Langøret flagermus (Plecotusauritus), Sydflagermus (Eptesicusserotinus), Brunflagermus (Nyctalusnoctul), Skimmelflagermus (Vespertiliomurinus), Troldflagermus (Pipistrellusnathusii, ogPipistrelflagermus (Pipistrelluspipistrellus)) er vanskelige at kende fra hinanden og behandles under et. Flagermusene lever af insekter, som de fanger under flugten eller snapper dem i vandoverfladen eller fra blade. I sommerhalvåret opholder de sig oftest enkeltvis eller få sammen i dagtimerne i hulheder i træer, i fuglekasser, under stenbroer, på lofter og lignende uforstyrrede steder. I vinterhalvåret går de i dvale og skal have helst frostfrie og fugtige omgivelser som i hule træer, på lofter og i miner. Alle danske arter er gået tilbage, men på grund af deres ret ubemærkede levevis er status for de enkelte arter usikker. Flagermus lider især under at de forhindres adgang til deres hvilesteder, og på deres vinteropholdssteder er de særligt sårbare. Forekomst af de enkelte arter af flagermus i Kolding Kommune er dårligt kendt, men de nævnte arter er kendt fra det sydøstlige Jylland og kan forekomme i kommunen. Da der ikke fjernes gamle bygninger eller træer i forbindelse med projektet vurderes det, at projektet ikke vil have betydning for eventuelle flagermus i området. Odder (Lutralutra) lever primært af fisk og er tæt knyttet til vand, især ved vandløb, søer og moser, men kan undertiden forekomme langs kyster. I Kolding Kommune er der flere observationer af odder fra Åkær Å, Vester Nebel Å og Kolding Å og den kan formentlig træffes i hele Kolding Å systemet med sideløb og tilknyttede søer og moser. I 2010 er 2 oddere fundet døde ved i Fovså og desuden foreligger en usikker angivelse fra Solkær Enge 2009. Den er overvejende aktiv om natten, men kan vænne sig til nogen forstyrrelser og være aktiv om dagen. Mulige trusler mod odderen og dens muligheder for at etablere en fast ynglebestand i beskyttelsesområdet er forstyrrelser i levestederne forårsaget af færdsel som f.eks. kanosejlads og fritidsfiskeri. Der findes sandsynligvis ikke odder i nærheden, og der sker ingen driftsændringer på arealerne, som giver øget forstyrrelser i nærheden af vandløb. På den baggrund vurderes projektet ikke at påvirke arten. Marsvin (Phocoenaphocoena) forekommer i alle danske farvande. Lillebælt har en stor bestand og marsvinet er også en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet - Lillebælt. Den største kendte trussel mod marsvin er utilsigtet bifangst ved garnfiskeri, men også forurening, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde kan have en negativ indflydelse på marsvinene. Arealerne afvander til Lillebælt via Yderfjord, og det vurderes, at landbrugsdriften, under forudsætning af de lovgivne begrænsninger af projektets næringsstofoverskud, ikke kan være til skade for arten. Birkemus (Sicistabetulina)lever især i tilknytning til moser og enge. Den skal kunne finde mere tørre lokaliteter i nærheden, hvor den kan overvintre i sin vintersøvn. I ådalene ligger de mest ekstensivt drevne naturområder i Danmark og det er sådanne steder birkemusen kan leve. I Kolding Kommune er birkemus de sidste 10 år fundet i Svanemosen, Kolding ådal, Vester Nebel ådal, Seest Mølle ådal og Spangs ådal, og den kan måske vise sig at være endnu mere udbredt og forekomme i de fleste ådale. Der er ikke kendskab til arten i nærheden af udbringningsarealerne. Krybdyr Markfirben (Lacertaagilis) er kendt fra det meste af Danmark, men den er gået betydeligt tilbage i de sidste 100 år og mange bestande er blevet isolerede. Markfirben er helt afhængig af arealer med løst jord ellers sand, hvor den kan grave sine æg ned på sydvendte, solbeskinende skråninger. Typiske levesteder er bakkede heder og overdrev med både høj og lav vegetation og spredte buske, klitter og strandoverdrev, kystskrænter, langs solbeskinnede skovveje, i grusgrave og på sandede jernbaneskråninger. I Kolding Kommune blev der i 2009 opdaget en lille bestand af markfirben ved kysten nord for Hejlsminde, men ellers er der ingen sikre observationer af markfirben i kommunen i de sidste 30 år. Den er blevet angivet fra bl.a. Svanemosen og Kolding Ådal, men uden foto, så det kan dreje sig om en forveksling med det langt hyppigere almindelige firben. Flere steder i Kolding Ådal systemet synes dog velegnet for arten og den kan måske findes andre steder. 37 I forbindelse med projektet sker der ingen ændringer af arealanvendelsen af landbrugsarealer, og der tages hensyn til beskyttede naturarealer, så disse ikke påvirkes af maskiner eller andet. Det vurderes derfor, at levevilkårene for markfirben i området vil være uændrede som følge af projektet. Padder Stor vandsalamander (Trituruscristatus) yngler i rene, solbeskinnede, ofte små vandhuller under 100 m2. Ofte ligger ynglevandhullerne i eller i nærheden af skov. Stor vandsalamander er tæt knyttet til sit ynglevandhul og de voksne opholder sig i det eller i nærheden. I Kolding Kommune er stor vandsalamander fundet ret hyppig i forbindelse med eftersøgning af andre padder. Den er især fundet i en del løvfrøvandhuller beliggende i nærheden af småskove. Muligvis findes den også i nogle af søerne i nærheden af udbringningsarealerne. Det vurderes dog, at der ikke vil være en negativ påvirkning af vandhullerne som levested for stor vandsalamander, da markdriften fortsætter som hidtil og den generelle lovgivning er skærpet. Det vurderes derfor, at projektet ikke vil få negativ indvirkning på arten og dens levesteder. Spidssnudet frø (Rana arvalis) yngler især i næringsfattige, evt. brunvandede søer, tørvegrave og moser omgivet af større arealer med ekstensiv drift, hvor den ofte opholder sig udenfor yngletiden. Uden for yngletiden træffes den således nærmere sit ynglested. I Kolding Kommune er kendskabet til forekomsten af spidssnudet frø ret begrænset, da der ikke foreligger en samlet registrering. I forbindelse med eftersøgninger af andre padder, er den blevet registreret som sjælden og spredt over det meste af kommunen. I Svanemosen er der en stor ynglebestand. Det kan ikke udelukkes, at den findes i vandhuller i nærområdet, men da antallet og omfanget af vandhuller, søer og engarealer ikke ændres i forbindelse med projektet, forventes ingen negativ påvirkning af eventuelle levesteder for spidssnudet frø. Løvfrø (Hylaarborea) yngler især i varme, solbeskinnede, vegetationsrige, lavvandede damme nær buskads eller skovbryn. Uden for yngletiden opholder den sig i solbeskinnet buskads ofte af brombær eller i skovbryn nær ynglevandhullet. I Kolding kommune forekommer løvfrøen ret hyppig på Stenderuphalvøen, omkring Almind-Viuf og ved Stepping. Løvfrøen er registreret i flere af vandhullerne i nærheden af udbringningsarealerne. Det vurderes, at der ikke vil være en negativ påvirkning af vandhuller ved arealerne som følge af projektet, idet der ikke foretages ændringer af markdriften samt at den generelle lovgivning er overholdt. Løgfrø (Pelobatesfucus) yngler i solbeskinnede, rene vandhuller og småsøer uden fisk ofte omgivet af ekstensiv drevne arealer. Uden for yngletiden forekommer den især på arealer med løs jord eller sand, hvor den nemt kan grave sig ned. Den søger føde på åbne arealer som enge, moser, heder, overdrev og dyrkede marker. I Kolding Kommune er løgfrøen kendt fra et vandhul nær Vamdrup, hvor der er en meget lille og stærkt truet bestand. Den blev eftersøgt i 2010 og 2011 uden held. Den kan måske findes andre steder f.eks. i den sydvestlige eller nordvestlige del af kommunen, da løgfrø er kendt fra den nordlige del af Haderslev kommune og nord og vest for Skærsø. Truslerne mod arten vurderes at være isolation og ødelæggelse af yngleområdet, da den har en meget ringe spredningsevne. Pga. afstanden til nærmeste vandhul med Løgfrøen vurderes det, at der ikke vil være en negativ påvirkning af arten. Hverken klokkefrø (Bombinabombina), springfrø (Rana Dalmatina), grønbroget tudse(Bufo viridis) eller Strandtudse (Bufocalamita) findes så vidt vides ikke Kolding Kommune. Fisk Snæbel (Coregonuslavarethus) som er en prioriteret art, findes kun i få danske vandløb, der udmunder i Vadehavet, herunder Konge Å og Ribe Å. Arealerne omkring bedriften afvander ikke til Vadehavet, derfor påvirker projektet ikke snæbelen. Arealerne afvander ikke til Vadehavet, derfor påvirker projektet ikke snæblen. Insekter og andre leddyr I Kolding Kommune er grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis) set uregelmæssigt i Svanemosen - sidst i 2006. Den er tæt knyttet vandplanten Krebseklo, som den borer sine æg ind i. Der er ikke Krebseklo i nogle af søerne i Svanemosen, men grøn mosaikguldsmed kan også bore sine æg ind i andre sumpplanter som dunhammer og pindsvineknop. Der findes dog krebseklo i søer i nærheden af Svanemosen, hvor den måske kan have ynglet. Grøn mosaikguldsmed er kendt fra Svanemosen syd for Kolding og det sydvestlige Sønderjylland. Stor kærguldsmed yngler især i sure, næringsfattige, brunvandede småsøer, tørvegrave og moser med rig vegetation af vandplanter og tørvemoser I Kolding Kommune er stor kærguldsmed kun kendt fra Svanemosen med et fund i 2003, men er ikke set siden. Efter omfattende rydninger i Svanemosen i forbindelse med et genopretningsprojekt, synes området dog velegnet for arten og det er muligt at den kan genindvandre. 38 Eremit og Stellas Mossorpion er ikke kendt fra Kolding Kommune. De er blevet eftersøgt i Stenderup Midtskov. Lys skivevandkalv yngler i næringsfattige, klare eller brunvandede søer med rig bredvegetation ofte af hængesæk. Den er meget sjælden i Danmark og i Jylland kendes den kun fra Skærsø (Kolding Kommune). Den har ynglet i de oversvømmede lavninger langs bredden og i tilstødende gamle afvandingskanaler. Den overvåges i NOVANA-programmet af Miljøcentret, hvor den blev set i 2004, men ikke i 2007. Den kan dog godt være der endnu. Bred Vandkalv kendes ikke fra Kolding Kommune. På grund af afstanden til de kendte levesteder vurderes det, at projektet ikke har nogen negativ indvirkning på disse arter eller deres levesteder. Muslinger og andre bløddyr Flodperlemusling (Margaritiferamargaritifera) kendes kun fra Varde Å – den har desuden været udsat i Skjern Å, Sneum Å samt Kongeåen, men der er ikke kendskab til, om arten har klaret sig. Tykskallet malermusling (Uniocrassus) har tidligere været kendt i både Jylland, Fyn og Sjælland, men dens bevaringsstatus i Jylland er p.t. ukendt. Det vurderes, at projektet ikke vil få indvirkning på muslingearter opført på bilaget, da arealerne omkring bedriften ikke afstrømmer til ovennævnte vandløbssystemer. Sump-vindelsnegl, skæv vindelsnegl Arterne er på Habitatdirektivets bilag II og er en del af udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 96 – Lillebælt. De to mest sjældne arter - sump-vindelsnegl og skæv vindelsnegl lever af bakterier, der trives bedst ved moderat fugtighed, højt pH og højt calcium-indhold. Arterne findes derfor kun på ekstensivt græssede, ugødskede, kalkholdige og moderat fugtige lokaliteter og truslerne imod dem er derfor gødskning, tilgroning og afvanding/dræning. De to sjældne vindelsnegle er ikke fundet i Kolding Kommune i NOVANA-overvågningen i 2005-2007. Sump-vindelsnegl blev fundet i Fredericia Kommune ved Spang Å i Elbodalen og i Taulov Sø i store mængder nær grænsen til Kolding Kommune. Den er desuden fundet på spredte, kystnære lokaliteter på Sydvestfyn og i Sønderjylland syd for Haderslev Fjord. Skæv vindelsnegl er fundet et par steder på Sydvestfyn. Det vurderes, at projektet ikke vil få en negativ indvirkning på arterne og deres levesteder, da de ikke findes i nærheden af arealerne. Karplanter og mosser Der findes 7 plantearter på habitatdirektivets bilag IV: enkelt månerude, vandranke, liden najade, fruesko, mygblomst, gul stenbræk og krybende sumpskærm. Kun gul stenbræk har vokset i Kolding Kommune i en mose nær Gravens i slutningen af 1800-tallet og ikke set siden. Der findes 2 arter af mosser på habitatdirektivets bilag IV: grøn buxbaumia og seglmos. Ingen af disse er kendt fra Kolding Kommune. Samlet vurdering Det vurderes i henhold til habitatdirektivet, at projektet ikke kan have en skadevirkning på Bilag IVarternes yngle- eller rasteområder. Derfor vurderes det, at en nærmere konsekvensvurdering ikke er nødvendig. 39 BILAG 8 GRUNDLAG FOR VILKÅR OG HENVISNINGER Nedenstående findes den fulde titel på de love, bekendtgørelser og andre henvisninger, der er anvendt i miljøgodkendelsen og som danner grundlag for denne. Husdyrbrugsloven: Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (lov nr. 1572 af 20. dec. 2006, jf. lovbek. nr. 1486 af 4. dec. 2009), Miljøministeriet. Godkendelsesbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (bek. nr. 1283 af 8. december 2014), Miljøministeriet. Husdyrgødningsbekendtgørelsen: Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (bek. nr. 853 af 30. juni 2014), Miljøministeriet. Naturbeskyttelsesloven: Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) (lov nr. 933 af 24. sep. 2009), Miljøministeriet. Vejledning om gødsknings- og harmoniregler: Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, Planperiode 1. august 2012 til 31. juli 2013. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Plantedirektoratet. Habitatdirektivet: Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer). Vandplan for Lillebælt/Jylland: Udkast til Vandplan 2010-2015, Hovedopland 1.11, Vanddistrikt Lillebælt/Jylland, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Basisanalyse Lillebælt: Basisanalyse Jylland (Natur). Habitat- og fuglebeskyttelsesområder Lillebælt. Løvfrørapport fra 2009: Overvågning af Løvfrø, Kolding Kommune, 2009, - Udarbejdet af Aqua Consult for Kolding Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljø – Natur og Vand. 40
© Copyright 2024