09-03-2015
Institut for Produktionsdyr og Heste
Institut for Produktionsdyr og Heste
Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende
Sofodring - en del af løsningen
Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet
Reproduktionsseminar 12/3-2015
Mail: [email protected]
Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende
Christian Fink Hansen, Lektor
Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet
Billund, 12/3-2015
Dias 1
Billund, 12/3-2015
Dias 2
Institut for Produktionsdyr og Heste
Institut for Produktionsdyr og Heste
Program
Soens behov gennem cyklus
•
Ernæringsmæssige behov gennem den reproduktive cyklus
•
•
Fodring og reproduktion- gamle studier
Vigtigt at vide hvad soen skal bruge energi og næringsstoffer til hvornår
Løbestald
•
Vigtigt at vide hvordan soens behov ændrer sig gennem cyklus
•
Nye resultater
•
•
Fokus i farestalden
•
Konklusion/anbefalinger
For at:
Vigtigt
fokus
på hele afcyklus
og ikke
• Undgåmed
over- eller
underforsyning
foder
• Sikre
fravænning
kun
dele
af denaf store grise
• Undgå negativ effekt på reproduktion
• Sikre soens holdbarhed / undgå for stor udsætning af søer
Farestald
Billund, 12/3-2015
Dias 3
Drægtighedsstald
12/3-2015
Dias 4
Institut for Produktionsdyr og Heste
Hvad skal soen bruge energi og næringsstoffer til?
Drægtighed
Diegivning
Goldperiode
Vedligehold
Vedligehold
Vedligehold
Fostervækst
Mælkeproduktion
Ægløsning
Placenta + bør +
fostervæske
Yvervækst
Yvervækst
Institut for Produktionsdyr og Heste
Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Eksempel: proteinaflejring (g/dag) gennem drægtighed
Implantation
Placenta + Bør
Ægløsning
Fostre + Yver
Vækst – unge søer
Vedligehold
Reetablering af huld
12/3-2015
Dias 5
Billund, 12/3-2015
Dias 6
1
09-03-2015
Institut for Produktionsdyr og Heste
Soens behov gennem den reproduktive cyklus - diegivning
Soens mælkeydelse afhænger af kuldstørrelse og
grisenes størrelse
Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - løbning
Formål: at sikre at så mange æg som muligt løsnes
Mælkeydelse, kg/d
17
Institut for Produktionsdyr og Heste
Vi ønsker: LH og FSH-pulseringer -> ægløsning
Top: 14,9 kg
15
Top: 12,6 kg
13
11 grise, 2,5 kg/d
11
Top: 11,2 kg
9
Dette kræver: høj insulin/IGF-1 i blodet (2-3 fodringer)
• Påvirkes af fodringen
12 grise, 2,8 kg/d
7
14 grise, 3,1 kg/d
5
0
10
20
30
Dage efter faring
Hansen et al. 2012
12/3-2015
Dias 7
12/3-2015
Dias 8
Institut for Produktionsdyr og Heste
Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - diegivning
Institut for Produktionsdyr og Heste
Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - diegivning
Canadisk studie: Effekt af fodring under diegivning på næste cyklus
Dag 0-21
Ad lib.
Ad lib.
80% af ad
Lib.
Dag 21-28
Ad lib.
50% af ad
lib.
Ad lib.
Vægttab, kg
11,0a
21,1b
24,8b
Løsnede æg
19,9a
15,4b
15,4b
Fosteroverlevelse, % 87,5a
64,4b
86,5a
Dage indtil løbning
5,1
5,6
3,7
ab: forskellige bogstaver = signifikant forskel
Fravænning
SA: 7,2 kg/dag
Fravænning
AL: 5,1 kg/dag
Fravænning
R: 2,8 kg/dag
Tid på dagen
Zak et al. (1997)
12/3-2015
Dias 9
Fodring under diegivning:
Zak et al. 1998
12/3-2015
Dias 10
Institut for Produktionsdyr og Heste
Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - drægtighed
Institut for Produktionsdyr og Heste
Foderindtag, mobilisering og reproduktion
Formål med fodringen:
1) tidlig drægtighed: så mange befrugtede æg som
muligt
(kræver højt niveau af hormonet progesteron)
Studie 1: Højt foderindtag -> lav progesteron -> færre embryoner
overlevede (Jindal et al. 1996)
Studie 2: Fandt ingen effekt af fodring på antal overlevende
embryoner (Quesnel et al. 2010)
Soens krop
Foder
grise
2) resten af drægtighed: vækst og udvikling af fostre
Fostervækst er prioriteret
(gennemgået tidligere)
Mælk
12/3-2015
Dias 11
12/3-2015
Dias 12
2
09-03-2015
Institut for Produktionsdyr og Heste
Forsøg: karakterisering af den moderne højtydende danske so
•
Udført i dansk besætning 2013 – 2014 med SpotMix foderanlæg
•
565 søer (1. til 4. læg)
•
Forsøgsperiode: fra indsættelse i farestald til fravænning
Institut for Produktionsdyr og Heste
Fodring
Foder i farestalden:
Sammensætning :
Energi, FEso/kg
Stand. ford. råprotein, g/FEso
Stand. ford. lysin, g/FEso
Indhold
1,08
110
6,7
Foderkurver i farestalden:
12/3-2015
Dias 13
Dag efter faring
Foderkurve (søer),
FEso pr. dag
Foderkurve (gylte),
FEso pr. dag
1
2,5
2,5
2
3,0
3,0
7
5,5
5,0
14
8,0
7,0
17
9,0
8,0
12/3-2015
Dias 14
Institut for Produktionsdyr og Heste
Målinger på alle søer (565 søer)
Indsættelse
• Vægt so
Institut for Produktionsdyr og Heste
Målinger på 72 anden lægs søer
Dag 2
Fravænning
• Kuldudjævning 14
Dag 2
Dag 10
Dag 17
Dag 26
• Kuldvægt
• Blodprøve
• Blodprøve
• Blodprøve
• Blodprøve
• Vægt so
• Urinprøve
• Urinprøve
• Urinprøve
• Urinprøve
• Kuldvægt
• Mælkeprøve
grise pr. so
• Rygspæk so
• Kuldvægt
• Rygspæk so
• Vægt so
• Kuldvægt
• Rygspæk so
• Sovægt
• Rygspæk so
12/3-2015
Dias 15
12/3-2015
Dias 16
Institut for Produktionsdyr og Heste
Rygspæk
Gennemsnit for forsøgsdyr
Måling
Kuldnummer
Gennemsnit
Standard
afvigelse
2,5
1,0
13,0
1,1
6,6
0,8
Kuldtilvækst, kg/dag
2,9
0,5
Mælkeydelse, kg/dag
11,3
1,4
Vægttab, kg
-22,1
12,7
Rygspæktab, mm
-2,9
1,7
Vægttab, % af vægt efter faring
9,1
5,1
Kuldstørrelse fravænning
Foderindtag, FEso/dag
12/3-2015
Dias 17
Institut for Produktionsdyr og Heste
Rygspæk, mm
18
17
Rygspæktab
16faring:
Rygspæktab
15d2 til d17:
14d17 til d26:
Rygspæktab
13
12
11
10
-10
0
0,9 mm
2,6 mm (0,2 mm/dag)
0,7 mm (0,1 mm/ dag)
10
20
30
Dage efter faring
Herning 21/10-2014
Dias 18
3
09-03-2015
Institut for produktionsdyr og Heste
Institut for Produktionsdyr og Heste
Sovægt
Foderindtag og vægttab
Vægttab, kg
Vægt, kg
300
60
Vægttab280
faring:
32,7 kg
Vægttab260
d2 til d17: 17,9 kg (1,2 kg/dag)
Vægttab240
d17 til d26: 7,9 kg (0,9 kg/dag)
40
20
220
200
-10
0
10
20
0
30
Dage efter faring
-20
P<0.001
r=-0,27
4
5
6
7
Foderindtag, FEso/dag
Herning 21/10-2014
Dias 19
12/3-2015
Dias 20
Institut for Produktionsdyr og Heste
Institut for Produktionsdyr og Heste
Kuldtilvækst og foderindtag
Kuldtilvækst og vægttab
Kuldtilvækst, kg/d
Kuldtilvækst, kg/d
4.0
4.0
P<0,001
r=0,45
3.5
P<0.001
r=0.48
3.5
3.0
3.0
2.5
2.5
2.0
2.0
1.5
1.5
1.0
1.0
4
5
6
7
-40
Foderindtag, FEso/dag
-20
0
20
40
60
BW loss,
Vægttab,
kg kg
12/3-2015
Dias 21
12/3-2015
Dias 22
Institut for Produktionsdyr og Heste
Institut for Produktionsdyr og Heste
Sammenhæng mellem foderindtag, vægttab og kuldtilvækst
Kuldtilvækst og rygspæktab
Kuldtilvækst, kg/d
4.0
1.5
P<0.001
r=0.42
1.0
-2
0
2
4
6
8
4
3
2
2.0
1
2.5
0
3.0
Kuldtilvækst, kg/d
5
3.5
-40
-20
Back fat loss,
Rygspæktab,
mmmm
12/3-2015
Dias 23
0
20
40
60
80 3
4
5
6
7
8
Vægttab, kg
12/3-2015
Dias 24
4
09-03-2015
Institut for Produktionsdyr og Heste
Institut for Produktionsdyr og Heste
Mål for fedt- og muskelmobilisering i søernes blod
NEFA,mmol/L
Plasma kreatinin, µmol/L
Kuldtilvækst og muskelmobilisering
Størst
Kuldtilvækst, kg/d
0,3
mobilisering fra
Kreatinin = produkt
fra nedbrydning af muskel
180
Muskel i første
kropsfedt
0,25
170
Kreatinin i plasma -> søernes mobiliserer
fra deres muskelprotein
del af
160
0,2
diegivningen
150
NEFA = frie fedtsyrer i plasma
0,15
140
Bør
130 -> søernes mobilisere fedt fra kroppen
NEFA i plasma
0,1
120
0,05
0
4
8
12
16
20
Dage efter faring
4.0
3.5
Søer med høj kuldtilvækst mobiliserer
3.0
både fedt OG protein fra kroppen
2.5
24
1.5
0
0
4
8
12
16
20
P<0.01
r = 0.34
2.0
28
24
28
120
140
160
180
Plasma kreatinin, µmol/L
Dage efter faring
12/3-2015
Dias 25
12/3-2015
Dias 26
Institut for Produktionsdyr og Heste
Institut for Produktionsdyr og Heste
1. læg
vs. mellem
ældresøernes
søer kuldnumre
Forskelle
Forskelle mellem søernes kuldnumre
Foreløbige
resultater
Mælkeydelse, kg/d
14
Vægttab, % af vægt efter faring
• Lavere mælkeydelse -> lavere kuldtilvækst
• Lavere foderindtag
• Lavere vægttab (kg)
• Samme
rygspæktab
Kuldtilvækst,
kg/d
12
10
25
8
20
15
6
1
2
3
4
10
Parity
Kuldnummer
4.0
5
3.5
0
3.0
2.5
-5
2.0
1. lægs søer skal også bruge næringsstoffer til vækst
-10
1.5
1.0
1
1
2
3
2
3
4
Kuldnummer
4
Kuldnummer
Parity
12/3-2015
Dias 27
Sted og dato
Dias 28
Institut for Produktionsdyr og Heste
Den højtydende danske so:
•
Har en høj mælkeydelse
Forudsætning for dette er:
•
•
•
•
Har et højt vægttab
OG
Har et højt foderindtag
Mobiliserer både fedt og protein fra kroppen
Har kuldnummer 2 eller 3
12/3-2015
Dias 29
Institut for Produktionsdyr og Heste
Livet efter farestalden
•
•
•
En høj mælkeydelse i farestalden er ikke nok
Vi vil gerne have en høj holdbarhed på søerne
Vi vil gerne have gode resultater i den efterfølgende cyklus
• Hvordan påvirker soens foderindtag og kropsmobilisering
i farestalden:
• Antal dage indtil løbning
• Antal totalfødte ved næste faring
12/3-2015
Dias 30
5
09-03-2015
Institut for Produktionsdyr og Heste
Effekt af foderindtag i farestald på antal dage indtil løbning
Data for efterfølgende reproduktion
Måling
Gennemsnit
Dage indtil løbning
Standard
afvigelse
7,1
11,0
117,4
1,6
Totalfødte næste faring
18,2
3,8
Levendefødte næste faring
16,4
3,5
1,7
2,0
Længde drægtighed
Dødfødte næste faring
Institut for Produktionsdyr og Heste
Dage indtil løbning
50
Højere foderindtag -> færre dage
30
indtil
løbning
40
20
Foreløbige
resultater
10
0
4
5
6
7
Foderindtag, FEso/dag
12/3-2015
Dias 31
12/3-2015
Dias 32
Institut for Produktionsdyr og Heste
Effekt af vægttab under diegivning på totalfødte ved næste faring
Institut for Produktionsdyr og Heste
Effekt af rygspæktab under diegivning på totalfødte ved næste faring
Totalfødte
Totalfødte
25
25
For20 højt vægttab kan give færre
totalfødte
For 20
højt rygspæktab kan give færre totalfødte
15
15
Foreløbige
resultater
10
5
-20
0
20
40
10
5
-2
60
0
2
4
6
8
Rygspæktab, mm
Vægttab, kg
12/3-2015
Dias 33
Foreløbige
resultater
12/3-2015
Dias 34
Institut for Produktionsdyr og Heste
Effekt af foderindtag under diegivning på totalfødte ved næste faring
Totalfødte
Institut for Produktionsdyr og Heste
Foreløbige
resultater
Foderindtag og vægttab
Foderindtag
Over 5,5 kg/dag
Under 5,5 kg/dag
25
Vægttab, kg
20
Højt foderindtag giver flere totalfødte
Under 15
Over 15
Under 15
Antal søer
131
309
20
Over 15
83
Dage indtil løbning
6,5
6,8
9,4
8,3
18,7
18,0
17,6
17,6
15
10
Foreløbige
resultater
5
4
5
6
Totalfødte
7
Foderindtag, FEso/dag
12/3-2015
Dias 35
12/3-2015
Dias 36
6
09-03-2015
Institut for Produktionsdyr og Heste
Vi kan ikke få det hele!
Institut for Produktionsdyr og Heste
Fokus på fodertildeling i farestalden
Farestalden:
Høj mobilisering OG højt foderindtag -> høj kuldtilvækst
Søernes
fodertildeling i farestalden er vigtig:
Fokus
i farestalden:
Løbestalden:
Højt foderindtag i farestalden -> færre dage indtil løbning
høj mælkeydelse
Sikre• atSikrer
de højtydende
søer (mange og store
• Hindrer overdreven mobilisering
grise)• får
nokhurtig
foder.
Sikrer
brunst efter fravænning
Farestalden (næste faring):
Høj mobilisering i forrige diegivning -> færre totalfødte
Højt foderindtag i forrige diegivning -> flere totalfødte
Totalfødte
• Sikrer mange totalfødte i næste kuld
Mælkeydelse
12/3-2015
Dias 37
12/3-2015
Dias 38
Institut for Produktionsdyr og Heste
Institut for Produktionsdyr og Heste
Take home message
Konklusion
Drægtighedsstald:
• Fodring efter huld
• Højt foderindtag og mobilisering er nødvendig for høj
mælkeydelse
Farestald:
• Sikre højt foderindtag
• Vægttab er ok (ca. 20-30 kg)
• Stort vægttab giver problemer i efterfølgende cyklus
• Høj mobilisering kan give færre totalfødte
• Foderindtag har positiv effekt på næste cyklus
Løbestald:
• Grundlaget er højt foderindtag i farestalden
• Fodring flere gange dagligt
• Der skal fokus på fodertildeling og huld i farestalden
12/3-2015
Dias 39
Sted og dato
Dias 40
Institut for Produktionsdyr og Heste
Institut for Produktionsdyr og Heste
Hvad mangler vi viden om?
Hvor er grænsen for hvornår mobilisering går fra god til dårlig?
Spørgsmål?
?
Hvor meget foder skal søerne præcis have for at det har en effekt?
Betyder det noget hvornår fodring og mobilisering kontrolleres under
diegivningen?
?
12/3-2015
Dias 41
12/3-2015
Dias 42
7