Sofodring - en del af løsningen
09-03-2015 Institut for Produktionsdyr og Heste Institut for Produktionsdyr og Heste Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Sofodring - en del af løsningen Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet Reproduktionsseminar 12/3-2015 Mail: [email protected] Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet Billund, 12/3-2015 Dias 1 Billund, 12/3-2015 Dias 2 Institut for Produktionsdyr og Heste Institut for Produktionsdyr og Heste Program Soens behov gennem cyklus • Ernæringsmæssige behov gennem den reproduktive cyklus • • Fodring og reproduktion- gamle studier Vigtigt at vide hvad soen skal bruge energi og næringsstoffer til hvornår Løbestald • Vigtigt at vide hvordan soens behov ændrer sig gennem cyklus • Nye resultater • • Fokus i farestalden • Konklusion/anbefalinger For at: Vigtigt fokus på hele afcyklus og ikke • Undgåmed over- eller underforsyning foder • Sikre fravænning kun dele af denaf store grise • Undgå negativ effekt på reproduktion • Sikre soens holdbarhed / undgå for stor udsætning af søer Farestald Billund, 12/3-2015 Dias 3 Drægtighedsstald 12/3-2015 Dias 4 Institut for Produktionsdyr og Heste Hvad skal soen bruge energi og næringsstoffer til? Drægtighed Diegivning Goldperiode Vedligehold Vedligehold Vedligehold Fostervækst Mælkeproduktion Ægløsning Placenta + bør + fostervæske Yvervækst Yvervækst Institut for Produktionsdyr og Heste Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Eksempel: proteinaflejring (g/dag) gennem drægtighed Implantation Placenta + Bør Ægløsning Fostre + Yver Vækst – unge søer Vedligehold Reetablering af huld 12/3-2015 Dias 5 Billund, 12/3-2015 Dias 6 1 09-03-2015 Institut for Produktionsdyr og Heste Soens behov gennem den reproduktive cyklus - diegivning Soens mælkeydelse afhænger af kuldstørrelse og grisenes størrelse Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - løbning Formål: at sikre at så mange æg som muligt løsnes Mælkeydelse, kg/d 17 Institut for Produktionsdyr og Heste Vi ønsker: LH og FSH-pulseringer -> ægløsning Top: 14,9 kg 15 Top: 12,6 kg 13 11 grise, 2,5 kg/d 11 Top: 11,2 kg 9 Dette kræver: høj insulin/IGF-1 i blodet (2-3 fodringer) • Påvirkes af fodringen 12 grise, 2,8 kg/d 7 14 grise, 3,1 kg/d 5 0 10 20 30 Dage efter faring Hansen et al. 2012 12/3-2015 Dias 7 12/3-2015 Dias 8 Institut for Produktionsdyr og Heste Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - diegivning Institut for Produktionsdyr og Heste Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - diegivning Canadisk studie: Effekt af fodring under diegivning på næste cyklus Dag 0-21 Ad lib. Ad lib. 80% af ad Lib. Dag 21-28 Ad lib. 50% af ad lib. Ad lib. Vægttab, kg 11,0a 21,1b 24,8b Løsnede æg 19,9a 15,4b 15,4b Fosteroverlevelse, % 87,5a 64,4b 86,5a Dage indtil løbning 5,1 5,6 3,7 ab: forskellige bogstaver = signifikant forskel Fravænning SA: 7,2 kg/dag Fravænning AL: 5,1 kg/dag Fravænning R: 2,8 kg/dag Tid på dagen Zak et al. (1997) 12/3-2015 Dias 9 Fodring under diegivning: Zak et al. 1998 12/3-2015 Dias 10 Institut for Produktionsdyr og Heste Sammenhænge mellem fodring og reproduktion - drægtighed Institut for Produktionsdyr og Heste Foderindtag, mobilisering og reproduktion Formål med fodringen: 1) tidlig drægtighed: så mange befrugtede æg som muligt (kræver højt niveau af hormonet progesteron) Studie 1: Højt foderindtag -> lav progesteron -> færre embryoner overlevede (Jindal et al. 1996) Studie 2: Fandt ingen effekt af fodring på antal overlevende embryoner (Quesnel et al. 2010) Soens krop Foder grise 2) resten af drægtighed: vækst og udvikling af fostre Fostervækst er prioriteret (gennemgået tidligere) Mælk 12/3-2015 Dias 11 12/3-2015 Dias 12 2 09-03-2015 Institut for Produktionsdyr og Heste Forsøg: karakterisering af den moderne højtydende danske so • Udført i dansk besætning 2013 – 2014 med SpotMix foderanlæg • 565 søer (1. til 4. læg) • Forsøgsperiode: fra indsættelse i farestald til fravænning Institut for Produktionsdyr og Heste Fodring Foder i farestalden: Sammensætning : Energi, FEso/kg Stand. ford. råprotein, g/FEso Stand. ford. lysin, g/FEso Indhold 1,08 110 6,7 Foderkurver i farestalden: 12/3-2015 Dias 13 Dag efter faring Foderkurve (søer), FEso pr. dag Foderkurve (gylte), FEso pr. dag 1 2,5 2,5 2 3,0 3,0 7 5,5 5,0 14 8,0 7,0 17 9,0 8,0 12/3-2015 Dias 14 Institut for Produktionsdyr og Heste Målinger på alle søer (565 søer) Indsættelse • Vægt so Institut for Produktionsdyr og Heste Målinger på 72 anden lægs søer Dag 2 Fravænning • Kuldudjævning 14 Dag 2 Dag 10 Dag 17 Dag 26 • Kuldvægt • Blodprøve • Blodprøve • Blodprøve • Blodprøve • Vægt so • Urinprøve • Urinprøve • Urinprøve • Urinprøve • Kuldvægt • Mælkeprøve grise pr. so • Rygspæk so • Kuldvægt • Rygspæk so • Vægt so • Kuldvægt • Rygspæk so • Sovægt • Rygspæk so 12/3-2015 Dias 15 12/3-2015 Dias 16 Institut for Produktionsdyr og Heste Rygspæk Gennemsnit for forsøgsdyr Måling Kuldnummer Gennemsnit Standard afvigelse 2,5 1,0 13,0 1,1 6,6 0,8 Kuldtilvækst, kg/dag 2,9 0,5 Mælkeydelse, kg/dag 11,3 1,4 Vægttab, kg -22,1 12,7 Rygspæktab, mm -2,9 1,7 Vægttab, % af vægt efter faring 9,1 5,1 Kuldstørrelse fravænning Foderindtag, FEso/dag 12/3-2015 Dias 17 Institut for Produktionsdyr og Heste Rygspæk, mm 18 17 Rygspæktab 16faring: Rygspæktab 15d2 til d17: 14d17 til d26: Rygspæktab 13 12 11 10 -10 0 0,9 mm 2,6 mm (0,2 mm/dag) 0,7 mm (0,1 mm/ dag) 10 20 30 Dage efter faring Herning 21/10-2014 Dias 18 3 09-03-2015 Institut for produktionsdyr og Heste Institut for Produktionsdyr og Heste Sovægt Foderindtag og vægttab Vægttab, kg Vægt, kg 300 60 Vægttab280 faring: 32,7 kg Vægttab260 d2 til d17: 17,9 kg (1,2 kg/dag) Vægttab240 d17 til d26: 7,9 kg (0,9 kg/dag) 40 20 220 200 -10 0 10 20 0 30 Dage efter faring -20 P<0.001 r=-0,27 4 5 6 7 Foderindtag, FEso/dag Herning 21/10-2014 Dias 19 12/3-2015 Dias 20 Institut for Produktionsdyr og Heste Institut for Produktionsdyr og Heste Kuldtilvækst og foderindtag Kuldtilvækst og vægttab Kuldtilvækst, kg/d Kuldtilvækst, kg/d 4.0 4.0 P<0,001 r=0,45 3.5 P<0.001 r=0.48 3.5 3.0 3.0 2.5 2.5 2.0 2.0 1.5 1.5 1.0 1.0 4 5 6 7 -40 Foderindtag, FEso/dag -20 0 20 40 60 BW loss, Vægttab, kg kg 12/3-2015 Dias 21 12/3-2015 Dias 22 Institut for Produktionsdyr og Heste Institut for Produktionsdyr og Heste Sammenhæng mellem foderindtag, vægttab og kuldtilvækst Kuldtilvækst og rygspæktab Kuldtilvækst, kg/d 4.0 1.5 P<0.001 r=0.42 1.0 -2 0 2 4 6 8 4 3 2 2.0 1 2.5 0 3.0 Kuldtilvækst, kg/d 5 3.5 -40 -20 Back fat loss, Rygspæktab, mmmm 12/3-2015 Dias 23 0 20 40 60 80 3 4 5 6 7 8 Vægttab, kg 12/3-2015 Dias 24 4 09-03-2015 Institut for Produktionsdyr og Heste Institut for Produktionsdyr og Heste Mål for fedt- og muskelmobilisering i søernes blod NEFA,mmol/L Plasma kreatinin, µmol/L Kuldtilvækst og muskelmobilisering Størst Kuldtilvækst, kg/d 0,3 mobilisering fra Kreatinin = produkt fra nedbrydning af muskel 180 Muskel i første kropsfedt 0,25 170 Kreatinin i plasma -> søernes mobiliserer fra deres muskelprotein del af 160 0,2 diegivningen 150 NEFA = frie fedtsyrer i plasma 0,15 140 Bør 130 -> søernes mobilisere fedt fra kroppen NEFA i plasma 0,1 120 0,05 0 4 8 12 16 20 Dage efter faring 4.0 3.5 Søer med høj kuldtilvækst mobiliserer 3.0 både fedt OG protein fra kroppen 2.5 24 1.5 0 0 4 8 12 16 20 P<0.01 r = 0.34 2.0 28 24 28 120 140 160 180 Plasma kreatinin, µmol/L Dage efter faring 12/3-2015 Dias 25 12/3-2015 Dias 26 Institut for Produktionsdyr og Heste Institut for Produktionsdyr og Heste 1. læg vs. mellem ældresøernes søer kuldnumre Forskelle Forskelle mellem søernes kuldnumre Foreløbige resultater Mælkeydelse, kg/d 14 Vægttab, % af vægt efter faring • Lavere mælkeydelse -> lavere kuldtilvækst • Lavere foderindtag • Lavere vægttab (kg) • Samme rygspæktab Kuldtilvækst, kg/d 12 10 25 8 20 15 6 1 2 3 4 10 Parity Kuldnummer 4.0 5 3.5 0 3.0 2.5 -5 2.0 1. lægs søer skal også bruge næringsstoffer til vækst -10 1.5 1.0 1 1 2 3 2 3 4 Kuldnummer 4 Kuldnummer Parity 12/3-2015 Dias 27 Sted og dato Dias 28 Institut for Produktionsdyr og Heste Den højtydende danske so: • Har en høj mælkeydelse Forudsætning for dette er: • • • • Har et højt vægttab OG Har et højt foderindtag Mobiliserer både fedt og protein fra kroppen Har kuldnummer 2 eller 3 12/3-2015 Dias 29 Institut for Produktionsdyr og Heste Livet efter farestalden • • • En høj mælkeydelse i farestalden er ikke nok Vi vil gerne have en høj holdbarhed på søerne Vi vil gerne have gode resultater i den efterfølgende cyklus • Hvordan påvirker soens foderindtag og kropsmobilisering i farestalden: • Antal dage indtil løbning • Antal totalfødte ved næste faring 12/3-2015 Dias 30 5 09-03-2015 Institut for Produktionsdyr og Heste Effekt af foderindtag i farestald på antal dage indtil løbning Data for efterfølgende reproduktion Måling Gennemsnit Dage indtil løbning Standard afvigelse 7,1 11,0 117,4 1,6 Totalfødte næste faring 18,2 3,8 Levendefødte næste faring 16,4 3,5 1,7 2,0 Længde drægtighed Dødfødte næste faring Institut for Produktionsdyr og Heste Dage indtil løbning 50 Højere foderindtag -> færre dage 30 indtil løbning 40 20 Foreløbige resultater 10 0 4 5 6 7 Foderindtag, FEso/dag 12/3-2015 Dias 31 12/3-2015 Dias 32 Institut for Produktionsdyr og Heste Effekt af vægttab under diegivning på totalfødte ved næste faring Institut for Produktionsdyr og Heste Effekt af rygspæktab under diegivning på totalfødte ved næste faring Totalfødte Totalfødte 25 25 For20 højt vægttab kan give færre totalfødte For 20 højt rygspæktab kan give færre totalfødte 15 15 Foreløbige resultater 10 5 -20 0 20 40 10 5 -2 60 0 2 4 6 8 Rygspæktab, mm Vægttab, kg 12/3-2015 Dias 33 Foreløbige resultater 12/3-2015 Dias 34 Institut for Produktionsdyr og Heste Effekt af foderindtag under diegivning på totalfødte ved næste faring Totalfødte Institut for Produktionsdyr og Heste Foreløbige resultater Foderindtag og vægttab Foderindtag Over 5,5 kg/dag Under 5,5 kg/dag 25 Vægttab, kg 20 Højt foderindtag giver flere totalfødte Under 15 Over 15 Under 15 Antal søer 131 309 20 Over 15 83 Dage indtil løbning 6,5 6,8 9,4 8,3 18,7 18,0 17,6 17,6 15 10 Foreløbige resultater 5 4 5 6 Totalfødte 7 Foderindtag, FEso/dag 12/3-2015 Dias 35 12/3-2015 Dias 36 6 09-03-2015 Institut for Produktionsdyr og Heste Vi kan ikke få det hele! Institut for Produktionsdyr og Heste Fokus på fodertildeling i farestalden Farestalden: Høj mobilisering OG højt foderindtag -> høj kuldtilvækst Søernes fodertildeling i farestalden er vigtig: Fokus i farestalden: Løbestalden: Højt foderindtag i farestalden -> færre dage indtil løbning høj mælkeydelse Sikre• atSikrer de højtydende søer (mange og store • Hindrer overdreven mobilisering grise)• får nokhurtig foder. Sikrer brunst efter fravænning Farestalden (næste faring): Høj mobilisering i forrige diegivning -> færre totalfødte Højt foderindtag i forrige diegivning -> flere totalfødte Totalfødte • Sikrer mange totalfødte i næste kuld Mælkeydelse 12/3-2015 Dias 37 12/3-2015 Dias 38 Institut for Produktionsdyr og Heste Institut for Produktionsdyr og Heste Take home message Konklusion Drægtighedsstald: • Fodring efter huld • Højt foderindtag og mobilisering er nødvendig for høj mælkeydelse Farestald: • Sikre højt foderindtag • Vægttab er ok (ca. 20-30 kg) • Stort vægttab giver problemer i efterfølgende cyklus • Høj mobilisering kan give færre totalfødte • Foderindtag har positiv effekt på næste cyklus Løbestald: • Grundlaget er højt foderindtag i farestalden • Fodring flere gange dagligt • Der skal fokus på fodertildeling og huld i farestalden 12/3-2015 Dias 39 Sted og dato Dias 40 Institut for Produktionsdyr og Heste Institut for Produktionsdyr og Heste Hvad mangler vi viden om? Hvor er grænsen for hvornår mobilisering går fra god til dårlig? Spørgsmål? ? Hvor meget foder skal søerne præcis have for at det har en effekt? Betyder det noget hvornår fodring og mobilisering kontrolleres under diegivningen? ? 12/3-2015 Dias 41 12/3-2015 Dias 42 7
© Copyright 2024