1. No category

København, efteråret E2015
Læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet
(15 ETCS)
Masteruddannelsen i Voksnes læring og kompetenceudvikling
Modul 3
Koordinatorer:
Lektor Pia Cort, [email protected]
Lektor Anne Larson, [email protected]
Undervisere:
Lektor Pia Cort, [email protected]
Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, [email protected]
Professor Kathrin Hjort, Katrin Hjort, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet
Lektor Jens Erik Kristensen, [email protected]
Lektor Steen Nepper Larsen, [email protected]
Lektor Anne Larson, [email protected]
Lektor Dirk Michel-Schergtes, [email protected]
Professor Emeritus Thyge Winther-Jensen, [email protected]
Vejledere:
Lektor Pia Cort, [email protected]
Lektor Anne Larson, [email protected]
Formål:
Modulet har til hensigt at give en indføring i sociologiske og politologiske teorier samt
aktuelle uddannelsespolitiske fokusområder med henblik på at give de studerende indsigt
i de samfundsmæssige vilkår for voksnes læring og kompetenceudvikling i videnssamfundet.
1
Kompetencemål:
Viden og forståelse:
 Overblik over og indsigt i centrale sociologiske og politologiske teorier
 Overblik over og indsigt i aktuelle uddannelsespolitiske temaer
Færdigheder:
 Færdigheder i at vurdere betydningen af uddannelsespolitiske tiltag for kompetenceudvikling på baggrund af centrale sociologiske og politologiske teorier
 Færdigheder i at vurdere kvantitative og komparative undersøgelser af uddannelsespolitiske temaer i relation til kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet
Kompetencer:
 Kompetence til at formulere en problemstilling i relation til kompetenceudvikling
Indhold:
Modulet omhandler:
 Udvalgte sociologiske og politologiske teorier, der bestemmer voksnes læring og voksenuddannelsernes placering i samfundet og deres betydning for den enkeltes kompetenceudvikling
 Udvalgte aktuelle uddannelsespolitiske fokusområder i relation til voksenuddannelse
og kompetenceudvikling
 Introduktion til komparative og kvantitative undersøgelser
Tilrettelæggelsesform:
Undervisningen vil være organiseret som en kombination af forelæsninger, seminarer,
studenteroplæg, selvstudium, e-learning (http://www21.elearning.dpu.dk/ ) og vejledning. Studiegrupperne vil i forbindelse med undervisningen blive bedt om at holde korte
oplæg for resten af holdet, som de har forberedt forud for den konkrete undervisningsgang samt til at fungere som opponent på en af de andre gruppers oplæg. Der opfordres
desuden til at studiegrupperne aktivt diskuterer og forholder sig til de enkelte temaer og
tekster.
Eksamen og vejledning
Eksamen består i en skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider inklusive noter, men
eksklusive forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste (en normalside svarer til 2.400
anslag inklusive mellemrum), samt et mundtligt forsvar af 30 minutters varighed (inklusive votering) med udgangspunkt i den afleverede opgave. Ved en gruppeopgave forøges
antallet af sider til 20 sider ved to studerende og 25 studerende ved 3 studerende. Det
mundtlige forsvar er fortsat individuelt. Det mundtlige forsvar vil bestå i et kort oplæg fra
den studerende efterfulgt at spørgsmål fra eksaminator og censor samt diskussion. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgave og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen
2
Der ydes i forbindelse med eksamensopgaven individuel vejledning.
Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for masteruddannelsen
i Voksnes læring og kompetenceudvikling.
Studieordningen kan findes på studieportalen her:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/
Praktiske informationer:
Kompendium udleveres. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster
Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400
København NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen
http://studerende.au.dk/arts/ under ”Undervisning” og ”Timeplaner” i august 2015.
Litteratur: Kan findes i kompendiet
3
Undervisningsplan – oversigt
Dato
Emne
1. seminar: Uddannelse og samfund – en introduktion
Onsdag 16. september, 10-16 Introduktion til modulet
Underviser
Uddannelsens rolle i samfundet – et teoretisk perspektiv
Torsdag 17. september, 10Forandringer i velfærd og
16
nye krav til kompetenceudvikling blandt professionelle
og klienter
Teori og praksis på samfundsniveau
2. seminar: Global og europæisk policy
Onsdag 7. oktober, 10-16
Globalisering og europæisering
Livslang læring
Torsdag 8. oktober, 10-16
Den sociale produktion af
det moderne menneske
NPM og neoliberalisme
Fredag 9. oktober, 10 – 16
Politiske beslutningsprocesser og implementering
Pædagogisering af samfundet
3. seminar: Kompetenceudvikling i et sociologisk perspektiv
Torsdag 5. november, 10-16 Bourdieu I
Bourdieu II
Fredag 6. november, 10 – 16 Kognitiv kapitalisme
Governmentality
Lørdag 7. november, 9.30 –
Kvantitative analyser i
15.30
praksis
Kollektiv vejledning
4. seminar: Empiriske analyser
Torsdag 26. november, 10Pædagogik er at ville noget
16
med nogen – syrlige tanker
om kognitiv kapitalisme,
uddannelsespolitik, dannelsestænkning, videnskabsteori og sprogkritik
Tolkning af kvantitative data
Fredag 27. november, 10 - 16 Komparativ metode
Opsamling på modulet
Evaluering af modulet
Pia Cort
4
Anne Larson & Pia Cort
Kathrin Hjort
Dirk Michel-Schertges
Pia Cort
Anne Larson
Dirk Michel-Schertges
Pia Cort
Anne Larson
Pia Cort
Lotte Hedegaard-Sørensen
Lotte Hedegaard-Sørensen
Jens Erik Kristensen
Jens Erik Kristensen
Anne Larson
Pia Cort & Anne Larson
Steen Nepper Larsen
Anne Larson
Thyge Winther-Jensen
Anne Larson
Anne Larson
1. lektion: Introduktion til modulet
Onsdag 16. september 2014, 10.00 - 12.30
Undervisere: Anne Larson og Pia Cort
Formål:
Efter lektionen vil de studerende have:


fået en overordnet forståelse for, hvad der karakteriserer henholdsvis sociologiske og
politologiske teorier og tilgange
dannet sig et overblik over modulets mål, indhold og arbejdsformer
Indhold:
De studerende vil blive introduceret til sociologisk og politologisk teori, samt konkrete
eksempler på samfundsforhold af betydning for spørgsmålet om kompetenceudvikling.
Der vil desuden blive etableret studiegrupper til brug for resten af semesteret.
Litteratur:
Albæk, E. (2009). Policyanalyse. I: L.B. Kaspersen & J. Loftager (Red.), Klassisk og moderne
politisk teori (1035-1049). København: Hans Reitzels Forlag.
Hansen, E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv (s. 11-32.). København:
Hans Reitzels Forlag.
Forslag til supplerende læsning:
Bertilsson, M. (2004). Fra Aristoteles til moderne samfundsteori. I: H. Andersen & L. B.
Kaspersen (Red.), Klassisk og moderne samfundsteori (s. 540-560) (2. reviderede udgave).
København: Hans Reitzels Forlag.
Hjort, K. (2006). Diskursen om kompetenceudvikling. Nordisk Pedagogik, 26(4), 333-343.
Peters, M. (2003) Education Policy in the Age of Knowledge Capitalism. Policy Futures in
Education 1(2), 361-379.
Rubenson, K. (2006). Constructing the lifelong learning paradigm: Competing visions from
the OECD and UNESCO. I: S. Ehlers (Ed.), Milestones towards lifelong learning systems
(s. 151-170). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Stoker, G. & Marsh, D. (2002). Introduction. I: D. Marsh & G. Stoker (Eds.), Theory and
Methods in Political Science (s.1-16) (2nd edition). Hampshire:Palgrave Macmillan.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes forud for undervisningen af have læst den litteratur, der er opført
som knyttet til undervisningen, samt at have reflekteret over, hvad de anser for væsentligt
i forbindelse med en studiegruppe.
5
2. lektion: Uddannelsens rolle i samfundet – et teoretisk perspektiv
Onsdag 16. september 2014, 13.30 - 16.00
Undervisere: Pia Cort
Formål:
Efter lektionen vil de studerende:
 have fået indsigt i hvordan uddannelsens rolle har skiftet over tid og båret af forskellige grupper
 have fået indsigt i nogle af de bagvedliggende forståelser som dannelsesbegrebet og
uddannelse som menneskelig kapital
Indhold:
Undervisningen vil bestå i en redegørelse for og diskussion af, i hvilket omfang og på
hvilke måder i udgangspunktet selvstændige bevægelser med hensyn til uddannelsernes
rolle er løbet sammen.
Litteratur:
Biesta, G. (2011) God uddannelse i målingens tidsalder – etik, politik, demokrati, Forlaget
Klim. Kapitel 1: Hvad er uddannelse til for? pp. 21-38.
Durkheim, E. (1950) Opdragelse, uddannelse og sociologi. Samfund. Introduktion af Peter
Gamdrup, pp. 5 - 31 samt kapitel 3: Pædagik og sociologi, pp. 81 - 102.
Forslag til supplerende læsning:
Jensen, J. F. (1995). Den fjerde bølge. Social kritik, 1995(36), 8-18.
Korsgaard, O. (1999). Kundskabskapløbet – uddannelse i videnssamfundet (s. 141-169). København: Gyldendal.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes at have orienteret sig i den oplyste litteratur. Desuden noteres de
forskellige motiver for uddannelse, der behandles i teksterne samt sammenlignes mellem
de to teksters forståelse af uddannelse og dens rolle i samfundet.
6
3. lektion: Fælles forelæsning - Forandringer i velfærd og nye krav til kompetenceudvikling blandt professionelle og klienter
Torsdag 17. september, 09.30 – 13.30
Kl. 9.30-10.00 byder instituttet på morgenkaffe ved festsalen.
Kl. 10.00-12.30 foredrag i Festsalen (A220)
Kl. 12.30-13.30 Byder instituttet på en lettere frokost i aulaen
Undervisere: Kathrin Hjort
Formål:
Formålet med forelæsningen er at oplyse om de aktuelle transformationer af organiseringen af velfærd (sundhed, uddannelse og social sikring) i Danmark og de øvrige Nordiske
lande med henblik på en debat af de demokratiske konsekvenser for borgerne set fra forskellige perspektiver. Målet er at bidrage til, at de studerende kvalificerer sig til at analysere og navigere i forhold til de mange konflikter og dilemmaer, der rejser sig i professionelt
arbejde i den såkaldte konkurrence- eller konglomeratstat, som bygger på forskellige partnerskaber eller hybride konstruktioner mellem stat, marked og civile kræfter.
Indhold:
Præsentation og diskussion af forskningsartikler omhandlende forandringer i velfærdsorganisering og velfærdsorganisationer.
Litteratur:
Hjort, K. (i trykken). ”Skal man være rask for at være syg? – om at forhandle sig til velfærd”. Gjallerhorn 2015(1). EFTERSENDES
Hjort, K. (2014). ”Adgang til omsorg og læring – om nogle af konkurrencestatens konsekvenser” I: K. Illeris (red): Læring i konkurrencestaten – kapløb eller bæredygtighed
(s. 35-52). København: Samfundslitteratur
Hjort, K. (2014). ”Det affektive arbejde – Omsorg som global forretning”. Klinisk Sygepleje, 28(3), 9-18.
Hjort, K. (2013): ”Det affektive arbejde og adgang til omsorg”. Dansk Sociologi 24(3), 85106.
Forslag til supplerende læsning:
Hjort, K. (2001): Moderniseringen af den offentlige sektor, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag
Hjort, K. (2005): Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag
Hjort, K. (2008): Demokratiseringen i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag
Hjort, K. (2012): Det affektive arbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur
7
4. lektion: Teori og praksis på samfundsniveau
Torsdag den 17. september, 13.30 – 16.00
Underviser: Dirk Michel-Schertges
Formål:
- To get an understanding of the relation of theory and praxis;
- To realize forms of mastery and domination embedded in the division of theory
and praxis, manual and intellectual labour;
- To be able to distinguish between practice, praxis and theory and be able to discuss
the consequences for education and socialization.
Indhold:
Theory and praxis are often understood as to different entities. The session will question
this fragmentized notion between manual and intellectual labour and show the inevitable
interrelatedness between theory and praxis, whilst distinguishing between (social) praxis
and practice. On the background of the framework of Critical Theory the notion of theory
as social praxis and its possible consequences for educational policy – with respect to “academic” uddannelse – and practitioners will be discussed.
Litteratur:
Marcuse, Herbert (1978). Some social Implications of Modern Technology, in: Arato, Andrew/ Gebhardt, Eike: The Essential Frankfurt School Reader. Oxford: Basil Blackwell, pp. 138162.
Michel, Dirk (2009). The institution, social creativity and subjectivity, in: Crouch, Christopher (ed.) Subjectivity, Creativity and the Institution. Boca Raton: Brown Walker Press, pp.
31-46.
Sohn-Rethel (1973). Intellectual and Manual Labour, in: Radical Philosophy No. 6, pp. 30-37.
Forslag til supplerende læsning:
Horkheimer, Max (2002). Traditional and Critical Theory, in: Horkheimer, Max: Critical
Theory, Selected Essays. New York: Contiunuum, pp. 188-243.
Lefebvre, Henri (1971). Everyday Life in the Modern World. New York/Evanston/San Francisco/London: Harper & Row, Publishers.
Sohn-Rethel (1975). Håndens og Åndens Arbejde. København: Bibliotek Rhodos.
Forberedelse til undervisningen:
Read “Intellectual and Manual Labour” (Sohn-Rethel) and “The institution, social creativity and subjectivity” (Michel) and reflect about the consequences resulting of these articles
for (educational) praxis.
8
5. lektion: Globalisering og europæisering
Onsdag den 7. oktober, 10.00 - 12.30
Undervisere: Pia Cort
Formål:
Efter lektionen vil de studerende:
Have kendskab til udvalgte teorier om globalisering
 Have indsigt i forskellige forventninger til og perspektiver på globalisering
 Have forståelse for, hvordan forventninger til globalisering har betydning for den måde, vi i dag tænker voksenuddannelse og kompetenceudvikling
 Have indsigt i europæiseringen af dansk uddannelsespolitik
Indhold:
Undervisningen vil bestå i en præsentation af teorier om globalisering, de bagvedliggende
antagelser og ideologier, samt diskussion af, hvad det indebærer for voksenuddannelsesområdet. Desuden inddrages konkrete eksempler på international og europæisk indflydelse på dansk uddannelsespolitik.
Litteratur:
Cort, P. (2009). The EC discourse on vocational training: how a ‘common vocational training policy’ turned into a lifelong learning strategy. Vocations and learning, 2 (2), 87107.
Lawn, M. & Grek, S. (2012). Europeanizing Education – governing a new policy space (s. 7-18,
51-68). Oxford: Symposium Books.
Rizvi, F. & Lingard, B. (2010). Perspectives on globalization and globalizing educating policy analysis. In Globalizing Education Policy. New York: Tyler & Francis, pp. 22-70.
Forslag til supplerende læsning:
Brown, P., Lauder, H. & Ashton, D. (2008). Education, Globalisation and the Future of the
Knowledge Economy. European Educational Research Journal, 7(2), 131-156.
Green, A. (2006, opr. 1997). Education, Globalisation, and the Nation State. I: H. Lauder, P.
Brown, J.-A. Dillabourgh & A.H. Halsey (Eds.), Education, Globalisation & Social
Change (s. 192-197). Oxford: Oxford University Press.
Jakobi, A. P. (2007). The Knowledge Society and Global Dynamics in Education Policies.
European Educational Research Journal 6(1), 39-51.
Jarvis, P. (2000). Globalisation, the Learning Society and Comparative Education. Comparative Education, 36(3), 343-355.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes at have læst de tre tekster af henholdsvis Cort, Lawn & Grek og
Robertson m.fl., og i den forbindelse have reflekteret over, hvilke konsekvenser en øget
globalisering har for deres praksis.
9
6. lektion: Livslang læring som begreb og fænomen
Onsdag den 6. oktober, 13.30 - 16.00
Undervisere: Anne Larson
Formål:
Efter lektionen vil de studerende:
 Have indsigt i forskellige forståelser af begrebet livslang læring
 Have viden om de skiftende udfordringer livslang læring som politisk begreb er blevet
koblet med
 Have kendskab til forskellige internationale organisationers fokus på livslang læring
Indhold:
I undervisningen præsenteres og diskuteres begrebet livslang læring som henholdsvis et
pædagogisk og et politisk begreb, ligesom der lægges vægt på betydningen af at skelne
mellem forskellige forståelser af begrebet. Desuden redegøres for brugen af begrebet og de
udfordringer, det kobles til hos henholdsvis UNESCO, OECD, EU samt i dansk sammenhæng.
Litteratur:
Rasmussen, P. (2009). "Lifelong learning as social need and policy discourse". I: Dale, R. &
Robertson, S. (eds.), Globalisation & Europeanisation in Education (85-99). Oxford, UK:
Symposium Books.
Rubenson, K. (2006). "Constructing the lifelong learning paradigm: competing visions
from the OECD and UNESCO". I: Ehlers, S. (ed.), Milestones towards lifelong learning
systems (151-170). København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
Schuetze, H.G. (2006). "International concepts and agendas of lifelong learning". Compare
36(3), 289-306.
Forslag til supplerende læsning:
Rubenson, K. (2004). Lifelong learning: a critical assessment of the political project. I: P.
Alheit, R. Becker-Schmidt, T. Gitz Johansen, L. Ploug, H. Salling Oleson & K.
Rubenson (red.). Shaping an emerging reality—researching lifelong learning (s. 2847). Roskilde: Roskilde University Press.
Pepin, L. (2007). The History of EU Cooperation in the Field of Education and Training:
how lifelong learning became a strategic objective. European Journal of Education
42(1), 121-132.
Forberedelse til undervisningen:
I forbindelse med forberedelsen til lektionen forventes de studerende at reflektere over
følgende spørgsmål:
 Hvilken rolle spiller livslang læring i den aktuelle danske uddannelsespolitik?
 Hvilken betydning spiller det politiske fokus på livslang læring i din/jeres praksis?
 Hvilken betydning får det politiske fokus på livslang læring for det enkelte individ?
10
7. lektion: Den sociale produktion af det moderne menneske
Torsdag den 8. oktober, 10.00 – 12.30
Underviser: Dirk Michel-Schertges
Formål:
- To get an understanding what is modernity and what are the core elements of this
societal concept;
- To see and be able to discuss critically contemporary formation of society in connection to the (re-)production of the social status quo and the role of the individual in
society’s organization
- To be able to discuss role of the individual in society’s organization
Indhold:
The session will deal with positioning the modern man in contemporary society. Thus, it is
crucial to identify first of all: what is modernity – beside other societal concepts and, secondly, what is the essential modern attitude concerning the human in Western societies.
Besides agencies of socialization, the relation between individual and society and the
mode of organization will be discussed.
Litteratur:
Lefebvre, Henri (1995) Eleventh Prelude: What is Modernity? In: Lefebvre Henri: Introduction to Modernity: Twelve Preludes. London and New York: Verso, pp. 168-238.
Türk, Klaus (1999). The Critique of the Political Economy of Organization - A Contribution to
the Analysis of the Organizational Social Formation, in: International. Journal of Political
Economy, vol. 29, no. 3, Fall 1999, pp. 6-32.
Horkheimer, Max (2004). Eclipse of Reason. New York: Continuum, chapter 1: pp.3-39.
Forslag til supplerende læsning:
Horkheimer, Max/Adorno, Theodor W. (2003) Oplysningens dialektik: filosofiske fragmenter. København: Samlerens Bogklub.
Horkheimer, Max (2004). Eclipse of Reason. New York: Continuum
Forberedelse til undervisningen:
Read ” Eleventh Prelude: What is Modernity?” (Lefebvre) and “The Critique of the Political
Economy of Organization” (Türk) and reflect on the actuality of these two approaches.
11
8. lektion: New Public Management og neoliberalisme i relation til uddannelse
Torsdag 8. oktober 2014, 13.30 – 16.00
Undervisere: Pia Cort
Formål:
Efter lektionen vil de studerende
 have erhvervet kendskab til tænkningen bag New Public Management, herunder neoliberalisme
 have indsigt i, hvordan neoliberal tankegang og New Public Management har haft indflydelse på dansk uddannelsespolitik
 have kendskab til aktuel samfundsudvikling eksemplificeret ved velfærdsstatens udfordringer
Indhold:
New Public Management (NPM) spiller en væsentlig rolle for offentlig politik i det aktuelle danske samfund – også inden for uddannelsespolitikken. Idéerne bag NPM vil blive
præsenteret og diskuteret, ligesom eksempler på NPM i den offentlige sektor vil blive
præsenteret og diskuteret. Endvidere vil undervisningen komme ind på velfærdsstatens
udfordringer og statens ændrede rolle.
Litteratur:
De sociale kritikkers infrastruktur. Et interview med Rasmus Willig.
Pedersen, O.K. (2011) Konkurrencestaten. Hans Reitzel. Kapitel 2: Institutionel konkurrenceevne, pp. 41-76.
Lund, H.H. (2009) Nyliberalismen i Danmark og den offentlige sektor. I Lundkvist, A. (ed)
Dansk nyliberalisme. Frydenlund.
Willig, R. (2009) Umyndiggørelse. Hans Reitzel. Kapitel 1: Mange føler at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier.
Forslag til supplerende læsning:
Green-Pedersen, C. (2002). New Public Management Reforms of the Danish and Swedish
Welfare States: The Role of Different Social Democratic Responses. Governance: An International Journal of Policy, Administration, and Institutions, 15(2), 271-294.
Green-Pedersen, C., Klitgaard, M.B. & Nørgaard, A.S. (2004). Den danske velfærdsstat: politiske, sociologiske og institutionelle dynamikker – en rapport til Velfærdskommissionen. Arbejdsrapport 2004:1. København: Velfærdskommissionen.
Hjort, K. (2006). De-democratisation in Denmark?. European Educational Research Journal,
5(3), 234-243.
Sahlin-Andersson, K. (2000). National, International and Transnational Constructions of New
Public Management. Stockholm: Stockholm Center for Organizational Research. Score
Rapportserie; 2000:4.
12
Forberedelse til undervisningen:
Læs Ove Kaj Pedersen med henblik på at forstå baggrunden for fremkomsten af neoliberalisme og New Public Management. Læs Lund med henblik på at forstå nyliberalismens
faser i Danmark og den særlige danske variant af nyliberalisme. Læs Willig med henblik
på at forstå konsekvenserne for de ansatte ved indførelse af NPM i den offentlige sektor.
Overvej om du i din egen praksis kan finde eksempler på NPM.
13
9. lektion: Politiske beslutningsprocesser og implementering
Fredag den 9. oktober, 10.00 - 12.30
Undervisere: Anne Larson
Formål:
Efter lektionen vil de studerende have:
 Erhvervet kendskab til forskellige teorier om og tilgange til studiet af beslutningsprocesser og implementering
 Fået forståelse for faktorer, der påvirker udformningen og implementeringen af den
konkrete uddannelsespolitik
Indhold:
Der tages udgangspunkt i beslutningsprocesteori med primært fokus på teorier om beslutningsprocesser præget af uklarhed og ”policy netværk”. Desuden præsenteres forskellige tilgange til analyse af implementering af policy.
Litteratur:
Zahariadis, N. (2003). Ambiguity and Choice in Public Policy. Political Decision Making in
Modern Democracies (s. 1-24, 152-169). Washington, D.C.: Georgetown University
Press
Zahariadis, N. (2008). Ambiguity and Choice in European Public Policy. Journal of European
Public Policy, 15(4), 514-530.
Forslag til supplerende læsning:
Cort, P. (2010). Stating the Obvious: the European Qualifications Framework is not a neutral evidence-based policy tool. European Educational Research Journal, 9(3), 304-316.
Hardiman, N. (2006). Politics and Social Partnership: Flexible Network Governance. The
Economic and Social Review, 37(3), 343–374.
Simon, H. S. (1955). A Behavioral Model of Rational Choice. The Quarterly Journal of Economics, 69(1), 99-118.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes at have læst de to tekster af Zahariadis samt at have reflekteret
over:
 Hvordan de i deres praksis er underlagt forskellige former for policy
 Hvorfra denne policy kommer
 I hvilket omfang der er sammenhæng mellem de politiske mål og virkeligheden i deres
praksis
14
10. lektion: Pædagogisering af samfundet
Torsdag den 9. oktober, 13.30 – 16.00
Underviser: Pia Cort
Formål:
Efter lektionen vil de studerende have:


Erhvervet forståelse for begreberne pædagogisering, ’det totalt pædagogiserede samfund’, bekendelsessamfund
Fået indsigt i hvordan livslang læring, kompetenceudvikling og medarbejderudviklingssamtalen kan forstås i denne optik.
Indhold:
I sidste del af sit forfatterskab lancerede den engelske uddannelsessociolog, Basil Bernstein, begrebet ’det totalt pædagogiserede samfund’. Med dette begreb beskriver Bernstein, hvordan pædagogikken er blevet over- og omsiggribende i en global markedsøkonomi og intervenerer i alle livets forhold, så det enkelte individ uafladeligt skal forholde
sig til sin egen udvikling og vækst. I ’det totalt pædagogiserede samfund’ bliver vejlederen/coachen en central figur, som individet kan bekende sig til for at komme til en forståelse af sig selv og egne kompetencer.
Litteratur:
Bonal, X. & Rambla, X. (2003) Captured by the Totally Pedagogised Society: Teachers and
teaching in the knowledge economy. In Globalisation, Societies and Education 1:2, pp. 169184.
Fejes, A. & Dahlstedt, M. (2013) The Confessing Society. London: Routledge. Kapitel 4:
Lifelong Guidance.
Singh, P. (2002) Pedagogising Knowledge: Bernstein’s Theory of the Pedagogic Device. In
British Journal of Sociology of Education, vol. 23, no. 4, pp. 571-582.
Forberedelse til undervisningen:
Læs den angivne litteratur og om du kan finde eksempler på ’den totale pædagogisering’
fra dit eget (arbejds)liv.
15
11. lektion: Bourdieu – teori og centrale begreber
Torsdag den 5. november, 10.00 - 12.30
Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen
Formål:
Efter lektionerne vil de studerende have: Indblik i Bourdieus refleksive sociologi og praktikteori og vil have forudsætningerne for at forstå, hvordan Bourdieus teori og metodologi
fremhæver, hvordan uddannelsessystemer og institutioner er indlejret i samfundsmæssige
strukturer og udgør væsentlige bidrag til at fastholde social reproduktion.
Indhold:
Undervisningen indeholder en gennemgang af Bourdieus centrale begreber som magt,
felt, kapital og habitus.
Litteratur:
Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Inkluderende specialpædagogik - procesdidaktik og situeret professionalisme i undervisningen, Akademisk Forlag (s. 15 - 79).
Wilken, Lisanne (2005) Habitus, kapital og felt, Bourdieus greb til en analyse af praksis, I:
Esmark, Laustsen, Åkerstrøm (red.) Socialkonstruktivistiske analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag.
Supplerende litteratur:
Bourdieu, P. (1997) Af praktiske grunde, omkring teorien om menneskelig handlen. Hans Reitzel.
Forberedelse til undervisningen:
Hedegaard-Sørensens og Wilkens tekster forventes læst, mens Bourdieus tekst ’ Af praktiske grunde’ indgår som mere sekundær litteratur.
16
12. lektion: Bourdieu i aktuel forskning
Torsdag den 5. november, 13.30 - 16.00
Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen
Formål: Efter lektionerne vil de studerende have: Indblik i, hvordan Bourdieus teori og
metodologi kan indgå som analytisk ramme for empiriske undersøgelser.
Indhold:
I undervisningen præsenteres to empiriske undersøgelser, hvor Bourdieus teori og metodologi har udgjort det analytiske afsæt. Dels gennemgås en empirisk undersøgelse af samarbejdet mellem specialskolelærere og lærere på en specialskole og dels gennemgås en
empirisk undersøgelse af læreres arbejde med differentiering af undervisning og læreres
kompetenceudvikling i relation til differentiering.
Litteratur:
Hedegaard-Sørensen, L. (2013.) Situeret professionalisme på handicapområdet – fra manual til situerede skøn og refleksion. I: Bonfils, I., Kirkebæk, B., Olsen, L. & Tetler, S.(Red.),
Handicapforståelser – mellem teori, erfaring og virkelighed, Akademisk forlag.
Hedegaard-Sørensen. L. (2013) Samarbejdets kunst: flerfagligt samarbejde om komplicerede undervisningssituationer, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr.61 (4).
Forberedelse til undervisningen:
Teksterne forventes læst med en læsning, der fokuserer på, hvordan Bourdieus teori og
metodologi indgår i empiriske analyser.
17
13. lektion: Globalisering, vidensøkonomi og kognitiv kapitalisme
Fredag den 6. november, 10.00 - 12.30
Underviser: Jens Erik Kristensen
Formål:
Formålet er at give de studerende indsigt i de nogle af de politisk-økonomiske teoridannelser og samfundsdiagnoser, der dannede baggrunden for den lærings- og kompetencepolitiske vending i den transnationale uddannelsespolitik fra 1990’erne og frem og som
sådan har bidraget til at ændre forståelsen af voksnes læring og kompetenceudvikling.
Indhold:
En ’økonomisering af pædagogik og uddannelse’ har været den dominerende tendens de
seneste årtier, hvor ’økonomi og konkurrencedygtighed’ har fortrængt efterkrigstidens
ideer om ’demokrati og lighed’ som pædagogiske idealer. Det er ikke blot sket med henvisning til globaliseringen og de nye globaløkonomiske konkurrencevilkår, men fremfor
alt til fortællinger om økonomiens transformation til en ’vidensøkonomi’, en ’vidensbaseret økonomi’ eller en ’lærende økonomi’, og til samtidige diagnoser af industrikapitalismens hamskifte til en kognitiv kapitalisme med de implikationer dette har for kravene til
arbejdskraften, til uddannelsessystemet og til voksnes efter- og videreuddannelse.
I denne session skal vi se nærmere på disse fortællinger. Det vil ske med afsæt i OECD’s
rapport om Knowledge Based Economy fra 1996, der kom til at danne grundlaget for mange
af de senere årtiers diskussion af ’vidensøkonomi’ og ’videnssamfund’.
Litteratur:
OECD 1996. Knowledge-based economy. Paris: OECD: 1-20
Kristensen, Jens Erik & Steen Nepper Larsen 2008. Økonomiens metamorfoser og kapitalismens hamskifte – om vidensøkonomi og kognitiv kapitalisme. Kritik nr. 190: 52-64
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksterne og sammenligning OECD’s fortælling med teserne om den kognitive kapitalisme
18
Lektion 14: Guvernementalitet – fra homo eoconomicus til investering i human kapital
Fredag den 6. november, 13.30 – 16.00
Underviser: Jens Erik Kristensen
Formål:
Efter lektionerne vil de studerende have:
 Erhvervet indsigt i Michel Foucaults forfatterskab, dets centrale problemstillinger, analysestrategier og aktuelle relevans i det pædagogiske felt
 Erhvervet forståelse for relevante nøglebegreber hos Foucault så som viden, magt, subjektivitet m.v., samt klassisk-liberal og neoliberal guvernementalitet m.v.
Indhold:
Der redegøres for Foucaults anliggender og forholdet mellem de tre historisk-analytiske
problematikker, der kronologisk danner omdrejningspunkterne i Foucaults forfatterskab
og tænkning: Hvad er viden, hvad er magt og hvad vil det sige at blive gjort til og/eller
gøre sig til subjekt gennem viden, magt, ledelsesteknologier og selvteknologier? Der vil
kort blive redegjort for Foucaults historiske og samtidsdiagnostiske analysestrategier (historisk epistemologi, arkæologi, genealogi). I forlængelse heraf vil især den sene Foucaults
begreb om og historisk-genealogiske analyser af ’guvernmentalitet’ (ledelses- og regeringskunster) blive uddybet med afsæt i de to anførte primærtekster. Det vil ske med særligt henblik på hans analyse af den neoliberale teori om human kapital, der ikke blot
rummer et radikalt nyt syn på formålet med uddannelse, men også på det menneske eller
subjekt, der uddanner sig. Teorien har været grundlæggende for de seneste årtiers transnationale uddannelsestænkning og for den ’lærings- og kompetencepolitiske vending’ fra
1990’erne og frem. Der vil afslutningsvis blive givet eksempler på den guvernementale
analytiks relevans på andre områder af det pædagogiske praksisfelt.
Litteratur:
Foucault, Michel (1983). The Subject and Power. Critical Inquiry 8(4), 777-795
Foucault, Michel [1979] (2009): Biopolitikkens fødsel. Forelæsninger ved Collège de France 1979,
Kbh.: Hans Reitzels Forlag: 9. forelæsning s. 247-271 (24 sider)
Kristensen, Jens Erik. & Hermann, Stefan (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Kaspersen, Lars Bo & Loftager, Jørn (red.) (2009): Klassisk og moderne
politisk teori. Kbh. Hans Reitzels Forlag, s. 797-821. (24 sider)
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes inden undervisningen af have læst de to primærtekster samt
oversigtsteksten af Kristensen & Hermann.
19
15. lektion: Kvantitative analyser i praksis
Lørdag 7. november kl. 09.00 – 11.30
Undervisere: Anne Larson
Formål:
Efter lektionen vil de studerende:
 Have indblik i udfordringer og faldgrupper i forbindelse med planlægning af kvantitative analyser
 Have færdighed i at planlægge mindre kvantitative undersøgelser
 Have kendskab til forskellige former for sampling af respondenter
 Være i stand til at konstruere et spørgeskema
 Have fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser
Indhold:
Fokus i lektionen vil ligge på de overvejelser, der er nødvendige forud for gennemførelsen
af en kvantitativ undersøgelse, med særlig vægt på spørgeskemaundersøgelser: Hvordan
konstrueres et spørgeskema, og hvordan udvælges respondenter til en undersøgelse, så
undersøgelsen bliver repræsentativ?
Litteratur:
Hansen, E. J. & Andersen, B. H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative
metode (s. 100-143). København: Hans Reitzels Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
Som forberedelse til undervisningen læses teksten af Erik Jørgen Hansen. De studerende
bedes overveje hvilken undersøgelse, der ville være relevant at gennemføre i/for deres
praksis, og på baggrund af teksten i den forbindelse desuden overveje:
 Hvilket forskningsspørgsmål/problemformulering kunne være relevant?
 Hvem ville det være relevant at spørge?
 Hvilke fem spørgsmål ville være de centrale, og hvordan kunne de formuleres?
20
16. lektion: Kollektiv vejledning
Lørdag den 7. november, 12.30-15.00
Undervisere: Anne Larson & Pia Cort
Formål:
De studerende vil efter lektionen have:
 Fået en forståelse for, hvad der forventes af en opgave på modul tre
 Gjort sig nogle indledende overvejelser vedrørende deres egen eksamensopgave på
modulet.
Indhold:
I denne session skal de studerende fremlægge deres foreløbige overvejelser om opgaven
på modul 3. Alle vil have til opgave at bidrage konstruktivt til kvalificeringen af opgaveskrivning. Konstruktivt vil sige, at de studerende kommer med konkrete forslag til, hvordan der kan arbejdes videre f.eks. i forhold til relevante teorier, relevant litteratur, relevante metoder etc. Underviserne vil ligeledes give feedback på opgaveforslag.
Litteratur:
Studieordningens beskrivelse af læringsmål samt krav til eksamensopgave:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/
Forberedelse til undervisningen:
1. Vælg en problemstilling, som du/I vil arbejde med.
2. Lav en skitse til indledning, hvor relevansen af den valgte problemstilling begrundes.
3. Overvej i hvilken udstrækning arbejdet med den valgte problemstilling kan dække
modulets læringsmål (jf. studieordning)
4. Analyser hvilke dele af undervisningen og den læste litteratur i modulet, der vil
kunne belyse den valgte problemstilling. Beskriv hvilke dele, som kan belyse hvad?
5. Overvej hvilken anden litteratur, som det vil være relevant at inddrage.
Besvarelsen af ovenstående spørgsmål formuleres skriftligt. Oplæggene sendes til Anne
Larson og Pia Cort senest den 5. november.
21
17. lektion: Pædagogik er at ville noget med nogen – syrlige tanker om kognitiv kapitalisme, uddannelsespolitik, dannelsestænkning, videnskabsteori og sprogkritik
Torsdag 26. november, 10.00 - 12.30
Kl. 9.30-10.00 byder instituttet på morgenkaffe ved festsalen.
Kl. 10.00-12.30 forelæsning i Festsalen
Kl. 12.30-13.30 byder instituttet på en lettere frokost i aulaen
Undervisere: Steen Nepper Larsen
Formål:
At de studerende bliver i stand til at opnå en indsigt i sammenhængene mellem pædagogik, dannelse og kognitiv kapitalisme. At berede vejen for en kritisk praxis på baggrund af
en teoretisk indsigt. At blive et værdigt og sprogkritisk menneske. At sabotere enhver forestilling om at målstyringen af de såkaldt højere uddannelser er et tilforladeligt og vederkvægende tiltag.
Indhold:
At tage livtag med en række aktuelle og uombaggåelige spørgsmål: Hvordan hænger en
samtidsdiagnostik sammen med et forsøg på at revitalisere en samtidskritisk dannelsestænkning? Hvad sker der med den stadigt mere hjemløse drøm om akademisk dannelse
på universitetet, når de studerende opdrages til at skulle inkarnere og senere faldbyde deres humane kapital på markedet? Dybt indfiltret i det guvernementale og biopolitiske kontrolsamfund må der spørges: Hvordan kan kritik og modstand tænkes og artikuleres?
Litteratur:
Larsen, S. N. (2002). “Dannelse er mere end uddannelse”. Asterisk 2002(4).
http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhiera
rki/nr4april2002/030908102535-amp-type-doc.pdf
Larsen, S. N. (2008): Kategoriale tydninger af den kognitive kapitalisme med særligt henblik på at
begribe samtidens trang og tvang til kreativitet. København: Gnosis, (DPU).
http://pure.au.dk/portal/files/15978596/kategoriale.pdf
Larsen, S. N. (2014): ”At ville noget med nogen – kritiske tanker om pædagogisk arbejde i
kontrolsamfundet”. I: T.A. Rømer, S. Brinkmann & L. Tanggaard (red.), Uren
pædagogik II. Aarhus: Klim.
Larsen, S. N. (2014): ”Et forsvar for fagligheden”, Fagligt Forum, Dansk Magisterforening.
http://dm.dk/FagligtForum/UddDidaForsk/Artikler/Forsvarforfagligheden
Larsen, S. N. (2014): “Compulsory Creativity: A Critique of Cognitive Capitalism”, Culture
Unbound Vol.6. http://www.cultureunbound.ep.liu.se/v6/a09/
Forslag til supplerende læsning:
Larsen, S. N. (2013): Dannelse – en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering. Munkebo: Fjordager.
22
Larsen, S. N. (2014): ”Hvad laver de dog på universitetet? - tanker om undervisning,
forskning, formidling og professionsarbejde”. I: S. N. Larsen & Stig Skov Mortensen
(red.), Universitetsverdenen - flerstemmige visioner. Aalborg: Sophia - tænketank for
pædagogik og dannelse.
Larsen, S. N.epper (2014): “Efterskrift: Hvordan undgå at læring bliver til en kliché?”. I: C.
Aabro, (red.), Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg. København: Dafolo Forlag.
Larsen, S. N. (2014): “Kritik – et essay”, Social Kritik nr.140.
Larsen, S. N. (2015): “Top-Down University Governance Eradicates Thinking and Good
Teaching”. I: E. Westergaard & J. S. Wiewiura (eds.), On the Facilitation of the Academy.
Rotterdam: Sense Publishers.
Larsen, S. N. (2015 i proces). ”Negative konsekvenser af målstyringen af (ud)dannelse for
universitetsansatte og -studerende?”. I: M. F. Andersen & L. Tanggaard (red.), Det
moderne arbejdsliv (foreløbig arbejdstitel). Aarhus: Klim.
Forberedelse til undervisningen:
I den bedste af alle verdenen køber og læser de studerende den opgivne litteratur inden
seancen. De aktiverer og læser også de 4 www-links. Men jeg forventer selvfølgelig ikke,
at samtlige 219 sider, der gemmer sig bag 2008-linket læses af andre end særligt hengivne
læseheste. Den lille SNL-SSM-unibog fra 2014 har jeg til salg på mit kontor i D247 for sølle
30 kr.
Nogle dage inden udsendes nogle power-point-overflødiggørende og oversigtsgivende
følgesedler til foredraget. De bedes medbragt på dagen enten i elektronisk eller printet
version
23
18. lektion: Tolkning af kvantitative data
Torsdag 20. november 2014, 10.00 - 12.30
Undervisere: Anne Larson
Formål:
Efter lektionen vil de studerende have:
 Erhvervet viden om fortolkning af kvantitative analyser
 Fået redskaber til at vurdere kvaliteten og anvendeligheden af andres undersøgelser
Indhold:
Hovedvægten i undervisningen vil ligge på tolkning af statistiske begreber som signifikans, regressionskoefficienter, odds ratio og lignende. Hvordan beregnes disse parametre,
og hvad betyder de.
Litteratur:
Hansen, B.M. & Hansen, S.W. (2012). “Bivariat analyse”. I: L.B. Andersen, K.M. Hansen &
R. Klemmensen (red.), Metoder i statskundskab (s. 364-383). København: Hans Reitzels Forlag.
Hansen, E.J., & Andersen B.H. (2000). Et sociologisk værktøj. Introduktion til den kvantitative
metode (s.185-206). København: Hans Reitzels Forlag.
Forslag til supplerende læsning:
Gundelach, P. (2013). Simpel tabelanalyse. København: Samfundslitteratur.
Forberedelse til undervisningen:
Forberedelsen til denne session består udelukkende i at læse teksterne af Hansen & Hansen samt Hansen & Andersen.
24
Lektion 19: Introduktion til komparative metode
Fredag 27. november, 10.00 – 12.30
Underviser: Thyge Winther-Jensen
Formål:
Efter lektionen kan den studerende:


påpege skiftende erkendelsesinteresser bag internationale og sammenlignende studier
inden for pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold,
begrunde brug og anvendelighed af de metoder, der er blevet udviklet inden for området,
Indhold:
Belysning og udlægning af faglige traditioner og metoder samt globale udfordringer til
internationale og sammenlignende analyser af uddannelsesforhold.
Litteratur:
Delors, J. (1996) “Education: the new utopia”, i Learning: the treasure within, (s. 14-35). Paris:
UNESCO.
Winther-Jensen, T. (2004). ”Sammenligning – hvilke metoder?” i Komparativ pædagogik –
faglig tradition og global udfordring. (s. 51-72). København: Akademisk Forlag.
Winther-Jensen, T. (2006). ”World system and lifelong learning: a comment” i S. Ehlers
(Eds.), Milestones towards lifelong learning systems (s. 203-15). København: Danmarks
Pædagogiske Universitets Forlag.
Forslag til supplerende litteratur:
Green, A. (2006). Comparative Analysis and Evidence-Based Policy-Making i S. Ehlers
(Eds.), Milestones towards lifelong learning systems (s. 33-45). København: Danmarks
Pædagogiske Universitets Forlag.
Wiborg, S. (2004). Education and Social Integration. A comparative study of the comprehensive school system in Scandinavia. London Review of Education, 2(2), 83-93.
Winther-Jensen, T (2004) Voksenpædagogik – grundlag og ideer. København: Akademisk Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
I forbindelse med læsning af teksterne til undervisningen at overveje:
1. Muligheden/relevansen af en mindre komparativ undersøgelse i forbindelse med det
videre studium?
2. Hvad skal tema/problem/begreb være og hvad kunne formålet med undersøgelsen
være?
3. Hvordan kunne det gribes an?
25
20. lektion: Opsamling på modulet samt evaluering
Fredag 27. november, 13.30 - 16.00
Undervisere: Anne Larson
Formål:
Efter lektionen vil de studerende have:
 Fået en forståelse for, hvordan samfundsmæssige forhold påvirker den måde, vi i det
daglige tænker kompetenceudvikling og voksenuddannelse.
 Fået en forståelse for, hvordan den måde vi tænker kompetenceudvikling i forhold til
det enkelte individ og organisationer influerer på samfundet og grupper i samfundet.
Indhold:
Lektionen vil bestå i en opsamling på og sammenkædning af de temaer, der er blevet behandlet i løbet af semesteret med særligt fokus på forholdet mellem samfund og individ i
relation til kompetenceudvikling og voksenuddannelse.
Der vil desuden i forbindelse med lektionen blive gennemført en evaluering af semesteret.
Bemærk: De studerende bedes i den forbindelse medbringe en bærbar pc til brug for den
centrale evaluering af modulet.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes forud for lektionen af have overvejet, hvilke elementer i modulet,
der med fordel kan videreføres og hvilke, der med fordel kan ændres. Med elementer
tænkes på temaer, undervisningsformer, litteratur o.lign.
26