AARHUS UNIVERSITY OKTOBER 2015 POLITISK TID OG EGENTID 7 FORTÆLLINGER OM TID OG OM AT LÆRE i OG for FREMTIDEN pRÆSEN TATION AARHUS UNIVERSITY POLITISK TID Fortid Fremtid 2 AARHUS UNIVERSITY FORTÆLLING NR. 1 FORUDDISKONTERING AF FREMTIDEN 3 AARHUS UNIVERSITY FORTÆLLING NR. 2 ARBEJDSMARKEDETS BEHOV 4 AARHUS UNIVERSITY POLITISK FORTÆLLING (NR. 3) OM HVAD VI SKAL LÆRE i FREMTIDEN (LÆS: DET FREMTIDIGE ARBEJDSMARKEDS KRAV) ›Omstillingsparat ›Tilpasningsdygtig ›Robust ›Selv-udviklende/selv-investerende ›Aktiv ›‘Generisk’ (læs: den menneskelige byggeklods) ‘umyndiggørelse’, stress og ængstelse 5 AARHUS UNIVERSITY EGENTID OG TIDSLOMMERNE 6 AARHUS UNIVERSITY FORTÆLLING NR. 4 OM HØJSKOLEN SOM TIDSLOMME 7 AARHUS UNIVERSITY FORTÆLLING NR. 5 OM KRITISKE OVERGANGE I ARBEJDSLIVET SOM TIDSLOMME 8 AARHUS UNIVERSITY EGENFORTÆLLING (NR. 6) OM HVAD VI SKAL LÆRE for FREMTIDEN ›Deltage i og bidrage til fællesskaber ›At tage ansvar for sig selv og andre ›Glædes ved at lære ›Skabe balance mellem arbejdsliv, familie og interesser ›Skabe mening i sit liv ›Finde retning og nye veje ›At give tid til ‘pauser’ Selvbestemmelse, myndiggørelse, glæde, motivation 9 AARHUS UNIVERSITY FORTÆLLING NR. 7 OM VOR TIDS TID › The time we live through today, the time that rules over our lives, rests on a single value: efficiency. Minimizing time spent completing tasks and producing products is the overall temporal value of modern culture. It shapes the structure of our economies and, in the process, shapes everything from how we eat to how we educate our children. Efficiency is the principal ”time intervention” of modern Western culture. (Frank, 2011, About Time, p. 321) 10 AARHUS UNIVERSITY REFERENCER › Cort, Pia (2012) Tid - til fællesskab, fordybelse og dannelse Højskolen som brobygger til ungdomsuddannelse, Aarhus Universitet (http://www.ffd.dk/media/448433/notat_7_-_juli_2012.pdf) › Cort, Pia & Thomsen, Rie (2014) Narratives about labour market transitions in Research in Comparative and International Education, Vol. 9, No. 3, 2014, p. 313-327. › Cort, Pia; Thomsen, Rie & Juul, Rie (2012) Learning for career and labour market transitions: country report Denmark, Aarhus University. › Galbraith, John K. (1987) Økonomiens profeter. Gyldendal. › Han, Byung-Chul (2010) Træthedssamfundet, Møller Forlag. › Rosa, Hartmut (2013) Social Acceleration – A New Theory of Modernity, Columbia University Press. › Nowotny, Helga (1996) Time. The Modern and Postmodern Experience. Polity Press 11 AARHUS UNIVERSITY › Men altså, fællesskabet det er jo helt klart det vigtigste her. Ja, det er nok det bedste der er her. Du har jo frihed med ansvar. Overfor fællesskabet og overfor os selv og overfor lærerne (Elev). › Det har forandret mig fuldstændigt… det her! Der er så mange ting, jeg har lært. [smiler glad]. Ved du… nu skal jeg fortælle dig noget! Da jeg kom hertil var jeg sådan en bange én… ja. En ret bange lille-pige-agtig én, ikk’? Ja – jeg ved sgu ikke rigtig helt hvorfor. Fordi – Altså mine forældre har jo altid været der for mig! Men jeg har jo aldrig haft nogen venner i skolen … jeg har ikke nogen gode [historier] ting derfra – Men altså, det har måske også påvirket mig … i sådan god retning faktisk – med alt det gode jeg har oplevet her. Jeg er blevet… ja … modig her! Ja, jeg har fået ”mod” her. Og man kommer til at tro på, at der faktisk er nogen, der holder af én! 12 AARHUS UNIVERSITY › Sidste år havde det nok været arbejde 80 procent og resten af mit liv 20, uden at definere timerne. […] og det har den her refleksion jo også givet – at det ønsker jeg ikke igen. Jeg ønsker at have et afbalanceret liv, og selvfølgelig vil jeg gerne arbejde, jeg kan godt lide at arbejde, men det skal ikke fylde hele mit liv. Så det er også den balance. At jeg vil godt gøre en indsats, jeg vil godt præge, som jeg hele tiden har sagt, men jeg vil også godt præge noget andet. Hvor jeg før, sidste år måske, hvis vi skal tage det som skel, har sagt, jeg skal præge mit arbejde, ikke. Så det er den store forskel faktisk også efter den her fritstilling. 13 AARHUS UNIVERSITY ›Sådan som nationaløkonomien anvendes i praksis, er den besat af at beskæftige sig med fremtiden. […] Den økonomiske spåmands mest almindelige kvalifikation ligger ikke i at vide, men i ikke at vide, at han ikke ved noget. Hans største fordel er, at alle forudsigelserne – uanset om de er rigtige eller forkerte – hurtigt bliver glemt. 14 AARHUS UNIVERSITY ›»Det er uddannelsespolitikken, der skal være trækkraften for den næste generation af beskæftigelsespolitikken. Hvis vi ikke via læring konstant omstiller og uddanner arbejdsstyrken til et nyt krævende arbejdsmarked, mister vi konkurrenceevne og arbejdspladser, og uden det har vi ikke råd til velfærd,« siger Ove Kaj Pedersen, der også er formand for Det Nationale Råd for Voksenuddannelse. 15