BA-projekt - Stigmatisering af patienter med skizofreni
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Skriftlig opgave Titel: “Hun hører ikke til her” - stigmatisering af patienten med skizofreni i somatisk regi: barrierer for relationen mellem sygeplejerske og patient Titel på engelsk: “She doesn’t belong here” - stigmatization of the patient with schizophrenia in the general hospital: barriers for the relationship between nurse and patient (BA-eksamen) Prøvens art (ekstern/intern): Ekstern teoretisk prøve Modul: Modul 14 Måned /dato: Januar/5-1-15 Vejledere: Sarah Midtgård Grau Studerendes navn(e): Elisa Bloch Mølgaard 165513, Hold: SVS11 Carsten Mejnert Vester Nielsen 121460, Stephanie Christine Vaganu 178408 Tegn: 79.909 Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at opgaven/projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. BEK nr. 1016 af 24/08/2010§ 19 stk. 6) Underskrift(er): ¨ Ophavsret: Denne opgave er udarbejdet af en studerende/en gruppe studerende ved VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted. Opgaven er udtryk for den/de studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af skolen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven, eller dele af den, er kun tilladt med forfatterens /-ernes tilladelse. “Hun hører ikke til her” stigmatisering af patienten med skizofreni i somatisk regi: barrierer for relationen mellem sygeplejerske og patient Udarbejdet af: Elisa Bloch Mølgaard, Carsten Mejnert Vester Nielsen og Stephanie Christine Vaganu Afleveringsdato: 5.1.2015 Uddannelsessted: VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg / Thisted Opgavetype: Bachelorprojekt, modul 14 - Ekstern teoretisk prøve Vejleder: Sarah Midtgård Grau Pertusinas (u.å.). Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Resumé Dette bachelorprojekt er et kvalitativt narrativt litteraturreview, som undersøger de barrierer stigmatisering kan medføre for relationen mellem den somatiske sygeplejerske og patienten med skizofreni i somatisk regi. Der er identificeret et bredt og omfattende problemfelt i relation til stigmatisering. Patienter kan have oplevet diskrimination under tidligere kontakt til somatisk regi, hvilket kan medføre negative forventninger og mistillid til fremtidige interaktioner med og relationen til sygeplejersker. Desuden kan sygeplejersker have en stereotyp forestilling om disse patienter, pga. en tendens til at basere sygeplejen på stereotyp viden, hvilket kan resultere i afhumanisering af patienterne. Desuden er der i litteraturen fundet at sygeplejersken kan have manglende empati og sympati, pga. mangel på både specialiseret viden om skizofreni, kommunikationsfærdigheder samt handlekompetencer, hvilket kan gøre det vanskeligt at tilrettelægge sygeplejen hensigtsmæssigt for den enkelte patient. Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Abstract This bachelor project is a qualitative narrative literature review, that studies the barriers that stigmatization can cause in the relationship between the general nurse and the adult patient with schizophrenia in the general hospital. A broad spectrum of issues can be identified in relation to stigmatization. Patients' prior experiences involving discrimination in these settings can generate negative expectations and distrust in future interactions with and involving nurses. Furthermore, nurses can have a stereotyped preconception of the patients, because of a tendency to base the care on stereotyped knowledge, which can lead to dehumanization of the patients. The literature indicates that some nurses lack empathy and sympathy, because of their lack of knowledge about schizophrenia, lack of communication skills and inability to react/intervene appropriately. This can make it difficult to plan and provide care for the individual patient. Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning .................................................................................................... 1 2. Problembeskrivelse ....................................................................................... 2 2.1 Definition af stigma.................................................................................. 3 2.2 Det samfundsmæssige perspektiv ............................................................. 3 2.2.1 Statistik og skizofreni ......................................................................... 3 2.2.2 Fysisk helbred og samfund ................................................................. 4 2.2.3 Befolkningens holdninger ................................................................... 5 2.3 Det curologiske perspektiv........................................................................ 6 2.3.1 Sygeplejerskers holdninger................................................................. 6 2.3.2 De sygeplejeetiske retningslinjer......................................................... 8 2.4 Det patientologiske perspektiv .................................................................. 9 2.4.1 Konsekvenser af stigmatisering hos patienten...................................... 9 2.5 Problemafgrænsning .............................................................................. 10 2.6 Problemformulering ............................................................................... 11 3. Metodeafsnit............................................................................................... 11 3.1 Den kvalitative forskningsmetode............................................................ 12 3.2 Videnskabsteoretiske overvejelser ........................................................... 12 3.2.1 Hermeneutik ................................................................................... 12 3.3 Undersøgelsesmetode ............................................................................ 13 3.3.1 Narrativt litteraturreview .................................................................. 13 3.3.2 Etiske overvejelser........................................................................... 14 3.4 Litteratursøgningsprocessen ................................................................... 14 3.4.1 Søgestrategi.................................................................................... 14 3.4.2 Litteraturvalg og vurdering ............................................................... 17 3.5 Analysemetode ...................................................................................... 19 3.5.1 Erving Goffman ............................................................................... 19 3.5.2 Joyce Travelbee .............................................................................. 20 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 3.6 Analyseredskab ..................................................................................... 21 4. Analyseafsnit .............................................................................................. 23 4.1 Forventningen om at opleve diskrimination (Carsten og Stephanie) ........... 23 4.2 Stereotypisering og afhumanisering af patienten (Elisa, Carsten og Stephanie) .................................................................................................. 27 4.3 Manglende empati og sympati (Stephanie og Elisa) .................................. 30 5. Diskussion .................................................................................................. 34 5.1 Metode ................................................................................................. 34 5.2 Analysens fund ...................................................................................... 35 6. Konklusion.................................................................................................. 39 7. Perspektivering ........................................................................................... 41 8. Referenceliste ............................................................................................. 42 9. Bilagsfortegnelse ........................................................................................ 48 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 1. Indledning Dette bachelorprojekt søger at belyse de problemstillinger, der kan opstå i relationen mellem den somatiske sygeplejerske1 og den voksne patient med skizofreni2, som indlægges i somatisk regi. Det tyder på, at negative holdninger og fordomme pga. stigmatisering, i høj grad forekommer hos sygeplejersker i relation til disse patienter (Björkman et al., 2008, s.175; Reed & Fitzgerald, 2005, s.249250; Vendsborg et al., 2011, s.1196). Negative holdninger og fordomme overfor patienten, kan potentielt medføre nogle barrierer for relationen mellem sygeplejerske og patient, og dermed for kvaliteten af den sygepleje, patienten modtager. Interessen for emnet til bachelorprojektet udspringer af en oplevelse i klinisk praksis, som beskrives her: “En kvindelig patient med skizofreni indlægges på en somatisk akutafdeling, fordi hun har udvist selvskadende adfærd på sit bosted. Under indlæggelsen klager hun over voldsomme mavesmerter. Hun beklager sig kontinuerligt over smerter og falder flere gange sammen på gulvet på sin stue. Hun rykker sit venflon ud flere gange, hvilket resulterer i følelser af irritation og frustration hos sygeplejerskerne. Én af sygeplejerskerne siger flere gange: “Psykiatrien burde tage sig af hende, vi kan intet gøre for hende - hun hører ikke til her. Hun fejler ikke noget.” De andre giver hende ret. Efter en time får patienten noget beroligende medicin, som hun falder til ro på. Fem timer senere går en sygeplejerske ind for at tale med patienten. Patienten græder og klager stadig over smerter i maveregionen, hvorfor sygeplejersken i sidste ende vælger at blærescanne hende. Her finder sygeplejersken ud af, at hun har 3,5 liter urin i hendes blære, hvilket forårsagede de voldsomme smerter. Da patienten efterfølgende får hjælp til kateteriserisering og får tømt blæren, udviser hun stor samarbejdsvilje og taknemlighed overfor sygeplejerskerne.” 1 I bachelorprojektet betegnes “den somatiske sygeplejerske” fremover som “sygeplejersken” og i visse tilfælde som ”hun”. Er der tale om andre sundhedsprofessionelle vil dette fremgå. 2 I bachelorprojektet betegnes “patienten med skizofreni” fremover som “patienten” og i visse tilfælde som ”han”. 1 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 I praksiseksemplet ses det, at sygeplejerskerne mistolker patientens fysiske symptomer pga. af skizofrenien, de giver hende beroligende medicin trods fysiske smerteklager. Desuden mener sygeplejerskerne, at det er psykiatriens ansvar at tage sig af hende, selvom det viser sig, at hun har et alvorligt helbredsproblem. Sygeplejerskerne prioriterer instrumentelle sygeplejehandlinger såsom anlæggelse af venflon, fremfor at forsøge at identificere patientens reelle sygeplejebehov. Derudover går der fem timer, inden en sygeplejerske taler med patienten om hendes symptomer, hvilket tyder på mangelfuld kommunikation og en uhensigtsmæssig relation mellem sygeplejerske og patient. Ifølge Happell, Scott & Plataina-Phung (2012) er der mangel på litteraturreviews, som inddrager både patienter- og sygeplejerskers perspektiver på barrierer i relationen pga. stigmatisering (s.752). Dette har vakt interessen i, at indsamle den eksisterende forskning indenfor problemfeltet systematisk, med udgangspunkt i den udledte problemformulering, for derigennem at bidrage til ny viden på området. Derfor er formålet med bachelorprojektet at undersøge, hvilke barrierer stigmatisering af den voksne patient med skizofreni, kan medføre for relationen mellem sygeplejersken og patienten i somatisk regi. Målet er, at bidrage til et øget fokus på de barrierer, stigmatisering kan medføre for relationen mellem sygeplejersken og patienten, og det ønskes, at stigmatiseringen af skizofreni i somatisk regi i fremtiden reduceres. 2. Problembeskrivelse I dette afsnit belyses relevante sygeplejefaglige problemstillinger vedrørende stigmatisering af patienten med skizofreni i somatisk regi, ud fra et samfundsmæssigt-, et curologisk- og et patientologisk perspektiv, for derved at nuancere problemstillingerne. Den indledende empiri er fundet via en ustruktureret litteratursøgning i nationale og internationale databaser. Først defineres begrebet ‘stigma', som er et centralt hovedbegreb i bachelorprojektet. 2 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 2.1 Definition af stigma "Stigma betyder ’miskrediterende særtræk’, og det opstår, når et menneske med eksempelvis en psykisk lidelse tilskrives særlige, stereotype og negative egenskaber" (Jacobsen et al., 2010). Definitionen tager afsæt i Erving Goffmans (2010) teori, som fokuserer på de sociale processer, der kan føre til diskrimination af visse samfundsgrupper. 2.2 Det samfundsmæssige perspektiv For at opnå en forståelse for prævalensen af skizofreni i Danmark, findes det relevant at søge statistisk fakta herom. Desuden redegøres der kort for diagnosen. 2.2.1 Statistik og skizofreni Ifølge Mark (2012) er der i Danmark ca. 25.000 der har fået konstateret skizofreni, hvert år diagnosticeres ca. 400 nye tilfælde af skizofreni, og prævalensen er 1 % i den danske befolkning (s. 9). Ifølge Larsen (2008) bliver 52 % af alle mennesker med psykisk lidelse yderligere behandlet i somatisk regi indenfor et år (s.3). Skizofreni3 påvirker ifølge Videbech et al. (2010) både tænkning, følelsesliv, perception og social funktion (s. 83). Symptomerne opdeles i positive symptomer som indebærer vrangforestillinger, hallucinationer og/eller kognitive forstyrrelser, og negative symptomer som indebærer sløvhed, kontaktfattigdom, og social tilbagetrækning. Derudover kan der ses psykomotoriske symptomer, som indebærer stupor og motorisk uro, hvilke betegnes som kataton adfærd (s.84-85). Desuden findes der flere forskellige former for skizofreni4 og diagnosen kan ydermere udvise sig meget forskelligt hos det enkelte individ, i form af symptomer 3 Skizofreni diagnosticeres via ICD-10 kriterierne og rækker fra punkt F20-F25 i klassificeringssystemet (Videbech et al., 2010, s. 83). 4 Paranoid skizofreni kendetegnes ved paranoide/persekutoriske vrangforestillinger, hebefren skizofreni indebærer forandringer i følelsesliv og tankegang, kataton skizofreni indebærer motoriske forstyrrelser, ved udifferentieret skizofreni, kan undertypen ikke fastslås og ved simpel skizofreni, er patienten udelukkende plaget af negative symptomer(ibid., s.83-89). 3 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 og sygdomsforløb, som fx kan forløbe periodisk eller kronisk (Videbech et al., 2010, s.83-89). Sammenfattende viser statistikken, at over halvdelen af mennesker med psykisk lidelse inden for et år behandles i somatisk regi. Dette bevirker, at sygeplejersker jævnligt kan komme i kontakt med mennesker med fx skizofreni, hvilken er en kompleks psykisk lidelse. Herunder søges at opnå en forståelse for sammenhængen mellem somatiske sygdomme og skizofreni. 2.2.2 Fysisk helbred og samfund Ifølge flere studier er morbiditet og mortalitet hos mennesker med skizofreni, større end hos den øvrige befolkning pga. øget forekomst af kardiovaskulære sygdomme, diabetes, respiratoriske lidelser samt infektionssygdomme (Happell et al., 2012, s.752; Larsen, 2008, s.2; Nordentoft, 2012, s.10). Larsen (2008) finder i sin kohorteundersøgelse, som bygger på data fra 22.000 personer med psykisk lidelse, at 76 % havde en eller flere fysiske sygdomme (s.6). Desuden henviser han til et studie, som viser at 60 % af overdødeligheden hos mennesker med skizofreni skyldes sygdomme, som den øvrige befolkning almindeligvis dør af (s.2). Årsagerne til sygeligheden og dødeligheden hos patienterne, skyldes ifølge Happell et al. og Larsen (2012; 2008) opdelingen af somatik og psykiatri, som kan fjerne fokus fra deres fysiske helbred. Desuden kan vanskeligheder ved håndtering af patienterne i somatisk regi resultere i, at de hurtigt sendes videre til psykiatrisk regi (s. 752; 2). Ifølge Happell et al. (2012) er der trods et øget fokus på patienternes fysiske helbredsproblemer dokumenteret uligheder for adgang til en række somatiske sundhedsydelser, såsom screening, opfølgning på identificerede helbredsproblemer samt sekundær forebyggelse af fysiske sygdomme hos patienter med psykisk lidelse (s.752). Nordentoft (2012) som i samarbejde med en række danske eksperter indenfor det psykiatriske område, har beskrevet 10 barrierer for optimal psykiatrisk behandling mener, at overdødeligheden kan skyldes underdiagnosticering og underbehandling af patienterne, pga. en primær 4 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 prioritering af behandling af den psykiske lidelse, samt en manglende initiering og henvisning til udredning/behandling for fysiske symptomer (s.11-13). Ifølge Lindhardt (2012) som også har medvirket heri, betyder kompleksiteten af fx skizofreni, at flere instanser typisk er involverede i den enkelte patients behandlings- og rehabiliteringsforløb, fx psykiatrisk og somatisk regi (s.8). Dette kan resultere i kontinuitetsbrud mellem sektorerne, fordi ansvarsfordelingen herimellem kan stille høje og til tider urealistiske krav til koordinering og kontinuitet i patientforløbene (ibid.). Ifølge Larsen (2008) kan skizofreni være forbundet med nedsat smertefornemmelse, manglende opmærksomhed på og mistolkning af fysiske symptomer, livsstilsfaktorer og bivirkninger af antipsykotika som vægtøgning, hypertension og hyperglykæmi, hvilket øger risikoen for udvikling af livsstilssygdomme (s.2-3). Ifølge Videbech et al. (2010) er skizofreni meget omkostningsfuldt for samfundet, når udgifter til behandling, sociale udgifter og tabt samfundsproduktion lægges sammen (s.83). Den tabte samfundsproduktion kan ifølge Björkman, Angelman & Jönssons (2008) svenske spørgeskemaundersøgelse af 51 psykiatriske og 69 somatiske sygeplejersker, skyldes stigma og diskrimination, som er identificeret som en væsentlig barriere i integrationen af mennesker med skizofreni i samfundet (s.170). Da den tabte samfundsproduktion hos mennesker med skizofreni kan skyldes stigma og diskrimination, undersøges først den generelle befolknings holdninger til skizofreni, for derefter at søge at opnå en forståelse for sygeplejerskers holdninger. 2.2.3 Befolkningens holdninger Björkman et al. (2008) refererer til studier, som viser at befolkningen opfatter mennesker med skizofreni som mærkelige, skræmmende, uforudsigelige, aggressive og med manglende selvkontrol. Desuden associeres de ofte med negative stereotyper, som værende voldelige og farlige (s.170). Dette bekræftes i Jacobsen et al.s (2010) danske interviewstudie af 11 personer med psykisk lidelse og 18 pårørende og i Vendsborg et al.s (2011) danske oversigtsartikel. De viser, at konfrontation med mennesker med skizofreni kan resultere i ubehag, usikkerhed og 5 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 frygt hos befolkningen, fordi psykisk lidelse er behæftet med en række fordomme, tabuer og uvidenhed (s.3; 1195). Ydermere foregår der i samfundet en hierarkisering af psykiske lidelser, hvor skizofreni entydigt er den mest stigmatiserede (Jacobsen et al., 2010, s.7). Det kan ifølge Jacobsen et al. og Vendsborg et al. (2010; 2011) skyldes medierne, som de finder, er en afgørende faktor for udvikling og vedligeholdelse af fordomme og diskriminering af mennesker med skizofreni. De henviser til flere studier, som viser, at medierne fremstiller disse mennesker som voldelige og farlige, hvilket kan medvirke til at øge frygten for dem (s.31; 1197). Sygeplejersker kan besidde lignende holdninger og fordomme over for patienterne, som den øvrige befolkning, hvilket fx ses i Björkman et al.s (2008) studie, som refererer til andre studier, der viser, at sygeplejersker kan anse disse patienter som mere farlige og uforudsigelige end andre patienter (s.175). Sammenfattende er der en øget morbiditet og mortalitet forbundet med skizofreni. Skizofreni er desuden en meget omkostningsfuld lidelse for samfundet, når udgifter til behandling og rehabilitering sammenlægges. Skizofreni er forbundet med stigmatisering og fordomme om farlighed og uforudsigelighed. Sygeplejersker kan desuden have lignende holdninger til patienterne som den øvrige befolkning. Herunder søges at opnå en forståelse for omfanget og årsager til sygeplejerskers stigmatisering af patienter med skizofreni. 2.3 Det curologiske perspektiv 2.3.1 Sygeplejerskers holdninger Björkman et al. (2008) fandt i deres studie, at 40 % af informanterne mente at mennesker med skizofreni var farlige, 70 % mente at de var utilregnelige, og 50 % mente, at de var svære at kommunikere med (s.172). Procenterne inkluderer både somatiske og psykiatriske sygeplejersker i studiet, og det har derfor ikke været muligt at opnå en forståelse for forskellen på holdningerne. Björkman et al. (2008) nævner desuden et tidligere studie, hvor de fandt, at sygeplejersker havde en 6 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 højere grad af fordomme om farlighed og uforudsigelighed over for patienter med skizofreni, end overfor andre patienter. Dette stemmer overens med andre studier, som fandt, at sygeplejersker kan opfatte patienter med psykisk lidelse som mere skræmmende, uforudsigelige og krævende end andre patienter (s.175). Vendsborg et al. (2011) henviser til et studie, hvor sygeplejersker udviste en endnu større grad af stigmatisering end almenbefolkningen, og sommetider direkte fjendtlig diskrimination over for patienter (s.1196). Det beskrives ikke nærmere i dette studie, men mulige årsager hertil beskrives herunder via andre artikler. I Reed og Fitzgeralds (2005) australske interviewstudie af 10 sygeplejersker, beskrev informanterne, at de ikke brød sig om at yde omsorg for patienterne, fordi de ikke følte sig uddannede til at varetage denne rolle. Mangel på positiv feedback fra patienterne medførte, at sygeplejerskernes modvilje og negative indtryk blev forstærket. Manglende forståelse for patienternes individuelle behov medførte, at sygeplejerskerne kun fokuserede på de opgaver, de følte sig kompetente til at varetage, hvorfor patienternes psykiske behov og adfærdsproblemer blev nedprioriterede (s.251). Pga. sygeplejerskernes negative erfaringer med patienterne, blev de forventet at være usamarbejdsvillige og modvillige, og udvise en adfærd som kunne være vanskelig at håndtere (ibid.). Sygeplejerskerne var bange for at udsætte deres egen, kollegernes og andre patienters sikkerhed, ved at sige noget forkert, som muligvis kunne udløse en uhensigtsmæssig reaktion hos patienterne. De undgik derfor dyberegående samtaler med dem, hvilket kunne medføre, at den omsorg som kunne være gavnlig for dem, blev negligeret (s.254, 261). Happell et al. (2012) refererer til studier, som viser, at blot tilstedeværelsen af den psykiske lidelse kan føre til, at sygeplejersker udviser mindre bekymring for patienternes fysiske symptomer, eller at de tolker dem som udslag på den psykiske lidelse (s.757). Sygeplejersker kan endvidere undlade at foretage undersøgelser og screeninger af patienter i helbredsmæssig risiko, pga. fordomme om at de ikke er 7 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 ansvarlige for at ændre livsstil eller udvise compliance5 (s.758). Holdninger og fordomme formes ifølge Reed og Fitzgerald (2005) yderligere gennem den enkelte sygeplejerskes værdier og normer, som påvirkes af miljømæssige og sociale faktorer (s.254). I deres studie fandt de, at der stilles høje krav til procedurer, retningslinjer, hygiejnestandarder, pleje/behandling m.m. i sygeplejen, og at den psykiske omsorg derfor kan blive nedprioriteret pga. tidsmæssige begrænsninger og manglende kompetencer, til at kunne varetage patienternes behov (ibid.). 2.3.2 De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer anses som kerneværdierne for udøvelse af en omsorgsfuld sygepleje, med udgangspunkt i patientens individualitet og autonomi. De skal derfor altid medtænkes i udøvelsen af sygepleje til alle patienter, som sygeplejersken møder i sit virksomhedsområde. God etisk sygeplejepraksis omhandler bl.a., at den enkelte patient anses som et unikt og værdifuldt menneske. Her benævnes også vigtigheden af, at den enkelte patients værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres (Sygeplejeetisk Råd, 2014, s.6). Punkt 2.2 i de Sygeplejeetiske retningslinjer omhandler, at sygeplejersken varetager patientens tarv, så denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og værdier (s.8). Sammenfattende kan sygeplejersker pga. negative erfaringer, manglende viden og kompetencer, undgå at foretage undersøgelser og screeninger af patienter med skizofreni. Fordomme omkring farlighed og uforudsigelighed kan medføre, at sygeplejersker undgår dybere samtaler med patienterne, med det resultat at deres psykiske behov kan blive negligerede. Stigmatisering modstrider desuden punkt 2.2. i de Sygeplejeetiske retningslinjer da, det medfører at patienterne ikke anses som unikke og værdifulde individer, hvilket kan være en hindring for at identificere deres individuelle sygeplejebehov. 5 En patients efterlevelse af de anbefalinger vedr. medicinindtagelse, diæt eller livsstilsændringer som et foreskrevet behandlingsforløb indebærer (Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, u.å.) 8 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Hertil kommer en beskrivelse af hvilke konsekvenser stigmatisering kan medføre for patienten. 2.4 Det patientologiske perspektiv 2.4.1 Konsekvenser af stigmatisering hos patienten Ifølge Videbech et al. (2010) er skizofreni den mest invaliderende af de psykiske lidelser, da symptomer og følger heraf kan være pinefulde for både patienten, familien og de øvrige omgivelser. En af konsekvenserne af skizofreni kan være, at patienten kan miste livskvalitet i betydelig grad (s.83). WHO’s definition6 af begrebet livskvalitet vidner om et bredt og komplekst begreb, som indeholder både fysiske, psykiske og sociale faktorer, som påvirker individets oplevelse af livskvalitet. Den reducerede livskvalitet kan ifølge Björkman et al. (2008) skyldes, at mennesker med psykisk lidelse i mange sociale sammenhænge oplever stigmatiserende kommentarer, og at andre mennesker forsøger at undgå dem (s.170). Jacobsen et al. (2010) finder, at uvidenhed og manglende forståelse for adfærd og problemer i relation til skizofreni kan bevirke, at mennesker med skizofreni mister kontakten til deres pårørende (s.14). Stigmatisering kan ifølge Vendsborg et al. (2011) føre til selvstigmatisering, hvor den pågældende accepterer fordommene, hvilket kan føre til vanskeligheder ved at overvinde det handicap, som skizofrenien kan medføre (s.1194). Björkman et al. (2008) nævner endvidere, at stigmatisering bl.a. kan føre til isolation fra omgivelserne og restriktioner i forbindelse med somatisk behandling, hvilket ikke uddybes nærmere heri (s.170). Björkman et al. refererer til studier, hvor patienter beskrev, at de af sygeplejersker blev behandlet med disrespekt og ofte blev ignorerede. De skulle vente i længere 6 WHOs definition af livskvalitet: “[...] individuals perception of their position in life in the context of the culture and value systems in which they live and in relation to their goals, expectations, standards and concerns. It is a broad ranging concept affected in a complex way by the person's physical health, psychological state, level of independence, social relationships, personal beliefs and their relationship to salient features of their environment” (WHO 1997). 9 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 tid end andre patienter, og deres fysiske klager blev ofte mistænkt for at skyldes den psykiske lidelse (s. 71). Dette bekræftes i Happell et al.s (2012) studie, hvor patienter i somatisk regi oplevede, at deres bekymringer omkring deres helbred ofte ikke blev taget alvorligt, og sygeplejersker tvivlede på deres troværdighed. I andre studier udtrykte patienterne, at sygeplejersker udviste manglende omsorg og respekt overfor dem, samt at kontakten imellem dem var upersonlig eller distanceret (s.757). Sammenfattende er stigmatisering af mennesker med skizofreni et samfundsmæssigt og sygeplejefagligt problem, som kan medføre vanskeligheder ved at overvinde det handicap, skizofrenien i sig selv kan medføre. Patienter kan af sygeplejersker opleve at blive ignorerede, længere ventetider end for andre patienter og at deres fysiske klager ofte ikke tages alvorligt. 2.5 Problemafgrænsning Der er opnået en forståelse for forskellige sygeplejefaglige problemstillinger i relation til patienter med skizofreni, som behandles i somatisk regi, med fokus på stigmatisering og diskrimination. Jacobsen et al. (2010) fandt, at skizofreni er den mest stigmatiserede psykiske lidelse i Danmark, og ifølge Videbech et al. (2010) er skizofreni den mest invaliderende psykiske lidelse, forbundet med bl.a. tab af livskvalitet (s.7, s.83). Desuden er der ifølge flere studier, en markant morbiditet og mortalitet forbundet med skizofreni, hvilket øger relevansen for at fokusere på disse patienter i somatisk regi (Happell et al., 2012, s.752; Larsen, 2008, s.2; Nordentoft, 2012, s.10). Björkman et al. og Vendsborg et al. (2008, s.175; 2011, s.1196) fandt desuden, at sygeplejerskerne udviste en højere grad af stigmatisering overfor mennesker med skizofreni, end overfor andre patienter (s.s.175; 1196). Dette kan ifølge Reed og Fitzgerald (2005) skyldes sygeplejerskers negative erfaringer i relation til denne patientgruppe, manglende viden om den psykiske lidelse og manglende kompetencer og ressourcer, til at varetage sygeplejen til disse patienter (s.251). Desuden strider stigmatisering imod den gode etiske sygeplejepraksis, da det kan føre til fejlidentificering eller 10 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 nedprioritering af patientens reelle sygeplejebehov, hvis patienten ikke anses som et unikt individ med individuelle behov. Den indledende litteratursøgning tyder på, at der i den eksisterende forskning overvejende er fokus på sygeplejerskers holdninger og fordomme overfor patienter med skizofreni i somatisk regi. Samtidig mener Happell et al. (2012) at der mangler litteraturreviews med fokus på de barrierer, stigmatisering kan medføre for relationen mellem sygeplejerske og patient i somatisk regi (s.752). Dette fordrer interessen i at undersøge denne problematik systematisk via den eksisterende forskning. Ud fra problemafgrænsningen, kan projektets problemformulering udledes. 2.6 Problemformulering Hvilke barrierer kan stigmatisering af den voksne patient med skizofreni, medføre for relationen mellem den somatiske sygeplejerske og patienten i somatisk regi? 3. Metodeafsnit I metodeafsnittet beskrives projektets undersøgelsesmetode, med inspiration af Stinne Glasdams (2013) beskrivelse af det narrative litteraturreview med udgangspunkt i en teoretisk analyseramme, hvis optik empirien “læses” og analyseres med (s.47-48). Hertil kommer en beskrivelse af projektets videnskabsteoretiske position, hermeneutikken samt de etiske overvejelser. Videre beskrives den systematiske litteratursøgning; bloksøgning og kædesøgning, samt udvælgelse og kritisk vurdering af empiri. Ydermere beskrives den teoretiske analyseramme og analyseredskabet. Der anvendes et kvalitativt fokus i projektet, fordi det ønskes at udvise nærhed til forskningsfeltet, sygeplejersken og patienten som indgår i det, samt at opnå indblik i hvordan de tænker og handler, i relation til hinanden i somatisk regi. 11 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 3.1 Den kvalitative forskningsmetode Med inspiration fra Eline Thornquist (2006) anvendes den kvalitative forskningsmetode, fordi den netop søger at undersøge menneskers menings- og oplevelsesverden, de sociale og kulturelle processer de indgår i, samt de praksisser og relationer de involverer eller skaber. Denne anvendes, fordi det ønskes at opnå en forståelse for både patienters og sygeplejerskers menings- og oplevelsesverden, med særligt fokus på deres synspunkter, værdier og holdninger i relation til hinanden i somatisk regi (s.228-229). 3.2 Videnskabsteoretiske overvejelser 3.2.1 Hermeneutik I forbindelse med bachelorprojektets videnskabsteoretiske position er der fundet inspiration hos Jacob Birklers (2005) beskrivelse af Heidegger og Gadamers hermeneutik. Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (s.94). Et nøglebegreb i hermeneutik er forforståelse. Forforståelsen bygger på den enkeltes fordomme, som ifølge hermeneutikken drejer sig om forventninger om, hvordan noget forholder sig, og som ved nærmere undersøgelse kan be- eller afkræftes (s.94-96). Gadamer beskriver, at mennesket i enhver sammenhæng på baggrund af sin forforståelse, vil tolke den oplevede verden gennem en såvel bevidst som ubevidst proces (s.96-97). Gadamer beskriver forforståelsen ud fra den hermeneutiske cirkel, som drejer sig om, at de enkelte dele og helheden kontinuerligt er afhængige af hinanden for at opnå en forståelse. Når en ny delforståelse reviderer helhedsforståelsen, vil der være tale om en horisontsammensmeltning, hvor dét den anden meddeler begribes, og der hermed opnås en gensidig forståelse mellem parterne. Når forforståelsen revideres, udvides forståelseshorisonten (s.98-100). Den indledende empiri i bachelorprojektet, har gennem identifikationen af forskellige sygeplejefaglige problemstillinger, i forhold til stigmatisering af patienter, ført til en forforståelse for problemfeltets omfang og nuancer. Der er foretaget en systematisk litteratursøgning med fokus på de barrierer, 12 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 stigmatisering af den voksne patient med skizofreni, kan medføre for relationen mellem sygeplejersken og patienten i somatisk regi. Dette har ledt til en nøje udvælgelse og vurdering af empirien, som anvendes i analyseafsnittet. Først er der foretaget en naiv læsning af empirien, som har ledt til en forståelse for de enkelte dele, og ved en efterfølgende grundig gennemlæsning, er helheden, detaljerne og nuancerne trådt frem. Artiklerne er ydermere blevet læst med den udvalgte teoretiske analyserammes optik, så der kunne analyseres ny viden på tværs af empirien. I denne proces, blev forståelsen kontinuerligt revideret, og der har samtidig været fokus på ikke at være fastlåst i forforståelsen. Dette fører videre til de forskningsmetodologiske overvejelser og en beskrivelse af det narrative litteraturreview, som ligger til grund for udarbejdelsen af projektet. 3.3 Undersøgelsesmetode 3.3.1 Narrativt litteraturreview I forbindelse med projektets undersøgelsesmetode er der fundet inspiration hos Stinne Glasdams (2013) beskrivelse af det narrative litteraturreview; hvilket indeholder empiri, som er systematisk fundet, vurderet og udvalgt, og har til hensigt at samle den eksisterende viden på et specifikt område. Empirien skal gennemgå en kvalitetsvurdering, som består af to analysefaser (Frederiksen & Beedholm, 2013, s.47-52). I den første analysefase vurderes empirien, ved hjælp af vurderingsskemaerne VAKS-guide og SfR Checkliste 1, som er udviklet med det formål, at vurdere styrker og svagheder i den enkelte forskningsartikel. VAKS-guide er udviklet med henblik på vurdering af kvalitative videnskabelige artikler, fx interview- eller observationsstudier (Dansk Sygeplejeselskab, 2009). SfR Checkliste 1 (Sekretariatet for referenceprogrammer, 2004), er et redskab til vurdering af systematiske oversigtsartikler og metaanalyser. I den anden analysefase brydes teksterne op og samles på en måde, så de indgår i en ny sammenhæng, som søger at besvare problemformuleringen. Reviewet udarbejdes indenfor en teoretisk analyseramme, 13 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 så empirien kan analyseres ud fra sygeplejefagligt relevante teorier (Frederiksen & Beedholm, 2013, s.50-52.). Den teoretiske analyseramme kan åbne empirien op, så der kan analyseres ny spændende viden på tværs af empirien. For at opnå dette, læses og analyseres empirien ud fra den teoretiske optik (s.59). Den udvalgte teoretiske analyseramme er inspireret af Erving Goffmans stigmateori og Joyce Travelbees teori om relationen (se analysemetode). Under udarbejdelsen af projektet, er der gjort nogle etiske overvejelser, hvilke beskrives nedenfor. 3.3.2 Etiske overvejelser Indledningens praksisbeskrivelse er anonymiseret jf. persondatalovens bestemmelser. Derudover er det ikke nødvendigt at tage stilling til sikring af anonymitet og informeret samtykke hos involverede, fordi anvendelsen af allerede eksisterende forskning skåner patienter og sygeplejersker for belastende spørgsmål (Bjerrum, 2005, s.66-69). Det sikres, at der ikke sker en forvrængning af forskningsprocessen ved, at citater ikke omformuleres, for at forblive tro mod de impliceredes udsagn. Desuden tages teori og empiri ikke ud af sammenhængen, for at forblive tro mod forfatterne (Birkler, 2005, s.137-138). Hertil beskrives processen bag det narrative litteraturreview; den systematiske litteratursøgning, udvælgelse af empiri samt en kritisk vurdering af inkluderede artikler. 3.4 Litteratursøgningsprocessen 3.4.1 Søgestrategi Der er foretaget en systematisk litteratursøgning i nationale og internationale databaser (Hørmann, 2013, s.36-37). Her blev der på forhånd udarbejdet nogle inklusions- og eksklusionskriterier, som kunne præcisere søgningen og udvælgelsesprocessen af empirien. Yderligere blev der udarbejdet en søgeprotokol 14 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 (figur 1), som kunne gøre søgeprocessen mere overskuelig og håndgribelig (ibid.). Søgeprotokollen indeholder anvendte søgeord, udvalgte databaser, in- og eksklusionskriterier for empirien samt afgrænsning heraf. De anvendte søgeord er blevet anvendt trunkerede7, alene og kombinerede ved bloksøgning, som beskrives senere i metodeafsnittet. Figur 1: Søgeprotokol Herunder beskrives de udvalgte bibliografiske databaser (figur 2), som er anvendt i litteratursøgningen på baggrund af deres relevans for sygeplejen og problemformuleringen. Der er foretaget bloksøgning på CINAHL og PsycINFO, samt kædesøgning på CINAHL, PsycINFO og PubMed. 7 Trunkering betyder ved elektronisk søgning at afskære, erstatte et eller flere tegn i et ords begyndelse eller slutning (Gyldendal 2009). 15 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Figur 2: Databaserne Figur 3 illustrerer bloksøgningen, hvor der er fundet emneord og synonymer i CINAHL og PsycINFO for at sikre fund af relevant litteratur for fokusområdet. Søgeordene blev herefter opdelt i blokke, ud fra overordnede kategorier. Bloksøgning var den primære søgestrategi, som kunne sikre overskuelighed og reproducerbarhed i søgeprocessen (Buus, Kristiansen, Tingleff & Rossen, 2008, s.78). Figur 3: Bloksøgning 16 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Først anvendtes søgeordene i en bred søgning, enkeltvis eller trunkerede, for at finde størrelsesordenen af eksisterende litteratur inden for hvert enkelt søgeord (Hørmann, 2013, s.36-39). Derefter blev der søgt på hver blok, hvor den boolske 8 operator ‘OR’ blev anvendt mellem alle søgeordene, for at finde al litteratur som indeholdt relaterede søgeord. Derefter blev der foretaget en mere specifik søgning, hvor søgeordene blev kombineret blokkene imellem på kryds og tværs, forbundet af den boolske operator ‘AND’, for at afgrænse og specificere den fundne litteratur (ibid.). Den systematiske søgning fremgår af bilag 1. Udover bloksøgning, er der anvendt kædesøgning ud fra relevante fundne artikler. Kædesøgning kan øge muligheden for genfinding, fordi der tages udgangspunkt i en artikels referencer, som derefter anvendes i en søgning. Referencerne fører til nye eller tidligere fundne referencer, hvilket kan være en form for kvalitetskontrol i søgningen og sikrer inddragelse af alt relevant empirisk materiale (Hørmann, 2013, s.37). 3.4.2 Litteraturvalg og vurdering Efter den systematiske søgning, blev alle resultaterne fra hver enkelt søgning screenet. Titler og abstracts blev gennemgået, hvor de relevante artikler på baggrund af in- og eksklusionskriterierne blev læst. De artikler hvis indhold havde mest relevans for bachelorprojektet, blev vurderede ud fra VAKS-guide9 eller SfR Checkliste 1 (se bilag 2). Hertil kommer en kritisk vurdering af kvalitet og indhold, og argumentation for den inkluderede empiri. Artiklen ‘A Risk to Himself: Attitudes Toward Psychiatric Patients and Choice of Psychosocial Strategies Among Nurses in Medical-Surgical Units’, er en irsk interview- og diskussionsundersøgelse af MacNeela et al. fra 2012, af 13 sygeplejersker fra medicinsk-kirurgiske afdelinger. Artiklen scorer 18 ved vurdering 8 Den boolske operatør ‘AND’ finder al litteratur, hvor begge forbundne søgeord er repræsenteret. ‘OR’ finder al litteratur, hvor det ene eller andet søgeord, eller begge er repræsenteret. ‘NOT’ bruges til at udelukke begreber (Hørmann 2013). 9 VAKS-score ≥ 15 anbefales, ≥ 10 anbefales med forbehold, < 10 anbefales ikke. 17 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 med VAKS-guide. Forfatterne har ikke beskrevet, hvordan undersøgelsen kunne påvirke deltagerne, hvilket tilhørsforhold forskerne havde til disse, hvordan de deltog i undersøgelsen, og om deres position kunne påvirke fundene. Artiklens formål var at undersøge sygeplejerskers interaktioner med personer med psykisk lidelse, herunder hvordan sygeplejerskerne responderer på disse. Artiklen beskriver, hvordan stereotypisering kan hindre etableringen af relationen mellem sygeplejerske og patient, og kan anvendes til at belyse barrierer i relationsdannelsen mellem parterne. Artiklen ‘Stigma, negative attitudes and discrimination towards mental illness within the nursing profession: a review of the literature’ er et canadisk litteraturreview af Ross og Goldner fra 2009, som består af 56 artikler. Artiklen er vurderet via SfR Checkliste 1, hvor den blev nedgradueret én gang, da fremtidige interventioner er beskrevet uden de positive og negative effekter herved, da disse ikke er afprøvet endnu. Artiklen beskriver hvordan negative holdninger, manglende viden og kompetencer hos sygeplejersker kan medvirke til misforståelser af psykopatologien bag skizofreni og patientens adfærd. Artiklen gennemgår den eksisterende litteratur vedrørende stigmatisering, negative holdninger og diskrimination mod disse patienter indenfor sygeplejeprofessionen, og er derfor relevant for stigma samt relationsdannelse. Artiklen ‘Stigma toward the mentally ill in the general hospital: a qualitative study’ , et newzealandsk interviewstudie af Liggins og Hatcher fra 2005, følger fem patienter med psykiske og fysiske helbredsproblemer, tre sygeplejersker og to læger fra et somatisk hospital. Artiklen scorer 18,6 ved vurdering med VAKS-guide. Forskernes etiske overvejelser om informanternes deltagelse i studiet er ikke beskrevet, men artiklen opfylder de resterende kriterier for interviewstudier. Den inddrages i projektet for at belyse både patienter og sygeplejerskers synspunkter på relationen. Udvælgelsen og vurderingen af empirien, leder videre til en beskrivelse af analysemetode og analyseredskab, som benyttes til at analysere empirien ud fra. 18 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 3.5 Analysemetode Der er udvalgt to teoretikere som teoretisk analyseramme, hvis optik og begreber empirien analyseres med. Udvælgelse og begrundelse fremgår nedenfor. 3.5.1 Erving Goffman Erving Goffman (1922-1982) var en canadisk-amerikansk sociolog og ophavsmand for stemplings- og afvigelsessociologien (2009, s.12). Hans hovedanliggende var at undersøge sociale interaktioner mellem stigmatiserede10 og “normale”11 mennesker. Han beskriver, at samfundet inddeler mennesker i kategorier som definerer hvilke egenskaber, der opfattes som sædvanlige og naturlige. Derudover fastlægger det sociale miljø hvilke kategorier af mennesker, man kan forvente at finde på det pågældende sted (s.44). Han beskriver begrebet ‘stigma’ som “en egenskab, der er dybt miskrediterende” (s.19). De anvendte begreber i projektet er: den tilsyneladende sociale identitet; forhåndsforestillinger og forventninger til, hvordan et individ burde være. Den faktiske sociale identitet; kategorien individet reelt er en del af, samt de egenskaber, det rent faktisk besidder (s.44). Den miskrediterede; individet tager stigmaet for givet, eller det er synligt for andre. Goffman opdeler stigma i tre former, hvor det er valgt at fokusere på karaktermæssige fejl, fx unaturlig eller afvigende adfærd pga. skizofreni (s.46-54). Goffman beskriver, at stigmatiserede ikke ses som rigtige mennesker, og at de derfor diskrimineres, hvilket kan medføre begrænsninger af deres udfoldelsesmuligheder. Han mener yderligere, at man opstiller en stigmateori, som søger at forklare den stigmatiseredes underlegenhed, farlighed samt rationaliserer modviljen mod ham (ibid s. 46-47). Stigmatisering kan medføre, at individet accepterer fordommene, hvilket kan resultere i skamfølelse og isolation fra omverdenen (s. 46-54). Goffmans teori anvendes til at analysere, hvilke barrierer stigmatisering kan medføre for relationen. 10 Når der i bachelorprojektet fremover refereres til stigmatiserede, menes der personen med skizofreni. 11 Når der i bachelorprojektet fremover refereres til “normale” mennesker, menes der sygeplejersken. 19 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 3.5.2 Joyce Travelbee Joyce Travelbee (1926-1973) var en anerkendt amerikansk sygeplejeteoretiker, hvis teori tager udgangspunkt i et eksistentialistisk menneskesyn (2010, s.9-10). Travelbee anvender ikke termen “patient”12, da hun mener at dette er en etiket, en kategori eller en stereotyp, som kan føre til en menneskereduktionsproces, hvor patienten bliver opfattet som en sygdom, en opgave eller et sæt stereotype tegn (s.59-64). I sin teori beskriver Travelbee sygeplejerskens interaktion med det lidende menneske som en målrettet, terapeutisk og gensidig proces, her ses et menneske-til-menneske-forhold som forløber gennem fire faser, hvilke beskrives nedenfor. Det første møde; udgangspunktet er stereotype opfattelser mellem sygeplejersken og den syge. Sygeplejersken må erkende, at hun har stereotypiseret den syge som "patienten", før hun kan gå videre til næste fase, hvor hun begynder at sanse mennesket, hun interagerer med (s.169-171). Fremvækst af identiteter; sygeplejersken og den syge begynder at etablere en tilknytning og at se det unikke i hinanden. Sygeplejersken begynder at lægge mærke til, hvordan den syge føler, tænker og opfatter sin situation (s.171-175). Empati; evnen til at forstå den syges øjeblikkelige psykiske tilstand. Her knytter sygeplejersken sig til den syge og føler nærhed, uden at blive opslugt. Resultatet af empati er at sygeplejersken kan forudsige individets adfærd, men dette forudsætter ikke interventioner (s.175-182). Sympati; en trang til at lindre den syges distress, på baggrund af den medfølelse hun får for den syge, hvilket forudsætter at hun intervenerer til gavn for den syge (s.182-191). Gensidig forståelse; opnås når sygeplejersken og den syge har gennemgået alle fire faser. Her er det nødvendigt, at de handlinger der igangsættes af sygeplejersken er konsistente i deres lindring. Forudsætningen for interventioner er betinget af faktorer som viden og evne til at omsætte denne til handlinger, der kan gavne den syge (s.192-198). Travelbees teori vurderes essentiel at inddrage i projektet, da der kan drages paralleller mellem hendes opfattelse af stereotypisering af individer og Goffmans 12 Derfor anvendes termen “patient” ikke når der henvises direkte til Travelbees teori. Termen anvendes i resten af projektet. 20 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 stigmateori. Desuden kan den hjælpe til at undersøge, hvilke barrierer stigmatisering kan medføre for etableringen af relationen. Nøglebegreber fra teorierne sættes i spil sammen med empirien i analyseafsnittet. Først beskrives og argumenteres for valg af analyseredskab (se bilag 3), som har til formål at empirien analyseres med afsæt i problemformuleringen og den teoretiske analyseramme. 3.6 Analyseredskab Projektets analysemetode er inspireret af Leif Becker Jensen (2011), som beskriver tekstanalyse som en to-trins-raket, hvor der er to formål: ens egen erkendelse af teksten samt argumentation af erkendelsen overfor en modtager (s.25). Første gang en tekst læses, dannes der ubevidst et helhedsindtryk af teksten. Bagefter foretages en fortolkning af teksten, for at finde ud af om det intuitive indtryk holder (s.26). I analysen opløses teksten i de vigtige bestanddele, som derefter sammensættes på en ny måde, der kan besvare problemformuleringen. De enkelte dele analyseres ud fra teksten som helhed, og omvendt kan helheden kun forstås ud fra de enkelte dele – den hermeneutiske cirkel. I analysen arbejdes der kritisk reflekterende og dybdegående med teksten. Dette fører til en kontinuerlig revidering af forståelsen af teksten. I analysen skal man være kritisk over for teksten og egne fortolkninger af den (s.27-28). Da Jensens beskrivelse af analysefasen er vurderet uspecifik, er der fundet inspiration hos Polit & Beck (2012), som beskriver at kvalitativ analyse indebærer klassifikation og indeksering af data til forskellige temaer. Dette kaldes kodning og har til formål at skabe overskuelighed, samt gøre det lettere at genfinde og sammenligne udsagn på tværs af empirien (s.558-559). Argumentationsfasen skal ifølge Jensen (2011) være saglig, logisk og modsigelsesfri, dvs. at man skal argumentere på en måde, der understøtter egne vurderinger, fx med anvendelse af citater og henvisninger til referencer (s.28-30). For at “tænke med” den teoretiske analyserammes optik og begreber i analysen af empirien blev der udviklet fem overordnede temaer ud fra denne. I denne proces 21 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 blev der fundet relevante data i form af udsagn og tekstelementer, som blev opdelt under temaerne. Nogle af dataene kunne høre under flere temaer, hvorfor nogle blev specificerede eller kombineret (s.563). Dataene i analysen er inddraget direkte fra artiklerne for at sikre troværdigheden. Efter dataene kodet under hvert tema, blev der foretaget en tværgående analyse, hvor udsagn og tekstelementer førte til korte delkonklusioner, som overordnet kunne beskrive indholdet i de enkelte dele. Dette førte til et overordnet fund under hvert tema, som kunne besvare problemformuleringen og inspirerede til overskrifter i analyseafsnittet. Figur 4: Eksempel på analyseredskab 22 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 4. Analyseafsnit 4.1 Forventningen om at opleve diskrimination (Carsten og Stephanie) Analysens første fund omhandler patientens oplevelser af diskrimination i somatisk regi, hvilke kan medføre, at han ikke søger professionel hjælp for fysiske helbredsproblemer, eller kan skabe en mistillid til fremtidige interaktioner med sygeplejersken, pga. forventninger om at genopleve diskrimination. I Liggins og Hatchers (2005) interviewstudie, udtrykte patienterne, at det var skræmmende at få diagnosticeret en psykisk lidelse. En patient udtalte herom, at opnå kontakt til psykiatrien første gang: “[...] I felt like I was, the last thing I wanted to do was to look at myself as that I’m losing my sanity” (Liggins & Hatcher, 2005). Det tyder på, at patientens identitetsopfattelse kan ændre sig ved diagnosticering af skizofreni og kontakt til psykiatrien. Dette kan skyldes patientens egen bevidsthed om, at stigmatisering og diskrimination kan forekomme pga. skizofreni. En sygeplejerske udtaler sig om holdninger til psykisk lidelse: “People are frightened of that sort of thing, you know, also people are frightened of offending people. You know there’s a lot of stigma attached to mental health, so sometimes you just ignore it” (Liggins & Hatcher, 2005). Det antyder, at befolkningen har en tendens til at ignorere mennesker med psykisk lidelse og ligeledes kan sygeplejersken undlade at spørge ind til patientens mentale helbred, begge af frygt for at komme til at overskride hans grænser eller stigmatisere ham. Ifølge Goffman (2009) kan patienten blive stigmatiseret alene pga. tidligere kontakt til psykiatrien, eller karaktermæssige fejl, som kan vise sig som afvigende adfærd pga. skizofreni. Da sygeplejersken kender til patientens diagnose inden indlæggelse, kan hun miskreditere ham på forhånd pga. hans tilsyneladende sociale identitet, hvilken ikke nødvendigvis stemmer overens med hans faktiske sociale identitet (s.44-46). 23 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Ross og Goldner (2009) finder, at én af hovedårsagerne til at patienterne ikke søger rettidig hjælp og behandling for deres fysiske symptomer, skyldes den stigma de møder i somatisk regi. Patienter anser personalet som den primære kilde til diskrimination mod dem (s.558-559). Stigmatisering kan medføre at patienten ikke søger hjælp for sine fysiske symptomer eller fortsætter behandlingen: “One chief reason identified by consumers of MH/P care for not seeking or continuing with treatment is the stigma that they encounter” (Ross & Goldner, 2009). Patienten kan undlade at søge den nødvendige hjælp, eller følge den foreskrevne behandling af frygt for at genopleve stigmatisering. Dette kan ifølge Goffman (2009) alene skyldes bevidstheden om, at kontakten mellem "normale" og stigmatiserede kan finde sted, hvilket kan bevirke at begge tilrettelægger deres liv på en måde, så disse situationer undgås (s.54). Blot forventningen om stigmatisering, kan medføre at patienten isolerer sig fra omverdenen, hvilket kan medføre, at han bliver mistænksom, deprimeret, fjendtlig eller ængstelig (ibid.). Det kan betyde, at hvis patienten har oplevet at blive diskrimineret, kan han blive ekstra mistænksom overfor sygeplejersken og hendes intentioner. En patient udtaler sig om, hvordan han har oplevet kontakten til somatisk regi, hvilken forbindes med følelser af utryghed og ubehag: "[...] you think what am I going to get this time. Am I going to get cooperation or am I going to get this obstinance… I don’t like coming in to hospital, I don’t like it at all, I’m not comfortable, I never feel comfortable" (Liggins & Hatcher, 2005). Patienten kan føle sig usikker på, om han bliver mødt med samarbejdsvilje eller modvilje af sygeplejerskerne. Blot forventningen herom kan medføre en ængstelighed hos patienten og mistillid til interaktionen, hvilket fx kan skyldes oplevelser af ikke at blive taget alvorligt, som tydeliggøres i denne patientudtalelse: "I had a lot of complications after I had the pyloroplasty so when I came back into the hospital of course I wasn’t taken seriously... at first I wasn’t taken seriously I was, there was nothing wrong with you, it's all your head" (Liggins & Hatcher, 2005) 24 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 En sygeplejerske udtaler om samme emne: “You know if they’ve actually come in with a genuine problem…” (Liggins & Hatcher, 2005). Det tyder på, at samme problematik opfattes vidt forskelligt af sygeplejersker og patienter, og at sygeplejersken kan devaluere patientens bekymringer trods potentielt alvorlige komplikationer. Patienter kan føle, at deres fysiske symptomer ikke tages alvorligt, hvilket kan skabe mistillid, utryghed og negative forventninger til interaktionen med sygeplejersken. Sygeplejersken kan imidlertid have en overbevisning om, at hun ved, hvornår patienter fejler noget reelt somatisk. Muligvis forsøger sygeplejersken at rationalisere sin modvilje mod patienterne. Ifølge Goffman (2009) kan sygeplejersken se bort fra patientens øvrige egenskaber, fordi han kan afvige fra hendes forventninger på en måde, som gør ham uønsket (s.46). Dette kan bevirke, at han ikke opfattes som et rigtigt menneske, og at der udøves forskellige former for diskrimination, som begrænser hans udfoldelsesmuligheder. Når sygeplejersken stigmatiserer, kan hun opstille en stigmateori, som søger at forklare patientens underlegenhed og farlighed, samt rationalisere modviljen imod ham (s.47). Sygeplejerskers modvilje tydeliggøres i dette udsagn: ”She stayed with us for a week and I could see no management at all. In fact the medical staff didn’t see her and write anything in the notes for four days I think, if I remember rightly, because they were just waiting for her to be sick of being here and discharge herself” (Liggins & Hatcher, 2005). Modviljen kan medføre, at sygeplejerskerne ikke formår at indgå i hensigtsmæssige interaktioner med patienten. Da sygeplejerskerne ikke evner at håndtere patienten, undlader de potentielt vigtig dokumentation i patientjournalen og håber, at patienten vil udskrive sig selv. En patient udtaler sig om en oplevelse, som forandrede sig til noget negativt, da sygeplejersker og læger blev opmærksomme på hendes psykiske lidelse: “At first, when I was waiting to hear whether my cancer was in remission, doctors and nurses in A&E were highly supportive. Later, as 25 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 soon as they knew that I was known to the mental health services, their attitude changed. It was as if they could relate to someone who had cancer, but not to someone with mental health problems” (Ross & Goldner, 2009) Det tyder på, at patienter kan fornemme en radikal holdningsændring hos sygeplejersker, når de bliver opmærksomme på den psykiske lidelse, hvilket patienten kan tolke som, at sygeplejersker bedre kan relatere til mennesker med fysiske sygdomme. Ifølge Goffman (2009) kan patienten opfatte sig selv som et normalt menneske, som fortjener en retfærdig behandling, men alligevel fornemmer når sygeplejersken ikke accepterer ham fuldt ud (s.48). Dette kan medføre en øget opmærksomhed på hans svaghed og en følelse af ikke at leve op til det, der kræves af ham. Dette kan resultere i skamfølelse, pga. splittelse mellem hans selv og de krav der stilles til ham (s.48-49). Patienterne fra Liggins og Hatchers (2005) studie oplevede 'stempling' som noget negativt og magtfuldt, da det kunne medføre, at de blev behandlet anderledes alene pga. den psykiatriske diagnose (s.362). En patient udtaler herom: “It’s sort of once you’ve been labelled with a mental illness then it, I don’t know what it is, but suddenly your pain that you are feeling, if you do like if you cut your leg off or cut a toe off or something, the pain that you feel as a person with a mental illness isn’t as real as a person who is feeling the exact same thing without a mental illness” (Liggins & Hatcher, 2005). Patienten kan have en oplevelse af, at hans subjektive smerte ikke tages alvorligt, selvom den kan opleves ligeså virkelig som hos andre patienter. Dette kan medføre, at han undlader at gøre opmærksom på eller undertrykker symptomer, hvilket kan udgøre en barriere for, at sygeplejersken kan lindre dem. Goffman (2009) beskriver, at når "normale" og stigmatiserede mennesker kommer i kontakt med hinanden, tvinges de til direkte konfrontation, hvilket kan medføre at patienten føler sig usikker på, hvordan sygeplejersken vil tage imod ham. Patienten kan fornemme, at alle hans mindste fejl tolkes som udtryk for hans særpræg; den psykiske lidelse (s.55-56). 26 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 4.2 Stereotypisering og afhumanisering af patienten (Elisa, Carsten og Stephanie) Dette fund omhandler, de barrierer der kan opstå i det første møde mellem sygeplejerske og patient. Sygeplejerskens stereotype opfattelse af patienten, kan resultere i afhumanisering og krænkelse af hans menneskeværdighed. Ifølge MacNeela et al. (2012) forventes det af sygeplejersker, som arbejder på somatiske hospitaler, at kunne forstå og respondere på patienter med psykisk lidelse trods utilstrækkelig uddannelse i dette, hvilket kan føre til, at sygeplejersker kan udvise stereotypiserede holdninger og evalueringer, når de yder sygepleje og omsorg for patienterne (s.200-201). Stereotypisering har funktionelle formål, da det kan være nyttigt at kunne klassificere de patienter, som mangler egenomsorg og kan komplicere sygeplejen gennem inkompatibel/afvigende adfærd. Dog associeres stereotyper typisk med fordømmende holdninger og diskrimination (s. 209): “[...] stereotyping and prejudice trigger the behavioral component of an attitude in the form of discriminatory responses” (MacNeela et al., 202). Ross & Goldner (2009) finder at større kendskab og hyppigere kontakt ikke nødvendigvis fører til mere positive holdninger overfor mennesker med skizofreni (s.560). Det kan tyde på, at selvom sygeplejersker har opnået en viden om skizofreni i løbet af deres uddannelse, kan de stadig have en stereotyp opfattelse af og holdning til patienten. Derudover kan det betyde, at patientens individuelle behov ikke bliver set og imødekommet, da patienten ikke opfattes som et individ, men en stereotyp. Stereotypisering kan udgøre en barriere for etableringen af et menneske-tilmenneske-forhold, som ifølge Travelbee (2010) baserer sig på en række erfaringer mellem sygeplejersken og den syge, hvor hovedegenskaben er at individets sygeplejebehov dækkes. Det er ifølge Travelbee, sygeplejerskens ansvar at etablere og opretholde et menneske-til-menneske-forhold til den syge (s.155). En patient beskriver, hvordan det føles at blive anset som en stereotyp: “I feel like it’s just a routine thing. You know, it’s like people [somatiske sygeplejersker] are bored with you and they lose interest 27 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 and it’s like you are categorised, you’re in that box now even if things could be changed for you” (Liggins & Hatcher, 2005). Det antyder, at patienten føler, at sygeplejerskerne har mistet interessen for ham og kategoriseret ham, hvorfor han uanset hvad, ikke vil blive anset som et unikt individ. Det tyder på, at sygeplejerskens første stereotype vurdering af patienten kan være vanskelig at ændre, når denne er opstået. Sygeplejerskens første vurdering af den syge kan ifølge Travelbee (2010) være fordrejet, når hun tilskriver ham forudindtagede karaktertræk eller stereotype forestillinger (s. 169). Det første møde omhandler ifølge Travelbee, at sygeplejersken og den syge ved den første interaktion, observerer og udvikler antagelser og værdidomme om hinanden. Antagelser er vigtige, fordi de er med til at bestemme adfærden overfor det andet individ og danne grundlag for efterfølgende interaktionsmønstre (ibid.). MacNeela et al. (2012) beskriver, at patienter kan blive opfattet som uforudsigelige eller fjendtlige. Disse opfattelser kan i sig selv udløse problemer, fordi der kan være en tendens til, at stereotype forventninger kan blive bekræftede pga. en øget opmærksomhed på de forventede karaktertræk (s.209-210). Når sygeplejersken har stereotypiseret patienten, kan det betyde, at hun kun ser de karakteristika, der bekræfter hende i, at patienten vil udvise den først forventede adfærd og ikke de, der gør patienten til et unikt individ. Travelbee (2010) beskriver, at et individ som tror hans første indtryk af andre altid er korrekt, som regel udviser en adfærd, der bevirker at profetien bliver selvopfyldende (s.170). Dvs., at sygeplejersken kan reagere overfor den syge på en måde, som kan fremkalde den forventede adfærd. Sygeplejersker har ifølge MacNeela et al. (2012) en tendens til at trække på deres forudgående overbevisninger og forventninger, når de yder sygepleje til patienterne (s.201). Sygeplejersken kan have en tendens til at anvende stereotypiseret viden, hvorfor det kan være vanskeligt at tilrettelægge sygeplejen ud fra patientens behov: “Stereotyped knowledge is easily accessible to healthcare practitioners and commonly used in uncertain situations associated with risk” (MacNeela et al., 2012). 28 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Det tyder på, at sygeplejersken trækker på den viden, hun har tillært sig igennem hendes arbejde, som kan være stereotypiseret. Det gør det svært at identificere patientens individuelle behov, hvilket kan medføre at essentielle behov overses. Ifølge Travelbee (2010) anser parterne i det første møde hinanden som kategorier eller titler og har stereotype holdninger og forventninger til hinanden (s.170). Stereotypisering af individet kan medføre at den syge afhumaniseres, da sygeplejersken kan anse ham som en opgave, en sygdom eller en stereotyp, hvilket krænker individets menneskeværdighed (s.59-60). Afhumanisering kan ifølge empirien skyldes sygeplejerskens opfattelse af krop og psyke som to adskilte behovsområder, og kan medføre at det ene behovsområde devalueres (Liggins & Hatcher, 2005, s.362; Ross & Goldner, 2009, s.562). Dette kan medføre nogle problematikker i forhold til patienter med skizofreni og fysiske helbredsproblemer, og patienter uden skizofreni, som pga. fysisk sygdom udvikler nogle psykologiske problemstillinger (ibid.). Afhumanisering kan ifølge MacNeela et al. og Ross og Goldner (2012; 2009) skyldes, at somatiske hospitaler er meget opgaveorienterede, og at komplekse og instrumentelle sygeplejehandlinger anses som mere interessante eller af højere værdi af sygeplejersker, end patientens psykiske behov, hvorfor disse kan blive nedprioriterede (s.210; 562). Ifølge Travelbee (2010) kan menneskereduktionsprocessen opstå hurtigere hos sygeplejersken, der arbejder under stor arbejdsbelastning og tidspres, hvilket kan resultere i at hun kun efterstræber at udføre de mest nødvendige sygeplejehandlinger. Dette kan medføre, at hun kun opfatter de opgaver, hun skal udføre og ikke det unikke ved det individ, hun yder omsorg for (s.60-61). Ross og Goldner (2009) fandt, at patienter og deres pårørende følte, de blev behandlet med manglende værdighed og i nogle tilfælde direkte med foragt af sygeplejersker i somatisk regi (s.560), hvilket tydeliggøres i dette tekststykke: “[...] general medical nurses did priority, giving clear messages constructive’ things to do with the and money, such as looking after not treat MH/P client needs as a that they had ‘better’ or ‘more scarce healthcare resources of time someone who is ‘really sick’, ‘more 29 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 deserving’, who has not ‘brought it on themselves’, and that the MH/P client is merely ‘blocking a bed’” (Ross & Goldner, 2009). Det kan tyde på, at sygeplejersken kan tillægge mennesker med fysiske sygdomme mere værdi end mennesker med psykiske lidelser, hvilket i høj grad kan illustrere afhumanisering. En sygeplejerske mente, at en patients værdighed blev krænket i form af barnliggørelse i en video om interaktionen mellem en sygeplejerske og patient: ‘‘Quite condescending and treating him really as a child rather than an adult’’ (MacNeela et al., 2012). Det kan tyde på, at sygeplejersken i videoen reducerer patienten fra et voksen- til et barnestadie, og ikke møder patienten på et ligeværdigt niveau i interaktionen. Observatøren indser, at patienten ikke behandles ligeværdigt, hvilket tyder på at hun ikke ser patienten som en stereotyp. Sygeplejersken kan ifølge Travelbee (2010) kun komme videre til fasen fremvækst af identiteter, hvis hun evner at transcendere selvet; fralægge sig sin stereotype forestilling og sanser mennesket i patienten (s.169-171). 4.3 Manglende empati og sympati (Stephanie og Elisa) Disse fund omhandler de sidste faser i menneske-til-menneske-forholdet, da der er identificeret barrierer i relationen, i form af manglende empati og sympati hos sygeplejersker (MacNeela et al., 2012, s.201). Ifølge Ross og Goldner (2009) er den terapeutiske relation især central i den psykiatriske sygepleje, hvor den anses som fundamentet for omsorgsydelse og rehabilitering. Selvom det ikke forventes, at somatiske sygeplejersker kan varetage avancerede psykiatriske interventioner, forventes det at de kan engagere sig i medfølende og støttende relationer med alle patienter (s.562). Den manglende empati viser sig ved, at sygeplejersken kan misforstå psykopatologien bag skizofreni og patientens adfærdssymptomer (s.561). “[...] general nurses hold beliefs that mental illness is caused by factors such as weakness of morals, character or will; laziness; malingering; and the lack of discipline or self-control” (Ross & Goldner, 2009). De fandt, at hvis årsagen til den 30 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 psykiske lidelse skyldes faktorer, som den ramte ikke kan kontrollere, fx biologiske faktorer, er der en tendens til at udvise mere medfølelse, fordi lidelsens opståen ikke anses som værende patientens skyld (s.561). Det antyder, at det kan være svært for sygeplejersken at være empatisk og medfølende, hvis hun misforstår årsagen til patientens adfærd; tror at den skyldes moralsk svaghed, eller at han selv kan kontrollere denne. Dette kan vanskeliggøre, at hun kan forstå og sætte sig ind i hans psykiske tilstand. I empirien blev der identificeret en gensidig frygt i relationen mellem sygeplejerske og patient; hvordan sygeplejerskerne ville respondere på patienterne, og en frygt hos sygeplejerskerne fordi de ikke kunne forudsige patienternes adfærd (Liggins & Hatcher, 2005, s.363; Ross & Goldner 2009, s.560). Frygten for ikke at kunne forudsige patienters adfærd illustreres her: “Nurses in the studies were often found to endorse beliefs that one might inadvertently say or do ‘the wrong thing’ and ‘set them off’ into some explosion of uncontrollable behaviour” (Ross & Goldner, 2009). Det tyder på, at det er vanskeligt for sygeplejersken at have empati for patienten, fordi hun kan frygte, hvordan han vil reagere i interaktionen, og at han kan udvise en ukontrollerbar adfærd. Empati handler ifølge Travelbee (2010) om at kunne forstå og forudsige den syges adfærd (s.179). En patient udtaler sig om en oplevelse med manglende empati: “[...] the nurse would come in to the room and there were another two people in there and she’d ask them how they were doing how their pain was and then just walk out of the room” (Liggins & Hatcher, 2005). Det tyder på, at patienten følte sig overset og ignoreret, da sygeplejersken ikke udviste interesse for ham og slet ikke spurgte ind til, hvordan han havde det. Han fornemmede en markant forskelsbehandling sammenlignet med de andre patienter og følte sig derfor af mindre værdi som menneske. Sygeplejersken manglede muligvis empati, og undlod derfor at spørge til patienten pga. usikkerhed på hvordan han ville respondere på kontakten. En sygeplejerske som anså en patient som en risiko udtalte: 31 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 “[...] this man has a history of mental health problems and a difficulty with coping and anxiety. You can see that from the clip... He also seems quite verbally abusive... that’s where mental health services would come in and you’d have to get security then as well... if he was becoming abusive as well you’d have to get the doctors down to see him” (MacNeela et al., 2012). Sygeplejersken ville kontakte psykiatrien og andre instanser, da hun så patienten som verbalt truende pga. hans mentale tilstand. Hun nævnte ikke kommunikationen som et led til at opnå forståelse for hans adfærd og behov. Det tyder på, at sygeplejersken ikke når til empatifasen og ikke selv føler sig i stand til at håndtere situationen. Sygeplejersken som anser samme patient som sårbar, udviser en større medfølelse for ham: ‘‘He is out of his own surroundings and his own environment. He has had a lot of problems there. His partner threw him out. Big social history. He’s homeless’’ (MacNeela et al., 2012). Via indlevelse i patientens sociale problemer opnår hun en forståelse og medfølelse for hans problematiske livssituation, hvilket kan illustrere, at sygeplejersken har empati og derved kan komme videre til fasen sympati. Ifølge Ross og Goldner (2009) kan manglende supplerende undervisning og støtte fra kollegerne bevirke, at sygeplejersker som har positive holdninger og er medfølende overfor patienterne, har stærke forbehold omkring deres evne til effektivt at yde omsorg for dem (s.562). Liggins og Hatcher (2005) beskriver, at det kan resultere i følelser af håbløshed og magtesløshed, når sygeplejersken ikke formår at hjælpe patienten (s.361). Det tyder på, at sygeplejersken kan føle sig utilstrækkelig når hun ikke formår at lindre patientens lidelse. Større viden og færdigheder kan resultere i sygeplejersken opnår en større tillid til at kunne yde omsorg for patienten. Travelbee (2010) beskriver at sympati er en modig handling, hvor sygeplejersken trods anstrengelser for at hjælpe den syge, kan risikere at den syges distress ikke kan formindskes. Selvom trangen til at lindre lidelsen er til stede, ved sygeplejersken ikke altid, hvordan hun kan hjælpe eller yde omsorg for den syge (s.182-183). 32 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Sygeplejerskens manglende sympati viser sig ifølge Ross & Goldner (2009) ved, at sygeplejersker manglede færdigheder til, at kunne håndtere patienternes adfærdssymptomer: “nurses self-identified that they lacked the skills to confidently and competently manage MH/P clients’ behavioural symptoms” (Ross & Goldner, 2009). Det tyder på, at sygeplejersken ikke formår at omsætte empati til sympati, da hun kan mangle viden til at tilrettelægge og udføre sygeplejehandlinger til gavn for patienten. Sympati er ifølge Travelbee (2010) et grundlæggende ønske om at lindre den syges distress - og ikke kun fordi det er hendes job (s.182). Sygeplejerskens opgave i sympatifasen, er et terapeutisk brug af selvet; at etablere en tæt relation og strukturere sygeplejeinterventioner, hvilket kræver en disciplineret intellektuel tilgang (s.191). MacNeela et al. (2012) fandt, at sygeplejerskernes psykosociale strategier fokuserede på at forme patientens adfærd efter de målsætninger, de havde stillet i forhold til hans egenomsorg og behandling (s.207). Dialogens vigtighed blev slet ikke nævnt: “[...] dialog—did not feature in the responses given by nurses in the current study...”(MacNeela et al., 2012). Dialogen kan være vigtig for at kunne skabe et tillidsfuldt samarbejde med patienten, og en forståelse for hvordan sygeplejersken kan hjælpe patienten og handle til gavn for ham. De identificerede årsager til sygeplejerskers manglende empati og sympati, viser sig i empirien, som manglende specialiseret og praksisnær viden, supplerende uddannelse og kompetencer til at kunne identificere patientens behov gennem kommunikation og interaktioner (MacNeela et al., 2012, s.210; Ross & Goldner, 2009, s.561) hvilke tilsammen er en barriere for etableringen af relationen. Dvs. at det kan være vanskeligt for sygeplejersken at nå til fasen gensidig forståelse, når hun ikke formår at omsætte empati til sympati, som forudsætter at hun intervenerer til gavn for patienten. Ifølge Travelbee (2010) skal sygeplejerskens handlinger være konsistente i deres lindring af den syge. Lindrende sygeplejehandlinger er betingede af faktorer som viden og evne til at omsætte denne til handlinger, der gavner patienten (s.192-198). 33 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 5. Diskussion 5.1 Metode I dette afsnit diskuteres styrker og svagheder ved bachelorprojektets metodeafsnit; det kvalitative fokus og hermeneutik, det narrative litteraturreview, litteratursøgningen og analyseredskabet. Styrkerne ved den kvalitative metode er, at den har skabt større indblik i sygeplejersker og patienters meninger og holdninger, pga. fokus på interaktionen mellem parterne i somatisk regi. Det har skabt nærvær overfor konteksten. Via hermeneutikken er der skabt bevidsthed om forforståelsen, som ligger til grund for projektets udarbejdelse, gennem identifikation og udvalg af en sygeplejefaglig problemstilling. Forforståelsen er så vidt muligt lagt til side, for at sikre åbenhed for fund der enten be-, afkræfter eller modsiger påstande og derigennem reviderer forståelsen. Styrkerne ved det narrative litteraturreview er, at det har medvirket til at tillægge fundene en ny tolkning på baggrund af den teoretiske analyserammes optik, som er baseret på centrale begreber fra Goffmans (2009) og Travelbees (2010) teorier. Svaghederne ved det narrative litteraturreview er, at der ikke er udarbejdet et udtømmende review pga. tidsbegrænsning, hvorfor der kan eksistere relevante studier, som ikke er inddraget i projektet. I forhold til den teoretiske analyseramme kan det diskuteres, om det er realistisk, at sygeplejersken altid skal gennemgå Travelbees faser kronologisk, for at opbygge en tillidsfuld relation til den syge. En anden analyseramme kunne tillægge fundene andre tolkninger og værdier, fx ved inddragelse af Merry Scheels (1995) begreber magt og etik (s.176-183). Styrkerne ved litteratursøgningen var, at søgestrategierne dannede overskuelighed og reproducerbarhed, eftersom det førte til genfinding af tidligere relevante studier, hvilket var en form for kvalitetskontrol. Svaghederne i litteratursøgningen var, at det var vanskeligt at finde relevante kvalitative studier, især med fokus på patientperspektivet og konteksten. Dette kan ifølge Vendsborg et al. (2011) skyldes strukturel stigmatisering; at forskning i skizofreni nedprioriteres frem for forskning i 34 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 fysiske sygdomme, men det kan også skyldes etiske dilemmaer ved at interviewe patienterne. Derimod har der i empirien været overvejende enighed om sygeplejerskeperspektivet og dermed de barrierer, stigmatisering kan medføre for relationen. Det har været en styrke at fusionere de to analyseredskaber, fordi det har muliggjort at dataene blev tematiseret i narrativ form ud fra den teoretiske analyserammes begreber. Jensens (2011) to-trins-raket har medvirket til at artiklerne blev læst og analyseret hermeneutisk, hvilken også har dannet baggrund for tolkning og argumentation i analysen. Polit og Beck (2012) har medvirket til at kode tekstelementer og citater på baggrund af temaer, og har skabt fleksibilitet og udvikling i forskningsprocessen, som var en proces, hvor forståelsen kontinuerligt blev revideret. Metoden har medført nærvær overfor forskningsfeltet, og dens transparens har hjulpet til at analysere fundene dybdegående, hvilket øger projektets autenticitet. Desuden er citaterne ikke taget ud af kontekst, eller blevet omformuleret, hvilket umiddelbart øger projektets troværdighed, selvom overførbarheden er reduceret pga. de få informanter. Svaghederne i projektet er, at der kun indgår få personer i den fundne empiri, hvilket reducerer generaliserbarheden af fundene i analysen; fx bygger patientperspektivet kun på seks patienters oplevelser af problemfeltet. Derudover har det været vanskeligt at skelne diagnoserne i empirien ad, da mange studier anvender termen "psykisk lidelse", hvor skizofrenidiagnoserne indgår implicit. 5.2 Analysens fund I dette afsnit diskuteres de fremtrædende temaer i analysen; patientens forventning om at opleve diskrimination, stereotypisering og afhumanisering af patienten, samt sygeplejerskens manglende empati og sympati. Der er foretaget en tværgående analyse, som viser, at kernen i analysens fundne barrierer omhandler sygeplejerskens manglende viden om skizofreni. Dette diskuteres ved brug af nyt empirisk materiale; Thornicroft, Rose og Kassams (2007) uddrag af bogen 35 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Shunned: Discrimination against people with mental illness af Graham Thornicroft, som er fundet via kædesøgning på inkluderede artikler. Der er fundet fire artikler i den systematiske søgning (se bilag 1), hvoraf tre er kvalitative: Küeys (2008) litteraturreview, Nashs (2013) oversigtsartikel, Hobans (2010) casebaserede kliniske vejledning samt Rutledge et als. (2013) kvalitative/kvantitative spørgeskemaundersøgelse. Analysens fund viser, at patienten kan have oplevet diskrimination alene pga. skizofreni i somatisk regi, hvilket kan være en barriere for relationen, da det kan skabe mistillid til fremtidige interaktioner med sygeplejersken. Thornicroft et al. (2007) bekræfter at patienter oplever diskrimination i somatisk regi, samt at en øget forekomst af fysiske sygdomme og manglende behandling herfor, kan føre til fatale konsekvenser pga. diskrimination og negligering (s.118). De finder, at personalet på skadestuer og akutafdelinger tilsyneladende foragter patienterne mest og behandler dem med disrespekt. Dette kan bevirke at de ikke opsøger hjælp igen: “The staff were very rude to me, which has stopped me from going back there when I am in a crisis’’ (Thornicroft et al., 2007). Det kan diskuteres, om patientens negative oplevelser kan udgøre en barriere for, om han overhovedet søger hjælp for hans fysiske helbredsproblemer. Küey (2008) finder, at komorbiditet hos patienter med skizofreni hyppigt ignoreres i både somatisk og psykiatrisk regi. Stigmatisering kan have en negativ indvirkning på patientens sundhedsadfærd; om de søger hjælp, vedholder en behandling samt mestring af sygdommen (s.405). Det kan diskuteres, hvorfor patientens fysiske symptomer ignoreres i somatikken, når stigmatisering kan have en negativ indvirkning på patientens sundhedsadfærd, hvilket fx kan skyldes manglende viden, kommunikationsfærdigheder og handlingskompetencer hos sygeplejersken. Der er fundet modstridende synspunkter omkring patienters oplevelser af stigmatisering; at de enten oplever mest stigmatisering hos egen læge eller i psykiatrien (Küey, 2008, s.406; Nash, 2013, s.24), det kan betyde, at stigmatisering finder sted på mange niveauer i sundhedsvæsenet. Ifølge Hoban (2010) kan paranoide vrangforestillinger, medføre at patienten bliver ekstra mistænksom overfor, kommunikation. eller Symptomerne mistolker kan sygeplejerskens muligvis forstærke verbale/nonverbale forventningen eller 36 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 oplevelsen af at blive stigmatiseret (s.45-46). De forskellige synsvinkler kan indikere, at det er en bredspektret problemstilling. Stigmatisering kan udgøre en barriere for at udvise en ufordømmende holdning overfor patienten, som er en forudsætning for at relationen kan etableres. Analysens fund viser, at sygeplejerskens stereotype opfattelse af patienten kan føre til afhumanisering og krænkelse af hans værdighed. Thornicroft et al. (2007) bekræfter, at afhumanisering kan finde sted hos fx sygeplejersker, på baggrund af flere patientudtalelser om afhumaniserende oplevelser i somatisk regi (s.118): “[...] comments like ‘‘You should be letting us treat patients who are really ill’’ are not uncommon. Treatment like this is dehumanizing and just increases the feeling of being stigmatized’’ (Thornicroft et al., 2007). Kernen i afhumanisering er ifølge Thornicroft et al. (2007) at patienter tales til som om de var børn; “Talking to me in a derogatory manner, as if I was a child or wouldn’t understand” (Thornicroft et al., 2007), at de ekskluderes fra vigtige beslutninger, og at det antages, de ikke kan tage ansvar for eget liv, og de ikke modtager tilstrækkelig information omkring deres fysiske sygdom samt eksisterende behandlingsmuligheder (s.118). Afhumanisering viser sig ved at patienter følte sig behandlet som ressourcespild, eller som om de intet var værd som mennesker. Devaluerende kommentarer under indlæggelse, kan medføre at patienter forlader hospitalet inden færdigbehandling: “[...] overhearing the comments of nurses in A&E or on the ward, and in some cases these comments were said directly to me. They included: ‘‘It’s your own fault you’re here’’ and (most hurtful of all) ‘‘Don’t you think we have better things to do, treating people with real problems’’ On one occasion, I was so upset by these comments that I pulled out a drip and ran out of hospital’’ (Thornicroft et al., 2007). Det kan diskuteres, om afhumanisering af patienten er et resultat af stigmatisering, hvilket der ikke er fundet modstridende synspunkter på. Sygeplejerskens 37 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 anvendelse af stereotyp viden i sygeplejen til patienten, kan medføre en stereotyp opfattelse af ham, hvilket i sidste ende kan føre til at han afhumaniseres. Analysens fund viser, at sygeplejersken kan mangle empati og sympati, pga. manglende viden og kompetencer til at kunne intervenere til gavn for patienten, hvilket kan udgøre en barriere for relationen. Hoban (2010) bekræfter, at det kan være vanskeligt for sygeplejersken, at yde omsorg for en patient, som oplever vrangforestillinger eller adfærdsvanskeligheder. Dette kan påvirke omsorgen, som patienten modtager negativt, da sygeplejersken kan have svært ved at vurdere, hvad der kan gavne ham (s.45). Hoban beskriver, at det er sygeplejerskens ansvar at skabe tillid til patienten, men at han muligvis ikke kan tolerere megen kontakt pga. skizofreniens negative symptomer. Derfor kan sygeplejersken hyppigt initiere korte interaktioner, for at etablere den terapeutiske relation; hun skal være ufordømmende, anerkendende, empatisk og anvende aktiv lytning (s.47). Relationen medvirker til at sygeplejersken kan tilrettelægge nødvendige interventioner for at imødekomme patientens behov (s.48). Den manglende empati og sympati viser sig i høj grad som problematisk i analysens fund ved, at sygeplejersker slet ikke benævner dialogen med patienten som en central strategi, for at opbygge et tillidsfuldt samarbejde med ham. Ifølge Rutledge et al. (2013) er sygeplejersker nødt til at koordinere sygeplejen effektivt i samarbejde med lægerne, for at kunne identificere og anbefale nødvendige psykofarmaka i situationer, hvor patienter mister selvkontrollen. Det forudsætter, at sygeplejersken har viden om administrationsveje, virkning og bivirkninger (s.256). Dvs., at den frygt som viser sig i analysen hos sygeplejerskerne, kan være begrundet og realistisk, men det findes problematisk, hvis sygeplejersken frygter patienten alene pga. skizofreni. Dette kan også vanskeliggøre indlevelsen i hans situation, hvorfor det kan være en barriere for at identificere hans individuelle og situationsbestemte behov, fx for kontakt eller medicin. Rutledge et al. (2013) finder, at sygeplejersker selv mener, at de kan kommunikere med patienterne, samt etablere en terapeutisk relation til dem, men at de mangler tillid til deres evne til at kunne intervenere, særligt i forhold til at kunne anbefale psykofarmaka, når det er nødvendigt (s.261). Dette modstrider analysens fund om, 38 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 at det er vanskeligt for sygeplejersken at etablere en relation til patienten pga. manglende viden og kompetencer, men tilføjer at sygeplejersker selv har identificeret, at de er usikre på, hvordan de kan administrere antipsykotisk medicin til den enkelte patient. Rutledge et al. (2013) finder, at det er udfordrende for sygeplejerskerne at skelne mellem psykiatriske og somatiske symptomer. Det forventes, at somatiske sygeplejersker kan handle på de psykologiske eller adfærdsmæssige symptomer, som patienternes medicinske diagnose kan medføre, mens psykiatriske sygeplejersker er specielt uddannede i, at kunne forudsige psykiatriske patienters adfærd samt at kunne varetage konflikthåndtering (s.256.). Det bekræfter tidligere fund om, at det kan være svært at differentiere mellem symptomerne og varetage alle patientens behov, når sygeplejersken mangler viden og handlingskompetencer i forhold til det psykiatriske område. Manglende viden, færdigheder og kompetencer hos sygeplejersker, kan ses som en overordnet barriere i sig selv, da det kan medføre, at sygeplejersken har svært ved at opbygge en relation og yde en omsorgsfuld sygepleje for patienten. I perspektiveringen beskrives, hvad den fremtidige forskning kan lægge vægt på for, at kunne adressere de fundne problemstillinger. 6. Konklusion Der er overvejende argumentation for, at stigmatisering er udbredt i alle dele af samfundet, inklusiv sundhedsvæsenet og sygeplejen, hvorfor sygeplejersker kan have negative holdninger og fordomme overfor patienter med skizofreni. Dette kan medføre, at patienter føler sig ignorerede, og at deres fysiske symptomer ofte ikke tages alvorligt, hvilket kan føre til underdiagnosticering og underbehandling. Formålet med bachelorprojektet var at undersøge, hvilke barrierer stigmatisering af den voksne patient med skizofreni, kan medføre for relationen mellem sygeplejersken og patienten i somatisk regi. Her beskrives styrker og svagheder ved metoden, som har dannet basis for udarbejdelsen af projektet. Hermeneutikken og det kvalitative fokus har revideret 39 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 forforståelsen og skabt større helhedsforståelse for problemfeltet. Dette har forudsat, at forforståelsen blev lagt til side, så der kunne udvises åbenhed overfor empirien. Den systematiske litteratursøgning resulterede i tre brugbare kvalitative artikler, som er fundet på internationale databaser, men der er ikke fundet relevant dansk litteratur. De to analysemetoder har medvirket til at tematisere fundene i narrativ form. Det kvalitative narrative litteraturreview og den teoretiske analyseramme har tillagt empirien en ny tolkning og vurdering. Både Goffman (2009) og Travelbees (2010) teori har været anvendt til, at analysere hvilke barrierer stigmatisering kan medføre for relationen mellem sygeplejerske og patient. Der er pga. tidsbegrænsning ikke lavet et udtømmende review, hvorfor der kan eksistere relevant empiri, som ikke er inddraget i projektet. Der er på baggrund af fundene i analysen udledt tre temaer: forventningen om at opleve diskrimination, stereotypisering og afhumanisering af patienten samt manglende empati og sympati. Det kan konkluderes, at patientens oplevelser af diskrimination kan udgøre en barriere for relationen, pga. mistillid til fremtidige interaktioner med sygeplejersken. Desuden kan det føre til fatale konsekvenser i form af diskrimination og negligering, hvilket kan have en negativ indvirkning på patientens sundhedsadfærd. Mennesker med skizofreni kan i flere sammenhænge have oplevet diskrimination, men dette kan muligvis også forstærkes af paranoide symptomer, som kan bevirke, at den pågældende kan være mistænksom overfor andres intentioner, samt verbale/nonverbale kommunikation. Sygeplejerskens stereotype opfattelse af patienten kan føre til afhumanisering og krænkelse af hans værdighed. Dette kan vise sig i form af barnliggørelse af patienten, eksklusion fra vigtige beslutninger fx ang. deres behandling og utilstrækkelig information. Anvendelsen af stereotyp viden i sygeplejen, kan medføre en stereotyp opfattelse af og forventning til patienten, hvilket i sidste ende kan føre til at han ses som en sygdom, en opgave eller en stereotyp. Sygeplejerskens manglende specialiserede viden og handlingskompetencer kan vanskeliggøre, at hun når til faserne empati og sympati, hvilket er en barrierer for gensidig forståelse, som ifølge Travelbee (2010) er det endegyldige mål for relationen. Det kan skyldes, at sygeplejersker kan 40 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 misforstå psykopatologien bag skizofreni; de kan anse lidelsen som selvforskyldt og tro, at patienten kan kontrollere symptomerne. Overordnet kan det konkluderes, at de identificerede problemstillinger kan skyldes sygeplejerskers manglende viden, negative erfaringer, indsigt og kompetencer i forhold til at yde sygepleje til patienter med skizofreni, herunder konflikthåndtering og administration af antipsykotika. 7. Perspektivering Fundene giver anledning til fremtidige studier, som fx kan bero sig på patienters egen opfattelse af, hvordan relationen mellem dem og sygeplejersken i somatisk regi kan etableres. Samtidig lægger fundene op til observationsstudier, som undersøger hvordan sygeplejersker interagerer med patienterne i praksis, for at kunne adressere hvordan barriererne i relationen opstår mellem parterne. Det ligger også op til forskning med fokus på, om en tættere kontakt til liaisonsygeplejersker13 kan medvirke til, at somatiske sygeplejersker føler sig bedre i stand til at imødekomme patientens behov, og om sygeplejerskerne i det hele taget vil benytte sig af den hjælp (Rutledge et al., 2013, s.256). Der kan ydermere fokuseres på, hvilken effekt et øget samarbejde mellem psykiatriske- og somatiske sygeplejersker kan have på sygeplejen. Herved kunne der sikres videns- og erfaringsdeling mellem tværprofessionelle og -sektorielle samarbejdspartnere, hvilket kan medføre, at stigmatiseringen omkring skizofreni reduceres og samtidig kunne sygeplejerskers kommunikations- og interventionsfærdigheder i sygeplejen til disse patienter styrkes. Mere fokus på skizofreni i sygeplejeuddannelsen samt efteruddannelse, kan muligvis medføre en holdningsændring blandt sygeplejersker. 13 Liaisonsygeplejersker sikrer bedre udredning og behandling af patienter med psykiske problemstillinger i somatisk regi (DSR, 2013). 41 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 8. Referenceliste Birkler, J. (2005). Videnskabsteori - En grundbog. København: Munksgaard Danmark (s.15-133). Bjerrum, M. (2005). Undersøgelsen Planlægges. I: Fra problem til færdig opgave. København: Akademisk Forlag (s.65-82). Björkman, T., Angelman, T., Jönsson, M. (2008). Attitudes towards people with mental illness: a cross‐sectional study among nursing staff in psychiatric and somatic care. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 22(2), 170-177. Buus, N., Kristiansen, M. H., Tingleff, B. E., Rossen, B. C. (2008). Litteratursøgning i praksis – begreber, strategier og modeller.Sygeplejersken, (10), 1-8. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. (u.å.). Compliance. Hentet fra http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=compliance Frederiksen, K., Beedholm, K. (2013). Litteraturreview. I: Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (Red. Glasdam, S.). København: Dansk sygeplejeråd & Nyt nordisk forlag Arnold Busck (s.47-54). Gerlach, J. (2011). Skizofreni og andre psykoser. København: Psykiatrifondens Forlag. Glasdam, S. (2013). Narrative litteraturreviews gennemført inden for en given teoretisk ramme. I: Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (Red.), København: Dansk sygeplejeråd & Nyt nordisk forlag Arnold Busck (s.55-60). Goffman, E. (1963). Stigma - Om afvigerens sociale identitet (B. Gooseman, overs.). (2. udg.). Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Gyldendal - den store danske. (2009). Trunkering. Hentet fra http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Software, _programmering,_internet_og_webkommunikation/trunkering 42 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Happell, B., Scott, D., & Platania-Phung, C. (2012). Perceptions of barriers to physical health care for people with serious mental illness: a review of the international literature. Issues in Mental Health Nursing, 33(11), 752–761. Hoban, B. S. (2010). Caring for a patient with schizophrenia in a med-surg unit. Nursing2010, 40(1), 44-48. Hørmann, E. (2013). Litteratursøgning. I: Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område - indblik i videnskabelige metoder (Red. Glasdam, S.). København: Dansk sygeplejeråd & Nyt nordisk forlag Arnold Busck (s.36-46). Høstrup, H., Schou, L.I., Poulsen, I., Larsen, S. & Lyngsø E. (2009). Vurdering af Kvalitative Studier - VAKS. Hentet fra http://www.dasys.dk/images/VAKSdanskversion.pdf Jacobsen, C., Martin, H. M., Lindgaard, S. A., Christensen, R. N. & Bengtsson, S. (2010). Stigma og psykiske lidelser: som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark. Hentet fra http://www.sfi.dk/resultater-4726.aspx?Action=1&NewsId=2787&PID=9422 Jensen, L. B. (2011). Indføring i tekstanalyse. Frederiksberg C: Roskilde universitetsforlag (s.11- 30). Küey, L. (2008). The impact of stigma on somatic treatment and care for people with comorbid mental and somatic disorders. Current Opinion in Psychiatry,21(4), 403–411. Larsen, B. F. (2008). Fysisk sygdom hos psykisk syge. Hvordan har du det? Online nr. 4, 1-8. Hentet fra http://www.cfk.rm.dk/files/Sundhed/CFK/Projekter/HHDD%20%20sundhedsprofil/Temaanalyser/Online%20nr.%204%20%20sygdom%20hos%20psykisk%20syge.pdf Liggins, J., & Hatcher, S. (2005). Stigma toward the mentally ill in the general hospital: a qualitative study. General Hospital Psychiatry, 27(5), 359–364. 43 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Lindhardt, A. (2012). Barriere 2: Patientforløb er ikke tilstrækkeligt koordinerede. Barrierer for optimal psykiatrisk behandling. Hentet fra http://www.bedrepsykiatri.dk/media/11570/ti-barrierer-2012-taenketanken.pdf MacNeela, P., Scott, P. A., Treacy, M., Hyde, A., & O’Mahony, R. (2012). A risk to himself: attitudes toward psychiatric patients and choice of psychosocial strategies among nurses in medical-surgical units. Research in Nursing & Health, 35(2), 200– 213. Mark, D. (2012). De almindeligste psykiatriske lidelser. I Gerlach, J. (red.). Region Midtjylland: Psykiatri og Social, 4-16. Hentet fra http://www.psykiatrien.rm.dk/files/Hospital/AUH%20Risskov/Afdelinger/Psykiatrisk %20Videnscenter/Psykinfo/Patientinformation/De%20almindeligste%20psykiatriske %20lidelserH%C3%85NDBOG/revideret%20A5%20ha%CC%8Andbog%202012%2 01205%20uden.pdf Nash, M. (2013). Diagnostic overshadowing: a potential barrier to physical health care for mental health service users. Mental Health Practice, 17(4), 22–26. Nordentoft, M. (2012). Barriere 3: Udredning og behandling af somatisk sygdom hos psykiatriske patienter er utilstrækkelig. Barrierer for optimal psykiatrisk behandling. Hentet fra http://www.bedrepsykiatri.dk/media/11570/ti-barrierer2012-taenketanken.pdf Polit, D. F. & Beck, C. T. (2012). Qualitative Data Analysis. I: Nursing Research: Generating and Assessing Evidence for Nursing Practice (9. udgave). Philadelphia: Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins (s.556-582). Pertusinas (u.å.). Concept of business break through. Shutterstock. Hentet fra http://www.shutterstock.com/pic.mhtml?id=57851353&src=id Reed, F., & Fitzgerald, L. (2005). The mixed attitudes of nurses to caring for people with mental illness in a rural general hospital. International Journal of Mental Health Nursing, 14(4), 249–257. Ross, C. A., & Goldner, E. M. (2009). Stigma, negative attitudes and discrimination towards mental illness within the nursing profession: a review of the literature. Journal of Psychiatric & Mental Health Nursing, 16(6), 558–567. 44 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Rutledge, D. N., Wickman, M. E., Cacciata, M., Winokur, E. J., Loucks, J., & Drake, D. (2013). Hospital staff nurse perceptions of competency to care for patients with psychiatric or behavioral health concerns. Journal for Nurses in Professional Development, 29(5), 255–262. Scheel, M. E. (1995). Interaktionel sygeplejepraksis. Århus: Munksgaard (s.176183) Sekretariatet for Referenceprogrammer. (2004). SfR Checkliste 1 - Systematiske oversigtsartikler og metaanlalyser. Hentet fra https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=3&ved=0CC wQFjAC&url=http%3A%2F%2Ffysio.dk%2Fupload%2Fgraphics%2FPDFfiler%2FKliniske_retningslinjer%2Fmetode%2Fcheckliste_12004.doc&ei=nDuYVISrBo7vObvSgKgL&usg=AFQjCNGC-voCgnN4ik1SkBINAdnsXxq4A&sig2=96fDa5zbqu_BinReR6zyjA Sygeplejeetisk Råd. (2014). De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Hentet fra http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetningsl inier.aspx Thornquist, E. (2006). Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene. København: Gads Forlag (s.97-195). Travelbee, J. (2010). Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje. København: Gyldendal Akademisk (s.49-198). Vendsborg, P., Nordentoft, M., & Lindhardt, A. (2011). Stigmatisering af mennesker med psykisk lidelse. Ugeskrift for Læger, 173(16/17), 1194–1198. Videbech, P., Kjølbye, M., Sørensen, T. & Vestergaard, P. (2010). Psykiatri - En lærebog om voksnes psykiske sygdomme (4. udgave, 2. oplag). København: FADL’s Forlag (s.83-99). 45 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Baggrundslitteratur: Blinkenberg, S. & Vendsborg, P. (2011). Oplevelsen af fordomme og diskriminering. I: Dømt på forhånd - om stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom (Red. Nordentoft, M.). København NV: Psykiatrifondens Forlag (s.47-65). Etisk Råd. (2012). Samfundet og ”de gale” – magt og afmagt i psykiatrien. Etisk Råd. Hentet fra http://www.etiskraad.dk/en/Projekter/Psykiatri/~/media/bibliotek/misc/2012/Samf undet-og-de-gale.ashx Happell, B., Stanton, R., Hoey, W., & Scott, D. (2014). Knowing is not doing: The relationship between health behaviour knowledge and actual health behaviours in people with serious mental illness. Mental Health and Physical Activity, 7(3), 198– 204. Jørgensen, P. (2011). Psykiske sygdomme og kroppen. København: Munksgaard Danmark (s.15-69). Lawrence, D., & Kisely, S. (2010). Inequalities in healthcare provision for people with severe mental illness. Journal of Psychopharmacology, 24(4), 61–68. Martinsen, B. (2010). Fysisk afhængighed - når kroppen svigter. I Patientologi, (red. Graubæk AM. København: Gads Forlag (s.129-141). Møller, Dan Ersted. (2006). Fra internering til rehabilitering. I Edith Mandrup Rønn & Inger Hartby. (red.), Det forrykte menneske - den psykiske syge i historien. Randers: Skippershoved. Olsen, I. (2012). Psykofarmaka i Farmakologi (3. udgave). København: Munksgaard (s.241-245). Petersen, Egon. (2006). Sindssygehospitalet i Augustenborg – undersøgelser, erindringer og reflektioner. I Edith Mandrup Rønn & Inger Hartby. (red.), Det forrykte menneske - den psykiske syge i historien. Randers: Skippershoved. Petersen, Verner Beyer. (2006). Menneskets Menneskeliggørelse – betragtninger over det forrykte menneske. I Edith Mandrup Rønn & Inger Hartby (red.), Det forrykte menneske - den psykiske syge i historien. Randers: Skippershoved. 46 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Polit, D. F. & Beck, C. T. (2012). “Conceptualizing and Planning a Study to Generate Evidence for Nursing’’ in Nursing Research: Generating and Assessing Evidence for Nursing Practice (9. udgave). Philadelphia: Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins (s.72-199). Poulsen, H.D. (2010). Basisbog i psykiatri (Red.). København: Munksgaard Danmark (s.21-143). Psykiatrifonden. (2014). Psykisk sundhed i Danmark. Hentet fra http://www.psykiatrifonden.dk/temaer/fakta.aspx Rienecker, L., Jørgensen, P.S., Hedelund, L., Hegelund, S. & Kock, C. (2010). Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser (3. udgave). Frederiksberg C: Samfundslitteratur (s. 48-73, 75-92, 123-154). Rose, D., Willis, R., Brohan, E., Sartorius, N., Villares, C., Wahlbeck, K., & Thornicroft, G. (2011). Reported stigma and discrimination by people with a diagnosis of schizophrenia. Epidemiology and Psychiatric Sciences, 20(2), 193–204. Sekretatiatet for Referenceprogrammer. (2004). Noter til SfR checkliste 1 - Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser. Hentet fra http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/Noter-oversigt.doc Skovbo, P., & Johansen, K.S., (2013). Oplevet diskrimination og stigmatisering blandt mennesker med psykisk sygdom. KORA. Hentet fra http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i6819/Oplevet-diskrimination-ogstigmatisering-blandt-mennesker-med-psykisk-sygdom The AGREE Collaboration. (2001). Vurdering af kliniske retningslinjer - AGREE*- Instrumentet. Hentet fra http://www.kliniskeretningslinjer.dk/images/AGREEInstrumentet.pdf Vendsborg, P. (2011). Stigma – teorier og begreber. I: Dømt på forhånd - om stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom (Red. Nordentoft, M.). København NV: Psykiatrifondens Forlag (s.9-25). 47 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 9. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Dokumentation af søgeprocessen s. 49 Bilag 2: Vurdering af empirisk materiale s. 66 Bilag 3: Analyseredskab s. 88 48 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Bilag 1: Dokumentation af søgeprocessen Bloksøgning - CINAHL 49 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 50 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Bloksøgning - PsycINFO 51 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 52 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 53 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 54 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 55 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 56 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 57 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 58 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 59 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 60 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 61 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 62 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 63 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 64 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 65 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Bilag 2: Vurdering af empirisk materiale VAKS - Vurdering af kvalitative studier Titel på artiklen: A Risk to Himself: Attitudes Toward Psychiatric Patients and Choice of Psychosocial Strategies Among Nurses in Medical-Surgical Units. Forfattere: MacNeela et al. 2012. Vurderet af: Elisa, Carsten og Stephanie Formelle krav Vurdering fra 1-4 Kommentarer og begrundelse Helt uenig – helt enig - Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via eksisterende litteratur - Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant - Det er beskrevet hvordan informeret samtykke, frivillighed og anonymisering af data er overholdt (Helsinki 4 4 3 Baggrunden for denne kvalitative undersøgelse er beskrevet udførligt ud fra internationale artikler. Det er udførligt beskrevet, hvordan klassificering af stereotyper kan være en hindring for behandling og etablering af en relation på hospitalerne. Desuden formodes det, at hvis nogle skulle kunne forstå og handle i forhold til personer med psykisk lidelse, burde det være sundhedspersonalet på hospitalerne. Hospitalerne har fået meget kritik for, at behandlingen af personer med psykisk lidelse ikke er tilstrækkelig. For at kunne løse dette, mener MacNeela et al., at der bør forskes mere i sygeplejerskers holdninger og hverdagsinteraktioner med personer med psykisk lidelse. Universitetets- og hospitalets forskningsetiske komitéer gav tilladelse til den kvalitative forskningsundersøgelse. Deltagerne var indvilliget i at deltage baseret på et 66 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 deklarationen) oplysningsskema, de havde modtaget og gav informeret samtykke på dagen for interviewet. Desuden er deltageroplysningerne blevet fjernet fra interviewene, så informanterne er anonymiserede, men det beskrives ikke i tænke-højt-diskussionerne. - Det er beskrevet om der er relevante godkendelser Se ovenstående. 4 (fx. Datatilsyn, etisk komité) - Forskeren har beskrevet hvordan undersøgelsen kan påvirke informanterne. - Forskeren har beskrevet hvad man vil gøre, hvis undersøgelsen påvirker deltagerne uhensigtsmæssigt. 1 1 Dette fremgår ikke af undersøgelsens metodeafsnit. Dette fremgår ikke af undersøgelsens metodeafsnit. I alt point: 17 Troværdighed Vurdering fra 1-4 Kommentarer og begrundelse Helt uenig – helt enig - Formålet er klart beskrevet 4 Formålet med undersøgelsen er udførligt beskrevet; det var at vurdere om sygeplejersker, der arbejder på almene hospitaler har stereotype opfattelser af, eller mangler specialiseret viden og indsigt i patienter med psykisk lidelses behov. 67 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 - Metoden er beskrevet 4 - Metoden er begrundet 4 - Metoden er velvalgt i forhold til formålet - Er der brugt triangulering - Der er en beskrivelse af hvordan data blev registreret (digitalt, video, notater, feltnoter, osv). 2 4 4 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Forskerne valgte et multi-metode design, hvor de foretog en tænk-højtdiskussions øvelse med en opsat seance over video og derefter et interviewstudie af 13 sygeplejerskers oplevelser fra praksis. Informanternes erfaring strakte sig fra mindre end fem år, til over 10 års erfaring. Data blev analyseret ud fra NVivo7 og brugt tematisk analyse beskrevet af Braun og Clark. Eftersom det almene hospitals behandling af personer med psykisk lidelse har været meget kritiseret, mener MacNeela et al., at yderligere forskning omkring sygeplejerskers holdninger og interpersonelle reaktioner kræves. Det beskrives implicit, at forskerne ønsker at opnå indsigt i sygeplejerskers holdninger og oplevelser med hensyn til personer med psykisk lidelse, men metoden er ikke velbegrundet. Der er brugt triangulering i form af både tænke-højt-diskussioner og interviews, hvilket i artiklen beskrives som et multi-metode-design. Deltagerne startede med, at skulle se et scenarie på video eller en dokumentar; imens skulle deltagerne tænke højt og løse nogle opgaver relateret hertil. Derefter havde sygeplejerskerne i det efterfølgende interview nævnt en kritisk episode, af en oplevelse med en person med psykisk lidelse. Alle data blev forvaltet ved hjælp af NVivo7 og analyseret i fire 68 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 trin. 1. trin: Tematisk analyse for at opdele de subjektive opfattelser og evalueringer af Noel (videoen). 2. trin: Dataene blev kodet for at finde sygeplejerskernes anbefalinger til psykosociale omsorgsstrategier. Desuden blev der inddraget anden forskning, der beskrev dette område. 3. trin: Derefter blev tænke-højtdiskussionerne holdt op imod interviewene. 4. trin: Interviewene blev analyseret for at finde tekstuddrag, der matchede de kriterier for de tre psykosociale plejeinterventioner. - Forskningsprocessen er beskrevet 4 Forskningsprocessen er velbeskrevet; hvordan de har fundet frem til dataene, resultaterne og anvendt dem i undersøgelsen. I alt point: 25 Overførbarhed Vurdering fra 1-4 Kommentarer og begrundelse Helt uenig – helt enig Udvælgelse af informanter eller kilder er beskrevet 4 Denne undersøgelse var et separat forskningsmodul i et større kvalitativt forskningsprogram – The Irish Health Research Boards forskningsprogram i sygeplejerskers fordomme og beslutningstagning – i forhold til patientpleje i Irland. Uafhængige undersøgelser var udført på almindelige 69 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 sygehuse, onkologiske afdelinger, akutte psykiatriske hospitaler og i samfundet. Der blev brugt en målbevidst prøveudtagningsstrategi, der agtede at opnå variation i deltagernes erfaringsgrundlag samt praksissernes placering. Rekrutteringen blev foretaget af koordinatorer på hvert hospital, der kontaktede sygeplejerskerne på forskernes vegne. - Der er en beskrivelse af informanter - Det er begrundet hvorfor disse informanter skal deltage 4 2 Konteksten er beskrevet 3 Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold forskeren/forskerende har til konteksten samt til informanterne. Undersøgelsen bestod af 13 sygeplejersker, der arbejder i medicinsk-kirurgiske enheder i to irske akuthospitaler. Deltagerne autoriserede sygeplejersker. Somatisk sygepleje er den største disciplin i irsk sygepleje; da det omfatter forskellige roller på tværs af specialer og medicinsk-kirurgiske enheder på almindelige hospitaler. Syv deltagere arbejdede på et hospital i et stort byområde og seks på et hospital i en landsby. Tre sygeplejersker havde <5 år erfaring, fire havde 6-9 års erfaring, og seks havde 10 års erfaring. Det ligger implicit, at forskerne ønsker udtalelser fra sygeplejersker fra almene hospitaler, men dette beskrives ikke yderligere. Informanterne arbejder på medicinskkirurgiske enheder på to irske akut hospitaler. Hvor selve undersøgelsen er foretaget fremgår ikke. Dette fremgår ikke af artiklen. 1 70 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 I alt point: 14 Konsistens Vurdering fra 1-4 Kommentarer og begrundelse Helt uenig – helt enig - Der er beskrevet en logisk sammenhæng mellem data og de temaer, forskeren har udviklet - Der er beskrevet en analyseproces - Der er en klar fremstilling af fundende. 4 4 4 - Er fundende troværdige 4 - Eventuelle citater er ræsonnable/understøttende for tolkning - Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens fund og konklusioner. Det er beskrevet, hvordan de ved hjælp af tænke-højt-diskussionerne og interviewene fandt frem til de forskellige temaer ud fra en tematisk analyse (se under troværdighed spg. 6). Denne er velbeskrevet under overskriften analyse i artiklen (se under troværdighed spg. 6). Fundene er velbeskrevet i teksten under overskriften ”Findings”. Fundene har fået individuelle overskrifter, så disse er overskuelige og underbyggede med citater fra informanterne. Det vurderes, at disse er troværdige, da forskerne har fundet frem til disse fund ved hjælp af to forskellige velbeskrevne metoder. Desuden bruges der citater til at understøtte troværdigheden. Se ovenstående. 4 4 Konklusionen samler fint op på fundene. Der er ingen uoverensstemmelser. 71 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 I alt point: 24 Transparens Vurdering fra 1-4 Kommentarer og begrundelse Helt uenig – helt enig - Forskeren har beskrevet sin baggrund og sine antagelser eller forforståelse - Der er henvist til teori/teoretikere (man kan se hvem der har inspireret til analysen) - Der er en beskrivelse af, om temaer udsprang af data eller om de var formuleret på forhånd. - Det er beskrevet hvem der gennemførte undersøgelsen - Der er beskrevet hvordan forskeren deltog i forskningsprocessen. - Forskeren har beskrevet, om hans/hendes position har betydning for fundene. 2 Det er beskrevet, hvor alle forskerne kommer fra, men baggrundene for undersøgelsen og deres forforståelse fremgår ikke af artiklen. Dette fremgår ikke af artiklen. 1 4 1 1 Temaerne er udsprunget af den tematiske analyse, som der er lavet på baggrund af tænke-højt-diskussionerne og interviewene, og disse er derfor udsprunget af data. Det fremstår ikke tydeligt, hvem der stod for hvilke dele af undersøgelsen, eller om alle deltog i alle aspekter af denne. Det ligger implicit, at de deltog aktivt, men det er ikke beskrevet i artiklen. Dette fremgår ikke af artiklen. 1 I alt point: 10 72 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Kan du anbefale denne artikel. Resultatet af vores vurdering via VAKS er: 18 Dette resultat er udregnet ved at sammenlægge den totale sum, og derefter divideret denne med de fem kategorier, således at vi når frem til gennemsnittet. Anbefales (> 15) Anbefales med forbehold (> 10 < 15) Anbefales ikke (< 10) 73 Bachelorprojekt 2015 SfR Checkliste Modul 14 1: Systematiske Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Ross, C. A., Goldner, E. M. – Stigma, negative attitudes and discrimination towards mental illness, within the nursing profession: a review of the literature. Checkliste udfyldt af: Elisa, Carsten og Stephanie 1. Intern troværdighed Evalueringskriterier I hvor høj grad er kriteriet opfyldt? 1.1 Er der en velafgrænset og relevant klinisk problemstilling? Der er en klar og præcis problemstilling, hvor forskerne foretager en gennemgang af den eksisterende litteratur vedrørende stigmatisering, negative holdninger og diskrimination mod mennesker med psykisk sygdom, specielt indenfor sygeplejeprofessionen. 1.2 Er der en beskrivelse af den anvendte Denne er udførligt beskrevet, med metodologi? inddragelse af databaser og søgeord (som er opstillet i tabel 1). De har foretaget primære og sekundære søgninger. De har beskrevet, at de har fravalgt nogle artikler, da de ikke opfyldte kriterierne for metodisk/akademisk stringens eller ikke var relevante for deres fokusområde. 1.3 Var litteratursøgningen tilstrækkelig grundig til at identificere alle relevante undersøgelser? De opgivne databaser er: CINAHL with Full Text, Academic Search Premier, Alt Health Watch, Biomedical Reference Collection: Comprehensive, 74 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Child Development Adolescent Studies, EJS E-Journals, ERIC, Health Source: Nursing/Academic Edition, MAS Ultra – School Edition, MEDLINE, Primary Search, PsycARTICLES and SocINDEX. Søgninger i disse databaser blev udført ved hjælp af søgeord/emner, der er specificeret i tabel 1 i artiklen. Desuden er der lavet en primær søgning og en sekundær søgning, altså en kædesøgning. Derfor vurderes denne til at være velbegrundet. 1.4 Var undersøgelsernes kvalitet vurderet og taget i betragtning? De har vurderet artiklerne ud fra kriterier for metodisk/akademisk stringens, så derfor må det formodes, at undersøgelsernes kvalitet er vurderet og taget i betragtning i udvælgelsen af artikler. 1.5 Berører analysen alle potentielle positive og negative effekter af interventionen? I analysen belyses flere mulige interventioner. Det er ikke beskrevet, om der er positive eller negative effekter af disse, da de kun benævnes som forslag til mulige interventioner. Derfor må artiklen nedgradueres. 1.6 Var det rimeligt at kombinere undersøgelserne Der fremgår ingen inklusionskriterier, men undersøgelserne er tit sammenfattet ved, at det bliver nævnt, hvad litteraturgennemgangen viser. Det gør, at resultaterne ikke virker tilfældige og at resultaterne fra undersøgelserne er sammenlignelige med hinanden. 1.7 Kan analysens konklusion udledes fra Konklusionen samler fint op på den den præsenterede evidens? viden, forskerne har tilegnet sig gennem analysen/resultaterne. 75 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 2. Overordnet bedømmelse af ANALYSEN/ARTIKLEN 2.1 I hvor høj grad forsøgte undersøgelsen at minimere bias? Anfør ++, + eller . 2.2 Hvis bedømt som + eller , påvirker bias undersøgelsesresultatet? (pos. el. negativ retning) 2.3 Er analysens resultat direkte Der nævnes nogle interventioner, som anvendeligt på referenceprogrammets til dels allerede er igangsat, men om patientmålgruppe? interventionerne har positiv effekt, forlyder der ikke noget om i reviewet. Som forskerne selv skriver: ”Det er nu tid for sygeplejersker til, at tage udfordringen op om, at reducere stigmatisering og diskrimination i sygeplejen hos mennesker med psykisk lidelse. Undersøgelsesresultaterne er negativt ladede og forskerne kommer med nogle forslag til interventioner, som kunne igangsættes med henblik på afstigmatisering i sundhedsvæsnet. 3. Beskrivelse af STUDIET 3.1 Hvilke typer studier inkluderes i oversigtsartiklen? (randomiserede kontrollerede forsøg (RCT), kontrollerede kliniske forsøg (CCT), kohorte, Case-kontrol undersøgelser). 3.2 Hvilke behandlinger (interventioner) er taget i betragtning? De inkluderede typer studier er: Spørgeskemaundersøgelser, interviewundersøgelser og andre litteraturreviews, cross-sectional studier, blandt de i alt 56 undersøgelser der er inddraget i reviewet. 1. Mere viden og uddannelse hos sygeplejersker er nødvendigt. 2. Samarbejde med psykiatriske sygeplejersker på sygehusafdelingerne, så de somatiske sygeplejersker kan få erfaringer og 76 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 viden om psykiske lidelser. 3.3 Hvilke resultater (outcome) er anført? Det er uvist om der har været (fx gavnlige, skadelige). gavnlige eller skadelige resultater, da det kun fremgår, som oplagte og mulige interventioner 3.4 Er der anført statistiske mål for usikkerheden? (fx odds ratio?) 3.5 Er potentielle confoundre taget i betragtning? (Dette er specielt vigtigt, hvis andre end RCT- studier er inddraget i oversigtsartiklen). 3.6 Hvad karakteriserer undersøgelsespopulationen? (køn, alder, sygdomskarakteristika i populationen, sygdomsprævalens). 3.7 Hvorfra er forsøgspersonerne rekrutteret? Nej, der fremgår ingen statistiske fakta. Der er taget højde for confounders, da artiklen beskriver, at sygeplejerskerne har misforstået psykopatologien bag skizofreni; de opfattede patienterne som dovne, med svag moral og svag karakter, manglende disciplin eller selvkontrol. Desuden havde de manglende forståelse for patienter med selvskadende adfærd og mente, at de udviste denne adfærd, fordi deres eneste ønske var at dø. Derudover opfattede de ikke patienterne med psykisk lidelse som ligeværdige mennesker, da de følte de blot optog en sengeplads, fra andre syge patienter, og ikke mente de var værd at bruge tid på. Alle undersøgelsespersonerne har psykisk lidelse og en fysisk sygdom. Somatiske sygeplejersker (med psykisk lidelse) og psykiatriske sygeplejersker. Ellers fremgår der ingen karakteristika af undersøgelsespopulationen. Det almene hospital Psykiatrien (fx by, land, hospital, ambulatorier, almen praksis, amt). 77 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 4. GENERELLE KOMMENTARER Reviewet er udvalgt til at indgå i analyseafsnittet, da det fokuserer på den kontekst og det område, hvor vores problemformulering udspiller sig. Artiklen synes relevant, da den kan bruges til at belyse, hvordan sygeplejerskernes negative holdninger og manglende kompetencer kan medføre udbredte misforståelser af patienter med psykisk lidelse, herunder hvordan sygeplejerskernes opfattelser af patienter med psykisk lidelse kan påvirke relationen mellem sygeplejerske og patient. 28.01.2004 78 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 VAKS – Vurdering af kvalitative studier Titel på artiklen: Stigma toward the mentally ill in the general hospital: a qualitative study. Forfattere: Liggins & Hatcher (2005) Vurderet af: Elisa, Carsten og Stephanie Formelle krav Vurdering fra 1-4 Kommentarer og begrundelse Helt uenig – helt enig - Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via eksisterende litteratur - Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant 4 4 Baggrunden for denne kvalitative undersøgelse er beskrevet ud fra internationale artikler. Det er beskrevet, at der mangler undersøgelser omhandlende stigmatisering af patienter med psykisk lidelse i somatisk regi. Dette er vigtigt at undersøge af tre grunde: 1. Liaisons psykiatri har stået i spidsen for, at patienter med psykisk lidelses rettigheder kan imødekommes og de kan modtage passende behandling m.m. 2. Sammenhængen mellem den øgede morbiditet og mortalitet, samt komorbiditet af psykisk og fysisk sygdom, gør det yderst nødvendigt, at der ikke opstår barrierer for optimal pleje og behandling. 3. Da personer med psykisk lidelse modtager ikke optimal pleje og behandling af deres fysiske lidelse. Liggins og Hatcher mener, at der er behov for undersøgelser, der bruger 79 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 kvalitative metoder til at beskrive og undersøge patienter og personalets erfaringer og oplevelser med hinanden på et alment hospital, med særligt fokus på stigmatisering i forbindelse med psykiske sygdomme. - Det er beskrevet hvordan informeret samtykke, frivillighed og anonymisering af data er overholdt (Helsinki deklarationen) - Det er beskrevet om der er relevante godkendelser (fx. Datatilsyn, etisk komité) - Forskeren har beskrevet hvordan undersøgelsen kan påvirke informanterne. - Forskeren har beskrevet hvad man vil gøre, hvis undersøgelsen påvirker deltagerne uhensigtsmæssigt. 2 Der er kun beskrevet, at de gav samtykke til at blive interviewet og at patienterne skulle give samtykke til, at sygeplejerskerne der havde henvist dem måtte interviewes. Dette fremgår ikke af artiklen. 1 Dette fremgår ikke af artiklen. 1 Dette fremgår ikke af artiklen. 1 I alt point: 13 Troværdighed Vurdering fra 1-4 Kommentarer og begrundelse Helt uenig – helt enig - Formålet er klart beskrevet 4 Formålet med undersøgelsen er beskrevet klart – Liggins og Hatcher 80 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 mener, at der er brug for kvalitative undersøgelser med fokus på oplevelser og erfaringer mellem patienter og personale, på et alment hospital, i forbindelse med stigmatisering af psykiske lidelser. - Metoden er beskrevet 4 - Metoden er begrundet 3 - Metoden er velvalgt i forhold til formålet - Er der brugt 3 1 Grounded theory er en kvalitativ metodologi, der sigter mod at udvikle ny teori frem for at bekræfte hypoteser eller teorier. Semistrukturerede tidsubegrænsede interviews blev anvendt til denne kvalitative undersøgelse. Kvalitativ forskning egner sig til at undersøge grundlæggende forståelser af komplekse interaktioner og relationer. Det bruges til at beskrive og opnå indsigt i menneskers værdier og holdninger, sammen med de betydninger og fortolkninger, de tillægger dem på baggrund af deres livserfaringer. Det er hermed begrundet, hvorfor forskerne mener, at kvalitativ forskning egner sig, da det er den metode, de anvender. Hvorfor interviewstuedie er valgt, er dog ikke beskrevet. Det beskrives implicit, at forskerne ønsker at opnå en forståelse af sygeplejerskers holdninger til og oplevelser med patienter med psykisk lidelse - og patienternes oplevelser af at blive stigmatiseret. Her egner interviews sig særdeles godt, men det er ikke beskrevet hvorfor de har valgt interviews. Der er ikke brugt triangulering i 81 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 triangulering artiklen. - Der er en beskrivelse af hvordan data blev registreret (digitalt, video, notater, feltnoter, osv). JL udførte alle interviewene og gjorde kodning med tilsyn fra SH. Både J.L. og S.H. er konsulenter i Liaison Psykiatri. - Forskningsprocessen er beskrevet 4 Dataanalyse: kodning blev udført ved hjælp af MAX-DA kvalitative dataanalyse software. I overensstemmelse med grounded theory metode begyndte analysen af data allerede efter den første samtale. En tidlig beslutning var, at alle data blev analyseret sammen i stedet for som to separate grupper - patienter og sundhedsprofessionelle. Forskerne fandt, at alle deltagere er en del af stigmatiseringsprocessen, hvilket gav muligheder for at sammenligne ligheder og forskelle på perspektiverne - som er grundlæggende for grounded theory analyse. Da fundene blev identificeret og derefter tematiseret; denne proces skete halvvejs gennem interviews / dataindsamling og medvirkede til udarbejdelse af yderligere interviewspørgsmål, som søgte at uddybe disse temaer. Under hele kodningsprocessen så forskerne tilbage på tidligere transskriptioner. Forskerne fandt, at de omkodede data kunne høre under flere temaer og kategorier. Efter 10 interviews blev der ikke produceret nye temaer, da alle begreber var placeret under en kategori. 4 Forskningsprocessen er velbeskrevet; hvordan de har fundet frem til data, fund og anvendt dem i undersøgelsen. I alt point: 22 82 Bachelorprojekt 2015 Overførbarhed Modul 14 Vurdering fra 1-4 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Kommentarer og begrundelse Helt uenig – helt enig Udvælgelse af informanter eller kilder er beskrevet 4 Der var to grupper af deltagere i denne undersøgelse, patienter og sundhedsprofessionelle. Patienterne var alle indlagt på medicinsk-kirurgiske afdelinger på North Shore Hospital, Auckland, New Zealand. De blev berettiget til undersøgelsen efter henvisning til liaison psykiatri af hospitalet. Der blev målrettet identificeret to undergrupper af patienter - dem der ikke tidligere havde fået konstateret en psykiatrisk lidelse og dem, der havde en fortid med psykiatrisk behandling. Forskerne valgte, at inkludere patienter mellem 18 og 65 år i studiet og indsamle informeret samtykke fra deltagerne. Fravalg af patienter over 65 år på grund af risiko for at fundene kunne påvirkes af stigmatisering af ældre, hvilket ville reducere validiteten. Eksklusionskriterier var: - Hvis deltageren havde begrænsninger i deres kendskab til engelsk, som vil kræve brug af en tolk. Denne undersøgelse var baseret på åbenhed, hvilket kunne hæmmes af en tolk. - Hvis deltageren var forskerens (JLs) personlige patienter, fordi hendes umiddelbare engagement i deres pleje og behandling kunne påvirke interviewene. - Hvis patienterne grundet deres fysiske eller psykiske tilstand, ikke var i stand 83 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 til at give samtykke. Sundhedsprofessionelle indgik i undersøgelsen grundet deres henvisning af patienten. Patienterne skulle give samtykke til, at deres henvisende sundhedsprofessio-nelle måtte medvirke i studiet. Benægtelse af dette, førte til at den sundhedsprofessionelle ikke måtte deltage. - Der er en beskrivelse af informanter - Det er begrundet hvorfor disse informanter skal deltage 4 2 Konteksten er beskrevet 3 Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold forskeren/forskerende har til konteksten samt til informanterne. 4 Se ovenstående. Det ligger implicit, at forskerne ønsker indblik i sygeplejersker fra almene hospitalers holdninger og patienter med psykisk lidelses oplevelser af stigma, men dette beskrives ikke yderligere. Hvor selve undersøgelsen foregik fremgår ikke, men patienterne var alle indlagte på medicinsk-kirurgiske afdelinger på North Shore Hospital, Auckland, New Zealand og blev berettigede til undersøgelsen, da de blev henvist til liaison psykiatri af hospitalet. De sundhedsprofessionelle der henviste dem, stammer fra de samme afdelinger. De har ekskluderet deltagere, der var JLs (forskerens) personlige patienter grundet mulig påvirkning af interviewene. J.L. og S.H. er begge konsulenter i liaisons psykiatri. I alt point: 17 84 Bachelorprojekt 2015 Konsistens Modul 14 Vurdering fra 1-4 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Kommentarer og begrundelse Helt uenig – helt enig - Der er beskrevet en logisk sammenhæng mellem data og de temaer, forskeren har udviklet - Der er beskrevet en analyseproces - Der er en klar fremstilling af fundende. 4 4 4 - Er fundende troværdige 4 - Eventuelle citater er resonable/understøttende for tolkning - Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens fund og konklusioner. Det er beskrevet, hvordan de ved hjælp af interviewene fandt frem til de forskellige temaer. Det er beskrevet, hvordan de har gennemgået temaerne flere gange, fundet nye temaer, slået temaer sammen, for til sidst at nå til en vis mætning i udvikling af temaer (se under troværdighed spg. 6). Denne er velbeskrevet under metodeafsnittet (se under troværdighed spg. 6). Fundene er velbeskrevet i teksten under overskriften ”Results”. Fundene har fået individuelle overskrifter, baseret på de temaer forskerne har udviklet for at skabe overskuelighed. Disse er underbyggede med citater af informanterne. Det vurderes, at disse er troværdige, da de understøttes med citater af sundhedsprofessionelle og patienter, som øger troværdigheden. Disse bliver ikke omformuleret og forbliver dermed tro mod informanternes udsagn. Ja, se ovenstående. 4 4 Konklusionen samler fint op på beskrivelsen af fundene. Der er altså ingen uoverensstemmelser. 85 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 I alt point: 24 Transparens Vurdering fra 1-4 Kommentarer og begrundelse Helt uenig – helt enig - Forskeren har beskrevet sin baggrund og sine antagelser eller forforståelse - Der er henvist til teori/teoretikere (man kan se hvem der har inspireret til analysen) - Der er en beskrivelse af, om temaer udsprang af data eller om de var formuleret på forhånd. - Det er beskrevet hvem der gennemførte undersøgelsen - Der er beskrevet hvordan forskeren deltog i forskningsprocessen. - Forskeren har beskrevet, om hans/hendes position har betydning for fundende. 2 Der står, hvor forskerne kommer fra, både J.L. og S.H. er konsulenter i Liaison Psykiatri, men deres forforståelse fremgår ikke direkte i artiklen. Dette fremgår ikke af artiklen. 1 4 4 Temaerne udsprang af data fra interviews, blev redigeret og evalueret op til flere gange (se spg. 6 under troværdighed, for mere uddybning). JL udførte alle interviewene og udførte kodningen under tilsyn af SH. Se ovenstående. 4 2 Det er beskrevet, hvordan JLs tilhørsforhold til egne patienter kunne påvirke interviewene og dermed også fundene, hvorfor disse deltagere blev ekskluderede. I alt point: 17 86 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Kan du anbefale denne artikel. Resultatet af vores vurdering via VAKS er: 18,6 Dette resultat er udregnet ved at sammenlægge den totale sum, og derefter divideret denne med de fem kategorier, således at vi når frem til gennemsnittet. Anbefales (> 15) Anbefales med forbehold (> 10 < 15) Anbefales ikke (< 10) 87 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 Bilag 3: Analyseredskab Delkonklusi- Fund oner Data Tema 1 – Stigmatisering og reaktioner herpå “Referrer: “People are frightened of that sort of thing, you know, also people are frightened of offending people. You know there’s a lot of stigma attached to mental health, so sometimes you just ignore it”” (Liggins & Hatcher, 2005). “Patient: “It gets that way, it does when you are coming in to hospital you think what am I going to get this time. Am I going to get co-operation or am I going to get this obstinance… I don’t like coming in to hospital, I don’t like it at all, I’m not comfortable, I never feel comfortable”” (Liggins & Hatcher 2005). Frygten for at blive stemplet Tværgående analyse “This category describes the individual’s experience offear, anxiety and uncertainty in relation to mental illness, and this being perceived as a negative experience. Each of the participants talked about, in some way, mental illness and its consequences being ‘scary’” (Liggins & Hatcher, 2005). Forventninger om at opleve diskrimination Patientens negative erfaringer kan medføre forventninger om at opleve diskrimination i somatisk regi. Stigma er en barriere for at opsøge hjælp “Patient: “It’s sort of once you’ve been labelled with a mental illness then it, I don’t know what it is, but suddenly your pain that you are feeling, if you do like if you cut your leg off or cut a toe off or something, the pain that you feel as a person with a mental illness is isn’t as real as a person who is feeling the exact same thing without a mental illness”” (Liggins & Hatcher, 2005). “Patient: “At first, when I was waiting to hear whether my cancer was in remission, doctors and nurses in A&E were highly supportive. Later, as soon as they knew that I was known to the mental health services, their attitude changed. It was as if they could relate to someone who had cancer, but not to someone with mental health problems”” (Ross & Goldner, 2009). “Despite the prevalence and serious consequences of 88 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 mental illnesses, low levels of treatment-seeking and follow-through often complicate and sabotage mental health/psychiatry (MH/P) care providers’ efforts to remedy the problem” (Ross & Goldner, 2009). “One chief reason identified by consumers of MH/P care for not seeking or continuing with treatment is the [...] stigma that they encounter. Healthcare personnel, including nurses, are considered by consumers to be primary contributors to stigma and discrimination against those with mental illness” (Ross & Goldner, 2009). “Patient: “Whereas other people who are genuinely sick...but then when it comes to the ones that have got a psychiatric problem…” Referrer: “You know if they’ve actually come in with a genuine problem…”” (Liggins & Hatcher 2005). Hatcher 2005). “Referrer: “I can think of a couple of other nurses and some of the, some of the behaviours that I see with them... one nurse in particular who would make what I would call derogatory comments. What drives people to do that I don’t know. Cause I find it quite rude and for me inappropriate... I feel quite strongly about this, this is our work environment and about being professional here… I come here to work and this is not about me it’s about caring for this person”” Tværgående analyse “...the expectations that participants have of health professionals and of patients, and how these expectations may or may not get met in the presence of mental illness or psychiatric labeling” (Liggins & (Liggins & Hatcher 2005). “Stigma also seems to be a barrier to obtaining caring treatment even when the clients’ primary reasons for admission are not related to their preexisting psychiatric disorders. Those with a major mental illness have significantly higher rates of mortality and morbidity from concurrent medical illnesses than the general population” (Ross & Goldner, 2009). “...their legitimate health complaints are often assigned little credibility, with assumptions frequently made by healthcare staff that ‘any complaint of distress from this group must be a symptom of his or her mental condition’. Despite nurses espousing beliefs that MH/P care was an integral component of 89 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 holistic patient care, negative attitudes were nevertheless found to exist towards these clients and to psychiatry in general. In particular, the primary negative attitudes identified were fear and blame/hostility” (Ross & Goldner, 2009). “Nurses in the studies were often found to endorse beliefs that one might inadvertently say or do ‘the wrong thing’ and ‘set them off’ into some explosion of uncontrollable behaviour” (Ross & Goldner, 2009). (Liggins & Hatcher 2005). “Patient: “They don’t realise that they have power over you in the words that they speak, and if they don’t understand then they are better off just to keep see no management at all. In fact the medical staff didn’t see her and write anything in the notes for four days I think, if I remember rightly, because they were just waiting for her to be sick of being here and discharge herself”” (Liggins & Hatcher 2005). Tværgående analyse “It covers aspects of verbal and nonverbal communication. The ‘Expressions of Relatedness’ emphasizes that stigma does not occur in isolation, that it requires a relationship, be it real or anticipated. Subcategories include ‘conspiracy of silence’ and ‘if I ignore you will you go away’” “The negative aspects were generally described by the patients but were reinforced by observations of the referrers. Subcategories include the power of the label and being treated differently” (Liggins & Hatcher 2005). “Patient: “Yeah I felt like I was, the last thing I wanted to do was to look at myself as that I’m loosing my sanity”” (Liggins & Hatcher 2005). Tema 2 - Menneskereduktionsprocessen “These comments seemed to occur in unguarded moments and attempts to expand on the theme of genuineness proved difficult. This category contained several subcategories including ‘I don’t believe you’, ‘the mind–body split’, ‘I (you) don’t belong here’ and ‘psychological is less but also more’” (Liggins & Stereotype opfattelser af patienten med skizofreni. Hatcher 2005). Afhumanisering af Stereotypisering og afhumanisering af patienten kan krænke hans menneske- 90 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 patienten. “Thus, professional attitudes are an important influence on the health care received by stereotyped patient groups” (MacNeela et al., 2012, s.201). Patientens oplevelse af at blive kategoriseret. “Taken together as cognitive and affective prompts to action, stereotyping and prejudice trigger the behavioral component of an attitude in the form of discriminatory responses” (MacNeela et al., 2012, Somatisk sygepleje meget opgaveorientet. s.201). “From this perspective, an attitudinal orientation provides the basis for choosing actions and responses” (MacNeela et al., 2012, s.201). “Thus, the findings support a view of nursing knowledge about psychiatric patients as more stereotyped than specialized. Descriptions of psychosocial work reflected prioritization of functional nursing goals to achieve stability in patient behavior and the ward environment” (MacNeela et al., 2012, s.209). “By comparison, the general hospital setting is more taskoriented” (MacNeela et al., 2012, s.210). “Patient: I feel like it’s just a routine thing. You know, it’s like people are bored with you and they lose interest and it’s like you are categorised, you’re in that box now even if things could be changed for you” (Liggins & Hatcher, 2005). “Patient: when you are in hospital, like I’ve been in enough in the last couple of or three or four months to know that they have a certain way of caring for their individual patients. Like you know some need more care that others etc, but it just completely stopped there was just nothing.. .like the nurse would come in to the room and there were another two people in there and she’d ask them how they were doing how their pain was and then just walk out of the room” (Liggins & Hatcher 2005). Tværgående analyse “For them, the nurse in the video was part of an unsupportive environment, a negative influence displaying insensitivity and ‘‘telling him off’’, ‘‘quite condescending and treating him really as a child rather than an adult’’ (MacNeela et al., 2012, s.205). værdighed Behov opdeles i psykisk og fysisk, devaluering af psykiske behov. Sygeplejerskernes misforståelser ang. Psykopatologi bag den psykiske lidelse og adfærdssymtomer. Sygeplejersker har stereotype opfattelser af patienten med skizofreni. Stereotype opfattelser fremmer ikke det psykosociale engement. Stereotype opfattelser giver sig udslag i fordømmende evalueringer og diskriminerende handlinger. 91 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 “If the MH/P conditions are presumed to be due to Stereotype opfattelser indlæres tidligt i livet og ændres ikke nødvendigvis pga. erfaringer; positive, som negative. experiences or factors beyond one’s control, such as heredity or biology, then more compassion tends to be extended to the sufferer, as this is considered to be ‘not their fault’, thereby meriting more understanding. Conversely, negative attitudes and stigma resulted from beliefs that mental illness is caused by character weakness or behavioural choices believed to be under the person’s volition” (Ross & Goldner, 2009). “...negative attribution appears to be particularly evident in nurses’ in general medical settings attitudes towards patients who engage in acts of selfharm. Several studies showed that general nurses feel hostility arising from the perception that precious healthcare resources intended to preserve life were being ‘squandered’ on those who ‘wish to die’” (Ross & Goldner, 2009). Sygepleje baseres på stereotyp viden. Tværgående analyse “Surveys consistently found that patients presenting with mental illnesses and their families felt they had been treated with a lack of dignity and caring, if not outright contempt by staff in general medical settings” (Ross & Goldner, 2009). Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 “An implicit assumption is often made that the person who has enacted self-harming behaviours did so from a specific volition to die. There seems to be little appreciation for the level of pain a person might be under to take such desperate action, the meaning of self-harm symptoms, the stigma towards mental illness within the nursing profession absence of control a seriously psychiatrically ill person might have over such impulses, and the context of these actions as symptoms within an illness” (Ross & Goldner 2009). “...attribution of control of the symptoms/illness directly to the clients’ will and/or character was predominantly supported in the literature as a chief contributor to stigma and negative attitudes” (Ross & Goldner 2009). “Some sources took the position that attributing mental illness solely to biological or inherited determinants ‘appears to increase stigma and social distance, perhaps because the illness is perceived as fixed and chronic’” (Ross & Goldner, 2009). 92 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 “Recurrent themes were noted in the literature which demonstrated that general medical nurses’ attitudes reflected a conceptual fragmentation of clients and their care into ‘physical’ and ‘psychiatric’, with a clear devaluing of the MH/P component, and a belief that this aspect of care was ‘not their job’” (Ross & Goldner 2009). “Established ward policies, routine tasks and hygiene schedules are seen to take much higher precedence than attending to clients’ mental health needs” (Ross & Goldner, 2009). Tværgående analyse “...nurses and clients in several studies, revealing that general medical nurses did not treat MH/P client needs as a priority, giving clear messages that they had ‘better’ or ‘more constructive’ things to do with the scarce healthcare resources of time and money, such as looking after someone who is ‘really sick’, ‘more deserving’, who has not ‘brought it on themselves’, and that the MH/P client is merely ‘blocking a bed’” (Ross & Goldner, 2009). “Today’s nursing profession champions caring values, holistic care, health promotion and advocacy, while decrying task-orientation and overemphasis on the medical model. However, the evident prizing of technologically complex task-focused care situations as more ‘interesting’, ‘challenging’ or ‘worthy’, while assigning a lesser value to the caring relationship, could be seen as ‘a violation of the heart and spirit of nursing practice’” (Ross & Goldner 2009). “Stereotype-based negative attitudes and prejudices towards mental illness develop early in life, originating from cultural, historical and media depictions. But, it is believed that ‘greater familiarity with people who have been or are mentally ill leads to more positive attitudes towards them. If this were so, it would follow that groups such as nurses would likely to develop beyond these early stereotypical attitudes, given their extensive working contact with people with mental illness. Yet, it appears that the relationship between early socially learned stereotypes and practicing nurses’ subsequent beliefs about mental illness is far more complex than Allport’s theory describes” (Ross & Goldner, 2009). “Certain groups of patients are subject to negative attitudes and consequent stereotyping by healthcare providers. Patients with a preexisting mental health condition are one such example and are liable negative evaluations when cared for non-psychiatric 93 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 healthcare settings. Many psychiatric patients experience distinctive needs, but a response of stereotyping is unlikely to promote psychosocial engagement or relationship building” (MacNeela et al., 2012, s.200). (MacNeela et al., 2012, s.201). “Stereotyped knowledge is easily accessible to healthcare practitioners and commonly used in uncertain situations associated with risk [...]. Although a stereotype can include beliefs with positive implications, stereotypical expectations normally entail undesirable traits and behaviors. Such expectations are functional in the sense of enabling swift reactions, but predispose toward prejudicial evaluations” (MacNeela et al. 2012). Tværgående analyse “Stereotyping and prejudice toward people with mental health problems occurs among health professionals. Relatively low levels of empathy have been reported across qualitative, survey, and intervention studies in nursing. Expectations for behaviors such as aggression threaten satisfactory development of the therapeutic relationship” “Stereotyping has functional purposes, offering the utility of classifying those psychiatric patients who might lack personal responsibility and complicate nursing care through non-compliant or deviant behavior. Yet stereotyping is inevitably associated with prejudicial evaluations and discriminatory responses, thereby impeding patient care. Prejudicial evaluations of psychiatric patients as risky and dangerous are consistent with the marginalizing of ‘‘difficult patients’’ in previous research” (MacNeela et al., 2012, s.209). “Risk-oriented preconceptions positioned psychiatric patients as unpredictable or even hostile, thereby triggering safety concerns” (MacNeela et al., 2012, s.209). “Stereotypical expectations are resistant to disconfirmation. Unchecked, stereotyping risks a blinkered confirmation bias that can result in the overshadowing or misinterpretation of physical health needs” (MacNeela et al., 2012). “Nursing staff in emergency departments (when patients were suicidal or in psychiatric crises), and intensive care units (for care post-suicide attempt) in 94 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 particular, were found to hold blaming/hostile attitudes, and were often reported to have treated this client population in a demeaning manner for these reasons” (Ross & Goldner, 2009). “...general nurses’ attitudinal posture towards selfharming clients as ‘sitting in judgement, probing motives, assessing worthiness, and allocating sympathy from an “Olympian” seat of judgement’. It seems self-evident that holding such attitudes would preclude nurses from establishing any type of therapeutic relationships with these clients” (Ross & Goldner, 2009). Tema 3 – Manglende empati og sympati Sygeplejerskerne mangler praksisnær viden og indsigt. “Nurses working in general hospital settings are Mangler ekstra uddannelse om psykiatrisk sygepleje og lidelse. expected to understand and respond to psychiatric patients despite inadequate training and education” (MacNeela et al., 2012, s.201). “In all nurse–client situations, the therapeutic relationship is paramount. This is especially so in psychiatric care, where the therapeutic relationship is considered to be the founda- tion of client care and healing. Although it would not be reasonable to expect general medical nurses to have the preparation to undertake advanced psychiatric interventions, all nurses are nevertheless expected to engage in compassionate, supportive relationships with their patients” (Ross & Goldner, 2009). “These negative attitudes were found to stem from general nurses’ misunderstanding of the psychopathology of psychiatric symptoms that result in self-harm, and their subsequent attribution of negative character traits or motives to them” (Ross & Tværgående analyse “In many of the reviewed studies, nurses selfidentified that they lacked the skills to confidently and competently manage MH/P clients’ behavioural symptoms, and they linked this knowledge gap to their fear of the patients” (Ross & Goldner, 2009). Sygeplejerskens manglende empati og sympati kan medføre at sygeplejen ikke bliver patientcentreret. Sygeplejerskerne som var positivt indstillet overfor patienterne tvivlede på deres færdigheder. Frygt og usikkerhed på arbejdespladsen kan hæmme empati. Goldner 2009). “The health care received by psychiatric patients in general hospitals has been extensively critiqued. Inadequate staff education, training, and uptake of treatment guidelines have been highlighted as problems. Such findings raise questions about Manglende empati kan føre til at sygeplejen ikke bliver personcentreret. 95 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 nursing care for psychiatric patients treated in general hospitals” (MacNeela et al., 2012, s.201). “In many of the reviewed studies, nurses selfidentified that they lacked the skills to confidently and competently manage MH/P clients’ behavioural symptoms, and they linked this knowledge gap to their fear of the patients” (Ross & Goldner, 2009). illness and mental health care was required both for entry-level nurses and for practicing nurses to upgrade their MH/P knowledge bases” (Ross & Goldner, 2009). “The review of the literature overwhelmingly asserted that even those general medical nurses who did not hold negative attitudes, and who were sensitive to the needs of this patient population had strong reservations about their abilities to effectively provide them with appropriate care, because of insufficient basic education and/or current clinical support. There were unanimous findings that general medical nurses lacked MH/P competencies” (Ross & Goldner, 2009). Tværgående analyse “…considerable additional education regarding mental “Another theme noted in the literature was an attitude of fear, not based on stereotypes, but upon what could be considered realistic apprehensions because of the lack of appropriate resources and infrastructure to provide for workplace safety. Institutional-based resources and supports, such as trained security (‘Code White’) teams who assist with management of aggressive behaviour, are not consistently available (or available at all) in many care settings. Nurses often felt ‘on their own’ when presented with a client whose condition posed a safety threat to themselves, other patients, or the staff” (Ross & Goldner, 2009). “The forms of relationship nurses envisaged recalled a ‘‘benevolent’’ nursing role, to act in the patient’s best interests based on pre-determined expectations. Empathic warmth and perspective-taking were evident in the vulnerability attitude, but this attitude was aligned with a more functional response set than one that was fully authentic and person-centered” (MacNeela et al., 2012, s.210). “Improved practitioner knowledge of psychiatric conditions and psychological responses to hospitalization are keys to addressing a knowledge 96 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 base currently informed by personal experience. Development of therapeutic communication skills can draw on innovative pedagogical methods, such as high-fidelity case simulation” (MacNeela et al., 2012, s.210). “Day-to-day forms of psychosocial engagement have been best articulated in specialist practice domains. For example, in cardiology settings the concern is with reducing psychological distress, restoring confidence, and eliciting behavior change. [...] description of psychosocial work in oncology offers a similar description using relatively formalized concepts including reassurance, education, and encouragement. [...] also studied therapeutic engagement in oncology nursing but characterized the psychosocial skill set using the informal, everyday concept of ‘‘niceness.’’ This comprised friendliness, understanding, and concern for personal welfare, which [...] proposed as evidence of skilful psychosocial engagement in oncology care” Tværgående analyse “Risk-oriented pre conceptions positioned psychiatric patients as unpredictable or even hostile, thereby triggering safety concerns. A vulnerability orientation steered attention to the role social and environmental factors play in generating patient distress, thereby demonstrating greater cognizance of subjective patient experience. Compared with risk-oriented perceptions, the vulnerability orientation better approximated the experience of distress among patients feeling overwhelmed in healthcare environments” (MacNeela et al. 2012). (MacNeela et al., 2012). “Formal interpersonal strategies such as active listening are familiar from nursing education. Nevertheless, much routine psychosocial work remains embedded in informal interpersonal interactions. That may reflect skilful responding, as Li’s study of oncology nursing suggests. Critical questions arise about the implications of using strategies that are non-transparent and unrecorded” (MacNeela et al., 2012). “Further research on attitudes and associated everyday interpersonal responses is therefore required, to explore how nurses without specialized training make sense of and respond to psychiatric patients” (MacNeela et al., 2012). “One category—dialog—did not feature in the responses given by nurses in the current study; it is 97 Bachelorprojekt 2015 Modul 14 Ekstern teoretisk prøve 5.1.2015 characterized by perspective taking and collaborative decision making arising from the patient’s expressed needs” (MacNeela et al. 2012). al., 2012). “Reassurance was the most common recommendation for psychosocial care, based on talking and listening, with pragmatic purposes, such as tension reduction and surveillance. This reflects the habitualized nature of much empathic responding, reliant on learned, rehearsed routines. Like reassurance, encouragement involved talking and interpersonal skills, but in support of selfregulation rather than emotional equilibrium. The encouragement intervention was consistent with strategies for promoting personal responsibility that professionals have described in the rehabilitation literature. In the context of this study, encouragement was distinguished by nursedetermined goals for compliant patient behavior” Tværgående analyse “Like reassurance, encouragement was recommended by nurses regardless of risk or vulnerability orientation. Recommendations to use the ‘‘encouragement’’ intervention were focused on shaping the patient’s attitude in order to elicit behavior congruent with newly accepted goals for personal responsibility. This is different from the anxiety reduction focus of reassurance” (MacNeela et (MacNeela et al. 2012, s.210). 98
© Copyright 2024