Klinisk ræsonnering og - beslutningstagning

Modul 9
Klinisk ræsonnering og - beslutningstagen
Februar 2015
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole
VIA University College
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
Februar 2015
Side 1 af 12
Modulets tema
Modulet retter sig primært mod kliniske patientsituationer og -forløb i relation til udvalgte
sygdomme og lidelser af både akut og kronisk art som ortopædiske - og reumatologiske lidelser
samt lidelser knyttet til den geriatriske patient. Modulet retter sig mod tilrettelæggelse og
styring af rehabiliteringsforløb med anvendelse af fysioterapeutiske interventionsmetoder.
Modulet har desuden fokus på klinisk beslutningstagning.
Modulets kliniske del kan tilrettelægges i såvel primær som sekundær sundhedssektor.
Fokus er på rollen som diagnostiker og behandler.
Modulets overordnede indhold, formål
Formål:
Modulets formål er at den studerende får erfaring med kliniske praksissituationer, hvor fokus er
at kunne udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld
fysioterapeutisk intervention i samarbejde med den enkelte patient/borger. Grundlaget for den
fysioterapeutiske intervention er målsætningssamtale med den enkelte patient/borger.
Den studerende skal som baggrund for den fysioterapeutiske behandling og intervention arbejde
med fysioterapeutisk undersøgelse, herunder klinisk ræsonnering og beslutningstagen. På
baggrund af den generelle fysioterapeutiske undersøgelse skal den studerende udvælge og
foretage relevante del-undersøgelser, samt opgøre resultater og udarbejde en fysioterapeutisk
diagnose.
Det er også modulets formål, at den studerende får erfaring med tværfagligt samarbejde.
Indhold:





Klinisk undervisning og kliniske patientsituationer
Introduktion til socialret og den fysioterapeutiske rolle knyttet hertil
Neurologisk fysioterapi til børn
Rehabilitering, ressourcer og handlekompetence
Introduktion til palliativ fysioterapi.
Modulets læringsudbytte
Efter modulet kan den studerende:
1. Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld
fysioterapeutisk intervention.
2. Identificere vedligeholdende eller forværrende faktorer for livsstils/civilisationssygdomme i patientens/borgerens arbejds- og familieliv.
3. Vejlede og rådgive patienten i forhold til rehabilitering, forebyggelse og paliation.
4. Understøtte patientens/borgerens handlekompetence i forhold til egen livssituation
og helbred med respekt for og overvejelse om alder, køn, kulturel, etnisk, religiøs
baggrund og forskellighed.
5. Evaluere effekt af den fysioterapeutiske intervention bl.a. gennem anvendelse af
anerkendte måleredskaber.
6. Redegøre for validitet/reliabilitet af udvalgte målemetoder.
7. Identificere og formulere faglige problemstillinger og opsøge relevant viden.
8. Vejlede andre grupper i teknikker til personforflytning.
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
Februar 2015
Side 2 af 12
9. Inddrage mono og tværfaglige samarbejdsparter i forbindelse med en sundhedsfaglig
intervention.
10. Overholde gældende etiske og institutionelle retningslinier.
ECTS for fagområder og fag
Fysioterapiteori og
metode
1
Klinisk undervisning
I alt 15 ECTS-point
14
Modulets faglige indhold
Fysioterapiteori og metode: 1 ECTS
 Fysioterapiteori og metode
 Neurologisk fysioterapi til børn
 Rehabilitering, ressourcer og handlekompetencer
 Fysioterapeutisk intervention i forhold til paliation
 Socialret
 Opsamling og forberedelse til klinisk undervisning.
Klinisk undervisning: 14 ECTS - se bilag 1
 Introduktion til klinisk undervisning på praktikstedet
 Fokus er på rollen som diagnostiker og behandler og den fysioterapeutiske
intervention i relation til et rehabiliteringsforløb
 Den generelle fysioterapeutiske undersøgelse af en patient/borger, herunder
anamnese, handling- og bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk
 Uddybende delundersøgelser: palpation, bevægelighed, udholdenhed,
muskelfunktion, balance, tonus, kognition, sensibilitet
 Målsætning og behandlingsoplæg
 Behandlingsmæssig intervention rettet mod individuelle forløb og /eller holdforløb
 Effekt-evaluering af den fysioterapeutiske intervention
 Introduktion til praktikstedets anvendte test- og målemetoder og den praktiske
udførelse af disse
 Vurdering af anvendte målemetoders validitet og reliabilitet
 Dokumentation og skriftligt arbejde vedr. fysioterapeutisk undersøgelse og
behandling (Den fysioterapeutiske arbejdsjournal + portfolie)
 Mono- og tværfagligt samarbejde
 Vejledning af andre faggrupper i personforflytning
 Vejledning og rådgivning af patienter i forhold til rehabilitering, forebyggelse og
paliation
 Etiske og institutionelle retningslinjer.
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
Februar 2015
Side 3 af 12
Læringsmål og fag
 Fysioterapiteori og metode
Læringsmål: 1,2,3,4
 Klinisk undervisning
Læringsmål: 1-10
Studieaktivitetsmodel for modul 9
Studieaktivitetsmodellen giver et samlet overblik over modulets studieaktiviteter, og hvor
mange forskellige læringsaktiviteter modulet indeholder. Udgangspunktet er, at en studieuge
udgør et arbejde for den studerende på 40 timer eller derover og det svarer til 1½ ECTS point.
•Aktivitetstype: Skemalagt
undervisning eller
vejledning. Normalt
rammesat af
underviseren/vejlederen.
Teoretisk og klinisk
undervisning:
Arbejde med
studieopgaver:
289 timer
6 timer
72 %
1%
Fremlæggelse af
studieopgave:
3 timer
1%
•Aktivitetstype: de
studerende har initiativet til
undervisningen. Skemalagt
undervisning.
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
•Aktvitetstype: Kan både
være skemalagt og ikke
skemalagt. Er typisk
planlagt af underviseren.
De studerende arbejder
med en opgave - typisk i
grupper - og uden
vejledning af underviser.
Aktivitetstypen kan også
være klinisk undervisning.
Selvstændige studier
og forberedelse:
105 timer
26 %
•Aktivitetstype: Ikke
nødvendigvis skemalagt.
Det er den tid de
studerende forventes at
bruge til forberedelse eller
efterbearbejdning ift.
undervisningen, eksamen
eller studieopgaver.
Februar 2015
Side 4 af 12
Læringsaktiviteter
Undervisningen i modul 9 er grundlæggende organiseret som klinisk undervisning, hvor de
studerende primært arbejder med patientsituationer og de relevante problemstillinger der
knytter sig hertil.
Forud for den kliniske undervisning er der en uges teoretisk undervisning, som er organiseret
som teoretiske oplæg fra undervisere, gruppearbejde og formidling af gruppearbejde.
Bedømmelse
Forudsætninger for deltagelse i prøven:
Den studerende skal aflevere skriftlig besvarelse af opgave i FT og deltage i formidlingen af
opgaven sammen med klassen. Formidlingen er 3 timer og der er mødepligt i alle 3 timer.
Den studerendes skal have deltaget i modulets kliniske undervisning, jfr. ”Rammer og regler for
klinisk undervisning”.
Den studerende skal dagen før den interne prøve aflevere en skriftlig status til den kliniske
underviser. Denne status skal afleveres kl. 9.00 og det skal være elektronisk.
Konsekvenser for ikke at opfylde forudsætningerne:
Såfremt den studerende ikke deltager i formidlingen på modul 9, skal den studerende aflevere
en afløsningsopgave, som skal godkendes af en fysioterapiunderviser inden den studerende kan
indstilles til modulprøven.
Når en studerende overskrider antallet af fraværsdage i den kliniske undervisning forelægges
sagen for uddannelseschefen. På baggrund af den studerendes ansøgning og evt. indstilling fra
den kliniske underviser, beslutter uddannelseschefen hvilke konsekvenser fraværet skal have for
den studerende, jfr. Rammer og regler for klinisk undervisning.
Såfremt øvrige forudsætningskrav ikke er overholdt, sidestilles det med udeblivelse og der
registreres et prøveforsøg, jfr. ”Eksamensordning ved Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro”.
Prøvens formalia:
Intern individuel klinisk prøve
Mundtlig /praktisk prøve
Bedømmelsesskala: bestået/ikke bestået.
Prøvens grundlag:
Prøven er placeret i slutningen af modul 9 og afholdes på det kliniske undervisningssted, hvor
den studerende har afviklet modul 9. Prøvens grundlag er følgende:
 Den kliniske underviser udvælger en kendt patient, som den studerende allerede har i
individuel behandling (se bilag 2 omkring dispensationsretningslinjer)
 Den kliniske underviser giver den studerende besked om valg af patient tidligst en
uge før og senest 3 hverdage før afviklingen af den interne prøve
 Den studerende udarbejder en skriftlig status på max. 2 sider svarende til 4800
anslag. Denne afleveres elektronisk til klinisk underviser 1 hverdag før afholdelse af
den interne prøve (se bilag 3 omkring fysioterapeutisk status)
 Bedømmelsen foretages af den kliniske underviser som eksaminator og en anden
klinisk underviser eller en underviser fra uddannelsen som medeksaminator. Ved
sygdom, orlov eller lignende kan funktionen som medeksaminator varetages af vikar
for klinisk underviser
 Den kliniske underviser er ansvarligt for at den studerendes status bliver videresendt
elektronisk til med-eksaminator dagen før afviklingen af den interne prøve
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
Februar 2015
Side 5 af 12
 Den kliniske underviser er ansvarlig for at udarbejde en tidsplan for den kliniske
interne prøve og sende den til medeksaminator
 Såfremt en patient er forhindret i at møde/deltage i behandlingsseancen, forsøges
det så vidt muligt at arrangere prøven med samme patient på et andet tidspunkt.
Hvis dette ikke er muligt arrangeres en ny prøve med en af de øvrige kendte
patienter inden praktikkens afslutning. Den studerende udarbejder en ny status, som
den studerende dog skal have minimum 1 døgn til at udfærdige.
Prøvens forløb:
 Prøven foregår i den sidste uge af praktikken, hvor den studerende bedømmes ud fra
en behandlingsseance med en kendt patient. Hensigten er, at den interne prøve skal
nærme sig hverdagspraksis. Den studerende har sideløbende med den interne prøve
fortsat sine øvrige patienter
 Dato, tidspunkt og lokalisation for den interne prøve skal placeres på én af de sidste
4 dage i den kliniske undervisningsperiode. Dette aftales indbyrdes mellem den
studerende, patienten og klinisk underviser
 Når den studerende er gjort bekendt med, hvilken patient der er udvalgt til den
interne kliniske prøve, kan den studerende ikke få mere faglig vejledning af den
kliniske underviser. Der vil dog være mulighed for vejledning til praktiske spørgsmål
 Prøvens varighed er 60 minutter, bestående af en kort præsentation og en
behandlingsseance på 40 min. og en efterfølgende mundtlig uddybning på 20 min.
 Den studerende præsenterer kort patienten og problemstillinger inden undersøgelse
og behandling påbegyndes. Den studerende vurderer selv om patienten er til stede
under præsentationen
 Såfremt forløbet tillader det, ønskes det at behandlingsseancen på 40 min. er så
uforstyrret som muligt, så den studerende har mulighed for at etablere en god
kontakt til patienten. Den studerendes undersøgelse og behandling skal ses som en
videreførelse af det hidtidige forløb
 Efterfølgende er der 20 minutter uden patient til mundtlig teoretisk uddybning af det
praktiske forløb
 Til votering og tilbagemelding afsættes 15 minutter pr. studerende
 Den kliniske underviser har det overordnede ansvar for forløbet og har derfor
ret/pligt til at intervenere under behandlingsseancen, såfremt klinisk underviser
skønner, at patientens tarv og helbred er i fare.
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
Februar 2015
Side 6 af 12
Bedømmelseskriterier:
Formålet med den kliniske prøve er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer
(Jf. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, 2008, kap. 5).
Den studerende bedømmes samlet på den skriftlige status, praktiske færdigheder og
erfaringsbaseret og teoretiske viden.
Praktiske færdigheder:
 Vise indsigt i patientens/borgerens livssituation og forståelse for, hvorledes denne
påvirkes af den aktuelle situation og sygdomsforløb
 Udvælge, udføre og justere relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention i
forhold til patientens/borgernes problemer, belastninger og ressourcer
 Etablere og bevare samspillet ved
- at lytte og medinddrage patienten/borgeren naturligt i samspillet og
kommunikationen
- at kommunikere ligeværdigt og respektfuldt med patienten/borgeren
- at observere, reflektere og reagere hensigtsmæssigt på non-verbal
kommunikation
- på forståeligt vis at formidle undersøgelsesfund og/eller hensigten med
behandlingsmæssige tiltag til patienten/borgeren
- motivere og skabe engagement i behandlingssituationen ved brug af krop og
stemme
Erfaringsbaseret og teoretiske viden:
1. Vurdere det aktuelle forløb og evaluere egen praksis.
2. Redegøre for vedligeholdende eller forværrende faktorer i patientens/borgerens liv,
herunder betydningen for livsstilssygdomme.
3. Redegøre for hvordan den fysioterapeutiske intervention kan understøtte
patientens/borgerens handlekompetence i forhold til egen livssituation.
4. Redegøre for relevante metoder til at evaluere effekten af den fysioterapeutiske
intervention.
5. Redegøre for overvejelser omkring validitet og reliabilitet af anvendte målemetoder.
6. Redegøre for overvejelser omkring inddragelse af mono- og tværfaglige
samarbejdspartnere.
Skriftlig status:
1. Sprogligt præcis anvendelse af fagets terminologi.
2. Klart billede af patienten/borgeren og dennes muligheder og begrænsninger for
bevægelse og funktion (jvf. ”Fysioterapeutisk status).
Omprøve:
Såfremt den studerende opnår bedømmelsen ikke-bestået foretages omprøve. Den studerende
har mulighed for en tilbagemelding og en vejledning ved eksaminator.
Se endvidere afsnittet om omprøve i ”Eksamensordning for Fysioterapeutuddannelsen i
Holstebro”.
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
Februar 2015
Side 7 af 12
Bilag
Bilag 1: klinisk undervisning
Læringsaktiviteter:
 Planlægge, udføre og justere den generelle fysioterapeutiske undersøgelse og
relevante uddybende delundersøgelser.
 Beskrive og konkludere på den generelle fysioterapeutiske undersøgelse og på
relevante uddybende delundersøgelser.
 Udarbejdelse af samlet konklusion, herunder afdække mulige årsagssammenhænge
(vedligeholdende eller forværrende faktorer for livsstils-/civilisationssygdomme i
patientens/borgerens arbejds- og familieliv)
 Planlægge og udføre målsætningssamtale (jf. ”Den fysioterapeutiske undersøgelse”
Hingebjerg et all.) og derudfra lave behandlingsoplæg
 Udvælge, planlægge, udføre og justere behandlingsmæssig intervention individuelt
og/eller på hold
 Anvende ”Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel” i forberedelse og planlægning af
fysioterapeutiske undersøgelse og fysioterapeutiske behandling.
 Vejlede og rådgive patienter i forhold til rehabilitering, forebyggelse og palliation
 Beskrive behandlingsforløb og argumentere for valg af interventioner
 Evaluere effekten af den fysioterapeutiske intervention ved hjælp af de test- og
målemetoder, som det aktuelle kliniske undervisningssted anvender
 Inddrage mono- og tværfaglige samarbejdsparter i forbindelse med en
sundhedsfaglig intervention.
 Vejlede andre faggrupper i personforflytning
 Reflektere over egen professionelle rolle, patientens/borgerens reaktioner på den
fysioterapeutiske intervention og mulige sammenhænge mellem vedligeholdende
eller forværrende faktorer for livsstils-/civilisationssygdomme i patientens/borgerens
arbejds- og familieliv
 Reflektere over egen rolle og den fysioterapeutiske intervention i forhold til et
rehabiiteringsforløb
 Fællesundervisning omkring 1) det kliniske undervisningssteds anvendte test- og
målemetoder 2) validitet og reliabilitet vedr. anvendte test- og målemetoder 3) den
fysioterapeutiske intervention i forhold til et rehabiliteringsforløb 4)”mini-klinikker”.
Minimumsmål:
 Den studerende skal dagligt møde 2-4 patienter/borgere (hold-træning svarer til 1
patient/forløb)
 Den studerende skal skriftlig beskrive den generelle undersøgelse, relevante
uddybende delundersøgelser, udarbejde konklusion og diskussion ud fra modellen:
”Den fysioterapeutiske arbejdsjournal”. Den studerende skal aflevere 3-5
arbejdsjournaler
 Den studerende skal skriftlig beskrive 3-4 behandlingsforløb ud fra portfolio (se
beskrivelse af kravene til portfolio).
 Den studerende skal dokumentere i forhold til den praksis der anvendes på det
kliniske undervisningssted
 Fællesundervisning 1-2 gange/uge
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
Februar 2015
Side 8 af 12
 Ved starten, midtvejs og afslutningsvis i den kliniske undervisningsperiode afholdes
studieudviklingssamtaler med de studerende/den studerende og den kliniske
underviser ud fra papiret ”Studieudviklingssamtaler i den kliniske undervisning”.
Portfolio som læringsredskab i den kliniske undervisning:
Portfolio er et læringsredskab til udvikling af de studerendes professionelle
refleksionskompetencer. Som professionel skal man overveje konkrete situationer og
løsningsmuligheder her og nu samt overveje, hvordan konkrete eksempler hænger sammen med
mere generelle problemstillinger og teorier. Portfolio i den kliniske undervisning skal ses som et
pædagogisk redskab til at udvikle de studerendes rolle som diagnostiker og behandler, herunder
evnen til klinisk ræsonnering. Målet er at de studerende udvikler sig til at blive kompetente
professionsudøvere og dermed reflekterende praktiker.
Som studerende i den kliniske undervisning skal man lære ved at gøre sig erfaringer, lære af sine
erfaringer ved at opsamle og få sparring på disse. Denne læreproces er med til at udvikle den
studerende som reflekterende praktiker, og ét af de pædagogiske redskaber til dette er brugen
af portfolio.
Udgangspunktet for portfolio i den kliniske undervisning er, at det skal omhandle konkrete
patient-situationer, og dermed have en rettethed mod en ganske bestemt situation. Det skal
også være en tidsafgrænset proces og det er ikke nødvendigvis et produkt, som de studerende
skal aflevere. Det vigtigste er, at de studerende kommer dybere i deres faglige refleksioner ved
at skriftliggøre disse og at de samtidig får en større grad af faglig bevidsthed, som kan hjælpe
dem videre i processen med den enkelte patient/borger.
Portfolioarbejdet kan eksempelvis organiseres som en aktivitet, hvor den studerende efter en
patientbehandling noterer væsentlige refleksioner ned. Notaterne anvendes i den efterfølgende
supervisions samtale med den kliniske underviser. Det kan også være en idé, at lade den
studerende selv vælge formen på portfolioarbejdet for at stimulere den studerendes udvikling af
selvstændighed.
Krav til portfolie:
Den studerende skal vælge ét af nedenstående fire fokusområder. Spørgsmålene under hvert
fokusområde er tænkt som inspiration og skal derfor ikke nødvendigvis besvares alle sammen.
Udgangspunktet for valg af fokusområde til portfolie er at det skal være en problemstilling/en
udfordring /noget som har givet stof til eftertanke hos den studerende. Det vil være naturligt at
den studerede og klinisk underviser har en dialog om valg af fokusområde.
Fokusområder:
● A: At arbejde med planlægning, udførelse, justering af
- Behandlingsoplæg og målsætning
- Behandlingsforløbet og evaluering af dette
●
B: At arbejde med argumentation for og refleksion over valg af fysioterapeutisk
behandling og intervention i forhold til et rehabiliteringsforløb
 C: At arbejde med at reflektere over egen professionelle rolle, patientens/borgerens
reaktioner på den fysioterapeutiske intervention og mulige sammenhænge mellem
forværrende faktorer i patientens/borgerens arbejds- og familieliv, herunder
betydningen for livsstilssygdomme
●
D: At arbejde med egen rolle som diagnostiker og behandler.
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
Februar 2015
Side 9 af 12
Støttespørgsmål vedrørende område A:
 Hvilke undersøgelser og overvejelser ligger til grund for dit behandlingsoplæg?
 Hvilke overvejelser danner grundlag for dine beslutninger i forhold til målsætning for
behandling/genoptræning?
 Beskriv et forløb, hvor du var tilfreds med planlægningen og gennemførelsen af
behandlingen/genoptræningen i forhold til målsætningen.
 Hvilke kriterier er afgørende for succesen? Foretog du justeringer undervejs og med
hvilke begrundelser?
 Beskriv et behandlingsforløb; hvordan var planen, hvilke justeringer foretog du
undervejs og med hvilke begrundelser?
 Hvordan var overensstemmelsen mellem behandlingsoplægget, målsætningen og
behandlingsforløbet?
 Foretog du justeringer undervejs og med hvilke begrundelser?
Støttespørgsmål vedrørende område B:
 Hvilke overvejelser ligger til grund for dit valg af behandlingsmetode og intervention?
 Hvilke pædagogiske og etiske overvejelser ligger til grund for dine valg af behandling
og intervention?
 Hvilke overvejelser har du gjort dig omkring dine fysioterapeutiske tiltag set i relation
til patientens rehabiliteringsforløb?
Støttespørgsmål vedrørende område C:
 Beskriv en konkret behandlings-/interventionsseance, hvor du oplevede et godt og
udbytterigt samarbejde med patienten/borgeren.
 Hvordan var din rolle som professionel fagperson? Hvad skete der? Hvad gjorde
patienten/borgeren? Hvad gjorde du?
 Beskriv en konkret behandlings-/interventionsseance, hvor samarbejdet med
patienten/borgeren ikke fungerede tilfredsstillende.
 Hvordan var din rolle som professionel fagperson? Hvad skete der? Hvad gjorde
patienten/borgeren? Hvad gjorde du?
 Hvilke overvejelser, har du gjort dig efterfølgende omkring dine egne og
patientens/borgerens reaktioner? Giver overvejelserne anledning til ændringer
fremover og i givet fald hvilke?
 Hvilke sammenhænge ser du mellem patientens/borgerens arbejds- og familieliv og
den aktuelle sygdomssituation?
 Hvilke faktorer kan vedligeholde eller forværre den aktuelle sygdomssituation?
Støttespørgsmål vedrørende område D:
 Hvilke fysioterapeutiske undersøgelser kunne uddybe din viden omkring
patientens/borgerens aktuelle problemer?
 Hvordan kan du arbejde med opkvalificering af dine fysioterapeutiske undersøgelser?
 Hvilken behandling/intervention kunne eventuelt supplere det igangsatte forløb?
 Hvordan kan du arbejde med opkvalificering af din behandling/intervention?
 Hvordan kan du opkvalificere effektmåling af din behandling/intervention?
 Hvilken viden, hvilke redskaber har du brug for?
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
Februar 2015
Side 10 af 12
Bilag 2: Dispensationsretningslinjer for prøven i modul 9
I Hospitalsenheden Vest på Regionshospitalet Holstebro og Herning er der på grund af
accelererede patientforløb og akut funktion følgende dispensationsretningslinjer for prøven i
modul 9:
I kirurgisk gruppe på Regionshospitalet Holstebro, hvor der er accelererede patientforløb med få
indlæggelsesdage, dispenseres fra en kendt patient i modulprøven til en kendt patient-kategori.
De studerende vil i løbet af den kliniske undervisning i modul 9 møde flere accelererede
patientforløb, som således vil blive en kendt praksissituation, som de studerende skal til prøve i
og ikke som sådan en allerede kendt patient. Der dispenseres fra besked om valg af patient fra 3
hverdage til 2 hverdage. Der dispenseres ligeledes i forhold til aflevering af den skriftlige status
til klinisk underviser, som skal afleveres elektronisk til klinisk underviser dagen før afholdelse af
prøven kl. 15.00.
På Regionshospitalet i Herning, som er et akut sygehus med stor og hurtig flow af indlagte
medicinske og kirurgiske patienter dispenseres fra en kendt patient i modulprøven til en kendt
patient-kategori. Der dispenseres fra besked om valg af patient fra 3 hverdage til 2 hverdage.
Der dispenseres ligeledes i forhold til aflevering af den skriftlige status til klinisk underviser, som
skal afleveres elektronisk til klinisk underviser dagen før afholdelse af prøven kl. 15.00.
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
Februar 2015
Side 11 af 12
Bilag 3: Fysioterapeutisk status
Den fysioterapeutiske status skal indeholde følgende afsnit:
1. Patientens/borgerens data: (skal anonymiseres).
2. Den generelle fysioterapeutiske undersøgelse (anamnese, handling og
bevægelsesfærdigheder og kropsudtryk).
3. Uddybende delundersøgelser.
4. Sammenfatning/konklusion (med angivelse af patientens/borgerens hovedproblem,
og de aktuelle problemstillinger set i forhold til patientens/borgerens egen vurdering
og ressourcer).
5. Mål for behandlingen og behandlingsoplæg (ud fra komponenterne i ICF).
Den fysioterapeutiske status må maksimalt fylde 4800 anslag inkl. mellemrum og evt. fodnoter.
4800 anslag er svarende til 2 normalsider.
Modulbeskrivelse 9
Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro
Den Sundhedsfaglige Højskole, VIA University College
Februar 2015
Side 12 af 12