Joint Arrangements - PURE
Erhvervsøkonomisk Institut Kandidatafhandling Aarhus Universitet Joint Arrangements IFRS 11 Fælles ordninger, med fokus på implementeringen i Danmark Forfatter: Jeanet Lassen Simon Vejleder: Frank Thinggaard School of Business and Social Sciences, Aarhus University Oktober 2015 Indholdsfortegnelse Abstract ...................................................................................................................................... 3 1 Indledning ........................................................................................................................... 5 1.1 Indledning .................................................................................................................... 5 1.2 Problemformulering ..................................................................................................... 6 1.3 Afgrænsning ................................................................................................................. 8 1.4 Model og metodevalg ................................................................................................... 9 1.4.1 Beskrivelse af datagrundlaget og kildekritik ........................................................ 10 1.4.2 Undersøgelsesdesign ........................................................................................... 10 1.4.3 Disposition .......................................................................................................... 11 1.5 Begrebsforklaring ....................................................................................................... 14 2 Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber ..................................... 15 3 Baggrunden for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11............................................................ 20 3.1 Høringssvar på Exposure Draft ED 9 Joint Arrangements ........................................... 23 3.1.1 4 Definitionen af Joint Arrangements (fælles ordning), herunder ændringer fra IAS 31 til IFRS 11 ...................................................................................................................................... 28 4.1 Definitionen af Joint Arrangements efter IFRS 11 ...................................................... 28 4.1.1 Kontraktlig aftale (contractual arrangement) ........................................................ 28 4.1.2 Fælles bestemmende indflydelse (Joint Control) .................................................. 29 4.1.3 Typer af fælles ordninger..................................................................................... 31 4.1.4 Klassificering af en fælles ordning....................................................................... 33 4.2 Definitionen af Joint Ventures efter IAS 31 – tidligere regler...................................... 39 4.2.1 Kontrakt .............................................................................................................. 40 4.2.2 Fælles bestemmende indflydelse ......................................................................... 40 4.2.3 Typer af Joint Ventures ....................................................................................... 40 4.3 5 Opsummering af høringssvar ............................................................................... 26 Forskelle og ligheder mellem IAS 31 og IFRS 11 ....................................................... 43 Indregning af Joint Ventures og Joint operations efter IFRS 11.......................................... 45 5.1 Indregning af Joint Operations .................................................................................... 46 5.2 Indregning af Joint Ventures....................................................................................... 46 5.3 Oplysninger om kapitalandele i fælles ordninger ........................................................ 47 5.4 Indregning efter pro rata-konsolidering/forholdsmæssig konsolidering ....................... 50 5.5 Indregning efter den indre værdis metode ................................................................... 51 5.6 Pro rata-konsolidering/forholdsmæssige konsolidering versus den indre værdis metode51 Side 1 af 80 6 7 Analyse af informationsværdien ........................................................................................ 53 6.1 Forståelighed .............................................................................................................. 53 6.2 Relevans ..................................................................................................................... 53 6.3 Pålidelighed................................................................................................................ 54 6.4 Sammenlignelighed .................................................................................................... 55 6.5 Opsummering af informationsværdien ved forskellige indregningsmetoder ................ 55 Analyse af den talmæssige ændring ................................................................................... 57 7.1 Arkil Holding A/S – Årsrapport 2014 ......................................................................... 59 7.2 Aalborg Portland A/S – Årsrapport 2014 .................................................................... 60 7.3 Højgaard Holding A/S – Årsrapport 2014................................................................... 60 7.4 Monberg & Thorsen A/S – Årsrapport 2014 ............................................................... 61 7.5 A.P. Møller-Mærsk A/S – Årsrapport 2013 ................................................................ 62 7.6 Dong Energy A/S – Årsrapport 2013 .......................................................................... 63 7.7 Delkonklusion ............................................................................................................ 64 8 Konklusion ........................................................................................................................ 66 9 Perspektivering .................................................................................................................. 69 Litteraturliste ..................................................................................................................... 71 Figuroversigt ..................................................................................................................... 73 Tabeloversigt ..................................................................................................................... 74 Bilag .................................................................................................................................. 74 Side 2 af 80 Abstract In 2004, a research project on investments in joint ventures was initiated. The project focused on two issues: a definition of joint venture and one of recognition. In 2007, an exposure draft was published for comment. Generally, most companies agreed upon that aspects should be assessed, however, the greater part of the companies was of the opinion that the draft had yet not been thoroughly prepared and analysed. In May 2011, IASB publishes/issues IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, IAS 27 and IAS 28, which all are concerned with consolidation, joint venture and details in relation to these. International Accounting Standards became effective on January 1, 2013, however, within the European Union it was decided to postpone the effective date to January 1, 2014. The above forms the basis of this dissertation’s research question: How is the International Accounting Standard, IFRS 11 Joint Arrangements, implemented in Denmark? After IAS 31 joint ventures were defined in three different ways. However, after IFRS 11 joint arrangements it is only defined in two different ways namely: joint operation and joint venture. Joint operation is recognized by proportionate consolidation and joint ventures according by the equity method. The main chances that are made from IAS 31 to IFRS 11 are seen in the definition of the units including recognition. Today companies also need to provide information pursuant to IFRS 12 in relation to the joint arrangements they estimate to be significant to the financial statements. Nonetheless, today it should be evaluated on the basis of rights and obligations and not the legal form. In relation to the implementation of IFRS 11 in Denmark, I have in this dissertation analysed the information value using the two accounting methods: proportionate consolidation and the equity method in relation to the conceptual framework’s basic qualitative characteristics. It is assessed that recognition using the equity method is more informative than proportionate consolidation. In relation to reliability and relevance there is no difference in using one method of recognition in preference to the other. However, reliability is especially affected by the control criterion, as it is not believed that companies have control over assets when they have interests in a joint venture. Therefore, the venture participants can account for several assets and liabilities they do not actually possess. More and more companies are using joint ventures, and therefore, compatibility becomes vital, even though you are subject to provisions according to IFRS or US GAAP. Side 3 af 80 Later on, an analysis is carried out in regards to which numerical consequences the implementation of IFRS 11 in Denmark has had on six differently selected financial statements. The changes in the selected companies show that the assets, liabilities, income and expenses are all declining, which is in line with the research carried out within this field. This dissertation shed light on the fact that it is a question of consideration of materiality in regards to how much each company believes is important to inform the users of financial statements about. None of the companies has stated any information with reference to IFRS 11, despite that fact that their only activity is investments in joint venture, or the fact that they have several joint ventures. Side 4 af 80 1 Indledning 1.1 Indledning I 2004 blev der indledt et forskningsprojekt mellem IASB og AASB vedrørende en vurdering af IAS 31. Der var dengang fokus på to hovedpunkter; Definitionen af joint ventures og Fælles ledede virksomheder samt indregningen af disse1. I 2007 blev der stillet forslag om ændring af IAS 31, som blev sendt i udkast i foråret 2011. I maj 2011 offentliggjorde IASB en samlet pakke, hvor fem regnskabsstandarder (IFRS 10, IFRS 11, IFRS 12, IAS 27 og IAS 28) blev ændret 2. De ændrede internationale regnskabsstandarder havde ikrafttrædelsesdato d. 1. januar 2013. Dog er der i Danmark en række virksomheder, der først har valgt at implementere regnskabsstandarder for 2014. Årsagen hertil er, at den i EU blev udskudt til regnskabsåret, der begynder 1. januar 2014, men med mulighed for førtidsimplementering. 3 Regnskabsstandarderne omhandler koncernregnskabet, indregning af joint arrangements samt oplysninger heraf. Der er blandt andet foretaget ændring af indregning af joint ventures, hvor der før var valgfrihed mellem indregning efter pro rata-konsolidering eller efter den indre værdis metode. Nu er der efter internationale regnskabsstandard, IFRS 11, et krav, at joint ventures indregnes efter den indre værdis metode og joint operations indregnes efter forholdsmæssig konsolidering. I Danmark er det et krav, at alle børsnoterede selskaber skal aflægge deres årsrapport efter internationale regnskabsstandarder. Det er beskrevet i vejledningen for IFRS bekendtgørelsen, som er udgivet i 2005, at omtalte virksomheder er forpligtet til at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder samt jf. ÅRL § 137, stk. 2 ”virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som alene udarbejder årsregnskab, har dog pligt til at anvende de i stk. 1 nævnte standarder i årsregnskabet”4. Virksomheder, der ikke er omfattet, kan dog frivilligt jf. ÅRL § 137 stk. 1, vælge at anvende de internationale regnskabsstandarder. Ændringen af de internationale regnskabstandarder vil få betydning for alle børsnoterede selskaber, samt de virksomheder der frivilligt har valgt at aflægge deres årsrapport efter IFRS. 1 http://www.iasplus.com/en/projects/completed/consol/joint-arrangements http://www.iasplus.com/en/news/2011/May/news6910 3 Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, side 98 4 Årsregnskabsloven § 137 2 Side 5 af 80 Efter IAS 31 var fælles ordninger defineret som tre forskellige enheder, hvor det ved overgangen til IFRS 11 betyder, at der fremadrettet kun vil være to forskellige enheder. Overgangen betyder derfor, at virksomheder i forbindelse med overgangen til IFRS 11, skal tage stilling til at få opsplittet deres fælles ordninger i to enheder fremfor tre enheder. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af ovenstående gældende internationale regnskabstandarder foretaget forskellig forskning på området. Der er blandet andet lavet forskning inden for hvilken effekt de forskellige metoders indregning vil få på udvalgte nøgletal i en virksomhed. Det er interessant, at undersøge hvordan fælles ordninger blev defineret efter henholdsvis IAS 31 og nu efter IFRS 11, samt hvad baggrunden var for ændringen af den internationale regnskabsstandard. Ved offentliggørelsen af ændringen til IFRS 11 skabte det frustrationer blandt virksomheder, som er omfattet af ændringen. Elimineringen af pro rata-konsolideringen betyder, at der sker talmæssige ændringer i regnskaberne, ændring af nøgletal, hvorved virksomhederne frygter, at det vil betydning for f.eks. låntagning. Det vil derfor være interessant at undersøge, hvilke talmæssige ændringer der er ved implementeringen af IFRS samt hvad det har betydet for udvalgte virksomheder i Danmark, og om det stemmer overens med den forskning, der er foretaget på området. Endvidere vil det være interessant at undersøge om de udvalgte årsrapporter lever op til kravene efter IFRS 11 og tilknyttede internationale regnskabsstandarder. Derudover vil det give mening at undersøge, hvordan de udvalgte virksomheder har valgt at tolke den internationale regnskabsstandard i forbindelse med implementeringen i årsregnskabet samt informationsværdien overfor regnskabsbrugerne, herunder långiver og investorer, i forhold til IASB begrebsrammens kvalitative karakteristika. 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående indledning, giver det anledning til følgende problemformulering: Hvordan er den internationale regnskabsstandard, IFRS 11 Joint Arrangements, implementeret i Danmark? Til besvarelse af ovenstående hovedspørgsmål, er der opstillet følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad er baggrunden for ændringen af indregning af fælles ordninger? Side 6 af 80 Igennem empiri vil der blive beskrevet, hvad der ligger til grund for ændringen af indregning af fælles ordninger - overgangen fra IAS 31 til IFRS 11. Der vil i dette afsnit blive inddraget høringssvar fra rådgivere for at få et indblik i udefrakommende synspunkter på ændringen. 2. Hvordan defineres fælles ordninger? En beskrivelse af definitionen på fælles ordninger vil blive beskrevet efter henholdsvis IAS 31 og IFRS 11, samt en opsummering heraf hvor forskelle og ligheder mellem IAS 31 og IFRS 11 vil blive belyst. 3. Hvordan indregnes joint arrangements efter IFRS 11? Der vil blive foretaget en gennemgang af hvordan joint arrangements i henhold til IFRS 11. Endvidere vil indregning efter pro rata-konsolidering samt den indre værdis metode blive beskrevet. Regnskabsmetoderne vil blive sammenlignet og der vil blive inddraget forskningslitteratur på området. 4. Hvilken informationsværdi giver regnskabsmetoderne ud fra begrebsrammens kvalitative karakteristika? Der vil blive foretaget en analyse af hvordan regnskabsmetoderne, pro ratakonsolidering og den indre værdis metode, lever op til begrebsrammens kvalitative karakteristika. Analysen vil indeholde en vurdering af, om den ene regnskabsmetode er mere informativ end den anden i forhold til begrebsrammen primære kvalitative karakteristika. 5. Hvilke talmæssige konsekvenser har implementering haft på udvalgte virksomheder? Analysen vil tage udgangspunkt i udvalgte danske årsregnskaber for det år (2013 eller 2014), hvor virksomhederne har valgt at implementere IFRS 11. Der vil endvidere blive inddraget forskningslitteratur på området til vurdering af om det er overensstemmelse mellem den forskning, der er foretaget på området og det faktiske resultat Side 7 af 80 implementeringen har betydet. Der vil endvidere blive foretaget en vurdering af, om udvalgte danske virksomheder, lever op til lovkravene efter IFRS 11. 1.3 Afgrænsning I dette afsnit vil der afgrænses fra generelle områder i tilknytning til afhandlingens problemstilling samt kvantitative omfang. Afgrænsningen er foretaget ud fra en væsentlighedsbetragtning. Afhandlingen vil primært anvende bestemmelserne efter international regnskabsstandard. Derfor afgrænses der fra at anvende bestemmelser efter Årsregnskabsloven eller bestemmelserne efter US GAAP. I forbindelse med besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 1, vil det udelukkende være høringssvar fra rådgivere, der er udvalgt til gennemgang. Årsagen her til er at få et indblik i rådgivers synspunkt på ændringen af revisionsstandarden. I forbindelse med afhandlingen er det kun den gældende begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, der vil blive behandlet. Der er et større Framework i gang omkring en ny begrebsramme, og den vil kun blive omtalt i det omfang det vurderes at være relevant for afhandlingen. Den gældende begrebsramme anvendes inden for fire forskellige områder 5: a) ”Målsætning med årsregnskaber, b) De kvalitative egenskaber, som afgør nytteværdien af information i årsregnskabet c) Definition, indregning og måling af de elementer, som udgør årsregnskabet og d) Kapitalbegreber og kapitalvedligeholdelsesbegreber” Det vil primært være afsnit (b) der vil blive behandlet i afhandlingen, da det er dette afsnit af begrebsrammen, som anvendes til besvarelse af afhandlingens problemformulering. Det kan forekomme, at de øvrige afsnit vil blive omtalt. Der er i begrebsrammen en række kvalitative egenskaber, hvor det kun er de fire primære egenskaber, forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed, der vil blive beskrevet og behandlet i afhandlingen. I forbindelse med undersøgelsesspørgsmål 4, er det derfor kun disse fire kvalitative egenskaber, der vil blive vurderet på, da de øvrige anses for at indirekte at indgå i de primære kvalitative egenskaber. 5 Begrebsrammen, Anvendelsesområde, afsnit 5, side 1-2 Side 8 af 80 Ifølge IFRS 11 er joint arrangements defineret som to enheder; joint operations og joint ventures. Afhandlingen vil primært være med fokus på joint Ventures, da det er vedrørende den enhed, hvor der er sket størst ændring. For joint operations er der forsat indregning efter forholdsmæssig konsolidering. joint operations vil blive omtalt i forbindelse med undersøgelsesspørgsmål 2 og 3 og hvor det ellers findes relevant i afhandlingen. Til brug for analysen vil der udelukkende anvendes danske virksomheder, der aflægger årsrapport efter internationale regnskabsstandard. Der er til brug for analyseafsnittet, undersøgelsesspørgsmål 5, udvalgt seks årsregnskaber. Årsregnskaberne er udvalgt ud fra en simpel tilfældig udvælgelsesmetode. Årsagen til det få antal udvalgte virksomheder, begrundes med afhandlingens kvantitative omfang. Tidligere bestemmelser vedrørende fælles ordninger vil kun blive behandlet i et begrænset omfang. IAS 31 vil derfor kun blive behandlet, hvor det vurderes at være relevant for afhandlingen. IFRS 11 var en del af en samlet konsolideringspakke, der blev vedtaget i maj 2011, herunder blev også IFRS 10, IFRS 12, IAS 27 og IAS 28 ligeledes vedtaget. De øvrige internationale regnskabsstandarder vil blive berørt og omtalt i et begrænset omfang. Ved overgangen fra indregning efter pro rata-konsolidering til den indre værdis metode, skal virksomhederne indregne investeringen på det pågældende joint venture ved begyndelsen af den foregående periode. De udregninger og vurderinger virksomheder skal foretage, vil i afhandlingen ikke blive gennemgået, da det forudsættes at de udvalgte virksomheder til undersøgelsesspørgsmål 5, har foretaget disse udregninger og vurderinger i overensstemmelse med gældende lovgivning. 1.4 Model og metodevalg Indledningsvis vil afhandlingen have en teoretisk tilgangsvinkel til implementeringen af IFRS 11 i Danmark. Afhandlingen vil indeholde en beskrivelse af definitionerne af fælles ordninger efter internationale regnskabslovgivning samt en beskrivelse af baggrunden for ændringen fra IAS 31 til IFRS 11. Dette med henblik på at kunne identificere og analysere, hvordan implementeringen af IFRS 11 er foretaget i Danmark. Derudover vil der blive fortaget en analyse af informationsværdien som regnskabsbrugerne får ved de to forskellige indregningsmetoder, pro rata-konsolidering og den indre værdis metode, som vil blive behandlet og omtalt i afhandlingen. Side 9 af 80 1.4.1 Beskrivelse af datagrundlaget og kildekritik Til besvarelse af problemformuleringen vil der i afhandlingen både blive anvendt primære og sekundære datakilder6. Af primære datakilder vil der blive anvendt årsregnskabsloven, IASB begrebsramme, IFRS 11 Joint Arrangements samt øvrige relevante internationale regnskabsstandarder. Derudover vil de udvalgte årsregnskaber til brug for analysen endvidere være primære datakilder. Det er vurderet, at troværdigheden og pålideligheden af de primære kilder anses for at være høj, fordi det tager udgangspunkt i lovgrundlag, der er udarbejdet af udstedende organer samt de anvendte årsregnskaber, er blevet revideret af godkendte revisorer og forsynet med en revisionspåtegning. Der vil i opgaven ligeledes blive anvendt sekundære datakilder. Af sekundære datakilder vil der blandet andet blive anvendt hjemmesider, artikler, forskningslitteratur samt høringssvar. Ved informationssøgning og anvendelse af sekundære data, er det vigtig at forholde sig kritisk til materialet, da det kan være ”farvet” af forfatterens egne holdninger og meninger. I forbindelse med opbygning af afhandlingen er ”Den skinbarlige virkelighed” samt ”Den gode opgave” anvendt som informationsmateriale. Bøgerne anvendes som undervisningsmateriale i forbindelse med undervisning i metodelære på landets universiteter, hvorfor de anses for værende troværdige. Faglitteratur, der vil blive anvendt i afhandlingen anvendes som undervisningsmateriale på danske universitet, hvorfor troværdighed og pålideligheden vurderes at være høj. Udvalget af hjemmesider, artikler og høringssvar er udvalgt med et subjektivt syn på hvem udgiveren/forfatteren er, så det sikres, at det er fagkyndige personer indenfor området. Derudover vil der være fokus på at anvende materiale fra større revisions- og rådgivningsvirksomheder, da pålidelighed og troværdighed vurderes at være høj. De udvalgte sekundære datakilder, vil endvidere blive ”afstemt” mellem hinanden samt med lovgrundlag på området for at sikre, at det udvalgte materiale er relevant og gyldig, hvorved der vil opnås høj grad af validitet7. 1.4.2 Undersøgelsesdesign Fordi der er i afhandlingen vil blive anvendt fagbegreber, som ikke vil blive uddybet yderligere end de i afsnit 2.5 ”Begrebsforklaring”, forudsættes det, at læseren har en cand.merc.aud baggrund eller anden faglig og regnskabsmæssig baggrund for at kunne forstå afhandlingen. 6 7 Reinecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray: Den gode opgave, side 174 Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, side 84 Side 10 af 80 Der vil i afhandlingen blive anvendt et casestudie8, hvor de udvalgte virksomheder er undersøgelsesenhederne. Det er virksomheder, der alle indregner joint ventures i deres årsregnskaber og samtidig aflægger deres årsrapport efter internationale regnskabsstandarder. Virksomhederne har derfor været tvunget til at implementere IFRS 11 i deres årsregnskaber enten i regnskabsåret for 2013 eller 2014. Det vil i afhandlingen blive undersøgt, hvordan IFRS 11 er blevet anvendt i danske virksomheder og hvilke talmæssige ændringer det har betydet. Dette vil blive sammenholdt med den forskning, der er foretaget indenfor joint arrangements. Afhandlingen vil ikke resultere i et repræsentativt billede af implementeringen i Danmark, men vil give en indikation af, hvordan implementeringen er foretaget. Derudover vil der blive analyseret på hvilken informationsværdi regnskabsbrugerne får fra indregning efter henholdsvis pro rata-konsolidering og den indre værdis metode, med udgangspunkt i gældende IASB begrebsramme. Besvarelse af problemformuleringen vil ske gennem analyse på et forklarende niveau. Afhandlingen vil ikke være på et problemløsende/normative niveau, da der ikke vil være konkrete løsningsforslag i opgaven9. Analysen vil derimod resultere i et indblik i, hvordan IFRS 11 er modtaget og tolket i Danmark samt en vurdering af, om informationsværdien er bedre efter den indre værdis metode fremfor pro rata-konsolidering. Der vil i afhandlingen blive anvendt både kvantitative og kvalitative data. Der vil primært blive anvendt kvalitative i form af lovgrundlang, artikler samt faglitteratur. Kvantitative data vil primært blive anvendt i forbindelse med undersøgelsesspørgsmål 5, hvor der analyseres på den talmæssige ændring, der er foretaget i udvalgte årsrapporter i forbindelse med implementeringen af IFRS 11. Som supplement til de teoretiske afsnit samt til brug for analysedelen i afhandlingen, vil der blive anvendt illustrative eksempler og figurer ud fra egen tilvirkning eller med henvisning til eksterne kilder. 1.4.3 Disposition For at give et struktureret overblik over afhandlingens opbygning, er nedenstående figur udarbejdet med udgangspunkt i afhandlingens problemformulering. På den måde sikres det, at afhandlingens indhold er medvirkende til en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen. 8 9 Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, side 109-111 Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed, side 22 Side 11 af 80 Figur 1 – Illustration af afhandlingens opbygning, Kilde: Egen tilvirkning Afhandlingens forløb er illustreret i figur 1 og kan beskrives som følgende: Afsnit 1 ”Indledning” er afhandlingens indledning, problemformulering, afgrænsning samt model og metodevalg. Afhandlingens indledning er en afspejling af, hvilke emner afhandlingen vil indeholde og danner grundlag for afhandlingens problemformulering. Undersøgelsesspørgsmålene til problemformuleringen, vil være behjælpelig til besvarelse af afhandlingens problemformulering. Indledningen omhandler også et afsnit omkring afgrænsning af afhandlingen. Det er emner som er tilknyttet til emnet, men som ikke vil blive behandlet i afhandlingen. Endvidere indeholder afsnit 1 et afsnit omkring model og metodevalg for Side 12 af 80 afhandlingen. Det underbygger hvilke metoder, der vil anvendes igennem afhandlingen for at opnå en fyldestgørende besvarelse af problemformulering. Endvidere er afhandlingens struktur illustreret i dette afsnit. Afsnit 2 ”Begrebsrammen for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber” vil være en beskrivelse af begrebsrammens kvalitative karakteristika. IASB begrebsrammen har til formål at fastlægge de begreber, der ligger til grund for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber til eksterne regnskabsbrugere10. Dette afsnit danner grundlag for konklusionen i undersøgelsesspørgsmål 4. Afsnit 3 ”Baggrund for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11”, afsnit 4 ”Definition af Joint Arrangements (fælles ordninger), herunder ændringer fra IAS 31 til IFRS 11” og afsnit 5 ”Indregning af Joint operations og Joint Ventures efter IFRS 11”, er alle beskrivende afsnit, der vil besvare undersøgelsesspørgsmål 1, 2 og 3. Det vil give en forståelse af, hvorfor IFRS 11 er udarbejdet, samt hvordan defineres joint arrangements og hvordan indregnes de. Afsnit 5 vil beskrive, hvordan joint arrangements indregnes efter forholdsmæssig konsolidering og den indre værdis metode samt en belysning af forskelle på pro rata-konsolidering og den indre værdis metode. Afsnit 6 ”Vurdering af informationsværdien” indeholder en gennemgang af, om eksterne regnskabsbrugere vil opnå mere informationsværdi ved indregning efter den indre værdis metode fremfor pro rata-konsolidering. Beskrivelserne, der er foretaget i afsnit 2 og afsnit 5, vil være behjælpelig i forbindelse med konklusionen på undersøgelsesspørgsmål 4. Afsnit 7 ”Analyse af den talmæssige ændring” vil indeholde en analyse af de talmæssige ændringer, der er foretaget i årsregnskaber, som har implementeret IFRS 11. Det vil blive belyst, hvilken effekt det har haft på udvalgte nøgletallene sammenholdt med om ændringen stemmer overens med den forskningslitteratur, der er foretaget på området. Derudover vil der være en analyse af, om udvalgte årsrapporter lever op til kravene efter IFRS 11. Afsnit 8 ”Konklusion” indeholder en samlet konklusion på afhandlingens problemformulering samt tilhørende undersøgelsesspørgsmål. Problemformuleringen vil blive besvaret ud fra de betragtninger og observationerne forfatteren har gjort sig igennem afhandlingens forløb. Afsnit 9 ”Perspektivering” indeholde perspektivering over relaterede problemstillinger til den behandlede problemformulering. 10 IASB begrebsrammen, side 1 Side 13 af 80 1.5 Begrebsforklaring I dette afsnit forklares forkortelser, der vil blive anvendt i afhandlingen samt begreber, hvor det vurderes, at der er behov for uddybelse. ÅRL: Årsregnskabsloven IASB: International Accounting Standards Board. IAS: International Accounting Standards IFRS: International Financial Reporting Standards AASB: Australian Accounting Standards Board IASC: The International Accounting Standards Commitee Side 14 af 80 2 Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber Årsregnskaber udarbejdes og præsenteres til eksterne regnskabsbrugere over hele verden. Selvom årsregnskaber ser ensartet ud fra land til land, kan der forekomme forskelle som følge af mangfoldighed i sociale, økonomiske og lovgivningsmæssige forhold samt at forskellige lande fastsætter nogle nationale krav for at tilgodese forskellige regnskabsbrugerens behov11. IASC’s bestyrelse er forpligtet til at reducere disse forskelle. Begrebsrammen er ikke en international regnskabsstandard, hvorfor den ikke fastlægger standarder for nogen bestemt måling eller oplysning. Der kan endvidere forekomme uoverensstemmelser mellem begrebsrammen og en international regnskabsstandard, og her vil en international regnskabsstandard gå forud for begrebsrammen. Formålet med begrebsrammen er at fastlægge de retningslinjer, der ligger til grund for udarbejdelse og præsentation af et årsregnskab til eksterne regnskabsbrugere. Begrebsrammen blev godkendt og publiceret i 1989 af ISAC’s bestyrelse12. I 2004 igangsatte IASB og FASB et fælles projekt angående et nyt og forbedret Conceptual Framework (Begrebsramme) for regnskabsrapportering13. Formålet med det nye Framework er at skabe et robust grundlag for fremtidige regnskabsstandarder. Projektet er opdelt i otte faser og første fase blev afsluttet i september 2010. Projektet blev dog indstillet i 2010, blandet andet som følge af ændrede prioriteringer 14. Målsætningen med et årsregnskab er at give information om virksomhedens finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling15. 11 Begrebsrammen, Forord, side 1 Begrebsrammen, Formål og Anvendelsesområde, side 1 13 http://www2.deloitte.com/dk/da/pages/audit/articles/iasb-diskussionsoplaegdeloitte.html 14 http://www2.deloitte.com/dk/da/pages/audit/articles/iasb-diskussionsoplaegdeloitte.html 15 Begrebsrammen, Målsætning med årsregnskaber, afsnit 12, side 2 12 Side 15 af 80 Figur 2 – Illustration af eksterne regnskabsbrugere af årsregnskaber, Kilde: egen tilvirkning Regnskabsbrugerne af årsregnskabet har forskellige informationsbehov, dog findes der behov som er fælles for regnskabsbrugerne. Investorer stiller risikovillig kapital til rådighed, hvorfor informationsbehovet 16 informationsbehov . for investorerne Investorernes oftest opfylder informationsbehov er øvrige defineret regnskabsbrugeres som følgende i begrebsrammen17. ”Investorer. Indskydere af risikovillig kapital og disses rådgivere interesserer sig såvel for den med deres investeringer forbundne risiko, som med afkastet heraf. De har behov for informationer til hjælp ved beslutninger om, hvorvidt de skal købe, beholde eller sælge kapitalandele. Aktionærer er ligeledes interesserede i information, der hjælper dem til at kunne vurdere virksomhedens evne til at udbetale udbytte.” Derudover tager den gældende begrebsramme udgangspunkt i to grundlæggende forudsætninger for aflæggelse af et årsregnskab, Periodiseringsprincippet og Going Concern. Periodiseringsprincippet bygger på virkningen af transaktioner og andre begivenheder, der indregnes når de finder sted (ikke når kontanter modtages eller betales) og de registreres og 16 17 Begrebsrammen, Regnskabsbrugere og deres informationsbehov, afsnit 9 og 10, side 2 Begrebsrammen, Regnskabsbrugere og deres informationsbehov, afsnit 9 (a), side 2 Side 16 af 80 præsenteres i årsregnskabet i det regnskabsår, som de vedrører18. Going Concern princippet bygger på, at årsregnskabet udarbejdes ud fra en forudsætning om, at virksomheden fortsætter driften inden for en overskuelig fremtid19. Ifølge begrebsrammens afsnit 24-46 beskrives årsregnskabers kvalitative egenskaber. Kvalitative egenskaber er de egenskaber, der gør, at årsregnskabets information er nyttig for regnskabsbrugerne. De fire primære kvalitative egenskaber er forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed 20. Figur 3 – Illustration af årsregnskabers kvalitative egenskaber, Kilde: egen tilvirkning Det er vigtigt at afveje graden af relevans og pålidelighed, da pålidelig information ikke nødvendigvis er relevant information og dermed nedsætter regnskabsbrugernes nytteværdi. De fire primære kvalitative egenskaber vil blive gennemgået nedenfor. Under relevans og pålidelighed er der nogle underliggende egenskaber til afgørelsen af de primære egenskaber. 18 Begrebsrammen, Grundlæggende forudsætninger, afsnit 22, side 3 Begrebsrammen, Grundlæggende forudsætninger, afsnit 23, side 3 20 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 24, side 3 19 Side 17 af 80 Forståelighed: Det, at information er forståeligt, er en grundlæggende egenskab, der indgår i et årsregnskab. Det er forudsat, at regnskabsbrugerne har et vist kendskab til forretningsmæssige og økonomiske forhold og regnskabsvæsen samt har viljen til at studere oplysningerne i et årsregnskab yderligere. Virksomheder må derfor ikke udelade indviklede forhold, der skal være indeholdt i årsregnskabet og som kan få betydning for regnskabsbrugerens beslutningstagen, da det kan være vanskelige informationer at fremskaffe for nogle regnskabsbrugere21. Relevans: Relevant information er nyttig for regnskabsbrugeren, når den har indflydelse på regnskabsbrugerens økonomiske beslutningstagen samt er behjælpelig i forbindelse med vurdering af tidligere, akutelle og fremtidige begivenheder, så regnskabsbrugeren kan bekræfte eller korrigere tidligere vurderinger af virksomheden. Oplysningerne kan have prognosemæssige eller kontrolmæssige funktioner. Prognoseværdien er nyttig for regnskabsbrugeren, da det ofte kan anvendes til at forudsige virksomhedens evne til at drage fordel af muligheder og evnen til at klare kritiske situationer. Samme information kan være af kontrolmæssig karakter. Information indeholdt i årsregnskabet anvendes ofte til en vurdering af virksomhedens fremtidige finansielle stilling og indtjening samt andre forhold. Evnen til at foretage en vurdering af fremtidige begivenheder er afhængig af virksomhedens præsentation af tidligere transaktioner og begivenheder22. Relevant information er også påvirket af arten og væsentligheden. En information er væsentlig, hvis udeladelser eller fejl af informationer fører til en forkert økonomisk beslutning for regnskabsbrugeren. Størrelsen af regnskabsposten eller fejlen er afgørende for, hvornår en information er væsentlig. Derfor fungerer væsentlighedsniveau nærmere som et niveau eller grænse for at afgøre om en information er nyttig for regnskabsbrugeren23. Pålidelighed: En information har udelukkende en nytteværdi for regnskabsbrugeren, såfremt det også er en pålidelig information. For at en information er pålidelig, skal den være fri for væsentlige fejl og tendentiøse påvirkninger. Regnskabsbrugeren skal kunne stole på, at informationen indeholder det, som den angiver at indeholde. En information kan godt være relevant uden at være pålidelig, f.eks. et krav mod virksomheden kan størrelsen af kravet være usikkert, hvorfor det vil være misvisende, at indregne dette i balancen, men det kan være relevant at angive det i noteoplysningerne 24. En pålidelig information skal også være troværdigt repræsenteret. Informationen skal troværdigt beskrive de transaktioner og andre begivenheder 21 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 25, side 3 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 26-28, side 3-4 23 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 29-30, side 4 24 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 31-32, side 4 22 Side 18 af 80 den indeholder eller det den forventes at indeholde. Det kan give udfordringer med beskrivelse af de økonomiske informationer. Ikke fordi, at virksomheden ønsker at give utroværdig information, men fordi det kan være vanskeligt at identificere og måle transaktionen eller at finde målings- og præsentationsmetoder, som kan viderebringe det budskab, der stemmer overens med transaktionen eller begivenheden25. Det er endvidere vigtigt at indholdet i informationerne er korrekte fremfor formalia er korrekt. Det vil sige, at informationen skal indarbejdes i overensstemmelse med deres indhold og økonomiske realitet og ikke bare i overensstemmelse med den juridiske form. Samtidig skal informationerne være neutrale for at kunne være en pålidelig information. Det betyder, at informationerne ikke må være tendentiøst påvirket26. I forbindelse med udarbejdelse af et årsregnskab, er der en vis usikkerhed i forbindelse med fastansættelse af skøn i årsregnskabet og derfor skal der med forsigtighed sørges for at aktiver og indtægter ikke skønnes for højt samt at forpligtelser og omkostninger ikke er skønnet for lavt. Derudover er det vigtig at pålidelig information er fuldstændigt, for ellers kan det betyde misvisende eller fejlagtig informationer 27. Sammenlignelighed: For regnskabsbrugerne er der en nytteværdi i sammenlignelighed i årsregnskaberne både med foregående år for samme virksomhed samt med øvrige virksomheder i branchen. Dette for at kunne vurdere udviklingstendenser, finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling i virksomheden og på markedet. Derfor skal måling og præsentation af en transaktions økonomiske effekt præsenteres ensartet fra regnskabsår til regnskabsår, samt fra virksomhed til virksomhed. En vigtig del af sammenlignelighed er, at virksomheder oplyser den anvendte regnskabspraksis for at oplyse regnskabsbrugeren om, hvordan enkelte transaktioner er indregnet i årsregnskabet. Sammenlignelighed er ikke ensbetydende med ensartethed og må derfor ikke forhindre regnskabsudarbejderen i indførelsen af en ny og forbedret standard. Det vil være uhensigtsmæssigt at indregne en transaktion efter samme praksis som altid såfremt denne ikke lever op til kvalitative egenskaber som relevans og pålidelighed. Det er endvidere vigtigt for sammenlignelighed, at der er sammenligningstal i årsregnskaberne28. 25 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 33-34, side 4 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 35-36, side 4 27 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 36-39, side 4 28 Begrebsrammen, Årsregnskabers kvalitative egenskaber, afsnit 39-42, side 4-5 26 Side 19 af 80 3 Baggrunden for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11 Figur 4 – Project Milestones, Kilde: http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/JointVentures/Pages/Joint-Ventures.aspx Baggrunden for IFRS 11 startede oprindeligt i 2004, som et forskningsprojekt mellem AASB og IASB. AASB foretog nogle indledende undersøgelser omkring kapitalandele i joint ventures i henhold til IAS 31. Det oprindelige projekt fokuserede på to aspekter: 1. Definitionen af joint ventures 2. Indregningsmetode for investorer i fælles kontrollerede virksomheder. Projektet udviklede sig efterfølgende til et kortsigtet konvergens projekt mellem FASB og IASB med det formål at reducere forskellene mellem IFRS og US GAAP. US GAAP indregner efter den indre værdis metode, hvor der efter IAS 31 var valgfri mellem indregning efter pro ratakonsolidering og den indre værdis metode.29 IASB udsendte i september 2007 Exposure Draft 9 Joint Arrangements, hvor det forslås, at erstattet IAS 31 Kapitalandele i joint Ventures med en ny regnskabsstandard med titlen Joint Arrangements.30 Den blev sendt til høringsudkast og med deadline for kommentering den 11. januar 2008. I Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements beskriver IASB de problemstillinger, der er ved IAS 31 samt forslag til ændringer. Som beskrevet ovenfor var det oprindelige projekt bygget op omkring uligheden mellem IFRS og US GAAP, hvilket også er det som IASB bestyrelse har til formål at skulle reducere. 31 Der var fokus på to aspekter i henhold til IAS 31, som blev vurderet at være væsentlige. Disse aspekter er endvidere i overensstemmelse med de oprindelige fokuspunkter ved opstart af forskningsprojektet i 2004: 29 http://www.iasplus.com/en/projects/completed/consol/joint-arrangements http://www.iasplus.com/en/news/2007/September/news3741 31 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC2 30 Side 20 af 80 · ”.. that the form of the arrangement is the primary determinant of the accounting and · That an entity has a choice of accounting treatment for interests in jointly controlled entities”32 I forhold til første aspekt, er det efter IAS 31 den juridiske form, der er afgørende for hvordan indregningen af et joint venture foretages, men det er ikke altid, at den juridiske form afspejler de kontraktlige rettigheder og forpligtelser.33 Det menes derfor, at hvis man flytter fokus fra den juridiske form til de kontraktlige rettigheder og forpligtelser, vil dette give bedre informationsværdi i årsregnskaberne. I forhold til det andet aspekt gav IAS 31 mulighed for valgfrihed mellem indregning efter den indre værdis metode eller pro rata-konsolidering, dog anbefalede IAS 31 anvendelse af pro ratakonsolidering. Men IASB mener, at venturedeltagerne ikke længere skal have denne valgfrihed, da det blandet andet kan betyde, at to identiske transaktioner bliver indregnet på forskellige måder og det forringer sammenligneligheden i årsregnskaberne.34 Problemet i IAS 31 er, at joint ventures klassificeres efter den juridiske form. Det kan betyde, at venturedeltagere, som har kapitalandele i et fælles kontrolleret enhed, indregner efter pro ratakonsolideringen og dermed indregner det som værende en del af deres egen virksomhed. Men den juridiske form er, som beskrevet ovenfor, ikke nødvendigvis identiske med de kontraktlige rettigheder og forpligtelser. Det kan derfor forekomme, at en venturedeltager indregner aktiver og forpligtelser, som de nødvendigvis ikke har fuld kontrol over eller at det ikke er en aktuel forpligtelse for virksomheden. IASB mener derfor, at det er i strid med begrebsrammens punkt 49:35 ”De elementer, der direkte knytter sig til måling af den finansielle stilling, er aktiver, forpligtelser og egenkapital. De defineres som følger: a) Et aktiv er en af virksomhedens kontrolleret ressourcer som følge af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilgå virksomheden b) En forpligtelse er en aktuel forpligtelse, der hidrører fra tidligere begivenheder, hvis indfrielse forventes at medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer 32 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC3 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC6 34 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC7 35 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC8 33 Side 21 af 80 c) Egenkapital er den forskelsværdi, der fremkommer, når man fra alle virksomhedens aktiver trækker alle dens forpligtelser.”36 Situationen kan endvidere være modsatrettet og dermed får venturedeltageren ikke indregnet aktiver, som den kan kontrollere samt indregnet aktuelle forpligtelser, som venturedeltageren har i årsregnskabet.37 Det hævdes, at pro rata-konsolidering giver bedre informationsværdi for regnskabsbrugerne af det eksterne årsregnskaber, men IASB mener ikke, at det er korrekt og at det i eksterne årsregnskaber kan være misvisende, såfremt et joint venture er indregnet efter pro rata-konsolidering, men at venturedeltageren ikke har kontrol over aktivet og ikke har en aktuel forpligtelse. 38 I udkastet til IFRS 11 er det foreslået, at virksomheder oplyser den finansielle stilling for hvert joint arrangements for at bidrage til eksterne brugeres behov. Det er endvidere IASB opfattelse, at denne oplysning vil forbedre informationsværdien.39 Som en afslutning på basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements oplister IASB de forventede fordele ved ændringen fra IAS 31 til IFRS 11. ”The proposals are intended to benefit financial reporting in three ways. First, an entity would be required to recognise only those assets that it controls and only those liabilities that are present obligations. Second, the removal of an optional accounting treatment would improve comparability. Third, the proposals would achieve convergence in principle with US GAAP, which generally requires the use of the equity method to account for jointly controlled entities. The board believes that these benefits would exceed any costs of implementation”40 IASB forventer altså, at ændringerne vil gavne regnskabsaflæggeren samt den eksterne bruger ved at sørge for, at der er sammenlignelighed i eksterne årsregnskaber samt at forbedre pålideligheden. IASB forventer endvidere, at fordelene vil opveje de omkostninger, der er ved implementeringen af den nye regnskabsstand. I forbindelse med udarbejdelsen og udsendelse af Exposure Draft 9 Joint Arrangements har IFRS også udarbejdet Draft Illustrative examples ED 9 Joint Arrangements, hvori der er illustreret syv eksemplarer på, hvornår en fælles ordning er et joint operation og hvornår det er et joint venture. 36 Begrebsrammen, finansielle stilling, afsnit 49 side 5 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC10 38 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC12 39 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC13 40 Basis for conclusion on ED 9 Joint Arrangements, BC24 37 Side 22 af 80 Et eksempel på et joint operation er f.eks. at virksomhed A og B opretter selskab C for at kunne byde på en kontrakt om konstruktion af en motorvej. A og B har fælles kontrol over C. A vil konstruere tre broer og B vil konstruere resten af motorvejen. A og B anvender deres egne ressourcer, såsom udstyr og medarbejder i forbindelse med konstruktionen af motorvejen. De vil endvidere fakturere C for deres andele af arbejdet. Der er her tale om et joint operation. A og B skal ved indregning foretage en forholdsmæssig konsolidering af deres andele. Det er et joint operation, fordi A og B fortsat har rettigheder over de aktiver de anvender i forbindelse med udførelse af kontrakten.41 Det afgørende er dermed ikke, at der er oprettet en selvstændig juridisk enhed (selskab C), men hvem der har rettighederne og forpligtelserne. Et eksempel på et joint venture er f.eks. at to virksomheder i fællesskab køber grunde og bygninger, der udgør et indkøbscenter. Finansieringen har parterne foretaget separat. De har oprettet et selskab, som skal administrere indkøbscenteret og beslutninger vedrørende indkøbscenteret skal foretages i fællesskab af parterne. Vilkårene for indkøbscenteret er, at parterne modtager en andel af overskuddet. De har hver især ret til at sælge eller pantsætte deres andel i selskabet. Ud fra oplysningerne er det et joint venture, som parterne skal indregnes efter den indre værdis metode. Det er et joint venture, fordi parterne har interesse i partnerskabet og ikke i indkøbscenteret. De har ikke direkte adgang til aktiverne. 42 3.1 Høringssvar på Exposure Draft ED 9 Joint Arrangements I forbindelse med udsendelse af exposure draft ED 9 Joint Arrangements, er der en række virksomheder, der er inviteret til at besvare seks spørgsmål. IASB har endvidere udarbejdet ”Draft Illustrative examples, ED 9 Joint Arrangements, september 2007” til belysning af klassificering af joint arrangements. Følgende spørgsmål er stillet i Exposure Draft ED 9 Joint Arrangements43: · “Question 1: Do you agree with the proposal to change the way joint arrangements are described? If not, why? Generelt er der ikke enighed om, der bør ændres i definitionen af joint arrangements. Nogle rådgivere er enige i den foreslåede opdeling af enhederne, men de har samtidig 41 Draft illustrative examples ED 9 Joint Arrangements, example 1, side 4 Draft illustrative examples ED 9 Joint Arrangements, example 4, side 8-9 43 Exposure Draft 9 – ED 9 Joint Arrangements 42 Side 23 af 80 behov for præcisering og uddybelse. Der er andre rådgivere, som ikke er enig i ændringen, fordi der også her er behov for uddybelse. Enkelte mener dog ikke, at der anses at være en forskel fra IAS 31 til IFRS 11 på definitioner af enhederne. FSR er enig i ændringen, da de mener, at de foreslåede definitioner og termonologier, er mere i overensstemmelse med udtrykkende i almindelighed. De mener endvidere, at indholdet endvidere afspejler joint arrangements og den vurdering, der skal til for at bestemme den regnskabsmæssige behandling.44 KPMG støtter op om en revurdering af tilgangen til klassificeringen af joint arrangements. Og er enig i, at der skal være større fokus på rettigheder og forpligtelser fremfor den juridiske form, men de er i tvivl om den praktiske tilgang er blevet udforsket tilstrækkeligt af IASB og der kan herske tvivl om der er et solidt grundlag for ændringen. 45 · Question 2: Do you agree that a party to a joint arrangement should recognise its contractual rights and obligations relating to the arrangement? If so, do you think that the proposals in the exposure draft are consistent with and meet this objective? If not, why? What would be more appropriate? I lighed med spørgsmål 1 er der også her delte meninger omkring spørgsmål 2. De fleste er enige i, at venturedeltagere skal erkende sine kontraktlige aktiver og forpligtelser i forbindelse med kapitalandele i joint arrangements. Men om udkastet af IFRS 11 lever op til det, er der endvidere usikkerhed omkring samt uklarheder i udkastet. Deloitte er bekymrede for de praktiske konsekvenser af denne tilgang, da de ikke mener, at principperne, der skal anvendes til vurdering af rettigheder og forpligtelser, ikke er klart formuleret i udkastet til IFRS 11. Derudover menes det, at være uklart om hvorvidt ED9 er i overensstemmelse med andre igangværende projekter af IASB, begrebet ”unit of account” og samspil med nærtbeslægtede standarder som f.eks. IAS 27 og IAS 28.46 44 CL97, Appendix, question1 CL113, Appendix 1, question 1 46 CL61, Appendix, question 2 45 Side 24 af 80 · Question 3: Do you agree that proportionate consolidation should be eliminated, bearing in mind that a party would recognise assets, liabilities, income and expenses if it has contractual rights and obligations relating to individual assets and liabilities of a joint arrangement? If not, why? Mange har ikke været decideret positiv stemt overfor elimineringen af pro ratakonsolideringen. Men det bunder i, at der ikke menes, at IASB har lavet en bred nok undersøgelse af elimineringens konsekvens, og derfor er det for tidlig at sige noget om, hvorvidt pro rata-konsolideringen for joint ventures bør elimineres. PricewaterhouseCoopers er ikke enig i, at pro rata-konsolideringen skal elimineres, da de ikke mener, at anvendelse af den indre værdis metode giver mere informationsværdi for den eksterne regnskabsbrugere frem for pro rata-konsolideringen. De mener endvidere, at pro rata-konsolidering giver dis aggregerede oplysninger, som menes at være informativ for den eksterne regnskabsbruger.47 FSR mener ikke, at IASB har overvejet konsekvenser ved elimineringen af pro ratakonsolidering og derfor ikke har vurderet virkningen, som det vil få på den nuværende praksis. FSR gør IASB opmærksom på, at pro rata-konsolidering anvendes af en majoritet af virksomheder, når de eksterne årsregnskaber udarbejdes. FSR mener, at IASB har baseret sine bekymringer om pro rata-konsolidering ud fra, at andel i et joint venture ikke har kontrol over de underliggende aktiver. Samlet kan FSR ikke tilknytte elimineringen af pro rata-konsolideringen før IASB har foretaget yderligere arbejder.48 · Question 4: Do you agree with the disclosures proposed for this draft IFRS? If not, why? Are there any additional disclosures relating to joint arrangements that would be useful for users of financial statements? · Question 5: Do you agree with the proposal to restore to IAS 27 and IAS 28 the requirements to disclose a list and description of significant subsidiaries and associates? If not, why? 47 48 CL17, Appendix, Question 3 CL 97, Appendix, question 2 & 3 Side 25 af 80 · Question 6: Do you agree that it is more useful to users if an entity discloses current and non-current assets and liabilities of associates than it is if the entity discloses total assets and liabilities? If not, why?” Der er i høringssvarene typisk svaret samlet på spørgsmål 4-6. Der er generelt enstemmighed omkring, at de oplysninger udkastet ligger op til også skal være der. Oplysninger, der er i udkastet er, at der skal være en beskrivelse af arten af joint venture tilpasset oplysninger i henhold til IAS 27 og IAS 28 samt, at der skal være finansielle oplysninger for hvert enkelt joint venture og en samlet opgørelse. BDO skriver, at de er enige i spørgsmål 4-6, men derudover mener de, at det vil være relevant at have yderligere oplysninger omkring aktiviteten af joint ventures, hvor det er væsentligt for årsregnskabet.49 EY er generelt enige med de oplysninger, der er foreslået i udkastet. Men såfremt, at der var fuld forståelse for forskellen mellem fælles kontrol og betydelig indflydelse og definitionerne var mere klare, kunne det forekomme at yderligere oplysninger ville være relevante for den eksterne regnskabsbruger. De er endvidere enige i, at give oplysninger om den finansielle stilling i joint ventures, som kan øge forståeligheden af årsregnskabet, men de anbefaler, at oplysningerne skal være i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder.50 3.1.1 Opsummering af høringssvar Generelt er der blandede indstillinger til exposure draft ED 9 Joint Arrangements. Årsagen er ofte begrundet med, at de mangler uddybelse og forklaring på definitioner og ændringer. Derudover menes det, at der i projektet ikke er undersøgt nok eller ikke begrundet nok i forhold til informationsværdien overfor den eksterne regnskabsbruger. Endvidere er der tvivl om hvorvidt omkostningerne ved implementeringen vil opveje fordelene ved implementering af 49 50 CL72, spørgsmål 4-6 CL39, Appendix, spørgsmål 4-6 Side 26 af 80 IFRS 11. Majoriteten anvender pro rata-konsolidering. Men at der bør opgives flere oplysninger, i henhold til spørgsmål 4-6, er de fleste enige i, men igen med forbehold for de åbenstående spørgsmål, der fortsat er efter besvarelse af spørgsmål 1-3. Generelt er der positive holdninger til ED 9, men om udkastet IFRS 11 vil mindske uligheden, der mellem IFRS og US GAAP, er der uenighed omkring, da rådgiverne generelt mener, at udkastet ikke er gennemarbejdet nok til at kunne foretage en sådan ændring. Side 27 af 80 4 Definitionen af Joint Arrangements (fælles ordning), herunder ændringer fra IAS 31 til IFRS 11 Formålet med IFRS 11 er at fastlægge principperne for regnskaber udarbejdet af virksomheder, der har kapitalandele i ordninger med fælles bestemmende indflydelse (dvs. fælles ordninger) 51. Fælles ordninger betegnes på engelsk som ”Joint Arrangements”. 4.1 Definitionen af Joint Arrangements efter IFRS 11 Definitionen af Joint Arrangements: ”En fælles ordning er en ordning, hvori to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse”52. Joint Arrangements kan enten være et joint operation (driftsfællesskab) eller et joint venture53. Der er følgende kendetegn ved fælles ordning54: a) ”Parterne er bundet af en kontraktlig aftale (jf. afsnit B2-B4) b) I henhold til den kontraktlige aftale har to eller flere af disse parter fælles bestemmende indflydelse på ordningen (Jf. afsnit 7-13)” 4.1.1 Kontraktlig aftale (contractual arrangement) Der er forskellige måder til at stadfæste en kontraktlig aftale, dog er en retskraftig aftale oftest skriftlig og i almindeligvis som en kontrakt eller et dokument, hvor de indbyrdes drøftelser mellem parterne er noteret55. En fælles ordning kan godt være en særskilt formidlende virksomhed, hvor den kontraktlige ordning kan være indarbejdet i virksomhedens vedtægter, fundatser eller selskabsvedtægter56. I den kontraktlige ordning er det indeholdt hvilke vilkår, parterne er underlagt i den aktivitet, der er genstand for ordningen. Den kontraktlige ordning omhandler typisk følgende spørgsmål57: a) ”Den fælles ordnings formål, aktivitet og varighed b) Hvordan medlemmerne af bestyrelsen eller et tilsvarende ledelsesorgan i forbindelse med den fælles ordning udpeges 51 IFRS 11.1 IFRS 11.4 53 IFRS 11.6 54 IFRS 11.5 55 IFRS 11.B2 56 IFRS 11.B3 57 IFRS 11.B4 52 Side 28 af 80 c) Beslutningsprocessen: De spørgsmål, der forudsætter, at parterne træffer beslutning, parternes stemmeret og det påkrævede flertal i forbindelse med disse spørgsmål. Den beslutningsproces, der afspejles i den kontraktlige aftale, fastlægger fælles bestemmende indflydelse på ordningen (jf. afsnit B5-B11) d) Den kapital eller andre bidrag, der kræves af parterne e) Hvordan parterne deler aktiver, passiver, indtægter, udgifter eller fortjeneste eller tab i forbindelse med den fælles ordning”. 4.1.2 Fælles bestemmende indflydelse (Joint Control) Definitionen af fælles bestemmende indflydelse: Fælles bestemmende indflydelse er kontraktlig aftalt delt bestemmende indflydelse på en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler denne bestemmende indflydelse58. Det betyder derfor, at virksomheder, som har part i en fælles ordning, skal vurdere om den kontraktlige aftale giver alle parter eller en gruppe af parterne fælles bestemmende indflydelse. Parterne har fælles bestemmende indflydelse, når de i fællesskab kan styre aktiviteterne, der påvirker ordningens afkast59. Det betyder endvidere, at der ikke for én part er mulighed for alene at tage betydningsfulde beslutninger for ordningen. Det er ikke et krav, at alle parter har fælles bestemmende indflydelse. Hvilket betyder at der godt kan være nogle, som ikke har fælles bestemmende indflydelse i en fælles ordning. Såfremt der foretages ændringer i fælles ordningen, skal der foretages en ny vurdering af, om alle parter eller nogle af parterne har fælles bestemmende indflydelse 60. I IFRS 10 er fælles bestemmende indflydelse defineret og skal dermed anvendes ved bestemmelse om parterne i fælles ordningen har fælles bestemmende indflydelse 61. Definition af bestemmende indflydelse jf. IFRS 10: ”En investor har indflydelse på en virksomhed, der er investeret i, hvis investoren har eksisterende rettigheder, som giver investoren den aktuelle mulighed for at styre relevante aktiviteter, dvs. de aktiviteter, der i væsentlig grad påvirker afkastet fra den virksomhed, der er investeret i.”62 58 IFRS 11.7 IFRS 11.8 60 IFRS 11.9-13 61 IFRS 11.B5 62 IFRS 10.10 59 Side 29 af 80 Der står i IFRS 10, at rettigheder giver indflydelse63 og med dette menes, at oftest kan indflydelse vurderes ud fra stemmerettigheder uddelt ud fra egenkapitalinstrumenter i form af aktieposter. Og andre gange kan det være mere kompliceret, fordi vurderingen skal foretages ud fra forskellige kontraktforhold. Derudover er der i Appendisk B2 i IFRS 10 oplistet nogle betingelser som skal være opfyldt for, at der er bestemmende indflydelse. Dette skal vurderes for hver investor64: a) ”Beføjelser over den virksomhed, der er investeret i b) Eksponering over for eller ret til variabelt afkast for sin deltagelse i den virksomhed, der er investeret i, og c) Mulighed for at bruge sin indflydelse på den virksomhed, der er investeret i til at påvirke størrelsen af afkastet fra den virksomhed, der er investeret i.” Der kan i kontrakten være anført implicit, at der er fælles bestemmende indflydelse, f.eks. to parter i en kontrakt ejer 50 % hver og der står anført i kontrakten, at der mindst skal være 51 % af stemmeretten til for, at der kan træffes beslutninger 65. Derudover kan det også være, at der skal være en minimumsandel af stemmeretten for at træffe beslutninger. Dette er blandt andet anført med eksempler i IFRS 11.B8. Endvidere kan det også være anført i kontrakten, at der er krav om enstemmighed. Det betyder, at enhver part med fælles bestemmende indflydelse, har mulighed for at hindre enhver beslutning vedrørende de relevante aktiviteter i ordningen66. Til vurdering af om der er fælles bestemmende indflydelse i en fælles ordning, er der i IFRS 11 anført en model til vurdering heraf: 63 IFRS 10.11 IFRS 10.B2 65 IFRS 11.B7 66 IFRS 11.B9 64 Side 30 af 80 Figur 5 – Vurdering af fælles bestemmende indflydelse, Kilde: IFRS 11.B11 Såfremt en fælles ordning ligger uden for anvendelsesområdet for IFRS 11, skal en virksomhed foretage regnskabsmæssig behandling af sine kapitalandele efter IFRS 10, IAS 28 eller IFRS 967. 4.1.3 Typer af fælles ordninger Når en virksomhed deltager i en fælles ordning, skal den klassificere, hvilken type af fælles ordning, som den deltager i. Det afgørende for om en virksomhed deltager i et joint operations eller et joint venture, afhænger af parternes rettigheder og forpligtelser. En virksomhed vurderer rettigheder og forpligtelser ved at tage højde for ordningens struktur og juridiske form, der er omtalt i den kontraktlige aftale68. Sker der ændringer i forholdene og omstændighederne af den ordning, som virksomhed deltager i, skal denne tage stilling til og foretag en ny vurdering af, om klassifikation stadig er passende69. Ifølge IFRS 11 er der to typer af joint arrangements, joint operations og joint ventures. 67 IFRS 11.B11 IFRS 11.17 69 IFRS 11.19 68 Side 31 af 80 4.1.3.1 Joint Operations (Driftsfællesskab) Definitionen på et joint operation: ”Et driftsfællesskab er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til aktiverne og forpligtelserne med hensyn til passiverne, der vedrører ordningen”70. En virksomheds kapitalandel i et driftsfællesskab skal indregnes således71: a) Sine aktiver, herunder sin andel af alle de aktiver, der ejes i et fællesskab b) Sine passiver, herunder sin andel af alle de passiver, som parterne har pådraget sig i fællesskab c) Sine indtægter fra salget af sin del af resultatet af driftsfællesskabet, d) Sin del af indtægterne fra salget af resultatet af driftsfællesskabet e) Sine udgifter, herunder sin andel af alle de fællesudgifter, der er påløbet.” Virksomheden skal indregne aktiver, passiver, indtægter og udgifter ud fra de gældende internationale regnskabsstandarder inden for de områder. Der er i afsnit 3 Baggrund for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11 angivet et eksempel på et joint operation. 4.1.3.2 Joint venture Definitionen på et joint venture: Et joint venture er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til ordningens nettoaktiver72. En virksomheds kapitalandel i et joint venture skal indregnes, som en investering, og derfor skal virksomheden indregne deres kapitalandele ved anvendelse af den indre værdis metode i overensstemmelse med IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures73. Såfremt virksomheden ikke har fælles bestemmende indflydelse på et joint venture, skal indregningen foretages efter bestemmelserne i IFRS 9 Finansielle instrumenter74. Der er i afsnit 3 Baggrund for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11 angivet et eksempel på et joint venture. 70 IFRS 11.15 IFRS 11.20 72 IFRS 11.16 73 IFRS 11.24 74 IFRS 11.25 71 Side 32 af 80 4.1.4 Klassificering af en fælles ordning I henhold til IFRS 11 kræves det, at der foretages en klassificering af fælles ordninger. Klassificeringen er afhængig af hvilke rettigheder og forpligtelser parterne har i henhold til ordningen i forbindelse med sædvanlige virksomhedsrift 75. I IFRS 11 er der udarbejdet en illustration til vurdering af klassificering af Fælles ordninger for om der er tale om henholdsvis et joint operation eller et joint venture. Illustrationen vil efterfølgende blive gennemgået punkt for punkt. Figur 6 – Klassificering af en fælles ordning: vurdering af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til ordningen, Kilde: IFRS 11.B21 4.1.4.1 Den fælles ordnings struktur Første step i vurderingen af klassificeringen er struktur af fælles ordningen. Modellen skildrer mellem om fælles ordningen er bygget om en særskilt formidlende virksomhed eller ej. Såfremt fælles ordningen ikke er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, er der tale om et joint operation. I denne situation vil den kontralige aftale indeholde bestemmelser 75 IFRS 11.B14 Side 33 af 80 omkring parternes ret til aktiver, forpligtelser, indtægter og udgifter76. I den kontraktlige ordning vil der typisk også være en beskrivelse af de aktiviteter parterne skal gennemføre i fællesskab samt, hvordan aktiver, forpligtelser, indtægter og udgifter skal fordeles parterne i mellem77. Og såfremt fælles ordningen er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, kan ordningen både være et joint operation og et joint venture. Hvorvidt om det er et joint operation eller et joint venture, skal vurderes ud fra parternes rettigheder til aktiver og forpligtelser. Parterne er derfor nødsaget til at vurdere yderligere tre elementer78: i. ”Den særskilte formidlende virksomheds struktur ii. Vilkårene i den kontraktlige aftale, og iii. Hvor dette er relevant, andre forhold og omstændigheder.” Den særskilte formidlende virksomheds struktur I forbindelse med vurdering af den særskilte formidlende virksomheds struktur, er den juridiske form relevant, fordi den juridiske form er den indledende vurdering af parternes ret til aktiver og forpligtelser79. Såfremt fælles ordningen ledes igennem en særskilt formidlende virksomhed, hvor den juridiske form indebærer, at den særskilte formidlende virksomhed skal behandles særskilt. Altså at aktiver og forpligtelser tilhører den særskilte formidlende virksomhed og dermed ikke er paternes aktiver og forpligtelser. Dette vil indikere, at den fælles ordning parterne deltager i, er et joint venture80. Når en fælles ordning drives i en særskilt formidlende virksomhed, er det kun muligt, at konkludere, at der er et joint operation, såfremt at den juridiske form ikke indebærer inddeling af parterne og den særskilte formildende virksomhed, altså at aktiver og passiver tilhører parterne81. Vurdering af vilkårene i den kontraktlige ordning Typisk er rettigheder og forpligtelser, som parterne er blevet enige om i overensstemmelse med den juridiske form af den særskilte formidlende virksomhed, som ordningen er bygget op 76 IFRS 11.B16 IFRS 11.B17 78 IFRS 11.B15 79 IFRS 11.B22 80 IFRS 11.B23 81 IFRS 11.B24 77 Side 34 af 80 omkring82. Det kan også forekomme, at parterne anvender den kontraktlige ordning til at afgøre, hvilken juridisk form den særskilte formidlende virksomhed er83. IFRS 11.B26 har følgende eksempel på anvendelse af vurdering af vilkårene i den kontraktlige ordning: ”Det antages, at to parter opbygger en fælles ordning i en juridisk enhed. Hver af parterne ejer en kapitalandel på 50 % af den juridiske enhed. Stiftelsen af denne juridiske enhed gør det muligt at adskille virksomheden fra dens ejere, og aktiverne og passiverne i virksomheden er således den juridiske enheds aktiver og passiver. I disse tilfælde indikerer vurderingen af parternes rettigheder og forpligtelser i medfør af den særskilte formidlende virksomheds juridiske form, at parterne er berettiget til ordningens nettoaktiver. Parterne ændrer imidlertid bestemmelser vedrørende selskabet i deres kontraktlige aftale, således at de hver især har en kapitalandel af aktiverne i den juridiske enhed, og hver især har forpligtelser med hensyn til passiverne i den juridiske enhed i et nærmere bestemt omfang. Disse kontraktlige ændringer af bestemmelserne vedrørende et selskab kan medføre, at en ordning bliver til et driftsfællesskab.” I IFRS 11 er følgende model udarbejdet til sammenligning af almindelig vilkår i kontraktlige ordninger mellem parterne i henholdsvis et joint operation og et joint venture. Nedenstående er udelukkende eksempler og listen er ikke udtømmende84: 82 IFRS 11.B25 IFRS 11.B26 84 IFRS 11.B27 83 Side 35 af 80 Side 36 af 80 Tabel 1 – Vurdering af vilkårene i den kontraktlige ordning, Kilde: IFRS 11.B27 Side 37 af 80 Vurdering af øvrige forhold og omstændigheder Såfremt, der i den kontraktlige ordning er anført, at parterne er berettiget til aktiverne og har forpligtelser med hensyn til passiverne, er ordningen et joint operation og der er derfor ikke behov for at vurdere øvrige forhold og omstændigheder 85. En fælles ordning kan være bygget op om en særskilt formidlende virksomhed, hvor den juridiske form indikerer, at det er et joint venture, fordi der er adskillelse mellem parterne og den særskilte formidlende virksomhed. Endvidere er det ikke altid, at der i den kontraktlige ordningen er defineret parternes ret til aktiver og forpligtelser med hensyn til passiverne. Her kan det være øvrige forhold og omstændigheder, der er afgørende for klassificeringen af en fælles ordning86. Hvis aktiviteter udelukkende er til brug for parterne indikerer det, at parterne har ret til enhver økonomisk fortjeneste fra aktiverne. Parterne i denne type ordning sikrer typisk, at de har adgang til produktionsresultatet fra ordningen og dermed forhindre, at det sælges til tredjemand inden for rammerne af ordningen. Hvorved det er øvrige forhold og omstændigheder, der behjælpelig i forhold til klassificering af fælles ordninger 87. Opsummering til klassificering af en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed Nedenstående beslutningstræ er den vurdering en virksomhed skal anvende med henblik på klassificering af en fælles ordning på det tidspunkt, hvor en fælles ordning er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed. 85 IFRS 11.B29 IFRS 11.B30 87 IFRS 11.B31 86 Side 38 af 80 Figur 7 – Beslutningstræ til klassificering af fælles ordning, Kilde: Videregående regnskab forår 2015 slide 5 4.2 Definitionen af Joint Ventures efter IAS 31 – tidligere regler Definitionen på et joint Venture: Et joint venture er et kontraktforhold, hvorved to eller flere parter påtager en erhvervsmæssig aktivitet, som er under fælles bestemmende indflydelse88. Hvilket er identisk med definitionen på joint arrangements efter IFRS 11. Efter IAS 31 er der tre forskellige typer af Joint Ventures: · Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations) · Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets) · Fælles kontrolleret virksomhed (Jointly controlled entities) Fælles kendetegn for ovenstående typer af joint ventures89: a) ”To eller flere venturedeltagere er bundet af kontrakt, og b) Kontrakten fastlægger fælles bestemmende indflydelse” 88 89 IAS 31.3 IAS 31.2 Side 39 af 80 4.2.1 Kontrakt Før der er tale om en kontrakt, skal der sondes mellem en kapitalandele med fælles bestemmende indflydelse eller en investering med betydelig indflydelse. Såfremt aktiviteter ikke er omfattet af en kontrakt, anses de ikke for at være et joint venture90. En kontrakt kan udarbejdes på flere forskellige måder, og det kan blandt andet være en egentlig kontrakt eller et mødereferat, hvori det er angivet de forhandlinger, der er foretaget venturedeltagere i mellem. Oftest er en kontrakt skriftlig og kan omhandle følgende spørgsmål91: a) ”Joint ventures aktiviteter, varighed og rapporteringspligt b) Udpegelsen af en bestyrelse eller et tilsvarende ledelsesorgan i joint venturet og fastsættelse af venturedeltageres stemmerettigheder, c) Venturedeltagernes kapitalindskud d) Venturedeltagernes deling af joint venture produktion, indtægter, omkostninger eller resultat” Endvidere fastlægger en kontrakt fælles bestemmende indflydelse, så det ikke er muligt for én af venturedeltagerne at styre aktiviteten. Dog kan der i kontrakten være udpeget en driftsleder, og vedkommende vil ikke alene have fælles bestemmende indflydelse, men skal handle inden for de økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der er aftalt jf. kontrakten92. 4.2.2 Fælles bestemmende indflydelse Definitionen på fælles bestemmende indflydelse: ”Fælles bestemmende indflydelse er en kontraktlig aftale om delt bestemmende indflydelse på en erhvervsmæssig aktivitet og eksisterer kun, når de strategiske økonomiske og driftsmæssige beslutninger, som er knyttet til aktiviteten, kræver enstemmighed mellem de parter, der deler den bestemmende indflydelse (venturedeltagere)”93. 4.2.3 Typer af Joint Ventures Som anført i afsnit 4.2 er der tre typer af joint ventures jf. IAS 31. 90 IAS 31.9 IAS 31.10 92 IAS 31.11,12 93 IAS 31.3 91 Side 40 af 80 4.2.3.1 Fælles kontrollerede aktiviteter (Jointly controlled operations) Fælles kontrollerede aktiviteter er, når venturedeltagere anvender deres egne aktiver og andre ressourcer fremfor, at der etableres et særskilt selskab, interessentskab eller økonomiske struktur. Hver venturedeltager anvender dermed sine egne materielle anlægsaktiver, varebeholdninger m.v. og derfor afholder venturedeltagerne ligeledes hver deres omkostninger og påtager sig endvidere forpligtelsen. Det vil i joint venture aftalen stå anført en model til fordelingen af omsætningen fra salget af den fælles aktivitet94. I IAS 31 er følgende eksempel på en fælles kontrollerede aktivitet95: ”Et eksempel på en fælles kontrolleret aktivitet er, hvor to eller flere venturedeltagere sammenlægger deres aktiviteter, ressourcer og ekspertise for i fællesskab at fremstille, markedsføre og distribuere et bestemt produkt, eksempelvis et fly. Hver venturedeltager udfører forskellige dele af fremstillingsprocessen. Hver venturedeltager bærer sine egne omkostninger og modager den i overensstemmelse med kontrakten fastsatte andel af omsætning fra salget af flyet.” Venturedeltagerne skal indregne de aktiver, som de hver især kontrollerer samt de forpligtelser de påtager sig samt de indtægter og omkostninger i forbindelse med den fælles kontrollerede aktivitet. Der kræves ingen yderligere reguleringer eller konsolideringsprocedurer i forbindelse med præsentations af venturedeltagerne i et koncernregnskab96. 4.2.3.2 Fælles kontrollerede aktiver (Jointly controlled assets) Fælles kontrollerede aktiver er, når venturedeltagerne har fælles bestemmende indflydelse og fælles ejerskab af et eller flere aktiver. Aktivet kan enten være indskudt eller købt til formålet97. Venturedeltagerne får en andel af aktiverenes produktion samt bærer en andel af omkostningerne, der er forbundet med aktivet. Det er oftest ikke nødvendigt at oprette et selskab, interessentskab eller en anden økonomisk struktur98. I IAS 31 er følgende eksempel på en fælles kontrollerede aktiver99: ”Mange aktiviteter inden for udvinding af olie, gas og mineraler omfatter fælles kontrollerede aktiver. Eksempelvis kan en række olieproducenter have fælles kontrol over og drift af en 94 IAS 31.13 IAS 31.14 96 IAS 31.16 97 IAS 31.18 98 IAS 31.19 99 IAS 31.20 95 Side 41 af 80 olierørledning. Hver venturedeltager anvender rørledningen til transport af sit eget produkt til gengæld for at være en aftalt andel af omkostningerne ved driften af olierørledningen. Et andet eksempel på et fælles kontrolleret aktiv er, når to virksomheder har fælles kontrol over fast ejendom, og hver modtager en andel af lejeindtægten og bærer en andel af omkostningerne.” Venturedeltagerne skal indregne sin andel af de fælles kontrollerede aktiver efter aktivets art, samt indregne de forpligtelser, som de påtager sig i forbindelse med de fælles kontrollerede aktiver og selvfølgelig indtægter og omkostninger100. Der kræves ingen yderligere reguleringer eller konsolideringsprocedurer i forbindelse med præsentations af venturedeltagerne i et koncernregnskab101. 4.2.3.3 Fælles kontrolleret virksomhed (Jointly controlled entities) Fælles kontrolleret virksomhed er, hvor der etableres et særskilt selskab, interessentskab eller anden virksomhed, hvor hver venturedeltager har en kapitalandel. Virksomheden drives som øvrige virksomheder, dog er der indgået en kontrakt venturedeltagerne imellem omkring fælles bestemmende indflydelse på den erhvervsmæssige aktivitet i selskabet 102. Ved en fælles kontrolleret virksomhed er det joint venturet, der kontrollerer aktiver, påtager sig forpligtelser, afholder omkostninger og har indtægter. Joint venturet kan indgå kontrakter i eget navn og selv anskaffe finansiering til brug for aktiviteten. Venturedeltagerne er her berettiget til en andel af overskuddet 103. I IAS 31 er følgende eksempel på en fælles kontrollerede virksomhed104: ”Et almindeligt eksempel på en fælles kontrolleret virksomhed er, når to virksomheder sammenlægger deres aktiviteter inden for et bestemt forretningsområde ved at overføre de tilknyttede aktiver og forpligtelser til en fælles kontrolleret virksomhed. Som et andet eksempel kan nævnes, når en virksomhed påbegynder aktiviteter i et fremmed land sammen med de offentlige myndigheder i dette land ved at etablere en separat enhed, som er underlagt virksomhedens og den offentlige myndigheds kontrol.” En fælles kontrolleret virksomhed kan defineres som en selvstændig juridisk enhed og dermed foretager deres egne registreringer og udarbejder og præsenterer et årsregnskab på samme måde 100 IAS 31.21 IAS 31.22 102 IAS 31.24 103 IAS 31.25 104 IAS 31.26 101 Side 42 af 80 som andre virksomheden inden for IFRS. Venturedeltagerne indskyder likvider eller andre ressourcer i selskabet. I venturedeltagernes årsregnskab er det disse indskud, der indregnes som en investering105. 4.3 Forskelle og ligheder mellem IAS 31 og IFRS 11 Ved definitionen af joint arrangements efter IFRS 11 er der ikke foretaget betydningsfulde ændringer i forhold til definitionen på joint venture efter IAS 31. Betydningen er identisk, da det er ændringer af ordvalget, der er foretaget. Derudover er der to kendetegn ved joint arrangements og joint venture, og her er betydningen endvidere identiske. Ved begge standarder er det vigtigt, at der er udarbejdet en kontrakt, samt at der er fælles bestemmende indflydelse. De vilkår en kontrakt skal indeholde for parternes deltagelse i henholdsvis et joint arrangements og et joint venture er endvidere lig hinanden. For definitionen af fælles bestemmende indflydelse er der ikke de væsentligste ændringer på trods af, at definitionen af fælles bestemmende indflydelse er ændret i forbindelse med vedtagelse af IFRS 10. Det vurderes, at enheder som ville være omfattet af IAS 31 også vil være omfattet i henhold til IFRS 11. Der, hvor der er foretaget de største ændringer, er i forhold til typer af ordninger. IAS 31 havde tre typer af joint ventures – fælles kontrollerede aktiviteter, fælles kontrolleret aktiv og fælles kontrolleret virksomhed. Hvorimod IFRS 11 udelukkende har to typer af joint arrangements – joint operations og joint venture. I nedenstående diagram er det illustreret hvilke ændringer der er i termonologien fra IAS 31 til IFRS 11. 105 IAS 31.28, 29 Side 43 af 80 Figur 8 – Illustration af ændringer fra IAS 31 til IFRS 11, Kilde: KPMG First Impressions: Joint arrangements Diagrammet viser, at fælles kontrollerede aktiviteter og fælles kontrollerede aktiver efter IAS 31 vil efter IFRS 11 defineres som et joint operation. Samtidig vises at fælles kontrolleret virksomhed efter IAS 31 både kan defineres som et joint operation og et joint venture efter bestemmelserne i IFRS 11. Efter IAS 31 var det den juridiske struktur, der var afgørende for klassificeringen af enhederne, hvor det efter bestemmelser i IFRS 11 er rettigheder og forpligtelserne, der er afgørende for klassificeringen af enhederne. Efter IFRS 11 skal der endvidere foretages en vurdering af ordnings struktur, den kontraktlige ordning samt øvrige forhold og omstændigheder. Den største ændring fra IAS 31 til IFRS 11 er definition af enhederne samt klassificering heraf. Side 44 af 80 5 Indregning af Joint Ventures og Joint operations efter IFRS 11 I foranstående afsnit blev det belyst, at der er forskel på typer af enheder efter IAS 31 og IFRS 11. Der er tre typer efter IAS 31 og to typer efter IFRS 11. Men det er ikke den eneste forskel ved overgangen fra IAS 31 til IFRS 11, da der derudover også er forskel på indregning af enhederne i venturedeltagernes årsregnskaber. Tidligere efter IAS 31 blev fælles kontrollerede aktiviteter (JCO) og fælles kontrollerede aktiver (JCA) indregnet efter pro rata-konsolidering og venturedeltagere i fælles kontrolleret virksomhed havde valgfri mellem at indregne efter pro rata-konsolidering eller den indre værdis metode. Efter de nuværende bestemmelser efter IFRS 11, skal joint operations (JO) indregne deres forholdsmæssige andel af aktiver, passiver, indtægter og omkostninger i henhold til relevante regnskabsstandarder og joint ventures (JV) skal nu indregnes efter den indre værdis metode. Parterne i et joint venture har altså ikke længere valgfri mellem forholdsmæssig indregning og den indre værdis metode. Det vil efterfølgende blive beskrevet, hvordan joint operations og joint ventures indregnes, og samtidig vil der blive foretaget en beskrivelse af pro rata-konsolidering samt indre værdis metode og blive foretaget en sammenligning af de to indregningsmetoder. Figur 9 – Klassifikation og indregning af Joint Arrangements og Joint Ventures, Kilde: KPMG, First Impressions, Joint Arrangements Side 45 af 80 5.1 Indregning af Joint Operations Joint operations skal indregnes efter forholdsmæssig konsolidering. I IFRS 11 er følgende anført: ”En driftsfællesskabspartner skal i forbindelse med sin kapital i et driftsfællesskab indregne: a) Sine aktiver, herunder sin andel af alle de aktiver, der ejes i fællesskab b) Sine passiver, herunder sin andel af alle de passiver, som parterne har pådraget sig i fællesskab, c) Sine indtægter fra salget af sin del af resultatet af driftsfællesskabet, d) Sin del af indtægterne fra salget af resultatet af driftsfællesskabet, e) Sine udgifter, herunder sin andel af alle de fællesudgifter, der påløbet.”106 En partner i et joint operation skal endvidere redegøre for aktiver, passiver, indtægter og udgifter, der vedrører kapitalandelen i driftsfællesskab. Driftsfællesskabspartnerne skal indregne foranstående efter de gældende regnskabsstandarder på områderne 107. Lignende enheder efter IAS 31 skulle indregnes efter pro rata-konsolidering108. Her kunne venturedeltagerne frit vælge om de ville sammendrage posterne med lignende poster i årsregnskabet, og alternativt kunne venturedeltagere vælge at medtage sin andel af joint venturet på separate linjer i årsregnskabet109. 5.2 Indregning af Joint Ventures Joint venture skal indregnes efter den indre værdis metode. I IFRS 11 er følgende anført: ”En partner i et joint venture skal indregne sin kapitalandel i et joint venture som en investering og skal foretage regnskabsmæssig behandling af denne investering ved anvendelse af den indre værdis metode i overensstemmelse med IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures, medmindre denne virksomhed er fritaget fra at anvende den indre værdis metode som anført i den standard”110 Lignende enheder efter IAS havde valgfrihed mellem indregning efter pro rata-konsolidering eller den indre værdis metode. Denne mulighed er nu elimineret ved ikrafttrædelse af IFRS 11 pr. 1. januar 2013. Baggrunden for ændringen er blevet belyst i et tidligere i afhandlingen, afsnit 3 ”Baggrund for overgangen fra IAS 31 til IFRS 11”. 106 IFRS 11.20 IFRS 11.21 108 IAS 31.30 109 IAS 31.34 110 IFRS 11.24 107 Side 46 af 80 Virksomheder, der tidligere har indregnet joint ventures ved anvendelse af pro ratakonsolideringen, er nu overgået til indregning efter den indre værdis metode. Når en virksomhed første gang anvender en IFRS og det har påvirkning på det aktuelle år eller det foregående år, som er præsenteret i årsregnskabet, er der en række oplysninger, der skal præsenteres i årsregnskabet111. Men uanset bestemmelser i IAS 8, vil en virksomhed ved førstegangsanvendelse af IFRS 11 kun være nødsaget til at oplyse de kvantitative oplysninger, der krævet af IAS 8, afsnit 28, litra f ”For det aktuelle regnskabsår og for hvert af de præsenterede tidligere regnskabsår, i det omfang det er praktisk muligt, den beløbsmæssige størrelse af reguleringen: i) for hvert af årsregnskabets poster, som påvirkes af korrektionen, og ii)indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, hvis IAS 31 indtjening pr. aktie finder anvendelse på virksomheden” 112. De kvantitative oplysninger angives for det regnskabsår, der går forud for den første regnskabsperiode, hvor IFRS 11 anvendes.113 Ved overgangen skal virksomheder endvidere indregne sin investering i joint venture ved begyndelse af den foregående periode. Primostatus for investeringen, der er fastslået i overensstemmelse med afsnit C2, anses for at være investeringens fastsatte kostpris ved første indregning114. Virksomheder skal endvidere foretage en vurdering af, om investeringen er værdiforringet, og et eventuelt værditab skal indregnes, som en justering i den foregående periode. 115 Såfremt den totale værdi af alle pro rata-konsoliderede virksomheder har negativ nettoaktiver, skal virksomheden foretage en vurdering af, om de har en juridisk eller konstruktiv forpligtelse. En evt. gæld skal dermed indregnes og hvis virksomheden ikke har en forpligtelse, skal gælden ikke indregnes, men skal tilrette den foregående periodes overført resultat116. Virksomhederne skal efter første indregning foretage regnskabsmæssige behandling efter den indre værdis metode i henhold til IAS 28117. 5.3 Oplysninger om kapitalandele i fælles ordninger IFRS 12 omhandler bestemmelser vedrørende oplysninger, som virksomheder skal angive, når de har kapitalandele i andre virksomheder. Andre virksomheder, der er omfattet af standarden, er 111 IAS 8.28 IAS 8.28.F 113 IFRS 11.C1B 114 IFRS 11.C3 115 IFRS 11.C2 116 IFRS 11.C4 117 IFRS 11.C6 112 Side 47 af 80 dattervirksomheder, fælles ordninger, associerede virksomheder og ukonsoliderede ustrukturerede virksomheder. Målsætningen for standarden er følgende: ”Formålet med denne standard, er at fastsætte krav om, at virksomheder i deres årsregnskaber skal give oplysninger, der gør det muligt for brugere af årsregnskabet af bedømme: a) Karakteren af og de med virksomhedens kapitalandele i andre virksomheder forbundne risici og b) Disse kapitalandeles indvirkning på virksomhedens finansielle stilling, indtjening og pengestrømme”118 For at opfylde målsætningen i standarden, skal virksomheden oplyse følgende: a) ”De væsentlige bedømmelser og antagelser, den har foretaget i forbindelse med fastlæggelse heraf: i) Karakteren af sine kapitalandele i andre virksomheder og ordninger ii) Den type fælles ordning, hvori den har kapitalandele iii) At den opfylder definitionen af investeringsvirksomhed, hvis det er relevant, og, b) Oplysninger om kapitalandele i: i) Dattervirksomhed ii) Fælles ordninger og associerede virksomheder iii) Strukturerede virksomheder, som virksomheden ikke har bestemmende indflydelse overfor.”119 Såfremt de oplysninger, der er påkrævet ikke opfylder målsætningen i IFRS 12 eller øvrige standarder, skal virksomheden fremlægge de øvrige oplysninger, som er nødvendige for at kunne opfylde målsætningen i IFRS 12. Virksomheden skal samtidig foretage en vurdering af, hvor detaljeret oplysninger har behov for at være for, at de opfylder målsætningen. En virksomhed skal fremlægge oplysninger omkring væsentlige bedømmelser og antagelser og eventuelt ændringer heri for at kunne fastlægge om virksomheden har bestemmende indflydelse på en anden virksomhed, der er investeret i og om der er fælles bestemmende indflydelse på en 118 119 IFRS 12.1 IFRS 12.2 Side 48 af 80 ordning eller anden betydelig indflydelse på en anden virksomhed samt typen af ordningen (joint operation eller joint venture).120 IFRS 12 afsnit 20-23 beskriver oplysninger om kapitalandele i fælles ordninger og associerede virksomheder. Virksomheden skal give oplysninger, der gør det muligt for regnskabsbrugerne at vurdere følgende: a) ”Karakteren, omfanget og de økonomiske virkninger af virksomhedens kapitalandele i fælles ordninger og associerede virksomheder, herunder karakteren og virkningerne af virksomhedens kontraktforhold med de øvrige investorer med fælles bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse på fælles ordninger og associerede virksomheder, og b) Karakten af og ændringer i de risici, der er forbundet med virksomhedens kapitalandele i joint ventures og associerede virksomheder”121 I henhold til punkt a skal den regnskabsaflæggende virksomhed give en række oplysninger om kapitalandele i joint arrangements såfremt det er væsentlig for den regnskabsaflæggende virksomhed, som er beskrevet i IFRS 12.21-22. Der skal blandet andet oplyses om navn, forretningssted, aktiviteter i den investerede virksomhed samt ejer andel. Derudover skal virksomheden angive følgende yderligere oplysninger omkring indregning, finansielle oplysninger og en angive en børsnoteret markedspris, hvis der er sådan en. Endvidere skal der oplyses omkring finansielle oplysninger samlet set for alle individuelle, immaterielle joint ventures og særskilt.122 Virksomheder skal endvidere oplyse omkring eventuelle begrænsninger blandt andet i forhold til overførsel af likvide midler til virksomheden eller tilbagebetaling af lån samt den ikke indregnede andel af et tab i et joint venture.123 I henhold til punkt b vedrørende risici, der er forbundet med en kapitalandel, skal en virksomhed angive oplysninger omkring forpligtelser i et joint venture særskilt i forhold til øvrige forpligtelser. Derudover skal der oplyses eventualpassiver i den regnskabsaflæggende virksomheds årsregnskab, der vedrører kapitalandelen, og såfremt dette deles med øvrige investorer med fælles bestemmende indflydelse, skal det ligeledes oplyses. 120 IFRS 12.7 IFRS 12.20 122 IFRS 12.21 123 IAS 12.22 121 Side 49 af 80 Oplysninger vedrørende kapitalandele i fælles ordninger er uagtet om virksomheden har kapitalandele i joint operations eller joint ventures. 5.4 Indregning efter pro rata-konsolidering/forholdsmæssig konsolidering Indregning efter pro rata-konsolidering er defineret i IAS 31: ”Pro rata-konsolidering er en regnskabsmetode, hvor venturedeltagers andel af de enkelte aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i en fælles kontrolleret virksomhed sammendrages linje for linje med lignende poster i venturedeltagers årsregnskab eller præsenteres som separate poster i venturedeltagers årsregnskab”124 IFRS tillader ikke pro rata-konsolidering, men det defineres nu som indregning efter forholdsmæssige konsolidering i henhold til gældende IFRS-standarder.125 Med andre ord betyder det, at venturedeltagerne indregner deres forholdsmæssige andel af kapitalandelens aktiver, passiver, indtægter og udgifter. Som omtalt tidligere i afsnit 5.1 kan venturedeltagerne selv vælge om de vil sammendrage posterne med lignende poster i årsregnskabet eller at præsentere sin andel på separate linjer i årsregnskabet. Når en virksomhed indregner efter pro rata-konsolidering, er det vigtigt at den regnskabsaflæggende virksomhed indregner i henhold til kontrakten og ikke i henhold til juridiske form. Derudover skal den regnskabsaflæggende virksomhed endvidere ved vurdering af den finansielle stilling medtage sin andel af aktiver, som er underlagt kontrol samt de forpligtelser, som de fælles hæfter for126. Uanset hvilken præsentationsform den regnskabsaflæggende virksomhed vælger at anvende, sammendrage poster med lignende poster eller på separate linjer i årsregnskabet, er det uhensigtsmæssigt at modregne aktiver og forpligtelser samt modregne indtægter og omkostninger.127 Såfremt den regnskabsaflæggende virksomheden ophører med at have fælles bestemmende indflydelse, skal den på tidspunkt ligeledes ophøre med at anvende pro ratakonsolidering.128 De oplysninger, der skal angives ved anvendelse af forholdsmæssig konsolidering i er henhold til IFRS 12, afsnit 20-23. 124 IAS 31.3 Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, side 104 126 IAS 31.33 127 IAS 31.35 128 IAS 31.36 125 Side 50 af 80 I henhold til IAS 31 skulle præsentationen af joint ventures (nu joint arrangements), præsenteres i henhold til IAS 28, hvis investor havde betydelig indflydelse. 5.5 Indregning efter den indre værdis metode Indregning efter den indre værdis metode er defineret i IAS 28: ”Den indre værdis metode eller equity-metoden er en regnskabsmæssig metode, ifølge hvilken investeringen første gang skal indregnes til kostpris og efterfølgende reguleres for ændringer i investors andel af nettoaktiverne i den virksomhed, der er investeret i. Investors resultat omfatter investors andel af resultat i den virksomhed, der er investeret i, og investors øvrige totalindkomst omfatter investors andel af den øvrige totalindkomst i den virksomhed, der investeret i.”129 Definitionen er i overensstemmelse med tidligere bestemmelser i IAS 31. Ovenstående siger med andre ord at førstegangs indregning sker til kostpris, hvorefter den regnskabsmæssige værdi reguleres i henhold til den forholdsmæssige andel af årets overførte resultat fra den associerede virksomhed eller joint venture. Investors andel af resultatet indregnes i investors resultat. Udlodninger, der er foretaget fra kapitalandelen, vil reducere den regnskabsmæssige værdi. Der kan endvidere ske korrektioner til den regnskabsmæssige værdi såfremt, at ejerandelen forhøjes eller reduceres.130 Ifølge IAS 28 menes der, at når en investor har bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse, har de endvidere en andel i et joint ventures indtjening, som er investeringens afkast, hvorved det så menes, at indregning efter den indre værdis metode giver en mere informativ regnskabsaflæggelse for investors nettoaktiver og resultat.131 5.6 Pro rata-konsolidering/forholdsmæssige konsolidering versus den indre værdis metode I forbindelse med udarbejdelsen af IFRS 11, er der lavet noget forskningslitteratur inden for området, hvor det defineres at Canada og lande i Europa anvender pro rata-konsolidering samtidig er det også det som anbefales i henhold til IAS 31, men i USA, Storbritannien, Australien og New Zealand anvendes den indre værdis metode.132 Forskningen viser såfremt, at pro rata-konsolidering anvendes frem for den indre værdis metode, vil venturedeltagernes aktiver, passiver, indtægter og omkostninger være højere, men samtidig vil årets resultat samt 129 IAS 28.3 IAS 28.10 131 IAS 28.11 132 Decision Usefulness of alternative Joint Venture Reporting Methods, side 123 130 Side 51 af 80 egenkapitalen være uændret, og det vil samtidig have indvirkning på nøgletallene. 133 Artiklen henviser endvidere til, at den daværende gældende IAS 31, som anbefaler anvendelse af pro ratakonsolidering. Artiklen henviser til en tidligere rapport, som konkluderer, at den indre værdis metode er mere passende i forhold til indregning af kapitalandele i joint ventures, og årsagen kan forklares med at fælleslede aktiver og forpligtelser ikke opfylder kontrol kriteriet, og derudover gøres der opmærksom på, at én enkelt venturedeltager ikke kan kontrollere sin forholdsmæssige andel i joint venturets aktiver.134 Der hævdes endvidere, at nogle mener det er forkert at optage gælden i en venturedeltageres regnskab før der er en sandsynlighed for, at venturedeltageren skal påtage sig en forpligtelse.135 IAS 31 anbefaler, at anvende pro rata-konsolidering ved indregning af fælles kontrollerede virksomhed, men giver samtidig alternativet til venturedeltagerne, at de kan indregne efter den indre værdis metode. Fortalere for den indre værdis metode, er de venturedeltagere, der mener, at det er uhensigtsmæssigt at sammendrage poster for fælles kontrollerede virksomheder, der er underlagt fælles bestemmende indflydelse. Og så er der dem, som mener, at de har betydelig indflydelse frem for bestemmende indflydelse. 136 Årsagen til IAS 31 ikke anbefaler indregning efter den indre værdis metode, idet det menes, at pro ratakonsolidering bedre afspejler indholdet og den økonomiske realitet af venturedeltagernes kapitalandel med andre venturedeltagernes andel af fremtidige økonomiske fordele. 137 133 Decision Usefulness of alternative Joint Venture Reporting Methods, 124 og 125, figure 1 Decision Usefulness of alternative Joint Venture Reporting Methods, side 124 135 Decision Usefulness of alternative Joint Venture Reporting Methods, side 124 136 IAS 31.40 137 IAS 31.40 134 Side 52 af 80 6 Analyse af informationsværdien Ved pro rata-konsolidering forstås, at virksomheden indregner den forholdsmæssige andel af en kapitalandel, der indregnes den forholdsmæssige andel af aktiver, passiver, indtægter og omkostninger fra et joint operation i henhold til afsnit 5.4. Hvor man efter den indre værdis metode indregner nettoaktiverne og efterfølgende regulerer med virksomhedens andel af årets overførte resultat i henhold til afsnit 5.5. De to forskellige indregningsmetoder vil i dette afsnit blive vurderet i forhold til begrebsrammens fire primære kvalitative karakteristika, som er omtalt i afsnit 2. Det vil blive vurderet ud fra, at det er et joint venture, der indregnes efter de to forskellige indregningsmetoder. I afsnit 5.3 er der beskrevet, hvilke oplysninger en virksomhed, der har part i joint arrangements skal angive i årsregnskabet, og der skal angives de samme oplysninger uanset hvilken indregningsmetode, der anvendes. Som tidligere anført er målsætningen med et årsregnskab, at give den eksterne regnskabsbruger information om virksomhedens finansielle, stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling. 6.1 Forståelighed Hvorvidt den regnskabsaflæggende virksomhed indregner joint venture efter forholdsmæssig konsolidering eller efter den indre værdis metode og samtidig angiver de oplysninger, der er krævet i henhold til IFRS 12 afsnit 20-23, vil der ikke være forskel på forståeligheden af regnskabet ved den ene indregningsmetode fremfor den anden. Det forudsættes, at den eksterne regnskabsbruger har en vis økonomisk forståelse for årsregnskaber. Det kan være vigtigt, at den regnskabsaflæggende virksomhed angiver, hvis der nogle indviklede forhold, som gør sig gældende for det indregnede joint venture, da dette kan have indflydelse på forståeligheden af årsregnskabet og for beslutningstagen for regnskabsbrugeren. 6.2 Relevans Som beskrevet i afsnit 2 begrebsrammen er information nyttig for regnskabsbrugeren, når den har indvirkning på regnskabsbrugerens beslutningstagen. Relevansen af information vurderes ud fra arten og væsentlighed for regnskabsbrugeren. Relevant information for regnskabsbrugeren er blandet andet anvendt regnskabspraksis, hvor det beskrives hvilken indregningsmetode der anvendes ved joint ventures i årsregnskabet. Dette ikke vil være mere eller mindre relevant afhængig af hvilken regnskabsmetode der anvendes. I forbindelse med relevans skal regnskabsaflæggerene vurdere, hvilke joint ventures, der er relevante og angive oplysninger i Side 53 af 80 henhold til IFRS 12. Oplysningerne, der er påkrævet, er for hver enkelt fælles ordning og så skal den være væsentlig for virksomheden. Virksomheden skal her foretage en vurdering af væsentligheden af en transaktion og dens påvirkning i årsregnskabet. Væsentlighedsbetragtningen bør være nogenlunde ens uanset om den regnskabsaflæggende virksomhed anvender forholdsmæssig konsolidering eller den indre værdis metode, da resultatog egenkapitals-effekten vil være den samme. 6.3 Pålidelighed En information skal være en pålidelig information, hvilket med andre ord betyder, at den ikke må indeholde fejl eller være tendentiøst påvirket. Informationen skal også være troværdig repræsenteret og indholdet er vigtigere end formalia. Såfremt der er skønsmæssige vurderinger i årsregnskabet, skal de være foretaget ud fra et forsigtighedsprincip og information er ikke pålidelig før den er fuldstændig. Troværdig information kan diskuteres i henhold til de to regnskabsmetoder. Det er tidligere i afhandlingen belyst, at ved indregning efter den forholdsmæssige konsolidering, kan det forekomme, at en virksomhed indregner et joint venture, hvor de i realiteten ikke har kontrol over aktiver eller har en aktuel forpligtelser, da joint venture vil være en særkilt formidlende virksomhed. Indregning af aktiver og forpligtelser man ikke har kontrol over, vil være i strid med punkt 49 i begrebsrammen. Hvorimod hvis det indregnes efter den indre værdis metode, vil der i regnskabet blive indregnet en investering i henhold til IAS 28, og man vil derfor ikke indregne et aktiv eller en forpligtelse man ikke har kontrol over, men derimod indregner nettoaktiverne. Det kan endvidere ledes henimod, at indholdet er mere vigtigt end formalia, hvor der skal foretages en vurdering af de rettigheder og forpligtelser, der er beskrevet i en kontrakt og det skal ikke kun vurderes ud fra den juridiske form. Fuldstændigheden af den regnskabsaflæggendes årsregnskab kan endvidere diskuteres, hvis der anvendes den forholdsmæssige konsolidering. Der kan igen stilles spørgsmålstegn ved, om der er indregnet for meget i årsregnskabet i form af aktiver, passiver, indtægter og omkostninger forøges og vil give et forvrænget billede af virksomhedens finansielle stilling og indtjening. Samtidig kan det modsatrettet diskuteres om anvendelse af den forholdsmæssige konsolidering vil afspejle et bedre billede af den regnskabsaflæggende virksomheds kapitalandel, da det menes, at der er kontrol over joint venturet og dermed har kontrol over joint venturets fremtidige økonomiske fordele og derfor bør den indregnes forholdsmæssigt, hvorved kontrolkriteriet i henhold til begrebsrammens punkt 49 vil blive tolket på en anden måde. Side 54 af 80 I forhold til, at pålidelig information ligeledes skal være troværdig information, bør virksomheden igen vurdere væsentlighedsprincippet og beskrive transaktionerne vedrørende indregnede joint ventures for, at det giver mere pålidelig og troværdig information til den eksterne regnskabsbruger. 6.4 Sammenlignelighed Der vil for en regnskabsbruger være en nytteværdi i at kunne sammenligne regnskaber med øvrige regnskaber på markedet samt foretage sammenlign af samme virksomhed år for år. For at en regnskabsbruger kan vurdere virksomhedens finansielle stilling, indtjening og ændringer i den finansielle stilling, er det vigtig at tallene er sammenlignelige. Nytteværdien ved sammenlignelighed vil blandet andet kunne opnås såfremt den regnskabsaflæggende virksomhed oplyser i anvendt regnskabspraksis, hvordan joint ventures indregnes i årsregnskabet, hvilket er identisk om virksomheden anvender den ene regnskabsmetode fremfor den anden. Før, hvor der var valgfrihed for den regnskabsaflæggende virksomheden om anvendelse af pro rata-konsolidering og den indre værdis metode, ville man ikke kunne sammenligne årsregnskaber for forskellige virksomheder i markedet, da identiske transaktioner kunne være behandlet på forskellige måder og dermed ikke opnås der ikke sammenlignelighed i markedet. Ved anvendelse af den forholdsmæssige konsolidering, vil der i forbindelse med indregning af joint venture ikke kunne opnås sammenlignelighed i markedet, da f.eks. virksomheder, der er underlagt lovgivning for US GAAP, indregner efter den indre værdis metode. PricewaterhouseCoopers udtaler i deres høringssvar på ED 9, at joint arrangements i stigende grad anvendes af virksomheder, for at komme ind på nye markeder. 138 Hvorfor det i stigende grad er vigtig med sammenlignelighed 6.5 Opsummering af informationsværdien ved forskellige indregningsmetoder Ved forståeligheden af årsregnskabet vil der ikke være forskel på, om der anvendes den ene regnskabsmetode frem for den anden. Virksomheden har andel i et joint arrangements og samtidig er forpligtet til at oplyse i anvendt regnskabspraksis, hvorledes indregning og måling foretages. Virksomhederne er endvidere forpligtet til at give en række supplerende oplysninger, såfremt det er nødvendigt, uanset om det er et joint operation eller et joint venture. Ved 138 CL117, side 1 Side 55 af 80 vurdering af relevansen af information, arten og væsentlighed, vurderes det, at informationsværdien ikke afviger fra den ene regnskabsmetode til den anden. Såfremt et joint venture vurderes at være væsentlig ved anvendelse af f.eks. forholdsmæssig konsolidering, bør den endvidere vurderes at være væsentlig for årsregnskabet ved indregning efter den indre værdis metode og derfor er der behov for oplysninger i årsregnskabet i henhold til IFRS 12. Ved vurdering af pålidelighed ved den ene regnskabsmetode fremfor den anden, er det især kontrolkriteriet i henhold til begrebsrammen punkt 49, der skal vurderes at være opfyldt, hvor der samtidig skal foretages en vurdering af hvilke rettigheder og forpligtelser den regnskabsaflæggende virksomhed har. Hvis der tages udgangspunkt i IFRS 11 og begrebsrammen, vurderes det, at kontrolkriteriet ikke er opfyldt ved indregning efter forholdsmæssig konsolidering, fordi det vurderes, at virksomheden har bestemmende indflydelse, men den har ikke kontrol over aktiv eller har en aktuel forpligtelse. Den juridiske form ved et joint venture har kontrol over egne aktiver og mulighed for at oprette aftaler og kontrakter i eget navn. Den regnskabsaflæggende virksomhed kan derfor godt have fælles bestemmende indflydelse på den særskilte enhed, men har ikke kontrol over aktivet eller har en aktuel forpligtelse. Såfremt der indregnes aktiver og forpligtelser, som den regnskabsaflæggende virksomhed ikke har, vil årsregnskabet ikke være troværdigt og pålideligt. Ved anvendelse af pro rata-konsolidering vil sammenligneligheden vurderes at være opfyldt, hvis man sammenligner fra år til år, da der vil være anvendt den samme regnskabspraksis. Ved ændring af regnskabspraksis vil det være angivet i det eksterne årsregnskab, men der vil ikke være sammenlignelighed på markedet, da f.eks. US GAAP anvender den indre værdis metode. Ud fra begrebsrammens primære kvalitative egenskaber, er det vurderet, at indregning efter den indre værdis metode vil give den eksterne regnskabsbruger mere informationsværdi, da kontrolkriteriet vil være opfyldt samt det vil give mulighed for sammenlignelighed på markedet både nationalt og internationalt. Mange virksomheder anvender joint ventures ved oprettelse af aktiviteter i udlandet, hvorfor det er vigtigt, at der er sammenlignelighed på markedet. Side 56 af 80 7 Analyse af den talmæssige ændring I indeværende afsnit vil der blive foretaget en analyse af den talmæssige ændring, der er sket i udvalgte årsregnskaber. Til besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 5 vil der endvidere blive inddraget den forskningslitteratur, der er omtalt i et tidligere afsnit. Derudover vil der blive vurderet om de enkelte årsregnskaber lever op til lovkravene efter IFRS 11 og tilhørende regnskabsstandarder. Nogle af virksomhederne har implementeret IFRS 11 i 2013 og andre først i 2014, og årsagen hertil er, at ikrafttrædelsen blev i EU udskudt til 1. januar 2014, hvor standarden oprindelig havde ikrafttrædelse 1. januar 2013.139 Forskningslitteratur omtalt i tidligere afsnit havde ved hjælp af følgende figur illustreret, hvad ændringen fra pro rata-konsolidering til den indre værdis metode havde af betydning: Figur 10 – Pro rata-konsolidering versus den indre værdis metode, Kilde: Decision Usefulness of alternative Joint Venture Reporting Methods, side 125 139 Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder, side 98 Side 57 af 80 I forbindelse med den analyse af den talmæssige regulering, der er sket i virksomhederne, er der fire nøgletal, som vil blive beregnet for alle virksomhederne: · Afkastningsgrad o Beregnes som Å , nøgletallet udtrykker, virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital. · Overskudsgrad (EBIT-margin) o Beregnes som æ indtjeningsevne. · , nøgletallet udtrykker virksomhedens Aktivernes omsætningshastighed o Beregnes som æ , nøgletallet udtrykker hvor mange gange de samlede aktiver har skabt aktivitet, udtrykt i omsætning. Ved førstegangs anvendelse af en IFRS og det får påvirkning på det aktuelle regnskabsår eller tidligere regnskabsår, skal virksomheder angive følgende oplysninger: a) ”Navnet på stanarden eller fortolkningsbidraget, b) At ændringen i anvendt regnskabspraksis er foretaget i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne, hvor dette er relevant, c) Arten af ændringen i anvendt regnskabspraksis, d) En beskrivelse af overgangsbestemmelserne, hvor dette er relevant, e) Overgangsbestemmelserne, som kan påvirke fremtidige regnskabsår, hvor dette er relevant, f) For det aktuelle regnskabsår og for hvert af de præsenterede tidligere regnskabsår, i det omfang det er praktisk muligt, den beløbsmæssige størrelse af regulering: i) For hver af årsregnskabets poster, som påvirkes af korrektionen og ii) For indtjening og udvandet indtjening pr. aktie, hvis IAS 33 indtjening pr. aktie finder anvendelse på virksomheden, g) Den beløbsmæssige størrelse af reguleringen for regnskabsår, som ligger forud for de præsenterede regnskabsår, i det omfang det er praktisk muligt, og h) Såfremt anvendelse med tilbagevirkende kraft som krævet i afsnit 19a) eller b) er praktisk umuligt for et bestemt tidligere regnskabsår eller for regnskabsår, som ligger forud for de præsenterede regnskabsår, skal virksomheden oplyse de omstændigheder, der førte til Side 58 af 80 dette forhold, samt give en beskrivelse af, hvordan og fra hvornår ændringen i regnskabspraksis er gennemført.”140 7.1 Arkil Holding A/S – Årsrapport 2014 Virksomheden har implementeret IFRS 11 i 2014, og tilpasset sammenligningstallene for 2013. Der er i oversigten for hoved- og nøgletal for koncernen ikke foretaget tilpasninger for perioden 2010-2012.141 Virksomheden har endvidere oplyst i note 1, hvilke nye regnskabsstandarder der er implementeret i regnskabsåret samt hvilken betydning det har for virksomheden. Koncernen deltager i en række arbejdsfællesskaber og ud fra de kontraktuelle forhold i disse arbejdsfællesskaber, har koncernen kun rettigheder over nettoaktiver, hvorfor de er klassificeret som joint ventures og indregnet efter den indre værdis metode. Det er endvidere noteret i note 1, at ændringen af anvendt regnskabspraksis ikke har haft væsentligt effekt på omsætning, bruttoresultat samt langfristede aktiver, kortfristede aktiver og gæld. Ændringen har endvidere ikke haft effekt på årets resultat, udvandet resultat pr. aktie eller egenkapital. 142 Virksomheden deltager i otte arbejdsfællesskaber, men pr. 31.12.14 er det kun ét arbejdsfællesskab, hvor der er igangværende aktiviteter og de øvrige arbejdsfællesskaber er kun garantiforpligtelser i forbindelse med tidligere udførte entrepriser. Det igangværende konsortium omfatter udelukkende gennemfakturering fra venturedeltagerne til bygherren, hvorfor effekten på regnskabstallene er minimale. Virksomheden har vurderet, at ingen af arbejdsfællesskaberne individuelt er væsentlige for koncernen143, hvilket forklarer hvorfor der ikke angivet oplysninger i henhold til IFRS 12. Den talmæssige regulering i bilag 1, er i overensstemmelse med den forskning, der er lavet. Aktiver, passiver, indtægter og omkostninger er faldet. Ud fra figur 11, kan det endvidere ses at ændring af regnskabspraksis ikke har haft væsentlig betydning for årsregnskabet. Figur 11 – Nøgletal Arkil Holding A/S, Kilde: Egen tilvirkning 140 IAS 8.28 Arkil Holding A/S 2014, side 4 142 Arkil Holding A/S 2014, side 50 143 Arkil Holding A/S 2014, side 71, note 10 141 Side 59 af 80 7.2 Aalborg Portland A/S – Årsrapport 2014 Virksomheden har i 2014 implementeret IFRS 11 og relaterede internationale regnskabsstandarder. Det er i note 33 anvendt regnskabspraksis beskrevet hvilke IFRS’s, der er implementeret. Derudover er der beskrevet omkring joint ventures og at de i henhold til kontrakter kun har rettigheder til nettoaktiverne, hvorfor de klassificeres som joint venture og indregnes efter den indre værdis metode.144 Bilag 2 illustrere en oversigt over hvilke ændringer implementeringen af IFRS 11, vil betyde for årsregnskabet. Virksomheden har ikke foretaget tilpasning af sammenligningstal eller tilpasset hoved- og nøgletalsoversigten, begrundelsen herfor er, at virksomheden vurderer, at det er uvæsentligt. Det betyder, at begrebsrammens kvalitative karakteristika sammenlignelighed ikke er opfyldt. Det er ikke muligt at sammenligne årene, da der er foretag indregning af joint venture efter forskellige indregningsmetoder. Virksomheden har andel i en række joint ventures, hvor de omtaler i noterne, at én af dem er væsentlige, men der er ikke angivet oplysninger i henhold til IFRS 12. I bilag 2 ses udviklingen i regnskabstallene at være i overensstemmelse med forskningen såfremt, at virksomheden havde fået tilpasning af sammenligningstallene m.v. Virksomhedens vurdering af, at ændringen er uvæsentlig, illustreres endvidere i figur 12, hvor ændringen af regnskabspraksis er uvæsentlig for virksomhedens nøgletal. Figur 12 – Nøgletal Aalborg Portland A/S, Kilde: Egen tilvirkning 7.3 Højgaard Holding A/S – Årsrapport 2014 Virksomheden har I 2014 implementeret IFRS 11 samt tilhørende international regnskabsstandarder. Der er i note 1 Anvendt regnskabspraksis beskrevet, hvilke internationale regnskabsstandarder, der er implementeret i årsregnskabet for 2014. Implementeringen af IFRS 11 har medført, at virksomheden indregner den fælles ledet virksomhed MT Højgaard A/S efter 144 Aalborg Portland A/S 2014, side 58 Side 60 af 80 den indre værdis metode, da den er defineret som et joint venture.145 Virksomheden har foretaget tilpasning af sammenligningstal samt 5 års hoved- og nøgletalsoversigten for koncernen. Virksomhedens væsentligste aktivitet er ejerskab af MT Højgaard A/S med 54 %, hvilket også er den eneste joint venture virksomheden har andel i. Dette kan forklare den store ændring, der er foretaget i sammenligningstallene og nøgletallene i henhold til bilag 3. Virksomheden har i koncernens udvikling beskrevet MT Højgaard A/S, som deres væsentligste aktiv, men der i note 12 Kapitalandele i datter og fælles ledet virksomhed ikke foretaget de krævede oplysninger i henhold til IFRS 12. Udviklingen i regnskabstallene ved implementeringen af IFRS 11, er i overensstemmelse med forskningen. Det kan ses af figur 13, at implementeringen har haft betydning for virksomhedens nøgletal. Afkastgraden er steget fra 1,1 % til 4,0 %. Ændring af anvendt regnskabspraksis medfører at årets resultat er uændret, men balancesummen er reduceret med 1.568 mio. kr., hvilket forklarer udviklingen i afkastgraden. Det betyder at virksomhedens generer mere overskud pr. indskudt kapital. Overskudsgraden er faldet fra 2,5 % til -9 %, udviklingen kan forklares med at både resultat af primære drift og omsætningen er faldet. Det betyder at virksomhedens indtjeningsevne er forringet ved ændring af regnskabspraksis. Aktivernes omsætningshastighed falder endvidere fra 1,8 til 0,1 det udtrykker at for hver gang virksomheden investerer i aktiver, skabes der 1,7 kr. mindre i omsætning. Figur 13 – Nøgletal Højgaard Holding A/S, Kilde: Egen tilvirkning 7.4 Monberg & Thorsen A/S – Årsrapport 2014 Virksomheden har i 2014 implementeret IFRS 11 og relaterede internationale regnskabsstandarder. Virksomhedens aktivitet består alene af ejerandelen på 46 % af MT Højgaard A/S. Såfremt, der ønskes et fyldestgørende indblik i MT Højgaard A/S’ resultat, aktiviteter og strategi henviser virksomheden til MT Højgaards A/S’ offentliggjorde 145 Højgaard Holding A/S 2014, side 21 Side 61 af 80 årsrapport.146 I virksomhedens anvendte regnskabspraksis bliver der beskrevet, at der ved implementeringen af IFRS 11, vil ejerandelen i MT Højgaard A/S skulle behandles som et joint venture, hvorfor det fremadrettet skal indregnes efter den indre værdis metode. Der er foretaget væsentlige tilpasninger i henhold til bilag 4 Virksomheden har endvidere i årsrapportens note 10 kapitalandele i fællesledede virksomheder, angivet de finansielle oplysninger for den fællesledede virksomhed, men der er ikke i virksomhedens årsrapport beskrevet noget om væsentlige joint ventures for årsregnskabet. Hvis man kigger på den talmæssige ændring i virksomheden for 2013, kan det undres over hvorfor man ikke angiver de oplysninger i henhold til IFRS 12, når en fællesledet virksomhed er væsentlig. Virksomheden har oplyst de finansielle oplysninger for MT Højgaard A/S. 147 Udviklingen i regnskabstallene, som ved implementeringen af IFRS 11, er i overensstemmelse med forskningen. Virksomhedens nøgletal er påvirket i negativ retning af implementeringen af IFRS 11 og anvendelse af den indre værdis metode. Overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed kan ikke beregnes efter ændring, da omsætningen er reduceret til 0. Figur 14 – Nøgletal Monberg & Thorsen A/S, Kilde: Egen tilvirkning 7.5 A.P. Møller-Mærsk A/S – Årsrapport 2013 Virksomheden har i 2013 implementeret IFRS 11 og relaterede internationale regnskabsstandarder. Derudover har virksomheden i anvendt regnskabspraksis beskrevet hvilke internationale regnskabsstandarder, der er blevet implementeret i regnskabsåret og ændringer hertil. Virksomheden har en række joint ventures og joint operations, hvor den væsentligste er APM Terminals. Implementeringen af IFRS 11 har betydet en ændring på alle regnskabets regnskabsposter på nær årets resultat og egenkapitalen, hvilke også er i overensstemmelse med den forskning der er på området.148 146 Monberg & Thorsen A/S 2014, side 3 Monberg & Thorsen A/S 2014, side 27 148 A. P. Møller-Mærsk A/S 2013, note 27, side 129 147 Side 62 af 80 Bilag 5 er virksomhedens note 31, hvor det er præsenteret selve reguleringen, der er foretaget i årsregnskabet i forbindelse med implementeringen. Det er udelukkende reguleringen på balancen, der er præsenteret og ikke reguleringen i resultatopgørelsen eller nøgletallene. I noterne til det konsoliderede årsregnskab, har virksomheden i note 8 præsenteret finansielle oplysninger vedrørende deres kapitalandele i joint ventures. Det er ifølge virksomhedens årsrapport vurderet, at der ikke er nogle væsentlige joint ventures og derfor heller ikke angivet oplysninger i henhold til IFRS 12.149 Jf. figur 15, har ændringen af anvendt regnskabspraksis ikke haft betydelig indvirkning på virksomhedens nøgletal. Figur 15 – Nøgletal A.P. Møller-Mærsk A/S, Kilde: Egen tilvirkning 7.6 Dong Energy A/S – Årsrapport 2013 Virksomheden har i 2013 implementeret IFRS 11 og relaterede internationale regnskabsstandarder. I virksomheden note 1 regnskabsgrundlag, er implementeringen omtalt. Det er udelukkende IFRS 11, der har haft påvirkning på koncernregnskabet, og der har ingen effekt været på resultat eller egenkapital, men balancesummen pr. 31. december 2012 er reduceret med 2.105 mio. kr.150 Virksomheden har oplyst finansielle oplysninger for de indviduelle væsentlige joint ventures i årsregnskabet.151 Der er dog ingen øvrige oplysninger, der er påkrævet i henhold til IFRS 12. Reguleringerne, der er foretaget i forbindelse med implementeringen af IFRS 11, viser igen, at resultat og egenkapital er upåvirket, men at balancen er reduceret væsentligt i henhold til bilag 6. Jf. figur 16 er det illustreret at virksomhedens nøgletal ikke vil være påvirket af ændring af anvendt regnskabspraksis. 149 A.P. Møller-Mærsk A/S 2014, note 8 side 96 Dong Energy A/S 2013, note 1, side 59 151 Dong Energy A/S 2013, note 3.4, side 74 150 Side 63 af 80 Figur 16 – Nøgletal Dong Energy A/S, Kilde: Egen tilvirkning 7.7 Delkonklusion Ifølge den forskning, der er lavet i forbindelse med udarbejdelse af IFRS 11 viser, at virksomheders aktiver, passiver, indtægter og omkostninger vil blive reduceret. Hvilket ligeledes er i overensstemmelse med ovenstående udvalgte årsregnskaber. Alle udvalgte årsregnskaber viser, at der er en reduktion i aktiver, passiver, indtægter og omkostninger samtidig med, at virksomhedernes resultat og egenkapital er upåvirket af implementeringen. Der er udarbejdet nøgletallene; afkastningsgrad, overskudsgrad og aktivernes omsætningshastighed for alle udvalgte virksomheder. Det er ikke muligt at sammenligne nøgletallene på tværs af virksomheder, da de operere i forskellige brancher og på forskellige markeder. Men hvis man tager udviklingen fra før implementeringen af IFRS 11 og til efter for de enkelte, er der en sammenhæng i, at der hvor der er væsentlig tilpasninger af regnskabstallene er der ligeledes væsentlig udvikling i nøgletallene – Monberg & Thorsen A/S samt Højgaard Holding A/S, hvor joint venture er deres primære aktivitet. I de øvrige virksomheder, er der konkluderet at ændringen af implementeringen er uvæsentlig, afspejler det sig endvidere i nøgletallene som ikke er ændret væsentlig. Det er bemærkelsesværdigt, at i ovenstående årsregnskaber, er der enkelte steder beskrevet at der væsentlige joint ventures, men ingen af virksomhederne har valgt at noteoplyse i henhold til IFRS 12, afsnit 20-23. Enkelte virksomheder har valgt at angive de finansielle oplysninger for enkelte joint ventures. Det kan konkluderes for virksomhederne hver især, at de ikke har væsentlige individuelle joint ventures i deres årsregnskaber. Det afgørende er selvfølgelig, hvordan væsentlighed vurderes i det enkelte regnskab, men både Højgaard Holding A/S og Monberg & Thorsen A/S, har begrænset med aktivitet udover deres fællesledet virksomheder, hvorfor det kan undres, at de ikke har angivet oplysninger i henhold til IFRS 12. Det er også forskelligt, hvor meget virksomhederne oplyser i forbindelse med implementeringen, f.eks. Arkil Holding A/S oplyser effekten på resultatopgørelse, aktiver og passiver samt beskriver deres vurdering af effekten, hvor f.eks. A.P. Møller-Mærsk A/S, kun viser effekten på Side 64 af 80 den konsoliderede balance, og de belyser ikke om effekten er væsentlig eller uvæsentlig for årsregnskabet. Og hvis man tager fat i Aalborg Portland A/S, der egentlig viser den talmæssige effekt på hele regnskabet, men vælger at sige det er uvæsentligt for årsregnskabet og derfor vælger ikke at foretage tilpasninger i sammenligningstal samt hoved- og nøgletal. Det viser endvidere at væsentlighedsbetragtning i virksomhederne er individuelle og der i regnskabsstandarden ikke defineret, hvornår en ændring er væsentlig for en virksomhed. Ved gennemgang af virksomheder, er det tydeligt, at der forskellige måder at tolke IFRS 11 på. Ikke i forhold til indregning, men i forhold til hvad de hver især mener, at der bør oplyses i årsregnskaberne. Det er igen en væsentlighedsbetragtning i de enkelte virksomheder. Ovenstående analyse viser, at forskningen af tallene har haft samme effekt på alle udvalgte årsregnskaber, men det er dog ikke muligt at sammenligne på tværs af udvalgte årsregnskaber, da det er virksomheder fra forskellige brancher, men det giver et bredt indblik i implementeringen i Danmark. Side 65 af 80 8 Konklusion Afhandlingens formål er at få et indblik i, hvordan den internationale regnskabsstandard IFRS 11 er implementeret i undersøgelsesspørgsmål Danmark. til I problemformuleringen besvarelse af er afhandlingens der opstillet fem problemformulering. Undersøgelsesspørgsmålene vil blive besvaret i kronologisk rækkefølge, hvorefter der vil gives en samlet konklusion på problemformuleringen. Oprindelig startede det hele som et forskningsprojekt i 2004 mellem AASB og IASB. Det blev efterfølgende et projekt mellem FASB og IASB. Der var fokus på to aspekter; 1. definitionen af joint venture og 2. indregning af joint venture. Formålet var at reducere forskellen mellem IFRS og US GAAP, hvor IFRS havde valgfrihed mellem indregning efter pro rata-konsolidering og US GAAP indregner efter den indre værdis metode. To identiske transaktioner kunne derfor indregnes forskelligt, hvorfor der ikke vil være sammenlignelighed i årsregnskaber. I forbindelse med udarbejdelsen af IFRS blev ED 9 sendt i udkast til udvalgte virksomheder. Høringssvarene fra rådgivere, der er anvendt i denne afhandling, er enig i, at der burde arbejdes med definitionen og indregning af joint ventures, men at ED 9 ikke var gennemarbejdet og analyseret nok til at kunne konkludere på, om det vil være optimalt at fjerne pro rata-konsolideringen. Definitionen på et joint arrangement i henhold til IFRS 11 En fælles ordning er en ordning, hvori to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse. Definitionen er identisk med IAS 31. Kendetegnet ved en fælles ordning er, at de er bundet af en kontraktlig aftale og at to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse. Dette er uanset om det er efter IFRS 11 eller IAS 31. I IFRS 11 er der kun to enheder; joint operation og joint venture og hvor det efter IAS 31 tre enheder; jointly controlled operations, jointly controlled assets og jointly controlled entities. Det er vurderet, at hvis en fælles ledede virksomhed var omfattet af IAS 31, vil den også være den efter IFRS 11. Det afgørende for klassificering af enheder efter IFRS 11 er hvilke rettigheder og forpligtelser, hvor det efter AS 31 var mere vægt på den juridiske form. Joint operations skal efter IFRS 11 indregnes efter forholdsmæssig konsolidering i henhold til de gældende internationale regnskabsstandarder inden for regnskabsposten. Lignende enheder skulle efter IAS 31 indregnes efter pro rata-konsolidering. Joint venture havde efter IAS 31 valgfrihed mellem indregning efter pro rata-konsolidering og den indre værdis metode, dog anbefalede IAS 31, at der blev anvendt pro rata-konsolidering. Efter IFRS 11 er det kun muligt at anvende den indre værdis metode. Virksomheder, der har kapitalandele i joint arrangements, skal angive en række oplysninger i henhold til IFRS 12 afsnit 20-23 for de joint ventures, der Side 66 af 80 vurderes at være væsentlig individuelt for årsregnskabet. I forbindelse med udarbejdelsen af IFRS 11 blev der lavet forskning indenfor området, hvor det viser at aktiver, passiver, indtægter og omkostninger vil være faldende i overgangsperioden, da joint venture fremadrettet kun vil være indregnet på én linje fremfor linje for linje. Forskningslitteratur henviser til en tidligere artikel, hvor det er belyst, at den indre værdis metode er mere informativ end pro ratakonsolidering. Årsagen kan forklares med, at fællesledede aktiver og forpligtelser ikke lever op til kontrolkriteriet i henhold til begrebsrammens punkt 49. Derudover menes det, at det er forkert at indregne en forpligtelse i venturedeltagerens årsrapport før det er sandsynligt, at virksomheden har en egentlig forpligtelse. IAS 31 anbefalede at anvende pro rata-konsolidering med den begrundelse, at det afspejler bedre indholdet og den økonomiske realitet af kapitalandelen. I afhandlingen problemformulering er der stillet spørgsmålstegn ved hvilken indregningsmetode er mest informativ ved indregning af et joint venture ud fra begrebsrammens primære kvalitative karakteristika; forståelighed, relevans, pålidelighed og sammenlignelighed. Det vil for den eksterne regnskabsbrugere ikke være et mere forstående årsregnskab ved anvendelse af den ene indregningsmetode fremfor den anden. Virksomheden skal oplyse indregningsmetode og angive de påkrævede oplysning uanset hvilke metode der anvendes. Relevansen vil endvidere heller ikke være påvirket af den ene indregningsmetode frem for den anden. Det vurderes, at såfremt et joint venture er væsentligt for årsregnskabet som helhed og dermed vil det være relevant at foretage oplysninger i henhold til IFRS 12. Det vil ikke her være afgørende for om der anvendes pro rata-konsolidering eller den indre værdis metode. Pålideligheden kan være påvirket af om der anvendes den ene indregningsmetode fremfor den anden. Det er især kontrolkriteriet, der sættes spørgsmålstegn ved, når der anvendes pro rata-konsolidering. Virksomheden har ikke kontrol over aktiver og forpligtelser, men kun bestemmende indflydelse og har mulighed for påvirkning. Når et joint venture er en særskilt enhed, har det mulighed for, at oprette aftaler og kontrakter i eget navn. Venturedeltagere kan derfor indregne et aktiv, som de ikke har kontrol over, hvorfor det vurderes at årsregnskabet ikke er pålideligt. Ved anvendelse af pro ratakonsolidering vil det ikke være muligt at sammenligne årsregnskaber, der er underlagt bestemmelserne efter US GAAP, da disse virksomheder indregner efter den indre værdis metode. Det kan derfor konkluderes, at indregning efter den indre værdis metode er mere informativ end pro rata-konsolidering, da pålidelighed og sammenlignelig vil være opfyldt. Mange virksomheder anvender joint ventures i forbindelse med at udvide deres aktiviteter i udlandet, hvorfor det er vigtig at kunne foretage sammenligner af lignende virksomheder. Side 67 af 80 Den forskning, der er lavet i forbindelse udarbejdelse af IFRS viste, at aktiver, passiver, indtægter og omkostninger ville falde ved overgangen fra pro rata-konsolidering til den indre værdis metode. Ved gennemgang af de udvalgte virksomheder kan det konkluderes, at der er overensstemmelse med forskningslitteraturen. For fire ud af de seks årsregnskaber, der er valgt til analysen, er det kun minimal med tilpasning af tallene der er foretaget, hvilket også kan ses på nøgletallene der er beregnet for alle seks virksomheder. For Monberg & Thorsen A/S samt Højgaard Holding A/S, er der foretaget væsentlige tilpasninger, da deres fælles ledede virksomhed er deres primære aktivitet og derfor har det en væsentlig betydning i deres regnskab samt på nøgletallene. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af udvalgte virksomheden har defineret nogle af deres joint ventures som værende væsentlige og derfor har pligt til at oplyse i henhold til IFRS 12. Der er samtidig stor forskel på hvor mange oplysninger de enkelte virksomheder angiver i deres årsregnskaber i forbindelse med implementeringen af IFRS 11 og øvrige internationale regnskabsstandarder. Det er i virksomhederne et spørgsmål om væsentlighedsbetragtning. Samlet set er implementeringen af IFRS 11 foretaget som den skal, og virksomhederne har anerkendt at de har andele i et joint venture og derfor skal indregne efter den indre værdis metode. Men afhandlingen har endvidere vist, at det er et spørgsmål om væsentlighedsbetragtning for hvor meget virksomhederne vælger at oplyse i deres årsregnskaber. Ingen af udvalgte virksomheder har valgt at angive oplysninger i henhold til IFRS 12, og dette på trods af at to af udvalgte virksomheder har joint venture som deres primære aktivitet. Det kan også konkluderes at indregning efter den indre værdis metode er mere informativ end pro ratakonsolidering, og der opnås større sammenlignelighed på markedet og årsregnskaberne er pålidelige. Analysen kan ikke generaliseres i Danmark, men den kan give et indblik i hvordan IFRS er blevet modtaget og tolket i Danmark i forskellige brancher. Side 68 af 80 9 Perspektivering Som afslutning på afhandlingen vil jeg perspektivere over emner/problemstillinger jeg har fundet relevante og interessant i forbindelse med besvarelsen af problemformulering i indeværende afhandling. Det kan diskuteres om udvalget af årsregnskaber til brug for analysedelen i undersøgelsesspørgsmål 5 er omfattende nok til at kunne generalisere på implementeringen af IFRS 11 i Danmark. Men det har givet et indblik i, hvordan regnskabsstandarder er modtaget i Danmark. Men det kunne være interessant at udvide stikprøven og dermed få mere korrekt billede af implementeringen i Danmark samt få belyst om de seks udvalgte årsregnskaber til brug for afhandlingen er nok til at kunne generalisere implementeringen. Størstedelen af danske virksomheder aflægger deres årsrapport efter bestemmelserne i årsregnskabsloven, og derfor kunne en anden interessant problemstilling være at se på forskellen fra IFRS og til årsregnskabsloven ved indregning af joint arrangements. Figur 17 – Indregning af kapitalandele i dattervirkosmheder, associerede virksomheder og joint ventures i henhold til ÅRL, Kilde: Ernst & Young, Indsigt i årsregnskabsloven 2014/15 Figuren illustrerer at, jf. ÅRL indregnes kapitalandele som udgangspunkt efter kostprismetoden, men der er mulighed for indregning af joint ventures efter pro rata-konsolidering efter ÅRL § 34, hvis den leder disse virksomheder sammen med flere andre og hæfter fuldt ud. Virksomheden skal indregne og måle posterne efter egen anvendt regnskabspraksis.152 Det forslås i udkastet til den nye årsregnskabslov at § 34 bør ophæves. Baggrunden for dette er, at bestemmelser ikke er i 152 Ernst & Young, Indsigt i årsregnskabsloven 2014/15, side 597-598 Side 69 af 80 overensstemmelse med det nye regnskabsdirektiv. Kapitalandele i joint ventures skal derefter indregnes og måles til enten kostpris, dagsværdi eller den indre værdis metode.153 Den 1. juni 2015 foretog folketinget en større ændring i årsregnskabsloven, hvor blandet andet at § 34 ophæves.154 På trods af § 34 ophæves, vil der stadig kunne være forskelle på hvordan joint ventures indregnes efter IFRS og ÅRL, hvorved det kan opstå problemer med sammenlignelighed på det danske marked. 153 154 http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L117/20141_L117_som_fremsat.pdf, side 58 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170627, nr. 46 Side 70 af 80 Litteraturliste Hjemmesider, publikationer og artikler: · http://www.iasplus.com/en/projects/completed/consol/joint-arrangements · http://www.iasplus.com/en/news/2011/May/news6910 · Basis for Conclusions on exposure drafr, ED 9 Joint Arrangements, september 2007 http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/JointVentures/ED/Documents/BasisCED9.pdf · Exposure Draft, ED 9 Joint Arrangements, september 2007 http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/JointVentures/ED/Documents/EDraftED9.pdf · Draft Illustrative examples, ED 9 Joint Arrangements, september 2007 http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/JointVentures/ED/Documents/DraftED9.pdf · http://www2.deloitte.com/dk/da/pages/audit/articles/iasb-diskussionsoplaegdeloitte.html · KPMG, First Impressions: Joint Arrangements, May 2011 http://www.kpmg.com/SG/en/IssuesAndInsights/ArticlesPublications/Documents/1stImp ressionsJointArrangements.pdf · Project Summary and feedback Statement IFRS 11 Joint Arrangements, May 2011 http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/Joint-Ventures/IFRS-11-JointArrangements/Documents/Joint_Arrangements_FeedbackstatementMay2011.pdf · Roger C. Graham, Raymond D King and Cameron K. J. Morril: Decision Usefulness of alternative Joint Venture Reporting Methods · Deloitte, IFRS Introduktion til de internationale regnskabsstandarder 2013 · http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L117/20141_L117_som_fremsat.pdf · https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170627 · Ernst & Young, Indsigt i årsregnskabsloven, EY’s praktiske guide til forståelse af loven, 1.udgave 2014/15 Side 71 af 80 Høringssvar: Anvendte høringssvar i opgaven, er hentet via nedenstående link. · http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASB-Projects/JointVentures/ED/Comments/Pages/Comment-Letters.aspx - CL17 PricewaterhouseCoopers - CL39 Ernst & Young - CL61 Deloitte Touche Tohmatsu - CL72 BDO - CL97 Foreningen af statsautoriseret Revisorer (FSR) - CL113 KPMG Lovgivning, begrebsramme samt vejledning hertil · Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder IFRS for virksomheder omfattet af årsregnskabsloven · IASB, IFRS 11 – Fælles ordninger, som ændret ved KFO 2013-04-04 nr. 313 · IASB, IAS 31 – Kapitalandele i joint ventures, som ændret ved KFO 2012-12-11 nr. 1255 · IASB IFRS 10 – Koncernregnskaber, som ændret ved KFO 2013-11-20 nr. 1174 · IASB IFRS 12 – Oplysninger om kapitalandele i andre virksomheder, som ændret ved KFO 2013-11-20 nr. 1174 · IASB, IAS 8 – Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl, som ændret ved KFO 2012-12-11 nr. 1255 · Anbefalinger og nøgletal 2015 Bøger: · Reinecker, Lotte og Jørgensen, Peter Stray ”Den gode opgave – Håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser”, 4. udgave, 2. opslag 2014, Samfundslitteratur, ISBN 978-87-593-1521-7 · Andersen, Ib, ”Den skinbarlige virkelighed – vidensproduktion i samfundsvidenskaberne”, 5. udgave 2013, Samfundslitteratur, ISBN 978-87-593-1650-4 Side 72 af 80 Årsregnskaber: · Arkil Holding A/S, Årsrapport 2014 · Aarlborg Portland A/S, Årsrapport 2014 · Højgaard Holding A/S, Årsrapport 2014 · Monberg & Thorsen A/S, Årsrapport 2014 · A.P. Møller-Mærsk A/S, Årsrapport 2013 · Dong Energy A/S, Årsrapport 2013 Figuroversigt · Figur 1 – Illustration af afhandlingens opbygning, Kilde: Egen tilvirkning · Figur 2 – Illustration af eksterne regnskabsbrugere af årsregnskaber, Kilde: egen tilvirkning · Figur 3 – Illustration af årsregnskabers kvalitative egenskaber, Kilde: egen tilvirkning · · Figur 4 – Project Milestones, Kilde: http://www.ifrs.org/Current-Projects/IASBProjects/Joint-Ventures/Pages/Joint-Ventures.aspx Figur 5 – Vurdering af fælles bestemmende indflydelse, Kilde: IFRS 11.B11 · Figur 6 – Klassificering af en fælles ordning: vurdering af parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til ordningen, Kilde: IFRS 11.B21 · Figur 7 – Beslutningstræ til klassificering af fælles ordning, Kilde: Videregående regnskab for 2015 slide 5 · Figur 8 – Illustration af ændringer fra IAS 31 til IFRS 11, Kilde: KPMG First Impressions: Joint arrangements · Figur 9 – Klassifikation og indregning af Joint Arrangements og Joint Ventures, Kilde: KPMG, First Impressions, Joint Arrangements · Figur 10 – Pro rata-konsolidering versus den indre værdis metode, Kilde: Decision Usefulness of alternative Joint Venture Reporting Methods, side 125 · Figur 11 – Nøgletal Arkil Holding A/S, Kilde: Egen tilvirkning · Figur 12 – Nøgletal Aalborg Portland A/S, Kilde: Egen tilvirkning · Figur 13 – Nøgletal Højgaard Holding A/S, Kilde: Egen tilvirkning · Figur 14 – Nøgletal Monberg & Thorsen A/S, Kilde: Egen tilvirkning · Figur 15 – Nøgletal A.P. Møller-Mærsk A/S, Kilde: Egen tilvirkning · Figur 16 – Nøgletal Dong Energy A/S, Kilde: Egen tilvirkning Side 73 af 80 · Figur 17 – Indregning af kapitalandele i dattervirkosmheder, associerede virksomheder og joint ventures i henhold til ÅRL, Kilde: Ernst & Young, Indsigt i årsregnskabsloven 2014/15 Tabeloversigt · Tabel 1 – Vurdering af vilkårene i den kontraktlige ordning, Kilde: IFRS 11.B27 Bilag · Bilag 1 – Arkil Holding A/S, note 1 anvendt regnskabspraksis Side 74 af 80 · Bilag 2 - Aalborg Portland A/S, Note 33 Accounting policies side 59 Side 75 af 80 · Bilag 3 - Højgaard Holding A/S, Note 1 Anvendt regnskabspraksis, side 21, Side 76 af 80 · Bilag 4 – Monberg & Thorsen A/S, Note 24, effekt af ændringen af regnskabspraksis, side 29 Side 77 af 80 · Bilag 5 - Figur 15 – Note 31 effekt af ændringer i regnskabspraksis på den konsoliderede balance, side 139-140 Side 78 af 80 Side 79 af 80 · Bilag 6 - Note 7.11 Effekt af implementering af IFRS 11, side 100 Side 80 af 80
© Copyright 2024