Årsnyt 2014 Vi giver overblikket
www.pwc.dk Årsnyt 2014 Vi giver overblikket December 2014 Udgiver: PwC Ekspedition: Strandvejen 44, 2900 Hellerup Bestilling: www.pwc.dk Produktion: Antistandard, 0415-15 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler. © 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I dette dokument refererer ”PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed. Indholdsfortegnelse Forord Velkommen til Årsnyt 2014���������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������5 Årsregnskabsloven Typiske fejl ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven �����������������������������������������������������������������������������6 Ændringer til årsregnskabsloven i høring�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������11 Årsrapporter og delårsrapporter udelukkende på engelsk�����������������������������������������������������������������������������������������16 Obligatorisk indberetning af digitale årsrapporter og delårsrapporter�������������������������������������������������������������������18 IFRS Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014���������������������������������������������������������������������������������������������20 Afgørelser fra regnskabskontrollen i 2014�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������24 Ny IFRS standard om indregning af omsætning���������������������������������������������������������������������������������������������������������25 Børsforhold De europæiske tilsynsmyndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2014���������������������������������������������28 Fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde �������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������31 Modelregnskaber og tjeklister efter årsregnskabsloven og IFRS������������������������������������������������33 Inspiration. Viden. Netværk.��������������������������������������������������������������������������������������������������������������� 34 Kontakt en af vores eksperter i Assurance & Accounting Services��������������������������������������������� 36 4 Årsnyt 2014 Velkommen til Årsnyt 2014 Ét år er gået – og vanen tro byder vi velkommen til en ny udgave af Årsnyt! I Årsnyt 2014 har vi samlet de vigtigste nyheder inden for årsregnskabsloven, IFRS, børsret og selskabsret – alt sammen med henblik på, at du kan være bedst muligt forberedt på den kommende regnskabsaflæggelse for 2014. I indholdsfortegnelsen har vi lavet et overblik over, hvad vi har med i år. Sidder du i en erhvervsdrivende fond – eller er ejet af en erhvervsdrivende fond – skal du også være opmærksom på, at en ny fondslov er vedtaget i 2014, og at den forventes at træde i kraft pr. 1. januar 2015. Her kommer en lang række ændringer – også til årsrapporten for 2015. For 2014-årsrapporten behøver du imidlertid ikke ændre det helt store, men vær dog opmærksom på at vise den særlige uddelingsramme, så I undgår at skulle udarbejde mellembalance ved uddelinger i 2. halvår af 2015. Et forhold, som har fremadrettet virkning, er en større ændring af årsregnskabsloven, som er undervejs – den kan enten betyde forenklinger eller stramninger i regnskabsaflæggelsen, afhængigt af om virksomheden er lille eller stor/børsnoteret. Vi har ikke omtalt ændringen udførligt i dette nummer af Årsnyt, men vi følger løbende op med nye indlæg i PwC Dialog, når loven vedtages. I nærværende Årsnyt er alene en kort omtale. af Henrik Steffensen, PwC Som vanligt har vi samlet en oversigt over tjeklister og modelregnskaber til udarbejdelse af årsrapport. Disse kan hjælpe med at sikre overholdelsen af nye og eksisterende standarder, både i forhold til årsregnskabsloven og IFRS. Aflægges årsrapport efter årsregnskabsloven, kan vores oversigt om typiske fejl i årsrapporter samt vores tjekliste og modelregnskab bruges til at minimere fejl i årsrapporten for 2014. Vi håber, at I får fornøjelse og gavn af Årsnyt 2014! I er naturligvis altid velkomne til at kontakte jeres PwC-revisor eller os med spørgsmål eller kommentarer. December 2014 PwC Henrik Steffensen [email protected] Årsnyt 2014 5 Typiske fejl ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven af Martin Kristensen og Henrik Steffensen, PwC Ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven støder vi i praksis på en række forhold, som ikke altid er håndteret fuldt ud korrekt. I artiklen har vi samlet en række punkter, som ofte ikke er behandlet korrekt i årsregnskaberne. I oversigten er flere steder henvist til relevante IFRS’ere, eftersom årsregnskabsloven er tavs, og udfyldningen af lovens rammer derfor sker ud fra IFRS. Oversigten er dog alene relevant ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven. 2. T idspunkt for indregning af udbytte fra kapitalandele, der er indregnet til kostpris Når kapitalandele i dattervirksomheder eller associerede virksomheder er indregnet til kostpris (tilladt for alle virksomheder), må udbytte fra kapitalandelene først indregnes som en indtægt i moderselskabsregnskabet, når det er deklareret (se også IAS 10). Skal udbyttet opad igennem en koncern på én gang, skal reglerne om ekstraordinært udbytte derfor benyttes. Artiklen afsluttes med særlige problemstillinger, som virksomheder skal være opmærksomme på, når oplysninger om CSR, det underrepræsenterede køn og virksomhedsledelse rapporteres på internettet. Benyttes indre værdis metode, er det muligt at trække udbyttet op igennem en koncern på én gang. Oversigten kan i sagens natur ikke være fuldstændig, men alene udtryk for en oversigt over forhold, som vi ofte støder på ved aflæggelse af årsrapporter. 1. Når ledelsesberetning undlades i regnskabsklasse B Når selskaber i regnskabsklasse B undlader at udarbejde ledelsesberetning, skal selskabets aktivitet beskrives i noterne. Herudover skal selskabet sikre sig, at der ikke mangler oplysninger om fx væsentlige begivenheder efter balancedagen og væsentlige usikkerheder i regnskabsåret, da det er forhold, som i alle tilfælde kræves oplyst af hensyn til det retvisende billede. 6 Årsnyt 2014 3. Manglende afskrivninger på aktiver Der skal altid afskrives på materielle og immaterielle anlægsaktiver. Er der foretaget opskrivninger til dagsværdi på materielle anlægsaktiver efter ÅRL § 41, skal der afskrives både på kostprisen og på den opskrevne værdi. Opskrivningshenlæggelsen opløses ikke ved merafskrivningerne. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og må som hovedregel ikke efterfølgende reguleres, uanset at aktivet (fx en ejendom) kan sælges til en højere værdi. Alene investeringsaktiver målt efter § 38 kan undlades afskrevet. 4. Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver Gevinst og tab ved salg af anlægsaktiver må ikke klassificeres/modregnes i afskrivninger på anlægsaktiver. I stedet skal gevinst henholdsvis tab klassificeres som Andre driftsindtægter eller Andre driftsomkostninger. 5.Elimineringer af koncernintern samhandel Såfremt en koncernvirksomhed foretager salg af et aktiv til en anden koncernvirksomhed, skal der i koncernregnskabet foretages eliminering af avancen, hvis salget sker inden for konsoliderings kredsen. Sker salget til en associeret virksomhed, skal der ske forholdsmæssig eliminering af avancen. Indregnes datterselskabet eller den associerede virksomhed til indre værdi i moderselskabet, skal elimineringen gennemføres i moderselskabet – uanset om der udarbejdes koncernregnskab. Benyttes kostpris til opgørelse af værdien af kapitalandelene, skal der ikke ske eliminering af fortjeneste og tab i moderselskabsregnskabet på transaktioner, der foretages mellem koncernvirksomheder. 6. Kontantrabatter Kontantrabatter skal fradrages i den post, rabatten knytter sig til. Eksempelvis skal ydede kontantrabatter fradrages virksomhedens nettoomsætning og ikke vises som finansiel post (årsregnskabslovens bilag 1). Tilsvarende gælder, at modtagne kontantrabatter vedrørende varekøb skal fragå i værdien af varebeholdninger henholdsvis vareforbrug. 7. Afgifter vedrørende omsætning Prisafhængige afgifter skal fragå i omsætningen (udgående moms). Erhvervsstyrelsens nye holdning er, at de punktafgifter, som vedrører omsætningen, kan fragå i omsætningen. De afgifter, som pålægges ved modtagelse af varen (fx told) eller i produktionsprocessen (fx energiafgifter), kan ikke fragå i omsætningen. 8.Tidspunkt for indregning af omsætning / risikoovergang / levering Salg af ydelser til efterfølgende levering – eksempelvis service eller garantier der rækker ud over almindelige garantibestemmelser – indregnes, når ydelsen er erlagt. Det er ikke tilladt at indregne omsætningen fuldt ud og blot reservere en hensættelse til de forventede omkostninger. Hvis salg af produkter således sker til en pris, der også indeholder en serviceaftale eller en udvidet garanti, skal en del af salgsprisen reserveres (udskydes) til at dække denne service eller udvidede garanti. Den del af omsætningen, der skal udskydes, opgøres som dagsværdien af de ydelser, som leveres senere, evt. blot ud fra de forventede omkostninger til levering af denne service plus en normal avance. Se også IAS 18 og årsregnskabslovens bilag 1. 9.Kontraktlige reetablerings forpligtelser vedrørende lejemål Er en virksomhed i henhold til en lejekontrakt forpligtet til at reetablere lokaler mv. ved fraflytning, skal der indregnes en hensat forpligtelse, der afspejler denne forpligtelse. Ved indretning af lejede lokaler opstår forpligtelsen til istandsættelsen på indretningstidspunktet. Erhvervsstyrelsen har fortolket årsregnskabsloven på samme måde som IAS 16, dvs. at modposten til hensættelsen til istandsættelsen angående indretningen er aktivet i form af indretning af lejede lokaler. Forpligtelser til istandsættelse/reetablering, som opstår løbende i takt med brugen – fx et stort slid – hensættes løbende, dvs. at der sker omkostningsførsel henover perioden i takt med opbygningen af hensættelsen. Den type forpligtelser må aldrig modposteres på aktivet. Erhvervsstyrelsens nye holdning er, at de punktafgifter som vedrører omsætningen kan fragå i omsætningen. De afgifter, som pålægges ved modtagelse af varen (fx told) eller i produktionsprocessen (fx energiafgifter) kan ikke fragå i omsætningen. Årsnyt 2014 7 10. Opdeling af resultat fra associerede virksomheder i Resultat før skat og Skat I koncernregnskabet må ”resultat fra associerede virksomheder” ikke opdeles i et resultat før skat og skat – alene nettotallet indregnes som Resultat af associerede virksomheder. Tilsvarende gælder i moderselskabsregnskabet, såfremt kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder er opgjort til indre værdi. 11. Langfristede medarbejder forpligtelser Virksomheden skal løbende indregne en forpligtelse til langfristede medarbejderforpligtelser. Til langfristede medarbejderforpligtelser hører diverse former for anciennitetsbetinget orlov, jubilæumsgratiale eller andre former for ydelser, der gives efter anciennitet. Ved beregning af ydelsens størrelse tages bl.a. hensyn til sandsynligheden for, at medarbejderne stadig er ansat på det tidspunkt, hvor ydelsen forfalder. 12. Nedskrivning på tilgode havender fra datterselskaber, hvor kapitalandel efter indre værdis metode er negativ I tilfælde af, at kapitalandele opgjort efter indre værdis metode er negative, skal kapitalandelen nedskrives til 0. Det ”overskydende” negative beløb må ikke modregnes i et tilgodehavende hos den pågældende virksomhed, medmindre tilgodehavendet reelt fungerer som egenkapital i virksomheden ved at træde tilbage for andre kreditorer. Tilgodehavendet skal bedømmes særskilt og må kun nedskrives, hvis det vurderes uerholdeligt. Tilsvarende må der heller ikke indregnes en hensat forpligtelse, medmindre selskabet har en konkret retslig eller faktisk forpligtelse til at dække selskabets underbalance. 8 Årsnyt 2014 13. Brug af den artsopdelte resultatopgørelse I praksis sammendrages posterne ”a) Lønninger”, ”b) Pensioner” og ”c) Andre omkostninger til social sikring” ofte. Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at såfremt der sker en sådan sammendragning i resultatopgørelsen, jf. årsregnskabslovens § 23, skal specifikationen i stedet ske i noterne, jf. årsregnskabslovens § 66. Det skyldes, at der er tale om sammendragning af oplysninger, som er obligatoriske i den artsopdelte resultatopgørelse. Specifikationen i noterne af sådanne sammendragne poster skal ske, selvom der er tale om en virksomhed i regnskabsklasse B. Disse virksomheder vil derfor i praksis ikke kunne undlade oplysninger om lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring. 14. Behandling af modtaget for sikringserstatning for et aktiv Såfremt et aktiv ødelægges – fx som led i en brand – og der modtages en erstatning, skal den modtagne erstatning behandles, som om aktivet blev solgt til en salgspris svarende til provenuet. Det indebærer, at der indregnes en gevinst eller et tab i resultatopgørelsen. Anskaffes der et nyt aktiv, behandles dette som enhver anden nyanskaffelse, jf. også IAS 16.65. Det er derfor ikke tilladt at modregne en gevinst på forsikrings erstatningen i anskaffelsesprisen på det nye aktiv. 15. Aktiebaseret vederlæggelse Er der tale om aktiebaserede ordninger – dvs. hvor ledelsen i sidste ende modtager aktier – skal forholdet noteoplyses, såfremt selskabet er i regnskabsklasse C. Er der tale om ordninger, hvor selskabet i sidste ende skal betale – til ledelsen, til medarbejdere eller eventuelt op til moderselskabet for at afregne en koncernordning – er der efter Erhvervsstyrelsens opfattelse tale om en gældsforpligtelse, der skal indregnes som sådan i års rapporten. Erhvervsstyrelsen accepterer imidlertid som alternativ til lovens regler, at selskabet benytter reglerne i IFRS 2 om aktiebaseret vederlæggelse. Efter disse regler indregnes en omkostning altid i resultatopgørelsen, mens modposten kan være en forpligtelse eller en egen kapitalpostering. 16. Salg og tilbageleasing Virksomheder, der indregner finansiel leasing som aktiver (leasingtagere i klasse C – men også klasse B, hvis det tilvælges), skal behandle salg og tilbageleasing efter IAS 17. Det betyder, at en eventuel gevinst ved salget skal periodiseres henover minimumsleasingperioden. Optager selskabet ikke finansiel leasing i balancen – hvilket er tilladt i klasse B – vil salg og tilbageleasing som udgangspunkt føre til en gevinst i resultatopgørelsen allerede på salgstidspunktet. 17. Hensatte forpligtelser til omstrukturering Træffes der i bestyrelsen beslutning om omstrukturering før balancedagen, skal der indregnes en hensat forpligtelse hertil, såfremt beslutningen sker på et forsvarligt grundlag (dvs. en gennemarbejdet plan). Efter årsregnskabsloven er det ikke et udtrykkeligt krav, at omstruktureringen er offentliggjort inden balancedagen eller inden regnskabsafslutningen. Jo længere tid der går, uden at beslutningen er meddelt de berørte parter, desto vanskeligere er det imidlertid at holde fast i hensættelsen, eftersom der så kan stilles spørgsmålstegn ved, om beslutningen er reel. Et forhold, som også vil spille ind på vurderingen, er om selskabet igangsætter de tiltag, som er nødvendige – sker dette ikke, kan det afkræfte, at der er tale om en hensættelse på balancedagen. 18. Lån til ledelse og ejere – noteoplysninger Det samlede tilgodehavende hos hhv. sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmerne og personer, der står ledelsesmedlemmet nær, skal specificeres pr. ledelseskategori (direktion, bestyrelse, tilsynsråd og repræsentantskab). Er tilgodehavendet vedrørende en kapitalejer, som ikke er i ledelsen, er det tilstrækkeligt, at beløbet fremgår som et tilgodehavende i balancen, men er vedkommende også i ledelsen, skal der afgives noteoplysninger, som ledelsesmedlem. Sådanne oplysninger kan vises således: Kr. Tilgodehavende på balancedagen X Årets tilbagebetaling X Lånet forfalder til omgående beta ling (andre vilkår kan være væsent lige og skal i givet fald omtales), og lånet forrentes pt. med X %. Er lånet ulovligt, udgør renten i 2014 mindst 10,2 %. Bemærk, at oplysningskravet om ovenstående forhold er gældende, uanset om tilgodehavendet er lovligt eller ulovligt og gældende for alle virksomheder i regnskabsklasse B, C og D. Bemærk i øvrigt også, at der er vedtaget skatteregler, hvorefter ydelse af ulovlige lån til fysiske personer, der har kontrol over virksomheden, er skattepligtige på udbetalingstidspunktet. 19. Dattervirksomheder og associerede virksomheder Virksomheder skal oplyse navn, hjemsted og retsform for: dattervirksomheder, associerede virksomheder, interessentskaber hvor virksomheden er interessent og kommanditselskaber, hvor virksomheden er komplementar. Oplysningerne skal endvidere gives for dattervirksomhedernes dattervirksomheder og associerede virksomheder mv. For hver dattervirksomhed og associeret virksomhed skal oplyses: • Ejerandel • Størrelsen af resultat og egenkapital ifølge seneste årsrapport • Der er enkelte undtagelser til oplysningskravene. 20. Brug af reglerne i § 38 om investeringsvirksomhed Årsregnskabslovens § 38 giver mulighed for tilvalg af dagsværdi på investeringsaktiver og tilhørende forpligtelser. Samtidigt er det et krav, at investering skal være virksomhedens hovedaktivitet. Årsnyt 2014 9 Efter Erhvervsstyrelsens praksis kan en virksomhed alene have én hovedaktivitet. I praksis er set, at bestemmelsen er brugt, selv når der er tale om en mindre aktivitet i virksomheden. Holdingselskaber er som hovedregel ikke investeringsaktivitet, eftersom formålet her er at besidde en post aktier frem for at handle med dem. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, kan oplysningerne gives samlet for koncernen. En anden fejl har været, at alene aktivsiden er blevet dagsværdireguleret, men § 38 forudsætter, at også den tilhørende gæld opgøres til dagsværdi. Når virksomheden offentliggør rede gørelsen på virksomhedens hjemmeside, er der en lang række detailoplysninger, som skal iagttages. 21. Dagsværdireguleringer jf. §§ 38 og 41 Har virksomheden valgt værdiansættelse til dagsværdi, skal der løbende (som udgangspunkt årligt) ske regulering til dagsværdi af aktiverne. Der er ikke krav om brug af valuar – men egen metode skal være konsistent. Der skal foretages en konkret vurdering af, om der sker ændringer i forudsætninger og markedet – og dette indarbejdes i værdiansættelsen. Uanset, om oplysningerne er integreret i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside, skal de gives på samme sprog, som selskabet har valgt, jf. selskabslovens § 100. 22. Ledelsesberetning, regnskabsklasse store C og D. Oplysninger om CSR, § 99 a. Ledelsesberetningen skal supplereres med en redegørelse om samfundsansvar, omhandlende bl.a. menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar, for at respektere menneskerettighederne og for at reducere klimapåvirkningen, skal det oplyses i ledelsesberetningen. Oplysningerne kan gives enten 1.i ledelsesberetningen i årsrapporten, 2.i en supplerende beretning til års rapporten eller på virksomhedens hjemmeside, eller 3.kan undlades, såfremt virksomheden har udarbejdet en fremskrivnings rapport med tilslutning til FN’s Global Compact eller FN’s principper for ansvarlige investeringer. 10 Årsnyt 2014 Hvis rapporteringen ikke er direkte tilgængelig i ledelsesberetningen, skal det anføres, hvor rapporteringen er tilgængelig – og hvis rapporteringen er på virksomhedens hjemmeside skal URLadressen fremgå. 23. Ledelsesberetning, regnskabs klasse store C og D – Kønsmæssig sammensætning af ledelsen, § 99 b Virksomheden skal oplyse måltal for kønsrepræsentationen i det øverste ledelsesorgan (oftest bestyrelsen) og om politikerne for at opnå en ligelig kønsfordeling på de øvrige ledelsesniveauer. Oplysningerne herom kan gives på samme måde som oplysningerne om samfundsansvar. Uanset, om oplysningerne er integreret i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside, skal de gives på samme sprog, som selskabet har valgt som årsrapportsprog jf. selskabslovens § 100. 24. Ledelsesberetning regnskabs klasse D – Virksomhedsledelse, § 107 b. En virksomhed, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse (dvs. anbefalingerne for god selskabsledelse). Redegørelsen skal gives i ledelsesberetningen eller på selskabets hjemmeside. Uanset, om oplysningerne er integreret i årsrapporten eller på selskabets hjemmeside, skal de gives på samme sprog, som selskabet har valgt som årsrapportsprog, jf. selskabslovens § 100. Ændringer til årsregnskabs loven i høring Erhvervsstyrelsen udsendte d. 7. november 2014 et forslag til ændring af årsregnskabsloven i høring. Forslaget indeholder den største ændring af årsregnskabsloven siden 2001 og har især indflydelse på små virksomheder. Ændringerne til årsregnskabsloven skyldes primært, at EU i sommeren 2013 vedtog et nyt regnskabsdirektiv og sekundært et ønske om tilpasning af årsregnskabsloven til IFRS. Væsentlige ændringer for små virksomheder i regnskabsklasse B Høringsforslaget indeholder en række forskellige ændringer for B-virksomheder, fordi det nye regnskabsdirektiv implementerer en række lempelser af byrder for små virksomheder. Det betyder, at enkelte oplysningskrav vil bortfalde, fordi Danmark ikke indfører yderligere oplysninger for klasse B-virksomheder end indeholdt i regnskabsdirektivet – såkaldt maksimumharmonisering af noteoplysninger. Herudover indføres specielle regler for mikrovirksomheder og datter virksomheder. Der vil dog også være enkelte yderligere krav til små virksomheder. Bl.a. genindføres kravet om en ledelsesberetning, hvori virksomhederne skal beskrive deres væsentligste aktiviteter, væsentlige ændringer i aktiviteter og virksomhedens økonomiske forhold. Lempelser for mikrovirksomheder For mikrovirksomheder foreslås et specielt regelsæt. Mikrovirksomheder er virksomheder, som i to på hinanden følgende år ikke overstiger to af følgende størrelsesgrænser: Derudover må en mikrovirksomhed ikke eje kapitalandele i andre virksomheder og heller ikke drive investeringsvirksomhed. Det er samtidig et krav, at mikrovirksomheden skal måle finansielle aktiver og forpligtelser og investeringsejendomme til kostpris. Af Jan Fedders og Kim Tang Lassen, PwC En virksomhed, som overholder disse krav, kan undlade en række oplysninger fra årsrapporten: • Oplysning om anvendt regnskabs praksis • Oplysning om op- og nedskrivninger af aktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi • Oplysning om gæld, der forfalder til betaling mere end fem år efter balancedagen • Oplysninger om særlige poster (nyt oplysningskrav for øvrige virksom heder) • Oplysninger om gennemsnitligt antal ansatte (genindførelse af oplysningskrav for øvrige virksomheder) • Oplysning om modervirksomheden for den mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Mikrovirksomheder skal fortsat udarbejde en årsrapport, som indeholder ledelsespåtegning (medmindre der kun er ét ledelsesmedlem), ledelsesberetning, resultatopgørelse og balance. Årsrapporten skal fortsat indberettes til Erhvervsstyrelsen. Mikrovirksomheder skal med undtagelse af ovennævnte begrænsning ved måling af finansielle aktiver og forpligtelser samt investeringsejendomme følge de almindelige regler for indregning og måling i regnskabsklasse B. Såfremt virksomheden anvender reglerne for mikrovirksomheder helt eller delvist, skal dette oplyses i noterne. • Omsætning DKK 5,4 mio. • Balancesum DKK 2,7 mio. • Gennemsnitligt antal ansatte 10. Årsnyt 2014 11 Lempelser for dattervirksomheder i regnskabsklasse B Dattervirksomheder i regnskabsklasse B får mulighed for at aflægge årsrapport efter reglerne for mikrovirksomheder, såfremt følgende betingelser overholdes: • Dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab • Modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land • Koncernregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven eller regnskabslovgivning baseret på regnskabsdirektivet og er revideret og offentliggjort • Alle virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden • Modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, der opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt en årsrapport, hvor undtagelsen ikke er anvendt • Det oplyses både i dattervirksomhedens årsrapport og i koncernregnskabet, at dattervirksomheden har aflagt årsrapport i henhold til denne undtagelse. Det betyder, at dattervirksomheder får mulighed for at udarbejde årsrapporter efter mere simple krav og derfor kan undlade en række oplysninger i årsrapporten. Samtidig begrænser det dog dattervirksomhederne, idet de ligesom mikrovirksomhederne skal måle finansielle aktiver og forpligtelser samt investeringsejendomme til kostpris. Dattervirksomhederne opnår derved nogle lempelser, men kan sandsynligvis ikke aflægge en årsrapport efter samme regnskabspraksis som moderselskabet. Klasse B DKK mio. 12 Årsnyt 2014 Forhøjelse af størrelsesgrænser I høringsforslaget lægges op til en forhøjelse af størrelsesgrænserne, hvor der anvendes de maksimale størrelsesgrænser i regnskabsdirektiverne. Det betyder for klasse B-virksomheder og C-mellemvirksomheder, at størrelsesgrænserne for omsætning og balancesum forhøjes, men gennemsnitligt antal ansatte holdes konstant. Forøgelsen af størrelsesgrænserne vil betyde, at flere virksomheder kan aflægge årsrapport som klasse B-virksomhed, ligesom flere koncerner kan undlade at udarbejde koncernregnskab. Der foretages også justering af bestemmelserne om, hvordan størrelsesgrænserne skal opgøres. Det skyldes, at en række holdingvirksomheder og investeringsvirksomheder hidtil har kunnet aflægge årsrapport efter regnskabsklasse B, idet deres indtægter ikke har været omfattet af definitionen på nettoomsætning i årsregnskabsloven. De har derfor ikke overskredet to af størrelsesgrænserne. Fremadrettet skal indtægter fra investeringsvirksomhed og finansielle indtægter medregnes ved opgørelsen af nettoomsætningen til brug for fastlæggelse af størrelsesgrænserne, såfremt indtægter fra investeringsvirksomhed og finansielle indtægter overstiger virksomhedens nettoomsætning. Det vil betyde, at flere virksomheder skal aflægge årsrapport efter en højere regnskabsklasse, idet de formodentlig vil overskride størrelsesgrænsen for både nettoomsætning og balancesum. Virksomhedens indtægter kan i resultatopgørelsen præsenteres som hidtil. Det er kun ved opgørelse af nettoomsætningen til brug for fastlæggelse af regnskabsklassen, at nettoomsætningen skal opgøres anderledes end hidtil. Klasse C mellem Små koncerner Nuværende Ny Nuværende Ny Nuværende Ny Omsætning 72 89 286 313 72 89 Balancesum 36 44 143 156 36 44 Gns. antal ansatte 50 50 250 250 50 50 Særligt for investerings virksomheder Årsregnskabslovens bestemmelse for investeringsvirksomheder har ud over investeringsejendomme også omfattet andre investeringsaktiver, fx kapitalandele. Bestemmelsen ændres, så den alene kan anvendes på investeringsejendomme. Til gengæld vil det ikke være et krav, at investering er virksomhedens hovedaktivitet. Ændringen betyder også, at det ikke længere vil være muligt at måle de tilknyttede gældsforpligtelser til dagsværdi. Særligt om immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver har hidtil maksimalt kunne afskrives over 20 år. Dette maksimalkrav ophæves, hvorfor immaterielle anlægsaktiver fremover ligesom materielle anlægsaktiver skal afskrives over brugstiden. Samtidig ophæves kravet om oplysning af en begrundelse, hvis afskrivningsperioden overstiger fem år. Der indføres dog et krav om, at brugstiden for goodwill altid skal beskrives og begrundes, uanset brugstidens længde. Samtidig præciseres det i loven, at en nedskrivning af goodwill aldrig kan tilbageføres, hvorimod en nedskrivning på andre anlægsaktiver godt kan tilbageføres. Paragraf i ÅRL Indregning af hensættelser til omstrukturering Indregningskriterierne for hensættelser til omstrukturering tilpasses IFRS. Det betyder, at en omstruktureringshensættelse skal indregnes på et senere tidspunkt end under de nuværende regler. I dag kan en omstruktureringshensættelse indregnes, når den er besluttet, og der foreligger en overordnet plan. Fremadrettet stilles der krav om, at omstruktureringen skal være besluttet, at der er udarbejdet en detaljeret plan, og at processen med at gennemføre omstruktureringen er påbegyndt. Alt andet lige vil ændringen betyde, at virksomhederne kan indregne færre omstruktureringshensættelser på balancedagen. Det vil ligeledes betyde, at der kan indregnes færre omstruktureringshensættelser i en virksomhedsovertagelse, idet det vil være stort set umuligt at indregne en omstruktureringshensættelse vedrørende den overtagne virksomhed, fordi der ikke eksisterer en forpligtelse på overtagelsesdagen. Oplysningskrav for B-virksomheder, som bortfalder Som følge af regnskabsdirektivets krav om maksimumharmonisering må Danmark ikke indføre yderligere oplysningskrav end medtaget i regnskabsdirektivet. Det betyder, at en række oplysningskrav i regnskabsklasse B ophæves. Oplysningskravene flyttes dog i stort omfang til regnskabsklasse C, som derfor fortsat skal overholde disse. Bl.a. følgende oplysningskrav ophæves (se tabellen nedenfor): Nuværende oplysningskrav for regnskabsklasse B, som ophæves 56 Egenkapitalopgørelse eller note med bevægelser på egenkapitalen 64 Særskilte oplysninger om sikkerhedsstillelser 64 Særskilte oplysninger om eventualforpligtelser 72 Oplysninger om kapitalandele, herunder navn, hjemsted, retsform, ejerandel mv. 75 Specifikation af selskabskapitalen 76 Egne kapitalandele – flyttes til ledelsesberetningen Årsnyt 2014 13 Nye oplysningskrav Der indføres for B-virksomheder enkelte nye oplysningskrav. Bl.a. genindføres kravet om oplysning af gennemsnitligt antal ansatte i virksomheden. Der tilføjes samtidig et nyt oplysningskrav om specifikation af de særlige poster, som virksomheden har haft i regnskabsåret. Det er dog alene et oplysningskrav og således ikke en mulighed for særskilt præsentation i resultatopgørelsen, som ses hos IFRS-aflæggere. En anvendelse af bestemmelsen betyder ligeledes, at dattervirksomhederne får mulighed for at vælge udvidet gennemgang i stedet for revision af årsrapporten. Væsentlige ændringer for virksomheder i regnskabsklasse C Der foretages enkelte ændringer for virksomheder i regnskabsklasse C, herunder lempelser for dattervirksomheder og videreførelse af en række af de ophævede oplysningskrav fra regnskabsklasse B. Samtidig forhøjes størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder i klasse C, jf. ovenfor. Hvis virksomheden indregner udviklingsprojekter i balancen, stilles et nyt krav om binding af en reserve under egenkapitalen, som svarer til de aktiverede omkostninger. Reserven kan reduceres med afskrivninger foretaget på udviklingsprojekterne og vil derfor som udgangspunkt være lig den regnskabsmæssige værdi af de aktiverede udviklingsprojekter. Lempelser for dattervirksomheder i regnskabsklasse C Dattervirksomheder i regnskabsklasse C får mulighed for at aflægge årsrapport efter regnskabsklasse B. Det kræver dog, at betingelserne oplistet ovenfor under regnskabsklasse B overholdes. Det vil betyde, at dattervirksomhederne kan følge lempeligere krav til oplysninger, men også for indregning og måling. 14 Årsnyt 2014 Nye præsentationskrav Virksomheder i regnskabsklasse C skal præsentere ophørende aktiviteter på en særskilt post i resultatopgørelsen og specificere posten i noterne. Dette svarer til præsentationen af ophørende aktiviteter i IFRS 5. Nye oplysningskrav Når en klasse C-virksomhed enten har indregnet udskudte skatteaktiver eller udviklingsomkostninger i balancen, skal der gives oplysninger om de forudsætninger, der ligger til grund for indregningen. Herudover ændres kravet om oplysninger om transaktioner med nærtstående parter fra alene at gælde for transaktioner, der ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, til fremover at omfatte alle transaktioner med nærtstående parter. Det betyder, at virksomhederne skal oplyse om flere transaktioner. Til gengæld slipper virksomheden for at dokumentere, hvorvidt alle transaktioner er indgået på markedsmæssige vilkår, hvilket i praksis har vist sig at være byrdefuldt for virksomhederne at opfylde. Redegørelsen for samfundsansvar for store virksomheder i klasse C og virksomheder i klasse D bliver udvidet, så den også skal omfatte virksomhedens forretningsmodel. Denne udvidelse af redegørelsen skyldes vedtagelsen af et nyt EU-direktiv men får først ikrafttræden for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere. Endvidere indføres såkaldt land-forland-rapportering om betalte skatter til offentlige myndigheder. Dette krav gælder alene for store klasse C-virksomheder med aktivitet inden for efterforskning eller udvinding af naturressourcer samt skovbrug. Børsnoterede virksomheder inden for de pågældende brancher skal ligeledes rapportere herom. Der skal oplyses om aftaler, som kan medføre afgang af eksisterende eller udstedelse af nye kapitalandele. Det betyder, at der fx skal oplyses om udstedelse af warrants eller andre ordninger med aktiebaseret vederlæggelse, som er egenkapitalbaserede. Dette er en væsentlig udvidelse af oplysningskravet i forhold til i dag, hvor der alene skal oplyses om warrantordninger, såfremt de er indgået med selskabets ledelse. Andre ændringer I lighed med forhøjelsen af størrelsesgrænserne for klasse B-virksomheder foretages forhøjelse af størrelsesgrænserne for små koncerner, jf. ovenfor. Samtidig ændres metoden til at opgøre størrelsesgrænserne for små koncerner, så der fremover er to muligheder: • Der foretages eliminering i forbindelse med opgørelse af nettoomsætning og balancesum • Der foretages ikke eliminering i forbindelse med opgørelse af størrelsesgrænserne, men til gengæld fortages en forhøjelse af størrelsesgrænsen for nettoomsætning og balancesum med 20 %. For koncernregnskaber foretages herudover en ændring vedrørende minoritetsinteresser, som ikke længere er en selvstændig kategori under passiver men derimod en del af egenkapitalen. Det betyder ligeledes, at minoriteternes andel af resultatet ikke skal fratrækkes årets resultat i resultatopgørelsen men indgå i resultatdisponeringen. Som følge af tilpasningen til IFRS vil der også komme ændringer til, hvordan virksomhedssammenslutninger skal behandles under årsregnskabsloven. Erhvervsstyrelsen vil udsende en vejledning om, hvilke af bestemmelserne i IFRS 3 der er relevante at anvende under årsregnskabsloven. Det betyder ikke, at IFRS 3 kan eller skal anvendes fuldt ud under årsregnskabsloven, men at vi må forvente, der vil komme tilpasninger og dermed ændringer til den måde, virksomhedssammenslutninger indregnes på i dag. Sammenlægningsmetoden vil fortsat kunne anvendes på koncerninterne virksomhedssammenlægninger. I den forbindelse indføres dog mulighed for anvendelse af sammenlægningsmetoden på overtagelsesdagen, hvilket medfører, at der ikke korrigeres tal forud for overtagelsesdagen, herunder sammenligningstal. Indsendelsesfristen for årsrapporter for ikke-børsnoterede virksomheder i regnskabsklasse B og C forlænges fra fem måneder til seks måneder. Ikrafttræden Loven forventes at blive fremsat således at den kan vedtages i Folketinget inden sommeren 2015 og få ikrafttræden for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere. Ændringen til redegørelsen for samfundsvar forventes dog først at få ikrafttræden for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere. Der lægges i høringsudkastet op til, at førtidig implementering vil være muligt, hvis virksomhederne har et ønske om at anvende lempelserne tidligere – dog tidligst for 2015. Årsnyt 2014 15 Årsrapporter og delårs rapporter udelukkende på engelsk af Henrik Steffensen, PwC Danske virksomheder har nu mulighed for at aflægge årsrapport og delårsrapport udelukkende på engelsk. Hidtil har det været et ufravigeligt krav, at disse dokumenter skulle udarbejdes på dansk. Denne mulighed nåede lige at blive tilgængelig ved aflæggelsen af 2013-årsrapporten, men en del har nok overset den på det tidspunkt. Det er PwC’s forventning, at de nye regler særligt vil være interessante for børsnoterede selskaber og for selskaber, der er ejet af udenlandske modervirksomheder. Det er også for denne type virksomheder, hvor vi allerede nu ser, at muligheden benyttes. Hvem kan bruge reglerne om årsrapport på engelsk? Alle virksomheder omfattet af årsregnskabsloven – bortset fra erhvervsdrivende fonde – kan benytte de nye regler. Det gælder således børsnoterede selskaber, statslige aktieselskaber og ”almindelige” aktie- og anpartsselskaber og iværksætterselskaber. Der er ikke noget til hinder for, at det allerede i forbindelse med stiftelsen af et selskab besluttes, at årsrapporten for selskabet aflægges udelukkende på engelsk. Hvad kræver det at overgå til engelsk? Det kræver, at selskabets generalforsamling ændrer vedtægterne. Efter de nye regler kan denne vedtægtsændring gennemføres med simpelt flertal. Af lovforarbejderne fremgår, at det vil være muligt at gennemføre vedtægtsændringen på samme ordinære generalforsamling, som man godkender den første engelsksprogede årsrapport. Det er således ikke nødvendigt, at ændringen af vedtægterne sker på en forudgående general forsamling. Når årsrapporten første gang skal aflægges på engelsk, kan dette ske ved, at der optages et punkt på dagsordenen om sprog i årsrapporten, der skal behandles, inden punktet om årsrapportens godkendelse kan behandles. I tilfælde af, at generalforsamlingen forkaster forslaget om at aflægge årsrapport udelukkende på engelsk (og kun den engelske version er udsendt/offentliggjort), må den ordinære generalforsamling afbrydes. Herefter må der udarbejdes en årsrapport på dansk. Generalforsamlingen kan herefter genoptages og godkende den årsrapport, der er udarbejdet på dansk. Den fortsatte generalforsamling skal indkaldes efter de normale indkaldelsesfrister, ligesom den nye årsrapport inden generalforsamlingen skal gøres tilgængelig for kapitalejerne efter de almindelige regler herom. Det er PwC’s forventning, at de nye regler særligt vil være interessante for børsnoterede selskaber og for selskaber, der er ejet af udenlandske modervirk somheder. Det er også for denne type virksomheder, hvor vi allerede nu ser at muligheden benyttes. 16 Årsnyt 2014 XBRL-indberetning skal ligeledes foretages på engelsk, når engelsk er valgt som sprog i årsrapporten i henhold til ovenstående. For så vidt angår regnskabsmaterialet – og dermed sammenhæng til årsrapporten – kan myndighederne kræve, at den bogføringspligtige vederlagsfrit oversætter dette til dansk (bortset fra eksterne bilag affattet på andre sprog end dansk). Skal øvrige dokumenter også være på engelsk? Det er ikke et krav, at generalforsamlingen samtidig vedtager, at alle dokumenter til brug på eller efter generalforsamlingen udarbejdes udelukkende på engelsk. Generalforsamlingen kan således godt træffe beslutning om, at det alene er årsrapporten, der aflægges på engelsk, mens de resterende dokumenter til brug under eller efter generalforsamlingen fortsat udarbejdes på dansk. Dokumenter, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, skal efter årsregnskabsloven være affattet på enten dansk eller engelsk, men dette kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om. Følgende dokumenter skal dog ifølge Erhvervsstyrelsens Anmeldelsesbekendtgørelse indsendes på dansk (alternativt norsk eller svensk); 1. Stiftelsesdokument. 2. Vedtægter. 3. Vurderingsberetning om apportindskud ved stiftelse, efterfølgende erhvervelser og kapitalforhøjelse i andet end kontanter. 4. Det centrale ledelsesorgans erklæring, hvor denne erstatter en vurderingsberetning. 5. Indkaldelser, meddelelser og erklæringer mv., som offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. § 31. 6. Fusionsplan/spaltningsplan ved national og grænseoverskridende fusion. 7. Flytteplan ved grænseoverskridende flytning af hjemsted. 8. Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling ved national og grænseoverskridende fusion/spaltning. 9. Omdannelsesplan ved omdannelse af andelsselskab til aktieselskab. 10.Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling ved omdannelse af andelsselskab til aktieselskab. XBRL-indberetning skal ligeledes foretages på engelsk, når engelsk er valgt som sprog i årsrapporten i henhold til ovenstående. For så vidt angår regnskabsmaterialet – og dermed sammenhæng til årsrapporten – kan myndighederne kræve, at den bogføringspligtige vederlagsfrit oversætter dette til dansk (bortset fra eksterne bilag affattet på andre sprog end dansk). Kan man gå tilbage til dansk årsrapport? Generalforsamlingen kan til hver en tid beslutte, at årsrapporten atter kun skal aflægges på dansk. Er det muligt fortsat at lave dobbeltsprogede årsrapporter? Ja, den mulighed er fortsat til stede. Ønsker man at aflægge årsrapporten på et tredje sprog, skal dette fortsat ske som en flersproget model, hvori enten engelsk eller dansk indgår som ét af sprogene. Gælder muligheden for såvel årsrapporter som delårsrapporter? Ja, delårsrapporter kan også aflægges på engelsk, dog ikke før generalforsamlingen har vedtaget, at årsrapporten skal aflægges udelukkende på engelsk. Det vil imidlertid ikke være et krav, at der er aflagt en årsrapport udelukkende på engelsk, inden engelsk kan anvendes i en delårsrapport, men generalforsamlingen skal have truffet beslutning herom. Kan børsmeddelelser også udarbejdes udelukkende på engelsk? Ikke endnu. Der er kommet et forslag fra regeringens udvalg for enklere regler om, at dette bør blive muligt. Erhvervs- og Vækstministeren har samtidig tilkendegivet, at dette forslag forventes at blive gennemført. Vi forventer, det gennemføres i indeværende folketingssamling. Årsnyt 2014 17 Obligatorisk indberetning af digitale årsrapporter og delårsrapporter af Lars Engelund, PwC Langt de fleste danske selskaber skal nu indberette deres årsrapport digitalt. Virksomheder i regnskabsklasse D, som i løbet af 2014 eller 2015 har indberettet deres første årsrapport i XBRL-format, og som offentliggør delårsrapporter, skal fremadrettet ligeledes indberette deres delårsrapporter i XBRL-format. Virksomheder i regnskabsklasse B og C, som aflægger regnskab i henhold til IFRS, skal for årsrapporter med balancedag i 2014 og fremover også indberette digitalt. Forenklet digital indberetning for virksomheder, som udarbejder årsrapport efter IFRS Erhvervsstyrelsen har udviklet en taksonomi til IFRS-årsrapporter. IFRStaksonomien er baseret på IFRS Taxonomy og Common practice Concept, udgivet af IFRS Foundation, suppleret med yderligere danske krav. IFRS-taksonomien er væsentlig mere kompleks end ÅRLtaksonomien, bl.a. som følge af, at IFRS ikke har skemakrav. Det er derfor muligt at udvide IFRS-taksonomien med virksomhedsspecifikke taksonomielementer. XBRL-filen skal som minimum indeholde: • Revisors erklæring på årsregnskabet • totalindkomstopgørelse, herunder resultatopgørelse, • balance og • pengestrømsopgørelse. Virksomheden kan frivilligt vælge at indeholde yderligere oplysninger i XBRLfilen. Virksomheden kan da benytte sig af såkaldt clob-opmærkning af noter mv., dvs. opmærkning af noten som en helhed frem for opmærkning af hvert enkelt element i noten. Erhvervsstyrelsen har i indsendelsesbekendtgørelsen givet mulighed for, at der alene sker opmærkning af koncernregnskabets tal i de tilfælde, hvor koncernregnskabet aflægges efter IFRS og moderselskabsregnskabet efter årsregnskabsloven, idet en sådan blanding ikke er mulig med de nuværende taksonomier. Årsrapporter efter årsregnskabsloven For virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, er det fortsat hele årsrapporten, som skal opmærkes, herunder ledelsesberetning og noter. Også her kan virksomheden benytte sig af såkaldt clob-opmærkning af noter mv. Erhvervsstyrelsen har ved flere lejligheder opdateret taksonomien til årsregnskabsloven, således at flere sjældnere forekommende regnskabsposter nu er inkluderet. Dette må forvente at få betydning for styrelsens dispensationspraksis, så færre virksomheder, herunder særligt fonde, vil få dispensation for indberetning af digital årsrapport. Erhvervsstyrelsen har ved flere lejligheder opdateret taksonomien til årsregnskabsloven, således at flere sjældnere forekommende regnskabsposter nu er inkluderet. Dette må forvente at får betydning for styrelsens dispensationspraksis, så færre virksomheder, herunder særligt fonde, vil få dispensation for indberetning af digital årsrapport. 18 Årsnyt 2014 Erstatningskoncernregnskab Et ”erstatningskoncernregnskab”, der kan indsendes efter årsregnskabslovens § 112, kan fortsat ikke indberettes digitalt. Efter denne bestemmelse kan en dansk modervirksomhed for en underkoncern under visse betingelser indsende et koncernregnskab for en modervirksomhed højere oppe i koncernen i stedet for selv at aflægge sit eget koncernregnskab. Det er en betingelse for at kunne benytte denne undtagelse, at koncernregnskabet indsendes til styrelsen samtidig med den danske virksomheds eget årsregnskab. Brugen af undtagelsen i § 112 medfører en ubetinget pligt til at indsende koncernregnskabet for den højereliggende modervirksomhed i papirform, uanset at dette koncernregnskab i forvejen måtte være tilgængeligt i styrelsen. Bruges bestemmelsen, og indsendes årsrapporten for det mellemliggende moderselskab på papir sammen med koncernregnskabet for et overliggende moderselskab, er det en god idé i fremsendelsesbrevet på tydelig vis at understrege, at man med henvisning til årsregnskabslovens § 112 indsender på papir, således at styrelsen ikke tror, at årsrapporten fejlagtigt er indsendt på papir. Tilsvarende regler er gældende for erhvervsdrivende moderfonde, som udarbejder koncernregnskab i et datterselskab efter årsregnskabslovens § 111, stk. 3. Underskriftsforhold Hvis årsrapporten indberettes digitalt, stilles der ikke krav om gengivelse af fysiske underskrifter. Det er derfor ikke nødvendigt, at pdf-filen af årsrapporten er en scannet version af årsrapporten indeholdende de fysiske underskrifter. Derimod vil den, der indsender eller indberetter årsrapporten, indestå over for styrelsen for, at årsrapporten er underskrevet af dirigenten og – såfremt dette er krævet – revisor. Vi kan hjælpe Vi tilbyder forskellige løsninger til indberetning af digitale årsrapporter, som passer til dit konkrete behov. Vi kan fx opstille årsrapporten og udarbejde XBRL-filen i en samlet proces, således at hele rapporteringsprocessen forbliver digital. Vi har også effektive løsninger til de situationer, hvor du selv opstiller årsrapporten, og vi efterfølgende udarbejder XBRL-filen. Sidstnævnte er særlig relevant ved regnskaber, som aflægges efter IFRS og komplekse årsrapporter for større virksomheder i regnskabsklasse C. Årsnyt 2014 19 Nye og ændrede IFRS/IAS standarder fra ultimo 2014 af Allan Wøhlk Høgh og Jan Fedders, PwC I denne artikel bliver du opdateret på de seneste ændringer i IFRS/IASstandarderne. Vi oplister: Ultimo 2014 er der ingen standarder, der er godkendt af EU og som endnu ikke er trådt i kraft. • De standarder, som er trådt i kraft i 2014 • De standarder, der endnu ikke er trådt i kraft, og som forventes godkendt af EU inden 31. december 2014 • De standarder, der endnu ikke er trådt i kraft, og som ikke er godkendt af EU og heller ikke forventes at være det inden 31. december 2014. Ikrafttrådte standarder i 2014 IFRS Vedrører Ikrafttræden IFRS 10 om koncern regnskab Præcisering af definitionen på kontrol over en anden virksomhed. Kontrol foreligger, når følgende forhold er opfyldt: • Bestemmende indflydelse over virksomheden • Risiko forbundet med eller ret til variable afkast fra virksomheden • Muligheden for at bruge den bestemmende indflydelse over virksomheden til at påvirke afkast 1.1.2013 IFRS 11 om fællesledede arrangementer Fællesledede arrangementer klassificeres enten som fælleskontrollerede aktiviteter, hvor hver part indregner sin del af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger eller som fælleskontrollerede virksomheder, som ind regnes efter indre værdis metode efter IAS 28. 1.1.2013* Fællesledede arrangementer, der ikke er struktureret via selvstændige juridiske enheder, er fælleskontrollerede aktiviteter. Arrangementer, der er struktureret via selvstændige juridiske enheder, som giver parterne direkte adgang til aktiverne, og hvor parterne hæfter for forpligtelserne, er ligeledes fælleskontrollerede aktiviteter. Hvis dette ikke er tilfældet, klassificeres de som fælles kontrollerede virksomheder. IFRS 12 om oplysning om andele i andre enheder 20 Årsnyt 2014 Oplysningskrav vedrører ejerandele i andre enheder, herunder datterselskaber, fælleskontrollerede aktiviteter, fælleskontrollerede virksomheder (joint ventures), asso cierede virksomheder og strukturerede enheder, som den regnskabslæggende virksomhed har en relation med. 1.1.2013* IFRS Vedrører Ikrafttræden Ændring til IFRS 10, IFRS 12 og IAS 27, Ændringen undtager virksomheder, som opfylder definitionen på en investeringsvirksomhed, fra kravet om konsolidering af dattervirksomheder. 1.1.2014 En investeringsvirksomhed er defineret som en virksomhed, der via indskud fra investorer har til formål udelukkende at investere midlerne med henblik på at opnå afkast af den investerede kapital i form af indtægter, værdistigninger eller begge dele. En væsentlig forudsætning for at kunne anvende dette regelsæt er, at investeringerne styres og evalueres på et dagsværdigrundlag. Ændringen medfører desuden, at investeringsselskaber ikke skal anvende IFRS 3, Virksomhedssammenslutninger ved erhvervelsen af dattervirksomheder. Ændring til IAS 32 om finansielle instrumenter Ændringen giver yderligere vejledning i, hvornår finansielle aktiver og forpligtelser skal præsenteres modregnet. Der ændres ikke på det generelle princip for, hvornår finan sielle aktiver og forpligtelser skal præsenteres modregnet, men giver blot yderligere vejledning i hvorledes standar den skal fortolkes. 1.1.2014 Ændring til IAS 36, Værdi forringelse af aktiver Ændringen omfatter en tilbagerulning af et oplysningskrav, der blev indsat i 2013-udgaven af IAS 36. I henhold hertil skulle der oplyses om genindvindingsværdien for aktiver eller pengestrømsfrembringende enheder, for hvilken den regnskabsmæssige værdi af goodwill eller andre immaterielle aktiver med ubestemmelig levetid er væsent lig sammenlignet med virksomhedens totale regnskabs mæssige værdi af goodwill eller andre immaterielle aktiver med ubestemmelig levetid. 1.1.2014 Endviderer indførtes oplysningskrav ved anvendelse af dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger som grundlag for nedskrivning svarende til de oplysningskrav, der er i IFRS 13. Ændring til IAS 39, Finansielle instrumenter: Indregning og måling (Novation af derivater og fortsat regn skabsmæssig sikring) Ændringerne betyder, at udskiftning af en modpart (novation) vedrørende et sikringsinstrument ved overførsel til et såkaldt clearinghouse (CCP) ikke skal betragtes som udløb eller ophør af instrumentet, hvis overførslen er krævet via eksisterende lovgivning, eller fordi der vedtages ny lovgivning. Det betyder, at sikringsforholdet kan fortsætte uændret. Ændringen er specifikt møntet på den i Europa gældende EMIR-forordning og lignende foranstaltninger. 1.1.2014 IFRIC 21, Afgifter (Levies) Fortolkningsbidraget indeholder bestemmelser om, hvor når en virksomhed skal indregne afgifter, som virksomhe den er forpligtet til at betale til offentlige myndigheder, og som er omfattet af IAS 37, Hensættelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver. 1.1.2014 Man skal identificere den forpligtende begivenhed i hen hold til gældende lovgivning på området, hvilket er afgø rende for indregningstidspunktet. * Ikrafttræden er EU-mæssigt først gældende fra 1. januar 2014 Årsnyt 2014 21 Ikke ikrafttrådte standarder, der forventes godkendt af EU inden 31.12.2014 IFRS Vedrører Ikrafttræden Ændring til IAS 19, Personale ydelser Ændringerne betyder, at medarbejderbidrag skal behandles som en reduktion af periodens serviceomkostninger, hvis med arbejderne betaler en fast procentdel af deres løn uafhængigt af anciennitet og lønniveau. 1.7.2014 Årlige forbedringer (2010-2012) De årlige forbedringer medfører en række mindre ændringer til IFRS. 1.7.2014 Ændringerne vedrører: • IFRS 2: Præcisering af definitionerne på “vesting condition”, ”performance condition” og ”service condition”. • IFRS 3: Det præciseres, at en forpligtelse til at betale en betinget købspris, som opfylder definitionen for et finansielt instrument, skal klassificeres som en finansiel forpligtelse el ler egenkapital i henhold til IAS 32. • IFRS 8: Der kræves oplysning om ledelsens vurderinger i forbindelse med sammendrag af driftssegmenter. • IFRS 13: Præcisering af, at kortfristede tilgodehavender og gæld kan anses for at have en dagsværdi på balancedagen, som er lig det fakturerede beløb. • IAS 16 og IAS 38: Præcisering af hvorledes anlægsnoten skal præsenteres, når en virksomhed benytter en omvurde ringsmodel for materielle eller immaterielle aktiver. • IAS 24: Såfremt en virksomhed leverer ”key management”ydelser til en virksomhed eller dennes modervirksomhed, vil betaling herfor være omfattet oplysningskravene for ledel sesvederlag i den befalende virksomhed. 22 Årsnyt 2014 IFRS Vedrører Ikrafttræden Årlige forbedringer (2011-2013) De årlige forbedringer medfører en række mindre ændringer til IFRS. 1.7.2014 Ændringerne vedrører: • IFRS 1: Det præciseres, at en virksomhed frivillig kan an vende en ikke ikrafttrådt standard i året for overgang til IFRS. • IFRS 3: Ekskluderer ”joint arrangements” jf. definition IFRS 11 fra IFRS 3. • IFRS 13: Præcisering af, at portefølje-undtagelsen i IFRS 13 omkring måling til dagsværdi på en nettobasis for grupper af finansielle aktiver og forpligtelser også gælder for ikke finan sielle kontrakter omfattet af IAS 39 og IFRS 7. • IAS 40: Det præciseres, at ved køb af en gruppe af ejen domme skal det ud fra vejledningen i IFRS 3 afgøres, om der er tale om køb af en virksomhed. Ikke ikrafttrådte standarder, der ikke er godkendt af EU og heller ikke forventes at være det inden 31.12.2014 IFRS Vedrører Ikrafttræden IFRS 9, Finan sielle instru menter: måling og klassifika tion af finan sielle aktiver og forpligtelser Antallet af kategorier for finansielle aktiver reduceres til tre: amortiseret kostprism dagsværdi over resultatopgørelsen og og dagsværdi over anden totalindkomst. 1.1.2018 Dagsværdiændringer på finansielle forpligtelser, der henføres til dagsværdi og som hidrører fra ændring i egen kreditrisiko, skal indregnes i anden totalindkomst. Der indføres forenklede bestemmelser om regnskabsmæssig sikring. Der indføres en ny model for nedskrivninger på udlån og tilgo dehavender, baseret på forventede tab. IFRS 14, Regu latory Deferral Accounts Ny fælles standard om regulatoriske aktiver (over/underdæk ning) ved overgang til IFRS. IFRS 15, Revenue Ny fælles standard om indtægtsregning. Standarden kan 1.1.2017 potentielt påvirke indregning af indtægter i høj grad for en række områder, herunder: • Den tidsmæssige placering af indregningen af omsætning • Indregning af variabelt vederlag • Allokering af indtægter fra sammensatte kontrakter • Indregning af indtægter fra licensrettigheder • Kontraktserhvervelsesomkostninger • Yderligere oplysningskrav. Årlige forbedringer (2012-2014) De årlige forbedringer medfører en række mindre ændringer til IFRS. Ændringerne vedrører: • IFRS 5: Ændring omkring behandling ved reklassifikation af et aktiv mellem kategorierne ”held for sale” og ”held for distribution”. • IFRS 7: Tilføjelse omkring oplysninger om fortsat involvering i form af kontrakter om fortsat servicering af overdragne kun dekontrakter og om oplysninger om finansielle instrumenter i perioderegnskaber. • IAS 19: Tilføjelse omkring fastlæggelse af diskonteringsren ten på pensionsforpligtelser i regionale valutaer, fx EUR. • IAS 34: Præcisering af, hvad der menes med referencer til, at oplysninger er præsenteret andre steder i perioderegnskabet. 1.1.2016 Det foreslås, at ændringer ne skal træde i kraft for regnskabsår der begynder 1. juli 2016 eller senere. Årsnyt 2014 23 Afgørelser fra regnskabskontrollen i 2014 af Allan Wøhlk Høgh og Jan Fedders, PwC Som et resultat af at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har fået bemyndigelse til – på vegne af det Finansielle Råd – at træffe afgørelser af ikke principiel karakter, er antallet af afgjorte afgørelser i Erhvervsstyrelsens regi faldet væsentligt. Nedenfor er derfor alene gengivet følgende principielle afgørelse truffet af det Finansielle råd i 2014 i summarisk form. Indregning af gevinst ved salg af udviklingsprojekt En virksomhed inden for medicinalbranchen havde i årsrapporten indregnet salg af et udviklingsprojekt som nettoomsætning i henhold til IAS 18. Baggrunden for indregningen var, at virksomheden anså salg som en del af forretningsmodellen for deres medicinale forskningsvirksomhed. Inden salget havde virksomheden indregnet rettighederne som et immaterielt anlægsaktiv i henhold til IAS 38. Det var Erhvervsstyrelsens vurdering, at virksomheden ikke kunne klassificere salget af udviklingsprojektet som nettoomsætning, da dette er i modstrid med reglerne for behandling af immaterielle anlægsaktiver i henhold til IAS 38, afsnit 113. Standarden kræver således, at gevinster og tab hidrørende fra ophør af indregning af et immaterielt aktiv skal opgøres som forskellen mellem det eventuelle nettoprovenu ved afhændelse og aktivets regnskabsmæssige værdi. Endvidere angiver standarden specifikt, at indregning i resultatopgørelsen skal ske på tidspunktet for ophør af indregning af aktivet, og at gevinster ikke må klassificeres som omsætning. Da udviklingsprojektet var indregnet i som et immaterielt anlægsaktiv, skulle salget af udviklingsprojektet også behandles efter reglerne for immaterielle anlægsaktiver. Indregning af salget under omsætning var således ikke korrekt ifølge styrelsens vurdering. Som et resultat af at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen har fået bemyndigelse til – på vegne af det Finansielle Råd – at træffe afgørelser af ikke principiel karakter, er antallet af afgjorte afgørelser i Erhvervsstyrelsens regi faldet væsentligt. 24 Årsnyt 2014 Ny IFRS-standard om indregning af omsætning Ny model for indtægtsindregning IASB udsendte i slutningen af maj 2014 en ny standard om indregning af omsætning ’IFRS 15: Revenue from contracts with customers’. I den nye standard ændres modellen for indregning af omsætning fra at være baseret på en overgang af fordele og risici til at være baseret på overgang af kontrol over de varer eller serviceydelser, som overdrages til kunden. Princippet bag modellen er, at indregning af omsætning skal afspejle overførsel af varer eller serviceydelser fra en virksomhed til en kunde ved salget. Med denne ændring kommer den nye model bedre i overensstemmelse med definitionerne på aktiver og forpligtelser. Standarden får ikrafttræden for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere, men kan implementeres førtidigt. En førtidig implementering skal dog afvente EU’s godkendelse af standarden, som på nuværende tidspunkt er planlagt til at finde sted i 2. kvartal 2015. De virksomheder, som har kalenderåret som regnskabsår, kan derfor næppe førtidsimplementere i standarden i 2014. af Kim Tang Lassen, PwC Samtidig indeholder standarden vejledning på en række områder, som ikke har været medtaget i de hidtidige standarder. Det omfatter fx adskillelse af flere ydelser i samme kontrakt, fordeling af vederlag på forskellige ydelser, variable vederlag (fx et vederlag betinget af fremtidig omsætning), indregning af licensindtægter, indregning af up-frontbetalinger og returretsforpligtelser. Med denne vejledning løser standarden en række udfordringer i de nuværende standarder, som hidtil har været overladt til virksomhedernes valg af praksis. De fem trin i modellen Den nye model omfatter fem trin, som med fordel kan anvendes i forbindelse med analysen af den regnskabsmæssige behandling af en kontrakt om salg af fx varer eller serviceydelser. De fem trin er beskrevet i tabellen på næste side. Årsnyt 2014 25 Trin 1 Identificer kontrakten med kunden Trin 2 Identificer de separate leverings forpligtelser i kontrakten Trin 3 Fastlæg det aftalte vederlag En kontrakt er en aftale mellem to eller flere parter, som skaber juridiske ret tigheder og forpligtelser for parterne. Kontrakten kan være indgået skriftligt, mundtligt eller være en følge af den normale forretningspraksis. En kontrakt skal opfylde følgende for at være omfattet af IFRS 15: • Parterne har godkendt kontrakten og har intention om at opfylde deres forpligtelser • Parternes rettigheder kan identificeres • Betalingsbetingelserne kan identificeres • Kontrakten har forretningsmæssig substans • Det er sandsynligt, at virksomheden vil modtage betaling for sine ydelser En leveringsforpligtelse er et tilsagn i en kontrakt om at levere en særskilt vare eller serviceydelse til kunden. Kontrakten kan indeholde flere leverings forpligtelser, som skal adskilles, når: • Kunden kan opnå fordele (via brug eller salg) fra varen eller serviceydelsen enten alene eller sammen med andre tilgængelige ressourcer; og • Virksomhedens tilsagn om at levere en vare eller serviceydelse kan identifi ceres separat fra andre tilsagn i kontrakten (varen eller serviceydelsen kan adskilles fra andre varer eller serviceydelser i kontrakten) Vederlaget udgør det beløb, som virksomheden forventer at opnå ret til ved overdragelse af varer og serviceydelser til kunden. Ved fastlæggelsen af ve derlaget skal der bl.a. tages hensyn til: • Væsentlige finansieringselementer (kredit over et år) • Variable vederlag, (fx rabatter, bonus, betingede betalinger og returrets forpligtelser) Variable vederlag skal estimeres. Der gælder samtidig en begrænsning ved indregningen af variable vederlag, da det skal være højst sandsynligt, at en efterfølgende ændring i det variable vederlag ikke reducerer den indregnede omsætning fra kontrakten væsentligt. I så fald skal indregning af det variable vederlag udskydes, indtil begrænsningen ikke længere gælder. Trin 4 Fordel det aftalte vederlag Trin 5 Indregn om sætning når separate leve ringsforpligtel ser opfyldes Fordeling af det aftalte vederlag til de identificerede leveringsforpligtelser foretages som udgangspunkt på basis af stand-alone-salgspriser for de en kelte varer og serviceydelser. Såfremt stand-alone-salgspriser ikke eksiste rer, må virksomheden estimere dem. En eventuel rabat eller andet variabelt vederlag fordeles som udgangspunkt forholdsmæssigt på leveringsforpligtel serne, men kan i specielle situationer fordeles på en anden måde. Omsætning indregnes i takt med, at virksomheden opfylder de enkelte leveringsforpligtelser. Indregningen foretages enten over tid, hvis betingel serne herfor opfyldes eller på et bestemt tidspunkt, når kontrollen overgår. Betingelserne for hvornår et salg skal indregnes over tid, fremgår af beslut ningsdiagrammet i figuren på modstående side. Det er PwCs anbefaling, at alle virksomheder foretager en gennemgang af de indtægtsskabende kontrakter samt vurderer og dokumenterer, hvorvidt den nuværende indregning er i overensstemmelse med IFRS 15. 26 Årsnyt 2014 Anden vejledning, nye oplysningskrav, overgangsbestemmelser og indvirkning IFRS 15 indeholder vejledning på en række områder, som ikke har været omfattet af de nuværende standarder, og derfor har været overladt til god praksis i virksomhederne. Den nye vejledning omfatter fx indregning af licensindtægter, returretsforpligtelser, garantier, omkostninger ved indgåelse af kontrakter. De nuværende standarder indeholder meget sparsomme oplysningskrav. Den nye standard indeholder derimod omfattende oplysningskrav, som man skal være opmærksom på i forbindelse med implementering. Standarden træder i kraft for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2017 eller senere. Ved overgang til standarden er det muligt at anvende fuldstændig tilbagevirkende kraft, hvor alle virksomhedens kontrakter revurderes og indregning i sammenligningsåret tilpasses den nye standard. Effekten ved overgangen til den nye standard indregnes på egenkapitalen primo sammenligningsåret. Derudover er det muligt at anvende en simplificeret tilbagevirkende kraft, hvor kontrakterne for sammenligningsåret indregnes efter de nuværende standarder, og effekten ved overgangen til IFRS 15 indregnes på egenkapitalen primo regnskabsåret, hvor overgangen foretages, dvs. 1. januar 2017. Det er vores vurdering, at standarden for mange virksomheder vil svare til den praksis, som virksomhederne har valgt at anvende for indregning af omsætning. Vi forventer derfor ikke, at standarden for disse virksomheder vil ændre væsentligt på indregningen. For andre virksomheder vil standarden få væsentlig effekt, fordi den hidtil anvendte praksis ikke er i overensstemmelse med IFRS 15. Det er PwC’s anbefaling, at alle virksomheder foretager en gennemgang af de indtægtsskabende kontrakter samt vurderer og dokumenterer, hvorvidt den nuværende indregning er i overensstemmelse med IFRS 15. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at IAS 8 – i anvendt regnskabspraksis allerede i indeværende regnskabsår – kræver omtale af alle vedtagne IFRS-standarder (herunder IFRS 15), som endnu ikke er trådt i kraft, og den effekt standarderne forventes af få ved implementeringen. Du kan læse mere om IFRS 15 i artiklen på dette link: www.pwc.dk/ifrs-15 Beslutningsdiagram for indregning over tid eller på et bestemt tidspunkt Indregnes på et bestemt tidspunkt Indregnes over tid Ja Kunden modtager og forbruger fordele i takt med udførelsen / en anden leverandør skal ikke udføre arbejdet igen (Fx serviceydelser) Nej Ja Virksomheden opfører eller forbedrer et aktiv som kunden kontrollerer (Fx aktiver opført på kundens ejendom) Nej Ja Virksomheden opfører ikke et aktiv med alternativ brug og har ret til betaling for udført arbejde Nej Årsnyt 2014 27 De europæiske tilsyns myndigheders prioriteringer for regnskabskontrollen i 2015 af Anton Sibast Laugesen og Jan Fedders, PwC 28 Årsnyt 2014 Sammenslutningen af europæiske fondsbørstilsyn (ESMA) har offentliggjort prioriteringer for regnskabskontrollen 2014. Regnskabskontrollen foretages nationalt, for Danmarks vedkommende af hhv. Erhvervsstyrelsen for ikke finansielle virksomheder og Finanstilsynet for finansielle virksomheder. Som følge af, at forskellige forhold gør sig gældende i de enkelte lande, er der ikke nødvendigvis en 1:1-sammenhæng mellem ESMAs oplistning og de områder, som den danske regnskabskontrol vil fokusere på. Der er dog ingen tvivl om, at virksomhederne skal være meget opmærksomme på udmeldingerne, da det må forventes, at der som minimum vil blive stillet spørgsmål til de pågældende områder, hvis Erhvervsstyrelsen eller Finanstilsynet ved sin gennemgang konstaterer, at der i øvrigt er forhold, som kunne indikere, at regnskabet indeholder fejl. De identificerede områder for ikke finansielle virksomheder udgør følgende: 1. Koncernregnskaber og tilhørende oplysninger 2. Finansiel rapportering fra virksomheder med fælleskontrollerede aktiviteter og tilhørende oplysninger, og 3. Indregning og måling af udskudte skatteaktiver 4. Oplysninger i relation til væsentlige usikre skattepositioner. Der vil fortsat være fokus på tidligere års prioriteringer for regnskabskontrollen grundet deres fortsatte relevans. ESMA fremhæver i den forbindelse særligt de specifikke krav til oplysninger om nedskrivning af ikke finansielle aktiver, herunder de væsentlige driftsmæssige forudsætninger i situationer, hvor beregningerne viser, at virksomheden er tæt på at have et nedskrivningsbehov. Som følge af at forskellige forhold gør sig gældende i de enkelte lande, er der ikke nødvendigvis en 1:1sammenhæng mellem ESMAs oplistning og de områder, som den danske regnskabskontrol vil fokusere på. Dagsværdimåling og tilhørende oplysninger i henhold til IFRS 13 – der hjælper regnskabsbruger med at forstå grundlaget for måling af aktiver og forpligtelser opgjort til dagsværdi efter første indregning, herunder værdiansættelsesmetode samt de væsentligste input, der indgår i denne værdiansættelse – er også videreført fra ESMAs prioriteringer i tidligere år. Ad 1) Koncernregnskaber og tilhørende oplysninger (IFRS 10 og 12) ESMA forventer, at regnskabsaflæggere fokuserer på kvaliteten og fuldstændigheden af oplysninger, der er relevante for vurdering af ”kontrolbegrebet” i henhold til IFRS 10. Europæiske virksomheder har i henhold til IFRS-forordningen kunnet vente med at implementere IFRS 10-12 til 2014. Baseret på kravene i IFRS 10 og 12, fremhæver ESMA følgende i relation til regnskabsaflæggernes oplysningskrav: • Oplysninger om væsentlige vurderinger og forudsætninger anvendt ved afgørelse af, om der foreligger ”kontrol”. • Oplysninger om ikke kontrollerende interesser (minoritetsinteresser) skal gives på et tilstrækkelig detaljeret niveau • Oplysninger om risici relateret til virksomhedernes interesse i konsoliderede hhv. ikke-konsoliderede strukturerede enheder. Såfremt førstegangsimplementering af IFRS 10 fører til ændringer i, om der foreligger kontrol, anfører ESMA, at regnskabsaflægger forventes at give detaljerede oplysninger om årsagen hertil og beskrive effekten af ændringen i anvendt regnskabspraksis i henhold til IAS 8. Ad 2) Indregning af fælleskontrollerede arrangementer og tilhørende oplysninger (IFRS 11 og 12) ESMA bemærker, at regnskabsaflæggere bør vurdere deres rapportering på fælleskontrollerede aktiviteter. ESMA henviser specifikt til tre områder: • Kriterierne for klassifikation af fælleskontrollerede aktiviteter ((»joint arrangements«) som kan opdeles i enten fælleskontrollerede aktiviteter (»joint operations«) eller fælleskontrollerede virksomheder (»joint ventures«) • Vurderingen af ”other facts and circumstances” skal fokusere på om de etablerer ret til hhv. aktiver og hæftelse for forpligtelser. Forhold knyttet til udformning/etablering af enheden, forretningsmodel og hidtidig praksis har derfor ingen betydning i vurderingen. • At give oplysninger der er tilstrækkelige til at give regnskabslæser en forståelse af den fælleskontrollerede aktivitets art, omfang og finansielle indvirkning samt allokeringen til operative segmenter. ESMA påpeger, at regnskabsaflægger forventes at forholde sig til flere faktorer i forbindelse med vurderingen af, om der foreligger ”kontrol” i henhold til IFRS 10. ESMA henviser i øvrigt til den detaljerede guidance med tilhørende indikationer og eksempler på relevante faktorer, som bør inddrages i helhedsvurderingen, herunder potentielle rettigheder, franchiserelationer og agentrelationer. Årsnyt 2014 29 ESMA anfører, at regnskabsaflæggere bør have særlig opmærksomhed på indregning af udskudte skatteaktiver. Opmærksomheden skal særligt rettes mod vurderingen af sandsynligheden for at fremtidig indtjening vil kunne opnås samt behovet for at oplyse om de væsentlige skøn og forudsætninger, der lægges til grund for indregningen af udskudte skatteaktiver. ESMA bemærker, at der kan være udfordringer med at vurdere, hvilke oplysninger der kræves i relation til fælleskontrollerede arrangementer. I tilfælde af, at regnskabsaflægger anvender muligheden for aggregering af oplysninger i henhold til IFRS 12, anføres det at individuelle forhold skal tages i betragtning, så relevant information ikke fortabes som følge af aggregeringen. Såfremt førstegangsimplementering af IFRS 11 fører til ændringer i den regnskabsmæssige behandling af fælleskontrollerede arrangementer, anfører ESMA, at regnskabsaflægger forventes at give detaljerede oplysninger om årsagen hertil og beskrive effekten af ændringen i anvendt regnskabspraksis i henhold til IAS 8. Ad 3) Indregning og måling af udskudte skatteaktiver ESMA anfører, at regnskabsaflæggere bør have særlig opmærksomhed på indregning af udskudte skatteaktiver. Opmærksomheden skal særligt rettes mod vurderingen af sandsynligheden for, at fremtidig indtjening vil kunne opnås samt behovet for at oplyse om de væsentlige skøn og forudsætninger, der lægges til grund for indregningen af udskudte skatteaktiver. 30 Årsnyt 2014 ESMA fremhæver behovet for følgende: • Detaljerede oplysninger i relation til hvilken ”other convincing evidence”, der foreligger i forbindelse med vurdering af sandsynligheden for udnyttelse af skattemæssige underskud • Opsplitning af oplysninger baseret på specifikke karakteristika vedrørende de skattemæssige underskud, som fx i hvilke perioder de skattemæssige underskud forventes udnyttet, anvendte forudsætninger samt beløb af fremførte skattemæssige underskud, der er aktiveret sammenholdt med det samlede fremførselsberettigede skattemæssige underskud for de væsentlige enheder. Ad 4) Oplysning om anvendt regnskabspraksis for væsentlige usikre skattepositioner ESMA anfører, at man har drøftet indregning og måling af usikre skattepositioner og noterer, at IFRS ikke giver specifikke anvisninger på, hvorledes usikre skattepositioner skal indregnes. På denne baggrund forventer ESMA, at regnskabsaflæggere har særlig fokus på beskrivelse af anvendt regnskabspraksis for væsentlige usikre skattepositioner, herunder væsentlige skøn i henhold til IAS 1.117 og 1.122. Ny lov om erhvervsdrivende fonde Med lov nr. 712 af 25. juni 2014 er der vedtaget en ny lov for de erhvervsdrivende fonde. Formålet med den nye lov om erhvervsdrivende fonde og de ændringer af årsregnskabsloven, som samtidig er gennemført, er at gennemføre en modernisering af lovgivningen for de erhvervsdrivende fonde svarende til den modernisering af selskabslovgivningen, som Folketinget vedtog i 2009. Fra ministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget kan anføres: ”Lovforslaget indeholder regler om rammerne for ledelsen og dens sammensætning, hvilket skal styrke ledelsen af de erhvervsdrivende fonde, ligesom der vil blive nedsat en særlig komite, der skal udstede anbefalinger for god fondsledelse, herunder om bestyrelsens vederlag samt flere krav til revisor. Med henblik på at forbedre gennemsigtigheden i de erhvervsdrivende fonde foreslås endvidere, at fondene fremadrettet skal redegøre for deres uddelingspolitik i deres årsregnskab, ligesom det foreslås, at fondenes uddelinger i det forgangne år skal opdeles i hovedkategorier. Herudover foreslås en styrkelse af revisors rolle samt fondsmyndighedens tilsyn med de erhvervsdrivende fonde, herunder opfølgning i forhold til bestyrelsernes redegørelser for god fondsledelse.” Loven er i det væsentligste vedtaget i overensstemmelse med lovforslaget. De erhvervsdrivende fonde, som tidligere havde Civilstyrelsen som fondsmyndighed, har fra 1. december 2014 fået Erhvervsstyrelsen som fondsmyndighed. Hvis fonden reelt er erhvervsdrivende, men i dag er registreret i henhold til lov om fonde og visse foreninger, skal fondsbestyrelsen sørge for, at registreringen rettes. af Martin Kristensen og Henrik Steffensen, PwC På baggrund af PwC’s erfaring med den nye lov kan vi anføre, at fondsbestyrelsen primært skal forholde sig til forhold inden for følgende punkter: Fondsretligt: • Fondsbestyrelsen skal opdatere vedtægten, så den omfatter de nye bestemmelser i loven • Fondsbestyrelsen skal opdatere (eller etablere) forretningsordenen (det er nu et krav, at denne forefindes) • Fondsbestyrelsen skal fastlægge/ ajourføre fondens politik for uddelinger – og sikre, at der sker en ligelig fordeling imellem de uddelinger, som er sideordnede • Fondsbestyrelsen skal iagttage anbefalingerne for god fondsledelse – dvs. fremover skal fondsbestyrelsen følge anbefalingerne, eller hvis anbefalingerne ikke følges, skal fondsbestyrelsen i årsrapporten forklare, hvorfor fonden ikke følger anbefalingen, og hvad fonden gør i stedet. Med lov nr. 712 af 25. juni 2014 er der vedtaget en ny lov for de erhvervsdrivende fonde. Formålet med den nye lov om erhvervsdrivende fonde og de ændringer af årsregnskabsloven, som samtidig er gennemført, er at gennemføre en modernisering af lovgivningen for de erhvervsdrivende fonde svarende til den modernisering af selskabslovgivningen, som Folketinget vedtog i 2009. Årsnyt 2014 31 Årsrapporten for fonde skal for årsrapporten 2015 indeholde flere / andre informationer: • For at undgå at skulle udarbejde Erhvervsstyrelsen – enten som en mellembalancer for uddelinger, som del af årsrapporten eller i et særskilt foretages senere end 6 måneder dokument. Vi anbefaler, at den efter balancedagen, skal fondsbestyindsendes som et særskilt dokument relsen i det regnskab, som aflægges af hensyn til eventuelle personføli 2015 for 2014, sikre sig en tilstræksomme oplysninger. kelig stor uddelingsramme, sva• Øgede krav til oplysninger om rende til de uddelinger, som fondsledelsesvederlag. bestyrelsen agter at uddele frem • Redegørelse om god fondsledelse. til næste regnskab skal godkendes. • Redegørelse for fondens uddelingsUddelingsrammen skal dog fastsætpolitik - hvad er kriterierne for at tes ud fra forsvarlighed og kan ikke modtage en given uddeling. overstige fondens frie reserver. • Transaktioner med nærtstående • Uddelinger skal fremover præsentei årets løb skal beskrives. Vi har res i resultatdisponeringen og skal konstateret, at det ofte er uklart være lig med legatarfortegnelsen. for fondsledelsen, hvor omfattende Legatarfortegnelsen skal indsenbegrebet nærtstående er – og derdes sammen med årsrapporten til med få afdækket alle transaktioner mellem parterne og fonden og fondens datterselskaber mv. Det bemærkes, at anbefalingerne for god fondsledelse er sendt i høring den 5. november 2014, og de svarer i antal og i det væsentligste til ordlyden til de anbefalinger, som erhvervsfondsudvalget fremlagde i december 2012 – med en lille ændring i rækkefølgen af anbefalingerne. 32 Årsnyt 2014 Hvis du vil vide mere… PwC har i Fondshåndbogen 2015 beskrevet en lang række af de ændringer, som nu skal implementeres. I Fondshåndbogen 2015 er i oversigtsform vist ændringerne til den nuværende erhvervsfondslov. I Fondshåndbogen 2015 er også inkluderet modelregnskaber for erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde samt forskelle mellem selskabsretlige og fondsretlige regler og forskelle i regnskabsreglerne for selskaber og fonde. Modelregnskaber og tjeklister efter årsregnskabsloven og IFRS Få inspiration til regnskabs aflæggelsen 2014 Uanset, om årsrapporten aflægges i henhold til IFRS eller efter årsregnskabsloven, har vi de relevante regnskabs tjeklister og modelregnskaber til dig. Se modelregnskaber og tjeklister her: www.pwc.dk/tjeklister På linket ovenfor finder du: Tjekliste til brug for præsentation efter IFRS: • Disclosure-tjekliste • Tjekliste med supplerende formelle krav og oplysningskrav til børsnoterede selskaber Delårsrapporter efter IFRS: • Tjekliste med krav for aflæggelse af delårsrapporter efter IAS 34 • Supplerende formelle krav og oplysningskrav til delårsrapporter Tjekliste til brug for præsentation efter årsregnskabsloven • Download vores Excel-tjekliste af Jan Fedders og Martin Kristensen, PwC Modelregnskaber: • Model for IFRS-årsrapport (model regnskab) • ÅRL-modelregnskab Øvrige tjeklister for børsnoterede virksomheder • Vi opdaterer i december flere forskellige tjeklister til brug for børsnoterede virksomheder. Tjeklisterne bliver tilgængelige på vores hjemmeside, som du vil kunne se på linket øverst. Vedrørende reglerne for god selskabs ledelse henvises til hjemmesiden for Corporate Governance: www.corporategovernance.dk/anbefalinger Særlige tjeklister for finansielle virksomheder: • Supplerende tjekliste til aflæggelse af årsrapport efter IFRS for finansielle selskaber • Supplerende tjekliste til aflæggelse af delårsrapport efter IFRS for finansielle selskaber • Tjekliste for kreditinstitutter (pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmægler selskab og investeringsforvaltningsselskab), der aflægger årsrapport efter regnskabsbekendtgørelsen for kredit institutter – (FIL-tjekliste) Årsnyt 2014 33 Inspiration. Viden. Netværk. Vi ønsker at inspirere og udfordre dansk erhvervsliv bredt og sætter rammer for kompetenceudveksling, inspiration og netværk. Nedenfor finder du fire stærke tilbud. Regnskabskonferencen C20+ Regnskabsprisen 2015 Deltag på PwC’s årlige regnskabskonference og få din faglige opdatering på alle væsentlige forhold inden for regnskab, selskabsret, skat og moms. Konferencen afholdes i hele landet hvert år i januar. Som led i konferencen lanceres Regnskabshåndbogen, som giver dig det bedste indblik i reglerne for regnskab, selskabsskat og selskabsret. Oplev årets uddeling af C20+ Regnskabsprisen, når vi hylder de bedste årsrapporter blandt C20-selskaberne og de 10 største ikke-børsnoterede virksomheder i dansk erhvervsliv. Bliv inspireret, skab gode netværk og få gode eksempler af årsrapporterne. Hør også om C20-selskabernes økonomiske udvikling i PwC’s analyse ”C20 by Numbers”. Læs mere på www.pwc.dk/regnskabskonferencen Læs mere på www.pwc.dk/c20plus nskabskonferencen Reg nua Ja r skonferencen Fond ber/Decemb er vem No abs Regnsk prisen 20 0+ 15 Maj/Juni C2 Pla Fondskonferencen Deltag på PwC’s årlige fondskonference, hvor vi giver et overblik over fondsret for erhvervs- og ikkeerhvervsdrivende fonde, regnskab, fondsbeskatning, moms, lønsumsafgift og ejendomsskatter. Konferencen afholdes i København hvert år i december. Som led i konferencen lanceres Fondshåndbogen. Læs mere på www.pwc.dk/fondskonferencen 34 Årsnyt 2014 nlæ J u li/ A u g u st g d it fo u d d a n n els es rl ø b Brug sommeren til at planlægge dit uddannelsesforløb Vi repræsenterer en bred vifte af kurser inden for fx økonomistyring, bogholderi og regnskab. Vores kurser udvikles af PwC’s eksperter, og du får undervisning på et højt fagligt niveau med en praktisk vinkel, som du kan anvende i din hverdag. Læs mere på www.pwc.dk/academy CXO Morning Briefs for dig, der er CFO Bliv opdateret på aktuelle tendenser, muligheder og risici på CFO’ens agenda. Dialog fra PwC Få faglige nyheder skræddersyet efter dine interesser, og læs dem direkte på din pc, tablet eller smartphone. Tilmeld dig på www.pwc.dk/tilmeld Tilmeld dig på www.pwc.dk/cxo-briefs Deltag i debatten i erhvervspanelet Puls Præg debatten i dansk erhvervsliv ved at melde dig ind i PwC’s erhvervspanel, der 4-6 gange om året svarer på spørgsmål om aktuelle samfundsemner som fx ny lovgivning, r eformtiltag mv. Som medlem af erhvervs panelet får du tilsendt resultaterne af pulsmålingerne Tilmeld dig på www.pwc.dk/puls Håndbøger, publikationer og rapporter Download eller bestil flere af PwC’s publikationer i hardcopy, fx Regnskabshåndbogen, Fondsbogen og CXO Magasinet. Se udvalget af publikationer på www.pwc.dk/publikationer Årsnyt 2014 35 Kontakt en af vores eksperter i Assurance & Accounting Services Hvis du har behov for yderligere sparring vedrørende konkrete forhold, er du v elkommen til at kontakte én af vores eksperter: Henrik Steffensen Partner, Leder af Assurance & Accounting Services Kim Tang Lassen Director Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Mail: [email protected] Direkte tlf.: 3945 3214 Mobil: 2373 2147 Mail: [email protected] Direkte tlf.: 3945 9101 Mobil: 2370 6574 Mail: [email protected] Direkte tlf.: 3945 3522 Mobil 2381 0467 Faglige specialer/arbejdsområder: Partner i PwC’s globale netværk af IFRS eksperter. Arbejdsområder består af årsregnskabsloven, internationale regnskabsstandarder, selskabsret og bogføringsloven. Har speciale inden for køb og salg af virksomheder, herunder strukturering af opkøb, udbytteudlodning, selvfinansiering mv. Medlem af FSR’s selskabsretsudvalg. Medforfatter på bl.a. ”Årsregnskabsloven med kommentarer” og ”Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder – fra dansk praksis til IFRS” samt ”Transaktioner i selskaber”. 36 Jan Fedders Partner Årsnyt 2014 Faglige specialer/arbejdsområder: Partner i PwC’s globale netværk af IFRS eksperter (området finansielle instrumenter). Har i en årrække arbejdet inden for revision og rådgivning og har specialiseret sig inden for regnskabsområdet, herunder IFRS og dansk regnskabsregulering og -praksis. Medlem af det regnskabsfaglige udvalg (REGU). Medforfatter til bogen ”Årsrapport efter internationale regnskabsstandarder - fra dansk praksis til IFRS”. Forfatter til en række regnskabsfaglige artikler. Faglige specialer/arbejdsområder: Director i PwC’s globale netværk af IFRSeksperter (virksomhedsovertagelser). Har gennem en årrække arbejdet med rådgivning indenfor regnskabsområdet både om IFRS og årsregnskabsloven. Er tidligere medlem af FSR’s regnskabsfaglige udvalg (REGU). Har tillige speciale i selskabsretlige transaktioner, herunder fusion, spaltning, kapitaltilgang og kapitalafgang. Medforfatter til ”Selskabsretlige forhold for revisorer med fokus på selskabsretlige transaktioner”. Martin Kristensen Senior Manager Anton Sibast Laugesen Senior Manager Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Mail: [email protected] Direkte tlf.: 3945 3683 Mobil: 5120 6478 Mail: [email protected] Direkte tlf.: 3945 3034 Mobil: 5133 1490 Faglige specialer/arbejdsområder: Har i en årrække arbejdet med alsidige revisions- og rådgivningsopgaver, primært til mindre og mellemstore danske kunder, men udfører også særlige opgaver for børsnoterede virksomheder. Faglige specialer/arbejdsområder: Har i en årrække arbejdet med revision og rådgivning af primært børsnoterede og store virksomheder med aktiviteter inden for fremstillingsindustrien, energi & forsyning og pharma & biotek. I Accounting Services er opgaverne primært inden for årsregnskabsloven, IFRS, lov om erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger, selskabsloven og bogføringsloven. Som en del af PwC’s faglige afdeling løses primært opgaver inden for IFRS, årsregnskabsloven og selskabsloven. Er tilknyttet Copenhagen Business School (CBS) som underviser på cand. merc. aud.-studiet i faget ekstern rapportering. Allan Wøhlk Høgh Senior Manager Lars Engelund Partner, Faglig ansvarlig for Audit & Assurance området Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Mail: [email protected] Direkte tlf.: 3945 3137 Mobil: 5138 4927 Mail: [email protected] Direkte tlf.: 3945 9264 Mobil: 2141 6064 Faglige specialer/arbejdsområder: Har primært arbejdet med små og mellemstore virksomheder, samt offentlige revisioner inden for universiteter og offentlige tilskud generelt. Er herudover en del af PwC’s faglige afdeling, hvor arbejdsopgaverne primært ligger inden for årsregnskabsloven, selskabsloven og bogføringsloven. Er ud over intern undervisning i PwC også tilknyttet Copenhagen Business School (CBS) som underviser på HA almen-studiet i faget IFRS Finansiel rapportering. Faglige specialer/arbejdsområder: Audit Implementation Partner, dvs. ansvarlig for implementering af PwC Audit og værktøjer til revisorerne. Overordnet ansvarlig for standarder for erklæringer, rapporteringer mv. PwC’s repræsentant i revisionsteknisk udvalg (REVU) og bestyrelsen for XBRL Danmark. Betjener større kunder inden for PIE-segmentet med særlig speciale i regulatoriske regnskaber. Ekspert inden for digitale regnskaber (XBRL). Kontaktpunkt for faglige konsultationer inden for revision, erklæringer mv. Årsnyt 2014 37 Jeppe Bækkelund Pacini Manager Kontaktoplysninger: Kontaktoplysninger: Mail: [email protected] Direkte tlf.: 3945 3589 Mobil: 6066 2166 Mail: [email protected] Direkte tlf.: 3945 3473 Mobil: 4022 2585 Faglige specialer/arbejdsområder: Audit Implementation Manager, dvs. ansvarlig for implementering af Aura og værktøjer til revisorerne. Har tidligere arbejdet med alsidige revisions- og rådgivningsopgaver, primært til mindre og mellemstore selskaber samt almene boligselskaber. Kontaktpunkt for faglige konsultationer vedr. Aura, revision, erklæringer mv. Jakob Kirkeby Andersen Senior manager Sidder herudover med i forskellige SMVprojekter på tværs af PwC, bl.a. branche fokuseringsgruppen. Brian Bech-Nielsen Manager Kontaktoplysninger: Mail: [email protected] Direkte tlf.: 5575 8627 Mobil: 2093 6967 Mail: [email protected] Direkte tlf.: 5575 8725 Mobil: 3038 0365 Er ansvarlig for PwC’s systemløsning for XBRL-regnskaber i CaseWare samt ansvarlig for uddannelse af CaseWare Editors og Superbrugere. Årsnyt 2014 Faglige specialer/arbejdsområder: Arbejder primært med vidensdelingsagendaen og er ansvarlig for vedligeholdelse og projektledelse af Portalen for Serviceydelser. Kontaktperson og tovholder i ambassadørnetværket til Portalen for Serviceydelser. Kontaktoplysninger: Faglige specialer/arbejdsområder: Har siden 1989 arbejdet inden for revision, regnskab og rådgivning og er engagement manager på en række kundeopgaver – fortrinsvist mindre og mellemstore selskaber og virksomheder. I Assurance & Accounting Services er opgaverne primært løbende udvikling og vedligeholdelse af PwC’s regnskabsmodeller i CaseWare med alt, hvad dette indebærer inden for regnskab, skat mv. 38 Mette Christiansen Senior Consultant Faglige specialer/arbejdsområder: Har siden 1990 arbejdet med alsidige revisions-, regnskabs-, skatte- og rådgivningsopgaver, primært til mindre og mellemstore danske kunder samt enkelte finansielle virksomheder og børsnoterede virksomheder. I Assurance & Accounting Service er opgaverne løbende udvikling af processer til optimering af arbejdsgange inden for SMV-segmentet. www.pwc.dk Succes skaber vi sammen ... Revision. Skat. Rådgivning.
© Copyright 2024