1. No category

Kandidatafhandling
Institut for økonomi, Cand.merc.aud
Forfatter
Daniel S. Laursen & Kristian B. Ulriksen
Vejleder
Frank Thinggaard
School of Business and Social Sciences, Aarhus University
September, 2015
Abstract
Financial statements are prepared and presented for financial users all over the world. Revenue is a
significant item to users of the financial statements in accessing companies´ performance and
financial position. Current international revenue standards, however, have different principles for
recognition and are sometimes difficult to understand and apply to complex transactions for
companies causing inconsistency across industries. Current regulation may confuse and lack useful
information to users of the financial statement, which ultimately affects their economic decisions.
Few years ago, IASB and FASB initiated a joint project to improve the financial reporting of
revenue under IFRS and US GAAP. The purpose of this master thesis is to explore and compare the
current and coming regulation of revenue specifically for the construction industry and use this
theoretical knowledge acquired in practical revenue recognition of various construction contracts.
Finally, the master thesis is to explore whether the new revenue recognition standard will provide
useful information to the users of financial statements.
Current regulation is difficult to apply because of difficulty to interpret whether an asset is a sale of
goods, service or construction contract. Criteria for recognition are different. Current IFRS
standards require revenue from the sale of goods to be recognized when the entity transfers
ownership of the goods to the customer. For service and constructions contracts revenue is
recognized, as the service is performed also called the percentage-of-completion accounting. IFRS
15, however, focus on recognizing revenue that depicts the transfer of control. This new principle
might be similar to current percentage-of-completion accounting. However, it might result in
changes for entities having difficulties to conclude that the activities are services or construction
contracts. For construction entities, the transferring of performance obligations over time will
broadly be the same. However, the recognition criteria over time seems less restrictive. IFRS 15
introduces a new term ´highly probable´ for variable considerations, which may result in a later
recognition of variable amounts. On basis of the analysis of useful information, it is concluded that
IFRS 15 will improve the comparability and faithful representation of revenue and hereby provide
financial information about the reporting entity that is useful to the primary users.
The thesis focus on IFRS regulation. The focus of thesis, however, could have included Danish
regulation (ÅRL) and US GAAP in order to identify differences with IFRS 15. Furthermore, an
analysis in depth of disclosures and a focus on implementing the IFRS 15 regulation would have
been interesting and useful for a broader perspective in discussing the usefulness for users of
financial statement.
2| S i d e
Indholdsfortegnelse
1. Indledning ................................................................................................................................... 6
1.1 Problemformulering ............................................................................................................... 7
1.2 Afgrænsning .......................................................................................................................... 7
1.3 Metode .................................................................................................................................. 9
1.4 Struktur................................................................................................................................ 10
1.5 Kildekritik ........................................................................................................................... 11
1.6 Begrebsforklaring ................................................................................................................ 12
2. Den nuværende regnskabsregulering ......................................................................................... 13
2.1 Introduktion og formål ......................................................................................................... 13
2.2 Indregning efter nuværende regnskabsregulering ................................................................. 14
2.3 IFRIC 15.............................................................................................................................. 15
2.4 IAS 11 Entreprisekontrakter ................................................................................................. 17
2.4.1 Formål og definition ...................................................................................................... 17
2.4.2 Sammenlægning og opsplitning af kontrakter ................................................................ 18
2.4.3 Indregning af entreprisekontrakt .................................................................................... 19
2.4.4 Måling ........................................................................................................................... 20
2.5 IAS 18 Omsætning............................................................................................................... 21
2.5.1 Formål og definition ...................................................................................................... 21
2.5.2 Sammenlægning eller opsplitning .................................................................................. 21
2.5.3 Indregningskriterier i IAS 18 ......................................................................................... 22
2.5.4 Måling ........................................................................................................................... 23
3. IFRS 15..................................................................................................................................... 24
3.1 Introduktion og formål ......................................................................................................... 24
3.2 Anvendelsesområde og definition ........................................................................................ 24
3.3 Indregning efter IFRS 15 ..................................................................................................... 25
3.3.1 Trin 1 - Identificér kontrakten med kunden .................................................................... 26
3.3.2 Trin 2 - Identificér leveringsforpligtelser i kontrakten .................................................... 30
3.3.3 Trin 3 - Fastlæg transaktionsværdien ............................................................................. 32
3| S i d e
3.3.4 Trin 4 – Allokér transaktionsværdien ............................................................................. 34
3.3.5 Trin 5 – Indregn indtægten når leveringsforpligtelsen opfyldes ...................................... 34
4. Væsentlige forskelle imellem den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15 ......................... 38
4.1 Introduktion og formål ......................................................................................................... 38
4.2 Forskelle .............................................................................................................................. 38
4.2.1 Definition af omsætning ................................................................................................ 38
4.2.2 Opsplitning og sammenlægning af kontrakter ................................................................ 39
4.2.3 Allokering af transaktionsværdien ................................................................................. 41
4.2.4 Indregningskriterium ..................................................................................................... 42
4.2.5 Indregning over tid ........................................................................................................ 44
4.2.6 Variable vederlag........................................................................................................... 45
4.2.7 Garanti .......................................................................................................................... 46
5. Praktisk analyse ........................................................................................................................ 49
5.1 Introduktion af cases ............................................................................................................ 49
5.2 Formål ................................................................................................................................. 49
5.3 Case 1: Entreprenør A/S....................................................................................................... 49
5.3.1 Introduktion af casevirksomheden ................................................................................. 49
5.3.2 Entreprisekontrakt med KBH Havn A/S ........................................................................ 50
5.3.3 Analyse af Case 1 .......................................................................................................... 51
5.3.4 Indregning efter IFRS 15 ............................................................................................... 56
5.3.5 Sammenfatning .............................................................................................................. 63
5.4 Case 2 Ejendomsudvikler A/S .............................................................................................. 64
5.4.1 Introduktion af casevirksomheden ................................................................................. 64
5.4.2 Kontrakt med DK Pension ............................................................................................. 65
5.4.3 Analyse af Case 2 .......................................................................................................... 67
5.4.4 Sammenfatning .............................................................................................................. 76
5.5 Case 3 Typehus A/S ............................................................................................................. 76
5.5.1 Kontrakt om anlæggelse af et typehus ............................................................................ 76
5.5.2 Analyse af case 3 ........................................................................................................... 77
4| S i d e
5.5.3 Sammenfatning .............................................................................................................. 82
5.6 Delkonklusion ...................................................................................................................... 83
6 Regnskabsbrugerens informationsværdi ..................................................................................... 84
6.1 Begrebsrammen ................................................................................................................... 84
6.1.1 Niveau 1 – Brugernes informationsbehov ...................................................................... 86
6.1.2 Niveau 2 – Kvalitative egenskaber ................................................................................. 86
6.2 Oplysninger ......................................................................................................................... 91
6.3 Vurdering af informationsværdien ....................................................................................... 92
6.3.1 Sammenfatning .............................................................................................................. 97
6.4 Delkonklusion...................................................................................................................... 99
7. Konklusion.............................................................................................................................. 100
8. Perspektivering ....................................................................................................................... 103
9. Litteraturliste........................................................................................................................... 104
Bilag ............................................................................................................................................ 106
5| S i d e
1. Indledning
For regnskabsbrugerne udgør omsætningen en afgørende information i den finansielle rapportering.
Omsætningen har væsentlig indflydelse på virksomhedens resultat, så regnskabsbrugerne kan
analysere virksomhedens finansielle position og præstation, når de skal foretage økonomiske
beslutninger. 1 Virksomhedernes regnskabsmæssige behandling af omsætning bliver stadig mere
kompleks, idet virksomhedens ydelser og salgsaftaler bliver mere komplicerede. Korrekt indregning
er vigtig såvel som klare, konkrete og entydige oplysninger til regnskabsbrugeren i årsregnskabet. 2
Fagorganisationerne IASB og FASB har iværksat et konvergensprojekt til harmonisering af de
internationale regler for regnskabsaflæggelse. Samarbejdet mellem de to fagorganisationer er
igangsat for at skabe ensartet indregning af omsætning, som kan anvendes på tværs af landegrænser
og brancher. Herved ønsker de at højne kvaliteten af information ved at indføre den nye
internationale regnskabsstandard for omsætning, IFRS 15. 3
IASB er ansvarlige for IFRS, og FASB er ansvarlige for de amerikanske regnskabsprincipper, US
GAAP. IFRS 15 har fokus på indregning af omsætning fra kundekontrakter og erstatter IASB’s
nuværende internationale regnskabsstandarder IAS 11 og IAS 18. Den nuværende regulering
vanskeliggøres ved, at området omfatter flere standarder. Standarderne har forskellige
indregningsprincipper og metoder, så den regnskabsmæssige behandling af omsætning derfor er
forskellig på sammenlignelige transaktioner. Derudover yder reguleringen begrænset vejledning på
visse områder, hvilket gør dem besværlige at forstå og anvende.
Næsten alle virksomheder vil i et eller andet omfang blive påvirket af IFRS 15. I anlægsbranchen
kan virksomhederne ikke længere lægge sig op af deres egen regnskabsstandard, IAS 11
Entrepriseprisekontrakter. I stedet bliver de omfattet af en fælles standard med nye principper for
indregning af omsætning. IFRS 15 vil for anlægsvirksomhederne kræve væsentlige overvejelser, og
virksomhederne kan med fordel allerede nu overveje/undersøge konsekvenser heraf, da
implementeringen sker d. 1/1 2017.4
1
http://www.iasplus.com/en/projects/completed/revenue/revenue-recognition
EY, ”Indsigt i årsregnskabsloven, EYs praktiske guide til forståelse af loven 1. udgave 2014/2015”, s. 389
3
http://www.iasplus.com/en/projects/completed/revenue/revenue-recognition
4
http://www.iasplus.com/en/standards/ifrs/ifrs15
2
6| S i d e
1.1 Problemformulering
Omsætningen er en vigtig regnskabspost i den finansielle rapportering i anlægsbranchen. Ofte løber
projekter i anlægsbranchen over flere år. Her er det afgørende, at såvel almindelige
entreprisekontrakter som mere komplekse transaktioner viser en retvisende indregning af
omsætningen, når regnskabsbrugerne skal foretage beslutninger på grundlag af den finansielle
rapporterings informationer. Af den grund vil det være afgørende at vurdere, hvilke konsekvenser
IFRS 15 for omsætning vil medføre konkret for anlægsbranchen og i den sammenhæng vurdere, om
informationsværdien påvirkes for regnskabsbrugeren.
Afhandlingen søger derfor at besvare følgende overordnede hovedproblemstilling:
Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser har implementeringen af IFRS 15 i anlægsbranchen, og
hvordan påvirkes regnskabsbrugernes informationsværdi af den finansielle rapportering?
Den overordnede hovedproblemstilling søges besvaret ved hjælp af følgende underspørgsmål:
1. Hvordan behandles indregning af omsætning i anlægsbranchen efter de nuværende regler i
IAS 11 og IAS 18?
2. Hvordan behandles indregning af omsætning i anlægsbranchen efter den nye
regnskabsstandard, IFRS 15?
3. Hvilke væsentlige forskelle kan anlægsbranchen forvente mellem den nuværende
regnskabsregulering og IFRS 15?
4. Hvordan vil IFRS 15 påvirke indregningen af omsætning i praksis for anlægsbranchen?
5. Hvordan vil ændringerne give nytteværdi for regnskabsbrugerne?
1.2 Afgrænsning
Afgrænsningen skal præcisere, hvad læseren kan forvente, der bliver set bort fra i afhandlingen.
Afhandlingen begrænses naturligt af sit kvantitative omfang. Fra- og tilvalgene er foretaget for at
skabe en råd tråd. For at kunne komme tilstrækkeligt i dybden med essentielle områder for
indregning af omsætning i anlægsbranchen, er der derfor foretaget nedenstående afgrænsning.
Afhandlingen gennemgår både den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15. Gennemgangen
omfatte salg af varer, levering af tjenesteydelser og entreprisekontrakter. Regnskabsreguleringen
omfatter derudover mange andre transaktioner eksempelvis renter, royalties, udbytter og leasing,
7| S i d e
som ikke bliver behandlet i opgaven. Den målrettet fokus i afhandlingen medfører også at visse
nuværende fortolkningsbidrag5 til omsætning ikke behandles.
Alle tabsgivende kontrakter er udeholdt af opgaven. KMPG nævner, at IFRS´s behandling af
tabsgivende kontrakter kan have en påvirkning på, hvornår tabsgivende kontrakter indregnes, og
hvordan de måles.6 Af hensyn til opgavens kvantitative omfang, er det dog vurderet, at fokus vil
være andetsteds end tabsgivende kontrakter.
Afhandlingen omfatter også et casestudie af udvalgte virksomheder i anlægsbranchen. Udvalget
omfatter tre områder nemlig typehuse, udviklingsselskaber og almindelige entreprisevirksomheder.
Casestudiet inddrages for at illustrere og analysere indregningen af omsætningen i anlægsbranchen.
De 3 områder er selvsagt ikke repræsentativ for hele branchen, men illustrerer behandlingen
kontrakt for kontrakt. Virksomhederne aflægger alle regnskab efter IFRS. Af den grund er fokus
også på indregning efter IFRS. Reglerne efter US GAAP og ÅRL vil som følge heraf ikke blive
gennemgået.
Casematerialet fra virksomhederne har været af forskellig karakter, indhold og omfang.
Kontrakterne bygger på samtaler, deciderede kontrakter og andet udleveret materiale fra
virksomhederne. Materialet er en smule begrænset pga. deres protektionisme overfor følsomme
oplysninger i virksomheden. Afhandlingen har ikke vedlagt en transskriberinger af
kommunikationen med virksomhederne efter aftale med vejleder.
Afhandlingen koncentrerer sig om reglerne for indregning og måling af omsætning. Reglerne for
præsentation og oplysning vil derfor ikke fremgå i gennemgangen af regnskabsreguleringerne. I
forbindelse med gennemgangen af informationsværdien, vil overordnede ændringer for
præsentation og oplysninger dog inddrages, hvor det anses for væsentlig i vurderingen af
informationsværdien.
I forbindelse med gennemgangen af informationsværdien, vil der blive tages udgangspunkt i den
eksisterende begrebsramme fra IASB. Historikken bag begrebsrammen, og dens udvikling gennem
årene vil ikke blive inddraget. Der tages udgangspunkt i den eksisterende begrebsramme fra IASC
under formodning af, at læser har en vis kendskab til begrebsrammen. Af den grund og som følge af
afhandlingens begrænsede kvantitative omfang, vil den redegørende gennemgang af
5
6
Afhandlingen behandler ikke IFRIC 13, IFRIC 18 og SIC 31, IFRS 15.IN3
KMPG, s. 1
8| S i d e
informationsværdien begrænses så vidt muligt, uden det vil være til hinder for forståelsen og
vurderingen af informationsværdien.
Endvidere afgrænser afhandlingen sig fra vurderingen af, om der kan foreligge et væsentlig
finansieringselement.
Derudover vil der i afhandlingen løbende blive foretaget afgrænsninger, når det findes naturligt og
giver bedst mening for læseren.
1.3 Metode
Nærværende speciale tager afsæt i IASB’s ændring i regnskabsreguleringen for indregning af
omsætning, hvorfor problemstillingen skal ses i et regnskabsmæssigt perspektiv. I den forbindelse
bliver både juridisk såvel som økonomisk metode anvendt. For at skabe det fornødne overblik på
området, er det nødvendigt at fortolke, analyse og systematisere gældende ret med udgangspunkt i
retsdogmatisk metode.7
Derudover bliver der anvendt en deduktiv metode til løbende at løse de pågældende
problemstillinger ud fra den præsenterede teori. Resultaterne vil efterfølgende blive sammenlignet i
en komparative analyse. Derved er det muligt at få et billede af, hvilke konsekvenser
regelændringerne vil medføre.
Redegørelsen af IFRS 15 vil blive gennemgået mere detaljeret i forhold til redegørelsen af den
nuværende regnskabsregulering. Her vil der løbende blive indarbejdet eksempler fra
anlægsbranchen. Der kan potentielt inddrages mange eksempler, men i redegørelsen er der primært
fokus på områder, som ikke bliver gennemgået i den praktiske analyse. De valgte områder vil med
korte og relevante eksempler fra anlægsbranchen søge at relatere sig til teorien i konkrete
situationer. På den måde forsøger afhandlingen at dække regnskabsreguleringen best muligt med
hensyn til det begrænsede kvantitative omfang.
I forskelsafsnittet er der fokus på væsentlige områder for anlægsbranchen. Her vil der forekomme
enkelte nye områder, der var fravalgt i den redegørende del, da de vurderes at tage fokus fra den
overordnede gennemgang af regnskabsreguleringen. Dette gælder eksempelvis for garantier.
7
Nielsen, Ruth et al, retskilder og retsteorier, 2008, s. 28
9| S i d e
For at få en praktisk vinkling på emneområdet, er der udarbejdet et casestudie, hvor den
præsenterede teori kan blive efterprøvet i praksis. Dette sker ligeledes på baggrund af komparativ
metode, eftersom de enkelte eksempler bliver behandlet både ud fra nuværende regnskabsstandarder
og IFRS 15. Gennemgangen af casene vil også være mere dybdegående for IFRS 15 end efter den
nuværende regulering. Som hjælp til caseudarbejdelsen er der etableret kontakt til henholdsvis en
entreprenørvirksomhed og et ejendomsudviklingsselskab, der begge er børsnoterede og aflægger
regnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Derudover har en udleveret kundekontrakt
været med til at danne forudsætninger for selve opbygningen af casene. Virksomhederne har begge
ønsket anonymitet samt, at diverse informationer forbliver fortrolige. Derfor er tallene fiktive
samtidig med, at informationerne i casematerialet er redigeret. Derudover er der fundet yderligere
materiale som inspiration i virksomhedernes årsrapport og på deres hjemmesider.
Alle tabeller og figurer fremgår af oversigten. 8 Tabellerne i casene vil være udarbejdet i tusinder,
hvilket også fremgår løbende i tabellerne.
Begrebsrammen anvendes til at vurdere informationsværdien for regnskabsbrugeren. Vurderingen
inddrager tillært viden fra de foregående afsnit og tager afsæt i de væsentlige forskelle fra
forskelsafsnittet, hvor der vurderes at være identificeret et potentielt økonomisk fænomen.
For at skabe en naturlig kobling mellem de enkelte afsnit i afhandlingen vil der blive benyttet
metatekster for at opretholde læsevenligheden og forståelsen.
1.4 Struktur
Strukturelt er afhandlingen opbygget efter forskellige taksonomiske niveauer, der indledningsvis
redegør for henholdsvis den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15. Herefter vil de
identificerede forskelle herimellem blive identificeres efterfulgt af tre cases, der analytisk behandler
praktiske problemstillinger inden for det pågældende område. Slutteligt vil informationsværdien for
regnskabsbrugerne vurderes på baggrund af de opnåede resultater.
Afhandlingen er opbygget efter den nedenstående model:
8
Bilag 1 - Figur og tabeloversigt
10| S i d e
Figur 1.1 – Struktur opbygning, Egen tilvirkning
1.5 Kildekritik
De primære retskilder er de nuværende regnskabstander og IFRS 15, begrebsrammen og diverse
vejledninger udstedt af IASB, bl.a. Basis for Conclusion, Illustrative Examples og IFRIC 15. Disse
kilder betragtes som væsentlige og objektive, da de udstedes af lovgivende myndighederne indenfor
regnskab.
Som sekundære retskilder anvendes hovedsagligt publikationer, hjemmesider, regnskabsmanualer
mv. fra revisionshusene, der er fortolkning og eksemplificering af gældende ret. 9 Selvom der kan
forekomme subjektive holdninger vurderes disse alligevel som værende pålidelige. Andre
9
Nielsen, Ruth et al, retskilder og retsteorier, 2008, s. 28
11| S i d e
hjemmesider eller kilder anvendes med større selektiv tilgang, da informationer kan være mindre
valide.
1.6 Begrebsforklaring
IASB:
International Accounting Standard Board
FASB US:
Financial Accounting Standard Board
IFRS:
International Financial Reporting Standards
US GAAP:
US General Applied Accouting Priciples
ÅRL:
Årsregnskabsloven
FSR Danske revisorer:
FSR er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk
Begrebsrammen:
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010
Anlægsbranchen:
Begrebet anlægsbranchen omfavner bredt. I afhandlingen anvendes
begrebet for de aktiviteter, der indgår i processen med at skabe eller
opføre aktiver i entrepriseaftaler. Det adskiller sig fra almindelig
produktion, som ofte er masseproduktion, hvorimod entrepriseaftaler er
større aktiver, der opføres på grunde.
Anlægsvirksomheder:
Knytter sig til ovenstående begreb og beskriver virksomhederne i
anlægsbranchen.
A´contofakturering:
Fakturaer udstedt af entreprenør for udført arbejde
Forudbetalinger:
Beløb modtaget af entreprenør før tilknyttet arbejde er udført
Totalentreprise:
Change orders:
Kontraktændringer
Unpriced change order:
Ikke-prisfastsat ændringsarbejder
Performance obligations: Leveringsforpligtigelser 10
10
PWC håndbog 2015, s. 36
12| S i d e
Enforceable rights and obligation:
IFRS 15 beskriver enforceable rights and obligation således:
”Enforceability of the rights and obligations in a contract is a matter of
law.”11
Færdiggørelsesgraden:
Afhandlingen anvender begrebet både ved den nuværende
regnskabsregulering og IFRS 15. Begrebet stammer fra den nuværende
regnskabsregulering, hvor den beskriver stadiet for færdiggørelsen af
entreprisearbejdet. Efter IFRS 15 måler færdiggørelsesgraden fremgang
mod fuldstændig opfylde af en leveringsforpligtelse.
Levering
Anvender ofte begrebet levering ved opfyldelse af en kontrakt
Økonomisk fænomen:12
En finansielle rapportering der giver information omkring den
regnskabsaflæggende virksomheds økonomiske ressourcer, krav mod virksomheden og effekterne
af transaktioner og andre begivenheder, der ændrer de ressourcer og krav.
2. Den nuværende regnskabsregulering
2.1 Introduktion og formål
Den nuværende regnskabsregulering for indregning af omsætning for anlægsvirksomheder er
reguleret i regnskabsstandarderne IAS 11 og IAS 18. Omsætningsaktiviteten er afgørende for,
hvorvidt indregninger sker i overensstemmelse med IAS 11 eller IAS 18. Udgangspunktet for
regulering af omsætning findes i IAS 18, som omfatter indregning af salg af varer og
tjenesteydelser. Omsætning hidrørende fra entreprisekontrakter behandles dog i IAS 11. IASB har
udarbejdet et fortolkningsbidrag i IFRIC 15, der skal yde vejledning til at fastlægge, hvilken
standard omsætningen skal behandles efter.13
Nærværende kapitel har til formål at klarlægge den nuværende regnskabsregulering for indregning
af omsætning med fokus på anlægsvirksomheder. I den forbindelse vil den relevante teori på
området blive præsenteret og forklaret. Viden fra dette kapitel vil danne grundlag for en senere
11
IFRS 15.10
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, QC 17
13
http://www.iasplus.com/en/standards/ifric/ifric15
12
13| S i d e
sammenholdelse af den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15, til en praktisk analyse af
casestudier og slutteligt som grundlag for vurdering af informationsværdien.
2.2 Indregning efter nuværende regnskabsregulering
Kontrakter i anlægsbranchen kan omfatte mange forskellige transaktioner. Kriterierne for
indregning af omsætning reguleres vidt forskellige afhængig af omsætningsaktiviteten. Aftalens
transaktioner bør derfor identificeres først. I en aftale kan anlægsvirksomheden både have påtaget
sig opførelse af fast ejendom samt levering af andre varer eller tjenesteydelser, eksempelvis salg af
grund og udførelse af ejendomsadministration. 14 Indregningen af omsætning skal følge substansen
frem for formalia, så det kan være nødvendigt at splitte en aftale op i delelementer eller anse flere
transaktioner som en samlet leverance. 15 For hovedparten af kontrakter i anlægsbranchen indregnes
omsætning efter branchens egen standard IAS 11, entreprisekontrakter. Den resterende part
indregner omsætning efter IAS 18.
Virksomheder kan med fordel følge den nedenstående model for at opnå en mere struktureret
indregning af omsætning. Denne fremgangsmåde vil blive anvendt i en analyse af afhandlingens
casestudier i kapitel 5.
Figur 2.1 - Indregning efter nuværende regulering, egen tilvirkning 16
14
IFRIC 15.8
IAS 18.13
16
Inspiration fra Indsigt i årsregnskabsloven, EYs praktiske guide til forståelse af loven 1. udgave 2014/2015, s. 4
15
14| S i d e
2.3 IFRIC 15
IFRIC 15 er et fortolkningsbidrag udarbejdet af IASB og har stor betydning for anlægsbranchen.
IFRIC 15 udgør nogle regler, som finder anvendelse på den regnskabsmæssige behandling af
omsætning samt de dertilhørende omkostninger i forbindelse med opførelse af fast ejendom. 17 Selv
om fortolkningsbidraget kun omhandler opførelse af fast ejendom, har reglerne alligevel relevans
ved fastlæggelse af regnskabspraksis inden for andre områder, hvor opførelsen strækker sig over
flere regnskabsår.18
Fortolkningsbidrag anvendes til at vurdere de to følgende problemstillinger:19
1. Er aftalen omfattet af IAS 11 eller IAS 18
2. Hvornår kan der ske indregning af omsætning fra opførelse af fast ejendom
Om indregningen foretages efter IAS 11 eller IAS 18 kan være fundamental for indregningen af
omsætningen, da indregningsmetoderne er forskellige.
Fortolkningsbidraget specificerer kravet individuelt forhandlet entreprisekontrakt i IAS 11 således,
at kunden skal have mulighed for at fastlægge væsentlige konstruktionsmæssige beføjelser i forhold
til design eller lignende enten før igangsætning eller under opførelsen. 20 Har køber i stedet
begrænset mulighed for at præge designet, vil der derimod være tale om en kontrakt efter IAS 18.21
I eksempel 1 og 2 vil betydningen af IFRIC 15 med fokus på, hvornår en kontrakt er individuelt
forhandlet.22
EKSEMPEL 1 - Kontrakt med enfamilieshus er ikke individuelt forhandlet, IAS 18
En kunde, der skal have et enfamilieshus, kan vælge mellem formen af huset: Længdehus,
Vinkelhus, Knækhus eller H-hus, hvor der også kan vælges forskellige mulige tagbelægninger.
Der er tale om væsentlige strukturmæssige ændringer. Men da der er tale om valgmuligheder
specificeret af sælger, er der blot tale om variationer over et standardprodukt. Derved er aktivet
ikke individuelt forhandlet.
17
IFRIC 15.4
PWC, ”Regnskabshåndbogen 2015”, s. 328
19
IFRIC 15.6
20
IFRIC 15.11
21
IFRIC 15.12
22
Revifora, 2011, ”Inspi – Tidskrift for revision, økonomi og ledelse,” 41. årgang, nr. 1, s. 28
18
15| S i d e
EKSEMPEL 2 - Kontrakt med enfamilieshus er individuelt forhandlet, IAS 11
En kunde kontakter en entreprenør for at få bygget et enfamilieshus i 200 m2 stort hus. Køber har
valgt ”fri arkitektur,” hvor en arkitekt har designet huset ud fra købers ønsker. Entreprenøren skal
derfor bygge huset i henhold til købers tegninger og specifikationer. Som følge af at køber har
specificeret designet af huset, skal sælgeren behandle salgsaftalen som en entreprisekontrakt.
Figur 2.2 - IFRIC 15, Egen tilvirkning
Hvis en anlægsvirksomhed ikke leverer byggematerialer, men udelukkende udfører en opførelse af
fast ejendom, så vil der være tale om en levering af tjenesteydelse. Her vil indregningen ske efter
produktionsmetoden. Såfremt virksomheden både leverer tjenesteydelsen og byggematerialer, vil
der være tale om salg af varer.23 Omvendt vil indregning her ske efter faktureringsmetoden. IFRIC
15 åbner dog også op for muligheden for anvendelse af produktionsmetoden ved salg af varer. Det
vil ske i tilfælde, hvor virksomheden i takt med udførelsen af arbejdet overfører kontrollen samt de
væsentlige risici og afkast knyttet til ejendomsretten til det igangværende arbejde. 24
Sammenhængen i indregningsprincipperne er illustreret i nedenstående figur.
Figur 2.3 - Indregningsprincip, Egen tilvirkning25
I forlængelse af eksempel 1 med indregning efter IAS 18 vil det altså være muligt at indregne efter
produktionsmetoden i tilfælde, hvor anlæggelsen af huset sker på kundens grund og for kundens
regning.
23
IFRIC 15.15-16
IFRIC 15.17
25
Inspiration fra Revifora, 2011, ”Inspi – Tidskrift for revision, økonomi og ledelse,” 41. årgang, nr. 1
24
16| S i d e
2.4 IAS 11 Entreprisekontrakter
2.4.1 Formål og definition
IAS 11 har til formål at regulere reglerne for den regnskabsmæssige behandling af omsætning i
entreprisekontrakter, hvis aktivitet sædvanligvis strækker sig over flere regnskabsår. I den
forbindelse beskriver standarden, hvordan entrepriseomsætning og -omkostninger allokeres til den
regnskabsperiode, hvor arbejdet udføres, samt hvornår omsætningen kan indregnes i regnskabet.26
For overhovedet at anvende IAS 11 skal kontrakten opfylde definitionen på en entreprisekontrakt,
som defineres som: ”… en individuelt forhandlet kontrakt om anlæg, opførelse eller bygning af et
aktiv eller flere aktiver, som er nært forbundne eller indbyrdes afhængige med hensyn til deres
design, teknologi og funktion eller deres endelige formål eller anvendelse”.27
Endvidere omfatter entreprisekontrakter ligeledes tjenesteydelser, der er direkte forbundet med
opførelsen af et sådant aktiv og nedtagninger.28 En individuelt forhandlet kontrakt betyder, at
kunden har haft konstruktionsmæssige beføjelser vedrørende udformningen af kontrakten.29
Standardvarer kan derfor ikke behandles efter reglerne i IAS 11. I anlægsbranchen vil typehuse
derfor eksempelvis ikke være omfattet af IAS 11. Det er derfor ikke tilstrækkeligt til at blive
kategoriseret som en entreprisekontrakt, at kunden kun har begrænset mulighed for at påvirke
konstruktionen.30
Entreprisekontrakter kan være udformet på mange måder, men alle skal klassificeres som
fastpriskontrakter eller kostpris-plus-kontrakter. Nogle kontrakter vil indeholde elementer fra begge
måder.
Ved en fastpriskontrakt har entreprenøren enten aftalt en fast kontraktpris eller en fast sats pr.
produceret enhed. Kendetegnet ved en kostpris-plus-kontrakt er derimod, at entreprenøren modtager
betaling for medgående omkostninger, der svarer til kostprisen, med tillæg af enten en procentvis
avance eller et fast honorar. 31
26
IAS 11 - formål
IAS 11.3
28
IAS 11.5 a) og b)
29
IFRIC 15 – Se eksempel 1 og 2 i figur 2.5 om hvornår en salgsaftale er individuelt forhandlet.
30
PWC, ”Regnskabshåndbogen 2015”, s. 328-329
31
IAS 11.3 og 11.6
27
17| S i d e
2.4.2 Sammenlægning og opsplitning af kontrakter
Indgår en anlægsvirksomhed flere aftaler med en kunde, vil det være nødvendigt at foretage en
vurdering på, om entreprisekontrakterne skal behandles som separate kontrakter eller som en samlet
kontrakt, idet det vil have stor betydning for indregningen.
Vurderingen af, om der er tale om en gruppe af entreprisekontrakter, foretages ud fra følgende
model:
Figur 2.4 – Sammenlægning af kontrakter32
Som en tilføjelse i bedømmelsen af, om der kan ske sammenlægning af kontrakter, kan der
derudover opstå situationer i anlægsbranchen, hvor kunden har mulighed for at få opført et
yderligere aktiv. Denne type ændring skal behandles som en separat entreprisekontrakt, såfremt
aktivets design, teknologi eller funktion adskiller sig væsentligt fra leverancerne i den oprindelige
kontrakt, eller hvis prisen for det tilføjede aktiv er forhandlet uden at tage højde for den oprindelige
kontraktsum.33
Herefter skal der foretages en vurdering af, om den enkelte entreprisekontrakt skal opsplittes i
delelementer. En entreprisekontrakt kan nemlig bestå af flere elementer, hvorfor
anlægsvirksomhederne skal vurdere, om disse skal behandles separat eller samlet.
32
33
IAS 11.9, PWC, ”Regnskabshåndbogen 2015”, s. 330
IAS 11.10
18| S i d e
Vurderingen af, om der skal ske opsplitning af de pågældende entreprisekontrakter, kan illustreres
som fælgende:
Figur 2.5 – Opsplitning af kontrakter34
Ovenstående vurdering har stor betydning i forhold til indregningstidspunktet.
2.4.3 Indregning af entreprisekontrakt
Der skal ske indregning af en entreprisekontrakt, når udfaldet kan opgøres pålideligt. Indregningen
sker med udgangspunkt i færdiggørelsesgraden på balancedagen35, hvilket betegnes
produktionsmetoden. Afhængig af om det er en fastpriskontrakt eller en kostpris-plus-kontrakt, er
der forskellige kriterier for, hvornår udfaldet kan måles pålideligt.36 I praksis foreligger der
pålidelighed, når følgende forhold er opfyldt: 37

Parternes rettigheder i forhold til aktivet skal være fastlagt

Den samlede indtægt fra entreprisen samt færdiggørelsesgraden skal kunne opgøres
pålideligt
IAS 11.8, PWC, ”Regnskabshåndbogen 2015”, s. 330
IAS 11.22
36
IAS 11.23-24
37
PWC, ”Regnskabshåndbog 2015”, s. 331.
34
35
19| S i d e

Betalingsmetode og - betingelser skal være oplyst parterne imellem
Når virksomheden vurderer, at entreprisekontrakten kan skønnes pålideligt, kan omsætning
indregnes efter IAS 11.
2.4.3.1 Produktionsmetoden
Entreprisekontrakter indregner omsætning og omkostning med udgangspunkt i en
entreprisekontrakts færdiggørelsesgrad, der sædvanligvis benævnes produktionsmetoden.
Færdiggørelsesgraden anvendes, hvor entreprisearbejdet endnu ikke er afsluttet ved statusdagen. I
så fald indregner virksomheden omsætning og omkostning som en andel af det udførte arbejde. 38
Virksomheden skal anvende den metode, som pålideligt måler det udførte arbejde. Acontofaktureringer og forskud afspejler oftest ikke det udførte arbejde. De mulige metoder omfatter:39
-
Forholdet mellem afholdte entrepriseomkostninger til dato og de samlede skønnede
entrepriseomkostninger
-
Undersøgelse af stadiet af udførte arbejder
-
Den fysisk færdiggjorte del af entreprisen
Såfremt udfaldet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, skal virksomheden kun
indregne omsætning svarende til de omkostninger, de forventer at kunne genvinde. 40
2.4.4 Måling
Entrepriseomsætningen måles til dagsværdien af det modtagne eller tilgodehavende vederlag.
Målingen af entrepriseomsætning vil være påvirket af usikkerhed ved fremtidige begivenheder. Af
den grund vil det være nødvendigt at ændre virksomhedens skøn i takt med projektet udførelse.
38
IAS 11.25
IAS 11.30
40
IAS 11.32
39
20| S i d e
2.5 IAS 18 Omsætning
2.5.1 Formål og definition
IAS 18 er den generelle regnskabsstandard for indregning og måling af omsætning. Standarden
omfatter indregning af al omsætning ved salg af varer og levering af tjenesteydelser, 41 men er
underlagt Lex Speciales princippet, hvor speciallovgivning går forud for den overordnet
lovgivning.42 Af den grund har standarden kun betydning for anlægsbranchen i situationer, hvor
IAS 11 ikke konkret regulerer området.
Omsætning bliver i standarden beskrevet som: ”… bruttotilgangen af økonomiske fordele i
regnskabsåret, der opstår som led i en virksomheds ordinære drift, når disse tilgange resulterer i
vækst i egenkapitalen, bortset fra forøgelser som fælge af indbetalinger fra ejere”.43
Der må herved udledes, at omstætning udelukkende opstår i forbindelse med virksomhedens
ordinære drift. Beløb, der opkræves på vegne af en tredjepart, f.eks. moms og afgifter, vil heller
ikke indgå i omsætningen, idet de økonomiske fordele ikke tilgår virksomheden. 44
2.5.2 Sammenlægning eller opsplitning
Når anlægsvirksomheden indgår en aftale med en kunde, kan denne aftale omfatte flere
transaktioner. Virksomheden skal identificere disse og som udgangspunkt anvende
indregningskriterierne på hver enkelt transaktion. Dog kan det ligesom efter IAS 11, jf. afsnit 2.4.2.
være nødvendigt at splitte transaktionen op i separate identificerbare elementer eller se flere samlet,
hvis det giver et mere retvisende billede af indholdet af transaktionerne. 45
Opsplitning kræver, at ydelserne er separat identificerbare og derved kan forhandles enkeltvis.
Derudover skal salgsværdien og omkostningerne kunne opgøres pålideligt og særskilt. 46 Indenfor en
enkelt aftale kan anlægsvirksomheden foruden opførelsen af fast ejendom have påtaget sig at levere
varer eller tjenesteydelser. Eksempelvis i situationer, hvor virksomheden også foretager salg af en
grund. Her kan det være nødvendigt at opdele aftalen i separat identificerbare elementer. Salget af
IAS 18.1 – Renter, Royalties og Udbytter afgrænses der for i opgaven.
Nielsen, Ruth et al, retskilder og retsteorier, 2008, s. 228
43
IAS 18.7
44
IAS 18.8
45
IAS 18.13
46
PWC, ”Regnskabshåndbog 2015”, s. 303
41
42
21| S i d e
grunden er salg af en vare efter IAS 18, imens opførelsen af en ejendom skal vurderes efter IFRIC
15 for at se, om elementet skal behandles efter IAS 18 eller IAS 11.47
Endvidere kan det være nødvendigt at behandle to eller flere transaktioner samlet, såfremt
transaktionerne er forbundet på en sådan måde, at den økonomiske virkning ikke kan vurderes uden
at tage højde for helheden. 48
2.5.3 Indregningskriterier i IAS 18
IAS 18 opstiller forskellige indregningskriterier afhængig af, om der foreligger salg af varer eller
levering af tjenesteydelser. I forhold til specialets relevans og problemstilling foretages der en
gennemgang af indregningen for begge områder.
2.5.3.1 Salg af varer
Der kan ske indregning af omsætning fra varesalg, når alle nedenstående betingelser vurderes at
være opfyldt49:
-
Virksomheden har overført væsentlige risici og afkast tilknyttet ejendomsretten til varerne
til køber
-
Virksomheden bibeholder hverken sit fortsatte ledelsesmæssige engagement, i det omfang
der normalt er forbundet med ejendomsret, eller kontrollen over de solgte varer
-
Omsætningen kan måles pålideligt
-
Det er sandsynligt, at de økonomiske fordele forbundet med transaktionen vil tilgå
virksomheden, og
-
Omkostninger, som er afholdt eller vil blive afholdt i forbindelse med transaktionen, kan
måles pålideligt.
Den afgørende bedømmelse ligger ofte i vurderingen omkring den juridiske risikoovergang, der
som udgangspunkt er sammenfaldende med den fysiske levering. Alligevel kan der forekomme
situationer, hvor væsentlige risici og afkast ikke er overført ved levering. Eksempelvis hvis
virksomheden har en forpligtelse til at sikre en vis kvalitet, der ligger udover den sædvanlige
47
IFRIC 15.8
IAS 18.13
49
IAS 18.14
48
22| S i d e
garanti, eller i tilfælde hvor en aftale indebærer en efterfølgende installation, der udgør en væsentlig
uopfyldt del af kontrakten.50
Er der derimod blot tale om uvæsentlige risici, der er knyttet til ejendomsretten, kan der alligevel
ske indregning på det tidspunkt, hvor de væsentlige risici overgår til køber. 51
Foruden risikoovergangen er det også vigtigt, at omsætningen og omkostningerne kan måles
pålideligt samtidig med, at det er sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå virksomhed.
2.5.3.2 Levering af tjenesteydelser
Tjenesteydelser handler typisk om, at virksomheden udfører en aftalt opgave over en eller flere
regnskabsperioder.52 Før, der kan ske indregning af omsætning vedrørende levering af
tjenesteydelser, skal udfaldet af en transaktion kunne opgøres pålideligt.53 Ligesom ved salg af
varer skal omsætningen og omkostninger kunne måles pålideligt samtidig med, at det skal være
sandsynligt, at de økonomiske fordele vil tilgå virksomhederne. Derudover skal transaktionens
færdiggørelsesgrad ligeledes kunne måles pålideligt.
Når ovenstående betingelser er opfyldt skal omsætningen indregnes med udgangspunkt i
færdiggørelsesgraden. Opgørelse af færdiggørelsesgraden er tilsvarende metoden i IAS 11, men dog
tilpasset tjenesteydelser. 54
2.5.4 Måling
Målingen af omsætning sker til dagsværdi. 55 Forhandler og mængderabatter ydet af virksomheden
fragår i omsætningen. Tilsvarende skal moms, afgifter mv. fragå opgørelsen.
50
IAS 18.16 og PWC, Regnskabshåndbogen 2015, s. 302
IAS 18.17
52
IAS 18.4
53
IAS 18.20
54
IAS 18.21 og 18.24
55
IAS 18.9
51
23| S i d e
3. IFRS 15
3.1 Introduktion og formål
Den nye regnskabsstandard IFRS 15 vil erstatte alle de eksisterende standarder og vejledninger, der
har været gældende for indregning og måling af omsætning. 56 For anlægsbranchen indebærer det
bl.a., at almindelige entreprisekontrakter, der tidligere var omfattet af IAS 11, skal behandles ud fra
den fælles regnskabsstandard for omsætning, IFRS 15. Overgangen til en fælles standard for
indregning af omsætning skyldes blandt andet internationale forskelligheder i indregning af
omsætning mellem IFRS og US GAAP, og ønsket om forbedring, større klarhed og konsistens på
området.57
Formålet for udarbejdelsen af IFRS 15 har været at: 58

Skabe større ensartethed og forbedre eksisterende standarder/reguleringer

Sikre et bedre regelsæt for behandling af problemstillinger vedrørende omsætning.

Skabe mere brugbar information til regnskabsbrugeren gennem yderligere krav til
oplysninger

Forenkle udarbejdelsen af årsregnskabet ved implementering af en samlet regnskabsstandard
for omsætning

Forbedre sammenligneligheden for omsætning på tværs af virksomheder, industrier,
retskredse og kapitalmarkederne
IFRS 15 ønsker ind den forbindelse at fastlægge de principper, som en virksomhed skal anvende for
give nyttige informationer til regnskabsbrugeren om arten, beløbet, timingen og usikkerheden ved
omsætning fra kontrakter med virksomhedens kunder.59
3.2 Anvendelsesområde og definition
Omsætning defineres i standarden som stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form
af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald I forpligtelser som led i virksomhedens ordinære
aktiviteter, der resulterer i en stigning i egenkapitalen bortset fra transaktioner med ejerne. 60
56
IFRS 15.IN3
IFRS 15.IN4
58
IFRS 15.IN5
59
IFRS 15.1
60
IFRS Appendix A – Income og Revenue
57
24| S i d e
IFRS 15 omfatter alle virksomhedens kundekontrakter om levering af varer og serviceydelser
foruden de følgende områder:

Leasingkontrakter omfattet af IAS 17

Forsikringskontrakter omfattet af IFRS 4

Finansielle instrumenter og andre kontraktlige rettigheder og forpligtelser omfattet af IFRS
9, IFRS 10, IFRS 11, IAS 27 og IAS 28

Ikke-monetære udvekslinger imellem virksomheder i den samme branche
Såfremt en kundekontrakt er delvist inden for anvendelsesområdet i IFRS 15 og en anden af de
ovenstående standarder, så vil disse standarder gælde forud for IFRS 15.61
Anvendelsesområdet omfatter udelukkende kundekontrakter. En kunde defineres som:
“En part, der har indgået aftale med en virksomhed om at få leveret varer eller tjenesteydelser, som
er et output af virksomhedens ordinære drift i bytte for vederlag.” 62
3.3 Indregning efter IFRS 15
For at imødegå målsætningen i IFRS 15, har IFRS fastlagt følgende hovedprincip ved indregning af
omsætning:63
”an entity recognizes revenue to depict the transfer of promised goods or services to customers in
an amount that reflects the consideration to which the entity expects to be entitled in exchange for
those goods or services.”
En virksomhed i anlægsbranchen skal anvende nedenstående 5-trinsmodel for at indregne
omsætning efter ovenstående hovedprincip i IFRS 15.
Figur 3.1 – 5 trinsmodellen, Egen tilvirkning 64
61
IFRS 15.5 og 15.7
IFRS 15, Appendix A
63
IFRS17.IN7
64
IFRS 15.IN7
62
25| S i d e
I de efterfølgende afsnit gennemgås modellen trin for trin.
3.3.1 Trin 1 - Identificér kontrakten med kunden
En kontrakt er defineret i IFRS 15 som en aftale mellem to eller flere parter med retsgyldige
rettigheder og forpligtelser.65
IFRS 15 gælder kun for kundekontrakter, hvor alle de følgende kriterier er opfyldt: 66
a) Parterne i kontrakten har godkendt aftalen, og de er forpligtet til at levere deres forpligtelser
Aftalen kan enten indgås skriftligt, mundtligt eller ved stiltiende accept, hvis det er
virksomhedens kutyme
b) Virksomheden kan identificere hver parts krav vedrørende den vare, som skal leveres
c) Virksomheden kan identificere betingelserne for betalingen i kontrakten
d) Kontrakten skal have forretningsmæssig substans
e) Det er sandsynligt, at virksomheden vil indsamle vederlag, som det vil være berettiget til, i
bytte for de varer eller tjenesteydelser, der vil blive overført til kunden. Ved vurderingen af
muligheden for at modtage betaling, skal virksomheden kun vurdere kundens evne og vilje
til betaling ved forfaldsdato.
Fokus i behandlingen af en kontrakt er altså ikke, hvordan virksomheden strukturer kontrakterne,
men i stedet afhængig af virksomhedens rettigheder og forpligtelser i kontrakten.67 I overvejelser
om virksomhedens rettigheder og forpligtelser, kan der herved forekomme sammenlægning af flere
anlægskontrakter. For så vidt angår opsplitning af kontrakter henvises til modellens trin 2.
3.3.1.1 Sammenlægning af entreprisekontrakter
Udgangspunktet i IFRS 15 er, at hver entreprisekontrakt behandles særskilt. Dog skal en
virksomhed sammenlægge flere kontrakter med en kunde og behandle dem som én samlet kontrakt,
såfremt kontrakterne er indgået på omtrentlig samme tid, og mindst en af følgende krav er opfyldt: 68
a) Kontrakterne er forhandlet som en samlet pakke med ét og samme erhvervsmæssige mål
IFRS 15, Appendix A. ”Enforceable rights and obligation” oversættes til retsgyldige rettigheder og forpligtelser. Se
begrebsforklaring.
66
IFRS 15.9
67
Basis for conclusion, BC68
68
IFRS 15.17 og PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement, s. 2-3
65
26| S i d e
b) Vederlaget, som betales i en kontrakt, afhænger af prisen eller performance af de andre
kontrakter
c) Varerne eller tjenesteydelserne, der er aftalt i kontrakterne, udgør en enkelt
leveringsforpligtigelse
Under nuværende regler er der også mulighed for sammenlægning af kontrakter som beskrevet i
afsnit 2.4.2. For anlægsbranchen forventes der ikke en signifikant forskel i praksis på, hvordan
virksomheden skal sammenlægge kontrakter.69
3.1.1.2 Kontraktændringer
I situationer hvor der sker ændringer i kontrakten, skal virksomheden vurdere om, der er tale om en
kontraktændring efter IFRS 15. Få projekter i anlægsbranchen går fra start til slut uden nogen form
for ændringer i arbejdet, løbetiden og prisen.
En kontraktændring foreligger, når det enten skaber nye eller ændrer gældende rettigheder og
forpligtelser for parterne i kontrakten. En kontraktændring er en ændring i scopet, prisen eller
begge. Som hovedregel skal en kontraktændring godkendes af parterne i kontrakten. Er det ikke
muligt at opnå en sådan godkendelse, er det fortsat den gamle kontrakt, der er gældende.70
Kontraktændringen kan godkendes enten mundtlig, skriftligt eller som følge af kutyme i branchen. I
situationer, hvor den ene part ikke har godkendt en ændring, kan der dog alligevel foreligge en
kontraktændring. Det kan eksempelvis være tilfældet ved et fremsat krav, hvor parterne strides om
scopet, prisen eller begge. Det kan også være tilfældet, hvis der er sket godkendelse af scopet, men
den korresponderende pris for ændringen endnu ikke er fastlagt.71
Når der foreligger en kontraktændring, så skal virksomheden vurdere om den konkrete
kontraktsændring kan behandles separat.72
For at der kan være tale om en separat kontrakt, skal følgende betingelser overholdes:73
-
Ændringen medfører særskilte varer eller serviceydelser, som resulterer i en separat
leveringsforpligtelse jf. reglerne i trin 2
PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement, s. 2-3
IFRS 15.18
71
IFRS 15.1
72
Særskilt er et krav under både IFRS 20 og IFRS 21 a)
73
IFRS 15.20
69
70
27| S i d e
-
Virksomheden har en ret til vederlag, der afspejler stand-alone prisen på de ovenfornævnte
supplerende varer og serviceydelser
Typisk vil krav og ændringer i en traditionel anlægskontrakt ikke blive behandlet som en separat
kontrakt. Årsagen hertil skal findes i, at sådanne krav og ændringer ikke tilføjer særskilte varer eller
serviceydelser til kontrakten, da disse varer og serviceydelser vil blive anset som værende nært
forbundne med den originale kontrakt.74
Hvis kontrakten ikke er separat, skal virksomheden vurdere, om de tilbageværende varer og ydelser
er særskilte fra de varer og ydelser, der allerede er leveret på eller før datoen for
kontraktændringen.75
-
Er de tilbageværende varer og ydelser særskilte, så skal kontraktændringen behandles på en
prospective basis. Her ses ændringen som en opsigelse af den originale kontrakt, og en
indgåelse af en ny kontrakt.
-
Er de tilbageværende varer og ydelser ikke særskilte, men en del af én leveringsforpligtelse,
så skal kontraktændringen behandles på en cumulative basis. Her ses ændringen som en del
af den originale kontrakt.
Ved den cumulative basis skal virksomheden opdatere transaktionsprisen og målingen af fremskridt
imod opfyldelse af leveringsforpligtelsen(færdiggørelsesgraden) på datoen for kontraktændringen. 76
Kontraktændringer er hyppigt forekommende i anlægsbranchen. I eksempel 3 og 4 skitseres to
typiske situationer for kontraktændringer i anlægsbranchen, henholdsvis en ikke-prisfastsat
ændringsarbejde og et fremsat krav.
Eksempel 3: Ikke-prisfastsat ændringsarbejder77
En entreprenørvirksomhed har en leveringsforpligtelse om at bygge en universitetsbygning i
Esbjerg. Bygherren og entreprenøren har aftalt en ændring i scopet for kontrakten, men der er
ikke aftalt en korresponderende vederlagspris til ændringen.
Virksomhed forventer, at prisen på ændringsarbejdet vil blive godkendt ud fra tidligere
erfaringer. I så fald vil virksomheden behandle det ikke-prissatte ændringsarbejde som et
KMPG: “Impacts on the construction industry with the new revenue standard,” s. 9. og modellens trin 2
IFRS 15.21
76
IFRS 15.21 b)
77
Illustrative Examples, Example 8: Modification resulting in a cumulative catch-up adjustment to revenue
74
75
28| S i d e
variabelt vederlag. 78 Virksomheden vil estimere transaktionsprisen baseret på en
sandsynlighedsvægtet eller most-likely tilgang (ud fra hvilken én, der forudsiger bedst) givet det
er højst sandsynligt, at der ikke sker en væsentlig tilbageførsel i den indregnede omsætning, når
prisen på ændringsarbejdet er godkendt jf. afsnit 3.3.3.1 om variable vederlag.
Ændringsarbejdet er tæt forbundet med varerne og tjenesteydelserne i den originale kontrakt.
Endvidere er ændringsarbejdet en del af virksomhedens ydelse med at integrere varer og
tjenesteydelser til en samlet vare til kunden. Desuden forventes ændringsarbejdet ikke
nødvendigvis at udgøre stand-alone prisen, da entreprenørvirksomheden har for vane at forhandle
flere ændringsarbejder i en pulje for sig senere i projektet. Ændringsarbejdet vurderes derfor ikke
at udgøre en separat kontrakt. De tilbageværende varer og tjenesteydelser vurderes heller ikke at
være særskilte, hvorfor effekten på omsætningen indregnes på en cumulative catch up basis på
dagen for kontraktændringen. 79 Her skal transaktionsprisen og færdiggørelsesgraden, der er
opgjort ved input cost-to-cost metoden, opdateres.
Eksempel 4 – Fremsat krav: Ikke godkendt ændring i scope og prisen 80
En entreprenørvirksomhed har en leveringsforpligtelse om opførelsen af et universitet i Esbjerg.
Opførelsen er på kundens grund, hvor en anden entreprenør skal stå for nogle indledende
arbejder, førend virksomheden har adgang til byggepladsen d. 1/4 2016. Virksomheden fik dog
først adgang 2 måneder senere d. 1/6. I kontrakten fremgår det, at virksomheden er berettiget til
en kompensation svarende til de omkostninger, som virksomheden påfører sig som følge af en
forsinket adgang til byggepladsen. Af kontrakten fremgår en række enhedspriser til
gravmaskiner, kranbiler mv., der har stået uberørt. Af den grund fremsætter de et krav, der i
første omgang afvises af kunden. Efter nærmere juridisk eftersyn af sagen føler virksomheden sig
så sikre i sagen, at de vedholder kravet, da de mener, at de har et retmæssigt krav på betaling. Der
er ikke tale om, at virksomheden tilføjer særskilte varer og ydelser til leveringsforpligtelsen, men
blot en ændring i prisen og tidsperspektivet. De tilbageværende varer og ydelser er heller ikke
særskilte. Af den grund skal virksomheden anvende cumulative catch-up til at opdatere
færdiggørelsesgraden og transaktionsprisen med det variable vederlag.
Figur 3.2 – Kontraktændringer, Egen tilvirkning
7878
IFRS 15.19
Basis for Conclusion, BC80
80
Illustrative Examples, Example 9 – Unapproved change in scope and price
79
29| S i d e
3.3.2 Trin 2 - Identificér leveringsforpligtelser i kontrakten
Efter trin 1 er opfyldt, skal virksomheden identificere, om kontrakten indeholder én eller flere
leveringsforpligtelser. Vurderingen foretages ved kontraktindgåelsestidspunktet. Virksomheden
starter med at identificere hvilke varer og serviceydelser, der skal leveres som følge af aftalen og
fastsætte, hvilke af disse der udgør særskilte leveringsforpligtelser efter IFRS 15. IFRS 15 definerer
en leveringsforpligtelse som værende et løfte I kundekontrakten om enten at overføre: 81
a) En vare eller serviceydelse (eller bundter af varer og serviceydelser) der er særskilt
b) En række særskilte varer eller serviceydelser, som i det væsentlige er ens, og som har
samme overførselsmønster til kunden
I vurderingen af kriterie b) skal hver af de særskilte varer og serviceydelser opfylde kriterierne for
at være en leveringsforpligtelse, der kan indregnes over tid jf. trin 5. Derudover skal den samme
metode kunne anvendes til opgørelse af færdiggørelsesgraden for hver af de særskilte varer og
tjenesteydelser.
Flere leveringsforpligtelser skal muligvis indregnes på forskellig vis. Derfor er det af afgørende
betydning, at virksomheden identificerer leveringsforpligtelserne i henhold til ovenstående kriterier,
inden de påbegynder indregning af kontrakten.
3.3.2.1 Flere særskilte leveringsforpligtelser
Når virksomheden skal identificere varer og serviceydelser, skal der tages udgangspunkt i
kontraktens indhold. I mange tilfælde i anlægsbranchen vil indregningen ske på kontraktniveau,
hvorfor dette bør være en hovedregel for virksomheden. 82 Undtagelsen hertil er, når virksomheden
kan identificere særskilte varer og serviceydelser. Særskilte varer og serviceydelser skal både være i
stand til at være særskilte og separat identificerbare fra andre leveringer i kontrakten:83

Varen eller ydelsen er i stand til at være særskilt, når kunden kan drage fordel af varen eller
serviceydelsen, enten alene eller sammen med andre ressourcer, som er umiddelbar
tilgængelig for kunden. Kunden kan drage fordel, hvis varen eller ydelsen kan anvendes,
forbruges eller sælges for et beløb, der er større end scrapværdien, eller anvendes på en
81
IFRS 15, Appendix A, defined terms
KPMG, september 2014, “Impacts on the construction industry of the new revenue standard”, s. 3
83
IFRS 15.27
82
30| S i d e
anden måde, som genererer økonomiske fordele. 84 Det vil være en stærk indikator herpå,
hvis virksomheden regelmæssigt sælger en vare eller ydelse separat.

Varen eller ydelsen er separat identificerbar fra andre leveringer i kontrakten, når
virksomhedens forpligtelse om at overføre en vare eller serviceydelse til kunden kan
identificeres helt særskilt fra andre løfter i kontrakten. Dette kriterium er rettet mod
anlægsbranchen, da der overføres mange varer og ydelser, som i princippet kan være
særskilte, eksempelvis bygningsmaterialer, arbejdskraft og projektstyring. Det vil dog være
upraktisk, at der her skal ske indregning ved hver enkel leveringsforpligtelse, idet det ikke
troværdigt afspejler virksomhedens præstation.85 Følgende eksempler indikerer tilfælde,
hvor virksomhedens levering til kunden er separat identificerbart.86
o Virksomheden yder ikke en væsentlig service på at integrere varen eller ydelsen med
andre varer eller tjenesteydelser til bundter af vare og tjenesteydelser, som
repræsenterer den samlede output i kontrakten med kunden. Denne indikator vil være
meget relevant for anlægsbranchen. 87 Et eksempel kan være ingeniørarbejde, der er
en væsentlig serviceydelse til at integrere materialer med andre enkelte materialer,
som til sidst repræsenterer et samlet output, nemlig en bygning.
o Varen eller serviceydelser er ikke meget afhængig eller nært forbundet med andre
varer og tjenesteydelser, der er aftalt i kontrakten. Her vil byggemateriale
eksempelvis være nært forbundet med arbejdskraften, der leverer bygningen.
Det er her væsentligt at påpege, at såfremt en vare eller serviceydelse i kontrakten ikke er særskilt
efter IFRS 15´s vurderingskriterier, skal virksomheden sammenlægge varer og serviceydelser, indtil
de udgør bundter af varer og serviceydelser, der er særskilte. I sådanne situationer vil virksomheden
behandle leveringerne som én samlet leveringsforpligtelse, dvs. på kontraktniveau. 88 Opsplitningen
af kontrakter efter den nuværende regnskabsregulering sker altså under trin 2 i IFRS 15 i takt med
identificeringen af særskilte ydelser og varer foregår.
I eksempel 5 og 6 gennemgås to eksempler på identificering af leveringsforpligtelser, hvor der
identificeres henholdsvis én og to leveringsforpligtelser.
84
IFRS 15.28
Basis for Conclusion, BC102
86
IFRS 15.29
87
Basis for Conclusion, BC107
88
IFRS 15.30
85
31| S i d e
EKSEMPEL 5 - Én samlet leveringsforpligtelse
En entreprenørvirksomhed har indgået en aftale om at bygge en kontorbygning for Aarhus
Kommune. Virksomheden identificerer flere varer og ydelser, såsom ingeniørarbejde,
byggemodning, afsætningen af huset, fundamentet, rør og ledninger og installationer mv.
Virksomheden vil behandle kontrakten som én leveringsforpligtelse, da varer og ydelser er tæt
indbyrdes forbundet, og kontrakten indebærer en væsentlig service på at integrere varer og
ydelser til ét samlet output, kontorbygningen.
Eksempel 6 – To leveringsforpligtelser
Entreprenørvirksomheden har ligeledes indgået en aftale med Aarhus Kommune, der omfatter
anlæggelse af nye rør i jorden samt en efterfølgende serviceaftale om vedligeholdelse.
Virksomheden identificerer to særskilte leveringsforpligtelser, herunder en anlæggelse og
servicedel. Leveringsforpligtelserne vurderes at være separat identificerbare og i stand til at være
særskilte, da begge varer og ydelser normalt sælges særskilt i virksomheden.
Figur 3.3 – Identificering af leveringsforpligtelser, Egen tilvirkning
3.3.3 Trin 3 - Fastlæg transaktionsværdien
Fastlæggelsen af transaktionsværdien er et vigtigt trin, da transaktionsværdien skal allokeres ud til
de respektive leveringsforpligtelser i kontrakten og slutteligt indregnes som omsætning.
Virksomheden skal måle omsætningen på grundlag af en transaktionspristilgang. 89
Transaktionspristilgangen omfatter de sidste 3 sidste trin i 5 trins-modellen, som virksomheden skal
følge for at kunne fastlægge den omsætning, der kan indregnes, når leveringsforpligtelserne er
opfyldt.
Transaktionsværdien er det vederlag, som virksomheden forventer som modydelse for at overholde
leveringsforpligtelserne til kunden. Vederlaget omfatter ikke beløb, som opkræves på vegne af
tredjemand, fx moms og afgifter m.v. Vederlaget kan være fast, variabelt eller begge dele og i visse
tilfælde i andet end penge. Fastlæggelsen af vederlaget er mere kompleks, når den indeholder
variable elementer.
89
Basis for conclusion, BC181
32| S i d e
3.3.3.1 Variable vederlag
Anlægskontrakten kan indeholde et variabelt vederlagselement, fx i form af rabatter, bonus, andre
incitamentsordninger samt disciplinærforhold, hvor virksomheden skal estimere det variable
vederlag. Første skridt for virksomheden er at identificere de variable vederlag. IFRS 15 opremser
typiske eksempler herpå, hvilket ikke vil blive identificeret nærmere.90 I praksis kan et variabelt
vederlag dog forekomme i alle tilfælde, hvor vederlaget i kontrakten kan variere.91 Ofte vil det
variable vederlag fremgå eksplicit af kontraktens udformning. Når virksomheden har identificeret et
variabelt vederlag, åbner IFRS 15 op for to metoder til estimeringen af det forventede variable
vederlag, som virksomheden er berettiget til. Virksomheden skal anvende den metode, som bedst
afspejler dens forventning til vederlaget. Metodevalget skal være konsistens for alle lignende typer
kontrakter i virksomheden.92 Metoderne til opgørelse af det variable vederlag er som følger:
1. Forventet værdi: Denne metode vil være oplagt, når der tidligere er indgået
anlægskontrakter med lignende karakteristika. Her skal gennemsnitsberegninger af de
variable vederlag anvendes til bestemmelse af den samlede transaktionsværdi.
2. Mest sandsynlige beløb: Denne metode er mest anvendelig, når vederlagets betaling
afhænger af binære valg, dvs. der er to udfald. Eks. om en bonus skal udbetales eller ej.
Ved hver regnskabsafslutning skal virksomheden foretage en revurdering af det estimerede
vederlag, så det på tidspunktet afspejler transaktionsværdien bedst muligt.93 Transaktionsværdien
kan efter kontraktindgåelse variere som følge af eksempelvis kontraktændringer jf. afsnit 3.1.1.2.94
IFRS 15 har dog begrænset indregningen af variabelt vederlag i transaktionsværdien. Det variable
vederlag kan kun indregnes, såfremt det er højst sandsynligt, at der ikke sker en tilbageførsel af det
variable beløb.95 Det er dermed ikke et fokusområde, om der bliver indregnet for lidt omsætning, så
længe der ikke bliver indregnet for meget. 96
90
IFRS 15.51
Basis for Conclusion, BC190
92
IFRS 15.53
93
IFRS 15.59
94
IFRS 15.90
95
IFRS 15.56
96
Basis for Conclusion, BC206
91
33| S i d e
3.3.4 Trin 4 – Allokér transaktionsværdien
Efter virksomheden nu har fastlagt transaktionsprisen, skal den allokeres til de enkelte
leveringsforpligtelser, som virksomheden har pligt til at opfylde over for kunden. Det er væsentligt
at bemærke, at allokeringstrinnet kun er gældende, såfremt der er identificeret flere
leveringsforpligtelser.97
Allokeringen af vederlaget foretages på baggrund af stand-alone salgspriser, der fastsættes ved
kontraktindgåelsestidspunktet.98 Denne fordeling ændres ikke, selvom stand-alone salgspriser
eventuel vil ændre sig i kontraktens løbetid.99
Stand-alone salgsprisen er dén pris, som en virksomhed vil opnå ved et særskilt salg af varen eller
ydelsen til en kunde. 100 Er en observerbar stand-alone pris ikke tilgængelig, skal virksomheden
foretage en estimering af prisen. Det fremgår ikke entydig af standarden, hvordan virksomheden
skal foretage denne estimering, når en stand-alone salgspris ikke er observerbar.101
3.3.5 Trin 5 – Indregn indtægten når leveringsforpligtelsen opfyldes
Omsætning bliver indregnet i regnskabet, når leveringsforpligtelserne opfyldes. Dette sker, når
kontrollen af de underliggende varer og serviceydelser overføres til kunden. Kontrollen kan
overføres enten på ét bestemt tidspunkt eller over en tidsperiode.
Femte trin i modellen er et afgørende trin for anlægsbranchen, da kontrakter i branchen ofte
indebærer varer og serviceydelser, der løber over flere regnskabsår. Såfremt leveringsforpligtelsen
ikke opfylder kriterierne for indregning over tid, så skal indregningen ske på ét bestemt tidspunkt,
som ofte først vil være tæt ved kontraktens udløb. 102 Virksomheden skal hver gang ved
kontraktindgåelse vurdere, om den enkelte leveringsforpligtelse leveres på ét bestemt tidspunkt eller
over tid. 103
Overførslen af en vare eller serviceydelse vurderes som sagt ved hjælp af kontrolbegrebet.
97
IFRS 15.75
IFRS 15.74
99
PWC, ”Regnskabshåndbog 2015”, s. 315
100
IFRS 15 - Appendix A
101
PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement”, s. 10 og Basis for Conclusion, BC268
102
Basis for Conclusion, BC 122
103
IFRS 15.32
98
34| S i d e
Definitionen på kontrol går på evnen til at styre brugen af et aktiv samt opnå de resterende
potentielle pengestrømme fra aktivet.104 I forbindelse med vurdering af kontrolbegrebet, skal denne
hovedsalig foretages ud fra kundens perspektiv.105
3.3.5.1 Indregning over tid
Leveringsforpligtelsen kan opfyldes og derfor indregnes over tid, når den opfylder mindst én af de
følgende tre betingelser:
a) Kunden modtager og forbruger fordelene ved virksomhedens forpligtelse i takt med
virksomheden yder sin levering
b) Virksomhedens levering skaber eller forbedrer et kundekontrolleret aktiv
c) Virksomhedens levering skaber ikke et aktiv med en alternativ anvendelse for
virksomheden, og virksomheden har en ret til betaling for al leveret arbejde til dato
Fælles mål for alle betingelser er at vurdere, hvornår kontrollen overføres over tid. De præsenterer
hver især en uafhængig metode til at vurdere, om kontrollen reelt set er overført. Det skyldes, at de
enkelte betingelser er udarbejdet til at skulle anvendes i bestemte scenarier. 106
Betingelse a) omfatter serviceydelser, hvor der ikke opføres et egentligt aktiv, eksempelvis
igangværende arbejder, fordi kunden forbruger serviceydelsen i takt med, at den leveres. På denne
måde opnår kunden kontrol, når virksomheden udfører leveringen.
En forudsætning for dette er en hypotetisk vurdering af, om en anden virksomhed kan overtage og
fortsætte den resterende del af en leveringsforpligtelse fra hvor den nuværende virksomhed slap sit
arbejde. 107 I denne vurdering skal virksomheden se bort fra enhver kontraktlig eller praktisk
begrænsning.
I eksempel 7 gennemgås betingelse a, der normalt er gældende for serviceydelser. Betingelsen vil i
visse situationer også være anvendelig for anlægsbranchen, når der udføres serviceydelser.
104
IFRS 15.33
Basis for Conclusion, BC121
106
Basis for Conclusion, BC139
107
Basis for Conclusion, BC126
105
35| S i d e
EKSEMPEL 7 – Indregning overt tid, betingelse a)
Aarhus Kommune ønsker en ledningsfornyelse i store dele af kommunen. De indgår en kontrakt
med en entreprenør om en opgravningsfri ledningsfornyelse løbende fra oktober 2015 til maj
2016. Serviceydelsen resulterer ikke i et nyt aktiv i form af igangværende arbejde. Aarhus
Kommune vil forbruge ydelsen i takt med, at virksomheden leverer sin ydelse, og andre
entreprenører vurderes at kunne overtage restleveringen, såfremt kontrakten på en eller anden
måde opsiges. Af den grund kan indregningen ske over tid.
Figur 3.4 – Indregning over tid, betingelse a), Egen tilvirkning
Betingelse b) omfatter situationer, hvor virksomheden opfører et aktiv, som kunden kontrollerer
under opførelsen, dvs. et kundekontrolleret aktiv. Det kunne eksempelvis være opførelse af en fast
ejendom på en grund, som kunden ejer. 108
Betingelse c) kan hjælpe med vurderingen af kontrol i situationer, hvor de to første betingelser kan
være udfordrende at anvende.109 Her skal virksomheden ved kontraktindgåelsen først afgøre,
hvorvidt et aktiv har en alternativ anvendelse. En revurdering af anvendelsen skal udelukkende
foretages, såfremt en godkendt kontraktændring signifikant ændrer leveringsforpligtelsen. 110 En
alternativ anvendelse foreligger, når virksomheden kan disponere over aktivet, og kunden derfor
ikke har kontrol over aktivet under opførelsen.111
I vurderingen om aktivet har en alternativ anvendelse, skal virksomheden overveje, om der
foreligger kontraktlige restriktioner eller begrænsninger, der hindrer virksomheden i umiddelbart at
disponere over aktivet på anden vis. Den kontraktlige restriktion skal være væsentlig, hvilket vil
være tilfældet, når kunden kan håndhæve rettighederne til det pågældende aktiv over for
virksomheden. Omvendt vil restriktionen ikke være væsentlig, såfremt aktivet er substituerbart med
andre af virksomhedens aktiver, som virksomheden kan disponere over uden at bryde kontrakten
med kunden og pådrage sig væsentlige omkostninger. En praktisk begrænsning foreligger, når
virksomheden pådrager sig væsentlige tab ved at klargøre aktivet til en anden kunde, eller når
virksomheden kun er i stand til at sælge aktivet ved at reducere salgsprisen.
112
Når en virksomhed
108
Basis for Conclusion, BC129
Basis for Conclusion, BC132
110
IFRS 15.36
111
Basis for Conclusion, BC134
112
IFRS 15, Appendix B, B6-B8
109
36| S i d e
opfører et aktiv, der ikke har nogen alternativ anvendelse, så er dette et tegn på et kundekontrolleret
aktiv, hvor omsætningen kan indregnes over tid.
Foruden alternativ anvendelse skal virksomheden have sikret sig sin ret til betaling for det udførte
arbejde fra kunden. Kundens betalte depositum eller kompensationsbetaling for opsigelse af
kontrakten indgår ikke i vurderingen af virksomheden ret til betaling. 113
Betingelse c) vil særligt kræve ledelsens skønsmæssige vurdering, idet vurderingen vil afhænge af
de faktiske omstændigheder og forhold i hver enkelt kontrakt.114
Såfremt virksomheden kommer frem til, at overførslen af kontrol sker over tid, skal den vurdere,
hvilken metode for opgørelse af færdiggørelsesgrad, der bedst afspejler den givne levering.
Virksomheden kan enten vælge input eller output metoden i den enkelte kontrakt115, men skal have i
mente, at den skal anvende en konsistens metode ved sammenlignelige kontrakter og kunder. 116
-
En outputmetode indregner omsætningen ud fra værdien af de leverede varer og ydelser på
dags dato sammenlignet med de resterende varer og ydelser i kontrakten. Et eksempel på
outputmetoden kan være milestones.
-
En inputmetode indregner omsætning ud fra virksomhedens indsats eller input for at opfylde
leveringsforpligtelsen sammenlignet med det samlede forventede inputs til at opfylde
leveringsforpligtelsen. Det kan eksempelvis være indregnet omkostninger eller antal
arbejdstimer.
Færdiggørelsesgraden af leveringsforpligtelsen skal derudover kunne opgøres med rimelig
sikkerhed. Såfremt det ikke er muligt, kan virksomheden alene indregne en omsætning svarende til
de omkostninger, som den forventer vil blive dækket ved den fremtidige indtjening af
leveringsforpligtelsen.117
3.3.5.2 Indregning af leveringsforpligtelser på ét bestemt tidspunkt
Såfremt en leveringsbetingelse ikke er opfyldt overtid i tråd med ovenstående betingelser, vil
leveringsforpligtelserne blive opfyldt på ét bestemt tidspunkt i stedet. Fastlæggelsen af dette
tidspunkt afhænger af, hvornår kunden opnår kontrol over aktivet. Som sagt relaterer kontrol sig til
113
Basis for Conclusion, BC142-143
PWC, “Regnskabshåndbog 2015”, s. 317
115
IFRS 15 Appendix B, B14-19
116
Basis for Conclusion, BC159-160
117
IFRS 15.44-45
114
37| S i d e
muligheden for at opnå potentielle pengestrømme. Selve bedømmelsen af overførsel af kontrol
kræver en væsentlig vurdering, hvorfor IFRS 15 har oplistet nogle indikatorer på, når leveringen
sker på ét bestemt tidspunkt.118 Det er væsentlig at forstå, at der er tale om indikatorer, hvorfor det
også ligger op til en konkret vurdering ved hver levering, hvor disse indikatorer som minimum skal
overvejes.
4. Væsentlige forskelle imellem den nuværende regnskabsregulering og
IFRS 15
4.1 Introduktion og formål
Ud fra redegørelsen om henholdsvis den nuværende regnskabsregulering og 15 vil nærværende
afsnit identificere og sammenholde de væsentlige forskelle herimellem og analysere effekten heraf.
Foruden at give en skarp skildring af reglerne holdt op mod hinanden har afsnittet til hensigt at
bidrage til vurderingen af informationsværdien for regnskabsbrugerne i kapitel 6.
4.2 Forskelle
De følgende identificerede forskelle vurderes at være relevante for regnskabsreguleringen i
anlægsbranchen. Forskellene indledes med en sammenholdning af definitionen på omsætningen,
hvorefter de valgte forskelle vil blive præsenteret i kronologisk rækkefølge i forhold til trinnene i 5
trins-modellen.
4.2.1 Definition af omsætning
Omsætning er en delmængde af indtægter, hvilket også betyder, at ikke alle indtægter skal
behandles efter reglerne for indregning af omsætning. Definitionerne på omsætning vil blive
sammenholdt med begrebsrammens definition, da begrebsrammen forsøger at danne retningslinjer
for den finansielle rapportering. 119
Begrebet omsætning er ikke direkte defineret begrebsrammen. Begrebet skal derfor udledes af
definitionen for indtægter, der består af omsætning og gevinster: ”Indtægter er stigninger I
økonomiske fordele i løbet af regnskabsåret I form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald
118
119
IFRS 15.38
Begrebsrammen bliver nærmere beskrevet i kapitel 6 –Regnskabsbrugernes informationsværdi
38| S i d e
I forpligtelse, der medfører vækst I egenkapitalen, bortset fra stigninger, der relaterer sig til
indskud fra ejerene”120
Herved ses, at der er en balanceorienteret tilgang til indtægter i begrebsrammen. Begrebsrammen
beskriver kort, at omsætning opstår som et led af virksomhedens ordinære aktiviteter uden at give
uddybende vejledning herom. 121 Normalt vil virksomhedens ordinære drift nok blive opfattet som
virksomhedens kernedriftsaktiviteter, dvs. altså de indtægter virksomheder er sat i verden for at
generere.
Sammenligning
Definitionen på omsætning i den nuværende regnskabsregulering findes i IAS 18 som beskrevet i
afsnit 2.5.1. Definitionen på omsætning i IFRS 15 fremgår af afsnit 3.2
Fælles for både den nuværende og kommende regnskabsregulering er, at omsætningen ligeledes
skal komme fra virksomhedens ordinære aktiviteter. Heller ikke her er der ikke nogen videre
uddybelse omkring begrebet ordinære aktiviteter, hvorfor det må være op til virksomheden selv at
definere dette. Definitionen i IFRS 15 er identisk med definitionen på omsætning i
begrebsrammen. 122 Begge tager udgangspunkt i en balanceorienteret tilgang. Derimod tager den
nuværende regnskabsregulering udgangspunkt i en resultatorienteret tilgang. Ændringen vil
medføre større sammenhæng imellem begrebsrammen og IFRS 15. I praksis vurderes det dog ikke
at have den store betydning, idet omsætningen i alle definitioner følger de ordinære aktiviteter.
4.2.2 Opsplitning og sammenlægning af kontrakter
Nuværende regulering
For at der kan ske opsplitning af en entreprisekontrakt i delelementer, skal tre kriterier
overholdes. Foruden at være individuelt forhandlet skal der være afgivet enkeltstående tilbud for de
enkelte delelementer. Derudover skal omkostninger og omsætning kunne opgøres særskilt for hver
aktiv.123 Ofte behandles varer og ydelserne dog på kontraktniveau, da de er afhængige af hinanden.
120
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, 4.25
Ibid., 4.29
122
Ibid., 4.25 og 4.29
123
Se figur 2.2 i afsnit 2.4.2 Sammenlægning eller opsplitning
121
39| S i d e
På samme vis er der ligeledes opstillet tre kriterier for, hvornår flere entreprisekontrakter skal
behandles samlet. De skal være forhandlet samlet, nært forbundne og udført på samme tid eller i
forlængelse af hinanden. 124
Såfremt omsætningen ikke kan behandles efter reglerne i IAS 11, skal den behandles efter de
gældende regler i IAS 18. Her skal en kontrakt opsplittes i separate identificerbare elementer, når
det vil afspejle transaktionen bedre. Endvidere skal flere kontrakter samles, når de er så tæt
forbundne, at den økonomiske virkning ikke kan vurderes uden at tage hensyn til kontrakterne som
helhed. 125
IFRS 15
Som følge af implementeringen af IFRS 15 vil kontrakter fremover blive opdelt i
leveringsforpligtelser. Først også fremmest skal anlægsvirksomheder altså vurdere, hvor mange
leveringsforpligtelser kontrakten består af. Hernæst skal det vurderes, om de kan anses som
særskilte ud fra de gældende kriterier herfor. Tungen på vægtskålen i vurderingen går på, om
leveringen er separat identificerbar. Begrebet leveringsforpligtelse bliver udførligt beskrevet i
standarden samtidig med, at der er detaljeret vejledning omkring, hvornår leveringsforpligtelser kan
vurderes særskilte. 126
Derudover stiller den nye standard kriterier for, hvornår flere kontrakter skal behandles samlet.
Sammenligning
Under den nuværende regnskabsregulering kan det være nødvendigt med opsplitning af
transaktionerne for at give et retvisende billede. I IFRS 15 tages der udgangspunkt i identificering af
leveringsforpligtelser. Til denne bedømmelse yder IFRS 15 en omfattende vejledning som hjælp
hertil.
Ved sammenlægning efter nuværende regler er det afgørende om transaktionerne er afhængige af
hinanden og indbyrdes forbundne. IFRS 15 indeholder ligeledes kriterier for sammenlægning af
kontrakter. Her kan kontrakterne efterfølgende opdeles i én eller flere leveringsforpligtelser.
Leveringsforpligtelserne kan behandles samlet, såfremt at varer og serviceydelser er nært forbundne
124
Se figur 2.3 i afsnit 2.4.2 Sammenlægning eller opsplitning
Afsnit 2.5.2 - Sammenlægning eller opsplitning
126
Afsnit 3.3.2 - Trin 2 – Identificér leveringsforpligtelser
125
40| S i d e
eller der ydes en væsentlig intregrationsservice for at kunne behandle varer og serviceydelserne
under én leveringsforpligtelse.9
Efter de nuværende standarder bliver mange kontrakter behandlet på kontraktniveau. Ved IFRS 15
forventes virksomhederne i anlægsbranchen at skulle foretage væsentlige vurderinger for, om der
vil være tale om én eller flere leveringsforpligtelser. I langt de fleste tilfælde, vil løfterne i
kontrakten dog skulle anses som én leveringsforpligtelse, hvorfor praksis for virksomhederne ikke
forventes at ændre sig betydeligt.127
4.2.3 Allokering af transaktionsværdien
Nuværende regnskabsregulering
Den nuværende regnskabsregulering yder ikke meget vejledning om, hvordan allokeringen af
vederlag skal ske ud på de enkelte delelementer. Vejledningen til dette findes i IFRIC 15.8, der
foreskriver, at allokeringen skal ske til dagsværdien af det totale vederlag fordelt på
delelementerne svarende til den relative dagsværdimetode. Allokeringen kan derudover også ske
efter residualmetoden.128
IFRS 15
IFRS 15 giver langt mere detaljeret vejeledning omkring allokering af vederlag. Indeholder en
kontrakt flere leveringsforpligtelser, skal transaktionsprisen fordeles ud på disse. Dette sker på
baggrund af stand-alone salgsprisen. Her skal anlægsvirksomheden forsøge at finde den pris, varen
eller ydelsen kunne have indbragt ved et separat salg. Er dette ikke muligt, sker vurderingen på
baggrund af en estimeret pris. 129 I forhold til variable vederlag skal disse allokeres ud på
den enkelte leveringsforpligtelse, såfremt det er muligt. Er det ikke tilfældet, skal det
variable fordeles på samtlige leveringsforpligtelser.130
Det er dog stadig muligt at benytte sig af residualmetoden i tilfælde, hvor vederlaget er meget
variabel, eller hvis virksomheden endnu ikke har fastlagt en pris på varen eller ydelsen, og det ikke
tidligere er blevet solgt på stand-alone basis. 131
PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement”, s. 7-8
Revifora, 2011, ”Inspi – Tidskrift for revision, økonomi og ledelse,” 41. årgang, nr. 1, s. 26
129
Afsnit 3.3.4 – Allokér transaktionsværdien
130
Deloitte, juni 2014, ”Notat – IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers”, s. 6
131
IFRS 15.79c
127
128
41| S i d e
Sammenligning
Allokeringen af transaktionsværdien ved stand-alone salgsprismetoden er stort set tilsvarende den
relative dagsværdimetoden, imens residualmetoden fastholdes. Residualmetoden kan dog kun i
IFRS 15 anvendes, såfremt det bedst afspejler det vederlag, som virksomheden kan forvente at
få.132 Dog vurderes vejledningen at have være så begrænset efter nuværende regnskabsregulering, at
det har været meget op til den enkelte virksomhed, hvordan de vil foretage allokeringen. IFRS 15
yder derimod detaljeret vejledning for allokeringsprocessen, som hjælp til virksomhederne.
Anlægsvirksomhederne bliver dog lidt mere låst i deres valg af allokeringsmetode, hvilket kan
medføre ændringer i praksis. 133
4.2.4 Indregningskriterium
Nuværende regnskabsregulering
Indregningskriterierne i den nuværende regulering er vidt forskellige afhængigt af, om kontrakten er
reguleret af IAS 18 eller IAS 11. Ved indregning efter IAS 11 sker indregning af omsætning efter
produktionsmetoden. Det betyder, at indregningen sker i takt med, at aktiviteterne i entreprisen
udføres, uden hensyntagen til, om der sker overgang af kontrol eller risici og fordele. Fokus er altså
her på, om kontrakten opfylder definitionen på en entreprisekontrakt, og om omsætning kan måles
pålideligt.
Indregningskriteriet afhænger af aktiviteten i IAS 18. En indregning ved levering af tjenesteydelse
vil også ske efter produktionsmetoden, når omsætningen kan måles pålideligt. Ved salg af varer er
risikoovergangen det mest fremtrædende indregningskriterium efter IAS 18. Her kan indregningen
som udgangspunkt ske, når risikoovergangen overføres til kunden. Vurderingen af IAS 18 foretages
ved en væsentlighedsvurdering, hvor der kun foretages indregning, når virksomheden har ingen
eller uvæsentlig risici. Om der er tale om væsentlige risici afhænger af en konkret vurdering.
Udgangspunktet for indregning ved salg af varer er efter faktureringsmetoden. For, at der ved salg
af varer kan ske indregning efter produktionsmetoden i IAS 18, er det en betingelse at kunne
benytte sig af reglerne i IFRIC 15. Her kan indregningen dog først ske i takt med at de øvrige
indregningskriterier i IAS 18 opfyldes.134
132
IFRS 15.73
Basis for Conclusion, BC273
134
IFRIC 15, 17-18
133
42| S i d e
IFRS 15
Indregningskriterierne i IFRS 15 relaterer sig til overførslen af kontrol. Virksomheden skal kun
indregne omsætning, når den overfører en lovet vare eller serviceydelse til kunden, så den opfylder
en leveringsforpligtelse i kontrakten.135 Leveringsforpligtelsen opfyldes, når kontrollen af varen og
serviceydelsen overføres.136
Definitionen på kontrol fremgår af afsnit 3.3.5 Trin 5 og bygger på evnen til at styre brugen af et
aktiv. Kunden styrer aktivet, når han enten har retten til at anvende aktivet i dets aktiviteter eller
retten til at tillade og begrænse en anden at anvende aktivet.137 Derudover vurderes kunden at have
kontrol, når han opnår de resterende potentielle pengestrømme fra aktivet.
Kontrollen kan overføres på ét bestemt tidspunkt eller over tid. Som hjælp har udsteder tilføjet
risikoovergangen som en indikator på, hvornår kontrollen vil være overført, hvis den overføres på et
bestemt tidspunkt.138 Årsagen til at udsteder har valgt kontrolbegrebet er: 139
-
For at skabe overensstemmelse med begrebsrammen, eksempelvis anvender begrebsrammen
også kontrol ved indregning af et aktiv.
-
Kontrolbegrebet vil medføre en mere konsistens indregning af omsætning.
-
En risikotilgang kan i tilfælde konflikte med at identificere leveringsforpligtelser.
Sammenligning
I IAS 11 kan indregningen ske i takt med arbejdets udførsel, så længe det kan opgøres pålideligt.
IAS 18 afhænger nærmere af aktiviteten Levering af tjenesteydelser er meget sammenfaldende med
IAS 11. Ved salg af varer er det særligt risikoovergangen. Kontrolbegrebet i IFRS 15 vurderes i
henhold til ovenstående ved overførslen af en vare eller serviceydelse. Dette nye
indregningskriterium om overgang af kontrol er i overensstemmelse med begrebsrammen, der
ligeledes definerer et aktivet som værende en ressource, der er kontrolleret af virksomheden. 140
Kontrolbegrebet vil for mange kontrakter i anlægsbranchen ikke medføre den store forskel.
135
Basis for Conclusion, BC20
Basis for Conclusion, BC117
137
Basis for Conclusion, BC120 b)
138
IFRS 15.38 d)
139
Basis for Conclusion, BC118
140
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, 4.4
136
43| S i d e
Alligevel er kontrolbegrebet ikke altid sammenfaldende med risikoovergangen under den
nuværende regnskabsregulering.
4.2.5 Indregning over tid
I tråd med indregningskriteriet, vil det ligeledes være relevant at undersøge ændringer for, hvordan
selve indregningen af omsætningen skal foregå. Anlægsbranchen har nemlig ofte projekter, der
strækker sig over flere regnskabsår. Regnskabsmæssigt kan der være stor forskel på om
omsætningen indregnes løbende eller i året, hvor projektet afsluttes.
Nuværende regulering
Den nuværende regulering skelner mellem typen af levering, når virksomheden vurderer, hvordan
indregningen skal foretages. Som nævnt indregnes alle entreprisekontrakter i IAS 11 efter
produktionsmetoden og derfor automatisk over tid løbende med udførslen af entreprisen. Derimod
er udgangspunktet for kontrakter, der behandles efter IAS 18 faktureringsmetoden, hvor
indregningen sker ved levering. Der er dog åbnet op for, at der alligevel kan ske indregning over tid,
såfremt virksomheden opfylder kriterierne for at kunne benytte sig af reglerne i IFRIC 15.
IFRS 15
Efter IFRS 15 skal omsætningen indregnes, når leveringsforpligtelsen er opfyldt. For at
anlægsvirksomheden kan indregne omsætning over tid, skal virksomheden nøje vurdere, om den
opfylder én af de tre kriterier, som er beskrevet nærmere i afsnit 3.3.5 Trin 5.
Det første kriterie omfatter ofte rutine eller gentagende serviceydelser. Det andet kriterie er
klassiske entreprisearbejder, hvor der f.eks. skal opføres en ejendom på kundens grund. Det sidste
kriterie er en opsamling, der har fokus på, om aktivet har alternativ anvendelse for virksomheden,
og om der er ret til betaling for det udførte arbejde.
Såfremt virksomheden ikke kan opfylde et af de pågældende kriterier, kan der først ske indregning,
når den overfører kontrol af en vare eller serviceydelse til kunden på ét bestemt tidspunkt.
Sammenligning
I den nuværende regulering skal virksomhederne først og fremmest have fokus på
omsætningsaktiviteten, som bestemmer indregningsmetoden. IFRS 15 sammenfatter bedømmelsen
af indregning over tid i én samlet standard, hvor vurderingen går på overførslen af kontrol.
44| S i d e
Anlægsvirksomhederne kan ikke forvente, at alle entreprisekontrakter, der i dag behandles under
IAS 11, automatisk indregnes over tid. Derfor bør anlægsvirksomhederne altid gennemgå strukturen
af deres kontrakter for at vurdere, om de opfylder en af de tre kriterier, så de kan indregne over
tid.141 Alligevel indeholder IFRS 15 et kriterie, som er meget tilsvarende færdiggørelsesgraden i
IAS 11, hvilket vil være behjælpelig i implementeringsprocessen. 142
Med indførelsen af fortolkningsbidraget IFRIC 15 er kundetilpasningen blevet afgørende for, om
indregningen ved opførelse af fast ejendom skal behandles efter IAS 18 eller 11. IFRS 15 har
ligeledes et kriterie, hvor kundetilpasningen kan indgå i vurderingen for, om der kan ske indregning
over tid. Kundetilpasning er dog kun en nyttig indikator, men ikke afgørende for, om aktivet har en
alternativ anvendelse for virksomheden. Selvom en virksomhed i anlægsbranchen opfører et
standardiseret bygning, hvor kundetilpasningen er minimal, er virksomheden måske alligevel
forpligtet til at levere aktivet til kunden. Derved har virksomheden ikke en alternativ anvendelse. I
stedet kontroller kunden aktivet i takt med opførelsen, og indregningen af omsætning kan alligevel
ske over tid. 143 IFRS 15 vil i praksis medføre en mindre restriktive tilgang i bedømmelsen af, om
der løbende kan ske indregning.
4.2.6 Variable vederlag
Typiske variable vederlag i anlægsbranchen er bonus, andre incitamentordninger og krav. Disse
vederlag er med til at gøre fastlæggelsen af transaktionsprisen mere kompleks.
Nuværende
Variable vederlag skal indgå i omsætningen, når det er sandsynlig, at den udbetales, og den kan
måles pålideligt.144 Regnskabsreguleringen yder begrænset vejledning til anvendelsen af dette.
IFRS 15
Variable vederlag efter IFRS 15 skal måles til den forventet værdi eller det mest sandsynlige beløb.
Beløbet må her kun indregnes i omsætningen, hvis det er højst sandsynligt, at en indregnet vederlag
ikke bliver modregnet i omsætningen igen i fremtiden. 145
KPMG, september 2014, “Impacts on the construction industry of the new revenue standard”, s. 5.
Basis for Conclusion, BC130-131
143
Basis for Conclusion, BC137
144
IAS 18.18 og IAS 11.11
145
Afsnit 3.3.3.1 Variable vederlag
141
142
45| S i d e
Sammenligning
Vurderingsterminologien højst sandsynlig er ny i anlægsbranchen. IAS 11 anvender blot
terminologien sandsynlig, der som hovedregel er over 50%, more likely than not.146 Højst
sandsynlig indikerer, at det kræver en større sikkerhed for udfaldet af det variable vederlag, før det
kan tilgå transaktionsværdien. IFRS 15 opremser i den forbindelse nogle indikatorer på højst
sandsynlig.147 Selvom disse indikatorer afspejler en kvantitativ vurdering, kan virksomhederne i
praksis anvende kvalitative data til vurderingen. 148
4.2.7 Garanti
Garantier er hyppigt forekommende i entrepriseaftaler. De fleste garantier bliver specifikt aftalt
imellem bygherren og virksomheden eller følger af lovgivningen, men kan også følge af
virksomhedens sædvanlige forretningspraksis.
Nuværende regulering
Først og fremmest vil det være væsentligt at vurdere, om der foreligger en udvidet garanti i
kontrakten. Er der tale om en udvidet garanti, skal denne del udskilles som et separat delelement og
indregne omsætning i den periode, som den udvidede garanti dækker. 149
Er der derimod tale om en almindelig ikke væsentlig garanti, der kan skønnes pålideligt, skal hele
salgssummen indregnes og samtidig indregne en hensat forpligtelse og en omkostninger, som er
svarende til de forventede garantiomkostninger.150 Hensatte forpligtelser reguleres i IAS 37. Som
det fremgår heraf, kan der ske indregning af en hensat forpligtelse, når det er sandsynligt, at den vil
medføre et træk på virksomhedens ressourcer, og den kan opgøres pålideligt.151 En forpligtelse er
sandsynlig, såfremt der er større end 50% risiko for, at forpligtelsen vil medføre træk på
IFRS 5, Appendix A, definied terms – Probable.
IFRS 15.57
148
Basis for Conclusion, B212
149
IAS 18.13 – Garantien bliver leveret som en levering af en tjenesteydelse efter IAS 18
150
IAS 18.19
151
IAS 37.14
146
147
46| S i d e
virksomhedens ressourcer.152 Er sandsynligheden mindre end 50%, er der tale om en
eventualforpligtelse, som ikke skal indregnes, men oplyses i noterne.
Det fremgår endvidere i IAS 18, at hvis virksomheden bibeholder de væsentlige risici tilknyttet
ejendomsretten, udgør transaktionen ikke et salg, hvorfor omsætningen ikke skal indregnes. Dette
vil eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden har en forpligtelse for utilfredsstillende
opfyldelse, der ikke er dækket af den almindelige garantibestemmelse. 153 Såfremt der er tale om
uvæsentlige risici knyttet til ejendomsretten, har risikoovergangen allerede fundet sted, og hele
salgssummen skal indregnes.
De fleste garantier fremgår af entreprisekontrakten med kunden, så der vil være tale om retlige
forpligtelser, hvor tungen på vægtskålen ofte er vurderingen af sandsynligheden for, at afviklingen
vil medføre træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. Her kan virksomheden bl.a. skelne til
dens historik vedrørende garantier. I de fleste tilfælde i anlægsbranchen vil garantier nok behandles
som hensatte forpligtelser.
IFRS 15
IFRS 15 skelner mellem 2 typer af garantier, henholdsvis forsikringsgarantier og
servicegarantier.154 Den afgørende sondring imellem disse er, om kunden har mulighed for at købe
garantien særskilt. Eksempelvis når garantien er prisfastsat eller forhandlet individuelt med kunden.
Der er tale om en særskilt servicegaranti, i tilfælde hvor kunden har mulighed for at købe en garanti
særskilt. I disse tilfælde skal virksomheden behandle garantien i medfør af trin 2, og efterfølgende
allokere en del af transaktionsprisen til leveringsforpligtelsen i sammenhæng med trin 4. I andre
tilfælde, hvor kunden ikke har mulighed for at købe garantien særskilt, skal den behandles som en
forsikringsgaranti efter IAS 37. 155
For bygge og anlægsvirksomheder, dvs. regulære entrepriseaftaler, er der lovreguleret
bestemmelser, hvor entreprenøren har en ret og pligt til at afhjælpe disse mangler i op til 5 år efter
afleveringen, såfremt kunden kan påvise, at der foreligger en mangel. Den lovreguleret mangel
foreligger, når arbejdet ikke er udført i overensstemmelse med entrepriseaftalen, fagmæssigt korrekt
IAS 37 anvendes betegnelsen ”more likely than not”
IAS 18.16 a)
154
IFRS 15, Appendix B, B28
155
IFRS 15, Appendix B, B29
152
153
47| S i d e
eller i overensstemmelse med bygherrens eventuelle anvisninger. 156 Som hjælp til at identificere
manglerne, skal der være en 1 og 5 års eftersyn af byggeriet fra entreprenøren. Der er her tale om en
forsikringsgaranti, der sikrer kunden, at entreprisen bliver leveret som aftalt imellem parterne.
Virksomheden bør overveje følgende faktorer, når den skal vurdere, om forsikringsgarantien
indeholder en servicegaranti ved siden af:
-
Om garantien er et lovmæssigt krav. Er det et lovmæssigt krav, så vil der ikke være tale om
en særskilt performance obligation.
-
Længden på garantiperioden. Sandsynligheden for at virksomheden yder en særskilt service
er større, jo længere tid garantien dækker.
-
Indholdet i arbejdet som virksomheden leverer. Selv om virksomheden udfører specifikke
arbejder, så vil der ikke være tale om en særskilt service, hvis disse arbejder leveres i
overensstemmelse med den normale garanti, der sikrer kunden, at entreprisen bliver leveret
som aftalt imellem parterne.
I eksempel 8 gennemgås en situation, hvor behandlingen af en garanti er nødvendig. Herved
inddrages behandlingen og sondringer om forsikrings- og servicegarantier.
EKSEMPEL 8 – Garanti
En energivirksomhed har indgået aftale med en kunde om levering af en solcellepark. Solcellerne
skal monteres på taget og bliver tilsluttet til elnetværket Energimidt. Virksomheden har
ekstraordinært ydet kunden en produktgaranti på 25 år på solcellerne, der omfatter udbedring af
fejl eller i sidste ende udlevering af nye solceller. Solcelleparken er særskilt, da kunden kan
profitere af den alene. Garantien er ligeledes særskilt, da kunden kan drage fordele ved
serviceydelsen sammen med den allerede leverede solcellepark. Ligeledes fremstår den særskilt i
konteksten af entreprisekontrakten. Den 25 års lange garanti er ikke et lovmæssigt krav. Udover
dette peger længden af garantiperioden i retningen af, at der er tale om en servicegaranti, der
udgør en særskilt leveringsforpligtelse. De to leveringsforpligtelser skal allokeres ud på både
leveringen af solceller og servicegarantien.
Figur 4.1 – Garanti, Egen tilvirkning
Sammenligning
156
AB 92: “Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed“, H. 1- og 5 års eftersyn
48| S i d e
IFRS 15 indeholder en dybdegående vejledning til behandling af garantier. Standarden deler blandt
andet garantier op i forsikringsgarantier og servicegarantier. Forsikringsgarantier behandles efter
IAS 37 på samme måde som under den nuværende regulering. Ved udvidet garantier efter
nuværende regulering og servicegarantier efter IFRS 15 indregnes omsætningen over
garantiperiodens dækning. Behandlingen af garantier vil overordnet set ikke ændre sig betydeligt,
men kan muligvis ændre sig på specifikke områder.157
5. Praktisk analyse
5.1 Introduktion af cases
I det følgende kapitel vil tre forskellige kundekontrakter blive præsenteret, der hver især
repræsenterer et område i anlægsbranchen og danner grundlag for en praktisk analyse. De enkelte
cases vil blive analyseret på baggrund af den teoretiske gennemgang samt forskelsanalysen, der
tidligere er blevet præsenteret. Casene vil illustrere typiske arbejdsopgaver på tværs af
anlægsbranchen. De pågældende cases omhandler henholdsvis en almindelig entreprisekontrakt, der
efter de nuværende standarder behandles efter IAS 11, et større ejendomsudviklingsprojekt samt en
kontrakt om anlægning af et typehus.
5.2 Formål
Formålet med den praktiske analyse er at undersøge, hvilke konsekvenser den ændrede
regnskabsregulering vil medføre inden for indregning af omsætning i praksis. Samtidig har de tre
forskellige anlægsområder til formål at give et billede af konsekvenserne på tværs af branchen.
Analysen bruges ligeledes til en senere diskussion om, hvilken indvirkning dette vil have på
regnskabsbrugernes informationsværdi.
5.3 Case 1: Entreprenør A/S
5.3.1 Introduktion af casevirksomheden
Entreprenør A/S er en stor international entreprenørvirksomhed, hvis aktiviteter spreder sig over en
bred vifte af entreprenørarbejde. Arbejdsopgaverne dækker såvel mindre aktiviteter som større
projekter, der strækker sig over flere regnskabsår. Virksomheden har særlige kompetencer og
primære driftsaktiviteter inden for bl.a. havne- og vandbygning samt opførsel af råhuse og levering
157
PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement”, s 16
49| S i d e
af komplette løsninger inden for erhvervs- og institutionsbyggerier. Eftersom Entreprenør A/S er en
stor international koncern, aflægger de regnskab efter internationale standarder, hvorfor det vil være
væsentligt for dem at overveje konsekvenserne af IFRS 15. Langt størstedelen af virksomhedens
kundekontrakter har tidligere været behandlet som entreprisekontrakter efter IAS 11, hvilket
afspejler sig i, at næsten 98 % af omsætningen stammer fra indtægt fra entreprisekontrakter.
5.3.2 Entreprisekontrakt med KBH Havn A/S
Case 1 vil tage udgangspunkt i en kundekontrakt, som Entreprenør A/S har indgået med KBH Havn
A/S pr. 1. april 2015. Kontrakten omfatter udførelse af nye havnekonstruktioner ved Københavns
havn. Projektet skal stå færdigt den 31. januar. 2019. Kontraktsummen er delt op i en fast og en
variabel del og udgør i alt 1,04 mia. DKK Fastpriskontrakten udgør 1 mia. DKK, mens den variable
del udgør 40 mio. DKK. Virksomheden har vundet kontrakten i en licitation. To gange
efterfølgende har de mødt kunden til drøftelse om tilbuddet. Her har kunden og virksomheden haft
mulighed for at stille spørgsmål til entreprisenaftalen, som de ønsker at få afklaret. Der bliver i de
efterfølgende forhandlinger mellem de to parter tilføjet kontrakten, at Entreprenør A/S ligeledes
skal foretage renovering af det omkringliggende havneområde, som følge af en tidligere aftale
imellem parterne. Renoveringen er forhandlet særskilt og påbegyndes umiddelbart efter
havneudvidelsen er færdiggjort. Herved vil den berøre regnskabsårene 2019 og 2020, således
renoveringen skal være færdigudført 1. Juni 2020. Både havneudvidelse og –renoveringen bliver
efterfølgende udfærdiget i en samlet kontrakt, hvor den nye kontraktsum beløber sig i 1,14 mia.
DKK, mens de samlede omkostninger for projektet forventes at stige til 990 mio. DKK
Projektet for havneudvidelsen vil overordnet set omfatte anlæggelse af et nyt brodæk, der skal
bygges op omkring en pælefundering, som Entreprenør A/S selv producerer på forhånd i beton.
Mere specifikt deler kontrakten projektet op i følgende tre hovedkomponenter:
1. Hovedkomponent - Færgeleje 1 nordlige kaj (togfærgelejet)
2. Hovedkomponent - Færgeleje 2 østlige kaj og færgeleje 3 sydlig kaj
3. Hovedkomponent - Færgeleje 4 nordlige bassinkaj og 5 sydlige bassinkaj
Når hovedkomponenterne er leveret, har Entreprenør A/S opfyldt sin del af kontrakten.
I forbindelse med udformningen af kontrakten har Entreprenør A/S udarbejdet en betalingsplan for
projektet. Betalingsplanen angiver, hvornår KBH Havn A/S bliver faktureret for det udførte arbejde,
hvilket sker i takt med udførelsen. Alle talinformationer i de tre cases er opgjort i (x1000).
50| S i d e
Tabel 5.1.1 – Betalingsoversigt case 1, Egen tilvirkning (x 1000)
Den pågældende kundekontrakt vil i de følgende afsnit blive behandlet efter henholdsvis den
nuværende regnskabsregulering og IFRS 15.
5.3.3 Analyse af Case 1
5.3.3.1 Indregning efter nuværende regnskabsregulering
Som hjælp til, hvordan omsætningen skal indregnes efter den nuværende regnskabsreguleringen,
anvendes de tre trin, der er præsenteret i figur 2.1.
Trin 1 - Identificér transaktionerne
Det vurderes, at der foreligger en individuelt forhandlet kontrakt om opførsel af flere aktiver, der er
nært forbundne. Dermed opfyldes definitionen på én entreprisekontrakt, og reglerne i IAS 11 kan
benyttes til indregning af omsætningen. 158 Entreprenør A/S skal på baggrund af de gældende
kriterier herfor vurdere, om kontrakten skal opsplittes i flere delelementer. 159 Havnerenoveringen er
forhandlet særskilt, men er tilføjet den samlede kontrakt som et kontrakttillæg. I
kontraktudarbejdelsen har de to delelementer derfor hele tiden været opdelt, og KBH Havn A/S har
haft mulighed for at acceptere de enkeltstående tilbud på de enkelte delelementer. Derudover kan
158
159
Afsnit 2.4.1 – definition på entreprisekontrakt
Figur 2.3 – Opsplitning af entreprisekontrakter
51| S i d e
omsætning og omkostninger identificeres separat for begge dele af kontrakten. Det vurderes, at
entreprisekontrakten kan splittes op i to delelementer – en havneudvidelse og en havnerenovering.
På trods af, at kontrakten deler anlægsarbejdet af havneudvidelsen op i tre hovedkomponenter,
vurderes det, at der ikke skal ske yderligere opsplitning af kontrakten. De primære årsager til dette
er, at der er afgivet et samlet kontrakttilbud på havneudvidelsen. Samtidig har KBH Havn ikke haft
mulighed for at acceptere eller forkaste hovedkomponenterne enkeltvis, da de opføres som en
samlet og afhængig løsning. Det kan derfor konkluderes, at kontrakten med KBH Havn omfatter to
delementer.
Trin 2 – Allokering af vederlag
Eftersom der er to delelementer i entreprisekontrakten, skal kontraktsummen på 1,14 mia. DKK
allokeres ud på disse to. Kontraktsummen er delt op i et fast vederlag på 1,1 mia. DKK og et
variabelt vederlag på 40 mio. DKK. Entreprenør A/S vurderer, at det er sandsynligt, at den variable
sum tilgår virksomheden. Derudover kan den opgøres pålideligt 160. Det variable vederlag
medregnes sammen med det faste vederlag til opgørelse den samlede entrepriseomsætning, hvorved
den tilsammen udgør 1,14 mia. DKK.
I forbindelse med projektet bliver der ligeledes udarbejdet et kontraktbudget over omkostningerne
for henholdsvis havneudvidelse og –renoveringen. Omkostningerne for havneudvidelsen forventes
at udgøre 915 mio, mens de for havnerenoveringen forventes at beløbe sig i 75 mio. kr. Disse
omkostninger består af løn, gager, materialer, intern og indlejet materiel, risiko osv. 161
Entreprenør A/S benytter sig generelt af den relative dagsværdimetode til at lave forholdsmæssig
allokeringer af vederlag. Derfor skal denne metode også bruges i det pågældende eksempel for at
opretholde konsistensen i regnskabet. 162 Allokeringen efter den relative dagsværdimetode ser ud
som følger:
Afsnit 4.2.6 – Variable vederlag
Kontraktbudgettet for omkostningerne vil være forekomme som de påløbne omkostninger i tabel 5.4.
162
Afsnit 4.2.3 – Allokering af transaktionsværdien
160
161
52| S i d e
Tabel 5.1.2 – Allokering efter dagsværdimetoden, Egen tilvirkning (x 1000)
Dagsværdien af havneudvidelsen udgør 89,99 % af den samlede dagsværdi af delelementerne, mens
havnerenoveringen udgør de resterende 10,34 %.
Ud fra disse oplysninger kan der ske en forholdsmæssig allokering af vederlaget. De dertilhørende
omkostninger skal allokeres på samme vis, hvilket er illustreret i nedenstående tabel:
Tabel 5.1.3 – Allokering af omsætning nuværende, Egen tilvirkning (x 1000)
De allokerede vederlag for hver af delelementerne skal anvendes i den efterfølgende indregning af
omsætningen.
Trin 3 – Indregning af omsætning
Indregningen af omsætningen skal ske efter produktionsmetoden, idet aftalen overholder kriterierne
for at udgøre en entreprisekontrakt efter IAS 11. Derved skal færdiggørelsesgraden opgøres for at
kunne indregne omsætningen i takt med arbejdets udførelse. Udfaldet af fastpriskontrakten skønnes
at kunne måles pålideligt, hvorfor det er muligt at indregne entreprisekontrakten.
Entreprenør A/S benytter cost-to-cost inputmetoden til opgørelse af færdiggørelsesgraden på
baggrund af de påløbende omkostninger i forhold til de totale budgetterede omkostninger. Det er
umiddelbart ikke muligt at opgøre færdiggørelsesgraden som et pålideligt målestok ud fra
outputbaserede metoder. Det skyldes, at havneprojektet er meget omfangsrigt, og Entreprenør A/S
derfor vil have meget vanskeligt ved at opgøre færdiggørelsesgraden som en fysisk andel ud af det
samlede aktiv163. Færdiggørelsesgraden er opgjort i følgende tabel:
163
Afsnit 2.4.3.1
53| S i d e
Tabel 5.1.4 – Delelement 1 og 2, Egen tilvirkning. (x 1000)
Ovenstående tabel viser, hvordan færdiggørelsesgraden fordeler sig ud fra den omkostningsbaseret
inputmetode ved hver af de to delelementer. På baggrund af dette kan omsætningen fordeles på de
enkelte regnskabsår. De påløbne omkostningerne antages at stemme overens med de budgetterede.
Derudover stemmer de årlige acontofaktureringerne overens betalingsplanen. 164
Med hjælp fra de opgjorte færdiggørelsesgrader er det muligt at indregne omsætningen for de
pågældende regnskabsår.
164
Tabel 5.1 - Betalingsoversigt
54| S i d e
Tabel 5.1.5 – Indregning af omsætning ved nuværende Case 1, Egen tilvirkning (x 1000)
Ovenstående tabel viser, hvordan omsætningen fordeler sig i resultatopgørelsen på baggrund af den
opgjorte færdiggørelsesgrad. Dækningsgraden er ens de fire første regnskabsår, hvilket altid vil
være tilfældet med cost-to-cost inputmetoden. Grunden til, at de to sidste regnskabsår fraviger dette,
er, at havnerenoveringen er medregnet disse år. Som tallene afslører er der her en større
dækningsgrad. I balancen fortæller kontoen for igangværende arbejde, at Entreprenør A/S på
tidspunktet for regnskabsaflæggelsen i 2015 har 2.606.000 DKK til gode hos KBH Havn A/S. Det
skyldes, at der er indtægtsført mere, end der er blevet faktureret for. Der aktiveres igangværende
arbejde samtlige regnskabsår frem mod projektets afslutning. Derudover bliver der i samtlige
regnskabsår indbetalt mere end de påløbende omkostninger, hvorfor den likvide beholdning er
stigende fra år til år. Egenkapitalen bliver løbende forbedret i henhold til resultatet i de respektive
regnskabsår.
55| S i d e
5.3.4 Indregning efter IFRS 15
Nedenstående afstående afsnit vil behandle kundekontrakten mellem Entreprenør A/S og KBH
Havn A/S efter IFSR 15 ved hjælp af 5-trinsmodellen, jf. afsnit 3.3.
Trin 1 Identificer kontrakten med kunden
Kontrakten mellem Entreprenør A/S og KBH Havn skal overholde kriterierne i afsnit 3.3.1 for at
kunne anvende IFRS 15 til indregning og målsætning af omsætningen.
Først og fremmest er der indgået en skriftlig aftale mellem de to parter. Kontrakten har finansiel
substans og specificerer den enkelte parts rettigheder og forpligtelser. Entreprenør A/S har rettighed
til betaling for det pågældende arbejde på alt i alt 1,14 mia., hvorimod KBH Havn omvendt har ret
til at få udført entreprisen som aftalt. I forhold til betalingen for anlæggelse af de nye færgelejre og
renoveringen er der aftalt nærmere betalingsbetingelser. I den forbindelse er udfærdiget en
månedlig betalingsplan for projektperioden165. Betalingerne følger af tidsplanen de enkelte
hovedkomponenter166, således Entreprenør A/S vil blive honoreret i takt med det udførte arbejde.
Der findes ikke grund til anmærkninger i forbindelse med KBH Havns likviditet, og virksomheden
ser ud til at drive en sund forretning. Entreprenør A/S forsøger derved at sikre, at de modtager det
berettigede vederlag gennem projektforløbet.
Ud fra ovenstående antages det, at kundekontrakten overholder de gældende kriterier for at anvende
IFRS 15.
Trin 2 Identificer separate leveringsforpligtelser
Entreprenør A/S skal efter kontraktindgåelsen identificere kontraktens leveringsforpligtelser. Her
skal det diskuteres, om der foreligger flere særskilte leveringsforpligtelser. 167
Først og fremmest skal det vurderes, om havnerenoveringen er i stand til at udgøre en særskilt
leveringsforpligtelse, eller om den skal indgå som en del af én samlet leveringsforpligtelse sammen
med havneudvidelsen. Der er i den forbindelse flere faktorer, der taler for, at renoveringen udgør en
særskilt leveringsforpligtelse. Renoveringsarbejdet forgår uafhængigt af havneudvidelsen.
Derudover påbegyndes arbejdet først, når anlæggelsen af de nye færgelejre er færdiggjort og ligger
165
Betalingsplanen fremgår ikke af bilag, da den findes irrelevant i sammenhængen. I stedet er de månedlige betalinger
akkumuleret som årlige acontofaktureringer som vist i tabel 5.4.
166
I casematerialet er der ikke udarbejdet en tidsplan, da det ikke findes relevant for forståelsen af casen
167
Afsnit 3.3.2.1 – Flere særskilte leveringsforpligtelser
56| S i d e
rent placeringsmæssigt ikke lige op ad hinanden. Bedømmelsen vil i bund og grund være en
afvejning af, om renoveringen adskiller sig tilstrækkeligt fra det øvrige arbejde. I
kontraktudarbejdelsen har Entreprenør A/S og KBH Havn arbejdet med forskellige
sammensætninger af kontrakten. Renoveringsarbejdet har hele tiden være planlagt, hvor
havneudvidelsen er kommet senere. Entreprisearbejdet vurderes derfor ikke være afhængige af
hinanden eller nært forbundne. Entreprenør A/S har i den sammenhæng afgivet enkeltstående
tilbud på de pågældende entrepriser arbejder, men har altså i sidste ende udarbejdet en samlet
kontrakt. Havneudvidelsen kan derved vurderes at være separat identificerbar. I den forbindelse vil
det være muligt at drage nytte af det enkelte projekt. Havneudvidelsen og –renoveringen kan
dermed udgøre to særskilte leveringsforpligtelser.
Havneudvidelsen bliver i kontraktmaterialet opdelt i tre hovedkomponenter, der hver især består af
flere varer og tjenesteydelser, og som hver især skal stå færdige på forskellige tidspunkter.
1. Færgeleje 1 nordlige kaj (togfærgelejet)

Består b.la. af projektering, pælefundamentering, montering af div. specialudstyr,
midlertidige konstruktioner, anlæg af siderampe og flytbar rampe til tog
1. Færgeleje 2 østlige kaj og Færgeleje 3 sydlig kaj

Består bl.a. af projektering, pælefundamentering, fundament til landgangsbroer,
montering af div. specialudstyr, nedrivning af gammelt anlæg
2. Færgeleje 4 nordlige bassinkaj og Færgeleje 5 sydlige bassinkaj

Består bl.a. af projektering, fundamentering, kølevandstunnel, regnvandsledninger,
nedrivning af gammelt anlæg, midlertidige konstruktioner
Ud fra ovenstående er det nærliggende at undersøge, om de enkelte hovedkomponenter ligeledes
kan udgøre særskilte leveringsforpligtelser. I den forbindelse vil det være særlig relevant at fokusere
på selve indholdet af kontrakten.
De enkelte hovedkomponenter bedømmes dog stærkt indbyrdes forbundne ud fra konteksten af
kontrakten. På trods af der muligvis kan argumenteres for, at de enkelte færgelejer er separat
identificerbare, vil det ikke give mening for konteksten at indregne dem særskilt. Kontrakten går på
at levere en havneudvidelse bestående af de tre hovedkomponenter. Entreprenør A/S anlægger en
pælefundering, der dækker størstedelen af havneområdet, hvorved der er en vis sammenhæng
mellem de enkelte hovedkomponenter. Konstruktionerne hænger ligeledes sammen således, at det
ikke vil være muligt blot at levere hovedkomponent 1 og så derefter lade en anden entreprenør
57| S i d e
overtage det videre arbejde. Alt dette taler altså for, at de tre hovedkomponenter udgør en samlet
leveringsforpligtelse.
Kontrakten mellem Entreprenør A/S og KBH Havn består altså af to leveringsforpligtelser. Næste
step i behandlingen af kundekontrakten er at opgøre transaktionsværdien.
Trin 3 Fastlæg transaktionsværdien
Fastlæggelsen af transaktionsværdien er et væsentligt trin, da det i sidste ende er dette beløb, der
skal allokeres ud til leveringsforpligtelserne og indregnes som omsætning i regnskabet, når
leveringsforpligtelserne er opfyldt. Kontraktsummen er ifølge entrepriseaftalen på 1,14 mia. DKK.
Prisen er eksklusiv moms. Ifølge kontrakten fordeler beløbet sig med et fast ikke regulerbart beløb
på 1 mia. DKK og et regulerbart beløb på 40.000 DKK, der baserer sig på en række listepriser.
Betalingen af den faste pris dækker betalinger for entreprisearbejdet af de to leveringsforpligtelser.
Den sidste del af kontraktsummen på de 40.000 DKK forpligter kunden sig ligeledes til at betale,
men prisen er dog regulerbar. Denne del deles op i et såkaldt nedrivningsarbejde og
havbundssarbejde.
Havbundsarbejdet består blandt andet af udgravninger i havnearealerne, så der sikres den rette
dybde til færgerne. Det opgravede sediment og generelt havnens sediment er underlagt
myndighedernes krav, så sedimentet ikke er forurenet. Derfor skal der foretages analyse af
masserne, og såfremt de ikke overholder myndighedernes lovgivning, skal virksomheden
transportere dem væk til en af kunden udvalgt deponi, da masserne anses for at være forurenet.
KBH Havn har ansvaret for prøvetagninger og alle underretninger til myndighederne. Transport af
masserne inden for 50 km´s radius af byggeområdet betaler entreprenøren, men kunden betaler dog
deponeringsgebyrer. Entreprenør A/S skal derudover sikre, at havbunden er stabiliseret og klar til
den omfattende pælefundering.
Nedrivningsarbejdet omfatter, at en del af den nuværende betonoverflade skal fjernes og jord og
grusmasser skal udgraves ned til en dybde på 2,2 meter. Igen skal myndighederne foretage
miljøprøver på kundens anmodning, og eventuelle deponeringer i 50 km’s radius skal ske på
virksomhedens regning.
Udgangspunktet er, at kontrakten med kunden ikke indebærer typiske eksempler på variable
vederlag, som IFRS 15 har opremset. Dog kan der identificeres et variabelt vederlag i tilfælde, når
58| S i d e
vederlaget i kontrakten vil variere.168 Fastprisvederlaget varierer tydeligvis ikke. Det resterende
vederlag kan derimod komme til at variere. Arbejdet på havbunden kan påvirkes af mange faktorer,
som virksomheden og kunden på forhånd ikke kan forudse. Virksomheden skal eksempelvis være
med til at sikre, at havnebassinet i KBH overholder de miljølovgivningens krav til sedimentet, så
det ikke er forurenet. Prisen for fjernelse af havbundssediment er 1200 DKK pr ton, hvor
virksomheden og kunden på baggrund af tidligere erfaringer har estimeret, at der skal fjernes
sammenlagt 3000 ton sediment for hovedkomponent 1 og 2. Enhedsprisen på 1200 DKK er fast for
alle ton forurenet sediment, som virksomheden skal fjerne. Alt efter om havbundssedimentet er
mere eller mindre forurenet, vil omsætningen henholdsvis stige eller falde i takt hermed. Efter
fjernelse af forurenet havbundssediment, skal havbundssedimentet igen stabiliseres. Det må
antages, at der er en skarp sammenhæng imellem disse to variable. Såfremt der eksempelvis bliver
fjernet mere forurenet havbundssediment, skal der anvendes flere m3 til stabiliseringen af
havbundssedimentet. Igen er der tale om et variabelt vederlag. Samlet set forventes
havbundsarbejdet at beløbe sig til 36 mio. DKK.
Det resterende beløb er nedrivningsarbejde og udgravning på den nuværende kaj. Generelt skal hele
fundamentet, beton, asfalt og nogle kabler og ledninger nedrives. Her kan der igen være forurenet
jord under asfalten, som skal deponeres. Desuden skal der foretages noget lednings- og
kabelarbejde, når der bliver gravet op. Virksomheden kender umiddelbart til hvor meget beton, sand
og grus, der ligger i dybden på de 2,2 m, så arbejdet burde være nemmere end havbunden. Omvendt
er der en grund til, at denne pris også er gjort regulerbar i kontrakten. Jordarbejde medfører som
regel bare visse usikkerheder, hvorfor disse arbejder ofte ikke er fastprisreguleret.
Nedrivningsarbejdet forventes at beløbe sig i 4 mio. DKK.
De identificerede variable vederlag skal måles efter en af de to angivne metoder i IFRS 15.
Begrænsningen for indregning af omsætning bygger på, at det skal være højst sandsynligt, at der
ikke sker en tilbageførsel af det variable beløb. Højst sandsynlig er som tidligere nævnt en
væsentlig højere tærskel end sandsynlig, der antages at være over 50%. Virksomheden har stor
erfaring og ekspertise indenfor entreprisearbejde med fundering og havnebassiner. Desuden har de
udført prøveudtagninger af havbunden og jorden, som har været med i fastsættelsen af det variable
vederlag. Aftalerne er ligeledes accepteret af kunden. Det må derfor antages, at det er højst
sandsynligt, at der ikke sker tilbageførsel af allerede indregnet omsætning.
168
Afsnit 3.3.3.1 – Variable vederlag
59| S i d e
Metodevalget skal danne baggrund for lignende kontrakter i virksomheden fremover, så der sikres
en konsistens i informationen til regnskabsbrugeren. Den mest sandsynlige metode anvendes ofte
med fordel ved binære valg. Det variable vederlag i kontrakten afhænger ikke af et binært valg,
eksempelvis om arbejdet skal udføres eller ej. Derfor vurderes den forventede værdi-metode at være
bedst egnet til at afspejle virksomhedens forventede vederlag. På baggrund af entreprenørens
ekspertise og foregående undersøgelser kan det variable vederlag, der skal medtages i indregningen,
opgøres til 40 mio. DKK.
På baggrund af ovenstående analyse kommer vi frem til, at transaktionsværdien på entreprisen er
1,14 mio. DKK.
Trin 4 Allokér transaktionsværdien
Efter fastlæggelsen af transaktionsværdi skal der ske en allokering af denne ud på de enkelte
leveringsforpligtelser. Allokeringen sker på baggrund af den relative stand-alone salgspris169, som
altså er prisen, hvis der foreligger et separat salg. I den forbindelse skal stand-alone salgsprisen for
de to leveringsforpligtelser opgøres, som vist i nedenstående tabel.
Tabel 5.1.6 – Opgørelsen af stand-alone salgspris, Egen tilvirkning (x 1000)
Som det fremgår af tabellen er den samlede stand-alone salgspris højere end kontraktsummen.
Beregningerne viser, at havneudvidelsen udgør 89,66 % af den samlede stand-alone pris, mens
havnerenoveringen udgør den resterende del.
Når transaktionsværdien skal fordeles, sker det på baggrund af den andel den enkelte
leveringsforpligtelse udgør af den samlede stand-alone salgspris.
169
Afsnit 3.3.4 – Trin 4
60| S i d e
Tabel 5.1.7 – Allokering af omsætning IFRS 15, Egen tilvirkning (x 1000)
Ovenstående tabel viser, hvordan transaktionsværdien er allokeret ud på de separate
leveringsforpligtelser efter den relative stand-alone salgspris metode.170 Allokeringen er tilsvarende
med resultaterne i tabel 5.3 efter den nuværende regnskabsregulering, hvor den relative
dagsværdimetode er anvendt. Derfor vil indregningstidspunktet være afgørende, hvis der skal
foreligge forskelle i indregningen imellem den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15.
Trin 5 Indregn omsætningen når leveringsforpligtelsen opfyldes
I og med der er tale om en kontrakt med flere særskilte leveringsforpligtelser, skal det individuelt
vurderes, om den enkelte leveringsforpligtelse skal indregnes overtid eller på ét bestemt tidspunkt.
Entreprenør A/S kan først indregne omsætningen, når kontrollen af aktiverne og serviceydelserne i
leveringsforpligtelsen overføres til kunden. Kontrollen kan overføres over tid eller, såfremt dette
ikke er muligt, på ét bestemt tidspunkt. IFRS 15 opstiller 3 kriterier for indregning af omsætning
over tid. Her skal minimum én af disse bare være opfyldt.171
KBH Havn er først og fremmest ejer af arealet, hvorpå anlæggelsen finder sted. Det er en stærk
indikator på, at aktivet er kundekontrolleret. Kunden har derudover stor mulighed for at sætte sit
præg på anlæggelsen. Ejendomsretten vil tilfalde KBH Havn i takt med anlæggelsen. Derved opnår
de fordelene af aktivernes pengestrømme ved alle de igangværende arbejder. På baggrund af dette
vil leveringsforpligtelserne blive opfyldt over tid.
På samme vis skal det vurderes, om havnerenoveringen kan indregnes over tid. I tråd med
ovenstående ejer KBH Havn arealet, hvorpå renoveringen bliver foretaget. Dette er som tidligere
antaget en indikator på kundekontrol, hvorfor omsætningen fra havnerenoveringen kan indregnes
over tid. Endvidere er der mulighed for løbende af drage nytte af renoveringen.
170
171
Illustrative Examples, IE268
Afsnit 3.3.5.1 – Indregning over tid
61| S i d e
Ud fra ovenstående kan det altså konkluderes, at Entreprenør A/S kan indregne omsætningen fra
begge de særskilte leveringsforpligtelser over tid. I den forbindelse anvendes cost-to-cost
inputmetoden med udgangspunkt i de budgetteret omkostninger sammenholdt med de samlede
omkostninger til opgørelse af færdiggørelsesgraden. Valget af metoden er truffet ud fra, at den vil
være meget omkostningsbesparende ved komplekse situationer. Følgende tabel viser, den opgjorte
færdiggørelsesgrad samt de påløbende omkostninger på baggrund af et kontraktbudget. De årlige
acontofaktureringer fremgår ligeledes på baggrund af betalingsplanen.
Tabel 5.1.8 –Delelement 1 og 2 IFRS 15, Egen tilvirkning
Efter at have opgjort færdiggørelsesgraden kan omsætningen blive fordelt og indregnet i
resultatopgørelsen. Indregningen er foretaget i den følgende tabel, hvor kontraktens effekt på
balancen ligeledes vil blive illustreret.
62| S i d e
Tabel 5.1.9 – Indregning af omsætning IFRS 15, Egen tilvirkning
Ovenstående tabel viser, hvordan omsætningen fordeler sig i resultatopgørelsen og balancen på
baggrund af den opgjorte færdiggørelsesgrad. Det vil ikke være relevant at foretage en mere
dybdegående gennemgang i resultaterne, da de stemmer overens med indregning efter den
nuværende regnskabsregulering.
5.3.5 Sammenfatning
Som det fremgår af eksemplerne, er der ikke forskel i indregningen af omsætningen efter
henholdsvis IAS 11 og IFRS 15. På trods af at reglerne for opsplitning af entreprisekontrakter er
ændret, sker der i det pågældende tilfælde ikke nogen nævneværdige konsekvenser heraf. Mens den
nuværende regnskabsregulering opsplitter kontrakten i delelementer, sker opdelingen efter IFRS 15
ved at identificere særskilte leveringsforpligtelser. Selv om kriterierne herfor ikke er ens, vil de altså
alligevel medføre samme indregning.
63| S i d e
Det variable vederlag i transaktionsværdien er efter IFRS 15 underlagt den nye
sandsynlighedsvurdering, højest sandsynligt. Dette har dog i den pågældende case ikke nogen
indvirkning i forhold til den nuværende regnskabsregulering. Det kan endvidere ses, at der heller
ikke kommer forskelle i allokeringen af transaktionsværdien. Allokeringen skal efter IFRS 15 ske
ud fra relative stand-alone salgspris. Selv om navnet på metoden er anderledes, fortages
allokeringen på samme vis som efter den relative dagsværdimetode.
Gældende for både de to delelementer og de to særskilte leveringsforpligtelser er, at omsætningen
kan indregnes løbende i takt med arbejdets udførelse med udgangspunkt i færdiggørelsesgraderne.
IAS 11 indregner efter produktionsmetoden, såfremt kontrakten overholder definitionen for at være
en entreprisekontrakt, og når udfaldet af kontrakten kan skønnes pålideligt. Bedømmelsen er lidt
mere anderledes efter IFRS 15. Her skal kontrakten opfylde ét af kriterierne for at kunne indregne
over tid. Bedømmelsen kræver flere overvejelser, men resultatet er det samme.
Generelt kan det siges, at IFRS 15 giver mere vejledning i fremgangsmåden for indregning af
omsætning. Derved opstår der knap så mange usikkerheder i bedømmelsen. Resultatet ser dog i
sidste ende ud til at blive det samme.
5.4 Case 2 Ejendomsudvikler A/S
5.4.1 Introduktion af casevirksomheden
Udviklingsselskabets primære forretningsområde er udvikling af fast ejendom – benævnt
Development. Strategien bag Development er udvikling af projekter, der går fra en idéfase til et
færdigopført projekt. I visse tilfælde har udviklingsselskabet eksempelvis sikret sig en investor
tidligt i udviklingsprojektet. Andre gange udvikler virksomheden på egen hånd og med større risiko,
hvor en investor typisk vil komme på banen senere i forløbet. Selskabets projekter kan altså være af
vidt forskellig karakter, men særligt inden for udvikling af retailprojekter er selskabet et af de
førende på markedet
Selskabet er altså ikke en entreprenørvirksomhed, men en vidensbaseret udviklings- og
servicevirksomhed, der skal agere som et kreativt bindeled mellem flere parter i processen omkring
projektudviklingen – primært mellem lejere og investor og sekundært arkitekter, entreprenører
m.fl. 172 Derved kan selskabet altså sælge en totalløsning til investorerne, der sikrer dem fremtidige
172
Se bilag 2 – Proces omkring projektudvikling
64| S i d e
pengestrømme fra lejeindtægterne. Ejendomsudviklingsselskabet vil typisk udlicitere byggearbejdet
til en entreprenør, hvorefter de kan have fokus på deres forretningsområde, Development.
5.4.2 Kontrakt med DK Pension
Case 2 vil tage udgangspunkt i en kontrakt om opførelse af et butikscenter, som udviklingsselskabet
har indgået med investoren, DK Pension. Udviklingsselskabet har på forhånd ejet grunden, hvorpå
der kan opføres et retailprojekt. Butikscenteret skal udlejes til flere lejere og sælges til en investor.
Det planlagte projekt sælges dog forinden byggestart til investoren. Køber betaler for og overtager
grunden til projektet inden byggestart og betaler herudover for projektet løbende over
byggeperioden i takt med, at projektet opføres.
Projektet ligger nogenlunde fast på tidspunktet for aftalens indgåelse, og der er indgået
lejekontrakter med flere lejere.
Kontrakten omfatter to aftaler:

Et skøde, hvor grunden overdrages og

En udviklings- og udlejningsaftale, hvor de nærmere forhold omkring projektet aftales
Skøde med salg af grund
Jorden til brug for projektet ejes af udviklingsselskabet og overdrages ved dette skøde til køber.
Jorden overdrages til investor umiddelbart inden byggestart. Prisen for jorden svarer til
markedsprisen.
Udviklingsselskabet oppebærer alle omkostninger og indtægter forbundet med jorden, indtil
projektet er afleveret til investor. Herefter tilfalder alle omkostninger og indtægter investor.
Ligeledes har sælger frem til afleveringsdagen de ledelsesmæssige beføjelser over jorden, der er
nødvendige for at kunne gennemføre det aftalte byggeri. For dette betaler sælger en forrentning af
købesummen frem til afleveringsdagen. Man kan sige, at den rente, sælger betaler til køber vedr.
grundkøbesummen, kan betragtes som omkostningen ved at leje jorden tilbage til brug for
projektudviklingen.
Udviklings- og udlejningsaftale
I forhold til investor skal sælger stå for udviklingen og gennemførelse af det samlede projekt.
Sælger indgår en totalentreprisekontrakt med en entreprenør.
65| S i d e
Det vil fremgå af udviklings- og udlejningsaftalen mellem sælger og investor, at investor ikke uden
sælgers accept kan indgå væsentlige tillægsaftaler med entreprenøren. Af aftalen vil det endvidere
fremgå, at parterne skal samarbejde om ændringer til projektet. Ændringerne projekteres af sælger.
Der vil ikke kunne gennemføres så væsentlige ændringer til projektet, at lejere er berettiget til at
ophæve gældende lejekontrakter.
Såfremt sælger ikke er i stand til at gennemføre projektet, er køber berettiget til at indtræde i
totalentreprisekontrakten.
Køber vil kunne ophæve aftalen i tilfælde af væsentlige brud på aftalen, f.eks. hvis sælger bygger
noget andet end det aftalte.
Som led i den løbende betaling fra investor til sælger, modtager sælger et project management fee
på en procentdel af entreprisesummen og et udlejningshonorar på en procentdel af første års leje.
På afleveringsdagen opgøres den samlede salgssum på baggrund af den opnåede nettoleje
kapitaliseret med yield på 6 %. Den endelige betaling opgøres med fradrag af alle de løbende
betalinger og med fradrag af alle betalte honorarer.
Overtagelsesdagen er, når byggeriet er færdigopført, og en række betingelser i henhold til aftalen er
opfyldt. Overdragelsen til investor sker umiddelbart efter, at byggeriet er færdigopført.
Fakta om retailprojektet
Shoppingcentret forventes at bestå af 80 butikker fordelt på 30.000 m2. Butikkerne udgør samlet et
areal på 25.000 m2. TK Development har fin opbakning fra lejerne og har ved aftalens indgåelse
sikret forhåndsudlejning på 30% af arealet.
Tabel 5.2.1 - Kontaktinformationer, Egen tilvirkning (x 1000)
66| S i d e
Tabel 5.2.2 - Betalingsoversigt, Egen tilvirkning (x 1000)
5.4.3 Analyse af Case 2
5.4.3.1 Indregning efter nuværende regulering
Anvendelse af IAS 11
Udviklingsselskabet har selv udtalt, at de ikke er en entreprenørvirksomhed. Opførelsen af
bygninger foretages også af en entreprenør, som en totalentreprise. Selskabet profiterer af at sikre
lejere og være bindeleddet imellem lejere, investoren og mange andre interessenter. Investor køber
en pakkeløsning, hvor selskabet er sikret en fast indtjening. Investor har derfor ikke været med i
byggeriets udformning og anvendelse i en tilstrækkelig grad, så der kan være tale om en individuelt
forhandlet kontrakt. Af den grund kan indregningen ikke ske efter IAS 11.
Anvendelse af IAS 18
I forhold til IAS 18 skal det vurderes, om virksomheden leverer:
-
En vare
-
En tjenesteydelse, eller
-
En sammensat leverance
Overordnet set er der tale om en varelevering af ejendommen og levering af tjenesteydelser, hvor
der skal indgås lejekontrakter og projektstyring. Der vil være tale om en sammensat levering, hvor
67| S i d e
leveringerne må anses for at være økonomisk afhængige af hinanden. 173 Først og fremmest er det
illusorisk at indgå lejekontrakter, såfremt der ikke sker en samtidig levering af ejendommen. Når
der ikke sker levering af ejendommen, vil det ifølge lejeaftalerne medføre, at kontrakten forfalder,
da lejerne derved ikke får sine lokaler. Kontrakten indeholder nøje beskrevet projektmateriale, som
udviklingsselskabet er forpligtet til at overholde, så lejekontrakterne ikke misligholdes. Investor er
tidligt inde i projektet, hvor han er sikret en forhåndsudlejning på 30%. Risikoen for, om de
resterende 70% af lokalerne udlejes, er dog uafhængig fra ejendommens opførelse, da ejendommen
under alle omstændigheder bliver opført. Alligevel må det vurderes på det foranliggende
projektforløb, at selskabet ved sin leverance foretager en sammensat leverance. Leverancen skal i
midlertidig behandles som enten en vareleverance eller tjenesteydelse. Leveringen er her
hovedsaligt en vare omfattet af IAS 18, hvorfor indregningskriterierne herfor skal anvendes.
Udgangspunktet for salg af varer efter IAS 18 er, at indregningen sker efter faktureringsprincippet.
Det skal dog vurderes, om det ud fra de gældende regler i IFRIC 15 er muligt at indregne efter
produktionsmetoden. Det vurderes dog ikke, at risici knyttet til ejendomsretten løbende overgår til
investor, idet Ejendomsudvikler A/S bibeholder risikoen, såfremt investor springer fra som følgende
af, at entreprenøren ikke leverer ejendommen i den forskrevne stand og udformning. 174 I stedet vil
kontrollen med de væsentlige risici og fordele overgå på én gang, hvorfor det ikke er muligt at
indregne projektet efter produktionsmetoden. 175
Tidspunkt for indregning af omsætning
Indregning af omsætning hidrørende fra salget sker, når virksomheden har opfyldt de 5 betingelser
for indregning af omsætning af varer. 176 Indregningen af omsætning vil ud fra de givne
forudsætninger være, når det færdige byggeri overdrages til investoren, da risikoovergangen først
finder sted her. Udviklingsselskabet skal derfor anvende faktureringsmetoden ved salg af varer efter
IAS 18.
IAS 18.13 og Finanstilsynet, 24 april 2006, ”Indregning af omsætning ved projektudvikling”
Finanstilsynet, 24 april 2006, ”Indregning af omsætning ved projektudvikling”, afsnit 3, s. 4
175
IFRIC 15, 17-19
176
Afsnit 2.5.3.1 Indregningskriterier for salg af varer I IAS 18
173
174
68| S i d e
Tabel 5.2.3 - Forudsætninger, Egen tilvirkning (x 1000)
Ud fra de givne forudsætninger indregnes omsætning for de kommende regnskabsår på følgende
måde:
Tabel 5.2.4 – Indregning efter IAS 18, Egen tilvirkning (x 1000)
Efter faktureringsmetoden i IAS 18 sker indregningen af omsætningen først, når der er sket
levering, og dermed når risici og fordele er overgået til kunden. Leveringen vurderes først at ske
69| S i d e
ved afslutningen af projektet, hvorfor den samlede omsætning på 748.000.000 DKK indregnes det
sidste år, i år 2018. Omkostninger skal omvendt indregnes påløbende. De påløbende omkostninger
er lig med de budgetterede omkostninger. I og med der først sker levering ved afslutning af
projektet, vil der ikke løbende blive opgjort nogen igangværende arbejder eller
færdiggørelsesgrader. Investor forudbetaler et beløb I år 2015, der er større end de påløbne
omkostninger. Forudbetalingen resulterer i en likvid beholdning. Kassekreditten anvendes i de
resterende år, hvor de påløbne omkostninger overstiger forudbetalingerne. Dækningsgraden er
selvsagt 0 i årene 2015-2017, hvor der ikke indregnes omsætning. Modsat er den på hele 89.30% i
år 2018. Indregningen har også en væsentlig effekt på virksomhedens egenkapital, som er negativ
og yderligere faldende frem til det år, hvor indtægten kan indregnes.
5.4.3.2 Indregning efter IFRS 15
Trin 1 Identificer kontrakten med kunden
Der henvises til afsnit 3.3.1 Trin 1 samt afsnit 5.3.2.2 i case 1, hvor kravene til at identificere en
kontrakt er gennemgået nærmere. Der foreligger en underskrevet skriftlig kontrakt, der opfylder
kravene for en kontrakt. Der foreligger én kontrakt mellem investor og udviklingsselskabet, hvorfor
der skal ikke foretages vurdering af, hvorvidt der er flere kontrakter, der skal behandles samlet. For
så vidt om der sker opsplitning håndteres dette i trin 2. Kontrakten antages at overholde de
gældende kriterier for anvendelse af IFRS 15.
Trin 2 Identificer separate leveringsforpligtelser i kontrakten
Virksomheden skal identificere de varer og serviceydelser, som den vil levere i kontrakten. Ved sin
aktivitet leverer udviklingsselskabet først og fremmest et entreprisearbejde, en vare. Inden
entreprisearbejdets begyndelse sælger virksomheden ved skøde en grund til investor. Herudover
leverer virksomheden en eller flere tjenesteydelser ved indgåelse af lejeaftaler og projektstyring.
Der skal i dette trin foretages en vurdering af, om kontrakten kun har én leveringsforpligtelse, eller
om nogen af de ovennævnte vare- og tjenesteydelser kan udgøre særskilte leveringsforpligtelser
efter IFRS 15.
Som retsgrundlaget i afsnit 3.3.2.1 beskriver, er udgangspunktet, at indregning af omsætning sker
på kontraktniveau, dvs. kontrakten ses som én levering. Her er hovedaktiviteten selve
vareleverancen af entreprisen. For at kunne identificere særskilte leveringsforpligtelser herfra skal
70| S i d e
virksomheden vurdere, om de enkelte vare- og serviceydelser er i stand til at være særskilte og
separat identificerbare.
Grundsalget overholder egentligt kerneprincippet i IFRS 15 om at overføre en vare til kunden for at
være særskilt. 177 Grunde sælges regelmæssigt separat, så den er helt klart i stand til at sælges
separat178, og den er er også separat identificerbar. Grunden er dog nøje udvalgt af
udviklingsselskabet til opførelsen af shoppingcenteret, og investor køber skødet til grunden med
henblik på investeringen i shoppingcenteret. Grunden er forhandlet i kontrakten som en
pakkeløsning med investor og må naturligvis anses for at være nært forbundet med
entreprisearbejdet, hvorfor den ikke kan udgøre en særskilt leveringsforpligtelse. 179
Projektstyring er en undtagelse til en særskilt leveringsforpligtigelse, da det ikke vil give mening
eller afspejle overførslen korrekt, hvis omsætningen indregnes særskilt for denne tjenesteydelse.
Først og fremmest overfører aktiviteten ikke en vare eller service til kunden, som hovedprincippet
foreskriver. Ligeledes vil projektstyringen være nært forbundet eller afhængig af entreprisearbejdet,
hvorfor den skal indregnes sammen med hovedaktiviteten. Projektstyringen består af både reel
byggestyring og mere overordnet ledelse af projektet. Byggestyring er ledelse af byggepladsen,
hvor den ansvarlige bl.a. skal være sørge for, at håndværkere mv. kan komme til på byggepladsen,
når de skal ifølge arbejdsplaner, men det omhandler også ansvaret for, at myndighedernes
sikkerheds-, arbejds- og miljøkrav opretholdes.
Udlejningshonoraret betales af investor til udviklingsselskabet i en erkendelse af, at han ikke selv
har kendskab til branchen eller netværk til mulige lejere. Udlejningshonoraret anses ikke for at være
en særskilt leveringsforpligtelse. Egentlig er tjenesteydelsen i stand til at være særskilt, idet investor
får økonomisk profit ud af, at udviklingsselskabet sikrer yderligere huslejeindtægter.
Udlejningshonoraret er dog nært forbundet med entreprisearbejdet, hvorfor ydelsen ikke er separat
identificerbar fra hovedaktiviteten. Entreprisearbejdet bliver ikke leveret, hvis der ikke samtidig er
sikkerhed for en vis forhåndsudlejning. Det vil også være illusorisk at indgå lejekontrakter uden en
ejendom. Udviklingsselskabet indgår kun lejekontrakter, hvor lejer er sikret, at shoppingcentret rent
faktisk står klar til brug. Derfor må risikoen ved leveringerne være uadskillelige, og der er tale om
én samlet leveringsforpligtigelse for både projektstyring, byggegrund og udlejningshonorar.
177
Basis for Conclusion, BC93
Basis for Conclusion, BC99
179
Basis for Conclusion, BC102
178
71| S i d e
Trin 3 Fastlæg transaktionsværdien
Der er tale om et fast vederlag for entreprisearbejdet, der lyder på 700 mio. DKK. For Project
management modtager udviklingsselskabet af denne pris et honorar, der udgør 6% af
entreprisesummen. Denne er fast og udgør 42 mio. DKK.
Herudover modtager udviklingsselskabet et udlejningshonorar, som udgør 6,25% af første års
samlede husleje. På tidspunktet for kontraktindgåelse har udviklingsselskabet sikret
forhåndsudlejning på 30% af shoppingcentrets areal, hvilket sikrer et honorar på 2,25 mio. DKK.
Forhåndsudlejningen er et fast vederlag, da udlejere er bundet af deres underskrevne kontrakter,
medmindre investor påvirker projektet, så udlejer bliver berettiget til at ophæve lejekontrakten. Det
resterende udlejningshonorar fra 30%-100% er fuldt ud afhængig af udlejningsselskabet succes med
udlejning af butikslokaler, hvorfor der foreligger et variabelt vederlag, der er præstationsafhængig.
Der er som nævnt i afsnit 5.4 to metoder, som udviklingsselskabet kan anvende til at opgøre det
variable vederlag. Der er dog ikke tale om et fuldstændigt frit valg, da udlejningsselskabet skal
anvende den metode, som bedst afspejler dens forventning til vederlaget. Desuden skal
metodevalget være konsistens for alle lignende typer kontrakter i virksomheden. Denne type
honoraraftaler er ofte set i selskabets kontrakter, så en forventet værdi metode vil være mest nyttig i
denne situation. Her kan tidligere gennemsnitsberegninger af de variable vederlag anvendes til
vurdering af den gældende kontrakts vederlag. Selskabet har stor erfaring og et stærkt netværk, hvor
deres erfaringer med udlejning i danske butikscentre i gennemsnit sikrer en udlejning svarende til
80% af butikscentrets kapacitet. Kvadratmeterpriser er i gennemsnit 4800 DKK. Af den grund kan
udviklingsselskabet forvente en transaktionsværdi på:
72| S i d e
Tabel 5.2.5 - Transaktionsværdi, Egen tilvirkning (x 1000)
Trin 4 Allokér transaktionsværdien
Efter fastlæggelsen af transaktionsprisen skal denne allokeres ud på leveringsforpligtelserne i
kontrakten. I og med at der kun blev identificeret én enkelt leveringsforpligtelse, så skal hele
transaktionsværdien allokeres hen på denne leveringsforpligtelse.
Trin 5 Indregn omsætning når leveringsforpligtelsen er opfyldt
Omsætningen kan kun indregnes over tid, såfremt en af de tre kriterier beskrevet i afsnit 3.3.5.1
bliver opfyldt. Såfremt de ikke kan opfyldes, skal indregningen ske på ét bestemt tidspunkt. Ud fra
karakteren af kontraktens leverancer, vurderes det, at hovedaktiviteten er butikscenteret, der
bestemmer tidspunktet for indregning af omsætning.
Udviklingsselskabet bør først vurdere, om den skaber eller forbedrer et kundekontrolleret aktiv.180
Kriteriet er i grove træk identisk med IAS 11, men der kan ikke sættes et lighedstegn imellem IAS
11 og IFRS 15. I bedømmelsen fokuseres der på hovedaktiviteten, som er selve butikscenteret.
Investor køber et færdigudviklet projekt med 30% forhåndsudlejning og en lille mulighed for at
påvirke projektets retning. Udviklingsselskabet har i udviklingsfasen været i dialog med lejere,
arkitekter, ingeniører og andre interessenter. Investor har tilkendegivet, at han ikke har indsigt i
branchen og kun ønsker et ejendomsprojekt af investeringsmæssige årsager. Investor indtræder i
180
Basis for conclusion, BC129
73| S i d e
projektet, da han forventer, at investeringen bliver profitabel. Udviklingsselskabet udfører ikke
entreprisearbejde. Investor har dog skødet på byggegrunden inden byggestart. Af den grund
formodes investor at kontrollere igangværende arbejder. Investor betaler herudover for projektet i
takt med, at projektet opføres. Grundsalget virker dog som en proformaaftale, da
udviklingsselskabet oppebærer alle omkostninger og indtægter med jorden, indtil projektet er solgt.
Derfor kan der stilles spørgsmål ved, om der efter det pågældende kriterie foreligger en opførelse af
et kundekontrolleret aktiv.
I tilfælde hvor det bliver svært at vurdere, om kontrollen er overført, er der i IFRS 15 indført en
anden mulighed for indregning over tid.
Her har udlejningsselskabet mulighed for indregning over tid, hvis selskabets levering ikke skaber
et aktiv med en alternativ anvendelse for virksomheden, og virksomheden har en ret til betaling for
al leveret arbejde til dato. Kontrakten indebærer en væsentlig restriktion, der gør, at aktivet ikke har
nogen alternativ anvendelse. Virksomheden er i kontrakten forpligtet til at levere entreprisen til
kunden, hvilket er en væsentlig restriktion og indikerer, at aktivet ikke har nogen alternativ brug for
virksomheden. 181 Endvidere er investor økonomisk forpligtet i kontrakten til at betale virksomheden
for dens leverance. Af den grund kan indregningen ske over tid.
Til indregning af omsætningen i regnskabet beregnes færdiggørelsesgraden ud fra cost-to-cost input
metoden. De øvrige forudsætninger for indregning af omsætning fremgår af nedenstående skema:
Tabel 5.2.6 – Forudsætninger IFRS 15, Egen tilvirkning (x 1000)
Ud fra de angivne forudsætninger vil kontrakten have følgende effekt i de fire regnskabsår:
181
Basis for Conclusion, BC137
74| S i d e
Tabel 5.2.7 – Indregning efter IFRS 15, egen tilvirkning (x 1000)
Omsætningen for år 2015-2018 er beregnet ud fra de opgjorte færdiggørelsesgrader. De
budgetterede omkostninger antages at være ens med de indregnede omkostninger og fordeles ud fra
færdiggørelsesgraden. Dækningsgraden er ens igennem perioden på trods af, at der foreligger
forskellige resultater år for år. Det vil være tilfældet, når cost-to-cost input metoden anvendes. De
igangværende arbejder specificeres i note 1. Her udgør acontofaktureringerne investors
akkumulerede betalinger til udviklingsselskabet. I år 2015 er der ingen igangværende arbejder.
Istedet indregnes ekstrabetalingen som en likvid beholdning. På passiv siden registreres en
forudbetaling samt en stigning i egenkapitalen. I år 2016 og 2017 vender billedet, hvor de påløbne
omkostninger overstiger investors indbetalinger. Derfor aktiveres et igangværende arbejde. I 2018
afsluttes projektet, og indregningen af igangværende arbejder eller forudbetalinger slutter. I stedet
kan vi se, at egenkapitalen i 2018 udgør avancen på projektet.
75| S i d e
5.4.4 Sammenfatning
I case 2 er der markant forskel på indregningen af omsætning. Den nuværende regulering giver ikke
mulighed for at indregne omsætningen løbende efter produktionsmetoden. Leverancen behandles
som en salg af vare med indregning efter faktureringsmetoden, hvorefter indregningen af hele
omsætningen foretages i projektets afsluttende år. IFRS 15 indregner modsat omsætningen løbende
over tid på baggrund af færdiggørelsesgraden. Konsekvensen heraf er, at regnskabsårenes
omsætning i resultatopgørelsen for den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15 afviger
væsentligt fra hinanden. Derfor vil IFRS 15 umiddelbart have stor betydning for
udviklingsselskabernes indregning af omsætning.
Under den nuværende regulering har det været særligt svært at vurdere, om kontrakten opfylder
kriterierne for at blive indregnet som en entreprisekontrakt eller være en serviceydelse, hvor
aktiviteterne automatisk kan indregnes over tid. Vejledningen på området er begrænset. Casestudiet
kan give en indikation om en mindre restriktiv tilgang for løbende indregning af omsætning i
kontrakter. Det er måske specielt kontrakter, der tidligere ikke har opfyldt kriterierne for at indregne
løbende, som bør være særligt opmærksomme på deres muligheder for løbende indregning. Med
IFRS 15 fokus på overførsel af kontrol for både varer og ydelser, når det skal vurderes, om
indregningen kan ske over tid, virker særligt opsamlingskriteriet til at være medvirkende til den
mindre restriktive tilgang. Under opsamlingskriteriet i IFRS 15 må aktivet ikke have alternativ
anvendelse for virksomheden, og virksomheden skal have ret til betaling.
5.5 Case 3 Typehus A/S
5.5.1 Kontrakt om anlæggelse af et typehus
Anders Andersen(AA) har købt en attraktiv byggegrund, hvorpå han ønsker at få opført et parcelhus
til privatbolig. I den forbindelse henvender han sig til Typehus A/S for at få dem til at udføre
totalentreprisen. AA får i samråd med en rådgiver fundet frem til sammensætning af de forskellige
løsningsforslag og materialer, som typehusvirksomheden udbyder til deres typehuse.
Alt i alt beløber anlæggelsen af 220 kvm. store 2-plans typehus sig i 3 mio. DKK. Grundet høj
solidaritet hos Typehus A/S, skal betalingen først ske, når huset er klar til indflytning. Dette dog
mod et depositum på 50.000 DKK. Anlæggelsen bliver påbegyndt ultimo september 2015 og
forventer at stå klar til indflytning primo juni 2016.
76| S i d e
Planen for anlæggelsen af typehuset er delt op i følgende anlægsarbejder:
–
1. Udgravning og støbning af sokkel
–
2. Etablering af facade inkl. Mur, vinduer og tag.
–
3. Færdiggørelse af indvendig design
–
4. Anlæggelse af carport og terrasse samt den sidste ydre finish
De løbende omkostninger for Typehus A/S forventes at beløbe sig alt i alt på 2,2 mio. DKK. De
faktiske omkostninger svarer i regneeksemplerne til de budgetterede omkostninger.
5.5.2 Analyse af case 3
Eftersom Case 1 udførligt behandler indregning af omsætning efter den nuværende
regnskabsregulering og IFRS 15, vil nærværende afsnit primært fokusere på, hvad der er specifikt
for den pågældende case.
5.5.2.1 Indregning efter nuværende regnskabsregulering
Som hjælp til at foretage en mere struktureret indregning af omsætning efter den nuværende
regnskabsreguleringen, anvendes nok engang de tre trin, der er præsenteret i figur 2.1.182
Trin 1 – Identificer transaktionerne
Når Typehus A/S skal identificere transaktion i kundekontrakten, er det først og fremmest
væsentligt at vurdere, om transaktionen skal behandles efter IAS 11 eller IAS 18. Som hjælp til
denne bedømmelse fremgår det af fortolkningsbidraget IFRIC 15, at såfremt køberen af fast
ejendom kun har begrænset mulighed for indflydelse på ejendommens design, vil der være indgået
en aftale om salg af varer omfattet af IAS 18 183. Generelt er der stor valgfrihed for AA i forbindelse
med valg af design og af diverse materialer. Alligevel er han meget begrænset i sit råderum, idet
valgene skal træffes på baggrund af nogle skabeloner, der er udarbejdet af virksomheden. Ligeledes
har AA heller ikke konstruktionsmæssige beføjelser i forbindelse med anlæggelsen, da de ikke har
mulighed for løbende at ændre i det udførte arbejde. Det er derfor minimalt, hvad AA kan ændre i
forløbet, når sammensætning for projektet er lagt fast. Transaktionen vurderes derfor at skulle
behandles som salg af varer efter IAS 18.
182
183
Afsnit 2.2 – Indregning efter nuværende regnskabsregulering
Afsnit 2.3.1 – IFRIC 15
77| S i d e
Herefter er det væsentlig at foretage en vurdering af, om der skal ske en opsplitning af kontrakten.
Umiddelbart vil det være muligt at kategorisere eksempelvis carporten og terrassen som individuelt
identificerbare og kan forhandles enkeltvis. Det vil dog give et mere retvisende billede af
transaktionen at se typehuset og den økonomiske virkning heraf som en helhed. Derfor vurderes det,
at transaktionen ikke skal splittes op i flere separate identificerbare delelementer. 184
Som udgangspunkt skal Typehus A/S indregne omsætningen på leveringstidspunktet i henhold til
faktureringsprincippet i IAS 18. IFRIC 15 åbner dog op for, af indregningen kan ske efter
produktionsmetoden. Det vil være tilfældet, hvis virksomheden løbende overfører kontrol samt de
væsentlige risici og afkast i forbindelse med ejendomsretten. 185 Det kan diskuteres, om de
væsentlige risici overføres i forbindelse med opførelsen, idet AA først skal betale ved levering.
Slutbetalingen kan anses som en form for kredit fra sælgers side, der i bund og grund udlægges som
en ekstra fordel ved at vælge Typehus A/S. Endvidere er AA ejer af grunden og vil stadig være
kontraktlige bundet af aftalen, hvorfor de gældende kriterier for anvendelse af produktionsmetoden
under IAS 18 antages at være overholdt, idet risikoen løbende bliver overført.
Trin 2 – Allokering af vederlag
Eftersom der er tale om en samlet transaktion, er vederlaget på de 3 mio. kr. knyttet til denne.
Derfor skal vederlaget ikke allokeres ud på andre delelementer.
Trin 3 – Indregning af omsætning
Som det fremgår af trin 1, kan indregningen ske efter produktionsmetoden. I den forbindelse
anvendes cost-to-cost inputmetoden til opgørelse af færdiggørelsesgraden, eftersom det i den
konkrete casevirksomhed antages at være den mest pålidelige måde at opgøre færdiggørelsesgraden
på.
Ud fra de givne forudsætninger kan færdiggørelsesgraden beregnes, som vist i nedenstående tabel:
184
185
Afsnit 2.5.2 – Sammenlægning eller opsplitning
Afsnit 2.3 – IFRIC 15
78| S i d e
Tabel 5.3.1 – Opgørelse af færdiggørelsesgrad, egen tilvirkning (x 1000)
Færdiggørelsesgraden beregnes på baggrund af de budgetterede påløbende omkostninger i henhold
til de samlede omkostninger. Med hjælp fra færdiggørelsesgraden er det muligt at fordele
omsætningen til de pågældende regnskabsår, som illustreret i følgende tabel.
79| S i d e
Tabel 5.3.2 – Indregning for typehus, egen tilvirkning (x 1000)
Ovenstående tabel viser, hvordan omsætningen fordeler sig i resultatopgørelsen på baggrund af den
opgjorte færdiggørelsesgrad. Omkostningerne svarer til de budgetterede og hjælper til at estimere
det årlige resultat. Som nævnt i case 1 er dækningsgraden ens i samtlige regnskabsår, når cost-tocost inputmetoden benyttes. Det igangværende arbejde udgør en stor post i balancen, eftersom
Typehus A/S har indtægtsført mere i år 2015, end AA er blevet faktureret for. Dette udligner sig
dog året efter, hvor AA bliver faktureret for den resterende del af projektet. De påløbende
omkostninger bliver nødvendigvis dækket af kassekreditten.
5.5.2.1 Indregning efter IFRS 15
I tråd med de tidligere cases er kontrakten mellem Typehus A/S og AA ligeledes behandlet efter
IFRS 15 ved hjælp af 5-trinsmodellen.
80| S i d e
Trin 1 Identificer kontrakten
I henhold til aftalen mellem AA og Typehus A/S er der tale om én kontrakt, der overholder de
gældende kriterier for at kunne benytte sig af reglerne i IFRS 15 til behandling af
kundekontrakter.186
Trin 2 Identificer separate leveringsforpligtelser i kontrakten
Det kræver som tidligere anført en særskilt vurdering at finde frem til, hvordan den pågældende
kontrakten skal opdeles i separate leveringsforpligtelser.
Som udgangspunkt består det pågældende typehusprojekt af en lang række varer og serviceydelser.
I den forbindelse skal det vurderes, om der kan identificeres særskilte leveringsforpligtelser.
AA kan drage nytte af enkelte varer eller ydelser særskilt. Dog er de enkelte varer og serviceydelser
så nært forbundne, at det ikke vil være muligt at erhverve dem individuelt, uden det vil have effekt
på den resterende del af kontrakten. 187 Det kan derfor konkluderes, at der ud fra de givne
forudsætninger er tale om én leveringforpligtelse i forbindelse med anlæggelsen af typehuset.
Trin 3 Fastlæg transaktionsværdien
Kontrakten mellem AA og Typehus A/S er en fastpriskontrakt, hvor kontraktsummen udgør 3 mio.
kr. I kontrakten foreligger der ikke variable forhold, der kan give ekstra udfordringer i forbindelse
med fastlæggelse af transaktionsprisen ved projektets begyndelse. Derfor kan transaktionsværdien
fastslås til at udgøre 3 mio. kr.
Trin 4 Allokér transaktionsværdien
Efter transaktionsværdien er blevet fastlagt, skal denne allokeres ud på de enkelte
leveringsforpligtelse. Eftersom det i trin 2 er bestemt, at der er tale om én leveringsforpligtelse,
vedrører hele transaktionsværdien på 3 mio. kr. denne.
186
Se trin 1 i Case 1 for en mere dybdegående vurdering af, hvornår IFRS 15 kan benyttes til behandlingen af en
kundekontrakt.
187
Afsnit 3.3.2 – Trin 2
81| S i d e
Trin 5 Indregn indtægten når leveringsforpligtelsen opfyldes
Før, der kan ske indregning af leveringsforpligtelsen, skal det vurderes, om indregningen skal ske
over tid eller på et bestemt tidspunkt.
Der kan ske indregning over tid, såfremt leveringsforpligtelsen overholder ét af kriterierne herfor,
som fremgår i afsnit 3.3.5. Eftersom anlæggelsen af typehuset sker på kundens grund, er det typisk
en indikator for et kundekontrolleret aktiv, der kan indregnes over tid. Som følge heraf overgår
kontrollen til AA i takt med udførelsen. I den pågældende situation vurderes det, at der ikke kan
være tvivl omkring overgangen af kontrol. 188
I det pågældende eksempel vil det færdiggørelsesgraden blive opgjort ud fra cost-to-cost
inputmetoden.
Tabel 5.3.3 – Opgørelse af færdiggørelsesgrad IFRS 15, egen tilvirkning (x 1000)
Som det fremgår af ovenstående tabel, stemmer færdiggørelsesgraden overens med beregningerne
efter den nuværende regnskabsregulering. Derfor vil det ikke have relevans at foretage
indregningen, da den vil være identisk med tidligere.
5.5.3 Sammenfatning
Gennemgangen af case 3 giver et billede af, at der i den pågældende situation ikke vil forekomme
de helt store ændringer i forbindelse med implementeringen af IFRS 15 inden for
typehusvirksomheder. Dog er fremgangsmåden for indregningen blevet noget mere håndgribelig.
188
Basis for Conclusion, BC131
82| S i d e
Det skyldes, at regnskabsreguleringen for området nu er samlet i én standard. Herved undgår
typehusvirksomheder at jonglere mellem IAS 11, IAS 18 og IFRIC 15 for at finde frem til, hvordan
omsætningen skal indregnes og måles. De eneste punktker, der kræver mere nøje overvejelse efter
IFRS 15, er vurderingen af, om der foreligger særskilte leveringsforpligtelse og, om det er muligt at
indregne over tid.
Alt i alt kan det altså konkluderes, at fremgangsmetoden for indregning og måling af
typehuskontrakter er forbedret væsentligt. Det vil dog formentlig ikke medføre ændringer i de
finansielle rapportering for typehusvirksomheder, der dog er sikret en noget mere detaljeret
vejledning på området.
5.6 Delkonklusion
Ud fra de ovenstående tre praktiske cases kan det konkluderes, at indregningen af omsætning i IFRS
15 for entreprisekontrakter og typehuse i det væsentligste ikke adskiller sig fra den nuværende
regnskabsregulering. Begreber, metoder og vurderinger er forskellige, men den endelige indregning
er ens. Både for så vidt angår typehuse og entreprisekontrakter, er der mulighed for en løbende
indregning af omsætning med udgangspunkt i en færdiggørelsesgrad efter input cost-to-cost
metoden.
For så vidt angår ejendomsudviklingsselskaber er situationen anderledes. Under den nuværende
regnskabsregulering foretages indregningen af projektet efter IAS 18 som en salg af vare. Risici og
fordele overgår på ét tidspunkt, så indregningen kan først ske nær projektets afslutning efter
faktureringsprincippet. IFRS 15 har ikke fokus på aktiviteten, der skal indregnes. Her bedømmes
alle varer og ydelser i en fælles regnskabsstandard. Indregningen over tid kræver opfyldelse af
mindst ét af kriterierne i IFRS 15. Særligt betingelsen med, at aktivet ikke må have alternativ
anvendelse for virksomheden, og virksomheden samtidig har ret til betaling, medfører en
umiddelbar mindre restriktiv tilgang til den løbende indregning. I hvert fald åbner betingelsen i den
givne casesituation op for indregning over tid, da aktivet ikke vurderes at have en alternativ
anvendelse for udviklingsselskabet.
83| S i d e
6 Regnskabsbrugerens informationsværdi
Den finansielle rapportering er virksomhedens rapportering til eksterne regnskabsbrugere.
Informationerne i rapporteringen bør være nyttige, så regnskabsbrugerne kan foretage beslutninger
herefter. Dette kapitel ønsker at undersøge, om informationsværdien i den finansielle rapportering
vil ændre sig for regnskabsbrugeren som følge af implementeringen af IFRS 15.
Gennemgangen af kapitlet bygger på IASB’s Conceptual Framework publiceret i 2010.
Vurderingen af informationsværdien foretages ud fra begrebsrammen, da målsætningen for denne
netop er at give generelle retningslinjer for, hvordan den finansielle rapportering bør udføres af
virksomheder for at opnå størst mulig beslutningsnytte for regnskabsbrugerne. 189 Nedenstående har
derfor til hensigt at vurdere, om disse kriterier efterleves ved implementeringen af IFRS 15.
6.1 Begrebsrammen
Formålet med begrebsrammen er at harmonisere reglerne for, hvordan virksomhederne bør
udarbejde den finansielle rapportering, så den frembringer størst nytte for regnskabsbrugerne. Den
er derudover både til hjælp for udsteder, regnskabsaflægger, revisor og andre med interesse i
regnskabsaflæggelsen efter IASB’s regnskabsstandarder. 190
Begrebsrammen giver udelukkende generelle retningslinier til den finansielle rapportering. Såfremt
der er uklarhed imellem begrebsrammen og regnskabsstandarder, gælder standarderne forud for
begrebsrammen. 191
Begrebsrammens struktur kan udtrykkes og sammensættes af 5 niveauer, der skal ses som et
deduktivt system med udgangspunkt i brugerens informationsbehov. 192
189
Finansiel rapportering 3. Udgave, s. 197
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, Purpose and Status
191
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, Purpose and Status
192
Finansiel rapportering, s 197 (ny kilde)
190
84| S i d e
Figur 6.1 – Begrebsrammens fem niveauer, Egen tilvirkning193
Niveau 1 og 2 danner målsætningen for virksomhedernes udarbejdelse af regnskab og uddyber
dermed indholdet af generalklausulen et retvisende billede.194 Afhandlingens fokus vil primært være
på de kvalitative egenskaber og sekundært brugernes informationsbehov. Disse niveauer anses for
at være væsentlige ved vurderingen af informationsværdien af IFRS 15. Derfor vil de øvrige
niveauer ikke blive gennemgået.
193
194
Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 197
Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 198
85| S i d e
6.1.1 Niveau 1 – Brugernes informationsbehov
Brugerne af virksomhedens finansielle rapportering har forskellige informationsbehov. Det skyldes
både, at brugerne har forskellig ekspertise og, at de ønsker forskellige informationer. En analytiker
vil formentlig kræve detaljerede oplysninger til sine vurderinger, imens en mindre regnskabskyndig
måske nærmere har fokus på overbliksbilledet.
IASB har ved begrebsrammen antaget, at hovedparten af informationsbehovene blandt brugerne af
regnskabet er forholdsvis ens. 195 Regnskabet bør dog udarbejdes af hensyn til de primære
regnskabsbrugere, som er nuværende og potentielle investorer, långivere og andre kreditorer, som
indskyder kapital i virksomheden herunder deres rådgiver. 196 Baggrunden for at rette fokus på de
primære regnskabsbrugere er, at risikoen for at sigte for bredt vil gøre begrebsrammen svag og
abstrakt. Udgangspunktet for de primære regnskabsbrugere er at foretage ressourceallokeringsbeslutninger vedrørende investering og kreditering ud fra en forventning til fremtidige
pengestrømme. Det vil sige, at de ganske enkelt foretager beslutninger, ud fra hvor forrentningen af
deres økonomiske ressourcer bedst udnyttes.197 Derfor bør den finansielle rapportering indeholde
oplysninger, der støtter de primære brugere i at træffe det bedste valg. Det kan eksempelvis være
oplysninger om beløbsstørrelse og tidsmæssige fordeling af pengestrømme samt usikkerhed.
Balancen repræsenterer virksomhedens formueforhold og er selvfølgelig af afgørende betydning.
Tilsvarende vil den løbende rapportering i resultatopgørelsen, herunder omsætningen, afspejle
virksomhedens præstation.198
6.1.2 Niveau 2 – Kvalitative egenskaber
Den finansielle rapportering skal besidde en række kvalitative egenskaber, så den kan være til nytte
for de primære regnskabsbrugeres ressourceallokerings-beslutninger. En information er nyttig, når
den er relevant og troværdig repræsenteret.199 Følgende model opsummerer egenskaber, som skaber
større informationsværdi for primære brugere i den finansielle rapportering.200
Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 199
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, OB5
197
Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 200
198
Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 201
199
IASB Conceptual Framework 2010, QC4
200
Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 204
195
196
86| S i d e
Figur 6.2 – Informationsværdi, Egen tilvirkning201
6.1.2.1 Fundamentale kvalitative egenskaber
Først og fremmest skal de fundamentale kvalitative karakteristika relevans og troværdig
repræsentation overholdes. 202 Nytteværdien er et trade-off imellem disse to karakteristika. Relevant
information, der ikke er troværdig information, har ingen informationsværdi. Irrelevant information
med høj troværdighed har ligeledes ingen informationsværdi for brugeren. Derfor fås den bedste
informationsværdi ved den rette afvejning af relevans og troværdig repræsentation. 203
Relevans
Relevant information er information, der er i stand til at gøre en forskel for regnskabsbrugerens
beslutninger ved ressourceallokeringer. Relevansvurderingen er uafhængig af, om
regnskabsbrugeren i de konkrete beslutninger anvender denne mulige information. 204 Relevant
Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 204
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, QC5
203
Ibid., Q17
204
Pecker, Ruth et al, 2013, ”Applying International Finansial Reporting Standards”, 3. Edition, s. 8
201
202
87| S i d e
information foreligger, når informationen enten har prognoseværdi eller bekræftelsesværdi eller
begge dele.
Prognoseværdi vil kort sagt sige, at informationen har værdi som input til metoder, hvor en bruger
vil beregne forventelige udfald herunder pengestrømme. Det er altså brugerens egne
forudsigelser.205 Informationens bekræftelsesværdi gør det muligt at bekræfte eller ændre tidligere
forventninger på baggrund af den nye information, der er til rådighed. Kendetegnet er altså, at
informationen påvirker tidligere forventninger. 206 Eksempelvis kan årets omsætning anvendes til at
forudsige de kommende års omsætninger (prognoseværdi), men kan også sammenlignes med
tidligere omsætningsforventninger til årets aktuelle omsætning (bekræftelsesværdi).
Omsætningen udgør en særdeles væsentlig regnskabspost, da den vil fungere som en
præstationsindikator i udarbejdelse af nøgletal for anlægsvirksomheder på tværs af brancher.
Regnskabsbrugerne kan på baggrund af nøgletallene analysere virksomheden og vurdere de
fremtidige pengestrømme, der vil tilgå virksomhed, for derefter at sammenligne tallene med andre
virksomheder. Ud fra en generel antagelse vil ændringer i omsætningen derved være relevant, da
den både har værdi i prognoseprocessen samt en bekræftelsesværdi. Omsætningen vil herved have
betydning for regnskabsbrugerne økonomiske beslutningsproces.
Troværdig repræsentation
Informationen er kun en troværdig repræsentation af et økonomisk fænomen207, såfremt den
afbilder den økonomiske substans af den underliggende transaktion eller begivenhed. En helt
perfekt troværdig repræsentation af et økonomiske fænomen er fuldstændig, neutral og fejlfri. Disse
begreber er dog relative, men bør maksimeres mest muligt.208
Det økonomiske fænomen er skildret fuldstændigt, når skildringen indeholder alle nødvendige
oplysninger for at en bruger forstår fænomenet, herunder alle nødvendige beskrivelser og
forklaringer. En årsrapport er selvsagt kun et retvisende billede, så den kan ikke omfatte alt.
Fuldstændigheden er derfor et relativ begreb. 209
205
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, QC8
Ibid., QC9
207
Se begrebsforklaringen for beskrivelse af defintionen
208
Ibid., QC12
209
Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 204
206
88| S i d e
Regnskabsinformationen er neutral, såfremt den ikke forsøger at forbedre eller forværre resultatet.
Det kan f.eks. være ledelsens incitament til at offentliggøre optimistiske forventninger til
omsætningen. Neutralitet er et vigtigt kriterie, da troværdigheden falder ved biased information.210
Fejlfri relaterer sig til beskrivelsen af det økonomiske fænomen, og den proces eller procedure som
virksomheden anvender til at frembringe den finansielle information. Det betyder ikke, at
informationen er perfekt nøjagtig. Men informationen kan være troværdig, hvis processen og
beskrivelsen af eksempelvis et estimat er fejlfri. 211
6.1.2.2 Forstærkende kvalitative egenskaber
De fundamentale kvalitative egenskaber understøttes af de forstærkende kvalitative egenskaber,
som herved forbedrer informationsværdien af den finansielle rapportering. Dette opnås ved at
adskille nyttig information fra mindre nyttig information gennem bedre sammenlignelighed,
verificerbarhed, aktualitet og forståelighed.
Sammenlignelighed bygger på muligheden for at sammenligne virksomheder med hjælp fra den
finansielle information. Nytteværdien for regnskabsbrugeren vil ligeledes være større, såfremt
informationen kan sammenlignes over flere regnskabsperioder. I anlægsbranchen vil
sammenligneligheden kunne briste, såfremt to virksomheder indregner identiske længerevarende
projekter på forskellige tidspunkter. En anlægsvirksomhed indregner måske på et bestemt tidspunkt,
hvorimod den anden indregner løbende. Derfor er det nødvendigt for at fremme
sammenligneligheden, at denne forskel i regnskabspraksis begrænses. Til vurderingen er konsistens
en væsentlig faktor til at opnå bedre sammenlignelighed. Konsistens relaterer sig til, at der i
virksomheden skal anvendes de samme regnskabsmetoder fra periode til. 212 Et eksempel herpå er
anlægsvirksomhedernes valg af metode til opgørelse af færdiggørelsesgraden. Her er det
fundamentalt, at virksomheden ikke løbende skifter i valget af metode for at undgå inkonsistens.
Verificerbarhed skal sikre troværdigheden. Verificerbarheden opnås, hvis uafhængige og kyndige
observatører kan nå til enighed og bekræfte informationerne i den finansielle rapportering. Der kan
være tale om både direkte og indirekte verificering. Direkte er eksempelvis, hvis virksomheden
fysisk optæller penge fra kassen til omsætning. Indirekte er når virksomheden verificerer
Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 207
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, QC15
212
Ibid., QC22
210
211
89| S i d e
omsætningen ved eksempelvis at gennemgå metoderne til udarbejdelsen af færdiggørelsesgraden og
eventuelt genberegne den. 213
Aktualitet henviser til, at informationer skal være tilgængelige for regnskabsbrugerne, når de skal
foretage beslutninger. Generelt bliver ældre informationer mindre og mindre aktuelle med tiden.
Aktualitet kan være meget vigtig op til regnskabsaflæggelsen. Omsætningen indgår i flere
nøgletalsberegninger, som både analytikere, långivere mfl. anvender. Derfor er det vigtigt, at den
repræsenterer det sande billede. Hvis der er en forsinkelse i offentliggørelsen af informationen, kan
det være med til at reducere både virksomhedens evne til at forudsige fremtiden og dens troværdige
repræsentation. 214 Eksempelvis hvis projektleder lægger inde med godkendelser af
ændringsarbejder, der ikke er nået til bogholderiet i virksomheden rettidigt til regnskabsaflæggelse i
indeværende regnskabsår.
Forståelighed er en kvalitet af informationen, der sætter brugerne i stand til at forstå indholdet.
Forståelighed er selvsagt meget afhængig af den enkelte regnskabsbrugers forudsætninger. Dog
antages brugerne at have kendskab til finansiel rapportering og økonomi, så de med rimelighed kan
forstå indholdet af finansielle rapporteringer. Nogle økonomiske fænomener kan være komplekse
og svære at forstå. Virksomheden må dog ikke udelade komplekse informationer for at lette
forståeligheden, da det i stedet kan føre til manglende informationer og mulig misvejledning af
brugerne.
6.1.2.3 Tærskelværdier
Foruden de kvalitative egenskaber så skal tærskelværdierne væsentlighed og cost-benefit være
opfyldt. En tærskelværdi er nærmere en grænse, som informationen som minimum skal overholde
for, at informationen kan komme i betragtningen til den finansielle rapportering.
Information er væsentlig, når den har indflydelse på brugerens beslutning. Opfyldes kravet om
væsentlighed ikke, vil informationerne ikke gøre en forskel for regnskabsbrugeren. Dermed er der
risiko for information overload, hvorved brugeren kan miste overblikket og træffe dårlige
213
214
Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, s. 208
William R Scott, “Financial Accounting Theory”, Sixth Edition, s. 95
90| S i d e
beslutninger. Væsentlighedsniveauet afhænger af den konkrete virksomhed. 215 Der opnås costbenefit,216 når nytten af regnskabsinformationerne overstiger omkostningerne.
6.2 Oplysninger
Et af formålene med IFRS 15 er et udpræget ønske om at forbedre informationsværdien for
regnskabsbrugerne gennem yderligere krav til oplysningerne. 217 Fokusområdet i afhandling har
primært været på indregning og måling af omsætning. I og med oplysningerne kan have indvirkning
på informationsværdien, vil dette overordnet blive inddraget i nærværende afsnit, når det har
relevans.
Oplysningskravene i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten har efter de nuværende regler i
mange tilfælde ikke været tilstrækkelig til at give regnskabsbrugerne en forståelse af
virksomhedernes omsætning. 218 For at give regnskabsbrugerne en bedre forståelse for omsætningen
og de pengestrømme, der bliver udledt heraf, fremgår der i IFRS 15 en række kvantitative og
kvalitative informationskrav. Disse krav skal give en bedre indsigt i de overvejelsesprocesser,
virksomheden går igennem i forbindelse med indregning af omsætning fra kundekontrakter. I den
forbindelse skal de synliggøre indvirkningerne i regnskabet samt udarbejde en beskrivelse af,
hvordan virksomheden har fastlagt omkostningerne til at opnå eller opfylde en kontrakt.219
En risiko ved de omfangsrige oplysningskrav er risikoen for en generalisering af specifikationer 220,
som kan medføre information overload eller irrelevante informationer i den finansielle rapportering.
De udvidede oplysningskrav vil give mange anlægsvirksomheder yderligere overvejelser. Det sker
på baggrund af ekstra krav til virksomhedens systemer og interne kontroller samt de nødvendige
procedurer, der skal til for at opsamle de korrekte informationer. Derfor er disse overvejelser nødt
til at gå forud for selve implementeringen af IFRS 15.221
215
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010, QC11
Basis for Conclusion, BC327
217
Afsnit 2.1 – Introduktion og formål
218
IFRS 15 Project Summary and Feedback Statement, maj 2014, s. 3
219
IFRS 15.110
220
Basis for Conclusion, BC331
221
EY – A closer look at the new revenue recognition standard, s. 146
216
91| S i d e
6.3 Vurdering af informationsværdien
Som hjælp til at vurdere, hvilken effekt IFRS 15 har på regnskabsbrugerens informationsværdi,
anvendes de kvalitative egenskaber i begrebsrammen på baggrund af væsentligste forskelle
identificeret i kapitel 4. I den forbindelse er der identificeret potentielle økonomiske fænomener, der
kan vise sig at være nyttige for regnskabsbrugeren. I forskelsafsnittet er følgende potentielle
økonomiske fænomener identificeret: prisallokering, indregningskriteriet, tidspunktet for
indregningen og variable vederlag. Det medfører derved et fravalg af den nye omsætningsdefinition,
reglerne omkring opdeling i særskilte leveringsforpligtelser og garantier. Disse kunne givetvis også
være potentielle økonomiske fænomener, der dog er fravalgt i afsnittet på grund af afhandlingens
kvantitative omfang og deres væsentlighed. Caseresultaterne indgår desuden naturligt til at
understøtte de pågældende vurderinger.
Slutteligt foretages en sammenfatning af indvirkningen på de kvalitative egenskaber. Dette skal
være med til at give en samlet vurdering af, om der er sket en forbedring af regnskabsbrugernes
informationsværdi ved indførslen af IFRS 15.
Effekten fra de identificerede økonomiske fænomener vil løbende blive gennemgået i nedenstående.
Prisallokeirng
IFRS 15 præsenterer en ny metode til allokering af vederlag ved hjælp af stand-alone salgspriser.
Herved bliver der sat rammer for, hvordan allokeringen skal foretages. Som udgangspunkt er det
med til at forbedre sammenligneligheden både inden og udenfor branchen. Der kan dog stilles
spørgsmål ved, om det ligeledes vil øge troværdigheden. 222 Anlægsvirksomhederne får generelt
mindre råderum i valget af allokeringsmetode, hvilket hindrer risikoen for, at der kan ske en
tilpasning af regnskabet. Dette vil som udgangspunkt skabe bedre neutralitet og konsistens.
Allokering efter stand-alone salgspriser er dog ikke nødvendigvis den bedste løsning i en given
situation. Der kan altså opstå situationer, hvor allokeringsmetoden ikke måler, hvad de skal måle.
Den nye allokeringsmetode ikke automatisk medfører fejlfri allokering, hvilket har negativ
indvirkning på den troværdige repræsentation. 223
Transaktionsværdien bestemmer målingen af omsætning, der genererer pengestrømme. Finansielle
informationer vurderes at have relevans, når de kan påvirke regnskabsbrugernes beslutningstagen.
222
223
Basis for Conclusion, BC280
Basis for Conclusion, BC273
92| S i d e
Prisallokeringen bestemmer hvor stor en del af transaktionsværdien, der kan fordeles på de enkelte
leveringsforpligtelser. Omsætning bliver dermed påvirket heraf, hvorfor det vil have relevans for
regnskabsbrugeren.
Når virksomhederne skal aflægge regnskab, skal det fremgå af oplysningerne en beskrivelse på,
hvordan den pågældende allokering er foretaget. Dette er med til at øge forståeligheden for
regnskabsbrugerne.
Introduktionen af allokering efter stand-alone salgspriser medfører altså ændringer på specifikke
områder, der som udgangspunkt kan forbedre de kvalitative egenskaber for den finansielle
rapportering.
Kontrolbegrebet / indregningskriterium
Som afhandlingen beskriver i afsnit 4.2.4, sker der væsentlige ændringer i forhold til
indregningskriteriet. Indregningskriteriet efter IFRS 15 går på overførsel af kontrol, hvorimod det
skelsættende for salg af varer efter IAS 18 er risikoovergangen, mens det entreprisearbejder efter
IAS 11 og serviceydelser er overførslen i takt med arbejdets fremførsel i henhold til
færdiggørelsesgraden. Overførslen af kontrol være underlagt en konkret bedømmelse, hvilket
ligeledes er tilfældet i bedømmelsen af, hvornår der er sket risikoovergang. IFRS 15 har, som
målsætningen antyder 224, stor fokus på generelt at forbedre vejledningen i behandlingen af
kundekontrakter. Virksomhederne har derved lettere ved at foretage deres skøn, hvilket sikrer en
forbedring af neutraliteten. Risikoovergangen ligger i den forbindelse implicit i kontrolbegrebet.
Dette vil dog ikke skabe tvivl på sammen måde som ved den nuværende regulering, idet
vejledningen vil afhjælpe dette. Af sammen grund mindskes risikoen for at lave fejl, der er med
tilsammen er med til at skabe troværdig repræsentation i den finansielle rapportering.
Definition af kontrol bygger bl.a. på, at kunden opnår kontrol, når han opnår de resterende
potentielle pengestrømme fra aktivet. Derved vil indregningskriteriet påvirke relevansen, idet
vejledningen forsøger at fjerne usikkerheden omkring, hvornår der er sket en overførsel til en
kunde. Kontrolbegrebet er derudover i overensstemmelse med begrebsrammen, der ligeledes
definerer et aktivet som værende en ressource, der er kontrolleret af virksomheden. 225
224
225
Afsnit 3.1
Conceptual framework for financial reporting 2010 – 4.4 a)
93| S i d e
Begrebsrammen forsøger at harmonisere reglerne i den finansielle rapportering, og
sammenligneligheden vil derfor blive betragteligt.
I visse tilfælde kan det være uhensigtsmæssigt at vurdere væsentlighedsgraden af en
risikoovergang, når anlægsvirksomheden bibeholder en del af risikoen. 226 Her anses kontrolbegrebet
for at være mere sigende for selve overførslen af et aktiv. Det skyldes, at IFRS 15 har modsat fokus
på, hvad der reelt set er overført til kunden. Det vil skabe en større aktualitet over de informationer,
der kommer til regnskabsbrugerne.
I praksis forventes det at have stor betydning på specifikke områder i anlægsbranchen, at
indregningskriteriet skal vurderes på baggrund af overførslen af kontrol. Det skal dog ses i
forbindelse med til tidspunktet for indregningen, da kontrolbegrebet her bliver nemlig anvendt, som
et kriterium for at kunne indregne over tid. Derfor vil praktiskkonsekvenser blive uddybet nærmere
i det følgende.
Umiddelbart kan det altså vurderes, at de kvalitative egenskaber er forbedret.
Indregning over tid
Når anlægsvirksomhederne skal indregne omsætning efter den nuværende regnskabsregulering,
afhænger bedømmelsen af omsætningsaktiviteten. Denne bedømmelse er efter IFRS 15 blevet mere
simpel, idet behandlingen af omsætning fra kundekontrakter er blevet samlet i én standard. Dette er
med til at højne konsistens på tværs af branchen, da det i visse tilfælde vil være vanskeligt at
vurdere, om der reelt set er tale om et salg af en vare eller levering en ydelse, og hvordan denne skal
indregnes. Som det fremgår af case 1, vil dette ikke have den store betydning for
entreprisevirksomheder, der indregner entreprisekontraker efter IAS 11. Indregningen sker
udelukkende på baggrund af den pågældende standard. Det vurderes dog at have en hel anden
betydning for ejendomsudviklingsselskaber og typehusvirksomheder, hvilket er illustreret i Case 2
og 3. Her kan det være svært at vurdere, om virksomheden skal anvende IAS 11 eller IAS 18, eller
om der foreligger et salg af varer eller levering af en tjenesteydelse. Derudover skal det vurderes om
anvende produktionsmetoden gennem fortolkningsbidraget i IFRIC 15. Som konsekvens af, at
denne bedømmelse er fjernet, øges fejlfriheden og forbedrer som sagt konsistensen.
226
Basis for Conclusion, BC 118 b)
94| S i d e
I sammenhæng med indregningskriteriet præsenterer IFRS 15 begreberne for indregning - over tid
eller på et bestemt tidspunkt. Her gælder tre kriterier for, hvornår der kan ske indregning over tid.
Særligt relevant for anlægsbranchen er, om der er tale et kundekontrolleret aktiv, om aktivet har en
alternativ anvendelse. Særligt vurderingen om alternative brug vil medføre, at reglerne for løbende
indregning bliver mindre restriktive i IFRS 15. Et eksempel på dette fremgår af case 2. I det
pågældende eksempel sker indregningen efter faktureringsmetoden ved levering efter den
nuværende regnskabsregulering. Derimod giver IFRS 15 mulighed for, at der kan ske løbende
indregning. Dette påvirker indregningen af omsætning betydeligt, og den løbende indregning kan
derved være med til at forbedre regnskabsbrugernes beslutningsnytte og derfor har stor relevans.
Generelt anses bedømmelsen at være mere troværdig, idet kontrolbegrebet i henhold til foregående
afsnit bliver anset som en mere sigende metode til at beskrive overførslen af et aktiv. Det skal dog i
mente, at det pågældende tilfælde er vurderet på baggrund af en enkeltstående og kompleks
situation i anlægsbranchen. Som det fremgår af resultaterne i case 1 og 3, vil ændringen i
indregningskriteriet og i metoden til bestemmelse af indregningstidspunktet ikke have nogen direkte
konsekvenser i regnskabet. Anlægsbranchen har i forarbejderne til IFRS 15 været med til at sætte
stor præg på udformningen, således det fortsat vil være muligt for dem at foretage indregning over
tid.227 Derfor vil den typiske entreprisevirksomhed modsat ikke blive sønderligt påvirket af den nye
regnskabsregulering. Dette står i skarp kontrast til eksemplet med ejendomsudviklingsselskaber,
hvor konsekvenserne er meget væsentlige, hvilket vil have særlig relevans ved vurderingen af
informationsværdien på tværs af branchen. De kvalitative egenskaber vurderes i den forbindelse
stærkt forbedret.
Variable vederlag
Som det fremgår af afsnit 4.2.3. er der ligeledes identificeret ændringer for, hvornår variable
vederlag skal medtages i transaktionsværdien. Den nuværende regnskabsregulering fokuserer på,
om det er sandsynligt, at det variable vederlag udbetales. Derimod fokuserer IFRS 15 på, at det skal
være højest sandsynligt, at der ikke kan ske en tilbageførsel af vederlaget. IFRS 15 forsøger derved
at sikre, at der ikke bliver indregnet for meget omsætning. Dette sker som følge af, at
regnskabsbrugerne har givet udtryk for, at det vil være yderst relevant for målingen af omsætning,
at der ikke sker en tilbageførsel. 228 På den måde sikres den finansielle rapportering for fejl.
227
228
Basis for Conclusion, BC122
Basis for Conclusion, BC206
95| S i d e
Sandsynlighedsvurderingen vil overordnet set resultere i en senere indregningen af variable beløb.
Den afledte effekt heraf er, at indregningen af omsætningen ligeledes bliver udskudt, hvilket vil
have relevans for regnskabsbrugerne. 229 Informationerne i den finansielle rapportering vil komme
mere rettidigt, hvilket påvirker aktualiteten.
Begrebet højest sandsynlig bliver dog ikke defineret nærmere i IFRS 15. Derved bliver
usikkerheden omkring, hvornår variable vederlag skal tilgå transaktionsværdien, ikke elimineret.
Virksomhederne vil fortsat være overlagt en vis grad af skøn, hvilket ikke ligefrem har positiv
indvirkning på neutraliteten. Det skal derudover med i betragtningen, at virksomhederne skal
ligeledes skal forholde sig til en ny terminologi på området.
IFRS 15 fremsætter to metoder til opgørelse af det variable vederlag, hvilket ikke har været tilfældet
tidligere. Det skyldes et ønske om at skabe ensartethed i vurderingen.230 Virksomheden skal
anvende den metode, som bedst afspejler dens forventning til vederlaget. Metodevalget skal være
konsistens for alle lignende typer kontrakter i virksomheden, hvorved der vil blive skabt bedre
sammenlignelighed. Metoderne vurderes dog stadig at kunne give en smule forskellighed i
beregningerne, men det vil formentlig være disse metoderne, der frembringer den mindste grad af
diversitet.231 Virksomheden er altså fortsat underlagt skøn, når størrelsen af det variable vederlag
skal opgøres. Dermed kan det være vanskeligt, at oprethold en forbedret neutralitet, når den
forventet værdi eksempelvis skal opgøres ud fra tidligere erfaringer. 232
Anlægsvirksomheder skal berette om den valgte fremgangsmetode til beregning af det variable
vederlag samt andre generelle antagelser, der er anvendt i vurderingen omkring det variable
vederlag. 233 Dette skal fremgå i oplysningerne ved den finansielle rapportering og er herved med til
at skabe stor forståelighed for regnskabsbrugerne. Til sammenligning skal oplysningerne om det
variable vederlag efter den nuværende regnskabsregulering blot angive den valgte metode til
opgørelsen uden nærmere begrundelse. 234
Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, hvor stor betydning dette reelt set vil have i praksis.
Variable vederlag bliver overordnet behandlet i Case 1 og 2, hvor ændringen i behandlingen af ikke
KPMG, september 2014, “Impacts on the construction industry of the new revenue standard”, s. 8
Basis for conclusion, BC198
231
Basis for Conclusion, BC210
232
KPMG, september 2014, “Impacts on the construction industry of the new revenue standard”, s. 8
233
IFRS 15.126 b)
234
IAS 11.39 b)
229
230
96| S i d e
medfører nogen direkte konsekvenser i de pågældende situationer. Det bunder i, at
sandsynlighedsvurderingen fortsat kan være besværligt at udføre i praksis. Det må dog alligevel
være en generelt antagelse, at indregningen sker på et senere tidspunkt.
Det kan derfor være svært at vurdere, om der er sket en forbedring af de fundamentale kvalitative
egenskaber. Dog forventes det at have en lille indvirkning herpå.
6.3.1 Sammenfatning
Nærværende afsnit vil forsøge at samle og skalere resultaterne fra ovenstående økonomiske
fænomener for at komme med en vurdering af de enkelte kvalitative egenskaber. Slutteligt vil
tærskelværdierne om cost-benefit og væsentlighed inddrages for at give en endelig vurdering af
informationsværdien for regnskabsbrugeren.
Alle de potentielle økonomiske fænomener vurderes i mere eller mindre grad at påvirke
omsætningen, som er en præstationsindikator, der er særlig vigtig for regnskabsbrugeren. Af den
årsag vil informationerne medføre relevante informationer. For så vidt angår de kvalitative og
kvantitative oplysningskrav, vurderes de at kunne medføre relevant information ved at hjælpe
regnskabsbrugerne med at forstå de væsentlige overvejelser omkring omsætningsposten, men
forhåbentlig også sammenhængen imellem omsætningen og andre aktiver i balancen. IFRS 15 har
fremsat langt flere krav til oplysninger på opfordring af regnskabsbrugeren. I og med
regnskabsbrugeren har efterspurgt flere informationer og konkret mange af kravene i IFRS 15,
vurderes kravene overordnet set at være relevante. Risikoen er dog til stede for, at nogle af kravene
vil resultere i information overload, når standarden er én samlet omsætningsstandard, der samtidig
gerne vil opsætte mange specifikke krav. Samlet set vurderes der at foreligge relevant information.
Grundlæggende viser vurderingen af ovenstående økonomiske fænomener ligeledes at have positiv
indvirkning på neutraliteten og fejlfriheden, hvilket betyder en forbedring af troværdigheden.
Virksomhederne får nogle retningslinjer for bl.a., hvornår indregningstidspunkter finder sted,
hvordan variable vederlag skal håndteres, og hvordan der skal foretages allokering med stand-alone
salgspriser, hvilket øger fejlfriheden. Derudover er der ikke samme mulighed for at farve
regnskabsinformationerne, når beslutningsprocesserne er underlagt modeller og bestemte
vejledninger, hvorved neutraliteten opretholdes. Alligevel kan den nye terminologi muligvis
forværre neutraliteten, da udsteder forsøger at opnå et forudbestemt resultat på opfordring fra
regnskabsbrugerens ønske om ikke at indregne omsætning, der højst sandsynlig bliver tilbageført.
97| S i d e
For så vidt angår de forstærkende kvalitative egenskaber, vurderes særligt sammenligneligheden at
være forbedret. Det skyldes primært en øget konsistens, hvor IFRS 15 yder massivt ekstra
vejledning og overvejelser for IFRS 15, end hvad den nuværende regulering gør. Helt konkret har
de udarbejdet en Basis for Conclusion, der netop redegør for deres rationaler, og samtidig en række
Illustrative Examples til forståelse af metoder og begreber.
Aktualiteten vurderes at være forbedret for komplekse transaktioner, der har svært ved at blive
klassificeret som en serviceydelse eller entreprisekontrakt under den nuværende regulering og
herved indregne omsætning løbende. Det betyder i de pågældende situatinoner, at informationerne
om omsætningen er tilgængelig for regnskabsbrugeren på et tidligere tidspunkt.
Endvidere vurderes de udvidede krav til oplysningerne i den finansielle rapportering at medføre en
bedre forståelighed for regnskabsbrugerne, eftersom bl.a. metodevalg og redegørelser for de trufne
valg skal medtages.
Tærskelsværdier
Herudover skal fordelene ved de skærpende krav til oplysningerne og implementeringen generelt
gerne være større end ulemperne herved. En såkaldt cost-benefit overvejelse. 235 Ændringen til IFRS
15 vil givetvis medføre ekstra krav til virksomhedens systemer og interne kontroller samt de
nødvendige procedurer, der skal til for at opsamle de korrekte informationer osv., hvilket medfører
ekstra omkostninger for virksomheden. For visse virksomheder er der identificeret problemområder
i den nuværende regnskabsregulering, som vil ændre sig markant med IFRS 15. Derudover yder
IFRS 15 et logisk rationale bag mange beslutninger og valg, som forventes ikke kun at hjælpe
virksomhederne med en mere konsistens indregning, men også i sidste ende give ekstra relevant
information til regnskabsbrugere i deres økonomiske beslutningstagen. Omkostninger er
engangsbetaling og måske mindre byrdefuld for virksomheder i store dele af anlægsbranchen, hvor
praksis ikke ændrer sig markant for indregningen. Af den grund vurderes fordelene at overgå
ulemperne.
Informationer er væsentlige, hvis deres udeladelse eller fejlbedømmelse kan påvirke
regnskabsbrugerens beslutningstagen. Væsentligheden er en virksomhedsspecifik vurdering, men
omsætningen er oftest en væsentlig post i den finansielle rapportering. Effekten af de økonomiske
fænomener kan dog variere fra virksomhed til virksomhed og fra situation til situation. Effekten ved
235
Basis for Conclusion, BC327
98| S i d e
stand-alone prisen vil ofte være så detaljerede og med mindre effekt, at den måske selvstændigt ikke
vurderes at være væsentlig i alle tilfælde. Omvendt vil indregningen over tid være særlig væsentlig
for virksomheder i andre situationer. Eftersom der søges en samlet sondring på væsentligheden, så
vurderes det, at tærskelværdierne vil overstige den relative minimumsgrænse for, hvad der er
acceptabelt, hvorfor informationerne vurderes nyttige.
6.4 Delkonklusion
Det må ud fra ovenstående vurderinger kunne konkluderes, at regnskabsbrugerens
informationsværdi af den finansielle rapportering overordnet set vil blive forbedret. Allerede på det
punkt, at de fundamentale egenskaber relevans og troværdighed som helhed forbedres, vil der
foreligge nyttig information, som regnskabsbrugeren kan anvende i deres beslutningstagen.
Tillige vil de fundamentale kvalitative egenskaber understøttes af de forstærkende kvalitative
egenskaber sammenlignelighed, forståelighed og aktualitet. Særligt konsistensen medvirker til en
øget sammenlignelighed, og oplysningskravene forventes at have en særlig indvirkning på
forståeligheden, hvilket vil være med til at forbedre informationsværdien af den finansielle
rapportering.
Implementeringen af IFRS 15 forventes at pådrage virksomhederne en række omkostninger.
Alligevel vurderes nytten at overstige disse omkostninger. Omsætningen er en væsentlig post i den
finansielle rapportering, og informationerne vurderes overordnet set for væsentlige.
Informationsværdien vil herved være forbedret på en række områder. Alligevel vil der ikke være
tale om en markant forbedring, da mange ændringer findes i detaljerne i den nye IFRS 15. Derfor
vil virksomheder, der løbende indregner omsætning under nuværende regulering, ikke blive
synderligt påvirket. Dog vil der være tale om nyttige informationer i de henseender, hvor
virksomhederne får mulighed for at indregne omsætningen over tid. Samtidig vil de ekstra
oplysningskrav medføre en større forståelse for virksomhedens finansielle rapportering og samlet
set medvirke til en øget nytteværdi for regnskabsbrugeren.
99| S i d e
7. Konklusion
Følgende kapitel sammendrager resultaterne fra de forrige kapitler, der har søgt svar på
afhandlingens hovedproblemstilling: Hvilke regnskabsmæssige konsekvenser har implementeringen
af IFRS 15 i anlægsbranchen, og hvordan påvirkes regnskabsbrugernes informationsværdi af den
finansielle rapportering?
Indledningsvis redegøres der for indregningen af omsætning efter den nuværende
regnskabsregulering. Her er klassificeringen af omsætningsaktiviteten særlig væsentlig, da
indregningsprincipperne for de enkelte aktiviteter, herunder salg af varer og levering af
tjenesteydelser efter IAS 18 samt entreprisekontrakter efter IAS 11, er forskellige. Selvom
anlægsbranchen har en branchespecifik regnskabsstandard, er det langt fra givet, at virksomhederne
altid kan anvende denne standard. Det vil udelukkende være tilfældet i situationer, hvor
omsætningen hidrører fra entreprisekontrakter. Fortolkningsbidraget inden for fast ejendom, IFRIC
15, er med til at specificere de overordnede retningslinjer for, hvordan anlægsvirksomhederne bedre
kan navigere rundt mellem de pågældende standarder. Typisk løber kontrakter i anlægsbranchen
over flere år. I den forbindelse er udgangspunktet ved salg af varer, at indregningen skal ske efter
faktureringsprincippet, når der er sket levering. Levering af tjenesteydelser og entreprisekontrakter
efter IAS 11 indregnes efter produktionsmetoden, der sikrer løbende indregning af omsætningen.
Herefter bliver reglerne for indregningen af omsætning i anlægsbranchen efter IFRS 15
gennemgået. Fremadrettet vil indregningen af omsætning fra kundekontrakter blive behandlet i en
fælles regnskabsstandard. Fokus er herved ikke længere på klassifikationen af
omsætningsaktiviteten. IFRS 15 beskæftiger sig i stedet med en grundlæggende vurdering af, om
der er sket overførsel af kontrol til kunden. Standarden opstiller en 5-trinsmodel, der skal
anskueliggøre indregningen af omsætning for virksomhederne. Herunder ligger en identificering af
særskilte leveringsforpligtelser. I den sammenhæng skal det efterfølgende vurderes, om disse kan
indregnes over tid eller på ét bestemt tidspunkt. I bedømmelsen vil kundekontrol være særlig
relevant i forhold til anlægsbranchen, da begrebet er konsistent med IAS 11. IFRS 15 yder
derudover generelt større vejledning til virksomhederne, hvilket kan være med til at imødekomme
eventuelle tvivlspørgsmål.
I sammenhæng med redegørelsen af den nuværende regnskabsregulering og IFRS 15 identificeres
en række væsentlige forskelle herimellem. Mange af ændringerne i IFRS 15 skyldes nye
100| S i d e
formuleringer og navne på begreberne. Generelt er flere områder tilpasset begrebsrammens
definitioner som ved omsætning og kontrolbegrebet under indregningskriteriet. Opsplitning af
kontrakter vil fremover foregå ved identificeringen af leveringsforpligtelser. IFRS 15 yder generelt
meget vejledning ved flere områder såsom garantier, identificering af leveringsforpligtelser og
allokering af transaktionsværdien. Garantier vil fremover blive kategoriseret i service- og
forsikringsgarantier, og allokeringen af transaktionsværdien vil som udgangspunkt ske ud fra den
relative stand-alone salgsprismetode frem for den relative dagsværdimetode. Endvidere vil variable
vederlag fremover blive vurderet ud fra en ny terminologi. Under nuværende regnskabsregulering
indregnes variable vederlag, når det er sandsynlig, at omsætningen tilgår virksomheden. Derimod
fokuserer IFRS 15 på, at det skal være højst sandsynligt, at det variable vederlag ikke bliver
tilbageført.
Efterfølgende er der udarbejdet tre cases, der skal repræsentere et bredt snit af anlægsbranchen.
Herved skal effekten af IFRS 15 analyseres med en praktisk tilgang. De tre cases forsøger at
afspejle typiske kontrakter og situationer i anlægsbranchen. Følgende anlægsvirksomheder
repræsenterer hver sin casesituation:
-
Entreprenørvirksomhed, der behandler entreprisekontrakter efter IAS 11
-
Ejendomsudviklingsselskab, der behandler transaktionerne som salg af varer efter
faktureringsprincippet i IAS 18
-
Typehusvirksomhed, der behandler transaktionerne som salg af varer efter IAS 18, men kan
alligevel indregne efter produktionsmetoden
Resultaterne i de enkelte cases viser, at IFRS 15 ikke har den store effekt for entreprenør- og
typehusvirksomheder, der tidligere har indregnet efter produktionsmetoden. Kontrakterne vil i vidt
omfang fortsat blive indregnet over tid. Derudover er der nogle begrebsændringer, virksomhederne
skal tage stilling til, hvilket ud fra de pågældende situationer ligeledes ikke forventes at have
nævneværdig effekt. Alligevel kan IFRS 15 i visse situationer have stor indvirkning på
indregningstidspunktet, hvilket er illustreret ved ejendomsudviklingsselskabet. Her åbner reglerne
op for, at der kan ske indregning over tid i situationer, hvor det tidligere har været vanskeligt at
indregne omsætningen løbende. Derfor har IFRS 15 en mindre restriktiv tilgang til løbende
indregning.
Afslutningsvist vurderes regnskabsbrugernes informationsværdi af den finansielle rapportering. De
fundamentale kvalitative egenskaber, relevans og troværdighed, forbedres, hvormed
101| S i d e
informationerne som helhed vil være nyttige for regnskabsbrugeren på tværs af anlægsbranchen.
Denne sondring understøttes af de forstærkende kvalitative egenskaber sammenlignelighed,
forståelighed og aktualitet, hvor særligt konsistensen medvirker til en øget informationsværdi.
Derudover vil anlægsvirksomhederne generelt blive underlagt flere oplysningskrav, hvilket
ligeledes er med til at forbedre informationsværdien af den finansielle rapportering for
regnskabsbrugeren. Implementeringen af IFRS 15 forventes at pådrage virksomhederne en række
omkostninger, men nytten vurderes alligevel at overstige disse omkostninger. Samtidig vurderes
informationerne at være væsentlige, hvorved tærskelværdierne overholdes, og informationsværdien
fortsat anses for nyttig. Flere af ændringerne ligger dog i detaljerne og overordnet set, vil mange
virksomheder, der indregner omsætning løbende, ikke opleve væsentlig forskel i indregningen.
Den endelig konklusion er, at IFRS 15 vil have regnskabsmæssige konsekvenser for specifikke
virksomheder i anlægsbranchen. Mange anlægsvirksomheder vil dog stadig være forholdsvis
uberørte af ændringerne. I den sammenhæng vurderes regnskabsbrugernes informationsværdi ved
den finansielle rapportering at blive forbedret.
102| S i d e
8. Perspektivering
Specialet kunne have inddraget indregning med Årsregnskabsloven(ÅRL) og US GAAP for at
sammenholde reglerne herfor og foretage en praktisk analyse heraf. ÅRL anvender på nuværende
tidspunkt de internationale regnskabsstandarder for omsætning og entreprisekontrakter som
fortolkningsbidrag. Det kunne derfor være interessant med en perspektivering af reglerne og ÅRL.
Præsentations og oplysningskravene er inddraget overordnet, men kunne også være inddraget som
dybdegående analyse ved forskelsanalysen og yderligere gennemgået ved informationsværdien.
IFRS 15 indeholder også et implementeringsafsnit, som afhandlingen kunne have haft fokus på.
Desuden kunne stikprøven af casevirksomhederne være særdeles større, så den herved blev mere
repræsentativ.
103| S i d e
9. Litteraturliste
Regnskabsregulering
IASB´s Conceptual Framework for Financial Reporting, september 2010
Nuværende:
IAS 11 Construction Contracts, april 2001
IAS 18 Revenue, april 2001
IFRIC 15 Agreements for the Construction of Real Estate, juli 2008
IFRS 15
IFRS 15 Revenue from Contracts with Customers, maj 2014
IASB, Basis for Conclusion International Financial Reporting Standard (IFRS 15), maj 2014
IASB, Illustrative Examples: IFRS 15 Revenue from Contracts with Customers, maj 2014
IFRS 15 Project Summary and Feedback Statement, maj 2014
Anlægsbranchen
AB 92, “Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed”
Publikationer/notat
PWC, Regnskabshåndbog 2015
PWC, juni 2014 , “Engineering and construction supplement”
PWC, maj 2010 ”Construction Accounting”
KPMG, september 2014, “Impacts on the construction industru of the new revenue standard”
EY, ”Indsigt i årsregnskabsloven, EYs praktiske guide til forståelse af loven 1. udgave 2014/2015”
Deloitte, juni 2014, “Notat – IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers”
Bøger/ Tidsskrift
Elling, Jens Ole, 2012, ”Finansiel rapportering: teori og regulering” 3. Udgave, Gjellerup,
København
104| S i d e
Nielsen, Ruth et al, retskilder og retsteorier, 2008, kompendium
Pecker, Ruth et al, 2013, ”Applying International Finansial Reporting Standards”, 3. Edition,
William R Scott, “Financial Accounting Theory”, Sixth Edition
Revifora, 2011, ”Inspi – Tidskrift for revision, økonomi og ledelse,” 41. årgang, nr. 1
<http://www.fsr.dk/~/media/Files/Vaerktoejer/Faglige%20magasiner/INSPI%202011/INSPI%201
%20-%202011.ashx
Internetsider
www.IASB.com
www.IFRS.com
www.kpmg.com
www.pwc.com
www.deloitte.com
www.ey.com
Webcast
PWC webcast on variable consideration, link:
<https://inform.pwc.com/inform2/show?action=informContent&id=1452304906133561#ic_145230
4906133561>
PwC webcast on step two of the revenue recognition model under IFRS 15, link:
<https://inform.pwc.com/inform2/show?action=informContent&id=1423124206155675#ic_142312
4206155675>
PwC webcast on IFRS 15, 'Revenue from contracts with customers':
<https://inform.pwc.com/inform2/show?action=informContent&id=1408021706128120#ic_140802
1706128120>
Afgørelser fra Finanstilsynet
Finanstilsynet, 24 april 2006, ”Indregning af omsætning ved projektudvikling”
Finanstilsynet, 30. oktober 2006, ”Regnskabsmæssig behandling af ejendomsprojekter til videre
salg”
105| S i d e
Bilag
Bilag 1 - Figur og tabeloversigt
1. Figur 1 – Struktur opbygning
2. Figur 2.1 – Indregning efter nuværende regulering
3. Figur 2.2 – IFRIC 15
4. Figur 2.3 – Indregningsprincip
5. Figur 2.4 – Sammenlægning af kontrakter
6. Figur 2.5 – Opsplitning af kontrakter
7. Figur 3.1 – 5 trinsmodellen
8. Figur 3.2 – Kontraktændringer
9. Figur 3.3 – Identificering af leveringsforpligtelser
10. Figur 3.4 – Indregning over tid, betingelse a)
11. Figur 4.1 – Garanti
12. Figur 6.1 – Begrebsrammens fem niveauer, Egen tilvirkning
13. Figur 6.2 – Informationsværdi, Egen tilvirkning
14. Tabel 5.1.1 – Betalingsoversigt case 1
15. Tabel 5.1.2 – Allokering efter dagsværdimetoden
16. Tabel 5.1.3 – Allokering af omsætning nuværende
17. Tabel 5.1.4 – Delelement 1 og 2
18. Tabel 5.1.5. – Indregning af omsætning ved nuværende Case 1
19. Tabel 5.1.7 – Allokering af omsætning IFRS 15
20. Tabel 5.1.8 –Delelement 1 og 2
21. Tabel 5.1.9 – Indregning af omsætning IFRS 15
22. Tabel 5.2.1 – Kontaktinformationer
23. Tabel 5.2.2 - Betalingsoversigt
24. Tabel 5.2.3 – Forudsætninger
25. Tabel 5.2.4 – Indregning efter IAS 18
26. Tabel 5.2.5 – Transaktionsværdi
27. Tabel 5.2.6 – Forudsætninger IFRS 15
28. Tabel 5.2.7 – Indregning efter IFRS 15
29. Tabel 5.3.1 – Opgørelse af færdiggørelsesgraden
30. Tabel 5.3.2 – Indregning for typehus
31. Tabel 5.3.3 – Opgørelse af færdiggørelsesgraden IFRS 15
106| S i d e
Bilag 2 – Proces omkring projektudvikling
Udviklingsselskabet har tætte samarbejdsrelationer, der er oparbejdet gennem en årrække. Selskabet
er tovholder og det resultatskabende led imellem de ovenstående interessenter. Her organiserer og
netværker virksomheden for at opnå et tilfredsstillende færdigt projekt til kunden.
107| S i d e