1. No category

Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Koncern HR
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Arbejdsmiljøredegørelse 2014 består af én udgivelse, som giver
overblik over arbejdsmiljøarbejdet i Region Midtjylland.
Den interesserede læser, som ønsker at fordybe sig
i emnerne, henvises til fodnoter med links.
Arbejdsmiljøredegørelse 2014 samt uddybende
materiale findes desuden på:
www.fa.rm/Udgivelser/Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Arbejdsmiljøredegørelse 2014 er udarbejdet
af Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø
Forord
Ifølge MED- og Arbejdsmiljøaftalen for Region Midtjylland skal der én gang årligt udarbejdes
en redegørelse i forhold til arbejdsmiljøarbejdet til Regions-MEDudvalget (RMU).
Arbejdsmiljøredegørelse 2013 og en datapakke med de nyeste tal for ulykker og påbud i 2014
dannede grundlag for RMU’s årlige arbejdsmiljødrøftelse i juni 2014. På mødet udpegede RMU
tre strategiske fokusområder, der skal arbejdes med fremadrettet i Region Midtjylland. Fokusområderne indarbejdes løbende i arbejdsmiljøarbejdet efter vedtagelsen og implementeres
endeligt via de årlige arbejdsmiljødrøftelser, når disse gennemføres i driftsområderne.
RMU lagde vægt på, at det psykiske arbejdsmiljø og de mange forandringer og omstillinger fik
særlig opmærksomhed, når der arbejdes med fokusområderne:
•
Sundhed og trivsel, herunder:
- Forandringer og omstillinger, det gode samarbejde
- Job og Krop
- Sygefravær
- Systematik og sikkerhedsplaner
•
Ergonomi og forflytning, herunder:
- Medarbejder- og patientsikkerhed
- Arbejdsmiljø ved indførelse af ny teknologi
•
Ulykkesforebyggelse, herunder:
- Sikkerhedskultur og adfærd
- Nyansatte samt fald, forflytning, vold og trusler
- Systematisk ulykkesanalyse
Arbejdsmiljøredegørelsen henvender sig til alle ansatte i Region Midtjylland, herunder MEDog Arbejdsmiljøorganisationen, der ønsker viden om og inspiration til, hvordan de kan arbejde
fokuseret med arbejdsmiljøet.
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  3
Indholdsfortegnelse
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Indholdsfortegnelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
1. Resumé. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Kerneopgave og arbejdsmiljø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Arbejdsmiljøkultur og systematisk arbejdsmiljøarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Systematisk arbejdsmiljøarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Kulturmodellen OVAL’en. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
APV og TULE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Sundhed og trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Psykisk arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Forandringer og omstillinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Kommunikation og samarbejde på tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Sundhedsfremme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Personalepsykologordning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Nedbringelse af sygefravær. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Ergonomi og forflytning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Ulykker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Antal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Omkostninger og udgifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Arbejdsbetingede lidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Øvrige indsatser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Påbud fra Arbejdstilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Den årlige arbejdsmiljødrøftelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Fremtidigt fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2. Kerneopgave, arbejdsmiljø og produktivitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
3. Arbejdsmiljøkultur og systematisk arbejdsmiljøarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Systematisk arbejdsmiljøarbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Kulturmodellen OVAL’en. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
APV og TULE. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
4. Sundhed og trivsel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Psykisk arbejdsmiljø. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Forandringer og omstillinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
4  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Kommunikation og samarbejde på tværs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Sundhedsfremme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Personalepsykologordningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Nedbringelse af sygefravær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
5. Ergonomi og forflytning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
6. Ulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Ulykkesforebyggelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Antal arbejdsulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Ulykker og anciennitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Ulykker i første års ansættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Ulykker og årsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Årsagerne til ulykker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Ulykkernes alvor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Ulykker på grund af vold og traumatiske hændelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Omkostninger og udgifter ved arbejdsulykker. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Hvad koster arbejdsulykkerne?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Omkostninger og årsager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
7. Arbejdsbetingede lidelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
8. Byggeri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
9. Øvrige indsatser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Indkøb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Kemi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Natarbejde og helbredsundersøgelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Sikkerhedsrådgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Støj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
10. Påbud fra Arbejdstilsynet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Læringsopsamling og videndeling af påbud. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
11. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
12. Fremtidigt fokus med udgangspunkt i Arbejdsmiljøredegørelsen. . . . . . . . . . . . . 37
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  5
1. Resumé
Kerneopgave og arbejdsmiljø
Når forandringer og omstillinger er en del af hverdagen, kan en tæt kobling mellem kerneopgave og arbejdsmiljø hjælpe med at understøtte trivsel og sikkerhed i forandringsprocessen, så
arbejdsmiljøindsatsen bliver forudseende og bidrager til en høj produktivitet. Der har i forbindelse med redegørelsesarbejdet været fokus på at indsamle og videndele gode erfaringer fra
organisationen, der kobler disse sammenhænge.
Arbejdsmiljøkultur og systematisk arbejdsmiljøarbejde
Systematisk arbejdsmiljøarbejde
Arbejdsmiljølovgivningen sætter en ramme, der skal overholdes. Systematisk arbejdsmiljøarbejde understøtter, at arbejdsmiljøindsatsen stræber efter den forebyggende effekt. På den
måde bliver arbejdsmiljøindsatsen en investering, der understøtter såvel et godt arbejdsmiljø
som virksomhedens kerneopgave, og ikke kun en problemløsende opgave, når arbejdsmiljømæssige problemer viser sig.
Kulturmodellen OVAL’en
En god arbejdsmiljøkultur er handlings- og effektorienteret. Kulturmodellen OVAL’en er udviklet som en model, der tydeliggør de forskellige rollers ansvar og understøtter en målrettet
og integreret arbejdsmiljøindsats i det daglige arbejde – til gavn for såvel arbejdsmiljø som
kerneopgave.
APV og TULE
Samlet tilveje­bringer Arbejdspladsvurdering (APV) og Trivselsundersøgelse- og Ledelsesevaluering (TULE) et fælles overblik over arbejdsmiljø, trivsel og ledelse. Resultaterne bidrager til at
identificere relevante indsatsområder. Der arbejdes målrettet med de forbedringspotentialer,
som undersøgelsen afdækker med henblik på at understøtte en udvikling af trivsel på baggrund af gennemførelse af APV og TULE i Region Midtjylland i 2014.
Sundhed og trivsel
Psykisk arbejdsmiljø
Medarbejdernes trivsel og balancen mellem krav og ressourcer har stor bevågenhed, og der
arbejdes hermed på både HMU- og LMU-niveau. Der er øget fokus på forebyggelse af vold og
trusler.
Forandringer og omstillinger
Arbejdspladserne i Region Midtjylland er præget af forandringer og omstillinger. Der ydes en
stor indsats af de ansatte for at forberede og gennemføre de mange ændringer, når vilkårene
for kerneopgaven ændrer sig. Det drejer sig eksempelvis om ændringer i arbejdsgange, samarbejdsflader og fysiske rammer.
6  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Kommunikation og samarbejde på tværs
Udvikling af det gode samarbejde og de gode relationer på tværs af faggrupper, afdelinger,
specialer og geografi har været i centrum i mange initiativer. Erfaringer fra arbejdsmiljøindsatsen har vist, at samarbejdsrelationer er vigtige, når gensidig afhængighed, uforudsigelighed
og kompleksitet præger løsningen af kerneopgaven.
Sundhedsfremme
Fælles for alle enheder er, at der har været fokus på bevægelse sammen på arbejdspladsen,
herunder en bred vifte af aktiviteter inden for sundhedsfremme. Små korte ”Job og Krop”-aktiviteter anvendes i stigende omfang som en del af dagligdagen. Erfaringer viser, at det gavner
såvel ergonomi som trivsel.
Personalepsykologordning
Ansatte, der henvender sig til personalepsykologordningen, angiver en bred vifte af årsager,
der ofte er komplekse og optræder i kombination. Forandringer, omstillinger og effektiviseringer, samt konsekvenserne heraf, er, sammen med vanskelige samarbejdsrelationer og konflikter, blandt de hyppigt angivne henvendelsesårsager.
Nedbringelse af sygefravær
Arbejdspladserne i Region Midtjylland arbejder med nedbringelse af sygefravær både på
afsnits-/afdelings- og driftsområdeniveau. Det samlede sygefravær i 2014 svarer til ca. 1.225
fuldtidsstillinger. Dette er en stigning på ca. 24 fuldtidsstillinger i forhold til året før. Set i forhold til 2009 er der tale om et fald på ca. 116 fuldtidsstillinger.
Ergonomi og forflytning
Der har været stort fokus på mere konsekvent brug af hjælpemidler og hurtigere adgang til
viden om forflytningsmetoder. Der er potentiale i at øge fokus på medarbejder- og patientsikkerhed, idet brug af hjælpemidler har vist sig at kunne forbedre patientbehandlingen ved at
nedbringe indlæggelsestid og forebygge tryksår. Der har desuden været fokus på fleksible
skærmarbejdspladser og nye arbejdsmetoder. Der arbejdes fortsat i driftsområderne og koncerntværgående i forhold til at nedsætte muskel-skelet-gener hos de ansatte.
Ulykker
Forebyggelse
Alle driftsområder har haft fokus på øget systematik i forbindelse med nedbringelse af antallet
af arbejdsulykker, især i forhold til nyansatte.
Antal
Det samlede antal ulykker i 2014 er opgjort til 1.982, heraf 430 ulykker med fravær. Der er sket
en stigning i forhold til 2013 på 105 ulykker og 2 fraværsulykker. Antallet af fraværsulykker i
2014 er 18 % lavere end i 2009. Der er i perioden 2007-2013 sket en klar reduktion i antallet af
ulykker, der sker i den første uge af ansættelsen, men der er ikke sket et fald fra 2013 til 2014.
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  7
Omkostninger og udgifter
Omkostninger for ulykker samt udgifter til forsikringsudbetalinger m.v. beløber sig til ca. 58
mio. kr. i 2014. Dette beløb er ca. 8 mio. kr. mindre end året før, og set i forhold til 2010 er der
tale om et fald på ca. 20 mio. kr.
Arbejdsbetingede lidelser
Der er anmeldt 187 arbejdsbetingede lidelser i 2014, hvilket er 13 færre end året før. Det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser ligger på nogenlunde samme niveau i perioden
2007-2014.1 Frekvensen, der angiver antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 1 mio.
præsterede arbejdstimer, følger samme udvikling. Fordelingen på diagnoser varierer gennem
årene, og der anerkendes ca. 20-30 % af alle anmeldte lidelser.
Byggeri
Region Midtjyllands forebyggende arbejdsmiljøindsats ved byggeri har tre spor:
·· Før byggeriet - opstilling af krav via Designguides
·· Under byggeriet – styrket bygherreindsats, herunder krav til projekterende rådgivere,
granskning af tegninger og sikkerhed på byggepladsen
·· Efter byggeriet – planlægning og gennemførsel af den gode flytteproces
Byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus og Det Nye Hospital i Vest samt opførelse af
Akutcenter Viborg og om- og tilbygninger på Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet
Randers er en stor opgave, der dog også giver gode muligheder for at påvirke det fremtidige
arbejdsmiljø. Mange ansatte er involveret i brugergrupper eller er ved at planlægge flytning til
andre lokaler. Region Midtjylland har som bygherre sat skærpet fokus på sikkerhed på byggepladsen, hvilket ser ud til at give resultater, idet forekomsten af ulykker i forbindelse med
opførelsen af Det Nye Universitetshospital i Aarhus for nuværende ligger på ca. halvdelen af
branchens gennemsnit.
Øvrige indsatser
Øvrige indsatser omhandler indkøb, kemi, natarbejde og helbredsundersøgelser, sikkerhedsrådgivning samt støj. Der arbejdes løbende både på den enkelte arbejdsplads og koncerntværgående på at opnå de bedst mulige miljø- og/eller arbejdsmiljøforhold inden for disse områder.
Påbud fra Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har i 2014 været på 88 besøg på arbejdspladser i Region Midtjylland, hvilket har
resulteret i 68 påbud. I 2013 var der 72 besøg, der resulterede i 63 påbud. Antallet af påbud pr.
besøg er dermed faldet fra 0,88 til 0,77. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem antallet
af påbud og et godt arbejdsmiljø, da påbuddene også afspejler Arbejdstilsynets indsatser og
prioriteringer. I 2014 blev der givet en række påbud i forbindelse med Arbejdstilsynets indsats i
forhold til sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø.
1
Status på og udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden 2007-2014
8  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
De strategiske fokusområder (Sundhed og trivsel, Ergonomi og forflytning samt Ulykkesforebyggelse) indgår i den årlige arbejdsmiljødrøftelse på alle niveauer i MED- og Arbejdsmiljøorganisationen. Drøftelserne kobler arbejdsmiljøprioriteringer, sikkerhed og trivsel samt igangværende og kommende forandringer og omstillinger til kerneopgaven.
Fremtidigt fokus
Arbejdsmiljøredegørelse 2014 peger på værdien af at understøtte en handlingsorienteret
arbejdsmiljøkultur, hvor der er fokus på at skabe løsninger i et tæt samspil med kerneopgaven.
Arbejdsmiljøet kommer under pres med kravene om stigende produktivitet, omstillinger og
besparelser. Det medfører, at der fortsat er behov for at fokusere på en effekt- og handlingsorienteret arbejdsmiljøkultur, der stræber efter at skabe resultater.
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  9
2. Kerneopgave, arbejdsmiljø og produktivitet
Når forandringer og omstillinger er en del af hverdagen, kan en tæt kobling mellem kerneopgave og arbejdsmiljø hjælpe med at understøtte trivsel og sikkerhed i forandringsprocessen, så
arbejdsmiljøindsatsen bliver forudseende og bidrager til en høj produktivitet. Den systematiske, fokuserede og forebyggende arbejdsmiljøindsats kan understøtte, at kerneopgaven løses
effektivt med fokus på patientsikkerhed og høj kvalitet.
Som led i at styrke koblingen mellem kerneopgave og arbejdsmiljø har der i regionens arbejdsmiljøindsats i løbet af året været stigende fokus på ”Sundhedsplan – fælles ansvar for
sundhed”2 og ”Strategiplan for Kvalitet og Patientsikkerhed 2014-2017”3 i forhold til, hvordan
arbejdsmiljøindsatsen kan tilrettelægges, så den understøtter målsætningerne i disse.
Forskning inden for social kapital og relationel koordinering viser en sammenhæng med
kvalitet og produktivitet.4 Både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø har endvidere vist
sig at have betydning for sygefravær og fastholdelse5, og der er dokumentation for, at der er
en grundlæggende sammenhæng mellem det psykiske arbejdsmiljø og produktivitet.6 Et nyt
forskningsprojekt fra Nordisk Ministerråd påviser en stærk sammenhæng mellem fysisk arbejdsmiljø og produktivitet.7
Der er i forbindelse med redegørelsesarbejdet indsamlet og videndelt gode erfaringer fra
arbejdspladser i Region Midtjylland, der kobler sammenhænge mellem kerneopgave, arbejdsmiljø og produktivitet. Nedenfor er oplistet en række gode eksempler på, hvordan der i 2014 er
arbejdet med at skabe sammenhæng mellem kerneopgave, arbejdsmiljø og produktivitet samt
en kort beskrivelse af de ønskede effekter.
2
Sundhedsplan for Region Midtjylland vedtaget af Regionsrådet i oktober 2013.
3 Strategiplan for Kvalitet og Patientsikkerhed 2014-2017 vedtaget af Regionsrådet i september 2014.
4
Gittell, Jody Hoffer (2012): ”Effektivitet i sundhedsvæsenet – samarbejde, fleksibilitet og kvalitet”; Olesen, K.G. m.fl.
(2008): ”Virksomhedens sociale kapital, Hvidbog”, Arbejdsmiljørådet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø; Ny rapport og nyt spørgeskema om social kapital på arbejdspladsen
5 Labriola, M. m.fl. (2007): Resultater af sygefraværsforskning 2003-2007, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
6 Tage Søndergaard Kristensen (2009): ”Trivsel og produktivitet – to sider af samme sag”.
7 G
odt fysisk arbejdsmiljø smitter af på produktiviteten, herunder Forskningsrapporten ”Working environment and
productivity” udgivet af Nordisk Ministerråd.
10  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Emne
Effekt på arbejdsmiljø
Effekt på kerneopgave
Effekt på produktivitet
•
Patientpleje og
• Færre forflyt• Hurtigere mobi• Mindre tidsforbrug
Effekt på arbejdsmiljø
Effekt på kerneopgave
Effekt på produktivitet
mobilisering – konningsulykker8
lisering og bedre
på pleje-/forflytning8
Patientpleje og mobilisering – koncerntværgående fokus på mere
brug af hjælpemidler
Færre liggetid
for8
8
cerntværgående
• Færre voldsepisoder9 konsekvent
patientoplevelse
•m.v.Kortere
8
flytningsulykker
fokus på mere kon• Mindre nedslid• Bedre sårheling/
brug9 af
ning9,10,11
forebygge tryksår12,13
Færre sekvent
voldsepisoder
hjælpemidler
m.v.
9,10,11
8
Emne
Mindre nedslidning
Hurtigere mobilisering og bedre patientoplevelse
8
Bedre
sårheling/14forebygge
indre
tidsforbrug
• Voksdug
, simu- tryksår
•12,13M
”Ro
i maven”
og på pleje-/forflytning
• Løfte kvalitet
(luge
• Sparet tid i form af
8
lationer
og
prøvebedre
overblik
for
mest
muligt
ud
i
hensigtsmæssige
Kortere liggetid handlinger
gav
en
personalet
før,
under
”fejl
og
mangler”
arbejdsgange for at
Voksdug14, simulationer og prøvehandlinger gav en velforberedt flytning for Akutafdelingen på Regionshospitalet
velforberedt flytning
og efter indflytning
inden indflytning)
udnytte de nye faciRanders
for Akutafdelingen
(understøtte trivsel)
liteters potentialer
Når vilkår
for kerneopgaven ændrer sig (”AUH under fælles tag”)15 ”Ro i maven” og bedre overblik for personalet før,
på RegionshospiRanders
under talet
og efter
indflytning (understøtte trivsel) Løfte kvalitet (luge mest muligt ud i ”fejl og mangler” inden indflyt• Når vilkår for kerning)
Sparet tid i form af hensigtsmæssige arbejdsgange for at udnytte de nye faciliteters potentialer
neopgaven ændrer
16
Sikkertsig
Patientflow
(Hospitalsenheden Horsens er pilothospital17) samt klinisk logistik18
Mindre arbejdspres
(”AUH under
samt bedre
overblik
fælles
tag”)15og trivsel
Større relationel koordinering
– nye arbejdsgange giver større arbejdsglæde Sikkert og sammenhængende indlæggel16
•
Sikkert Patientflow
Mindre arbejds• Sikkert og sam• Reducere flaskehalse
pres samt bedre
menhængende
og frigøre ressourcer
piogog
trivsel
indlæggelsesforløb
• Hurtigere paFærre Horsens
utilsigtedeerhændelser
Reducereoverblik
flaskehalse
frigøre ressourcer
17) samt
lothospital
• Større relationel
af høj kvalitet
tientforløb
Hurtigere
patientforløb
klinisk logistik18
koordinering
–
nye
•
Færre
utilsigtede
Sporbarhed og emneidentifikation19, herunder servicelogistik20
Bedre overblik og trivsel (mere tilfredsstillende
arbejdsgange giver
hændelser
arbejdstilrettelæggelse for medarbejderne)
arbejdsglæde
Optimere den patientrettede indsats Reducere mængden af tid
større
sesforløb
af høj kvalitet
(Hospitalsenheden
•
personalet bruger på at lede efter ting og personer
•
Sporbarhed og
• Bedre overblik og
• Optimere den paemneidentifikatrivsel (mere tilfredstientrettede indsats
Hurtigere
vente kortere
tid på rette behandling)
19, herunder(patienter skalstillende
tionpatientforløb
arbejdstilservicelogistik20
rettelæggelse for
medarbejderne)
Lettere/hurtigere bestilling af serviceopgaver m.v.
•
•
•
Reducere mængden
af tid personalet bruger på at lede efter
ting og personer
Lettere/hurtigere
bestilling af serviceopgaver m.v.
Hurtigere patientforløb (patienter skal
vente kortere tid på
rette behandling)
Tabellen fortsættes næste side 
8 Region Midtjyllands hjælpemiddelundersøgelse fra 2013.
9 Projekt Fokus, resumé.
10 Brug af hjælpemidler reducerer risiko for rygskade med 40 % (NFA)
11 Hollandsk forskningsrapport viser, at brug af hjælpemidler kan øge plejepersonales forventede arbejdsliv med 33
uger (NFA)
12 Region Midtjyllands hjælpemiddelundersøgelse fra 2013, om Karlskoga Lazarett side 55-58
13 Aarhus Universitetshospital, evidensbaseret retningslinie for forebyggelse af tryksår ved hoftebrud, side 6 + 23
vedrørende brug af friktionsnedsættende hjælpemidler
14 Voksdug - sæt fremtidens arbejdsgange sammen.
15 Metoder til arbejdet med »Når vilkår for kerneopgaven ændrer sig«.
16 Sikkert Patientflow
17 Overblik giver bedre kvalitet for patienter og medarbejdere, Koncern HR, Arbejdsmiljøs nyhedsbrev oktober 2014
18 Implementering af klinisk logistik i Region Midtjylland
19 Indførelse af teknologi med henblik på sporbarhed og emneidentifikation
20 It-løsning til servicelogistik i Region Midtjylland
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  11
ForstyrrendeEmne
forstyrrelser21 Bedre trivsel
på arbejdsmiljø
Færre utilsigtede hændelser
Bedre
arbejdsgange og patientflow
Effekt på produktivitet
Effekt
Effekt på
kerneopgave
Indeklima22
•
Forstyrrende forstyrrelser21
Akustik og støj
•
Bedre trivsel
•
Færre utilsigtede
hændelser
•
Bedre arbejdsgange
og patientflow
•
Færre fejl
•
Øget mental præstationsevne
Mindre sygefravær/
færre vikarer
Færre klager fra medarbejderne
Bedre trivsel
Bedre
fastholdelse
22
• Indeklima
•
Færre klager fra
Generelt bedre arbejdsmiljø Færre fejlmedarbejderne
Øget mental præstationsevne
• Akustik
og støj vikarer •
Mindre
sygefravær/færre
Bedre trivsel
Bedre fastholdelse
Designguide for badeværelse23
Bedre pladsforhold og indretning (færre ulykker)
Generelt bedre
Reduktion af belastning på medarbejdere
Understøtte patientens ressourcer
arbejdsmiljø
•
•
•
Reducere fald (patient)
Mindre tidsforbrug på pleje-/forflytning
Hurtigere patientforløb
Implementering af mobile EPJ-borde24Journalskrivning ved patienten giver bedre overblik og trivsel
•
Designguide for
*badeværelse23
•
Bedre pladsfor- Øget patientsikkerhed
• Understøtte
patien• Mindre tidsforbrug
ved tidstro dokumentation
hold og indretning
tens ressourcer
på pleje-/forflytning
Mindre tidsforbrug som følge af ændrede arbejdsgange
(færre ulykker)
• Reducere fald
• Hurtigere paIndretning af nyt sterildepot (Aarhus
Reducere
tunge og uhensigtsmæssige
løft
• Universitetshospital)
Reduktion af
(patient)
tientforløb
belastning
på Hensigtsmæssig indretning betyder ”korte ruter, der ikke
Færre ”pakkefejl” og deraf afledte utilsigtede
hændelser
medarbejdere
konflikter med hinanden”
Hensigtsmæssige arbejdsstillinger ved PC-arbejde
Brugerstyrerede psykiatriske senge, hvor en visiteret borger selv kan indlægge sig
• sel
Færre konflikter og bedre triv-
Implementering
affor borgeren
• Journalskrivning
ved
• bruge
Øget
Positiv oplevelse
Personalet
skal ikke
tidpatientsikpå at afvise borgere•
mobile EPJ-borde24
patienten giver bedre
kerhed ved tidstro
overblik og trivsel
dokumentation
• Hensigtsmæssige arbejdsstillinger
ved PC-arbejde
Mindre tidsforbrug
som følge af ændrede arbejdsgange
•
Indretning af nyt
sterildepot (Aarhus
Universitetshospital)
•
Reducere tunge
og uhensigtsmæssige løft
•
Færre ”pakkefejl” og
deraf afledte utilsigtede hændelser
•
Hensigtsmæssig
indretning betyder ”korte ruter,
der ikke konflikter
med hinanden”
•
Brugerstyrerede psykiatriske senge, hvor
en visiteret borger
selv kan indlægge sig
•
Færre konflikter
og bedre trivsel
•
Positiv oplevelse
for borgeren
•
Personalet skal
ikke bruge tid på
at afvise borgere
Tabellen fortsættes næste side 
21
Ifølge Projekt Store Hospitalsafsnit kan en fokuseret indsats nedbringe forstyrrelser med 28 %. Afbrydelser og
forstyrrelser - metoder og redskaber til at sætte fokus på afbrydelser i hospitalsarbejdet.
22 Godt indeklima betaler sig. Der er desuden taget højde for indeklimakrav m.v. i Region Midtjyllands godkendte designguides.
23 Designguide for toilet/bad tilknyttet somatisk sengestue
24 Det mobile EPJ-bord forventes klar til indkøb inden sommerferien 2015.
12  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Emne
Effekt på arbejdsmiljø
25
Risikovurderingsfunktion
• Risikovurderings-på bostedet
• Blåkærgaard
Lettere at tage
Effekt på produktivitet
Effekt på kerneopgave
Lettere at
forbehold
over for urolige•ellerMere
vredeeffektiv
bebo- og
• tage
Lettere
at tage
funktion på bostedet
25
Bedre Blåkærgaard
overblik og mere trivsel
forbehold over
forbehold over
tidsbesparende
for
urolige
eller
for
urolige
eller
Lettere at tage forbehold over for urolige eller vrede beboere opgaveløsning
Mere effekvrede beboere
vrede beboere
tiv og tidsbesparende opgaveløsning
• Bedre overblik
26
Automatisk vaskehal til senge, hjælpemidler,
rengøringsog mere
trivsel og madvogne m.m. (Hospitalsenheden Horsens) ere
Undgå stænk-ulykker
•
Automatisk vaskehal
• Undgå stænk-ulykker • Færre infektioner
• Færre indlægFærre infektioner Færre indlæggelsesdage
til senge, hjælpemid• Undgå uhengelsesdage
27
Ulykkesforebyggelse,
herunder
fælles ulykkessystem
ler, rengøringsog
sigtsmæssigesamt VTC-modul i Arbejdsskadesystemet Færre ulykker og VTC22
madvogne
m.m.
arbejdsstillinger
hændelser
(HospitalsenheMere trygt personale
den Horsens)26
Undgå uhensigtsmæssige arbejdsstillinger
En mere sikker måde at arbejde på – mulighed for at være særlig opmærksom i forhold til patienter og bor-
• (større
Ulykkesforebyggelse,
• Færre ulykker og
• En mere sikker måde
• Bedre ensretgere
patientsikkerhed)
herunder
fælles
VTC-hændelser
at
arbejde
på
–
mutede, kvalificerede
Bedre ensrettede, kvalificerede registreringer og overblik understøtter fokus på forebyggelse, så indsatsen
ulykkessystem samt
•28 Mere trygt personale
lighed for at være
registreringer og
prioriteres, hvor effekten er størst
VTC-modul i Arbejdssærlig opmærksom i
overblik understøtter
27 arbejdet (færre afbrydelser)
Bedre skadesystemet
tilrettelæggelse af
forhold til patienter
fokus på forebygog
borgere
(større
gelse, så indsatsen
Mindre sygefravær/færre vikarer
patientsikkerhed)
prioriteres, hvor
Kemidatabasen Retox og arbejdet med Arbejdspladsbrugs-anvisninger (APB)29 m.v.
Sikker omgang med kemiske
effekten er størst28
produkter
• Bedre tilrettelægFærre arbejdsbetingede lidelser
Mindre skadelig kemi omkring patienten
En stor del af APB’erne
er arbejdet
forgelse af
(færre
afbrydelser)
udfyldt i samarbejde med de øvrige regioner
• Mindre sygefravær/
Mindre sygefravær/færre vikarer
færre vikarer
30
Job og Krop-indsatsen
Forebygge Muskel-skelet-besvær
• Kemidatabasen
• Bedre
trivsel, både fysisk og psykisk
Retox og arbejdet
bedre og mere effektivt samarbejde
med Arbejdsplads•
Mindre sygefravær/færre vikarer
brugs-anvisninger
(APB)29 m.v.
•
Job og Kropindsatsen30
•
•
Sikker
omgang
• Mindre
skadelig
kemi mens
• En
stor
del af APB’erMere
overskud
til med
kerneopgaven
(færre fejl)
Netværker
man
træner,
kemiske produkter
Færre arbejdsbetingede lidelser
omkring patienten
•
Forebygge muskelskelet-besvær
Bedre trivsel, både
fysisk og psykisk
•
Mere overskud
til kerneopgaven (færre fejl)
•
•
ne er forudfyldt i
samarbejde med
de øvrige regioner
Mindre sygefravær/
færre vikarer
Netværker mens
man træner, bedre
og mere effektivt samarbejde
Mindre sygefravær/
færre vikarer
I tabellen er angivet med fodnoter, hvor man kan læse mere detaljeret om de respektive tiltag. Tabellens første
eksempel vedrørende patientpleje og mobilisering er uddybende beskrevet i kapitel 5 om Ergonomi og forflytning.
25 Hvis den elektroniske risikovurderingsfunktion bliver en succes, skal den udbredes til bosteder og psykiatriske
hospitaler i resten af Region Midtjylland. Funktionen vil i løbet af kort tid blive præsenteret som en APP.
26 Midtnyt nr. 20, 30. oktober 2014, side 1-3
27 Der er i 2014 udviklet et registreringsmodul i regionens fælles Arbejdsmiljøsystem til vold, trusler og chikane (VTC-
hændelser). Systemet trådte i kraft 1. januar 2015. Ud over registrering kan systemet anvendes til analyse.
28 Beregningerne i kapitel 6, side 30-31, bidrager til at sætte fokus på forebyggelsespotentialet ved at synliggøre de
økonomiske konsekvenser af ulykker.
29 Arbejdspladsbrugsanvisninger for kemikalier
30 Kan sundhedsfremme betale sig?
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  13
3. Arbejdsmiljøkultur og systematisk
arbejdsmiljøarbejde
Systematisk arbejdsmiljøarbejde
Arbejdsmiljølovgivningen sætter en ramme, der skal overholdes. Systematisk arbejdsmiljøarbejde understøtter, at arbejdsmiljøindsatsen stræber efter den forebyggende effekt. På den
måde bliver arbejdsmiljøindsatsen en forebyggende investering, der understøtter såvel et
godt arbejdsmiljø som virksomhedens opgaver, kvalitet og produktivitet, og er ikke kun problemorienteret. Systematisk arbejdsmiljøarbejde understøtter, at den forebyggende indsats
tilrettelægges så optimalt og fokuseret som muligt med størst mulig effekt for både arbejdsmiljø og virksomhedens opgave.
Systematisk arbejdsmiljøarbejde er med til at sikre en god forankring af arbejdsmiljøindsatsen på alle niveauer i MED- og Arbejdsmiljøorganisationen og på den enkelte arbejdsplads og
bidrager til et effektivt forebyggende arbejde på alle niveauer i organisationen, der er til gavn
for såvel de ansatte som patienterne.
I Region Midtjylland er det systematiske arbejdsmiljøarbejde blevet styrket med MED- og
Arbejdsmiljøaftalen fra 2013 og med indførsel af kulturmodellen OVAL’en31, som blev besluttet
som en fælles model for Arbejdsmiljøorganisationen i 2012.
Systematiske strategiske elementer:
·· Den årlige redegørelse over arbejdsmiljøindsatsen
·· Den årlige arbejdsmiljødrøftelse på alle niveauer i MED- og Arbejdsmiljøorganisationen
·· Udpegning af fælles regionale fokusområder for arbejdsmiljøindsatsen
·· Arbejdspladsvurdering (APV), Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering (TULE)
·· Arbejdsmiljø i kravspecifikationer ved indkøb
·· Arbejdsmiljørigtig projektering ved byggeri
·· Instruktion og oplæring af nyansatte
·· Systematisk analyse og opfølgning på ulykker
·· Systematisk analyse og opfølgning på
·· Systematisk opfølgning på påbud fra Arbejdstilsynet
·· Lokale arbejdsmiljøgennemgange
·· Opfølgning på sygefravær
·· Målrettet kompetenceudvikling af arbejdsmiljøgrupperne
31 Kulturmodellen OVAL’en og roller i en helhedsorienteret forbedringskultur
14  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
MED- og Arbejdsmiljøorganisationens systematiske arbejdsmiljø kan understøttes af elementer i figuren:
Årlig
arbejdsmiljødrøftelse
Strategiplan
Årshjul
Kompetenceudvikling
Samarbejde
Møder
Dagsorden
Referater
Reaktioner
fra Arbejdstilsynet
Holdninger
Kultur
Sygefravær
OVAL'en
Kemikalier
Maskiner
Brugsanvisninger
Indkøb
Elementer i
Arbejdsskader
Anmeldelse
Ulykker
Analyse
Opfølgning
systematisk
arbejdsmiljøarbejde
Nærvedulykker
APV/TULE
Løbende APV
Opfølgning
Information
Sikkerhed
er alles ansvar
Arbejdsmiljøgennemgang
Forandrings
F’et
Vold, Trusler,
Chikane (VTC)
Safety Walk
Oplæring
Introduktion
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  15
Kulturmodellen OVAL’en
En god arbejdsmiljøkultur er handlings- og effektorienteret. For at opnå effekt og engagement
på alle niveauer er det vigtigt at være opmærksom på, at der er forskellige roller og ansvar
på de enkelte niveauer. Kulturmodellen OVAL’en er udviklet som en model, der tydeliggør de
forskellige rollers ansvar og understøtter en målrettet og integreret arbejdsmiljøindsats i det
daglige arbejde. Modellen har tre overordnede målsætninger for at understøtte en helhedsorienteret forbedringskultur:
·· Styrke handlekraften i arbejdsmiljøarbejdet
·· Tænke arbejdsmiljøet ind i det daglige arbejde
·· Understøtte kvalitet og patientsikkerhed.
Fokuseret handling
Den gode hjælper
Opkvalificering
Din kollegas arbejdsmiljø
Er også dit ansvar
Vejledning
Dit arbejdsmiljø
Dit ansvar
Den enkelte
Kollegialt fællesskab
Arbejdsmiljøorganisation
Ledelse
Kulturmodellen understøttes af et handlingspapir32, som understøtter dialogen om, hvordan
de ønskede forbedringer kan opnås. Modellen blev i 2014 blevet anvendt i stigende omfang.
32 Sådan anvendes OVAL’en, herunder handlingspapiret
16  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
APV og TULE
APV og TULE er væsentlige redskaber til at understøtte et målrettet og systematisk arbejdsmiljøarbejde. Alle regionens arbejdspladser har gennemført APV33 og TULE i 2014. Resultaterne af APV og trivselsundersøgelsen fra TULE drøftes i ledelsessystemet på alle niveauer
samt i RMU-, HMU- og LMU-regi med henblik på prioritering og igangsætning af forebyggende
initiativer. Der afholdes dialogmøder på de enkelte afdelinger/afsnit, hvor opfølgning på TULE
drøftes. På baggrund heraf arbejdes målrettet med de forbedringspotentialer, som undersøgelsen afdækker med henblik på at understøtte en udvikling af trivsel på de enkelte arbejdspladser. Ledelsesevalueringen følges op i ledelsesregi med nærmeste leder.
Der er i 2014 foretaget en reduktion af spørgsmål i spørgeskemaet for TULE, og der tages heller ikke længere stilling til spørgsmålenes vigtighed for trivsel og ledelse på arbejdspladsen.
Der er tilsvarende sket en forenkling af Arbejdsmiljøsystemet (AMS), hvilket har betydet færre
fejloprettelser.
I forhold til TULE blev der udsendt 27.236 skemaer. Heraf blev 20.065 skemaer besvaret, hvilket
gav en svarprocent på 74 %.
Der er kun en lille variation i scoren på de enkelte spørgsmål. Fra den mest positive score til
den mindst positive score er der et interval på kun 19 points. De fem mest positive indeholder
en pointforskel på 5:
·· Jeg har et spændende job (82 points)
·· Jeg ved, hvad der forventes af mig i mit arbejde (79 points)
·· Mit arbejde er tilpas afvekslende (78 points)
·· Vi støtter hinanden i vanskelige situationer på arbejdet (78 points)
·· Vi er optaget af at forbedre kvaliteten i vores arbejde (77 points)
mens de 5 mindst positive kun har en spredning på 3 points:
·· Vi er gode til at give hinanden feedback (63 points)
·· Lederen/Ledelsen bidrager til, at der er en løbende dialog om min udvikling (65 points)
·· Lederen/Ledelsen inddrager medarbejderne i tilstrækkeligt omfang, når der træffes beslutninger (66 points)
·· Der er god sammenhæng mellem vores daglige arbejde og vores værdier og mål (66 points)
·· Jeg er tilfreds med min daglige arbejdsmængde (66 points)
APV-runden i 2014 har resulteret i 20.488 sager i Arbejdsmiljøsystemet, hvilket er 24.175 færre
sager end i den sidste APV-runde, som strakte sig over perioden 2011-2013. Pr. 31. december
2014 viser udtræk, at ca. 2/3 af de registrerede sager er enten løst eller under behandling,
mens 1/3 kun er oprettet.34 Der er metodefrihed i forhold til APV-kortlægningen, men alle ar-
33 Samtlige ansatte gennemførte ordinær APV i perioden september 2013 til december 2014.
34 Udtræk fra AMS ”APV - sager fordelt på status 2014”
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  17
bejdsmiljøgrupper skal anvende AMS til handlingsplan og sagsbehandling. Der er i alt indsendt
8.130 elektroniske skemabesvarelser, hvilket svarer til, at ca. 50 % af arbejdsmiljøgrupperne
har anvendt det elektroniske kortlægningsskema. Derudover kan AMS være benyttet i forhold
til løbende APV.
I denne APV-runde er der, som tidligere år, primært registreret forhold inden for fysisk (35
%), psykisk (29 %) og ergonomisk (18 %) arbejdsmiljø35. Under fysiske forhold er der registreret flest sager vedrørende støj/akustik, pladsforhold, varme/kulde, luftkvalitet og træk. De
psykosociale forhold handler primært om balancen mellem krav og ressourcer, samarbejde,
omgangstone og dialog samt arbejdstid (for eksempel natarbejde og vagtplanlægning). Ergonomiske forhold omhandler primært arbejdspladsens indretning, kontorarbejdsplads, arbejdsstillinger samt hjælpemidler/udstyr.
35 Udtræk fra AMS ”APV -
sager fordelt på kategori 2014”
18  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
4. Sundhed og trivsel
Psykisk arbejdsmiljø
Balancen mellem krav og ressourcer har stor bevågenhed på regionens arbejdspladser. Det
handler om at bevare trivslen i en omskiftelig tid med forandring og omstillinger samt under de
variationer, der naturligt forekommer i opgavetyper og -mængder.
Der arbejdes med målrettede aktiviteter både på HMU- og LMU-niveau for at forbedre trivsel
og krav-ressource-balancen. Initiativerne har eksempelvis fokus på trivsel og arbejdspres/
travlhed, forebyggelse og håndtering af stress, reduktion af forstyrrelser, styrkelse af samarbejdsrelationer, balancen mellem forventninger og ressourcer og mellem arbejde og privatliv
samt fælles værdier og arbejdsglæde. Der er øget fokus på forebyggelse af vold og trusler,
herunder behovet for opmærksomhed i forbindelse med integration af psykiatriske patienter
i akutmodtagelserne. Psykiatri- og socialområdet arbejder systematisk med at styrke sikkerheden blandt andet ved sikkerhedsgennemgange, risikoscreening af beboerne samt målrettet
kompetenceudvikling i konflikthåndtering af medarbejderne (se i øvrigt afsnittet om ulykkesforebyggelse, side 24).
Forandringer og omstillinger
Regionens arbejdspladser er præget af forandringer og omstillinger. Hospitalsenheden Vest
forbereder sig til fremtiden i Det Nye Hospital i Vest. Den fysiske samling af Aarhus Universitetshospital under ét tag er undervejs. På de øvrige hospitaler foretages der også organisatoriske forandringer. I Psykiatrien har udrednings- og behandlingsgarantien krævet ændringer i
opgaver og arbejdsgange. Der er blevet etableret diagnoseopdelte ambulatorier. På det sociale
område implementeres de forandringer, som omstruktureringen til ni specialområder nødvendiggør på tværs af ledelsesmæssige, geografiske og kulturelle forskelle. Ligeledes tilpasses
det sociale område løbende til det marked, som det agerer på.
Den ændrede organisering af modtagelse af de akutte patienter medfører væsentlige ændringer i opgaver og arbejdsgange for såvel akutafdelingerne som for alle de samarbejdende
afdelinger og øvrige samarbejdspartnere.
Der ydes en stor indsats af de ansatte for at forberede og gennemføre de mange ændringer,
når vilkårene for kerneopgaven ændrer sig. Det drejer sig eksempelvis om ændringer i arbejdsgange, samarbejdsflader og fysiske rammer. Dette indebærer, at fokus på kvalitet, patientsikkerhed, trivsel og meningsfuld anvendelse af medarbejderressourcer fastholdes.
Kommunikation og samarbejde på tværs
Udvikling af det gode samarbejde og de gode relationer på tværs af faggrupper, afdelinger,
specialer og geografi er i centrum i mange initiativer. Ligeledes er det også vigtigt at inddrage
eksterne samarbejdspartnere. Der er fokus på gode patientforløb, sikkert og effektivt patientflow, optimal brug af enhedernes kapacitet og medarbejdernes kompetencer. Kommunikation
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  19
og samarbejde har stor betydning for såvel kvalitet, patientsikkerhed som medarbejdernes
trivsel.
Arbejdet med at skabe og udbygge de gode samarbejdsrelationer på tværs af organisatoriske
enheder, faggrupper m.v. er også en integreret del af mange af de igangværende og planlagte
forandringer. Dette sker blandt andet i erkendelse af, at samarbejdsrelationer er vigtige, når
gensidig afhængighed, uforudsigelighed og kompleksitet præger løsningen af kerneopgaven.
Åbenhed i dialogen internt og på tværs af grupper og enheder styrker den gensidige tillid i
samarbejdsrelationerne og er samtidig med til at fastholde trivslen blandt medarbejderne og
den fælles indsats for at bidrage bedst muligt til kerneopgaven.
Sundhedsfremme
Små korte ”Job og Krop”-aktiviteter anvendes i stigende omfang som en del af dagligdagen, og
der er fokus på værdien af dette på alle enheder. Erfaringer viser, at aktiviteterne gavner såvel
ergonomi som trivsel. På baggrund af drøftelsen af Arbejdsmiljøredegørelse 2013 besluttede
RMU i juni 2014, at kampagnen skal have fornyet fokus. Det har resulteret i udarbejdelse af
fælles ”Gør det let”-pakker, som forventes færdige i foråret 2015.
2014 har været kendetegnet af en bred vifte af aktiviteter inden for sundhedsfremme. Mange
ansatte har eksempelvis deltaget i diverse motionsløb. Fællesfunktioner, stabe og Regional
Udvikling har skabt bevægelse i kontormiljøet gennem ny indretning, alternative mødeformer
og forskellige former for pausegymnastik. Aarhus Universitetshospital, Hospitalsenheden
Horsens og Hospitalsenhed Midt har implementeret kampagnen ”Har du flyttet dig i dag?” for
at understøtte arbejdsmiljøet ved de mange skærmarbejdspladser.
Personalepsykologordningen
Personalepsykologordningen består af et tilbud om psykologhjælp til ansatte i Region Midtjylland. Tilbuddet er målrettet ansatte, som udvikler psykiske problemer, symptomer eller
reaktioner på belastninger forbundet med arbejdet, som de har svært ved at tackle selv på
en hensigtsmæssig måde. Hjælpen er beregnet for ansatte med akkumulerede belastninger
og har til formål at bidrage til at forebygge længerevarende sygemeldinger og til at håndtere
korterevarende sygemeldinger hos ansatte i Region Midtjylland.
Mange har svært ved at håndtere forandringer, omstillinger og kontinuerte krav om effektiviseringer, hvilket kan medføre en oplevelse af usikkerhed om fremtiden. En del oplever, at forhold omkring kerneopgaven presses, fagligheden udfordres, og at de må gå på kompromis med
deres faglige ambitioner. Vanskelige samarbejdsrelationer i forhold til kolleger og til ledere
belaster og kan give anledning til konflikter. Oplevelser med traumatiske hændelser, konflikter,
trusler og vold fra borgere er også blandt henvendelsesårsagerne.
Overordnet er henvendelsesårsagerne mangfoldige og ofte komplekse, og de optræder typisk i
kombination. Henvendelserne kommer fra en bred vifte af ansatte, både set i forhold til faggrupper, alder og organisatorisk niveau.
20  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Nedbringelse af sygefravær
Arbejdspladserne i Region Midtjylland arbejder med nedbringelse af sygefravær både på
afsnits-/afdelings- og driftsområdeniveau. Det sker blandt andet gennem systematiske sygefraværssamtaler samt hurtig opfølgning og uddannelse af nøglepersoner i håndtering af
sygefraværet. Dette har stor betydning i forhold til at hjælpe den sygemeldte tilbage til arbejdspladsen.
Sygefraværet er faldet i perioden 2009-2013, men stiger marginalt fra 10,74 sygedage i gennemsnit pr. fuldtidsstilling i 2013 til 10,84 sygedage i 2014.36 Det samlede sygefravær i 2014
svarer til 1.225 fuldtidsstillinger, hvilket svarer til et sygefravær på 4,54 %. Dette er en stigning
på ca. 24 fuldtidsstillinger i forhold til året før. Set i forhold til 2009 er der tale om et fald på ca.
116 fuldtidsstillinger.
Det arbejdsbetingede fravær udgør i 2014 i alt 378 fuldtidsstillinger. Heraf udgør fravær forårsaget af arbejdsulykker ca. 28 fuldtidsstillinger, hvor det var ca. 35 fuldtidsstillinger i 200937.
Der er desuden et skønnet andet arbejdsbetinget fravær svarende til ca. 350 fuldtidsstillinger.38
Det vurderes, at der fortsat er et arbejdsmiljømæssigt forebyggelsespotentiale samt et økonomisk potentiale ved at styrke den systematiske opfølgning på sygefravær.39
36 Oversigt over det gennemsnitlige sygefravær for ansatte i Region Midtjylland i perioden 2007-2014
37 2014: (7.297 ulykkesfraværsdage/(1931,4/7,4)); 2009: (9.149 ulykkesfraværsdage/(1931,4/7,4)).
38 Beregning af det arbejdsbetingede fravær i Region Midtjylland
39 Oversigt over arbejdsmiljøindsatser, der særligt er fokuseret på i 2014
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  21
5. Ergonomi og forflytning
Fleksible skærmarbejdspladser og nye arbejdsmetoder har været et væsentligt fokusområde
inden for ergonomi. Der arbejdes fortsat i driftsenhederne og koncerntværgående i forhold til
at nedsætte muskel-skelet-gener hos de ansatte. Fokus har været på implementering af generelle metoder og redskaber til den enkelte medarbejder, som hjælp-til-selvhjælp, herunder
E-læring om kontorergonomi.40 Endvidere har der været øget fokus på at forbedre og udvikle
inventar til skærmarbejdspladserne både i eksisterende og nye fysiske rammer, herunder et
mobilt EPJ-bord.
Der har i Region Midtjylland været stort fokus på mere konsekvent brug af tekniske hjælpemidler, både i forbindelse med håndtering af patienter samt ved tunge løft af materiel og arbejdsredskaber. På begge områder er der investeret i hjælpemidler. Der har været stort fokus på
indretning med hjælpemidler i forbindelse med ny- og ombygning, eksempelvis med loftlifte på
patientstuer og andre lifte til håndtering af tunge varer og materiel.
På forflytningsområdet arbejdes der løbende med kompetenceudvikling af ansatte tilknyttet
forflytningsorganisationen både i driftsområder og på tværs af regionen. Der er arbejdet med
bedre adgang til hjælpemidler og hurtigere adgang til viden om forflytningsmetoder ved hjælp
af en ny regional forflytningsportal.41 Der er desuden igangsat udvikling af E-læring om forflytning. Der er potentiale i at øge fokus på medarbejder- og patientsikkerhed, idet brug af hjælpemidler har vist sig at kunne forbedre patientbehandlingen ved at nedbringe indlæggelsestid
og forebygge tryksår. Et pilotprojekt (ikke publiceret) fra Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø viser, at på nogle hospitaler er det kun ca. 30 % af de medarbejdere, der udfører
patientforflytninger dagligt, der ofte bruger hjælpemidler. Der er sat øget fokus på dette samt
på betydningen af et godt samspil mellem aktører, der har indflydelse på den gode forflytning
og korrekt anvendelse af hjælpemidler. Der har været afholdt en temadag for plejepersonale
og kvalitetsansvarlige fra alle hospitalsenheder i Region Midtjylland. Der er udarbejdet forslag
til, hvordan tværfagligt samarbejde, systematisk mobilisering samt optimal tilgængelighed og
brug af hjælpemidler kan bidrage til bedre kvalitet for patienterne.
Sammenhængen mellem forebyggelse af tryksår og anvendelse af friktionsnedsættende hjælpemidler har fået stigende opmærksomhed, da det har vist sig, at brugen af hjælpemidler ikke
kun har betydning for medarbejdernes sikkerhed, men også for sårheling og indlæggelsestid.
Hospitalerne har haft fokus på implementering af den regionale politik om hospitalisering af
den voksne bariatriske patient.42 Hospitalsenheden Horsens’ arbejdsmiljøindsats i forhold
til den bariatriske patient er et godt eksempel på en indsats, der fremmer produktivitet og
kvalitet. Ved arbejde med det gode patientflow for de bariatriske patienter spares både tid og
plejeressourcer, kvaliteten sikres og alvorlige fejl forebygges.
40 E-læring om kontorergonomi
41 Region Midtjyllands forflytningsportal
42 Hospitalisering af den voksne bariatriske patient, regional politik
22  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Tryksår
Bariatri
Hygiejne
Indkøb
af hjælpe-midler
Kvalitet
Patient-sikkerhed
Forflytnings
-organisation
Logistik
Depoter
Distribution
Undervisning
ERFA
FPT
Plejepersonalet
Udfører
Anvender
Senge
Madrasser
Lagener
Vedligehold
Reparation
Eftersyn
Vask
Patientpleje og mobilisering afhænger blandt andet af, at hjælpemiddelområdet er godt organiseret.
Modellen viser de mange forskellige områder og aktører, der samarbejder om opgaven.
Regionshospitalet Randers har været med til at udvikle fremtidens intelligente hospitalsseng.
Den udmærker sig ved at have flere funktioner end en almindelig seng, blandt andet kan den
hjælpe med at vende patienten om på siden, og den har en indbygget siddefunktion, så patienten kan stige ud af sengens fodende. Sengen kan derved også fungere som redskab til forflytning og mobilisering af patienter og koster stort set det samme som eksisterende almindelige
hospitalssenge på markedet.
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  23
6. Ulykker
Ulykkesforebyggelse
Alle driftsområder har i 2014 haft fokus på øget systematik i forbindelse med nedbringelse af
antallet af arbejdsulykker, ikke mindst når det gælder nyansatte. Ligeledes har der været fokus
på at introducere nyvalgte i arbejdsmiljøfunktionen. For eksempel er man mange steder meget
hurtige til at få nyansatte uddannet i forflytning af patienter, mens man samtidig sørger for at
få fulgt op i forhold til erfarne medarbejdere, så alle har nyeste viden. Systematikken vinder
også frem ved registrering og anmeldelse af ulykker, og der gøres en stor indsats for at uddanne arbejdsmiljøgrupperne i ulykkesanalyse, så forebyggelsen af fremtidige ulykker øges.
Der er i 2014 udviklet et modul i Arbejdsmiljøsystemet til intern registrering af Vold, Trusler og
Chikane (VTC-skema). Modulet blev taget i brug 1. januar 2015. Psykiatri og Social har arbejdet videre med implementering af ”Model for sikkerhed”43, der blandt andet bidrager til, at alle
områder anvender risikovurderinger i det daglige arbejde med patienter og borgere. Et andet
vigtigt element i ”Model for sikkerhed” er kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til
konflikthåndtering samt en bedre introduktion af nyansatte.
Af øvrige indsatsområder, både i de enkelte driftsenheder og koncerntværgående, kan nævnes
stik-/skæreskader44 og faldulykker. Som et element i implementeringen af EU’s stikskadedirektiv45 blev E-læringsprogrammet ”Undgå stikskader” taget i brug i 2014.46 Arbejdsmiljøredegørelse 2013 viste en overhyppighed af faldulykker. På baggrund af drøftelser i Ulykkesgruppen samt forespørgsel fra flere driftsområder blev der i 2014 igangsat udvikling af en ”gør det
let”-indsats, som enhederne kan anvende i det forebyggende arbejde.
I 2014 blev igangsat udvikling af en ny fælles ulykkesdatabase i regionen. Databasen skal understøtte arbejdet med anmeldelse, statistisk analyse og forebyggelse af ulykker.47
Antal arbejdsulykker
Det samlede antal ulykker i 2014 er opgjort til 1.982, heraf 430 ulykker med fravær.48 Der er sket
en stigning i forhold til 2013 på 105 ulykker og 2 fraværsulykker. Antallet af ulykker toppede i
2011 og er nu 5-6 % lavere. Antallet af fraværsulykker toppede i 2009 og er nu 18 % lavere.
43 Model for sikkerhed, Behandlingspsykiatrien samt Model for sikkerhed, Det regionalt drevne socialområde
(april 2013)
44 Stik- og skæreskader
45 Et EU-direktiv af 10. maj 2010 giver konkrete anvisninger til, hvordan man kan undgå stikskader.
46 Alle enheder kan fremsøge kurset ”Undgå stikskader” via Plan2learn.
47 Styregruppen for IT (SIT) godkendte i september 2014 Koncern HR, Arbejdsmiljøs indstilling vedrørende indkøb/
udvikling af ulykkessystem. Databasen forventes idriftsat 1. januar 2016.
48 Baggrundsnotat for status over arbejdsulykker 2014.
24  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Overblik over ulykker
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Samlet antal ulykker
1866
1792
2045
2060
2100
2031
1877
1982
Ulykker med fravær
485
428
523
512
457
471
428
430
Ulykker med fravær - andel i %
26
24
26
25
22
23
23
22
Frekvens af ulykker med fravær
10
8,7
10
9,8
8,9
9,2
8,4
8,3
Kilder: Region Midtjyllands supplerende indberetning 2012-14.
Arbejdstilsynets EASY 2007-2011
Frekvensen er antallet af arbejdsulykker pr. mio. arbejdstimer
Antallet af fraværsulykker anses for mere validt end det samlede antal ulykker, fordi ulykker med fravær
anses for mere alvorlige.
Stigningen i det samlede antal ulykker kan være reel, men stigningen kan også skyldes et
større fokus på indberetning af ulykker i 2014. Det er en generel erfaring, at større fokus øger
antallet af indberetninger.
Ulykker og anciennitet
Region Midtjylland har siden 2009 haft særligt fokus på, at der er en overhyppighed af ulykker
for nyansatte. Antallet af ulykker falder med stigende anciennitet på samme arbejdsplads. Det
gælder både for det første år i ansættelsen og i de følgende år.
Ulykker i første års ansættelse
Faldet i antallet af ulykker fra 2011 skyldes i høj grad, at der sker færre ulykker i den første uge.
Arbejdsulykker og anciennitet (1. ansættelsesår)
4500
4000
Indeks for ulykker
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
1-7 d
2007
8-30 d
2008
2009
2-3 md
2010
2011
4-12 md
2012
2013
2014
Indeks for ulykker tager højde for, at ulykkerne er inddelt i perioder med forskellig længde.
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  25
Der er sket en klar reduktion i antallet af ulykker, der sker i den første uge af ansættelsen. Der
er ikke sket et fald fra 2013 til 2014, men det er for tidligt at vurdere, om reduktionen er fladet
ud. Set under et, er der sket en svag stigning i antallet af ulykker i resten af det første ansættelsesår.
Ulykker og årsager
Årsagerne til ulykker
Andelen af fraværsulykker varierer meget fra en type ulykker til en anden. Stik- og skæreskader medfører sjældent fravær, mens faldulykker har en stor andel af fravær og ofte et langt
fravær.
Antal ulykker
Tabellen viser årsager til ulykker i 2014.
Fordeling af ulykker i 2014
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0
Alle ulykker
Fraværsulykker
Uhensigtsmæssig
kontakt mellem
mennesker
Ulykker med
smitterisiko
Fysisk-kemisk
påvirkning
Fysiske ulykker
Andet
I 2014 var der 763 fysiske ulykker som sammenstød, fald, vrid, overbelastninger samt tab af
kontrol over tekniske hjælpemidler. Der var fravær efter 275 af ulykkerne – det svarer til 36 %.
Der var 445 ulykker på grund af uhensigtsmæssig kontakt mellem mennesker, det vil sige vold
og traumatiske hændelser. Der var fravær efter 108 af ulykkerne – det svarer til 24 %.
Ulykker med smitterisiko medfører sjældent fravær efter selve ulykken, men sen-skader kan
forekomme på grund af smitterisiko. Alvoren af disse ulykker er derfor større end fraværet
tyder på.
Ulykkernes alvor
Ulykkernes alvor kan ikke bedømmes udelukkende på basis af fraværets længde, men fraværet
giver dog et indtryk af alvoren i ulykker i forhold til de enkelte årsager.
26  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Gennemsnitligt fravær efter fraværsulykker
30
25
15
10
Fraværsulykkerne medfører gennemsnitligt et fravær på ca. 17 dage.
Ulykker på grund af overbelastning fra ting har et gennemsnitligt fravær på ca. 26 dage. Et
eksempel på denne type ulykke er løft af tunge kasser. Ulykker med fysiske årsager som fald,
sammenstød, vrid og overbelastning fra personer ligger omkring gennemsnittet af alle ulykker
med fravær.
Ulykker på grund af vold og traumatiske hændelser
Region Midtjyllands supplerende indberetning49 skelner mellem fysisk og psykisk vold, mens
traumatiske hændelser opgøres særskilt.
De fleste ulykker på grund af vold sker inden for Psykiatri og Social, selv om der er sket et markant fald fra ca. 550 til ca. 400 i perioden 2011-2014. Inden for somatikken ser det ud til, at der
er sket et fald frem til 2010-2012, men at der sandsynligvis er sket en stigning frem til 2014.50
Årsagen til denne forskel er ikke udredt, men kan skyldes en særlig forebyggende indsats inden for Psykiatri og Social.
49 Region Midtjylland supplerer den lovpligtige indberetning til Arbejdstilsynet med blandt andet en inddeling af årsa-
ger, der er tilpasset regionens aktiviteter.
50 Region Midtjyllands supplerende indberetning viser ikke en sikker tendens for 2012-2014, mens EASY tyder på en
stigning.
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  27
Andet
Stikskader med
smitterisiko
Udsættelse for kemisk
påvirkning
Udsat f. el varme kulde
stråling
Stænk med smitterisiko
Tab af kontrol - tek.
hjælpemidl.
Fysisk vold
Skæreskader med
smitterisiko
Akutte belastn. personer
Uhensigtsmæssige vrid
Psykisk vold
Sammenstød
Fald
Traumatiske hændelser
0
Akutte belastninger -ting
5
Alle fraværsulykker
Dage per ulykke
20
Andelen af fraværsulykker på grund af vold er 20-25 % for Region Midtjylland som helhed,
mens den ligger på omkring 15 % på de somatiske hospitaler og omkring 30 % inden for
Psykiatri og Social.
Fordeling af ulykker på
grund af vold og
traumatiske hændelser
2012-2014
Psykisk
vold
Traumatiske
hændelser
Fravær i dage
Fysisk vold
25
Fravær på grund af vold og
traumatiske hændelser gennemsnit 2012-2014
20
15
10
5
0
A lle
fraværsulykker
Fysisk vo ld P sykisk vo ld
Traumatiske
hændelser
Oversigt over fordeling af ulykker samt det gennemsnitlige fravær relateret til vold og traumatiske hændelser i perioden 2012-2014.
Kilder: Region Midtjyllands supplerende indberetning 2012-14.
Årsagen til ulykkerne fordeler sig gennemsnitligt på følgende måde:
·· Fysisk vold: 65-70 %
·· Psykisk vold: 20-25 %
·· Traumatiske hændelser: 10 %
De traumatiske hændelser medfører fravær, der er længere end gennemsnittet. De traumatiske hændelser er den årsag, der medfører det næstlængste gennemsnitlige fravær blandt alle
typer ulykker.
28  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Omkostninger og udgifter ved arbejdsulykker
Hvad koster arbejdsulykkerne?
Der er foretaget beregninger over omkostninger og udgifter, relateret til arbejdsulykker, for
perioden 2010-2014.51 Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, da der også indgår en grad
af skøn i beregningerne.
2010
(mio. kr.)
2011
(mio. kr.)
2012
(mio. kr.)
2013
(mio. kr.)
2014
(mio. kr.)
Arbejdsulykker med fravær
29
26
25
24
26
Arbejdsulykker uden fravær
1
1
1
1
1
Arbejdsulykker med
smitterisiko
3
3
3
3
3
Omkostninger i alt
33
30
29
28
30
Administrationsbidrag
5
3
3
3
3
Erhvervsevnetab
15
18
10
9
2
Løbende udbetalinger
/kapitaliseringer
14
12
13
19
17
Méngodtgørelser
8
5
5
6
4
Behandlingsudgifter
3
2
2
1
2
Udgifter i alt
45
40
33
38
28
OMKOSTNINGER OG UDGIFTER
I ALT
78
70
62
66
58
Omkostninger/ulykkesgrupper
Udgifter/forsikringsposter
Omkostninger og udgifter relateret til arbejdsulykker i perioden 2010-2014.
Omkostningerne i de 3 ulykkesgrupper er steget fra ca. 28 mio. kr. i 2013 til ca. 30 mio. kr. i 2014.
Stigningen skyldes, at ulykker med fravær i 2014 har medført 9 % flere fraværsdage.51
51 Omkostningerne relaterer sig til ulykker hændt i det givne år.
Et estimat for det samlede ulykkesfravær findes ved,
at gennemsnittet af de forventede fraværsintervaller ganges med antal ulykker med fravær i pågældende intervaller for alle 15 årsagskategorier: 6.684 fraværsdage (2013) og 7.297 fraværsdage (2014). Detaljerede omkostningsberegninger og forudsætninger.
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  29
Derudover har der i 2014 været udgifter relateret til arbejdsulykker på ca. 28 mio. kr.52, hvilket
er et fald på 26 % i forhold til 2013. Udgifterne i 2014 ligger på det laveste niveau siden 2008.
Antallet af erstatninger ligger 50 % under antallet i 2013, samtidig med at der er udbetalt
færre af de store erstatninger, hvilket er årsagen til fald i udgifterne i forhold til 2013. Faldet i
antallet af erstatninger skyldes, at Arbejdsskadestyrelsen afviser flere sager som følge af en
Højesteretsdom fra 8. november 2013. Det kan heller ikke udelukkes, at Kammeradvokatens
undersøgelse af Arbejdsskadestyrelsen har haft indflydelse på antallet af erstatningssager.
Der er således et fald i antallet af erstatninger og endvidere færre store erstatninger.
Af tabellen side 29 fremgår, at omkostninger for ulykker samt udgifter til forsikringsudbetalinger m.v. beløber sig til ca. 58 mio. kr. i 2014. Dette beløb er ca. 8 mio. kr. mindre end året før, og
set i forhold til 2010 er der tale om et fald på ca. 20 mio. kr.
Omkostninger og årsager
Omkostningerne i tabellen side 29 fordeles på årsager. Det giver et billede af, hvilke årsager der
genererer flest omkostninger.
Som det ses af nedenstående tabel, er det årsagerne Fald (18 %), Akutte tunge belastninger
- personer (15 %), Uhensigtsmæssige vrid i forbindelse med akavede arbejdsstillinger samt
Fysisk vold (begge 12 %), der udgør de største andele af de samlede omkostninger.
Omkostninger for 2014 (afrundede mio. kr.)
Årsag
Uden fravær
Med fravær
Fald
0,1
5,3
0
5,4
Akutte tunge belastninger
– personer
0,1
4,4
0
4,5
Uhensigtsmæssigt vrid i f.b.m.
akavede arbejdsstillinger
0,1
3,5
0
3,6
Fysisk vold
0,3
3,3
0
3,5
Sammenstød
0,1
2,4
0
2,5
0
<0,1
2,2
2,2
Akutte tunge belastninger – ting
0,1
1,8
0
1,8
Andet
0,1
1,6
0
1,7
Psykisk vold
0,1
1,5
0
1,6
<0,1
1,4
0
1,4
Skæreskader med smitterisiko
0
0,4
0,3
0,7
Stænk og sprøjt med smitterisiko
0
<0,1
0,6
0,6
Stikskader med smitterisiko
Traumatiske hændelser
Vaccination
I ALT
Tabellen fortsættes næste side 
52 Udgifterne består af udbetalinger i løbet af året, men er ikke nødvendigvis relateret til ulykker hændt i det givne år.
Ekskl. udgifter til Forsikringsenhedens egen administration.
30  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Omkostninger for 2014 (afrundede mio. kr.)
Tab af kontrol over tekniske
hjælpemidler
<0,1
0,4
0
0,4
Udsættelse for el, varme/kulde,
stråling
<0,1
0,1
0
0,2
Udsættelse for kemisk påvirkning
<0,1
<0,1
0
0,1
1
26
3
30
I ALT (afrundet)
Omkostninger for arbejdsulykker i 2014, fordelt på årsager.
7. Arbejdsbetingede lidelser
Der er anmeldt 187 arbejdsbetingede lidelser i 2014, hvilket er 13 færre end året før. I årene
forud varierer antallet mellem 146 og 218. Det samlede antal anmeldte arbejdsbetingede lidelser ligger på nogenlunde samme niveau i perioden 2007-2014.53 Frekvensen, der angiver antallet af anmeldte arbejdsbetingede lidelser pr. 1 mio. præsterede arbejdstimer, følger samme
udvikling.
Der er ikke belæg for at konkludere, at udviklingen i antallet af anmeldte arbejdsbetingede
lidelser, opgjort på diagnose, går i en bestemt retning i perioden 2007-2014. Fordelingen på
diagnoser varierer gennem årene.
Af de 187 lidelser anmeldt i 2014 er 11 indtil videre blevet anerkendt af Arbejdsskadestyrelsen,
95 er afvist, 10 er henlagt, og 71 er stadig under behandling. Langt de fleste anmeldelser inden
for både psykisk sygdom/gener og bevægeapparat bliver afvist. Derimod bliver langt de fleste
hudsygdomme anerkendt. Det samme gør sig gældende for perioden 2010-2013. Der anerkendes typisk ca. 20 - 30 % af alle anmeldte lidelser. Antallet af anmeldte lidelser i 2014 er 0,7 % i
forhold til antallet af årsværk (187 anmeldelser og 26.830 årsværk).
53 Status på og udvikling i anmeldte arbejdsbetingede lidelser i perioden 2007-2014
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  31
8. Byggeri
Byggeriet af Det Nye Universitetshospital i Aarhus og Det Nye Hospital i Vest, opførelse af
Akutcenter Viborg og om- og tilbygninger på Hospitalsenheden Horsens og Regionshospitalet
Randers er fortsat en stor opgave for Region Midtjylland.
Der arbejdes aktivt med arbejdsmiljøet i de nye hospitalsbyggerier, både før, under og efter
byggeriet.
Før byggeriet stilles der blandt andet via designguides krav til en række lokaler. De ansatte inddrages gennem brugergrupper i forhold til de krav, der skal stilles til byggeriet, og der gennemføres granskning af de projekterendes tegninger. Der samarbejdes med Indkøb & Medicoteknik
om at inddrage arbejdsmiljø i indkøb til de nye hospitaler. Koncern HR, Arbejdsmiljø har i 2014
blandt andet udarbejdet vejledningen ”Gulvbelægning og arbejdsmiljø”.54 Vejledningen er et
værktøj, som kan bruges i kombination med designguides for hospitalsbyggeri55, der er udarbejdet i Region Midtjylland.
I forbindelse med byggeriet af det nye psykiatriske hospital i Aarhus er der opstillet arbejdsmiljøkrav, givet sparring til bygherren samt gennemført granskning af dispositionsforslagene til
byggeriet med henblik på at understøtte et godt fremtidigt arbejdsmiljø.
Under byggerierne har Region Midtjylland sat skærpet fokus på sikkerhed på byggepladsen.
Regionen er bygherre og vil i størst muligt omfang forebygge ulykker. Der er iværksat en række
tiltag som for eksempel en anden organisering af sikkerhedsarbejdet end traditionelt og kampagner på byggepladsen ved Det Nye Universitetshospital i Aarhus. Det har givet gode resultater, da statistikken for ulykker på byggepladsen på Det Nye Universitetshospital i Aarhus ligger
på ca. halvdelen af gennemsnittet for bygge- og anlægsbranchen.
Når byggerierne tages i brug er der ofte fortsat byggeri på andre nærliggende lokaliteter.
Fasen med ibrugtagning er en stor forandringsproces, der kan påvirke såvel produktivitet som
trivsel. Der er udviklet en række værktøjer, der kan understøtte en optimal flytteproces. Eksempelvis har Aarhus Universitetshospital udformet en plan for indflytningen, hvor arbejdsmiljøgrupperne uddannes til at kunne understøtte forandringsprocessen ved hjælp af en række
værktøjer, der er samlet i en flyttemanual ”Når vilkår for kerneopgaven ændrer sig”. Erfaringerne herfra udbredes til de øvrige byggerier, ligesom der foregår videndeling via netværkssamarbejde mellem byggerierne.
54 Vejledningen ”Gulvbelægning og arbejdsmiljø”, Koncern HR, Arbejdsmiljø, november 2014.
55 Designguides for hospitalsbyggeri i Region Midtjylland.
32  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
9. Øvrige indsatser
Indkøb
Region Midtjylland har en fælles regional indkøbspolitik, som stiller krav om at sikre en høj
faglighed ved valg af for eksempel produkter, leverandører og entreprenører. Et af kriterierne
ved et udbud er, at der opnås de bedst mulige miljø- og arbejdsmiljøforhold.56 Dette bidrager til
et godt arbejdsmiljø for alle ansatte. Udbuddet omkring personlig hygiejne (cremer, shampoo
mv.) er et godt eksempel på en forbedring af arbejdsmiljøet. Vurderingen af arbejdsmiljøet i
forbindelse med indkøb resulterede i 2014 blandt andet i, at indkøb af nogle produkter indeholdende kræftfremkaldende stoffer og parfume blev stoppet.57 I 2014 blev der gennemført
34 udbud, hvor der blev opstillet særlige kravspecifikationer i forhold til arbejdsmiljø.58 I 2013
drejede det sig om 20 udbud. Udbuds- og indkøbsprocessen involverer desuden netværk og
brugergrupper, og der arbejdes løbende med at optimere arbejdsprocessen i forbindelse med
udbud og indkøb. Der er således stigende fokus på at styrke arbejdsmiljøet via indkøb.
Kemi
Kemidatabasen ReTox vedligeholdes og udbygges i et samarbejde mellem Koncern HR, Arbejdsmiljø og repræsentanter fra hospitalernes bioanalytikere.59 Kemidatabasen er et redskab
til at udarbejde lovpligtige arbejdspladsbrugsanvisninger (APB’er) for farlige stoffer og materialer. I 2013-2014 blev databasen omlagt delvist på grund af ”nye” regler om faremærkning af
kemiske produkter60. De nye faremærker skal bruges på alle kemiske produkter senest fra 1.
juni 2015. I praksis kan de gamle faremærker optræde indtil 2017, fordi restlagre med gamle
faremærker må sælges til 2017.
Natarbejde og helbredsundersøgelser
Ansatte med natarbejde skal af deres arbejdsgiver tilbydes en helbredssamtale ved ansættelsesstart og derefter mindst hvert 3. år61. Ansatte i Region Midtjylland kan gennem Koncern HR,
Arbejds­miljø bestille et temamøde om, hvordan man bedst håndterer natarbejde samt booke
helbredssamtaler62. I 2014 blev der gennemført 23 samtaler og afholdt 2 temamøder via Koncern HR, Arbejdsmiljøs tilbud. I 2013 blev der afholdt 72 samtaler og 6 temamøder. Derudover
er der mange, som modtager rådgivning via telefon og mail.
56 Region Midtjyllands indkøbspolitik, april 2013, s. 11
57 Dette udbud foregik i samarbejde med Region Nordjylland, hvilket sparer ressourcer i brugergruppen og giver bedre
priser på produkterne, da der kan tages større partier hjem.
58 Liste over indkøb og udbud, som Koncern HR, Arbejdsmiljø har været involveret i - 2014
59 Regionernes Kemikalie Samarbejde (REKS) er et samarbejde, hvor 4 regioner deler viden om kemisk arbejdsmiljø.
Den største aktivitet er drift af den fælles database ReTox, som indeholder arbejdspladsbrugsanvisninger (APB’er)
med kemiske produkter. Andre aktiviteter er deling af viden om kemisk arbejdsmiljø og viden i forbindelse af indkøb
til regionerne.
60 Grunden
til ændringerne er 2 EU-forordninger, der trådte i kraft 1. december 2010 med en overgangsperiode, der
rækker frem til 2017.
61Natarbejde defineres som mere end 300 timers natarbejde inden for 12 måneder. Natperioden er defineret som et
tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00. Med mindre andet er aftalt, er
natperioden fra kl. 22.00 til kl. 05.00
62 Natarbejde og helbredssamtaler.
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  33
Sikkerhedsrådgivning
Sikkerhedsrådgivning er rådgivning om håndtering og transport af farligt gods på landevej.
Den bagvedliggende lovgivning er ADR-konventionen, der er et internationalt regelsæt, som
mange lande har tilsluttet sig. Koncern HR, Arbejdsmiljø underviser og rådgiver om emnet hos
alle driftsenheder, apoteker, depoter mv. Farligt gods er for eksempel klinisk risikoaffald, sprit,
rengøringsmidler og radioaktive stoffer. Det kliniske risikoaffald er alt det, der kan udgøre en
smittefare. Et nyt område i den sammenhæng er forholdsregler ved korrekt pakning og håndtering af affald fra ebolapatienter, hvor Koncern HR, Arbejdsmiljø har deltaget i ebolaberedskabet.
Støj
Den støj, der primært opleves på arbejdspladserne i Region Midtjylland, er generende og ikke
høreskadende støj. Der arbejdes fortsat med at afhjælpe støjproblemer, men der er ingen
væsentlige ændringer inden for emnet siden 2013, som derfor ikke uddybes yderligere i denne
redegørelse.63
10. Påbud fra Arbejdstilsynet
Der er generelt et godt samarbejde mellem Region Midtjylland og Arbejdstilsynet, og der afholdes løbende samarbejdsmøder. Antallet af påbud fra år til år varierer meget, hvilket især kan
tilskrives to forhold:
·· Arbejdstilsynet indførte i 2012 en ny tilsynsform ”Risikobaseret tilsyn”, hvor der blev sat
større fokus på de somatiske hospitaler samt Psykiatri og Social
·· Arbejdstilsynet har i 2013 og 2014 gennemført en kampagne omhandlende sygeplejerskers
psykiske arbejdsmiljø, blandt andet målrettet de somatiske hospitaler og Psykiatri og Social.
I 2014 har Arbejdstilsynet været på 88 besøg på arbejdspladser i Region Midtjylland, hvilket har
resulteret i 68 påbud. I 2013 var der 72 besøg, der resulterede i 63 påbud. Antallet af påbud pr.
besøg er dermed faldet fra 0,88 til 0,77. Der er ikke en entydig sammenhæng mellem antallet af
påbud og et godt arbejdsmiljø, da påbuddene også afspejler Arbejdstilsynets indsatser og prioriteringer. I 2014 blev der givet en række påbud som følge af Arbejdstilsynets indsats i forhold
til sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø.
63 Der henvises til Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for en beskrivelse af arbejdet med støj, s. 26
34  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Påbud64fordelt på
arbejdsmiljøemner
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Psykisk arbejdsmiljø
15
10
5
6
5
36
23
5265
Muskel-skeletbesvær
3
5
17
4
3
39
17
6
Indeklima
0
0
0
0
4
23
5
4
Støj
4
0
0
0
1
13
1
0
Kemi og biologi
4
1
5
2
1
8
4
0
Ulykkesrisici
5
1
3
2
1
11
2
3
Krav til egenindsats
2
1
1
0
1
3
6
2
Hudbelastninger
0
0
1
0
0
0
0
0
Bygherrer m.v.
0
0
1
0
0
0
3
0
Andet
0
0
1
3
0
6
2
1
Påbud i alt
33
18
34
17
16
139
63
6866
Besøg67
28
32
44
25
49
86
72
88
Antal påbud pr. besøg
1,2
0,56
0,77
0,68
0,33
1,62
0,88
0,77
I tabellen opgøres påbud på arbejdsmiljøemner, og nederst ses beregning af antal påbud pr. besøg for
perioden 2007-2014.
Læringsopsamling og videndeling af påbud
De påbud, Region Midtjylland har fået, tages meget seriøst af ledelsen på de enkelte arbejdspladser, driftsområder og Arbejdsmiljøorganisationen. Viden fra påbuddene indgår i arbejdet
med Region Midtjyllands tre fokusområder (Sundhed og trivsel, Ergonomi og forflytning samt
Ulykkesforebyggelse), som MED- og Arbejdsmiljøorganisationen løbende arbejder med. Påbud
løses i driftsområderne. Med henblik på at forebygge lignende problemer andre steder gennemføres der løbende videnopsamling af påbud i Koncern HR, Arbejdsmiljø, og der videndeles i
hele Arbejdsmiljøorganisationen om erfaringer fra Arbejdstilsynets besøg og deres reaktioner.
Opsamlingen fra Arbejdstilsynets reaktioner i 2013 er blevet drøftet i relevante fora i første
halvår 2014 og peger på, at målrettet videnopsamling, information, systematik og læring samt
64 Fra og med 1. juli 2013 giver Arbejdstilsynet påbud vedrørende både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Tidligere
blev ”Påbud vedrørende det psykiske arbejdsmiljø” kaldt ”Afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø”.
65 De 52 påbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø inkluderer 2 påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgivning og 9 straks-
påbud. 28 af de 52 påbud er givet på baggrund af Arbejdstilsynets kampagne vedrørende sygeplejerskers psykiske
arbejdsmiljø. Disse 28 påbud inkluderer 1 påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgivning og 4 strakspåbud.
66 De 68 påbud i alt inkluderer 3 påbud om autoriseret arbejdsmiljørådgivning og 14 strakspåbud. Herudover er der
givet 2 afgørelser uden påbud, 36 vejledninger og 16 grønne smileys.
67 Antal besøg opgøres pr. P-enhed pr. besøgsdato på baggrund af Arbejdstilsynets fremsendte dokumenter til Region
Midtjyllands hovedpostkasse vedrørende afsluttende afrapportering af tilsynsbesøgene. Det vil sige, at når for
eksempel en hospitalsenhed har haft besøg på mange afdelinger med samme geografiske beliggenhed, så tæller
det som udgangspunkt i Region Midtjyllands opgørelse kun som ét besøg. Antallet af besøgte afdelinger, og dermed
antallet af reaktioner, afhænger af tilsynsformen. Det er derfor ikke muligt at udlede noget entydigt resultat af
udviklingen i antallet af påbud pr. besøg.
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  35
understøttende handlinger fra Arbejdsmiljøorganisationen kan styrke arbejdsmiljøarbejdet.
Som led i at finde nye veje til dette, anvendes kulturmodellen OVAL’en i stigende omfang.
I 2012-2013 blev der givet flere påbud på EPJ-arbejdspladserne, fordi de ikke overholdt kravene
i Skærmbekendtgørelsen.68 På baggrund heraf er opgaven med udvikling af en mobil EPJ-arbejdsplads, der tilgodeser Arbejdstilsynets krav, sendt i udbud. Efterfølgende er der udviklet en
mobil EPJ-arbejdsplads i samarbejde mellem producenten, repræsentanter fra driftsområdernes Arbejdsmiljøorganisation, Indkøb & Medicoteknik samt Koncern HR, Arbejdsmiljø. Der er
desuden udarbejdet et kampagnemateriale ”Har du flyttet dig i dag?”, der kan skabe synlighed
om vigtigheden af ikke at sidde for længe ved en arbejdsplads, der ikke er beregnet til det.
Region Midtjylland har gennem årene fået en række påbud, fordi de fysiske rammer på nogle
arbejdspladser ikke er tidssvarende indrettet. I forbindelse med de nye hospitalsbyggerier gøres der et stort arbejde for at anvende viden fra Arbejdsmiljøorganisation, medarbejdere samt
eksperter på området. Formålet er at understøtte, at de nye rammer bliver så gode som muligt,
såvel for opgaveløsningen som for arbejdsmiljøet.
På baggrund af påbud omhandlende forandringer og omstillinger er der udviklet og afprøvet et
redskab kaldet voksdug69, der forbereder og understøtter den gode flytteproces.
Region Midtjylland har blandt andet fået påbud omkring løft og forflytning. Der er gjort et stort
arbejde for at understøtte forflytningsorganisationens arbejde. Der gennemføres løbende
instruktør- og forflytningsvejlederuddannelse. I 2014 er der sat fokus på, hvor vigtigt det er at
anvende hjælpemidler, ikke kun af hensyn til medarbejdernes sikkerhed, men også af hensyn til
patienternes mobilisering, liggetid og sårheling.
I 2014 blev der givet en række påbud i forbindelse med Arbejdstilsynets indsats over for sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø. Det har resulteret i, at der er sat ekstra fokus på at finde
veje til at skabe balance mellem krav og ressourcer samt forebygge tidspres og vold bedre.
Der er arbejdet med at styrke information og prioritering, så der skabes større klarhed. Der er
i 2014 udviklet et nyt fælles modul i Arbejdsmiljøsystemet, som kan anvendes til at registrere
vold, trusler og chikane.
HR Udvikling på Aarhus Universitetshospital har udviklet en proces- og metodesamling, der
kan understøtte den store omstillings- og flytteproces, der er i gang i forbindelse med sammenflytning af enhederne. Projektet er gennemført i samarbejde med Koncern HR, Arbejdsmiljø og betegnes ”Når vilkår for kerneopgaven ændrer sig”. Metodesamlingen udbygges
løbende og tilbydes i løbet af 2015 til de øvrige driftsområder.
Som en del af opfølgningen på påbud givet inden for det psykiske arbejdsmiljø blev der i 2014
nedsat en arbejdsgruppe, der i 2015 ser på læringsopsamling og hvilke initiativer, der kan
styrke arbejdsmiljøet.
68 Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler nr. 1108 af 15. december 1992
69 Voksdug - sæt fremtidens arbejdsgange sammen.
36  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
11. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Det er i forbindelse med Region Midtjyllands MED- og Arbejdsmiljøaftale aftalt, at der skal
gennemføres en årlig arbejdsmiljødrøftelse på alle niveauer i MED- og Arbejdsmiljøorganisationen.70 De fælles regionale fokusområder (Sundhed og trivsel, Ergonomi og forflytning samt
Ulykkesforebyggelse) indgår i drøftelserne. Drøftelserne kobler arbejdsmiljøprioriteringer,
sikkerhed og trivsel samt igangværende og kommende forandringer og omstillinger til kerneopgaven.
Set i lyset af Regionsrådets hensigtserklæring af 8. september 2014 i budgetforliget for 2015
om ”Produktivitetskrav og arbejdsmiljø” vil der fremadrettet være endnu mere fokus på koblingen mellem produktivitet og arbejdsmiljø i de årlige drøftelser mellem Forretningsudvalget og
RMU.
Det er aftalt, at samtlige HMU-områder gennemfører den årlige arbejdsmiljødrøftelse i 3. kvartal fra og med 2015.
12. Fremtidigt fokus med udgangspunkt
i Arbejdsmiljøredegørelsen
Koblingen mellem kerneopgave og arbejdsmiljø er styrket med indførsel af den nye MED- og
Arbejdsmiljøaftale og kulturmodellen OVAL’en.
Redegørelsen viser, at der er stort fokus på at understøtte de mange omstillingsprocesser i
forbindelse med omorganiseringer og planlægning af flytninger til nye lokaler. Der er stigende
fokus på at skabe effekt af arbejdsmiljøindsatsen, så den kan understøtte såvel medarbejdernes trivsel og sikkerhed som patientsikkerhed, kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Det
forebyggende perspektiv på arbejdsmiljøområdet indgår som et væsentligt element i byggerierne i Region Midtjylland.
Arbejdsmiljøet kan komme under pres med kravene om stigende produktivitet, besparelser og
omstillinger Det indikerer et behov for at fokusere på en effekt- og handlingsorienteret arbejdsmiljøkultur, der stræber efter at skabe resultater på baggrund af et godt samspil mellem
kerneopgave, arbejdsmiljø og produktivitet. Kulturmodellen OVAL’en kan være et godt redskab
hertil. Temaet for den kommende fælles arbejdsmiljøkonference i 2015 tager afsæt i arbejdspladsens kerneopgaver og sammenhæng mellem kvalitet, produktivitet og arbejdsmiljø.
Redskaber, der understøtter, at arbejdsmiljøindsatsen kan gennemføres nemmere med større
effekt og/eller for færre ressourcer, er væsentlige at udbrede i organisationen. Det kan for ek-
70 Region Midtjyllands MED- og Arbejdsmiljøaftale, § 17, stk. 1, side 26. Aftalen trådte i kraft 1. januar 2013
Arbejdsmiljøredegørelse 2014  37
sempel være værktøjer til at forebygge stress, sygefravær, eller fysisk nedslidning. En organisering og forankring i MED- og Arbejdsmiljøorganisationen, der formår at understøtte opsamling og videndeling af gode løsninger, understøtter dette.
Effekten af det forebyggende arbejde er vanskelig at måle, men forskning viser, at effekten af
målrettet forebyggelse, inden for såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljøarbejde, er
stor.71 Det er velkendt, at udgifterne til at rette op på fejlprojekteringer og indkøb, der ikke har
medinddraget arbejdsmiljø, kan være endog meget store. 72 Der er dermed en stor værdi i at
undgå de dårlige/dyre løsninger ved at investere rettidigt i arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøindsatsen giver mening for de ansatte, når den kobles til det daglige arbejde, og
når de kan se, at de udfordringer, der peges på, løses effektivt og kompetent i en smidig Arbejdsmiljøorganisation.
Det er afgørende, at ledelsens rammesætning herunder kommunikation understøtter, at arbejdsmiljøet er et fælles anliggende. Ledelsen kan således bidrage til, at indsatsen for et godt
arbejdsmiljø i det daglige bliver en naturlig del af arbejdet med de løbende organisationsforandringer samt produktions- og procesoptimeringer. Nøglen til at skabe og fastholde en god og
positiv retning i arbejdsmiljøindsatsen ligger i at styrke det systematiske, løsningsorienterede
arbejdsmiljøarbejde. Dette kan ske ved at anvende APV- og TULE-resultater endnu mere målrettet, og integrere arbejdsmiljøovervejelser tidligt, når der sker forandringer, hvad enten de
er af betydning for det fysiske eller det psykiske arbejdsmiljø.
I 2014 fastlagde RMU følgende tre fokusområder:
•
•
•
Sundhed og trivsel
Ergonomi og forflytning
Ulykkesforebyggelse
Ved Region Midtjyllands drøftelse og valg af fremadrettede fokusområder for arbejdsmiljøindsatsen tages afsæt i nærværende rapport
71 Investeringer i arbejdsmiljø er en god forretning.
72 Damgaard og Erichsen, Syddansk Universitet (2009): Implementering af drift i byggeri.
38  Arbejdsmiljøredegørelse 2014
Designguide
Stikskader
N
GE
SA N?
R
Å OE
ER IK
D RIS
A
HV TIL
U
D
R
A
H
?
G
A
D
I
G
I
D
F LY T T E T
Skab forbedringer og undgå ulykker
Konsekvenser
Fordele
Hvad kan vi gøre?
En god flytte- og forandringsproces er alles ansvar
Os selv
Vi i afdelingen
Fokuseret handling
Den gode hjælper
Opkvalificering
Hvem
gør det?
Din kollegas arbejdsmiljø
er og dit ansvar
Vejledning
Dit arbejdsmiljø
Dit ansvar
Knæk ulykkeskurven og skab løbende
forbedringer.
EM
H V GØ
OR R
NÅ HV
R? AD?
Hvorfor
Det er nemt og dynamisk. Er man
opmærksom på risikofaktorer, øges
mulighederne for at forebygge ulykker
og opnå generelle forbedringer på
arbejdspladsen.
din
Indstil ds
la
arbejdsp
Fjern ledninger og
genstande
fra gulvet
hurtigst muligt.
Hvad
Et værktøj i arbejdsmiljøindsatsen.
Sørg for at der
er ryddeligt
og plads til at
komme rundt.
Gør det let
AF
SL
UT
Forflyt
med
DU
H A R I G I DA G ?
TD
YTTE
F Lhjælpemidler
Pas på trapper - vær
opmærksom.
TE
Hvordan
FØ
OP
T
grafisk serivce, 1059
Skærmarbejdspladserne i din
afdeling er
blevet
mærket
Forandrings
F’et
med en rød
eller grøn
trekant
Mål
HV
Hvis du ikke kan fjerne
risikoen. Markér risikoen
- advar dine kolleger.
Brug keglen »PAS PÅ«
Spilder du eller ser
væske på gulvet,
tør det op
med det samme.
Spørgsmål/bekymringer/idéer
Sikkerhed er
alles ansvar
HV
OR
D
RI AN
SI
KO FJE
EN RN
? ES
Pas på dig selv og dine kolleger
Anvend egnet fodtøj til opgaven.
Sørg for fodtøjet sidder
godt fast på foden.
Årsager
HV
RIS AD E
IKO R
EN
?
Du kan gøre en forskel
Løb ikke.
Tal ikke i telefon.
Ha´ hånden fri til at
bruge gelænderet.
Blokken ”Sikkerhed er alles ansvar” udfyldes
og sættes op på S’et . Der er løbende dialog
om forbedringsforslag.
G
NIN
LG
Max
Koncern HR
Fysisk Arbejdsmiljø
grafisk service · 1351
Beredskab til
omstilling
Regionshospitalet Horsens
timer
Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø
på denne arbejd
splads
Emne: ✍
Den enkelte
www.fa.rm.dk
Kollegialt fællesskab
Arbejdsmiljøorganisation
Ledelse
AMO/Andre
U
HAR DU
FLY TTE T DIG IDAG?
Os selv
Her har du mulighed for at få svar på spørgsmål,
bekymringer og idéer
Hvad skal du gøre?
Når du har et spørgsmål, en bekymring eller en idé til en forbedringsmulighed, skal du notere det
på sedlen fra blokken »Flytning,
Forandring & Forbedringer«.
Sedlen sættes på plakaten og
flyttes frem for hver handling.
Navn: ____________
__ Dato:
________
Spørgsmål/b
ekymringer/
____________
ideer:
____________
____________
____________
____________
____________
Årsager/kon
sekvenser/f
____________
ordele:
____________
____________
____________
____________
____________
1226 blok
Brug APV handlingsplanen,
hvis jeres tiltag umiddelbart
ikke kan løses.
Du kan også bruge en post-it.
Opfølgning
Hvad kan
vi gøre?
____________
____________
_______
____________
____________
____________
____________
____________
Hvem gør
det? ____________
__________
Løsning/hvo
rnår?:______
____________
___________
____________
____________
____________
____________
____________
Opfølgning:
____________
____________
_
Koncern
HR
Fysisk Arbejdsmiljø
Bariatriscore
Brug sengen og
Forfantastiske
patienter med en BMI større end eller lig med 40 eller en vægt på 130 kg eller der over udarbejdes der en Bariat
de
fem hjælpemidler
Score
De fantastiske fem forflytningshjælpemidler
er gratis at låne og indgår i et flow på hele
hospitalet.
Vægt
BMI
Region Midtjylland
1
www.forflyt.auh.dk
Under 130 kg
Under 45
Jævnt fordelt
Ja
Påvirker
diagnose og
behandling evnen
til egenomsorg
og mobilitet?
Nej
Skal patienten
indlægges?
4
Over 180 kg
45-60
60-65
Over 65
Hård rund mave og
Blød hænge mave og
Stor bagdel og
/eller stor bagdel
/eller store inderlår
store inderlår
Administrationen
HR-Udvikling
Kan kropsformen
vurderes stående?
Er patienten i
stand til at komme
omkring indendørs
derhjemme?
3
160-179 kg
Arbejdsmiljøorganisationen
Aarhus
Universtetshospital
Koncern HR
Fysisk Arbejdsmiljø
Kropsform
2
130-159 kg
MB1013BS
harduflyttetdigidag.rm.dk
Vi i g
Flytning,
forandring
& forbedr
inger
Få mere information
om arbejdet ved den grønne
skærmarbejdsplads og fif til gode
Koncern HR
Fysisk Arbejdsmiljø
øvelser, der vil mindske smerter
www.fa.rm.dk
eller gener i nakke og skuldre på:
Uden besvær
Nej
O V A L
L
Nej
Ja, i mindre grad
grafisk serivce, handlingspapir_1014
Løsning/hvornår?
Ledelsen
grafisk serivce,
grafisk serivce, 1226
Voksdug
Ja, i nogen grad
Ja, i høj grad
Koncern HR
Arbejdsmiljø
Med hjælp fra
Roller i en helhedsorienteret forbedringskultur
Med hjælpemiddel
Slet ikke
anden
person vil vi:
Midtjylland
I Region
› Styrke handlekraften i arbejdsmiljøarbejdet ‹
› Tænke arbejdsmiljøet ind i det daglige arbejde ‹
› Understøtte kvalitet og patientsikkerhed ‹
Ja
Koncern HR, Arb
ww