Seksuel sundhed efter apopleksi – et overset behov i
Opgaveskriver: Monica Kim Wikkelsøe Holdnummer: SSF12 Modul: 14 Opgaves art: Bachelorprojekt Samlet antal tegn: 71.984 inkl. mellemrum Vejleder: Anne-Dorte Lewinsky Uddannelsesstedets navn: University College Lillebælt – Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Må udlånes: ja Dato for aflevering: 2. Juni 2015 Seksuel sundhed efter apopleksi – et overset behov i rehabiliteringen Post-stroke sexual health – an overlooked need in the rehabilitation Billedekilde: Aabenraa kommunes hjemmeside – ældre og handicap afd. Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse Jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010 Resumé af projektet Formål Formålet med projektet er, at undersøge og beskrive de barrierer, som sygeplejersker oplever i relation til at tale om seksualitet med patienter, indlagt med henblik på rehabilitering efter en apopleksi, samt hvad der kræves af dem for, at varetage denne samtale med patienterne. Metode Der anvendes en fæmenologisk-hermeneutisk tilgang, og empirisk kvalitativ undersøgelse, baseret på semistrukturede interviews med 3 sygeplejersker fra en Neurorehabiliteringsafd. Den teoretiske referenceramme udgøres af Kari Martinsen, Merry Scheel og Lene Sigaard, samt 2 studier, som beskriver hhv. patientperspektivet og sygeplejeperspektivet med et kvantitativt afsæt. Konklusion Projektet finder, at seksualitet er tabubelagt, samt at barrierer som blufærdighed, manglende viden, tillid i relationen og erfaring medfører, at seksualitet negligeres af sygeplejerskerne. Der er et stort behov for viden, for at sygeplejerskerne kan blive fortrolige med at inddrage seksualitet i plejen, og forbedre behandlingen. 2 Abstract of the project Purpose The purpose of this project is to examine and describe what barriers nurses experience in relation to the subject sexuality of patients in hospital for rehabilitation after a stroke, as well as what is required of these nurses to handle this difficult conversation concerning sexuality with the patients. Method My approach will be phenomenological-hermeneutic and an empirical, qualitative examination based on semistructured interviews with 3 nurses from the Neurorehabilitation Department. The theoretical reference frame is formed by Kari Martinsen, Merry Scheel and Lene Sigaard, as well 2 studies, which describe the patient as well as the nursing perspective based on a quantitative basis. Conclusion According to this project it is concluded that the subject sexuality is a taboo, and that barriers such as modesty, lack of knowledge, a confidential relation as well as sufficient experience is the reason why the conversation concerning sexuality is neglected by the nurses. There has been established a great demand of knowledge in order that the nurses get confidential with the incorporation of the subject sexuality in their nursing for the purpose of improving the entire rehabilitation 3 Indholdsfortegnelse Resumé af projektet ............................................................................................................................. 2 Abstract of the project .......................................................................................................................... 3 1.1 Indledning ...................................................................................................................................... 6 2.1 Problemstilling ............................................................................................................................... 6 2.2 Apoplexia cerebri ....................................................................................................................... 6 2.3 Apopleksi og seksualitet............................................................................................................. 7 2.4 Apopleksi og rehabilitering ........................................................................................................ 8 2.5 Sygepleje og seksualitet ............................................................................................................. 8 3.1 Afgrænsning ................................................................................................................................... 9 4.1 Problemformulering ..................................................................................................................... 10 5.1 Metode ......................................................................................................................................... 10 5.2 Videnskabsteoretisk tilgang ..................................................................................................... 10 5.3 Fænomenologi .......................................................................................................................... 10 5.4 Hermeneutik ............................................................................................................................. 11 5.5 Kvalitativ metode ..................................................................................................................... 12 5.6 Semistrukturede interviews ...................................................................................................... 12 5.7 Pilotinterview ........................................................................................................................... 12 5. 8 Udvælgelse af informanter ...................................................................................................... 13 5.9 Transskribering ......................................................................................................................... 13 6.1 Etiske og juridiske overvejelser ................................................................................................... 14 7.1 Fortolkning og analyse ................................................................................................................. 15 8.1 Teoretisk metodevalg ................................................................................................................... 15 8.2 Kari Martinsen ............................................................................................................................. 16 8.3 Merry Scheel ................................................................................................................................ 17 4 8.4 Lene Sigaard ................................................................................................................................ 18 9.1 Litteratursøgning .......................................................................................................................... 18 10.1 Analyse....................................................................................................................................... 19 10.2 Tabu på afdelingen ..................................................................................................................... 20 10.3 Relationen .................................................................................................................................. 22 10.4 Alderens betydning................................................................................................................. 24 10.5 Det faglige skøn...................................................................................................................... 25 10.6 Manglende viden ........................................................................................................................ 27 10.7 Hjælpemidler til samtalen ...................................................................................................... 28 10.8 Hvad kræves af sygeplejersken .............................................................................................. 29 11.1 Diskussion .................................................................................................................................. 33 11.2 Metode .................................................................................................................................... 33 11.3 Empiri og teori........................................................................................................................ 33 12.1 Konklusion ................................................................................................................................. 35 13.1 Perspektivering........................................................................................................................... 36 14.1 Referenceliste ............................................................................................................................. 38 15.1 Bilag 1 – Interviewguide ............................................................................................................ 42 15.2 Bilag 2 – Juridiske underskrifter ................................................................................................ 43 15.3 Bilag 3 - Søgeprotokol ............................................................................................................... 49 5 1.1 Indledning Min interesse for området seksualitet i sygeplejen startede på modul 11 og 12, hvor jeg var i praktik på Neurorehabiliteringsafdelingen OUH. På denne afdeling modtages voksne patienter(pt.), der som følge af neurologiske sygdomme og hovedtraumer har pådraget sig en hjerneskade, såsom f.eks. apopleksi. Afdelingen er specialiseret i at rehabilitere pt’erne i størst muligt omfang, således at de opnår mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvoplevet livskvalitet. Afdelingen bruger Den Elektroniske Patient journal(EPJ) til dokumentation. I denne findes fanen ”seksualitet”. Gennem min praktik har jeg observeret, at denne fane sjældent udfyldes, hverken ved indlæggelsen eller under forløbet i rehabiliteringen. Jeg har desuden ikke oplevet, at sygeplejerskerne(spl.) på afdelingen har talt med de enkelte pt’er om de mulige problemstillinger, der kan opstå ift. seksualitet efter en apopleksi. Afdelingen har pjecen ”Kærlighed og seksualitet – efter en apopleksi” som er udarbejdet af Hjernesagen, dog har jeg ikke oplevet, at denne er blevet udleveret til pt’erne eller deres pårørende (Hauptmann & Videbech 2013). På baggrund af dette finder jeg det både relevant og interessant at undersøge, hvad der ligger bag negligeringen af pt’ernes seksualitet i sygeplejen. Jeg vil i det følgende afsnit argumentere for, hvorfor seksualitet er en relevant del af sygeplejen til pt’en med apopleksi, ved at belyse relevansen af inddragelse af seksualitet i rehabiliteringen, samt redegøre for hvilke seksuelle problemstillinger, der kan opstå i relation til apopleksi. Jeg vil desuden redegøre for de juridiske aspekter, som spl’en skal overholde ift. inddragelse af pt’en, og dennes seksualitet i sin sygepleje. 2.1 Problemstilling 2.2 Apoplexia cerebri Apopleksi er en national folkesygdom, af en væsentlig størrelse, idet det er den tredje hyppigste dødsårsag. Der forekommer ca. 14.000 nye tilfælde af apopleksi hvert år i Danmark, og ca. 50.000 danskere lever med de følger en apopleksi kan medføre indenfor det motoriske, det sensoriske og det kognitive, såsom omfattende funktionsnedsættelser bl.a. i form af hemi- og facialisparese, 6 perceptionsforstyrrelser, afasi og kognitive dysfunktioner, som bl.a. apraksi og neglect (Truelsen & Johnsen 2012 s.19-29 & Bruhn 2012). Apopleksi defineres som akut opståede, fokale, neurologiske udfald, som varer over 24 timer. Disse opstår grundet forstyrrelser i hjernens blodcirkulation(DfsA 2013). Ordet apopleksi er en samlet betegnelse, som dækker over både hæmorrhagia og et infarkt, hvoraf 80 pct. af tilfældene er et infarkt – enten en trombe opstået lokalt i en cerebral arterie, eller en emboli, som kommer fra hjertet - eller arterier mellem hjerte og hjerne. De sidste 20 pct af tilfældene skyldes hæmorrhagia – herunder intracerebrale blødninger, som skyldes ruptur af cerebrale artierier og subaraknoidalblødning, som skyldes en aneurisme. Symptomerne samt følgerne afhænger af, hvilken del af hjernen, der rammes, og hvor udtalt skaden er(Truelsen & Johnsen 2012). 2.3 Apopleksi og Seksualitet World Health Organization(WHO) påpeger seksualitet som et grundlæggende behov, som skal opfyldes, samt et centralt aspekt ved det at være menneske hele livet igennem. WHO mener, at seksualitet ikke kun indebærer samleje og reproduktion, men også nærhed, nydelse og intimitet. WHO definerer seksuel sundhed således: ”Seksuel sundhed er en tilstand af fysisk, følelsesmæssigt, mentalt og socialt velbefindende i relation til seksualitet; det er ikke blot fravær af sygdom, funktionshæmning eller svækkelse”(WHO 2006) Pådragelse af sensomotoriske og kognitive funktionsnedsættelser grundet en hjerneskade efter apopleksi, vil påvirke pt’ens fysiske, psykiske og sociale sundhed og hermed også seksualiteten. En hjerneskade efter apopleksi, kan medføre fysiologiske ændringer, der kan påvirke pt’ens seksuelle liv såsom urin- og fækalinkontinens, erektionsproblemer hos mænd, lubrikationsproblemer hos kvinder og nedsat evne til at opnå orgasme – samt træthed og depression for begge køn, som i sig selv kan medføre nedsat libido(Kristensen 2012 s.285-287). Dog oplever ca. 10 pct af pt’erne en øget seksuel lyst. Såfremt læsionens placering er i de talamiske regioner eller påvirker de frontolimbiske forbindelser, kan dette medføre hyperseksualitet og uhæmmet sexlyst(Ibid). Den medicinske behandling med lipidsænkende præparater, betablokkere eller antidepressiva, kan have bivirkninger, som påvirker den seksuelle lyst og formåen (Ibid). Flere studier påpeger desuden, at personer med apopleksi har reduceret seksuel aktivitet(SST 2011 s.135). 7 Der kan forekomme udfordringer i at udtrykke seksualitet, da områder i hjernen, som styrer kognition, emotioner, bevægeapparatet samt kommunikationen kan være beskadigede. Dette kan have indvirkning på hvordan personen kan udtrykke og formulere sig og derved indgå i intime og sociale relationer(Larsen & Aadal 2013). Studier påpeger, at pt’erne ser deres seksualitet, som en central del af deres liv, og derved som et væsentligt aspekt af deres rehabilitering (Stein et. al 2013). Pt’erne efterspørger adressering af problemerne som en integreret del af rehabiliteringen, og at de gerne ville have haft mere information om seksualitet efter apopleksi fra de sundhedsprofessionelle. Desuden var flere af pt’erne nervøse for at have sex, da de selvfortolkede, at den manglende information skyldtes at, sex var frarådet, og at seksuel aktivitet kunne være skyld i nye apopleksier(Ibid) 2.4 Apopleksi og Rehabilitering Begrebet rehabilitering defineres både af WHO og Marselisborgcenterets Hvidbog. I Danmark arbejdes der dog ud fra Hvidbogens definition, som ser rehabilitering som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en pt., pårørende og fagfolk, for at pt’en kan opnå et meningsfuldt liv. Indsatsen bygger på et helhedsorienteret syn på sygdom, hvor både fysiske, psykologiske og sociale konsekvenser tages i betragtning(Marselisborgcentret). Ifølge ovenstående, er målet med rehabilitering at genoprette det højest opnåelige funktionsniveau, hvorfor seksualitet også bør inddrages i - og ses som et relevant område i rehabiliteringsprocessen. Definitionen lægger desuden op til, at spl’en i rehabiliteringen skal håndtere pt’ens sundhed som en helhed, herunder også pt’ens seksualitet. 2.5 Sygepleje og seksualitet Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er en del af den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, består af en række standarder, som beskriver de mål og krav for kvalitet, som danner baggrund for akkreditering af ydelser i sundhedsvæsenet. En af disse standarder er at sikre, at EPJ indeholder de punkter, som fremgår af lovgivningen(IKAS 2012). Spl’er har siden 2013 haft journalføringspligt(SST 2013a), og denne er uddybet i Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser” fra april 2005. Her slås det fast, 8 at det er en sygeplejefaglig pligt, at spl’erne ved indlæggelse spørger ind til pt’ens seksualitet(SST 2013b). Ifølge vejledningen skal dokumentation af de sygeplejefaglige handlinger indeholde beskrivelse af, om pt’en har potentielle og/eller aktuelle problemer knyttet til ”seksualitet, f.eks. samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler.”(Ibid.). Spl’en har ligeledes en forpligtelse over for pt’en, idet Sundhedslovens kap. 5,§16 belyser, at pt’er har ret til at få information om helbredstilstand og om behandlingsmuligheder, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger(SUM 2014). Spl’er har altså et juridisk ansvar ift. at informere pt’en om eventuelle problemer, der kan opstå i tilknytning til seksualitet. Rapporten ”Seksualitet og sundhed” fra Vidensrådet for Forebyggelse(2012) samt en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for ”Sygeplejersken”(Christensen & Sommer 2007) - belyser begge, at seksualitet er et tovejstabu i sygeplejen. Undersøgelsen i ”Sygeplejersken” viser, at over 50 pct. af spl’erne er helt eller delvist enige i, at pt’ers sexliv er et tabu blandt spl’er. Samtidig er over 50 pct. af spl’erne af den overbevisning, at pt’erne oplever det som tabubelagt at tale med spl’erne om sex(Ibid & Graugaard, Pedersen & Frisch 2012 s.17). Rapporten påpeger, at der er en kompleks vekselvirkning mellem seksualitet, livsstil, sundhed og sygdom, samt at seksualitet er en vigtig faktor i menneskers liv. Desuden påvises det, at en rutinemæssig inkorporering af det seksuelle aspekt i sundhedsfremmende og klinisk sygepleje kunne være til gavn for pt’en. Studier i rapporten peger på, at medinddragelse af seksuel sundhed i rehabilitering og behandling, kan øge mestringsevnen og behandlingsmotivationen, samt forbedre den selvoplevede livskvalitet(Ibid.). 3.1 Afgrænsning Ud fra ovenstående problemstillinger har jeg argumenteret for relevansen af, at emnet inddrages i rehabiliteringen, herunder også belyst, at rehabilitering indgår som en del af spl’ens virksomhedsfelt. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i neurologiske pt’er med apopleksi i rehabiliteringsforløbet, idet undersøgelser påviser, at fokus på seksualitet i denne fase er lige så vigtig, som fokusset på mobilitet og egenomsorg(Larsen & Aadal 2013). Det er desuden i denne fase, at der hos pt’en og pårørende opstår nye spørgsmål ift. at komme tilbage til en hverdag, som de kendte fra før sygdommen – hvorfor seksualitet også vil være en del af hverdagen(Ibid.). Jeg vil have fokus på pt’er med neurologiske dysfunktioner i form af fysiske, psykiske og kommunikative funktionsnedsættelser og udfordringer grundet apopleksi – herunder fravælger jeg pt’er med forøget 9 sexlyst, idet de øvrige seksuelle dysfunktioner vurderes til at være mest invaliderende for pt’en(Park et. al. 2015). Jeg finder det derfor relevant og interessant at undersøge, hvad det er der gør, at de seksuelle problemstillinger ikke adresseres i rehabiliteringen af pt’er med apopleksi ud fra spl’ens vinkel, hvilket leder mig frem til følgende problemformulering; 4.1 Problemformulering Hvilke barrierer oplever sygeplejersken i relation til samtalen om seksualitet med patienten ramt af en apopleksi, og hvad kræves der af sygeplejersken for at varetage samtalen om seksualitet med patienten? 5.1 Metode I de følgende afsnit vil jeg belyse og begrunde mit valg af den videnskabsteoretiske tilgang, som dette projekt tager afsæt i ift. metode til indhentning af empiri, analyse af denne og den valgte teori til at analysere med – samt gennemgå de etiske og juridiske aspekter i forbindelse med indsamling af empiri. Til sidst vil jeg redegøre for den systematiske litteratursøgning. 5.2 Videnskabsteoretisk tilgang Jeg har valgt, at anvende en hermeneutisk-fænomenologisk tilgang, projektet tager derfor afsæt i en humanistisk videnskabstradition. Jeg har valgt at kombinere disse, fordi de dækker over to vigtige aspekter ift. min problemformulering. 5.3 Fænomenologi Ifølge Edmund Husserl er fænomenologien en videnskab, som beskriver fænomener af menneskets opfattelse, samt perspektiver af verden, uden at disse kræver en forklaring. Han mener, at den enkeltes livsverden, er noget personligt og individuelt, og kan beskrives som den virkelighed den enkelte erfarer. Da jeg ønsker at få indsigt i informanternes livsverden – herunder deres oplevelser, erfaringer og perspektiver, vil fænomenologien være relevant ift. indsamling af min empiri(Birkler, 10 2013). For at fremstå sansende og lydhør i min tilgang til deres livsverden, uden forhåndsantagelser, må jeg være bevidst og kritisk om min egen forforståelse, og sætte denne i parentes ved at være åben for informanternes udsagn, og for at kunne få en direkte, og værdineutral beskrivelse af deres livsverden(Kvale & Brinkmann 2009, Glasdam 2013). 5.4 Hermeneutik Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse. Ifølge Hans Georg Gadamer har alle mennesker en individuel forforståelse. Denne vil altid indebære fordomme. Gadamer mener, at disse skal sættes i spil, for at opnå forståelsen. Det er dog ikke muligt helt at tilsidesætte den i interviewene med spl’erne, da jeg altid vil være mere eller mindre påvirket af den. Bevidst eller ubevidst vil jeg altid opstille hypoteser om de mennesker eller handlinger, som jeg prøver at forstå (Birkler 2013). Til min analyseproces, vil jeg benytte en hermeneutisk tilgang, da jeg vil forholde mig til min egen forforståelse samt fortolke de fænomener, der træder frem. Min forforståelse ligger i denne opgave i problemstillingen på baggrund af den indsamlede empiri, herunder også mine praktiske og teoretiske erfaringer om apopleksi i rehabiliteringsfasen og forekomsten af seksuelle problemstillinger herefter. Min faglige forforståelse bygger desuden på, at der er manglende inddragelse og kommunikation om seksualitet i sygeplejen, samt at spl’erne ikke føler sig fortrolige i at italesætte det. Den hermeneutiske cirkel beskæftiger sig med vekselvirkningen mellem delene og helheden – her menes at for at forstå delene, så skal de ses i sammenhæng med helheden, og omvendt kan helheden kun forstås, såfremt den ses ud fra delene(Ibid s.98). For at skabe en ny forståelseshorisont, vil jeg benytte denne cirkel ved at benytte empirien til at belyse min problemformulering. Dette vil jeg gøre ved, at sætte mine fordomme og forforståelser i spil og på den måde skabe en ny helhedsforståelse – dette er med til at udvide min forståelseshorisont. Når denne udvides og skaber en ny helhedsforståelse, er det ifølge Gadamer en horisontsammensmeltning hvor flere perspektiver oplyses og udvider videnshorisonten(Ibid). 11 5.5 Kvalitativ metode Grundet mit videnskabsteoretiske afsæt og min problemformulering, har jeg valgt at samle empiri ud fra en kvalitativ metode. Denne metode vil være relevant ift. min problemformulering, da den fortolker betydningen af fænomener – herunder menneskers livsverden, idet oplevelser og perspektiver belyses. Jeg vil gennem interviewet opnå forståelse for, hvordan spl’en oplever samtalen om seksualitet med pt’en ramt af en apopleksi(Bjerg 2011). 5.6 Semistrukturede interviews Semistrukturede interviews anvendes til at forstå temaer fra den daglige livsverden ud fra informanternes egne perspektiver mhp. at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Interviewet udføres som en samtale med en særlig tilgang og struktur, hvor spørgsmålene, som ønskes belyst, på forhånd er fastlagt og skrevet i interviewguiden(Bilag 1, Kvale og Brinkmann 2009). Interviewet gennemføres ud fra åbne rammer, hvor spørgsmålene er åbne og dybtgående, for at lede informanten til bestemte temaer, men ikke specifikke meninger eller svar om disse. Metoden har den fordel, at det giver den interviewede rum til at uddybe spørgsmålene med egne ord, og den kan ligeledes lukke op for nye relevante spørgsmål(Ibid). Metoden vil være velegnet til at belyse og besvare min problemformulering, idet jeg på en struktureret måde får indsigt i informanternes oplevelser og livsverden. Desuden vil det eksplorative i metoden give mulighed for at få større indsigt og ny viden i temaer, som jeg ikke er bevidst om gennem min forforståelse(Birkler 2013). Såfremt mine forudfattede holdninger sættes i baggrunden, kan jeg derved udvide min forståelseshorisont, og dermed skabe en horisontsammensmeltning, hvor jeg kan opnå en ny forståelse for spl’ernes oplevelser(Ibid). 5.7 Pilotinterview Ifølge Kvale(2009) lærer man at interviewe ved at gøre det i praksis. Idet mine kompetencer ud i interview er begrænsede, valgte jeg at udføre et pilotinterview på en spl. uden erfaring indenfor neurologien. Dette gjorde jeg både for at teste min spørgeteknik, spørgsmålenes formulering og interviewguidens opbygning. Ved at udføre pilotinterviewet, opbyggede jeg erfaring ud i interviewkunsten, samt fik mulighed for at korrigere interviewguiden, for derved at kunne forbedre 12 kvaliteten af mine interviews, og på den måde øge validiteten af de indsamlede data(Glasdam 2013). 5. 8 Udvælgelse af informanter Min hensigt med valget af det kvalitative interview, er at illustrere fænomenet så varieret og nuanceret som muligt, ved at beskrive flere forskellige aspekter af det. Jeg har derfor lavet en hensigtsbestemt og strategisk udvælgelse af spl’er fra Neurorehabiliteringsafdelingen (Christensen, Nielsen & Schmidt 2011). Denne udvælgelse er gjort på baggrund af min forforståelse af, at spl’er på en neurorehabiliteringsafdeling har stået i situationer, eller gjort sig overvejelser omkring håndtering af pt’ernes seksualitet. Jeg har anvendt maksimal variation, idet jeg ønsker at beskrive centrale temaer og illustrere variationer og almindelige mønstre ved det studerede fænomen. Jeg har derfor udvalgt en nyudannet spl. med lidt erfaring i specialet, en rutineret spl. med megen erfaring indenfor specialet og en erfaren spl., som ikke nødvendigvis har erfaring indenfor specialet(Ibid.). Udvælgelsen til deltagelse i interviewene blev foretaget af afd.spl’en på Neurorehabiliteringen, på baggrund af mine kriterier(Ibid. s.71) 5.9 Transskribering Formålet med transskriptionen er at gøre interviewet tilgængeligt til analysen. Interviewene er optaget, og efterfølgende aflyttet og nedskrevet, for at gengive de originale data mest præcist. Jeg har valgt at transskribere ordret, herunder også gentagelser, følelsesudtryk såsom latter, ord som ”øh”, samt pauser for at få et så detaljeret billede af interviewene som muligt. Jeg er dog opmærksom på, at det er en fortolkningsproces, og at det kan være svært at gengive det nonverbale sprog ved denne metode(Ibid). 13 6.1 Etiske og juridiske overvejelser Jeg har i udarbejdelsen af dette projekt gjort mig nogle etiske overvejelser. Da projektet ikke er et biomedicinsk forskningsprojekt, er dette ikke omfattet af ” Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter”. Det har derfor ikke været nødvendigt at anmelde det til Den Videnskabsetiske Komité(SUM 2011). Projektet er ikke anmeldt til Datatilsynet, idet det siden maj 2012 er vedtaget, at de ikke behandler denne type projekter(Datatilsynet). Jeg har anonymiseret oplysningerne om informanterne, idet jeg som studerende er omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt(Forvaltningsloven). Ligeledes tager udarbejdelsen af dette projekt afsæt i de Etiske retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden – herunder de 4 vejledende etiske principper(SSN 2003): Princippet om autonomi: Jeg har indhentet informeret samtykke fra afd.spl’en samt informanterne, gennem de juridiske retningslinjer for indsamling af data til brug i opgaver og projekter(se bilag 2). Interviewdeltagerne blev skriftligt og mundtligt informeret om formålet med projektet, dets metode, samt etiske retningslinjer, for derved at inddrage dem i deres rettigheder – herunder også retten til at fortryde deltagelse, anonymiseringen af deres udsagn, anvendelsen af diktafon samt destruktion af materialet efter brug. Princippet om at gøre godt: Kan mit projekt belyse, at spl’ernes tilgang til emnet seksualitet bør adresseres i praksis, kan dette være med til at påvirke kvaliteten af plejen og derved være til nytte videre frem. Princippet om ikke at gøre skade: Jeg vurderer, at mit projekt ikke kan have nogen negativ indvirkning hverken på informanter eller pt’er. Princippet om retfærdighed: Den viden og muligheder som projektet udleder, kan hjælpe andre pt.grupper, ved at øge fokus på at få spl’en til at tage samtalen om seksualitet med pt’en. 14 7.1 Fortolkning og analyse Jeg har valgt at benytte Kvales(2009) meningskondensering som metode til min analyse. Formålet med denne metode er at reducere kvalitative data, som mine interviews, til kortere og sammenfattede formuleringer. I min empiriske analyse vil jeg anvende en fortolkningsorienteret tilgang, idet min videnskabsteoretiske tilgang er fænomenologisk-hermeneutisk. Jeg vil ud fra Kvales tre fortolkningskontekster; selvforståelse, kritisk common-sense-forståelse og teoretisk forståelse, fortolke mine empiriske data(Ibid. s. 237 -240). Den første del af analysen består af selvforståelsen. Her komprimerer jeg informanternes egen opfattelse af hvad deres udsagn betyder. Udsagnene koncentreres ned til en sammenfattende og forkortet formulering. På denne måde reducerer jeg den empiriske datamængde, ud fra den måde hvorpå jeg har forstået informanternes selvforståelse(Ibid.) Herefter anvendes kritisk common-sense-forståelsen – hvilket indebærer, at jeg fortolker de komprimerede udsagn, som rækker ud over informanternes egen selvforståelse, og på den måde får en bredere forståelsesramme. Herunder forholder jeg mig kritisk til informanternes udsagn(Ibid.) I tredje og sidste del af analysen anlægges en teoretisk ramme til fortolkning af informanternes udsagn. Mine fortolkninger vil være tilbøjelige til at overskride informanternes selvforståelse, og række ud over en common-sense-forståelse(Ibid.) Ud fra denne metode vil der opstå nye perspektiver på udsagnene, og jeg kan derved få belyst flest mulige egenskaber ved det undersøgte fænomen. 8.1 Teoretisk metodevalg I det følgende afsnit vil de forskningsresultater og teori, jeg har anvendt til analysen blive præsenteret og begrundet. Jeg har valgt at anvende to artikler, som fremkom af min systematiske litteratursøgning. Artiklen ”Sexuality after stroke: patient counseling prefrerences”(Stein et al. 2013) bygger på en anonym spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 38 pt’er, som har været ramt af en 15 apopleksi. Dette studie undersøger informanternes præferencer for rådgivning og information vedrørende problemer i relation til seksualitet. Undersøgelsen vil blive anvendt til at belyse et pt.og pårørendeperspektiv, samt holde dette op mod spl’ernes holdninger til seksualitet, som de fremkommer af empirien. Artiklen “Discussing sexuality with patients: Nurses’ attitudes and beliefs”(Saunamäki et.al., 2010) bygger på en kvantitativ undersøgelse blandt 88 spl’er, hvoraf der er fundet nogle barrierer for hvorfor disse ikke adresserer seksualitet i sygeplejen. Undersøgelsen konkluderer, at der er behov for at lave et kvalitativt studie, for at kunne undersøge de fundne barrierer, og jeg vil derfor gennem analysen sammenligne mine fundne barrierer, med de kvantitative resultater. 8.2 Kari Martinsen Jeg vil benytte Kari Martinsen, som er en norsk spl. med en doktorgrad i filosofi. Hun har skrevet bogen Samtalen, skønnet og evidensen(2006). Ifølge Martinsen ydes omsorg på baggrund af engagement og indlevelse i pt’ens situation, hvor omsorg og relation mellem spl. og pt. er i fokus. Hun ser omsorg som et grundlæggende fænomen ved mennesker og deres relationer til hinanden, samt at omsorgen udgør grundlaget for sygeplejen(Ibid). I denne omsorg er det faglige skøn centralt. Spl’en skal kunne foretage skønnet inden sine interventioner, og det er hendes evne til at opdage, hvilke fordringer mødet med et andet menneske stiller. Det kan beskrives som balancen mellem den faglige del af sygeplejen, herunder spl’ens viden, og den praktiske del, som hun opnår gennem erfaring(Ibid). Martinsen mener, at relationer er fundamentale, idet menneskers liv altid er forbundet med andres, og at vi indgår i et gensidigt afhængighedsforhold til hinanden. Ud fra dette forhold udspringer den etiske fordring, som kan beskrives på den måde, at spl’en altid holder en del af pt’ens liv i sine hænder. Hun mener, at tillid udspringer af relationen mellem mennesker, og at tillid er grundlæggende i enhver samtale(Ibid). Bogen giver mig en forståelse af spl’ens rolle i relation til pt’en i samtalen. Jeg vil dog begrænse mig til at anvende dele af hendes teori, herunder elementerne; omsorg, fagligt skøn, tillid og relation. Jeg finder teorien anvendelig, til at beskrive hvordan spl’ens manglende viden, erfaring og 16 kompetencer gør det svært at skabe et fagligt skøn, samt hvad betydningen af en god relation til pt’en gør for samtalen om pt’ens seksuelle sundhed. 8.3 Merry Scheel Jeg vil benytte Merry Scheels(2013) bog og teori, Interaktionel sygeplejepraksis, hvor sygeplejen opfattes som interaktionel, altså som et praktisk fag, hvor der er et sammenspil mellem spl’en og det menneske, som hun skal hjælpe. Scheel er dansk filosof og uddannet spl. Hun mener, at den moderne verden er delt op i systemverden og livsverden. Systemverdenen er styret af økonomi, administration og bureaukrati – herunder penge og magt, og at den enkelte er optaget af at varetage egne interesser. Relationerne i systemverdenen er upersonlige og kræver ikke gensidig forståelse. Livsverdenen er en humanistisk forståelse for livet, hvoraf hun mener, at handlinger bygges på baggrund af gensidig forståelse mellem mennesker(Ibid). Scheel mener, at spl’en altid skal benytte sit sygeplejefaglige skøn, som baseres på spl’ens erfaringer, faglige viden og indsigt i den aktuelle situation. Denne viden og erfaring opnås gennem dialog med pt’en, de pårørende og kollegaer. Det er med afsæt i disse, at hun skønner hvad der er bedst for pt’en og dermed bruger sit faglige skøn(Ibid). Ifølge Scheel er omsorg vigtig i plejen, og hun mener, at omsorg tager udgangspunkt i mellemmenneskelige relationer, hvor nøgleordene blandt andet er; nærvær, åbenhed, gensidighed og sproget. Hun mener, at dialogen er selve grundlaget for relationen mellem plejepersonalet og pt’en, idet der i en professionel dialog altid er en sag, det vil sige, at der er tre led i en dialog; pt’en, plejepersonalet og sagen, nemlig det sundhedsmæssige anliggende(Ibid). Spl’en skal i dialogen tilstræbe horisontsammensmeltning, jf. Gadamer, således at begge parter får en fælles forståelse for sammenhængen og meningen i den fælles sag. Spl’en vil altid gå ind i dialogen med sin egen forståelseshorisont, men ved at fremstå lyttende, åben og modtagende over for pt’ens verbale og nonverbale udtryksformer sætter spl’en sine fordomme og forforståelse på spil for at forstå pt’ens forskellige udtryksformer(Ibid). Jeg vil anvende dele af hendes teori, herunder skønnet, tillid og relationen mellem spl’en og pt’en. Jeg finder teorien anvendelig, til at beskrive hvordan spl’en kan indgå i samtalen om seksualitet med apopleksipt’en, herunder hvordan videregivelse af viden og information til pt’en er nødvendig, for at kunne hjælpe denne med seksuelle problemstillinger. 17 8.4 Lene Sigaard Spl. Lene Siggard har skrevet bogen Seksualitet – en omsorgsdimension(2003). I denne har hun udarbejdet seksualitet og sygeplejemodellen, som kaldes SOS-modellen. Hendes model tager afsæt i Fern Mims og Melinda Swensons Seksuelle Sundhedsmodel, og psykoterapeut Jack Annons PLISSIT – mode l, samt hendes egne erfaringer fra klinisk praksis, og undervisningssammenhænge hvor hun har hentet inspiration til udvikling af modellen. Den er et forslag til, hvordan seksualitet kan integreres i sygeplejen trin for trin(Ibid s.80). Denne model er relevant at inddrage i min opgave, idet den både tager udgangspunkt i spl’ens forudsætninger for den seksuelle samtale, samt er et konkret redskab til hvordan dialogen om seksualitet i sygeplejen kan varetages. Modellen er inddelt i seks faser, men jeg vil kun gennemgå de tre første i mit analyseafsnit, da jeg vurderer, at de er aktuelle for min problemformulering. Jeg vil med modellen belyse hvordan jeg mener, at spl’en kan blive fortrolig og tryg ved at indgå i dialogen om seksualitet med pt’en, for derved at kunne varetage denne i plejen. 9.1 Litteratursøgning Jeg har foretaget en systematisk litteratursøgning til indsamling af relevant empiri – uddybelse af udførlig søgestrategi ses i søgeprotokollen på vedlagte bilag 3. Jeg har søgt på databaserne PubMed, CINAHL, Sundhedsstyrelsen og Sygeplejersken. For at sikre validitet af udvalgt materiale har jeg benyttet inklusionskriterierne: peer reviewed for at sikre kvalitet, nyeste årstal(2008-2015) for at begrænse til nyeste viden, abstracts, full text, samt at materialet henvender sig til spl’er, og er publiceret på enten dansk, svensk, norsk eller engelsk. Mine eksklusionskriterier er: undersøgelser fra ikke-vestlige lande, idet kulturforskelle, både i sygeplejen og i forhold til seksualitet, kan betyde, at studierne ikke er sammenlignelige med danske forhold, samt undersøgelser som beskæftiger sig med et bestemt køn. Jeg har anvendt følgende engelske søgeord; sexuality, sexual health, nurse, nursing, addressing, communication, patient, barrieres, stroke, brain injury, apoplexia og rehabilitation. Nogle af disse søgeord har jeg desuden anvendt på dansk i min søgning på Sygeplejersken. Søgeordene er udvalgt ud fra min problemstilling for at præcisere resultaterne 18 efter mine behov. Jeg har søgt via. booleske søgeoperatorer AND og OR, for at kombinere søgningen og finde den mest relevante litteratur(Glasdam 2013 s.39). Artiklerne som opfyldte mine inklusionskriterier, og som var relevante er kritisk gennemlæst, vha. valideringsredskabet CASP, som er det instrument Center for Kliniske Retningslinjer anbefaler til bedømmelse af kvalitative studier (CKR 2006). Jeg fandt bl.a. artiklen; sexuality after stroke: patient counseling preferences(2013) på PubMed, ved at kombinere søgeordene; stroke AND rehabilitation AND sexuality. Søgningen gav 13 resultater, hvoraf 4 var relevante for min problemformulering. Full text af disse artikler blev gennemlæst, og ud fra disse valgte jeg ovenstående artikel grundet dens relevans ift. problembesvarelsen i analysen. 10.1 Analyse I de følgende afsnit vil jeg analysere den indsamlede empiri. Som beskrevet i afsnit 7.1 har jeg foretaget en meningskondensering og derfra fundet 3 centrale temaer, som kan bidrage til at besvare min problemformulering. Disse er fundet ved, at jeg efter gennemlæsningen af interviewene har inddelt udsagnene fra informanterne efter relevans ift. min problemformulering og i naturlige meningsenheder i et skema, som er udarbejdet i excel. Herefter har jeg fortolket udsagnene, og ud fra det kategoriseret de dominerende temaer, og knyttet disse sammen med beskrivende udsagn. De centrale temaer som jeg fandt ved dette var: tabu, relation og manglende viden. De tre deltagende spl’er vil blive benævnt; informant A, B og C. Alder samt erfaringsgrundlag indenfor sygeplejefaget - se figur 1: Informant A 48 år, har været uddannet i 22 år, været ansat på afd. NR i 19 år, og har alle årene arbejdet med pt’er ramt af apopleksier. Hun har desuden været afd.spl. på afd. NR. Informant B 30 år, har været uddannet i 6 år og har været ansat på afd. NR i 10 måneder. Informant C 23 år, har været uddannet i 3 måneder og har siden arbejdet på afd. NR. Hun har desuden gennemført modul 11 og 12 praktikken (5 mdr.) på afdelingen. Figur 1 19 10.2 Tabu på afdelingen Alle informanter blev adspurgt om hvorledes de fandt samtalen om seksualitet relevant ift. pt’erne, samt om de indgik i denne samtale. Svarene var enslydende med henblik på oplevelse af relevans, men at emnet ikke bliver italesat med pt’erne. Følgende citater underbygger dette; ”Jo det er relevant, det tror jeg i hvert fald, men altså vi spørger jo ikke direkte ind hvis altså der ikke er en eller anden problematik eller noget de ønsker at få drejet”(C) ”Jeg syntes, at det er relevant. De skal jo hjem og leve som de har gjort før. Og hvordan det så har været med det seksuelle, det er jo også en vigtig del, det kan jo være meget forskelligt, men jeg syntes at det er et rigtigt, vigtigt emne… Men jeg har ikke selv snakket med en pt. om det, der er flere, når man sådan kigger tilbage, at man tænker, når ja, de havde været oplagt”(B) ”men jeg oplever det nok sådan at hvis du ser sådan generelt på de patienter vi har liggende, så er det ikke sådan rigtig noget, som der bliver snakket med dem om”(A) Alle tre informanter gav udtryk for, at det er et emne, som meget sjældent bliver berørt med pt’erne. I den kvantitative undersøgelse af Saunamäki et.al(2010) påpeges det ligeledes, at 90 pct. af spl’erne er bevidste om, at det er relevant at tale med pt’erne om deres seksualitet efter sygdom, idet der kan opstå seksuelle problemer. Informanterne gav desuden udtryk for, at de fandt emnet tabubelagt, hvilket påvirkede dem i at skulle adressere emnet med pt’en. ”det er jo også et tabubelagt emne for personalet, øhm, det er det da også for mig selv altså. Det er da ikke sådan lige noget at man syntes, falder helt naturligt hen, at sidde og snakke med patienten om altså, det er et lidt specielt emne”(A) ”jeg ser det stadigvæk som et tabuemne”(C) Informanterne er bevidste om, at seksualitet er en relevant del af rehabiliteringsforløbet efter en apopleksi, men et tabubelagt og ømtåleligt emne med barrierer, hvilket også kommer til udtryk i undersøgelsen af Saunamäki et.al’s (2010). Ifølge Scheel kan spl’ernes manglende kommunikation 20 omkring seksualitet tyde på, at de underlægger sig systemverdenen, og kun varetager de instrumentelle sygeplejeopgaver(Scheel 2013). Prioriteringen af netop disse opgaver kan skyldes, at emnet er svært at forholde sig til og kræver, at spl’en engagerer sig i at håndtere omsorg og nærhed for pt’en. En barriere ift. at skulle engagere sig i pt’ens ikke-omtalte behov kan være travlhed, hvor effektivisering og rationalisering af sundhedsvæsenet prioriteres højt for at opfylde kravene fra systemet, herunder DDKM. Travlheden er en barriere der gør, at samtalen nedprioriteres, og A siger ligeledes; ”det simpelthen er for tidligt i forløbet, der er en masse andet som fylder, så vi fokuserer på at nå en masse andre ting”(A) Martinsens skriver inspireret af Løgstrups teori om urørlighedszonen, som beskriver, at såfremt der trædes over den andens urørlighedszone, vil man også berøre menneskets integritet, og på den måde komme til at krænke den anden (Martinsen 2006 s.36). Set ud fra denne teori, kan grunden til at pt’ernes seksualitet negligeres i plejen være, at spl’erne er bange for at krænke pt’erne ved at bryde ind i deres urørlighedszone. Herudover kan det ifølge læge og seksualitetsforsker Christian Graugaard også skyldes, at seksualitet er et ”tovejstabu” idet spl’er og pt’er gensidigt fastholder hinanden i en uhensigtsmæssig forestilling om, at den anden ikke vil tale om seksualitet. Han mener, at det ikke er pt’erne, som ikke ønsker at tale om emnet, men derimod spl’erne, og at de gemmer sig bag pt’ens formodede ubehag(Sommer & Christensen 2007). ”Jeg tror for mange at seksualitet er noget meget privat... En ting er mig, en anden ting er patienten, jeg tror mere at det er min egen blufærdighed der gør at jeg syntes at det også er blufærdigt for patienten”(A) I dette udsagn siger A, at hun finder det meget privat at skulle tale om seksualitet, og at hun ud fra dette vurderer, at det også er privat for pt’en. Dette påpeges ligeledes i Saunamäki et.al’s(2010) kvantitative undersøgelse, hvor spl’erne fandt emnet seksualitet værende for privat, til at tale med pt’en om. Ligeledes bekræfter ovenstående Graugaard i, at spl’ens egen holdning og fordomme ift. at tale med pt’en om seksualitet kan være en barriere for at det faktisk bliver gjort i praksis (Sommer og Christensen 2007). Dog er spl’ens forudindtagede forståelse for pt’ernes holdning modsat, dette påvises i studiet af Stein et. al(2013), som er baseret på apopleksipt’ers præferencer ift. information om seksualitet. Heraf fremgår, at hele 75 pct. af de adspurgte pt’er, ønskede at modtage information omkring eventuelle, seksuelle dysfunktioner efter deres apopleksi, og at 71 21 pct. scorede seksuelle dysfunktioner som værende meget vigtige at få viden omkring i forbindelse med deres rehabilitering. Sammenfattende fandt jeg, at seksualitet ikke er et emne, som bliver taget op til samtalen med pt’en, ej heller med kollegaerne ift. den enkelte pt’s seksualitet. Dette på trods af at spl’erne finder det relevant, at pt’en får information omkring evt. seksuelle dysfunktioner efter en apopleksi i deres rehabiliteringsforløb. Ifølge spl’erne skyldes negligeringen af emnet, at det er et tabubelagt emne både i sygeplejen såvel som samfundet, og at det er for privat at skulle bringe op for både dem selv og pt’en. 10.3 Relationen Negligeringen af seksualitet i sygeplejen skyldes ikke blot at emnet er tabubelagt. Ifølge nedenstående citater har relationen mellem plejer og pt. ligeledes betydning for, om emnet adresseres. ”Jeg tror man kommer til et bedre resultat hvis man har en relation, altså det seksuelle kommer jo senere, når man lærer dem at kende, så kommer de måske med noget eller de pårørende kommer til én og snakker, eller man opdager noget, så jeg tror at man skal ha’ en relation, man skal i hvert fald ha’ lært dem at kende”(C) ”Jeg ville gøre det med en jeg kendte rigtig godt. Det er bare et meget ømtåleligt emne, og jeg tænker at man skal have virkelig god kontakt til den patient, for at jeg som professionel tør komme ind på det emne”(B) I ovenstående citater siger C bl.a., at man kommer til et bedre resultat, såfremt man har en god relation. Ligeledes siger B, at hun kun ville tage samtalen om seksualitet med en pt. hun har en god kontakt til og kender rigtigt godt. Informanterne mener altså, at relationen er vigtig ift. at indgå i en dialog om seksualitet. Ifølge Martinsen(2006) er relationer fundamentale, idet menneskers liv altid er forbundet med andres. Hun ser omsorg som et grundlæggende fænomen ved mennesker, og deres relationer til hinanden, samt at omsorgen udgør grundlaget for sygeplejen(Ibid). Ser jeg hendes teori sammenholdt med ovenstående udsagn, kan samtalen om seksualitet først indledes, såfremt omsorgen mellem pt. og spl. er til stede i relationen. For at opnå denne omsorg i relationen kræves 22 indlevelse og engagement i pt’en, for derved at kunne vurdere pt’ens behov og derved indgå i relationen(Ibid). Scheel(2013) mener som Martinsen, at omsorg tager udgangspunkt i mellemmenneskelige relationer, hvori nøgleordene blandt andet er nærvær, åbenhed, gensidighed og sproget(Ibid s.257). Hun mener, inspireret af Gadamer, at dialogen er selve grundlaget for relationen mellem plejepersonalet og pt’en, idet der i en professionel dialog altid er en sag, det vil sige, at der er tre led i en dialog; pt’en, plejepersonalet og sagen, nemlig det sundhedsmæssige anliggende som f.eks. pt’ens seksualitet(Ibid s.117). Martinsen mener som Scheel, at samtalen består af disse tre led(Martinsen 2006 s.28). Hun fremhæver, at begge parter er ligeværdige subjekter i samtalen(Ibid). Set ud fra deres teorier er det derfor vigtigt, at spl’en er opmærksom på, at sagen i denne dialog vil være seksualitet, og at hver enkelt samtale med pt’en er individuel og ikke standardiseres, for at undgå at pt’en bliver gjort til objekt fra spl’ens side og for at opbygge tillid. I dette citat, siger C, at pt’en længere inde i forløbet vil have lært personalet at kende, og skabt tillid i relationen. ”Der har man også lært hinanden at kende, lidt senere i forløbet ved os, er det nemmere at snakke om sådan nogle ting end i starten, men de skal også lige lære os at kende og få tillid til os”(C) Dette tyder på, at hun vurderer tillid som værende nødvendig for at kunne gå ind i samtalen om seksualitet, og at manglende tillid vil være en barriere. Martinsen(2006) mener, at tillid er grundlæggende i enhver samtale, og at den etiske fordring består i at modtage den andens tillid, og at turde indgå i dialogen om seksualitet med åbenhed. Martinsen påpeger, at spl’en skal arbejde for at bevare pt’ens tillid ved f.eks. at være ærlig, oprigtig og ved at udvise empati (Ibid). Med afsæt i Martinsens teori om tillid, bør spl’en i mødet med pt’en, agere imødekommende og åbent samt fremstå empatisk, oprigtig og ærlig, for at pt’en kan have tiltro til spl’en, og derved være åben for tale om seksuelle problemstillinger. Spl’en bør være opmærksom på, at det kræver mod fra pt’en at åbne sig (Ibid). Dette har den konsekvens, at spl’en bør stile efter at bevare tilliden ved at udvise tid samt tålmodighed i situationen, således tilliden ikke krænkes (Ibid). Scheel er her enig med Martinsen i, at mennesket har tillid til andre i alle situationer og at denne er grundlæggende for al omsorg(Scheel 2013). Det at det kræver tid, at skulle bevare tilliden i relationen, omtaler A i tidligere citat: ”vi fokuserer på at nå en masse andre ting”(A) 23 Hun angiver tidsmangel som belæg for, at pt’ernes seksualitet ikke bliver berørt, idet hun mener, at det er så tidligt i forløbet, at hun vælger at fokuserer på at nå andre ting. Mangel på tid ses ligeledes som en barriere i studiet af Saunamäki et.al(2010), hvor 80 pct. af spl’erne ikke tog sig tid, til at tale med pt’erne om seksualitet. 10.4 Alderens betydning Informanterne kom selv ind på generation og alder, som værende barrierer for at adressere seksualitet. Følgende citater underbygger dette; ”Altså umiddelbart burde alder jo ikke spille en rolle, men det kan godt være at det gør. Jeg ville nok have det sådan, at det umiddelbart er de yngre mennesker, at det er dem det er mest relevant for”(B) ”Jeg tænker at det er nemmere.. nu er jeg jo i 20’erne, altså hvis det er en kvinde tror jeg ikke at det er så slemt, men hvis det er en mand måske i 30-40-50’erne, så er det måske lidt svært at snakke med mig ift. mine kollegaer, der måske også er i den aldersklasse”(C) Når B siger, at det er de yngre mennesker det er relevant for, tyder det på, at hun kun ser et behov hos den yngre aldersgruppe. C siger at hun grundet hendes alder samt køn, finder det lettere at tale med yngre kvindelige pt’er. Når begge informanter påpeger, at alderen spiller en rolle, tænker jeg på, om dette kan have en betydning for de øvrige pt’er, idet det måske antages, at seksuelle problemstillinger ikke er relevante for dem grundet deres alder. Jeg antager dermed, at pt’ens alder kan være en barriere for samtalen om seksualitet. Denne barriere påpeges ligeledes i studiet af Saunamäki et.al(2010), hvor spl’erne udtrykte, at de fandt det lettere at tale med unge og kvinder om seksualitet. Studiet af Stein et. al(2013) påviser, at alderen ikke er så afgørende for pt’erne selv. I denne undersøgelse var pt’erne mellem 33 og 88 år, hvoraf gennemsnitsalderen var 55,1 år. Hovedparten af deltagerne, svarende til 71 pct. mente, at problemer vedrørende seksualitet var moderat eller meget vigtig i forbindelse med deres rehabilitering. Sammenholdt med dette, er det spl’ernes egne antagelser og barrierer, der påvirker italesættelsen af seksualitet med pt’er, som er ældre end dem selv, eller af et andet køn. Idet omsorgen ifølge Martinsen(2010) sker i relationen mellem 24 mennesker, hvori indlevelse og engagement er grundlæggende, vil spl’erne ikke kunne afklare pt’ens behov ift. seksualitet, hvis de ikke spørger de ældre pt’er, eller på anden måde undersøger, om seksualitet rent faktisk er relevant for dem, og de kan derved ikke udvise omsorg for pt’en. Idet de handler på baggrund af deres egne formodninger og ikke med udgangspunkt i pt’ernes behov kan det medføre, at der gøres forskel på pt’erne grundet deres alder, da de ældre ikke får samme muligheder, som deres yngre medpt’er på afdelingen. Scheel(2013) mener ligeledes, at det er en etisk forpligtelse at tage imod pt’en, som den person han er, hvilket blandt andet kræver, at spl’en må være åben og anerkende overfor pt’ens oplevelser, og betydningen af disse - også selvom pt’en aldersmæssigt er ældre eller af modsat køn end spl’en(Ibid. Sammenfattende fandt jeg, at både relationen og tilliden mellem pt. og spl. skal være til stede for at barrieren nedbrydes og pt’en tør åbne sig, og seksuelle problemer kan italesættes, og at det er spl, der bør arbejde for at bevare denne tillid. Også alderen er en barriere, idet spl’en antager, at det kun er yngre pt’er, som har behov for at tale om seksualitet, og at det er lettest at tage samtalen med en pt. af samme køn som dem selv. 10.5 Det faglige skøn I nedenstående citat, giver A udtryk for, at hun mener, at der er meget andet end seksualitet, som er mere relevant at fokusere på, når pt’erne indlægges på rehabiliteringsafdelingen. ”jeg tænker selv, at det er så tidligt i forløbet, at det ikke er aktuelt for dem fordi det er for tidligt, der er en masse andet som fylder på grund af apopleksien. Sådan tror jeg også at jeg selv ville have det hvis det var mig som var patient, men det er ikke det samme som at der ikke er et problem for nogen af dem, det kan sagtens være det er for nogen jo”(A) Jeg antager, at når hun siger, at hun vurderer det til at være for tidligt i forløbet at tale om seksualitet, så bruger hun sit faglige skøn(Martinsen 2006). Dette understøttes af Saunamaki et al(2010), der finder, at spl’erne nedprioriterer dialogen om seksualitet fordi de ikke mener, at dialogen om seksualitet er relevant da pt’erne er for syge. Dette understøttes af A’s udsagn om, at hun mener at pt’erne er for dårlige pga. apopleksien. Det forekommer dog modsigende, at hun efterfølgende siger, at det sagtens kan være et problem for nogle af dem, idet hun giver udtryk for, at hun godt er bevidst om de eventuelle seksuelle 25 problemstillinger, som pt’en kan have. Jeg formoder, at det kan skyldes, at hun gennem sit faglige skøn og erfaring, er bevidst om seksuelle problemstillinger, men at hun grundet sine egne barrierer ift. at tale om emnet ikke tager samtalen med pt’en. Hun siger ligeledes; ”Jeg tænker bare at min egen blufærdighed.. i og med at jeg ikke snakker med alle og enhver om min seksualitet, gør at det er svært for mig”(A) Jeg formoder ud fra ovenstående citat, at de barrierer som blokerer for at hun tager samtalen om seksualitet med pt’en, skyldes hendes egen blufærdighed. Hun vurderer situationen ud fra hendes egne behov, frem for pt’ens, som ifølge Martinsen(2006) medfører, at omsorgen i sygeplejen ikke varetages, som der ellers er grundlaget for sygeplejen(Ibid). Blufærdighed er ligeledes fundet som en barriere for at italesætte seksualitet i den kvantitative undersøgelse(Saunamäki et.al. 2010). Scheel(2013) beskriver, at det faglige skøn og intuition kræver, at spl’en skal tage afstand fra sine egne holdninger og private oplevelser. Dette bevirker, at når spl’en skal indgå i dialog med pt’en om seksualitet, er det ikke kun vigtigt, at hun bruger sin intuition og sine faglige erfaringer, men også medinddrager den faglige viden, hun har tilegnet sig. Martinsen(2006) er her uenig med Scheel, idet Martinsen mener, at spl’en kun skal handle ud fra den naturlige sansning i den givne situation, hvor der tages afstand fra principper, begreber og regler, da skønnets vurderingsevne vil blive forringet. Scheel mener modsat, at hvis spl’en skubber sin faglige viden til side, vil dette medføre fejltolkning af pt’ens signaler. C siger i dette citat, at hun er bevidst om, at hendes tanker omkring emnet kan påvirke samtalen, men at hun med sit faglige skøn, må forsøge at være åben både overfor pt’en og pårørende; ”jeg tror, at man selvfølgelig er påvirket af sine egne tanker om at skulle tage samtalen om seksualitet, men ud fra vores faglige skøn er vi jo nødt til at bremse det og være åbne over for det patienten eller pårørende siger, men jeg tror at det påvirker en lidt”(C) Det at Martinsen mener, at faglige skøn opbygges igennem erfaring, som kan lede til den rette intervention, kan være årsagen til, at spl’erne ikke kan skønne hvilke pt’er, der har behov for denne samtale, samt hvordan de adresseres, da de har begrænset erfaring med dette. 26 10.6 Manglende viden Til spørgsmålet om hvorledes informanten følte, at hun havde viden og kompetencer til at tage samtalen om seksualitet, svarede C: ”Jeg vil sige.. øh, nej altså jeg føler mig ikke godt nok klædt på.. det må jeg indrømme”(C) Idet C er nyuddannet, kan hendes kompetencer ift. at bruge sit faglige skøn være påvirket af, at hun ikke har megen erfaring inden for området. Dog svarede A ligeledes: ”Nej.. jeg føler ikke nødvendigvis at jeg har de kompetencer”(A) På trods af, at A har langt mere erfaring indenfor neurologiske pt’er end C, samt at hun har haft flere år til at udvikle sit faglige skøn, føler hun sig ligeledes ikke klædt godt nok på til at indgå i dialogen. Den kvantitative undersøgelse beskriver ligeledes, at 2/3 dele af spl’erne ikke følte, at de havde den rette viden til at adressere pt’ernes seksuelle problemer(Saunamäki et.al., 2010). Martinsen(2006) mener, at øvelsen i at stå i situationen flere gange gør, at spl’en opnår en større grad af erfaring og forståelse for situationen. Dette kræver dog, at spl’erne faktisk tager samtalen med pt’en, for at opnå denne erfaring. ”hvis patienten selv kom og spurgte mig, så tror jeg at det ville jeg have lettere ved, end jeg ville have ved at gå hen og spørge patienten om han havde et problem”(A) I dette citat siger A, at hun vil have det lettere ved at pt’en selv tager initiativ til at tale om seksuelle problemer. Dette er ligeledes en barriere, som er fundet i Saunamäki et.al’s (2010) undersøgelse, hvor spl’erne mener, at det er pt’en, som skal tage initiativet til diaglogen. Såfremt det forholder sig således, at spl’erne har en forforståelse for, at det er pt’en som skal tage dette initiativ, tænker jeg på om dette påvirker pt’ens rehabiliteringsforløb, idet der som nævnt tidligere er 75 pct. af pt’erne som ønsker at få information om seksuelle dysfunktioner efter en apopleksi, og at 45 pct. af pt’erne ønsker at modtage denne information fra en spl.(Stein et. al 2013). Der er altså et misforhold mellem, at spl’erne mener at pt’en skal tage initiativet, og at pt’en ønsker at spl’erne starter denne samtale. Det vil dog ikke være realistisk at forvente, at pt’erne selv er i stand til at bede om denne samtale, idet de kognitivt kan være for skadede til dette, eller til at vide at der faktisk er et problem. 27 10.7 Hjælpemidler til samtalen Som nævnt i problemstillingen, ligger afdelingen inde med Hjernesagens pjece Apopleksi og kærlighed. På trods af dette sker det kun meget sjældent, at plejepersonalet faktisk udleverer denne til pt’erne. ”Vi har en folder hængende ude i stativet omkring seksualitet, og det er mig som fylder den op, og i perioder, så forsvinder der rigtig mange af de foldere, men nej, jeg udleverer dem ikke selv, de står der bare sammen med de andre foldere omkring alt muligt andet.. jeg har aldrig selv udleveret dem”(A) Idet A selv fylder stativet op med disse pjecer, er hun bevidst om, at de er uarbejdet, samt hvor de er på afdelingen. På trods af dette undrer det mig, at hun ikke udleverer disse til pt’erne, eller informerer om hvor på afdelingen pt’en og pårørende kan søge denne information. Nedenstående citater påviser, at både B og C end ikke er bevidste om, at der foreligger skriftligt materiale på afdelingen til pt’erne. ”Jeg har ikke set noget skriftligt materiale”(B) ”Nej jeg tror ikke vi har noget materiale her på afdelingen..nej vi har ikke noget”(C) Det undrer mig, at de ikke er blevet gjort opmærksomme på dette, eller at de selv har undersøgt dette emne, idet de begge er bevidste om, at seksualiteten kan være ændret efter en apopleksi. Det at pt’erne ikke selv gør opmærksom på, at de ønsker materiale om emnet, er ikke nødvendigvis et udtryk for, at de ikke har et behov for information. I studiet af Stein et al.(2013) påvises, at pt’er har forskellige præferencer når det kommer til information og rådgivning. Hovedparten af pt’erne ønskede her skriftligt materiale udleveret, mens andre foretrak at drøfte emnet med en sundhedsfaglig person. Det kan konkluderes, at der er et misforhold mellem pt’ernes præferencer, og den information og rådgivning, som de faktisk bliver tilbudt. Ved at være bevidste om dette misforhold, gøres det muligt for plejepersonalet, at være i stand til at hjælpe pt’erne og drøfte seksualitet, med udgangspunkt i de præferencer pt’erne har, samt de problemer de oplever(Ibid). Selvom undersøgelsen tyder på, at pt’en ønsker skriftligt materiale om seksualitet, og at afdelingen ligger inde med pjecen, er det kun den spl., som står for opfyldningen af disse, som ved at den eksisterer, hvilket påviser, at viden om seksualitet, er nødvendig på afdelingen 28 De ovenstående afsnit belyser, at personalet mangler viden og erfaring indenfor at adressere emnet seksualitet med pt’erne efter en apopleksi. B siger ligeledes i dette citat, at hun mener, at det er en barriere, at hun mangler viden om seksualitet, idet hun ikke har nogen faglige argumenter; ”jeg tror i hvert fald at man skal læse godt op på emnet inden man kaster sig ud i det, så lige nu når jeg ikke har læst op på det, så vil det være en barriere. For jeg kan jo godt sætte mig ind og snakke om et eller andet løst og fast, men man skal jo have nogle faglige argumenter også, og det syntes jeg ikke at jeg har lige nu, så hvis det var nu, ville det være en barriere for mig”(B) Både i studiet af Stein et. al(2013) og studiet af Saunamäki et. al(2010) bliver personalets mangel på uddannelse, viden og faglige kvalifikationer i forhold til at kunne hjælpe pt’erne med deres problemer vedrørende seksualitet anført, som en væsentlig årsag til at emnet negligeres og pt’ernes behov ikke imødekommes. Begge artikler påpeger, at viden og undervisning er essentielt for at forbedre spl’ernes evne til at udøve holistisk sygepleje og forbedre pt’ens livskvalitet. Sammenfattende fandt jeg, at spl’ens egen blufærdighed bliver en barriere ift. at adressere emnet seksualitet med pt’en, og at det faglige skøn bruges som en undskyldning for ikke at tale med pt’en om mulige seksuelle dysfunktioner. Desuden er informanternes manglende viden og kompetencer en barriere, idet de ikke føler, at de har faglige argumenter til at starte samtalen. Der er desuden en uoverensstemmelse mellem det, at spl’en ønsker at pt’en tager initiativet, og at pt’en ønsker spl’en skal tage initiativet, hvilket medfører, at ingen af parterne tager samtalen. 10.8 Hvad kræves af sygeplejersken Jeg vil i dette afsnit belyse, om spl’erne har modtaget undervisning om seksualitet enten på uddannelsen, eller afdelingen, og derefter analysere hvordan de kan blive fortrolige med, samt få viden om dialogen om seksualitet til brug på afdelingen gennem SOS - modellens tre faser(Sigaard 2003). Lene Sigaard mener, at spl’en ofte henter viden fra sit eget privatliv, når hun bliver stillet over for en seksuel problemstilling. Dette kan sammenholdes med det tidligere angivne citat, hvor A siger, at hvis det er privat for hende, så er det også privat for pt’en. Sigaard mener, at dette skyldes, at spl’en mangler faglig viden inden for dette felt, og derfor henter erfaringer og viden fra eget privatliv til løsning af problemet(Ibid s.87). Siggard mener, at spl’en bør kunne skelne mellem det at være privatperson, og det at være fagperson. 29 Alle tre informanter blev adspurgt under interviewet om de havde modtaget, eller var blevet tilbudt nogen form for undervisning, kursus eller vejledning om hvordan man adresserer seksualitet i sygeplejen. Dertil svarede alle tre informanter ”nej”. De blev ligeledes spurgt ind til, om de under deres uddannelse havde modtaget nogen form for undervisning om, hvorledes sygdom påvirker seksualiteten, hertil svarede alle tre informanter ligeledes ”Nej” I nedenstående citat siger B ligeledes, at hun ikke føler, at hun har kompetencer til at tage samtalen, fordi hun netop ikke har haft noget undervisning i dette. ”Jeg føler ikke, at jeg ville have kompetencer til at tage samtalen..og vi har ikke haft noget på uddannelsen eller er blevet tilbudt noget her.. det har jeg ikke hørt om den tid jeg har været på afdelingen”(B) Idet alle tre informanter svarer, at de ikke har fået nogen former for undervisning under uddannelsen såvel som på afdelingen, undrer jeg mig over, og om dette kan skyldes nogle af de tidligere fundne barrierer. Ligeledes kan det, at fanen seksualitet i EPJ sjældent er udfyldt, skyldes den manglende undervisning, som gør, at personalet ikke ved hvordan de skal adressere dette emne for pt’en. I studiet af Stein et. al(2013) ses den manglende undervisning også, som værende forklaringen på, at sundhedspersonalet undgår at tale med pt’en om seksuelle problemer. SOS-modellen er ment som et arbejdsredskab for at spl’en kan få seksualitet integreret i sygeplejen (Sigaard, 2003). Mange spl’er oplever en kommunikationsbarriere, når det kommer til den seksuelle samtale, hvor de mangler begreber og ord(Ibid s.59). Dette er også en barriere for B, idet hun ikke mener, at hun har fagsproget til at tale om seksualitet: ”..men man skal jo have nogle faglige argumenter også, og det syntes jeg ikke, at jeg har lige nu, så lige hvis det var nu, så ville de være en barriere for mig”(B) Sigaard mener dog, at det ikke er ord de mangler, men øvelse i og mod til at kunne tale om seksualitet(Ibid s.59). Såfremt spl’en føler, at seksualitet er et emne, som er privat og tabubelagt, kan SOSmodellens to første faser medvirke til, at spl’en på trods af dette bliver fortrolig med at indgå i samtalen om seksualitet med pt’en, såvel som med kollegerne. 30 Den første fase - afklaringsfasen, opnår spl’en via refleksion, afklaring af egne fordomme og holdninger. Faktorer såsom opdragelse, livserfaringer og mediepåvirkninger kan spille ind på disse fordomme og holdninger, og give en forståelse for, hvordan hun tænker og føler omkring seksualitet. Dette kan med fordel gøres i grupper med kollegaer(Ibid). Den anden fase har til formål at skabe viden og gøre spl’en fortrolig med at indgå i samtalen om seksualitet. Den nødvendige viden, kan gives gennem undervisningstilbud på afdelingen fra eks. farmakologer eller læger, faglig supervision med fokus på kommunikationsteorier, seksuelle dysfunktioner eller oplæg fra pt’er ramt af apopleksi. Spl’en bør her have fokus på sin egen rolle i håndteringen af seksuelle problemstillinger hos pt’en. Rollespil og øvelser vil gøre det muligt for personalet at afprøve forskellige teknikker, opnå erfaring og turde gå ind i samtalen(Ibid). Ifølge studiet af Saunamäki et.al.(2010) vil spl’erne også blive mere positive – og ændre mening om det at italesætte emnet, hvis de modtager træning i dette. Den tredje fase skal danne forbindelse mellem spl’en, det seksuelle problem, sygeplejeprocessen og evalueringen. Fasen indeholder tre overordnede mål; at afdække pt’ens seksuelle problemer eller spørgsmål, at yde den optimale sygepleje i relation til en seksuel problemstilling samt afslutningsvis en evaluering, som giver mulighed for udvikling(Ibid s.90-91). En metode hvorpå spl’en kan indgå i fase tre, er gennem følgende tre trin: Trin 1. Permission – denne omhandler, at spl’en skal anerkende pt’ens seksualitet efter en apopleksi, hvormed hun direkte eller indirekte viser, at hun er villig til at gå i dialog omkring seksuelle aspekter. Trin 2. Limited information - her giver spl’en begrænset og enkelt information i kraft af hendes uddannelse og viden, som kan være mundtlig eller skriftlig. Det kan fx omhandle medicinske bivirkninger eller at svare på pt’ens spørgsmål Trin 3. Specific suggestions- spl’en giver et konkret løsningsforslag ud fra pt’ens problem. Såfremt spl’en lader det være op til pt’en at tage initiativet til samtalen, vil hun ikke kunne indgå i denne fase, da det her er spl’en som bør tilpasse plejen til den enkelte, og at pt’en med apopleksi ikke selv tager initiativet(Ibid s.82-83). 31 Såfremt spl’en har en forforståelse for, at ældre pt’er med apopleksi, ikke har behov for den samme information som de yngre, må hun gennemgå fase et og to, for derved at kunne opnå den teoretiske viden. Dette vil ifølge Saunamäki et.al.(2010) medføre, at spl’en ser seksualitet som en betydelig del af pt’ens liv, hele livet igennem og dermed sikre, at alle pt’ens behov tilgodeses. På baggrund af ovenstående model, tolker jeg, at det er i fase et og to, at spl’en bliver bevidst om hendes egen forforståelse, og at hun her kan tilegne sig den nødvendige faglige viden om, fysiske såvel som psykiske reaktioner efter en apopleksi, som kan have betydning for pt’ens seksualitet. Jeg finder de to første faser anvendelige, for både nyansatte og nyuddannede spl’er, samt spl’er som mangler erfaring inden for kommunikation om seksualitet idet de netop giver disse kompetencer, hvilket alle tre informanter gav udtryk for at de manglede. Ligeledes kan den erhvervede viden bidrage til, at spl’en føler et ansvar for at italesætte seksualitet, da hun har tillært sig kompetencer inden for kommunikation og evt. medicinske bivirkninger, som kan hjælpe hende til at overkomme sine barrierer. Jeg tolker desuden, at modellens tredje fase, vil blive spl’ens redskab til, på en systematisk måde, at kunne organisere samtalen om seksualitet med pt’en. Foruden forforståelsen og den faglige viden om seksualitet, må spl’en desuden være opmærksom på, at pt’en efter en apopleksi, som nævnt i problemstillingen, kan have pådraget sig fx afasi eller dysartri, som kan bevirke, at pt’en har svært ved at udtrykke sine tanker i ord, forstå tale og udtale ordene. Nedsat hukommelse kan også påvirke pt’en grundet en apopleksi. Derfor kan informationen som spl’en giver i tredje fase, fejltolkes af pt’en. Metoden til at tale om seksualitet må derfor tilpasses pt’ens behov og muligheder, evt. med inddragelse af pårørende eller logopæd. Ligeledes kan metoden for information være mundtlig såvel som skriftlig, dog må spl’en være bevidst om at følge op på skriftligt, udleveret materiale og sikre sig en forståelse fra pt’ens side. Såfremt pt’en har nedsat hukommelse, vil det være mest optimalt med begrænset information, som kan gentages efter behov. 32 11.1 Diskussion I følgende afsnit vil fundene som fremkom af analysen først blive diskuteret ift. den valgte metode, derefter ift. empirien og teorien. 11.2 Metode Jeg har som beskrevet i tidligere metodeafsnit, anvendt en kvalitativ metode til indsamling af data. Kvale(2009) forholder sig til interviews validitet, som ifølge ham, er om hvorvidt en metode undersøger det, som den har til formål at skulle undersøge – altså om undersøgelsens resultat er gyldigt. Jeg har valgt semistrukturede interviews som empirisk metode, da jeg forventede, at disse kunne medvirke til, at jeg fik indblik i og viden om spl’ernes oplevelser. Dette ville jeg ikke på samme måde få, hvis jeg foretog et litteraturstudie. Jeg fandt, at dette lykkedes, men at jeg med fordel, som supplement til min undersøgelse, kunne have foretaget en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt pt’er på afdelingen, idet den kunne generere viden om pt’ernes ønsker til information og vejledning i relation til seksualitet. Dette ville kunne bidrage med et værdifuldt pt.perspektiv. Jeg valgte dog at inddrage en undersøgelse i min analyse, som beskriver problemstillingen ud fra pt’ernes perspektiv(Stein et. al.2013). Jeg søgte desuden undervejs i interviewene at få be- eller afkræftet min forståelse af informanternes svar, ved at stille afklarende spørgsmål, hvilket ifølge kvale(2009 s.275), giver en kontinuerlig kontrol af forståelsen og betydning af de givne udsagn, og dermed øger validiteten. 11.3 Empiri og teori Kvale mener at, antal informanter afhænger af hvornår mætningspunktet ses, altså om hvornår de indsamlede data opfylder behovet. Flere informanter kunne muligvis bidrage med ny viden og andre perspektiver, men idet jeg er novice ud i interview, var dette antal passende til mig, da der også skulle udføres dybdegående fortolkninger af interviewene(Glasdam 2013 s.101). Jeg vurderer ud fra min indsamlede empiri, at antal er passende ift. tidsrammen og mine færdigheder, samt opfyldte behov for hvad jeg søgte at få viden omkring. Resultaterne er dog ikke genrealiserbare grundet den kvalitative metode, samt at de geografisk kun dækker én neurologisk afdeling(Ibid). 33 Jeg har selv udført interviewene og transskriptionen, hvilket øger transskriptionens validitet, idet talesprog forstås mest præcist i situationen. Dog er validitet ved transskription meget svær at fastslå (Kvale 2009). Det kan dog diskuteres, om andre spørgsmål og større erfaring ud i interview, ville have medført anden empiri, som kunne have belyst projektet anderledes. En reliabilitetskontrol hvor en anden havde transskriberet samme interview, kunne i princippet have styrket validiteten af data. Dette blev ikke foretaget pga. tidsrammen. En sådan kontrol vil dog blive forskellig for transskriptørerne, og det at blive enige om formuleringer, vil ikke nødvendigvis øge validiteten. Jeg vurderer derfor at min transskription ud fra tiden og situationen som værende valid(Ibid). Det at jeg anvender Martinsens og Scheels teorier, til at belyse ens perspektiver, kan medføre, at fundene belyses ensidigt, omvendt er de ikke enige i alt, hvilket giver et nyt og nuanceret billede af fundene. Det kan diskuteres, om andre dele af deres teorier, til min analyse, havde medført andre fund. Martinsen og Scheel har dog forskellige videnskabsteoretiske afsæt. Scheel(2013) refererer til dialogen samt horisontsammensmeltningen med afsæt i Gadamer, både i mødet med pt’en men også i forståelsen via sproget ”sygeplejersken må være åben for patientens horisont, og tilstræbe horisontsammensmeltning”(Ibid s.122). Martinsen(2010) tager afsæt i fænomenologien ud fra bl.a. Husserl og Løgstrup, hvor hun ønsker at se helheden af fænomener, frem for enkeltstående dele. Ved at de to teorier har forskellige afsæt, er de med til at belyse fundene og problemformuleringen bedst muligt, da denne både er fænomenologisk og hermeneutisk. Det at plejepersonalet mangler erfaring i at tage samtalen med pt’erne, og at de efterspørger viden om de konsekvenser apopleksi kan have for pt’ernes seksualitet, er blevet analyseret med afsæt i Martinsens beskrivelse af, hvordan mangel på erfaring og viden kan gøre det svært for spl’erne, at bruge sit faglige skøn til at vurdere hvilke pt’er, som har behov for samtalen. En teori, jeg kunne have inddraget til at analysere dette forhold med, er spl. Patricia Benners(1997) kompetencemodel fra hendes bog; Fra novice til ekspert. Hendes model beskriver fem niveauer, som spl’en vil passere under opnåelse og udvikling af færdigheder. Novicen og den avancerede nybegynder er kendetegnet ved, ingen eller meget begrænset erfaring med den funktion, de forventes at varetage (ibid). De har endnu ikke mødt de mange konkrete, praktiske situationer, der nuancerer teorien, og de har behov for at kunne støtte sig op ad regler og retningslinjer, reflektere over egen praksis og spejle sig i de mere erfarne spl’er (ibid) Jeg vurderer med afsæt i Benners teori, informanterne til at være på ét af disse to niveauer, på 34 trods af lang erfaring i faget, idet ingen af dem har erfaring med samtalen om seksualitet. Teorien kan tydeliggøre, dels hvordan manglen på modeller eller retningslinjer, som spl’erne kan støtte sig op af, og dels hvordan den manglende fokus på undervisning og erfaringsudveksling internt i sygeplejegruppen, kan udgøre barrierer for at tale med pt’erne om seksualitet. 12.1 Konklusion Jeg har i dette projekt, med afsæt i min problemformulering, redegjort for de barrierer spl’erne oplever, ift. at tale med pt’er i rehabiliteringen om seksualitet efter apopleksi, og i hvilket omfang spl’ernes holdninger til seksualitet, har betydning for den sygepleje som tilbydes, samt hvad der kræves af dem for at kunne tage initiativ til samtalen. Jeg kan ud fra dette konkludere følgende: Spl’erne mener, at seksualitet er relevant ift. rehabiliteringen efter en apopleksi, dog oplever de at seksualitet, for både dem selv og pt’erne, er belagt med tabu og at dette udgør en barriere. Jeg kan konkludere, at når de undgår at tale om det, kan det være for at beskytte sig selv og pt’erne, mod blufærdigheden og den forlegenhed, der kan opstå, når tabubelagte emner berøres. Endvidere kan jeg konkludere, at spl’erne oplever aldersforskellen mellem dem selv og pt’erne som en barriere, da de antager, at emnet kun er relevant for yngre pt’er, samt at det er lettere at tage samtalen hvis pt’en er af samme køn som dem selv. Dette kan skyldes, at spl’en aldersmæssigt er tættere på disse pt’er og således lettere kan relatere sig til deres behov. Relationen og tilliden har ligeledes betydning for, om emnet adresses. Jeg har fundet, at det er spl’ens ansvar at bevare denne tillid. Dette er vigtigt, da der bør være en god relation med tillid til hinanden, for at kunne åbne op omkring emnet seksualitet, og såfremt denne ikke er til stede, vil det være en barriere. Spl’erne finder emnet relevant ift. pt’en med en apopleksi, men de giver deres faglige skøn og manglende viden skylden for, at emnet ikke adresseres i plejen. De efterspørger derfor viden inden for området for derved at opnå kompetencer, der kan bruges i plejen til pt’ernes bedste. Den begrænsede erfaring og viden med at tale om seksualitet med pt’erne, samt afdelingens manglende fokus kan derfor ligeledes konkluderes, som værende en barriere. 35 Jeg kan konkludere, at spl’erne, uanset avanceret nybegynder eller ekspert, har behov for at udvikle deres kommunikative færdigheder gennem anvendelse af SOS-modellens tre faser. Dette kræver, at spl’en sætter sig ind i, hvordan sygdommen påvirker pt’ens seksualitet, for at kunne lære at adressere emnet og derved overgå barriererne ift. manglende viden og erfaring. Spl’en må desuden via. sin forforståelse, blive bevidst om, hvilke barrierer hun har for at indgå i samtalen om emnet seksualitet. Ved at de oplæres og arbejder med SOS-modellens tre faser, kan jeg konkludere, at spl’erne, kan blive fortrolige med at indgå i samtalen om seksualitet med pt’en efter en apopleksi, og på den måde styrke pt’ens rehabiliteringsforløb, og derved også livet efter apopleksien. Herunder også tage initiativet til samtalen, og dermed vise for pt’en, at det er acceptabelt og relevant at tale om seksualitet, samt skabe en atmosfære, hvor begge parter føler, at samtalen om seksualitet er tilladt. 13.1 Perspektivering Det er essentielt at inddrage spl’ens virksomhedsområde, som er at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje (FIVU 2008), for at skabe fokus på seksualitet i plejen. Dette projekt viser, at spl’erne mangler viden om seksualitet og følgerne, som apopleksi kan have for pt’ernes seksualitet. Dette har betydning for sygeplejen, da emnet ikke tages op. Det er ligeledes blevet påvist, at seksualitet er tabubelagt, og at faglig viden og praktisk erfaring kan være med til at overkomme den blufærdighed, plejepersonalet kan opleve, som følge af tabuet. Jeg er derfor kommet frem til, at der er et udviklingspotentiale inden for sygeplejen, hvor der skal fokus på seksualitet før tabuet kan nedbrydes. For at seksualitet kan blive en integreret del af sygeplejen, er undervisning og erfaring vigtige elementer. Seksualitet er desuden ikke et obligatorisk fag på spl.uddannelsen, såfremt dette inddrages, vil man kunne forebygge at pt’ernes seksuelle problemstillinger ikke afdækkes, og pt’erne vil dermed ikke opleve, at samtalen mangler i plejen. Ved at gøre brug af eksisterende metoder, mener jeg at have påvist, at spl’erne kan blive bedre til at adressere seksualitet. Jeg finder, at resultaterne af mit projekt kan og bør implementeres i sygeplejefaget, for at skabe fokus på negligeringen, og på den måde øge kvaliteten af sygeplejen. For at dette ville kunne lykkes, er det nødvendigt, at organisationen og ledelsen bakker op om indsatsen, forstår relevansen, og tildeler ressourcer til uddannelse af personalet, og at der udarbejdes en klinisk retningslinje. En af de vigtigste faktorer ved at 36 implementere en klinisk retningslinje er, at den er kvalitetsudviklende m.h.p. at stoppe de uhensigtsmæssige interventioner i plejen. Implementeringen kan bidrage til en prioritering af samtalen om seksualitet med pt’en, idet retningslinjen påpeger, at det er vigtigt for plejen. Endvidere kan det medføre tryghed for personalet, at kunne slå op i retningslinjen og få svar på evt. spørgsmål(Willman, Stoltz & Bathsevani 2007). Jeg mener, at faglig undervisning og uddannelse, med afsæt i SOS-modellen som redskab, kan medvirke til, at spl’erne ser meningen i at implementere retningslinjen og dermed kvalitetsudvikle. Idet hun får en øget forståelse for relevansen og betydningen for pt’ens livskvalitet efter rehabiliteringsforløbet, samt at hun opnår nødvendige kompetencer og faglig viden inden for området gennem denne proces, som ligeledes kan bruges til det formål at varetage de fire virksomhedsområder i sygeplejen. Muligheden ved at implementere en sådan retningslinje, kan virke både forebyggende og sundhedsfremmende, idet pt’en kan bevare sin autonomi, håndtere sygdommen efter udskrivelsen og derved opnå højere livskvalitet efter apopleksien(Stein et. al. 2013). Dette vil også medføre, at pt’erne opnår et hurtigere behandlingsforløb, som på længere sigt vil give besparelser i sundhedsvæsenet(Graugaard, Pedersen & Frisch 2012). 37 14.1 Referenceliste Benner, P.1997: Fra novice til ekspert – mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. Munksgaard, København, 1. udg. 2. oplag, side 15-47 33 sider Birkler, J. 2013. Videnskabsteori – en grundbog. Munksgaard, København, 1. udg., s. 93111 19 sider Bjerg, O. 2011. Metoder og erkendelsesteori I: S Vallgård, L Koch (red.) Forskningsmetoder i fokesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, København, 4. udg, s. 42-60 19 sider Bruhn, P. 2012. Neuropsykogologiske forstyrrelser ved akut apopleksi I: G Andersen, D Damgaard, HB Forchhammer, HK Iversen (red.) Apopleksi – sygdom, behandling og organisation. Munksgaard, København, 1.udg., s. 101-114 10 sider Christensen, K & Sommer, C. 2007. Sygeplejersker forsømmer at tale seksualitet med patienterne. Sygeplejersken nr.6 (Sex på skemaet) lokaliseret d.18.03.2015 på: file:///C:/Users/Monica/Downloads/Sygeplejersken_2007_06%20(2).pdf ,s.22-30 9 sider Christensen, U, Nielsen, A & Schmidt, S. 2011. Det kvalitative forskningsinterview. I Vallgårda, S, Koch, L (red). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard Danmark, København, 4. udg. S. 61-89 29 sider CKR 2006. CASP Instrumentet, Center for Kliniske Retningslinjer. Lokaliseret d. 22.04.2015 på: http://www.kliniskeretningslinjer.dk/manualer-og-skabeloner/caspinstrumentet.aspx s.1-4 4 sider Datatilsynet 2012. Sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lokaliseret d.09.04.2015 på: http://www.datatilsynet.dk/erhverv/forskere-ogmedicinalfirmaer/sundhedsvidenskabelige-forskningsprojekter/ 1 side DSfA 2013. Referenceprogram for behandling af patienter med apopleksi og TCI. Dansk Selskab for Apopleksi, København, version 3.0, s. 13. Lokaliseret d. 24.03.2015 på: http://www.dsfa.dk/wp-content/uploads/REFERENCEPROGRAMFINAL20131.pdf s.7-103 96 sider 38 Forvaltningsloven. Bekendtgørelse af forvaltningsloven. Kapitel 8. LBK nr. 433 af 22/04/2014 Justitsministeriet, retsinformation. Lokaliseret d.09.04.2015 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=161411#Kap8 1 side Glasdam, S. 2012. Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner I: S Glasdam (red.) Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1. udg., s. 95-107 13 sider Graugaard, C, Møhl, B. & Hertoft, P.(red). 2006; Krop, sygdom og seksualitet. København: Hans Reitzels Forlag. S.9-36 28 sider Graugaard C, Pedersen BK, Frisch M 2012. Seksualitet og sundhed. Vidensråd for Forebyggelse, København. Lokaliseret d. 23.03.2015 på: http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/rapporten_seksualitet_og_sundhed.pdf s.5-59 55 sider Hauptmann, L & Videbech, G. 2013. Kærlighed og seksualitet efter en apopleksi. Hjernesagen – livet med hjerneskade, Taastrup, s. 1-26 26 sider Hørmann, E. 2012. Litteratursøgning I: S Glasdam (red.) Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1. udg., s. 36-46 10 sider IKAS 2012. Akkrediteringsstandarder for sygehuse, 2. version. Institut for Kvalitet i Sundhedsvæsenet, Århus. Lokaliseret d. 12.04.2015 på: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarderforsygehuse.aspx s. 8-23, 48-49 18 sider Kristensen, E. 2012. Rehabilitering af seksuel dysfunktion I: G Andersen, D Damgaard, HB Forchhammer, HK Iversen (red.) Apopleksi – sygdom, behandling og organisation. Munksgaard, København, 1. udg., s. 285-289 5 sider Kvale, S & Brinkmann, S(2009): Interview - Introduktion til et håndværk. Hans Reitzel Forlag, København. 2. udg. 1.oplag, side 17-287 270 sider Larsen, J, Aadal, L. 2013. Seksualitet og seksuel rehabilitering af patienter med erhvervede hjerneskader. Klinisk Sygepleje, 27. årgang, nr. 4. lokaliseret d.16.03.2015 på: http://klinisksygepleje.munks.gyldendaluddannelse.dk/fileadmin/user_upload/Filer/Ubeskyttede/2013/20134/Artikler/Jane_Stein_Larsen.pdf s. 35-49 15 sider 39 MarselisborgCentret 2004, Rehabiliteringsforum Danmark. Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet; Lokaliseret d. 28.04.2015 på: http://www.marselisborgcentret.dk/fileadmin/filer/Publikationer/PDF_er/Hvidbog.pdf s.4-69 65 sider Martinsen, K. 2006: Samtalen, skønnet og evidensen. Gads Forlag. 1. udg. 2. oplag, side 27-174 148 sider Martinsen, K. 2010: Fra Marx til Løgstrup – om etik og sanselighed i sygeplejen. Munksgaard Danmark, København. 2. udg. 1. oplag. s. 12-27, 111-139 45 sider Park, J, Ovibiagele, B & Feng, W. 2015. Stroke and sexual dysfunction — A narrative review. I: Journal of Neurological Sciences (350). Lokaliseret d.10.05.2015. s.7-13 7 sider Saunamäki, N, Andersson, M & Engström, M. 2010: Discussing sexuality with patients: Nurses’ attitudes and beliefs. I: Journal of advanced nursing. Journal of advanced nursing 66(6). Lokaliseret d. 23.03.2015. s.1308-1316 9 sider Scheel, M. 2013, Interaktionel sygeplejepraksis 4. udgave, Munksgaard Danmark, København. Side. 23-261 238 sider Sigaard, L. 2003: Seksualitet en omsorgs dimension, Nyt nordisk forlag Arnold Busck, 1 udg. side 7-96 90 sider SSN 2003. Sygeplejerskernes samarbejde i Norden: De etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. Lokaliseret d.09.04.2015 på: http://old.sykepleien.no/ikbViewer/Content/337889/SSNs%20etiske%20retningslinjer.pdf s.2-8 7 sider SST 2011. Hjerneskaderehabilitering – en medicinsk teknologivurdering: Hovedrapport. Sundhedsstyrelsen, København. Lokaliseret d. 19.03.2015 på: http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2011/MTV/Hjerneskaderehabilitering/Hjerneskaderehabiliteri ng.pdf s.9-239 230 sider SST 2013a. Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.). BEK nr 3 af 02/01/2013. Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Retsinformation. Lokaliseret d. 17.03.2015 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=144978&exp=1 1 side 40 SST 2013b. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. VEJ nr 9019 af 15/01/2013. Sundhedsstyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Retsinformation. Lokaliseret d. 17.03.2015 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144979 1 side Stein J, Hillinger, M, Clancy, C & Bishop, L. 2013. Sexuality after stroke: patient counseling preferences. Disability and Rehabilitation – An international, multidisciplinary journal; 35(21), lokaliseret d. 20.03.2015. s.1842-1847 6 sider SUM 2011. Bekendtgørelse af sundhedsloven, kapitel 5. LBK nr 593 af 14/06/2011 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Retsinformation. Lokaliseret d. 09.04.2015 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=137674 1 side SUM 2014. Bekendtgørelse af sundhedsloven, kapitel 5. LBK nr 1202 af 14/11/2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Retsinformation. Lokaliseret d. 19.03.2015 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152710 1 side Truelsen, T & Johnsen, S. 2012. Epidemiologi – risikofaktorer – genetik I: Andersen, G, Damgaard, D, Forchhammer, HB & Iversen, HK (red.) Apopleksi – sygdom, behandling og organisation. Munksgaard, København, 1. udg., s.19-29 10 sider WHO 2006. Defining sexual health – Report of a technical consultation on sexual health 28-31 January 2002, Geneva. Lokaliseret d. 017.03.2015 på: http://www.who.int/reproductivehealth/topics/gender_rights/defining_sexual_health.pdf s.1-8 8 sider Willlman, A, Stoltz, P & Bathsevani, C. 2007: Processen at fremskaffe evidensbaseret viden, litteratursøgning, kliniske retningslinjer og implementering I: Evidensbaseret sygepleje – en bro mellem forskning og den kliniske virksomhed. Gads Forlag, København. 2. udg. 1. oplag. side 71101 og 125-153 60 sider Antal anvendte sider i alt: 1588 41 15.1 Bilag 1 – Interviewguide Indledende: Præsentere mig selv og formålet med projektet Temaerne for interviewet er Tabu og Kommunikation Bede deltageren præsenterer sig selv. Navn, alder, hvor lang til du har været på afdelingen? Hvilke erfaringer har du med emnet seksualitet? Vurderer du seksualitet som en vigtig del af plejen for apopleksipatienter? Kommunikation Hvilke overvejelser og tanker gør du dig, når du skal tale med patienterne om ændringer i deres seksuelle funktion? Kender du til nogen samtalemodeller som kan bruges til at tale om seksualitet med patienten? Kan du prøve at beskrive nogle situationer, som har fungeret godt/dårligt, og hvad har gjort det nemt/svært der? Føler du at du har viden og kompetencer til at tage samtalen om seksualitet med patienten? Har du oplevet at afdelingen har sat fokus på emnet f.eks. gennem kurser, undervisning, kurser eller andet? Udleverer du noget skriftligt materiale til patienterne omkring seksualitet efter apopleksi? Tabu Hvilke barrierer syntes du at der kan der være i forhold til at tale med patienterne om seksualitet? Hvilken indflydelse forestiller du dig, at det har for patientens rehabiliteringsforløb at Seksualitet bliver italesat? Oplever du her på afdelingen, at patienterne selv efterspørger, at deres seksualitet bliver talt om? Hvad mener du er årsagen til at seksualitet kan være svært at tale om? Er der noget du synes er vigtigt at få med som jeg ikke har spurgt om? Debriefing: Du vil være anonym. Jeg sletter optagelserne efter brug. Du har til en hver tid ret til at fortryde deltagelsen – Takke for deltagelse 42 15.2 Bilag 2 – Juridiske underskrifter 43 44 45 Bilag 2 fortsat – Informanternes juridiske underskrifter 46 47 48 15.3 Bilag 3 - Søgeprotokol 1. Baggrund, problemstilling, problemformulering Jeg har gennem min modul 11 og 12 praktik, observeret at emnet seksualitet sjældent adresseres af sygeplejerskerne. En apopleksi kan medføre seksuelle dysfunktioner, som bevirker at patienten ikke kan være seksuelt aktiv eller udvise nærhed og intimitet for sin partner. Dog negligeres emnet i praksis, på trods af, at det er påvist at sygeplejerskerne ved at emnet er relevant. Jeg finder det derfor relevant og interessant at undersøge, hvad det er der gør, at patientens seksuelle problemstillinger ikke adresseres i rehabiliteringen af patienter med apopleksi ud fra sygeplejerskers vinkel. Formålet med dette projekt vil derfor være, at sætte fokus på, hvilke barrierer sygeplejersken oplever i relation til seksualitet på rehabiliteringsafdelingen, samt hvilke redskaber sygeplejerskerne kan benytte, til at italesætte seksualitet med patienten, for derved at kunne opretholde patientens seksuelle sundhed, hvilket leder mig frem til følgende problemformulering. Problemformulering Hvilke barrierer oplever sygeplejersken i relation til samtalen om seksualitet med patienten ramt af en apopleksi, og hvad kræves der af sygeplejersken for at varetage samtalen om seksualitet med patienten? 1. Inklusionskriterier - peer reviewed for at sikre kvalitet - nyeste årstal(2009-2015) for at begrænse til nyeste viden, - Der skal være abstracts - Tilgængelig i full text - at materialet henvender sig til sygeplejersker - publiceret på enten dansk, svensk, norsk eller engelsk 2. Eksklusionskriterier - undersøgelser fra ikke-vestlige lande - undersøgelser som beskæftiger sig med et bestemt køn. - Hyperseksualitet - undersøgelsespopulationen blevet ekskluderet, da det heller ikke er fokus 3. Søgestrategi Jeg har valgt at søge litteratur på PubMed - er valgt, da den er verdens største medicinske internetdatabase. Den dækker primært medicin, men også sygepleje CINAHL - dækker sygeplejeforskning og videnskabelige artikler indenfor sygepleje. C er valgt, da den rummer forskningsartikler om patienters erfaringer og oplevelser, og egner sig godt til kvalitativ forskning Sundhedsstyrelsen - professionsfaglig Dansk Sygeplejeråd - professionsfaglig 4. Søgeprofil, søgemetoder, strategi for vurdering og udvælgelse af søgeresultater i følgende informationskilder: Pubmed Jeg har ved at sikre mig, at mine søgeord passede med artiklens overskrift, udvalgt 4 artikler fra PubMed, hvoraf jeg yderligere har gennemlæst abstracts til disse artikler. Jeg har herefter 49 gennemlæst 3 af disse i full text, da jeg fandt dem relevante ift. min problemformulering samt besvarelse af denne. Jeg har anvendt 1 af disse artikler i min opgave, denne hedder ”sexuality after stroke: patient counseling preferences”. Denne fandt jeg ved at bruge søgeordene stroke AND rehabilitation AND sexuality. Denne kombination gav 13 resultater. Cinahl Jeg har sørget for, at mine søgeord var i overensstemmelse med artiklens overskrift. Ud fra dette har jeg udvalgt 5 artikler fra Cinahl, hvoraf jeg har gennemlæst abstracts til disse artikler. Efterfølgende har jeg gennemlæst 4 af disse i full text, da jeg fandt dem relevante ift. min problemformulering samt besvarelse af denne. Jeg har anvendt 1 af disse artikler i min opgave, denne artikel hedder ”Discussing sexuality with patients: Nurses’ attitudes and beliefs”. Denne fandt jeg ved at bruge søgeordene Sexuality AND rehabilitation AND brain injury . Denne kombination gav 3 resultater. Sygeplejersken.dk Jeg har ligeledes på sygeplejersken.dk benyttet søgeord, som er i overensstemmelse med artiklens overskrift, for at denne passede bedst muligt til besvarelse af min problemformulering. Jeg har anvendt 1 artikel fra Sygeplejersken i min opgave. Jeg fandt denne ved at benytte søgeordene seksualitet + tabu + sygepleje – kombinationen gav 39 resultater, hvoraf 10 af disse var relevante for min opgave. Heraf har jeg anvendt artiklen ”Sygeplejersker forsømmer at tale seksualitet med patienterne”. 5. Kritisk gennemgang af de udvalgte artikler Artiklen “sexuality after stroke: patient counseling preferences” er baseret på et studie som, undersøger hvilke præferencer patienter ramt af apopleksi har ift. rådgivning og information vedrørende problemer i relation til seksualitet. Undersøgelsen vil blive anvendes til at belyse et patient- og pårørendeperspektiv, samt holde dette op mod sygeplejerskernes holdninger til seksualitet. Denne er anvendelige ift. min problemformulering, da den kan være med til at besvare hvad der kræves af sygeplejersken ift. at indgå i samtalen om seksualitet med patienten. Artiklen “Discussing sexuality with patients: Nurses’ attitudes and beliefs” bygger på en kvantitativ undersøgelse blandt 88 sygeplejersker, hvoraf der er fundet nogle barrierer for hvorfor disse ikke adresserer seksualitet i sygeplejen. Denne artikel er anvendelig ift. min problemformulering, da den med et kvantitativt perspektiv belyser hvilke oplevelser sygeplejerskerne har ift. at adressere seksualitet med patienter. Jeg kan derfor anvende den til at sammenholde med min fundne empiri. 6. Identifikation af deltagere Jeg, Monica Wikkelsøe, er den eneste, som har deltaget i informationssøgningen. 50 Søgemaskine Google.dk PubMed Søgeord kombinationer stroke AND rehabilitation AND sexuality 13 addressing AND sexual health AND brain injury 6 barriers AND sexuality AND stroke addressing AND sexual health AND brain injury Google scholar Søgemaskine Google.dk Cinahl Resultater 2 1 nurse AND sexuality AND rehabilitation 29 sexual health OR sexuality AND stroke 162 rehabilitation AND sexual health) AND nursing 70 patient AND stroke AND sexuality 24 apoplexy OR stroke AND rehabilitation 7910 communication) AND stroke) AND rehabilitation 672 Søgeord kombinationer stroke AND rehabilitation AND sexuality stroke OR sexual AND rehabilitation Resultater 10 3316 stroke AND sexual AND rehabilitation 3 poststroke AND sexual AND rehabilitation 0 stroke AND sexuel AND rehabilitation 0 poststroke AND sexuel AND rehabilitation 0 post AND stroke AND rehabilitation 309 51 Google scholar nursing AND stroke AND rehabilitation 89 sexuality AND stroke AND rehabilitation 2 brain injury AND sexuality AND rehabilitation 9 barriers AND sexuality AND communication 50 barriers AND sexuality AND nursing 31 communication AND sexuality AND nursing 62 communication AND sexuality OR sexual health 3728 apoplexia AND sexuality OR sexual health 3308 stroke AND sexuality OR sexual health 3325 sexuality AND rehabilitation AND nursing sexuality AND rehabilitation AND nurse Søgemaskine Sygeplejersken.dk Søgeord kombinationer 25 5 resultater seksualitet og sygepleje 8 Seksualitet + barrierer 8 Tabu og sygepleje 9 seksualitet + samtale + sygepleje 96 seksualitet + tabu + sygepleje 39 52
© Copyright 2024