TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Økonomiudvalget Mødedato: Onsdag den 3. juni 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: 213, Mødelokale Medlemmer: Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Camilla Schwalbe, Carsten Fuhr, Frants Nielsen, Paw Karslund Afbud: Ingen Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2 2. Meddelelser..................................................................................................3 3. Opgradering af linje 5A´s stoppesteder i Tårnby Kommune.................................4 4. Godkendelse af betaling af efterreguleringsbeløb til Socialmedicinsk Enhed og Klinisk Funktion for 2. halvår af 2014...............................................................6 5. Orientering om Årsregnskab 2014 for Tandreguleringen I/S ................................8 6. Anmodning om kassebeholdning til Kulturzonens café ........................................9 7. Cafe i tilknytning til Hovedbiblioteket .............................................................10 8. Konsekvens af ændrede regler for løntilskudsordningen....................................12 9. Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S......................................................14 10. Ansøgning om benyttelse af græsarealerne i Kastrup Strandpark .......................20 11. Ansøgning om dækning af fravær til plejehjem og hjemmeplejen i 2015 som følge af graviditetsgener - LUKKET SAG..........................................................22 12. Overflytning af lønmidler til vikarkonto i Hjemmeplejen - LUKKET SAG ...............23 13. Forslag om ny ressourcetildeling på institutionsområdet. - LUKKET SAG.............24 14. Buskørsel til svømmeundervisning for perioden 01.08.2015 - 30.06.2017 LUKKET SAG..............................................................................................25 15. Valg af leverandør af kølemad - LUKKET SAG ..................................................26 16. Seniorordning - LUKKET SAG ........................................................................27 17. Seniorordning - LUKKET SAG ........................................................................28 18. Tjenstlig sanktion - LUKKET SAG ...................................................................29 19. Tårnbystræde 17, omlægning af foranstående lån ...........................................30 Bilagsoversigt .....................................................................................................32 1 Økonomiudvalget d.03-06-2015 1. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/1335 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Økonomiudvalget, at 1. Dagsordenen godkendes. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015 Bjarne Thyregod rejste spørgsmålet om at få sagen i punkt 13 overført til åbent møde. Et flertal mente, at der var tale om et forhandlingsoplæg som et led i sagens behandling og at sagen ville blive behandlet som åben sag når forhandlingerne er afsluttet. Paw Karslund tilsluttede sig Bjarne Thyregods synspunkt. 2 Økonomiudvalget d.03-06-2015 2. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/1335 Sagsansvarlig: cel.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015 Ingen. 3 Økonomiudvalget d.03-06-2015 3. Opgradering af linje 5A´s stoppesteder i Tårnby Kommune Åben sag Sagsnr.: 15/9621 Sagsansvarlig: aba.tf Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ I forbindelse med den tidligere besluttede ændring af linje 5A til +way konceptet skal der ske en +way–opgradering af linje 5A´s stoppesteder i Tårnby Kommune. Teknisk Forvaltning har i denne sammenhæng ansøgt fremkommelighedspuljen om tilskud. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Opgraderingen af linje 5A til en +Way-linje medfører, at infrastrukturen og stoppesteder fra april 2017 skal være indrettet til at kunne betjene nye ledbusser og generelt leve op til kravene i +Way-buskonceptet. Teknisk Forvaltning og Movia har i denne sammenhæng gennemgået de eksisterende stoppesteder. I Tårnby Kommune drejer det sig om i alt 20 stoppesteder, som skal opgraderes. Hovedelementerne i opgraderingen er: - Opgradering af nuværende stoppesteder (pylon og læskærm) til +way-konceptets +Stop med realtidstrafikinformation - Etablering af to nye fremrykkede stoppesteder, ligeledes et +Stop, mhp. tilpasning til busdrift med 18,75 m. busmateriel. Movia har udarbejdet et notat med skitser til løsningsforslag for hvert enkelt stoppested. De samlede projektomkostninger er beregnet til 1.369.000 mio. kr. (se bilag 2 og 3). Teknisk Forvaltning har den 27. feb. 2015 ansøgt fremkommelighedspuljen om tilskud til 50 % af projektomkostningerne, med forbehold for politisk godkendelse i Tårnby Kommune. (se bilag 1 og 4). HØRING Projektet er sendt i høring til Seniorrådet og Handicaprådet. LOVGRUNDLAG Lov om trafikselskaber. ØKONOMI De samlede projektomkostninger er beregnet til 1.369.000 mio. kr. i 2016. Der er ansøgt i fremkommelighedspuljen om tilskud til 50 % af projektomkostningerne, men det er usikkert, om Tårnby Kommune får tilskuddet. Under forudsætning af, at kommunen kan modtage ekstern finansiering og faktisk modtager den, indstilles det, at 400.000 kr. af projektomkostningerne finansieres over driftskonti i 2016 og de resterende 284.500 kr. i 2017. Beløbene afsættes fra kontoen Trafiksikkerhed. 4 Økonomiudvalget d.03-06-2015 I modsat tilfælde vil Teknisk Forvaltning indstille, at 400.000 kr. af projektomkostningerne finansieres over driftskonti i 2016 og de resterende 969.000 kr. fordeles over 2017 og 2018. Beløbene afsættes fra kontoen Trafiksikkerhed. Besparelserne i projektet i 2016 vil bl.a. være at countdown modulerne (18 stk.) ikke sættes op i 2016 men opsættes i 2017/2018, det samme gør sig gældende for opsætning af 4 stk. læskærme. INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at udvalget over Økonomiudvalget anbefaler, 1. at +way–opgradering af linje 5A´s stoppesteder i Tårnby principgodkendes 2. at det anbefales overfor Økonomiudvalget, at der søges delvist ekstern finansiering gennem statens tilgængelighedspulje. 3. at der ved modtagelse af ekstern finansiering reserveres 400.000 kr. i 2016 og 284.500 kr. i 2017 til dækning af en del af egenfinansieringen. 4. at der ved afslag af ekstern finansiering afsættes 400.000 kr. i budget 2016 til dækning af en del af projektomkostningerne og de resterende 969.000 kr. fordeles over 2017 og 2018. /BGR BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag 1 Projektbeskrivelse +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (6).pdf 2 Åben Bilag 2 Budget +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (4) (4).pdf 3 Åben Bilag 3 stoppesteder - skitseforslag, Tårnby (5).pdf 4 Åben Bilag 4 Ansøgningsskema - +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby.pdf 5 Åben Høringssvar fra Seniorrådet. 6 Åben Projekter der har fået støtte fra Fremkommelighedspuljen.pdf 80278/15 79796/15 79799/15 79803/15 104172/15 106121/15 BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN 20-05-2015 Indstillingen tiltrådt. Oversendes til Økonomiudvalget. Høringssvar fra Seniorrådet af 18. maj 2015 blev omdelt og indgik i sagens behandling. ------------------------------------------------------------------------------------------------Efter sagens behandling i Teknik- og Miljøudvalget har Tårnby Kommune, den 22. maj 2015, fået meddelelse om, at kommunen er bevilget et tilskud på 0,7 mio. kr. fra Pulje til busfremkommelighed, jf. nyt bilag (bilag 6). BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015 Tiltrådt dog i lyset af, at der er en formodning om, at linje 5A får endestation ved Kastrup Station. 5 Økonomiudvalget d.03-06-2015 4. Godkendelse af betaling af efterreguleringsbeløb til Socialmedicinsk Enhed og Klinisk Funktion for 2. halvår af 2014 Åben sag Sagsnr.: 15/2999 Sagsansvarlig: kdk.as Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Der er udarbejdet ny samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Tårnby Kommune om rådgivning og vurdering fra Klinisk Funktion, herunder sundhedskoordinatorfunktionen. Af samarbejdsaftalen fremgår det, at der sker en efterregulering af kommunernes betaling for sundhedskoordinatorfunktionen, sundhedsfaglig rådgivning og køb af ydelser hos Klinisk Funktion på baggrund af den nye afregningsmodel. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Af samarbejdsaftalen fremgår det, at den hidtidige afregningsmodel med betaling pr. sag erstattes af en mødedagsmodel med fast pris pr. mødedag. Økonomiudvalget har den 6. maj 2015 godkendt samarbejdsaftalen gældende fra 1. juli 2014. Prisen på 11.840 kr. pr. mødedag regnes fra 1. juli 2014. Der blev i forbindelse med den midlertidige samarbejdsaftale fra 1. juli 2014 indgået aftale om efterregulering af betalingen for sygedagpengesager (jobafklaringsforløb) og ordinære rehabiliteringssager (fleksjob, ressourceforløb og førtidspension) i perioden fra den 1. juli 2014 og frem til den 31. december 2014. Der vil derfor ske efterregulering af prisen for sundhedskoordinatorens ydelser samt køb af speciallægeerklæringer, lægelige vurderinger m.v. hos Klinisk Funktion. Den midlertidige samarbejdsaftale blev godkendt af Økonomiudvalget den 30. juli 2014. Socialmedicinsk Enhed har udsendt et efterreguleringsbeløb med korrektion af faktureringer for perioden 1. juli 2014 - 31. december 2014, hvoraf det fremgår, at Tårnby og Dragør Kommuner samlet skal betale 79.401 kr. Efterreguleringsbeløbet er nærmere specificeret i økonomiafsnittet. Socialmedicinsk Enhed har ved en fejl fremsendt fakturaen for efterreguleringsbeløbet til Dragør Kommune, som har betalt det samlede beløb på 79.401 kr. primo februar 2015. Tårnby Kommune skal derfor betale 43.881 kr. til Dragør Kommune. LOVGRUNDLAG §§ 13 - 17 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. ØKONOMI Det samlede efterreguleringsbeløb for Tårnby og Dragør Kommuner udgør 79.401 kr. Beløbet er specificeret nedenfor. Efterreguleringsbeløb: Sundhedskoordinator (funktion 06.45.51) 6 Økonomiudvalget d.03-06-2015 Tårnby Kommune: 16.980 kr. Dragør Kommune: 35.520 kr. Efterreguleringsbeløb: Køb af speciallægeerklæringer m.m. hos Klinisk Funktion (funktion 06.45.51) Tårnby Kommune: 26.901 kr. Dragør Kommune: 0 kr. Dragør Kommune faktureres særskilt for køb af ydelser hos Klinisk Funktion, hvorfor Dragørs andel er opgjort til 0 kr. Tårnby Kommunes andel af efterreguleringsbeløbet udgør således 43.881 kr. Beløbet skal betales til Dragør Kommune, da det samlede beløb på 79.401 kr. er betalt til Region Hovedstaden/ Socialmedicinsk Enhed primo februar 2015. Udgiften på 43.881 kr. dækkes af en mindreudgift til OPP-samarbejdet med Falck, på funktion 06.45.53. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, 1. at godkende betaling af efterreguleringsbeløbet på i alt 43.881 kr., som finansieres på funktion 06.45.51. 2. at godkende en mindreudgift på 43.881 kr. på funktion 06.45.53. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Model for efterregulering - Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion 2 Åben Underskrevet allonge 17857/15 27414/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015 Tiltrådt. 7 Økonomiudvalget d.03-06-2015 5. Orientering om Årsregnskab 2014 for Tandreguleringen I/S Åben sag Sagsnr.: 15/4174 Sagsansvarlig: alu.tploj.sf Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning om årsregnskabet 2014 for Tandreguleringen I/S. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER I Tandreguleringen I/S indgår Tårnby Kommune sammen med Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Ishøj Kommune, Hvidovre Kommune samt Vallensbæk Kommune. Årsregnskabet er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskabsbestemmelser. Forvaltningen har ingen bemærkninger til regnskabet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, 1. /kam at sagen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Årsregnskab 2014 - årsregnskab 2014 underskrevet.pdf 2 Åben Årsregnskab 2014 - revisionsprotokollat 2014 underskrevet af bestyrelsen.pdf 66244/15 66245/15 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN 18-05-2015 Taget til efterretning. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015 Til efterretning. 8 Økonomiudvalget d.03-06-2015 6. Anmodning om kassebeholdning til Kulturzonens café Åben sag Sagsnr.: 15/13314 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ I forbindelse med salg fra Kulturzonens café ønskes en kassebeholdning på 500 kr. Beløbet anvendes til byttepenge. Der er indkøbt et kasseapparat til caféen. Kassen vil være bemandet i cafeens åbningstid. Uden for åbningstid opbevares kontantkassen i et sikret skab. Der vil være daglig opgørelse af kassen, og kørsel af kontanter til banken samt opgørelse af kontantkassen 1 gange om måneden. Kulturzonens café sælger dagens ret, vand og kaffe/te. ØKONOMI Kulturzonens omsætning indsættes på konto i Bank Nordik, kontonummer: 6509-305-0331007 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget: 1. At der oprettes en kassebeholdning på 500 kr. til Kulturzonens café. /SHJ BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015 Tiltrådt, idet kontantbeholdningen max. må udgøre 5.000 kr. 9 Økonomiudvalget d.03-06-2015 7. Cafe i tilknytning til Hovedbiblioteket Åben sag Sagsnr.: 15/14442 Sagsansvarlig: cpl.hb.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Der er afsat 2 mio. kr. på indeværende års budget til etablering af caféen. Det er endvidere besluttet at der kan ansøges om ekstern finansiering i forbindelse med kvalificering af projektet. Se sag 14/37550, tiltrådt på Økonomiudvalgsmødet den 18. februar 2015. Realdania har ved skrivelse af 21. april 2015 meddelt, at der er bevilget 400.000 kr. til at ”…udarbejde en visions- og udviklingsplan for de offentlige rum i området omkring Tårnby Hovedbibliotek……..Visionsplanen skal desuden indeholde et bud på hvorledes en ny café i biblioteket, og indretningen af denne, kan medvirke til områdets og bibliotekets udvikling”. Se vedlagte skrivelse fra Realdania på bilag 1. Tilsagnet er kommet på baggrund af henvendelse fra Tårnby Kommunebiblioteker af 28. februar 2015, se bilag 2. I skrivelsen fra Realdania anmodes om et udfoldet projekt i forhold til anvendelsen af de 500.000 kr. – Et sådant udfoldet projekt ”En socialøkonomisk café i et sammenhængende byrum” er udarbejdet af bibliotekschefen i samarbejde med Realdania. Se bilag 3. ØKONOMI Det er ikke realistisk at ovenstående projektforløb, der skal efterfølges af byggesagsbehandling inklusive politisk behandling, udbud, m.v., kan resultere i en realisering af caféen i indeværende år. – Den afsatte bevilling på 2 mio. kr. foreslås derfor flyttet til 2016. Tårnby Kommunebiblioteker skal som anført i tilsagnsskrivelsen fra Realdania medfinansiere 100.000 kr. til procesforløbet. Beløbet kan anvises med 50.000 kr. på konto: 29405000, XG-0000300216-00013 (kopimaskiner) og 50.000 kr. på konto: 49455000, XG-0000300216-00015 (telefoni) PÅTEGNING Økonomi- og Planlægningsafdelingen fremsender til Økonomiudvalget, idet ovenstående ikke giver anledning til yderligere bemærkninger udover, at projektet vil belaste anlægsrammen for 2016. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget: 1. At Realdanias tilsagn om tilskud godkendes. 2. At det udfoldede projektforløb godkendes 10 Økonomiudvalget d.03-06-2015 3. At de 2 mio. kr. på anlægsbudgettet overføres til 2016 4. At Tårnby Kommune bidrag til processen finansieres som anført i indeværende år 5. At tilskuddet fra Realdania meddeles som en tillægsbevilling (indtægt) på kr. 400.000 i indeværende år /SHJ BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Tilsagnsskrivelse fra Realdania den 21. april 2015.pdf 2 Åben Henvendelse fra Tårnby Kommunebiblioteker af 28.2.2015 3 Åben En socialøkonomisk café i et sammenhængende byrum 102520/15 45524/15 104377/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015 Tiltrådt. 11 Økonomiudvalget d.03-06-2015 8. Konsekvens af ændrede regler for løntilskudsordningen Åben sag Sagsnr.: 12/2591 Sagsansvarlig: abf.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Folketinget vedtog den 18. december 2014 ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder bl.a., at: der for offentlige løntilskudsjob bliver indført en 6 måneders karensperiode før ansættelse i løntilskudsjob kan ske der kommer nye bestemmelser vedrørende løn og arbejdstid arbejdsgiverrefusionen for nogle grupper nedsættes fra 143,14 kr/time til kr. 107,55 kr./time varigheden for ansættelse i løntilskudsjob nedsættes til 4 måneder og kvoterne for offentlige løntilskudsjob afskaffes. De nye regler trådte i kraft den 1. januar 2015. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der vil være øget kommunal egenbetaling ifm. anvendelse af ordningen på arbejdsgiversiden. Der er aftalt retningslinjer for anvendelsen af ordningen mellem Organisations og Personaleafdelingen og Jobcentret. Der er sket ændring således, at timelønnen og arbejdstiden fastsættes en gang i ansættelsesperioden. Dagpengemodtagere kan højest være ansat i 4 måneder og kontanthjælpsmodtagere kan højst være ansat i 6 måneder. Tidligere har de offentlige arbejdsgivere modtaget løntilskudsrefusion med 143,14 kr. pr. time. Denne er ændret til 107,55 kr. således der vil være en kommunal merudgift på ca. 68.500 kr. pr. helårsstilling (svarende til 3 løntilskudsperioder). ØKONOMI I forbindelse med budgetlægningen har der de seneste år været afsat netto 1,8 mio. kr. til afholdelse af udgifter/indtægter vedrørende løntilskudspersoner. Tårnby kommunes kvote har været ca. 90 personer, men der har ikke været så mange personer ansat i løntilskudsstillinger. I 2014 var der i alt ansat 11 fuldtidspersoner. Såfremt nuværende nettobudget fastholdes vil der kunne ansættes 20 fuldtidspersoner i løntilskudsjob efter de nye tilskudsregler. Løn til forsikrede ledige på funktion 05.68.95 udgør herefter 5.631.694 kr. og løntilskudsrefusion udgør -3.705.000 kr.. Løn til dagpengemodtagere på funktion 05.68.98 udgør 482.170 kr. og løntilskudsrefusion udgør – 411.736 kr. INDSTILLING Organisations- og personaleafdelingen indstiller overfor Økonomiudvalget, at 1. nuværende nettobudget fastholdes fra 1.1.2015 og i overslagsårene og 12 Økonomiudvalget d.03-06-2015 2. antallet af løntilskudsstillinger højest må udgøre 20 helårsstillinger. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben tillægsbevillingsskema vedr. løntilskud 2 Åben Orientering om ændrede regler for løntilskudsordningen i 2015 99949/15 98173/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015 Tiltrådt. 13 Økonomiudvalget d.03-06-2015 9. Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S Åben sag Sagsnr.: 15/15322 Sagsansvarlig: yvk.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. februar 2015, pkt. 9, at Tårnby Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i Hovedstadsområdet (Albertslund, Brøndby, Dragør, Frederiksberg, Glostrup, Hvidovre, København, Rødovre og Tårnby kommuner) samt principaftale for etablering af det fælles beredskab som et fælleskommunalt selskab efter § 60 i den kommunale styrelseslov. Efterfølgende har den nedsatte implementeringsorganisation indenfor de i principaftalen beskrevne rammer arbejdet videre med henblik på etablering af det fælles beredskab pr. 1. januar 2016. Ud fra den i principaftalen indeholdte tidsplan fordrer det, at kommunalbestyrelserne forelægges vedtægter for det fælles beredskab og rammer for budget 2016 til godkendelse i maj-juni 2015. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Vedtægter for det fælles beredskab, Hovedstadens Beredskab I/S Vedtægter for Hovedstadens Beredskab I/S er vedlagt som bilag. Vedtægterne skal godkendes af Statsforvaltningen efter den politiske godkendelse. Den politiske forberedelsesgruppe bemyndiges til at foretage mindre indholdsmæssige ændringer i vedtægter, som er en forudsætning for at opnå Statsforvaltningens godkendelse, samt ændringer af redaktionel karakter. Ændringer til vedtægter herudover vil blive forelagt kommunalbestyrelserne til godkendelse. Som anført i vedtægternes § 1.3 etableres Hovedstadens Beredskab I/S med København som hjemsteds- og administrationskommune. Interessentskabet etableres dog med selvstændig administration, hvorfor Københavns Kommune kun i begrænset omfang/særlige situationer skal levere administrationsydelser. I medfør af vedtægternes § 5 overdrages alle kommunale opgaver på området til Hovedstadens Beredskab, hvilket vil sige alle opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum, herunder myndighedsopgaver i det omfang lovgivningen giver mulighed herfor. Der er pt. alene hjemmel til - med enkelte undtagelser, jfr. nedenfor - at overføre myndighedsopgaver i henhold til Beredskabsloven, men vedtægterne muliggør, at myndighedsopgaver på de øvrige områder overføres, når der som forventet er vedtaget ændringer af de pågældende love. Hovedstadens Beredskab kan, i det omfang der er hjemmel hertil, indgå aftale med deltagende kommuner eller andre om udførelse af sideordnede aktiviteter til minimum kost- og markedspris, jfr. vedtægternes § 6.7. Der nedsættes, jfr. vedtægternes § 9.1, en fælles beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er henlagt til Hovedstadens Beredskab. 14 Økonomiudvalget d.03-06-2015 Beredskabskommissionen udøver sin virksomhed i møder og vedtager en forretningsorden for sit virke. I medfør heraf kan der nedsættes et arbejdsudvalg med 5 medlemmer og i øvrigt som anført i principaftalen, som dog er fraveget derved, at beslutning herom er overladt til Beredskabskommissionen. Dette er begrundet i et ønske om at sikre beredskabskommissionen mulighed for at justere i forhold til arbejdsudvalget, uden at dette skal gennemføres via en vedtægtsændring. Beredskabskommissionens dagsordner og referater er som udgangspunkt åbne for offentligheden – undtaget er punkter, som fordrer behandling på lukket dagsorden. Den fælles beredskabskommission nedsættes som anført i vedtægternes § 9.2 med 17 medlemmer, og afviger i forhold til principaftalen derved, at også politidirektørerne i hhv. Københavns og Københavns Vestegns Politi efter Beredskabsloven skal være medlemmer, dog uden stemmeret i bevillingsmæssige spørgsmål. Det frivillige beredskab og medarbejderne tildeles i henhold til § 9.6 hver en observatør til møder i beredskabskommissionen. Beredskabskommissionen kan beslutte, at der ydes medlemmerne diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste mv., jfr. vedtægternes § 9.4. I overensstemmelse med principaftalen er i vedtægternes § 9.10 anført, at formandsposten i beredskabskommissionen skal gå på skift mellem hhv. København/Frederiksberg og de øvrige 7 kommuner, så formandsposten frem til næste valgperiode besættes fra de 7 kommuner, herefter af enten København eller Frederiksberg og i efterfølgende perioder på skift. I medfør af vedtægternes § 8.1 og 8.4 skal udkast til fælles plan for den risikobaserede dimensionering, en på basis heraf udarbejdet plan for beredskabet i den enkelte kommune samt beslutninger om lån, garantistillelse, leje og leasing, jfr. lånebekendtgørelsen, godkendes i den enkelte kommunalbestyrelse. I den fælles beredskabskommission er der, jfr. § 9.17, krav om tilslutning fra mindst ¾ af medlemmerne til vedtagelse af budget, entreprisestrategi og væsentlige ændringer heri, godkendelse af større investeringer, beslutninger om lån mv. samt udkast til risikodimensioneret dimensionering. I forhold til sidstnævnte kræves dog enstemmighed og repræsentation af samtlige interessenter, hvis udkastet indebærer nedlæggelse af en eller flere brandstationer, jfr. § 9.18. Vedtægterne anses i forhold hertil udformet i overensstemmelse med principaftalen. I konsekvens af etableringen af Hovedstadens Beredskab I/S og en fælles beredskabskommission nedlægges de deltagende kommuners beredskabskommissioner pr. 1. januar 2016. Som anført i hhv. vedtægternes § 9.2 og § 9.8, indtræder borgmesteren i Hovedstadens Beredskabskommission, og der udpeges en stedfortræder blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi Notat med beskrivelse af principper for Hovedstadens Beredskabs økonomi er vedlagt som bilag. Der henvises derudover til økonomiafsnittet nedenfor. Det samlede budget for Hovedstadens Beredskab dannes med udgangspunkt i: A. omkostningsniveauet i 2014 i de deltagende kommuner (inkl. reguleringer) B. diæter mv. til beredskabskommissionen og C. budget vedr. serviceydelser, som indgår ved etableringen. 15 Økonomiudvalget d.03-06-2015 Den enkelte kommunes ejerandel, som anført i vedtægternes § 4.1, beregnes på basis af A. Udgifter vedr. B fordeles efter ejerandele, mens udgifter vedr. C afholdes af den kommune eller anden offentlige myndigheden, som modtager serviceydelsen. I forhold til kommuner, hvorfra der sker overførsel af tjenestemandsansatte til Hovedstadens Beredskab I/S, er valgt en model, hvorefter interessentskabet til kommunen månedligt indbetaler et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden fra 1. januar 2016 indtil pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den pågældendes tjenestemandspension. Modellen er økonomisk neutral, idet kommunen oppebærer betalingen fra Hovedstadens Beredskab, men finansierer betalingen via sit bidrag til interessentskabet, ad A. ovenfor. Hovedstadens Beredskab indtræder i Københavns Kommunes kontrakt med Region Hovedstaden om ambulancekørsel for perioden 1. februar 2016 – 31. januar 2022 (med mulighed for forlængelse i to gange 1 år). I forhold hertil gælder i medfør af vedtægternes § 6.8, at Københavns Kommune dækker et evt. dokumenteret underskud respektive oppebærer et dokumenteret overskud, der måtte opstå ved opfyldelse af kontrakten i perioden frem til 31. januar 2018. Såfremt det måtte blive konstateret, at kontrakten medfører et underskud eller overskud på mere end 1 mio. kr. pr. år i disse første to år af kontraktperioden, reguleres Københavns Kommunes bidrag til Hovedstadens Beredskab for den resterende del af kontraktens løbetid. Rationaliseringsmålsætninger I aftale om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen er det forudsat, at beredskabssamordningen skal kunne levere rationaliseringsgevinster og effektivisering for 175 mio. kr. i 2016 og frem. Andelen for de 9 kommuner udgør ca. 28 mio. kr. Rationaliseringsmålsætninger baseres på følgende: 2016 bliver et initialt år, hvor der kan forventes en række organisatoriske udfordringer efter dannelsen, der vanskeliggør en implementering af den forudsatte besparelse fra dag 1. Forudsatte besparelser bør i øvrigt udmøntes så hurtigt, det kan lade sig gøre. En ændring af den risikobaserede dimensionering er et vigtigt element til imødekommelse af de forudsatte besparelser. En sådan dimensionering må forventes at kunne være på plads senest pr. 1. januar 2017. På den baggrund anbefales den forudsatte besparelse udmøntet under følgende rammer: 2016: 20 %, svarende til 5,6 mio. kr. eller ca. 1,5 pct. af driftsudgifterne til lovbundne opgaver 2017 og frem: 100 %, svarende til 28 mio. kr. eller ca. 7,5 pct. af driftsudgifterne til lovbundne opgaver. Den kommende direktør for Hovedstadens Beredskab, som forventes at være ansat pr. 1. august 2015, skal i løbet af efteråret 2015 præsentere en nærmere plan for, hvordan rationaliseringskravene til Hovedstadens Beredskab indfries. Principper for overdragelse af medarbejdere 16 Økonomiudvalget d.03-06-2015 Overgangen til det nye kommunale fællesskab hviler for de overenskomstansatte medarbejderes vedkommende på reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven, hvilket betyder, at de medarbejdere der fuldt ud eller overvejende er beskæftiget med opgaver, som overføres til selskabet, overgår til det nye selskab. Samme kriterium følges for tjenestemandsansatte. I hovedtræk er principperne for overdragelse af medarbejdere til det fælles beredskab følgende: Samtlige medarbejdere får meddelelse om overførslen til det nye fællesskab ultimo juni. De operative medarbejdere overføres til fællesskabet med nuværende opgaver og arbejdsplads. De administrative medarbejdere/ledelsesniveauet afventer fastlæggelse af organisering mv. Hvis der bliver behov for tilpasninger, varsles medarbejderne efterfølgende. Ansættelsesområdet ændres til hele det nye geografiske område, men fortsat med et angivet tjenestested ”indtil videre”. Der nedsættes en forhandlingsgruppe, der danner sig deltaljeret overblik over det eksisterende personaleadministrative grundlag i de deltagende beredskaber. Sammen med den nye direktør for det fælles beredskab fastlægges en strategi for forhandling af nye aftaler. Der nedsættes et forhandlingsorgan og indledes forhandlinger om MED-aftale for det fælles beredskab i løbet af efteråret 2015. De frivilliges medlemskab af Beredskabsforbundet berøres ikke, men kontrakten med de enkelte kommuner erstattes af en ny kontrakt med Beredskab Hovedstaden. Dette forventes at ske i løbet af efteråret 2015. Der er på nuværende tidspunkt ikke lovhjemmel til at overføre opgaver i henhold til Fyrværkeriloven og Lov om beskyttelsesrum. Indtil en forventet lovændring håndteres problemstillingen i praksis ved, at medarbejderne har bibeskæftigelse i kommunerne. Opgaverne og budgettet bliver således i kommunerne, men varetages i praksis af medarbejdere i Hovedstadens Beredskab. Den kommende direktør for det fælles beredskab har ansvaret for, at der gennemføres HR-aktiviteter og intern kommunikation med det formål at fusionere beredskaberne og skabe fundamentet for en ny fælles organisation og kultur. Medarbejdersiden i Forberedelses-MED er orienteret om processen vedr. etablering af Hovedstadens Beredskab. Videre proces Indtil den nye beredskabsdirektør tiltræder – forventeligt den 1. august 2015 – fortsættes kortlægningen af de eksisterende beredskaber for at opnå et detaljeret og opdateret grundlag for etableringen af Hovedstadens Beredskab. Fra direktørens tiltræden overgår det daglige ansvar for implementeringsprojektet til denne. Der udarbejdes et kommissorium, som beskriver direktørens opgaver og ansvar i det videre arbejde med implementeringen. Beslutninger træffes fortsat af den politiske forberedelsesgruppe. 17 Økonomiudvalget d.03-06-2015 Kommunalbestyrelserne forelægges i september 2016, koordineret med behandling af budgetter for 2016, indstilling med flg. punkter: Godkendelse af budget 2016 for Hovedstadens Beredskab Fremlæggelse af indikatorer for serviceniveau, Overførsel af aktiver til selskabet Evt. mindre ændringer til budgetgrundlag Evt. større ændringer til udkast til vedtægter, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse. LOVGRUNDLAG Beredskabsloven, fyrværkeriloven og lov om beskyttelsesrum. ØKONOMI For Tårnby Kommunes vedkommende indebærer etableringen af Hovedstadens Beredskab, at Tårnby Kommune fremover skal betale Hovedstadens Beredskab for leverance af de ydelser, som i dag ydes af Tårnby Brandvæsen. Betalingen i 2016 beregnes konkret som summen af omkostningerne i 2014 reguleret pris- og lønmæssigt til 2016-niveau og reduceret med Tårnby Kommunes andel af rationaliseringskravet på 5,6 mio. kr. i 2016. De samlede omkostninger for Tårnby Kommune, inkl. overhead, pensionsforpligtelser og genanskaffelse af materiel er for 2014 opgjort til 13,8 mio. kr. i 2014. Reguleret til 2016niveau udgør dette beløb i 2016 14,2 mio. kr., før rationaliseringsfradrag. I 2017 vil betalingen blive yderligere reduceret, svarende til andelen af den yderligere rationalisering fra 5,6 mio. kr. i 2016 til 28 mio. kr. i 2017. I medfør af ovenstående, jfr. vedtægternes § 4.1, udgør Tårnby Kommunes ejerandel af Hovedstadens Beredskab I/S, 3,91 pct. Der kan komme mindre korrektioner til ovenstående tal i den nærmere gennemgang af det økonomiske grundlag, som finder sted hen over sommerferien, og hvor resultatet forelægges til politisk behandling i september. I det omfang, det bliver tilfældet, forventes det at blive marginale ændringer. INDSTILLING Økonomisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget, at anbefale over for Kommunalbestyrelsen 1. at kommunen indtræder i Hovedstadens Beredskab I/S pr. 1. januar 2016 i overensstemmelse med vedlagte udkast til vedtægter, 2. at bemyndige den politiske forberedelsesgruppe til i udkast til vedtægter at foretage redaktionelle ændringer og mindre indholdsmæssige ændringer, som er påkrævet for at opnå Statsforvaltningens godkendelse, 3. at godkende de økonomiske konsekvenser for Tårnby Kommune [driftsbidrag og ejerandele], 4. at godkende rationaliseringsmålsætninger for perioden 2016-2018 for Hovedstadens Beredskab I/S, 18 Økonomiudvalget d.03-06-2015 5. at tage principper for overførsel af medarbejdere til Hovedstadens Beredskab I/S til efterretning, 6. at godkende en model for overførsel af tjenestemandsansatte til Hovedstadens Beredskab I/S, ved hvilken interessentskabet til kommunen månedligt indbetaler et aktuarberegnet pensionsbidrag for tjenestemanden fra 1. januar 2016 indtil pensionering, hvorefter kommunen foretager udbetaling af den pågældendes tjenestemandspension, 7. at godkende nedlæggelsen af Tårnby Kommunes Beredskabskommission pr. 1. januar 2016, 8. at tage til efterretning, at borgmesteren indtræder i Hovedstadens Beredskabskommission pr. 1. januar 2016, og 9. at Kommunalbestyrelsen med virkning fra den 1. januar 2016 og for den resterende del af valgperioden udpeger et af kommunalbestyrelsens medlemmer som borgmesterens stedfortræder i Hovedstadens Beredskabskommission. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag 1 - Udkast Vedtægter inkl. bilag - version af 28. maj 2015.pdf(1).PDF 2 Åben Bilag 2 - Notat om Økonomiske principper 107919/15 107921/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015 Sagens oversendes til behandling i Kommunalbestyrelsen. 19 Økonomiudvalget d.03-06-2015 10. Ansøgning om benyttelse af græsarealerne i Kastrup Strandpark Åben sag Sagsnr.: 15/12901 Sagsansvarlig: ari.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Tårnby Foreningsråd og Kastrup-Tårnby Idrætssammenslutning har den 30.4.2015 fremsendt ansøgning om tilladelse til at benytte en del af græsarealerne i Kastrup Strandpark øst for Amager Strandvej i forbindelse med afholdelses af arrangementet ”Spræl i Havnen” den 12.9.2015. Tårnby foreningerne har efter aftale med Havnekontoret fået tilladelse til at afvikle familiearrangement på arealerne der ligger i tæt tilknytning til havnene. Arrangementet er en fortsættelse af det samarbejde som foreningerne i Tårnby begyndte med ved ”Spræl i byen” som to gange er afviklet ved Tårnby skole. Alle foreninger i Tårnby og deres eventuelle gæsteforeninger og alle organisationer der kan kaldes fritidsog kulturforeninger er indbudt til at deltage. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Arrangementet er stadig under opbygning og derfor kan man ikke redegøre for præcis hvilke områder der skal benyttes til de forskellige sportsaktiviteter, som kan være fodbold, rugby, krolf, petanque, børnecirkus, heste aktivitet m.m. TFR og KTIS vil løbende kunne orientere om aktiviteterne og hvor de skal finde sted. Umiddelbart ser det ud til at der være aktivitet på nord- og sydsiden af vejen Kastrup Strandpark og omkring gl. lystbådehavn og den nordlige del af ny lystbådehavn. Teknisk Forvaltning har haft ansøgningen til udtalelse og forvaltningen anbefaler at imødekomme det ansøgte på de i bilag nævnte betingelser og samarbejde med Teknisk Forvaltning. Desuden skal arrangørerne fremsende en oversigt over, hvilke aktiviteter der skal finde sted på hvilke områder, når en sådan foreligger. Opsætning af telte, udlæggelse af rideareal og areal til bilkørsel skal Teknisk Forvaltning tage særskilt stilling til inden det endelig program sættes. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler overfor Økonomiudvalget 1. at ansøgningen godkendes. jse BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Betingelser for udlån 100574/15 20 Økonomiudvalget d.03-06-2015 2 Åben Ansøgning og program 3 Åben - [Untitled].pdf 101571/15 101571/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015 Tiltrådt. 21 Økonomiudvalget d.03-06-2015 11. Ansøgning om dækning af fravær til plejehjem og hjemmeplejen i 2015 som følge af graviditetsgener LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/1335 Sagsansvarlig: ams.am Fraværende: Afbud: Paw Karslund 22 Økonomiudvalget d.03-06-2015 12. Overflytning af lønmidler til vikarkonto i Hjemmeplejen LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/10925 Sagsansvarlig: jra.hpvga.as Fraværende: Afbud: Paw Karslund 23 Økonomiudvalget d.03-06-2015 13. Forslag om ny ressourcetildeling på institutionsområdet. LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/14047 Sagsansvarlig: asv.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund 24 Økonomiudvalget d.03-06-2015 14. Buskørsel til svømmeundervisning for perioden 01.08.2015 30.06.2017 - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/4972 Sagsansvarlig: mpr.uk Fraværende: Afbud: Paw Karslund 25 Økonomiudvalget d.03-06-2015 15. Valg af leverandør af kølemad - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/28860 Sagsansvarlig: CIV.SF Fraværende: Afbud: Paw Karslund 26 Økonomiudvalget d.03-06-2015 16. Seniorordning - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 02/431 Sagsansvarlig: oph_medarb Fraværende: Afbud: Paw Karslund 27 Økonomiudvalget d.03-06-2015 17. Seniorordning - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 03/331 Sagsansvarlig: TPE.OF Fraværende: Afbud: Paw Karslund 28 Økonomiudvalget d.03-06-2015 18. Tjenstlig sanktion - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/14712 Sagsansvarlig: MHY.OF Fraværende: Afbud: Paw Karslund 29 Økonomiudvalget d.03-06-2015 19. Tårnbystræde 17, omlægning af foranstående lån Åben sag Sagsnr.: 10/4093 Sagsansvarlig: bmi.of Fraværende: Afbud: Paw Karslund RESUMÉ Danske Bank har på vegne af ejeren af ejendommen Tårnbystræde 17 anmodet kommunen om accept af, at der foretages omlægning af 2 lån samt anmodet om, at kommunen respekterer det nye lån i forhold til kommunens pant i ejendommen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Den 21.10.2010 fik Tårnby Kommune tinglyst pant i ejendommen Tårnbystræde 17, matr. 6OD, Tårnby by, Tårnby for et beløb på 700.000 kr. Beløbet er ydet af kommunen i henhold til servicelovens regler om hjælp til boligindretning. Ejeren af ejendommen, Gitte Bauditz, ønsker nu 2 foranstående lån i Realkredit Danmark omlagt til et nyt lån. De 2 foranstående lån er på henholdsvis 2.061.000 kr. og 448.885 kr. De ønskes omlagt til et samlet lån på 2.627.380 kr. Kommunens pant har i dag prioritet efter de 2 oprindelige lån til Realkredit Danmark. Kommunen vil efter en omlægning få prioritet lige efter det nye lån, som prioritet nummer 2. Ejendommen er vurderet til 3.400.000 kr. LOVGRUNDLAG Bekendtgørelse nr. 1389 af 11.12.2013 om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig § 1, stk.3. INDSTILLING Kommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget, 1) at meddele Danske Bank på vegne af ejeren af ejendommen Tårnbystræde 17, Gitte Bauditz, samtykke til omlægning af 2 lån oprindeligt 2.061.000 kr. og 448.885 kr. til nyt lån på 2.627.380 kr., 2) at meddele Danske Bank, at Tårnby Kommunes pant på 700.000 kr. vil respektere det nye lån som hæftelse nummer 2 i prioritetsordenen. jse 30 Økonomiudvalget d.03-06-2015 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben ansøgning 104942/15 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 03-06-2015 Tiltrådt. 31 Økonomiudvalget d.03-06-2015 Bilagsoversigt 3. Opgradering af linje 5A´s stoppesteder i Tårnby Kommune 1. Bilag 1 Projektbeskrivelse +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (6).pdf (80278/15) 2. Bilag 2 Budget +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (4) (4).pdf (79796/15) 3. Bilag 3 stoppesteder - skitseforslag, Tårnby (5).pdf (79799/15) 4. Bilag 4 Ansøgningsskema - +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby.pdf (79803/15) 5. Høringssvar fra Seniorrådet. (104172/15) 6. Projekter der har fået støtte fra Fremkommelighedspuljen.pdf (106121/15) 4. Godkendelse af betaling af efterreguleringsbeløb til Socialmedicinsk Enhed og Klinisk Funktion for 2. halvår af 2014 1. Model for efterregulering - Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion (17857/15) 2. Underskrevet allonge (27414/15) 5. Orientering om Årsregnskab 2014 for Tandreguleringen I/S 1. Årsregnskab 2014 - årsregnskab 2014 underskrevet.pdf (66244/15) 2. Årsregnskab 2014 - revisionsprotokollat 2014 underskrevet af bestyrelsen.pdf (66245/15) 7. Cafe 1. 2. 3. 8. Konsekvens af ændrede regler for løntilskudsordningen 1. tillægsbevillingsskema vedr. løntilskud (99949/15) 2. Orientering om ændrede regler for løntilskudsordningen i 2015 (98173/15) 9. Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S 1. Bilag 1 - Udkast Vedtægter inkl. bilag - version af 28. maj 2015.pdf(1).PDF (107919/15) 2. Bilag 2 - Notat om Økonomiske principper (107921/15) 10. Ansøgning om benyttelse af græsarealerne i Kastrup Strandpark 1. Betingelser for udlån (100574/15) 2. Ansøgning og program (101571/15) 3. - [Untitled].pdf (101571/15) 19. Tårnbystræde 17, omlægning af foranstående lån 1. ansøgning (104942/15) i tilknytning til Hovedbiblioteket Tilsagnsskrivelse fra Realdania den 21. april 2015.pdf (102520/15) Henvendelse fra Tårnby Kommunebiblioteker af 28.2.2015 (45524/15) En socialøkonomisk café i et sammenhængende byrum (104377/15) 32 Bilag: 3.1. Bilag 1 Projektbeskrivelse +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (6).pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 80278/15 Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby Kommune 2. Resumé Projektet løfter standarden og kvaliteten af stoppestederne på linje 5A i Tårnby Kommune med henblik på, at stoppene lever op til minimumskravene for en +Way-linje og dermed bidrager til den samlede opgradering af linje 5A fra A-buslinje til +Way-linje. 3. Baggrund Tårnby Kommune, Københavns Kommune og Herlev Kommune har i samarbejde med Movia besluttet at opgradere linje 5A til en +Way-linje. Beslutningen medfører, at infrastrukturen og stoppestederne fra april 2017 skal være indrettet til at kunne betjene nyt ledbus-busmateriel og generelt leve op til kravene i +Way-buskonceptet, der samlet indeholder følgende fire elementer: +Ø-løsninger arbejdes der på at etablere i forbindelse med den kommende busterminal ved Nørrebro st. samt i forbindelse med opgraderingen af Amagerbrogade ud for Amagerbro Metrostation. Efter ibrugtagning vil der være mulighed for løbende at udvikle yderligere +Øer langs med linjen. +Sporet, hvor bussen skal køre i trængselsfri tracé, forventes tilvejebragt i forbindelse med de planlagte ombygninger af Frederikssundsvej, Nørrebrogade II og Amagerbrogade. Desuden har Københavns Kommune vedtaget en trafikledelsesplan, der fastlægger servicemål og principper for prioritering af trafikken i København. Planen indeholder en prioritering af hastighed og pålidelighed på linje 5A mellem Husum Torv og Sundbyvester Pl. +Stoppene vil blive indført som en tilpasning af linje 5As nuværende stoppesteder på strækningen. Enkelte steder er der behov for at udvide stoppestedslængden til at kunne betjene op til 18,75 m lange busser, og der arbejdes sideløbende med en plan for opgradering af det samlede byudstyr og trafikinformation. I Tårnby Kommune drejer det sig om 20 stoppesteder som planlægges opgraderet, et projekt hvortil der søges om medfinansiering fra fremkommelighedspuljen. Ved endestationen i lufthavnen skal placeringen af en ny endestation og vendemuligheder gennemføres i direkte dialog med Københavns Lufthavne A/S. +Way-projektet giver samlet set mulighed for et markant løft af bustrafikken, hvor de planlagte projekter på linje 5A kan spille sammen i en helhed. Det vil medføre et så tydeligt løft af betjeningen, at det bemærkes og anerkendes af kunderne og berettiger til den planlagte kundevendte lancering af linje 5A som ny +Way-buslinje i april 2017. 4. Formål Projektets overordnede formål er at løfte standarden og kvaliteten af stoppestederne i Tårnby Kommune, der skal betjene den nye +Way-linje, hvor hovedelementerne er: - Opgradering af nuværende stop til +Way-konceptets +Stop med realtids trafikinformation Etablering af to nye fremrykkede stoppesteder, ligeledes et +Stop, mhp. tilpasning til busdrift med 18,75 m. busmateriel Projektet opfylder busfremkommelighedspuljens formål og de konkrete tildelingskriterier på følgende punkter: - Projektet opgraderer venteforhold og trafikinformationen for passagerne på linje 5A i Tårnby, den største A-buslinje i Tårnby og i hovedstadsområdet Projektet skal ses i sammenhæng med den samlede, planlagte opgradering af linje 5A til +Way betjening, der forventes at give en passagerfremgang og en bedre rettidighed på linjen Københavns Kommune, Herlev Kommune og Movia indgår alle i projektet med en opgraderingen af linje 5A til +Way-linje. 5. Projektets indhold Hovedleverancen i projektet er at klargøre stoppestederne i Tårnby Kommune til +Way. Der har været arbejdet med forskellige scenarier og ambitionsniveauer i forhold til, hvor gennemgribende en opgradering der var behov for, og det er valgt i så høj grad som muligt at fastholde den eksisterende fysik ved stoppestederne, da denne vurderes tilstrækkelig både til at sikre en effektiv passagerudveksling, gode til- og frakørselsforhold for busserne og passage for øvrig vejtrafik samt cyklister. Eneste undtagelse er sammenlægningen af to stop, der sammenlægges til to nye fremrykkede stoppesteder, et i hver retning på Latyrus Allé. Der vil i projektet blive indkøbt 18 Count down-moduler af Tårnby Kommune, der vil blive opsat på stoppestederne. 6. Passagertal før projektets gennemførelse I retning mod København (Husum Torv): Gennemsnitlige antal påstigere Skøjtevej Den Blå Planet Søvangs Allé Kastruplungade Skottegrådsskolen Cypres Allé 1 Volmer Kjærs Allé Korsvejen skole Randkløve Allé Willumsvej 5 91 23 138 341 126 38 271 87 167 Gennemsnitligt antal afstigere Passagerer i alt ved stoppested 7 35 4 15 44 23 16 144 44 54 12 126 27 153 385 149 54 415 131 221 I retning mod Lufthavnen: Gennemsnitlige antal påstigere Willumsvej Randkløve Allé Korsvejen skole Volmer Kjærs allé 2 Cypres Allé Skottegårdsskolen Kastruplundgade Saltværksvej Den Blå Planet Skøjtevej 40 46 112 11 13 29 7 3 16 8 Gennemsnitligt antal afstigere Passagerer i alt ved stoppested 129 162 197 61 109 289 114 27 60 9 169 208 309 72 122 318 122 30 76 17 Tallene er baseret på Movias passagertællinger på linje 5A, oktober til december 2014. 1 De to stop Cypres Alle og Volmer Kjærs Allé sammenlægges i projektet i retning mod Husum Torv til nyt stop ved Latyrus Allé 2 Det to stop Volmer Kjærs Allé og Cypres Allé sammenlægges i projektet i retning mod Lufthavnen til nyt stop ved Latyrus Allé 7. Succeskriterier for passagertilvæksten efter projektets gennemførelse I en kundepræferenceundersøgelse Movia gennemførte i 2011 fremgår det, at kunderne lægger stor vægt på rejseinformationen undervejs på rejsen for dermed at afhjælpe usikkerheden og få information om driftsændringer. Count down moduler, der viser information om bussens færd i realtid, er et af de mest effektfulde virkemidler til hurtigt og klart at formidle den information, passageren mangler. Projektet forventes derfor isoleret set at bidrage til en mindre passagerfremgang ved stoppestederne i Tårnby, men passagereffekten er svær at isolere fra andre effekter af den samlede opgradering af linje 5A. Yderligere vil forbedringen i mindst lige så høj grad være et tiltag, som potentielt kan øge nuværende kunders tilfredshed med den kollektiv trafik. Tidligere erfaringer med Count-down projekter i Movias område viser, at den bedre trafikinformation og service undervejs på rejsen giver en passagertilvækst, og skønnes til at ligge på omkring 2 %. 8. Øvrige succeskriterier for projektet Projektet skal også ses i forhold til passagermålsætningen for den samlede opgradering af buslinje 5A til +Way-standard. Movia og de involverede kommuner har som målsætning og succeskriterie, at opgraderingen af linjen vil medføre en passagervækst på op til 5% svarende til 1 mio. nye påstigere årligt. 9. Projektorganisering Tårnby Kommune er projektejer. Ansvaret for gennemførelsen af projektet placeres i Teknisk Forvaltning, afdelingen for Vej, Park og Ejendom, der skal stå for projekteringen, herunder samarbejdet med eksterne konsulenter, samt udbyde og godkende de konkrete anlægsprojekter/stoppestedsprojekter. Movias inddragelse i projektet vil vedrøre faglig sparring vedr. anlæg af stoppestederne, dialog med operatørerne på strækningen og beregninger vedr. opfyldelsen af de ovenstående succeskriterier for projektet. 10. Tidsplan Projektet forløber i perioden 1. januar 2016 – 30. maj 2017 Projektet gennemføres i to etaper, der gør det muligt at fordele egenfinansieringsdelen af anlægsmidlerne i Tårnby Kommune over to budgetår, henholdsvis i 2016 og 2017. 11. Rapportering af projektet I januar 2017 udarbejdes en årsrapport, der redegør for projektets fremdrift, herunder en status på indgåede aftaler og planen for gennemførelsen af de konkrete stoppestedsprojekter. Projektet vil blive afrapporteret maj 2017. Selve effektmålingen vil først kunne gennemføres i juni 2018, når der har været drift 1 år med den opgraderede linje 5A. 12. Projektets finansiering De samlede projektomkostninger er på i alt 1.369.000 mio. kr. Tårnby Kommune vil bidrage med medfinansiering til gennemførsel af stoppestedsprojekterne på 50 %, dvs. i alt 684.500 kr. Et budget for projektet er vedlagt ansøgningen som bilag 2. Bilag: 3.2. Bilag 2 Budget +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (4) (4).pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79796/15 BUDGETSKABELON TIL ANSØGERS DETALJEREDE BUDGET - REGNSKAB Inden udarbejdelse af skema læses Instruks for regnskab vedr. Pulje til busfremkommelighed og Revisionsinstruksen sammen med vejledningen Dato: 25-02-2015 Projekttitel: +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby budget Projektbudget som vedlægges ansøgningen 2016 Tidsperiode: Ansøgt tilskud budget I alt I alt I alt måned startårmåned startårmåned startår- måned måned slutår måned slutår slutår 2017 Projektets medfinansiering Ansøgt tilskud Projektets medfinansiering Ansøgt tilskud Projektets medfinansiering Ansøgt tilskud Projektets medfinansiering Projektets samlede omkostninger Regnskab Moms Inkl./Ekskl. I alt måned startårmåned slutår I alt måned startårmåned slutår Ansøgt tilskud Projektets medfinansiering I alt Moms måned startårmåned slutår Projektets Inkl./Ekskl. samlede omkostninger Hovedaktivitet 1 Stoppestedsopgraderinger (stoppestedspar) 794/750 Willumsvej 933/919 Skottegårdsskolen 18.000 18.000 5596/9795 Kastruplundgade 17.000 17.000 5499/10731 Søvang Allé 19.500 19.500 1602/1631 Den Blå Planet 99.000 99.000 1601/10438 Skøjtevej 23.500 23.500 Hovedaktivitet 1 - I alt 240.500 240.500 444.000 444.000 21.000 23.500 19.000 444.000 18.000 17.000 19.500 99.000 23.500 684.500 I alt 240.500 240.500 444.000 444.000 684.500 684.500 50% 50% 50% 50% 50% 50% 21.000 21.000 793/751 Randkløve Allé 23.500 23.500 792/916 Korsvejens Skole 19.000 19.000 935-934/ 917-918 Latyrus Allé Procentandel 444.000 444.000 Bugdet udfyldes i forbindelse med ansøgningen Regnskab udfyldes i forbindelse med afrapporteringen Ved ansøgning bekræfter ansøger, at der er midler til den del af projektet der medfinansieres, samt at tilskudsudbetaling, der vedrører moms ikke kan refunderes fra andre instanser. 42.000 Ekskl. Ekskl. 47.000 Ekskl. 38.000 Ekskl. 888.000 Ekskl. 36.000 Ekskl. 34.000 Ekskl. 39.000 Ekskl. 198.000 Ekskl. 21.000 23.500 19.000 444.000 18.000 17.000 19.500 99.000 23.500 684.500 47.000 Ekskl. 1.369.000 Ekskl. 1.369.000 - Ekskl. - - Vejledning til budget og budgetskabelon: Budgettet skal afspejle de hovedleverancer, der ydes, for at opnå projektets resultater og succeskriterier. Tidsperiode: Budgettet opdeles på kalenderår. Moms: Det skal angives om omkostningen er med eller uden moms. Ikke med angivelse af beløb, men ved at notere hhv. "inkl." eller "ekskl." i momsfeltet. Puljemidler kan kun bruges til dækning af omkostninger til moms, når moms er medtaget i det til ansøgningen vedlagte budget, og hvis tilskudsmodtager ikke kan få refunderet momsen jf. eksisterende refusionsordninger mv. Hvis anførte omkostninger er uden moms forudsættes det, at omkostningerne ikke er momsbelagt, at tilskudsmodtager kan afløfte/få refunderet moms eller at ansøger har valgt selv at finansiere omkostninger til moms. Det er således ikke muligt at få forhøjet det tildelte tilskud til dækning af momsomkostninger, som ikke har været medtaget i ansøgningen, der ligger til grund for tildelingen af puljemidler. Hovedaktivitet: For hver hovedleverance eller delmål i projektet der ansøges om midler til, skal der etableres en såkaldt hovedaktivitet i projektets budget. Hovedaktiviteterne underopdeles eventuelt i specificerede omkostninger, som forventes afholdt for at opfylde den pågældende hovedleverance eller delmål. Hovedaktiviteten skal navngives. Tilskudsmodtager kan uden forudgående accept fra Trafikstyrelsen omdisponere mellem de i budgettet tilskudsberettigede hovedaktiviteter på følgende måde: Hvis en hovedaktivitets budget overskrides med op til 10% dog maksimalt 0,5 mio. kr. accepteres dette, forudsat at det dækkes ind af tilsvarende mindreforbrug fra de andre hovedaktiviteter. Omdisponeringen mellem tilskudsberettigede hovedaktiviteter, som overskrider 10% eller 0,5 mio. kr., kan kun finde sted efter Trafikstyrelsens skriftlige accept. Specificeret omkostning: Specificering af omkostninger under større hovedaktiviteter bør tydeliggøre baggrunden for omkostningerne. Eksempler på opdeling i specificerede omkostninger kan være: * udstyr, * eksterne konsulentydelser af antal timer og timepris, * lønomkostninger med antal timer og timepris, (timerregnskab skal aflægges) * anlægsomkostninger, * revisionsomkostninger. Dette kan fx ske med vedlæggelse af bilag såsom tilbud fra leverandør, erfaringsgrundlag, beregningsgrundlag med antal enheder og styk/enhedspris for omkostningen under aktiviteten. Det bemærkes, at tilskudsmodtageren skal føre en liste over udstyr, der helt eller delvist er anskaffet for tilskuddet, når projektet gennemføres. Listen skal vedlægges det afsluttende regnskab. I alt: Det samlede budget for projektet, så vel som andelen af budgettet, der finansieres af puljemidler og andelen der dækkes af projektets medfinansiering. Procentandel: Det angives hvor stor en procentandel af projektets budget, der finansieres af ansøgte puljemidler og hvor stor en andel der dækkes af medfinansieringen fra ansøger. Med ansøgers medfinansiering menes den del som ansøger og samarbejdspartnere tilsammen finansierer af projektet. Tilskudsmodtagers egenfinansiering kan ikke dækkes af andre statslige puljer inden for Transportministeriets område. For Puljen til forbedring af den kollektive trafik i yderområder bemærkes kravet om medfinansiering på min. 50%. Øvrige kommentarer til budgettet: Ansøger kan her tilføje kommentarer som er nyttige i forbindelse med forståelse af budgettet. Evt. rater: Der udbetales først tilskud efter at leverancer er modtaget og udgifter afholdt. Hvis ansøger ønsker tilskuddet udbetalt i flere rater skal sidste rate udgøre min. 25%. Der udbetales maks. 5 rater og en rate skal minimum udgøre 0,2 mio. kr. Ved opdeling i rater skal der til disse rater være tilknyttet hovedaktiviteter og delmål så som leverancer, resultater og succeskriterier for projektet, der er i overensstemmende med det økonomiske afløb for projektet. Se udbetaling af tilskud i vejledningen. Økonomisk status: Der skal aflægges en økonomisk status for projektet ved aflæggelse af den årlige afrapportering i januar. Denne status skal omfatte en årlig opgørelse over foreløbigt forbrugte midler for projektet som sammenholdes med budgettet samt evt. et revideret budget for det samlede projekt. Herunder skal oplyses om der er midler, som ikke vil blive benyttet og dermed kan tilbageføres til puljen. Denne version er af juni 2014 Bilag: 3.3. Bilag 3 stoppesteder - skitseforslag, Tårnby (5).pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79799/15 Stop nr 794 - Willumsvej Priser: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Opretning af enkelte fliser og chaussésten på eksisterende busø: I alt 1.000 kr 16.000 kr 4.000 kr 21.000 kr På sigt: Busøen er meget smal, og lever som udgangspunkt ikke op til +Way designet - men en bredere busø vil kræve en ændring af vejprofilet, så bussen ikke skal køre ind i en lomme. Lommen kan rettes ud, det betyder, at bilerne må vente bag ved bussen, mens den holder ved stoppestedet. På den bredere busø kan der etableres læskærm, som der ikke er plads til i dag. 1 Stop nr 793 – Randkløve Allé Priser: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Reparation af busø: Figur i folie med egen identitet for stoppestedet - på læskærm: I alt 1.000 kr 16.000 kr 4.000 kr 2.000 kr 23.000 kr På sigt: Udskiftning af læskærm 2 Stop nr 792 – Korsvejens Skole Priser: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Figur i folie med egen identitet for stoppestedet – på læskærm: I alt 1.000 kr 16.000 kr 2.000 kr 19.000 kr På sigt: Udrykke stoppestedet så der dannes en bredere busø. Her vil der være plads til både stoppestedsstander og læskærm. Det betyder, at bilerne må vente bagved bussen, mens passagerer står af og på bussen. 3 Stop nr 935/934 – (de to stop sammenlægges til et) 935 og 934 sammenlægges til et stop. Der er på nuværende tidspunkt ikke endelig taget stilling til hvor det nye stoppested skal ligge (Tårnby Kommune). Det nye stoppested kræver, at der fjernes parkeringspladser. Priser på udstyr på det kommende stoppested: Anlæg af fremrykket stoppested: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Læskærm: Figur i folie med egen identitet for stoppestedet – på læskærm: I alt (uden læskærm) 350.000 kr 1.000 kr 16.000 kr 75.000 kr 2.000 kr 444.000 kr 4 Stop nr 933 - Skottegårdsskolen Priser: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): I alt 1.000 kr 16.000 kr 17.000 kr 5 Stop nr 5596 - Kastruplundgade Priser: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): I alt 1.000 kr 16.000 kr 17.000 kr 6 Stop nr 5499 – Søvang Allé Priser: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): I alt 1.000 kr 16.000 kr 17.000 kr På sigt: Indkøb og opsætning af læskærm i form af ”halvtag/udhæng” på bygning 7 Stop nr 1602 – Den Blå Planet Priser: Destinationsmodul i +Way farve Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Læskærm (Læskærmen kan placeres græsareal- der hvor stoppestedsstanderen stårarealet er Tårnby Kommunes?) Figur i folie med egen identitet for stoppestedet – på læskærm: I alt 1.000 kr 16.000 kr 75.000 kr 2.000 kr 94.000 kr 8 Stop nr 1601 - Skøjtevej Priser: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Reparation af kantsten: Evt. male eksisterende læskærm (champignon) i +Way farve I alt 1.000 kr 16.000 kr 4.000 kr 4.000 kr 25.000 kr 9 Stop nr 10438 - Skøjtevej Priser: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Stoppestedsstanderen rykkes frem, så ledbussen kan holde ved stoppestedet Flytning af stander til ny placering plus retablering: I alt 1.000 kr 16.000 kr 5.000 kr 22.000 kr 10 Stop nr 1631 – Den Blå Planet Priser: Destinationsmodul i +Way farve 1.000 kr Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): 16.000 kr Busø gøres ensartet – der er en fin chausséstensbelægning, men det lille asfaltbælte der løber langs med belægningen, kan evt. også blive chausséstensbelagt): 10.000 kr Læskærm: 75.000 kr Figur i folie med egen identitet for stoppestedet – på læskærm: 2.000 kr I alt 104.000 kr 11 Stop nr 10731 – (rykkes om på Saltværksvej) Foto: Stoppestedets nuværende placering på Amager Strandvej Foto: Stoppestedet flyttes til Saltværksvej Da der er knebent med plads på Amager Strandvej til at led-bussen kan komme fornuftigt ind til kantstenen er det blevet foreslået, at stoppestedet rykkes om på saltværksvej. Endelig placering ikke afgjort. Uanset om stoppestedet bliver på Amager Strandvej eller det rykkes til Saltværksvej er stoppestedsudstyret det samme. Priser: Flytning af stoppestedsstander (hvis det flyttes til Saltværksvej): Destinationsmodul i +way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): I alt 5.000kr 1.000kr 16.000kr 22.000 kr 12 Stop nr 9795 - Kastruplundgade Priser: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): I alt 1.000 kr 16.000 kr 17.000 kr 13 Stop nr 919 - Skottegårdsskolen Priser: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Figur i folie med egen identitet for stoppestedet – på læskærm: I alt 1.000 kr 16.000 kr 2.000 kr 19.000 kr 14 Stop nr 917/918 – (de to stop sammenlægges til et) 917 og 918 sammenlægges til et stop. Der er på nuværende tidspunkt ikke endelig taget stilling til hvor det nye stoppested skal ligge (Tårnby Kommune). Det nye stoppested kræver, at der fjernes parkeringspladser. Priser på udstyr på det kommende stoppested: Anlæg af fremrykket stoppested: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Læskærm: Figur i folie med egen identitet for stoppestedet – på læskærm: I alt (uden læskærm) 350.000 kr 1.000 kr 16.000 kr 75.000 kr 2.000 kr 444.000 kr 15 Stop nr 916 – Korsvejens Skole Priser: Destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Figur i folie med egen identitet for stoppestedet –på læskærm: I alt 1.000 kr 16.000 kr 2.000 kr 19.000 kr 16 Stop nr 751 – Randkløve Allé Priser: Destinationsmodul I +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Figur i folie med egen identitet for stoppestedet – på læskærm: Opretning af busø - så der er en ensartet belægning i hele busøens bredde: I alt 1.000 kr 16.000 kr 2.000 kr 5.000 kr 24.000 kr 17 Stop nr 750 - Willumsvej Priser: Indkøb af destinationsmodul i +Way farve: Count down i stoppestedsstanderen (indkøb og opsætning): Evt. maling af eksisterende læskærm i +Way farve(r): I alt 1.000 kr 16.000 kr 4.000 kr 21.000 kr 18 Bilag: 3.4. Bilag 4 Ansøgningsskema - +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79803/15 Bilag: 3.5. Høringssvar fra Seniorrådet. Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 104172/15 Tårnby kommune Trafik- og Miljøudvalget 18. maj 2015 Høringssvar fra Seniorrådet vedrørende stoppesteder ved linje 5A Seniorrådet har ingen kommentarer til dette. Vi kan tilslutte os forvaltningens oplæg. Det er klart, at det er nødvendigt med en ændring af stoppestederne, så der er sikre forhold, når der kommer en ny bustype. Vi opfordrer til at sørge for, at kantstenen kommer i en højde, der passer på bussernes trinhøjde, så det bliver let at komme ind i busserne. Med venlig hilsen på vegne af Seniorrådet Hanne Bager næstformand Bilag: 3.6. Projekter der har fået støtte fra Fremkommelighedspuljen.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 106121/15 1 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om: Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder 22. maj 2015 2 Med Aftale om metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 besluttede parterne (regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten) at oprette en Pulje til busfremkommelighed på ca. 50 mio. kr. som udmøntes i 2015 samt en Pulje til supercykelstier og cykelparkering på 180 mio. kr. Med Aftale om udmøntning af pulje til supercykelstier og cykelparkering af 10. december 2014 blev de første 40 mio. kr. udmøntet fra puljen. De resterende ca. 140 mio. kr. udmøntes med denne aftale. Endvidere besluttede parterne med Aftale om bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012 at oprette en pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder på 54 mio. kr. årligt i perioden 20132017. Puljen udmøntes med henblik på at styrke den kollektive trafik og bidrage til at gøre det attraktivt at bo og arbejde i yderområderne i Danmark. Med denne aftale er parterne enige om at udmønte puljerne på baggrund af ansøgninger, som kommuner, regioner og trafikselskaber mv. har indsendt til Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet. Midlerne tildeles med udgangspunkt i indstillinger fra Vejdirektoratet og Trafikstyrelsen, herunder eventuelle betingelser for tildeling af midlerne. Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Parterne er enige om, at styrke busfremkommeligheden i hele landet gennem udmøntning af 50,6 mio. kr. til 18 busfremkommelighedsprojekter. Der er i særlig grad lagt vægt på, at projekterne reducerer køretiderne i de store byer i Danmark, forbedrer sammenhængen mellem transportmidler og skaber forbedringer for så mange passagerer som muligt. Parterne noterer sig, at Movia og flere af kommunerne i hovedstadsområdet har fremsendt ansøgninger på sammenhængende fremkommelighedsindsatser på A- og S-buslinjer og +Way på tværs af kommunegrænser, som kan bidrage til at sikre hurtigere rejsetid for mange passagerer. Parterne er enige om, at følgende projekter støttes: Albertslund Kommune: Udbredelse af GPS busprioritering i Albertslund (0,6 mio. kr.) Esbjerg Kommune: Busfremkommelighed fra UC Syd og Esbjerg Ø (2,8 mio. kr.) Gentofte Kommune: +Way infrastruktur på linje 150S i Gentofte (4,3 mio. kr.) Gentofte Kommune: Bedre fremkommelighed på linje 6A i Gentofte (0,1 mio. kr.) Københavns Kommune: Forbedret fremkommelighed på buslinje 3A (8,0 mio. kr.) Københavns Kommune: Kvikke busser på linje 6A (18,0 mio. kr.) Roskilde Kommune: Busfremkommelighed på linje 201A i Roskilde (3,0 mio. kr.) Rødovre Kommune: Busfremkommelighed på line 6A i Rødovre (0,5 mio. kr.) Silkeborg Kommune: Busbaner på Christian 8’s Vej (1,8 mio. kr.) Slagelse Kommune: Busprioritering på Vestre Ringgade og Sdr. Ringgade (0,5 mio. kr.) Trafikselskabet Movia: Regional busfremkommelighed i hovedstaden (6,9 mio. kr.) Tårnby Kommune: +Way-opgradering af 5A stoppesteder i Tårnby (0,7 mio. kr.) Aalborg Kommune: Busbane på Hobrovej ved Indkildevej (2,6 mio. kr.) 3 Aalborg Kommune: Hjørringvej – forlængelse af venstresvingsbane ved forbindelsesvejen (0,1 mio. kr.) Aarhus Kommune: Fremkommelighed i kryds, Park Allé / Rådhuspladsen (0,2 mio. kr.) Aarhus Kommune: Fremkommelighed i kryds, Vejlby Centervej / Grenåvej (0,3 mio. kr.) Aarhus Kommune: Fremkommelighed i kryds, Brendstrupgårdvej / Randersvej (0,2 mio. kr.) Aarhus Kommune: Marselis Boulevard, fremkommelighed i kryds ved Strandvejen (o,2 mio. kr.) Der afsættes 1 pct. af tilskudsdelen til administration af puljen. Puljen er hermed fuldt udmøntet. Udmøntning af Pulje til supercykelstier og cykelparkering Parterne er enige om en markant forbedring af forholdene for cyklister gennem udmøntning af 142,9 mio. kr. til 35 supercykelsti- og cykelparkeringsprojekter i hele landet. For supercykelstierne er der især lagt vægt på, at projekterne skal øge fremkommeligheden for cyklister og have gode forbindelser til kollektive trafikknudepunkter samt have et stort potentiale for overflytning af pendlerture fra bil til cykel blandt andet ved at forbinde områder med mange boliger med områder, hvor der er mange arbejds- eller uddannelsespladser. Der er herunder særligt lagt vægt på projekter, der kan understøtte den bynære cykelpendling. For cykelparkering er der lagt vægt på, at projekterne forøger kapaciteten, forbedrer cykelparkeringsforholdene generelt og styrker integrationen mellem den kollektive trafik og cykling. Projekterne gennemføres i større byer, hvor flest muligt får gavn af dem. Parterne er enige om, at følgende supercykelstiprojekter støttes: Allerød Kommune: Farumrutens forlængelse til Allerød (2,5 mio. kr.) Egedal Kommune: Jyllingeruten Supercykelsti (4,3 mio. kr.) Esbjerg Kommune: Supercykelsti til Esbjerg Ø (10,2 mio. kr.) Fredericia Kommune: Supercykelsti mellem Fredericia og Middelfart (6,0 mio. kr.) Frederiksberg Kommune: Fasanvejsruten Supercykelsti (1,9 mio. kr. ) Faaborg-Midtfyn Kommune: Supercykelsti Årslev-Odense (3,2 mio. kr.) Gentofte Kommune: Ny cykelrampe på Lyngbyvej nordgående ved Vinagervej. ”Allerødruten”, (0,5 mio. kr.) Gladsaxe Kommune: Belysning på Farumruten, Gladsaxe (0,5 mio. kr.) Horsens: Supercykelsti Horsens (3,3 mio. kr.) Hørsholm Kommune: Helsingørruten fase 2, Hørsholm (1,6 mio. kr.) Kolding Kommune: Supercykelsti Kolding-Christiansfeld (8,1 mio. kr.) Københavns Kommune: Belysning på Farumruten, København (2,4 mio. kr.) Københavns Kommune: Fasanvejsruten Supercykelsti (5,8 mio. kr.) Københavns Kommune: Fasanvejsruten Supercykelsti – fællesdelen (0,3 mio. kr.) Københavns Kommune: Helsingørruten fase 2 (2,0 mio. kr.) Københavns Kommune: Helsingørruten fase 2 – fællesdelen (0,6 mio. kr.) 4 Lyngby-Taarbæk Kommune: Helsingørruten (2,7 mio. kr.) Middelfart Kommune: Supercykelsti på Brovejen fra Middelfart Station til Gl. Lillebæltsbro (3,4 mio. kr.) Odense Kommune: Supercykelsti fra det kommende Universitetshospital i Odense til Højby (2,5 mio. kr.) Roskilde Kommune: Jyllingeruten Supercykelsti (4,0 mio. kr.) Silkeborg Kommune: Supercykelsti over Silkeborg Langsø til Danmarks største gymnasium (6,1 mio. kr.) Sønderborg Kommune: Sønderborg-Danfoss (1,9 mio. kr.) Vejle Kommune: Supercykelsti Vejle (9,5 mio. kr.) Aalborg Kommune: Supercykelsti (13,9 mio. kr.) Parterne er endvidere enige i, at følgende cykelparkeringsprojekter støttes: Brøndby Kommune: Cykelparkering ved Brøndbyøster station (0,4 mio. kr.) Favrskov Kommune: Cykelparkering i Hadsten (0,2 mio. kr.) Favrskov Kommune: Cykelparkering i Hinnerup (0,1 mio. kr.) Frederiksberg Kommune: Testcase Solbjerg Plads - Økonomisk bæredygtige, kompakte cykelparkeringsløsninger (4,0 mio. kr.) Københavns Kommune: Cykelparkering ved større busstop (0,8 mio. kr.) Næstved Kommune: Flere cykelparkeringspladser ved Næstved Station (0,8 mio. kr.) Ringby-samarbejdet: Cykelparkering i Ringbyen (3,1 mio. kr.) Roskilde Kommune: Cykelparkering i Roskilde 2018 (0,6 mio. kr.) Varde Kommune: Cykelparkering i Varde Kommune (0,4 mio. kr.) Viborg Kommune: Forbedret cykelparkering til Viborg Station og Busterminal (0,2 mio. kr.) Aarhus Kommune: Cykelparkering ved supercykelstien i Aarhus (24,8 mio. kr.) Parterne noterer sig, at Aarhus Kommune siden seneste udmøntning fra puljen i 2014 har arbejdet med at styrke beslutningsgrundlaget for projektet, og at projektet på den baggrund nu er indstillet af Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet til støtte. Parterne er enige om, at der gives tilsagn om støtte på 24,8 mio. kr. til projektet. Det er et ambitiøst og nytænkende cykelparkeringsprojekt, som bl.a. indeholder 3 automatiske cykelparkeringsanlæg (siloer), som endnu ikke findes andre steder i Danmark. Parterne er opmærksomme på, at der derfor også kan være en højere risiko forbundet med projektet, og er på den baggrund enige om, at kommunen selv skal dække eventuelle fordyrelser af projektet eller foretage tilpasninger af projektet inden for den økonomiske ramme. Parterne lægger endvidere vægt på, at Aarhus Kommune sikrer, at der sker en vidensdeling om erfaringerne fra projektet. Parterne noterer sig, at Esbjerg Kommunens projekt: ”Supercykelsti til Esbjerg Ø” udgør 1. etape af en samlet supercykelstiforbindelse mellem Esbjerg Banegård og Østerbyen med forbindelse til bl.a. uddannelsesinstitutionerne i Esbjerg og til den kommende nye Jerne st. Parterne opfordrer Esbjerg Kommune til at arbejde videre med at realisere den sidste etape af projektet for at fuldføre forbindelsen. 5 Parterne er enige om, at puljen finansierer følgende cykelstiprojekter på statsveje: Ring 4-ruten (6,5 mio. kr.) Farumruten ved Hareskovvej (2,8 mio. kr.) Der afsættes 1 pct. af tilskudsdelen til administration af puljen. Puljen er hermed fuldt udmøntet. Parterne konstaterer, at der er ansøgninger om mange gode projekter, som det ikke har været muligt at prioritere midler til i denne omgang, herunder eksempelvis en cykelsti mellem Billund og Grindsted. Parterne vil være opmærksomme på også fremover at prioritere cyklismen ved afsættelse af nye puljemidler, når der skal disponeres frie midler i ”bedre og billigere”-forligskredsen. Udmøntning af Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder Parterne er enige om, at give den kollektive trafik i yderområder et løft gennem udmøntning af 35,4 mio. kr. til 29 projekter i hele landet. Der gives hermed tilsagn om støtte til alle de indkomne ansøgninger, der til fulde lever op til puljens kriterier og formål om at fremme kollektiv trafik i yderområder, og som Trafikstyrelsen på den baggrund har indstillet at støtte. Parterne er hermed enige om, at støtte følgende projekter: Allerød Kommune: Forbedring af busknudepunkt i Lynge (0,3 mio. kr.) Frederikshavns Kommune: Internet til skole- og uddannelsesbusser (0,3 mio. kr.) Frederikssunds Kommune: Med kollektiv trafik til arbejde og uddannelse (2,1 mio. kr.) Guldborgsund Kommune: Ny informationsskærm til stationsforpladsen i Nykøbing Falster (0,1 mio. kr.) Hedensted Kommune: Helårs natbus i Hedensted Kommune (0,2 mio. kr.) Hedensted Kommune: Pendlerbus Hedensted Nord (0,7 mio. kr.) Hedensted Kommune: Uddannelsesrute – stoppested Daugård (0,3 mio. kr.) Hedensted Kommune: Hedensted GoMore (0,4 mio. kr.) Hillerød Kommune: Hillerød Vest. Nyt buslinjenet. (1,5 mio. kr.) Horsens Kommune: Realtidsinformation ved busstoppesteder i tyndt befolkede områder (0,4 mio. kr.) Infrastrukturselskabet LJ A/S: St. Heddinge, opgradering af trafikterminal (1,8 mi0. kr.) Infrastrukturselskabet LJ A/S: Nakskov Station – Opgradering af trafikterminal (2,0 mio. kr.) Køge Kommune: Sammenhængende buslinje i Køge Kommunes yderområder (1,5 mio. kr.) Lejre Kommune: Driftsudvidelse af grundnettet i Lejre Kommune (2,1 mio. kr.) Mariagerfjord Kommune: Turisterne sightseeingbus i Mariagerfjord (0,2 mio. kr.) Morsø Kommune: Sommerbus på Mors (0,3 mio. kr.) Norddjurs Kommune: Busterminal ved Anholtfærgen (1,3 mio. kr.) Norddjurs Kommune: +Ø i Auning (1,3 mio. kr.) 6 Næstved Kommune: Forbedring af kollektiv trafik i Næstved Kommunes yderområder (3,7 mio. kr.) Skive Kommune: Pendlerbus – Glyngøre-Skive (0,9 mio. kr.) Slagelse Kommune: Natbussen 901 der binder by og land sammen (0,5 mio. kr.) Sorø Kommune: Forbedring af busforbindelsen mellem ord og syd i Sorø Kommune (0,8 mio. kr.) Sønderborg Kommune: Bæredygtige kollektive transportkoncepter i landdistrikter (0,7 mio. kr.) Thisted Kommune: Pendlermissionen – flere kunder i den kollektive trafik i Thisted Kommune (0,4 mio. kr.) Trafikselskabet Movia: Stationsbus Stubbekøbing (3,5 mio. kr.) Trafikselskabet Sydtrafik: Betjening af Aabenraa Sygehus (2,7 mio. kr.) Trafikselskabet Sydtrafik: Realtids- og korrespondancesystem i Sydtrafiks område (4,8 mio. kr.) Tønder Kommune: Nationalpark Vadehavet rute (0,4 mio. kr.) Aabenraa Kommune: Harmonisering og opgradering af busstoppesteder i Aabenraa Kommune (0,4 mio. kr.) Herefter resterer 23,7 mio. kr. af bevillingen for 2015. Parterne er enige om at omdisponere de overskydende midler fra puljen til en række projekter, der ligeledes kan forbedre den kollektive trafik i yderområder, men som det ikke oplagt ligger inden for puljens rammer at støtte: En ny station ved Kalundborg Øst (16 mio. kr.) Reservation til et nyt trinbræt i Thorsager (5 mio. kr.) Hedensted Kommune: Ny Hedensted Borgerbil (0,6 mio. kr.) Analyse af effekter ved stationsåbninger på hovedbanestrækningen i Østjylland (0,5 mio. kr.) Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg (0,5 mio. kr.) Analyse af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne (1 mio. kr.) En ny station ved Kalundborg Øst Kalundborg Øst er et område præget af spredt bebyggelse, men med markant tilstedeværelse af Novo Nordisk og Novozymes med tilsammen omkring 4.600 arbejdspladser. Området har dermed stor erhvervsmæssig betydning for regionen og tiltrækker pendlere fra et stort opland. En ny station ved Kalundborg Øst kan bidrage til at øge tilgængeligheden til området og få flere pendlere til at benytte den kollektive trafik. Trafikstyrelsen har vurderet, at passagerpotentialet for en station er ca. 200 af-og påstigere pr. hverdag. Udviklingen af yderligere arbejdspladser og boliger i området vil kunne øge passagergrundlaget. Stationen kan placeres 2 km øst for Kalundborg Station og betjenes af de eksisterende tog mellem København og Kalundborg. Trafikstyrelsen vurderer, at de bane- og stationstekniske anlæg inkl. tunnel kan anlægges for 16 mio. kr. (2015 pl inkl. 50 pct. tillæg). Hertil kommer anlæg af forplads og parkeringspladser mv. til 8-10 mio. kr. 7 Kalundborg Kommune har tilkendegivet, at ville være villige til at medfinansiere en ny station med 9 mio. kr. ca. svarende til udgiften for forplads og parkering mv. Parterne er på den baggrund enige om at afsætte 16 mio. kr. til den statslige andel af anlægget af en ny station i Kalundborg Øst. Reservation til et nyt trinbræt i Thorsager I forbindelse med anlæg af Aarhus Letbane er letbaneselskabet, Aarhus Letbane og Midttrafik ved at undersøge mulighederne for at etablere et trinbræt ved Thorsager på Grenaabanen, herunder afklares sammenhængen til fortsat at kunne køre halvtimesdrift på strækningen. Parterne er enige om at reservere 5 mio. kr. til finansiering af et trinbræt i Thorsager, som udmøntes, hvis letbaneselskabet og de lokale parter på baggrund af de igangværende analyser beslutter at etablere trinbrættet. Ny Hedensted borgerbil Parterne er enige om at tildele 0,6 mio. kr. i støtte til projektet ”Ny Hedensted Borgerbil”, hvor Hedensted Kommune vil stille 5 delebiler og 2 landsbybusser til rådighed for kommunens borgere, ansatte, lokalråd m.fl. Med projektet kan der tilvejebringe flere erfaringer med alternative organiseringer og løsninger for den kollektive trafik i yderområder. Midlerne administreres af Trafikstyrelsen sammen med projekterne i regi af pulje til kollektiv trafik i yderområder. Analyse af effekter ved stationsåbninger på hovedbanestrækningen i Østjylland Der har fra lokal side været fremsat ønsker om genåbning af stationer på hovedstrækningen i Østjylland, bl.a. i Laurbjerg og Stilling. Dilemmaet ved genåbning af stationer er generelt, at det ganske vist kommer de lokale rejsende til gavn, men samtidig giver de øvrige rejsende på strækningen en længere rejsetid. De hidtidige beregninger har for de pågældende stationer vist, at det samlede tidstab for de gennemrejsende passagerer vil være langt større end den samlede tidsfordel for de nye af- og påstigende passagerer. Med den nye landstrafikmodel er det imidlertid blevet muligt at gennemføre bedre beregninger af passagerkonsekvenserne. Der er også behov for en mere dybtgående analyse af de kapacitetsmæssige problemstillinger ved at åbne nye stationer på fjerntogsstrækninger, som fremadrettet skal håndtere øget trafik og højere strækningshastighed. Parterne er derfor enige om, at der skal igangsættes en uafhængig analyse af de trafikale og passagermæssige effekter ved at åbne nye stationer på hovedbanestrækningen i Østjylland. Parterne er enige om at afsætte 0,5 mio. kr. til analysen, som udarbejdes af DTU-Transport. Parterne har ikke hermed truffet beslutning om at fremme en åbning af de pågældende stationer. 8 Jernbanekrydsning i Silkeborg Silkeborg kommune har fremsat forslag om etablering af en niveaufri krydsning af jernbanen ved Christian 8. Vej i Silkeborg. Nærliggende bebyggelse gør det imidlertid vanskeligt at etablere en niveaufri krydsning uden store konsekvenser for de omliggende ejendomme. Der gennemføres en forundersøgelse med en sammenligning af mulighederne for en niveaufri krydsning med mulighederne for en optimering af den nuværende overkørsel (kortere spærretider ved flytning af tændsteder m,v.) Der afsættes 0,5 mio.kr. til forundersøgelsen, idet der ikke hermed er truffet beslutning om projektet. Analyse af muligheden for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområder Der findes i dag forskellige koncepter for den offentlige servicetrafik i yderområder: Busser, taxi og fleksture. Hertil kommer forskellige befordringsordninger for borgere med særlige behov, fx skolebørn, ældre og syge mv. Parterne noterer sig, at ansøgningerne til Pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder viser, at mange kommuner ønsker at finde alternative løsninger til at styrke den kollektive trafik, som går på tværs af de forskellige kendte koncepter. Der kan ligge et potentiale i at forsøge at tænke de forskellige koncepter sammen – i bedste fald vil man hermed både kunne spare ressourcer og yde en bedre service. Parterne er enige om, at Transportministeriet igangsætter en analyse, der har til formål at afdække, hvorvidt der kan være potentiale for at arbejde mere systematisk med en sådan omlægning. Som led i analysen skal konkurrencefladen til taxierhvervet afdækkes, herunder også i forhold til de eksisterende flekstur-ordninger. Parterne er indstillede på at afsætte 1 mio. kr. til analysen. Analyse af en fjernbusterminal i København Fjernbusserne bidrager til at sikre et kollektivt trafiktilbud for lange rejser i Danmark – ikke mindst til områder som ikke er dækket af jernbane – samt for internationale rejser. En stor del af fjernbustrafikken kører til og fra København, og der vurderes at være et forbedringspotentiale for både operatører og passagerer ved etablering af en fjernbusterminal. I dag holder fjernbusserne forskellige steder i København, bl.a. foran Københavns Hovedbanegård, ved DGI Byen og ved Valby St. Fjernbusoperatørerne har i flere år fremsat ønske om opførelse af en fjernbusterminal i København, så busserne kan holde ét samlet sted, og passagererne kan have bedre ventefaciliteter mv. Parterne er derfor enige om at igangsætte en analyse af placeringen af en ny fjernbusterminal i København. Parterne noterer sig, at én mulig placering kunne være ved Ny Ellebjerg st., hvor der med anlæg af Sydhavnsmetroen og den ny København-Ringsted bane vil være både gode kollektive trafikforbindelser og nærhed til motorvejsnettet. Der er tidligere igangsat en analyse af et sammenhængende BRT/letbane-net i Storkøbenhavn, som netop har til formål at undersøge fordelene af sammenhængende kollektivt trafiknet i København. Parterne er enige om, at der i dette regi afholdes op til 1 mio. kr. til en analyse af placeringen af en 9 fjernbusterminal i København. Analysen gennemføres af Trafikstyrelsen og forventes afrapporteret i foråret 2016. Bilag: 4.1. Model for efterregulering - Sundhedskoordinator og Klinisk Funktion Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17857/15 Region Hovedstaden Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Socialmedicinsk Enhed 22. december 2014 Principper for efterregulering af opkrævede beløb hos Region Hovedstadens 29 kommuner i forbindelse med dækning af kommunerne med sundhedskoordinator og Klinisk Funktion for 2 halvår 2014 Udgangspunktet for efterreguleringen er dels den allonge, der blev indgået med kommunerne gældende fra 1. juli 2014, og dels den nye samarbejdsaftale, hvor der er aftalt en ny dagspris for sundhedskoordinatorer og nye priser for ydelser fra Klinisk Funktion. Der foretages en efterregulering for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2014. Efterregulering i forhold til sundhedskoordinatorfunktionen og deltagelse i rehabiliteringsteammøder Ved denne efterregulering foretages en simpel optælling på antallet af indmeldte møder afholdt i kommunen fra 1. juli 2014 og frem til 31. december 2014. Den korrekte betaling til Region Hovedstaden vil herefter være: Antal møder aftalt med kommunen (jf. produktionsaftale) x 11.840 kr. I forhold til den faktiske afregning foretages en sammentælling af det beløb, der er faktureret kommunen for den samme periode. Den endelige efterregulering vil herefter være: Beløbet der skal betales ifølge ny kontrakt minus det beløb der er faktureret Efterregulering i forhold til Klinisk Funktion Konkret foretages en simpel optælling af antal sager, der er henvist og faktureret i Klinisk Funktion fordelt på: Speciallægeundersøgelse Lille tværfaglig udregning Stor tværfaglig udredning Det, der faktisk skulle være faktureres i forhold til den nye aftale udregnes herefter ved: Antal speciallægeundersøgelse,- og erklæring x 9.139 kr. Antal lille tværfaglig udredning x 14.279 kr. Antal stor tværfaglig udredning x 21.133 kr. Det faktiske fakturerede beløb udregnes ved: Antal speciallægeundersøgelse,- og erklæring x 8.000 kr. Antal lille tværfaglig udredning x 12.500 kr. Antal stor tværfaglig udredning x 18.500 kr. Region Hovedstaden Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Socialmedicinsk Enhed 22. december 2014 Efterreguleringen vil herefter blive: Det aftalte beløb i den ny aftale minus det faktisk fakturerede. Vedrørende 2015 Region Hovedstaden fakturerer fra den 1. januar 2015 kommunerne i forhold til de beløb, der er aftalt under forhandlingerne om den ny kontrakt – jvf. ovenstående dagspris og takster – uanset at den ny aftale ikke er endeligt vedtaget i de kompetente organer i de enkelte kommuner. Sven Viskum Afsnitsansvarlig overlæge Bilag: 4.2. Underskrevet allonge Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27414/15 Bilag: 5.1. Årsregnskab 2014 - årsregnskab 2014 underskrevet.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66244/15 Bilag: 5.2. Årsregnskab 2014 - revisionsprotokollat 2014 underskrevet af bestyrelsen.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 66245/15 Bilag: 7.1. Tilsagnsskrivelse fra Realdania den 21. april 2015.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 102520/15 Bilag: 7.2. Henvendelse fra Tårnby Kommunebiblioteker af 28.2.2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45524/15 TÅRNBY KOMMUNE KULTUR OG FRITID Per Schulze DATO 28-2-2015 DERES REF. CVR VORES REF. Sag 14/37550 DIREKTE NR. 30760309 Sammenhængende rum for alle med en socialøkonomisk café som katalysator. Tårnby Hovedbibliotek har et besøgstal på godt 350.000 på årsbasis. En café vil være et godt supplement til det liv der udspiller sig hen over dagen og ugen på selve biblioteket En café, drevet som en socialøkonomisk virksomhed, kan samtidig blive et markant bidrag til byrummet i området, lige som den med det rette design og den rigtige placering kan være med til, på endnu bedre vis end det sker i dag, at koble byrummet sammen med biblioteket. Biblioteket er samfundets væsentligste ”rum for alle” i den forstand at alle borgere uden videre formaliteter har adkomst til biblioteket. Det er naturligvis en forudsætning for dette postulat, at den adkomst dels signaleres i form af en ekspressiv og inviterende ydre arkitektur, dels giver mening for i princippet alle borgere i kraft af et levende, mangfoldigt og kvalificeret indhold. En socialøkonomisk café og en visionsplan for udviklingen af integrationen af de forskellige offentlige rum i området kan blive en innovativ pendent til Nolli´s kort over Rom – i Tårnby! Tårnby Kommune har i budget 2015 afsat 2.000.000 til caféen og der er en godkendt politisk forståelse for at projektet kan blive dyrere efter en kvalificerende proces i samarbejde med Realdania. VÆSENTLIGE INDHOLDS-ELEMENTER En socialøkonomisk virksomhed. Cafeen skal drives som et socialøkonomisk projekt. Det er et af de afgørende politiske argumenter for cafeen, en klar forudsætning og del af perspektivet med caféen, at den skal drives som en socialøkonomisk virksomhed. - En lille gruppe medarbejdere, der af den ene eller den anden grund har svært ved at blive integreret på det almindelige arbejdsmarked vil, i en kortere eller længere periode, skulle have deres arbejdsplads i caféen med henblik på læring og personlig udvikling. Kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune prioriterer, at gøre en indsats for at give forskellige udsatte grupper mulighed for at arbejde og bidrage til samfundet. En åben, inviterende ikke målgruppe-orienteret café. Et vigtigt aspekt i caféprojektet er at undersøge hvorledes en café bliver et væsentligt bidrag, arkitektonisk og indholdsmæssigt i relation til at der er tale om en offentlig café på et bibliotek. Det handler om en undersøgelse af hvad en café er specifikt i denne kontekst? Hvilke elementer fra den mangeartede cafékultur skal implementeres, så cafeen bliver en café for børn, unge, voksne og ældre med sin egen atmosfære og stedskvalitet? - Sagt på en anden måde, må caféen hverken blive for institutionsagtig eller for målrettet i forhold til bestemt segmenter i befolkningen. TÅRNBY HOVEDBIBLIOTEK Kamillevej 10, 2770 Kastrup Mail: [email protected] • www.taarnbybib.dk Man.-tors. 9-20, fre. 9-17, lør. 9-15, søn (1.9.-30.4.) 9-15. Sammenhæng og samfundsmæssig merværdi Cafeen skal også være en del af byrummet. Som en merværdiskabende enhed også i forhold til Sundhedscentret, Politistation, Kastrup Gymnastikhal og nærområdet generelt. I den sammenhæng skal cafeen være tydelig, offensiv og åben. I og med cafeen bliver en del af byrummet bliver den også en væsentlig faktor i den transzone der udtrykker overgangen mellem det udendørs, offentlige gaderum og det indendørs byrum: biblioteket. Cafeen bliver ikke indgang til biblioteket men ideelt set en formidlende tilgang, et bindeled, en grund mere til at nærme sig og komme ind. På samme måde som udearealene i øvrigt, hvor der er arbejdet med levendegørelse i form af borde, bænke, lys, gymnastik- og legeredskaber m.v. VÆSENTLIGE ELEMENTER I FORHOLD TIL PROCESSEN. Den gode proces – samarbejde. Med henblik på at skabe et fremadrettet, bæredygtigt resultat, en café der både på kort og på længere sigt indfrier ambitionerne som beskrevet ovenfor er det nødvendigt med kvalificeret proces. Det er i første omgang i forbindelse med denne proces, at der etableres et samarbejde med Realdania. Der ansættes en ekstern rådgiver, arkitekt- eller designfirma med specifikt kendskab og forståelse for proces herunder inddragelse. Dette firma er sammen med Realdania og Tårnby Kommune med fra start til slut i projektet. Opdraget for firmaet skal dels at være ansvarlig for processen, dels, som afslutning, at komme med et bud på en café inklusive oplæg til driften. Rådgiveren kunne lade sig supplere med en kultursociolog eller lignende. Det vil være en god idé at etablere et samarbejde med Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder (under Socialstyrelsen) og 3F. Viden. Vidensindsamling. Hvad findes der er viden på området? Se vedhæftede liste med links vedr. viden om socialøkonomiske virksomheder. Udbygges i processen. Studiebesøg. Studiebesøg. Cases. Der vil være en række relevante caféer der skal besøges. Bibliotekerne i Aalborg og Herning, Lyngby, Rentemestervej, Ballerup og Jemtelandsgade. Men det vil også være formålstjenligt at besøge ikke-biblioteks-caféer. Indhold/drift. Det skal afklares hvad det er for et cafétilbud, indholdsmæssigt, der skal etableres? Det der vurderes realistisk er en café med et relativt begrænset udbud af sund og ordentlig mad og drikke. Der vil således blive tale om en café med et anretterkøkken, hvor halvfabrikata kan tilberedes og efterfølgende sælges. Driften skal præciseres herunder også forventninger til åbningstider m.v. Inddragelse. Borgerne i kommunen, de potentielle brugere af caféen, skal inddrages et defineret omfang. Bibliotekets nærmeste naboer: Sundhedscentret, politistationen, Kastrup Gymnastikhal m.v. inddrages. Personalet på biblioteket inddrages. Organisation. Det organisatoriske skal belyses. Når der nyindrettes, når institutioner fusionerer, eller når man som i dette tilfælde kobler en privat drevet socialøkonomisk virksomhed med en kommunal institution, så sker det ofte, at det organisatoriske aspekt glemmes. 2 Hvordan samarbejder cafeen med biblioteket? Biblioteket vil have behov for at kunne påvirke cafeens drift i forhold til åbningstider, tilbud og service generelt. Omvendt vil cafeen have et behov for information fra biblioteket, og evt. andre aktører i nærområdet, med hensyn til arrangementer, særlige behov, gæster m.v. UDKAST TIL TIDS- OG HANDLINGSPLAN. Marts. Projekt godkendes efter ansøgning Primo april. Projektorganisation etableres Styregruppe: Realdania, Tårnby Kommune, 3F, Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder. Konsulenter på opgaven, deltager i styregruppens møde, Rosan Bosch (http://www.rosanbosch.com/da#) og Dorte Skot-Hansen (http://cks.iva.ku.dk/) April/maj. Undersøgelser: Dorte Skot Hansen (DSH) udarbejder en notat: Den socialøkonomiske cafés potentiale som integrator/mediator/skaber af merværdi i en lokal, kulturel kontekst. DSH udarbejder grundlag for fokuseret inddragelse af Nærområdets institutioner Borgerne Bibliotekspersonalet som brugere Biblioteket som nærmeste organisatoriske partner for den socialøkonomiske café Det politiske niveau 3F April/maj/juni. Styregruppen besøger 4-5 relevante caféer i Danmark. Arrangeres af Tårnby Kommunebiblioteker i samarbejde med konsulenterne. Maj/juni. På basis af notatet om den socialøkonomiske cafés potentiale, viden indsamlet i forbindelse med inddragelsesprocesserne samt drøftelser i styregruppen udarbejder Rosan Bosch et projekt til caféen og Dorte Skot-Hansen udarbejder i samarbejde med Bosch et visionspapir: At binde sammen – ny arkitektonisk/fysisk og kulturel sammenhængskraft genereret med afsæt i en fælles relation og reference: Den socialøkonomiske café. Juli/august. Drøftelse af realiseringspotentialet. Tidsplan, finansiering etc. Økonomi i forhold til processen. Det vurderes at ovenstående proces vil kunne gennemføres med et budget på 500.000 kr. – Et forslag kunne være at Realdania bidrog med 400.000 kr. og Tårnby Kommunebiblioteker med 100.000 kr. – Dette i forhold til et projekt der således alt i alt minimum ville koste 2.500.000 kr. 3 OUTPUT AF SAMARBEJDSPROJEKTET RD/TK. Et bygbart projekt – best practice i forhold til indhold og kontekst. En visionsplan for lokalområdets organisering som et integreret netværk af ”Rum for alle”: Byrum, bibliotek, Sundhedscenter, Rådhus, Kastrup Gymnastikhal, tennis, badminton etc. En redegørelse for funktion og indhold herunder organiseringen af cafeen som en socialøkonomisk virksomhed inklusive koblingen til den kommunale organisation og nærområdet. En opsamling af relevant, generel viden, der kan genbruges af andre kommuner. Dels specifikt i forhold til caféer drevet som socialøkonomiske virksomheder på kommunale institutioner, dels generelt i forhold til samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Venlig hilsen Jens Lauridsen 4 Bilag: 7.3. En socialøkonomisk café i et sammenhængende byrum Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 104377/15 TÅRNBY KOMMUNE KULTUR OG FRITID Den 20. maj 2015. CVR En socialøkonomisk bibliotekscafé i et sammenhængende byrum. Baggrund. Tårnby Hovedbibliotek har et besøgstal på godt 350.000 på årsbasis. En café vil være et godt supplement til det liv der udspiller sig hen over dagen og ugen på selve biblioteket En café, drevet som en socialøkonomisk virksomhed, kan samtidig blive et markant bidrag til byrummet i området, lige som den med det rette design og den rigtige placering kan være med til, på endnu bedre vis end det sker i dag, at koble byrummet sammen med biblioteket. Biblioteket er samfundets væsentligste ”rum for alle” i den forstand at alle borgere uden videre formaliteter har adkomst til biblioteket. Det er naturligvis en forudsætning for dette postulat, at den adkomst dels signaleres i form af en ekspressiv og inviterende ydre arkitektur, dels giver mening for i princippet alle borgere i kraft af et levende, mangfoldigt og kvalificeret indhold. En socialøkonomisk café og en visionsplan for udviklingen af integrationen af de forskellige offentlige rum i området kan blive en innovativ pendent til Nolli´s kort over Rom – i Tårnby! Tårnby Kommune har i budget 2015 afsat 2.000.000 til caféen og der er en godkendt politisk forståelse for at projektet kan blive dyrere efter en kvalificerende proces i samarbejde med Realdania. Realdania bidrager med op til 400.000 kr. til denne proces og Tårnby Kommunebiblioteker med yderligere 100.000 kr. Organisering. Der nedsættes en styregruppe for projektet. Realdania: Per Schulze Tårnby Kommune: Bjarne Hoe, Teknisk forvaltning og Jens Lauridsen, Kultur og Fritid (formand) 1 repræsentant fra 3F En repræsentant for en institution/virksomhed i nærområdet (f.eks. Sundhedscentret eller Kastrup Gymnastikhal) En repræsentant fra Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder Lendager Arkitekter deltager som proceskonsulenter i styregruppens møder. Styregruppen forventes at holde 2-3 møder i forløbet. Proces med inddragelse og dialog. TÅRNBY HOVEDBIBLIOTEK Kamillevej 10, 2770 Kastrup Mail: [email protected] • www.taarnbybib.dk Man.-tors. 9-20, fre. 9-17, lør. 9-15, søn (1.9.-30.4.) 9-15. Borgerne i kommunen, de potentielle brugere af caféen, skal inddrages et defineret omfang. Bibliotekets nærmeste naboer: Sundhedscentret, politistationen, Kastrup Gymnastikhal m.v. inddrages. Personalet på biblioteket inddrages. Resultaterne af inddragelsesprocesserne dokumenteres. Væsentlige fokuspunkter i forhold til projektets indhold. En socialøkonomisk virksomhed. Cafeen skal drives som et socialøkonomisk projekt. Det er et af de afgørende politiske argumenter for cafeen, en klar forudsætning og del af perspektivet med caféen, at den skal drives som en socialøkonomisk virksomhed. - En lille gruppe medarbejdere, der af den ene eller den anden grund har svært ved at blive integreret på det almindelige arbejdsmarked vil, i en kortere eller længere periode, skulle have deres arbejdsplads i caféen med henblik på læring og personlig udvikling. Kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune prioriterer, at gøre en indsats for at give forskellige udsatte grupper mulighed for at arbejde og bidrage til samfundet. En åben, inviterende ikke målgruppe-orienteret café. Et vigtigt aspekt i caféprojektet er at undersøge hvorledes en café bliver et væsentligt bidrag, arkitektonisk og indholdsmæssigt i relation til at der er tale om en offentlig café på et bibliotek. Det handler om en undersøgelse af hvad en café er specifikt i denne kontekst? Hvilke elementer fra den mangeartede cafékultur skal implementeres, så cafeen bliver en café for børn, unge, voksne og ældre med sin egen atmosfære og stedskvalitet? - Sagt på en anden måde, må caféen hverken blive for institutionsagtig eller for målrettet i forhold til bestemt segmenter i befolkningen. Sammenhæng og samfundsmæssig merværdi. Cafeen skal også være en del af byrummet. Som en merværdiskabende enhed også i forhold til Sundhedscentret, Politistation, Kastrup Gymnastikhal og nærområdet generelt. I den sammenhæng skal cafeen være tydelig, offensiv og åben. I og med cafeen bliver en del af byrummet bliver den også en væsentlig faktor i den transzone der udtrykker overgangen mellem det udendørs, offentlige gaderum og det indendørs byrum: biblioteket. Cafeen bliver ikke indgang til biblioteket men ideelt set en formidlende tilgang, et bindeled, en grund mere til at nærme sig og komme ind. På samme måde som udearealene i øvrigt, hvor der er arbejdet med levendegørelse i form af borde, bænke, lys, gymnastik- og legeredskaber m.v. Der skal således arbejdes med en dynamisk visionsplan med henblik på helhed og sammenhæng I området. Se kort på bilag 1. Væsentlige elementer i forhold til processen. Den gode proces – samarbejde. Lenager Arkitekter ansættes som ekstern rådgiver og arkitekt. Dels med henblik på at forestå kvalificeringsprocessen dels med henblik på at udarbejde et skitseprojekt til caféen inklusive drift samt en visionsplan for området. Lendager 2 Arkitekter er sammen med Realdania og Tårnby Kommune med fra start til slut i projektet. Rådgiveren kunne lade sig supplere af en kultursociolog (Dorte SkotHansen, Det Informationsvidenskabelige Akademi) og evt. underleverandører vedr. design, lys eller lignende. Viden. Vidensindsamling. Hvad findes der af viden på området? Der udarbejdes en fortegnelse med relevante henvisninger og links vedr. viden om socialøkonomiske virksomheder. Studiebesøg. Studiebesøg. Cases. Der vil være en række relevante caféer der skal besøges. Men det vil også være formålstjenligt at besøge ikke-biblioteks-caféer, f.eks. Nørrebrohallen. Indhold/drift. Det skal afklares hvad det er for et cafétilbud, indholdsmæssigt, der skal etableres? Det der vurderes realistisk er en café med et relativt begrænset udbud af sund og ordentlig mad og drikke. Der vil således blive tale om en café med et anretterkøkken, hvor halvfabrikata kan tilberedes og efterfølgende sælges. Driften skal præciseres herunder også forventninger til åbningstider m.v Inddragelse. Borgerne i kommunen, de potentielle brugere af caféen, skal inddrages i et defineret omfang. Bibliotekets nærmeste naboer: Sundhedscentret, politistationen, Kastrup Gymnastikhal m.v. inddrages. Personalet på biblioteket inddrages. Organisation. Det organisatoriske skal belyses. Når der nyindrettes, når institutioner fusionerer, eller når man som i dette tilfælde kobler en privat drevet socialøkonomisk virksomhed med en kommunal institution, så sker det ofte, at det organisatoriske aspekt glemmes. Hvordan samarbejder cafeen med biblioteket? Biblioteket vil have behov for at kunne påvirke cafeens drift i forhold til åbningstider, tilbud og service generelt. Omvendt vil cafeen have et behov for information fra biblioteket, og evt. andre aktører i nærområdet, med hensyn til arrangementer, særlige behov, gæster m.v. – Selvom cafeen er en privat virksomhed skal der skitseres en organisatorisk kobling mellem primært café og bibliotek, men ideelt også til andre eksterne aktører. I forsættelse af intentionen om fysisk sammenhæng i området er det vigtigt at caféen ikke bliver en organisatorisk ø. Eksterne kompetencer/underleverandører til det projektledende arkitektfirma. Det forventes at der tilknyttes kultursociologiske kompetencer til projektet. Dels med henblik på at beskrive cafeen for alle på biblioteket som fænomen og designudfordring, dels med henblik på at bidrage til udviklingen af visionsplanen for området. Endelig vil sociologen potentielt kunne bidrage til inddragelsesdelen. Det kan endvidere være relevant at bruge specifikke eksterne kompetencer i forbindelse med f.eks. designelementer (internt/eksternt) og/eller byplanmæssige og demografiske aspekter. 3 Steds- og driftsanalyse. Det er en af opgaverne at udarbejde en steds- og driftsanalyse. Forslag til konkret drift, udbud, åbningstid, kobling til bibliotekets organisation etc. Visionsplan for området Visionsplanen skal give nogle fysiske retningslinjer og guidelines for den arkitektoniske udvikling af området. Hvordan bliver de mange offentlige tilbud synlige for hinanden og overskuelige for borgerne? Hvordan bliver caféen et tilbud til ikke bare bibliotekets gæster men til hele området? Hvordan aktiveres udearealerne omkring bibliotek og café, så de bliver endnu bedre som transzone og i forhold til integrationen i området? Udviklingsplanen skal tage højde for at projektet skal kunne realiseres i faser. Tids- og handlingsplan. Maj. Realdania har givet tilsagn om støtte. Er sket. Primo juni. Tårnby Kommune godkender bevillingen samt nærværende skrivelse og kvitterer her for. Projektets organisering og budget fremsendes til godkendelse hos Realdania og i Tårnby Kommune. Medio juni. Styregruppen samles med henblik på kick-off og fastsættelse af caféekskursion i Kbh.-området evt. inden sommerferien. Det projektledende arkitektfirma udarbejder tids- og handlingsplan for projektet frem til udgangen af december måned. August-december Projektet gennemføresOutput af samarbejdsprojektet Realdania/Tårnby Kommune. Et bygbart projekt – best practice i forhold til indhold og kontekst. Skitsemateriale og økonomisk overslag. En redegørelse for funktion og indhold herunder organiseringen af cafeen som en socialøkonomisk virksomhed inklusive koblingen til den kommunale organisation og nærområdet. Dette indebærer en beskrivelse af den socialøkonomiske cafés potentiale som integrator/mediator/skaber af merværdi i en lokal, kulturel kontekst. En opdatering af Modelprogram for folkebibliotekers udfordringsbeskrivelse vedr. caféen. Konkrete overvejelser i forhold til caféens drift. 4 Konkrete anvisninger i forhold til udvikling af transzonen. Skitse og økonomisk overslag. En visionsplan for lokalområdets organisering som et integreret netværk af ”Rum for alle”: Byrum, bibliotek, Sundhedscenter, Rådhus, Kastrup Gymnastikhal, tennis, badminton etc. – Overordnet skitse og økonomisk overslag. En opsamling af relevant, generel viden, der kan genbruges af andre kommuner. Dels specifikt i forhold til caféer drevet som socialøkonomiske virksomheder på kommunale institutioner, dels generelt i forhold til samarbejde med socialøkonomiske virksomheder. Formidling af projektet. Formidlingen sker primært i form af et prospekt indeholdende de forskellige elementer. Prospektet skal også forefindes digitalt med henblik på digital præsentation evt. på en hjemmeside (subsite). Der udarbejdes pressemeddelelse Realdania/Tårnby Kommune. Der skrives artikler til relevante fagtidsskrifter. Budget. Realdania bidrager med op til 400.000 kr. Tårnby Kommune med 100.000 kr. Ekskursion og møder 15.000 kr. Kultursociolog 50.000 kr. Andre eksterne konsulenter 50.000 kr. Formidling/prospekt 30.000 kr. Projektledende firma 355.000 kr. Lendager Arkitekter anmodes om, på baggrund af ovenstående, at komme med en detaljeret indholds- og procesplan samt et budget. Dette materiale udvikles og forventningsafstemmes efterfølgende i en dialog mellem Realdania, Tårnby Kommune og Lendager Arkitekter. Venlig hilsen Jens Lauridsen Bibliotekschef 5 Bilag: 8.1. tillægsbevillingsskema vedr. løntilskud Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 99949/15 Indtast beløb til upload slet IKKE kolonner med årstal Kalenderår 2015 Profitcenter (1) Omkostningssted (2) PSP element (3) Artskonto (4) Årsagskode (5) Budgetkode (6) Bemærkning (7) Godkendelsesstatus (8) 1002010000 # xg-0000100050 79820000 # # # G 13334216 1002010000 1002010000 # 10910092 # # # G -13334216 1002010001 # xg-0000100051 79820000 # # # G 4121045 1002010001 1002010001 # 10910092 # # # G -4121045 G nyt budget 2016 -3705000 5631694 -411736 482170 Bilag: 8.2. Orientering om ændrede regler for løntilskudsordningen i 2015 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 98173/15 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: 13-05-2015 SAGS NR.: 15/14085 DOK. NR.: 98173/15 SAGSBEH.: CAMILLA BUCK HEGAARD Orientering om ændrede regler for løntilskudsordningen i 2015 Folketinget vedtog den 18. december 2014 ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder bl.a., at: - der for offentlige løntilskudsjob bliver indført en 6 måneders karensperiode før ansættelse i løntilskudsjob kan ske der kommer nye bestemmelser vedrørende løn og arbejdstid arbejdsgiverrefusionen for nogle grupper nedsættes til kr. 107,55 varigheden for ansættelse i løntilskudsjob nedsættes til 4 måneder og kvoterne for offentlige løntilskudsjob afskaffes. De nye regler trådte i kraft den 1. januar 2015. RESUMÉ: Der vil være øget kommunal egen betaling ifm. anvendelse af ordningen på arbejdsgiversiden. Der er aftalt retningslinjer for anvendelsen af ordningen mellem Organisations og Personaleafdelingen og Jobcentret. BAGGRUND: Ansættelse med løntilskud i Tårnby Kommune gives til en person med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer eller med henblik på fastholdelse eller indslusning på arbejdsmarkedet. Der etableres kun ansættelse med løntilskud hvis disse kriterier er opfyldt. Forud for ansættelsen med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, iværksættes der en 4 ugers praktik. For personer der modtager arbejdsløshedsdagpenge etableres der herefter en 4 måneders ansættelse med løntilskud. For Kontant- og starthjælpsmodtagere (med eller uden andre problemer end ledighed) etableres der en 3 måneders ansættelse med løntilskud, hvor der herefter, hvis der er fagligt belæg for det, er mulighed for at forlænge ansættelsen med løntilskud i yderligere 3 måneder. 1 TÅRNBY KOMMUNE UDDYBENDE BEMÆRKNINGER: Indførelse af en 6 måneders karensperiode for offentlige løntilskudsjob For offentlige arbejdsgivere indføres der krav om, at følgende grupper skal have været ledige i mere end 6 måneder for at kunne ansættes i offentlige løntilskudsjob: - Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere Uddannelseshjælpsmodtagere Selvforsørgende og Personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ved opgørelse af kravet om forudgående ledighed medregnes alle perioder, hvor personen har modtaget en eller flere af følgende ydelser: - Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge i en ledighedsperiode Uddannelseshjælp Kontanthjælp Særlig uddannelsesydelse eller Midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, er personer, der har opbrugt dagpengeretten. Denne gruppe har således allerede været ledige i mindst 2 år og har herved opfyldt ledighedskravet ved overgang til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Kravet om mere end 6 måneders ledighed gælder dog ikke for særligt udsatte målgrupper. Regler for løn og arbejdstid Timeløn: Fra den 1. januar 2015 skal dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, personer der som led i et jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse, andre personer der modtager ressourceforløbsydelse og personer der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse i offentlige løntilskudsjob have en timeløn på kr. 121,47 (2015-niveau). Lønnen i løntilskudsjobbet skal fortsat ligge på niveau med den pågældendes individuelle ydelse. Timelønnen reguleres én gang årligt. De nye regler betyder, at timelønnen fastsættes en gang i ansættelsesperioden. Arbejdstid: Fra den 1. januar 2015 skal der kun beregnes arbejdstid én gang i ansættelsesforholdet. Arbejdstiden skal således ikke reguleres i ansættelsesperioden. 2 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsgiverrefusionen nedsættes Arbejdsgiver betaler løn til ansatte i løntilskudsjob og får refusion for lønudgiften. Fra den 1. januar 2015 nedsættes arbejdsgivers refusion fra kr. 143,14 (2015-niveau) til 107,55 (2015-niveau) pr. time ved ansættelse af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælps-modtagere og personer, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, i løntilskudsjob. De nye regler finder ikke anvendelse, hvis løntilskudsjobbet er bevilget før den 1. januar 2015. Her finder de hidtidige regler anvendelse, indtil løntilskudsansættelsen ophører. Arbejdsgiver bevarer således i disse tilfælde den høje refusion på kr. 143,14 (2015-niveau) i hele den aftalte ansættelsesperiode. Arbejdsgivers refusion er uændret for de særligt tunge målgrupper. Arbejdsgivers refusionssatser (2015-niveau) for de forskellige personalegrupper i løntilskudsjob. Personalegrupper: Refusionssats en nedsættes til Dagpengemodtagere Kr. 107,55 Kontanthjælps-modtagere Kr. 107,55 Uddannelseshjælps-modtagere Kr. 107,55 Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere Kr. 107,55 Refusionssatsen er uændret: Revalidender Kr. 143,14 Førtidspensionister Kr. 26,54 /46,48 Varigheden for ansættelse i offentlige løntilskudsjob nedsættes til 4 måneder Der er forskel på, hvor længe ledige kan være ansat i løntilskudsjob, alt efter hvilken persongruppe der er tale om. Fra den 1. januar 2015 nedsættes varigheden fra 6 til 4 måneder for offentlige løntilskudsjob ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere. Kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, dog ikke åbenlyst uddannelsesparate kan ansættes i løntilskudsjob i op til 6 måneder. 3 TÅRNBY KOMMUNE Hvor længe ledige kan være ansat i kommunale løntilskudsjob. Personer: - Dagpengemodtagere. Op til 4 måneder. - Kontanthjælpsmodtagere, Uddannelseshjælpsmodtagere, dog ikke åbenlyst uddannelsesparate Op til 6 måneder. - Arbejdsmarkedsydelsesmodtagere (Midlertidig ordning) Op til 13 uger. - Ledige sygedagpengemodtagere, Nyuddannede med handicap, Ressourceforløbsydelsesmodtagere . Op til 1 år. - Revalidender, Førtidspensionister Ud over 1 år KONKLUSION: Organisations og personaleafdelingen udarbejder en konkret beregning af udgiften og udmelder en ramme for Jobcentret. 4 Bilag: 9.1. Bilag 1 - Udkast Vedtægter inkl. bilag - version af 28. ma j 2015.pdf(1).PDF Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 107919/15 Horten Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 Udkast af 28. maj 2015 J.nr. 166986 VEDTÆGTER FOR HOVEDSTADENS BEREDSKAB I/S VEDTÆGTSBESTEMMELSE 1. NAVN, SELSKABSFORM, HJEMSTED 1.1 Beredskabssamarbejdets navn er Hovedstadens Beredskab I/S (herefter "interessentskabet"). 1.2 Interessentskabet er et kommunalt fællesskab omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse. 1.3 Interessentskabets hjemsted er Københavns Kommune, i Københavns Retskreds, der tillige er administrationskommune for interessentskabet. 2. INTERESSENTER 2.1 Interessenterne i interessentskabet er Albertslund Kommune, Brøndby Kommune, Dragør Kommune, Frederiksberg Kommune, Glostrup Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Rødovre Kommune og Tårnby Kommune (samlet "interessenterne"). 3. BAGGRUND OG FORMÅL 3.1 Interessenterne har besluttet at etablere interessentskabet, der med virkning fra 1. januar 2016 skal varetage beredskabsopgaven i interessenternes geografiske område. 3.2 Interessentskabet har til formål at styrke det samlede beredskab i interessentkommunerne, og interessentskabet skal varetage de forebyggende og afhjælpende beredskabsopgaver på et højt beredskabsfagligt niveau, FORKLARING / SPØRGSMÅL Interessentskabet er den nye retlige enhed, som etableres af de 9 kommuner. Hensigten er, at beredskabet som udgangspunkt selv varetager administrationsopgaver mv., men der skal af hensyn til momsafløftning og evt. træk på kassekredit være en administrationskommune. Formuleringerne er bygget på principaftalen. Horten Advokatpartnerselskab CVR 33775229 Side 2 VEDTÆGTSBESTEMMELSE effektivt og på en sådan måde, at virksomheder og borgere oplever en enkel og smidig sagsbehandling og en tryghedsskabende beredskabsorganisation. Interessentskabet skal således inden for sit virke rådgive og udbrede viden om forebyggelse og akut indsats. 3.3 Interessentskabet har herudover til formål at opnå en optimeret planlægning af beredskabsopgaverne på tværs af kommunegrænser, at sikre stordriftsfordele som medfører kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster, herunder en tryghedsskabende beredskabsorganisation, der kan levere forebyggende og afhjælpende beredskabsopgaver af enhver art, herunder ved brug af frivillige til støtteopgaver, og endelig har interessentskabet som formål at levere en kvalificeret og troværdig myndighedsbehandling. 4. EJERFORDELING 4.1 Interessentskabet ejes af FORKLARING / SPØRGSMÅL Albertslund Kommune med 1,92 pct., Brøndby Kommune med 2,05 pct., Dragør Kommune med 1,02 pct., Frederiksberg Kommune med 8,40 pct. Glostrup Kommune med 1,31 pct., Hvidovre Kommune med 3,12 pct., Københavns Kommune med 76,00 pct., Rødovre Kommune med 2,28 pct., og Tårnby Kommune med 3,91 pct. 4.2 Ejerandelene er fastsat ud fra interessentkommunernes bruttodriftsudgifter til de respektive lovbundne beredskabsopgaver i regnskabet for 2014. Dette fremgår af bilag 1. Bruttoudgifterne er baseret på de opgjorte omkostninger, hvortil der er lagt den enkelte interessentkommunes udgifter til økonomisk administrationsoverhead, tjenestemandspensionsbidrag, huslejeudgifter, ramme til genan- Side 3 VEDTÆGTSBESTEMMELSE FORKLARING / SPØRGSMÅL skaffelser af materiel og revision. Herved er kommunerne – trods nuværende forskellig organisering af opgaverne – søgt ligestillet. Beregningen fremgår af udkast til bilag 1. 5. INTERESSENTSKABETS OPGAVER 5.1 Interessentskabets formål er at varetage interessenternes beredskabsopgaver i henhold til beredskabsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf, herunder det operative og forebyggende beredskab samt myndighedsopgaver omfattet af loven. Kompetenceoverdragelse Det skal entydigt kunne fastlægges, hvem der har ansvaret for den konkrete opgave. I det omfang der er tale om myndighedsopgaver, kræver det lovhjemmel at overdrage opgaven til interessentskabet. 5.2 Interessentskabet varetager endvidere interessenternes opgaver efter fyrværkeriloven og lov om beskyttelsesrum, samt opgaver i bekendtgørelser udstedt i medfør af disse love, i det omfang der er tale om beredskabsopgaver, herunder myndighedsopgaver i det omfang lovgivningen giver mulighed herfor. Kompetenceoverdragelse 5.3 Interessentskabet varetager herudover de opgaver, som Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune har indgået aftale med Region Hovedstaden om, og interessentskabet kan afgive tilbud på tilsvarende opgaver. Kompetenceoverdragelse De nuværende kontrakter om ambulancekørsel udløber for begge kommuners vedkommende pr. 31. januar 2016, hvorefter Københavns Kommunes (på det tidspunkt: beredskabets) nye kontrakt med regionen træder i kraft. 5.4 Interessentskabet kan endvidere varetage sideordnede aktiviteter for interessenterne, andre offentlige myndigheder og andre aktører i det omfang, der er hjemmel hertil i lovgivningen, herunder i retsgrundsætningerne om kommunalfuldmagten. Interessentskabets varetagelse af opgaver for interessenterne, andre offentlige myndigheder og andre aktører er reguleret i kommunalfuldmagten, der f.eks. giver mulighed for at sælge tilfældigt opstået overkapacitet, der ikke kan afskaffes. Herudover kan interessentskabet udføre opgaver for interessenterne og andre offentlige myndigheder med hjemmel i kapitel 2 i lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og regioners deltagelse i selskaber (lov 548), der giver hjemmel til at udføre opgaver af begrænset omfang. OBS afventer drøftelse med Statsforvaltningen om den foreslåede automatiske overdragelse af kompetence i tilfælde af lovændringer kan accepteres. Kan Statsforvaltningen ikke acceptere denne model, må ", herunder myndighedsopgaver…" udgå. Side 4 5.5 VEDTÆGTSBESTEMMELSE Der indgås særskilte aftaler mellem på den ene side interessentskabet og på den anden side hver interessent eller anden aktør om interessentskabets varetagelse af sideordnede aktiviteter, jf. pkt. 5.4, jf. også pkt. 6.7. FORKLARING / SPØRGSMÅL 6. KAPITAL OG OMKOSTNINGSFORDELING 6.1 Ved etableringen af interessentskabet indskyder interessenterne eksisterende materiel mv. En oversigt over de indskudte aktiver fremgår af bilag 2. Materiellet opgøres med udgangspunkt i de respektive interessentkommuners anlægskartoteker til en anskaffelsesværdi pr. enhed på 100.000 kr. Dette er nærmere beskrevet i udkastet til bilag 2. 6.2 Interessentskabets egenkapital ved stiftelsen udgør [beløb] kr. i henhold til åbningsbalancen i bilag 3. Der er ikke i henhold til lovgivningen krav om en mindste egenkapital i et I/S, da interessenterne hæfter for I/S'ets forpligtelser (mod et A/S, hvor aktionærerne alene hæfter med deres indskud). Egenkapitalen i det fælles beredskab udgør differencen mellem aktiver og passiver. Der vedlægges som udkast til bilag 3 en foreløbig åbningsbalance – den endelige udarbejdes pr. 1. oktober 2015. 6.3 Interessenterne er ikke forpligtede til at foretage yderligere kapitalindskud i interessentskabet. 6.4 Interessentskabets årlige udgifter til at varetage opgaverne i pkt. 5.1 og 5.2 dækkes af interessenterne i overensstemmelse med ejerandelene, jf. pkt. 4.1. 6.5 Interessenterne kan ændre fordelingsnøglen i pkt. 6.4 på betingelse af, at den nye fordelingsnøgle er fastsat på baggrund af saglige og objektive kriterier, og at fordelingsnøglen samlet set afspejler interessenternes individuelle ressourcetræk på interessentskabet. 6.6 En ændring af fordelingsnøglen, jf. pkt. 6.5, skal vedtages af samtlige interessenters kommunalbestyrelser. Den nye fordelingsnøgle vedlægges som nyt bilag til disse vedtægter. Forslag om ændring kan komme fra bestyrelsen eller fra kommunerne. Hensigten med bestemmelsen er, at give kommunerne mulighed for – hvis den oprindelige fordelingsnøgle for driftsomkostninger ikke længere vurderes at være retvisende – at kunne ændre denne, uden at Statsforvaltningens godkendelse er påkrævet. Side 5 VEDTÆGTSBESTEMMELSE FORKLARING / SPØRGSMÅL 6.7 Interessentskabets udgifter til at varetage opgaver, der ikke er omfattet af pkt. 5.1 og 5.2, dækkes af den interessent eller tredjemand, som opgaven udføres for. Lovgivningen (både de uskrevne grundsætninger om kommunalfuldmagten og lov 548) indebærer, at interessentskabet skal fastsætte prisen ved udførelse af opgaver til minimum kostpris. Dette skal tillige udgøre minimum markedsprisen for opgaverne. Herved undgås, at kommunerne gennem deres driftsbidrag til interessentskabet kommer til at subsidiere andre kommuner, andre offentlige myndigheder eller private aktører gennem en for lav prissætning. Samtidig er det i pkt. 6.9 præciseret, at interessentskabet ikke skal oparbejde over- eller underskud. Hvis der er overskud på en opgave, som interessentskabet udfører for en ekstern part, vil dette således medføre kommunernes driftsbidrag mindskes. 6.8 Københavns Kommune har inden etableringen af interessentskabet indgået kontrakt med Region Hovedstaden om ambulancekørsel. Kontraktperioden er fra 1. februar 2016 – 31. januar 2022 med en mulighed for forlængelse i to gange 1 år. Kontrakten, som interessentskabet indtræder i i stedet for Københavns Kommune, er indgået på markedsvilkår og indtægten fra kontrakten forudsættes at dække interessentskabets omkostninger ved at levere den aftalte ydelse, jf. også pkt. 6.7. Særligt for denne kontrakt gælder dog, at Københavns Kommune dækker det dokumenterede underskud, hhv. modtager det dokumenterede overskud, der måtte opstå ved opfyldelsen af kontrakten i perioden frem til 31. januar 2018. Et underskud, hhv. overskud, indregnes således ikke i interessentskabets øvrige økonomi og fordeles ikke mellem interessenterne. Såfremt det måtte blive konstateret, at kontrakten medfører et under- eller overskud på mere end 1 mio. kr. pr. år i disse første 2 år af kontraktperioden, reguleres Københavns Kommunes bidrag til Hovedstadens Beredskab for den resterende del af kontraktens løbetid. Der er tale om en fravigelse af udgangspunktet om, at interessenterne afholder omkostninger til interessentskabet og hæfter indbyrdes i forhold til den fastsatte fordelingsnøgle. Udgangspunktet i et § 60-fællesskab er, at interessenterne "blander blod" fra stiftelsen, hvilket her fraviges. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt, herunder i forhold til Statsforvaltningen, at angive dette særlige forhold i vedtægterne. Bestemmelsen vil ikke længere være relevant efter regnskabsaflæggelse for 2018 og kan udgå af vedtægterne ved førstkommende ændring herefter. 6.9 Interessentskabet drives, så der ikke oparbejdes et over- eller underskud. Denne bestemmelse er ikke til hinder for at henlægge midler til Side 6 VEDTÆGTSBESTEMMELSE planlagte investeringer. FORKLARING / SPØRGSMÅL 7. HÆFTELSESFORHOLD MV. 7.1 Interessenterne hæfter direkte, ubegrænset og solidarisk i forhold til tredjemand. 7.2 I det indbyrdes forhold mellem interessenterne hæfter hver interessent i henhold til fordelingsnøglen, jf. pkt. 6.4 og 6.5, på det tidspunkt, hvor kravet opstod. 7.3 Interessentskabets låntagning, garantistillelse, leje og leasing belaster interessenternes låneramme forholdsmæssigt i overensstemmelse med interessenternes respektive ejerandele, jf. pkt. 4.1. Reglerne fremgår endvidere af lånebekendtgørelsen. Ændres lånebekendtgørelsen, kan bestemmelsen justeres. 8. FORELÆGGELSE AF BESLUTNINGER FOR INTERESSENTERNE Medmindre andet fremgår af vedtægterne eller lovgivningen, er bestyrelsen (og ikke kommunalbestyrelserne) kompetent til at træffe alle beslutninger om § 60-fællesskabet. Kommunernes kompetence i forhold til de opgaver, der er overladt til § 60-fællesskabet, skal således fremgå udtrykkeligt af vedtægterne. 8.1 Bestyrelsen, jf. pkt. 9, forelægger følgende sager for interessenterne med henblik på kommunalbestyrelsernes godkendelse: Efter beredskabsloven skal den risikobaserede dimensionering godkendes af kommunalbestyrelserne. Denne kompetence kan således ikke overdrages til bestyrelsen. Det fælles beredskab udarbejder derfor udkast til risikobaseret dimensionering, som bestyrelsen godkender (som udkast) og sender til kommunerne, der hver især gennemfører den nødvendige politiske proces. - Udkast til fælles plan for den risikobaserede dimensionering Beslutninger om lån, garantistillelse, leje og leasing, jf. lånebekendtgørelsen Der er ikke muligt med bindende virkning for tredjemand at aftale begrænset hæftelse, da de uskrevne retsgrundsætninger om interessentselskabers forhold ikke kan fraviges ensidigt. Det kræver derfor aftale med de enkelte leverandører mv., hvis den enkelte kommunes hæftelse skal begrænses. Alle beslutninger, der påvirker kommunernes lånerammer, vil blive forelagt til godkendelse i kommunerne. Side 7 VEDTÆGTSBESTEMMELSE FORKLARING / SPØRGSMÅL Også ændringer af vedtægterne skal vedtages af kommunerne, jf. pkt. 18.1. Sådanne sager vil dog ikke nødvendigvis blive forelagt af bestyrelsen, og fremgår derfor særskilt af pkt. 18. 8.2 Beslutninger efter pkt. 8.1 træffes med enstemmighed blandt interessenterne. Hver interessent orienterer bestyrelsen om udfaldet af interessentens behandling af sagen. Enstemmighed blandt interessenterne betyder, at hver af de 9 kommunalbestyrelser skal tiltræde beslutningen. Beslutning i den enkelte kommunalbestyrelse træffes i overensstemmelse med kommunestyrelseslovens § 11, stk. 3, med simpelt flertal. 8.3 Hvis bestyrelsens udkast til en fælles plan for den risikobaserede dimensionering ikke godkendes af alle interessenters kommunalbestyrelser, optager bestyrelsen forhandlinger med interessenterne med henblik på at forelægge interessenterne et revideret udkast til en fælles plan for den risikobaserede dimensionering. 8.4 Interessentskabet udarbejder på baggrund af den fælles risikobaserede dimensionering og på baggrund af oplysninger fra og efter dialog med interessenterne udkast til plan for beredskabet i den enkelte kommune. Dette godkendes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, jf. beredskabslovens § 25. 9. BEREDSKABSKOMMISSIONENS MENSÆTNING OG OPGAVER 9.1 Der nedsættes en fælles beredskabskommission (bestyrelse) til at varetage den umiddelbare forvaltning af de opgaver, der er henlagt til interessentskabet. Bestyrelsen vedtager en forretningsorden for sit virke og udøver sin virksomhed i møder. (BESTYRELSENS) Der skal fortsat udarbejdes en beredskabsplan for den enkelte kommune, og denne skal godkendes af den stedlige kommunalbestyrelse. SAMForsvarsministeriet har i en skrivelse af 8. maj 2015 udtalt, at der alene kan nedsættes én ledelsesenhed (beredskabskommissionen, som i disse vedtæger betegnes en bestyrelse). Bestyrelsen kan lave arbejdsudvalg, der forbereder beslutninger i bestyrelsen. Udvalgenes område og sammensætning kan reguleres i forretningsordenen. Skal udvalgene træffe endelige beslutninger, skal arbejdsområde og sammensætning formentlig fremgå af vedtægterne, og det vil kræve vedtægtsændringer (inkl. godkendelse i alle kommuner og af Statsforvaltningen) at ændre dette. Side 8 9.2 VEDTÆGTSBESTEMMELSE FORKLARING / SPØRGSMÅL Bestyrelsen består af følgende medlemmer: Sammensætningen afviger fra principaftalen, da det pga. den nuværende lovgivning er krævet, at politiet indgår i bestyrelsen. Hvis lovgivningen ændres, udtræder politiet automatisk, jf. pkt. 9.3. Tårnby: Borgmesteren Dragør: Borgmesteren Albertslund: Borgmesteren Brøndby: Borgmesteren Hvidovre: Borgmesteren Glostrup: Borgmesteren Rødovre: Borgmesteren Frederiksberg: Borgmesteren og et yderligere medlem af kommunalbestyrelsen København: Overborgmesteren og 5 medlemmer af Borgerrepræsentationen Politidirektøren i Københavns Politi Politidirektøren i Københavns Vestegns Politi 9.3 I det omfang lovgivningen gør det muligt, ændres sammensætningen af bestyrelsen, således at repræsentanterne fra politiet udtræder ved lovændringens ikrafttræden, uden at dette kræver en ændring af vedtægterne. OBS må afklares med Statsforvaltningen, om dette kan ske uden vedtægtsændring (dvs. behandling i kommunalbestyrelser og godkendelse af Statsforvaltningen). 9.4 I det omfang en interessent opnår dispensation fra kravet om, at borgmesteren skal være medlem af bestyrelsen, kan interessenten udpege en anden til at varetage hvervet. Beredskabsloven åbner mulighed for at opnå dispensation fra pligten til, at borgmesteren skal deltage i bestyrelsen. Får en kommune en sådan dispensation, kan kommunen udpege en anden end borgmesteren til at sidde i bestyrelsen. Bestemmelsen er således en gengivelse af den mulighed, der følger af beredskabsloven. 9.5 Bestyrelsen kan fastsætte vederlag for bestyrelsesarbejdet, jf. beredskabslovens § 9, stk. 4. Honorering skal ske i overensstemmelse med beredskabslovens § 9, stk. 4, der giver mulighed for at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for dokumenterede udgifter til de kommunalbestyrelsesmed- Side 9 VEDTÆGTSBESTEMMELSE FORKLARING / SPØRGSMÅL lemmer, der sidder i bestyrelsen. 9.6 Herudover deltager følgende i bestyrelsens møder: - En observatør, der repræsenterer det frivillige beredskab, medmindre et medlem af bestyrelsen repræsenterer de frivillige - En observatør, der er valgt af og blandt medarbejderne - Beredskabsdirektøren Tjenestemænd overdrages til fællesskabet og har dermed også stemmeret ved valg af medarbejderobservatøren. 9.7 Hvert medlem af bestyrelsen har én stemme. Observatører og beredskabsdirektøren har taleret, men ikke stemmeret. 9.8 Hver interessent udpeger en personlig stedfortræder for de medlemmer af bestyrelsen, der er udpeget af interessenten. Stedfortræderne skal være medlem af kommunalbestyrelsen. 9.9 Bestyrelsen vælger en formand og to næstformænd for bestyrelsen. Formands- og næstformandsposterne besættes for en 4-årig periode, så de følger den almindelige kommunalvalgsperiode. Beslutningen træffes med simpelt flertal, jf. pkt. 9.16. 9.10 Den formand, som bestyrelsen vælger for perioden fra interessentskabets stiftelse og frem til 31. december 2017, skal være udpeget til bestyrelsen af Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Rødovre eller Tårnby kommune. Den formand, som bestyrelsen vælger for perioden 1. januar 2018 og frem til 31. december 2021, skal være udpeget til bestyrelsen af Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. I den følgende periode vælges en formand, der er udpeget til bestyrelsen af Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Rødovre eller Tårnby kommune, og så fremdeles. 9.11 De to næstformænd, som bestyrelsen vælger for perioden fra interessentskabets stiftelse og frem til 31. december 2017, skal være udpeget til bestyrelsen af Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. De Side 10 VEDTÆGTSBESTEMMELSE to næstformænd, som bestyrelsen vælge for perioden 1. januar 2018 og frem til 31. december 2021, skal være udpeget til bestyrelsen af Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Rødovre eller Tårnby kommune. I den følgende periode vælges to næstformænd, der er udpeget til bestyrelsen af Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune, og så fremdeles. 9.12 Udpegning, hhv. valg, som medlem af bestyrelsen, personlig stedfortræder og observatører, følger den kommunale valgperiode. Ved etableringen af interessentskabet udpeges, hhv. vælges, medlemmer, stedfortrædere og observatører for den resterende del af valgperioden. 9.13 Bestyrelsens møder ledes af formanden. Der tages referat af møderne i bestyrelsen. Referatet føres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer og stedfortrædere, der har deltaget i mødet. Et medlem eller stedfortræder, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening kort indført i referatet, og kan ved sager, der af bestyrelsen fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidigt gøres bekendt med protokollen. Det pågældende medlem eller stedfortræder kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. 9.14 Beredskabsdirektøren fungerer som sekretær for bestyrelsen. 9.15 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når formanden eller en næstformand og mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede. 9.16 Beslutninger i bestyrelsen træffes ved simpelt stemmeflertal, med mindre andet følger af pkt. 9.17 og 9.18. 9.17 Følgende beslutninger kræver tilslutning fra mindst ¾ af bestyrelsens FORKLARING / SPØRGSMÅL Kravet om, at kvalificeret flertal udgøres af ¾ bestyrelsen, følger af princip- Side 11 VEDTÆGTSBESTEMMELSE medlemmer: - Vedtagelse af budgettet - Udkast til risikobaseret dimensionering - Vedtagelse af og væsentlige ændringer i entreprisestrategien, jf. bilag 4 - Godkendelse af større investeringer - Beslutninger om lån, garantistillelse, leje og leasing i overensstemmelse med lånebekendtgørelsen Ved beslutninger om budgettet, større investeringer samt beslutninger om lån, garantistillelse, leje og leasing indgår politiets to repræsentanters stemmer ikke i opgørelsen. 9.18 Bestyrelsens vedtagelse af udkast til risikobaseret dimensionering, jf. pkt. 9.17, kræver dog enstemmighed, samt at hver interessent er repræsenteret, på mødet, hvis udkastet indebærer forslag om at nedlægge en eller flere brandstationer. 9.19 Bestyrelsen orienterer interessenterne om interessentskabets tilstand samt om forhold, der kan have væsentlig betydning for interessenterne. 10. BEREDSKABSDIREKTØR 10.1 Bestyrelsen ansætter en beredskabsdirektør, der varetager den daglige ledelse af interessentskabet. 10.2 Bestyrelsen udarbejder en instruks for beredskabsdirektørens varetagelse af hvervet. 11 TEGNINGSREGEL 11.1 Interessentskabet tegnes af: FORKLARING / SPØRGSMÅL aftalen. "Væsentlige ændringer" og "større investeringer" defineres nærmere i forretningsordenen. Ifølge Beredskabsstyrelsen er der mulighed for at "neutralisere" politiets stemmer i forbindelse med vedtagelse af budgettet, men ikke i andre spørgsmål. Dette er indarbejdet. Tegningsreglen regulerer, hvornår interessentselskabet – uanset aftalens Side 12 VEDTÆGTSBESTEMMELSE - Formanden og beredskabsdirektøren, En næstformand og beredskabsdirektøren, eller Formanden og beredskabsdirektørens stedfortræder. FORKLARING / SPØRGSMÅL indhold – bliver forpligtet ved aftaler, der indgås på interessentskabets vegne. KommuneKredit vil f.eks. betinge sig, at låne- og leasingaftaler underskrives af de tegningsberettigede. 11.2 Beredskabsdirektøren kan herudover indgå de aftaler og kontrakter, der er en naturlig del af varetagelsen af den daglige ledelse. 12. REVISION 12.1 Interessentskabets regnskab revideres af administrationskommunens revision, med mindre bestyrelsen bestemmer andet. Bestyrelsens afskedigelse af og valg af en anden revisor kræver godkendelse af Statsforvaltningen. 13. BUDGET OG REGNSKAB 13.1 Interessentskabets regnskabsår følger kalenderåret. 13.2 Bestyrelsen fremsender inden udgangen af juni måned interessentskabets budget for det følgende kalenderår samt flerårige budgetoverslag til interessenterne til orientering. Svarer til processen i Movia, hvor udkast til budget fremsendes til kommunerne inden 1. juli, og det er aftalt, at der ikke sker ændringer i forbindelse med bestyrelsens endelige vedtagelse af budgettet i september. 13.3 Interessentskabets regnskab godkendes af bestyrelsen og sendes herefter til orientering til interessenterne og Statsforvaltningen. Det reviderede regnskabet godkendes endeligt af bestyrelsen, der også har budgetkompetencen, og fremsendelsen er således alene til orientering. 14. OFFENTLIGHED MV. 14.1 Interessentskabet er omfattet af de regler, der gælder for kommuner, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven. Beredskabsdirektøren har en særlig adgang til at indgå aftaler på interessentskabets vegne i kraft af sin stillingsfuldmagt. Efter kommunestyrelseslovens § 42, stk. 1, 2. pkt., skal valg af ny revisor godkendes af Statsforvaltningen. Side 13 VEDTÆGTSBESTEMMELSE 15. NYE INTERESSENTERS INDTRÆDEN 15.1 Optagelse af nye interessenter kan ske, hvis samtlige interessenter godkender dette, jf. pkt. 18.1. 15.2. Optagelse af nye interessenter er endvidere betinget af, at Statsforvaltningen godkender vilkårene herfor. 15.3 Nye interessenter bliver ved deres indtræden omfattet af de rettigheder og underlagt de pligter, som fremgår af vedtægterne. 15.4 Ved indtræden af nye interessenter fastsættes nye ejerandele, jf. pkt. 4.1. Ejerandelene vil blive fastsat efter de samme principper, som ligger til grund for beregning af de oprindelige ejerandele, med udgangspunkt i de seneste årsregnskaber. 16. UDTRÆDEN OG OPLØSNING 16.1 En interessent kan udtræde af interessentskabet med 1 års skriftligt varsel til udgangen af et kalenderår. Varslet afgives skriftligt til bestyrelsen og de øvrige interessenter. Udtræden, der ikke har hjemmel i vedtægterne, skal godkendes af Statsforvaltningen. 16.2 Ved en eller flere interessenters udtræden opgøres interessentskabets aktiver og passiver. Opgørelsen tager afsæt i interessentskabets seneste regnskabs balance. 16.3 Viser opgørelsen i pkt. 16.2, at interessentskabets kapital er positiv, modtager den udtrædende interessent sin andel af kapitalen. Andelen opgø- FORKLARING / SPØRGSMÅL Kravet om godkendelse af Statsforvaltningen, hvis vedtægtsbestemmelserne om udtræden fraviges, følger af kommunestyrelsesloven. Ved udtræden skal der dels ske en økonomisk opgørelse, jf. pkt. 16.3 og 16.4, og dels ske en håndtering af aktiverne, jf. pkt. 16.5. Side 14 VEDTÆGTSBESTEMMELSE res i overensstemmelse med ejerandelene i pkt. 4.1. 16.4 Viser opgørelsen i pkt. 16.2, at interessentskabets kapital er negativ, afholder den udtrædende interessent sin andel af underdækningen. Andelen opgøres i overensstemmelse med ejerandelene i pkt. 4.1. 16.5 En udtrædende interessent udtager så vidt muligt de aktiver, denne interessent oprindeligt har indskudt. Udtagne aktiver prisfastsættes til nedskrevne værdier. 16.6 Den udtrædende interessent hæfter ikke for interessentskabets gælds- og driftsudgifter, der pådrages efter udtrædelsesdatoen. 16.7 I tilfælde af interessentskabets opløsning forestår bestyrelsen eller en eller flere af bestyrelsen udpegede likvidator(er), at interessentskabets aktiver realiseres. Den herefter konstaterede formue, respektive det herved konstaterede tab, fordeles mellem interessenterne i henhold til fordelingsnøglen i pkt. 6.4 i de seneste 5 regnskabsår forud for opløsningen. Hver interessent udtager så vidt muligt de aktiver, denne interessent oprindeligt har indskudt. Udtagne aktiver prisfastsættes til nedskrevne værdier. Opløsning skal godkendes af Statsforvaltningen. 17. TVISTER 17.1 Uoverensstemmelser, som måtte opstå mellem en eller flere af interessenterne og interessentskabet eller mellem interessenterne indbyrdes om interessentskabets forhold, afklares ved forhandling mellem parterne. 17.2 Kan en uoverensstemmelse ikke løses ved forhandling mellem parterne, skal de afgøres sagen endelig ved domstolene. FORKLARING / SPØRGSMÅL En udtrædende interessent har – mod betaling/modregning – ret til at udtage de aktiver, interessenten oprindeligt indskud i interessentskabet. Aktiverne ansættes til nedskrevne værdier. For en god ordens skyld bemærkes, at opløsningen af Vestegnens Beredskab I/S skal vedtages af de deltagende kommuners kommunalbestyrelser og godkendes af Statsforvaltningen. Afventer Statsforvaltningen, om opløsning, der sker i overensstemmelse med bestemmelsen, skal godkendes. Side 15 VEDTÆGTSBESTEMMELSE 18. ÆNDRING AF VEDTÆGTERNE 18.1 Interessenterne kan med enstemmighed beslutte at ændre vedtægterne. 18.2 Vedtægtsændringer forelægges Statsforvaltningen til godkendelse. 18.3. Statsforvaltningen har ved sin godkendelse af nærværende vedtægter godkendt processen og kriterierne for, at interessenterne uden Statsforvaltningens fornyede godkendelse kan ændre fordelingsnøglen, jf. pkt. 6.5. Ændrede eller nye bilag til disse vedtægter sendes til Statsforvaltningen til orientering. 18.4 19. VEDTÆGTERNES IKRAFTTRÆDEN 19.1 Vedtægterne træder i kraft efter underskrift fra samtlige interessenter og Statsforvaltningens godkendelse, dog tidligst den 1. januar 2016. FORKLARING / SPØRGSMÅL Om en interessents godkendelse af en vedtægtsændring kræver forelæggelse for kommunalbestyrelsen, afhænger af karakteren af den eller de vedtægtsbestemmelser, der ønskes ændret. Hvis der skal ske kompetenceoverdragelse til interessentskabet, kræves kommunalbestyrelsernes godkendelse. BILAG Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Ejerandelene fastsat ud fra interessentkommunernes udgifter til deres beredskaber i 2014 [udkast] Oversigt over interessenternes indskud af materiel mv. ved etableringen af interessentskabet [udkast] Åbningsbalance [udkast] Notat om de primære styringsdokumenter for Hovedstadens Beredskab I/S, herunder entreprisestrategi Bilag 1 ofs/150526 Beredskab Hovedstaden i 1.000 kr. Albertslund U I Brøndby U I Dragør Frederiksberg U I Glostrup U I 25.605 -2.754 3.822 -38 32.447 -33.492 61.874 -36.284 25.590 3.642 765 302 4.709 4.709 264 1,02% 5.030 8,40% 521 1,31% 118 3.912 3.912 0 -28.712 0 1.908 32.034 U I 2.815 752 329 3.896 3.530 0 0 -366 -366 Regnskab 2014 - Operativt - Myndighed - Service Sum regnskab 2014 Netto regnskab 2014 4.821 1.441 0 6.262 6.262 Reguleringer ift. ejerandele Beregnet ejerandele 956 1,92% Reguleringer ift. budget 2016 Budget 2016, brutto Budget 2016, netto 222 7.440 7.385 Budget 2014, netto 6.470 6.954 3.407 25.040 30 0 0 30 0 0 0 0 788 0 -10 778 8.034 820 -4.039 4.815 Balance Anlægsaktiver Øvrige aktiver Gæld og forpligtelser Egenkapital 0 0 0 0 5.966 967 0 6.933 6.933 0 0 0 0 777 2,05% -56 -56 237 7.947 7.877 -70 -70 30.126 30.126 Hvidovre U I 0 0 0 0 8.447 1.978 0 10.425 10.386 København U I -39 254.016 -25.180 0 23.727 -945 0 79.540 -92.633 -39 357.283 -118.758 238.525 Rødovre U I 6.667 1.075 0 7.742 7.742 Tårnby U 0 0 0 0 1.377 3,12% 34.869 76,00% 361 12.124 12.020 -105 -44.971 -105 228.423 294.814 4.925 10.554 238.362 7.566 12.879 403 0 0 403 354 0 -115 239 54.511 8.681 -6.653 56.539 445 0 0 445 2.271 388 -546 2.113 161 5.391 5.345 -45 -45 834 2,28% 12.182 1.497 1.029 14.708 11.654 66.391 66.391 264 8.840 8.767 VB I U -1.055 0 -1.999 -3.054 2.130 3,91% -73 -73 427 14.211 14.211 0 0 ∑ I U I 36.252 -34.242 360.413 -63.270 404 0 36.428 -983 379 -728 114.026 -129.218 37.035 -34.970 510.867 -193.471 2.065 317.396 -2.414 0,00% 44.345 100% 0 -349 0 349 -71.893 349 289.848 386.365 96.517 96.517 -987 315.170 5.565 0 0 5.565 72.401 9.889 -11.363 70.927 28-05-2015 Bilag 2 Anlægsoversigt (>100 tkr.), Beredskabet for: Anlægsbeskrivelse Volvo XC60 - ZZ 39 315 Volvo XC60 T6 AWD R-desig FC 47 699 VW Passat Variant 3,2 - YL 22 521 VW Passat 2,8 V6 - BW 59 353 Sprøjte M1 Nødstrømsgenerator Indsatslederbil P2 Opbygning af indsatslederbil P2 Færdeselsvogn F2, VW Caddy van 1,6 Færdeselsvogn F3, VW Caddy van 1,6 Drejestige S1 Tankvogn V2 Sprøjte M2 Færdselsvogn F1, VW Crafter 50 ksv Volvo XC60 T6 R AWD A22878 Autosprøjte M 1, Man Redningslift S 1, Man/Bronto Autosprøjte M 3, MAN Mandskabstransportvogn F 1 VW-Transport Færdselsvogn F2 Færdselsvogn F3 Indsatsledervogn Radiosystem, Brandstationen Radiosystem, Brandstationen Digitale alarmmodtagere, Brandstationen ZM52678 - Ford Mondeo stationc XC93533 - Volkswagen Transport Volvo XC 60 AG 56273 brandvæse KF 23049 Frb. brand leasing Leasing K-147 A 16820 KF 23 477 Mandskabsvogn, anhænger Stige (S2), KF 10 122 Materielkøretøj til frivillige, AJ 48 517 Udrustning Ambulance (A81), KF 10 206 Ambulance (A82), KF 10 207 KF 22620 - Leasing K-147 A1178 KF 22619 - Leasing K-147 A1111 Ambulance 3, KF 22621 Toyota RAV 4 Ford Transit MAN udrykningskøretøj/89 Mercedes Vito Volvo Peugeot Partner 2.0 Ford Transit Toyota Rav Toyota Landcruiser Iveco Magirus Frigørelsesværktøj Sine radioer og terminaler Pager Audi A6 Allroad Inspektørvogn - VW Multivan 2,5 Scania A 4X2 Akkumuleret afskrivning Alle Kommune 2650 2650 2620 2620 VB VB VB VB VB VB VB VB VB VB 2600 2770 2770 2770 2770 2770 2770 2770 2770 2770 2770 2000 2000 2000 2000 2000 2000 2000 2000 2000 2000 2000 2000 2000 2000 2791 2791 2791 2791 2791 2791 2791 2791 2791 2791 2791 2791 2791 2610 1599 1599 Anskaffelse 2009-01-01 2012-01-01 2006-11-17 2010-07-20 2006-08-01 2007-12-01 2012-10-01 2013-05-01 2013-07-01 2013-07-01 2014-04-01 2014-02-01 2014-12-31 2014-05-01 2014-01-01 2000-07-01 2003-07-01 2005-12-01 2007-09-01 2009-06-23 2012-10-30 2013-09-01 2010-12-31 2011-12-30 2013-12-31 2010-01-01 2010-01-01 2010-01-21 2010-12-01 2012-06-01 2014-06-24 2013-04-19 2013-12-06 2012-07-02 2014-04-02 2014-04-03 2010-01-01 2010-01-01 2010-01-01 2008-01-01 2012-01-01 1989-01-01 2007-01-01 2012-01-01 2009-01-01 2010-01-01 2012-01-01 2009-01-01 2013-01-01 2008-01-01 2010-01-01 2014-01-01 2013-05-03 2008-12-01 2001-05-25 Kostpris 272.724 566.365 349.304 100.000 1.545.080 154.928 326.438 184.099 220.204 220.204 2.362.352 1.838.305 846.230 271.155 480.473 1.187.500 3.055.000 1.858.044 293.000 198.977 372.513 384.008 335.156 481.762 260.432 130.870 206.420 298.866 2.259.956 1.129.845 153.090 4.288.558 350.000 300.000 162.500 162.500 1.012.520 917.830 1.217.034 185.000 180.000 750.000 300.000 200.000 100.000 180.000 185.000 250.000 460.000 180.000 300.000 110.000 561.820 411.700 375.000 Scrapværdi 45.000 Anlægstype Anlægskategori TAM - Bil, standard TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM INV INV INV TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM INV INV TAM TAM TAM TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard TAM - Sprøjte mindre TAM - Øvrigt materiel (eks. generator, pumpe mv.) TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Sprøjte mindre TAM - Sprøjte mindre TAM - Sprøjte mindre TAM - Bil, stor, ambulance e.l. 100.000 TAM - Bil, standard TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, standard INV - IT-udstyr INV - IT-udstyr INV - IT-udstyr TAM - Bil, standard TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, standard TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte mindre TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Sprøjte stor TAM - Bil, standard TAM - Øvrigt materiel (eks. generator, pumpe mv.) TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard 0 TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard 0 TAM - Bil, standard TAM - Bil, stor, ambulance e.l. 0 TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Øvrigt materiel (eks. generator, pumpe mv.) INV - IT-udstyr INV - IT-udstyr TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, stor, ambulance e.l. 1/4 Levetid 7 7 7 7 10 5 7 7 8 8 10 10 10 8 7 15 15 15 8 8 8 7 5 5 5 7 8 7 15 10 8 15 7 5 8 8 8 8 8 7 7 8 8 7 7 7 7 8 8 5 5 5 10 10 8 Årlig afskrivning -32.532 -80.909 -49.901 -14.286 -154.508 -30.986 -46.634 -26.300 -27.526 -27.526 -236.235 -183.831 -84.623 -33.894 -54.353 -79.167 -203.667 -123.870 -36.625 -24.872 -46.564 -54.858 -67.031 -96.352 -52.086 -18.696 -25.803 -42.695 -150.664 -112.985 -19.136 -285.904 -50.000 -60.000 -20.313 -20.313 -126.565 -114.729 -152.129 -26.429 -25.714 -93.750 -37.500 -28.571 -14.286 -25.714 -26.429 -31.250 -57.500 -36.000 -60.000 -22.000 -56.182 -41.170 -46.875 Bogført værdi 2015-05-31 -208.747 -276.440 -349.304 -70.238 -1.364.821 -154.928 -124.357 -54.791 -52.757 -52.757 -275.608 -245.107 -42.312 -36.719 -77.000 -1.180.903 -2.427.028 -1.176.761 -283.844 -149.233 -124.171 -96.002 -301.640 -337.233 -78.130 -101.268 -139.764 -231.265 -677.987 -338.954 -19.136 -619.458 -75.000 -175.000 -23.698 -23.698 -685.560 -621.447 -824.033 -185.000 -87.857 -750.000 -300.000 -97.619 -91.667 -139.286 -90.298 -200.521 -138.958 -180.000 -300.000 -31.167 -117.046 -267.605 -375.000 Anlægsnr. Kommentar, herunder leasing 63.977 2000413 Udlejet Brøndby 289.925 2000503 0 29.762 180.259 0 202.081 129.308 167.447 167.447 2.086.744 1.593.198 803.919 234.436 403.473 Leasing 6.597 627.972 681.283 9.156 49.744 248.342 288.006 33.516 144.529 182.302 29.602 095002bi 66.656 095002bi 67.601 002-03 1.581.969 002-03, leasing 790.892 002-03, leasing 133.954 002-03 3.669.100 002-03 275.000 002-03 125.000 Leasing 138.802 002-03 138.802 002-03 326.960 09500207rm, leasing 296.383 09500207rm, leasing 393.000 09500207rm, leasing 0 92.143 0 0 Færdselsvogn (materielvogn) 102.381 8.333 Skolelukke-bil 40.714 94.702 Indsatsbil (leaset) 49.479 Tender 321.042 Drejestige (leaset) 0 0 78.833 444.774 Leasing (ca. 77.000 kr.) 144.095 120 0 38 28-05-2015 Bilag 2 Anlægsoversigt (>100 tkr.), Beredskabet for: Anlægsbeskrivelse Ford Transit 350L Bus Mercedes Atego Ford Transit 190 Ford Transit Connect VW Touran VW Touran Ford Transit Kombibus Mercedes 316 cdi Ambulance - VW Transporter Ambulance - VW Transporter Ambulance - VW Transporter Ambulance - VW Transporter Volkswagen Ambulance Volkswagen Volkswagen Ambulance Psyk. - Toyota Prius Ford Transit 350L Ladvogn Kabine 2,4 Iveco 65C18 Ford Transit 300M Van Ford Transit 300M 2,2 tdci Ford Transit 280 S 2,2 td Ford Transit 280 Van Ford Transit 280 Van Ford Transit 300L Van Ford Transit 300Md Ford Transit 300M 2,2 tdci Ford transit 300M 2,2 tdci Ambulance - Mercedes Benz Opel Zafira 1,8 Ambulance - VW Transporter Ambulance - VW Transporter Ambulance - Mercedes Sprinter Suzuki Grand Vitara 2,0 Mercedes 602 Ford Transit Bus Mercedes Sprinter 316 Volvo FL 608 MAN 18.313 Ford Transit 300M 2,2 tdci Mercedes Sprinter 200 Ambulance VW Transporter Ambulance VW Transporter Ford Transit 100L Ambulance VW Transporter Ambulance VW Transporter Ambulance VW Transporter VW Transporter VW Transporter VW Transporter VW Transporter VW Transporter VW Transporter VW Transporter Mercedes Benz v 220 CDI AUT Citroën C5 2,2 Hdi Ford Fokus C-Max Toyota Avensis 2,0 Akkumuleret afskrivning Alle Kommune 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 Anskaffelse 2002-02-20 2000-08-01 2002-04-23 2004-06-08 2004-07-05 2004-11-26 2005-03-08 2005-11-04 2007-09-26 2007-09-26 2007-09-26 2007-09-26 2007-12-10 2008-05-19 2008-05-19 2008-03-03 2007-10-26 2009-03-02 2009-01-13 2007-12-11 2007-12-04 2009-02-17 2009-02-17 2009-03-04 2007-03-30 2007-09-12 2007-09-12 2000-04-10 2002-11-08 2005-01-06 2006-01-10 2006-07-07 2005-12-07 1997-04-29 1994-03-21 2006-02-08 1998-08-26 2008-12-22 2007-09-12 1997-06-24 2012-07-20 2012-07-20 1994-05-05 2012-07-20 2012-07-20 2012-07-20 2009-12-31 2009-12-31 2009-12-31 2009-12-31 2009-12-31 2009-12-31 2009-12-31 2002-01-23 2003-01-30 2004-01-20 2004-10-13 Kostpris 218.750 281.250 105.000 102.526 113.811 107.026 170.435 269.283 511.339 511.339 511.339 511.339 414.517 600.000 600.000 140.492 282.576 400.000 256.000 147.153 131.550 180.000 180.000 180.000 250.000 150.000 616.646 312.500 375.000 599.719 494.575 494.575 100.000 200.000 200.000 494.575 500.000 405.000 616.646 200.000 819.105 819.105 170.000 819.105 819.105 819.105 334.431 334.431 334.431 334.431 334.431 334.431 334.431 385.714 130.000 124.614 128.576 Scrapværdi Anlægstype Anlægskategori TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard 2/4 Levetid 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 7 7 7 7 Årlig afskrivning -27.344 -35.156 -13.125 -12.816 -14.226 -13.378 -21.304 -33.660 -63.917 -63.917 -63.917 -63.917 -51.815 -75.000 -75.000 -17.562 -35.322 -50.000 -32.000 -18.394 -16.444 -22.500 -22.500 -22.500 -31.250 -18.750 -77.081 -39.063 -46.875 -74.965 -61.822 -61.822 -12.500 -25.000 -25.000 -61.822 -62.500 -50.625 -77.081 -25.000 -102.388 -102.388 -21.250 -102.388 -102.388 -102.388 -41.804 -41.804 -41.804 -41.804 -41.804 -41.804 -41.804 -55.102 -18.571 -17.802 -18.368 Bogført værdi 2015-05-31 -218.750 -281.250 -105.000 -102.526 -113.811 -107.026 -170.435 -269.283 -495.360 -495.360 -495.360 -495.360 -388.610 -531.250 -531.250 -127.321 -270.802 -312.500 -205.333 -137.956 -123.328 -142.500 -142.500 -140.625 -250.000 -145.313 -597.376 -312.500 -375.000 -599.719 -494.575 -494.575 -100.000 -200.000 -200.000 -494.575 -500.000 -329.063 -597.376 -200.000 -298.632 -298.632 -170.000 -298.632 -298.632 -298.632 -229.921 -229.921 -229.921 -229.921 -229.921 -229.921 -229.921 -385.714 -130.000 -124.614 -128.576 Anlægsnr. Kommentar, herunder leasing 0 0 0 0 0 0 0 0 15.979 15.979 15.979 15.979 25.907 68.750 68.750 13.171 11.774 87.500 50.667 9.197 8.222 37.500 37.500 39.375 0 4.688 19.270 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 75.938 19.270 0 520.473 520.473 0 520.473 520.473 520.473 104.510 104.510 104.510 104.510 104.510 104.510 104.510 0 0 0 0 40 41 44 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 94 95 96 97 98 99 100 101 104 106 108 109 110 111 113 114 115 116 117 122 123 124 125 126 127 128 73 78 80 84 28-05-2015 Bilag 2 Anlægsoversigt (>100 tkr.), Beredskabet for: Anlægsbeskrivelse Ford Mondeo Kia Sportage 2.0 Ex Td Ford Focus Ford Mondeo Stw 2,0 PMV Ford Mondeo Tdc Indsatsleder 2 4 søjlet lastvognslift Ventilationsanlæg Udsugning stik mv. Udsugning pladeværksted Udsugningsanlæg Udsugning Galviniseret Lastvognslift Radio Ny telefoncentral (112-central) Administrativ telefoncentral Dæmning type 1 Dæmning type 2 Tørreskab Saltvandsanlæg Testbænk Boschtester Bremseprøvestand Dækskifte og afb. apparater Bukkemaskine Ilt maskine Vaskemaskine Gaffeltruck Opto-pludsstyretøjsapp. nyværdi jan 2010 120.000 Iveco 70C17 EEV P Smedien Videokonferencesystem Vejregister Ny hjemmeside SINE Ombygning af Alarmcentral Designmanual Generator Skybrudsudstyr Stige - Iveco Magirus 120-25 AN Stige - Iveco Magirus 120-25 AN Stige - Iveco Magirus 120-25 AN Stige - Iveco Magirus 120-25 AN MAN 12.240 4X2 BL MAN TGA 35.440 8X2-4 BL Pioner MAN, N 15, 12.220 Mecedes 1324 Mecedes 1324 MAN 12.220 4X2 BL Mercedes 1117 (reservekøretøj) Mercedes 814D MERCEDES-BENZ MERCEDES-BENZ Iveco Magirus drejestige Sprøjte - MAN 18.313 Akkumuleret afskrivning Alle Kommune 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 Anskaffelse 2004-11-26 2005-05-12 2006-09-29 2007-12-18 2004-08-27 2008-12-10 2014-01-01 2008-01-01 2008-06-01 2008-06-01 2008-10-01 2012-12-31 2012-01-01 2008-01-01 2003-04-30 2012-10-28 2012-09-15 2012-12-31 2012-12-31 2008-01-01 2001-01-01 2009-12-15 2008-08-01 2008-06-01 2008-07-01 2008-10-01 2010-12-27 2010-12-27 2010-03-01 2010-01-01 2011-03-01 2008-11-01 2012-09-01 2011-12-01 2011-11-23 2011-11-01 2011-12-01 2011-12-01 2012-07-02 2012-07-02 1999-09-13 1998-04-24 1999-08-31 1994-01-20 2008-11-10 2009-10-01 2008-12-22 2009-11-01 1997-03-21 1997-04-22 1995-04-28 1989-11-17 1995-04-28 2013-02-27 2013-02-27 2012-12-31 2004-02-04 Kostpris 110.617 136.958 120.000 115.000 100.000 421.000 252.000 180.000 175.000 600.000 100.000 152.200 150.000 298.000 126.000 2.312.638 729.606 379.270 511.041 180.000 200.000 230.000 120.000 240.000 100.000 230.000 277.393 106.100 120.400 120.000 469.250 150.000 1.244.304 1.899.140 898.582 5.648.298 2.763.689 498.845 131.408 1.258.667 3.250.000 2.816.667 2.816.667 1.733.333 2.361.870 4.090.000 1.591.140 1.507.227 1.020.000 1.020.000 443.333 1.400.000 950.000 1.700.000 1.700.000 4.613.387 1.759.808 Scrapværdi Anlægstype Anlægskategori TAM - Bil, standard TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM INV INV INV INV INV G&B INV TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard TAM - Bil, standard TAM - Større anlæg (eks. ventilation, udsug mv.) TAM - Større anlæg (eks. ventilation, udsug mv.) TAM - Større anlæg (eks. ventilation, udsug mv.) TAM - Større anlæg (eks. ventilation, udsug mv.) TAM - Større anlæg (eks. ventilation, udsug mv.) TAM - Større anlæg (eks. ventilation, udsug mv.) TAM - Større anlæg (eks. ventilation, udsug mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Sprøjte mindre INV - IT-udstyr INV - IT-udstyr INV - IT-udstyr INV - IT-udstyr INV - IT-udstyr G&B - Indret.lejede lokaler INV - Øvrigt inventar TAM - Øvrigt materiel (eks. generator, pumpe mv.) TAM - Øvrigt materiel (eks. generator, pumpe mv.) TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor 3/4 Levetid 7 7 7 7 7 7 7 15 15 15 15 15 15 15 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 8 10 5 5 5 5 5 10 5 5 5 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 15 Årlig afskrivning -15.802 -19.565 -17.143 -16.429 -14.286 -60.143 -36.000 -12.000 -11.667 -40.000 -6.667 -10.147 -10.000 -19.867 -15.750 -289.080 -91.201 -47.409 -63.880 -22.500 -25.000 -28.750 -15.000 -30.000 -12.500 -28.750 -34.674 -13.263 -15.050 -15.000 -46.925 -30.000 -248.861 -379.828 -179.716 -1.129.660 -276.369 -99.769 -26.282 -251.733 -216.667 -187.778 -187.778 -115.556 -157.458 -272.667 -106.076 -100.482 -68.000 -68.000 -29.556 -93.333 -63.333 -113.333 -113.333 -307.559 -117.321 Bogført værdi 2015-05-31 -110.617 -136.958 -120.000 -115.000 -100.000 -390.929 -51.000 -89.000 -81.667 -280.000 -44.444 -25.367 -34.167 -147.344 -126.000 -770.879 -250.802 -118.522 -159.700 -166.875 -200.000 -158.125 -102.500 -210.000 -86.458 -191.667 -156.034 -59.681 -79.013 -81.250 -199.431 -150.000 -684.367 -1.329.398 -643.984 -4.047.947 -967.291 -349.192 -76.655 -734.222 -3.250.000 -2.816.667 -2.816.667 -1.733.333 -1.036.599 -1.545.111 -689.494 -561.023 -1.020.000 -1.020.000 -443.333 -1.400.000 -950.000 -264.444 -264.444 -768.898 -1.329.632 0 0 0 0 0 30.071 201.000 91.000 93.333 320.000 55.556 126.833 115.833 150.656 0 1.541.759 478.804 260.748 351.341 13.125 0 71.875 17.500 30.000 13.542 38.333 121.359 46.419 41.388 38.750 269.819 0 559.937 569.742 254.598 1.600.351 1.796.398 149.654 54.753 524.444 0 0 0 0 1.325.272 2.544.889 901.646 946.204 0 0 0 0 0 1.435.556 1.435.556 3.844.489 430.175 Anlægsnr. Kommentar, herunder leasing 85 88 90 93 105 119 188 140 149 150 151 157 161 165 130 154 156 158 159 162 166 129 143 144 145 147 152 153 163 164 167 168 169 170 171 172 173 174 155 160 1 2 3 4 8 9 10 11 12 13 14 18 19 21 22 23 24 28-05-2015 Bilag 2 Anlægsoversigt (>100 tkr.), Beredskabet for: Anlægsbeskrivelse MAN 18.313 Sprøjte - MAN 18.313 Sprøjte - MAN 18.313 Sprøjte - MAN 18.313 Sprøjte - MAN 18.313 Sprøjte - MAN 18.313 Sprøjte - MAN 18.313 Sprøjte - MAN 18.313 Sprøjte - MAN 18.313 Røgtender Stige - Iveco Magirus 120-25 AN Stige Stige doneret Stige doneret2 Kroghejs 1 Kroghejs 2 Mercedes LK 1120 (incl. bobcat) Mercedes LK 1120 (incl. bobcat) Mercedes LK 1120 (incl. bobcat) Båd Ford Cargo 815 Volvo FL L280 4X2 Cargo (rensetrailer) Fleksibelenhed nr. 1 Fleksibelenhed nr. 2 Fleksibelenhed nr. 3 Fleksibelenhed nr. 4 Fleksibelenhed nr. 5 Fleksibelenhed nr. 6 Fleksibelenhed nr. 7 Fleksibelenhed nr. 8 Fleksibelenhed nr. 9 Ladvogn 1 Diesel partikelfiltre (10 stk. incl montering) Akkumuleret afskrivning Alle Kommune 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 1599 Anskaffelse 2008-11-05 2003-02-26 2008-12-22 2003-01-31 2003-12-03 2008-12-22 2004-07-01 2002-06-14 2004-01-19 2006-01-19 2001-01-08 2013-01-22 2010-12-07 2010-12-07 2014-12-31 2014-12-31 1993-02-25 1993-02-15 1993-02-08 2012-10-01 1990-11-01 2008-11-06 2002-09-25 2014-01-01 2014-01-01 2014-01-01 2014-01-01 2014-01-01 2014-01-01 2014-01-01 2014-01-01 2014-01-01 2014-11-01 2010-01-01 Antal anlægsaktiver 203 Liste - Anlægstype G&B - Grund G&B - Bygning G&B - Indret.lejede lokaler TAM - Større anlæg (eks. ventilation, udsug mv.) TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte mindre TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Maskiner (eks. drejebænk, vaskinemaskine mv.) TAM - Bil, stor, ambulance e.l. TAM - Bil, standard TAM - Øvrigt materiel (eks. generator, pumpe mv.) INV - IT-udstyr INV - Kontorinventar INV - Øvrigt inventar Kostpris 167.658.749 Kategori Levetid G&B G&B G&B TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM INV INV INV Scrapværdi 2.398.000 1.700.000 1.794.117 1.586.667 1.700.000 1.320.230 1.802.086 1.586.667 1.700.000 1.700.000 3.466.667 4.577.858 4.840.000 4.840.000 1.082.250 1.082.250 755.556 755.556 755.556 476.351 950.000 2.300.000 746.667 914.530 914.530 914.530 914.530 914.530 914.530 914.530 914.530 914.530 274.495 815.000 Anlægstype Anlægskategori TAM - Sprøjte stor TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Sprøjte stor TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn TAM - Bil, inspektørvogn 145.000 Levetid Årlig afskrivning 15 -159.867 15 -113.333 15 -119.608 15 -105.778 15 -113.333 15 -88.015 15 -120.139 15 -105.778 15 -113.333 15 -113.333 15 -231.111 15 -305.191 15 -322.667 15 -322.667 15 -72.150 15 -72.150 10 -75.556 10 -75.556 10 -75.556 10 -47.635 10 -95.000 10 -230.000 10 -74.667 10 -91.453 10 -91.453 10 -91.453 10 -91.453 10 -91.453 10 -91.453 10 -91.453 10 -91.453 10 -91.453 10 -27.450 10 -81.500 0 0 0 0 9 -16.360.306 Bogført værdi 2015-05-31 -1.052.456 1.345.544 -1.397.778 302.222 -777.451 1.016.666 -1.313.408 273.259 -1.303.333 396.667 -572.100 748.130 -1.311.518 490.568 -1.375.111 211.556 -1.293.889 406.111 -1.067.222 632.778 -3.331.852 134.815 -737.544 3.840.314 -1.452.000 3.388.000 -1.452.000 3.388.000 -36.075 1.046.175 -36.075 1.046.175 -755.556 0 -755.556 0 -755.556 0 -127.027 349.324 -950.000 0 -1.514.167 785.833 -746.667 0 -129.558 784.972 -129.558 784.972 -129.558 784.972 -129.558 784.972 -129.558 784.972 -129.558 784.972 -129.558 784.972 -129.558 784.972 -129.558 784.972 -16.012 258.483 -441.458 373.542 0 0 0 0 -95.258.170 72.400.588 Anlægsnr. Kommentar, herunder leasing 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 37 176 177 178 190 191 5 6 7 17 20 35 36 179 180 181 182 183 184 185 186 187 189 175 30 10 15 15 10 10 8 8 7 5 5 5 5 4/4 28-05-2015 Bilag 3 v150526 Beredskab Hovedstaden Balance 2015-05-31 i 1.000 kr. Aktiver Anlægsaktiver: 72.401 Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København Rødovre Tårnby VB 30 0 788 8.034 403 354 54.511 445 2.271 5.565 Omsætningsaktiver: Periodeafgrænsningsposter 9.889 9.516 Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København Rødovre Tårnby 820 8.681 15 Tilgodehavender, deposita, mellemregning mv. Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København Rødovre Tårnby 372 372 Bank- og kontantbeholdning 1 Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København Rødovre Tårnby 1 Samlede aktiver 82.290 1/3 28-05-2015 Bilag 3 v150526 Beredskab Hovedstaden Balance 2015-05-31 i 1.000 kr. Passiver Egenkapital (beregnes): -70.927 Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København Rødovre Tårnby VB -30 0 -778 -4.815 -403 -239 -56.539 -445 -2.113 -5.565 Gæld: Langfristet gæld, prioritetslån mv. -8.143 -1.841 Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København Rødovre Tårnby -1.841 0 Hensættelser, periodisering mv. 0 Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København Rødovre Tårnby 0 Kortfrist gæld, deposita, leverandørgæld, deposita mv. Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København Rødovre Tårnby 2/3 -6.302 -10 -1.925 -61 -4.057 -249 28-05-2015 Bilag 3 v150526 Beredskab Hovedstaden Balance 2015-05-31 i 1.000 kr. Skyldige personalerelateret poster: Skyldig løn, skatter og sociale ydelser -3.220 -1.507 Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København Rødovre Tårnby -273 -37 -900 -297 Pensioner, herunder tjenstemandspensioner Albertslund Brøndby Dragør Frederiksberg Glostrup Hvidovre København Rødovre Tårnby -1.713 -17 -1.696 Samlet passiver -82.290 3/3 28-05-2015 Bilag 4. Notat om de primære styringsdokumenter for Hovedstadens Beredskab I/S 27. maj 2015 – Morten Winge I principaftalen vedrørende det nye fælles beredskab, som de 9 kommuner bag aftalen har godkendt politisk i februar og marts måned 2015, er et styringsdokument benævnt ”Entreprisestrategi” beskrevet som et centralt værktøj til at sikre en udvikling af det fælles selskab. Herudover nævnes i Principaftalen den Risikobaserede Dimensionering (RBD) og selskabets budget. I forbindelse med implementeringsarbejdet blev det på den politiske forberedelsesgruppes møde den 26. maj 2015 besluttet, at der derudover skal udarbejdes en ejerstrategi. Herunder beskrives, hvordan ejerstrategien skal indtænkes i en samlet styringsstrategi for Hovedstadens Beredskab I/S baseret på 4 styringsdokumenter: Ejerstrategi, Den Risikobaserede Dimensionering (RBD), Entreprisestrategi og budget. Navn Udarbejdes af Godkendes af Termin Indeholder Ejerstrategi Kommunerne, i praksis den administrative følgegruppe KommunalMindst hver bestyrelserne 4. år Kommunernes fælles ejerstrategi, dvs. fællesnævneren for kommunernes forventninger til udviklingen i de lovpligtige ydelser fra selskabet for så vidt angår service- og udgiftsniveau. Mere præcist skal ejerstrategien formulere overordnede krav til effektiviseringer, udvikling af ydelser, samarbejde med andre og krav til konkurrenceudsættelse RBD Beredskabet KommunalVed bestyrelserne ændringer (dog mindst én gang i hver kommunal En beskrivelse af de beredskabsfaglige forudsætninger for selskabets virksomhed Redningsberedskabet skal kunne yde en forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer. valgperiode) I den forbindelse skal kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab. Entreprisestrategi Beredskabsdirektøren i samarbejde med arbejdsudvalget Bestyrelsen (med ¾’s flertal) Mindst hver 4. år eller efter behov Direktørens og bestyrelsens strategi for gennemførelse af de initiativer, der er nødvendige for at leve op til de mål, der er formuleret i ejerstrategien. Herudover skal entreprisestrategien fungere som bestyrelsens strategiske ledelsesværktøj og indeholde pejlemærker for beredskabets udvikling på alle væsentlige parametre. Den skal også fastlægge en strategi for forretningsudvikling af selskabets ydelser og for afgivelse af egne bud på opgaver, der konkurrenceudsættes, samt for afgivelse af bud på sideordnede opgaver for kommunerne eller tredjemand. Budgettet Beredskabet Bestyrelsen Årligt Rammerne for årets aktiviteter og økonomi beskrevet på en måde, så der kan følges op på det i regnskabet. Budgettet skal afspejle den konkrete udmøntning af ejer- og entreprisestrategi i det enkelte år Bilag: Om Entreprisestrategien står der i Principaftalen følgende: For at fastlægge vilkår for og retning i det samspil, der ønskes etableret med andre leverandører, skal der udarbejdes en entreprisestrategi for det fælles selskab. Målene for entreprisestrategien er: At sikre at de deltagende kommuner har det bedste serviceniveau og den bedste kvalitet til den laveste omkostning At bidrage til, at beredskabets kvalitet og opgavevaretagelse løbende udvikles At sikre et fortsat godt og dynamisk arbejdsmiljø for de ansatte i selskabet At bidrage til at sikre et dynamisk og mangfoldigt marked, hvor der er flere mulige samarbejdspartnere For at adressere disse mål skal entreprisestrategien indeholde: En beskrivelse af organisationens udvikling hen imod markedsafprøvning af selskabets aktiviteter med henblik på at kunne rumme tjenestemandsspørgsmålet samt ønsket om en delvis fastholdelse af et kommunal beredskab Principper for konkurrenceudsættelsen, herunder principper for hvordan der sikres en reel konkurrence om opgaven, og for hvordan de andre leverandørers erfaringer og styrker i videst mulig omfang nyttiggøres bredt i organisationen o Det forudsættes, at et af disse principper vil være, at beredskabsorganisationens udfører-enhed har mulighed for selv at byde på opgaven, med mindre der er helt særlige forhold, der taler imod. En tidsplan for konkurrenceudsættelse af de første områder Entreprisestrategien påbegyndes som det første, når selskabet er under dannelse. Entreprisestrategien godkendes i bestyrelsen/kommissionen så tidligt i 2016, som det er praktisk muligt, mens der parallelt hermed arbejdes med RBD’en. Efter behov kan der allerede i den indledende fase med formulering af en principaftale mellem de deltagende kommuner, fastlægges mere præcise, bindende krav til den grad af konkurrenceudsættelse, der skal være nået til specifikke tidspunkter. Der bør tages hensyn til nærhed, lokalkendskab og højt serviceniveau ift. de kommunale opgaver, når selskabets organisatoriske opbygning skal fastlægges. Bilag: 9.2. Bilag 2 - Notat om Økonomiske principper Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 107921/15 Bilag 2 Politisk behandling af sag om Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S Juni 2015 Principper for den økonomiske indretning af Hovedstadens Beredskab I/S 27. maj 2015 Morten Winge Princip Opmærksomhedspunkter 1) Hvordan dannes det samlede budget? Det samlede budget dannes i 3 trin: A. For hver kommune dannes et fuldt omkostningsdækkende budget for de lovbestemte områder, svarende til omkostningsniveauet i 2014. Dette budget består af: a. Nettodriftsudgifter/driftsbidrag til lovbundne beredskabsopgaver i 2014 b. Beregnet overhead på de dele af beredskabet, som ikke bærer sin egen overhead. c. Aktuarmæssigt beregnede tjenestemandspensionsbidrag for de tjenestemænd, der overføres til selskabet d. En husleje beregnet til markedsværdi af de bygninger, der lejes af kommunen, fratrukket den eventuelle husleje, der betales i dag. e. En beregnet gennemsnitlig genanskaffelsessum til løbende udskiftning af materiel, fratrukket det eventuelle beløb, der er afsat som en del af driftsrammen i 2014. f. Forsikringspræmier, i det omfang beredskabet tidligere har været omfattet af fælles kommunale forsikringer B. Hertil kommer a. Udgifter til honorarer m.v. til bestyrelsen C. Udgifts- og indtægtsbudgetter for de serviceydelser for kommuner og andre offentlige myndigheder, som indgår i selskabets driftsportefølje fra starten af. I det omfang, der ikke er fastlagt betaling for en serviceydelse, som i dag løses af beredskabet for kommunen, etableres en aftale om leverancen med Side 1 af 3 Overhead-beregning Overhead-beregning vedrører de dele af det nuværende beredskab, som er forankret i den kommunale administration og dermed serviceres med husly, administrative services m.m. fra kommunen. Overhead-beregningen er sket ud fra en konkret vurdering af den enkelte kommunes omkostningsstruktur. Der skal ske en endelig vurdering af beregningerne i forbindelse med, at økonomien lægges endeligt fast. Tjenestemands-pension For tjenestemænd gælder, at der indbetales pensionsbidrag til den kommune, tjenestemanden er overført fra. Der etableres således en udgift hos beredskabet, som betales af kommunen, der så til gengæld oppebærer en indtægt fra beredskabet. For kommunen er resultatet således økonomisk neutralt. Genanskaffelsessum Det er nødvendigt at afsætte budget til løbende genanskaffelse af materiel. Herved vil der for nogle kommuner ske en flytning af udgifter fra lejlighedsvise anlæg til løbende drift. Forsikringer Bilag 2 Politisk behandling af sag om Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S Juni 2015 tilhørende betaling til kostpris – inden selskabets dannelse. Forsikringspolitikken for selskabet fastlægges i løbet af efteråret ud fra en risikovurdering af selskabets aktiviteter. Herefter kan der ske et eventuelt udbud af forsikringer og udgiften fastlægges. Serviceydelser uden betaling I en integreret model, som det eksempelvis er tilfældet i Dragør og Tårnby, vil der være et antal serviceopgaver, som beredskabet udfører i ”ledig tid”. Disse opgaver bør prissættes (til kostpris) og aftalebaseres – inden beredskaberne sammenlægges, hvis opgaverne har en ikke-ubetydelig størrelse. Opsigelsesfristen kan eksempelvis sættes til 6 mdr. Når opgaverne prissættes nedskrives udgifterne til det lovpligtige beredskab svarende til den forventede indtægt fra kommunen. 2) Hvordan beregnes ejerandelene? Ejerandelen for den enkelte kommune beregnes som kommunens omkostninger til det lovpligtige beredskab i 2014 (punkt A), divideret med summen af de 9 kommuners omkostninger efter punkt A, ganget med 100. Udgifter efter punkt B fordeles efter den fordelingsnøgle, der fremkommer af ejerandelene, mens udgifter efter punkt C betales direkte af den kommune eller anden offentlige myndighed, som har bestilt opgaven, ud fra fuldt omkostningsdækkende takster. 3) Hvordan reguleres serviceniveau-ændringer? Hovedstadens Beredskab dannes under den forudsætning, at de enkelte kommuner træder ind i selskabet med den økonomi og det serviceniveau, der er gældende i 2014, og at dette serviceniveau er gældende fremadrettet, mens udgiften til beredskabet nedskrives forholdsmæssigt ift. de effektiviseringer, der gennemføres i selskabet. Der kan imidlertid ikke være tvivl om, at der i praksis hen ad vejen vil komme forslag til ændringer i serviceniveauet i den enkelte kommune som følge af selskabets arbejde med at strømline, kvalitetsudvikle og effektivisere sine ydelser. Side 2 af 3 Ejerandelene fastlægger kommunens andel af betalingen til det lovpligtige beredskab og den andel af selskabets aktiver, kommunen råder over ved udtræden eller ved opløsning af selskabet. Bilag 2 Politisk behandling af sag om Etablering af Hovedstadens Beredskab I/S Juni 2015 I arbejdet frem mod etablering af selskabet vil der også blive arbejdet på serviceniveau-beskrivelser på de enkelte områder, og det vil på det grundlag være muligt at beskrive et serviceniveau for hver kommune. I det omfang efterfølgende omlægninger i selskabet fører til ændringer i serviceniveauet, kan §6.5 i vedtægterne aktiveres med henblik på at regulere betalingen mellem kommunerne. Side 3 af 3 Bilag: 10.1. Betingelser for udlån Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 100574/15 TÅRNBY KOMMUNE Kommunalbestyrelsens Sekretariat Benyttelse af Kastrup Strandparken samt Ny og Gl. Lystbådehavn til Spræl i Havnen d. 12. sept. 2015 Arealet stilles til rådighed på følgende betingelser: at arealet stilles til rådighed som det er; at arrangørerne skal stå for fuldstændig oprydning og rengøring af arealet efter brug og at arealet efterlades som modtaget; at der arrangeres både før- og efter syn med Vej, Park og Forsyning, som skal aftales nærmere med landskabsarkitekt Rikke Kastoft, tlf. 32 47 15 48 eller Områdeleder Michael Strøm, mobil 20 75 96 70; at udbedring af evt. skader på beplantninger, belægninger, terræn, inventar, dæksler o. l. er afsluttet indenfor 1 uge efter området forlades, ellers foretages dette på arrangørernes regning; at pladsen ryddes for affald og materiale inden den forlades; at der ikke parkeres på/i grønne områder, som anvendes til alment rekreativt formål; at parkering ikke bliver til gene for trafikken eller de omkringboende; ved ind- og udkørsel til arealet må der kun benyttes anlagt indkørsel fra Kastrup Strandpark; Tårnby Kommune udlægger ingen køreplader. Det er op til brugeren at foretage nødvendige foranstaltninger, så arealet efterlades som det modtages; Man må ikke køre på græsarealerne, men det kan undtagelsesvis være nødvendigt at udlægge af plader til særligt brug. Det er aldrig tilladt at køre på græsarealer når jorden er vandmættet og tung trafik må ikke være forekommende på befæstede arealer, der ikke er dimensioneret til en sådan trafik; at der vises hensyn til naboerne i beboelseskvartererne; at der, ved opstilling og afhentning af containere, ikke køres over arealet med tunge køretøjer, men at eventuelle containere opstilles tæt på adgangsvejene. Containere skal være fjernet indenfor 1 uge efter området forlades; Kommunen vil sørge for at græsset bliver slået inden arrangementet finder sted; IKKE ANSØGT Opstilling af forsamlingstelte kræver byggesagsbehandling. Der skal indsendes en ansøgning indeholdende beskrivelse af projektet, situationsplan, statiske beregninger på telt, beregninger på tribuneafsnittet godkendt af anerkendt statiker, redegørelse for jordbundsforholdene, samt beskrivelse af den konkrete opstilling. Ansøgningen skal fremsendes senest 30 dage før afholdelse Opstilling af forsamlingstelte skal overholde bestemmelserne i Beredskabsstyrelsens ”Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet”. Ansøgning skal indsendes til redningsberedskabet i 2 eksemplarer senest 30 dage før benyttelse. Vand og spildevand For nærmere aftale omkring brug af vand ringes der til Tårnby Forsyning på tlf. 3246 2030. Hvis der sættes toiletvogne op, og der er behov for at komme af med spildevand, skal det afleveres på Renseanlægget, Kastrup Strandpark 22, 2770 Kastrup. Renseanlægget skal kontaktes med henblik på aflevering på telefon 32 46 20 30. www.tårnbyforsyning.dk Affald Affald skal bortskaffes i henhold til Tårnby Kommunes Affaldsregulativ, som kan ses på kommunens hjemmeside www.taarnby.dk . Spørgsmål hertil kan rettes til Teknisk forvaltning på tlf. 3247 1536. Såfremt der produceres mere affald end der er plads til ved den almindelige afhentning, så kan affaldet afleveres til ARC, Kraftværksvej 31, 2300 København S. Regler for aflevering på ARC skal ses på hjemmesiden www.a-r-c.dk eller telefon 32 68 93 00. Støj Beboerne i området skal informeres inden arrangementet (ved annonce i lokalavis, opsætning af plakater og lign.) Det vurderes, at den støj som i henhold til ansøgningens beskrivelse kan forventes, kan accepteres i den ansøgte periode. Plakater Såfremt der ønskes opsat plakater skal der søges særskilt til Tårnby Kommune og Teknisk Forvaltning Bilag: 10.2. Ansøgning og program Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 101571/15 From:Kommunalbestyrelsens Sek. To:RIBER, ANNE Subject: Åbn det vedhæftede dokument. Dette dokument blev sendt til dig digitalt med en HP Digital Sendingenhed. Bilag: 10.3. - [Untitled].pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 101571/15 Bilag: 19.1. ansøgning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 03. juni 2015 - Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 104942/15
© Copyright 2024