1. No category

En kvalitativ undersøgelse
- Af brugeres oplevelser af implementeringen af
vasketoiletter
Undertegnede bekræfter, at besvarelsen er foretaget uden uretmæssig hjælp
05/01-2015
Dato:
Underskrift
Kira Sandra Jensen
Underskrift
Michell Sønderskov Mattsson Zarp
Underskrift
Daniel Mortensen
Vejleder
Camilla Pyndt Jacobsen
Uddannelsessted
Ergoterapeutuddannelsen
University College Sjælland
Næstved
Antal tegn: 95.148
Denne opgave er udarbejdet af ergoterapeutstuderende
ved Ergoterapeutuddannelsen Næstved, UCSJ, som led i
et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for
de studerendes egne synspunkter.
Antal ord: 13.790
Denne opgave – eller dele heraf – må kun
offentliggøres med de studerendes tilladelse,
jf. lov om ophavsret af 31.5.1961.
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Forord
Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende, fra University College Sjælland Næstved.
Til at starte med vil vi gerne takke vores samarbejdskommune. Uden deres interesse og engagement, havde udarbejdelsen af dette bachelorprojekt ikke være muligt. Yderligere vil vi gerne takke vores informanter, for at have vist interesse for at deltage i vores bachelorprojekt.
En stor tak til vores vejleder Camilla Pyndt Jacobsen, Lektor, Ergoterapeut og Master i Sundhedsantropologi, for god faglig støtte og vejledning under udarbejdelsen af dette bachelorprojekt.
God læstelyst
Kira Sandra Jensen
Michell Sønderskov Mattsson Zarp
Daniel Mortensen
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Resumé
Problembaggrund
I 2010 modtog omkring 19.000 borgere personlig hjælp til toiletbesøg fra sundhedsprofessionelle. I kraft af det stigende antal ældre, forventes det at tallet vil stige eksponentielt.
Seneste demonstrationsprojekt fra Socialstyrelsen viser at 27 % af de inkluderede borgere,
med implementeret vasketoilet, blev helt selvhjulpne. Grundet den positive effekt, er vasketoiletter blevet en del af de velfærdsteknologier, som forvaltes af de kommunale hjælpemiddelafsnit.
Da to tredjedele af danske ergoterapeuter beskæftiger sig med hjælpemiddelformidling, og
derigennem velfærdsteknologiske løsninger, fandt vi det interessant at foretage en undersøgelse, hvor fokus ville være, at se på brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletterne og hvordan deres oplevelser muligvis kan anvendes til udformning af en vejledning, til
brug i ergoterapeutisk praksis.
Problemformulering
Hvordan oplever brugere implementeringen af vasketoiletter og hvordan kan deres oplevelser
anvendes til udformning af en vejledning til brug i ergoterapeutisk praksis i forhold til hjælpemiddelformidling?
Metode
For at undersøge vores problemformulering valgte vi et kvalitativt design, hvor vi ud fra en
hermeneutisk tilgang, foretog en række narrative interviews. For at analysere den indsamlede
empiri, valgte vi at gøre brug af transskriptioner og hermeneutisk meningsfortolkning.
Resultat
Tre af informanterne gav udtryk for at implementeringen af vasketoiletter var en hurtig proces. Ud af de tre informanter gav to af dem udtryk for, at de ikke følte, at den ergoterapeutiske
implementering havde været grundig nok. En af informanterne følte sig generaliseret med
ældre, hvor en anden informant gav udtryk for, at have haft brug for en ergoterapeut til at instruere i vasketoilettet funktioner.
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Konklusion
På baggrund af vores undersøgelse, kan vi konkludere, at brugerne oplever, at implementeringen af vasketoiletter er en hurtig og mangelfuld proces. For to informanter er det gældende, at
de gerne vil se, at ergoterapeuterne udfører opfølgningsbesøg.
Brugernes oplevelser kan muligvis anvendes i ergoterapeutisk praksis ved, at give ergoterapeuter et billede af hvad brugerne oplever og hvilke behov de har.
Perspektivering
Kommunerne skal løse flere arbejdsopgaver, mens de er økonomisk belastede. Ud fra vores
resultater kan det ses, at informanterne giver udtryk for, at de ønsker at ergoterapeuterne vil
være bedre til, at foretage opfølgning og evaluering. Det kunne derfor være interessant at undersøge, om den økonomiske belastning har en indflydelse på ergoterapeuternes faglighed, og
derigennem deres arbejde.
Søgeord
Ergoterapi, velfærdsteknologi, vasketoilet, hjælpemiddelformidling, vejledning.
Antal ord: 372
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Abstract
Problem background
In 2010, about 19.000 citizens received personal help for toilet visits by health professionals.
In light of the growing number of elders, the number is expected to rise exponentially. The
latest demonstration project from the social agency shows, that 27 % of the included citizens,
with implemented wash toilet, became completely self-reliant. Due to the positive effect,
wash toilets have become a part of the welfare technologies, managed by the municipal aid
section.
Since two-thirds of Danish occupational therapists attends to auxiliary means arrangement
and thus, welfare technology solutions, we found it interesting to do a study, focusing on user
experiences with implementation of wash toilets, and how their experiences can be used to
develop a guideline for use in occupational therapy practice.
Problem formulation
How do users experience the implementation of wash toilets, and how can their experiences
be used to develop a guideline for use in occupational therapy practice, in relation to auxiliary
means arrangement?
Method
To examine our problem formulation, we chose a qualitative design, assuming a hermeneutic
approach we made a number of narrative interviews. To analyze the collected empirical data,
we used transcriptions and hermeneutic meaning interpretation.
Result
Three informants expressed that the implementation of wash toilets was a rapid procedure.
Two of the three informants expressed, that they did not fell like the occupational implementation had been thorough enough. One informant felt generalized with the elderly, whereas
another informant expressed the need for an occupational therapist to instruct in the functions
of the wash toilet.
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Conclusion
Based on our study, we can conclude, that users experience the implementation of wash toilets as being a rapid and insufficient procedure. Two informants would like the occupational
therapists to do follow-up visits. The user experiences can potentially be used in occupational
therapy practice, by giving the occupational therapists an idea of what users experience and
which needs they have.
Discussion
Municipalities must solve more tasks while being economically strained. Our results show,
that informants want occupational therapists to be better at performing follow-ups and evaluations. It could be interesting to examine whether the economical strain has an effect on the
professional competence of occupational therapists, and hence their work.
Search words
Occupational therapy, welfare technology, wash toilet, auxiliary means arrangement, guideline.
Words: 377
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Indholdsfortegnelse
Indledning ................................................................................................................................. 1
1 Problembaggrund .................................................................................................................. 1
1.1 Flere ældre - færre sundhedspersonale......................................................................... 1
1.2 Teknologi i dansk velfærd .............................................................................................. 2
1.3 Velfærdsteknologi ........................................................................................................... 2
1.4 Vasketoiletter .................................................................................................................. 4
1.5 Hjælpemiddelformidling ................................................................................................ 4
1.6 Ergoterapeutisk relevans ............................................................................................... 5
1.7 Formål .............................................................................................................................. 6
1.8 Problemformulering ....................................................................................................... 7
1.8.1 Meningsbærende ord i problemformuleringen ....................................................................... 7
2 Litteraturgennemgang .......................................................................................................... 8
2.1 Litteratursøgning ............................................................................................................ 8
2.2 Litteraturvurdering ........................................................................................................ 9
2.2.1 Videnskabelige artikler .......................................................................................................... 9
2.2.1.1 Can adapting the homes of older people and providing assistive technology pay its way? _____ 9
2.2.1.2 The Impact of Assistive Technologies on Formal and Informal Home Care _______________ 11
2.2.1.3 The development of the Port-a-Bidet: a portable bidet for people with minimal hand function 11
2.2.2 Rapporter .............................................................................................................................. 12
2.2.2.1 Demonstrationsprojekt ________________________________________________________ 12
2.2.2.2 Evaluering af vasketoiletter ____________________________________________________ 13
2.3 Teori ............................................................................................................................... 14
2.3.1 Person Environment and Occupation ................................................................................... 15
2.3.2 Mennesket og teknologien ................................................................................................... 15
2.3.3 Oplevelse af sammenhæng ................................................................................................... 16
3 Metode .................................................................................................................................. 17
3.1 Projektdesign ................................................................................................................. 17
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
3.2 Humanvidenskabelig tradition & hermeneutik ......................................................... 17
3.3 Forforståelse .................................................................................................................. 17
3.4 Dataindsamlingsmetode ............................................................................................... 18
3.4.1 Interview- og observationsguide .......................................................................................... 18
3.4.2 Inkludering af informanter ................................................................................................... 20
3.4.3 Interview .............................................................................................................................. 20
3.5 Kvalitet i projektet ........................................................................................................ 20
3.5.1 Kvalitet ved dataindsamling ................................................................................................. 20
3.5.2 Kvalitet ved databearbejdning .............................................................................................. 21
3.6 Etik ................................................................................................................................. 21
3.6.1 Etik ved samarbejde og dataindsamlingen ........................................................................... 21
3.7 Dataanalysemetode ....................................................................................................... 22
3.7.1 Transskribering..................................................................................................................... 22
3.8 Analysestrategi .............................................................................................................. 23
4 Analyse & resultater ............................................................................................................ 24
4.1 Introduktion af informanter ........................................................................................ 24
4.1.1 Lone...................................................................................................................................... 24
4.1.2 Børge .................................................................................................................................... 24
4.1.3 Anita ..................................................................................................................................... 25
4.1.4 Pia ......................................................................................................................................... 25
4.2 Person ............................................................................................................................. 25
4.2.1 Motorisk præstation.............................................................................................................. 25
4.2.2 Personlig kompetence .......................................................................................................... 26
4.3 Omgivelser ..................................................................................................................... 28
4.4 Aktivitet ......................................................................................................................... 31
4.5 Sammenfatning ............................................................................................................. 33
4.5.1 Lone...................................................................................................................................... 33
4.5.1.1 Person_____________________________________________________________________ 33
4.5.1.2 Omgivelser _________________________________________________________________ 33
4.5.1.3 Aktivitet____________________________________________________________________ 33
4.5.1.4 Occupational performance _____________________________________________________ 33
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
4.5.2 Anita ..................................................................................................................................... 34
4.5.2.1 Person_____________________________________________________________________ 34
4.5.2.2 Omgivelser _________________________________________________________________ 34
4.5.2.3 Aktivitet____________________________________________________________________ 34
4.5.2.4 Occupational Performance ____________________________________________________ 34
4.5.3 Pia ......................................................................................................................................... 35
4.5.3.1 Person_____________________________________________________________________ 35
4.5.3.2 Omgivelser _________________________________________________________________ 35
4.5.3.3 Aktivitet____________________________________________________________________ 35
4.5.3.4 Occupational Performance ____________________________________________________ 35
4.5.4 Implementeringen................................................................................................................. 35
5 Diskussion ............................................................................................................................. 37
5.1 Diskussion af resultater ................................................................................................ 37
5.2 Diskussion af litteratursøgning .................................................................................... 38
5.3 Diskussion af teori ......................................................................................................... 39
5.4 Diskussion af metode .................................................................................................... 39
5.4.1 Eksklusion af informant ....................................................................................................... 40
5.4.2 Diskussion af inklusions- og eksklusionskriterier ................................................................ 40
5.4.3 Diskussion af kvalitet og svagheder ..................................................................................... 41
6 Konklusion ........................................................................................................................... 42
7 Perspektivering .................................................................................................................... 43
8 Litteratur ..................................................................................................................................
9 Bilagsliste ................................................................................................................................ a
Bilag 1 - PICo søgematrix .................................................................................................... a
Bilag 2 - Søgeresultater .........................................................................................................d
Bilag 3 - Evaluering af vasketoiletter .................................................................................. g
Bilag 4 – Interviewguide & observationsguide................................................................... v
Bilag 5 - Informationsbrev ................................................................................................... z
Bilag 6 – Samtykkeerklæring til informanter ................................................................... æ
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Bilag 7 – Samtykkeerklæring til samarbejdskommunen .................................................. å
Bilag 8 – Eksempler på farvekodning af transskriptioner .............................................. aa
Interview med Lone ....................................................................................................................... aa
Interview med Anita ....................................................................................................................... cc
Interview med Pia........................................................................................................................... ee
Interview med Børge ..................................................................................................................... gg
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Indledning
Dette projekt omhandler, hvordan brugere med bevilligede vasketoiletter, oplever implementeringen, og hvordan deres oplevelser muligvis kan anvendes til udformning af vejledning til
brug i ergoterapeutisk praksis. Opgaven er formuleret ud fra et kvalitativ design, og vi har
anvendt hermeneutisk meningsfortolkning til at analysere vores indsamlede data.
1 Problembaggrund
I forbindelse med modul 13 valgfaget “Robot- og anden velfærdsteknologi for sundhedsprofessionelle”, blev to fra gruppen introduceret til én dansk kommune, som beskæftiger sig med
implementering af vasketoiletter. Introduktionens formål var, at give de kommende bachelorstuderende mulighed for, at udarbejde bachelorprojekter gennem et samarbejde med kommunen. Derfor valgte vi at tage kontakt, for at etablere et samarbejde med de sagsbehandlende
ergoterapeuter i kommunens hjælpemiddelafsnit. Ved et møde, med to sagsbehandlende ergoterapeuter, blev det klart at kommunen havde interesse i, at få undersøgt hvilke oplevelser
brugerne har med implementeringen af vasketoiletter. Kommunen gav udtryk for, at inddragelsen af brugernes oplevelser, skulle anvendes til at udarbejde en vejledning til de sagsbehandlende ergoterapeuter. Vejledningens formål skulle være, at optimere formidlingen når
borgere får bevilliget vasketoiletter som velfærdsteknologiske løsninger. Da kommunen gav
udtryk for et undersøgelsespotentiale, fandt vi det relevant at udarbejde vores bachelorprojekt
igennem dem.
1.1 Flere ældre - færre sundhedspersonale
I det senmoderne samfund står sundhedsvæsenet foran en række udfordringer ift. det danske
velfærdssystem. På nuværende tidspunkt er der formodninger om, at antallet af ældre over 65
år ca. vil stige med 50 % i Danmark fra 2014 til 2040. Dette viser seneste tal fra Danmarks
Statistik 2014 (1). Grundet denne demografiske udvikling kan det medføre, at der vil være
færre hænder til at udføre det sundhedsfaglige og omsorgsmæssige arbejde, som blandt andet
er en del af de sociale ydelser, som tilbydes i Danmark (2) (3). I dette projekt betegner vi
sundhedsfagligt og omsorgsmæssigt arbejde som f.eks. personlig pleje, rehabilitering og/eller
bevilling af hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger.
I forbindelse med finansloven fra 2008, blev der tildelt 3 milliarder kroner til investering i
udvikling og implementering af nye arbejds- og organisationsformer samt arbejdskraftbespa1
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
rende teknologi (4). Finanslovstiltaget medførte, at Fonden for Velfærdsteknologi blev oprettet. Formålet med Fonden for Velfædsteknologi var, at fremme national udbredelse af digitale
og velfærdsteknologiske løsninger, som en del af det sundhedsfaglige og omsorgsmæssige
arbejde og dermed øge produktiviteten og kvaliteten af borgernes selvstændighed og reducere
ressourceforbruget blandt fagpersonalet (5) (6).
1.2 Teknologi i dansk velfærd
Socialstyrelsen er en del af ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og
har til ansvar at forvalte evidensbaserede sociale ydelser og socialpolitik. De administrerer
ligeledes sociale ydelser, som ydes i den offentlige sektor. Dette gælder blandt andet ydelser
inden for hjælpemiddelområdet (7). Derfor er Socialstyrelsen en af de store aktører, som er
med til at igangsætte demonstrationsprojekter, hvor der aktivt bliver testet teknologiske produkter, som muligvis kan blive en del af de sociale ydelser i Danmark (8). Formålet med projekterne er, at gøre borgere helt eller delvist selvhjulpne, frigive tid hos sundhedspersonalet og
opretholde eller forbedre deres arbejdsmiljø, samt opretholdelse eller forbedringer af servicekvaliteten for borgerne (5).
1.3 Velfærdsteknologi
Begrebet velfærdsteknologi er meget bredt og rummer mange forskellige værdier. Der kan
ikke entydigt peges på en bestemt målgruppe, som er brugere af velfærdsteknologi, men Socialstyrelsen mener, at velfærdsteknologi især retter sig mod ældre, med kroniske sygdomme,
samt borgere med funktionsevnenedsættelser af forskellige former og grader (9) (10).
Velfærdsteknologi kan være med til at understøtte og forstærke f.eks. tryghed, sikkerhed, dagligdags gøremål og mobilitet i dagligdagen (11).
Vi vælger i denne sammenhæng at tage udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodels definition af velfærdsteknologi som “En teknologi eller en service, der kan hjælpe og assistere brugere inden for social- og sundhedsområdet og effektivisere arbejdsgange” (12). Dette gør vi
fordi det er vores forståelse at definitionen ikke direkte henvender sig til en bestemt målgruppe inden for social- og sundhedsområdet.
Velfærdsteknologien er ikke afgrænset til en bestemt sektor, da den breder sig over dem alle,
som f.eks. sundhedssektoren, socialsektoren m.fl. (13).
2
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Vores fokus, på velfærdsteknologiske løsninger, vil hovedsageligt være inden for hjælpemiddelområdet, hvor borgere har mulighed for at søge om velfærdsteknologiske løsninger for at
lette og muliggøre deres daglige tilværelse, og de meningsfulde aktiviteter, som hører herunder. Disse løsninger tages primært i brug for at virke kompenserende for funktionsevnenedsættelser, og på den måde muliggøre penge- og arbejdskraftbesparelser. Derfor kan velfærdsteknologiske løsninger både have et samfundsmæssigt og et individuelt perspektiv (13).
I det samfundsmæssige perspektiv, inden for de velfærdsteknologiske løsninger, er der rettet
fokus mod investeringer til effektivisering af arbejdsgangene hos sundhedspersonalet. Dette
fokus gør, at investeringerne i velfærdsteknologiske løsninger, har potentiale til at gøre borgere mere og/eller delvist selvhjulpne og dermed mindskes det mulige behov for personlig pleje
og omsorg i kommunerne. Investeringerne kan desuden være med til at forebygge og reducere
personalets nedslidning. På den måde sikres, bevares og forbedres serviceniveauet med det
samme antal ressourcer, hvor der i det individuelle perspektiv, som i det samfundsmæssige
perspektiv, er fokus på at gøre borgere mere selvhjulpne og gøre dem i stand til at leve bedre
med deres funktionsevnenedsættelser. Dette kan yderligere medføre at borgerne oplever øget
sikkerhed og føler sig trygge i deres vante omgivelser (14).
I Storbritannien er der, ligesom i Danmark, undersøgt hvorledes velfærdsteknologiske løsninger kan have besparende potentialer (15). En af undersøgelserne, spurgte specifikt efter de
omkostningsmæssige potentialer, og konkluderer; Ja, tilpasning af ældres hjem, med velfærdsteknologiske løsninger, kan betale sig (16).
For at inddrage velfærdsteknologi hos borgere, anvendes der forskellige idéer i kommunerne,
til at få teknologien implementeret. Den vigtigste idé er på nuværende tidspunkt, at kommunerne skal score sig selv på en række områder, og derigennem skabe de bedste forudsætninger
i arbejdet med velfærdsteknologi. Dette viser et projekt fra kommunernes landsforening, hvor
der aktivt er fokus på værktøjer og vejledninger til vasketoiletter og dets fremtidige implementering (17).
3
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
1.4 Vasketoiletter
Center for Velfærdsteknologi indsamler og formidler viden til kommunerne, som skal have
implementeret velfærdsteknologiske løsninger. De har forskellige indsatsområder hvor et af
dem blandt andet er at understøtte udbredelsen af vasketoiletter, samt facilitere til vidensdeling og erfaringsudveksling mellem landets kommuner og andre aktører (17). Derfor er Center
for Velfærdsteknologi en vigtig aktør, i forbindelse med formodningerne om flere ældre i det
danske samfund, fordi Center for Velfærdsteknologis hovedopgave er at samle og formidle
viden til og fra kommunerne vedrørende velfærdsteknologiske løsninger (18). Grundet den
tidligere nævnte demografiske udvikling, er der blandt andet sat fokus på implementering af
velfærdsteknologiske løsninger. Et af disse fokusområder er blandt andet på implementering
af vasketoiletter (1) (2).
Ved vasketoiletter forstås der et påsætningssæde hvori der er skylle- og tørrefunktion. Disse
funktioner kan reguleres afhængig af hvor varmt luften og vandet skal være. Desuden kan
vasketoiletter leveres med ekstraudstyr. Dette kan være en liftfunktion, hvorved borgeren
selvstændigt kan komme på og af vasketoilettet, og/eller en 01-kontakt hvori der indkodes
funktioner, hvis borgeren har svært ved at overskue den medfølgende fjernbetjening (19).
På grund af det ekstraudstyr vasketoilettet kan leveres med, har det store potentialer for at
gøre borgere, med funktionsevnenedsættelser, helt eller delvist selvstændige ift. at udføre toiletbesøg og nedre hygiejne. Et vasketoilet kan indstilles individuelt. Det er afhængigt af hvilken borger, det leveres til (11).
I 2010 modtog omkring 19.000 borgere personlig hjælp til toiletbesøg fra sundhedsprofessionelle (11). I kraft af det voksende ældre tal, forventes der at tallet vil stige eksponentielt (11).
Seneste demonstrationsprojekt, fra Socialstyrelsen, viser at 27 % af de inkluderede borgere,
med implementeret vasketoilet, blev helt selvhjulpne (5). Grundet den positive effekt, er vasketoiletter blevet en del af de velfærdsteknologier, som forvaltes af de kommunale hjælpemiddelafsnit.
1.5 Hjælpemiddelformidling
Formålet med hjælpemiddelformidlingen, som lovgivende myndighed, er at være en del af
rehabiliteringsprocessen, hvor der som sidste element analyseres og vurderes, hvilke løsninger, der kan indgå for at kompensere for borgerens varige fysiske og/eller psykiske funktionsevnenedsættelse (20).
4
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Hjælpemiddelformidling bliver defineret som “en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces
mellem borgeren, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for
at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et
selvstændigt og meningsfyldt liv” (20).
I takt med at velfærdsteknologiske løsninger skal være en del af de sociale ydelser, står hjælpemiddelområdet foran en række udfordringer (9). Velfærdsteknologi må betragtes som et
speciale, og som et område, der konstant udvikles. Derfor kan det anskues at være problematisk for den enkelte kommunale hjælpemiddelsterapeut, at holde sig opdateret inden for feltet
(9). Yderligere er der udfordringer, ift. at kommunerne skal løse flere arbejdsopgaver, mens
de er økonomisk belastede (9).
I Danmark bevilges velfærdsteknologiske løsninger ud fra lov om social service (serviceloven), henholdsvis efter § 112, § 113 og § 116 (21). Grundet principafgørelser bliver vasketoiletter, på nuværende tidspunkt, bevilget som en boligændring gennem § 116 (21).
1.6 Ergoterapeutisk relevans
En ergoterapeutisk kerneværdi, er at være med til at muliggøre enkelte borgeres behov for at
deltage i hverdagslivet og dertilhørende aktiviteter (22). På den måde er ergoterapi med til at
øge borgeres oplevelser af selvstændighed og deltagelse i samfundslivet, hvilket er centralt for
oplevelsen af livskvalitet (22). Derfor er ergoterapi en central del af dansk hjælpemiddelformidling, da ⅔ af ergoterapeuter beskæftiger sig med hjælpemidler og velfærdsteknologi (20).
Bevillingen af hjælpemidler og/eller velfærdsteknologiske løsninger kan helt eller delvist
kompensere for funktionsevnenedsættelser, og dermed selvstændiggøre borgere til at varetage
deres hverdagsliv (20). Dette sker blandt andet ved at ergoterapeuter forholder sig til de forskellige borgere, deres aktiviteter og de omgivelser borgerne indgår i (20). På den måde indgår hjælpemiddelformidling som en aktiv del af dansk rehabilitering (20).
På grund af den, tidligere nævnte, demografiske udvikling, er der ved at ske et paradigmeskift
i det danske sundhedsvæsen (9). Borgere forventes at gøres mere selvhjulpne og derigennem
være en ressource for samfundet, da det forventes at de vil have mindre behov for personlig
hjælp. Et af områderne, der skal være med til at muliggøre dette, er hjælpemiddelområdet, da
de beskæftiger sig med velfærdsteknologiske løsninger (9).
5
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
I det kvantitative bachelorprojekt, “Velfærdsteknologiske hjælpemidler – Kvalitetsundersøgelse af ergoterapeuters formidling til borgeren”, er der undersøgt, hvorvidt ergoterapeuters
formidling, vedrørende velfærdsteknologiske hjælpemidler, stemmer overens med udarbejdede standarder for god formidlingspraksis. Deres undersøgelse viser at 40,9 % af kommunalt
ansatte ergoterapeuter, i region Midtjylland, udfører mindre tilfredsstillende formidling. Vi er
opmærksomme på at vi ikke kan generalisere, men dette kan indikere at der er behov for forbedringer i den ergoterapeutiske formidlingsproces (23).
I det tidligere bachelorprojekt, “Det skulle være så smart - under brættet på duschtoilettet”,
konkluderes det, at der er behov for forbedringer hos de sagsbehandlende ergoterapeuter.
Blandt andet ift. implementering og evaluering (24).
1.7 Formål
For at udarbejde vores bachelorprojekt, har vi etableret et samarbejde med en dansk kommune. Kommunen giver udtryk for, at de gerne vil forbedre deres arbejdsgang ift. implementeringen af vasketoiletter hos borgere. Derudover giver kommunen udtryk for, at de gerne vil
have udarbejdet en vejledning til implementering af bevilligede vasketoiletter, da de har vejledninger til andre velfærdsteknologiske løsninger.
I danske kommuner er det velkendt at der udformes og anvendes interne vejledninger til forskellige velfærdsteknologiske løsninger. Dette gøres for at sikre et ensartet serviceniveau,
uden at det har betydning for den individuelle vurdering ift. bevillingen (25).
På dette grundlag finder vi det relevant at undersøge, hvordan borgere, som allerede har et
bevilliget vasketoilet i eget hjem, oplever implementeringen. Vi ved fra litteraturen at implementeringen, med mere, bør være et samarbejde mellem borgere og sundhedsprofessionelle,
da borgernes meninger er essentielle ift. at opnå klientcentrering (26).
Dette er ligeledes gældende i Socialstyrelsens demonstrationsprojekt, hvor de beskriver, at
borgere skal have mulighed for at deltage i hele processen, blandt andet ved udvælgelsen af
hvilket vasketoilet, der ønskes (5). Desuden er det et krav, at retssikkerhedslovens § 4, om
brugerinddragelse overholdes (20).
Ud fra hvordan borgerne oplever implementering af vasketoiletter, finder vi det relevant at se
på, hvordan deres oplevelser kan anvendes til udformning af en vejledning, til brug i ergoterapeutisk praksis.
6
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
1.8 Problemformulering
Hvordan oplever brugere implementeringen af vasketoiletter og hvordan kan deres oplevelser
anvendes til udformning af en vejledning til brug i ergoterapeutisk praksis i forhold til hjælpemiddelformidling?
1.8.1 Meningsbærende ord i problemformuleringen
Brugere
Personer der anvender deres eget vasketoilet som søgt og bevilliget
gennem serviceloven.
Implementering
Den proces ergoterapeuten gennemgår til sidst i sagsbehandlingsforløbet. Vasketoilettet opsættes og demonstreres. Brugeren får
vejledning af ergoterapeuten. Derefter sker der en opfølgning.
Vasketoiletter
Toiletter med et påsætningssæde hvori der er skylle- og tørrefunktion.
Udformning
Arbejde detaljeret med noget og tilpasse de forskellige faktorer,
hvor vi i projektet arbejder med at tilvejebringe borgeres oplevelser, hvilket kan føre til et produkt.
Vejledning
Informationer der kan orientere til, hvad der kan være hensigtsmæssigt at gøre i en bestemt situation.
Ergoterapeutisk praksis
Den praksis, der udøves af ergoterapeuter, som består af undersøgelsesmetoder, undersøgelsesredskaber og interventionsmuligheder (27). I projektet defineres det som den ergoterapeutiske hjælpemiddelformidling.
Hjælpemiddelformidling En proces, hvor der er en faglig vurdering af borgerens aktivitetsproblematikker, aktivitetsformåen og behov, som der kan resultere
i bevilling af hjælpemidler og/eller velfærdsteknologisk løsning, i
henhold til gældende lovgivende praksis (3).
7
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
2 Litteraturgennemgang
I dette afsnit vil vi redegøre for, hvordan vi har foretaget vores litteratursøgning, for at finde
relevant litteratur, samt redegøre for, hvilke overvejelser vi gennem processen har forholdt os
til. Desuden vil vores anvendte artikler og teori blive belyst.
2.1 Litteratursøgning
For at finde mest relevant litteratur, til at belyse vores emne, har vi anvendt biblioteket og dets
tilhørende bibliotekarer, på UCSJ i Næstved. Vi har herfra ligeledes ladet os inspirere af,
hvordan vi bedst muligt kunne udarbejde en søgematrix, som kunne muliggøre at foretage
systematiske søgninger. Via “Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning” har vi ladet os
inspirere og har derigennem udarbejdet en Participants, phenomenon of Interest, Context
(PICo) søgematrix (28). For at finde relevante artikler, som kan være med til at understøtte
vores problemformulering og påstand, har vi valgt at foretage en sammenfatning mellem PICo
og boolske operatorer, bestående af AND og OR. Se bilag 1. Kombinationen mellem AND og
OR gør det muligt at foretage en bred systematisk søgning, da operatoren OR skaber struktur
og giver mulighed for at søge på synonymer. Dermed er søgningen systematisk og omfangsrig
(29).
Søgematrixen skaber struktur samtidig med der bliver sammenkædet hvilke personer, hvilket
fænomen og hvilken kontekst der undersøges. Vi finder dette som et vigtigt element for at
kunne udarbejde vores projekt, da det kan være med til at belyse, hvilke målgrupper vi er interesserede i at inkludere.
For at finde relevante artikler, har vi søgt på PubMed, Cinal, Education Resource Information
Center (Eric), Cochrane og OT Seeker. Vi vælger disse databaser, fordi de overvejende er
bibliografiske med relevant litteratur for forskellige faggrupper heriblandt sygeplejersker,
ergoterapeuter, fysioterapeuter m.fl. (28). Databaserne dækker både over tidsskrifter, bøger
afhandlinger og rapporter, så vidt små studier som store Randomized Controlled Trials (RCT)
studier. Samtidig vægter disse databaser det højt at deres tilgængelige materiale har været
igennem kritiske kvalitetsvurderinger (28).
Igennem databaserne søgte vi blandt andet på; occupational therapy, assistive technology, implementation, toilet, adaptations, social housing samt deres synonymer. Vi fandt ud af at vores
8
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
søgestrategi var for indsnævret, og måtte i flere tilfælde nøjes med at søge på assistive technology og toilet, da området ikke er belyst grundet manglende viden. Se bilag 2 for søgeresultater.
Yderlige er der søgt på Ergoterapiforeningens fagdatabase og Google.dk. Der er søgt på Ergoterapeutforeningen da den inkluderer diverse fagblade med mere, og Google.dk er anvendt
fordi den foretager en bred søgning på det valgte søgeord. Formålet med Google.dk var at
finde relevante hjemmesider, med indhold omkring velfærdsteknologiske løsninger og vasketoiletter, derigennem har vi fundet frem til Socialstyrelsen, Kommunernes landsforening,
Hjælpemiddelinstituttet, Retsinformation, Socialudvalget, Fonden for velfærdsteknologi, Digital Styrelsen, Ældreforum, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet og Den
Danske Kvalitetsmodel. Yderligere har vi i forbindelse med vores samarbejde med kommunen, fået tildelt to af deres implementerings vejledninger, til andre velfærdsteknologiske løsninger. Heriblandt “Individuelt tilpasset kørestol” samt “Trappelift og platform”.
På baggrund af de fundne artikler, rapporter og bøgers referencelister har vi foretaget kædesøgninger. Dette var for at finde fyldestgørende materiale, til at belyse vores emne.
2.2 Litteraturvurdering
Gennem kædesøgningen og vores systematiske søgning på fagdatabaserne, har vi fundet tre
artikler vi finder relevante for vores projekt. Ud fra gennemlæsning og vurdering valgte vi at
foretage kritiske analyser på de tre fundne videnskabelige artikler. Vi har valgt at anvende
McMaster’s analyseskema til kritisk vurdering inden for kvantitative og kvalitative studier.
Dette valg har vi foretaget, for så vidt muligt at forholde os ensartet i vores artikelanalyser.
2.2.1 Videnskabelige artikler
2.2.1.1 Can adapting the homes of older people and providing assistive technology
pay its way?
I artiklen, “Can adapting the homes of older people and providing assistive technology pay
its way?”, er der undersøgt hvorvidt tilpasning af ældres hjem, med velfærdsteknologiske
løsninger, kan betale sig omkostningsmæssigt (16).
Grundlaget for undersøgelsen findes i, at tilpasninger af hjemmet med velfærdsteknologiske
løsninger, er ved at blive attraktivt, i Storbritannien, ift. at gøre personer selvstændige og øge
kvaliteten i deres liv ved at gøre dem uafhængige af personlig pleje og omsorg.
9
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
“Home adaptations (environmental improvements) and assistive technology (AT) provision
are an increasingly attractive means of helping older people to maintain their independence
and enhancing their quality of life” (16).
I artiklen er der inkluderet 82 ejendomme, som er matchet til syv forskellige profiler af ældre.
Der er anvendt social specialister, rehabiliteringsingeniører, økonomer, håndværkere, landmålere og ergoterapeuter. Den normale plejes omkostninger blev sammenlignet med omkostningerne for tilpasningerne i hjemmene, og det viste at der var signifikante potentialer for pengebesparelser samtidig med at de ældre blev selvstændige.
Konklusionen af studiet foreslår at der øges i tilpasninger af ældres hjem med velfærdsteknologiske løsninger, da det leder til besparelser hvilket ofte ses signifikante.
“Of course, properties vary greatly. Some can be very easy to adapt for all users, resulting in
significant savings, whereas others can be difficult to adapt for most users and yield no saving, although adaptation may still be worthwhile through supporting the independence of the
user” (16).
I konklusionen gør de opmærksom på, at egenskaberne hos ældre kan variere. Nogle ældre
har lettere ved at tilpasse sig end andre, og selvom det ikke altid har besparende potentialer
støtter det til ældres selvstændighed og dermed gør dem uafhængig af personlig pleje.
Studies fund peger stærkt imod et entydigt bekræftende svar: Ja, tilpasning af ældres hjem,
med velfærdsteknologiske løsninger, kan betale sig omkostningsmæssigt.
Vi vælger ovenstående artikel, fordi undersøgelsen tager udgangspunkt i, hvorvidt implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger kan betale sig. Grundet den demografiske udvikling, der er formodninger om i Danmark, har lignende undersøgelse været foretaget, og resultaterne stemmer på mange punkter overens med dem, der ses i Storbritannien (2) (3). Dette
kan ligeledes være resultat af, at Danmark og Storbritannien har et lignende sundhedsvæsen
(30).
10
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
2.2.1.2 The Impact of Assistive Technologies on Formal and Informal Home Care
I artiklen, “The Impact of Assistive Technologies on Formal and Informal Home Care”, fra
2013, er der undersøgt velfærdsteknologiske løsninger hos personer, der bor hjemme med
funktionsevnenedsættelser ift. indendørs/udendørs mobilitet, ind/ud af sengen, badning, toiletbesøg og telefonassistance (15). Formålet med studiet var at finde ud af om de fem kategoriserede velfærdsteknologiske løsninger, kunne være substitut for personlig assistance eller
om disse to kan komplimentere for hinanden.
I studiet er der analyseret på virkningerne af velfærdsteknologiske løsninger, på baggrund af
en lang række spørgeskemaer. For at analyse data blev der anvendt fem analyseteknikker for
at sikre en vis validitet.
Resultaterne af studiet viste, at velfærdsteknologiske løsninger til indendørs/udendørs mobilitet, ind/ud af sengen og badning kan fungere som substitut. Løsningerne ift. ind/ud af sengen
og toiletbesøg, viste at være noget der kunne komplimentere for den personlige assistance.
Resultater ift. telefonassistance var ikke signifikant, og havde stort set ingen besparelsespotentialer.
Vi vælger at anvende den ovenstående artikel på baggrund af, at den beskriver velfærdsteknologiske løsninger har potentialer for signifikante besparelser i mandetimer hos relevant fagpersonale.
2.2.1.3 The development of the Port-a-Bidet: a portable bidet for people with
minimal hand function
I artiklen, “The development of the Port-a-Bidet: a portable bidet for people with minimal
hand function”, fra 1995, er der beskrevet, at folk med svag arm muskulatur har svært ved at
foretage simple dagligdags aktiviteter uden hjælp fra andre. Når det kommer til personlig hygiejne er der i artiklen fremhævet at hjælp fra andre, i forbindelse med toiletbesøg, er meget
pinligt.
“Toilet aids help to preserve the dignity and independence of disabled person and may be
crucial in enabling him or her to continue living at home“ (31).
11
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Ud fra målsætninger, om at gøre personer med Motor Neurone Disease (MND) selvstændige,
ift. toiletbesøg, er der undersøgt behovet for et transportabelt bidet. På vegne af Motor Neurone Disease Association (MNDA) blev en gruppe bestående af seks personer med MND inviteret til at give deres højeste prioriteter, og her gav to personer udtryk for, at de fandt personlig
hygiejne vigtigst.
I det efterfølgende forløb blev de 15 personer med MND interviewet i eget hjem. Her kom det
til udtryk at personerne var meget interesseret i udstyr som kunne hjælpe dem til at leve et
mere selvstændigt liv. På baggrund af interviewpersonernes udsagn blev en prototype, af et
transportabelt bidet udviklet.
Konklusionen retter fokus mod, at bidetet ligeledes skal kunne anvendes hos personer med
andre lidelser, med lignende funktionsevnenedsættelser, blandt andet sklerose, cerebral parese, muskeldystrofi og andre lignende tilstande,
Vi har valgt at anvende ovenstående artikel på baggrund af, at den indikerer, at der i flere år
har været undersøgt og udviklet på muligheder, der kan gøre personer med funktionsevnenedsættelser mindre afhængig af personlig hjælp.
2.2.2 Rapporter
2.2.2.1 Demonstrationsprojekt
Rapporten, “Demonstrationsprojekt - Ældre- og handicapvenlige toiletter”, fra Socialstyrelsen 2012, er den overordnede evaluering fra en række afprøvninger af vasketoiletter foretaget
i 2010 og 2011, i fire danske kommuner. Afprøvningerne er foretaget i de udvalgte borgeres
egne hjem, hvor der blev afprøvet, hvorvidt vasketoiletter kan gøre borgere helt eller delvist
selvhjulpne, ved toiletbesøg, og derigennem have potentiale for at være penge- og arbejdskraftbesparende (5).
Kommunerne, der indgik i projektet, havde alle forskellige forudsætninger og rammer. På
dette grundlag blev det en realitet, som skabte diverse problematikker. Blandt andet skulle
hver kommune ved projektets midte have inkluderet 30 relevante borgere. Men hver kommune havde kun inkluderet 10 borgere. På dette grundlag forekom et forlig, og en kommune blev
yderligere inddraget i undersøgelsen. Dette viste sig at være en fordel, da den nytilkomne
kommuner kunne drage fordele af de erfaringer og oplevelser de andre kommuner havde haft.
Ved slutmålingen var der inkluderet 44 borgere, hvor 12 borgere var blevet helt selvhjulpne,
11 borgere blev delvist selvhjulpne og 21 borgere havde ingen ændringer.
12
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
De borgere der blev helt eller delvist selvhjulpne stammer udelukkende fra en af de fire medvirkende kommuner. Socialstyrelsen lægger stor vægt på at teknologiens potentiale, i væsentlig grad afhænger af den metode hvorpå vasketoiletterne introduceres og implementeres på.
“Det kan bemærkes, at borgerne, der er blevet helt eller delvist selvhjulpne, næsten udelukkende stammer fra én af de fire deltagende kommuner, hvilket tyder på at teknologiens potentiale i høj grad afhænger af den måde, hvorpå vasketoiletterne introduceres og tages i brug
og hvilke borgere der lokalt tilbydes et vasketoilet”.
I evalueringen beskriver Socialstyrelsen at visitationen, af vasketoiletter, bør foretages ud fra
tre faser:
Fase 1: Indkøb og visitation
Fase 2: Ibrugtagning hos borgeren
Fase 3: Optimering af planlægning af arbejdsgange
I disse faser beskriver Socialstyrelsen blandt andet, at borgere skal have mulighed for at se og
afprøve forskellige vasketoiletter. Desuden beskriver de, at det er nødvendigt for fagpersonalet at have et solidt kendskab til den enkelte borger. Yderligere forventes det, at fagpersonalet
har et nødvendigt bredt kendskab til de forskellige modeller af vasketoiletter, for at implementeringen af disse kan betragtes som en succes (5).
Vi har valgt at inddrage denne rapport, fordi Socialstyrelsen fremlægger nogle vigtige elementer, der bør overvejes i forbindelse med formidling og implementering af vasketoiletter.
Herudover fungerer projektet som en guide til samtlige danske kommuner.
2.2.2.2 Evaluering af vasketoiletter
Vores samarbejdskommune har i 2013 afprøvet vasketoiletter hos borgere i eget hjem. Desuden blev der installeret et vasketoilet på et af kommunens træningscentre. Dette er gjort på
baggrund af “Demonstrationsprojektet” i forbindelse med det budget der blev vedtaget 2013
(5). Ud fra “Evaluering af vasketoiletter”, se bilag 3, blev der i forbindelse med projektet
vurderet hvorvidt borgere kunne have gavn at et vasketoilet, og dermed blive helt og/eller
delvist selvhjulpne. I projektet blev der evalueret om borgerne fik øget hygiejne og/eller selvstændighed. Desuden blev der evalueret på hvorvidt behovet for visitering af toiletbesøg kunne udskydes, og om implementeringen havde en forbedrende indsats ift. sundhedspersonalets
13
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
arbejdsmiljø. Endeligt blev der evalueret på, hvorvidt implementeringen kan frigøre arbejdsressourcer.
“Konklusionen ved afprøvning af skylle-tørre toiletter er, at for den rette målgruppe fungerer
toiletterne rigtig godt. Skylle-tørretoiletterne har en god effekt hos borgere der er forholdsvis
selvhjulpne, og som har de kognitive og fysiske ressourcer til at lære at betjene et skylletørretoilet” (5).
I evalueringen blev der konkluderet at nogle borgere oplevede øget livskvalitet og selvstændighed, hvor borgere med svære funktionsevnenedsættelser oplevede en lille og/eller ingen
effekt på dette område. Vasketoilettet stiller forskellige kriterier til borgerne ift. at kunne udføre et toiletbesøg selvstændigt; dette indbefatter at borgere kan stå alene, tage tøj af og på og
tørre sig ordentligt. På baggrund af denne evaluering er målet for et nyt projekt i vores samarbejdskommune, at øge borgernes selvstændighed og livskvalitet.
Vi har valgt at inddrage denne evaluering, for at sammenholde hvad en enkelt kommune har
gjort ift. elementerne fra demonstrationsprojektet. Vi finder dette relevant for at se, hvorvidt
Socialstyrelsens anbefalinger har haft indflydelse på kommunens implementering af vasketoiletter.
2.3 Teori
Vi vil i følgende afsnit redegøre for, den teori vi finder relevant, for at kunne belyse vores
problemstilling. Vi har valgt at inddrage modellen person, environment and occupation (PEOmodellen) (32). Vi vælger denne model, fordi den har en teoretisk forståelse af sammenhæng
mellem mennesker, aktiviteter og de omgivelser, der indgår ved aktivitetsudførelsen. I hjælpemiddelformidling anses hjælpemidler og/eller velfærdsteknologiske løsninger som værende
en del af omgivelserne (32).
Udover PEO-modellen, vælger vi ligeledes at inddrage to teoretikere, henholdsvis Don Ihde
(Ihde) og Aaron Antonovsky (Antonovsky).
Ihde beskriver forskellige former for relationer mellem mennesket og teknologi, hvor Antonovsky beskriver oplevelsen af sammenhæng mellem elementerne, forståelighed, håndterbarhed, meningsfuldhed og deres sammenhængskraft (33) (34).
14
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Teorien vil senere blive præsenteret i vores analyse & resultat- og diskussionsafsnit, på baggrund af, hvordan vi vil inddrage dem som en aktiv fortolkende del af vores analyse.
2.3.1 Person Environment and Occupation
PEO-modellen er en del af det canadiske materiale, hvor der er fokus på tre komponenter;
person, omgivelser og aktiviteter (32).
PEO-modellen defineres som ”den dynamiske erfaring”, fordi den rummer fleksibilitet og
giver derfor mulighed for tilpasning. Det vil sige, ændres der ved en af komponenterne kan
det have påvirkning på de to andre. På denne måde illustrerer PEO-modellen at aktiviteter
udøves bedst når alle tre komponenter har lige stor overlapning af hinanden (32). Dette kaldes
occupational performance (35). Ved et godt sammenspil mellem personen, aktiviteter samt de
omgivelser, personen er i, kan der arbejdes mod at få personens hverdagsliv til at fungere helt
eller delvist selvhjulpen. På den måde kan aktivitetsproblematikker ligeledes identificeres,
hvis der ikke er overensstemmelse mellem komponenterne (32).
I forbindelse med hjælpemiddelformidling ses hjælpemidler, boligændringer og velfærdsteknologiske løsninger, som en del af omgivelseskomponenten, fordi ændringerne af omgivelser
kan være med til at overvinde de aktivitetsmæssige udfordringer (32).
PEO-modellen kan derfor være retningsgivende, for sagsbehandlende ergoterapeuter, til at
identificere borgernes udfordringer, i egne hjem. Dette sker ved at PEO-modellen kan fungere
som en tjekliste, da ergoterapeuterne derigennem identificerer og vurderer, hvilke behov borgerne har for at kunne muliggøre helt eller delvist selvstændig aktivitetsudførelse (32). Idet
alle områder bliver undersøgt og vurderet, ud fra borgerens behov, kan PEO-modellen muliggøre en klientcentreret tilgang (32).
2.3.2 Mennesket og teknologien
Den amerikanske, post fænomenologiske, filosof Don Ihde, tager udgangspunkt i, at mennesker og teknologi skal supplere hinanden i praktiske brugssammenhæng (36). Ifølge Ihde kan
suppleringen mellem menneske og teknologi forme måden, hvorpå mennesket oplever deres
hverdag (33). Både ved at forme måden, hvorpå vi oplever vores egen person, vores omgivelser og de aktiviteter vi udfører, og den måde vi fortolker det på (33).
Ihde beskæftiger sig med, at mennesker og teknologiske løsninger skal ses som en enhed og
derigennem ikke bør stå alene. Her anvender han begrebet mediering. Mediering skal forstås
som en handling, der forbinder mennesket med en teknologi (33).
15
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Ihde tilslutter sig en filosofisk tænkning, der altid vil se menneskets tilgang til omverdenen,
gennem fortolkning. Derpå forholdes det således, at en virkelighed uden menneskelig fortolkning ikke eksisterer (37).
Vi finder denne teori relevant, da vi antager at ergoterapeuter har en væsentlig rolle ift. processen, hvor vasketoiletter bliver implementeret hos borgere. Det er vores forståelse, at ergoterapeuter derfor indgår i en medieringsproces.
2.3.3 Oplevelse af sammenhæng
Socialmedicineren Aaron Antonovsky beskæftiger sig med mestring inden for begrebet; Sense of Coherence (oplevelse af sammenhæng), hvilket kan bidrage til forståelse af, hvorfor
mennesker er i stand til at opretholde deres sundhed. Antonovsky opstiller en liste hvor han
beskriver en række modstandselementer, der kan have indflydelse på menneskers sundhed
(38). Dette kan blandt andet være materielle forhold, hvor der tages udgangspunkt i penge,
tøj, mad, og andre materielle goder heriblandt velfærdsteknologiske løsninger.
Antonovsky beskriver, at for at kunne være i stand til at mestre situationer, skal situationerne
være forståelige, håndterbare og meningsfulde (38).
Ifølge Antonovsky er noget forståeligt, når mennesker er i stand til at opfatte diverse indtryk.
Mennesker kan blandt andet opleve indre og ydre stimuli som forstående, sammenhængende,
kaotisk og uforklarlige (39).
Ved håndterbarhed definerer Antonovsky, at mennesker har en tilpas mængde ressourcer til
rådighed, ift. de krav, der stilles fra deres omgivelser. Det kan både være personlige ressourcer og/eller ressourcer fra andre, mennesker kan trække på.
Meningsfuldhed beskriver Antonovsky som, når mennesker oplever en følelsesmæssig mening i den tilværelse de befinder sig i. Dermed er mennesker desuden i stand til at håndtere
problematikker, og prioritere hvilke steder de skal investere deres energi (38) (39).
Vi finder Antonovskys teori, om oplevelse af sammenhæng, relevant, fordi vi antager implementeringen af et vasketoilet skal være forståelig, håndterbar og meningsfuld, for at mennesker kan mestre deres egen tilværelse.
16
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
3 Metode
3.1 Projektdesign
For bedst muligt at kunne belyse den selvvalgte problemstilling, valgte vi et kvalitativt design. Vi valgte dette, fordi vi ønskede at undersøge brugernes oplevelser og holdninger ift.
den implementering de har gennemgået. I denne hensigt er formålet at skabe forståelse gennem fortolkning, og derigennem præcisere vigtigheden af brugernes subjektive meninger, og
hvordan disse kan anvendes af de sagsbehandlende ergoterapeuter i praksis.
Igennem fire semistrukturerede interviews kunne vi undersøge brugernes subjektive oplevelser af implementeringen af deres vasketoilet.
3.2 Humanvidenskabelig tradition & hermeneutik
Vi har i vores projekt være inspireret af hermeneutikken, fordi den humanvidenskabelige tradition ser hvert individ som unikt med bevidste hensigter, på baggrund af deres egen fri vilje
(39). Desuden beskæftiger den humanvidenskabelige tradition sig med at søge efter det særlige ved hvert enkelt individ. I dette projekt kunne det f.eks. være brugernes motiver, hensigter
og meninger ift. implementeringen af deres vasketoiletter. For at finde frem til de subjektive
fænomener, valgte vi, gennem hermeneutikken, at foretage meningsfortolkning af interviewpersonernes ytringer og erindringer. Dette gjorde vi gennem narrative interviews, da vi ønskede at forstå brugernes oplevelser, af implementeringen af vasketoiletter (40).
Yderligere fandt vi det relevant, at anvende vores forforståelse aktivt, da vi ville være vekselvirkende mellem vores forforståelse og brugernes oplevelser. På denne måde bevægede vi os
cirkulært vekselvirkende mellem del og helhed ud fra den hermeneutiske spiral (39).
3.3 Forforståelse
I dette afsnit vil vi præsentere vores forforståelser omkring brugernes oplevelser ift. implementeringen af vasketoiletter. Vi finder præsentationen af vores forforståelser vigtig, da det
kan have en stor indvirkning på den måde, vi samler, læser og forstår vores data på. Samtidig
kan forforståelsen i nogle tilfælde give styrke og næring til projektet (41). Desuden vælger vi
at præsentere vores forforståelser, da vi senere i opgaven, under analysen, vil af- eller bekræfte disse. Kirsti Malterud beskriver forforståelser som værende erfaringer, hypoteser, faglige
perspektiver og de teoretiske referencerammer vi havde forinden undersøgelsen (41).
17
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Inden vi fik tildelt informanterne, havde vi en forestilling om, at det primært ville være ældre
personer, som modtager folkepension vi skulle interviewe. Vi havde en forforståelse om, at
informanterne ikke ville være personer, der lider af demens og/eller andre kognitive problematikker. Vi havde denne forforståelse, fordi demonstrationsprojektet konkluderede at vasketoiletter ikke bør bevilges til personer med disse problematikker (5).
Derudover var vores forestilling at de ældre ikke selv søgte om bevilling af vasketoiletter,
fordi vi forestillede os at de ikke havde kendskab til velfærdsteknologiske løsninger. Desuden
var vores forforståelse at de ældre ikke er nær så opsøgende som yngre personer muligvis
ville være.
Ift. implementeringen havde vi en forforståelse af, at brugerne oplevede implementeringen af
vasketoiletterne tilfredsstillende, fordi de forinden havde afprøvet vasketoilettet og dets funktioner med en ergoterapeut, samt havde vi en forestilling om, at vasketoiletter kunne gøre
brugerne selvstændige.
Vi havde desuden en forventning om, at det er de sagsbehandlende ergoterapeuter, som instruerer brugerne i vasketoilettets funktioner. Derudover havde vi en forestilling om, at hvis
brugerne oplever problematikker ved brugen af vasketoilettet, ville der blive foretaget opfølgende besøg, hvor der ville blive taget højde for problematikkerne.
3.4 Dataindsamlingsmetode
Vi vil i det følgende afsnit redegøre for vores dataindsamlingsmetoder, og de bagvedliggende
overvejelser. Derudover vil vi præsentere vores etiske overvejelser i forbindelse med samarbejdet med kommunen.
3.4.1 Interview- og observationsguide
For at kunne identificere brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter, valgte vi
at udføre narrative interviews. Vi anvendte narrative interviews fordi vores undersøgelse ville
bære præg af informanternes historier på baggrund af de oplevelser de har haft i forbindelse
med implementeringen af deres vasketoiletter (40). Et narrativt interview kendetegnes ved, at
intervieweren stiller spørgsmål hvilket igangsætter interviewpersonens fortælling om en konkret oplevelse. Det er vigtigt at intervieweren sikrer en struktur i fortællingen, så den har en
begyndelse, en midte, en afslutning og et budskab (42).
18
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
På dette grundlag valgte vi, at vores interviewguide skulle være semistruktureret, da det kunne
bidrage til at skabe struktur, og for at sikre, at de fire elementer indgik i informanternes fortælling.
Desuden valgte vi en semistruktureret interviewguide, da vores forståelse var, at det giver
mulighed for at bryde strukturen, og dermed kan samtaler være mere naturlige (40). Dette kan
ligeledes være fordi, at kvalitative interview designs stræber mod at indhente informanternes
fortællinger af den oplevede livsverden, hvor der efterfølgende kan fortolkes betydningen af
de oplevede fænomener (40).
Vores interviewguide tog udgangspunkt i vores problemformulering, og rettede sig derfor
mod to forskningsspørgsmål: Hvordan oplever brugere implementeringen af vasketoiletter og
hvordan kan deres oplevelser anvendes til udformning af en vejledning til brug i ergoterapeutisk praksis i forhold til hjælpemiddelformidling. Med dem som overordnede guidelines udarbejdede vi en række hovedspørgsmål, som f.eks. Hvordan oplevede du dit forløb fra du søgte
til du fik vasketoilettet? Ud fra hovedspørgsmålene formulerede vi ligeledes dertilhørende
underspørgsmål, som f.eks. Hvordan oplever du de funktioner vasketoilettet har? Se bilag 4.
Formålet med hovedspørgsmålene var at give interviewpersonen mulighed for at fortælle ud
fra et bredt og åbent spørgsmål. Underspørgsmålene blev udarbejdet ift. at støtte informanten
til at uddybe sin fortælling.
Foruden vores interviewguide, valgte vi at udarbejde en observationsguide. Formålet med
denne var, at hjælpe os til at observere informanternes kropssprog. Observationerne kan være
med til at muliggøre en fortolkning og dermed sammenkæde informanternes fortællinger og
kropssprog. Se bilag 4.
På baggrund af den udarbejdede interview- og observationsguide, valgte vi at foretage tre
pilottests. Pilottestene valgte vi at afprøve på folk fra vores netværk. Formålet med pilottestene var, at finde ud af hvorvidt spørgsmålene var forståelige og om guiden lagde op til en naturlig samtale. Dette gav os mulighed for at foretage eventuelle ændringer. Desuden pilottestede vi, for at sætte os ordentligt ind i vores materiale og derigennem være velforberedte ift.
vores roller, og den måde vi ville tilnærme os de mere personlige områder, f.eks. toiletbesøg
(41).
19
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
3.4.2 Inkludering af informanter
For at finde relevante informanter, til vores dataindsamling, valgte vi at spørge vores samarbejdskommune hvorvidt de kunne være behjælpelige med dette. Vi fortalte at vi, hvis muligt,
gerne ville inkludere ca. fire til fem informanter, fordi vi gerne ville høre så mange forskellige
oplevelser, som muligt, og derigennem have bedre forudsætninger for at opnå datamætning
(40). Foruden dette efterspurgte vi, hvorvidt det kunne være muligt at inkludere personer med
forskellig levealder, samt forskellige bevillingsgrundlag. Vi efterspurgte ikke nogen specifik
levealder eller diagnose, fordi vi fandt det interessant med en så bred målgruppe som muligt.
Dette er ligeledes grundlaget for efterspørgslen om forskellige bevillingsgrundlag.
Efter ca. en uge, havde samarbejdskommunen fundet fire informanter. Vi tog telefonisk kontakt, for at præsentere os selv, og for at fortælle informanterne, hver især, at vi gerne ville
interviewe dem, i deres respektive hjem, da vi antog det vil være tryggest for dem.
3.4.3 Interview
Ved hvert interview var vi to studerende repræsenteret; én til at interviewe, samt én til at observere. Før hvert interview startede vi med en kort præsentation af bachelorprojektets formål.
Dette valgte vi at gøre, fordi vi var usikre på, hvorvidt samarbejdskommunen havde videregivet vores udarbejdede informationsbrev til hver informant. Se bilag 5. Efter informationsbrevet var læst og gennemgået, præsenterede vi informanterne for en udarbejdet samtykkeerklæring, hvori de blandt andet skrev under på, at de accepterede at interviewene vil blive lydoptaget. Se bilag 6.
3.5 Kvalitet i projektet
Vi vil i dette afsnit redegøre for de overvejelser vi har forholdt os til, for at øget kvaliteten og
validiteten af vores projekt.
3.5.1 Kvalitet ved dataindsamling
For at sikre kvaliteten af vores interviews, valgte vi at udarbejde en interviewguide. Formålet
med guiden var at skabe struktur, da vi valgte at interviewene skulle foretages af alle gruppens medlemmer. Interviewguiden skulle være med til at sikre, at der blev spurgt ind til de
samme emneområder. Yderligere valgte vi, at der ved hvert interview, skulle være to personer
fra gruppen repræsenteret. På baggrund af dette er der to personer, der har mulighed for at
følge op.
20
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Vi foretog en lille stikprøve undersøgelse med kun fire informanter, derved opnåede vi ikke
datamætning. Og da antallet af inkluderede interviewpersoner i vores undersøgelse er for lille,
kan vi ikke generalisere til andre personers oplevelser af implementering af vasketoiletter
(40).
3.5.2 Kvalitet ved databearbejdning
For at bearbejde vores data, valgte vi at gøre brug af forskertriangulering. Forskertriangulering anvendes når flere forskere er en del af samme interview og databearbejdning (42). Dermed er forskertriangulering anvendt i vores interviews, da vi, som beskrevet, har været to til
stede ved hvert interview. Yderligere har vi anvendt forskertriangulering, ved at alle i gruppen
har hørt og læst alle interviews. Dermed blev det sikret, at alle data var kommet med.
3.6 Etik
I dette afsnit vil vi præsentere, hvilke etiske overvejelser vi har forholdt os til, både ift. samarbejdet med kommunen og ift. vores dataindsamling.
Vi valgte at inddrage nogle elementer fra de etiske retningslinjer og praksisstandarder, der
anvendes i ergoterapeutisk praksis, som beskrives i bogen ”Etik i sundhedsvæsenet” (43).
Disse praksisstandarder valgte vi, for at belyse hvilke etiske overvejelser ergoterapeuter
blandt andet bør forholde sig til inden for forskning og udvikling. Desuden vil vi redegøre for
vores overvejelser omkring Datatilsynets retningslinjer, da Datatilsynet er den centrale myndighed, som fører tilsyn med at reglerne i persondataloven overholdes (44).
3.6.1 Etik ved samarbejde og dataindsamlingen
Under punktet “sikkerhed”, i de ergoterapeutiske standarder, beskrives der at; “Ergoterapeuten bør ikke forårsage eller gøre noget, som kan sætte brugerens sundhed og sikkerhed i fare”. Derfor inddrog vi Datatilsynets retningslinjer for ”Studerendes specialeopgaver mv.”,
fordi Datatilsynet forlanger at to punkter fra retningslinjerne er gyldige, før studerende ikke
indbefatter kravet om tilladelse fra samt anmeldelse til datatilsynet (45).
21
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
De to retningslinjer indbefatter:

At studerende er på en erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatuddannelse eller uddannelse på tilsvarende niveau.

At studerende foretager deres dataindsamling på baggrund af samtykke og godkendelse fra de personer oplysningerne vedrører.
Som det fremgår i bilag 6 og 7, valgte vi at udarbejde to samtykkeerklæringer; en til kommunen som vores samarbejdspartner, samt en til informanterne, vi har interviewet og dermed
inddraget i vores projekt. På den måde opfyldte vi både punktet i datatilsynets retningslinjer
og de ergoterapeutiske retningslinjer, som siger; “Ergoterapeuter skal have personlig integritet, være ansvarsfulde, åbne og loyale overfor klienterne og over for egen faggruppe.” (43).
Ift. at give informanterne information omkring vores bachelorprojekt, valgte vi at udarbejde et
informationsbrev, hvori vi beskrev projektets indhold, samt forventninger og interviewets
varighed.
I samtykkeerklæringen, til samarbejdskommunen, se bilag 7, fremgår det at; Kommunen accepterede at materiale, evalueringen og vejledningsblade med mere, måtte blive anvendt i
bachelorprojektet. Desuden accepterede de, at kommunens navn måtte blive brugt i projektet
og refereret til som samarbejdspartner. For at beskytte vores informanter valgte vi at anonymisere.
3.7 Dataanalysemetode
I dette afsnit vil vi redegøre for de bearbejdningsmetoder, der anvendes ift. transskribering og
analyse.
3.7.1 Transskribering
For at bearbejde de optagede interviews valgte vi at transskribere dem (40). Dette valgte vi for
at få det mundtlige formateret til tekst, hvilket formentligt ville gøre vores analyse mere overskuelig.
Forinden transskriptionerne besluttede vi os for nogle fælles kriterier, der skulle være med til
at sikre en ensartet tilgang. Kriterierne var, at der ud for den talende person, blev anvendt det
første bogstav fra personens navn. Denne tilgang blev valgt, for at simplificere identifikationen af hvem, der talte.
22
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
For at få alle interviewenes nuancer med, valgte vi at transskribere interviewene i deres fulde
længde. Dette indbefattede at alle udtryk som “øhh”, “åhh” og “mmm” ville blive inkluderet
(40). Yderligere valgte vi et kriterium, som indbefattede, at alle i gruppen læste og hørte alle
interviewene. Dette valgte vi, for at forsøge at sikre, at alle data kom med. Desuden blev der
ved utydelig tale, i optagelserne, skrevet ”(uklart)” i transskriptionerne. Disse kriterier valgte
vi på baggrund af, at interviewene ville blive transskriberet af forskellige personer i gruppen.
Ved at transskriptionerne ville blive udført af forskellige personer, var det vores opfattelse, at
kriterierne ville skabe struktur, og være behjælpelige til at transskriptionerne ville blive udført
med en form for ensartethed.
For at imødekomme anonymiseringen valgte vi at tildele informanterne fiktive navne.
3.8 Analysestrategi
Som tidligere beskrevet har vi inkluderet den teoretiske begrebsramme PEO-modellen. Komponenterne i denne model ville være med til at strukturere vores meningsfortolkning ud fra
hoved- og underpunkterne.
Vi valgte at gøre brug af begrebsstyret kodning. Ved denne tilgang tilknyttes der nøgleord til
teksten (40). I vores projekt, valgte vi at inddele nøgleordene ud fra PEO-modellen. Hver
komponent tildelte vi en farve, henholdsvis person (grøn), omgivelser (blå) og aktivitet (rød).
Se eksempler i bilag 8. Ved denne tilgang fik vi dannet overblik i vores transskriberede interviews.
Til at bearbejde vores indsamlede empiri, valgte vi at anvende den hermeneutiske meningsfortolkning. Vi valgte dette, fordi den opstiller syv principper, som kan tages i brug ved fortolkning af tekster. I vores projekt tog vi udgangspunkt i de principper vi fandt mest relevante, ift.
at belyse vores problemstilling, ud fra vores transskriberede interviews. I fortolkningsprocessen tog vi udgangspunkt i kontinuerlige frem og tilbagegående processer mellem dele og helhed, hvilket er følge af den hermeneutiske cirkel (40). Desuden valgte vi at forholde os til
interviewenes autonomi, da vi ønskede at forstå interviewene gennem informanternes egne
udsagn, og derigennem kunne af- eller bekræfte vores forforståelser. På denne måde kunne
fortællingerne være gyldig viden, og meningsfortolkningen ville kunne ophøre, når teksten
kunne forstås uden modsigelser. Derudover var det vores opfattelse at validiteten af interviewene kunne øges, ved at vi tog udgangspunkt i interviewenes autonomi (40).
23
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
4 Analyse & resultater
I dette afsnit vil vi redegøre for, hvilken tilgang vi har haft til vores indsamlede empiri.
Vi har valgt at strukturere vores analyse ud fra PEO-modellen, da den beskriver forskellige
elementer, under hver komponent. Disse komponenter udgør tilsammen det bedste vilkår for
personers occupational performance.
Som tidligere nævnt er en af komponenterne, omgivelser. Da hjælpemidler og/eller velfærdsteknologiske løsninger hører under omgivelserne, har vi en forventning om, at størstedelen af
vores analyse vil blive foretaget under omgivelsesafsnittet (32).
Vi vil i det følgende afsnit, kort præsentere vores informanter, som vi har tildelt fiktive navne.
Efterfølgende analyseres og fortolkes informanternes udtalelser ud fra hver komponent i PEOmodellen. Til sidst sammenfatter vi PEO-modellen og den anvendte teori, og giver vores eksempler, ud fra vores fortolkninger af informanternes udsagn, på hvilke komponenter, der har
været svækket, og dermed ikke har opnået de bedste vilkår for occupational performance.
4.1 Introduktion af informanter
4.1.1 Lone
Lone er en 62 årig kvinde, som blev født handicappet. Lone har gennem hele sit liv boet på
børnehjem og kostskoler for handicappede, og har derigennem lært at håndtere sin tilværelse
med funktionsevnenedsættelser i form af spasticitet i arme og ben. Lone har senere i livet haft
en svær fødsel, og har derigennem fået bækkenløsning. Yderligere har Lone gennem det sidste årti fået diagnoserne kronisk obstruktiv lungesygdom og astma, hvilket har besværliggjort
hendes daglige tilværelse i egen bolig. Som følge af de førnævnte funktionsevnenedsættelser,
har Lone f.eks. svært ved at håndtere toiletbesøg, hvilket førte til at hun søgte om bevilling af
et vasketoilet. Dette fik hun efterfølgende bevilget.
4.1.2 Børge
Børge er en 101 årig mand, som, efter eget udsagn, lider af demens. Børge bor alene i eget
hus, men har svært ved selvstændigt at håndtere hverdagen. Han modtager derfor hjemmehjælp, hvilket blandt andet består af hjælp til rengøring, mad, bad og toiletbesøg. På grund af
diarré og problemer med personlig hygiejne, har kommunen tildelt ham et vasketoilet, som et
forsøg på at gøre ham mere selvstændig ved toiletbesøg og personlig hygiejne.
24
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
4.1.3 Anita
Anita er en 40 årig kvinde, der bor sammen med sin søn i egen lejlighed. Anita har været impliceret i en trafikulykke, hvilket har forårsaget at hun blev hjerneskadet. På baggrund af trafikulykken blev Anita halvsidig lammet og fik nedsat hukommelse. Derudover fik Anita, efter
eget udsagn, knust sit skamben, haleben og bækken. Anita har mange smerter, især ift. toiletbesøg, når hun skal tørre sig selv. På grund af sin hjerneskade og besvær ved toiletbesøg, søgte hun om bevilling af et vasketoilet. Dette har hun efterfølgende fået bevilget.
4.1.4 Pia
Pia er en 79 årig kvinde, som bor alene i egen lejlighed. Pia lider, efter eget udsagn, af spinalstenose og har yderligere fem diskusprolaps, hvilket gør det besværligt for hende at rotere i
ryggen. Pia har gennem Ældre Sagen set, at der findes vasketoiletter, og har grundet dette
kontaktet kommunen for at høre, om hun kunne søge bevilling af et. Hun fik på grund af sine
ryg problematikker bevilliget et vasketoilet.
I det ovenstående får vi afkræftet én af vores forforståelser, idet vi kan se, i blandt vores informanter, at det ikke kun er ældre personer på folkepension, men at det lige så godt kan være
yngre personer med funktionsevnenedsættelser, som søger om implementering af vasketoiletter. Vi får derudover afkræftet vores forforståelse om, at ingen af vores informanter ville lide
af kognitive problematikker, som f.eks. demens, da en af vores informanter, efter eget udsagn,
lider af dette. Ved dette kan det derudover ses, at samarbejdskommunen ikke har valgt at følge de råd, Socialstyrelsen giver, ift. implementering af vasketoiletter (5).
4.2 Person
Under personkomponenten beskrives en række elementer. Dette er elementer som bl.a.; selvforståelse, personlige kompetencer, motoriske præstationer og kognitivt talent (46).
4.2.1 Motorisk præstation
De ovenstående punkter gør sig specielt gældende ved tre af vores informanter, da de har vidt
forskellige vilkår for et liv med funktionsevnenedsættelser.
Lone fortæller:“... jeg er født handicappet… ”, “Og øhm… så kom på spastikerbørnehjem og
fik grundig optræning og skinner og alt det forskellige de giver en...”.
25
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Pia fortæller: “Jeg har noget der hedder Spinalstenose også har jeg fem diskusprolapser. Og
øhh... øhm... Det gør jo altså at jeg nogle gange har så ondt i ryggen så at jeg har svært ved
at... at ko... komme til, ikke”.
Anita fortæller: “... i 2006 var jeg udsat for et frontalt ulykke med en lastbil og mistede derfor
noget frontallap”, “Så har derfor en hjerneskade øhm… og så blev jeg delvist lam i venstre
side…”.
Her kan det ses at Lones funktionsevnenedsættelse har været tilstede siden fødslen. På baggrund af Pias udtalelser, anser vi hendes funktionsevnenedsættelse som værende mere passiv,
da hun netop giver udtryk for at det kun er nogle gang hun har ondt i ryggen, og ikke hele
tiden. Ift. Anitas funktionsevnenedsættelse, som er følge af en ulykke, og dermed blevet pådraget hende senere i livet, har hun måttet tilegne sig nye færdigheder for at mestre tilværelsen.
Det er vores fortolkning at Anita har tilegnet sig nye færdigheder for at mestre sin tilværelse
da hun fortæller: “... øhm… og de sagde at jeg aldrig ville rejse mig fra kørestolen, men det
gjorde jeg ved egen hjælp og så har jeg de hjælpemidler som jeg nu har”.
Vi fortolker at Anita har tilegnet sig en ressource i form af viljestyrke, idet hun fortæller: “...
jeg synes jo ikke at jeg skal have sådan et toilet resten af mit liv”.
Antonovsky udtrykker, at personer kan inddrage forskellige modstandselementer, der kan
have indflydelse på deres sundhed (38). I Anitas tilfælde ser vi det som viljestyrke. Desuden
er det vores opfattelse, at de tre af informanterne, har valgt at inddrage vasketoilettet, som
deres modstandselement, så de kan mestre deres tilværelse. Det er vores fortolkning at vasketoilettet har været med til at gøre brugernes dagligdag mere forståelig, håndterbar og meningsfuld. På baggrund af dette, fortolker vi, at brugerne, muligvis, oplever implementeringen af
vasketoiletter som positiv, da det muligvis kan have indflydelse på deres sundhed.
Dette kan være nyttig viden i en vejledning, da det viser at borgere kan have vidt forskellige
vilkår for hvorfor de søger om bevilling af et vasketoilet. Fordi vilkårene kan variere, fortolker vi at personerne ikke bør generaliseres.
4.2.2 Personlig kompetence
For at være i stand til at søge om vasketoilettet som en velfærdsteknologisk løsning, fortolker
vi at det kræver en stor mængde selvindsigt og selverkendelse. Da to af vores informanter
allerede havde afprøvet et vasketoilet, inden de selv søgte, antager vi, at afprøvningen har
været med til at gøre selverkendelsesprocessen lettere. Lone fortæller: ”Jeg har stødt på det
26
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
før…”, “... Hvor i de forskellige handicapsteder jeg har været, hvis det almindelige toilet var
optager når jamen så tager man jo det der er ledigt”, “... Jeg havde bare ikke tænkt at det var
noget jeg skulle ende med sådan lige”. Anita fortæller:“... det havde jeg altså på sygehuset”,
“... havde vi en prototype…”, “... sådan et der kommer før de andre…”, ” ... øhm… og det
prøvede jeg og havde rigtig god gavn af”.
Pia siger ikke noget om, hvorvidt hun har prøvet et vasketoilet før hun søgte om det. Vi fortolker at Pia ikke har haft kendskab til en sådan løsning, før hun så den i et blad fra Ældre
Sagen. Pia fortæller: “Jo. Øhm... Jo, det har jeg faktisk, fordi jeg har set det i Ældre Sagen,
de havde sådan et til et par tusind. Og så tænkte jeg på, det kunne jo være kommunen også
havde det”, “Også hø... forhørte jeg mig lige. Og det havde de så. Og så fik jeg det derigennem”.
Ud fra Pias udsagn antager vi, at hun havde erkendt sit problem, og var motiveret og gerne
ville have vasketoilettet så hurtig som muligt.
Vi kan se at to af informanterne har prøvet at anvende et vasketoilet, inden de selv søgte om
bevilling. Den tredje informant har aldrig prøvet et vasketoilet før implementeringen af hendes eget. Vi fortolker at ergoterapeuterne ikke har givet brugernes mulighed for at se og afprøve forskellige vasketoiletter. Dette kan være en nyttig viden i en vejledning, fordi det muligvis kan minde ergoterapeuter om, at borgere, der søger om bevilling af vasketoiletter, ud fra
deres behov, skal have mulighed for at se og afprøve forskellige varianter. Dette kan muliggøre, at finde frem til den mest optimale løsning. Desuden er dette, som tidligere nævnt, påvist
som et vigtigt element af Socialstyrelsen i demonstrationsprojektet (5).
I det ovenstående får vi afkræftet vores forforståelse om, at ældre mennesker ikke selvstændigt søger bevilling af vasketoiletter, da tre af vores informanter, giver udtryk for, at de selv
har søgt om bevilling af deres vasketoiletter. Desuden bliver vores antagelse om at ældre ikke
har kendskab til velfærdsteknologiske løsninger ligeledes afkræftet, da især en af vores informanter har været opsøgende omkring diverse muligheder.
27
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
4.3 Omgivelser
Omgivelseskomponenten indeholder, ligesom personkomponenten, forskellige elementer.
Disse elementer er; kulturelle, socioøkonomiske, institutionelle, fysiske og sociale omgivelser
(46).
Under omgivelsesafsnittet vil der blive præsenteret tekst, der potentielt kunne stå under personkomponenten. Men da hjælpemidler og/eller velfærdsteknologiske løsninger ses som værende en del af omgivelserne, vælger vi at inkludere de vigtige udsagn relateret til vores problemformulering under omgivelser.
Tre af vores informanter giver udtryk for, at de er tilfredse med deres implementerede vasketoiletter. De udtaler: Pia; ”Så har jeg fået øhh... tilbudt det der vasketoilet. Og det er jeg simpelthen så glad for”. Lone; “... jamen jeg er tilfreds med det...”. Anita; “øm og det er jeg
rigtig glad for”. På trods af deres forskellige vilkår, for bevillingen af deres vasketoiletter,
giver de udtryk for, at det har været en god oplevelse. De fortæller: Lone: “... også gik der vel
ti tolv dage så ringede hun tilbage til mig...”. Anita: “... det har været rigtigt godt”, “… Ja
utroligt hurtigt”. Pia: “Der... der gik ikke ret lang tid... så fik jeg det... og det var jeg så glad
for”.
Vi fortolker at brugerne oplever at implementeringen af vasketoiletter går hurtigt. Dette kan
anvendes i en vejledning, til at informere ergoterapeuterne om, at brugerne oplever at implementeringen af vasketoiletter er hurtige forløb.
Som tidligere nævnt beskriver Socialstyrelsen, at fagpersonalet, heriblandt ergoterapeuter,
skal have et solidt kendskab til den enkelte borger (5). En af vores informanter giver udtryk
for, ikke at være tilfreds med oplevelsen af implementeringen af vasketoilettet. Lone fortæller: “... Jeg møder ind imellem... jamen jeg bliver taget over den samme liste som en rigtig
gammel dame, så de tænker ikke over at jeg... jeg har nogle sygdomme på grund af alder, men
så tager de ikke spasticiteten med der også spiller ind i det hele... ikke“.
Vi fortolker at ergoterapeuten ikke har forholdt sig til Socialstyrelsens anbefalinger, idet vores
informant føler sig generaliseret og ikke set som et unikt individ. I PEO-modellen ses mennesker som unikke væsner, der har forskellige roller (46). Det er vores opfattelse at ergoterapeuter ikke bør generalisere personer, og sætte dem i kasser. Desuden skal ergoterapeuter, ifølge
det ergoterapeutiske paradigme, arbejde ud fra en holistisk tilgang, hvor personer skal ses ud
28
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
fra alle perspektiver og derfor ikke bør generaliseres med andre (47). Udover ovenstående, er
det vores fortolkning at Ihde mener, at mennesket og velfærdsteknologiske løsninger bør ses i
kontinuerligt sammenspil med hinanden (33) (36). Og da Ihde, som nævnt i teoriafsnittet,
tilslutter sig en filosofisk tankegang, hvor menneskets tilgang til omverden altid bliver set
gennem fortolkning, fortolker vi at ergoterapeuter ikke kan betragte implementeringen af vasketoiletter som en succes, med mindre de har set personen i det kontinuerlige sammenspil
med vasketoilettet og derigennem kan fortolke på omverden (37).
Lone giver et eksempel på hvad ergoterapeuten skulle have set på i forbindelse med implementeringen af vasketoiletter. Hun fortæller; ”Jamen, at de ligesom går ind og kigger på,
hvordan er den person her, hvordan fungerer hun fysisk, ikke”, “Fordi, det kan ikke nytte
noget man kommer i... i den forkerte kasse, fordi så kan man ikke bruge det man lige får i
hånden”.
Vi fortolker at Lone gerne vil ses som et unikt individ, i stedet for den generaliserede tilgang
samarbejdskommunen, ifølge Lone, har haft. Dette kan være nyttig viden i en vejledning, da
det kan have potentiale for, at minde ergoterapeuterne om, at de skal se hver person som et
unikt individ, og derfor variere deres tilgang. Desuden kan denne information øge fokus for at
have en klientcentreret tilgang (26) (32).
To af informanterne giver udtryk for, at de oplever at instruktionerne i forbindelse med implementeringen af deres vasketoiletter, var mindre tilfredsstillende. Anita fortæller: “Men i
starten var det rigtigt svært lige at få justeret hvordan du skulle sidde og…”, “og sådan noget. Og der kunne det godt have været at det kunne have hjulpet med at det havde været en
ergoterapeut”, “... Som var kommet ud og havde vist mig hvordan det der havde virket ikke”.
Vi fortolker, at Anita har været usikker på hvordan hun skulle anvende og justere vasketoilettets funktioner. Antonovsky mener, at før personer kan være i stand til at mestre situationer,
skal det være forståeligt, håndterbart og meningsfuldt (38). Det er vores fortolkning, at situationen ikke har været forståelig for Anita, hvilket har forårsaget at hun ikke var i stand til at
håndtere, og dermed mestre situationen. Videre fortæller hun: “Det er også man er lidt mere.
En ergoterapeut og… og… og… og os klienter er lidt mere tæt knyttede og vi kan jo godt
snakke om nogle ting som man måske ikke lige snakker med en VVS-mand om eller hvad det
er for en ham der i det blå ikke”.
29
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Vi fortolker, at Anita havde haft en bedre oplevelse af implementeringen af sit vasketoilet,
hvis en ergoterapeut, i stedet for en håndværker, havde instrueret hende i vasketoilettets funktioner.
Efter implementeringen, har Anita oplevet problemer med to af vasketoilettets funktioner.
Hun fortæller. “Altså der var lige altså nogle ting på fjernbetjeningen som jeg ikke rigtig lige
ved hvad betyder og det ved jeg stadigvæk ikke og nu har jeg haft det i… Ja… i… i rigtig lang
tid”. Vi fortolker, at Anita ikke er vejledt ordentligt i vasketoilettets funktioner.
Ved implementeringen af Lones vasketoilet oplevede hun, på samme måde som Anita, at det
ikke var en ergoterapeut, der gav instrukser i vasketoilettets funktioner, hun fortæller: “Øhh...
Det var først da... da håndværkeren kom med det og så satte han mig ind i hvordan det fungerede. Som fortalte mig at der var de og de ting på det ikke”.
Da Lone fortæller, at det var håndværkeren der instruerede hende i brugen af vasketoilettet,
blev hendes kropssprog mere lukket og hun stoppede med at smile, hvilket hun ellers havde
gjort indtil da. Denne reaktion gav os et billede af, at Lone ikke har følt sig tryg ved situationen.
Samtidig følte hun at den tilknyttede ergoterapeut ikke vidste nok omkring hendes problematik, til at kunne formidle og yde en kvalificeret service. Disse oplevelser kan bruges i en vejledning da vi, på baggrund af to af brugernes udsagn, ved at de gerne ser at ergoterapeuterne
formidler instrukserne i stedet for en håndværker.
Ift. spørgsmålet angående hvem, der instruerede Pia, fortæller hun: “Det gjorde han (red:
håndværkeren) med det samme. Ham der satte det op”, ”... Og det var så nemt…”, “... øh...
altså en lang meget… meget fin instruktion …”, “... Og der er en bog også. Hvor... hvor man
kan finde ud af, hvis der er noget der... går forkert ikke…”, “... Men det er meget… meget…
meget nemt…”, “... Alle kan finde ud af det”. Vi fortolker, at Pia er tilfreds med instruktionerne fra håndværkeren. Som det kan ses fortæller Pia desuden om én instruktionsbog, dette
kan indikere at Pia ønsker at være selvstændig og dermed ikke ønsker at involvere andre personer ift. hendes personlige hygiejne. Her får vi et konkret eksempel på hvordan Pia er i stand
til at mestre situationen ved implementeringen af vasketoilettet. Pia giver udtryk for at instruktionerne hun modtog, fra håndværkeren, medførte at hun oplevede brugen af vasketoilettet håndterbart. Ved tvivlsspørgsmål er det meningsfuldt for Pia at finde ud af problemets løsning, og ved at hun anvender instruktionsbogen bliver det forståeligt for hende. Ud fra Anto-
30
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
novskys teori, om oplevelse af sammenhæng, kan det ses, at Pia er i stand til at mestre situationen, da vasketoilettes funktioner er forståelige, håndterbare og meningsfulde (38).
Ud fra ovenstående fortolker vi, at Pia oplever implementeringen af sit vasketoilet som et godt
forløb. Denne oplevelse kan være nyttig i en vejledning, til at tydeliggøre at personer kan have forskellige behov ift. instruktioner.
I det ovenstående får vi afkræftet, vores forventning om, at de sagsbehandlende ergoterapeuter instruerer brugerne i vasketoilettets funktioner. Dette kan ses ved, at alle informanterne
giver udtryk for, at det er en håndværker, der kommer og vejleder dem til brugen af vasketoilettet.
Vi får bekræftet vores forforståelse om, at brugerne er tilfredse med implementeringen af vasketoiletter. Dette kan i det ovenstående ses, da en af informanter siger: “Der... der gik ikke
ret lang tid”, “så fik jeg det”, “og det var jeg så glad for”. Men det er vores fortolkning, at
deres tilfredshed ikke er grundet en grundig ergoterapeutisk afprøvning og/eller vejledning,
men mere forårsaget af den korte ventetid på implementeringen af et vasketoilet.
Som tidligere nævnt, beskriver en af informanterne at hun følte sig sat i en kasse. Og en anden
informant beskriver, at hun gerne så at det havde været en ergoterapeut, i stedet for en håndværker, som instruerede hende i vasketoilettets funktioner.
4.4 Aktivitet
Aktivitetskomponenten indeholder, ligesom de to foregående komponenter, forskellige elementer. Disse elementer er: betydningsfulde aktiviteter, opgaver og aktiviteter (46).
Under aktiviteter giver to af vores informanter udtryk for, hvorledes de er blevet selvstændige
efter implementeringen af deres vasketoiletter. Inden implementeringen modtog de hjælp til
personlig hygiejne. Anita havde førhen hjælp til personlig hygiejne hele døgnet, men ved implementeringen af vasketoilettet, fortæller hun: “... det klarer jeg selv nu”. Vi fortolker at
Anita er blevet selvstændig ved toiletbesøg efter implementeringen. Det faktum at Anita er
blevet selvstændig, fortolker vi at have haft en påvirkning på den måde hun oplevede implementeringen af sit vasketoilet. Ved at Anita har søgt om et vasketoilet, fortolker vi, ud fra
Antonovskys teori, at hun har inkluderet dette materielle forhold som modstandselement for
at gøre sin dagligdag mere forståelig, håndterbar og meningsfuld (38). Idet Anita var velvi-
31
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
dende om at vasketoilettet ville muliggøre at hun blev selvstændig, fortolker vi, at måden
hvorpå vasketoilettet blev implementeret ikke havde en betydning for hende. Som tidligere
nævnt, gav Anita desuden udtryk for at hun ikke ønsker at have vasketoilettet resten af sit liv,
hvilket kan indikere, at hun gerne vil være i stand til selvstændigt at klare hverdagen uden
personlig hjælp og velfærdsteknologisk hjælpemiddel, som vasketoilettet.
Lone havde personlig hjælp morgen og aften. I dagtimerne skulle hun selvstændigt klare toiletbesøg, men dette blev med tiden mere besværligt. Hun fortæller: “... så lænede jeg mig ud
til den ene side og kunne bruge den ene hånd ikke. Så måtte jeg jo ligesom arbejde på den
måde ikke”, “Så jeg fuldstændig ødelagt, hvis jeg knokle så meget for at få det gjort ikke. Så
har jeg så…”, “Men altså... nogen gange så følte jeg ikke at jeg blev ren...”. Vi fortolker, at
Lone har været selverkendende ift., det problem hun oplevede med manglende renlighed, og
derfor søgte en løsning, hvorigennem hun kunne blive mere selvstændig i forhold til toiletbesøg og stadig føle sig ren. Selverkendelsen forårsagede at Lone tog kontakt til kommunen.
Hun fortæller: “Så snakkede jeg med dem om det. sagde jeg kan simpelthen ikke have det der
jeg føler at jeg ikke bliver ren…”, “... så spurgte jeg hende hvordan jeg kunne få det nemmere
med toiletbesøg... for det er efterhånden generende”. Vi fortolker, at Lones renlighedsproblematik har været generende for hende i nogen tid og dermed havde hun et ønske om at finde
en hurtig løsning så hun kunne blive selvstændig ved toiletbesøg. Vi antager at Lone har vægtet selvstændigheden højt og dermed oplevede at implementeringen af sit vasketoilet blev et
godt forløb. Foruden implementeringen havde Lone nogle oplevelser i forbindelse med vasketoilettet efterfølgende, hun fortæller: “I starten var det da grænseoverskridende at bruge det
de første dage ikke. Men så kom jeg så... Jamen nu gør det mig ikke noget” Vi fortolker at
Lone er blevet selvstændig, men det tog noget tid ift. tilvænningen til vasketoilettets funktioner.
Dette kan være nyttig viden, i en vejledning, fordi det kan vise ergoterapeuter, at borgere muligvis ikke er trygge ved brugen af vasketoilettet i starten, hvis ikke de har modtaget optimale
instrukser.
Her bekræftes vores forestilling om, at brugerne ville blive selvstændige ved implementering
af vasketoilettet, fordi to af informanterne, efter eget udsagn, ikke modtager personlig hjælp
længere.
32
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
4.5 Sammenfatning
Vi vil i dette afsnit redegøre for sammenkoblingen af de tre komponenter person, omgivelser
og aktivitet. Vi vil i det følgende præsentere hver informant gennem PEO-modellen.
4.5.1 Lone
4.5.1.1 Person
Lone har gennem sit liv, som handicappet, lært at klare hverdagen med de problematikker hun
er født med. Som handicappet har hun tilegnet sig personlige ressourcer, der har været med til
at gøre hendes liv forståeligt, håndterbart og meningsfuldt. Og som ressourcer har hun tilegnet
sig strategier for at kunne mestre hverdagens aktiviteter, herunder toiletbesøg.
4.5.1.2 Omgivelser
Med tiden blev det mere besværligt for Lone at udføre toiletbesøg. Derfor søgte hun bevilling
af et vasketoilet, i håb om en ændring af hendes omgivelser vil føre til selvstændig aktivitetsudførelse. Forinden installationen foretog ergoterapeuterne ingen afprøvninger sammen med
Lone. Derfor havde hun kun lidt kendskab, da vasketoilettet blev installeret. Ved installationen var det desuden en håndværker, der gav instruktioner til, hvordan Lone skulle anvende
vasketoilettet. Dette forårsagede at Lone følte sig sat i en kasse, og derfor ikke blev set som et
individ.
4.5.1.3 Aktivitet
På grund af den begrænsede instruktion og manglende afprøvning, følte Lone det var grænseoverskridende at anvende vasketoilettet i det første stykke tid. Med tiden er Lone dog blevet
tryg i situationen.
4.5.1.4 Occupational performance
Idet ergoterapeuterne ikke har foretaget afprøvninger og vejledt Lone tilstrækkeligt, var Lone
utryg ved situationen. Det er derfor vores fortolkning at Lones occupational performance har
været begrænset og der har været behov for opfølgning.
33
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
4.5.2 Anita
4.5.2.1 Person
Anita var involveret i en ulykke, hvilket forårsagede hun blev hjerneskadet og fik knust det
meste af sit underliv. Lægerne mente ikke Anita ville være i stand til at generhverve sin gangfunktion. Ved selvstændig træning, er dette dog lykkedes Anita, hvor hun efterfølgende mestrer situationer ved at være viljestærk.
4.5.2.2 Omgivelser
Mens Anita var indlagt afprøvede hun et vasketoilet. Det blev vurderet som en god idé, hvis
Anita havde et sådan vasketoilet. Derfor søgte hun bevilling. Forinden installationen foretog
ergoterapeuterne ingen afprøvninger sammen med Anita. Derfor havde hun kun kendskab til
vasketoilettets funktioner, fra sin indlæggelse.
4.5.2.3 Aktivitet
Anita følte ikke hun var blevet vejledt ordentligt. Da hun skulle bruge vasketoilettet følte hun
sig ikke tryg ved brugen af det. Hun vidste ikke hvordan hun skulle placere sig, og hvordan
hun skulle indstille funktionerne.
4.5.2.4 Occupational Performance
Idet Anita ikke følte at ergoterapeuterne har foretaget afprøvninger og vejledt hende tilstrækkeligt, var Anita utryg ved situationen. Anita følte hun ville have været mere tryg ved en ergoterapeut, i stedet for en håndværker, da hun fortæller at ergoterapeuter er tættere på klienterne.
Det er derfor vores fortolkning at Anitas occupational performance har været begrænset og
der har været behov for en vejledning fra en ergoterapeut. Havde der været tilstrækkelig vejledning og aktivitetsafprøvning, kunne dette have forårsaget bedre occupational performance
for Anita. Med tiden er Anita blevet mere fortrolig med brugen af vasketoilettet. Derfor forsøger hun ofte at tørre sig på almindeligvis, da hun ikke ønsker at anvende et vasketoilet resten af sit liv.
34
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
4.5.3 Pia
4.5.3.1 Person
Pia lider af spinalstenose og har fem diskusprolaps, hvilket gør det besværligt for hende at
rotere i ryggen. Pia er meget livsglad, og ser positivt på tingene. Med tiden har Pias smerter i
ryggen, besværliggjort hendes hverdagsaktiviteter, heriblandt toiletbesøg.
4.5.3.2 Omgivelser
Pia havde ikke kendskab til vasketoiletter, men fandt det interessant, da hun så det i bladet fra
Ældre Sagen. Hun kontaktede kommunen, og fik derigennem bevilliget et vasketoilet. Forinden installationen foretog ergoterapeuterne ingen afprøvninger sammen med Pia. Hun blev
først instrueret af håndværker, da vasketoilettet blev monteret. Pia har efterfølgende benyttet
brugsanvisningen, hvilken ifølge hende er meget nem at forstå.
4.5.3.3 Aktivitet
Pia følte hun blev vejledt ordentligt, og havde ingen problemer med efterfølgende brug af
vasketoilettet.
4.5.3.4 Occupational Performance
På trods af Pias begrænsede kendskab til vasketoilettet, var hun i stand til at mestre vasketoilettes funktioner, ved at sætte sig grundigt ind i brugsanvisningen. Derfor er det vores fortolkning, at Pia har haft god occupational performance.
4.5.4 Implementeringen
Ift. Ihdes teori om at mennesket og teknologiske løsninger skal ses som en enhed, og derigennem ikke bør stå alene, er det som tidligere nævnt vores fortolkning at ergoterapeuter bør være en aktiv del af implementeringsprocessen, eller som Ihde beskriver det, medieringen (33).
I det ovenstående fremgår det, at vores informanter ikke har modtaget vejledning fra en ergoterapeut. På den måde har ergoterapeuterne ikke været grundige ift. implementeringen af vasketoiletterne. Dermed fortolker vi, at det har svækket to af vores informanters occupational
performance, og derfor kan implementeringen ikke kan betragtes som en succes, fordi ergoterapeuten ikke har observeret mennesket og vasketoilettet som en enhed.
Ifølge vores inkluderede rapport, “Demonstrationsprojekt - Ældre- og handicapvenlige toiletter”, skal borgere have mulighed for at se og afprøve forskellige vasketoiletter (5). Desuden
35
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
står der i rapporten, at det er nødvendigt for ergoterapeuten at have et solidt kendskab til den
enkelte borger (5). Dette stemmer dermed overens med den humanvidenskabelige tradition,
der ser hvert individ som unikt med bevidste hensigter (39). Desuden stemmer det overens
med det ergoterapeutiske paradigme, hvor ergoterapeuter skal arbejde ud fra en holistisk tilgang, hvor mennesker skal ses ud fra alle perspektiver, heriblandt menneskets samspil med
omgivelser og hverdagslivets betydningsfulde aktiviteter (47).
36
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
5 Diskussion
5.1 Diskussion af resultater
De oplevelser informanterne gav udtryk for ift. implementeringen af vasketoiletter, var hovedsageligt positive. Vores teori pointerede hvorledes implementeringen af vasketoiletter har
gjort informanternes dagligdag forståelig, håndterbar og meningsfuld, og derigennem var oplevelserne positive (38). Tre informanter oplevede processen fra de søgte til de fik vasketoiletterne, som meget kortvarige.
En af vores informanter havde ingen problemer med måden vasketoilettet blev implementeret
på og heller ingen problemer med de instruktioner hun modtog. Hun gav udtryk for, at det
hele var nemt og fint. Ved dette udsagn, tænker vi at hun faktisk mener at udefrakommende
personer ikke skal være en del af hendes problematik.
De to andre informanter gav udtryk for nogle andre behov. En af dem vil gerne ses som den
person hun er, i stedet for at blive generaliseret med ældre mennesker. Den anden vil gerne
have at det er en ergoterapeut, som instruerer i vasketoilettets funktioner, da hun føler at ergoterapeuten er den rette, i stedet for en håndværker. For de to personer er det desuden gældende, at de gerne ville se, at ergoterapeuterne udførte opfølgningsbesøg. Vi tænker de gerne vil
have opfølgningsbesøg da deres tvivlsspørgsmål først opstår efter implementeringen er afsluttet. Her var Ihdes teori, om at mennesker skal ses i kontinuerligt sammenspil med teknologien, behjælpelig i vores fortolkningsproces til at pointere, at den ergoterapeutiske implementering har været mangelfuld (33). Teorien hjalp os til at pointere at ergoterapeuterne ikke havde
set brugerne i sammenspil med deres vasketoiletter.
Der er i et tidligere bachelorprojekt, “Det skulle være så smart - Under brættet på duschtoilettet“, undersøgt, hvordan ældre i eget hjem oplever den ergoterapeutiske formidling af et vasketoilet. Her konkluderes det, at deres informanter oplever mangler ved undersøgelse/vurdering, implementering og evaluering, ud fra den canadiske arbejdsprocesmodel CPPF
(24). Ift. vores projekt, hvor vi har undersøgt brugernes oplevelser med implementeringen af
vasketoiletter, finder vi det som en styrke, at andre har konkluderet at der er mangler ved
blandt andet implementeringen. Ved sammenfatning med vores resultater er det vores opfattelse, at det bliver mere specifikt og dermed mere validt.
Som tidligere nævnt viste bachelorprojektet “Velfærdsteknologiske hjælpemidler – Kvalitetsundersøgelse af ergoterapeuters formidling til borgeren” at 40,9 % af kommunalt ansatte
37
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
ergoterapeuter i region Midtjylland, udførte mindre tilfredsstillende formidling (23). Vi er klar
over at vi ikke kan generalisere, med deres resultater, men på baggrund af to af vores informanters udsagn kunne det indikere, at der er behov for forbedringer ift. ergoterapeutisk praksis. I demonstrationsprojektet beskriver Socialstyrelsen, som tidligere nævnt, at fagpersonalet
skal have et solidt kendskab til den enkelte borger (5). I vores analyse giver en af vores informanter udtryk for, at hun gerne vil ses som den person hun er, i stedet for at blive generaliseret med ældre mennesker. Dette kunne indikere at de retningslinjer Socialstyrelsen har formidlet muligvis ikke bliver anvendt. Desuden beskrives det at borgere skal have mulighed for
at se og afprøve forskellige vasketoiletter (5). Det kan i vores resultater ses, at ingen af vores
informanter har haft mulighed for dette.
Brugernes oplevelser kan muligvis anvendes af samarbejdskommunen, så deres service muligvis kan blive optimeret. Da deres andre vejledninger ikke er lavet på baggrund af brugernes
oplevelser, har de ikke samme forståelse for hvad brugerne eventuelt sidder med af problematikker og tvivlsspørgsmål. Vi har en formodning om, at inddragelse af borgeres oplevelser kan
det være med til at forbedre metoden hvorpå de sagsbehandlende ergoterapeuter implementerer vasketoiletter (25). Desuden kan en vejledning muligvis være med til at gøre implementeringen mere ensartet. Men det bør aldrig udelukke at borgere skal ses som forskellige individer. En vejledning kan muligvis hjælpe samarbejdskommunen til at evaluere og foretage opfølgende besøg. På den måde kan det muligvis sikre, at samarbejdskommunen fortsat inkluderer brugernes meninger og oplevelser, for at forsøge at øge tilfredsheden ved fremtidige implementeringer af vasketoiletter (25).
På trods af de tre informanters udtryk om, at implementeringen af vasketoiletter er en hurtig
og god proces, vurderer vi alligevel implementeringen som mangelfuld. Således udtrykker to
af informanterne nogle væsentlige mangler ved bl.a. afprøvning og formidling.
5.2 Diskussion af litteratursøgning
Som tidligere nævnt, foretog vi en meget snæver søgning, idet vi anvendte for mange søgeord. Dette medførte, at vi måtte forsøge at gøre vores søgning bredere. F.eks. fandt vi det besværligt, at anvende søgeordene som direkte var koblet til vores emne. Derfor valgte vi nogle
mere overordnede søgeord, til at finde relevant litteratur. Dette var f.eks. søgeord som; tilpas-
38
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
ning, velfærdsteknologi og social beboelse. Ved denne søgning fik vi fire søgeresultater, hvor
vi fandt en artikel relevant, hvilken efterfølgende blev inkluderet.
Vi har ofte måtte ændre i vores søgematrix, for at finde artikler, da vores søgninger viste sig,
at være for specifikke. Det er vores opfattelse, at litteratur omhandlende ergoterapi og vasketoiletter er meget sparsomt.
Ved litteratursøgningen lod vi kriterierne stå åbne. Det betød at vi fandt en artikel, omkring et
transportabelt bidet, fra 1995, hvilket kan indikere, at der igennem flere år har været forsøgt,
at gøre borgere, med funktionsevnenedsættelser, mere selvstændige i forbindelse med toiletbesøg. Desuden kan det indikere, at vasketoiletter har været på markedet længe, hvilket medfører at vi undrer os over, hvorfor der er så sparsomt materiale omkring vasketoiletter og dens
generelle formidling (31).
5.3 Diskussion af teori
Ift. vores analyse & resultatafsnit, valgte vi at strukturere og analysere informanternes udsagn
ud fra PEO-modellen. I stedet for PEO-modellen, kunne det have været relevant at anvende
Human Activity Assistive Technology (HAAT-modellen) (48). HAAT-modellen er udviklet
specifikt til hjælpemiddelområdet, og tager udgangspunkt i hjælpemidler og/eller velfærdsteknologiske løsninger som en del af omgivelser (48). Desuden er det vores opfattelse, at denne model kunne have været brugbar ift. Ihdes teori, hvor mennesker skal ses i kontinuerligt
sammenspil med teknologier (33) (36). Men vi har valgt PEO-modellen, fordi det ikke vides,
hvorvidt HAAT-modellen anvendes i praksis (48).
5.4 Diskussion af metode
Ved vores dataindsamling blev interviewene udført af tre forskellige personer. Dette kan have
haft betydning for vores undersøgelse, da hver person har forskellige vilkår for hvordan de
interviewer. Og derfor kan resultaterne være forskellige. For at tage højde for denne problematik, valgte vi at være to personer tilstede ved hvert interview; én til at føre det overordnede
interview, og én til at observere og stille supplerende spørgsmål.
Det kan dette have haft betydning for validiteten af interviewene, at der har været flere interviewere. Dette kunne have været anderledes, hvis det havde været de samme to personer, som
udførte alle interviews. Dog er det vores opfattelse, at vi kom frem til de relevante svar på
39
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
trods af forskellige interviewere. Interviewene af de to informanter, der giver udtryk for
mangler, blev udført af to forskellige interviewere. Alligevel er informanternes svar nogenlunde kontinuerlige.
Vi spørger i vores problemformulering; hvordan brugerne oplever implementeringen af vasketoiletter. Idet vi spørger om deres oplevelser, blev der tillagt en følelsesmæssig værdi. Da
oplevelser kan variere fra person til person, og dermed udfolde forskellige følelsesmæssige
perspektiver, valgte vi at udføre narrative interviews samtidig med at vi observerede.
5.4.1 Eksklusion af informant
Som det fremgår, i introduktionen af informanter, havde vi fire deltagere. I vores analyse
valgte vi, at ekskludere Børge, grundet manglende brugbart materiale. Dette var forårsaget af,
at Børge, efter eget udsagn, lider af demens og derfor ikke var i stand til at udtrykke sine oplevelser omkring implementeringen af vasketoilettet. Derudover, havde han svært ved at forstå simple spørgsmål, og svarede derfor i en helt anden retning, end den vi forsøgte at rette
ham mod. Børge har nedsat hørelse, og dette gjorde at vi var i tvivl om, hvorvidt han hørte
spørgsmålet, eller om han ikke forstod det. Han ændrede spontant emne midt i sætninger, og
havde svært ved at holde fokus. F.eks. gentog Børge adskillige gange sit huskøb i 1950, hvilket ikke var relevant for vores projekt. Dette medførte tvivl om, hvorvidt han kunne huske,
eller om det var grundet den nedsatte hørelse.
Ved afslutningen af interviewet ville Børge demonstrere vasketoilettets funktioner. Dette så
ud til at volde ham meget besvær, da han ikke kunne huske hvordan det fungerede.
På baggrund af eksklusionen af informanten, vil vi i det følgende afsnit redegøre for vores
inklusions- og eksklusionskriterier.
5.4.2 Diskussion af inklusions- og eksklusionskriterier
Som tidligere nævnt var vores samarbejdskommune behjælpelige med at finde informanter til
vores undersøgelse.
Eftersom samarbejdskommunen udvalgte informanterne, kan det have været muligt, at de
udvalgte informanter, som næsten kun har gode oplevelser med implementeringen af deres
vasketoiletter. Dog peger vores resultater, fra to af informanterne, på, at ovenstående ikke er
tilfældet.
40
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Ift. vores kriterier, valgte vi ikke at have nogen eksklusionskriterier. Dette valgte vi fordi,
demonstrationsprojektet konkluderede at vasketoiletter ikke bør bevilges til personer med
kognitive problematikker, heriblandt demens (5). Denne konklusion var desuden grundlaget
for én af vores tidligere nævnte forforståelser, med at vasketoiletter ikke bevilges til borgere
med kognitive problematikker.
Da en af vores informanter havde sådanne problematikker, har det gjort os bevidste om at vi
burde have haft eksklusionskriterier, f.eks. ift. et, som udelukker personer med kognitive problematikker, såsom demens og hukommelsesbesvær.
5.4.3 Diskussion af kvalitet og svagheder
Som tidligere nævnt udvalgte samarbejdskommunen informanterne. På grund af dette kan det
have været muligt, at samarbejdskommunen udvalgte informanter, som næsten kun har gode
oplevelser med implementeringen af deres vasketoiletter. Dog peger vores resultater, fra to af
informanterne, på, at ovenstående ikke er tilfældet.
Ved vores dataindsamling, blev interviewene udført af tre forskellige personer. Dette kan have haft betydning for vores undersøgelse, da hver person har forskellige vilkår for hvordan de
interviewer, og derfor kan resultaterne variere.
Vi har været flere interviewere, hvilket kan have haft betydning for validiteten af interviewene. Det kunne have været anderledes, hvis det var de samme to personer, som udførte alle
interviewene, fordi det kunne have muliggjort, at interviewene blev udførte mere ensartet.
Som vi beskrev tidligere, valgte vi at inkludere fire til fem informanter, for at forsøge at opnå
datamætning. Idet vasketoiletter er ved at blive udbredt, er vores inkluderede informanter kun
en lille brøkdel af personer, som har et. Desuden valgte vi at ekskludere en informant, hvilket
medførte at vi havde endnu ringere potentiale for at opnå datamætning.
41
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
6 Konklusion
Formålet med dette projekt var, at undersøge hvordan brugere oplever implementeringen af
vasketoiletter, og hvordan deres oplevelser kan anvendes til udformning af en vejledning til
brug i ergoterapeutisk praksis, i forbindelse med hjælpemiddelformidling.
Da vores interviewundersøgelse kun tager udgangspunkt i tre informanters oplevelser af implementeringen af vasketoiletter, er der ikke opnået datamætning og derfor kan vi ikke udtale
os om brugeres oplevelser generelt og vi kan derfor ikke lave en fyldestgørende vejledning.
Men vores undersøgelse kan give et billede af, hvordan vores informanter oplever implementeringen af vasketoiletter.
På baggrund af vores undersøgelse, kan vi konkludere, at brugerne oplever, at implementeringen af vasketoiletter er en hurtig og mangelfuld proces. Alle informanter giver udtryk for, at
forløbet, fra de søgte til de fik deres vasketoilettet, gik hurtigt. To af informanterne oplever at
processen var mangelfuld, da en af informanterne gerne vil ses som den person hun er, i stedet
for at blive generaliseret med ældre. Og den anden informant vil gerne have at det er en ergoterapeut, som instruerer i vasketoilettets funktioner, da hun føler at ergoterapeuten er den rette, i stedet for en håndværker. For de to informanter er det desuden gældende, at de gerne vil
se, at ergoterapeuterne udfører opfølgningsbesøg.
Brugernes oplevelser kan til en vis grad anvendes i ergoterapeutisk praksis ved, at give ergoterapeuter et billede af hvad brugerne oplever og hvilke behov de har. Desuden kan oplevelserne, til en vis grad, hjælpe ergoterapeuterne til, hvilke elementer de bør forholde sig til ved
implementering af vasketoiletter. Og på den måde kan brugernes oplevelser muligvis anvendes til udformning af en vejledning.
42
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
7 Perspektivering
I det følgende vil vi redegøre for hvilke perspektiver, der kan arbejdes videre med ud fra dette
projekt og hvordan det muligvis kan være med til at udvikle ergoterapeutisk praksis inden for
arbejdet med velfærdsteknologiske løsninger i forbindelse med hjælpemiddelformidling.
Som tidligere nævnt, i vores baggrund, står hjælpemiddelområdet over for en række udfordringer ift. at velfærdsteknologiske løsninger skal være en del af de sociale ydelser i Danmark
(5) (7) (8). Kommunerne skal løse flere arbejdsopgaver, mens de er økonomisk belastede
(49). Ud fra vores resultater og ud fra et tidligere bachelorprojekt, kan det ses at de inkluderede informanter giver udtryk for, at de ønsker at ergoterapeuterne vil være bedre til at foretage
opfølgning og evaluering (24).
Det kunne være interessant at undersøge om den økonomiske belastning har en indflydelse på
ergoterapeuternes faglighed og derigennem deres arbejde. Som både påpeget af Socialstyrelsen og af vores inkluderede artikler, fra Storbritannien, kan velfærdsteknologiske løsninger
erstatte personlig hjælp, frigive tid og derved spare penge (5) (15) (16). Det kunne være relevant at undersøge om ergoterapeuterne oplever, at kommunernes interesse i at spare penge,
har indflydelse på deres faglige kunnen.
Yderligere kunne det være fagligt relevant at undersøge, hvor mange kommuner, der har
kendskab til, og som anvender de kriterier Socialstyrelsen har forvaltet og anbefaler kommunerne at anvende i praksis.
Det er vores opfattelse, at Socialstyrelsens kriterier kan muliggøre en klientcentreret tilgang,
ved formidling af vasketoiletter som en velfærdsteknologisk løsning. Socialstyrelsen pointerer, at fagpersoner skal give borgere mulighed for at se og afprøve forskellige vasketoiletter
(5). Desuden pointerer Socialstyrelsen, at det er nødvendigt for fagpersonalet at have et solidt
kendskab til den enkelte borger. Desuden beskriver Socialstyrelsen, at det forventes, at fagpersonalet har et nødvendigt bredt kendskab til de forskellige modeller af vasketoiletter, for at
implementeringen af disse kan betragtes som en succes (5).
Foruden ovenstående viste vores projekt, at der bør være mere dybdegående opfølgning efter
implementeringen af vasketoiletter. Denne problematik blev yderligere påpeget i det tidligere
nævnte bachelorprojekt (24). På baggrund af overensstemmelsen mellem vores og deres resultater, kunne det være interessant at undersøge, hvordan de sagsbehandlende ergoterapeuter
selv oplever den opfølgning og evaluering de udfører.
43
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Ved at påpege nogle mulige behov, kunne det være med til at muliggøre at de sagsbehandlende ergoterapeuter bliver opmærksomme på at øge det faglige niveau i forbindelse med formidlingen af de velfærdsteknologiske løsninger.
Efter seneste kontakt med samarbejdskommunen, har vi fået at vide, at de har påbegyndt et
nyt projekt, hvor der igen fokuseres på implementeringen af vasketoiletter. Ved afslutningen
af det påbegyndte projekt, kunne det være interessant at undersøge om samarbejdskommunen
oplever nogle forbedringer, og hvad der eventuelt kan være grunden for dette.
44
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
8 Litteratur
1. Danmarks Statistik. Befolkningsfremskrivninger 2014-2050 [Internet]. Danmark Statistik. 2014 [Lokaliseret 28. okt. 2014]. Tilgængelig fra:
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR231_1.pdf
2. Berg A. M. Velfærdsteknologi [Internet]. Copenhagen Capacity. 2013 [Lokaliseret 28.
okt. 2014]. Tilgængelig fra: http://www.copcap.com/~/media/Copenhagen Capacity/PDF Publications/SPI PDFs/Velfaerdsteknologi Rapport.ashx
3. Ergoterapeutforeningen. Nationale ergoterapifaglige kliniske retningslinier for hjælpemiddelområdet [Internet]. 2008. Tilgængelig fra:
http://bil.hmi.dk/media/kliniske_retningslinier_27_4_2008.pdf
4. Digitaliseringsstyrelsen. Fonden for Velfærdsteknologi, Digitaliseringsstyrelsen [Internet]. Digitaliseringsstyrelsen. 2014 [Lokaliseret 28. okt. 2014]. Tilgængelig fra:
http://www.digst.dk/Digital-velfaerd/Fonden-for-Velfaerdsteknologi
5. Socialstyrelsen. Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter [Internet].
Socialstyrelsen. [Lokaliseret 23. okt. 2014]. Tilgængelig fra:
http://www.Socialstyrelsen.dk/filer/udgivelser/demonstrationsprojekt-aeldre-oghandicapvenlige-toiletter-2/view
6. Bekendtgørelse om Fonden for Velfærdsteknologi -retsinformation.dk[Internet]. Finansministeriet. 2014 [Lokaliseret 28. okt. 2014]. Tilgængelig fra:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164022
7. Socialstyrelsen. Om os — Socialstyrelsen [Internet]. Socialstyrelsen. Odense C: Socialstyrelsen; [Lokaliseret 14. dec. 2014]. Tilgængelig fra: http://Socialstyrelsen.dk/omos/om-os
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
8. Kortlægning af udfordringer i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi
[Internet]. 2013. Tilgængelig fra:
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_65723/cf_202/Kortlgning_af_udfordringer_i_forbindelse_med_impl.PDF
9. Juul C. Aktører på hjælpemiddelmarkedet. I: Bindslev N, Christensen DN, Petersen
AK (red). Metodebog i hjælpemiddelformidling. 2. Udg. KBH.: Munksgaard Danmark; 2011. s: 115-137.
10. Socialstyrelsen. Velfærdsteknologi — Socialstyrelsen [Internet]. Socialstyrelsen.
Odense C: Socialstyrelsen; [Lokaliseret 26. dec. 2014]. Tilgængelig fra:
http://Socialstyrelsen.dk/handicap/hjaelpemidler/temaer
11. Ældreforum, Riis P. Velfærdsteknologi - nye hjælpemidler i ældreplejen [Internet].
Odense C, Danmark: Ældreforum; 2010 [Lokaliseret 14. dec. 2014]. Tilgængelig fra:
http://www.aeldreforum.dk/udgivelser/pleje-og-omsorg/velfaerdsteknologi-nyehjaelpemidler-i-aeldreplejen
12. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel
for det kommunale område, standardpakke for træning. 2012;2. Tilgængelig fra:
http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Kommuner.aspx
13. Kovacevic G. Robotter til ældre- og handicapområdet [Internet]. Larsen TB, editor.
Danmark: Hjælpemiddelinstituttet; 2011. Tilgængelig fra:
http://shop.Socialstyrelsen.dk/collections/handicap/products/robotter-til-aeldre-oghandicapomradet
14. Ergoterapeutforeningen. Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi ?
[Internet]. Ergoterapeutforeningen. København, Danmark: Ergoterapeutforeningen;
2013. Tilgængelig fra:
http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/documents/Publikationer/ergoterap
i_og_velfaerdsteknologi.pdf
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
15. Anderson W, Wiener J. The Impact of Assistive Technologies on Formal and Informal
Home Care. Gerontologist [Internet]. 2013 [Lokaliseret 28. dec. 2014]; (820040). Tilgængelig fra:
http://gerontologist.oxfordjournals.org/content/early/2013/12/29/geront.gnt165.short
16. Lansley P, McCreadie C, Tinker A. Can adapting the homes of older people and
providing assistive technology pay its way? Age Ageing [Internet]. 2004 Nov [Lokaliseret 13. nov. 2014]; 33(6): 571–6. Tilgængelig fra:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15347537
17. Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger [Internet]. Odense C, Danmark: Center for
Velfærdsteknologi; 2014. Tilgængelig fra:
http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_68731/cf_202/V-rktjer_og_vejledninger_til_vasketoiletter.PDF
18. Center for Velfærdsteknologi [Internet]. Kommunernes Landsforening. [Lokaliseret
14. dec. 2014]. Tilgængelig fra: http://www.kl.dk/Aktuelle-temaer/Center-forvelfardsteknologi/
19. Toilet med skylle og tørrefunktion: Velfærdsteknologi [Internet]. Aarhus Kommune.
2014 [Lokaliseret 14. dec. 2014]. Tilgængelig fra:
http://www.aarhus.dk/sitecore/content/Subsites/Velfaerdsteknologi/Home/Velfaerdste
knologi/Teknologier/Toilet-med-skylle-og-toerrefunktion.aspx?sc_lang=da
20. Bindslev N. Karakteristik af hjælpemiddelformidling. I: Bindslev N, Christensen DN,
Petersen AK (red). Metodebog i hjælpemiddelformidling. 2. Udg. KBH.: Munksgaard
Danmark; 2011. s: 21-36.
21. Serviceloven - Bekendtgørelse af lov om social service -retsinformation.dk [Internet].
2014 [Lokaliseret 14. dec. 2014]. Tilgængelig fra:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=164215
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
22. Brandt Å. Madsen AJ. Peoples H. Introduktion til ergoterapi. I: Brandt Å, Madsen AJ,
Peoples H (red). Basisbog i Ergoterapi. 3. Udg. KBH.: Munksgaard Danmark; 2013. s:
17-24.
23. Andersen HM, Honoré H, Hold CH, Olesen TH. Velfærdsteknologiske hjælpemidler –
Kvalitetsundersøgelse af ergoterapeuters formidling til borgeren Bachelorprojekt, Januar 2011 [Internet]. Aarhus; 2011. Tilgængelig fra:
http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/2724_velfaerdsteknologiske_hjael
pemidler_-_kvalitetsundersoegelse_af_ergoterapeuters_formidling_til_borgeren.pdf
24. Hansen M, Søgaard S. DET SKULLE VÆRE SÅ SMART - Under brættet på duschtoilettet. [Internet]. Næstved; 2014 [Lokaliseret 26. dec. 2014]. Tilgængelig fra:
https://www.ucviden.dk/student-portal/files/22302253/F_RDIG_BA.._1_.pdf
25. Christensen DN. Organisation og opgaver. I: Bindslev N, Christensen DN, Petersen
AK (red). Metodebog i hjælpemiddelformidling. 2. Udg. KBH.: Munksgaard Danmark; 2011. s: 139-155.
26. Jensen L. Hjælpemiddelbrugeren. I: Bindslev N, Christensen DN, Petersen AK (red).
Metodebog i hjælpemiddelformidling. 2. Udg. KBH.: Munksgaard Danmark; 2011. s:
105-114.
27. Jessen-Winge C. Riddersholm L. Ergoterapi i det danske sundhedsvæsen. I: Brandt Å,
Madsen AJ, Peoples H (red). Basisbog i Ergoterapi. 3. Udg. KBH.: Munksgaard Danmark; 2013. s: 25-34.
28. Lund H, Juhl C, Andreasen J, Møller A. Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning: redskaber til evidensbaseret praksis. København, Danmark: Munksgaard; 2014.
29. Hørmann, E. Litteratursøgning. I: Glasdam, S. Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck, 1. udg. Danmark. 2011. s: 35-46.
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
30. Sundhedsstyrelsen. Terminologi - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed
[Internet]. København, Danmark: Sundhedsstyrelsen; 2005. Tilgængelig fra:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.pdf
31. Burkitt J, Martin G, Kay G, Torrens G, Chapman C, Sandbach D. The development of
the Port-a-Bidet: a protable bidet for people with minimal hand function. [Internet].
1996 [Lokaliseret 28. dec. 2014]; 1(6):515–8. Tilgængelig fra:
http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/1350453396000033
32. Petersen AK. Teori og metode i hjælpemiddelformidling. I: Bindslev N, Christensen
DN, Petersen AK, (red). Metodebog i hjælpemiddelformidling. 2. Udg. KBH.:
Munksgaard Danmark; 2011. s: 57-90.
33. Huniche L, Olesen F. Introduktion. I: Huniche L, Olesen F, (red). Teknologi i sundhedspraksis. 1. Udg. KBH.: Munksgaard Danmark; 2014. s: 17-34.
34. Jacobsen A, Jepsen AK, Nielsen L. At muliggøre aktivitet og deltagelse – arbejdsfastholdelse, erhvervsrettet rehabilitering og revalidering. I: Brandt Å, Madsen AJ, Peoples H (red). Basisbog i Ergoterapi. 3. Udg. KBH.: Munksgaard Danmark; 2013. s:
269-292.
35. Bendixen HJ, Borg T, Fortmeier S, Madsen AJ. Initiativer til udvikling af ergoterapifaget og den ergoterapeutiske praksis. I: Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ (red). Basisbog i ergoterapi. 2. Udg. KBH.: Munksgaard Danmark; 2010. s:
614-645.
36. Clausen JA. Pleje- og behandlingsteknologier. I: Huniche L, Olesen F, (red). Teknologi i sundhedspraksis. 1. Udg. KBH.: Munksgaard Danmark; 2014. s: 61-82.
37. Verbeek, P. I: What Things Do. Philosophical Reflections on Technology, Agency
and Design. Pennsylvania, Pennsylvania State University Press. 2005.
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
38. Albertsen K, Stokkebæk A. Mestring. I: Stokkebæk A (red). Psykologi 2 – Sundhedspsykologi. 1. Udg. KBH.: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2002. s: 98-111.
39. Larsen OS (red). I: Psykologiens veje. 1. Udg. Århus: Systime A/S; 2008.
40. Kvale S, Brinkmann S. Interview – Introduktion til et håndværk. 2. Udg. KBH.: Hans
Reitzels Forlag; 2009.
41. Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 3. Udg. Oslo: Universitetsforlaget; 2011.
42. Launsø L, Rieper O, Olsen L. Forskning om og med mennesker – Forskningstyper og
forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. Udg. KBH.: Nyt Nordisk Forlag Arnold
Busck; 2011.
43. Birkler J. Etik i sundhedsvæsenet. København: Munksgaard Danmark; 2006.
44. Datatilsynet: Forside [Internet]. [Lokaliseret 21. nov. 2014]. Tilgængelig fra:
http://www.datatilsynet.dk/
45. Datatilsynet: Studerendes specialeopgaver mv. [Internet]. [Lokaliseret 11. dec. 2014].
Tilgængelig fra: http://www.datatilsynet.dk/erhverv/studerendes-specialeopgaver-mv/
46. Townsend EA, Polatajko HJ. Menneskelig aktivitet II. 1. Udg. KBH.: Munksgaard
Danmark; 2008.
47. Kristensen HK, Peoples H. Evidensbaseret ergoterapi. I: Brandt Å, Madsen AJ, Peoples H (red). Basisbog i Ergoterapi. 3. Udg. KBH.: Munksgaard Danmark; 2013. s:
451-476
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
48. Brandt Å, Sørensen LV. Modeller og referencerammer. I: Brandt Å, Jensen L (red).
Grundbog om hjælpemidler – Til personer med funktionsnedsættelse. KBH.: Munksgaard Danmark og Hjælpemiddelinstituttet; 2010. s.79-92.
49. Bindslev N. Karakteristik af hjælpemiddelformidling. I: Bindslev N, Christensen DN,
Petersen AK (red). Metodebog i hjælpemiddelformidling. 2. Udg. KBH.: Munksgaard
Danmark; 2011. s: 21-36
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
9 Bilagsliste
Bilag 1 - PICo søgematrix
Dansk
Engelsk
Ergoterapeuter
Occupational therapists*
OR
Occupational therapist
P
OR
Porpulation
Occupational therapy
Borgere
Citizens
OR
Patients
OR
Patient
AND
Velfærdsteknologi
Assistive technology*
OR
Smart home
OR
Ambient Assisted Livingtechnology
OR
I
Intelligent home technology
Phenomena of Interest
OR
Self-help Devices
OR
Adaptive equipment
OR
a
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Adaptive device
OR
Automativ health care system
Toilet
Toilet*
OR
Toileting
OR
Toilets with bidet
OR
Robotic toilets
OR
Shower toilets
OR
Automatic douche toilets
OR
Douche
OR
Intelligent speciel toilets
OR
Bidet
Implementering
Implementation*
OR
Teaching
OR
Instruction
OR
Adapting
b
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
AND
Eget hjem
Co
Context
Home*
OR
Home health care
OR
Home environment
OR
Social housing
*
= Der bliver søgt på alle synonymer.
c
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Bilag 2 - Søgeresultater
Database
Occupational
Toilet
therapy
(Toilet)
Søgeresultat
Artikler til gennemsyn
(Ergoterapi)
Pubmed
34.326
5.373
36
0
PubMed MESH
10.355
Toilet facility
3
0
1136
30.565
807
30.350
0
Cochrane Library
49
188
7
0
OT seeker
514
0
0
0
Cinahl - ERICEducation Resource Information Center
Database
Occupational
Assistive
Implemen-
Toilet*
Søgeresultat Artikler til
therapy (Er-
technology
tation (Im-
(Toilet)
gennemsyn
goterapi)
(Velfærds-
plemen-
teknologi)
tering)
PubMed
34.326
9228
131.036
5373
0
0
PubMed
10.355
8512
36.108
Toilet faci-
0
0
MESH
lity
1136
Cinahl -
30.565
7208
80.878
807
0
0
49
416
3970
188
5
0
514
16
673
0
0
0
ERIC- Education Resource Information
Center
Cochrane
Library
OT seeker
d
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Database
Adaptations
Assistive techno-
Social hou-
(tilpasning)
logy
sing
Søgeresultat
Artikler til
gennemsyn
(velfærdsteknologi) (social beboelse)
PubMed
34.946
9.228
8.815
4
1
“Can adapting the homes
of older people
and providing
assistive
technology
pay its way?”
PubMed
10.837
8512
0
0
0
3005
7208
456
1
1
MESH
Cinahl - ERIC- Educa-
“Can adapt-
tion Resource
ing the homes
Information
of older peo-
Center
ple
and providing
assistive
technology
pay its way?”
Cochrane
669
416
393
43
0
0
16
15
0
0
Library
OT seeker
e
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Database
Toilet
Assistive technolo-
(Toilet)
gy*
Søgeresultat
Artikler til gennemsyn
13
1
(Velfærdsteknologi)
PubMed
5.373
9.228
“The impact of assistive technologies on formal and informal home care”
PubMed MESH
Toilet
Self-Help Devices
facilities
8512
44
1
“The development of the
1136
Port-a-Bidet: a portable
bidet for people with minimal hand function.”
Cinahl - ERIC-
807
7208
49
1
“Factors that predict the
Education Resource Information
Søgekriterer -
post-discharge use of rec-
Center
Abstract availa-
ommended assistive tech-
ble -
nology (AT)”
30
D. 1/12 - 14 Ikke inkluderet
Cochrane Library
188
416
38
0
OT seeker
0
16
0
0
f
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Bilag 3 - Evaluering af vasketoiletter
g
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
h
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
i
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
j
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
k
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
l
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
m
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
n
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
o
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
p
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
q
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
r
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
s
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
t
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
u
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Bilag 4 – Interviewguide & observationsguide
Hovedspørgsmål
Generelle informationer om interviewpersonen
Kan du fortælle os lidt
om dig selv?
Underspørgsmål
Observationer
Hvor gammel er du?
Bor du alene?
 Hvis nej - Er
det, det eneste
toilet der er i
husstanden?

Hvis ja - Hvilken følelse får
du når andre
bruger dit toilettet? (handicappet)
Problemformuleringsspørgsmål
Hovedspørgsmål
Underspørgsmål
Hvordan oplever
borgere sagsbehandlingen af vasketoiletter?
Hvorfor søgte du bevilling til et vasketoilet?
Hvor vidste du fra, at
du kunne søge om et
vasketoilet?
Observationer
Modtog du hjælp før du
søgte om et vasketoilet?
Hvis ja  Hvilke former
for hjælp modtog du før du fik
dit vasketoilet?

Hvis nej - Søgte
du om vasketoiletter som et alternativ til personlig toilethjælp?

Hvordan klarede
du toiletbesøg
før du fik vasketoilettet?
v
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Hvordan oplevede du
dit forløb fra du søgte
til du fik vasketoilet?

Hvordan har du
det med at andre
skal hjælpe dig
til toiletbesøg?

Modtager du
hjælp til toiletbesøg nu?
Hvad var tilfredsstillende ved dit sagsbehandlingsforløb?
 Gik det hurtigt?
Hvad var mindre tilfredsstillende ved dit
sagsbehandlingsforløb?
 Gik det langsomt?
Har du fået nogen vejledning til brugen af
vasketoilettet?
 Hvilken vejledning har du
modtaget?

Ved du om det
var en ergoterapeut?
Har du afprøvet og set
vasketoilettet inden du
fik det?
 Hvor mange instruktioner modtog du før brugen af vasketoilet?

Hvilke oplevelser har
du med brugen af vasketoilettet?
Var instruktionerne forståelige?
Hvordan oplever du de
funktioner vasketoilettet
har?
w
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter

Blev du sat godt
ind i funktionerne, da du skulle
have vasketoilettet?

Er alle funktioner tilgængelige?
Blev du introduceret til
det ekstra udstyr toilettet kan leveres med?
Oplever du det besværligt at anvende vasketoilettet?
Hvordan oplever du at
vasketoilet gør dig ren?
(tilfredshed)
 Er der nogen
ulemper ved
brugen af vasketoilettet?
Kan du fortælle hvordan du anvender vasketoilettet?
 Oplever du, at
du er godt inde i
hvordan og
hvornår processerne går i
gang?
Hvordan kan borgernes oplevelser
anvendes til udformning af en
vejledning til ergoterapeutisk praksis?
Hvordan er din opfattelse af ergoterapeuternes vejledning?
Hvordan oplevede du,
at der blev taget højde
for de omgivelser du
lever i? (hjemmet)
Hvad er din opfattelse
af de instruktioner du
modtog under sagsbehandlingen?
 Har du haft efterfølgende
spørgsmål?
x
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter

Hvis ja, har du
kunne få dem
besvaret?
Vidste ergoterapeuterne, som instruerede dig,
nok om vasketoilettet,
til at kunne formidle
ordentligt vejledning?
 Opfylder vasketoilettet dine behov?
Har du efter vejledningen følt dig tryg nok til
selvstændigt at benytte
vasketoilettet?
Er der nogen ting, du
håber der vil blive
taget højde for i fremtidige sagsbehandlinger?
Afslutning på interviewet
Hvad tænker du der kan
gøres bedre i forhold til
sagsbehandling?
Underspørgsmål
Observationer
Har du mere du gerne
vil fortælle?
Har du nogen spørgsmål til interviewet?
Hvordan var det at blive
interviewet?
Vil du være interesseret
i at se vejledningen og
komme med kommentarer til den?
 Må vi kontakte
dig efterfølgende hvis vi er i
tvivl om noget
eller har uddybende spørgsmål?
y
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Bilag 5 - Informationsbrev
Kære _____________________
Vi har brug for din viden og erfaring med dit vasketoilet
Vi er tre ergoterapeutstuderende, som på nuværende tidspunkt er i gang med at lave vores
afsluttende projektopgave.
Formålet med opgaven er at indsamle informationer fra de borgere, som har et bevilliget vasketoilet gennem ……… kommune. Disse informationer kan være med til at give nyttig viden
til fremtidige bevillinger af vasketoiletter.
Du får lov til at komme med dine meninger og holdninger.
Som en del af projektet vil vi lave en række interviews, hvor vi spørger ind til folks oplevelser
og erfaringer, samt tanker de gjorde sig omkring forløbet med bevillingen af deres vasketoilet.
Vi ser derfor gerne, hvis vi kunne få mulighed for at interview dig.
Det ville være en glæde for os, hvis du kunne have lyst til at invitere os indenfor til en snak.
Vi regner med at interviewet ca. vil tage 30 minutter.
Din deltagelse vil være anonym og ingen personlige data vil blive anvendt.
Vi håber du vil overveje at deltage i vores afsluttende projektopgave.
Med venlig Hilsen
Ergoterapeutstuderende fra Professionshøjskolen i Næstved,
University College Sjælland.
Michell Zarp, Kira Jensen & Daniel Mortensen
z
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Bilag 6 – Samtykkeerklæring til informanter
Informeret samtykke til deltagelse i bachelorprojekt af ergoterapeutstuderende fra University College Sjælland - Professionshøjskolen Næstved.
Bachelorgruppen bestående af: Michell Zarp, Kira Jensen & Daniel Mortensen
Erklæring fra deltager:
Jeg har fået skriftlig og mundtlig information om bachelorprojektet. Jeg ved nok om formål,
metode, fordele og ulemper til at sige ja til at deltage.
Jeg er informeret om, at min deltagelse i bachelorprojektet er frivillig, og jeg kan til enhver tid
trække mit samtykke tilbage, uden det har indflydelse på bachelorprojektets udfald og mine
videre rettigheder til fremtidig behandling.
Jeg er informeret om, at interviewet bliver lyd og/eller videooptaget, og materialet kun vil
blive set/hørt af de ergoterapeutstuderende og deres vejleder. Ved aflevering af bacheloropgaven vil interviewmaterialet blive slettet.
- Samt er jeg informeret om, at mine meninger og oplevelser, kan blive anvendt anonymt i
bacheloropgaven.
Jeg er informeret om, at min deltagelse er anonym. Og accepterer at personlige informationer
omkring mig vil blive anonymiseret i bachelorprojektet.
Jeg giver samtykke til at deltage i bachelorprojekt og har fået en kopi at dette samtykkeark
samt en kopi af den skriftlige information om bachelorprojektet til eget brug.
Deltagerens navn: ________________________________________________________
Dato: ________________ Underskrift: ________________________________________
æ
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Erklæring fra ergoterapeutstuderende:
Jeg erklærer, at deltageren har modtaget mundtlig og skriftlig information omkring bachelorprojektet og har haft mulighed for at stille spørgsmål til bachelorgruppen.
Efter min overbevisning er der givet tilstrækkelig information til, at der kan træffes beslutning
om deltagelse i bachelorprojektet.
På vegne af bachelorgruppen
Den ergoterapeutstuderendes navn:____________________________________________
Dato: ____________________ Underskrift: _______________________________________
ø
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Bilag 7 – Samtykkeerklæring til samarbejdskommunen
å
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Bilag 8 – Eksempler på farvekodning af transskriptioner
Interview med Lone
L: Ja.. Nej… Jeg ved ikke hvad hjælpemiddels.. hjælpemiddelvisitatoren er men øhh.. det var
via den vej. D: Det var via hjælpemiddel? L: ja. D: Okay.. ja..
D: Øhm.. men… hvad… hvad var så din overordnede følelse af det forløb?
L: Jamen det.. det fungerede fint altså. (D: det fungerede fint?) jeg havde.. jeg havde ikke
nogle problemer med noget (D: Nej).
D: Øhm.. blev du inden du modtog toilettet introdukseret til.. til et?
L: mmmmhm… Nej, det gjorde jeg sådan set ikke (D: Nej). Øhh.. Det var først da.. da håndværkeren kom med det og så satte han mig ind i hvordan det fungerede. Som fortalte mig at
der var de og de ting på det ikke.
D: okay.. Men.. hjælpemiddelvisitatoren var ikke uddybende (L: Nej).
L: Nej.. Men øhh.. jeg kendte det jo godt i forvejen som sådan når man kommer rundt i handicapsteder og sådan noget så er der jo (D: Okay) den slags ikke.
D: Så.. så du havde stød.. stødt på et før?
L: Jeg har stødt på det før.. ja ja (D: Okay). Jeg havde bare ikke tænkt at det var noget jeg
skulle ende med sådan lige (D: Nej.. Okay.. Okay).
D: Øhm… K: Havde du prøvet det før?
L: ja ja. Hvor i de forskellige handicapsteder jeg har været, hvis det almindelige toilet var
optager når jamen så tager man jo det der er ledigt. D&K: ja.
K: Men jeg tænker også mere på, prøvede du nogen funktionerne på det? (L: njah) Når du
så…
L: ja ja.. det gjorde jeg. K: Okay. L: ja ja. D: mmm.
L: Det var jeg nysgerrig nok til. D: mmm K: ja (griner) fornuftigt.
L: Ja, men jeg er miljøskadet.. vokset op på en kostskole for handicappede.. og der var alt
muligt om hjælpemidler så det.. det kunne man jo ikke undgå hvis.. så skulle man da lige se
hvad det var for noget. (Griner) K: ja. D: Mmm. L: Ikke.. de have ikke toiletter på den måde
den gang, men så var der andre ting ikke. K: mmm D: mmm.
D: Øhm… I forbindelse med.. med det sagsbehandlingsforløb du.. du gennemgik. Var… følte
du der var nogen mangler eller noget der kunne forbedres øhm..
L: øhh. Nej.. Det var jeg ikke klar over. Det er først efter jeg er begyndt at bruge det at jeg
ligesom er blevet klar over nogle ting.
D: Okay… Hvad.. hvad er det for nogle ting?
L: jamen blandt andet at det er så svært besværligt at holde rent for kalk ikke. Og nu er der
meget kalk i (bynavn). D: Okay. L: Det er virkelig et problem for mig at jeg ikke synes at jeg
kan holde det rent nok. D: Okay. K: mmm. L: Det koster jo mange kræfter at få sørget for at
det ikke er kalket til så der er max.. max stråle (D: mmm) at de der vandstråler ikke bliver
dårlige af der er for meget kalk i dysserne (D: mmm).
D: øhm.. Er det noget du mener at.. at sagsbehandlerne skal være bedre til informere om?
L: Ja, det.. det synes jeg godt de må. D: Okay. L: Og nu synes jeg det der ude.. hvis det havde
lidt.. lidt anderledes i sædet så kunne man også bedre komme til indtil de der øhh.. spulearme.. Det er meget svært for mig at.. for eksempel hvis jeg løfter sædet og kan komme ind også ligesom gøre noget. Men øhh det så også fordi jeg har noget med balancen og koordinationen samtidig. Skal koordinere og holde styr på den der arm plus de andre ting jeg skal gøre
samtidig ikke (D: mmm). Det kan godt være et stort stykke arbejde. D: Ja.
aa
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
D: Øhm.. Nu kunne vi jo næsten se det da det var vi kom ind ad døren.. Men det er det eneste
toilet du har i husstanden?
L: Ja. D: Okay. Ja. Øhm.. ja. Øhhhh..
K: Når du får gæster, hvordan har du det med sådan at andre skal bruge det?
L: Det tager jeg stille og roligt. K: ja. D: Okay.
L: Altså men jeg siger så gerne til dem; husk lige sædet er varmt så du ikke får et chok (K
smågriner). Hvad siger du?. Ja, her bliver man ikke kold i røven.. Forstod du den siger jeg så.
(K & L griner) Også når det ind (K griner). D: okay. L: Undskyld udtrykket. (K griner)
D: Så.. så det er sådan lidt humoristisk øhh over det.. ja. L: Jeg tager det fra den humoristiske
side ikke. I starten var det da grænseoverskridende at bruge det de første dage ikke. Men så
kom jeg så.. Jamen nu gør det mig ikke noget (D: mmm.. Okay).
D: Øhm.. for lige at vende tilbage til.. til det med sagsbehandlingsforløbet som jeg spurgte lidt
ind til øhm.. oplevede du at øhh.. om du kunne fortælle lidt om.. om du oplevede den person
du havde med at gøre havde kendskab til.. til.
L: Ja, hun havde kendskab til.. til toiletterne men det jeg oplever det sådan set de har ikke
kendskab til spastikere for eksempel. Den har jeg virkelig måtte pensle ud ikke. D: Okay. L:
At du kan ikke.. regne med at anvendelsen er 100% på samme måde fordi man har begrænsninger i sin spasticitet og koordination (D: mmm) og balance og sådan noget det spiller ind
ikke. D: Okay. L: Så.. nogen gange så kan man godt bruge tingene men.. men måske bruger
det i en anden rækkefølge. (D: mmm. Ja. Okay.) L: Eksempelvis med rollator folk de er ved at
få dårlige nerver når jeg bruger rollator.. Fordi når jeg skal rejse mig på toilettet (K: mmm) så
kan jeg ikke have låst rollatoren fordi jeg ikke har balancepunkt i knæene (D: mm). Så rejser
jeg mig op og støtter til rollatoren og så skubber den ligesom med frem for så får jeg halet
balancen op på plads. Så skal den jo ikke være låst fordi så trækker jeg den rundt så den slår
en kolbøtte ikke. Det er jo stik imod samtlige regler for anvendelse af rollatorer ikke. K: Det
må man sige ja til. L: Men øhm.. (Griner). D: ja. Okay.
D: Øhm.. K: Så der mangler noget sygdomsindsigt fra dem der kommer ud. L: ja. D: ja.
L: Ja, det gør der afgjort. D: Okay. K: Okay. D: Okay.
D: Så du… Jeg.. jeg hører dig lidt sige, men jeg kunne godt tænke mig, hvis du kunne fortælle
om at.. at du godt.. måske.. om du oplever at der mere behov for at de.. de sætter sig mere ind
i hvem de har med at gøre.
L: Ja, (D: Okay) meget. Jeg møder ind imellem.. jamen jeg bliver taget over den samme liste
som en rigtig gammel dame, så de tænker ikke over at jeg.. jeg har nogle sygdomme på grund
af alder, men så tager de ikke spasticiteten med der også spiller ind i det hele (K: mmm) ikke.
Og jeg har også skred i hele ryggen på grund af spasticiteten så det jo ikke lige meget hvordan
(D: Nej). Jamen folk plejer at kunne bruge det der så sagde jeg jamen hold nu op fordi plejer
virker ikke her (K: mmm). Jeg skulle have ny strømpepåtager, så siger hun, der er en meget
smartere en, det er sådan en.. en metalstativ også skal du stikke.. Jamen det kan jeg ikke så det
det kan ikke lade sig gøre. Jamen jeg skulle bare vænne mig til det. Så sagde jeg; ved du
hvad? Min højre fod den sidder sådan (K: mmm) og du siger jeg skal lige ned i den der
strømpepåtager, der altså gør sådan... det kan jeg ikke.. jeg har fået forlænget min akillessener
så den bevægelse den har jeg ikke styr på (D: nej). Det tog mig faktisk en halv time at få hende til at forstå at det var jeg ikke i stand til. Så sagde jeg hvis du ikke kan forstå det i telefonen
så kom ud og se det i praksis (K: mmm D: okay) så kan det være du forstår det.
bb
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Interview med Anita
M: Vi har nogle spørgsmål. Altså om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv?
A: Jamen æh jeg er 40 år og da jeg var øh i 2006 var jeg udsat for øh et frontalt ulykke øh
med en lastbil og mistede derfor noget frontallap
M: Ja
A: Så har derfor en hjerneskade øm og så blev jeg delvist lam i venstre side øm og de sagde at
jeg aldrig ville rejse mig fra kørestolen, men det gjorde jeg ved egen hjælp og så har jeg de
hjælpemidler som jeg nu har.
M: Ja
A: Som hjælper rigtigt meget i hverdagen
M: Dejligt
A: Ja
M: Skønt
A: Så
M: Og du har altid boet her årh?
A: Nej jeg flyttede her til for fem år siden
M: ja
A: Øh jeg har boet i noget der hedder (bynavn)
M: Ja
A: Inden ved (bynavn). Ej hvor er jeg tør i halsen. (hælder kaffe op og drikker) Så prøver vi
igen.
M: Det er i orden
A: Stemmen blev bare dybere og dybere. Øh hvor kom vi til?
M: At du havde boet ude i
A: (bynavn)
K: (bynavn)
M: Det var det det hed
A: Ja æmmm hm der boede vi i lige 14 dage før (Navn) blev født flyttede vi der til
M: Ja
A: æh og boede der i 4 5 år og så flyttede vi her ud da han fyldte 5
M: Ja
A: Fordi han skulle starte i skole her ude i (bynavn) så og så har jeg boet her siden
M: Okay og det alt altså alene eller?
A: Ja
M: Ja altså sammen med din søn ja
A: Ja
M: Okay øh hvorfor søgte du hvad er det nu det hedder det her toilet?
A: Jamen jeg søgte det ikke jeg blev spurgt om jeg ikke synes at det var en god idé at prøve
det fordi at de havde hørt om det
M: Ja
A: øh hjemmehjælpen hm og så kom øh hende fra hjælpemiddelafsnittet smadder flink og
snakkede med mig om og blev enig med sig selv om at det skulle være det jeg nu har
M: Ja
A: øm og det er jeg rigtig glad for
M: Hm
A: Æm der er nogle gange at man godt kunne tænke tilbage til dem med øh armlæn fordi det
går livet lidt lettere
cc
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
M: Ja
A: men æh det er godt som det er
M: Okay ja har du hjælp øh hjemmehjælp har du stadigvæk det
A: Ja
M: Har du stadigvæk det
A: Ja
M: Og du havde hjemmehjælp før
A: Ja
M: og det var til toiletbesøg?
A: Ja
M: Ja
A: og det klarer jeg selv nu
M: Ja det er jo meget dejligt
A: Ja
M: Og hvordan går det med at bruge det og
A: Jamen jeg synes at det går rigtigt rigtigt godt
M: Ja
A: altså øm en gang i mellem så vil den ikke og jeg kan ikke forklare hvorfor
M: Nej
A: og det er gerne rigtige uheldige tidspunkter hvor den ikke vil altså så stopper den og så vil
den ikke mere
M: Er det funktionerne eller
A: Ja det er skyllefunktionen
M: skyllefunktionen ja okay
A: Så det kan godt være lidt uheldigt hvis man sidder og vasker sig ved morgentoilettet
M: Mmm
A: æh fordi der bruger jeg den også til
M: Ja
A: Øm der kan man godt lige have sæbet sig ind og så okay jeg går så under bruseren alligevel
M: Ja
A: altså det
M: Ja
A: Kan godt være lidt
M: Ja ja
A: Men ellers så er den rigtig rigtig god
M: Ja ømmm hm hm hm hm den har vi øh når det vil sige at den gang du fik det der kom de
ud og gav dig et tilbud
A: Ja
M: Ja hvordan føler du at det har været dit forløb indtil du fik det
A: Ja men det har været rigtigt godt
M: Ja
A: æm Jeg har faktisk ikke rigtigt hørt til det
M: Nej
A: øm jeg tror at ergoterapeuterne hjælpemiddelafsnittet har været inden over der
dd
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Interview med Pia
M: Ja.. Men Pia vi er her fordi vi gerne vil høre lidt om dine oplevelser i forhold til det her
vasketoilet. P: Ja. M: Som du har fået bevilliget. P: Ja.
M: Jeg ved ikke om du vil starte med at fortælle lidt om dig selv? Om..
P: Altså.. øhhh.. øhh.. jeg har jo fået det der vasketoilet fordi jeg har en dårlig ryg.
M: Ja.
P: Jeg har noget der hedder Spinalstenose også har jeg fem diskusprolapser. Og øhh.. øhm..
Det gør jo altså at jeg nogle gange har så ondt i ryggen så at jeg har svært ved at.. at ko..
komme til ikke.
M: Ja.
P: Så har jeg fået øhhh.. tilbudt det der vasketoilet. Og det er jeg simpelthen så glad for.
M: Ja.
P: Det er dejligt.
M: Ja.
D: mmm.
M: Dejligt. Og det var øhhh.. på grund af det.. du har ikke selv søgt det? Det er et til..
P: Jo. øhm. Jo, det har jeg faktisk, fordi jeg har set det i Ældre Sagen, de havde sådan et til et
par tusind. Og så tænkte jeg på, det kunne jo være kommunen også havde det.
M: Ja.
P: Også hø.. forhørte jeg mig lige. Og det havde de så. Og så fik jeg det derigennem.
M: Okay. Det var jo meget rart.
P: Ja, det var det.
M: Ja. (M rømmer sig) Modtog du hjælp før du, hvad det nu hedder, fik toilettet så?
P: Der havde jeg et forhøjet toilet ikke.
M: Ja.
P: Det blev så taget ned. Og jeg vil gerne have det forhøjet igen en.. bare en lille smule.
M: Ja.
P: Og det har de også sagt at det.. vil jeg nok få.
M: Ja, men du har ikke haft øhh… personlig hjælp? Der er ikke nogen der har kommet og..
P: Nej nej nejM: Nej nej. Det klarer du selv.
P: Ja ja.
M: Ja. Og så også efter nu her. Der er det heller.. altså, du er tryg ved at bruge det selv?
P: ork ja. M: Ja ja. P: Det er jeg.
M: Ja. Hvordan oplevede du selv forløbet med øhh… indtil du fik toilettet? Fra i snakkede om
det til du fik det?
P: Øhh… jamen altså øhh… Med hensyn til hvad mener du?
M: Med hensyn til om det gik lang tid og..
P: Nej det… M: Nej. P: Der.. der gik ikke ret lang tid (M: Nej), så fik jeg det (M: Ja), og det
var jeg så glad for.
M: Ja. Hvem kom ud til dig?
P: Det ved jeg ikke. Jeg kender ham ikke.
M: Nej nej.. Men det var.. var det en ergoterapeut du havde snakket med, eller var det en installationsmanden?
P: Det.. nej det var hende der kommer en gang om året hos mig.
M: Ja. Er det en fra kommunen?
P: Ja.
ee
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
M: Ja. Og hun.. var det hende s.. det var ikke hende der stillede det op.
P: Nej nej.
M: Nej nej. Men det var hende, introducerede eller?
P: Ja, ja ja.
M: Ja.
P: Det var hende der sagde jeg godt kunne få det.
M: Ja. Og så blev det stillet op herude?
P: Så blev det stillet op ja.
M: Ja. Var der en der kom og introducerede dig til, hvordan du skulle bruge det og?
P: Det gjorde han med det samme. Ham der satte det op.
M: Ja.
P: Og det var så nemt. Og der er jo.. en øhh.. øh.. altså en lang meget meget fin instruktion.
M: Ja.
P: Og der er en bog også. Hvor.. hvor man kan finde ud af, hvis der er noget der.. går forkert
ikke.
M: Ja. Okay.
P: Men det er meget meget meget nemt.
M: Så alle (P: Alle) funktionerne de er sådan set tilgængelige?
P: Alle kan finde ud af det.
M: Ja. Okay. Jamen det kunne godt være de var kommet ud også fortælle dig. Har du set toilettet før i forhold til ældresagen?
P: Nej nej.
M: Nej, det var på ældre sagde du. Ja, du så det.
P: Det var bare i deres blad.
M: Ja. Okay. Ja………….. Ja.
P drikker kaffe.
M: Men det var øhh… det vil sige er der kommet en så, efterfølgende, efter du har haft brugt
det. Er de kommet herud igen?
P: Nej, det tror jeg ikke.
M: Nej.
P: Det tror jeg ikke.
M: Nej.
P: Jo, vent nu lidt. Jo, det er der jo. Men ja.. jo, der er kommet en herud igen.
M: Ja.
P: Og øhh… Men det jo hende der så har.. har snakket med jer ikke?
M: Chalotte,
P: Ja, mon ikke det er hende (M: Jo) der er kommet?
M: Det kan godt være, jo. Okay. For at høre om det går og.
P: Ja.
M: Om du er tryg ved det.
P: Ja ja.
ff
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
Interview med Børge
K: Kan du huske hvordan øhh de instruerede dig i brugen – kan du huske hvordan de instruerer dig i at bruge toilettet?
B: Nej det kan jeg sørge ikke huske
K: Når
B: Ikke andet, jo altså ikke andet end de to knapper jeg skulle trykke på
K: Ja
B: Og så var der sat en plastik lap med et nummer på, når, men de faldt altså af
K: Ja
B: Så det kan… (uklart) nej jeg har aldrig fået lavet det om, men jeg skal prøve at flytte det
K: Ja
B: Et mere praktisk sted, i kan også se når i kommer derud at det gal med pladsen
K: Ja
B: Jeg kan ikke lave det om
K: Det kan være lidt svært ja.
B: Det ikke til måleren sidder på væggen
K: Ja
B: Og lave det om, det har jeg ikke lyst til
K: Nej
B: For det er slet ikke beregnet til det for gammel tid, men det var den tid, stue
K: Ja
B: Skillerum her, og kakkelovn i det hjørne, og det var soveværelset det var størst,
K: Ja
B: Og så de boet her det lille hul
K: Ja
B: Med en kakkelovn to menneske, to gamle mennesker
K: Ja det gjorde man jo den gang
B: Det var dengang ja
K: Ja
B: Ovenpå det blev ikke brugt
K: Nej, sååå
B: (uklart) siden jeg kom, noget tømmer der var banket sammen, men det var hvad vi havde i
(uklart) to værelser deroppe, det vil sige jeg må ikke skille dem af
K: Nej
B: Det noget med brand, brandtilsynet de skal være.. der er ikke udgang fra den ene
K: Nej, nej det derfor
B: Jaja
K: Ja
B: Det et vindu ligesom her
K: Ja
B: Men der var tagvinduet det, men tilgengæld må der gerne stå (uklart)
K: Ja hehehe
B: Og så det brugt alligevel
K: Ja
B: Jeg har haft gæster boende der for nogle år siden, der kunne jeg godt have gæster her
K: Ja
B: Der er fire
gg
En kvalitativ undersøgelse
- Af brugernes oplevelser af implementeringen af vasketoiletter
K: Nåårh
B: Fire personer boende neejæææ … larm…
K: Ja
B: Ja, og bo derop men de var så knæveret, i soveværelset kunne de to gamle ligge, men de
andre to måtte stå kryds og tværs
K: Ja
B: Så kunne de være der de to unge, arr det var altså far og mor, arr datter og svigersøn
K: Ja
B: Og svigersønnen (uklart), så det var helt fremme for ham al det med sproget (uklart)
K: Jaaa
B: De sov derop men, men da.. da bolig, (uklart), og almindelig gammel toilet
K: Ja
B: Kan godt nøjes med det der
K: Ja, hvordan har du det hvis nogle af dine gæster skal prøve toilettet derude?
B: Eeej
K: Hvordan har du det med hvis andre skal bruge toilettet?
B: Hvordan jeg har det?
K: Ja, at de ser at du har sådan et hjælpemiddel?
B: Næææ, at du mener øhh, (uklart)
K: Ja eller sådan øhhmm, mere om sådan, om du kan li de ser at du har et hjælpemiddel?
B: Jo det da rart at ha det
K: Ja
B: For satan da, det var en stor hjælp da jeg fik det
K: Ja
B: Ihhh ha selvom det var, selvom det vil blive lidt skidt det første jeg havde, hehe det var så
billigt at det gik i stykker efterhånden, det, det mange år siden nu. arrg (uklart) noget igen.
K: Ja
B: Og der havde jeg så ikke varme
K: Nej
B: Så brugte jeg sådan en (uklart) der går her
K: Ja
B: Men det blev altså til jeg fik (uklart) da kaminen ikke kunne mere, jeg sætte varme på jo,
og nu, og nu er der også varme på vandet
K: Ja
B: Men faktisk så er det et lille et
K: Ja
B: Det er (uklart) snævret
K: Nu når du har fået en del hjælpemidler, er der noget sådan ved hele den proces at få et
hjælpemiddel der kunne være bedre?
B: Neeeeejæææææ, sådan set ikke
K: Nej
B: Det her, (uklart), så kommer maden, han kan komme farende hvad andet øjeblik det skulle
være, somme tider er det møj tidligt, når klokken er ikke
K: Ja den er halv elleve
B: Nåårh kun halv
hh