VVM-redegørelse Fynsværket

J.nr. MST-1274-00068,
MST-1270-00512
Ref. rukso og hechr
Den 20. april 2015
Miljøvurdering
Fjernvarme Fyn Fynsværket A/S
Kølevandsudledning fra Fynsværket Blok 7,
Havnegade 120, 5000 Odense C
Del 1 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 26
til Kommuneplan 2013-2025 for Odense
Kommune
Del 2 Ikke-teknisk resumé
Del 3 VVM-redegørelse
Del 3a Bilagsrapport til VVM-redegørelse
Del 4 Udkast til miljøgodkendelse
April 2015
Udgiver:
Miljøstyrelsen Virksomheder
www.mst.dk
Kun internetudgave
Baggrundskort:
Hvis ikke andet er angiver:
Vektor- og rastekort Copyright: Geodatastyrelsen
DDO Copyright: Cowi
Må citeres med kildeangivelse.
Miljøvurdering
3
Side 1 af 183
VVM redegørelse for Fynsværkets kølevandsudledning
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Indledning og resume ............................................................................................................................ 4
1.1 Baggrund for VVM redegørelsen ................................................................................................. 4
1.2 Kort beskrivelse af Fynsværket og Blok 7’s kølesystem ............................................................. 5
1.3 Konklusioner mht. miljøpåvirkningen af kølevandsudledningen ................................................. 6
1.4 Alternativer................................................................................................................................... 8
1.5 Læsevejledning ........................................................................................................................... 9
Baggrund, lovgrundlag og metode i vurderingen................................................................................. 10
2.1 Baggrund for ansøgning om kølevandsudledning og VVM redegørelse .................................. 10
2.2 Lovmæssige rammer for VVM og kølevandsudledning ............................................................ 11
2.2.1 Natura 2000 områder.................................................................................................... 11
2.2.2 Fiskevandsdirektivet og kølevand ................................................................................ 13
2.2.3 Skaldyrvanddirektivet og kølevand ............................................................................... 14
2.3 Forudsætninger for modelberegninger versus ansøgningens rammer ..................................... 14
2.3.1 Anvendte kølevandsenergimængder i VVM-redegørelsen .......................................... 15
2.3.2 Anvendte temperaturværdier i Odense Å i VVM redegørelsen .................................... 16
2.4 Metode og begreber i VVM-redegørelsen ................................................................................. 16
2.5 Metode ved detaljering af hovedforslag og alternativer ............................................................ 18
Fynsværkets nuværende kølevandsudledning og godkendelse ......................................................... 20
3.1 Beskrivelse af driftsform, kølemetode og udledningsposition ................................................... 20
3.2 Tidligere og nuværende krav til Fynsværkets kølevandsudledning .......................................... 22
Vattenfalls ansøgning om fremtidig kølevandsudledning fra Fynsværket (hovedforslag) ................... 26
4.1 Udledningsposition, kølevandsenergi, overtemperatur og kølevandsmængde ........................ 26
4.2 Vattenfalls begrundelse for udformningen af hovedforslaget .................................................... 27
Alternativer til hovedforslaget .............................................................................................................. 30
5.1 0-alternativer: Ophør af kølevandsudledning ............................................................................ 31
5.1.1 Lukning af Blok 7 på Fynsværket uden nyanlæg (00 – alternativ) ............................... 32
5.1.2 Opførelse af køletårne til køling fra Blok 7 ................................................................... 33
5.1.3 Etablering af modtryksanlæg ved ombygning eller erstatning af Blok 7 ...................... 40
5.2 Alternativer med reduceret kølevandsudledning og/eller etablering af varmelager .................. 41
5.2.1 Alternativer med reduceret kølevandsudledning .......................................................... 41
5.2.2 Etablering af varmelager............................................................................................... 44
5.3 Alternativer med separering af kølevand og Odense Å ............................................................ 50
5.3.1 Separering ved omlægning af nedre del af Odense Å (øst og vest alternativ) ............ 51
5.3.2 Separering ved opdeling af nedre del af Odense Å (midterløsning) ............................ 55
5.3.3 Separering ved rørledning af kølevandet til Seden Strand ........................................... 58
5.3.4 Rostadion i Seden Strand anvendt som kølebassin ..................................................... 62
5.4 Alternativer med rørledning af kølevand til mindre sårbare recipienter..................................... 70
5.4.1 Rørledning til Yderfjorden (Fedsodde) ......................................................................... 72
5.4.2 Rørledning til Kattegat eller Storebælt .......................................................................... 74
Miljøkonsekvenser ved Vattenfalls ansøgning om kølevandsudledning (hovedforslaget) .................. 77
6.1 Temperaturforhold i Odense Å ved hovedforslaget................................................................... 78
6.2 Påvirkninger af vandmiljøet i Odense Å og Odense Fjord ........................................................ 84
6.2.1 Forudsætninger for modelberegnede scenarier ........................................................... 84
Side 2 af 183
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
6.2.2 Sammenfatning af modelberegninger for påvirkningen af vandmiljøet ........................ 88
6.3 Betydning i forhold til vandplanmålsætninger ............................................................................ 95
6.4 Betydning af udledningen for Natura 2000 områderne ............................................................. 97
6.4.1 Eksisterende forhold ..................................................................................................... 98
6.4.2 Vurdering af kølevandsudledningens konsekvenser .................................................. 110
6.5 Betydning af udledningen for vandrefisk i Odense Å og Stavis Å ........................................... 121
6.5.1 Hypoteser og undersøgelser 1994 – 1999 ................................................................. 121
6.5.2 Udviklingen i ørredbestanden efter 2000 .................................................................... 122
6.5.3 Påvirkning af optrækkende gydefisk og udtrækkende smolt ...................................... 127
6.6 Øvrige miljøforhold .................................................................................................................. 128
6.6.1 Påvirkninger af rødlistede og fredede arter ................................................................ 129
6.7 Vurdering af om hovedforslaget opfylder BAT princippet ........................................................ 132
6.7.1 BAT – begreber og metode ........................................................................................ 132
6.7.2 BAT – konklusion af hovedforslaget ........................................................................... 133
Miljøkonsekvenser ved alternativer med ophør af kølevandsudledning (nul-alternativer) ................ 135
7.1 Vandmiljø, flora og fauna......................................................................................................... 136
7.1.1 Påvirkning af vandmiljøet i Odense Å og Odense Fjord ............................................. 136
7.2 Øvrige miljøkonsekvenser ved lukning af Blok 7 uden nyanlæg ............................................. 142
7.3 Øvrige miljøkonsekvenser ved anlæg og drift af køletårne ..................................................... 142
7.3.1 Anlægsfasen ............................................................................................................... 143
7.3.2 Driftsfasen ................................................................................................................... 144
7.4 Øvrige miljøkonsekvenser ved erstatning af Blok 7 med modtryksanlæg .............................. 148
Miljøkonsekvenser ved reduceret produktion af kølevand og/eller etablering af varmelager ........... 149
8.1 Reduktion af udledning af kølevand ved driftsændring ........................................................... 149
8.2 Reduktion ved etablering af varmelager .................................................................................. 149
8.2.1 Anlægsfasen ved etablering af et damvarmelager ..................................................... 149
8.2.2 Driftsfasen ................................................................................................................... 152
8.2.3 Sammenfatning ........................................................................................................... 153
Miljøkonsekvenser ved separering af kølevand og Odense Å .......................................................... 154
9.1 Miljøkonsekvenser ved rørledning af kølevand til Seden Strand ............................................ 154
9.1.1 Anlægsfasen ............................................................................................................... 154
9.1.2 Driftsfasen ................................................................................................................... 156
9.2 Separering af kølevand og åvand i det eksisterende åløb ...................................................... 161
9.2.1 Anlægsfasen ............................................................................................................... 161
9.2.2 Driftsfasen ................................................................................................................... 163
9.3 Sammenfatning ....................................................................................................................... 167
Kumulative effekter ............................................................................................................................ 169
Manglende viden................................................................................................................................ 172
Sammenfattende vurdering af løsninger og konklusion af VVM ....................................................... 174
Referencer ......................................................................................................................................... 179
Side 3 af 183
Bilagsrapport:
Bilag 1
BAT redegørelse for Fynsværkets eksisterende kølevandsudledning. Dateret 25. november
2010. Udarbejdet af Orbicon for Vattenfall A/S - Fynsværket. Suppleret af Vattenfall dateret
16. november 2014
Bilag 2
Habitatkonsekvensvurdering. ”Fynsværkets kølevandsudledning. Naturstyrelsens vurdering
af udledningens påvirkning af natur og vandmiljø. Habitatvurdering”. Dateret 27. januar 2015
Bilag 3
Oversigt over afgørelser vedrørende Fynsværkets kølevandsudledning
Side 4 af 183
1.
Indledning og resume
1.1
Baggrund for VVM redegørelsen
Tilladelse til udledning af kølevand fra Fynsværkets Blok 7 blev meddelt første gang i 1987 og 1990 i
forbindelse med miljøgodkendelse til opførelse af blokken. Fyns Amt var på dette tidspunkt miljømyndighed. Miljøklagenævnet ophævede i 1997 udledningstilladelsen og hjemviste denne del til fornyet behandling.
Fyns Amt meddelte i 2002 en ny miljøgodkendelse til kølevandsudledningen. Miljøklagenævnet ophævede og hjemviste i 2009 ligeledes denne til fornyet behandling. Begrundelsen var en manglende vurdering i
forhold til habitatreglerne og forkert brug af BAT begrebet. Klagenævnet tidsbegrænsede i denne forbindelse vilkårene for kølevandsudledningen til 3 år.
Miljøstyrelsen har i 2012 og 2014 forlænget tidsfristen i Miljøklagenævnets afgørelse. I afgørelsen fra
2014 er den tilladte udledte varmemængde i vinterperioden nedsat. Godkendelsen er tidsbegrænset til 1.
juni 2015.
Fynsværkets kølevandsudledning har således gennem mange år været reguleret af midlertidige tilladelser.
Fynsværket har i juni 2011 sendt en VVM-anmeldelse og i august 2013 ansøgning om miljøgodkendelse
af en uændret udledning af kølevand uden tidsbegrænsning. Miljøstyrelsen har efterfølgende truffet afgørelse om, at det anmeldte projekt er VVM-pligtigt. De seneste midlertidige godkendelser er meddelt parallelt med udarbejdelse af VVM-redegørelsen med tilhørende kommuneplantillæg samt habitatkonsekvensvurdering og omfattende modelberegninger mm.
Under sagsbehandlingen har Vattenfall i juni 2014 søgt Energistyrelsen om tilladelse til skrotning af Blok
7 med virkning fra den 1. maj 2016. Ansøgningen er begrundet i manglende økonomisk indtjening i forhold til nødvendige investeringer til renovering (levetidsforlængelse) af Blok 7. En skrotning af Blok 7 vil
føre til ophør af udledning af kølevand.
Energistyrelsen har i december 2014 afslået Vattenfalls ansøgning og truffet afgørelse om, at Blok 7 tidligst kan skrottes med udgangen af 2019. Dette er begrundet med, at Blok 7 er nødvendig af hensyn til
forsyningssikkerheden for elforsyningen til ultimo 2017 og for varmeforsyningen til udgangen af 2019.
Miljøstyrelsen er i december 2014 orienteret om, at Fynsværket er solgt til Fjernvarme Fyn. En forudsætning for salget er godkendelse af Energistyrelsen og Konkurrencestyrelsen samt af relevante kommuner.
Miljøstyrelsen er primo april 2015 orienteret om, at ejerskiftet er gennemført med virkning fra 31. marts
2015.
Fynsværkets VVM-anmeldelse og miljøansøgning er tilrettet i den mellemliggende periode. Dette skyldes
primært dialog mellem Fynsværket og Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen. Fynsværket/Vattenfall/Fjernvarme
Fyn har ikke ønsket at ændre VVM-anmeldelsen eller miljøansøgningen som følge af beslutninger i Vattenfall om først skrotning af Blok 7 og herefter salg af Fynsværket.
Side 5 af 183
Denne VVM-redegørelse omhandler kun udledning af kølevand fra Fynsværkets Blok 7. Øvrige miljøforhold ændres ikke af det anmeldte projekt.
VVM-proceduren har omfattet en for-offentlighedsfase om kølevandsudledningen med indkaldelse af
ideer og forslag fra offentligheden i august-september 2011. Der er modtaget forslag fra tre parter, og på
baggrund heraf har Miljøstyrelsen udarbejdet rammer for valget af de alternativer og ideer, der er behandlet i VVM-redegørelsen.
1.2
Kort beskrivelse af Fynsværket og Blok 7’s kølesystem
Fynsværket ligger Havnegade 120, 5000 Odense C. Fynsværket var indtil 31. marts 2015 ejet af Vattenfall A/S, hvorefter ejerskabet er overtaget af Fjernvarme Fyn.
Fynsværket er et el-producerende kraftværk med 2 kraftværksblokke:
 Blok 7, kulfyret, indfyret effekt 875 MW
 Blok 8, halmfyret, indfyret effekt 117,5 MW
På samme matrikel findes tillige Odense Kraftvarmeværk (affaldsforbrændingsanlæg), som også er overtaget af Fjernvarme Fyn, men er organiseret som et ”hvile i sig selv selskab”.
Begge Fynsværkets blokke og affaldsforbrændingsanlægget leverer overskudsvarme til Fjernvarme Fyn
(som forsyner Odense By og omkringliggende byer), Kerteminde Forsyning samt en række erhvervsgartnerier samlet i Gartnernes Fjernvarmeforsyningsselskab. Det er dog ikke muligt at afsætte alt overskudvarme fra el-produktionen til fjernvarme, især ikke i sommerperioden, hvor fjernvarmeforbruget er lavt.
I forhold til overskudsvarmen er blokkene opbygget forskelligt. Blok 8 (og Odense Kraftvarmeværk) er
såkaldte modtryksværker, som kun kan producere strøm, hvis der samtidigt kan afsættes overskydende
varme til fjernvarmenettet. Blok 7 er et udtagsværk, hvilket vil sige, at damp efter turbinen kan kondenseres i en vandkølet kondensor.
Kølevand til Blok 7 pumpes ind fra Odense Kanal. Odense Kanal forbinder Odense Havn med Odense
Fjord og videre til Kattegat.
Kølevandet ledes ud i en del af en tidligere kanal til Odense Havn, Odense Gl. Kanal. Dele af kanalen er
kastet til, således at Odense Gl. Kanal i dag er blind og starter ud for Fynsværket. Odense Gl. Kanal løber ud i Odense Å ca. 900 m før denne løber ud i Seden Strand, som er en lavvandet del af Odense
Fjord. Som det ses af nedenstående principskitse, er det indtagne kølevand over en længere strækning
total adskilt fra det udledte kølevand, således at det indtagede kølevand ikke opvarmes væsentligt at det
udledte kølevand.
Side 6 af 183
Kølevand 15 – 20
m3/s
Kølevandsflowet er op til 15 – 20 m³/s. Til sammenligning er medianminimumsvandføring i Odense Å 1,4
m³/s. Kølevandsflowet bevirker en nedsættelse af vandets opholdstid i Seden Strand fra 13,8 til 5,2 døgn.
1.3
Konklusioner mht. miljøpåvirkningen af kølevandsudledningen
Der er i forbindelse med VVM-redegørelsen og udkast til miljøgodkendelse udarbejdet en habitatkonsekvensvurdering, en række øvrige faglige notater og foretaget omfattende modelberegninger og vurderinger. Hovedparten af disse dokumenter, der er lagt til grund for sagsbehandlingen, er udarbejdet af Fynsværket og deres rådgivere DHI og Orbicon A/S. Notaterne er drøftet og kommenteret af Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen.
På baggrund af modelberegningerne har Fynsværket og deres rådgivere vurderet påvirkningen af natur
og vandmiljø. Fynsværkets vurdering er, at kølevandet har mindre både negative og positive effekter på
natur og vandmiljø, og at påvirkningerne samlet set må betragtes som acceptable.
Miljøstyrelsen har med faglig bistand fra Naturstyrelsen gennemgået det samme materiale. Miljøstyrelsen
er på denne baggrund ikke enig med Fynsværket. Miljøstyrelsen vurderer således, at fortsat udledning af
kølevand fra Blok 7 er medvirkende til at hindre opfyldelse af vandplanens målsætninger om god økologisk tilstand i Odense Å og Odense Fjord. Endvidere vurderer Miljøstyrelsen, at kølevandsudledningen
kan skade arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Påvirkningerne skyldes
primært udledning af varme og salt, samt at udledningen giver anledning til omfordeling og cirkulering af
salt og næringsstoffer i vandområderne.
Vandplaner:
Uændret udledning af kølevand vil som nævnt hindre opfyldelse af vandplanens målsætning om god økologisk tilstand i både Odense Å og Odense Fjord.
Side 7 af 183
Under udarbejdelsen af Vandplan 2009 – 2015 var ansøgningen om ny udledningstilladelse for Fynsværkets kølevand endnu ikke belyst. Af planen fremgår derfor alene, at sagen er under behandling.
I høringsversionen af Vandområdeplan 2015 – 2021 er indarbejdet følgende tekst:

”Fra Fynsværkets kulfyrede Blok 7 udledes kølevand til Odense Å, hvilket hindrer målopfyldelse
for åen og for Odense Fjord som en følge af varmepåvirkningen og en relateret væsentlig ændring af vandområdernes hydrologi. Miljøstyrelsen behandler i øjeblikket en ansøgning om ny udledningstilladelse for kølevandet. Det forventes, at Miljøstyrelsen vil træffe afgørelse om ansøgningen senest i maj 2015. Det forudsættes, at afgørelsen vil blive givet på vilkår, at påvirkningen
fra Fynsværket nedbringes således, at denne senest i 2021 (eller tidligere) ikke længere strider
mod målopfyldelse. Afgørelsen vil blive indarbejdet i den endelige udgave af vandområdeplanen.”
Habitatbekendtgørelse:
Uændret udledning af kølevand kan skade arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget for Natura 2000områder. Der kan derfor efter habitatreglerne som udgangspunkt ikke meddeles en miljøgodkendelse af
det anmeldte/ansøgte projekt.
Habitatbekendtgørelsens § 10 rummer dog mulighed for at fravige beskyttelsen af et Natura 2000område, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af
social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Desuden forudsætter en fravigelse, at der træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura
2000-områder bevares.
Som nævnt tidligere har Energistyrelsen i forbindelse med Vattenfalls skrotningsansøgning vurderet, at
driften af Fynsværkets Blok 7 er nødvendig for forsyningssikkerheden for el til ultimo 2017 og for fjernvarme til udgangen af 2019. Ifølge Energistyrelsen kan Blok 7 således tidligst tages ud af drift ved udgangen af 2019.
Vattenfall A/S har i den reviderede miljøansøgning af 9. november 2014 oplyst, at den ansøgte kølevandsudledning ønskes godkendt frem til det tidspunkt, hvor de juridiske betingelser for at tillade kølevandsudledningen ikke mere er til stede. Der foreligger ikke oplysninger der gør, at Miljøstyrelsen kan
konkludere, at blokken er ”bydende samfundsmæssig nødvendig” efter udgangen af 2019. Undersøgelse
af alternativer har derfor været koncentreret om de muligheder, der vil være realistiske at gennemføre
inden udgangen af 2019
Det anmeldte/ansøgte projekt med uændret udledning uden fast tidsbegrænsning kan derfor ikke imødekommes efter habitatreglerne. Miljøgodkendelsen tidsbegrænses derfor til udgangen af 2019.
Miljøstyrelsen har vurderet en række forslag til kompenserende handlinger, som efter Miljøstyrelsens
vurdering ikke kan nå at få en effekt før udledningen forudsættes at stoppe med udgangen af 2019. Miljøstyrelsen har derfor ud fra proportionalitetsprincippet vurderet, at der ikke er behov for kompenserende
handlinger.
Der foreligger ikke oplysninger i sagen der gør, at Fjernvarme Fyns overtagelse af Fynsværket begrunder, at der efter habitatreglerne kan gives godkendelse til udledning af kølevand efter udgangen af 2019.
Side 8 af 183
Skaldyrvande
Seden Strand og andre dele af Odense Fjord er efter miljømålsloven udpeget som skaldyrvande. Den
nærmere regulering af skaldyrvande er fastsat i bekendtgørelse 38/2011 om kvalitetskrav for skaldyrvande. Modelberegningerne viser, at kølevandsudledningen giver anledning til en temperaturstigning i den
°
indre del af Seden Strand, som overskrider bekendtgørelsens temperaturkrav på 2 C overtemperatur.
Fynsværket har anmodet om, at få ophævet udpegningen af området som skaldyrvand.
Naturstyrelsen oplyser, at udpegningen af skaldyrvande i Odense Fjord revurderes i løbet af 2015.
BAT
Fynsværket har fået udarbejdet en redegørelse om hvorvidt den anvendte kølemetode kan betragtes som
BAT i henhold til EU's BREF dokument om industriel køling. Det konkluderes i denne redegørelse, at det
nuværende kølesystem er BAT med mindre miljøpåvirkningen af kølevandsudledningen er uacceptabel.
På baggrund af Miljøstyrelsens konstatering af, at kølevandsudledningen medvirker til at hindre opfyldelse af vandplanens målsætning for Odense Å og Odense Fjord, samt at den vil skade Natura 2000områder, har Fynsværket suppleret redegørelsen, og konkluderer, at den nuværende kølevandsudledning ikke er BAT. Fynsværket konkluderer endvidere, at heller ikke andre af de undersøgte alternativer
kan betragtes som BAT.
Miljøstyrelsen har ikke foretaget en endelig vurdering af, om nogle af alternativerne er BAT, idet det er
forudsat, at udledningen ophører med udgangen af 2019, og at alternativerne ikke er realiserbare inden
for denne tidshorisont. Ud fra det foreliggende kan dog peges på et par alternativer, der umiddelbart forekommer som BAT, og som skal belyses nærmere, hvis udledningen ønskes fortsat efter udgangen af
2019.
1.4
Alternativer
Der er i VVM redegørelsen beskrevet en række alternativer til hovedforslaget. Flere af disse alternativer
udspringer af ideer, der er fremkommet i for-offentlighedsfasen i august-september 2011, mens andre er
belyst, fordi løsningerne har været overvejet i forbindelse med Fyns Amts godkendelse af kølevandsudledningen i 2002. Alternativerne er beskrevet/undersøgt i forskellige detaljeringsgrader. Følgende 10 alternativer er beskrevet:










Lukning af Blok 7 uden nyanlæg
Erstatning eller ombygning af Blok 7 med et nyt anlæg uden kølebehov
Opførelse af køletårne til køling af Blok 7
Reduceret kølevandsudledning ved ændret drift eller etablering af varmelager
Omlægning af den nedre del af Odense Å
Opdeling af den nedre del af Odense Å
Udledning af kølevand direkte i Seden Strand via rørledning
Etablering af et rostadion, der anvendes som kølebassin
Udledning af kølevand i yderfjorden ved Fedsodde
Udledning af kølevand i Kattegat eller Storebælt
Hovedparten af de nævnte alternativer vil kræve gennemførelse af særskilt VVM-proces.
Side 9 af 183
1.5
Læsevejledning
Fynsværkets anmeldte/ansøgte projekt betegnes ”Hovedforslaget” i det efterfølgende. Projektet er beskrevet nærmere i kapitel 4, og de miljømæssige vurderinger fremgår af kapitel 6.
De 10 alternativer er beskrevet i kapitel 5, og de miljømæssige vurderinger fremgår af kapitel 7, 8 og 9.
De kumulative effekter fremgår af kapitel 10.
Fynsværket har udarbejdet et udkast til VVM-redegørelsen med bidrag fra deres rådgivere. Som det
fremgår, er der ikke fuld enighed mellem Fynsværket/deres rågivere og Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen om
væsentlige vurderinger af Hovedforslagets miljøpåvirkninger. Miljøstyrelsen har derfor skrevet dele af
VVM-redegørelsen om. De væsentligste uenigheder fremgår af de enkelte afsnit. Fynsværkets udkast til
VVM-redegørelse er desuden anført som reference (Vattenfall 2014a).
Side 10 af 183
2.
Baggrund, lovgrundlag og metode i vurderingen
2.1
Baggrund for ansøgning om kølevandsudledning og VVM redegørelse
Som det fremgår af afsnit 1 har Fynsværkets kølevandsudledning siden 1987 været underlagt en kompliceret og omfattende myndighedsbehandling med mange tidsbegrænsede miljøgodkendelser til følge.
I august 2009 traf Miljøklagenævnet afgørelse om, at den verserende klagesag vedrørende kølevandsudledningen skulle hjemvises til fornyet behandling i første instans, som på det tidspunkt var Miljøcenter
Odense (nu Miljøstyrelsen). Miljøklagenævnet tidsbegrænsede samtidig den eksisterende godkendelse af
kølevandsudledning til 3 år og stillede krav om, at der inden for denne treårige periode skulle gennemføres en habitatkonsekvensvurdering af kølevandsudledningen i sammenhæng med den på dette tidspunkt
igangværende revision af Fynsværkets miljøgodkendelse samt den igangværende vandplanlægning og
Natura 2000-planlægning.
Miljøklagenævnet fandt endvidere, at der skulle udarbejdes en BAT-redegørelse baseret på IPPCdirektivets bestemmelser og definitioner.
Miljøklagenævnets afgørelse fra august 2009 er indarbejdet i ’Revurdering af Miljøgodkendelser’ udstedt
af Miljøcenter Odense d. 19. december 2009 (MCO, 2009). Afgørelsen indeholder bl.a. følgende vilkår:

at Fynsværket skal fremsende ansøgning om tilladelse til udledning af kølevand samt anmelde
projektet efter reglerne om VVM;

at Fynsværket skal udarbejde en redegørelse for om den eksisterende kølevandsudledning er
BAT;

at Fynsværket skal udarbejde en redegørelse for den valgte kølevandsudlednings påvirkning af
Natura 2000-områderne i Odense Fjord.
VVM anmeldelse er fremsendt af Fynsværket den 22. juni 2011; ansøgning om ny kølevandsgodkendelse
er fremsendt den 1. januar 2013 og en revideret ansøgning den 1. august 2013. Både VVM anmeldelse
og miljøansøgning er revideret i november 2014. Dette er grundlaget for denne VVM-redegørelse. Ligeledes er en BAT redegørelse og en Habitatkonsekvensvurdering udarbejdet (Bilag 1 og Bilag 2).
Udarbejdelsen af vand- og naturplanerne blev forsinket, således at disse ikke som oprindeligt forventet
var færdige i december 2009, men først vedtaget endeligt henholdsvis for Naturplanplaner i december
2011 og Vandplaner i oktober 2014. Dette betød, at der ikke kunne meddeles en permanent tilladelse til
kølevandsudledningen i 2012, hvor tilladelsen i henhold til Miljøklagenævnets afgørelse bortfaldt. Kravene i regionplanen var således gældende på det tidspunkt, hvor godkendelsen til kølevandsudledning udløb i 2012. I august 2012 forlængede Miljøstyrelsen Miljøklagenævnets afgørelse til 1. juni 2014.
Der er ikke tidligere udarbejdet VVM-redegørelse for udledningen af kølevand fra Fynsværket. Miljøstyrelsen har derfor truffet afgørelse om, at en ny permanent godkendelse til udledning af kølevand ikke kan
gives, før der er udarbejdet kommuneplantillæg og tilhørende VVM-redegørelse.
Side 11 af 183
I april 2014 forlængede Miljøstyrelsen godkendelsen af kølevandsudledningen yderligere til den 1. juni
2015.
Oversigt over meddelte afgørelser siden 1987 fremgår i kronologisk rækkefølge i Bilag 3.
2.2
Lovmæssige rammer for VVM og kølevandsudledning
De lovgivningsmæssige rammer for VVM- og godkendelsesarbejdet er følgende bekendtgørelser:

VVM bekendtgørelsen: BEK nr.1510 af 15/12/2010. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Behandlingen
skal ske efter denne, idet anmeldelsen er indgivet før den 1. januar 2014, hvor BEK nr. 1184 af
06/11/2014 trådte i kraft. Det vurderes at projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1,
punkt 2a.

Godkendelsesbekendtgørelsen: BEK nr. 669 af 18/06/2014. Bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomhed.

Habitatbekendtgørelsen: BEK nr. 408 af 01/05/2007. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
VVM bekendtgørelsen er rammerne for den kompetente myndigheds behandling på landbaserede projekter. Såfremt projektet indebærer ændringer på søterritoriet (fx sejlrende eller rørlægning) varetages myndighedsbehandlingen af denne del af Kystdirektoratet, jf. BEK nr. 579 af 29/05/2013: Bekendtgørelse om
miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet.
VVM redegørelsens hovedforslag og 4 ud af de 10 alternativer, som er gennemgået i kapitel 5, vedrører
udelukkende landanlæg. De øvrige 6 alternativer indebærer anlægsarbejder både på land og på søterritoriet. Såfremt et af disse 6 alternative forslag vælges, skal der opnås godkendelse af såvel Miljøstyrelsen
som af Kystdirektoratet, der efterfølgende skal inddrages i VVM-processen med hensyn til indvirkning på
miljøet på søterritoriet.
2.2.1 Natura 2000-områder
Størstedelen af Odense Fjord, de nederste dele af Odense Å og Vejrup Å samt en række landarealer
omkring fjorden indgår i det internationale naturbeskyttelsesområde (Natura 2000-område) nr. 110,
Odense Fjord (Figur 2-1). Natura 2000-området består af Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 (udpeget i
henhold til Direktiv 79/409/EØF) og Habitatområde nr. 94 (udpeget i henhold til Direktiv 92/43/EØF), der
er arealmæssigt sammenfaldende.
Side 12 af 183
Figur 2-1. Oversigtskort over Natura 2000-område nr. 110, Odense Fjord. Markeringen i den nederste (sydligste) del
af kortet viser den nordlige del af Natura 2000-område nr. 114, Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å.
Ifølge Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 må myndighederne ikke give tilladelse, dispensation eller
godkendelse til det ansøgte projekt, hvis dette kan skade de arter eller naturtyper, som et Natura 2000område er udpeget for at beskytte. Ved skade forstås, at planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generelle målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, som udgør områdets udpegningsgrundlag.
Side 13 af 183
Dette er belyst i den udarbejdede Habitatvurdering, der også omfatter eventuelle effekter på Natura 2000område nr. 114 (Habitatområde nr. 98), Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å, samt eventuelle effekter på arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV.
Som nævnt tidligere er der ikke fuld enighed mellem Fynsværket/deres rådgiver og Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen om konklusionerne på Habitatkonsekvensvurderingen. Som Bilag 2 til denne VVMredegørelse er vedlagt Naturstyrelsens Habitatkonsekvensvurdering. Fynsværkets er vedlagt som bilag til
denne. Hovedtrækkene i Habitatkonsekvensvurderingen er gengivet i afsnit 6.4.
2.2.2 Fiskevandsdirektivet og kølevand
Fiskevandsdirektivet og dettes implementering i dansk forvaltning har væsentlig betydning for de efterfølgende vurderinger af kølevand og opfyldelse af temperaturkrav. Kravene er resumeret i Tabel 2-1.
Tabel 2-1. Oversigt over temperaturkrav til den nedre del af Odense Å jf. tidligere og nuværende planlægning
Grundlag
Titel/Kravformulering
Fiskevandsdirektivet 1978
78/659/EØF – ”Rådets direktiv af 18.juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til at fisk kan leve deri” samt den kodificerede
version 2006/44/EC.
Ophæves 22. december 2013
Fiskevandsdirektivets påbudte krav til temperatur er formuleret således:
a. ”Temperaturen målt nedstrøms en termisk udledning (ved randen af blandingszonen) må ikke overstige den upåvirkede temperatur med mere end 1,5 oC
(gældende for laksefiskevand) og 3 oC (gældende for karpefiskevand).”
b. ”Medlemsstaterne kan under særlige forhold tillade fravigelser af begrænset
geografisk omfang, hvis de kompetente myndigheder godtgør, at fravigelserne
ikke får skadelige følger for den harmoniske udvikling af fiskebestanden.”
Vejledning i Recipientkvalitetsplanlægning. Miljøstyrelsen 1983
(grundlag for Regionplanerne)
Vandplan Odense Fjord
c. ”Termisk udledning må ikke føre til, at temperaturen i zonen nedstrøms det
termiske udledningspunkt (ved randen af blandingszonen) overskrider 21,5 oC
(gældende for laksefiskevand) og 28 oC (gældende for karpefiskevand). Temperaturen må heller ikke overskride en grænse på 10 oC i yngleperioden for arter,
der kun kan formere sig i koldt vand, hvor disse arter lever.”
[De specifikke temperaturer i denne paragraf kan tillades fraveget af medlemslandene, som følge af usædvanlige vejrforhold eller særlige geografiske forhold –
jf. Artikel 11].
d. ”Temperaturgrænserne kan imidlertid overskrides i 2 % af tiden.”
e. ”Bratte temperaturforskelle skal undgås.”
Miljøstyrelsens Vejledning i Recipientkvalitetsplanlægning (Del I – Vandløb og søer, januar
1983) rummer Fiskevandsdirektivets temperaturkrav jf. ovenstående. Dog er indført et
absolut temperaturkrav på 25 oC om sommeren. Dette er begrundet af Miljøstyrelsen i, at
danske vandløb normalt har temperaturer under 25 oC.
Vandplan 2009 - 2015 – Hovedvandopland Odense Fjord, 2011, revideret 2014
I Vandplanens Bilag 7 er de vejledende temperaturkrav for ’God Økologisk Tilstand’ anført
således:



Overtemperatur: max. 1,5 oC – 3 oC
Absolut temperatur: max 21,5 oC – 28 oC (sommer)
Absolut temperatur: max 10 oC (vinter)
Side 14 af 183
For den nedre del af Odense Å har Naturstyrelsen vurderet ud fra strækningens nuværende skikkelse og
0
ud fra det nuværende kendskab til fiskefaunaen, at kravet til overtemperaturen kan fastsættes til 3 C
nedstrøms udledningen maximalt overskredet i 2 % af tiden. Den absolutte temperatur kan fastsættes til
0
max 25 C. Hertil kommer, at bratte temperaturforskelle skal undgås.
2.2.3 Skaldyrvanddirektivet og kølevand
Skaldyrvanddirektivet finder anvendelse på kyst- og brakvand og har til formål at sikre vandkvalitet i skaldyrvande og bidrage til, at skaldyrsprodukter af høj kvalitet kan fortæres af mennesker. Dette er fastlagt i
et EU direktiv fra 1979 (79/923/EØF – Rådets direktiv af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande) som sidenhen er blevet kodificeret (2006/113/EU). Kravene indgår i den danske bekendtgørelse BEK
nr. 38 af 19/01/2011.
I Direktivet og i bekendtgørelsen er det fastlagt, at temperaturen i udpegede skaldyrvande som følge af
en udledning ikke må overstige den upåvirkede temperatur med mere end 2 °C, og saltholdigheden ikke
må ændres med mere end 10 % i forhold til den naturlige saltholdighed.
Udpegningen af skaldyrvande varetages af Naturstyrelsen på baggrund af oplysninger fra Fødevarestyrelsen.
Seden Strand og andre dele af Odense Fjord er efter miljømålsloven udpeget som skaldyrvande. Den
nærmere regulering af skaldyrvande er fastsat i bekendtgørelse 38/2011 om kvalitetskrav for skaldyrvande. Modelberegningerne viser, at kølevandsudledningen giver anledning til en temperaturstigning i den
0
indre del af Seden Strand, som overskrider bekendtgørelsens temperaturkrav på 2 C overtemperatur.
Fynsværket har anmodet om, at få ophævet udpegningen af området som skaldyrvand.
De aktuelle udpegninger af skaldyrvande er sket i 2011/2012.
Naturstyrelsen har oplyst, at udpegningen af skaldyrvande i Odense Fjord vil blive revurderet i 2015.
2.3
Forudsætninger for modelberegninger versus ansøgningens rammer
Udformningen af ansøgningen om miljøgodkendelse af kølevandsudledning, og den tilhørende vurdering
af virkningerne på miljøet (VVM), skal ses som resultatet af en iterativ proces, hvor detaljerne i det ansøgte – især mht. kølevandsenergimængder og fordelingen heraf over året – bl.a. er sket i dialog med Miljøstyrelsen i perioden 2012 – 2013.
De ansøgte rammer for kølevandsudledningen er udformet under hensyntagen til de kølevandsenergimængder, der i praksis forventes at ville blive udledt (vurderet bl.a. på baggrund af historiske data), og
Vattenfalls ønske om størst mulig fleksibilitet med henblik på at kunne imødekomme hurtigt opståede
markedsbehov for energiproduktion, især i sommerperioden, og derved sikre rentabel drift af Fynsværket.
Dette ønske om fleksibilitet indebærer, at rammerne for kølevandsudledningen nødvendigvis må være
mere rummelige end den forventede gennemsnitlige udledning, idet perioderne med stor efterspørgsel
erfaringsmæssigt er kortvarige.
Modelberegninger på det oprindeligt ansøgte projekt viste en hyppig overskridelse af de gældende temperaturkrav. Projektet er derfor ændret, så det ansøgte omfatter snævrere rammer for udledningen, såle-
Side 15 af 183
des at kølevands-/energimængder er tilpasset de forventede faktiske udledninger. Dette er sket ved at
fjerne en tilladt udledte energimængde i vinterperioden, som ikke har været udnyttet i mange år.
Der er i afsnit 2.3.1 redegjort nærmere for de kølevandsenergimængder, der er grundlaget for nærværende VVM-redegørelse.
2.3.1
Anvendte kølevandsenergimængder i VVM-redegørelsen
Der er gennemført modelberegninger for forskellige scenarier. Beskrivelser og beregningsforudsætninger
for de enkelte scenarier fremgår af Tabel 2-2.
Tabel 2-2. Betegnelser og væsentlige forudsætninger vedrørende kølevandsenergimængder, som er nævnt i denne
VVM. Forudsætninger for Fyns Amts godkendelse er uddybet i afsnit 3.2, og forudsætninger for Vattenfalls ansøgning er uddybet i kapitel 4.
Omregning mellem energimængde per uge og gennemsnitlig effekt er: 1 TJ per uge = 1,65 MW (i gennemsnit over
ugen). 121 TJ per uge svarer derfor til 200 MW som gennemsnit. 181 TJ per uge svarer til 300 MW som gennemsnit.
Scenarie
Anvendt til
Ramme for kølevandsenergi
DHI modelberegning 2000
Miljøgodkendelse
2002
Fyns Amts sagsbehandling 1999-2002
10.425 TJ per år af varmeudledning.
Vandmængde 17- 20 m3/s
9.194 TJ per år fordelt over året således:
a) 242 TJ per uge (vinter, uge 44-13)
b) 121 TJ per uge (sommer)
c) 181 TJ per uge (i 4 sommeruger)
Fyns Amts godkendelse 4. feb. 2002
Miljøstyrelsens afgørelse 25. okt. 2004
Miljøklagenævnets afgørelse 4. aug.
2009
DHI modelberegning 2012
”Licens 1”
Habitatredegørelsen (VVM - Bilag 2)
VVM redegørelsens resume af Habitatredegørelsen samt vurdering af 0alternativer
DHI modelberegning 2013
Grundlag for Vattenfalls ansøgning af 1.
januar 2013 (som efterfølgende er revideret)
Ansøgning til Miljøstyrelsen om udledning af kølevand dateret 1. august 2013
”Licens 2”
Grundlag for VVM redegørelsen
Vandmængde 15-20 m3/s som sommer hhv. vinterdøgnmiddel
8.056 TJ per år fordelt således:
d) 181 TJ per uge (vinter uger 44-13)
e) 145 TJ per uge (forår, efterår i 6 uger)
f)
133 TJ per uge (sommer, uge 17-40). Kan øges med
10 % i enkeltstående uger, forudsat at sommergennemsnit overholdes
Vandmængde varierende, op til 24 m3/s
6.200 TJ per år fordelt således:
g) 121 TJ per uge året rundt (grundlast)
h) 0 TJ i uge 32-34 (reparationsstop)
i)
242 TJ sommerreguleringstillæg fordelt over 23 uger.
Max. 181 TJ per uge (inklusive grundlast)
j)
24 TJ forsyningssikkerhedsstillæg fordelt på max. 7
timer per uge i max. 4 sommeruger
Vandmængde varierende, op til 24 m 3/s men i praksis antagelig højst 20 m3/s efter ombygning af kølesystem
Generelt er der i de enkelte modelscenarier anvendt forudsætninger, der vurderes som "worst case" i
forhold til de udledninger, der i praksis vil forekomme under de forventede driftsforhold.
Side 16 af 183
2.3.2 Anvendte temperaturværdier i Odense Å i VVM redegørelsen
Som det fremgår af Afsnit 2.2 om de lovgivningsmæssige rammer og af oversigten over temperaturkrav i
Tabel 2-1 er der i tidsrummet for tilblivelsen af denne VVM sket ændringer i rammerne for den tilladelige
temperaturstigning i Odense Å som følge af udledning af kølevand. Dette er sket som følge af, at Vandplaner har erstattet Regionplanens bestemmelser.
Vurderingerne er indledningsvis gennemført med modelberegninger, der viser i hvilket omfang et krav på
1,5 °C temperaturstigning kan overholdes. I lyset af de ændrede forudsætninger har en del alternativer
efterfølgende skulle genberegnes med anvendelse af et krav på 3 °C temperaturstigning. Hvor der er
nuancer i vurderingen, er det valgt at beskrive resultaterne ved anvendelse af begge forudsætninger.
2.4
Metode og begreber i VVM-redegørelsen
I VVM-bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning (By- og Landskabsstyrelsen 2009) anføres en række kriterier, der anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet (og
derfor er VVM-pligtigt). Det anføres her, at et anlægs miljøpåvirkning skal vurderes i sammenhæng med
anlæggets karakteristika (herunder kumulation med andre projekter) og placering (herunder omgivelsernes sårbarhed) og under hensyn til påvirkningernes omfang og grænseoverskridende karakter, graden og
kompleksiteten af påvirkningerne samt disses varighed, sandsynlighed, hyppighed og reversibilitet.
Det er nærliggende at tage udgangspunkt i de samme kriterier i selve VVM-redegørelsen.
Der eksisterer ikke nogen fast terminologi eller graduering vedrørende vurderingen af de potentielle miljøpåvirkninger. I denne VVM-redegørelse anvendes en række begreber og en terminologi, der er beskrevet nedenfor.
Omfanget af miljøpåvirkningen vurderes som lokal, regional, national eller grænseoverskridende. Lokale
miljøpåvirkninger er begrænset til projektområdet og dets umiddelbare nærhed, mens regionale påvirkninger kan strække sig ud til 10-20 km fra projektområdet. Påvirkninger, der rækker ud over dette område, betegnes som nationale eller evt. som grænseoverskridende.
Grad og kompleksitet af påvirkningen vurderes samlet som ingen/ubetydelig, lav (lille), middel eller høj
(stor). En høj påvirkningsgrad indebærer, at en vigtig funktion går tabt. Kompleksiteten inddrages bl.a.
ved at påvirkninger af hele systemer, fx et fødenet eller en stofomsætning alt andet lige vægtes højere
end påvirkninger af mere simpel karakter.
Varigheden af miljøpåvirkningen vurderes som kort, mellemlang eller lang. Kortvarige påvirkninger stopper, når den pågældende aktivitet ophører eller inden for få dage eller uger derefter, mens mellemlange
påvirkninger varer op til 3 år og langvarige påvirkninger mere end 3 år. Påvirkninger, der er knyttet til et
projekts driftsfase, vil som udgangspunkt være af lang varighed, og påvirkningens reversibilitet bliver da
af afgørende betydning for vurderingen.
Begrebet reversibilitet er nært knyttet til påvirkningens varighed. Klassificering af en påvirkning som kort
eller mellemlang forudsætter, at miljøtilstanden vender tilbage til udgangspunktet efter påvirkningens
ophør (fuld reversibilitet), mens helt eller delvist irreversible påvirkninger altid vil blive klassificeret som
langvarige. Længerevarende påvirkninger bør således karakteriseres yderligere efter deres reversibilitet;
Side 17 af 183
det er dog langtfra altid, at den eksisterende viden om det økologiske system er tilstrækkelig til, at dette
er muligt.
For miljøpåvirkninger, der ikke er konstante – fx støj eller udslip af forurenende stoffer i en anlægsfase –
kan begreberne hyppighed og sandsynlighed være relevante. Tilbagevendende begivenheder medfører alt andet lige en større miljøpåvirkning, hvis de forekommer hyppigt, end hvis de forekommer sjældent. Sandsynligheden inddrages især i tilfælde, hvor miljøpåvirkningen skyldes uheldslignende begivenheder med potentielt store miljøkonsekvenser.
Vurderingen af den overordnede betydning af miljøpåvirkningen sker ved en samlet afvejning af påvirkningsgraden og påvirkningens omfang, varighed m.m. Terminologien, der er anvendt i denne VVMredegørelse, er forklaret i Tabel 2-3. Det skal bemærkes, at tabellen viser typiske kombinationer af de
anvendte kriterier, men ikke samtlige, mulige kombinationer.
Det skal endvidere pointeres, at en miljøpåvirkning ikke nødvendigvis er enten negativ eller positiv.
Tabel 2-3. Den anvendte terminologi vedrørende den overordnede betydning af miljøpåvirkningerne og de dertil knyttede kriterier. Tabellen viser princippet i klassifikationen, men ikke samtlige kombinationsmuligheder af omfang, påvirkningsgrad, varighed og reversibilitet.
Overordnet betydning
Kriterier
Positiv påvirkning
Påvirkningen vurderes at udgøre en forbedring af miljøtilstanden i forhold til
udgangspunktet.
Ingen påvirkning i forhold til udgangspunktet, eller positive og negative effekter
ophæver hinanden.
Påvirkninger af lokalt eller højst regionalt omfang, hvor påvirkningsgraden
vurderes som ubetydelig. Varigheden kan være kort (påvirkninger knyttet til
anlægsfasen) eller lang (påvirkninger knyttet til driftsfasen), men altid med fuld
reversibilitet.
Påvirkninger af regionalt omfang med lav påvirkningsgrad og kort, mellemlang
eller lang varighed eller med middel påvirkningsgrad og kort varighed. Effekterne skal i alle tilfælde være fuldt reversible.
Middel påvirkningsgrad og mellemlang eller lang varighed, eller høj påvirkningsgrad og kort varighed. Effekterne skal som udgangspunkt være reversible
og begrænset til det regionale område, men kan ved middel påvirkningsgrad
have et større omfang i en kort periode.
Påvirkninger klassificeres som omfattende, hvis påvirkningsgraden er høj og
varigheden mellemlang eller lang. Tilfælde af middel påvirkningsgrad kan også
klassificeres som omfattende, hvis effekterne er nationale eller grænseoverskridende, eller skadevirkningerne er helt eller delvist irreversible.
Ingen / Neutral påvirkning
Ubetydelig negativ påvirkning
Mindre negativ påvirkning
Moderat negativ påvirkning
Omfattende negativ påvirkning
Vurderingen af den overordnede betydning af en påvirkning er nært knyttet til vurderingen af behovet for
afværgeforanstaltninger. Ved omfattende eller moderate negative påvirkninger vil det som hovedregel
være nødvendigt at gennemføre foranstaltninger for at undgå, nedbringe eller neutralisere de skadelige
virkninger på miljøet. Disse foranstaltninger vil typisk blive knyttet til den senere VVM-tilladelse som vilkår. I nærværende sag stilles vilkårene i miljøgodkendelsen, da denne ifølge lovgivningen erstatter VVMtilladelsen.
Sammenhængen mellem den overordnede betydning af en påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger er skitseret i Tabel 2-4.
Side 18 af 183
Tabel 2-4. Sammenhæng mellem betydningen af en påvirkning og behovet for afværgeforanstaltninger.
Overordnet betydning
Vurderet behov for afværgeforanstaltninger
Positiv påvirkning
Ingen / Neutral påvirkning
Ubetydelig negativ påvirkning
Mindre negativ påvirkning
Intet behov for afværgeforanstaltninger
Moderat negativ påvirkning
Omfattende negativ påvirkning
Påvirkningen anses for så lille, at afværgeforanstaltninger ikke er påkrævede,
men kan gennemføres i det omfang, det ikke er uforeneligt med andre hensyn.
Påvirkningen har et omfang, hvor afværgeforanstaltninger er påkrævede.
Påvirkningen er så alvorlig, at ændringer af projektet bør overvejes. Hvis dette
ikke er muligt, vil afværgeforanstaltninger være påkrævede.
Den endelige miljøvurdering af et projekt, herunder valget mellem forskellige alternativer, vil typisk være
en afvejning af positive og negative effekter. For projekter, der forløber i en anlægsfase og en driftsfase
gælder i særdeleshed, at positive miljøeffekter i en driftsfase (fx nedsat luftforurening og støjbelastning)
ofte skal vejes op mod en række negative effekter i anlægsfasen.
2.5
Metode ved detaljering af hovedforslag og alternativer
VVM-redegørelsen skal ikke blot indeholde en beskrivelse og vurdering af det påtænkte anlæg eller projekt (hovedforslaget). Ifølge VVM-bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning skal redegørelsen også
indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer samt oplysninger om de vigtigste grunde til bygherrens (Vattenfalls) valg under hensyn til virkningerne på miljøet.
Relevante alternativer kan dels være Vattenfalls egne forslag til alternative placeringer eller alternativ
udformning af anlægget, dels alternativer der er foreslået af Miljøstyrelsen eller andre berørte myndigheder. Desuden skal alternativer, der er fremført af offentligheden i forbindelse med den indledende høring
(idéfasen), inddrages i det omfang, det vurderes at være relevant.
Det er endvidere et krav, at der redegøres for de miljømæssige konsekvenser af, at projektet ikke gennemføres (0-alternativet). I dette tilfælde vil kølevandsudledningen fra Fynsværket ophøre, idet der efter
godkendelsens bortfald ikke længere lovligt vil kunne udledes kølevand. Da der i givet fald vil være forskellige muligheder for, hvordan den for samfundet nødvendige el og varme kan produceres uden kølevandsudledning, kan 0-alternativet bestå af flere underalternativer – inklusive lukning af Fynsværkets
Blok 7 uden nyanlæg (00-alternativet).
En oversigt over de undersøgte alternativer er givet i indledningen til kapitel 5.
Det er ikke et krav, at der foretages en indgående belysning af alle alternativer. Ifølge VVM-vejledningen
er det tilstrækkeligt, at gennemgangen af alternativer giver mulighed for at vurdere det ønskede projekt
(hovedforslaget) i forhold til andre realistiske alternativer, således at det fornødne grundlag for en beslutning er tilvejebragt.
I det aktuelle tilfælde har Miljøstyrelsen dog anbefalet, at VVM-redegørelsen indeholder tilbundsgående
beskrivelser af ét eller flere mulige alternativer, således at der findes et tilstrækkeligt grundlag for anmeldelse/ansøgning om et ændret projekt, såfremt Vattenfalls hovedforslag ikke kan gennemføres.
Side 19 af 183
Det skal i denne forbindelse fremhæves, at Vattenfalls hovedforslag ikke kræver anlægsændringer eller
nye anlæg, hvorfor vurderingen af de potentielle miljøpåvirkninger kan begrænses til driftsfasen. I modsætning hertil kræver de forskellige alternativer (med undtagelse af 00-alternativet) mere eller mindre
omfattende anlægsarbejder, hvis miljøkonsekvenser skal beskrives og afvejes i forhold til påvirkningerne i
driftsfasen.
Da denne redegørelse vedrører kølevandsproblematikken, er anlægsfasen for alternativerne kun beskrevet i det omfang, de berører løsningen af afkølingsproblemet. Det vil eksempelvis sige, at miljøkonsekvenser i anlægsfasen er beskrevet for anlæg af køletårne og nedgravning af rør til transport af kølevand,
men ikke for anlæg af en ny modtryksblok til erstatning for den eksisterende Blok 7.
Side 20 af 183
3.
Fynsværkets nuværende kølevandsudledning og godkendelse
3.1
Beskrivelse af driftsform, kølemetode og udledningsposition
Fynsværket er ejet af Vattenfall A/S og er et kraft- og varmeproducerende anlæg. Fynsværkets hovedaktiviteter er:


Produktion af el-energi i forhold til markedsbehovet
Produktion af fjernvarme i henhold til behovet hos kunderne
Fynsværket er et af de centrale danske kraftværker. El-produktionen leveres til det overordnede net og
sælges på den nordiske el-børs. Værket har endvidere betydning for opretholdelse af elnettets stabilitet
efter anvisning fra Energinet.dk. Fjernvarmen leveres til byerne Odense, Otterup, Munkebo, Langeskov
og Kerteminde via fjernvarmeselskaberne Fjernvarme Fyn A/S og Kerteminde Forsyning A/S samt til en
række erhvervsgartnere via fire gartnerforsyningsselskaber.
Fynsværket består af følgende enheder med en aktuel samlet, indfyret effekt (Blok 7+8) på 993 MW:


Blok 7 igangsat i 1991 (kul - indfyret effekt 875 MW, max el-effekt 388 MW)
Blok 8 igangsat i 2009 (halm - indfyret effekt 117,5 MW, max. el-effekt 38 MW)
Blok 7 er et såkaldt udtagsværk, hvor der normalt produceres både elektricitet og fjernvarme ved at lede
dampen fra turbinen gennem fjernvarmevekslerne og udnytte dampens restvarme til produktion af fjernvarme. Når der ikke er behov for fjernvarme, kan Blok 7 imidlertid fortsætte elproduktionen ved at bortkøle dampens restvarme i fjordvandskølede kondensatorer – en driftsform, der betegnes kondensdrift. En
principskitse af anlægget er vist i Figur 3-1.
Blok 8 er derimod et såkaldt modtryksanlæg uden mulighed for at producere elektricitet uden samtidig
fjernvarmeproduktion, idet hele restvarmen fra elproduktionen bortkøles i fjernvarmevekslere. Der er derfor ingen udledning af kølevand fra Blok 8, og anlægget kan ikke producere elektricitet, hvis fjernvarmen
ikke kan afsættes eller lagres. På Fynsværket produceres også el og varme på det affaldsfyrede Odense
Kraftvarmeværk, der kølevandsmæssigt er af samme type som Blok 8 – altså uden udledning af kølevand.
Side 21 af 183
Figur 3-1. Principskitse af vand/dampkredsløbet i Fynsværkets Blok 7.
Ved samtidig el- og fjernvarmeproduktion, hvor restvarmen fra el-produktionen anvendes til produktion af
fjernvarme, opnås en betydelig forbedring af energieffektiviteten i forhold til separat elproduktion (kondensdrift) – fra typisk ca. 40 % udnyttelse af energien ved el-produktion alene til ca. 90 % ved en optimal
balance mellem produktion af el og varme. I perioden 1954 – 2012 har Fynsværket løbende forbedret
energieffektiviteten, fra i gennemsnit 32 % i 1950’erne til et gennemsnit på 73 % i de seneste 10 år. Denne værdi kan vanskeligt forbedres yderligere, så længe der i perioder ikke kan afsættes fjernvarme og
derfor benyttes kondensdrift.
Kølemetoden ved Fynsværkets Blok 7 er baseret på et køleprincip, der betegnes som et direkte kølesystem med ét gennemløb. Denne kølemetode har den bedste energiudnyttelse sammenlignet med alle
andre køleprincipper. Kølemetoden har været anvendt på Fynsværket, siden produktionen startede i
1953, herunder også på Blok 3, som nu er taget ud af produktion.
Indtag af kølevand sker fra den mellemste del af Odense Fjord via Odense Kanal, og udledningen sker til
Odense Gl. Kanal, der løber ud i Odense Å omkring 900 meter inden åens udmunding i bunden af Odense Fjord (Seden Strand). Den nuværende udformning ved indtag, udledning og sammenløb med Odense
Å er vist skematisk i Figur 3-2. Indtag og udledning af kølevand er i dag under normale driftsforhold af
Side 22 af 183
3
størrelsen 5 – 22 m /s (øjebliksværdier). På grund af den betydelige vandmængde er der en netto indadgående vandstrømning i Odense Kanal, og kølevandet er derfor altovervejende salt fjordvand.
Kølevand 15 – 20
m3/s
Figur 3-2. Skematisk kort over Fynsværkets placering i forhold til Odense Kanal, Odense Gl. Kanal, Stavis Å og
Odense Å. De optrukne pile viser overordnede vandstrømme og kølevandets vej gennem området.
Kølemetoden er yderligere beskrevet og vurderet i BAT-redegørelsen, der er vedlagt som bilag 1 og resumeret i afsnit 6.7.
3.2
Tidligere og nuværende krav til Fynsværkets kølevandsudledning
Siden starten af Fynsværket i 1953 har kølevandsudledningen været reguleret af forskellige kendelser og
tilladelser. I disse har der været varierende kombinationer af krav til kølevandsmængde, overtemperatur
(forskel i temperatur mellem udløb og indtag) og/eller den samlede kølevandsenergimængde, der bortledes.
I landvæsenskommissionskendelser afsagt i perioden 1953 – 1973 var der alene fastlagt en øvre grænse
for kølevandsmængden, men ingen specifikke krav til overtemperatur eller kølevandsenergimængde.
Krav til overtemperatur og samlet kølevandsenergimængde blev indføjet ved Fyns Amts godkendelser i
1990 og 2002.
Et resumé af tidligere og nuværende krav i forbindelse med kølevandsudledningen er vist i Tabel 3-1.
Side 23 af 183
Tabel 3-1. Oversigt over krav og godkendelser for Fynsværkets kølevandsudledning siden 1952.
Tidspunkt/myndighed
Resume af godkendelser
1953 – 1973
Landvæsenskommissioner
Kendelser fra Landvæsenskommissioner
16. juli 1987 (principgodkendelse) og 26. november 1990 (detailgodkendelse)
Fyns Amt
Detailgodkendelse af Fynsværket. Herunder udledningstilladelse af kølevand til
Odense Gl. Kanal – Odense Å
4. februar 2002
Fyns Amt.
Udledningstilladelse. Revurderet jf. krav fra Miljøklagenævnet om forbedret beslutningsgrundlag
25. oktober 2004
Miljøstyrelsens afgørelse
4. august 2009
Miljøklagenævnets afgørelse
3. august 2012
Miljøstyrelsens forlængelse af udledningstilladelse
5. november 1952: Tilladelse til at udlede kølevand med 15.000 m 3/time (4,2 m3/s). Fynsværket påbegynder herefter produktion i 1953.
2. maj 1961: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til 30.000 m 3/time (8,3 m3/s).
9. februar 1966: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til 45.000 m 3/time (12,5 m3/s).
7. december 1973: Tilladelse til at udlede kølevand ændres til 84.000 m 3/time (23,3 m3/s).
Kølevandsudledningen fra Blok 2 (195 MW), Blok 3 (269 MW) og en ny Blok 7 (350 MW)
godkendes herunder at kølevandsmængden (Q) kan være op til 32 m 3/s (sommer) og 24
m3/s (vinter) og en overtemperatur (Δ T) på max 10 °C og en varmemængde (Q x Δ T)
fastlagt som en fraktilværdi. Samlet er grænsen 8.550 TJ kølevandsenergi per år.
Fyns Amt meddeler udledningstilladelse efter fornyede modelberegninger og vurdering af
alternative kølemetoder. Fynsværkets ansøgning om øget udledning af kølevandsenergi
på 12.475 TJ/år, som Fynsværket i øvrigt trækker tilbage under klagesagens behandling i
Miljøstyrelsen, imødekommes ikke. Tilladelsen på årsbasis fastholdes næsten på samme
niveau som 1990 tilladelsen, men reduceres i sommerperioden (reduktion til 68 % af tidligere godkendelse), således:
1990
2002
Sommer (uge14-43)
5.730 TJ 3.870 TJ
Vinter
2.820 TJ 5.324 TJ
I alt årligt
8.550 TJ
9.194 TJ
Mere specifikt kan kravene resumeres til:

I vinterperioden (uge 1-13 og 44-52) må der maksimalt udledes kølevandsenergi på
242 TJ pr uge - svarende til 5.324 TJ i hele perioden (i alt 22 uger). Temperaturstigningen i kølevandet (som øjebliksværdi) må maksimalt være 10 °C og vandmængden maksimalt 20 m3/s (som døgngennemsnit).

I sommerperioden (uge 14-43) må der udledes kølevandsenergi på 121 TJ pr uge
som gennemsnit, men i 4 uger kan udledningen være 181 TJ pr. uge i gennemsnit –
svarende til 3.870 TJ i hele perioden på 30 uger. Temperaturstigningen i kølevandet
(som øjebliksværdi) må maksimalt være 8 °C og vandmængden maksimalt 15 m3/s
(som døgngennemsnit).
Tilladelsen indeholder i øvrigt et vilkår om omlægning af Odense Å, så kølevandet udledes
direkte til fjorden uden sammenblanding med åvand.
Forudsætninger for godkendelse er uddybet i afsnit 3.2, og forudsætninger for Vattenfalls ansøgning er uddybet i kapitel 4.
Omregning mellem energimængde per uge og gennemsnitlig effekt er: 1 TJ per uge
= 1,65 MW (i gennemsnit over ugen). 121 TJ per uge svarer derfor til 200 MW som
gennemsnit. 181 TJ per uge svarer til 300 MW som gennemsnit.
28. maj 2014
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen tidsforlænger godkendelsen af udledningstilladelsen
Miljøstyrelsen indarbejder i godkendelsen fra d. 28 maj 2014 et vilkår om, at den årlige
kølevandsenergimængde reduceres fra 9.194 TJ til 6.532 TJ.
I ugerne 14 – 43 må der i perioden højst udledes 3.870 TJ og i den resterende periode
højst 2.662 TJ.
Side 24 af 183
Den årlige mængde af kølevandsenergi tilført fjorden i perioden 1954 – 2012 er vist i Figur 3-3 sammen
med de gældende krav for den maksimale udledning. Udledning af kølevandsenergi før 1991 er ikke målt
direkte, men har kunnet beregnes med god sikkerhed af Fynsværket, idet tallene er baseret på den indfyrede energimængde fratrukket den målte el- og varmeproduktion og et beregnet skorstenstab.
Energi tilført Odense Fjord
12000
10000
TJ
8000
6000
4000
0
54-55
55-56
56-57
57-58
58-59
59-60
60-61
61-62
62-63
63-64
64-65
65-66
66-67
67-68
68-69
69-70
70-71
71-72
72-73
73-74
74-75
75-76
76-77
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2000
Energi tilført Odense fjord
Godkendt
Figur 3-3. Årlig mængde af kølevandsenergi udledt fra Fynsværket i perioden 1954 – 2013 sammenlignet med de
godkendte maksimumværdier. Året 1996 var usædvanligt pga. tørke og dermed reduceret el-produktion på svenske
og norske vandkraftværker og ekstra produktion på konventionelle kraftværker.
Det ses af Figur 3-3, at de årlige mængder af kølevandsenergi tilført Odense Fjord – med enkelte år som
undtagelse – har været relativt stabile siden værkets start. Udledningen har i størstedelen af perioden
varieret mellem 4.000 og 6.000 TJ pr år. I de seneste 16 år (1998 – 2013) har niveauet været det laveste
i hele værkets levetid, med et gennemsnit på omkring 3.600 TJ/år. Det fremgår også af en, at de faktisk
udledte mængder af kølevandsenergi i langt de fleste år har været væsentligt lavere end kravværdierne.
Det skal bemærkes, at i 1996 var el-produktionen og udledningen af kølevandsenergi usædvanlig høj,
fordi norske og svenske vandkraftværker var ramt af tørke.
Ved godkendelsen i 2002 blev den tilladte kølevandsenergimængde i sommerperioden (uge 14-43) reduceret til 68 % af den tidligere ramme. Det fremgår af Figur 3-4, at de faktuelle udledninger i sommerperioden har været en del lavere end de fastsatte krav, med 1996 som en undtagelse.
Side 25 af 183
Energi tilført Odense Fjord i sommerhalvåret (TJ)
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
Udledt energi i sommerperiode (uge 14-43)
2004
2006
2008
2010
2012
Godkendt
Figur 3-4. Udledt mængde af kølevandsenergi fra Fynsværket i sommerperioden (uge 14-43) i årene 1991 – 2013,
sammenlignet med de godkendte værdier.
Kølevandsenergimængden er produktet af vandmængde og overtemperatur i kølevandet (E køl = Q x ∆T).
En bestemt køleeffekt kan derfor opnås ved at tilpasse enten vandmængden (Q) eller overtemperaturen
3
(∆T) inden for de fastlagte vilkår, som i den nuværende tilladelse er Q ≤ 20 m /s, ∆T ≤ 10 °C i vinterperio3
den og Q ≤ 15 m /s, ∆T ≤ 8 °C i sommerperioden (Q målt som døgngennemsnit, ∆T målt som øjebliksværdi).
I perioden 2002 – 2013 har overtemperaturen ∆T i middel været 2,28 °C og kølevandsmængden Q i mid3
del 10,5 m /s.
Side 26 af 183
4.
Vattenfalls ansøgning om fremtidig kølevandsudledning fra
Fynsværket (hovedforslag)
4.1
Udledningsposition, kølevandsenergi, overtemperatur og kølevandsmængde
Vattenfalls hovedforslag indebærer ingen ændringer af de anlægsmæssige forhold, som er beskrevet i
kapitel 3. Kølevandsindtag og udledningsposition er uændrede, og der er p.t. ingen planer om bygningsmæssige udvidelser eller ændringer begrundet i Fynsværkets udledning af kølevand.
De ansøgte rammer for udledningen af kølevandsenergi, overtemperatur og kølevandsmængde er beskrevet i det følgende. Vattenfalls begrundelse for de ansøgte rammer er anført i afsnit 4.2. Miljøstyrelsens vurdering af det ansøgte fremgår af udkast til miljøgodkendelse, der offentliggøres sammen med
VVM redegørelsen. Der er i udkastet fastsat vilkår, der i mindre omfang reducerer den tilladte udledning
af varme i forhold til det ansøgte. Dette er nærmere beskrevet efter opsummering af Vattenfalls ansøgning.
Der søges om en samlet årlig kølevandsenergimængde fra Fynsværket på 6.200 TJ, opdelt i en grundlastudledning på 5.927 TJ, et sommerreguleringstillæg på 242 TJ og et forsyningssikkerhedstillæg på 24
TJ.
På ugebasis søges om en fast grundlastudledning op til 200 MW som ugegennemsnit, svarende til 121
TJ/uge – dog undtaget ugerne 32-34 (ca. 5.-25. august), hvor der er fast reparationsstop for Fynsværkets
Blok 7. Hertil kommer følgende tillæg:

I sommerhalvåret (uge 17-31 og 35-42) søger Fynsværket om et sommerreguleringstillæg til den
faste grundlastudledning på 200 MW svarende til i alt 242 TJ. Tillægget ønskes fordelt frit hen over
sommerperioden, dog således at der i ingen uger udledes mere end 300 MW som ugegennemsnit
(inklusive grundlastudledningen).

I timer med meget høje elpriser, defineret ved en markedspris på 2,5 gange den variable produktionspris, eller ved et varsel om forsyningssikkerhedsfare fra Energinet.dk, ønsker Fynsværket et supplerende forsyningssikkerhedstillæg på i alt max. 24 TJ. Dette svarer til ekstra 238 MW i maksimalt 7
timer i maksimalt 4 uger. Udledningen i disse uger vil efter ansøgningen ikke overstige 310 MW, målt
som ugegennemsnit.
Opgjort på døgnbasis ansøges der i ugerne 17-44 (ultimo april – primo november) om en maksimal udledning på 330 MW, målt som døgngennemsnit. I den resterende del af året søges om en maksimal udledning på 450 MW.
Med hensyn til overtemperatur og kølevandsflow indeholder miljøansøgningen følgende:

Den maksimale temperaturstigning i kølevandet ved passagen over Fynsværket må i ugerne 17-44
som øjebliksværdi højst være 8 °C. I de resterende uger må temperaturstigningen højst være 10 °C.

Foruden overholdelse af de angivne temperaturstigninger i kølevandet ved passagen over Fynsværket skal driften begrænses, så kølevandets absolutte temperatur i Odense Gl. Kanal i 98 % af drifts-
Side 27 af 183
tiden ikke overstiger 28 °C. Det absolutte temperaturkrav skal være opfyldt i Odense Gl. Kanal ved
Færgevejsbroen.
3

Den udledte kølevandsmængde kan varieres i området 0 til 24 m /s opgjort som døgnmiddel, men
skal under hensyn til saltvandspåvirkningen af vandmiljøet og energieffektiviteten reduceres til det lavest mulige niveau, der muliggør overholdelse af ovennævnte krav vedrørende maksimal temperaturstigning og absolutte temperatur.

Ved normal drift af kølevandssystemet skal der foretages iltning af kølevandet, således at iltkoncentrationen i udløbet aldrig falder under 5 mg O2/l og 70 % mætning.
I forhold til den nuværende tilladelse indebærer det ansøgte, at den maksimale, samlede årlige kølevandsenergimængde reduceres med over 30 % fra 9.194 TJ til 6.200 TJ. Reduktionen finder sted i vinterhalvåret, hvor tilladelsen reelt ikke har været udnyttet gennem de senere år.
På baggrund af de gennemførte vurdering af påvirkningen af vandmiljø og natur har Miljøstyrelsen udarbejdet udkast til miljøgodkendelse, som sikrer, at der ikke forekommer merudledning på noget tidspunkt.
Dette betyder, at udkast til godkendelse adskiller sig fra det ansøgte på følgende punkter:



4.2
Miljøstyrelsen har ikke kunne imødekomme Vattenfalls ansøgte forsyningssikkerhedstillæg på 24
TJ
Miljøstyrelsen har valgt at bibeholde opdelingen mellem vinter og sommerperiode, som den er i
den eksisterende godkendelse
Miljøstyrelsen har ikke kunnet imødekomme ønsket om at hæve det maksimalt tilladte
kølevandsflow fra 15m³/s om sommeren og 20 m³/s om vinteren til en værdi på 24 m³/s hele året
Vattenfalls begrundelse for udformningen af hovedforslaget
Begrundelse for den ansøgte grundlastudledning på 200 MW
Den ansøgte grundlastudledning på 200 MW skal ses i lyset af, at Fynsværkets Blok 7 ikke kan holdes i
stabil drift ved en last på under ca. 27 % af maksimum, hvilket svarer til en kølevandsudledning på 175
MW. Denne grundlast vil en væsentlig del af året kunne afsættes som fjernvarme. I sommerhalvåret er
dette imidlertid kun muligt i begrænset omfang, hvilket indebærer, at hele restvarmen i perioder skal bortkøles i kondensatorer og dermed udledes som kølevand. For at Blok 7 kan medvirke til opretholdelse af
forsyningssikkerheden i elsystemet, må den ansøgte grundlastudledning nødvendigvis være højere end
175 MW, idet produktionen ellers ville være fastlåst på minimumsproduktion. Der henvises til redegørelsen i afsnittet ”Begrundelse for det ansøgte sommerreguleringstillæg”.
En medvirkende årsag til behovet for kondensdrift af Blok 7 er, at der også produceres fjernvarme på den
halmfyrede Blok 8 og det affaldsfyrede Odense Kraftvarmeværk. På begge disse anlæg bortkøles hele
restvarmen fra elproduktionen i fjernvarmevekslere, hvilket betyder, at disse anlæg – i modsætning til
Blok 7 – ikke kan være i drift uden at producere fjernvarme. Fynsværket oplyser, at Odense Kraftvarmeværk ikke kan lukkes ned, da tilførslen af dagrenovation ikke umiddelbart kan stoppes. Fynsværket oplyser endvidere, at Blok 8 heller ikke umiddelbart kan stoppes, da Energistyrelsen har fastsat en minimums
halmmængde, som skal brændes hvert år.
Side 28 af 183
Begrundelse for det ansøgte sommerreguleringstillæg
Det danske el-produktionssystem består i grove træk af 4 grundtyper af anlæg: (1) store centrale kraftværksanlæg, (2) decentrale kraftvarmeanlæg, (3) vindmøller og (4) solceller. Produktionen fra decentrale
kraftvarmeanlæg som Odense Kraftvarmeværk og Fynsværkets Blok 8 reguleres af varmebehovet i fjernvarmenettet, mens produktionen fra vindmøller og solceller bestemmes af de meteorologiske forhold. Det
betyder, at kun de store centrale kraftværksanlæg, som Fynsværkets Blok 7, kan foretage den nødvendige regulering af den indenlandske elproduktion, så den modsvarer det faktiske elforbrug. Produktionen
fra de centrale kraftværker kompenserer således løbende for de meget betydelige udsving i elproduktionen fra vindmøllerne.
Som det fremgår af afsnittet med begrundelsen for grundlastudledningen på 200 MW ovenfor, skal hele
restvarmen fra elproduktionen på Blok 7 bortkøles som kølevand i sommerhalvåret. Det betyder at Fynsværket ikke bidrager til den nødvendige regulering af den indenlandske elproduktion i sommerhalvåret
uden at udlede kølevand. Samtidig betyder den meget lille afstand fra minimumsudledningen på 175 MW
op til grundlastudledningen på 200 MW, at der skal køres i mange timer ved minimumslast, før der skabes luft til at regulere elproduktionen op til fuldlast. Eksempelvis kræver 3 timers fuld elproduktion på 373
MW ikke mindre end 31 timers drift ved minimumslast. Dette er baggrunden for, at Fynsværket ønsker
mulighed for i perioder at øge udledningen fra 200 MW til 300 MW (målt som ugegennemsnit). Uden
denne mulighed vil Fynsværkets Blok 7 i sommerperioden ikke i nævneværdigt omfang kunne deltage i
den regulering, der berettiger anlæggets eksistens i elsystemet – og udgør en væsentlig grundpille i anlæggets samlede økonomi.
Begrundelse for det ansøgte supplerende forsyningssikkerhedstillæg
For at sikre, at Fynsværket kan deltage i løsningen af pludselige kapacitetsproblemer på grund af ekstraordinære forhold, kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at have mulighed for at overskride det ovenfor nævnte udledningsmaksimum for sommeruger på 300 MW. Problemet er aktuelt, hvis kapacitetsmanglen i elforsyningen opstår pludseligt og sent på ugen i en sommeruge, hvor produktionen i ugens
første dage har været høj, og maksimumsgrænsen på de 300 MW derfor i forvejen er planlagt udnyttet
maksimalt. Behovet illustreres eksempelvis af situationen fredag den 7. juni 2013, hvor pludselige kapacitetsproblemer i nogle få timer skabte en stærkt øget efterspørgsel på el (Figur 4-2).
Side 29 af 183
Elpris og FYV 7 elindtægt
fredag den 7. juni 2013
Elpris i kr./kWh
16
Elindtægt FYV7 i
1000 kr.
6.000
14
5.000
12
4.000
10
8
3.000
6
2.000
4
1.000
2
0
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24
Figur 4-2. Udsvingene i elprisen og el-indtægten fra Fynsværkets Blok 7 d. 7. juni 2013 mellem kl. 00 og 24.
Hvis Blok 7 i en sådan uge allerede havde udnyttet den maksimale sommerudledning på 300 MW i et
sådant omfang, at anlægget kun kunne overholde grænseværdien for ugegennemsnit ved at producere i
nærheden af grundlast de resterende 3 dage, ville anlægget ikke have kunnet bidrage væsentligt til løsning af kapacitetsproblemet. Dermed ville anlægget ikke kunne bidrage til opretholdelsen af forsyningssikkerheden, og samtidig ville den manglende produktion betyde et indtægtstab på mellem 25 og 30 mio.
kr. Sådanne situationer er sjældne; men de seneste tre års data viser, at der har været væsentlige kapacitetsproblemer med elpriser på over 2,5 gange de variable produktionsomkostninger i mellem 16 og 72
timer per år.
Erfaringsmæssigt ligger relativt få af disse timer i sommerperioden, hvilket er baggrunden for, at der kun
søges om tilladelse til ekstraordinær udledning i 4 perioder à max. 7 timer. Uden for sommerperioden
forventes den ekstraordinære produktion at kunne rummes inden for grundlastudledningen, da restvarmen kan afsættes som fjernvarme.
I de timer, hvor den ekstraordinære kondensproduktion finder sted, øges udledningen med 238 MW; men
målt som ugegennemsnit medfører udnyttelse af forsyningssikkerhedstillægget blot en forøgelse af udledningen fra 300 til 310 MW i maksimalt 4 uger. Denne ekstra belastning skal vurderes i forhold til de
store forsyningsmæssige og økonomiske fordele, som muliggøres af forsyningssikkerhedstillægget.
Begrundelse for fastlæggelse af det årlige reparationsstop til uge 32-34
Vattenfall foreslår at flytte det årlige reparations- og vedligeholdelsesstop for Blok 7 fra juni til august, idet
et stop for kølevandsudledning i august giver bedre muligheder for overholdelse af Fiskevandsdirektivets
og vandplanens krav til maksimal overtemperatur og absolut temperatur i Odense Å.
Side 30 af 183
5.
Alternativer til hovedforslaget
Vattenfalls hovedforslag indebærer, at kølevand fortsat udledes i Odense Gl. Kanal, og blandes med
åvand i den nedre del af Odense Å og ledes til Seden Strand. Hovedforslaget indebærer en reduktion af
kølevandsenergimængden i forhold til den nugældende tilladelse, som beskrevet i kapitel 4. Det ansøgte
er tilpasset de forventede faktiske udledte kølevands-/energimængder. Dette er sket ved at fjerne en tilladt udledt energimængde i vinterperioden, som ikke har været udnyttet i mange år.
De miljømæssige konsekvenser af hovedforslaget er vurderet i detaljer i kapitel 6.
Miljøstyrelsens konklusion på de omfattende modelberegninger, habitatkonsekvensvurdering mm. er, at
hovedforslaget er medvirkende til at hindre opfyldelse af vandplanens målsætninger om god økologisk
tilstand i Odense Å og Odense Fjord. Endvidere vurderer Miljøstyrelsen, at kølevandsudledningen kan
skade arter og naturtyper i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder. Påvirkningerne skyldes primært udledning af varme og salt, samt at udledningen giver anledning til omfordeling og cirkulering af salt
og næringsstoffer i vandområderne.
Der er derfor i VVM-redegørelsen beskrevet en række alternativer til hovedforslaget. Som nævnt i kapitel
1 er 10 alternativer beskrevet/vurderet i forskellig detaljeringsgrad. Alternativerne fremgår af tabel 5-1.
Alternativerne er beskrevet i hovedtræk i dette kapitel.
Belysningen af alternativerne har det overordnede sigte, at kølevandsudledningen bedst muligt skal kunne opfylde fem overordnede miljømæssige mål, nemlig:
1.
2.
3.
4.
5.
at krav til temperaturen i Odense Å kan overholdes;
at en harmonisk udvikling af fiskebestande i Odense Å eller Stavis Å ikke hindres;
at god økologisk tilstand i Odense Å og Odense Fjord ikke hindres;
at gunstig bevaringsstatus og opfyldelse af bevaringsmålsætningerne for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget i de berørte Natura 2000-områder, ikke hindres;
at løsningerne er forenelige med BAT-principperne (Bedste Tilgængelige Teknik).
Målsætning (3) er knyttet til vandplanerne, hvor god økologisk tilstand for vandløb er fastsat ud fra smådyrsfaunaen (Dansk Vandløbs Fauna Indeks, DVFI), og god økologisk tilstand for kystvande er fastsat ud
fra dybdegrænsen for ålegræs. Tilstanden i saltvandspåvirkede vandløb som den nedre del af Odense Å
kan dog ikke bedømmes ud fra DVFI, da indekset ikke indeholder salt- og brakvandsarter. Tilsvarende
kan tilstanden i den mest relevante del af Odense Fjord (Seden Strand) ikke bedømmes ud fra ålegræssets dybdegrænse (målsat til 4,1 m) – dels pga. den meget beskedne vanddybde (≤ 1,5 m over stort set
hele arealet), dels fordi den rodfæstede vegetation i området gennem de sidste 100 år har været domineret af havgræs (Fyns Amt 2006a), og ålegræs kun forekommer i et lille område i den nordvestlige del
(Figur 6-15).
Flere af de undersøgte alternativer udspringer af ideer fremsendt i for-offentlighedsfasen i augustseptember 2011, mens andre alternativer er belyst, fordi løsningerne har været overvejet i forbindelse
med Fyns Amts godkendelse af kølevandsudledningen i 2002. I dette kapitel beskrives og screenes de
foreslåede alternativer, med hovedvægt på de tekniske aspekter af løsningerne. Hvis løsningerne findes
Side 31 af 183
teknisk-økonomisk realisable, og en indledende vurdering af de miljømæssige aspekter ikke viser åbenlyst uacceptable effekter, foretages en konkret miljøkonsekvensvurdering i de efterfølgende kapitler 7, 8
og 9. Kumulative effekter er efterfølgende beskrevet i kapitel 10.
En oversigt over de vurderede alternativer er vist i Tabel 5-1.
Tabel 5-1. Oversigt over alternativer, samt henvisning til kapitler hvor løsningerne beskrives og vurderes.
Betegnelse af alternativ
Teknisk løsning
Kapitelhenvisning
0-alternativ
Lukning af Blok 7 uden ny-anlæg (00-alternativ)
Opførelse af køletårne til fuldstændig køling af
Blok 7
Etablering af modtryksanlæg uden kølevandsbehov ved ombygning eller erstatning af Blok 7
Reduceret produktion af kølevand og etablering
af varmelager
Omlægning af nedre dele af Odense Å (øst- og
vest-løsning)
Separering af kølevand ved opdeling af nedre
del af Odense Å (midterløsning)
Separering af kølevand fra Odense Å ved rørledning af kølevand til Seden Strand
Ro-stadion i Seden Strand anvendt som kølebassin
Rørledning til Odense Yderfjord (nord for
Fedsodde)
Rørledning til Kattegat (ved Enebærodde) eller
Storebælt (nord for Kerteminde)
Afsnit 5.1.1 og kapitel 7
Afsnit 5.1.2 og kapitel 7
(ophør af kølevandsudledning)
Reduceret kølevandsudledning
Separering af kølevand og Odense Å
Rørledning til mindre sårbare recipienter
5.1
Afsnit 5.1.3 og kapitel 7
Afsnit 5.2 og kapitel 8
Afsnit 5.3.1
Afsnit 5.3.2 og kapitel 9
Afsnit 5.3.3 og kapitel 9
Afsnit 5.3.4
Afsnit 5.4.1
Afsnit 5.4.2
0-alternativer: Ophør af kølevandsudledning
Det er et krav, at en miljøkonsekvensvurdering (VVM) af et projekt skal indeholde en vurdering af et såkaldt ”0-alternativ”. Formålet med et 0-alternativ er at beskrive miljøkonsekvenserne, såfremt det ansøgte
projekt ikke godkendes.
I den aktuelle VVM er 0-alternativet usædvanligt i forhold til de fleste andre projekter, hvor 0-alternativet
normalt er en situation, hvor et ansøgt projekt ikke gennemføres og status quo derfor opretholdes. I denne ansøgning er situationen omvendt, idet Fynsværkets kølevandsudledning har været i drift og godkendt
siden 1953. Bortfalder godkendelsen, er 0-alternativet derfor, at kølevandsudledningen ophører.
Ophør af kølevandsudledning kan ske ved tre alternativer:



Lukning af Blok 7 på Fynsværket uden ny-anlæg (benævnes herefter 00-alternativ)
Opførelse af køletårne til fuldstændig køling fra Blok 7
Etablering af modtryksanlæg uden kølevandsbehov ved ombygning eller erstatning af Blok 7
De tre varianter af 0-alternativet beskrives i det følgende.
Side 32 af 183
5.1.1 Lukning af Blok 7 på Fynsværket uden nyanlæg (00 – alternativ)
Det ultimative nul-alternativ er lukning af Blok 7 uden ny-anlæg (00 - alternativet).
Lukning af Blok 7 uden ny-anlæg indebærer, at en stor konventionel elforsyningsenhed udgår af den
danske produktionskapacitet. Via de almindelige markedsmekanismer vil el-produktionen blive erstattet af
andre kilder, enten på andre anlæg i Danmark eller i nabolande. Produktionen kan ske på konventionelle,
fossilt eller biomasse fyrede kraftværker, a-kraft værker, eller på vedvarende energianlæg (vind, vand,
sol, etc.). De miljømæssige vurderinger heraf vil derfor være afhængige af hvilke hypotetiske forudsætninger der defineres for produktionserstatningerne.
Produktionskapaciteten på Blok 7 udgør i dag en del af den samlede danske forsyningssikkerhed. Hvorvidt Blok 7’s funktion i forsyningssikkerheden anses for vital vurderes principielt af Energinet.dk, der er
systemansvarlig i Danmark. I forbindelse med sagsbehandling af Vattenfall A/S ansøgning om at lukke
Blok 7 har Energistyrelsen bedt Energinet.dk om en udtalelse om de forsyningssikkerhedsmæssige konsekvenser i henhold til bestemmelserne i kraftværksbekendtgørelsen. I sit svar af 22. august 2014 skriver
Energinet.dk således: ”Energinet.dk har vurderet de forsyningssikkerhedsmæssige konsekvenser ved
skrotning af FYVB7. Vurderingen er, at Energinet.dk ikke kan opretholde det nuværende niveau for elforsyningssikkerheden uden Blok 7 i en periode fra den varslede skrotning 1. maj 2016, og frem til relevante
forstærkninger af nettet er på plads”. Med hensyn til tidspunktet for hvornår de nødvendige forstærkninger
af elnettet kan være på plads, skriver Energinet.dk: ”Energinet.dk har fremskudt investeringer i kabellægningen af 150 kV nettet. Det arbejde forventes afsluttet ultimo 2017, hvorefter forsyningssikkerheden kan
opretholdes på nuværende niveau uden FYVB7.”
Energistyrelsen har truffet afgørelse om, at Blok 7 tidligst kan lukkes med udgangen 2019. Udtalelsen fra
Energinet.dk indgår i Energistyrelsens afgørelse. Energistyrelsen har endvidere vurderet, at Blok 7 er
nødvendig for forsyningssikkerheden for fjernvarme til udgangen af 2019.
Blok 7 har en kapacitet i fjernvarmeforsyningen på 450 MW varme og er således mange gange større
end produktionskapaciteten på henholdsvis den halmfyrede Blok 8 (85 MW) og det affaldsfyrede ODV –
Odense Kraftvarmeværk (65 MW) – se Tabel 5-2.
Tabel 5-2. Produktionskapacitet på Fynsværkets Blok 7 og Blok 8 samt på Odense Kraftvarmeværk.
Produktionskapacitet
Blok 7
(kulfyret)
Blok 8
(halmfyret)
Odense Kraftvarme
(affaldsfyret)
Varme
450 MW*
85 MW
65 MW
El
312 MW*
35 MW
24 MW
Note*: Ved samproduktion af varme og el og ved normal drift af anlægget. Ved behov for ekstraordinær stor varmeproduktion, kan
Blok 7 producere op til ca. 550 MW, forudsat man accepterer en reduktion af anlæggets totalvirkningsgrad.
Blok 7 har med den store kapacitet især betydning for varmeproduktionen om vinteren, hvor fjernvarmebehovet selvsagt er størst. Om sommeren dækkes fjernvarmebehovet – som i hovedsagen er forbrug af
varmt brugsvand - af Blok 8 og ODV, som fungerer som ’grundlast’. I denne periode har Blok 7 ingen eller
kun lille betydning som forsyningsenhed for varme.
Behovet for Blok 7 i fjernvarmeproduktionen fremgår af graferne i Figur 5-1.
Side 33 af 183
Udfordring 1: Behov for FYV7 fjernvarme, størrelse og variation - faktiske 3 års ugemaks. og ugemin.
600 600
500 500
400 400
300 300
FYV 7
200 200
100 100
0
ODV
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52
-100 100
FYV 8
-200 200
FYV 7 min. fjernvarmeproduktion 2010-2012
FYV 7 maks. fjernvarmeproduktion 2010-2012
FJV produktion ODV
FJV produktion FYV8
Figur 5-1. Variation i fjernvarmeproduktion på Blok 7 på ugebasis med angivelse af makismal (rød trekant) og minimal produktion per uge (orange firkant) i perioden 2010 – 2012. Til sammenligning er under nul-aksen vist den
konstante fjernvarmeproduktion på 65 MW på det affaldsfyrede Odense Kraftvarmeværk (ODV) og 85 MW fra Blok 8
(halmfyret). Enhed på y-aksen er MW; x-aksen angiver ugenummer.
På baggrund af Energistyrelsens vurderinger, kan det således konkluderes, at såfremt Blok 7 ophører
uden ny-anlæg, vil der opstå en mangel i fjernvarmeproduktionen på Fyn i kolde vintermåneder. Denne
mangelsituation vil først kunne afhjælpes ved udgangen af 2019, hvor et erstatningsanlæg kan være i
drift. Energistyrelsen har vurderet, at fjernvarmeproduktion på spidslastkedler ikke kan betragtes som en
sikker og langtidsholdbat varmeforsyning.
Et 00-alternativ helt uden ny-anlæg på eller uden for Fynsværket er derfor reelt ikke muligt.
Miljøkonsekvenserne af de nødvendige nyanlæg vil afhænge af type og placering af et (eller flere) nye
anlæg der skal producere den nødvendige varme til erstatning for Blok 7. En egentlig vurdering heraf
ligger uden for denne VVM-redegørelses rammer.
5.1.2 Opførelse af køletårne til køling fra Blok 7
Fynsværkets Blok 7 er udformet som et såkaldt udtagsværk, der, når der er behov for det, er i stand til at
producere elektricitet uden samtidig fjernvarmeproduktion. Behovet for denne produktionsform er størst
om sommeren i vindstille perioder, hvor elproduktionen fra vindmøller skal erstattes, og hvor behovet for
produktion af fjernvarme er lavt.
I sådanne perioder bortkøles restvarmen fra elproduktionen i kraftværkets kondensator som vist på principskitsen i Figur 3-1, og driftsformen kaldes også for ’kondensdrift’. Køleprincippet betegnes ”direkte
kølesystem med ét gennemløb” og anvendes i øvrigt på alle centrale danske kraftværker, der kan tilpasse
Side 34 af 183
produktionen af el, så den altid svarer til efterspørgslen i el-nettet, uanset om der er behov for fjernvarme
eller ej – og uafhængig af vejrforhold.
Hvis der ikke er kølevand til rådighed, findes der andre industrielle kølesystemer som fx køletårne, der
kan bortlede varmen til luften. Systemerne kan enten være dimensioneret til fuldstændig bortkøling (så
vidt muligt), hvor stort set hele varmemængden bortkøles, eller til delvis bortkøling, hvor noget af restvarmen bortkøles i køletårn, mens den resterende varme udledes med kølevand.
Køletårne kan udformes på talrige måder. Metoderne er gennemgået i EU's tekniske BAT-manual for
industriel køling (BREF 2001). Metoderne kan groft opdeles i valg af:



type af køling (tørkølere, vådkølere og hybrid af våd- og tørkølere);
type af ventilation (naturlig ventilation, dvs. ”skorstenseffekten”, eller tvungen ventilation);
type af cirkulation af kølemedie (recirkulation eller gennemstrømning).
De tekniske aspekter er summarisk gennemgået nedenfor, men kan i detaljer ses i VVM-redegørelsens
Bilag 1, samt i referencen (BREF 2001).
Tørkølere er en anlægstype, hvor den kølende luft ikke er i direkte kontakt med det medie, der skal køles.
Kølevandet afgiver sin varme til en varmeledende væg, hvor luften strømmer på modsatte side. Det har
den fordel, at fordampning ikke sker fra kondensatorens kølevand, og at opkoncentreringen af forurenende stoffer i kølevandet derfor begrænses. Tørkølere har derudover den fordel, at der ikke er risiko for
dannelse af dampfaner. De væsentligste ulemper er et stort arealbehov og et relativt stort behov for støjdæmpning pga. forceret ventilation og en dårligere virkningsgrad end våd- og våd/tørkølere.
Anvendelse af tørkølere er ikke undersøgt nærmere i forbindelse med opdateringen af køletårnsundersøgelserne i 2013. En indledende undersøgelse af arealkravet til en sådan løsning viste i 2007 et arealkrav
på ca. 250 m x 250 m (6 ha), som ikke kan findes på Fynsværkets område, og etablering af tørkølere
forekommer på dette grundlag ikke realistisk som løsning af problematikken med udledning af kølevand
fra Blok 7.
Vådkølere har i modsætning til tørkølere direkte kontakt mellem den kølende luft og kølevandet. Luft
strømmer gennem tårnet drevet af en blæser eller ved naturlig konvektion (skorstenseffekt). Kølevandet
sprinkles eller risler ned over lameller placeret i tårnet. Dette har til følge, at der sker en vis afdampning
fra kølevandet, så der ved visse vejrforhold ses en tydelig dampfane over køletårnet. Denne dampfane
kan, afhængig af valg af kølevandsløsning, indeholde risici i form af sygdomskim, bakterier og kemikalier.
Vådkølere har den fordel, at de er mindre arealkrævende og er den billigste anlægstype.
Våd/tørkølere er en kombination af våd- og tørkølere, dvs. hybridkølere, hvor den primære køling foregår
i direkte kontakt mellem luften og kølevandet (vådkøler), men hvor luften efterfølgende varmes lidt ekstra
op af varme fra kølevandet i en tørkøler, således at luften ikke forlader køletårnet i mættet tilstand. Dermed undgås, at dampen i luften kondenserer ud og danner en synlig dampfane, og samtidig reduceres
førnævnte risici med sygdomskim m.m. ved vådkøling. Det er Fynsværkets samlede vurdering, at et hybridkøletårn udgør den bedste løsning, idet typen på en gang gør det muligt at undgå dampfaner og samtidig opfylde ønsket til en placering inden for Fynsværkets areal – ligesom en uønsket kemisk påvirkning
af vandmiljøet kan undgås ved etablering af et rensningsanlæg. Fynsværket har derfor allerede i 2007
foretaget en nærmere undersøgelse af hybridkøletårnsløsninger fra to fabrikanter. Ved genoptagelsen af
køletårnsundersøgelserne i 2013, er den ene af disse løsninger opdateret og genberegnet (Fynsværket
Side 35 af 183
2014). Gennemgangen af hybridkøletårnsløsningerne, jf. afsnit 5.1.2.2 bygger således på de opdaterede
data og beregninger af en køletårnsløsning fra det tyske firma GEA.
Ventilationstypen kan enten være naturlig ventilation gennem konvektionsstrømning eller tvungen ventilation ved hjælp af blæsere. Naturlig ventilation i køletårne forudsætter, at skorstenseffekten danner den
nødvendige opadgående luftstrøm i vådkøleren uden hjælp fra energikrævende og støjende blæsere.
Disse køletårne er meget høje – op til 150 m – og med en diameter på op mod 100 m. Eventuelle dampfaner vil være synlige i stor afstand fra værket. Et eksempel er vist i Figur 5-2. På grund af højden og
pladsforholdene er køletårne med naturlig konvektion fravalgt som løsning på Fynsværket.
Alternativet er at indsætte blæsere, der tvinger en luftstrøm gennem køletårnet. Dermed kan højden reduceres i forhold til naturlig konvektion, men til gengæld er energiforbruget højere. Derved bliver emissioner af CO2 og øvrige luftforureninger større, og der opstår andre miljøgener i form af fx støj.
Vådkøler med naturlig
ventilation (og dampfaner)
Hybrid køletårn med blæsere på taget med 11 celler til Hybrid køletårn leveret af GEA med 5 celler til
875 MW kraftværk. Leveret af GEA til Jasper County, 200 MW kraftværk (AES Hawaii)
South Carolina
Figur 5-2. Eksempler på køletårne ved kraftværker.
Recirkulation eller gennemstrømning er to forskellige principper til håndtering af kølemediet, der skal køle
kondensatoren og efterfølgende køles i køletårnet. Recirkulation er en løsning med et sluttet kredsløb,
hvor kølevandet efter køling i køletårnet føres tilbage til kondensatoren, hvor det igen varmes op, osv.
Denne løsning kræver ikke løbende indtag af kølevand, men dog en del spædevand for at kompensere
for fordampningen i køletårnet, ligesom det recirkulerede kølevand skal renses og tilsættes diverse kemikalier. Der genereres herved også en vis mængde spildevand (se afsnit 5.1.2.1).
Den direkte gennemstrømning er en løsning, hvor kølevandet pumpes ind fra vandløbet eller vandområdet, varmes op i kondensatoren, køles af i køletårnet og ledes tilbage til vandløbet eller vandområdet
(recipienten). De to principper er vist i Figur 5-3.
Side 36 af 183
Figur 5-3. Principdiagram for køletårnsløsning med recirkulation (til venstre) og køletårnsløsning med direkte gennemstrømning (til højre).
5.1.2.1
Mulighed for 0-løsning ved etablering af standard hybridkøletårn med recirkulation
Som det fremgår af den forenklede illustration i Figur 5-3, betyder recirkulationsløsningen, at kølevandet i
princippet cirkuleres i et lukket kredsløb fra opvarmningen i kraftværkets kondensator til afkøling i køletårnet og derfra tilbage til kraftværkets kondensator. Det er derfor rent teoretisk muligt at opnå en reel 0løsning, svarende til en situation uden kølevandsudledning.
I praksis må denne opfattelse dog modificeres, idet etableringen af en recirkulationsløsning indebærer et
løbende behov for at udlede en del af det recirkulerede og opvarmede kølevand fra det lukkede kredsløb.
Årsagen er, at der hele tiden sker en fordampning af kølevand fra køletårnet, hvilket betyder, at kølevandets indhold af salte og spormetaller (som ikke kan fordampe) opkoncentreres. Kølevandet i det lukkede
kredsløb bliver med andre ord mere og mere forurenet. Det er derfor nødvendigt løbende at forny det
recirkulerede kølevand i det lukkede system med nyt rent vand. Dette betyder, at recirkulationsløsningen
ikke er en fuldstændig 0-løsning, hvis den nødvendige spildevandsmængde i form af en opvarmet delstrøm fra det lukkede kredsløb udledes til et vandløb eller vandområde.
I lande, hvor køletårne anvendes som standardmetode i forbindelse med kraftværker beliggende langt fra
kysten, er kendskabet til den manglende mulighed for fuldstændig køling ved hjælp af køletårne velkendt.
Eksempelvis kan nævnes tyske miljømyndigheders standardoversigter over fordelingen af køleenergi til
luft og vand ved forskellige køleløsninger (se fx Bayerisches Landesamt für Umwelt 2014). Det fremgår af
tabellen i den tyske miljømyndigheds oversigt, at man ved en køletårnsløsning med recirkulation som
standard skal regne med, at mindst 10 % af energimængden stadig udledes til vandløbet eller vandområdet. Dertil kommer, at der vil opstå en ny forurening af vandmiljøet på grund af udledning af opkoncentrerede stoffer og tilsatte kemikalier (se afsnit 7.3).
Etableringen af en køletårnsløsning med recirkulation vil derfor reducere temperaturpåvirkningen af
Odense Å væsentligt, men vil ikke være en reel 0-løsning. Der vil desuden være behov for rensning af
spildevandet.
5.1.2.2
Mulighed for 0-løsning ved etablering af standard hybridkøletårn med direkte gennemstrømning
Ved en køletårnsløsning med direkte gennemstrømning er det i praksis ikke muligt at undgå en opvarmning af det vandløb eller vandområde, kølevandet ledes tilbage til. Årsagen er, at et køletårn ikke kan
afkøle kølevandet til en temperatur, der er mindre end lufttemperaturen plus en vis margin. Som tommelfingerregel gælder, at man kun kan udnytte køletårnets køleeffekt effektivt, hvis man for det første accepterer, at kølevandet på sin vej gennem kraftværket opvarmes til en temperatur, der er ca. 15 °C højere
Side 37 af 183
end luftens temperatur, og hvis man for det andet accepterer, at kølevandets temperatur i runde tal er
mere end 6 °C højere end lufttemperaturen, når det ledes tilbage til vandløbet eller vandområdet.
Årsagen er, at fordampningen i køletårnet og dermed afgivelse af vandets varmeenergi til luften (afkølingen) bliver for lille, hvis kølevandet ikke har en markant højere temperatur end lufttemperaturen. For et
køletårn på Fynsværket betyder det, at køletårnet kun kan afgive sin maksimale køleenergi til luften, hvis
kølevandet opvarmes til næsten det dobbelte af det nuværende niveau, før det ledes ind i køletårnet, og
hvis kølevandet fra køletårnet samtidig ledes tilbage til recipienten med en temperatur, der især om
sommeren er væsentlig højere end den oprindelige temperatur i kølevandsindtaget.
I praksis vil kølevandets overtemperatur om sommeren ved udledningen fra et fremtidigt køletårn med
direkte gennemstrømning således komme meget tæt på den maksimalt tilladte overtemperatur på 8 °C i
Fynsværkets nuværende kølevandsgodkendelse, hvis køletårnets køleevne skal udnyttes.
Behovet for at opnå højere kølevandstemperatur lige før køletårnet for at sikre tårnets køleevne om
sommeren kan i princippet løses ved at reducere den mængde kølevand, der sendes gennem Fynsværkets kølevandssystem, indtil temperaturen efter kraftværkets kondensatorer når op på den nødvendige
temperatur (ca. 15 °C højere end lufttemperaturen). Ved fuld elproduktion om sommeren vil det over3
slagsmæssigt svare til, at kølevandsmængden fra Blok 7 skal reduceres fra de nuværende ca. 14 m /s til
3
7 m /s. Vælges fortsat udledning til Odense Å, vil etableringen af et standard-dimensioneret køletårn således kunne medføre, at den udledte kølevandsenergi reduceres fra de nuværende ca. 458 MW ved fuld
elproduktion til ca. 175 MW – svarende til en reduktion af temperaturpåvirkningen af Odense Å til et niveau på ca. 38 % af påvirkningen uden køletårn.
Det fremgår heraf, at et køletårn med direkte gennemstrømning er ganske langt fra at være et reelt 0alternativ, hvor der ikke sker en temperaturpåvirkning af Odense Å, såfremt der vælges en løsning med
fortsat udledning af kølevand til Odense Gl. Kanal.
Ifølge den tidligere nævnte standardoversigt over fordelingen af køleenergi til luft og vand ved forskellige
køleløsninger (Bayerisches Landesamt für Umwelt 2014) forventes en køletårnsløsning med direkte gennemstrømning at medføre, at mindst 30 % af energimængden fortsat udledes til vandløbet eller vandområdet efter etableringen af køletårne.
Det er derfor nødvendigt at vælge en mere kompliceret løsning, hvis man vil tættere på et reelt 0alternativ for Odense Å. Løsningen kunne umiddelbart være at flytte den nuværende udledning af kølevandet fra Odense Gl. Kanal, så både kølevandsindtag og udløb er placeret i Odense Kanal nord for
Fynsværket. Ved at genudlede kølevandet til samme vandområde med mulighed for cirkulation fra udløb
til indtag (fx ved at kølevand udledes opstrøms indtaget i Odense Kanal), vil temperaturen i kanalen gradvist øges, fordi køletårnet ikke køler tilstrækkeligt, så længe kølevandstemperaturen kun er lidt højere end
lufttemperaturen. Efterhånden som vandtemperaturen i kanalen øges, vil der på et tidspunkt indfinde sig
en balance på et højere temperaturniveau i Odense Kanal, når kølevandstemperaturen på sin vej gennem Fynsværket når op på det temperaturniveau, hvor køletårnet opnår sin fulde kølekapacitet.
Som det fremgår, indebærer løsningen, at man for at komme så tæt på et reelt 0-alternativ for Odense Å
som overhovedet muligt må acceptere en væsentlig opvarmning af området mellem indtag og udløb i
Odense Kanal og af de tilstødende områder af kanalen. Odense Kanal bliver således til et relativt stille-
Side 38 af 183
stående og opvarmet vandområde, fordi der ikke forekommer en nettogennemstrømning ud over vandfø3
ringen fra Stavis Å (0,4 m /s i middelvandføring) samt tidevandsbevægelser.
Overslagsmæssige beregninger af en køletårnsløsning med direkte gennemstrømning – med indtag og
genudledning i Odense Kanal – indikerer, at temperaturen i kanalen på en flere kilometer lang strækning
omkring Fynsværket vil stige 8 – 12 °C om sommeren, såfremt udgangspunktet er en vandtemperatur i
kanalen på 20 °C, lufttemperaturen varierer mellem 20 og 30 °C, den kølede varmemængde er 200 MW
(grundlast), og vindhastigheden er mellem 0 og 5 m/s (Fynsværket 2014).
En overtemperatur på 8 – 12 °C om sommeren vil antagelig have negative miljømæssige konsekvenser i
Odense Kanal, som dog ikke er nærmere vurderet. Umiddelbart synes det uforeneligt med, at Odense
Kanal skal passeres af vandrefisk til og fra den nærliggende Stavis Å. Det er endvidere nærliggende at
antage, at de nedre strækninger af Stavis Å også vil være påvirket af perioder med væsentlige overtemperaturer som følge af vandudveksling mellem åen og kanalen. Hertil kommer, at også en køletårnsløsning med direkte gennemstrømning skal bruge biocider og kemikalier til at friholde køletårnets lameller fra
begroning (se yderligere i afsnit 7.3).
Samlet set introducerer en køletårnsløsning med direkte gennemstrømning nye problemstillinger i vandmiljøet, som er i konflikt med det overordnede mål om en fuldstændig løsning af kølevandspåvirkningen.
Løsningen synes derfor uholdbar og vurderes ikke i detaljer i denne VVM-redegørelse.
5.1.2.3
Forundersøgelse af tekniske og økonomiske forhold ved køletårne
Fynsværket har gennemført en forundersøgelse af en mulig køletårnsløsning til fuldstændig køling af Blok
7, både med en recirkulationsløsning og med en direkte gennemstrømningsløsning. Udgangspunktet har
været et fabrikat af hybride cellekøletårne fra den tyske GEA koncern (Fynsværket 2014)
Med en kølekapacitet på 429 MW vil en fuld køling kræve 9 ”celler” af køletårne med et samlet areal på
20 m x 152 m og en højde på 17 m. Køletårnet kan indplaceres på den gamle kulplads ved Odense Kanal
(Figur 5-4). Køletårnsanlægget har et egetforbrug på 4,5 MW. Der vil yderligere ske et fald i Blok 7’s effekt (el-produktion), fordi virkningsgraden i turbinen falder som funktion af, at afgangstemperaturen og
trykket i kondensatoren øges.
Der er ligeledes gennemført beregninger af en delvis køling i køletårn, hvor resten af overskudsvarmen
udledes som kølevand. Hvis køleeffekten med kølevand skal holdes på max. 200 MW, kan antallet af
celler reduceres til 5 stk. med et areal på 20 m x 85 m, og egetforbruget reduceres til 2 MW.
Side 39 af 183
Figur 5-4. Mulig placering af hybridkøletårn med 9 celler, et arealbehov på 20 x 152 m2
og en højde på 17 m (fra Fynsværket 2014).
Anlægsinvesteringer til etablering af hybridkøletårne med fuldstændig køling er med udgangspunkt i GEA
fabrikatet beregnet til 382 mio. kr. for et recirkuleret anlæg og 302 mio. kr. for et direkte gennemstrømmet
anlæg. Forskellen i anlægsinvestering skyldes, at recirkulationsanlæg kræver etablering af vandtanke og
vandbehandlingsanlæg.
Det kritiske punkt i en eventuel beslutning om at investere i et køletårn er driftsøkonomien over en given
driftsperiode. Dette er gennemregnet af Vattenfall ved anvendelse at et såkaldt P-Q diagram (elproduktion – varmeproduktionsdiagram) og en prognosemodel, der indeholder langtidsprognoser for fremtidige
timepriser på elbørsen og for brændselspriser.
Et køletårn øger energiforbruget og nedsætter virkningsgraden i driftsperioden, som beregningsmæssigt
er valgt til 14 år fra 2016 til 2029 Med de anvendte beregningsforudsætninger vil etablering og drift af
køletårne være tabsgivende (Fynsværket 2014).
Vattenfall har derfor ikke ønsket at etablere køletårne.
5.1.2.4
Konklusion
Ud fra ovenstående overvejelser er konklusionen, at de tekniske muligheder for at gennemføre et reelt 0alternativ ved etablering af køletårne med direkte gennemstrømning inden for Fynsværkets areal ikke er
til stede. Ved bevarelse af det nuværende udløb til Odense Gl. Kanal vil der i de varmeste perioder fortsat
udledes ca. 30 – 40 % af den nuværende kølevandsenergi. Det er ganske vist muligt at skabe en tilnærmelsesvis 0-løsning for Odense Å ved at flytte udledningen til Odense Kanal, men løsningen vil skabe
problemer med betydelige lokale overtemperaturer i Odense Kanal. En sådan temperaturpåvirkning vil
næppe være acceptabel på grund af passagen af vandrefisk til og fra Stavis Å. Samtidig vil der uanset
Side 40 af 183
valg af udledningssted opstå nye uønskede miljøpåvirkninger på grund af behovet for at tilsætte biocider
til kølevandet i køletårnet for at undgå dannelse af biofilm og begroninger.
En løsning med køletårne med standard recirkulation vil ikke kunne medføre fuldstændig køling uden
temperaturpåvirkning af vandmiljøet. Under normale omstændigheder vil der i de varmeste perioder fortsat udledes omkring 10 % af den nuværende kølevandsenergimængde i Odense Gl. Kanal på grund af
behovet for løbende udskiftning af cirkuleret kølevand for at modvirke opkoncentrering af salte og spormetaller i kølevandskredsløb. En fuldstændig 0-løsning kan dog opnås ved etablering af et særligt spildevandsrensningssystem til fuldstændig rensning og afkøling af spildevandet inden udledningen eller via en
rørføring til Ejby Mølle Renseanlæg (se nærmere i 7.3.2). Spildevandsrensningen vil betyde, at der bl.a.
bliver behov for bortskaffelse af biocidholdigt biologisk slam.
Vurderingerne af miljøeffekter ved en køletårnsløsning er udbygget i kapitel 7. Herunder er det også diskuteret, om en udbygning med køletårn på Blok 7 kan anses for at være forenelig med BAT-principperne.
Fynsværket har vurderet, at alle de beskrevne løsninger med etablering af køletårne ud fra en økonomisk
synsvinkel er direkte tabsgivende (Fynsværket 2014).
5.1.3 Etablering af modtryksanlæg ved ombygning eller erstatning af Blok 7
Udledningen af kølevand ophører, hvis Blok 7 ombygges til et modtryksværk. Det vil betyde, at der ikke
kan ske selvstændig el-produktion uden samtidig anvendelse af restvarmen i fjernvarmesystemet. På
baggrund af Energinet.dks erklæring om, at Blok 7 er nødvendig til sikring af elforsyningssikkerheden, vil
en sådan ombygning ikke kunne foretages før i 2018 eller 2019. Analyser udført af Vattenfall (Vattenfall
2013a) viser imidlertid, at en investering i en ombygning af Blok 7 til modtryksdrift for en relativ kort årrække vil resultere i betydelige tab på grund af ombygningsomkostninger og tabte el-indtægter. På baggrund af den tidsmæssige faktor og proportionalitetsprincippet er Miljøstyrelsen enig i, at en ombygning af
Blok 7 til modtryksværk ikke er et realistisk alternativ såfremt blokken besluttes skrottet med udgangen af
2019. En nærmere belysning af dette alternativ ville være relevant, hvis ikke Blok 7 som forudsat skrottes
ved udgangen af 2019.
Bygning af en helt ny Blok 9 som modtryksanlæg er også overvejet af Vattenfall til erstatning for Blok 7.
Tre mulige størrelser er vurderet (300, 400 og 500 MW indfyret effekt) og to lokaliteter for placering, nemlig på Fynsværkets areal (placering ved Blok 3 efter nedrivning) eller ved Lindø. Træflis er forudsat som
brændsel.
Placeringen ved Lindø er begrundet i nemmere og billigere transport af søvejen med flis i fx 100.000 tons
bulk carriers og kræver ikke omladning af brændsel til pramme, der efterfølgende skal slæbes via Odense
Kanal til Fynsværket. En placering ved Lindø vil omvendt betyde investering i en 13 km lang hovedledning til fjernvarmenetværkspunktet i Odense. De undersøgte optioner er sammenfattet i Tabel 5-3.
Side 41 af 183
Tabel 5-3. Hoveddata anvendt i analyse af en ny Blok 9 beliggende enten på Fynsværkets område eller ved Lindø.
En placering ved Lindø vil indebære en ny fjernvarmeledning til Odense netværkspunkt.
Ny Blok 9
Indfyret effekt
Forventet el-produktion
Forventet varmeproduktion
Brændsel
Bemærkninger til optioner
Option 1
300 MW
93 MW
171 MW
Træflis
Sæsonvarmelager eller
supplerende varmeproduktion på spidslastkedler i koldeste perioder er nødvendig
for at sikre varmeforsyning
året rundt
Option 2
400 MW
125 MW
226 MW
Træflis
–
Option 3
500 MW
165 MW
250 MW
Træflis
Mulighed for turbine, der
muliggør kondensdrift med
deraf følende kølevandsudledning, indgår *
* Ved denne option er der således ikke tale om et egentligt modtryksanlæg.
Et modtryksanlæg på 300 MW (option 1) vil ikke sikre tilstrækkelig kapacitet til varmeproduktion i de koldeste måneder og vil kræve opførelse af et stort sæsonvarmelager eller planlagt drift af oliefyrede spidslastkedler i de koldeste perioder. Et anlæg på 500 MW (option 3) kunne eventuelt opføres med turbine,
der muliggør kondensdrift (med deraf følgende kølevandsudledning), hvilket er en forudsætning for, at
denne option ifølge Vattenfall A/S er økonomisk interessant.
For alle tre optioner vurderer Vattenfall investeringsbehovet til at være i intervallet 2,8 – 3,3 milliarder kr.,
og at et anlæg tidligst vil kunne stå klar i 2020 eller 2021, hvis ansøgningsproces og detailprojektering
påbegyndes allerede i 2015.
Det kan oplyses, at Energistyrelsen i deres afgørelse om skrotning af Blok 7 vurderer, at en erstatning for
fjernvarme fra Blok 7 kan være etableret med udgangen af 2019.
En ny Blok 9 vil kræve særskilt miljøgodkendelse og miljøvurdering og ligger uden for rammerne af nærværende VVM-redegørelse om kølevandsudledning.
5.2
Alternativer med reduceret kølevandsudledning og/eller etablering af varmelager
Alternativer med driftsbetinget reduktion af kølevandsudledning (eller mere korrekt reduktion af kølevandsenergimængde) og/eller etablering af varmelager indebærer, at kølevand fortsat udledes til Odense
Å. Formålet med en reduceret produktion eller etablering af et varmelager sigter primært mod, at krav til
overtemperatur i Odense Å kan overholdes, jf. det første af de 5 overordnede mål nævnt i introduktionen
til kapitel 5.
De tekniske muligheder er beskrevet i de følgende afsnit.
5.2.1 Alternativer med reduceret kølevandsudledning
Som det fremgår af afsnit 3.1 er behovet for udledningen af kølevand fra Blok 7 afhængig af muligheden
for at afsætte overskudsvarmen til fjernvarmeforsyningen. Muligheden afhænger bl.a. af produktionen på
Blok 8 (halmfyret) og Odense Kraftvarmeværk (affaldsfyret), der begge er udformet som modtryksanlæg.
Det ville derfor være oplagt at samtænke driften, således at overskudsvarmen fra Blok 7 anvendes frem
Side 42 af 183
for at opretholde drift på de to andre især om sommeren/efteråret, hvor problemerne med kølevandsudledningen er størst. Vattenfall har oplyst, at Odense Kraftvarmeværk som udgangspunkt ikke kan lukkes
ned, da tilførslen af dagrenovation ikke umiddelbart kan stoppes, og Blok 8 har som halmfyret (og dermed
CO2-neutral) produktionsenhed prioritet over den kulfyrede Blok 7.
Foranlediget af et spørgsmål fra Miljøstyrelsen i forbindelse med behandlingen af kølevandsansøgningen,
har Vattenfall undersøgt muligheden for eventuelt at ændre ovenstående prioritering. Resultaterne er
gengivet nedenfor:
”Hvad angår muligheden for at stoppe fjernvarmeproduktionen fra Odense Kraftvarmeværk er konklusionen, at en sådan ændret produktionsprioritering er umulig af nedenstående grunde:



Det er en direkte forudsætning af projektgodkendelsen af anlægget og efterfølgende projektgodkendelser af Odense Kommune, ”at den producerede varme fra den øgede affaldsforbrænding afsættes til
Odenses fjernvarmenet som grundlast. Andre produktionskilder – især Fynsværkets kulfyrede anlæg må derfor reducere varmeproduktionen tilsvarende.”
Odense Kraftvarmeværk er i henhold til gældende Ramme- og Samarbejdsaftale med affaldsleverandørerne forpligtet til at aftage alt forbrændingsegnet affald fra affaldsleverandørerne og har efter affaldsbekendtgørelsen kun meget begrænset mulighed for at foretage mellemdeponering.
Et flere uger langt stop af hensyn til at reducere kølevandsudledningen fra FYV7 vil efter al sandsynlighed blive mødt med sagsanlæg og erstatningskrav, idet Vattenfall som eneejer og administrator af
Odense Kraftvarmeværk A/S – ud over ovenstående forpligtelser – også har en generel juridisk forpligtelse til at sørge for, at anlægget drives effektivt med økonomisk optimal udnyttelse af produktionskapaciteten.
Hvad angår muligheden for at stoppe Blok 8 for at reducere kølevandsudledningen fra Blok 7, viser resultaterne af undersøgelserne, at mulighederne for at foretage en sådan anderledes prioritering vanskeliggøres af
Vattenfalls overordnede forpligtelse til at anvende 150.000 ton halm pr. år (Energistyrelsen 2006). På
nuværende tidspunkt stoppes Blok 8 kun i relativt få dage ad gangen, når det er nødvendigt for at skabe
plads til afsætningen af fjernvarme fra Odense Kraftvarmeværk. Det fremgår imidlertid af Grønt Regnskab, at der alligevel har været problemer med at overholde biomassepålæggets forpligtelse på de
150.000 ton halm pr. år. I 2013 nåede halmmængde kun lige netop op over grænsen, mens den i både
2011 og 2012 lå under. Selv om problemerne i 2011 og 2012 hænger sammen med en usædvanlig dårlig
halmhøst, viser de 150.828 ton fra 2013, at der skal held til, hvis biomassepålægget skal overholdes, og
der samtidig skal være plads til ikke kun at stoppe anlægget af hensyn til afsætning af fjernvarme fra
Odense Kraftvarmeværk, men derudover også for at reducere kølevandsudledningen fra Blok 7.
Da der imidlertid i anlæggets første driftsår i 2010 var så få reparations-, rensestop og fjernvarmebetingede stop på anlægget, at halmmængden nåede op over 188.000 ton, har Fynsværket alligevel foretaget
en analyse af de økonomiske og kølevandsmæssige konsekvenser, hvis Blok 8 i 2010 var blevet stoppet
i det maksimalt antal mulige timer om sommeren, så forpligtelsen på de 150.000 ton netop var opfyldt.
Beregningerne viser, at ud af de 12 uger, hvor det var teoretisk muligt at stoppe anlægget og således
reducere kølevandsudledningen fra Blok 7 med op til 85 MW, var det kun muligt at udnytte de 8 uger, hvis
mængden på de 150.000 ton skulle overholdes. Samtidige viser beregningerne, at det over alle 8 uger i
praksis kun ville have været muligt at konvertere 244 TJ kølevandsenergi til fjernvarme. Den sparede
kølevandsudledning i løbet af de 8 ugers stop udgør altså kun en energimængde svarende til fuld udnyt-
Side 43 af 183
telse af udledningstilladelsen på 121 TJ (200 MW) i to uger. Det økonomiske tab udgør i alt 18 mio. kr.
svarende til ca. 75.000 kr. pr. TJ sparet kølevandsudledning.
Samlet set viser de faktuelle tal for de indfyrede halmmængder således, at der kun har været et enkelt år,
hvor der teoretisk har været plads til at stoppe Blok 8 for at reducere kølevandsudledningen fra Blok 7
under samtidig overholdelse af halmkvoten. Samtidig viser beregningen for 2010, at det kun ville have
været muligt over 8 uger at spare en kølevandsmængde svarende til udledningen i to normale sommeruger mod et tabt dækningsbidrag på 18 mio. kr.,
Det er samtidig Vattenfalls vurdering, at der er en meget lille sandsynlighed for allerede om sommeren at
være sikker på, at anlægget kan være i så stabil drift i hele resten af året, at biomassepålægget på
150.000 ton halm pr år kan opfyldes, hvis anlægget kølevandsstoppes i maksimalt omfang. I 2010 skulle
man således kunne have forudset, at man kun måtte udnytte de 8 ud af de 12 mulige uger. Ud over et
meget stort økonomisk tab, indebærer en kølevandsprioriteret sommerdrift af Blok 8 således en betydelig
risiko for at produktionsbevillingens biomassepålæg ikke overholdes.
På baggrund af undersøgelserne er den samlede konklusion derfor, at det ikke er juridisk muligt at foretage en ændring af produktionsprioriteringen, så Odense Kraftvarmeværk og Blok 8 stoppes for derved at
reducere kølevandsudledningen fra Blok 7 med op til 150 MW.”
Miljøstyrelsen har på denne baggrund ikke forholdt sig yderligere til dette, da der er taget hensyn til tidshorisonten samt at Blok 8 og Odense Kraftvarmeværk ikke er omfattet af nærværende VVM.
I Hovedforslaget er en reduktion af udledningen af kølevandsenergi derfor opnået ved indsnævring af
Fynsværkets produktionsmuligheder. Dette er beskrevet nærmere i kapitel 4.
I forbindelse med fastlæggelse af de ansøgte mængder er der taget udgangspunkt i konkrete analyser af
de seneste års kombinerede el- og fjernvarmeproduktion på Fynsværket sammenholdt med de aktuelle
forudsætninger i energimarkedet.
Modelberegninger af de ansøgte udledte mængder viser overskridelser af gældende temperaturkrav,
primært om sommeren og det tidlige efterår.
Som led i bestræbelserne på at reducere perioder med overskridelser af temperaturkravet har Fynsværket i ansøgningen ligeledes indarbejdet et forslag om, at det årlige normale reparationsstop fastlåses til 3
uger i august måned fremfor i juni måned, som hidtil har været praksis. Reparationsstop kan ikke placeres i juli måned på grund af medarbejdernes og leverandørernes normale ferieperiode.
Begrundelsen for fastlåsning af reparationsstop i august måned er, at temperaturen i kølevandsindtaget i
Odense Kanal i august er højere end i juni og væsentlig højere end temperaturen i Odense Å før sammenløbet. Der kan derfor udledes større kølevandsenergimængder i juni end i august ved en given temperaturstigning i åen. Kølevandsudledningen vil derfor alt andet lige resultere i lavere temperaturstigning
og lavere absolutte temperaturer i Odense Å i juni end i august.
En yderligere reduktion i kølevandsenergimængder ud over det ansøgte med henblik på at kunne overholde gældende temperaturkrav vil indebære væsentlige driftsmæssige begrænsninger for Blok 7 og
betydelige indtægtstab, som Vattenfall vurderer udhuler grundlaget for rentabel drift.
Side 44 af 183
De økonomiske konsekvenser er analyseret af Vattenfall i en række baggrundsberegninger over indtægtsændringer ved drift af Blok 7. Beregningerne er foretaget i en ny model udviklet i forbindelse med
afklaringen af betydningen af at etablere et varmelager. Med hensyn til beregningsforudsætninger mm.
henvises til (Vattenfall 2014a).
Der er store usikkerheder forbundet med resultaterne af beregningerne. Tabt indtægt er således beregnet
til intervallet 9 – 200 mio. kr.
Fynsværket har på denne baggrund udtalt:
”Set over et åremål vil indtjeningen fra el-produktionen falde til et niveau, hvor det ikke mere er muligt at
foretage de fornødne reparationer, afskrivninger og ny-investeringer. Samtidig betyder indsnævringen af
mulighederne for at levere erstatnings el-produktion ved bortfald af den vejrafhængige el-produktion fra
vedvarende energikilder, at Fynsværket ikke mere kan opfylde sin rolle i el-systemet som garant for forsyningssikkerheden.
Dette vil medføre et yderligere indtægtstab på grund af bortfald af indtægter fra salg af forsyningssikkerhedsydelser. Ud fra de nuværende faktiske regnskabstal kan det derfor med sikkerhed konstateres, at
Fynsværket i fremtiden vil blive en økonomisk tabsgivende virksomhed, hvis en kommende kølevandstilladelse medfører tvungne driftsbegrænsninger i el-produktionen i de relevante perioder af året, svarende til at 3 graders kravet i den nedre del af Odense å skal overholdes i 98 % af tiden”.
Miljøstyrelsen har ikke forholdt sig nærmere til Vattenfalls økonomiske betragtninger, idet det i denne
VVM–redegørelse er forudsat, at kølevandsudledningen ophører ved udgangen af 2019.
5.2.2 Etablering af varmelager
I stedet for yderligere produktionsbegrænsninger med henblik på at begrænse udledningen af kølevandsenergi kan det overvejes at etablere et varmelager. Et varmelager kan akkumulere hele eller dele af den
energimængde, der ellers skal bortkøles og udledes med kølevandet. Den akkumulerede varme kan –
afhængig af fjernvarmebehovet – derpå indgå i fjernvarmeforsyningen på et senere tidpunkt.
Fynsværkets eksisterende driftsvarmelager
Fynsværket har allerede i 2003 ombygget en tidligere olietank til en såkaldt ”akkumulatortank” (andet ord
for varmelager), som er koblet til fjernvarmenettet. Akkumulatortanken har en højde på 54 m og rummer
3
3
75.000 m fjernvarmevand, hvoraf ca. 65.000 m kan udnyttes aktivt i forbindelse med oplagring og aftapning af varme.
Formålet er at udjævne svingninger i forbrug, henholdsvis produktion, af el og fjernvarme. Akkumulatortankens størrelse betinger, at der kan ske udjævninger af produktions- og forbrugsmønsteret inden for
korte tidshorisonter fra timer og op til ganske få døgn. Princippet i akkumulatortanken er, at der lagres
varmt fjernvarmevand i toppen af tanken ved 80 °C som en typisk sommerdriftstemperatur i fjernvarmesystemet, mens det koldere returvand fra fjernvarmesystemet (fx 38 – 40 °C) findes i bunden af tanken.
På grund af temperaturforskellen, og dermed forskel i vægtfylde, indstiller der sig en stabil skilleflade i
tanken mellem de to vandvolumener (et såkaldt springlag). Når der ”påfyldes” varme i tanken, forskydes
skillefladen mod bunden, volumen af det varme fjernvarmevand øges, og det kolde returvand reduceres
tilsvarende.
Side 45 af 183
Mulighed for store sæsonvarmelagre
Meget store varmelagre, som har karakter af egentlige sæsonvarmelagre er tidligere undersøgt af Fjernvarme Fyn A/S. Et sæsonvarmelager skal have så stort et volumen, at overskudsvarme produceret i
sommerhalvåret skal kunne lagres til det højere forbrug i vintersæsonen. Et sæsonvarmelager i Odense3
området vil kræve et volumen af størrelsen 5 – 10 mio. m , hvis Blok 7 skal kunne drives uden begrænsninger – og produktionen alene bestemmes af elpriser, uafhængigt af varmebehovet. Et sæsonvarmelager er derfor omkring 100 gange større end den nuværende akkumulatortank på Fynsværket – og også
ca. 100 gange større end det eksisterende varmelager til solvarme ved Marstal, der er det hidtil største i
Danmark etableret som et damvarmelager (se beskrivelse senere).
Et så stort varmelager vil kræve ledige arealer på 20 – 50 ha, såfremt højden på varmelageret er mellem
50 og 20 m. Et varmelager af denne størrelse er ukendt teknologi og anses ikke for realistisk.
3
5.2.2.1
Skitseprojekt for etablering af et damvarmelager på 400.000 m
Til brug for denne VVM har Vattenfall taget udgangspunkt i Fjernvarme Fyns skitseprojekt til belysning af
3
betydningen af og muligheden for at etablere et damvarmelager med et volumen på fx 400.000 m
Et damvarmelager er en anlægsmæssig simpel konstruktion, der er en kunstig dam udformet som en
omvendt pyramidestub. Damlageret udgraves på et areal med rimelige geotekniske forhold, der muliggør
et anlæg med stor vanddybde, som er en forudsætning for at opnå tilstrækkelig volumen. Den udgravede
overskudsjord lægges op i volde langs dammen, så der opnås jordbalance, dvs. ingen transport af jord
ind eller ud af området. Denne forudsætning er vigtig for at minimere anlægsudgifterne.
Dammen beklædes med en tæt plastmembran på bund og sider og fyldes med vand til kanten af dammen. Vanddybden er 30 m i skitseprojektet. Anlægsarbejdet afsluttes efter der er fyldt vand i damlageret,
og der lægges et isolerende flydende låg på toppen. Vand i lageret kan være vandværksvand, der er
konditioneret på linje med fjernvarmevand og derfor kan cirkuleres direkte ind i fjernvarmenettet.
Princip-opbygningen af et damvarmelager er vist i Figur 5-5.
Side 46 af 183
Tværsnit af damlager. Med et volumen på 400.000 m3 og skråningsanlæg på 1:2 vil damlagerets
ydre mål være 227 m, vandlinjens længde 170 m og højden fra bund til top 30 m. I alt et areal på
5,1 ha.
Mulig systemopkobling mellem damlageret og Fynsværket. Varmt vand (rød linje) ledes fra
Fynsværket til damlagerets øvre del og kan pumpes ind i fjernvarmenettet. Koldere vand ledes
retur via fjernvarmenettets returstrøm til Fynsværket. Tryk i fjernvarmenettet er forskellig fra
damvarmelageret og kræver derfor ventilarrangementer for at udligne trykforskelle.
Figur 5-5. Damlager og systemopkobling.
På samme måde som den nuværende akkumulatortank på Fynsværket skal varmelageret indrettes, så
køligere fjernvarmevand sendes tilbage til fornyet opvarmning i Blok 7 i fjernvarmenettets returstrøm. Det
skal også sikres ved særlige ind- og udløbsarrangementer, at varmt fjernvarmevand fra Blok 7 ikke skaber omrøringer i damvarmelageret, så det blandes op i lagerets indhold af koldere vand. Med andre ord,
skal det varmeste vand holdes i toppen af varmelageret – og må ikke blandes med koldere vand i bunden
– ligesom det kun må sendes ud i fjernvarmesystemet, hvis temperaturen er over temperaturkravet i
fjernvarmesystemet (70 – 90 °C).
Opretholdelsen af en effektiv lagdeling (adskillelse) mellem varmt og koldt vand i et fladt varmelager og
med op- og afladning af store varmemængder er en teknisk udfordring, der ikke er beskrevet eller løst på
det nuværende skitseniveau. Detailvurderinger af indløbs- og udløbsforhold kan betyde, at lageret skal
være højere og grundarealet tilsvarende mindre for at kunne sikre en stabil skilleflade i lageret. Dette vil
have indvirkning på anlægsudgifterne i forhold til den mest simple anlægsudformning, bl.a. fordi en neutral jordbalance ikke kan opnås og/eller varmelageret skal konstrueres i stål eller beton.
Side 47 af 183
3
Et varmelager af størrelsen 400.000 m med en højde på fx 30 m mellem top og bund og et areal på
mindst 5 ha vil ikke fysisk kunne indpasses på Fynsværkets område. Et varmelager kan derfor kun etableres på arealer i naboområdet, der i givet fald skal kunne erhverves og godkendes til formålet
Ud af 4 ubebyggede arealer i kort afstand fra Fynsværket er en placering mest oplagt på et areal ejet af
Odense Kommune afgrænset af Havnegade, Ejbygade og Bågøgade umiddelbart vest for Skibhusene og
vest for Odense Gl. Kanal (Figur 5-5). På dette areal er principperne for opbygning af et varmelager med
3
vandvolumen på 400.000 m og et samlet areal på 5,1 ha belyst på skitseplan. I den forbindelse kan den
gældende lokalplan vise sig at udgøre en forhindring, idet planen ikke rummer mulighed for at anvende
arealet til et varmelager.
Figur 5-6. Overvejede placeringer af et damvarmelager (blå og røde firkanter). Areal med rød
firkant ejes af Odense Kommune. Kilde: Internt konceptnotat udarbejdet af Vattenfall.
Det vil være teknisk muligt at placere varmelageret i større afstand fra Fynsværket, selv om det kræver
længere rørføringer mellem værket og lageret. Dette vil påvirke anlægsudgifterne markant, idet rørføringer, der skal kunne transportere store varmemængder på kort tid, må antages at koste omkring 30 mio.
kr. per ekstra kilometer, baseret på erfaringsmæssige skøn.
3
Anlægsomkostningerne ved at etablere et damvarmelager på 400.000 m ved Fynsværket placeret vest
for Skibhusene er anslået til 80 mio. kr. i den mest enkle udformning og med antagelse af jordbalance
ved etablering. Heraf udgør udgiften til jordarbejder, plastliner og låg godt halvdelen. Resten er udgifter til
rørføringer til og fra Fynsværket, ind- og udløbsarrangementer samt udgifter til fyldning af lageret med
vand med samme renhedsgrad som vandet i det nuværende fjernvarmesystem.
Side 48 af 183
Hvis den simple udformning med jordbalance justeres til en udformning med et højere lager og mindre
grundareal, skal anlægsmetoden ændres, evt. med anvendelse af spuns, beton eller etablering som ståltank, og anlægsudgifterne vil stige markant.
Omkostninger til arealerhvervelse er ikke indregnet, og den konkrete mulighed for arealerhvervelse er i
øvrigt ikke undersøgt, da dette ligger uden for nærværende VVM-redegørelse.
Anlægsmæssigt anses damvarmelagre for at være en relativt ukompliceret teknologi, og der er opført
3
flere anlæg i Danmark. Intet damlager har dog størrelser på op mod 400.000 m , som skitseprojektets
3
damlager ved Fynsværket. Det største etablerede damvarmelager i Danmark er i Marstal med 75.000 m
og blev taget i drift i 2012. Arealbehovet er her ca. 2 ha.
Anlægsstørrelse og detaljer ved damvarmelageret i Marstal ses af fotos i Figur 5-7.
Udgravning til Marstal Damvarmelager (75.000
m3). Kilde: Foredrag af Jan Dannemand Andersen, GEO
Plastmembran udlægges i bund og sider
Færdigt damvarmelager med flydende, isolerende plastlåg som afdækning. Samlet areal
til anlæg er ca. 2 ha.
Figur 5-7. Foto fra anlægsarbejder ved Marstal damvarmelager (75.000 m3).
5.2.2.2
Varmelagringskapacitet
Den energimængde, der teoretisk kan oplagres i et damlager, er temperaturændringen i en ”påfyldningsperiode” multipliceret med det vandvolumen, der opvarmes. Under den hypotetiske antagelse, at en starttemperatur i hele damlageret er ensartet lav på fx 40 °C, 50 °C eller 60 °C, og sluttemperaturen i varmelaget er 80 °C, som antages at være den øvre grænse for fjernvarmevand ab Fynsværket i sommerperioden, er den energimængde, der kan overføres fra kølevand til varmelager i ”påfyldningsperioden” henholdsvis 67 TJ, 50 TJ og 33 TJ.
Til sammenligning er den ansøgte årlige udledning af kølevandsenergi 6.200 TJ eller omregnet til daglig
1
gennemsnit omkring 18 TJ per dag . Med andre ord vil varmelagerets kapacitet være ”opbrugt” ved en
3
overflytning af kølevandsenergi til varmelager inden for få døgn selv med et volumen på 400.000 m , hvis
hele restvarmen overføres til varmelageret.
I ansøgningen indgår 3 forskellige driftssituationer med udledning af kølevandsenergi, nemlig grundlast
(200 MW kølevand), et ekstra sommerreguleringstillæg (yderligere 100 MW) samt kortvarige forsynings1
6.200 TJ omregnet til daglig gennemsnit ved anvendelse af 365 dage minus 21 dages reparationsstop.
Side 49 af 183
sikkerhedstillæg (spidslast på yderligere 280 MW). I Tabel 5-4 er vist beregninger af antal timer for varighed af ”påfyldningsperioden”, såfremt varmelageret starter ved en lagertemperatur på fx 40 °C eller 60
°C.
3
Tabel 5-4. Teoretisk overslag over det antal timer, det tager at fylde et varmelager på 400.000 m i en ”påfyldningsperiode” ved bestemte kølevandsenergimængder. Forudsætningen er en starttemperatur på 40 °C henholdsvis 60 °C
og en øvre temperatur i varmelageret på 80 °C. Der er ikke taget hensyn til, at der evt. tappes til fjernvarmesystemet i
samme periode, varmetab, etc., ligesom der heller ikke er taget hensyn til, at en del af varmelagerets volumen ikke
kan indgå aktivt i lagringen.
Driftssituation
Grundlastudledning
Kølevandsenergi per
år (jf. ansøgning)
Kølevandsenergi
per sek ved drift
Timer for at fylde
varmelager fra
40 °C til 80 °C
Timer for at fylde
varmelager fra
60 °C til 80 °C
5.927 TJ
200 MW
93 timer
46 timer
Grundlastudledning + sommerreguleringstillæg
5.927 TJ + 242 TJ
= 6.169 TJ
300 MW
62 timer
31 timer
Grundlastudledning + sommerreguleringstillæg +
forsyningssikkerhedstillæg
5.927 TJ + 242 TJ +
24 TJ = 6.200 TJ
538 MW
34 timer
17 timer
Eksemplerne i Tabel 5-4 viser fx at varmelageret kan rumme kølevandsenergi produceret i 0,7 – 1,9 døgn
i de 3 driftssituationer, såfremt varmelageret som udgangspunkt er halvt fyldt med varme, dvs. den gennemsnitlige starttemperatur er omkring 60 °C (nemlig 40 °C i bunden og 80 °C i toppen) og sluttemperaturen i hele lageret er 80 °C.
Det er åbenlyst, at varmelagerets evne til at akkumulere kølevandsenergi er fuldstændig afhængig af den
aktuelt lagrede energimængde. Er varmelageret ”fyldt” (dvs. omkring 80 °C), når der opstår en spidsbelastningssituation i el-systemet, er lagerkapaciteten selvsagt udtømt og muligheden for at overføre energi
fra kølevandet til varmelageret er ikke-eksisterende. Er lageret derimod ”tomt” (dvs. omkring 40 °C), når
spidsbelastningen i el-produktionen starter, kan hele varmelagerets kapacitet anvendes til at overflytte
kølevandsenergi. Men i sådanne tilfælde vil der i startpunktet ikke være nogen lagerbuffer i varmelageret
ved pludselige svigt i fjernvarmeproduktionen eller svingninger i fjernvarmeefterspørgslen.
Eksemplet viser, at der kan anlægges to forskellige overordnede strategier, hvor udgangspunktet er enten at tilgodese fjernvarmeforsyningen bedst muligt eller at tilgodese el-produktionsmulighederne bedst
muligt, når gunstige muligheder for el-produktion opstår.
Driften af varmelageret skal derfor tilpasses et kompliceret samspil mellem forventede (og delvist uforudsigelige) driftssituationer med kondensdrift på Blok 7 (betinget af varierende priser på el-markedet) i kombination med døgn- og sæsonsvingninger i fjernvarmeforbruget efter fradrag af den højere prioriterede
fjernvarmeproduktion på Blok 8 og Odense Kraftvarmeværk A/S.
5.2.2.3
Økonomi
Som nævnt i afsnit 5.2.1 er der i forbindelse med skitseprojektet for etablering af et varmelager foretaget
en række beregninger af de økonomiske konsekvenser. Beregningerne er ikke medtaget i nærværende
VVM-redegørelse, da det er konkluderet, at etableringen af et varmelager ikke er et realistisk alternativ til
kølevandsudledningen fra Blok 7, bl.a. på baggrund af lagerets størrelse og placering uden for Fynsvær-
Side 50 af 183
ket. Et varmelager vil i øvrigt ikke løse de miljømæssige problemer med kølevandsudledningen. For
nærmere oplysninger om beregningerne henvises til (Vattenfall 2014a).
5.2.2.4
Konklusion vedrørende etablering af varmelager
3
Fynsværket har et eksisterende varmelager på 75.000 m . Til brug for denne VVM-redegørelse er et
3
yderligere varmelager på 400.000 m vurderet på skitseniveau. Et ekstra varmelager med denne størrelse vil kunne oplagre en varmemængde svarende til 0 – 3,8 dages kølevandsproduktion, når der ikke er
mulighed at komme af med varme fra tanken – afhængig af, hvor meget varme der er lagret, når behovet
for lagring af kølevandsenergi opstår, og af, hvor stort el-produktionsbehovet og dermed kølevandsproduktionen er.
3
Et varmelager på 400.000 m kan udformes som et simpelt damvarmelager med en vanddybde på fx 30
m og et grundareal på 5,1 ha. Anlægget skal i givet fald opføres uden for værket, og arealet skal derfor
købes og godkendes til formålet. Dette kan indebære væsentlige barrierer. Anlægsudgiften er i den simpleste udformning 80 mio.kr., men vil stige væsentligt, hvis forudsætningerne ændres.
I kapitel 8 er der foretaget en miljøscreening af et damvarmelager. Som det fremgår af afsnit 5.2.2.3 er
den umiddelbare konklusion, at dette ikke er et realistisk alternativ pga. størrelse, placering, miljøforhold
m.m. Miljøstyrelsen har ikke forholdt sig nærmere til etablering af damlager, da dette er uden for nærværende VVM-redegørelses rammer.
5.3
Alternativer med separering af kølevand og Odense Å
Fyns Amt meddelte i februar 2002 Fynsværket tilladelse til fortsat udledning af kølevand til Odense Fjord
under forudsætning af, at kølevandet blev separeret fra vandet i Odense Å.
Det pågældende vilkår om adskillelse af åvand og kølevand blev fastsat på baggrund af Fiskevandsdirektivets (78/659/EØF) krav om maksimale temperaturforhøjelser i forbindelse med termiske udledninger.
Fiskevandsdirektivet ophæves i december 2013, men temperaturkravene er videreført i vandplanerne.
Temperaturkravene er nærmere forklaret i kapitel 2.2.1 og resumeret i Tabel 2-1.
En separering af åvand og kølevand kan etableres ved 3 alternative udformninger som beskrives i det
følgende:



omlægning af den nederste del af Odense Å til et forløb øst for det nuværende åløb (afsnit 5.3.1)
etablering af en spuns i det eksisterende åløb – ’midterløsning’ (afsnit 5.3.2), eller
rørlægning af kølevandet til udledning direkte i Seden Strand (afsnit 5.3.3).
De 2 førstnævnte løsninger blev undersøgt i perioden 2002 og 2005-2006 i forbindelse med opfyldelsen
af vilkårene i Fyns Amts godkendelse af kølevandsudledningen i 2002. Et udkast til VVM-redegørelse for
adskillelse af kølevand fra Odense Å var næsten færdig primo 2006, men blev sat i bero af Fyns Amt i
lyset af ankesagen, som på det tidspunkt var under behandling i Miljøklagenævnet.
Side 51 af 183
5.3.1 Separering ved omlægning af nedre del af Odense Å (øst og vest alternativ)
Alternativet med omlægning af Odense Å omfatter to delalternativer, hvor kølevandet i begge tilfælde
udledes via Odense Gl. Kanal og det nuværende åløb, mens åen omlægges til et forløb henholdsvis vest
og øst for Mindelunden (Figur 5-10).
Figur 5-10. Forløbet af vest- og øst-alternativerne for omlægning af Odense Å.
5.3.1.1
Vest-alternativet
Vest-alternativet forløber næsten parallelt med det nuværende åløb i bløde sving ud over strandengene til
Seden Strands sydligste punkt omkring 250 m sydøst for det nuværende udløb. Alternativet kræver etablering af en ca. 700 m lang vandløbsstrækning i strandengen og en ca. 350 m lang sejlrende fra den omlagte ås munding til Seden Kvissel. Separeringen fordrer desuden, at det eksisterende vandløbsprofil
opfyldes på en kort strækning ØSØ for det nuværende sammenløb (se Figur 5-10), eksempelvis ved
genanvendelse af dele af det materiale, der afgraves i det nye profil.
Side 52 af 183
Ved etablering af vest-alternativet vil der opstå en halvø med et areal på ca. 8,5 ha mellem det nuværende og det foreslåede tracé for den nederste del af Odense Å. Området, der består af strandeng, benyttes
i dag til græsning af kvæg. Adgang til dette område vil alene kunne ske via det opfyldte område ved det
nuværende sammenløb, hvor en adgangsvej vil kunne etableres som en markvej over engen langs
Odense Gl. Kanal fra Skibhusene frem til det nuværende sammenløb.
Områdets fremtidige status forventes fortsat at være naturbeskyttede strandenge med periodevis afgræsning. Strandengene vil fortsat blive oversvømmet flere gange årligt, da der ikke anlægges diger eller
etableres overhøjde på vandløbsbrinkerne.
Anlægsarbejdet vil kræve kørsel med lastbiler og gravemaskiner på engene og vil skulle gennemføres
med adgang via Seden by og Mindelundsvej, da dette vil betyde mindst kørsel på strandengen uden for
3
det kommende vandløbstracé. Det skønnes, at der vil være behov for afgravning af i alt ca. 30.000 m
3
jord og sediment, hvoraf ca. 10.000 m vil kunne genanvendes til opfyldning og etablering af adgangsveje.
5.3.1.2
Øst-alternativet
Øst-alternativet forløber over de første 200 m som vest-alternativet næsten parallelt med det nuværende
åløb. Herfra svinger tracéet mod ØNØ gennem en lavning i terrænet frem til vådområdet syd for Mindelunden. Efter passage af vådområdet gennemskærer vandløbstracéet Mindelundsvej for herefter at fortsætte mod nord langs skydebanen ud til Seden Strand ca. 700 m øst for det nuværende udløb (Figur 510).
Øst-alternativet kræver etablering af en 1250 m lang vandløbsstrækning over strandeng og gennem vådområde samt ca. 700 m sejlrende i fjorden fra den nye åmunding til Seden Kvissel. Som ved vestalternativet skal der desuden ske en opfyldning af det eksisterende vandløbsprofil på en kort strækning
ØSØ for det nuværende sammenløb.
Ved etablering af øst-alternativet vil der opstå en halvø med et areal på ca. 33,5 ha mellem det nuværende og det foreslåede tracé for Odense Å. Dette område vil alene have adgang via opfyldningen ved det
nuværende sammenløb. Området består dels af et areal med strandeng, der i dag benyttes til græsning
for kvæg, dels af nogle højereliggende arealer, som benyttes til landbrug og skovbrug. Det højereliggende areal omfatter desuden Mindelunden med en mindesten for faldne under 2. Verdenskrig. Nord for
Mindelunden står et observationstårn, der benyttes i forbindelse med skydning på skydebanen øst for
Mindelundsvej. Området benyttes endvidere til rekreative formål af Seden Rideklub.
Adgang til området vil som for vest-alternativet kunne etableres via en markvej over engen langs Odense
Gl. Kanal fra Skibhusene frem til det opfyldte område ved det nuværende sammenløb. Adgangsvejen
forlænges ind i området på en mindre terrænhævning langs det nye åløbs nordvestlige bred og tilsluttes
vejsystemet, der findes i området. Etablering af yderligere adgang til området i form af en lav bro eller
spang over det fremtidige åløb vil umiddelbart være i konflikt med et vilkår i miljøgodkendelsen, der tilsiger at besejling af åen fortsat skal være mulig. Det foreslåede vandløbstracé forløber inden for sikkerhedsområdet af skydebanen, hvor der ikke må ske færdsel under skydning. Dette indebærer, at besejling
af Odense Å ikke vil være mulig i perioder med skydning.
Side 53 af 183
Områdets fremtidige anvendelse forventes fortsat at være naturbeskyttede strandenge med periodevis
afgræsning, landbrug og skovbrug, lystfiskeri og anden rekreativ anvendelse. Strandengene vil også
fremover blive oversvømmet flere gange årligt, som beskrevet for vest-alternativet.
Vandløbsprofilet og sejlrenden vil skulle etableres med adgang via Seden by og Mindelundsvej. Det
3
skønnes, at der vil være behov for afgravning af i alt ca. 55.000 m jord og sediment, hvoraf ca. 15.000
3
m vil kunne genanvendes til opfyldning og etablering af adgangsveje.
5.3.1.3
Miljømæssige konsekvenser
Påvirkninger af strandengene
Etablering af et nyt åløb vil medføre en reduktion og opdeling af strandengsarealerne øst for det nuværende åløb. Afhængig af, hvilket alternativ der vælges, vil arealet med strandeng blive reduceret med
mellem 2 og 3,5 ha. De pågældende strandenge er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og indgår i
udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 94.
Fyns Amt har i et notat fra 2005 (Fyns Amt 2005b) beskrevet strandengen øst for Odense Å som værdifuld, med forekomst af halvsjældne arter som engelsk kokleare, strand-kvan og drue-gåsefod og 12 af de
karakteristiske plantearter, som beskriver naturtypen. Strandengen har desuden udviklet et mindre losystem, som udgør et karakteristisk strukturelement i naturtypen. Strandengen, der gennemskæres af
øst-alternativet ude ved kysten, er mindre artsrig og består overvejende af rørsump, men stadig med
forekomst af de ovennævnte halvsjældne arter. Dette viser ifølge Fyns Amt, at den pågældende strandeng har et udmærket potentiale til at udvikles til et mere værdifuldt naturområde med den rette naturpleje.
Ud over arealreduktionen vil både øst- og vestalternativet medføre en opsplitning af det tilbageværende
strandengsareal. Det vurderes af Fyns Amt (2005b), at arealreduktionen kombineret med denne opsplitning forringer lokalitetens integritet, idet integritet defineres som sammenhængen i lokalitetens økologiske
struktur og funktion. Opdelingen vanskeliggør desuden naturpleje (græsning) på strandengsarealerne.
Fyns Amt vurderede på denne baggrund, at en omlægning af Odense Å – uanset hvilket af de to alternativer der vælges – vil medføre en væsentlig, negativ påvirkning af udpegningsgrundlaget for habitatområdet.
Alternativerne vil fjerne udledningens direkte saltpåvirkning af Odense Å og dermed den relaterede påvirkning af naturtypen 3260. Udledningens saltpåvirkning af Seden Strand vil dog fortsat give en øget
tidevandsgenereret saltpåvirkning i åen. Naturplanen forudsætter, at eutrofieringen i Odense Fjord begrænses. Angående udledningens påvirkning af fødegrundlaget for terne henvises til Bilag 2.
Alternativet vil betyde væsentlige ændringer i naturtyperne 1110, 1330 og 3260 samt sandsynligvis også i
typerne 1140 og 1210/1220. Desuden berøres levesteder for rørhøg og klyde. Alle nævnte typer og arter
er i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. Fyns Amt har i 2006 vurderet, at omlægning af den
nedre del af Odense Å – uanset hvilket af de 2 alternativer der vælges – vil medføre en væsentlig negativ
påvirkning af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Miljøstyrelsen/Naturstyrelsen kan tilslutte sig
Fyns Amts vurdering, Styrelserne vurderer således, at alternativet ikke kan gennemføres (alternativt: at
der er tale om en fravigelse efter Habitatbekendtgørelsens § 10).
Side 54 af 183
Temperaturforhold i det omlagte åløb
Da det oprindelige vilkår om adskillelse af åvand og kølevand som nævnt er fastsat på baggrund af Fiskevandsdirektivets krav om maksimale temperaturforhøjelser, er det relevant at vurdere, om omlægning
af den nedre del af Odense Å som beskrevet vil medføre, at de pågældende temperaturkrav kan overholdes. Problematikken er belyst i to sæt modelberegninger fra henholdsvis 2005 (DHI 2005) og 2013 (DHI
2013a, 2013b).
I modelberegningerne fra 2005 er der taget udgangspunkt i en situation, hvor Fynsværkets udledningstilladelse fra 2002 udnyttes fuldt ud, svarende til en årlig udledning af kølevandsenergi på 9.194 TJ (se
Tabel 3-1). Modelberegningerne er gennemført for 2004, der vurderes som repræsentativt for normale
forhold i Odense Å og Odense Fjord, og vedrører kun vest-alternativet. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige overtemperatur (beregnet som en dybdemidlet årsmiddel) ved mundingen af vest-alternativet
vil være ca. 1 °C. Beregningerne viser samtidig, at overtemperaturen i den nye åmunding i et gennemsnitsår som 2004 vil overskride 3 °C i 2,3 % af tiden.
Modelberegningerne fra 2013 tager ikke udgangspunkt i en omlægning af Odense Å, men antager i stedet, at kølevand og åvand separeres ved at kølevandet føres i en rørledning til Seden Strand (se afsnit
5.3.3). Der er foretaget modelberegninger for 4 udledningspositioner (P1 - P4), beliggende i en afstand på
mellem ca. 600 m og ca. 1400 m fra åmundingen. Beregningerne antager fuld udnyttelse af ”Licens 1” (se
3
3
Tabel 2-2) med udledning af 14,5 m eller 18 m kølevand per sekund. Modelberegningerne viser, at den
dybdemidlede overtemperatur i mundingen af Odense Å ved udledning af kølevand i P1 (ca. 600 m fra
3
åmundingen) kun vil overskride 3 °C i 0,4 % af tiden ved en kølevandsmængde på 18 m /s og i 1,1 % af
3
tiden ved en kølevandsmængde på 14,5 m /s. Det absolutte temperaturkrav på max. 25 °C overskrides i
under 0,1 % af tiden ved begge kølevandsmængder. For udledningspositioner, der er placeret i større
afstand fra åmundingen, er hyppigheden af overskridelser af temperaturkravene endnu lavere.
Selv om 2013-modellingerne opererer med andre udlednings- og referencepunkter, vurderes de at være
relevante i forhold til vurderingen af en omlægning af åen, idet de giver en indikation af, hvor hyppigt
grænseværdierne på 3 °C overtemperatur og 25 °C absolut temperatur kan forventes at blive overskredet
i en given afstand fra udledningspunktet. Det fremgår således, at begge grænseværdier for temperaturen
i åen kan forventes overholdt – dvs. at de ikke overskrides i mere end de tilladte 2 % af tiden – hvis kølevandsudledningen sker til Seden Strand i en afstand af 600 m fra åmundingen.
Afstanden mellem mundingen af vest- og øst-alternativerne og den gamle åmunding (som efter omlægning af åen udelukkende vil transportere kølevand) er på henholdsvis ca. 250 m og ca. 750 m (målt over
vand). 2005-modelleringerne viser, at vest-alternativet lige netop ikke vil kunne overholde kravet om, at
grænseværdien på 3 °C overtemperatur kun må overskrides i 2 % af tiden. På baggrund af 2013modelleringerne og en vurdering af afstandsforholdene må det derimod forventes, at øst-alternativet vil
sikre, at kravene til maksimal overtemperatur og absolut temperatur i åen kan overholdes.
5.3.1.4
Konklusion vedrørende omlægning af nedre del af Odense Å
Øst-alternativet vurderes at sikre, at Fiskevandsdirektivets og Regionplanens temperaturkrav for Odense
Å kan overholdes. Dette synes derimod ikke at være tilfældet for vest-alternativets vedkommende.
Begge alternativer vil imidlertid medføre vedvarende, negative påvirkninger, der vurderes som væsentlige, af udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 94.
Side 55 af 183
Separering af kølevand og åvand gennem omlægning af den nedre del af Odense Å vurderes på dette
grundlag ikke at udgøre et realistisk alternativ til hovedforslaget. Alternativet behandles derfor ikke yderligere i denne VVM-redegørelse.
5.3.2
Separering ved opdeling af nedre del af Odense Å (midterløsning)
5.3.2.1
Alternativets udformning
Den såkaldte midterløsning (separering i det eksisterende åløb) gennemføres ved at adskille kølevand og
åvand på den ca. 900 m lange strækning nedstrøms sammenløbet mellem Odense Gl. Kanal og Odense
Å. For at muliggøre overholdelse af Vandplanens temperaturkrav i Odense Å forlænges adskillelsen af
kølevand og åvand/fjordvand mod NNØ ud i Seden Strand, eksempelvis i tilknytning til den eksisterende
sejlrende, der forløber tæt under kysten langs Stige Ø. Åens udløb vil fortsat ske ved den nuværende
munding. Den nødvendige længde af adskillelsen samt dennes nøjagtige forløb og dimensionering vil
skulle fastlægges under detailprojekteringen; men på baggrund af de modelberegninger, der er refereret i
det foregående afsnit (5.3.1.3), vurderes en adskillelse af ca. 500 meters længde ud fra åmundingen at
være tilstrækkelig.
Adskillelsen vil kunne udformes på en måde, der tilgodeser landskabsmæssige og æstetiske hensyn, fx
som en pæleafgrænset stensætning eller en træbeklædt spuns afsluttet i lav højde over normalvandspejlet. I åløbet formes adskillelsen efter åens slyngninger på den pågældende strækning. På strækninger,
hvor åens tværsnit efter separeringen er for lille til at sikre fuld afstrømning uden nævneværdige stuvningseffekter, vil en mindre justering af vandløbskanten være påkrævet. Ud fra et teknisk synspunkt vil
det være mest hensigtsmæssigt at udforme adskillelsen i åløbet som en træbeklædt spuns, idet en stensætning er mere pladskrævende og derfor kræver større afgravninger af bredderne.
I Seden Strand vil det være nødvendigt at foretage uddybninger for at sikre sejladsmulighederne på begge sider af adskillelsen, idet det fortsat skal være muligt at besejle såvel Odense Å som Odense Gl. Kanal. Det nødvendige omfang af disse uddybninger skal fastlægges under detailprojekteringen. Hvis adskillelsen i Seden Strand udformes som en stensætning, vil behovet for udvidelse eller uddybning af sejlrenden være større, end hvis adskillelsen udformes som en træbeklædt spuns.
Som illustration af en pæleafgrænset stensætning og træbeklædt spuns, der opdeler et vandløb i to, er
der i Figur 5-11 vist fotos fra Gudenåen ved papirfabrikken i Silkeborg, hvor begge principper er anvendt.
Side 56 af 183
Figur 5-11. Mulige udformninger af stensætning/pæleafgrænsning og spuns med træbeklædning. Bemærk at denne
lokalitet (Gudenåen ved papirfabrikken i Silkeborg) har betydelig vandspejlsforskel, og at der er strygende vandføring
i venstre side. Illustrationen kan derfor ikke direkte sammenlignes til forholdene i Odense Å, hvor vandspejlsforskellen mellem kanal og å er ubetydelig, og strømhastigheden i begge dele af tværsnittet vil være moderat.
Anlægsarbejdet vil foregå i det nuværende åløb og i vandområdet langs Stige Ø. Arbejdet forventes at
kunne gennemføres fra pram/skib med adgang via den eksisterende sejlrende i Seden Strand. Materialer
bestående af spuns og træ vil blive læsset på pram/skib i Odense Gl. Kanal, mens søsten til stensætninger vil skulle fragtes til området med skib fra et indvindingsområde eller fra lagerplads. Sediment, der
bortgraves i forbindelse med uddybning eller udvidelse af sejlrender, vil i et vist omfang kunne genanvendes til etablering af adskillelsen, fx som fundament for en stensætning.
5.3.2.2
Fiskespærring og besejlingsforhold
Den fremtidige kølevandskanal skal udformes med et udløbsarrangement, der effektivt forhindrer, at optrækkende vandrefisk svømmer op i kølevandskanalen i stedet for i Odense Å (eller Stavis Å).
Samtidig skal gældende sejladsrettigheder og -forhold respekteres. Dette indebærer, at sejlads mellem
Odense Fjord og Odense Gl. Kanal fortsat skal være mulig, da Odense Gl. Kanal p.t. anvendes som havn
for et større antal joller og småbåde. Således kan der på et luftfoto fra 2012 (http:// arealinformation.miljoeportal.dk) tælles over 50 fartøjer, der er fortøjet i jollehavnen ved Skibhusene.
Fiskespærringer kan udformes på flere måder og kan opdeles i to grupper: fysiske spærringer og adfærdsregulerende spærringer. Fysiske spærringer kan udformes, så de er meget effektive, men kræver
en form for åbningsarrangement, hvis de skal være passable for både. Adfærdsregulerende spærringer
har generelt mere svingende effektivitet, der i vid udstrækning er bestemt af lokale forhold, men vil som
hovedregel umiddelbart kunne passeres af både.
Det er således nødvendigt at foretage en afvejning af de modsatrettede hensyn til fiskespærringens effektivitet og mulighederne for fri og uhindret besejling af Odense Gl. Kanal.
Forskellige muligheder for etablering af en fiskespærring i kølevandskanalen er diskuteret i et notat fra
Hedeselskabet Miljø og Energi (2005). På denne baggrund foreslår Vattenfall, at en eventuel fiskespærring udformes som et boblegardin, der er aktivt i hovedopgangsperioden for havørred (primo oktober –
medio december, jf. Figur 6-18). Et boblegardin kan etableres med et perforeret rør på bunden af køle-
Side 57 af 183
vandskanalen og en kompressor på land og vil således være uden større, synlige konstruktioner. Boblegardiner har en skræmmende effekt på grund af fiskenes uvilje mod at svømme i en mur af luftbobler,
lysrefleksioner i boblerne, frembringelse af undervandsstøj og turbulens. Et boblegardin muliggør uhindret
passage af både.
I forbindelse med arbejdet med den daværende VVM-redegørelse i 2005-2006 har Fyns Amt tilkendegivet, at et boblegardin ikke vurderes at udgøre en effektiv spærring for optrækkende vandrefisk, og derfor
foreslået, at der etableres et risteværk ved kølevandskanalens udløb i fjorden. Risteværket vil skulle forsynes med en port, der kan åbnes efter behov og derved muliggøre bådpassage.
Et risteværk kan udformes, så det udgør en 100 % effektiv spærring for større fisk. Der kan dog være en
risiko for, at fisk passerer, når porten åbnes, og derved fanges i kølevandskanalen. Risteværket vil endvidere tilbageholde drivende alger, afrevne plantedele, affald m.m. og kræver derfor jævnlig rensning. På
begge sider af spærringen skal der etableres en anløbsplads, hvorfra sejlere kan aktivere åbningsmekanismen. Risteværket vil skulle afmærkes, så det ikke udgør en fare for søfarten. Det må anses for givet,
at tilstedeværelsen af et risteværk vil opfattes som en betydelig ulempe i forbindelse med besejlingen af
Odense Gl. Kanal.
En eventuel fiskespærring vil skulle placeres, hvor adskillelsen i form af en spuns eller en stensætning
ophører. Dele af spærringen vil kunne udformes som en stensætning ud fra kysten.
5.3.2.3
Anlægsomkostninger og driftsforhold
Anlægsomkostningerne ved en midterløsning kan groft anslås ud fra en antagelse om, at åvand og kølevand adskilles i selve åen efter sammenløbet mellem Odense Gl. Kanal og Odense Å og videre ud i fjorden ved en træbeklædt spuns. Spunsen med beklædning af hårdt træ (fx azobé) afsluttes i en højde af fx
1,5 m over daglig vande. For at muliggøre sejlads, og for at sikre mod for høje vandhastigheder og uønsket stuvning på opstrøms strækninger, er det antagelig nødvendigt at øge tværsnittet på udvalgte strækninger ved afgravning i siderne af åen, der efterfølgende kan kantsikres. En samlet enhedspris for denne
type anlægsarbejder er skønnet til ca. 50.000 kr. per løbende meter.
Afstanden fra Odense Gl. Kanal til mundingen er ca. 900 m, hvortil skal lægges yderligere ca. 500 m
spuns i fjorden for at nå en position, der sikrer overholdelse af temperaturkravene i åen. På dette grundlag er anlægsomkostningerne skønnet til ca. 70 mio. kr.
Fynsværkets drift forventes ikke at blive påvirket af separeringen, og der vil således ikke være nogen
ændringer i værkets energiforbrug og -effektivitet. De direkte driftsomkostninger vurderes derfor at ville
være uændrede i forhold til hovedforslaget. Anlægsinvesteringen skal dog forrentes og afskrives, og på
baggrund af de forventede el-priser frem mod 2020 vurderes anlægsomkostningernes størrelse at medføre, at midterløsningen har en negativ nutidsværdi.
Da adskillelsen af kølevand og åvand medfører, at temperaturkravene i Odense Å overholdes med en
god margen (se afsnit 5.3.1.3 og 9.2.2.1), kan adskillelsen dog give mulighed for, at driften af Blok 7 kan
optimeres og gøres mere rentabel – set i forhold til de begrænsninger, der er indeholdt i hovedforslaget –
uden at temperaturkravene i åen overskrides. En lempelse af begrænsningerne vedrørende den maksimale kølevandsopvarming og de udledte kølevandseffekter vil mindske det økonomiske tab, der følger af
anlægsinvesteringen. Der er dog ikke foretaget en egentlig gennemregning af dette som business case.
Side 58 af 183
5.3.2.4
Konklusion vedrørende separering i det eksisterende åløb
En separering af kølevand og åvand i det eksisterende forløb af Odense Å vil kræve, at kølevandskanalen videreføres ca. 500 m mod nord langs Stige Ø, for at krav til temperaturforholdene i Odense Å kan
overholdes. Den nødvendige længde af videreføringen, behovet for afgravninger samt den nærmere udformning af adskillelsen vil skulle afklares i forbindelse med detailprojekteringen. Udformningen af en
eventuel fiskespærring vil ligeledes skulle afklares ved detailprojekteringen.
De skønnede anlægsomkostninger for en separering som skitseret i afsnit 5.3.2.1 er ca. 70 mio. kr. Driftsforholdene og energieffektiviteten påvirkes ikke.
De miljømæssige konsekvenser af dette alternativ er behandlet i kapitel 9.
5.3.3 Separering ved rørledning af kølevandet til Seden Strand
Som alternativ til udledning af kølevand i Odense Gl. Kanal kan kølevandet føres i en rørledning direkte til
Seden Strand langs Stige Ø. Herved kan der i princippet opnås en fuld separering af åvand og kølevand,
såfremt udledningen sker i tilstrækkelig afstand fra mundingen af Odense Å.
De tekniske muligheder for gennemførelse af en sådan løsning er belyst i et forundersøgelses-notat til
Fynsværket (Orbicon 2013a), og mulighederne for herved at sikre overholdelse af temperaturkrav er belyst ved modelberegninger (DHI 2013a, 2013b).
5.3.3.1
Alternativets udformning
3
I forundersøgelsen er der regnet med en dimensionsgivende vandmængde på 15 m /s. Dette er mindre
3
end den maksimale, ansøgte kølevandsmængde (24 m /s); men da denne primært er fastlagt med henblik på at kunne reducere overtemperaturen ved udledning til Odense Gl. Kanal, vurderes en kølevands3
mængde på 15 m /s som realistisk ved direkte udledning til Seden Strand.
En hensigtsmæssig strømningshastighed vurderes at være 1 - 1,5 m/s, hvilket nødvendiggør en rørdiameter på ca. 3 m. Der er ved denne dimensionering taget hensyn til, at begroning af muslinger kan
indskrænke diameteren med mindst 20 cm.
Forskellige tracéer er mulige. Det endelige forløb vil skulle fastlægges ved detailprojekteringen; men forundersøgelsen har gennem en afvejning af bl.a. anlægstekniske og økonomiske overvejelser samt hensyn til ledningsejere, trafikanter og andre interessenter peget på tracéet, der er vist i Figur 5-12, som det
mest hensigtsmæssige på strækningen fra Fynsværket til Stige Ø.
Fra den sydlige del af Stige Ø nordpå til udledningsstedet kan kølevandet fortsat føres i rør under terræn
langs kystlinjen; den sidste, korte del kan evt. udformes som en marin udløbsledning (Figur 5-13). Alternativt kan kølevandet på en del af strækningen føres i en åben kanal på søterritoriet, der afgrænses mod
vandet i Seden Strand ved hjælp af en træbeklædt spuns, som beskrevet for midterløsningen (afsnit
5.3.2.1). Se Figur 5-14.
Side 59 af 183
Figur 5-12. Muligt forløb af en lidt over 2 km lang kølevandsledning fra Fynsværket til Seden Strand.
Figur 5-13. Muligt forløb af en kølevandsledning langs kystlinjen af Stige Ø til udledningspunkt ”P1” i Seden Strand.
Side 60 af 183
Træbeklædt
spuns
Figur 5-14. Detailfoto af området ved Østre Kanalvej, hvor en rørledning kan føres til kysten og videreføres i åben
kanal, afgrænset af spuns mod Seden Strand. Afstanden fra sejlrenden til kysten er ca. 8-10 m på dette sted.
En løsning, hvor rørledningen etableres som en sænketunnel på søterritoriet, anses ikke for realistisk.
Dette skyldes dels anlægstekniske forhold – herunder hensyn til sejlrenden – dels den hermed forbundne
påvirkning af Natura 2000-området.
Uanset hvilken udformning, der vælges, skal placeringen af det endelige udledningssted – og dermed
længden af kølevandsledningen og en eventuel spunsvæg – fastlægges ved detailprojekteringen.
Mulighederne for overholdelse krav om max. 3 °C overtemperatur og max. 25 °C absolut temperatur i
Odense Å er en væsentlig parameter for fastlæggelse af udledningsstedet og kølevandsledningens
længde. Der er foretaget modelleringer af temperaturforholdene for fire mulige udledningspunkter (P1 –
P4) beliggende langs kystlinjen af Stige Ø i forskellige afstande (600 – 1400 m) fra åmundingen (Figur 515). Resultaterne af disse modelberegninger beskrives i afsnittet om miljømæssige konsekvenser (kapitel
9); det vurderes, at udledning i P1 ca. 600 m fra åmundingen er tilstrækkelig til at sikre, at temperaturkravene kan overholdes.
Side 61 af 183
Figur 5-15. Placeringen af de fire udledningspunkter (vist med blå cirkler), der er indgået i modelberegningerne af
temperaturforholdene ved udledning af kølevand direkte til Seden Strand. De anførte ledningslængder er målt langs
kystlinjen; ved det foreslåede forløb af ledningen vil længden være kortere (Figur fra DHI 2013a).
Ved fuld rørlægning vil den nødvendige længde af ledningen ved det viste tracé (Figur 5-12, Figur 5-13)
være ca. 2150 m ved udledning i P1. Hvis det vælges at lede kølevandet i en åben, spunsafgrænset kanal på det sidste stykke, vil længden af selve rørledningen kunne begrænses til ca. 1700 m.
På dele af strækningen, herunder især ved passagen af Havnegade/Østre Kanalvej og den smalle landtange ud til Stige Ø, vil ledningen skulle anlægges ved tunnelering, såfremt betydelige trafikale gener skal
undgås. Det er i forundersøgelsen vurderet, at denne anlægsmetode med fordel kan anvendes på næsten hele strækningen. Der skal i givet fald etableres arbejdsskakter for hver påbegyndt 800 – 1000 m.
Ved vedligehold og tilsyn med en lang kølevandsrørledning skal ledningen kunne tørlægges. Dette indebærer, at ledningen skal indrettes med afspærringsmulighed før udløbspunktet. Desuden skal der etableres et skaktbygværk, hvor en bobcat kan køre ind eller hejses ned i ledningen efter afspærring. Det må
desuden forventes, at Arbejdstilsynets generelle krav til indretning af brønde og tunneller til fjernvarmeanlæg o.l., herunder krav til antal og dimensioner af opgangsbrønde, skal overholdes.
Ud fra Vattenfalls driftserfaringer med andre rørledninger er det forventningen, at begroninger og aflejringer skal fjernes fra rørledningen ca. hvert andet år. Det er vurderingen, at dette kan udføres inden for den
normale revisionsperiode og derfor ikke fører til yderligere driftsstop. Vedligehold kan ske ved højtryks-
Side 62 af 183
spuling med et mobilt spuleanlæg tilpasset rørdiameter; de hermed forbundne omkostninger skønnes til
ca. 4 mio. kr. per gang eller ca. 2 mio. kr. per år.
5.3.3.2
Anlægsomkostninger og driftsforhold
På baggrund af ”som udført” priser for sammenlignelige projekter med anlæg af store rør og regnvandstunneller er anlægsomkostningerne skønnet til ca. 100.000 kr/m rørledning, inkl. følgeomkostninger (Orbicon 2013a). Under de givne forhold vurderes omkostningerne at være sammenlignelige, uanset om
rørledningen anlægges ved tunnelering eller ved opgravning og tildækning med efterfølgende retablering.
På denne baggrund kan anlægsprisen for etablering af en kølevandsledning i de nødvendige dimensioner
frem til P1 skønnes til ca. 215 mio. kr., hvortil kommer omlægning af de eksisterende kølevandsledninger
på Fynsværket på skønsmæssigt 130 mio. kr., eller i alt ca. 345 mio. kr. i anlægsomkostninger. Hertil
kommer udgifter til detailprojektering samt eventuelle særlige forhold som håndtering af jordforurening
etc.
Anlæg af en træbeklædt spunsvæg, afgravninger m.m. vurderes at kunne gennemføres for ca. 50.000
kr/m. Hvis denne løsning anvendes på den sidste del af strækningen, opnås der således en besparelse
på ca. 20 mio. kr ved udledning i P1, hvorved anlægssummen reduceres til ca. 325 mio. kr.
3
Flytning af 15 m /s kølevand i en 2 km lang rørledning vil bevirke et større energiforbrug til pumpning end
ved hovedforslaget; det årlige merforbrug er skønnet til i størrelsesordenen 0,5 % af den samlede kølevandsenergimængde. Når saltvand transporteres i rør, opstår der desuden erfaringsmæssigt begroning af
rurer, blåmuslinger og andre organismer på indersiden af rørene. Tykkelsen af disse begroninger kan
blive så stor, at energiforbruget til pumpning øges betragteligt, og driftsforholdene påvirkes.
Ud fra Vattenfalls driftserfaringer med andre rørledninger er det forventningen, at begroninger og aflejringer skal fjernes fra rørledningen ca. hvert andet år. Dette indebærer, at ledningen skal aflukkes og tømmes for vand, hvorefter den højtryksspules med et mobilt spuleanlæg tilpasset rørdiameteren. Det er
vurderingen, at dette kan udføres inden for den normale revisionsperiode på 3 uger og derfor ikke fører til
yderligere driftsstop. Omkostningerne skønnes til ca. 4 mio. kr. per gang eller ca. 2 mio. kr. per år.
5.3.3.3
Konklusion vedrørende rørledning af kølevandet til Seden Strand
Etablering af en kølevandsledning fra Fynsværket til Seden Strand med udledning i P1 ca. 600 m fra
mundingen af Odense Å muliggør, at krav til temperaturforholdene i åen kan overholdes. En sådan rørledning kan etableres for en skønnet anlægssum på minimum 325 mio. kr. Løsningen medfører samtidig,
at Fynsværkets årlige energiforbrug til kølevandspumpning forøges med i størrelsesordenen 0,5 % af den
samlede kølevandsenergimængde, ligesom de årlige vedligeholdelsesomkostninger øges med ca. 2 mio.
kr.
De miljømæssige konsekvenser af dette alternativ er i øvrigt behandlet i kapitel 9.
Rørledningens forløb, etableringsmetoden m.m. skal fastlægges ved en eventuel detailprojektering, som
også skal afklare placeringen af det endelige udledningssted, udformningen af udløbsbygværk etc.
5.3.4 Rostadion i Seden Strand anvendt som kølebassin
Der er i idéfasen fremsat forslag om, at der etableres et rostadion, som kan fungere som kølebassin, i
den vestlige del af Seden Strand. Et sådant projekt vil kræve en særskilt godkendelse, som ligger uden
Side 63 af 183
for Vattenfalls ansvarsområde. Den foreliggende VVM-redegørelse giver derfor kun en relativt kort beskrivelse af projektet, en beregning af den forventede køleeffekt og betydningen for temperatur- og salinitetsforholdene i Odense Å og Seden Strand, samt en kort redegørelse for de væsentligste problemer i
forhold til Natura 2000-området.
5.3.4.1
Alternativets udformning
En mulig placering af et rostadion er vist i Figur 5-16. Rostadion tilføres kølevand fra Fynsværket gennem
en rørledning, der udmunder i stadions sydende. Forslaget kan derfor opfattes som en udvidelse af det
foregående alternativ (afsnit 5.3.3), hvor kølevandet ud over at blive ledt i rør til Seden Strand afkøles i et
bassin, inden det ledes ud i recipienten. Kølevandsledningens forløb vil være stort set det samme, som er
vist i Figur 5-12, og det dertil knyttede anlægsarbejde vil således kunne foregå som tidligere beskrevet og
for en tilsvarende anlægssum.
Figur 5-16. Mulig placering og dimensionering af et rostadion i den vestlige del af Seden Strand. De omkransende
vægge er vist med sort, og den røde linje markerer baneområdets afgrænsning mod vest. Indløb af kølevand sker
ved pkt. 9; udløb til Seden Strand sker via de fire markerede overløb (gates). Der kan etableres et opfyldningsområde
(landfill) vest for målområdet i sydenden, hvor tribune o.a. faciliteter kan placeres.
Side 64 af 183
Et rostadion vil skulle have en længde på min. 2150 m (2000 m banelængde + start- og nedbremsningsområder) og en bredde på min. 160 m (8 baner à 12,5 m + sidebaner til følgebåde, returroning m.m.),
svarende til et samlet vandareal på min. 35 ha. I baneområdet på lidt over 20 ha skal dybden være
mindst 3 m under alle vandstandsforhold. Det vil derfor være nødvendigt at foretage uddybninger.
Rostadion kan udformes som et lukket system, der på alle fire sider er afgrænset af vægge eller kystlinje,
eller som et åbent system, der mod nord, øst og syd er afgrænset af vægge, men hvor der i den nordvestlige del er fri vandudveksling mellem rostadion og fjorden. Hvis stadion anlægges som et lukket system, etableres et antal overløb (gates), hvor vandet kan løbe ud af (men ikke ind i) stadion.
Der er af naturlige årsager betydelige svingninger i vandstanden i Seden Strand, hvilket kan give problemer i et åbent system. I de følgende beregninger er det derfor antaget, at stadion etableres som et lukket
system, hvor vandstanden holdes ca. 0,5 m over DNN. Da vandstandsniveauer op til ca. 1,5 m over DNN
forekommer regelmæssigt i Seden Strand, skønnes toppen af de vægge, der omkranser stadion, at skulle
være ca. 2,5 m over DNN.
Væggene kan udformes som spunsvægge eller stensætninger; men det er også foreslået, at afgrænsningen mod øst og nord på dele af strækningen udformes som en landtange eller fugleø, der kan etableres ved hjælp af opgravet sediment.
Rostadion placeres i området, hvor den nuværende sejlrende til Odense Å forløber (sort stiplet linje på
Figur 5-16). En gennemførelse af alternativet kræver derfor, at der graves en ny sejlrende øst om rostadion.
Under antagelse af, at den nuværende middelvanddybde i rostadion er 1 m, vil der skulle afgraves ca.
3
400.000 m sediment for at sikre en vanddybde på min. 3 m i baneområdet under alle forhold. Hertil
3
kommer etableringen af 2,5 – 3 km ny sejlrende, som skønsmæssigt vil kræve fjernelse af ca. 50.000 m
sediment. Det opgravede sediment vil kunne genanvendes til opfyldning i det viste ”landfill”-område på
Figur 5-16, etablering af landtange eller fugleøer langs stadions øst- og nordside og indbygning i stensætninger.
Miljøstyrelsen har ikke forholdt sig til ovenstående, da dette i givet fald skal vurderes i særskilt VVMproces.
5.3.4.2
Rostadions køleeffekt
Rostadions køleeffekt er beregnet ud fra MIKE Zeros massemodul, der ud over at holde styr på vandtransporten i et område også beregner transport af varme og varmemængder, udtrykt i GJ (DHI 2013a).
Der er to varmekilder til rostadion: Fynsværkets kølevand samt solindstrålingen. Den altdominerende
lokale tabsproces er varmetabet gennem fordampning af vand fra bassinet. Fordampningen er en funktion af vandets temperatur, luftens indhold af vanddamp samt vindhastigheden over vandet. Modellen beregner, hvor mange GJ der pumpes ind i Fynsværkets køleanlæg fra Odense Kanal, hvor mange GJ der
leveres fra Fynsværket til rostadion samt endelig, hvor mange GJ der fraledes rostadion gennem de fire
overløb.
Afkølingen er beregnet for modelåret 2004 under antagelse af, at Fynsværket leverer en varmemængde
3
svarende til fuld udnyttelse af ”Licens 1” (Tabel 2-2) og en kølevandsmængde på 14,5 m /s.
Side 65 af 183
Den daglige forskel mellem tilført varme via kølevandet og eksport af joule fra rostadion via de 4 overløb
er vist i Figur 5-17. Denne forskel, som kaldes ”bruttovarmetransport”, er i gennemsnit negativ over året,
dvs. at der fraføres varme via fordampning (altså afkøling). I foråret er der dog en tendens til, at bruttovarmetransporten er positiv, hvilket betyder, at vandet i stadion bliver varmere fra indløb til udløb. Dette
skyldes solopvarmning af det kolde havvand, som pumpes ind i Fynsværket. Omvendt er der en overvægt af negative værdier af bruttovarmetransporten fra august og året ud, hvilket skyldes, at solens indflydelse på varmebalancen reduceres, samtidigt med at der sker en større afkøling af det opvarmede
havvand, som pumpes ind via kølesystemet.
Figur 5-17. Bruttovarmetransport i rostadion, beregnet for modelåret 2004. Afkøling er vist som negative tal.
Effekten af solens opvarmning er søgt bestemt ved at lave en simulering, hvor der pumpes kølevand ind i
rostadion uden et varmebidrag fra Fynsværket. Den eneste varme, som tilføres vandet i rostadion, kommer derfor fra solen. Fratrækkes solens varmebidrag fra bruttovarmetransporten, fås en ”nettovarmetransport”, der er præsenteret i Figur 5-18. Nettovarmetransporten har kun negative værdier (dvs. afkøling), der varierer som funktion af de meteorologiske forhold, som vindhastighed, luftfugtighed og vandets
temperatur.
Side 66 af 183
Figur 5-18. Nettovarmetransport (dvs. kølingen) af Fynsværkets varmebidrag i rostadion, beregnet for modelåret
2004.
Omregnes nettovarmetransporten (afkøling) til procent af Fynsværkets varmebidrag, fås en 17 % nettoafkøling i rostadion på årbasis, med de laveste procentvise afkølinger i vinterhalvåret og de højeste afkølingsprocenter om sommeren, hvor vandet er varmest (Figur 5-19). I sommerperioden fra april til oktober
er nettoafkølingen på 20 % af Fynsværkets varmebidrag.
Figur 5-19. Nettoafkølingen i rostadion, beregnet i procent af Fynsværkets varmebidrag hen over året. Bemærk at
der er 2 skalaer på y-aksen: afkøling i % (røde og blå grafer) og temperaturforskel i °C (vist med grønt).
Side 67 af 183
5.3.4.3
Miljømæssige konsekvenser
Temperaturforhold
Modelberegningerne viser, at krav til maksimale overtemperaturer i Odense Å kan overholdes ved udledning af kølevand i et rostadion med 4 gates, som beskrevet i afsnit 5.3.4.1 (DHI 2013a). Ifølge modellen
vil en grænseværdi på 2 °C overtemperatur i Odense Ås munding overskrides i under 0,1 % af tiden for
modelåret 2004 (Figur 5-20). De absolutte temperaturkrav kan ligeledes overholdes, idet temperaturen i
de nederste 100 m af Odense Å kun vil overstige 21,5 °C i mellem 1,5 og 2 % af tiden (DHI 2013a) –
omtrent svarende til forholdene ved 0-scenariet uden kølevandsudledning. Undtagelsesvis vil den absolutte temperatur overstige 25 °C.
Overholdelsen af temperaturkravet i Odense Å sker til dels på bekostning af forholdene i Seden Strand,
hvor temperaturforholdene er vist i Figur 5-20. Til sammenligning er overtemperaturen ved andre alternativer fx ved etablering af en rørledning til Seden Strand 600 m nord mundingen af Odense Å vis i afsnit
9.1.
Figur 5-20. Modellerede overtemperaturer i den sydlige del af Seden Strand ved udledning af kølevand i rostadion.
A: hyppighed af overtemperaturer > 2 °C, B: årsgennemsnitlig overtemperatur. Rostadionnets placering og afgrænsning er vist i Figur 5-16. Kilde: DHI 2013a.
Påvirkning af Natura 2000-området
Anlæg af et rostadion i et Natura 2000-område udgør potentielt en væsentlig påvirkning af området. Såfremt det ønskes at gå videre med projektet, skal denne påvirkning belyses i en særskilt VVM-redegørelse og Natura 2000-konsekvensvurdering. Den foreliggende redegørelse giver derfor kun en kort beskrivelse af de væsentligste problemstillinger i forhold til Natura 2000-området.
Anlægget vil lægge beslag på min. 50 ha habitatnatur. Den nordligste del af rostadion overlapper et område med høj dækningsgrad af ålegræs (Figur 5-21), hvoraf en mindre del vil blive bortgravet eller tildæk-
Side 68 af 183
ket ved projektet. Området med blåmuslingebanker (naturtype 1170, se Figur 6-13) berøres ikke direkte
af projektet, men udsættes for højere vandtemperaturer.
Figur 5-21. Udbredelsen af ålegræs i den vestlige del af Seden Strand i 1982 (vist som stiplet område), 2005 (vist
med violet farve) og 2011 (dækningsgrad modelleret ud fra Naturstyrelsens transektundersøgelser). Den fuldt optrukne linje på figuren til højre markerer placeringen af det foreslåede rostadion. Kilde: Fyns Amt 2006a (venstre del
af figuren) og DHI 2013a (højre del af figuren).
Ifølge modelberegningerne aftager overtemperaturen hurtigt uden for stadionområdet. Dele af det vigtigste ålegræsområde i Seden Strand vil dog blive udsat for gennemsnitlige overtemperaturer på op til 1,5
°C, og overtemperaturen i de pågældende områder vil overstige 2 °C i op til 20 % af tiden, beregnet på
årsbasis. I den sydligste del af området med blåmuslingebanker vil den gennemsnitlige overtemperatur
være mellem 1 og 2 °C, og overtemperaturen vil overstige 2 °C i 10 – 40 % af tiden (Figur 5-20).
Side 69 af 183
Etableringen af et rostadion vil bevirke, at vandskiftet mellem de indre og ydre dele af Seden Strand reduceres, idet området øst for rostadion generelt er lavvandet (Figur 6-6). Dette fører til en stærkt formindsket og mere varierende salinitet i de inderste dele af Seden Strand (Figur 5-22), hvilket igen vil påvirke
områdets flora og fauna. Forholdene vil minde om 0-scenariet (afsnit 7.1); dog vil den inderste del mellem
åmundingen og rostadion samt området øst herfor være endnu mere ferskvandspræget. Til sammenligning med Figur 5-22 kan det nævnes, at saliniteten i den inderste del ved den nuværende kølevandsudledning varierer mellem 5 og 17 psu med et årsgennemsnit på ca. 11 psu (2004-data, DHI 2012a).
Figur 5-22. Modelberegninger af gennemsnitlig og minimum salinitet i Seden Strand ved udledning af kølevand i
rostadion. Kilde: DHI 2013a
Det skal bemærkes, at den anvendte model (DHI 2013a) ikke inkluderer en ny sejlrende øst om rostadion. En sådan sejlrende vil øge vandskiftet, hvilket også kan have betydning for temperaturforholdene og
saliniteten.
3
Anlægsarbejdet, herunder bortgravning af 400-500.000 m sediment, vil potentielt medføre en betydelig
opslæmning af finkornet materiale i vandsøjlen, med efterfølgende spredning og sedimentation. Dette kan
føre til væsentlige, negative påvirkninger af de nærliggende ålegræsbede og muslingebanker.
De mulige påvirkninger af fuglene på udpegningsgrundlaget er vanskelige at vurdere. Ynglefugle som
klyde og terner vil potentielt blive begunstiget, hvis der anlægges nye, rævesikre ynglelokaliteter. Det er
dog uvist, i hvilket omfang disse områder vil blive forstyrret af aktiviteterne i rostadion og anden sejlads,
ligesom forstyrrelsesniveauet ved den eksisterende fugleø, Hennings Holm ved Seden Kvissel, må formodes at blive forøget. Planteædende trækfugle, især knopsvane og blishøne, vil miste op mod 50 ha
potentielt egnet fourageringshabitat og vil desuden påvirkes negativt, hvis bundvegetationen i området
mellem Stige Ø og Vigelsø reduceres som følge af overtemperaturen. Den vestlige del af Seden Strand
udnyttes dog kun i begrænset omfang af de nævnte arter (Figur 6-16), og de generelle ændringer af sali-
Side 70 af 183
nitetsforholdene i Seden Strand, der følger af dette scenarie, er formentlig af lige så stor eller større betydning.
Øvrige forhold
Størstedelen af rostadion og en ny sejlrende øst herfor vil ligge inden for skydefeltet fra skydebanen ved
Seden (Figur 5-16). Da det formodentlig ikke vil være acceptabelt at begrænse benyttelsen af sejlrende
og rostadion til perioder, hvor der ikke skydes, vil skydefeltet skulle drejes og/eller reduceres.
5.3.4.4
Konklusion vedrørende etablering af et rostadion som kølebassin
Etablering af et rostadion i Seden Strand er et omfattende projekt, der vil kræve en særskilt godkendelse
med tilhørende VVM-redegørelse. Dette ligger uden for Vattenfalls ansvarsområde. Fremføring af kølevand fra Fynsværket til rostadion vil kunne ske som beskrevet og vurderet i afsnit 5.3.3.
Beregninger af køleeffekten viser, at nettoafkølingen i et rostadion vil være på 17 % af den tilførte varme
fra Fynsværket på årsbasis og 20 % i sommerhalvåret. På trods af den relativt beskedne køleeffekt viser
modelberegningerne, at til overtemperatur og absolut temperatur i Odense Å kan overholdes uden problemer ved dette alternativ.
Overholdelse af temperaturkravene i Odense Å sker på bekostning af forholdene i Seden Strand, hvor
min. 50 ha med habitatnaturtype 1160 går tabt, og vigtige forekomster af ålegræs og blåmuslingebanker
udsættes for overtemperaturer, der potentielt kan udgøre en væsentlig negativ påvirkning. De pågældende områder vil endvidere kunne påvirkes negativt af sedimentspredning i forbindelse med anlægsarbej3
det, der omfatter bortgravning af 400-500.000 m sediment. Vandskiftet, og dermed saliniteten, i de inderste dele af Seden Strand reduceres markant.
En nærmere beskrivelse af rostadions påvirkning af Natura 2000-området skal evt. gives i en særskilt
Natura 2000-konsekvensvurdering. Alternativet behandles ikke yderligere i denne VVM-redegørelse.
5.4
Alternativer med rørledning af kølevand til mindre sårbare recipienter
I det foregående afsnit 5.3 er der behandlet alternativer med adskillelse af kølevand og Odense Å, men
med fortsat udledning af kølevand til den lavvandede Seden Strand, som er den indre del af Odense
Fjord.
Løsninger, hvor kølevand udledes til den ydre del af Odense Fjord eller helt uden for fjorden, fx til Kattegat eller Storebælt, kan også overvejes. Disse vandområder må umiddelbart forventes at være mindre
påvirkelige af temperaturændringer, fordi vandskiftet og gennemstrømningen er større, og områderne
således kan karakteriseres som en ”mindre sårbar recipient”.
De konceptuelle løsninger med udledning til mindre sårbare recipienter indgik i forarbejder forud for Fyns
Amts godkendelse af kølevandsudledningen i 2002 (Fynsværket 1999). Løsningsforslagene resumeres
og vurderes nedenfor. I alt fire udledningspositioner har været vurderet, nemlig:
1.
2.
3.
4.
Odense Fjord (ydre del), nord for Fedsodde
Kattegat ved Drejet, nord for Enebærodde
Storebælt ved Bøgebjerg Stand
Storebælt ved Broløkke
Side 71 af 183
Transport af kølevand frem til disse positioner vil indebære anlæg af én eller flere rørledninger med stor
diameter. I de konceptuelle løsningsforslag fra 1999 er skitseret 2 til 4 parallelle rørledninger med diameter på 2 m og med ledningslængder på 8 – 24 km. Det er nødvendigt med ekstra pumpestationer for at
kompensere for tryktab i de lange ledninger. Nøgledata for løsningerne er samlet i Tabel 5-5.
Tabel 5-5. Oversigt over data ved udledning til mindre sårbare recipienter (baseret på Fynsværket 1999, Bilag 22).
Alternativ
Tracélængde
Rørtype
Ekstra pumpestationer
1. Fedsodde i Odense Fjord
8 km
2 stk. diameter 2 m
1 stk.
2. Kattegat ved Drejet
16 km
4 stk. diameter 2 m
3 stk.
3. Storebælt ved Bøgebjerg
24 km
4 stk. diameter 2 m
4 stk.
4. Storebælt ved Broløkke
21 km
4 stk. diameter 2 m
3 stk.
Transportkorridoren for rørledningerne er forudset at forløbe gennem fjorden så vidt muligt. Store rørledninger over land indebærer ofte betydelige anlægsmæssige problemer og interessekonflikter, herunder arealafståelse eller rådighedsindskrænkning på de berørte matrikler.
Ledningstracéer er skitseret i Figur 5-23. Det skal bemærkes, at de viste tracéer kun er tænkt som konceptuelle forslag ud fra princippet om ”lige linjeføringer giver mindste afstand”, og at de konkrete forløb og
eventuelle interessekonflikter ikke er undersøgt.
Side 72 af 183
Figur 5-23. Positioner for udledning til mindre sårbare recipienter (gentegnet fra Fynsværket 1999). Ledningstracéer
er skitsemæssigt angivet og kan ikke tages som udtryk for, at ledningen placeres som vist, såfremt en sådan løsning
realiseres. En firkant symboliserer nødvendige pumpestationer. Nedgangsbrønde til vedligehold af ledningen vil antagelig være nødvendige, fx én per km, og skal i givet fald anlægges som erosionsbeskyttede øer i fjorden (ikke vist).
5.4.1 Rørledning til Yderfjorden (Fedsodde)
En rørledning til en udløbsposition i den ydre del af Odense Fjord nord for Fedsodde (position 1 på Figur
5-23) vil være omkring 8 km lang og vil antagelig indebære anlæg af mindst én pumpestation for at kunne
opnå det nødvendige trykniveau til at transportere vandmængden gennem Seden Strand frem mod
Fedsodde.
I 1999 forundersøgelsen skønnes 2 rørledninger med diameter på 2 m at være nødvendige. Rørene kan
lægges parallelt under fjordbunden. Udførelsesmæssigt kan dette ske enten ved nedspuling af rørene,
ved anlæg i rørgrav med efterfølgende tildækning (cut and cover metoden) eller ved tunnelering.
Prismæssigt vil en nedspuling være den billigste metode. Dette har været grundlaget for et prisestimat på
165 mio. kr i 1999, som omregnet til 2013-prisniveau er ca. 250 mio. kr.
Nedspuling vil imidlertid give anledning til en stor ophvirvling af sediment i vandfasen, som vil spredes i
fjorden under og efter anlægsarbejdet. Denne mængde vil som minimum være sammenlignelig med det
volumen, der optages af rørene og topdækket over rørene. Mængden, der vil være i suspension i vandfa3
sen i forløbet og vil kunne spredes i fjorden, kan overslagsmæssigt skønnes til omkring 150.000 m for
strækningen gennem Seden Strand. Denne mængde er formodentlig 10 – 50 gange større, end hvis der
Side 73 af 183
anvendes en cut-and-cover metode eller tunnelering. Her vil sedimentspildet typisk kun være af størrelsen 2 – 7 % af den afgravede mængde, som kommer i suspension (afhængig af metoden og sedimentets
karakter). Dette forhold kan have betydning for lysgennemtrængningen, og dermed for den rodfæstede
vegetation og generelt for udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Ud fra miljømæssige overvejelser vil en nedspuling næppe være tilladelig, eftersom hele anlægsarbejdet
foregår i Natura 2000-området Odense Fjord.
Det er derfor sandsynligt, at der skal tages udgangspunkt i en ”cut and cover” metode eller tunnelering.
Dermed er en omtrentlig enhedspris på 100.000 kr per løbende meter, svarende til den skønnede pris for
den korte rørledning til Seden Strand (afsnit 5.3.3), mere sandsynlig. Dette giver en anlægspris på ca.
800 mio. kr. for en rørledning på 8 km samt udgifter til ombygning på Fynsværkets eksisterende kølevandsledninger for 130 mio kr., hvilket giver et samlet beløb på 930 mio. kr.
Uanset anlægsmetode vil der i en anlægsperiode med varighed af måneder eller år være betydelige anlægsaktiviteter i Natura 2000-området med tilhørende forstyrrelser.
På udvalgte steder langs rørledningen – typisk med 1 km mellemrum – vil der være behov for anlæg af
nedgangsskakte til rørledningen. Disse skal anvendes, når ledningen skal tømmes for vand og renses for
begroninger. Dette indebærer anlæg af 3 – 4 kunstige øer i Seden Strand med en højde på omkring 2 – 3
m over daglig vande.
I driftsfasen vil den ekstra energimængde, der er nødvendig til pumpedrift for at transportere vandmængden i rør til Fedsodde, skønsmæssigt være af størrelsen 135 TJ per år. Til sammenligning er den ansøgte
årlige kølevandsenergimængde, der tabes til omgivelserne, 8.056 TJ ved Licens 1 og 6.200 TJ ved Licens 2. Det ekstra energiforbrug til pumpedrift, som er et yderligere tab af energi i forhold til den nuværende drift, udgør således omkring 1,7 – 2,2 % i forhold til kølevandsenergimængden.
Der er foretaget modelberegninger af temperaturforholdene i Seden Strand og Odense Å ved udledning
af kølevand nord for Fedsodde (DHI 2013a). I beregningerne er det antaget, at udledningen sker på ca. 4
m vanddybde i kanten af sejlrenden. Modelberegningerne viser, at overtemperaturen i mundingen af
Odense Å ikke på noget tidspunkt vil overstige 0,2 °C i forhold til en situation uden Fynsværket med anvendelse af 2004 som modelår, og at den absolutte temperatur i den nederste del af åen vil svare til forholdene uden kølevandsudledning (0-scenariet). I Odense Fjord vil overtemperaturer > 2 °C være begrænset til et lille område omkring udledningsstedet (Figur 5-24). Den gennemsnitlige overtemperatur vil
ikke overstige 1 °C, og overtemperaturer > 2 °C vil maksimalt forekomme i 5 % af tiden (beregnet på årsbasis).
Side 74 af 183
Figur 5-24. Modellerede overtemperaturer i den indre del af Odense Fjord ved udledning af kølevand på ca. 4 m
vanddybde nord for Fedsodde. A: hyppighed af overtemperaturer > 2 °C, B: årsgennemsnitlig overtemperatur. Kilde:
DHI 2013a.
Der er ikke foretaget modelberegninger af saliniteten; men en ændring af udledningsstedet fra Odense
Gl. Kanal til nord for Fedsodde vil medføre, at vandkvalitetsforholdene i Seden Strand vil være sammenlignelige med forholdene ved 0-scenariet, med lavere og mere varierende salinitet i bunden af fjorden.
Som det fremgår af ovenstående, vil udledning af Fynsværkets kølevand til yderfjorden nord for Fedsodde bevirke, at temperaturkrav for Odense Å let kan overholdes, ligesom også et skærpet krav om 1,5 °C
overtemperatur og 21,5 °C absolut temperatur vil kunne overholdes.
Ud fra en afvejning af forskellige, til dels modsatrettede hensyn – herunder et øget energiforbrug til
pumpning og det forhold, at alternativet kræver omfattende anlægsarbejder i et Natura 2000-område –
vurderes de potentielle miljøgevinster ikke at opveje de miljømæssige ulemper.
De betydelige anlægsomkostninger og forventede øgede driftsomkostninger vil ifølge oplysninger fra
bygherren være prohibitive for, at dette alternativ kan realiseres. Alternativet vil derfor ikke blive behandlet yderligere i denne VVM-redegørelse.
5.4.2 Rørledning til Kattegat eller Storebælt
Såfremt kølevand skal udledes uden for Odense Fjord, kunne mulige udløbspositioner være i Kattegat
nord for Enebærodde (position 2) eller i Storebælt ved Bøgebjerg Strand (position 3) eller ved Broløkke
(position 4), se Figur 5-23.
De tilsvarende ledningslængder vil være mellem 16 og 24 km og vil antagelig kræve etablering af 3 eller 4
pumpestationer. Tryktabet og den nødvendige pumpeydelse (herunder energiforbruget) kan reduceres,
Side 75 af 183
såfremt rørdimensionen eller antallet af rør øges. Det er tidligere skitseret, at 4 rør hver med en diameter
på 2 m kunne være en mulighed for disse lange ledninger (Fynsværket 1999).
Størsteparten af ledningsføringen foreslås anlagt gennem fjorden. Den marine del af ledningen vil udgøre
mellem 11 og 14 km og skal derfor udføres som et marint anlægsarbejde. De anlægsmæssige overvejelser om nedspuling, cut-and-cover metode eller tunnelering er sammenlignelige med overvejelserne om
anlægsarbejdet ved ledningen til Fedsodde jf. ovenstående afsnit 5.4.1.
Udledning til Storebælt ved position 3 eller 4 vil indebære yderligere rørlægning over land gennem Hindsholm på henholdsvis 6,5 km og 5 km.
Med en anslået enhedspris per løbende meter for anlægsarbejdet på ca. 100.000 kr vil de samlede anlægsomkostninger være mellem 1,6 og 2,4 mia. kr. plus omlægning af eksisterende kølevandsledninger
på Fynsværket til ca. 130 mio. kr. Enhedsprisen er præget af stor usikkerhed og afhænger bl.a. af valget
af antal rør; men prisniveauet må anses for tilstrækkeligt sikkert til at fastslå, at denne løsning ikke er
økonomisk realisabel.
Udledning af kølevand uden for fjorden vil betyde, at udviklingen i vandmiljøet i Seden Strand og i Odense Å i vid udstrækning vil svare til udviklingen ved 0-scenariet (beskrevet i kapitel 7).
3
Der er dog det særlige forhold, at pumpning af kølevand på fx 15 m /s ud af fjorden indebærer, at fjordens overordnede vandbalance ændres, idet denne mængde overstiger den gennemsnitlige ferskvandstilstrømning til fjorden. Den årlige ferskvandstilførsel fra fjordens opland er som årsmiddel og set over en
2
3
årrække ca. 11 m /s. Der vil som konsekvens heraf og som gennemsnit over året, men mest udpræget
om sommeren, forekomme en netto indadgående strømning til Odense Fjord fra Kattegat i stedet for en
netto udadgående vand- og stoftransport. Vandbevægelsen i Gabet ved Odense Fjords munding vil dog
stadig være præget af daglige tidevandssvingninger og vindgenerede vandstandsvariationer.
Odense Fjord vil som følge af den ændrede nettostrømning have tendens til at blive mere saltholdig og
sandsynligvis få en større variation i salinitet – mest udpræget i den indre del af yderfjorden. Dette forhold
er dog ikke nærmere vurderet, og der er ikke foretaget modelberegninger af disse forslag.
I et nærområde omkring de tænkte udledningspositioner i Kattegat eller Storebælt vil der ud over en vis
overtemperatur være områder med større næringssaltindhold, eftersom fjordvand har et generelt højere
næringssaltindhold end i åbne farvande. Dette forhold vil antagelig ikke være af afgørende betydning for
områdets generelle økologiske status.
Det el-forbrug, der er nødvendig til pumpedrift for at transportere vandmængden i rør til Kattegat eller
Storebælt, skønnes at være af størrelsen 66 – 100 TJ per år, såfremt der vælges 4 rør med diameter på 2
m (i modsætning til 2 rør til Fedsodde). I dette regneeksempel repræsenterer el-forbruget en energimængde på 1,1 – 1,6 % i forhold til den kølevandsenergimængde, der skal bortledes.
2
Vandbalancedata fra perioden 1990/91 – 2000/01 indikerer en årlig afstrømning fra fjordens opland på ca. 305 mm/år fra 1060
km2. Hertil kommer nettonedbør til fjordens vanddækkede areal på 60 km 2. Data fra OPRB (2003).
Side 76 af 183
De 3 alternativer med udledning af kølevand uden for Odense Fjord anses alle for anlægsmæssigt så
omkostningsfyldte, at de ikke er realisable. Alternativerne vil derfor ikke blive behandlet yderligere i denne
VVM-redegørelse.
Side 77 af 183
6.
Miljøkonsekvenser ved Vattenfalls ansøgning om kølevandsudledning (hovedforslaget)
Hovedforslaget indebærer en uændret udledningsposition for kølevandet i Odense Gl. Kanal. Rammerne
for udledningen af kølevandsenergi, kølevandsmængde og overtemperatur (defineret som temperaturstigningen i kølevandet ved passagen over Fynsværket) er beskrevet i kapitel 4.
I forhold til den nuværende tilladelse indebærer det ansøgte, at den maksimale, samlede årlige kølevandsenergimængde reduceres med over 30 % fra 9.194 TJ til 6.200 TJ. Reduktionen finder sted i vinterhalvåret, hvor tilladelsen reelt ikke har været udnyttet gennem de senere år.
Forskellene mellem hovedforslagets og 2002 godkendelsens rammer er beskrevet i detaljer i afsnit 4.1. I
praksis vurderes de miljømæssigt væsentligste ændringer i forhold til den nuværende tilladelse at være
følgende:

Større fleksibilitet i sommerperioden, hvor restvarmen ud over en grundlast på 200 MW vil være mere
jævnt fordelt i stedet for at være koncentreret til fire 300 MW uger. Den samlede kølevandsenergimængde, der udledes i sommerhalvåret, ændres stort set ikke.

Det årlige reparationsstop lægges fast i ugerne 32-34 (august). Under den nuværende godkendelse
kan reparationsstoppet placeres frit, men er i praksis blevet lagt i juni.

Øget fokus på at reducere overtemperaturerne i Odense Å om sommeren; dels ved at flytte reparationsstoppet til den periode, hvor vandtemperaturen normalt er højest; dels ved at øge det maksimalt
3
3
tilladte kølevandsflow om sommeren fra 15 til 24 m /s (i praksis dog 20 m /s ved den forventede fremtidige pumpekapacitet).

Krav om at der, så vidt det er teknisk muligt, skal cirkuleres en minimumsmængde på 1-2 m /s i 1-2
timer hvert andet døgn ved længere perioder med stop for Blok 7 i ugerne 15-45.
3
Overordnet set må disse ændringer vurderes som relativt små i forhold til det generelle billede af status
quo. En implementering af den ansøgte tilladelse vurderes således ikke at medføre større, miljømæssige
ændringer i forhold til den nuværende situation. Overskridelsen af vandplanens krav om, at temperaturforhøjelsen i Odense Å efter opblanding med kølevandet ikke må overskride 3 °C i mere end 2 % af tiden,
vil blive reduceret, men vil stadig være væsentligt over 2 %.
Det øgede kølevandsflow afstedkommer imidlertid samtidig en øget omfordeling af salt og af næringsstoffer i vandområderne med tilhørende øget negativ påvirkning af natur og vandmiljø relateret til Odense Å
og til Seden Strand. Der henvises i den forbindelse også til bilag 2.
I de efterfølgende afsnit præsenteres den miljømæssige vurdering af hovedforslaget. Vurderingen er foretaget dels i forhold til den nuværende situation (jf. vilkår i 2002 godkendelsen), dels i forhold til et 0scenarie uden udledning af kølevand.
Det skal i denne forbindelse fastslås, at miljøpåvirkningerne alle er relateret til driftsfasen af kølevandssystemet, idet en gennemførelse af hovedforslaget ikke vil indebære nogen anlægsændringer eller anlægsarbejder i omgivelserne.
Side 78 af 183
6.1
Temperaturforhold i Odense Å ved hovedforslaget
Temperaturforholdene i Odense Å ved anvendelse af ansøgningens rammer er analyseret i detaljer. De
lovgivningsmæssige begrænsninger for temperaturforhold i Odense Å er bl.a. Fiskevandsdirektivets
bestemmelser videreført i Vandplanen., jf. afsnit 2.2.2.
Udgangspunktet for analysen har været Fynsværkets ansøgning fra august 2013 (såkaldt Licens 2 resumeret i kapitel 4), som rummer en årlig kølevandsenergimængde på 6.200 TJ fordelt på en grundlastudledning af restvarme (200 MW), et sommerreguleringstillæg (ekstra 100 MW) og et sommer-forsyningssikkerhedstillæg (ekstra 238 MW). Det bemærkes, at en højere årlig kølevandsenergimængde (betegnet
Licens 1) også har været vurderet i VVM-forløbet jf. afsnit 2.3.1.
Ansøgningen (Licens 2) angiver rammerne for kølevandsudledningen. Inden for disse rammer søges
produktionen optimeret under hensyntagen til markedsprisen på el, der kan variere fra time til time. Elproduktionen, og dermed den mængde restvarme der skal bortledes med kølevandet, varierer derfor
betydeligt. Et typisk variationsmønster ses i Figur 6-1, som viser et års variation specificeret ud fra erfaringerne i 2010, 2011 og 2012 med optimering af drift og indtægt ved fuld udnyttelse af udledningstilladel3
sen. Med et kølevandsflow på 20 m /s varierer temperaturstigningen over Fynsværkets kondensator mellem 2,1 °C om sommeren ved minimal drift (ca. 175 MW varmeudledning) til den maksimale temperaturstigning på 6,5 °C ved maksimal varmeudledning. Figuren viser også, at der forekommer produktionsstop
af nogle dages varighed (typisk i en weekend), når el-produktion er direkte tabsgivende. I andre perioder
anvendes minimumsproduktion på ca. 175 MW, når priserne er lave, men forventes at stige inden for en
kort tidshorisont.
I modelberegningerne er temperaturen i kølevandet beregnet ud fra Fynsværkets erfaringer med variationsmønsteret i el-produktionen på baggrund af de markedsbaserede el-priser de seneste år. Derpå er
temperaturstigningen (overtemperaturen) i Odense Å ved sammenløbet med Odense Gl. Kanal beregnet
ud fra de målte timeværdier af vandføring og temperatur i modelåret 2004 under antagelse af et fast kø3
levandsflow på 20 m /s. Den resulterende temperatur i Odense Å er beregnet med en MIKE 3 hydrodynamisk model med et modelår kalibreret på forholdene i 2004.
Beregningerne viser, at for modelåret 2004 er andelen af tiden med overtemperatur > 3 °C i åen på 9-10
%, afhængig af hvilken metode til produktionsoptimering, der benyttes. Den absolutte temperatur i Odense Å efter opblanding med kølevand er mindre end 25 °C hele året, bortset fra nogle få timer.
Side 79 af 183
Figur 6-1. Udledningsspecifikation med antaget døgn-, uge- og årstidsvariation af både varme (venstre akse i MW)
3
og kølevandsflow (vandføring, højre akse i m /s). Øverste figur viser et helt år, med produktionsstop i uge 32-34, og
nederste figur viser et zoom på uge 21-23 med en minimumsproduktion på 175 MW og 3 dages stop. Kilde: DHI
2013c.
Side 80 af 183
Modelåret 2004 er valgt, fordi det er vurderet som relativt typisk mht. de meteorologiske forhold og afstrømningen til Odense Fjord (Figur 6-2, Figur 6-3). Det bemærkes dog, at vandføringen i Odense Å i uge
33 – 47 (medio august – medio november) i 2004 var noget højere end medianen for perioden 1998 –
2009.
Figur 6-2. Vandtemperaturen i Odense Å i 2004, sammenlignet med maksimum-, minimum- og middeltemperaturer
for perioden 1998 – 2008. Ugegennemsnit beregnet på grundlag af temperaturmålinger ved Ejby Mølle og Åsum.
Figur 6-3. Vandføringen i Odense Å i 2004, sammenlignet med medianværdi, 10 % og 90 % fraktiler for perioden
1998 – 2009. Ugegennemsnit beregnet på grundlag af målinger ved Ejby Mølle. 10 % og 90 % fraktiler er vist i stedet
for maksimum- og minimumværdier, da vandføringen er langt mere variabel end temperaturen.
Side 81 af 183
3
3
Beregninger med MIKE 3 er gennemført for Licens 1 (med 18 m /s) og Licens 2 (med 20 m /s), og yderligere er den aktuelle varmeproduktion i 2004 beregnet (DHI 2013c). Resultaterne er sammenlignet med 0scenariet uden Fynsværket. Beregningerne er vist grafisk i Figur 6-4.
Det ses af Figur 6-4, at den resulterende temperaturændring ved sammenløbet med Odense Gl. Kanal er
overvejende negativ i perioden februar – april (dvs. ”overtemperatur” er < 0 °C), mens temperaturændringen i resten af året overvejende er positiv. En del af reduktionen og forøgelsen i overtemperaturen skyldes indtaget af kølevand fra fjorden, idet fjordvandet er koldere end åvand om vinteren, men varmere om
sommeren.
Statistik for overtemperaturen beregnet med MIKE 3 for modelåret 2004 med anvendelse af ansøgnin3
gens rammer (Licens 2) og et kølevandsflow på 20 m /s er vist i Tabel 6-1. Det ses af tabellen, at middel
overtemperaturen ved sammenløbet mellem Odense Å og Odense Gl. Kanal (∆ Tmiddel) er 1 °C, og at den
maksimale overtemperatur (∆ Tmax) sammesteds er 6,3 °C. Overtemperaturen er stort set uændret fra
sammenløbet til åmundingen.
Den hyppighed, hvormed grænsen på 3 °C overskrides, er 10 % på årsbasis. Med andre ord er Vandplanens bestemmelser ikke opfyldt, idet temperaturkravet kun må overskrides i 2 % af tiden. Derimod er
kravet til den absolutte temperatur (maksimum 25 °C) overholdt, idet dette er opfyldt i hele 2004, undtagen i 0,15 % af tiden.
Tabel 6-1. Middel, maksimal og minimal overtemperatur (∆ T) i overfladelaget samt hyppigheden af overskridelse af
∆ T > 3 °C ved følgende forudsætninger: MIKE 3 modelkørsel, modelår 2004, ansøgningens rammer for kølevands3
udledning (Licens 2), kølevandsflow på 20 m /s samt el-produktion som specificeret i Figur 6-1. Kilde: DHI 2013c.
Sammenløb Odense Å og
Odense Gl. Kanal, 900 m fra
åmunding (overfladeværdi)
Odense Å munding
(overfladeværdi)
Middel
overtemperatur 1)
(∆ Tmiddel)
+1,0 oC
Maksimum overtemperatur
(∆ Tmax)
+6,3 oC
Minimal
overtemperatur
(∆ Tmin)
-3,0 oC
Overskridelse ∆T
>3 °C
+1,0 oC
+6,0 oC
-3,0 oC
10 % af tiden
10 % af tiden
1) Ved sammenløbet er middel overtemperaturen i overfladen og den dybdemidlede overtemperatur den samme.
2) Defineret som perioden 20. okt. – 24. nov., der falder sammen med intensiv opgang af vandrefisk – se afsnit 6.4.3.
Side 82 af 183
Figur 6-4. Absolut overfladetemperatur (øverst) og overtemperatur (nederst) i Odense Å ved sammenløbet, bereg3
3
net med anvendelse af Licens 1 (kølevandsflow 18 m /s), Licens 2 (20 m /s), aktuel udledning 2004 (varierende kølevandsflow) samt et 0-scenarie uden Fynsværket. Bemærk at overtemperaturen har overvejende negative værdier i
februar-april og overvejende positive værdier i resten af året. Kilde: DHI 2013c.
Side 83 af 183
Med henblik på at vurdere følsomheden ved at anvende 2004 som modelår i forhold til andre år med andre vandføringer har Fynsværket gennemregnet en 10 års tidsserie for vandføringen i Odense Å. Beregningerne er udført på data fra perioden 1999 – 2008, hvor der foreligger en tidsserie for vandføringen ved
Ejby Mølle. Beregningen er udført med en regnearksmodel med anvendelse af timeværdier for vandføringen, og denne model er valideret mod den detaljerede MIKE 3 model for 2004. Valideringen viser en stor
overensstemmelse mellem den detaljerede model og den mere simple regnearksmodel (regressionskoef2
ficient R 0,967 for overtemperatur og 0,998 for absolut temperatur). Det vurderes derfor, at den simple
model er tilstrækkelig god til at beskrive hele 10 års perioden.
Resultaterne af beregningerne er vist i Tabel 6-2.
Tabel 6-2. Årlige hyppigheder af overskridelse af kravene til overtemperatur( ∆T > 3 °C) og absolut temperatur (T >
25 °C) ved sammenløbet mellem Odense Å og Odense Gl. Kanal, beregnet for perioden 1999 – 2008. Forudsætning:
3
Licens 2, 20 m /s. Kilde: DHI 2013c.
År
Hyppighed
overtemperatur > 3 °C
Hyppighed
absolutte temperaturer
> 25 °C
1999
12 %
0,13 %
2000
12 %
0,09 %
2001
11 %
0,09 %
2002
12 %
0,09 %
2003
12 %
0,15 %
2004
11 %
0,13 %
2005
12 %
0,10 %
2006
12 %
0,13 %
2007
8%
0,07 %
2008
12 %
0,13 %
Middel (1999-2008)
11 %
0,11 %
Den årlige variation i hyppigheden af overtemperaturer > 3 °C i den pågældende 10-års periode er 8-12
% med en middelværdi på 11 % af tiden. Dette svarer til værdien for modelåret 2004 i den simple regnearksmodel og er tæt på de 10 %, der er fundet i MIKE 3 beregningerne. Modelåret 2004 kan derfor betragtes som sammenligneligt med et ”gennemsnitsår” med hensyn til temperaturforholdene i recipienten.
Hyppigheden af overskridelse af den absolutte temperatur på 25 °C varierer mellem 0,07 og 0,15 % med
en middel på 0,11 %, svarende til omkring 10 timer på et år. Beregningerne viser således, at kølevandsudledningen under den ansøgte udledningstilladelse (Licens 2) med god margin kan overholde Vandplanens krav til absolut temperatur i Odense Å efter opblanding mellem åvand og kølevand.
Side 84 af 183
6.2
Påvirkninger af vandmiljøet i Odense Å og Odense Fjord
Kølevandsudledningens påvirkning af vandmiljøet i Odense Fjord og Odense Å er ligeledes beregnet ved
hjælp af en model. Modellens forudsætninger og resultaterne af modelkørslerne fremgår af (DHI 2012a),
og udvalgte punkter er uddybet i notat af 22. juni 2012 (DHI 2012b). Forholdene i den nederste del af
Odense Å har desuden været genstand for yderligere, detaljerede modelkørsler (DHI 2013a) og (DHI
2013c).
Modelberegningerne har fokuseret på at beskrive effekterne på følgende områder:



vandskifte, saltholdighed og temperatur
vandkemi (næringssalte, ilt, suspenderet materiale)
flora (plankton, ålegræs og makroalger)
I dette afsnit gives en kort beskrivelse af modellens forudsætninger og de anvendte scenarier, og en række væsentlige resultater beskrives. For en nærmere beskrivelse henvises til ovenstående referencer.
6.2.1 Forudsætninger for modelberegnede scenarier
Der er etableret en 3-dimensionel model (MIKE 3) for Odense Fjord, indeholdende en hydrodynamisk
model samt en økologisk model, der omfatter vandkvalitet, plankton og bundvegetation. Modellen er kalibreret på forholdene i 2004 og er valideret på forholdene i 2009.
Den hydrodynamiske model beskriver vandets bevægelser og variationer i vandstanden. Desuden beskrives vandtemperatur og salinitet samt transport og koncentrationer af forskellige parametre, der indgår
i den økologiske model.
Den økologiske model indeholder 21 tilstandsvariable i vandfasen (fx klorofyl, ilt, diverse næringssalte),
14 tilstandsvariable til beskrivelse af sedimentet (især vedrørende iltforhold og næringssalte) og 11 tilstandsvariable til beskrivelse af planter på bunden (ålegræs, makroalger og bentiske mikroalger). Hertil
skal lægges en række tilstandsvariable, som bruges til at lave en masseopgørelse af C, N og P i modelområdet.
Der er anvendt to forskellige matematiske udtryk til beskrivelse af processernes temperaturafhængighed;
et Lassiter udtryk for væksten af ålegræs og makroalger og et Arrhenius udtryk for de øvrige processer,
herunder væksten af planteplankton og bentiske mikroalger. For væksten af ålegræs og makroalger er
der regnet med temperaturoptima på hhv. 12 °C og 18 °C.
Ålegræssets vækst antages desuden at være begrænset af en række stressorer såsom sandormes nedgravning af ålegræsfrø, fysisk påvirkning fra strøm- og bølgegenereret transport af brunalger m.m.
Modelområdet er vist i Figur 6-5. Vertikalt anvendes som hovedregel et beregningsnet med lag på 1 m’s
tykkelse, dog anvendes minimum 3 lag. Til analyser af saltvandskilen i Odense Å er der anvendt en modelvariant med 10 lag inden for de øverste 3 m.
Side 85 af 183
Figur 6-5. Odense Fjord modelopsætningen i MIKE 3 FM med positioner for afstrømninger og Fynsværkets kølevandscirkulation.
Modellen drives af data vedrørende vandstand, fysisk-kemiske parametre, lokal meteorologi, lokale afstrømninger og driftsdata for Fynsværkets kølevandscirkulation som følger:

Vandstand: leveret fra Havmodellen, en dynamisk model for de indre danske farvande, som er en del
af NOVANA programmets marine modelkompleks.

Salt og temperatur med variation over dybden: leveret fra en dynamisk model for de indre danske
farvande, justeret efter målinger på Fyns Amts (Naturstyrelsen Odense) station 622 nord for mundingen til Odense Fjord.

Næringssalte, ilt- og planktonkoncentrationer: interpoleret baseret på data fra Fyns Amts (Naturstyrelsen Odense) station 622.

Vind- og lufttemperaturdata: leveret som 3 timers data fra Beldringe; modellens skydække er beregnet på basis af leverede døgnværdier for solindstråling fra Årslev.

Næringsstofdeposition: der er anvendt en deposition af N og P på hhv. 3,6 *10 g N/m /d samt 8,2
-6
2
*10 g P/m /d.
-3
2
Side 86 af 183

Data vedrørende lokale afstrømninger fra land via Odense Å, Stavis Å m.v. og de tre rensningsanlæg
Ejby Mølle, Nordøst og Nordvest (vandføring, næringssalte, temperatur åvand): baseret på målinger
fra Fyns Amt og Vandcenter Syd (Naturstyrelsen Odense).

Data vedrørende vandføring og overtemperatur for kølevandet: driftsdata fra Fynsværket.

Mortalitet for planteplankton (82 %) og zooplankton (57 %) ved kølevandets passage gennem Fynsværket: baseret på data fra Orbicon.
Foruden kalibreringsscenariet (”aktuel 2004”) er der afviklet fire scenariekørsler med forskellige forudsætninger for kølevandsudledningen (se også afsnit 2.3, Tabel 2-2 og afsnit 6.1):
3

Licens 1 med 18 m /s. Scenariet antager udledning af en ugentlig kølevandsenergimængde på 181
TJ om vinteren, 145 TJ forår og efterår (i alt 6 uger) og 133 TJ om sommeren. Foruden årstidsvariati3
onen er der regnet med en variation gennem ugen og en dag/nat-variation . Den maksimale opvarmning af kølevandet, som optræder lejlighedsvist i tidsrummet kl. 8-20, udgør om vinteren 6,2˚ C og om
sommeren 5,8˚ C.

Licens 1 med 24 m /s. En variation af ovennævnte scenarie, hvor kølevandsenergimængden er den
3
samme, men cirkulationen er øget til 24 m /s for at nedsætte overtemperaturen. Den maksimale opvarmning af kølevandet i dette scenarie udgør om vinteren 4,6 ˚C og om sommeren 4,4 ˚C.

Cirkulation 18 m /s uden varme. Dette scenarie med 18 m /s kølevandscirkulation uden opvarmning er primært medtaget for at kunne adskille effekten af vandcirkulationen og opvarmningen.

0-scenarie. Dette scenarie (benævnt ”Uden Fynsværket” i DHI 2012a) beskriver situationen uden
kølevandscirkulation eller varmeudledning.

Licens 2 med 20 m /s. Scenariet svarer til hovedforslaget (dvs. ansøgningen fra august 2013). Beregningerne er udført med den hydrodynamiske model. Den økologiske model er ikke anvendt ved
Licens 2, idet resultaterne fra den økologiske model med Licens 1 forudsætninger er tilstrækkelige til
at vurdere ”worst case”.
3
3
3
3
”Licens 1” scenariet adskiller sig ikke væsentligt fra hovedforslaget mht. de udledte mængder af kølevandsenergi i sommerhalvåret. Ved maksimal udnyttelse af rammerne er den gennemsnitlige udledning
133 TJ/uge i uge 17-40 ved Licens 1 og 132 TJ/uge i uge 17-31 og 35-42 ved hovedforslaget (sommerregulerings- og forsyningssikkerhedstillæg indregnet). Den gennemsnitlige kølevandsenergimængde i
ugerne 44 – 13 (november – marts) er derimod 50 % højere ved Licens 1 end ved hovedforslaget. Det
gennemsnitlige kølevandsflow forventes som årsgennemsnit at ligge noget under de modellerede 18
3
3
m /s; i modelåret 2004 var det gennemsnitlige kølevandsflow 13,4 m /s.
Stationerne, der er anvendt til kalibrering og validering af modellen og sammenligning af scenarierne, er
vist i Figur 6-6. Til beregninger af næringsstofkoncentrationer, primærproduktion og andre parametre i
den økologiske model er fjorden inddelt i 5 områder: Seden Strand, Havn (Odense Kanal og en mindre
del af fjorden NV for Vigelsø), Yderfjord Øst (inklusive yderfjordens sydlige del med sejlrenden), Yderfjord
Vest 1 og Yderfjord Vest 2. Inddelingen er vist i Figur 6-7. Kortene viser samtidig dybdeforholdene i fjorden.
3
Ifølge oplysninger fra Vattenfall indebærer den anvendte model for døgn- og ugevariationen, at antallet af timer med maksimal
kølevandsenergimængde er væsentligt højere, end det ville være tilfældet ved normal drift.
Side 87 af 183
Figur 6-6. Kort over dybdeforhold, med stationer anvendt til kalibrering og validering af model og sammenligning af scenarier.
Figur 6-7. Den anvendte inddeling af Odense Fjord i 5 områder.
Side 88 af 183
6.2.2 Sammenfatning af modelberegninger for påvirkningen af vandmiljøet
Resultaterne af modelkørslerne for saltholdighed, temperatur og total-N samt for sommerbiomassen af
planteplankton, ålegræs og makroalger er sammenfattet i Tabel 6-3. Resultaterne er desuden beskrevet
og vurderet i den efterfølgende tekst, med hovedvægt på en sammenligning af scenariet ”Licens 1, 18
3
m /s” og 0-scenariet.
Det skal understreges, at Licens 1 scenariet er en ”worst case” beskrivelse i forhold til Vattenfalls hovedforslag (Licens 2). Det skal samtidig bemærkes, at modelkørslerne simulerer en situation, hvor de tilladte
rammer for kølevandsenergimængde og kølevandsflow udnyttes fuldt ud. En sådan situation vil kun forekomme i exceptionelle tilfælde; i perioden 2002 – 2012, hvor den maksimale tilladte kølevandsenergimængde ifølge de gældende vilkår var 9.194 TJ/år, varierede den årlige udledning mellem 2.198 og
5.060 TJ med et gennemsnit på 3.768 TJ/år.
Hovedforslaget indebærer visse ændringer i forhold til 2002-godkendelsen (jf. kapitel 4); men i praksis
forventes kølevandsudledningen under en ny tilladelse ikke at adskille sig væsentligt fra det nuværende
3
udledningsmønster. Scenariet ”Licens 1, 18 m /s” skal derfor opfattes som en worst case miljøpåvirkning i
forhold til 0-scenariet, mens scenariet ”Aktuel 2004” kan opfattes som en beskrivelse af, hvordan miljøpåvirkningen vil være i et typisk år, idet udledningen i sommerperioden i et år med typiske elpriser dog må
forventes at ligge en anelse højere, svarende til niveauet i 2006 (se Figur 3-4).
Det ses af Tabel 6-3, at Licens 2 (identisk med rammerne for hovedforslaget) medfører temperaturændringer (∆T) og ændringer i saltholdigheden (∆S), som ligger inden for intervallet af Licens 1 og ”Aktuel
2004”.
Side 89 af 183
Tabel 6-3. Oversigt over effekterne på udvalgte abiotiske og biologiske parametre ved de forskellige scenarier for
kølevandsudledning, udtrykt i forhold til 0-scenariet uden kølevandscirkulation. Licens 1 og Licens 2 er defineret i
Afsnit 2.3.1. Sammenfatning fra DHI 2012a, 2012b, 2013c.
Aktuel 2004 1)
Licens 1
18 m3/s 2)
Licens 1
24 m3/s 2)
Uden varme
18 m3/s
Licens 2
20 m3/s 3)
600 m
(600 m)
600 m
(600 m)
(600 m)
Odense Å nedre del
Saltvandskile max. længde
opstrøms Gl. Kanal 4)
∆ T (gennemsnit) vinter/ sommer 5)
∆ T minimum/maksimum 6)
0 / +0,9 °C
+1,6 / +1,8 °C
+1,1 / +1,3 °C
−0,8 / −0,6 °C
+0,7 / +1,1 °C
−3,3 / +4,5 °C
−3,1 / +6,4 °C
−3,2 / +6,0 °C
−4,5 / +2,7 °C
−3,0 / +6,2 °C
Hyppighed ∆ T > 3°C
11 % af tiden
20 - 22 %
13 - 15 %
0%
10 %
+2 - 4 psu
+2 - 5 psu
+3 - 6 psu
+2 - 5 psu
+2 - 5 psu
+0,4 - 1,1 °C
Seden Strand
∆ S (årsgennemsnit) 7)
∆ T (årsgennemsnit)
7)
+0,1 - 0,7 °C
+0,3 - 1,7 °C
+0,3 - 1,4 °C
−0,2 - 0,0 °C
Total-N (årsgennemsnit)
−8%
− 10 %
− 12 %
− 10 %
Planktonalger sommerbiomasse
− 37 %
− 44 %
− 52 %
− 48 %
Makroalger sommerbiomasse
Ålegræs sommerbiomasse
+6%
+9%
+ 9,5 %
+7%
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Havn
∆ S (årsgennemsnit FYV indtag)
+1,5 psu
+1,7 psu
+2,1 psu
+1,7 psu
+1,8 psu
∆ T (årsgennemsnit FYV indtag)
+0,07 °C
+0,15 °C
+0,18 °C
0,0 °C
+0,1 °C
Total-N (årsgennemsnit)
−5%
−5%
−5%
−5%
Planktonalger sommerbiomasse
− 14 %
− 19 %
− 24 %
− 22 %
Makroalger sommerbiomasse
+ 14 %
+ 22 %
+ 29 %
+ 22 %
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
∆ S (årsgennemsnit)
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
Ingen effekt
∆ T (årsgennemsnit)
Total-N (årsgennemsnit) 8)
Planktonalger sommerbiomasse
Ingen effekt
(+0,2 - 0,5 %)
Ingen effekt
(+0,4 - 1,0 %)
Ingen effekt
(+1,0 - 1,4 %)
Ingen effekt
(+0,4 - 0,8 %)
Ingen effekt
(+3,7 - 4,8 %)
(+3,7 - 4,5 %)
(+2,7 - 4,8 %)
(+2,7 - 4,8 %)
(−1,8 - +0,9 %)
(0 - +1 %)
(−1,8 - +0,9 %)
(−1,4 - 0 %)
(−1,8 - +1,4 %)
(−1,6 - 0 %)
(−1,8 - +0,9 %)
(−1,4 - 0 %)
Ålegræs sommerbiomasse
Yderfjord
8)
Makroalger sommerbiomasse
Ålegræs sommerbiomasse 8)
8)
1)
Samlet kølevandsenergimængde 3.296 TJ.
2)
Forudsat maksimal udnyttelse af scenariets rammer for kølevandsenergi (8.056 TJ/år).
3)
Licens 2 er identisk med ”Hovedforslaget” omtalt i kapitel 4 og indebærer en årsudledning af kølevandsenergi på 6.200 TJ. Den
økologiske model er ikke anvendt ved Licens 2, og de biologiske parametre er ikke beregnet. I stedet vurderes de biologiske effekter
ud fra de øvrige scenarieresultater.
4)
Værdier i parentes er ikke modelleret, men er skønnet ud fra beregningerne for de andre scenarier. Saltvandskilens maksimale
udstrækning ved 0-scenariet er ifølge modelberegningerne ca. 300 m opstrøms Gl. Kanal.
5)
”Sommer” er defineret som perioden 1. marts til 31. oktober.
6)
Negative værdier forekommer, når cirkulationen af koldt fjordvand medfører en temperatursænkning i åen.
7)
Der er flere stationer i Seden Strand (Figur 6-6), hvorfor gennemsnittet er angivet som et interval.
8)
Yderfjorden er opdelt i 3 områder (Figur 6-7), hvorfor ændringerne er angivet som et interval, suppleret med en samlet vurdering af
effekten.
Side 90 af 183
6.2.2.1
Resultater af modelberegninger, Licens 1 / Licens 2
Ved Licens 1, der vurderes som en worst case situation i forhold til hovedforslaget, vil saltvandskilen i
Odense Å i normalsituationen strække sig op til omkring sammenløbet med Gl. Kanal og vil ved lave afstrømninger kunne nå ca. 550 - 600 m opstrøms sammenløbet (Figur 6-8). Saltholdigheden i overfladelaget nedstrøms sammenløbet forøges med ca. 11 psu (gennemsnitsværdi) i forhold til 0-scenariet, og
fluktuationerne i saltholdigheden i åens nederste del mindskes.
Figur 6-8. Transekt af den maksimale saltholdighed i august i den nederste del af Odense Å ved 0-scenariet (øverst)
og ved aktuel 2004-udledning (nederst). Odense Ås udløb i Seden Strand er 750-800 m nedstrøms (til venstre) for
koordinaten 0, og sammenløbet mellem Odense Gl. Kanal og åen er ved koordinaten 125 m. Saltvandskilens udbredelse ved hovedforslaget vurderes ikke at være væsensforskellig fra udbredelsen ved aktuel 2004 drift.
Beregningerne er efterfølgende gentaget med Licens 2 rammerne (DHI 2013b). Disse beregninger viser,
at udbredelsen af saltvandskilen og den gennemsnitlige saltholdighed er stort set identisk med forholdene
ved Licens 1 og ved den nuværende drift.
Side 91 af 183
Temperaturen i åen nedstrøms sammenløbet vil i Licens 2 scenariet i gennemsnit være 1,0 ˚C højere end
ved 0-scenariet, med maksimalværdier på op til 6,2 ˚C. I 10 % af tiden overstiger overtemperaturen 3 ˚C,
forudsat fuld udnyttelse af hovedforslagets rammer for tilladt kølevandsenergimængde.
Den absolutte temperatur i åen nedstrøms sammenløbet vil hele året være mindre end 25 ˚C, undtagen i
få timer per år (ca. 0,1 % af tiden) – typisk i sensommeren (Figur 6-9).
Figur 6-9. Den modellerede temperatur i sammenløbet mellem Odense Gl. Kanal og Odense Å året igennem (20043
3
data). Hovedforslaget Licens 2 med 20 m /s er vist med rød streg, Licens 1 med 18 m /s med blå streg, Aktuel 2004
med grå streg og 0-scenariet med grønt. Kilde: DHI 2013c.
3
Det bemærkes, at en kølevandscirkulation på 18 m /s i sig selv (uden opvarmning) bevirker en temperaturforøgelse på op til 2,7 ˚C i sommerperioden, hvor fjordvandet er varmere end åvandet, og en temperatursænkning på −4,5 ˚C om vinteren, hvor fjordvandet er koldere end åvandet (jf. Tabel 6-3). Det bemærkes ligeledes, at temperaturen i den nederste del af Odense Å også i 0-scenariet uden kølevandscirkulation kan overstige 21,5 °C (2004-data) som er grænsen for laksefiskevand.
Mulighederne for opblomstring af makroalger i Odense Å og Gl. Kanal er undersøgt ved en særkørsel af
den økologiske model (DHI 2013a). Modelberegningerne viser, at der ved den nuværende kølevandsmængde ikke kan ske en vækst eller ophobning af løstliggende makroalger (især søsalat) i Gl. Kanal eller
åens nedre del, idet strømhastighederne er for kraftige (≥ 15 cm/s). For en beskrivelse af forholdene ved
0-scenariet henvises til afsnit 7.1.1.1.
3
Seden Strand vil ved en kølevandscirkulation på 20 m /s ved Licens 2 have et forøget vandskifte samt
2 – 5 psu højere og mere stabil saltholdighed end ved 0-scenariet. Det samme gælder ved Licens 1 (18
3
m /s) og lidt mindre udpræget ved aktuel 2004 drift, hvor oversaltholdigheden er 2 – 4 psu. I 0-scenariet
Side 92 af 183
uden kølevandscirkulation vil saltholdigheden i Seden Strand udvise en betydelig variation, som det ses i
eksemplet i Figur 6-10 ved position ”Seden Strand SV”, som ligger ca. 1 km fra åmundingen.
Figur 6-10. Modelberegnet absolut saltholdighed (øverst) og oversaltholdighed (nederst) for positionen ”Seden
3
3
Strand SV” ved Licens 2 (20 m /s), Licens 1 (18 m /s) og aktuel 2004 drift, sammenlignet med 0-scenariet uden kølevandscirkulation (”Uden FV”). Kilde: DHI 2013c.
Side 93 af 183
Ved fuld udnyttelse af Licens 2 vil overtemperaturen i middel være 0,4 – 1,1 ˚C og kan kortvarigt nå 4,2
˚C om sommeren ved station Seden Strand SV (Figur 6-11). Ved station SS08 i den østlige del af Seden
Strand når overtemperaturen ikke over 1,0 ˚C.
Figur 6-11. Modelberegnet overtemperatur i overfladevand ved positionen ”Seden Strand SV” for Licens 2, Licens 1
3
(18 m /s) og aktuel 2004 drift, sammenholdt med 0-scenariet uden kølevandscirkulation. Kilde: DHI 2013c.
Cirkulationen af kølevand bevirker, at Seden Strand belastes med N og P fra Stavis Å, ligesom der sker
en recirkulering af N og P fra Seden Strand og Yderfjorden. I scenariet aktuel år 2004 øges N og P belastningen med hhv. 605 tons N og 27 tons P til Seden Strand, hvilket skal sammenholdes med, at de
landbaserede kilder til Seden Strand i 2004 var hhv. 1634 tons N og 42 tons P. Den kortere opholdstid for
vandet i Seden Strand forårsaget af kølevandcirkulationen bevirker dog, at koncentrationerne af N og P
reduceres med henholdsvis ca. 10 % og 7 – 8 % i forhold til 0-scenariet.
Resultaterne af den biologiske model er:
 Den årlige primærproduktion øges ifølge modelberegningerne (DHI 2012a) med ca. 5 % i forhold
til 0-scenariet,
 Der sker en forskydning af produktionen fra planteplankton til makroalger,
 Sommerbiomassen af planktonalger reduceres ved Licens 1 med ca. 45 % (37 % ved aktuel
2004 drift), hvilket medfører en forbedring af sommer-sigtdybden (+ 7 %)
 Sommerbiomassen af makroalger øges med op til 9 % (Tabel 6-3, Figur 6-12).
 Mængden af ålegræs forøges i forhold til 0-scenariet, men vil stadig være meget begrænset.
 Det bentiske iltforbrug stiger med 0,18 g O2/m²/d svarende til ca. 13%.
Side 94 af 183
Figur 6-12. Den modellerede, årlige primærproduktion af makroalger ved 0-scenariet (ingen kølevandspumpning)
3
og ved Licens 1, 18 m /s (DHI 2012a). Produktionen i den sydlige del af Seden Strand ved 0-scenariet er muligvis
undervurderet (DHI 2013a).
I Odense Kanal, som er en del af området ”Havn”, vil den gennemsnitlige saltholdighed forøges med op til
1,8 psu ved Licens 2 (målt ved Fynsværkets kølevandsindtag), og vandskiftet vil være væsentligt højere
end i situationen uden kølevandspumpning. Ved Klintebjerg (se Figur 6-5) kan overtemperaturen i forhold
til 0-scenariet nå 1,3 ˚C om vinteren med Licens 2, men vil være 0 – 1 ˚C om sommeren. Iltforholdene i
Odense Kanal forbedres som følge af det øgede vandskifte, idet perioderne med lave iltkoncentrationer
3
(< 4 g/m ) over bunden reduceres med ca. 25 %.
Koncentrationen af næringsstoffer reduceres med 5 – 10 % i forhold til 0-scenariet, og der sker et lille (1 –
2 %) fald i den samlede årlige primærproduktion. Samtidig sker der en forskydning af produktionen fra
planktonalger (−14 – 19 % sommerbiomasse) til makroalger (+14 – 22 % sommerbiomasse). Den begrænsede mængde ålegræs i området vest for Vigelsø påvirkes ikke i noget signifikant omfang.
I yderfjorden vil effekterne på saltholdigheden være minimale. Temperaturforøgelsen i forhold til 0scenariet er i gennemsnit 0,1 °C (maksimalt 0,5 ˚C) ved station ODF17 i yderfjordens sydlige del ved
Licens 2. I forhold til 0-scenariet ses en forøgelse af kvælstofkoncentrationen (< 1 %), en forøgelse af
sommerbiomassen af planktonalger på ca. 4 % samt en forøgelse af tidsrummet med iltsvind på 10 %.
Iltsvindet vil stadig være begrænset. Effekterne på ålegræs og makroalger må betegnes som ubetydelige.
3
3
En sammenligning af scenarierne ”Licens 1 18 m /s” og ”Uden varme 18 m /s” viser generelt, at de økologiske effekter af kølevandsudledningen foranlediges af såvel kølevandets cirkulering som af den udledte varme. Den samlede årlige primærproduktion i Seden Strand er høj og øges som en følge af begge
faktorer. Begge faktorer forårsager endvidere det øgede bentiske iltforbrug i Seden Strand. Af de 2 faktorer har kølevandets cirkulering den største betydning angående det foranledigede øgede iltsvind i yderfjorden samt for den øgede produktion af makrofytter – primært søsalat – i Seden Strand. For en mere
fyldestgørende vurdering af kølevandsudledningens påvirkning af natur og vandmiljø henvises til Naturstyrelsens vurdering i habitatvurderingen – se bilag 2 til denne VVM redegørelse.
Side 95 af 183
3
6.2.2.2
Resultater af beregningerne, Licens 1, variant med 24 m /s
Scenariet beskrives relativt summarisk, idet det dels ikke er energiøkonomisk effektivt, dels ikke er realisabelt med den forventede fremtidige pumpekapacitet.
I dette scenarie vil saltvandskilens udbredelse i Odense Å opstrøms sammenløbet med Odense Gl. Kanal
3
være praktisk talt uændret i forhold til hovedscenariet (18 eller 20 m /s) og den aktuelle drift. Den gennemsnitlige saltholdighed i overfladelaget nedstrøms sammenløbet vil være 12 – 12,5 psu højere end i 03
scenariet og dermed ca. 1,5 psu højere end ved 20 m /s.
Dette scenarie har således hovedsageligt ændrede hydrodynamiske effekter i Odense Å og den sydvestlige del af Seden Strand (nær åmundingen), mens forholdene i resten af området er relativt uforandrede i
forhold til ovenstående scenarie.
Den økologiske model viser, at iltforholdene i Odense Kanal (område ”Havn”) forbedres yderligere ved
3
3
den øgede cirkulation, om end differencen i forhold til scenariet med 18 m /s eller 20 m /s er relativt marginal. Biomassen af planktonalger i området formindskes, mens mængden af makroalger øges tilsvarende.
I Seden Strand reduceres koncentrationen af næringsstoffer yderligere, på bekostning af en marginal
forøgelse af koncentrationerne i yderfjorden. Sommerbiomassen af planktonalger i Seden Strand reduce3
res ligeledes, mens produktionen af makroalger øges fra 9 til 9,5 % i forhold til scenariet med 18 m /s. I
yderfjorden sker der en mindre øgning i plankton produktionen i visse dele af a fjorden, ligesom der også
sker en mindre øgning i det foranledigede iltsvind.
Den øgede cirkulation medfører bedre iltforhold i Odense Kanal og nedsat produktion af planktonalger.
Samtidig reduceres de maksimale og gennemsnitlige overtemperaturer i Odense Å og i de indre dele af
Seden Strand. Til gengæld vil saltpåvirkningen af Odense Å øges med en forventet negativ konsekvens
for naturtypen 3260 Vandløb med vandplanter. Det må ligeledes forventes, at grænsen for foretagelse af
en faunabestemmelse ud fa en DVFI yderligere vil forskydes op i vandløbet. Hertil kommer at den negative påvirkning af økologien fra kølevandssystemets vandindtag og forløbet gennem værket alt andet lige
også må forventes øget i form af øget mortalitet af zooplankton, planteplankton, fiskeæg, fiskelarver og
fisk.
6.3
Betydning i forhold til vandplanmålsætninger
Målsætningen for såvel Odense Fjord som den nederste del af Odense Å er i de gældende vandplaner
”god økologisk tilstand”. Tilstanden i Odense Fjord er vurderet til ”moderat økologisk tilstand”, mens tilstanden i den nederste del af Odense Å ikke har kunnet vurderes pga. manglende vurderingsmetode for
den økologiske tilstand i saltvandspåvirkede vandløb.
Det er Miljøstyrelsens vurdering, at kølevandsudledningen i væsentligt omfang påvirker vandmiljøet i
Odense Å, i Seden Strand og i yderfjorden. Påvirkningerne er i strid med vandplanerne målsætninger.
Dette er begrundet i nedenstående.
Side 96 af 183
Odense Å:
Udledning af op mod 15 – 24 m³/sek. opvarmet saltholdigt kølevand i Odense Ås knap 1,4 m³/sek. (den
omtrentlige medianminimumsvandføring) ændrer momentant de nederste 900 m af åen til et vandløb
overtaget af kølevandsstrømningen.
Udledningen vil foranledige en temperaturstigning i Odense Å på op mod 6,5 °C og stigningen vil være
over 3 °C i 10 – 22 % af tiden afhængig af kølevandsflowets størrelse. Varmepåvirkningen vil ikke kunne
overholde kravene i medfør af det tidligere Fiskevandsdirektiv, den danske vejledning på området samt
de vejledende kravværdier i den netop vedtagne vandplan. Fiskevandsdirektivet er nu bortfaldet og beskyttelsen forudsat videreført i vandplanen. De vejledende kravværdier i Vandplan 2009 - 2015 fordrer, at
der maksimalt må forekomme en temperaturændring på 1,5 – 3 °C som en følge af den termiske udledning afhængig af fiskefaunaen på den pågældende strækning. Ud fra den nuværende viden om strækningens fiskefauna, samt under hensyntagen til strækningens nuværende skikkelse, vurderer Naturstyrelsen, at der for strækningen kan gælde en vejledende kravværdi på 3 °C maksimalt overskredet i 2 % af
tiden svarende til den bindende kravværdi i det tidligere Fiskevandsdirektiv gældende for karpefiskevand.
I henhold til det tidligere direktiv gjaldt endvidere, at bratte temperaturstigninger skal undgås. Da der reelt
ikke er tale om en opblanding af kølevandet i åvandet om sommeren/eftersommeren vurderes den foranledigede temperaturstigning at være momentan.
Det salte kølevand foranlediger, at der er en væsentlig øget saltholdighed i forhold til en referencesituation med alene en naturlig tidevandsgenereret saltholdighed i den nedre del af Odense Å. Der foranlediges
hermed også en saltvandskile, der – vurderet ud fra bestemmelser af ferskvandsfaunaen - strækker sig
mere end 3,1 km op i vandløbet regnet fra udmundingen i Seden Strand. I nævnte afstand fra åens udmunding konstaterer Naturstyrelsen således, at bundfaunaen er saltvandspåvirket i et omfang, hvor anvendelse af DVFI ikke er mulig. I en afstand af 5,3 km. fra udmundingen er der en sikker fersk bundfauna
i åen, og en sikker bestemmelse af DVFI. Naturstyrelsen har ikke undersøgelser af bundfaunaen imellem
de 2 punkter.
Det foranlediges herved, at der er en længere strækning, i forhold til en referencesituation, hvor ferskvandsfaunaen har måttet vige for en mere saltvandsrelateret fauna, jfr. ovenstående undersøgelser af
bundfaunaen og af DVFI på den nedre strækning af Odense Å.
Saltvandskilens indflydelse på floraen er beskrevet i afsnit 6.4.2.2 under naturtype 3260 ”vandløb med
vandplanter”.
Kølevandsudledningens påvirkning af vandrefisk er behandlet i kapitel 6.5.
Seden Strand:
Udledningen vil foranledige en overtemperatur på op mod 4 °C i den sydvestlige del af vandområdet, og i
gennemsnit over året og ud over vandområdet på 0,3 – 1,7 °C. Herved foranlediges, at områder og
varighed af perioder øges, hvor vækst af ålegræs er hæmmet af temperaturen. Hertil kommer, at dele af
vandområdet opnår temperaturer, der overskrider kravene relateret til skaldyrvandsudpegningen. Naturstyrelsen har oplyst, at udpegningen af skaldyrvande i Odense Fjord vil blive revurderet i 2015.
For Seden Strand betyder cirkuleringen af kølevandet i henhold til DHIs rapport, at denne årligt merbelastes med 605 tons N og med 27 tons P. Merbelastningen fremkommer ved, at kølevandspumpningen
bringer vandet med sit indhold af næringssalte til at cirkulere rundt i de berørte vandområder – herved
Side 97 af 183
foranlediges også, at vandet fra Stavis Å via værkets kølevandssystem tilgår Odense Å og bunden af
Seden Strand frem for at gå til yderfjorden via Odense Kanal og strømrenden vest om Vigelsø. En merbelastning, der sammen med varmepåvirkningen bl.a. medvirker til, at produktionen af makroalger i Seden
Strand – primært af søsalat – øges med ca. 9 %.
Tilstedeværelsen af især søsalat i Seden Strand er fortsat en væsentlig negativ parameter for vandområdets miljøtilstand. Kølevandsudledningens negative påvirkning i den henseende opvejes efter styrelsens
opfattelse ikke af, at udledningen samtidig foranlediger et fald i produktionen af planteplankton i Seden
Strand via cirkuleringens resulterende lavere koncentration af næringsstoffer og lavere opholdstid i vandområdet.
Den af kølevandsudledningen foranledigede merbelastning af Seden Strand med N og P kan sættes i
forhold til, at belastningen af Seden Strand i 2004 fra andre landbaserede kilder var 1.602 tons N og 42
tons P. I den nu vedtagne Vandplan 2009 - 2015 er der en forudsat baselineindsats på 142 tons N årligt
og et supplerende indsatskrav på 166 tons N årligt således, at der i alt vil være en reduktion i Odense
Fjords kvælstofbelastning på 308 tons N årligt med udgangen af 2015. Uanset at kølevandsudledningen
ikke afstedkommer en merbelastning af den ydre del af Odense Fjord med N og P finder Naturstyrelsen,
at udledningen væsentligt modvirker hensigten bag reduktionsmålene i vandplanen, ved negativt at påvirke økologien i såvel Seden Strand som i yderfjorden.
Det bentiske iltforbrug i bundsedimentet stiger med ca. 13 % i Seden Strand som en følge af kølevandsudledningen. Et større iltforbrug i bundsedimentet vurderes af Naturstyrelsen, alt andet lige, at have en
negativ påvirkning af den rodfæstede vegetation, herunder af ålegræs.
Ydrefjorden:
Udledningen vil foranledige en overtemperatur på normalt omkring 0,1 °C og maksimalt op mod 0,6 °C.
Udledningen vil foranledige en ca. 5 % øget produktion af planteplankton i yderfjorden samt ca. 10 %
øget forekomst af iltsvind. Sidstnævnte primært som en følge af, at der på tidspunkter foranlediges trukket mere iltfattigt bundvand ind i yderfjorden gennem Gabet som en følge af kølevandspumpningen.
Sammenfattende konklusion:
Sammenfattende kan det af ovenstående konkluderes, at udledningen er medvirkende til, at vandplanens
målsætninger ikke kan opfyldes. Som det er beskrevet i afsnit 6.4 om betydningen for Natura-2000områder, vurderer Miljøstyrelsen, at udledningen af kølevand er samfundsmæssigt bydende nødvendig til
udgangen af 2019. I høringsudkastet til vandområdeplan 2015 – 2021 er forudsat, at Fynsværkets kølevandsudledning senest i 2021, eller tidligere, ikke længere strider mod målopfyldelse i de berørte vandområder. Naturstyrelsen vil indarbejde afgørelsen om kølevandsudledningen i den endelige vandområdeplan.
På denne baggrund finder Miljøstyrelsen, at der kan meddeles en godkendelse til udledning af kølevand
frem til udgangen af 2019 – se også afsnit 6.4.2.6.
6.4
Betydning af udledningen for Natura 2000-områderne
Dele af Odense Fjord og Odense Å er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, jf. afsnit
2.2.1. Natura 2000-område nr. 110 ”Odense Fjord” omfatter den vestlige del af Odense Fjord, en mindre
Side 98 af 183
del af de omgivende landarealer samt de nederste 2,5 km af Odense Å (Figur 2-1). Natura 2000-område
nr. 114 ”Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å” omfatter dele af Odense Å med tilløb.
I dette afsnit beskrives kølevandsudledningens mulige effekter på de naturtyper og arter, som Natura
2000-områderne er udpeget for at beskytte (udpegningsgrundlaget), samt de mulige effekter på arter
omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området er fastlagt på
baggrund af habitatdirektivets målsætning om gunstig bevaringsstatus. Myndighederne er forpligtede til i
administrationen af lovgivningen at bidrage til at sikre, at bevaringsmålsætningen kan opfyldes, herunder
at træffe foranstaltninger til at undgå (fortsatte) forringelser fra eksisterende aktiviteter og skade fra nye
aktiviteter. Når en tilladelse udløber og eventuelt fornys, skal den vurderes i lyset af bevaringsmålsætningen. Det gælder således også kølevandsudledningen, som har negativ påvirkning af Odense Ås og
Odense Fjords vandmiljø, og hvor effekterne forudsættes reduceret til et niveau, så skade kan undgås,
eller, hvis betingelserne er opfyldt, fravige beskyttelsen, evt. indtil det er muligt at fjerne de negative effekter. Det forhold at kølevandsudledningen også fandt sted på tidspunktet for udpegningen af området ændrer ikke ved forpligtelsen.
Vattenfall har beskrevet og vurderet de potentielle effekter på Natura 2000-områderne i rapporten ”Fynsværkets kølevandsudledning. Habitatvurdering – vurdering af Natura 2000-områderne i Odense Fjord og
Odense Å i relation til kølevand fra Fynsværket” (Orbicon 2012). Miljøstyrelsen er på en række områder
uenig med Vattenfall i vurderingerne. Miljøstyrelsen har med bistand fra Naturstyrelsen derfor udarbejdet
en ny rapport: ” Fynsværkets kølevandsudledning, Naturstyrelsens vurdering af udledningens påvirkning
af natur og vandmiljø, Habitatvurdering” (Bilag 2). Dette afsnit sammenfatter rapporternes hovedpunkter
og konklusioner.
I forhold til Vattenfalls habitatkonsekvensvurderingen er afsnittet opdateret, så det er i overensstemmelse
med det reviderede udpegningsgrundlag for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne per 1. januar 2013
og med det reviderede datagrundlag, der er indeholdt i de nye basisanalyser (Naturstyrelsen 2013b,
2013c). I de tilfælde, hvor det er skønnet relevant, er de nye arter, der er tilføjet udpegningsgrundlaget
per 1. januar 2013, behandlet relativt udførligt, idet disse arter ikke tidligere har været vurderet.
På enkelte punkter er vurderingerne desuden opdateret på baggrund af nye vurderinger i den nederste
del af Odense Å og i Seden Strand (DHI 2013a).
6.4.1
Eksisterende forhold
6.4.1.1
Habitatområde nr. 94
Habitatområde nr. 94 er udpeget på baggrund af forekomsten af 22 habitatnaturtyper og én art (Tabel 64). Den pågældende art og en del af de naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, er terrestriske, og
andre naturtyper er ikke repræsenteret i de dele af fjorden, som kan tænkes at blive påvirket af kølevandsudledningen. De potentielt påvirkede naturtyper er markeret med fed i Tabel 6-4.
Side 99 af 183
Tabel 6-4. Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 94, Odense Fjord. Koden svarer til Habitatdirektivets 4cifrede Natura 2000-kode; * angiver prioriterede naturtyper, som medlemslandene har et særligt ansvar for at bevare;
#
angiver naturtyper, der er tilføjet udpegningsgrundlaget ved revisionen i 2012. Naturtyper, der potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning, er markeret med fed.
Udpegningsgrundlag
Kode
Skæv vindelsnegl
Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand
1014
1110
Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
Kystlaguner og strandsøer
Større lavvandede bugter og vige
1140
1150*
1160
Rev
Enårig vegetation på stenede strandvolde
Flerårig vegetation på stenede strande
1170
1210
1220
Klinter eller klipper ved kysten
1230#
Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand
1310
Strandenge
1330
Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden
3130
Vandløb med vandplanter
3260
Våde dværgbusksamfund med klokkelyng
Tørre dværgbusksamfund (heder)
Enekrat på heder, overdrev eller skrænter
Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund
4010
4030
5130
6210*#
Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop
Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
Rigkær
6410
6430
7220*
7230
Bøgeskove på muldbund
Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
9130
9160
Der har gennem årene hersket betydelig usikkerhed med hensyn til udbredelsen af de marine naturtyper i
Odense Fjord. Ifølge den oprindelige basisanalyse (Fyns Amt 2006b) udgøres størstedelen af arealet i
Habitatområde nr. 94 af naturtype 1110 (sandbanker med vedvarende dække af havvand), mens de dybere dele af fjorden, ved sejlrenden og Egense Dyb, er klassificeret som naturtype 1160 (større lavvandede bugter og vige). Nye kortlægningsdata fra 2012 – baseret på sidescan sonar, videoundersøgelser
og tolkning af ortofotos – tyder imidlertid på, at sandfladerne i Odense Fjord ikke kan karakteriseres som
sandbanker, hvorfor stort set hele den marine del af habitatområdet nu er klassificeret som naturtype
1160 (Naturstyrelsen 2013b). Bevaringsmålsætningen og kriterierne for gunstig bevaringsstatus er de
samme for de to naturtyper. Det er derfor uden betydning for miljøkonsekvensvurderingen, om området
klassificeres som naturtype 1110 eller 1160.
Naturtype 1140 (mudder- og sandflader blottet ved ebbe) er kun kortlagt til at findes i et mindre område i
Odense Fjords nordvestligste del (Fyns Amt 2006b). Der findes dog store områder i fjorden med sandbund på mindre end 0,5 m dybde, som i perioder kan være tørlagt og derved falder inden for definitionen
af naturtype 1140 (Naturstyrelsen 2013b). Således er en række kystnære arealer i Seden Strand vurderet
at kunne tilhøre denne naturtype (Naturstyrelsen 2012, Figur 6-13).
Side 100 af 183
Figur 6-13. Udbredelsen af habitatnaturtyper i den sydlige del af Habitatområde nr. 94, baseret på Naturstyrelsen
Odenses kortlægning i 2011 (Naturstyrelsen 2012). Bemærk at det store område, der på kortet er markeret som
naturtype 1110 (uden for de stiplede linjer), senere er omklassificeret til naturtype 1160 (Naturstyrelsen 2013b).
Naturtype 1170 (rev), der i Odense Fjord optræder i form af biogene rev (blåmuslingebanker), er ved
kortlægningen i 2011 fundet i kvisselen langs Stige Ø og videre nordpå, hvor naturtypen forekommer på
begge sider af sejlrenden, især på 2-3 meters dybde (Naturstyrelsen 2012, Figur 6-13).
Naturtype 1150 (kystlaguner og strandsøer) findes efter den seneste Natura 2000-basisanalyse kun som
enkelte småsøer i den ydre del af Odense Fjord (oplyst fra Naturstyrelsen).
Side 101 af 183
Strandenge (naturtype 1330) er vidt og sammenhængende udbredt langs fjordens beskyttede kyster med
store forekomster i områdets nordvestlige del, på den sydlige del af Vigelsø, langs Odense Ås udløb og
andre steder i bunden af Odense Fjord. Enårig strandengsvegetation (naturtype 1310) indgår mosaikagtigt som en del af den saltvandspåvirkede strandeng (Fyns Amt 2006b, Naturstyrelsen 2013b).
Naturtype 1210 og 1220 (henholdsvis enårig og flerårig vegetation på stenede strandvolde) findes primært langs kysten af Enebærodde (Naturstyrelsen 2013b) og vurderes derfor ikke at kunne påvirkes af
kølevandsudledningen.
Naturtype 3260 (vandløb med vandplanter) er ikke kortlagt i forbindelse med basisanalyserne; men ved
Naturstyrelsen Odenses kortlægning i 2011 blev det konstateret, at naturtypen forekommer i Odense Å
på en strækning fra Kertemindevej til 1,4 km før åmundingen (Naturstyrelsen 2012). Naturtypen formodes
også at forekomme i Vejrup Å.
Naturtype 6430 (urtebræmmer) er ligeledes ikke kortlagt i forbindelse med basisanalyserne; men ved
andre undersøgelser (Naturstyrelsen 2012, Orbicon upubl.) er det konstateret, at bredvegetationen langs
Odense Å på dele af strækningen nedstrøms Kertemindevej kan henføres til denne naturtype.
Bevaringsstatus og -målsætning samt de vigtigste trusler mod naturtyperne er opsummeret i Tabel 6-5.
Af de nævnte trusler mod de marine naturtyper vurderes næringsstofbelastningen at være langt den vigtigste, efterfulgt af de høje koncentrationer af miljøfarlige stoffer.
Tabel 6-5. Oversigt over lokal bevaringsstatus, bevaringsmålsætning og de vigtigste trusler mod de naturtyper i
Habitatområde nr. 94, der potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning.”–” angiver, at der ikke er
foretaget nogen områdespecifik trusselsvurdering for den pågældende naturtype i Natura 2000-planen.
Naturtype*
Bevaringsstatus
(prognose)
1140
Ugunstig
1150
Ugunstig
1160
Ugunstig
1170
Ugunstig
1310
1330
Ukendt
Ugunstig
3260
6430
Ukendt
Ukendt
Vigtigste trusler ifølge
Natura 2000-planen
(Naturstyrelsen 2011a)
Næringsstofbelastning, miljøfarlige
stoffer
Næringsstofbelastning, miljøfarlige
stoffer, unaturlige vandstandsforhold
Næringsstofbelastning, miljøfarlige
stoffer
Næringsstofbelastning, miljøfarlige
stoffer, fiskeri med slæbende
redskaber
–
Tilgroning, unaturlige vandstandsforhold, invasive arter
–
–
Bevaringsmålsætning
Gunstig bevaringsstatus; det samlede
areal af naturtypen skal være stabilt
eller i fremgang, hvis naturforholdene
tillader det
(gælder alle de nævnte naturtyper)
* Naturtype-koderne er forklaret i Tabel 6-4.
Odense Fjord tilføres næringsstoffer fra bl.a. renseanlæg, industriudledninger og landbrugsområder fra et
opland svarende til 31 % af Fyn samt fra Odense by. Den diffuse afstrømning, primært fra landbrugsarealer, er den mest betydende kilde til både kvælstof og fosfor. Siden midten af 1980’erne er kvælstofaf-
Side 102 af 183
strømningen til fjorden reduceret med ca. 21 % og fosforafstrømningen med ca. 80 %, og i de kommende
år forventes der at ske en yderligere reduktion af næringsstofbelastningen (Naturstyrelsen 2013a). De
reducerede tilførsler betyder, at potentialet for næringsstofbegrænsning af planteplankton og makroalger
er væsentlig forøget; men niveauerne er dog fortsat så høje, at miljøtilstanden ikke kan betegnes som
stabil.
Den reducerede næringsstofbelastning siden 1980’erne har medført, at mængden af trådalger er aftaget i
yderfjorden, og at langsomtvoksende brunalger som blæretang og savtang er gået stærkt frem. En tilsvarende fremgang er ikke set for ålegræs, der er gået stærkt tilbage (Figur 6-14). Ålegræssets udbredelse i
fjorden påvirkes af flere andre faktorer end koncentrationen af næringsstoffer, herunder bundforhold,
fysiske påvirkninger og mulighederne for spredning fra eksisterende bevoksninger, hvilket vanskeliggør
den naturlige genetablering (Flindt et al. 2011, Naturstyrelsen 2011c). I Seden Strand er forekomsten af
søsalat aftaget, og rodfæstede makrofyter som havgræs og i mindre omfang ålegræs er genindvandret i
dele af området (Figur 6-15).
Figur 6-14. Udbredelsen af ålegræs i Odense Fjord i august 1983 og august 2005. Det stiplede område i Seden
Strand (1983) markerer tilstedeværelse af ålegræs. Fuldt optrukne streger (2005) angiver undersøgte transekter.
Kilde: Fyns Amt 2006a.
Side 103 af 183
Figur 6-15. Udbredelsen af søsalat, havgræs og ålegræs i Seden Strand i august 1982 og august 2005. Den stiplede linje på kortet øverst til venstre markerer et område med ca. 30 % dækning af ålegræs 1982-85. Kilde: Fyns Amt
2006a.
De væsentligste kilder til miljøfarlige stoffer i Odense Fjord kommer fra Odense Å, værftsindustri og losseplads, og jævnlige oprensninger og uddybninger af havne og sejlrender kan føre til fornyet spredning af
ophobede stoffer. Der er især tale om TBT, PAH’er, PCB og kobber. Der er set både morfologiske, fysiologiske og cytologiske effekter af disse stoffer på strandsnegle, muslinger og ålekvabber i fjorden (Naturstyrelsen 2013a). PAH- og TBT-koncentrationerne vurderes at være så høje, at også planter som ålegræs og havgræs kan være påvirket (Fyns Amt 2006b).
Unaturlige vandstandsforhold, herunder inddigning og afvanding, nedsætter områdernes dynamik og
vurderes at udgøre en trussel mod habitatområdets kystlaguner, strandsøer og strandenge. Der vurderes
desuden at være problemer med tilgroning på næsten 90 % af strandengsarealet, hvor vegetationen desuden trues af invasive plantearter som rynket rose og bukketorn (Naturstyrelsen 2011a).
Det er ikke vurderet i Natura 2000-planen, om kølevandsudledningen fra Fynsværket udgør en trussel
mod habitatområdets naturtyper og arter.
Side 104 af 183
6.4.1.2
Fuglebeskyttelsesområde nr. 75
Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 er udpeget pga. 6 ynglende bilag I arter samt internationalt eller nationalt
betydende forekomster af 5 arter af trækfugle (Tabel 6-6). Desuden indgik toppet skallesluger i udpegningsgrundlaget indtil udgangen af 2012, men arten har ikke længere en betydende forekomst i fjorden.
#
Tabel 6-6. Udpegningsgrundlag pr. 1. januar 2013 for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75, Odense Fjord. markerer
arter, der er tilføjet udpegningsgrundlaget ved revisionen i 2012. Arter, der potentielt kan påvirkes af Fynsværkets
kølevandsudledning, er markeret med fed.
Art
Havørn#
Rørhøg
Klyde
Splitterne
Fjordterne
Havterne
Knopsvane
Sangsvane
Blishøne
Hjejle#
Begrundelse for udpegning
Y, Tn
Y
Y
Y
Y
Y
T
T
T
T
Kriterier for udpegning
F1, F2
F3
F1
F1
F1
F1
F4
F2, F4
F4
F2
Y: Ynglende art. T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal. Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal.
F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og yngler regelmæssigt i området i væsentligt
antal, dvs. med 1 % eller mere af den nationale bestand.
F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende bilag I og har i en del af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i
internationalt betydende antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at bevare
arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1 % eller mere af den nationale bestand.
F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten bidrager væsentligt til den
samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende arter.
F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende antal, dvs. at den i området
forekommer med 1 % eller mere af den samlede bestand inden for trækvejen af fuglearten.
Alle de nævnte fuglearter kan potentielt påvirkes af kølevandsudledningen.
Flertallet af ynglefuglene på udpegningsgrundlaget er knyttet til øer og holme i fjorden, hvor den vigtigste
ynglelokalitet igennem en årrække har været Vigelsø (inkl. Skalø og Store Ægholm). Dette gælder alle tre
ternearter samt i et vist omfang klyde. Sidstnævnte yngler dog også på strandenge med lav vegetation,
især i de naturgenoprettede områder ved Firtalsstranden og Ølundgårds inddæmning lige uden for Natura
2000-området. Havørn har gjort yngleforsøg på Leammer i fjordens nordvestlige del i 2010 og 2011. Rørhøg yngler i rørskove langs fjorden; de vigtigste og mest stabile ynglelokaliteter findes i Fjordmarken og
ved Odense Ås udløb.
Klyder og terner er kolonirugende, og ynglebestandene i Odense Fjord varierer betydeligt fra år til år,
både i antal og fordeling. Variationen skyldes fortrinsvis lokale forhold, såsom forekomst af ræve og
svingninger i vandstanden på de potentielle ynglelokaliteter. Bestanden af klyde i Odense Fjord har overordnet set været stigende gennem de seneste 30 år; men ynglesuccesen er gennemgående ringe, og
størstedelen af fuglene yngler nu uden for Natura 2000-området. Ynglebestandene af terner har vist en
faldende tendens, og splitterne og fjordterne synes nu ikke længere at yngle regelmæssigt ved fjorden.
Også havternens ynglebestand inden for Natura 2000-området er væsentligt lavere end tidligere. Bevaringsprognosen for alle fire arter er vurderet som ugunstig (Naturstyrelsen 2011a).
Side 105 af 183
Trækfuglene på udpegningsgrundlaget er hovedsagelig knyttet til fjordens vandarealer. Sangsvanerne
fouragerer dog i vid udstrækning på land og benytter især fjorden til overnatning. Knopsvane og blishøne
fouragerer hovedsagelig på vandplanter, især ålegræs og grønalger, men blishøns æder i vintermånederne også en del muslinger. Havørne jager fisk og svømmefugle og findes derfor i et vist omfang de
samme steder som blishønsene, men undgår de mest forstyrrede områder. Hjejlerne er knyttet til fjordens
vadeflader og strandenge, og Vigelsø synes at være langt den vigtigste lokalitet for arten.
Knopsvane og blishøne er begge gået kraftigt tilbage i forhold til udpegningsgrundlaget, der er videreført
som bevaringsmålsætning i Natura 2000-planen. I modsætning hertil er antallet af sangsvaner øget, hvilket afspejler den generelle fremgang for den nordvesteuropæiske bestand. Der er ikke fastsat bevaringsmålsætninger for havørn og hjejle, da arterne først er tilføjet udpegningsgrundlaget efter Natura
2000-planens tilblivelse. For sidstnævnte art er der registreret en stigende bestand fra 2004 til 2008 (Naturstyrelsen 2013b).
Svømmefuglenes fordeling inden for Natura 2000-området er vist i Figur 6-16.
Side 106 af 183
Figur 6-16. Fordelingen af rastende trækfugle af de fire arter, der tidligere udgjorde udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75, Odense Fjord. Toppet skallesluger (nederst til højre) udgik af udpegnigsgrundlaget pr. 1.
2
januar 2013. Fordelingen (antal fugle/km ) er beregnet ud fra middeltallene ved DMU’s landtællinger i 1 x 1 km kvadrater i august-december i perioden 1994-2009. Bemærk at tæthedsskalaen varierer.
Knopsvaner og blishøns forekommer især i den nordvestlige del af fjorden samt i inderfjorden omkring
Vigelsø. Fordelingen formodes at være betinget af såvel omfanget af forstyrrelser som adgangen til føde i
form af vandplanter. Områderne med de største tætheder findes således i tilknytning til de jagtfri områder.
Samtidig har det nordvestlige område været karakteriseret ved en forholdsvis høj produktion af ålegræs,
mens der i det sydlige område er en høj dækning af havgræs og en betydelig produktion af makroalger
(Figur 6-15). Ifølge Fyns Amt (2006a) og Therkildsen et al. (2013) ses en tendens til, at fuglene nu ho-
Side 107 af 183
vedsagelig forekommer i området ved Vigelsø-Tornø, hvor de tidligere var mere ligeligt fordelt mellem
Vigelsø-området og fjordens nordvestlige del; dette skyldes formentlig den kraftige nedgang i ålegræsbestanden i sidstnævnte område (Figur 6-14).
Sangsvanernes fordeling er primært betinget af omfanget af forstyrrelser, da arten søger langt størstedelen af føden på land og hovedsagelig bruger fjorden til rast og overnatning. De største koncentrationer
forekommer i tilknytning til det jagtfri område ved Vigelsø.
Bevaringsstatus og -målsætning samt de vigtigste trusler mod arterne på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 er opsummeret i Tabel 6-7.
Tabel 6-7. Oversigt over lokal bevaringsstatus, bevaringsmålsætning og de vigtigste trusler mod de fuglearter, der
udgør udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75 og potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning. ”–” markerer, at der ikke er foretaget nogen vurdering af arten, da den ikke indgik i udpegningsgrundlaget på tidspunktet for Natura 2000-planens udarbejdelse.
Art
Bevaringsstatus
(prognose)
Bevaringsmålsætning
–
Vigtigste trusler ifølge
Natura 2000-planen
(Naturstyrelsen 2011a)
–
Havørn
Rørhøg
Vurderet gunstig
Uhensigtsmæssig hydrologi
Klyde
Vurderet ugunstig
Splitterne
Vurderet ugunstig
Uhensigtsmæssig hydrologi,
tilgroning, prædation
Prædation, forstyrrelse
Fjordterne
Vurderet ugunstig
Prædation, forstyrrelse
Havterne
Vurderet ugunstig
Prædation, forstyrrelse
Knopsvane
Vurderet ugunstig
Sangsvane
Vurderet gunstig
Reduceret fødegrundlag,
forstyrrelse
Ingen væsentlige
Blishøne
Vurderet ugunstig
Hjejle
–
Opretholde gunstig bevaringsstatus;
grundlag for en ynglebestand*
Gunstig bevaringsstatus; grundlag
for ynglebestand på 60 par
Gunstig bevaringsstatus; grundlag
for ynglebestand på 200 par
Gunstig bevaringsstatus; grundlag
for ynglebestand på 11 par
Gunstig bevaringsstatus; grundlag
for ynglebestand på 248 par
Gunstig bevaringsstatus; grundlag
for 10.000 rastende fugle
Opretholde gunstig bevaringsstatus;
grundlag for 300 rastende fugle
Gunstig bevaringsstatus; grundlag
for 15.000 rastende fugle
–
Reduceret fødegrundlag,
forstyrrelse
–
–
* Udpegningsgrundlaget er 2 ynglepar.
Sammenfattende vurderes de vigtigste trusler at være et forringet fødegrundlag pga. næringsstofbelastning af fjordens vandmiljø (jf. afsnit 6.2.1.1), prædation fra ræve i ynglekolonierne på fjordens øer og
holme samt menneskelige forstyrrelser i form af jagt, sejlads og landgang på øer og holme i fuglenes
yngletid.
6.4.1.3
Habitatområde nr. 98
Habitatområde nr. 98, Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å, er udpeget på baggrund af
forekomsten af 8 habitatnaturtyper og 8 arter (Tabel 6-8). Den nedre (nordlige) afgrænsning af Natura
2000-området er placeret, hvor Odense Å krydser Åsumvej, dvs. 4,7 km opstrøms sammenløbet med
Odense Gl. Kanal. Da saltvandskilen ikke kan spores så langt op i åen (jf. afsnit 6.1), vil naturtyper og
arter ikke kunne påvirkes af kølevandsudledningen inden for Natura 2000-områdets grænser. De eneste
Side 108 af 183
arter på udpegningsgrundlaget, der potentielt kan påvirkes, er derfor dem, der i dele af deres livscyklus
kan bevæge sig ud i fjorden eller de nederste dele af åen; disse arter er markeret med fed i Tabel 6-8.
Tabel 6-8. Udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 98, Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å.
Koden svarer til Habitatdirektivets 4-cifrede Natura 2000-kode; * angiver prioriterede naturtyper, som medlemslande#
ne har et særligt ansvar for at bevare; angiver naturtyper, der er tilføjet udpegningsgrundlaget ved revisionen i 2012.
Arter, der potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning, er markeret med fed.
Udpegningsgrundlag
Kode
Skæv vindelsnegl
1014#
Sumpvindelsnegl
1016
Tykskallet malermusling
1032
Havlampret
Bæklampret
Pigsmerling
1095
1096
1149
Damflagermus
Odder
Vandløb med vandplanter
1318
1355#
3260
Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund
6210
Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund
6230*
Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn
6430
Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand
7220*
Rigkær
Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund
Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld
7230
9160
91E0*
For de 6 arter, der potentielt kan forekomme i de dele af Odense Å, der påvirkes af kølevandsudledningen, er bevaringsstatus og -målsætning samt de vigtigste trusler opsummeret i Tabel 6-9.
Tabel 6-9. Oversigt over lokal bevaringsstatus, bevaringsmålsætning og de vigtigste trusler mod de arter i Habitatområde nr. 98, der potentielt kan påvirkes af Fynsværkets kølevandsudledning. ”–” markerer, at der ikke er foretaget
nogen vurdering af arten, da den ikke indgik i udpegningsgrundlaget på tidspunktet for Natura 2000-planens udarbejdelse.
Art
Bevaringsstatus
(prognose)
Tykskallet
malermusling*
Vurderet ugunstig
Pigsmerling
Vurderet gunstig
Bæklampret
Vurderet gunstig
Havlampret
Ukendt
Vigtigste trusler ifølge
Natura 2000-planen
(Naturstyrelsen 2011b)
Intensiv vandløbsvedligeholdelse, reguleringer, dårlig
vandkvalitet, manglende
værtsfisk for larverne
Spærringer, intensiv vandløbsvedligeholdelse
Spærringer, intensiv vandløbsvedligeholdelse
Spærringer, intensiv vandløbsvedligeholdelse
Bevaringsmålsætning
Gunstig bevaringsstatus; levestederne skal forbedres, udvides og
sammenkædes; bestandene skal
have en optimal alderssammensætning med mange unge individer
Gunstig bevaringsstatus; tilstanden
og det samlede areal af levestederne skal stabiliseres eller øges, så
der er grundlag for levedygtige
bestande
Side 109 af 183
Art
Bevaringsstatus
(prognose)
Bevaringsmålsætning
Ukendt
Vigtigste trusler ifølge
Natura 2000-planen
(Naturstyrelsen 2011b)
(Ingen trusler anført)
Damflagermus
Odder
–
–
–
* Kan påvirkes ved at værtsfiskene (elritser) påvirkes.
Tykskallet malermusling har sin største, og måske eneste potentielt levedygtige, danske bestand i
Odense Å-systemet. Arten forekommer udelukkende opstrøms Odense by. De voksne muslinger er stationære i vandløbets bund og kan derfor ikke påvirkes direkte af kølevandsudledningen. Larverne lever
imidlertid på gællerne af værtsfisk, især elritse, hvorfor forhold, der påvirker bestanden af elritser, også
kan påvirke bestanden af tykskallet malermusling. Arten synes at reproducere sig dårligt i åsystemet,
formentlig bl.a. på grund af manglende værtsfisk.
Pigsmerling og bæklampret er begge vidt udbredt i Odense Å, og bestandene synes at være stabile.
Bæklampretter gyder i de øvre dele af vandløbene, mens opvækstområderne findes længere nede ad
vandløbet, hvor larverne lever nedgravet i områder med sandet, siltet eller dyndet bund. Pigsmerlingens
foretrukne bundtype er sand, men arten findes også på siltet bund eller mudderbund, helst hvor der er en
mosaik af bar bund og områder med undervandsplanter.
Havlampret, der i Danmark ellers kun findes i Nord- og Vestjylland, er inden for de senere år observeret
fåtalligt i Odense Å. Havlampretten er en vandrefisk, der vandrer fra havet op i vandløb, hvor den gyder
på strækninger med hastigt strømmende vand og stenet, gruset eller sandet bund. Opvækstområderne
findes længere nedstrøms, hvor larvernes biologi og foretrukne habitat svarer til bæklamprettens.
Damflagermus er registreret i habitatområdet ifølge Natura 2000-planen, men er ikke nævnt i den oprindelige basisanalyse (Fyns Amt 2006c). Arten blev ikke fundet på Fyn i forbindelse med atlasundersøgelsen af danske pattedyr (Baagøe & Jensen 2007), men er efterfølgende fundet ved en mølledam i Lindved
Å med nogle få individer både sommer og vinter (Møller et al. 2013, Naturstyrelsen 2013c). Afstanden fra
denne lokalitet til Fynsværket er 8-9 km, og det kan ikke helt udelukkes, at der vil kunne findes jagende
damflagermus over Seden Strand og den nedre del af Odense Å.
Odder er ikke nævnt i Natura 2000-planen (Naturstyrelsen 2011b) og blev ikke fundet på Fyn i forbindelse
med atlasundersøgelsen (Baagøe & Jensen 2007). Odderen synes dog at være under genindvandring til
Fyn og er registreret i Odense Å-systemet i 2007 og 2012. Arten er senest fundet ved Bellingebro, ca. 22
km opstrøms åmundingen (Naturstyrelsen 2013c); men der er tidligere (senest i 1979) fundet oddere i
fiskeruser i Odense Fjord (http://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/odderen-i-fortsat-fremgang-idanmark/). Da oddere vandrer vidt omkring, kan det ikke udelukkes, at de også vil kunne forekomme i
den nedre del af Odense Å og ved Seden Strand; men strækningen gennem Odense by må dog formodes at udgøre en væsentlig barriere for artens spredning.
6.4.1.4
Bilag IV-arter
Kun få bilag IV-arter kan potentielt forekomme i eller ved Odense Fjord og de nedre dele af Odense Å
(Søgaard & Asferg 2007, Baagøe & Jensen 2007, Møller et al. 2013, www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon), og af disse vurderes kun marsvin at være relevant i forhold til kølevandsudledningen.
Side 110 af 183
Farvandene omkring Fyn, især Storebælt og det sydlige Lillebælt, er meget vigtige områder for marsvin
(Søgaard & Asferg 2007, Teilmann et al. 2008). Arten registreres hyppigt langs kysten af Nordfyn, men er
ikke almindelig i Odense Fjord. Fra de rutinemæssige togter i forbindelse med det nationale og regionale
vandmiljøovervågningsprogram foreligger kun en enkelt iagttagelse fra den centrale del af yderfjorden
(Fyns Amt 2006b).
Tre ud af 37 marsvin, der blev mærket med satellitsendere i de indre danske farvande, blev efterfølgende
registreret i Odense Fjord. For to af disse er der kun en enkelt registrering fra fjorden, mens der for det
tredje dyr foreligger adskillige registreringer, fordelt over store dele af yderfjorden mod syd til Dræby Fed
– Vigelsø (Appendix 1 til Teilmann et al. 2008).
Der er ingen registreringer af marsvin fra Seden Strand, og pga. de meget lavvandede forhold må det
vurderes som usandsynligt, at arten forekommer regelmæssigt i dette område.
6.4.2 Vurdering af kølevandsudledningens konsekvenser
Konsekvensvurderingen er foretaget under hensyn til Natura 2000-planernes bevaringsmålsætninger.
Dette indebærer, at der for alle naturtyper og arter, hvor det er vurderet relevant (jf. afsnit 6.4.1), er foretaget en konkret vurdering af, om kølevandsudledningen forhindrer eller modvirker, at en art eller naturtype opnår eller opretholder en gunstig bevaringsstatus inden for området, og/eller forhindrer eller modvirker opfyldelsen af eventuelle kvantitative bevaringsmålsætninger for den pågældende art eller naturtype.
Det er desuden vurderet på kølevandsudledningen påvirkning af de identificerede trusler mod arterne og
naturtyperne.
Vurderingerne bygger delvis på de hydrodynamiske og økologiske modelberegninger, der er beskrevet i
afsnit 6.2. Rammen for de økologiske modelberegninger har været ”Licens 1”, der indebærer en større
årlig udledning af kølevandsenergi end den ansøgte ”Licens 2” (jf. afsnit 2.3.1 og 6.2.1). De modelbaserede vurderinger kan derfor opfattes som worst case i forhold til de ansøgte kølevandsenergimængder.
6.4.2.1
Påvirkninger af marine naturtyper i Habitatområde nr. 94
Kølevandsudledningens samspil med de vigtigste identificerede trusler
Cirkulationen af kølevand bevirker, at transporten af næringssalte til Seden Strand øges med 1.602 tons
N og 42 tons P. På grund af den nedsatte opholdstid for vandet i Seden Strand reduceres koncentrationen af næringsstoffer i vandet i Seden Strand og Odense Kanal 8-10 % i forhold til 0-scenariet, mens der
i yderfjorden sker en forøgelse af koncentrationen af næringsstoffer i vandet på 0,4 – 1,0 % (Tabel 6-3).
Kølevandsudledningen giver således anledning til en vis omfordeling af næringsstoffer mellem de forskellige dele af Odense Fjord Den samlede næringsstofbelastning ændres ikke.
Kølevandsudledningen vurderes ikke at påvirke koncentrationerne af miljøfarlige stoffer, da Fynsværket
ikke udleder miljøfarlige stoffer med kølevandet, og kølevandscirkulationen ikke vurderes at bevirke en
øget frigivelse af miljøfarlige stoffer fra sedimentet.
Naturtype 1160 (lavvandede bugter og vige)
Ifølge den seneste kortlægning vurderes denne naturtype at være helt dominerende i den marine del af
Natura 2000-området, inklusive Seden Strand (se afsnit 6.4.1.1). Det er derfor først og fremmest denne
naturtype, der kan påvirkes af kølevandsudledningen.
Side 111 af 183
Cirkulationen af kølevand og den dermed forbundne omfordeling af næringsstoffer og forbedrede vilkår
for filtrerende bunddyr (se nedenfor) giver anledning til en stærkt formindsket produktion af planteplankton og en øget sigtdybde i Seden Strand. Produktionen af søsalat og andre makroalger øges i de centrale
og nordlige dele af Seden Strand, men formindskes i den sydlige del. Den gennemsnitlige forøgelse af
søsalat og andre makroalger i Seden Strand er 9 % i forhold til 0-scenariet. Naturstyrelsen har oplyst, at
den anser tilstedeværelsen af især søsalt i Seden Strand for fortsat at være en væsentlig negativ parameter for områdets miljøtilstand, og at denne negative påvirkning ikke kan opvejes af den formindskede
produktion af planteplankton i Seden Strand. Miljøstyrelsen må på denne baggrund konkludere, at den
kombinerede effekt af kølevandscirkulationen og varmeudledningen har en negativ påvirkning af naturtype 1160 (lavvandede bugter og vige).
I yderfjorden ses en forøgelse af produktion af planteplankton på ca. 5 %, en uændret sigtdybde og en
stort set uændret produktion af makroalger (afsnit 6.2.2).
Den rodfæstede vegetation i Odense Fjord omfatter primært ålegræs og havgræs, idet tidligere forekomster af vandaks og vandkrans nu stort set er forsvundet, formentlig som følge af eutrofieringen. Den aktuelle dybdegrænse for ålegræs er 2,6 m i yderfjorden og 2,0 m i Seden Strand (Naturstyrelsen 2013a).
De nye modelberegninger (afsnit 6.2) omfatter kun ålegræs som repræsentant for den rodfæstede vegetation. Modelkørslerne viser, at den meget begrænsede mængde ålegræs i Seden Strand ikke synes at
blive påvirket af kølevandsudledningen. Ålegræsbiomassen i områderne ”Yderfjord Øst” og ”Yderfjord
Vest 1” påvirkes ligeledes ikke, hvorimod modellen viser en marginal nedgang i ålegræssets produktion
og biomasse i ”Yderfjord Vest 2”.
De forbedrede lysforhold i Seden Strand, som følger af kølevandscirkulationen, burde alt andet lige føre
til en øget udbredelse af ålegræs; men dette er ifølge modelberegningerne ikke tilfældet. Overtemperaturen kan hæmme ålegræssets vækst, idet dødeligheden hos ålegræs stiger markant ved en forøgelse af
temperaturen fra 20 til 25 °C; men denne effekt modvirkes af en højere og mere stabil salinitet, idet ålegræs trives bedst ved saliniteter over 15 psu. Den manglende positive effekt kan skyldes, at også andre
faktorer end lysnedtrængningen påvirker ålegræssets reetablering (jf. afsnit 6.2.1); men det er også muligt, at forekomsten ved 0-scenariet overvurderes af modellen (se afsnit 7.1), således at den positive effekt af stabiliseringen af saliniteten undervurderes. Naturstyrelsen vurderer, at det øgede bentiske iltforbrug i bundsedimentet (13 % i Seden Strand) alt andet lige vil have en negativ påvirkning på den rodfæstede vegetation, herunder ålegræs. Iltforholdene i sedimentet indgår ikke i DHI’s modelberegninger.
Den rodfæstede vegetation i Seden Strand er domineret af havgræs, som ikke er medtaget i de nyeste
modeller. Der foreligger dog en serie ældre modelleringer (DHI 2001), hvor biomassen af den rodfæstede
vegetation er modelleret som havgræs + ålegræs. Ifølge disse modelberegninger bevirker kølevandsudledningen en øget biomasse af rodfæstet vegetation i Seden Strand – især i den vestlige del – hvor
havgræs er den dominerende blomsterplante. I yderfjorden, hvor ålegræs spiller en større rolle, er ændringerne minimale, hvilket er i overensstemmelse med de nye modelberegninger.
Sammenfattende indikerer modelberegningerne, at kølevandsudledningen har en positiv (havgræs) eller
tilnærmelsesvis neutral (ålegræs) effekt på den bentiske vegetations dækning og dybdeudbredelse. Kølevandsudledningen vurderes således ikke at modvirke retablering af ålegræsbevoksningerne i fjorden.
Det er imidlertid Naturstyrelsens vurdering, at temperaturpåvirkning og det øgede bentiske iltforbrug negativt kan påvirke produktionen af ålegræs i Seden Strand.
Side 112 af 183
Makrofaunaen domineres af filtrerende muslinger og børsteorme. Forekomsten af en arts- og individrig
bundfauna i hele Odense Fjord hænger bl.a. sammen med, at iltsvind i fjorden kun forekommer som korterevarende, lokale hændelser (Fyns Amt 2006a).
Cirkulationen af kølevand medfører en marginal forbedring af iltforholdene i Seden Strand, mens hyppigheden af iltsvind i de dybere dele af yderfjorden forøges med ca. 10 % primært ved øget indstrømning af
iltfattigt bundvand fra Kattegat. Hyppigheden af iltsvind må dog stadig betegnes som relativ lav.
Ved cirkulationen igennem Fynsværkets kølevandssystem dræbes ca. 82 % af planteplanktonnet og ca.
57 % af zooplanktonnet i det gennemstrømmende vand. Det dræbte og delvist nedbrudte plankton kan
stadig tjene som føde for filtratorer; men fødemængden, der er til rådighed for filtrerende bunddyr i Seden
Strand som helhed, må dog formodes at være noget lavere end i 0-scenariet uden kølevandscirkulation.
Naturtype 1140 (mudder- og sandflader)
Kølevandsudledningen bevirker ifølge modelberegningerne en let forøget produktion og biomasse af bentiske diatoméer og andre mikroalger i de indre dele af Odense Fjord. Produktionen af makroalger forøges
i Seden Strand med ca. 9 % som helhed, men dominansen af søsalat (der let går i drift) reduceres i den
sydlige del af området. Naturstyrelsen vurderer, at den øgede vandtemperatur og produktion af søsalat
kan påvirke de fleste af naturtypens lokaliteter i Seden Strand negativt.
Naturtype 1150 (kystlaguner og strandsøer)
Der er ikke registreret kystlaguner i Odense Fjord. De få strandsøer, som er registreret, er beliggende så
langt fra Fynsværkets kølevandsudledning, at der ikke kan ske en påvirkning.
Naturtype 1170 (rev)
Blåmuslingers vækst og overlevelse påvirkes negativt af temperaturer over 25 °C, mens en højere saltholdighed påvirker væksten positivt. Der er blåmuslingebanker i Odense Gl. Kanal, hvilket bekræfter litteraturangivelser af, at overlevelse er mulig op til 27-29 °C. Ved sejlrenden vest for Vigelsø, hvor blåmuslingebankerne har deres hovedudbredelse, virker kølevandsudledningen stabiliserende på saltholdigheden, uden at den kritiske temperatur overskrides, og kølevandseffekten må derfor betegnes som neutral
til svagt positiv i dette område. Længere sydpå langs Seden Kvissel er overtemperaturen højere og vil i
perioder formentlig kunne virke begrænsende på muslingernes vækst; men samtidig stabiliseres saltholdigheden, således at den kun yderst sjældent kommer under 10 psu, hvilket øger væksten. Samlet set
vurderes effekten på naturtypen som neutral.
Vurderingerne af kølevandsudledningens effekter på de marine naturtyper er sammenfattet i Tabel 6-10.
Tabel 6-10. Sammenfatning af vurderingen af kølevandsudledningens effekt på de marine naturtyper i Habitatområde
nr. 94.
Naturtype
(kode)
1140
1150
Betegnelse
Effekt af kølevandsudledning
Mudder- og sandflader blottet ved ebbe
Kystlaguner og strandsøer
Vurderet samlet set negativ
Ingen påvirkning
1160
1170
Større lavvandede bugter og vige
Rev (muslingebanker)
Vurderet samlet set negativ
Vurderet samlet set neutral
Side 113 af 183
6.4.2.2
Påvirkninger af øvrige naturtyper i Habitatområde nr. 94
Naturtype 1310 og 1330 (énårig hhv. flerårig strandengsvegetation)
Strandengs-naturtyperne trues først og fremmest af unaturlige vandstandsforhold og tilgroning. Kølevandsudledningen er uden betydning for disse trusler.
Naturtyperne oversvømmes med jævne mellemrum. I perioderne mellem oversvømmelserne påvirkes
temperatur og saltholdighed af ind- og udstråling, nedbør og fordampning. På langt størstedelen af
strandengsarealet dominerer disse processer, især fordampningen, over tilførslen af saltholdigt vand.
Kølevandsudledningens effekt på saltkoncentrationen er derfor relativt ubetydelig. Der er dog tale om en
naturligt forekommende tilstand.
Den øgede saltvandspåvirkning vurderes ikke at udgøre en forringelse af naturtypens tilstand, idet den
muliggør, at de salttålende (eu- og mesohalobe) arter, der er karakteristiske for naturtyperne 1310 og
1330, får bedre vilkår på bekostning af de mere vidt udbredte, oligohalobe arter. Sidstnævnte kan dog
stadig trives på de øvre, mindre saltpåvirkede dele af strandengene.
Temperatureffekten af det tilførte kølevand vurderes som relativt ubetydelig i sammenligning med effekten af solindstrålingen og vurderes ikke at påvirke vegetationen negativt.
Naturtype 3260 og 6430 (vandløb med vandplanter og bræmmer med høje urter)
Disse naturtyper er ikke trusselsvurderet inden for habitatområdet. De vigtigste trusler vurderes generelt
at være faktorer som eutrofiering, ændrede hydrologiske forhold, begrænsning af den naturlige dynamik,
grødeskæring og oprensninger, intensiv græsning på bredderne etc. (Søgaard et al. 2005). Kølevandsudledningen påvirker de hydrologiske forhold og skaber derved en saltvandspåvirkning i en strækning,
som naturligt er en del af naturtype 3260, ”vandløb med vandplanter”.
I Odense Å er udbredelsen af naturtype 3260 inden for Habitatområde nr. 94 begrænset til en strækning
på ca. 1,1 km nedstrøms Kertemindevej, hvorimod de nederste 1,4 km af åen ved en kortlægning i 2011
4
ikke er vurderet at tilhøre naturtypen pga. mangel på vandplanter (Naturstyrelsen 2012) . Denne del af
åen er kendetegnet ved en stor vanddybde, stejle brinker, til tider store vandføringer, saltvandspåvirkning
og ustabil sandbund, hvilket tilsammen gør det svært for undervandsplanter at etablere sig.
Beskrivelsen og vurderingen i Habitatvurderingen (Orbicon 2012) af kølevandsudledningens potentielle
påvirkning af naturtype 3260, vandløb med vandplanter, er efterfølgende uddybet i et notat til Naturstyrelsen (Orbicon 2013b). Konklusionerne i dette notat er indarbejdet i nedenstående tekst sammen med Naturstyrelsens vurdering af notatet (Naturstyrelsen 2014a).
Ingen af de plantearter, der normalt forekommer i de nedre dele af større vandløb, vurderes at være følsomme over for en temperaturstigning. Dette skyldes, at de pågældende arter typisk også forekommer i
søer og damme, hvor temperaturen er højere end i åerne.
Modelberegninger viser, at der ved den nuværende udledning af kølevand i sommerperioder med lav
vandføring i åen kan strække sig en saltvandskile fra åmundingen op til 500 – 600 m opstrøms for sammenløbet med Odense Gl. Kanal (Figur 6-8). Dette svarer til den nedstrøms grænse for forekomsten af
4
Det bemærkes, at der godt kan være arealer inden for en bruttoafgrænsning af et habitatområde, som ikke tilhører nogen habitatnaturtype.
Side 114 af 183
undervandsplanter. Grænsen falder imidlertid også sammen med en forøgelse af vanddybden fra ca. 1,0
til ca. 1,5 m, hvilket ligeledes påvirker planternes vækstmuligheder. På baggrund af de målte koncentrationer af suspenderet stof i den nedre del af Odense Å er det vurderet, at den lysbetingede dybdegrænse
for undervandsplanter i denne del af åen ligger et sted mellem 1,0 og 1,6 m (K. Sand-Jensen pers. Komm
med Orbicon). Naturstyrelsen vurderer, at de benyttede værdier for åens indhold af suspenderede stoffer
ikke er repræsentative for den aktuelle strækning, da de stammer fra en station 9 km opstrøms. Denne
station er belastet af materiale fra regnvandsbetingede overløb i Odense by, udløb fra Ejby Mølle Renseanlæg, samt af materiale foranlediget af 3 opstemninger i Odense by. Naturstyrelsens medarbejdere,
som udfører feltarbejde på strækningen, har noteret, at vandet på strækningen, hvor der kan forekomme
saltvandspåvirkning, har stor klarhed. Faunaklassen er bedømt til 6 efter DVFI. Det er Naturstyrelsens
vurdering, at der er et potentiale for tilstedeværelse af vandplanter i henhold til naturtypen ned til ca.
1.000 m fra åens udmunding i Seden Strand ud fra de modellerede saltprofiler i åen med og uden kølevandsudledning.
I 0-scenariet uden kølevandscirkulation vil saltvandskilen ifølge modelberegningerne strække sig 50 –
300 m opstrøms sammenløbet i perioder med lav vandføring. Nedstrøms denne grænse vil der – uanset
vanddybden – ikke kunne vokse vandplanter, der indikerer naturtype 3260, pga. den til tider høje og
stærkt svingende salinitet. I praksis kan den varierende saltpåvirkning – også i situationen uden kølevandsudledning - samt dybdeforholdene indebære, at vandplanterne i 0-scenariet ikke kan findes på de
nederste ca. 1.000 m af Odense Å.
Naturstyrelsen konkluderer, at det salte kølevand foranlediger, at naturtypen fjernes på en strækning af
ca. 440 m i forhold til referencesituationen uden kølevandspåvirkning. Det vil sige, at ca. 29 % af den
potentielt mulige naturtypestrækning i Odense Å inden for habitatområdet foranlediges fjernet af påvirkningen – i den forbindelse har Naturstyrelsen regnet den potentielt mulige naturtypestrækning til at begynde ca. 1.000 m fra åudmundingen og strække sig op til habitatområdets afgrænsning ca. 2.540 m fra
åudmundingen.
Fynsværket konkluderer i udkast til VVM redegørelse, at det ikke kan udelukkes, at kølevandsudledningen medvirker til at mindske arealet med naturtype 3260 ved at øge saltvandskilens udbredelse i åen.
Miljøstyrelsen er enig i Naturstyrelsens konklusion om, at kølevandsudledningen reducerer naturtype
3260 og dermed skader Natura 2000-området, og derfor ikke kan tillades.
Kølevandsudledningen kunne i øvrigt heller ikke godkendes ud fra Fynsværkets konklusion, idet habitatbeskyttelsen skal administreres ud fra forsigtighedsprincippet.
Miljøstyrelsen sammenfattende konklusion fremgår af afsnit 6.4.2.6.
For naturtype 6430, bræmmer med høje urter, vurderes det som usandsynligt, at kølevandsudledningen
kan påvirke naturtypens areal, artssammensætning m.m. i nævneværdigt omfang.
Vurderingerne af kølevandsudledningens effekter på de nævnte naturtyper er sammenfattet i Tabel 6-11.
Side 115 af 183
Tabel 6-11. Sammenfatning af vurderingen af kølevandsudledningens effekt på de ferske og semi-terrestriske naturtyper i Habitatområde nr. 94, der potentielt kan påvirkes.
Naturtype
(kode)
1310
Betegnelse
Effekt af kølevandsudledning
Enårig strandengsvegetation
Neutral
1330
3260
Strandenge
Vandløb med vandplanter
Neutral
Negativ pga. forlænget saltvandskile
6430
Bræmmer med høje urter langs vandløb
Neutral
6.4.2.3
Påvirkninger af arter i Fuglebeskyttelsesområde nr. 75
Kølevandsudledningens samspil med de vigtigste identificerede trusler
Kølevandsudledningen er uden betydning eller af helt marginal betydning i forhold til flertallet af de identificerede trusler mod fuglearterne på udpegningsgrundlaget. Dette gælder både for prædation og menneskelig forstyrrelse, der er meget væsentlige trusler mod adskillige af arterne (jf. Tabel 6-7), og for tilgroning og uhensigtsmæssige vandstandsforhold, der påvirker ynglemulighederne for rørhøg og klyde negativt.
Det kan derimod ikke på forhånd udelukkes, at kølevandsudledningen kan påvirke de pågældende fuglearters fødegrundlag negativt.
De planteædende arter (svaner og blishøns) udnytter såvel rodfæstet vegetation (ålegræs, havgræs) som
makroalger (søsalat, trådalger, kransnålalger), men ikke planktonalger. Den forskydning af produktionen
fra planktonalger mod makrovegetation, som følger af kølevandsudledningen, har derfor alt andet lige en
positiv effekt på fødegrundlaget. Fødemængderne på land, hvor især sangsvaner fouragerer på vintergrønne marker, berøres ikke af kølevandsudledningen.
Havørne jager blishøns og andre svømmefugle (dog ikke svaner). De faktorer, der påvirker byttedyrenes
fødegrundlag, påvirker således også havørnens.
De fiskeædende arter (terner og til dels havørn) er ret opportunistiske og udnytter generelt de fiskearter,
der er hyppigst forekommende og tilgængelige i et område. Undersøgelser af fiskebestanden i Odense
Fjord viser, at bestanden er i god overensstemmelse med, hvad der kunne forventes i det pågældende
område (Boll 2006). Det kan dog ikke udelukkes, at den øgede mortalitet af plante- og zooplankton, der
følger af kølevandscirkulationen, kan have en negativ effekt på bestandene af fiskearter, der i vid udstrækning lever af zooplankton (fx kutlinger, hundestejler og tangsnarre). På den anden side kan den
positive effekt af den mere stabile salinitet på en række bundinvertebrater bevirke, at andre fiskearter
tiltager i antal.
Fødegrundlaget for klyde udgøres af bundinvertebrater, som findes på helt lavt vand. Kølevandsudledningens effekt på disse fødeemner vurderes som neutral eller eventuelt svagt positiv pga. den mere stabile salinitet. Bundinvertebrater kan også i mindre omfang udnyttes af hjejler, der fouragerer på vadefladerne. Hjejler fouragerer dog oftest på strandenge og marker, og deres fødeemner kan derfor kun i ubetydeligt omfang påvirkes af kølevandsudledningen.
Side 116 af 183
På baggrund af de ret stabile kølevandsenergimængder gennem mere end 50 år må det anses for
usandsynligt, at eventuelle frem- og tilbagegange for arter i udpegningsgrundlaget siden udpegningen
kan skyldes kølevandsudledningen.
Havørn
Havørn skal sikres gammel, åben og uforstyrret løvskov til redeplacering samt passende kyststrækninger
til fouragering (Søgaard et al. 2005). Artens ynglemuligheder inden for Natura 2000-området synes p.t. at
være begrænset af ulovlig forfølgelse og mangel på egnede, uforstyrrede ynglesteder. Fynsværkets kølevandsudledning er uden betydning for disse forhold. Der er ikke defineret kriterier for gunstig bevaringsstatus for havørn som trækfugl. Kølevandsudledningen vurderes ikke at påvirke fødegrundlaget i form af
blishøns og andre svømmefugle negativt (se nedenfor). For den del af fødegrundlaget, der består af fisk,
vurderes kølevandsudledningen at have en svagt negativ effekt på visse fiskebestande i fjorden og en
svagt positiv effekt på andre. En eventuel effekt heraf vil afhænge af, i hvilket omfang ændringerne påvirker de størrelsesklasser, der er attraktive for havørne.
Rørhøg
Rørhøg skal sikres forekomst af vanddækket rørskov med egnede redemuligheder. Kølevandsudledningen vurderes ikke at påvirke arealet med rørskov og vurderes heller ikke at påvirke graden af vanddækning. Rørhøg forekommer også i saltvandspåvirket rørskov, og den øgede saltholdighed vurderes ikke at
udgøre et problem for arten. Fødegrundlaget vurderes ikke at blive påvirket, da arten helt overvejende
fouragerer over land.
Klyde
Kølevandsudledningen er uden betydning i relation til de vigtigste trusler mod arten (prædation og uhensigtsmæssig hydrologi). Udledningen vurderes også at være uden væsentlig betydning for vegetationen –
og de økologiske forhold i øvrigt – på ynglepladserne. Fødegrundlaget vurderes ikke at blive påvirket i
negativ retning.
Splitterne
Splitternens forsvinden som ynglefugl i Odense Fjord vurderes at skyldes prædation i yngleområderne.
Arten lever fortrinsvis af tobiser og sildefisk, som fanges i marine områder, og i overensstemmelse hermed fouragerede splitternerne fra Odense Fjord fortrinsvis i Kattegat. Kølevandsudledningen vurderes
derfor ikke at have påvirket artens fourageringsmuligheder i området.
Fjordterne og havterne
Kølevandsudledningen er uden betydning i relation til de vigtigste trusler mod arterne (prædation og forstyrrelser i yngleområderne). Fjord- og havterner er ret fleksible med hensyn til valg af fourageringsområde og fiskearter Som beskrevet ovenfor vurderes udledningen at medføre en let reduktion af visse fiskebestande i Seden Strand. Dette kan påvirke fødegrundlaget for terner, men det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at vurdere omfanget af påvirkningen.
Knopsvane
Kølevandsudledningen bevirker ifølge modelberegningerne (DHI 2012a) en let forøgelse af biomassen af
havgræs og makroalger i Seden Strand, mens de sparsomme mængder ålegræs ikke påvirkes. I yderfjordens vestlige del ses en marginal reduktion i biomassen af ålegræs, der kompenseres af en lille stigning i mængden af havgræs, mens mængden af makroalger er stort set uændret. Produktionsforholdene i
de jagtfri områder, hvor størstedelen af fuglene opholder sig, er relativt upåvirkede. Kølevandsudlednin-
Side 117 af 183
gen vurderes ikke at påvirke knopsvanernes fourageringsmuligheder negativt. Nedgangen i antallet af
rastende knopsvaner i Odense Fjord i 1980’erne falder sammen med ålegræssets forsvinden fra store
dele af yderfjorden som følge af eutrofiering og er uden forbindelse med kølevandsudledningen.
Sangsvane
Sangsvanernes fouragerings- og overnatningsmuligheder i området vurderes ikke at blive negativt påvirket af kølevandsudledningen, da sangsvanen fouragerer på land.
Blishøne
Som beskrevet for knopsvane vurderes kølevandsudledningen at bevirke en let forøgelse af mængden af
egnet planteføde i Seden Strand, mens forholdene i yderfjorden er stort set uændrede. Blishøns kan dog
påvirkes negativt af en reduktion af biomassen af muslinger.
Hjejle
Hjejler skal sikres åbne enge og græsmarker med lav vegetation (Søgaard et al. 2005). Artens muligheder for at opretholde en gunstig bevaringsstatus i området er derfor primært bestemt af driften af strandengene, især i artens kerneområde på Vigelsø. Kølevandsudledningen er uden betydning i denne sammenhæng. Fødegrundlaget påvirkes ikke eller kun i helt ubetydeligt omfang.
Vurderingerne af kølevandsudledningens effekter på de nævnte arter er sammenfattet i Tabel 6-12.
Tabel 6-12. Sammenfatning af vurderingen af kølevandsudledningens effekt på de arter, der udgør
udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 75.
Art
Effekt af kølevandsudledning
Havørn
Ingen eller ubetydelig
Rørhøg
Ingen
Klyde
Ubetydelig
Splitterne
Ingen
Fjordterne
Eventuelt negativ
Havterne
Eventuelt negativ
Knopsvane
Vurderet samlet set ubetydelig eller svagt positiv
Sangsvane
Ingen eller ubetydelig
Blishøne
Svagt negativ
Hjejle
Ingen eller ubetydelig
6.4.2.4
Påvirkninger af arter i Habitatområde nr. 98
De primære trusler mod arterne på udpegningsgrundlaget (intensiv vandløbsvedligeholdelse, spærringer
og reguleringer) er uden sammenhæng med kølevandsudledningen.
Tykskallet malermusling
Tykskallet malermusling kan påvirkes ved at larvernes værtsfisk (elritser) påvirkes. Elritser forekommer
stort set ikke i åernes nedre dele og vandrer ikke ud i brakvand. Det vurderes derfor som usandsynligt, at
bestanden af elritser vil kunne påvirkes af kølevandsudledningen.
Pigsmerling og bæklampret
Side 118 af 183
Pigsmerling og larver af bæklampret forekommer begge i de nedre dele af vandløbet; men da de ikke
vandrer ud i brakvand, vurderes de ikke at kunne blive påvirket af kølevandsudledningen. Effekter af en
forøget udbredelse af saltvandskilen kan gennem begrænsning af levestederne have en negativ effekt på
bestanden.
Havlampret
Havlampretter kan potentielt påvirkes af kølevandsudledningen, da arten vandrer fra havet op i vandløb
5
for at gyde, og de nyforvandlede fisk vandrer den modsatte vej. Larvernes opvækstområde svarer omtrent til bæklamprettens. Som for denne art vurderes kølevandsudledningen ikke at medføre nævneværdige forringelser af opvækstvilkårene.
Kølevandsudledningens mulige påvirkning af op- og nedtrækket af vandrefisk er behandlet i afsnit 6.5. På
baggrund af data for havørred konkluderes, at effekter på opgangen, gydningen eller udtrækket kan påvirke bestanden negativt. Havlampretter findes fra Kolahalvøen til Middelhavet og formodes derfor at
have et bredt temperaturoptimum. På denne baggrund vurderes påvirkningen ikke at være væsens forskellig fra påvirkningen af havørred. Kølevandsudledningens effekt på mulighederne for op- og nedtræk
af havlampretter i Odense Å kan derfor have negativ påvirkning af arten.
Damflagermus
Damflagermus vil eventuelt kunne findes jagende over Seden Strand og den nedre del af Odense Å; men
artens fødegrundlag og fourageringsbetingelser vurderes ikke, eller kun i ubetydelig grad, at kunne påvirkes af kølevandsudledningen.
Odder
Som beskrevet i afsnit 6.4.1.3 synes odderen nu at være genindvandret til Odense Å-systemet. Kriterier
for gunstig bevaringsstatus omfatter bl.a. størrelsen af levestedet, eksistensen af uforstyrrede områder
(”fristeder”), adgang til faunapassager samt anvendelsen af spærreanordninger i fiskeredskaber (Søgaard
et al. 2005). Fynsværkets kølevandsudledning er uden betydning for disse forhold.
Odderens føde består hovedsagelig af fisk, og kølevandsudledningen kan derfor potentielt forringe artens
6
fødegrundlag ved at påvirke bestandene af vandrefisk i åsystemet. Ørreder og andre anadrome vandrefisk udgør dog kun en meget lille del af odderens føde i ferskvand, hvorimod ål i hvert fald tidligere var det
vigtigste byttedyr, efterfulgt af frøer, aborrefisk og karpefisk (Skov- og Naturstyrelsen 1996).
Kølevandsudledningens påvirkning af vandrefisk, havørred og ål er behandlet i afsnit 6.5. Af Naturstyrelsens vurdering fremgår bl.a., at kølevandsudledningen negativt påvirker vandrefisk dels ved den foranledigede temperaturpåvirkning af Odense Å og dels ved den foranledigede omfordeling af duftstoffer i forbindelse med, at vandet fra Stavis Å via kølevandssystemet overpumpes til Odense Å. Naturstyrelsen
vurderer, at ål relateret til Odense Å tiltrækkes af det varme vand og fristes til ophold i Odense Gammel
Kanal, hvilket også er observeret ved fiskeundersøgelserne forud for godkendelsen i 2002. Hertil kommer, at ål er blandt de fisk, der observeres i vandindtaget til kølevandssystemet. Kølevandsudledningen
5
Larverne lever nedgravet i bunden i 3-5 år, inden de udvikles til fritsvømmende fisk. Termen ”forvandling” anvendes som standard,
da larven og voksenformen er meget forskellige. Larverne af lampretter blev tidligere anset for at tilhøre deres egen slægt (”Ammocoetes”).
6
Fisk, der vandrer fra havet op i ferskvand for at gyde, betegnes som anadrome – modsat katadrome vandrefisk som ål, hvor gydevandringen går fra ferskvand ud i havet.
Side 119 af 183
har således en vis negativ påvirkning af ål – det er dog ikke muligt at kvalificere størrelsen af påvirkningen og i givet fald betydningen for odderens fødegrundlag.
Vurderingerne af kølevandsudledningens effekter på de nævnte arter er sammenfattet i Tabel 6-13.
Tabel 6-13. Sammenfatning af vurderingen af kølevandsudledningens effekt på de arter i Habitatområde nr. 98,
der potentielt kan påvirkes.
Art
Effekt af kølevandsudledning
Tykskallet malermusling
Ingen
Pigsmerling
Muligvis svagt negativ
Bæklampret
Muligvis svagt negativ
Havlampret
Kan have negativ effekt på op- og nedtræk
Damflagermus
Ingen eller ubetydelig
Odder
Ingen effekt på levesteder; en mindre negativ påvirkning af fødegrundlaget kan
ikke afvises
6.4.2.5
Påvirkninger af bilag IV-arter
Som nævnt i afsnit 6.2.1.4 er marsvin den eneste bilag IV-art, der potentielt kan påvirkes af kølevandsudledningen.
Den største, kendte trussel mod marsvin i de danske farvande er utilsigtet bifangst i nedgarn, og de vigtigste kilder til forstyrrelse i yngle- og rasteområderne er sejlads og undervandsstøj. Kølevandsudledningen vurderes at være uden betydning for disse forhold.
Føden udgøres primært af fisk. På grund af det brede spektrum af arter, der indgår i føden, er marsvin
næppe sårbare over for forskydninger i fiskefaunaens artssammensætning, så længe den samlede
mængde fisk af egnet størrelse inden for fourageringsområdet ikke reduceres. Som tidligere beskrevet
rummer Odense Fjord en fiskefauna, der svarer til, hvad der kunne forventes ud fra sammenligning med
andre områder; men kølevandscirkulationen vurderes dog at kunne medføre en vis reduktion af bestandene af fiskearter, der æder zooplankton. Disse arter er gennemgående for små til at indgå i marsvinets
føde, men kan dog udgøre en del af fødegrundlaget for større, mere egnede arter, hvis yngel også i et
vist omfang kan fouragere på zooplankton.
Ændringerne formodes stort set at være begrænset til Seden Strand. Da marsvin fortrinsvis eller udelukkende forekommer i yderfjorden, vurderes eventuelle påvirkninger af artens fødegrundlag at være helt
ubetydelige. Kølevandsudledningen vurderes således ikke at skade marsvin direkte eller at medføre nogen forringelser af levestederne.
6.4.2.6
Samlet vurdering i forhold til habitatbekendtgørelsen
Kølevandsudledningen hindrer udbredelsen af naturtype 3260 ”Vandløb med vandplanter” på en strækning af 440 m i Odense Å. Da naturtypen har en begrænset naturlig udbredelse i Natura 2000-område nr.
110 ”Odense Fjord” på ca. 1540 m, udgør det potentielle tab af naturtypen 29 % af den naturlige udbredelse i Odense Å.
Side 120 af 183
Endvidere er kølevandsudledningen medvirkende til, at hindre god økologisk tilstand i Odense Fjord, fordi
den forøger væksten af søsalat i Seden Strand og giver anledning til øget bentisk iltforbrug. Produktionen
af plankton alger i yderfjoden øges og forekomsten af iltsvind i yderfjorden forøges. Kølevandsudledningen modvirker således vandplanens mål om at begrænse fjordens negative påvirkning af næringsstofbelastningen fra oplandet. Det er en forudsætning for god bevaringsstatus i Natura2000-området, at der
mindst er god økologisk tilstand i de områder, der er omfattet af vandplanen.
Det kan endvidere ikke udelukkes, at der er en negativ påvirkning af følgende arter i Natura 2000-område
nr. 110 ”Odense Fjord” og nr. 114 ”Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å”:





Blishøne
Terne
Havlampret
Bæklampret
Pigsmerling
I henhold til habitatbekendtgørelsens § 7 kan der ikke gives tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 til
projekter, som skader Natura 2000-områder. Ved vurdering af projekters potentielle skade skal der vurderes efter forsigtighedsprincippet. Dette fremgår af Naturstyrelsens vejledning til habitatbekendtgørelsen,
hvoraf det fremgår:
”Det vil sige, at en plan eller et projekt først må vedtages eller tillades, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at planen eller projektet ikke skader Natura 2000området (omvendt bevisbyrde).”
På baggrund af ovenstående vurderinger kan der således ikke gives miljøgodkendelse til fortsat kølevandsudledning, med mindre beskyttelsen af naturtyper og arter fraviges, jf. Habitatbekendtgørelsens §
10, stk. 1. Fravigelser kan ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser og der ikke findes nogen alternativ løsning. I forbindelse med fravigelser skal der træffes alle
nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000-området bevares.
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at Fynsværkets Blok 7 er bydende samfundsmæssigt nødvendig af
hensyn til forsyningssikerheden for el og varme på Fyn. Miljøstyrelsen har derfor valgt at fravige habitatbeskyttelsen, indtil der kan gennemføres et alternativ.
I forbindelse med Energistyrelsens afslag på Vattenfalls ansøgning om skrotning af Blok 7, har Energistyrelsen vurderet, at Blok 7 er nødvendig for elforsyningssikkerheden indtil udgangen af 2017, hvor elnettet
er stabiliseret med bl.a. nye elforsyningskabler. Forsyningssikkerheden for fjernvarme kan sikres ved
opførelse af nye kedler. Fjernvarme Fyn har over for Energistyrelsen vurderet, at erstatningskedler kan
være etableret ved udgangen af 2019.
Miljøstyrelsen har derfor vurderet, at manglen på alternativer ophører ved udgangen af 2019. Dermed
bortfalder begrundelsen for at fravige habitatbestemmelserne. Miljøstyrelsen har derfor tidsbegrænset
miljøgodkendelsen til 31. december 2019.
Side 121 af 183
De nærmere begrundelser for fravigelsen er beskrevet i udkast til miljøgodkendelse af udledning af kølevand fra Blok 7, som er vedlagt nærværende VVM redegørelse.
6.5
Betydning af udledningen for vandrefisk i Odense Å og Stavis Å
Kølevandsudledningens betydning for bestanden af vandrefisk har været diskuteret i forbindelse med
tidligere godkendelser. Miljøstyrelsen har bedt Naturstyrelsen vurdere det materiale, som Vattenfall har
fremsendt. Naturstyrelsen har vurderet følgende:
”Forud for Fyns Amts afgørelse i kølevandssagen i 2002 blev der gennemført undersøgelser
og belysning af kølevandsudledningens potentielle påvirkning i relation til opgang af vandrefisk i Odense Å og i Stavis Å. Det fremgår heraf bl.a., at havørred ved opgang tager ophold i
op til 43 døgn omkring kølevandets sammenløb med Odense Å, og at den almindelige adfærd ved opgang er, at fiskene går direkte mod gydeområdet, når vandløbet er fundet. Det
fremgår videre, at der er en væsentlig højere strejfrate for havørred ved opgang i Odense Å
og i Stavis Å, end hvad der er normalt, ligesom der er relativt mange fisk, der først søger opgang i det ene vandløb for til sidst at gå op i det andet vandløb. Opgangen af havørred og udtrækket af smolt relateret til Odense Å er væsentligt mindre end forventet i danske vandløb af
tilsvarende størrelse og karakter. Endelig er det observeret, at ål er stærkt tiltrukket af det
varme vand og af Odense Gammel Kanal, hvortil kølevandet udledes fra værket.
Medvirkende årsag til den beskrevne forvirrede adfærd for havørred ved opgang i de 2 vandløbssystemer kan, ud over kølevandsudledningens varmepåvirkning, også være relateret til
det forhold, at Stavis Å vandet i sin helhed trækkes med ind gennem værket som en del af
kølevandsstrømmen – dermed overføres duftstofferne fra Stavis Å til Odense Å. Duftstoffer
vurderes at have betydning for en havørreds mulighed for at finde tilbage til gydevandløbet.
I de senere år er opgangen af havørred til Odense Å øget, formentlig som følge af, at der ved
fjernelse af en spærring længere opstrøms i åen ved Brobyværk er sikret adgang til yderligere gydeområder. Hertil kommer, at der er gennemført restriktioner mod fiskeriet. Det er imidlertid fortsat vurderingen, at opgangen af havørred i Odense Å er væsentligt under sit potentiale. Det er Naturstyrelsens vurdering, at kølevandsudledningen kan være én blandt flere
mulige årsager til den begrænsede opgang.”
Nedenstående er Vattenfalls beskrivelse af udviklingen i bestanden af vandrefisk i Odense Å og Stavis Å
siden afgørelsen i 2002. Miljøstyrelsen er enig i Naturstyrelsens konklusion og har derfor fjernet Vattenfalls konklusion om at påvirkningen er ubetydelig, da Miljøstyrelsen ikke kan stå inde for denne. Vattenfalls konklusion fremgår af (Vattenfall 2014a).
6.5.1 Hypoteser og undersøgelser 1994 – 1999
Siden etableringen af Fynsværket i 1953 har kølevandsudledningens mulige påvirkninger af vandrefisk
været genstand for adskillige hypoteser og et betydeligt antal undersøgelser. Blandt de potentielle negative påvirkninger kan følgende fremhæves:

Vand fra Stavis Å ledes hovedsagelig ind i kølevandsindtaget og ikke ud via Odense Kanal. Optrækkende havørred til Stavis Å har derfor vanskeligt ved at finde vej via Odense Kanal, men ledes i stedet af duftstoffer til Odense Gl. Kanal og ender i en blindgyde eller trækker op i Odense Å.
Side 122 af 183

Udtrækkende smolt fra Stavis Å har vanskeligt ved at nå fjorden pga. en netto indadgående vandbevægelse i Odense Kanal.

Optrækkende havørred til Odense Å foretrækker i en kortere eller længere periode at opholde sig i
Odense Gl. Kanal pga. større strømhastighed i kanalen end i Odense Å, større fødeudbud eller som
følge af en termisk effekt. Opgangen forsinkes, og det optimale gydetidspunkt forpasses.

Udtrækkende smolt fra Odense Å forstyrres ved sammenløbet med Odense Gl. Kanal som følge af
en termisk barriere.
Problemstillingerne blev undersøgt af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU, nu DTU Aqua) i perioden
1994 – 1999. På baggrund af disse undersøgelser kunne følgende konkluderes:
7

Der blev ikke fundet nogen forskel på strejfraten hos havørreder udsat i Odense Å, Stavis Å og Vejrup Å. Optrækkende gydemodne havørreder fra Stavis Å synes således ikke at have større problemer
med at finde tilbage til udgangspunktet end optrækkende havørred til Odense Å eller Vejrup Å.

Opgangen af gydemodne havørreder i Stavis Å er god og kan ikke forventes øget væsentligt. Store
årlige fluktuationer kan dog forekomme pga. svingninger i vandføringen.

Opgangen af gydemodne havørreder i Odense Å er mindre end det kunne forventes ud fra vandløbssystemets størrelse, men der er ingen indikationer på, at kølevandsudledningen påvirker antallet af
optrækkende havørreder.

Optrækkende havørreder til Odense Å kan tage ophold i Odense Gl. Kanal eller omkring sammenløbet med Odense Å, inden de vandrer videre op i åen. Undersøgelsen viste, at 8 ud af 13 ørreder,
som trak op i Odense Å, tog ophold her i mere end ét døgn, og at opholdstiden for disse fisk varierede fra lidt over ét døgn til ca. 43 døgn. Ingen ørred tog permanent ophold.

Det er ikke muligt, med baggrund i undersøgelserne 1994 – 1999, at vurdere, om udledningen af
kølevand påvirker smoltudtrækket fra Odense Å.
6.5.2 Udviklingen i ørredbestanden efter 2000
Problemstillingerne og den aktuelle situation er efterfølgende belyst yderligere ved hjælp af data fra elektrofiskeri i fynske vandløb, data fra elektroniske fisketællere og oplysninger fra Fyns Laksefisk og DTU
Aqua. Der er desuden foretaget en sammenligning med tilsvarende data fra Stokkebæk, der i en årrække
har haft en god og selvreproducerende bestand af havørred og derfor er anvendt som referencevandløb.
Stokkebæk har udløb til Storebælt ca. 15 km syd for Nyborg.
I forbindelse med revurderingen af udsætningsplanerne (Christensen & Mikkelsen 2009) er det vurderet,
at de fysiske betingelser i både Odense Å og Stavis Å generelt er velegnede til at huse en betydelig ørredbestand. De fysiske spærringer, der tidligere har været talrige i Odense Å-systemet, er gradvist blevet
fjernet; specielt har etableringen af et stryg ved spærringen i Brobyværk i 2002 skabt forbedret adgang til
54 km velegnede gydepladser i de øvre dele af vandløbssystemet.
DTU Aquas elektrofiskeri har vist, at ørredbestandene i Odense Å og Stavis Å er gået betydeligt frem fra
2000 til 2008 (Tabel 6-14). I Stavis Å-systemet vurderes den naturlige gydning nu at være så stor, at der
ikke længere er noget udsætningsbehov. I Odense Å-systemet må tæthederne af ørredyngel ligeledes
7
Strejfraten er defineret som den andel af opgangshavørred, der vandrer op i et andet vandløb end det vandløb, hvor de er vokset
op eller udsat.
Side 123 af 183
betegnes som fuldt tilfredsstillende, sammenlignet med referencetæthederne, mens forekomsten og gennemsnitstætheden af ældre ørred stadig er lavere end i Stavis Å og Stokkebæk. For perioden 2009 –
2016 er der vurderet stadig at være behov for udsætning af ½-års og 1-års ørred i dele af Odense Åsystemet samt for mundingsudsætninger af smolt, om end i væsentligt mindre omfang end i den foregående udsætningsplan.
Tabel 6-14. Resultater fra DFU – DTU Aquas elektrofiskeri i Stavis Å, Odense Å og Stokkebæk i 2000 og 2008 (DFU
2000, Christensen & Mikkelsen 2009).
Stavis Å
DFU – DTU Aqua elektrofiskeri
Odense Å
Stokkebæk
2000
2008
2000
2008
2000
2008
21
26
47
48
12
12
19
(90 %)
23
(88 %)
37
(79 %)
44
(92 %)
12
(100 %)
12
(100 %)
9
(43 %)
21
(81 %)
32
(68 %)
36
(75 %)
12
(100 %)
11
(92 %)
238
428
299
538
108
248
520
1092
227
385
148
446
52,6
92,8
172
24,9
101,5
224
76,4
187
46,6
168
Max. tæthed af ældre ørred
(antal pr. 100 m2)
12
48
27
44
26
16
Gennemsnitlig tæthed af ældre ørred
(antal pr. 100 m2) 4)
2,8
11,1
3,7
6,9
9,8
7,0
5
0
14
5
0
0
Antal stationer elektrobefisket
– heraf med forekomst af ørredyngel
1)
– heraf med forekomst af ældre ørred 2)
Max. tæthed af yngel
– antal pr. 100 m2
– antal pr. 100 m vandløb 3)
Gennemsnitlig tæthed af yngel
– antal pr. 100 m2 4)
– antal pr. 100 m vandløb 3)
Antal stationer med vurderet
udsætningsbehov 5)
1)
Naturlig yngel; der foretages ikke udsætninger i opgørelsesåret.
Forekomsten af ældre ørred omfatter ørred > 1 år, som ikke har været i havet. Forekomsten kan være kraftigt påvirket af tidligere
udsætninger.
3)
Beregnet ud fra vandløbets gennemsnitlige bredde på den befiskede strækning.
4)
Beregning ifølge Bangsgaard Natur- og Miljørådgivning 2010, baseret på data fra stationer, der er elektrobefisket begge år.
5)
Excl. mundingsudsætninger og ”put & take” udsætning.
2)
Fyns Amts elektrofiskeri (1982 – 2006) har ligeledes vist en betydelig forøgelse af ørredtætheden på de
undersøgte lokaliteter i Stavis Å- og Odense Å-systemerne. Bestandstætheden i Odense Å steg fra ca.
2
2
10 ørreder pr. 100 m vandløbsbund i 1988 – 1990 til ca. 50 ørreder pr. 100 m i 2004 – 2006. En tilsvarende fremgang kunne konstateres i Stavis Å. Niveauet er nu formodentlig tæt på fuld bærekapacitet for
ørredbestande ud fra de kriterier, der anvendes i udsætningsplanerne.
Fyns Laksefisk (Elsesminde) varetager opgaven med at udsætte ørredyngel og ½ – 2 års ørreder i fynske
vandløb ved hjælp af et produktionsanlæg, der er delvist sponsoreret af Fynsværket. Ørredproduktionen
er baseret på strygning af æg og sæd fra indfangede gydemodne havørreder. Siden 2001 er der som
årligt gennemsnit anvendt omkring 80 moderfisk fra henholdsvis Stavis Å og Odense Å, men enkelte år
har antallet af moderfisk været oppe på 150 – 189 fisk for hvert vandløb. Ifølge oplysninger fra Elsesminde (fiskemester Linda Bollerup, pers. medd.) er det ikke indtrykket, at den nødvendige indsats for at fange
dette antal har ændret sig de senere år (jf. begrebet CPU – catch per unit effort).
Side 124 af 183
Data fra den elektroniske fisketæller ved Dalum Papirfabrik, der var i drift i perioden 2000 – 2008, viser, at
den årlige opgang af havørred i Odense Å (uden Lindved Å) steg kraftigt fra 2003 til 2007, mens en tilsvarende fisketæller i Stokkebæk viste et nogenlunde konstant antal opgangsfisk i denne periode (Figur 617). Dette tyder på, at fremgangen i Odense Å primært skyldes lokale forhold. Der har ikke været nogen
fisketæller i Stavis Å.
Figur 6-17. Data for opgangen af havørred i Odense Å ved Dalum Papirfabrik og i Stokkebæk på Sydøstfyn, registreret ved hjælp af elektronisk fisketæller. Rådata (leveret af Tom Rugaard, Naturstyrelsen) er ikke korrigerede for
funktionsperiode, gentagne op-/nedvandringer af samme fisk, usikkerhed på scanningsbilleder m.m. Korrigerede data
er fra Bangsgaard Natur- og Miljørådgivning 2010. I 2002 (Odense Å) og 2006 (begge vandløb) vurderes usikkerheden at være for stor til at et rimeligt sikkert, korrigeret estimat af opgangen kan gives.
Fødevareministeriet indførte i 2000 restriktioner for garnfiskeri og andre redskaber i Odense Fjord, omkring mundinger af åerne samt i de nedre dele af Odense Å og Odense Gl. Kanal. Fyns Amt vurderede
efterfølgende på baggrund af data fra den elektroniske fisketæller, at der var sket en betydelig fremgang
af gydemodne havørreder, som kunne observeres første gang på data fra 2004, og at dette med stor
sandsynlighed kunne tillægges de indførte fredningsbestemmelser (Fyns Amt 2005a). Med enkelte justeringer blev fredningsbestemmelserne gjort permanente fra 2006.
6.5.2.1
Beregning af fiskeindeks (DFFVø)
Fiskebestanden i vandløb er et af de kvalitetselementer, der indgår i Vandrammedirektivet og dermed i
vandplanerne. Som led i et igangværende udredningsarbejde er der foreslået to indikatorer (fiskeindeks)
til beskrivelse af den økologiske kvalitet af vandløb ud fra fiskefaunaen (Kristensen et al. 2014). Det ene
af disse indeks, DFFVø (Dansk Fiskeindeks For Vandløb baseret på ørreder), kan umiddelbart beregnes
på baggrund af de data, der foreligger fra Odense Å- og Stavis Å-systemerne. Det er herved muligt at
klassificere de undersøgte dele af Odense Å og Stavis Å i forhold til den terminologi, der anvendes i
vandplanerne.
Klassifikationen tager udgangspunkt i mængden af ørredyngel som bestemt ved de standardiserede elektrobefiskninger, der danner grundlag for udsætningsplanerne (DFU 2000, Christensen & Mikkelsen 2009).
Principperne for klassifikationen afhænger af vandløbets bredde, idet klassifikationen for små vandløb
2
sker på baggrund af antallet af ørredyngel pr. 100 m vandløbsbund, mens der for større vandløb klassificeres ud fra antallet af ørredyngel pr. 100 m vandløbsstrækning (Tabel 6-15).
Side 125 af 183
Tabel 6-15. Forslag til klassifikation af danske vandløb på baggrund af mængden af ørredyngel i august-november
(Kristensen et al. 2014).
Økologisk kvalitet
Høj
God
Moderat
Ringe
Dårlig
Vandløbsbredde ≤ 2 m
Antal yngel pr. 100 m2
> 130
80-130
40-79
10-39
0-9
Vandløbsbredde > 2 m
Antal yngel pr. 100 m vandløb
> 250
150-250
100-149
30-99
0-29
Figur 6-18 viser klassifikationen for Odense Å og Stavis Å på baggrund af elektrobefiskningerne i 2000 og
2008 (de samme data, der ligger til grund for Tabel 6-14). Det ses, at der er sket en betydelig fremgang i
ørredbestandene i de to vandløbssystemer i den pågældende periode. Lidt over halvdelen af de elektrobefiskede stationer i begge vandløb havde i 2008 en "god" eller "høj" økologisk kvalitet ud fra DFFVø,
8
mod 16 % i 2000 . Fremgangen er tydeligst i Odense Å, hvor 20 af de 48 befiskede stationer havde en
"høj" kvalitet i 2008, mod ingen i 2000.
De foretagne vandløbsrestaureringer vurderes at være en væsentlig årsag til fremgangen i ørredbestanden; se også afsnit 6.5.
8
Ud over de elektrobefiskede stationer er der begge år besigtiget et antal stationer, som – hovedsagelig pga. dårlige fysiske forhold
– er vurderet som uegnede for ørreder. Disse stationer er ikke befisket og indgår ikke i klassifikationen.
Side 126 af 183
Figur 6-18. Klassifikation af den økologiske kvalitet på de elektrobefiskede stationer i Odense Å- og Stavis Åsystemerne i 2000 og 2008, bedømt ud fra DFFVø (Dansk Fiskeindeks For Vandløb baseret på ørreder).
Side 127 af 183
6.5.3 Påvirkning af optrækkende gydefisk og udtrækkende smolt
En analyse af opgangens tidsmæssige forløb, baseret på data fra de to fisketællere, har vist, at opgangen
i Odense Å de fleste år starter tidligere end i Stokkebæk, formentlig pga. den større sommervandføring i
Odense Å. Efter midten af oktober sker opgangen typisk ret synkront i de to vandløb, formentlig fordi
vandføringerne påvirkes af de samme nedbørshændelser (Figur 6-19). Opgangen i Odense Å er målt lidt
over 15 km opstrøms kølevandsudledningen. Der er således intet, der tyder på, at ankomsten til gydepladserne sker senere i Odense Å end i Stokkebæk.
Figur 6-19. Det tidsmæssige forløb af opgangen af havørred i Odense Å og Stokkebæk i årene 2000, 2003, 2004 og
2007, vist som sumkurver for perioden 1. september – 31. december; n angiver det samlede antal opgangsfisk i perioden. Opgangen er registreret ved hjælp af elektroniske fisketællere placeret ved Dalum Papirfabrik i Odense Å og
ca. 1 km oven for udløbet af Stokkebæk i Storebælt. Baseret på data leveret af Naturstyrelsen.
På baggrund af en henvendelse fra Odense Kommune vurderede DTU Aqua i 2010 betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for ørredbestanden (DTU Aqua 2010). Ifølge DTU Aquas vurdering produceres der årligt ca. 25.500 smolt i Odense Å-systemet (uden Lindved Å), men kun omkring 20
% af disse når Odense Fjord. Hovedårsagen til det store smolttab vurderes at være de fire opstemninger i
Odense Ås hovedløb, som hver vurderes at bevirke et tab på minimum 30 % af de udtrækkende smolt.
Det er vurderingen, at Fynsværkets kølevandsudledning ikke påvirker de udtrækkende smolt negativt
(Anders Koed, DTU Aqua, pers. medd).
Kølevandscirkulationen bevirker en forøgelse af den gennemsnitlige saltholdighed i den nederste del af
Odense Å med 11 psu (jf. afsnit 6.1), og de udtrækkende smolt når således saltvand tidligere end i et
scenarie uden kølevandsudledning. Udledningen medfører desuden en betydelig forøgelse af vandførin-
Side 128 af 183
gen i åens nederste del, og i store dele af året overstiger kølevandsudledningen åens naturlige vandføring. Da smolt er ret passive svømmere, som er tilpasset nedstrøms vandring, må det vurderes som
usandsynligt, at de udtrækkende smolt vil svømme ind i kølevandskanalen og tage ophold der.
6.6
Øvrige miljøforhold
VVM-redegørelsen skal beskrive anlæggets (Fynsværkets kølevandsudlednings) direkte og indirekte,
kort- og langsigtede virkninger på omgivelserne i bred forstand. VVM-bekendtgørelsens bilag 4 og vejledningen til bekendtgørelsen angiver en række miljøforhold, der skal beskrives i det omfang, de kan blive
berørt i væsentlig grad.
Kølevandsudledningens effekter på overfladevand, flora og fauna er beskrevet i de foregående afsnit (6.1
– 6.5). Ifølge VVM-bekendtgørelsens bilag 4 skal beskrivelsen af anlæggets effekter på flora og fauna
omfatte virkningerne på akut truede, sårbare, sjældne eller fredede plante- og dyrearter eller arter, som
Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for. De internationale ansvarsarter vurderes
at være dækket af beskrivelsen af effekter på de arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder eller er opført på Habitatdirektivets bilag IV. De rødlistede (akut truede,
sårbare eller sjældne) og fredede arter skal derimod adresseres særskilt, se afsnit 6.5.1.
De øvrige miljøforhold er anført i Tabel 6-16, som opsummerer vurderingen af de potentielle påvirkninger.
Det skal pointeres, at miljøvurderingen udelukkende gælder kølevandsudledningens påvirkning af omgivelserne – ikke påvirkningen fra Fynsværket som helhed.
Tabel 6-16. Øvrige miljøpåvirkninger fra Fynsværkets kølevandsudledning, vurderet i forhold til et 0-scenarie, hvor
der ikke udledes kølevand.
Forhold i omgivelserne
Påvirkninger fra kølevandsudledningen
Befolkning
Jord
Grundvand
Luft
Klimatiske forhold
Transport
Materielle goder
Kulturarv
Landskab
Offentlighedens adgang
Afledte socioøkonomiske
forhold
Støj
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Kan ikke vurderes
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Anvendelse af naturlige råstoffer
Støjbelastningen fra kølevandspumperne er ubetydelig i forhold til overholdelse af Fynsværkets gældende støjvilkår og må vurderes som ubetydelig i alle områder omkring
Fynsværket, på nær Stige Ø området nordøst for værket. Ved en eventuel skærpelse af
støjvilkårene ned til Miljøstyrelsens nye vejledende grænseværdier, kan det iflg. Fynsværkets seneste støjberegninger ikke udelukkes, at der skal foretages yderligere støjdæmpning af kølevandspumperne – fx ved at etablere en bedre støjafskærmning af
pumperne, der er placeret i det fri.
Ingen
Side 129 af 183
Forhold i omgivelserne
Påvirkninger fra kølevandsudledningen
Emission af forurenende stoffer
Bortskaffelse af affald
Ingen
I kølevandsindtaget før kølevandspumperne er monteret et risteværk med gitterafstand
på 40 mm. Her frafiltreres drivende genstande i Odense Kanal samt tang og andet plantemateriale. Ud fra Fynsværkets optegnelser er der i perioden 2003-2006 opsamlet mellem 2,7 og 8,5 tons per år med et årligt gennemsnit på 5 tons vådvægt, svarende til ca.
1,3 tons tørvægt (antaget tørvægt 25 % af vådvægt). Materialet køres til forbrænding.
Denne mængde er helt ubetydelig i forhold til de øvrige affaldsmængder, der håndteres
på forbrændingsanlægget.
Efter kølevandspumperne, men før kondensatoren, findes et 4 mm filter (såkaldt taproggefilter). Filteret er medvirkende til at fisk, rejer, gopler, m.m. ikke ledes gennem kondensatoren. Indtil 2008 blev det tilbageholdte ristestof via en centrifugalpumpe opsamlet i
container, og levende ål fundet i containeren blev genudsat. Efter 2008 er proceduren
ændret, således at frafilterede fisk, rejer og gopler ledes i et bypass til Odense Gl. Kanal.
I særlige situationer, fx ved ekstraordinære store forekomster af vandmænd (gopler) kan
proceduren ændres og bypass stoppes. Forekommer dette, opsamles og håndteres
ristestoffet som affald og bringes til forbrændingsanlæg. Med undtagelse af en enkelt
periode med masseforekomst af en særlig brunalge har bypass været i funktion siden
2008 til dato (september 2014).
6.6.1 Påvirkninger af rødlistede og fredede arter
De rødlistede arter omfatter alle arter, der efter et sæt veldefinerede kriterier vurderes at være forsvundet
(RE), kritisk truede (CR), moderat truede (EN), sårbare (VU) eller næsten truede (NT) i Danmark (Kilde:
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestrisk Natur). I forhold til den rødlisteklassifikation, der var gældende ved VVM-bekendtgørelsens udarbejdelse, er rødlistekategorierne ændret, således at der nu – ud
over de forsvundne arter – opereres med fire rødlistekategorier (CR, EN, VU, NT) i stedet for tre (akut
truet, sårbar og sjælden). Det vurderes, at VVM-bekendtgørelsens bestemmelser uden problemer kan
overføres til den nye rødlisteklassifikation.
Ifølge den seneste opgørelse er i alt 2226 danske plante- og dyrearter rødlistede, hvilket svarer til 21 % af
de arter, for hvilke der er foretaget en vurdering. I alt 303 af disse arter er dog forsvundet fra Danmark
(kategori RE) og er derfor ikke relevante i forbindelse med en miljøkonsekvensvurdering.
Alle pattedyr og fugle, der er naturligt hjemmehørende i Danmark, er fredede, med mindre der er givet
tilladelse til at jage dem i jagtloven, eller de er omfattet af bekendtgørelsen om vildtskader. Desuden er
alle krybdyr og padder, fiskearten snæbel, 12 arter af insekter (hvoraf nogle dog nu er forsvundet) samt 4
arter af bløddyr og ledorme fredede. Det samme gælder ca. 70 plantearter, bl.a. alle danske orkideer.
Det siger sig selv, at det ikke er muligt at foretage en vurdering af effekten af Fynsværkets kølevandsudledning for alle potentielt relevante rødlistede og fredede arter. Der er derfor foretaget en mere oversigtlig
vurdering omfattende de arter, hvor der er kendte forekomster inden for det område, der eventuelt kan
påvirkes af udledningen.
Ud fra arternes kendte forekomster på Nordfyn og deres habitatkrav er det ligeledes vurderet, om der
kunne være rødlistede eller fredede arter, der ikke forekommer i området som følge af kølevandsudledningen. For fugle og pattedyr, hvor alle ikke-jagtbare arter som udgangspunkt er fredede, er der ikke foretaget nogen særskilt vurdering af fredede arter ud over de arter, der på EU-plan er omfattet af en streng
beskyttelse (bilag I- og bilag IV-arter). I øvrigt vurderes påvirkningen af de rødlistede og fredede arter ikke
Side 130 af 183
at være væsensforskellig fra påvirkningen af de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for
de to Natura 2000-områder eller er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (afsnit 6.4).
Pattedyr
Damflagermus, vandflagermus og marsvin er de eneste rødlistede og/eller strengt beskyttede pattedyr,
der potentielt kan forekomme inden for det område, der påvirkes af kølevandsudledningen. De mulige
påvirkninger af damflagermus og marsvin er behandlet i afsnit 6.3.2.4 og 6.3.2.5, hvori det konkluderes,
at arterne ikke, eller kun i helt ubetydelig grad, påvirkes af kølevandsudledningen. Det samme vurderes
at gælde for vandflagermus (Orbicon 2012).
Fugle
Ifølge de tilgængelige data er kun to rødlistede fuglearter, havørn og dværgterne, truffet ynglende ved
Odense Fjord inden for de seneste 20 år. Begge arter er tillige anført på Fuglebeskyttelsesdirektivets
bilag I og er dermed fredede i hele EU. Desuden er også sorthovedet måge truffet ynglende; arten er
anført på bilag I, men er endnu ikke rødlistevurderet i Danmark, da den vurderes at være under indvandring. Havørn indgår sammen med rørhøg, klyde, splitterne, fjordterne og havterne i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området og er behandlet i afsnit 6.4.1.2 og 6.4.2.3.
Dværgterne har ynglet ved Odense Fjord i de fleste år siden 2002 (Kurt Due Johansen pers. medd.), dog
oftest i den østlige del af fjorden. I afsnit 6.4 er for terne vurderet, at kølevandsudledningen negativt kan
påvirke fødegrundlaget – det har ikke været muligt, at kvalificere omfanget af påvirkningen. Det samme
kan også være tilfældet for dværgterne. Sorthovedet Måge ynglede med et enkelt par på Vigelsø i perioden 2000 – 2006 og blev også set i området i 2007 og 2008. Arten er generelt under indvandring sydfra,
er ret fleksibel med hensyn til fødevalg og kan fouragere både på land og i vand. Den vurderes ikke at
kunne påvirkes negativt af kølevandsudledningen.
Blandt de regelmæssigt forekommende trækfugle er sangsvane og hjejle anført på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og er tillige nationale ansvarsarter. Arterne er behandlet i afsnit 6.4.1.2 og 6.4.2.3. Desuden kan lille kobbersneppe, der ligeledes er på bilag I, visse år optræde ved Odense Fjord i antal af
international betydning. De største antal af denne art stammer fra midten af 1990’erne, hvor op til 1700
fugle blev observeret i området (www.dofbasen.dk); men antallet synes ikke at have overskredet grænsen for en internationalt betydende forekomst (1200 fugle, Wetlands International 2006) siden 1995. De
største antal er registreret på vadefladerne i fjordens nordvestlige del, hvorfor arten ikke vurderes at kunne påvirkes af kølevandsudledningen.
Krybdyr og padder
Alle danske krybdyr er fredede; men ingen af dem er relevante i forhold til kølevandsudledningen, idet fire
arter er rent terrestriske og den femte, snogen, ikke forekommer i stærkt strømmende vand og kun undtagelsesvis i salt- eller brakvand.
Padder forekommer ligeledes ikke i åer, og ingen af de kystbundne salttolerante arter (strandtudse og
grønbroget tudse) er kendt fra de indre dele af Odense Fjord. Strandtudse er kendt fra lokaliteter på
Hindsholm og Østfyn, men da arten er knyttet til lysåbne, ofte temporære vandsamlinger stort set uden
vegetation, vurderes der ikke at være egnede lokaliteter for arten i de indre dele af Odense Fjord. Arten
er salttolerant, og den manglende forekomst vurderes at være uden sammenhæng med kølevandsudledningen. De øvrige paddearter er knyttet til ferske vandhuller og vil ikke kunne påvirkes af kølevandsudledningen
Side 131 af 183
Fisk
Den eneste fredede fiskeart, snæbel, findes udelukkende i Vadehavsregionen og er således ikke relevant. Yderligere 7 fiskearter er rødlistede, og af disse er havlampret, laks og ål kendt fra den nedre del af
Odense Å (Carl & Møller 2012). Forekomsten af havlampret og eventuelle påvirkninger af arten er behandlet i afsnit 6.4.1.3 og 6.4.2.4.
Der er tidligere (1986) fundet laks i Lindved Å, der er en del af Odense Å-systemet, og i 2010 blev en
stor, udleget hanlaks fundet i den nedre del af Odense Å (Carl & Møller 2012). Der synes altså lejlighedsvis at kunne gå laks op i Odense Å. Vurderingen for laks må antages at være dækket af vurderingen for
havørred (afsnit 6.5).
Ål er almindeligt forekommende i Odense Å- og Stavis Å-systemerne og kan vandre eller blive suget ind
med kølevandet. Det indgår derfor som et vilkår i den nugældende udledningstilladelse fra 2002, at Fynsværket skal foretage genudsætning af levende ål, der er frafiltreret ved kølevandsindtaget. Indtaget er
forsynet med to riste og et filter. Ål og andre fisk vil normalt passere ristene og frafiltreres ved det såkaldte taproggefilter, der har en maskevidde på 4 mm. Herfra blev de indtil 2008 – i overensstemmelse med
det opstillede vilkår – ledt via en centrifugalpumpe til en container og herefter genudsat (se også Tabel 616).
Fynsværket foretog i april-maj 2008 en systematisk vurdering af ristestoffet fra taproggefilteret og fandt, at
rejer, krabber, hundestejler og kutlinger var de hyppigst forekommende arter, men at også en del ål, ålekvabbe, sild, ising m.fl. blev fanget ved dette filter. Det blev samtidig konstateret, at en betydelig andel af
fiskene ikke overlevede passagen via centrifugalpumpen til containeren. Proceduren blev herefter ændret, således at der nu sker en returskylning af filteret direkte til afgangskanalen, hvor der ikke er yderlige9
re filtre eller pumper . Dette vurderes at have medført en væsentlig forbedring af overlevelsen hos ål og
andre fisk.
Det vurderes af Vattenfall A/S, at den nuværende procedure sikrer, at der ikke forekommer uacceptabel
dødelighed hos ål og andre fiskearter i forbindelse med Fynsværkets indtag af kølevand.
Ved fiskeundersøgelserne forud for Fyns Amts kølevandsafgørelse i 2002 er observeret, at ål tiltrækkes
af det varme vand i kølevandsudledningen, og at de i betydeligt omfang blev observeret i Odense Gammel Kanal. Også fra litteraturen er kendt, at ål er stærkt varmeelskende. Naturstyrelsen vurderer, at kølevandets varme og Gammel Kanals tiltrækning samt forholdene omkring kølevandsindtaget mv. negativt
kan påvirke ål og dens vandring. Det er ikke muligt at kvalificere omfanget af påvirkningen.
Insekter
Fem af de fredede insektarter (to vandkalve og tre guldsmede) er knyttet til vand i hele eller dele af deres
livscyklus; men ingen af de pågældende arter er kendt fra Odense Å eller forekommer i salt- og brakvand.
Der er ikke kendskab til forekomst af rødlistede insektarter i det område, der kan påvirkes af kølevandsudledningen.
Øvrige hvirvelløse dyr
To af de fredede arter af bløddyr (flodperlemusling og tykskallet malermusling) findes i åer, men kun
sidstnævnte er kendt fra Odense Å. Arten er behandlet i afsnit 6.4.2.4, hvori det konkluderes, at bestan9
Denne afvigelse i forhold til de gældende vilkår er meddelt Miljøcenter Odense i oktober 2008.
Side 132 af 183
den af tykskallet malermusling ikke påvirkes af kølevandsudledningen. Der er ikke kendskab til forekomst
af rødlistede arter i det område, der kan påvirkes af kølevandsudledningen.
Planter
Kun tre af de fredede danske plantearter er vandplanter (gulgrøn brasenføde, liden najade og vandranke), og ingen af disse er kendt fra Fyn i nyere tid. I alt 190 danske arter af karplanter, heraf en del vandplanter, er rødlistede, men ingen af disse synes at være fundet i Odense Å eller Odense Fjord i de senere
år (http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/redlistframe/artsgrupper/).
En art som flod-klaseskærm, der ligesom vandranke er national ansvarsart, er heller ikke kendt fra Fyn.
Kølevandsudledningen vurderes derfor ikke at kunne påvirke rødlistede eller fredede plantearter, herunder arter, som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for.
6.7
Vurdering af om hovedforslaget opfylder BAT princippet
Der er gennemført en vurdering af hvorvidt Fynsværkets eksisterende kølemetode kan vurderes som
værende BAT (Bedste Tilgængelige Teknik).
Vurderingen er udført i forlængelse af Miljøklagenævnets afgørelse af 4. august 2009 om kølevandssagen. Kravet om BAT vurdering er efterfølgende indarbejdet som et vilkår i Miljøcenter Odense ’Revurdering af Miljøgodkendelser’ af 18.december 2009 af Vattenfall A/S – Fynsværket.
BAT redegørelsen er gennemført i 2010 og vedlagt som Bilag 1.
I dette afsnit resumeres de væsentligste vurderinger fra BAT redegørelsen, idet det samtidig bemærkes
at hovedprincipperne i 2010 redegørelsen om ”eksisterende kølemetode” er fuldstændig identiske med
den kølemetode der foreslås anvendt i hovedforslaget i denne VVM. Kølemetoden betegnes i BAT terminologi som et ’direkte kølesystem med ét gennemløb’.
6.7.1 BAT – begreber og metode
Begrebet BAT (Best Available Techniques) er et centralt princip i EU’s IPPC direktiv fra 1996 (Integrated
Pollution Prevention and Control direktiv). Direktivet er implementeret i dansk lovgivning i 1999.
De overvejelser, der skal gennemføres for at vurdere hvorvidt et industrianlæg er BAT, er nærmere defineret i 12 punkter i direktivets Annex IV. Formålet med overvejelserne er, at opnå de størst mulige miljøfordele på den mest omkostningseffektive måde.
Godkendelses- og tilsynsarbejdet for industrier baseres på EU normer for BAT - de såkaldte BREF dokumenter (BAT Reference Documents). I BREF- dokumenterne, som udsendes af EU - Kommissionens
IPPC kontor i Sevilla, fastlægges hvad der kan betragtes som bedste tilgængelige teknik inden for de
industrielle brancher, som er omfattet af IPPC direktivet.
Ved ”tilgængelig” teknik forstås teknik, der er udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende
teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk mulige vilkår, idet der tages
hensyn til omkostninger og fordele.
Side 133 af 183
BREF dokumenterne er tekniske dokumenter og har som formål at beskrive branchens produktionsprocesser og identificere de teknikker, som er opnåelige og kan betegnes som BAT. Kølemetoder er beskrevet i

’Reference Document on the application of Best Available Techniques to Industrial Cooling Systems’, December 2001, EC (335 sider)
BREF dokumentet om industrielle kølesystemer betegnes som et ‘horisontalt’ dokument fordi det behandler problemstillinger ved køleprocesser på tværs af industrielle brancher. I relation til kølevandsudledningen fra Fynsværket rummer dette dokument de væsentligste aspekter og har været grundlaget for de
konkrete BAT vurderinger, som er gennemgået i detaljer i Bilag 1.
IPPC direktivet er i 2010 erstattet af IE-direktivet (direktiv om industrielle emissioner), som er implementeret i dansk lovgivning gennem godkendelsesbekendtgørelsen fra december 2012. I forhold til BAT er den
væsentligste ændring, at EU Kommissionen har vedtaget konklusionerne fra BREF dokumenterne, og at
disse skal være gennemført på virksomhederne senest 4 år efter Kommissionens vedtagelse. EU Kommissionen har ikke vedtaget BAT konklusioner omkring industriel køling. Indtil dette sker, skal de tidligere
BREF-dokumenter lægges til grund.
6.7.2 BAT – konklusion af hovedforslaget
I BREF dokumentet for industriel køling understeges det, at emissionen fra forskellige kølesystemer skal
afvejes og effekterne skal ses i en integreret sammenhæng på tværs af medier (luft, vand, jord). Den
integrerede sammenhæng er et grundlæggende princip i IPPC. Hermed sigtes fx til, at løsninger der tilgodeser vandmiljøet ikke må overse negative konsekvenser af fx. øgede emissioner til luften, der skyldes
forringet energieffektivitet.
Den altdominerende BAT anbefaling for køling er at undgå behovet for køling og derefter at fokusere på
den samlede energieffektivitet. I BREF dokumentet er for eksisterende anlæg anført, at ’BAT foranstaltninger er tiltag, der som minimum bibeholder effektiviteten af kølesystemet eller har et negligeabelt effektivitetstab sammenlignet med de positive effekter på miljøpåvirkningen’. Dette gælder såfremt påvirkningen af vandmiljøet er acceptabel.
Det er samtidig anført, at ’for at opnå en høj samlet energieffektivitet, når der håndteres store mængder af
varme på lavt niveau, er det BAT at køle ved hjælp af åbne systemer med ét gennemløb’ ..placeret på..
’et kystnært sted med store pålidelige mængder vand til rådighed og med overfladevand med tilstrækkelig
kapacitet til at modtage store mængder af udledt kølevand.’ (BREF – Industrial Cooling; Executive summary, page ix).
Kølesystemet på Fynsværkets Blok 7 er baseret på det køleprincip, der i BREF betegnes som et direkte
kølesystem med ét gennemløb. Denne kølemetode har den bedste energiudnyttelse sammenlignet med
alle andre køleprincipper. Køleprincippet er BAT under forudsætning af, at der er tilstrækkelig kapacitet til
at modtage kølevandsmængderne, hvilket, som det fremgår af afsnit 6.1 til 6.5, ikke er tilfældet med
Fynsværkets placering.
Fynsværket har nedsat kølebehovet og øget energieffektiviteten markant siden værket startede fra et
niveau omkring 32 % udnyttelse af indfyret energi til omkring 73 % udnyttelse. Forbedret energiudnyttelse
er sket ved driftsoptimering, udskiftning af ældre teknologi og kraftværksblokke samt især ved at øge
Side 134 af 183
afsætning af restvarmen fra elproduktionen til fjernvarmeforbrugere. Fynsværkets centrale placering i
forhold til byområder og industrier, som er aftagere af fjernvarme, har fremmet denne udvikling.
Nedsættelse af kølebehovet og forbedringer i energieffektivitet betragtes i BREF som et afgørende og
centralt BAT princip. Fynsværkets indretning og drift i relation til energieffektivitet vurderes på denne baggrund at være BAT.
BREF anviser ligeledes en række teknikker inden for miljømæssige forhold og påvirkninger ved forskellige kølemetoder og udpeger løsninger som anses for BAT. BREF behandler problemstillinger i relation til
reduktion af energiforbrug, vandforbrug, medrivning af organismer, varmeemission, kemisk emission,
støj, biologisk risiko, lækagerisiko og affald.
Det er sammenfattende vurderingen, at Fynsværkets indretning og drift af Blok 7 inden for alle andre
områder end placeringen er i fuld overensstemmelse med BREF notens overvejelser og anbefalinger af
BAT.
Vattenfall har vurderet om de undersøgte alternativer kan betragtes som BAT. En del af alternativerne går
på at reducere påvirkningen af miljøet ved at ændre udløbspunkt for kølevandet eller omlægge den nederste del af Odense Å. Ingen af disse alternativer løser dog miljøproblemerne og kan derfor ikke betegnes som BAT.
Kandidater til at være BAT er således ombygning til eller nyopførelse som modtryksværk eller etablering
af køletårne, som bruges i andre lande uden mulighed for kystnær placering. Vattenfall mener ikke køletårne er økonomisk realiserbare i Danmark. Miljøstyrelsen skal til dette bemærke, at tilvejebringelse af
BAT konklusioner sker under hensyntagen til økonomien.
Konklusionen er således, at den nuværende køling ikke er BAT. Miljøstyrelsen har ikke vurderet nærmere
på kandidaterne til BAT, idet det er forudsat, at udledningen ophører med udgangen af 2019, og at disse
ikke er realiserbare inden for denne tidshorisont. Vurderingen skal foretages, hvis driften af Blok 7 ønskes
fortsat efter 2019.
Side 135 af 183
7.
Miljøkonsekvenser ved alternativer med ophør af kølevandsudledning (nul-alternativer)
Nogle af de foreslåede alternativer indebærer, at indtag og udledning af kølevand helt ophører. Dette
gælder for 00 alternativet, hvor Blok 7 tages ud af drift og for 0 alternativ, hvor Blok 7 ombygges til modstrømsværk uden kølevandsudledning eller erstattes af et nyt modstrømsværk, ligeledes uden kølevandsudledning.
Vattenfall har i udkast til denne VVM redegørelse foretaget dels en generel miljøvurdering af åen og fjorden, dels en vurdering i forholdt til udpegningsgrundlaget for habitatområderne, hvis kølevandsudledningen og den tilhørende cirkulation af vand i fjordsystemet ophører. Vattenfall har i den forbindelse fået
foretaget ekstra beregninger for den nederste del af åen og den inderste del af Seden Strand. Vattenfall
har fortolket hovedparten af de ændringer, der sker ved ophør af kølevandsudledningen som negative.
Miljøstyrelsen finder denne vurdering af ophør af kølevandsudledningen overflødig, idet kølevandsudledningen uden myndighedsbehandling kan ophøre, således som det ville være sket, hvis Energistyrelsen
havde givet tilladelse til skrotning af Blok 7 fra maj 2016, som ønsket af Vattenfall. Der skal således ikke
foretages en miljøvurdering, da der ikke eksisterer en myndighedsfastsat pligt til at cirkulere kølevandet,
som skal ophæves inden kølevandsudledningen kan ophøre.
Miljøstyrelsen har valgt at lade dele af Vattenfalls beregningsresultater og vurderinger stå i VVM redegørelsen. Hovedparten af afsnit 7.1 er således tekst fra Vattenfalls udkast til VVM redegørelse. Naturstyrelsen har forholdt sig til Vattenfalls tekst, og har tilføjet enkelte bemærkninger.
På baggrund af beslutningen om at lade dele af Vattenfalls miljøvurdering stå i VVM redegørelse vil Miljøstyrelsen også kommentere hovedindholdet i Vattenfalls vurdering.
Vattenfall har på baggrund af beregninger fra DHI vurderet, at kølevandet med et konstant højt flow og
konstant salinitet skaber et mere stabilt og artsrigt miljø i den nederste del af Odense Å og den inderste
del af Seden Strand. Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at den naturligt forekomne naturtype omkring større vandløbs udmunding i lavvandede fjorde netop er karakteriseret ved en stærk varieret salinitet skabt af
tidevand og svingende vandføring i åen. Selv om dette bevirker en mindre artsrig natur, kan denne ikke
betegnes som mindre værdifuld end den naturtype, som Fynsværkets kølevandsudledning påtvinger området. Den naturligt forekomne naturtype må være den mest værdifulde på stedet. Miljøstyrelsen vurdere
derfor, at de effekter, som Vattenfall beskriver, ikke kan bruges som argument for fortsat udledning af
kølevand eller for at ballancere de negative påvirkninger af kølevandsudledningen, som er beskrevet i
kapitel 6.
Vattenfall har også vurderet konsekvenserne af standsning af kølevandsudledningen i forhold til udpegningsgrundlaget for habitatområderne. Dette er bl.a. begrundet i en opfattelse af, at udpegningsgrundlaget refererer til tilstanden på tidpunktet for udpegning af habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Miljøstyrelsen har spurgt Naturstyrelsen om denne opfattelse er korrekt. Naturstyrelsen tolker habitatreglerne
således, at bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området er fastlagt på baggrund af habitatdirektivets
målsætning om gunstig bevaringsstatus. Myndighederne er forpligtede til i administrationen af lovgivningen at bidrage til at sikre, at bevaringsmålsætningen kan opfyldes, herunder at træffe foranstaltninger til
at undgå (fortsatte) forringelser fra eksisterende aktiviteter og skade fra nye aktiviteter. Når en tilladelse
udløber og eventuelt fornys, skal den vurderes i lyset af bevaringsmålsætningen. Det gælder således
Side 136 af 183
også kølevandsudledningen, som har negativ påvirkning af Odense Ås og Odense Fjords vandmiljø, og
hvor effekterne forudsættes reduceret til et niveau, så skade kan undgås, eller, hvis betingelserne er opfyldt, fravige beskyttelsen, evt. indtil det er muligt at fjerne de negative effekter. Det forhold at kølevandsudledningen også fandt sted på tidspunktet for udpegningen af området ændrer ikke ved forpligtelsen.
Som nævnt ovenfor kan udledningen af kølevand standses uden myndighedsbehandling fra miljømyndighederne. Der er således ikke et lovkrav om at vurdere ophør af kølevandsudledningen efter habitatbekendtgørelsen.
Vattenfalls vurdering i forhold til habitatreglerne er til dels identiske med vurderingerne i afsnit 6.3, dog
således at effekten er modsatrettet, når standsning vurderes mod fortsat drift i forhold til afsnit 6.3’s vurdering af ansøgt drift i forhold til ingen drift. Hertil kommer tilføjelser, som bygger på Vattenfalls vurdering
om, at den kølevandsgenerede natur er mere værdifuld end den naturligt forekomne. Miljøstyrelsen har
valgt at fjerne Vattenfalls vurderinger i stedet for at tilrette de mange delafsnit, så de er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vurdering. Vattenfalls vurdering fremgår af reference Vattenfall august 2014.
7.1
Vandmiljø, flora og fauna
7.1.1 Påvirkning af vandmiljøet i Odense Å og Odense Fjord
Effekterne af et ophør af kølevandscirkulation på vandmiljøet i Odense Å og Odense Fjord er beskrevet
ved modelberegninger som baggrund for vurderingen af effekterne af Vattenfalls hovedforslag (DHI
2012a; se afsnit 6.2). Efterfølgende er der foretaget supplerende modelberegninger og en mere detaljeret
vurdering af forholdene i Odense Å og Seden Strand ved dette scenarie (DHI 2013a).
7.1.1.1
Forholdene i Odense Å
Ved et 0-scenarie uden kølevandsudledning vil Odense Å være uden direkte tilledning af saltvand via
Odense Gl. Kanal, som løber sammen med Odense Å ca. 900 m fra mundingen. Ved åmundingen vil der
i 0-scenariet være skiftende salinitet mellem 0 og 12 psu, som det fremgår af Figur 7-1. Der vil forekomme perioder – typisk om sommeren og ved lav vandføring i Odense Å – hvor der udvikler sig en saltvandskile under det ferske åvand. Denne saltvandskile vil udbrede sig et stykke opstrøms mundingen og
være mindre geografisk udbredt end i den nuværende situation, men med større variation i salinitet i takt
med at saltvandskilen kører frem og tilbage (Figur 7-1).
Dag-til-dag variationen vil kunne være op til 10 psu. Dette skal sammenholdes med den nuværende situation, hvor Odense Å nedstrøms sammenløbet er konstant saltvandspåvirket med saliniteter, der på
årsbasis varierer mellem 5 og 17 psu, men hvor dag-til-dag variationerne er mindre (max. 5 psu).
Saltvandskilens udbredelse vil afhænge af vandstanden i Seden Strand og åens vandføring. Ifølge modelkørslerne vil saltvandskilen ved 0-alternativet kun sjældent nå højere op end til sammenløbet med
Odense Gl. Kanal, og dens maksimale udbredelse vil i normale år være indtil 300 m opstrøms sammenløbet (Figur 6-8), eller 200 – 300 m kortere end i den nuværende situation med udledning af kølevand.
Side 137 af 183
Figur 7-1. Modelleret saltholdighed i overfladelaget i mundingen af Odense Å ved 0-scenariet (”Uden FV”), den
3
3
aktuelle kølevandsudledning (”Aktuel 2004”), Licens 1 med 18 m /s og Licens 2 med 20 m /s. Kilde: DHI 2013c.
Den modellerede variation i vandtemperaturen i et normalår er vist i Figur 7-2 for mundingen af Odense
Å. Temperaturen i åen fra sammenløbet ud til mundingen vil ved 0-scenariet være op til 4,5 °C koldere
om sommeren og op til 3,3 °C varmere om vinteren, sammenlignet med aktuel drift i 2004. Den højere
temperatur om vinteren skyldes, at vandet i Odense Å på denne årstid er varmere end det indpumpede
kølevand fra fjorden.
De årlige temperaturvariationer dæmpes således i forhold til den nuværende situation. Den maksimale
temperatur i åmundingen i juli-august i overfladelaget vil i et normalår være 22 – 23 °C.
Side 138 af 183
Figur 7-2. Den modelberegnede vandtemperatur i overfladelaget ved mundingen af Odense Å, beregnet for 03
scenariet (”Uden FV”), den aktuelle kølevandsudledning (”Aktuel 2004”), Licens 1 med 18 m /s og Licens 2 med 20
3
m /s. Kilde: DHI 2013c.
Modelberegninger af forskydningsspændingen (den kraft hvormed strømmen påvirker bundsedimentet i
åen) og af overfladesedimentets organiske indhold (glødetab) viser, at der ved 0-scenariet i sommerperioden vil ske en aflejring af organisk beriget, fint sediment i Odense Å nedstrøms sammenløbet med
Odense Gl. Kanal. Effekten forstærkes af det indtrængende saltvand, idet strømhastigheden i saltvandskilen i gennemsnit er lavere end i det overliggende åvand. Om vinteren, hvor vandføringen i åen er stor,
sker der en resuspension af sediment, som føres ud i Seden Strand. Resuspensionen vil dog ikke være
kraftig nok til at fjerne alt det aflejrede, fine sediment, hvilket medfører, at der netto ophobes sediment i
åen nedstrøms sammenløbet. I Odense Gl. Kanal vil forskydningsspændingen hele året være tæt på nul,
hvilket betyder, at kanalen vil fungere som en sedimentfælde.
Tilsiltningen af den nederste del af åen og af Odense Gl. Kanal indebærer, at oversvømmelser af de omgivende strandenge vil forekomme hyppigere. Alternativt vil der skulle foretages oprensninger med nogle
års mellemrum.
I kombination med det indtrængende saltvand giver den lavere strømhastighed mulighed for vækst af
eutrofieringsbetingede makroalger, især søsalat, i den nederste, saltvandspåvirkede del af Odense Å. I
modsætning til den nuværende situation, hvor forskydningsspændingen hele året er for stor til at der kan
ske en vækst og ophobning af søsalat, vil forskydningsspændingen om sommeren ved 0-scenariet ifølge
modelberegningerne være tilstrækkelig lav til at søsalat ikke går i drift. Der vil derfor kunne ske en ophobning af søsalat i den nederste del af åen (sml. Figur 7-3). Med en varierende saltvandskile og vækst
af søsalat vil den nederste del af åen om sommeren kunne opfattes som en del af estuariet.
Side 139 af 183
Iltforholdene i den saltvandspåvirkede del af åen vil være præget af en lagdeling, som reducerer opblandingen mellem det overliggende ferske/brakke vand og det salte bundvand. I sommerperioden styres
iltkoncentrationen ved bunden hovedsagelig af iltproduktionen fra makroalgernes fotosyntese om dagen
og bundens og bundplanternes respiration om natten. Modelberegningerne viser, at der ved 0-scenariet
vil forekomme store døgnbaserede iltsvingninger (Figur 7-4). Kombineret med et øget indhold af organisk
stof i sedimentet kan det ikke udelukkes, at respirationsprocesserne i år med lav vandføring vil kunne få
overtaget i eftersommeren, hvor biomassen er maksimal og lyset aftagende; dette kan skabe en situation
med undermætning og efterfølgende kollaps af det bundnære plantesamfund (DHI 2012a, 2013a).
Figur 7-4. Den modellerede iltkoncentration over bunden i sammenløbet mellem Odense Å og Odense Gl. Kanal,
beregnet for 0-scenariet (”Uden FV”), den aktuelle kølevandsudledning (”Aktuel 2004”) og forskellige scenarier for
Licens 1 kølevandsudledning. Kilde: DHI 2012a.
Bemærkning fra Naturstyrelsen:
Naturstyrelsen bemærker til ovennævnte vurderinger fra Vattenfall A/S, at ophør med kølevandsudledningen vil bidrage til, at der kan tilvejebringes målopfyldelse for natur og vandmiljø i de berørte områder. Der henvises i den forbindelse til Naturstyrelsens vurderinger indarbejdet i VVM vurderingens kapitel 6 samt til styrelsens habitatvurdering medtaget som bilag
2.
Fra oplandet til Odense Fjord tilgår der fortsat for mange næringsstoffer til vandområderne for
tilvejebringelse af målopfyldelse i bl. a. Odense Fjord. Der er imidlertid indarbejdet indsatsprogrammer for kilderne hertil i den gældende vandplan samt i høringsversionen af vandområdeplan 2015 – 2021 med henblik på tilvejebringelse af målopfyldelse.
7.1.1.2
Forholdene i Seden Strand
Ved et 0-scenarie vil middelsaliniteten i Seden Strand variere mellem 6 og 15 psu, hvilket er 1-5 psu lavere end i den nuværende situation med kølevandsudledning. Især i den sydlige del af området vil saliniteten være betydeligt mere varierende, med årstidsvariationer mellem 0 og 17-18 psu og markante dag-tildag svingninger (Figur 7-5).
Side 140 af 183
Figur 7-5. Modelberegnede saliniteter i Seden Strand ved ophør af kølevandsudledning (0-scenariet). Kortet til venstre viser de beregnede årsmiddelværdier i et normalår (2004). Graferne til højre viser årstidsvariationen samme år
på to stationer i Seden Strand ved 0-scenariet (orange), den aktuelle kølevandsudledning (sort) og forskellige scenarier for den fremtidige kølevandsudledning. Placeringen af de to stationer er vist på Figur 6-6. Kilde: DHI 2013a.
Temperaturforholdene påvirkes mindre end saliniteten. Årsmiddeltemperaturen i Seden Strand vil uden
kølevand være 0,1 °C lavere end ved aktuel 2004 drift – dog 0,7 °C lavere ved station Seden Strand SV
nær åmundingen.
Vandskiftet reduceres ved ophør af kølevandscirkulation, hvorved kvælstofkoncentrationen i Seden
Strand øges med 8-10 %. Ifølge modelberegningerne vil der ikke være nogen reel forskel på iltforholdene
i Seden Strand ved 0-scenariet og aktuel 2004 drift (DHI 2012a).
Den lavere og mere varierende salinitet bevirker, at antallet af plante- og dyrearter reduceres, især i områdets sydlige del, idet relativt få arter er tolerante over for svingende saltkoncentrationer (Figur 7-6).
Side 141 af 183
Figuren viser en velkendt sammenhæng mellem antallet af arter og
saliniteten.
Der er et minimum af arter omkring 5-7 PSU, med en brat stigning
af arter ved stigende eller faldende saliniteter.
Faldet i arter er specielt markant, hvis saliniteten reduceres fra 10
PSU til omkring 5-7 PSU.
Arter, der er tilpasset livet i flodmundinger (”true estuarine species”), er særligt tolerante over for svingende salinitet.
Figur 7-6. Sammenhæng mellem artsantal og salinitet. Figur fra Remane & Schlieper (1971) gengivet i DHI 2013a.
Forøgelsen af kvælstofkoncentrationen fører sammen med fraværet af planktonmortalitet i kølevandssystemet til en vækst i sommerbiomassen af planktonalger på op mod 60 % i forhold til aktuel 2004 drift
(DHI 2012a). Mængden af planktonalger vil blive yderligere forøget af, at biomassen og diversiteten af
filtrerende bunddyr reduceres som følge af de ændrede salinitetsforhold (DHI 2013a). Den gennemsnitlige sommer-secchidybde ved 0-scenariet er beregnet til 3,0 m, med de laveste sigtdybder mod øst (DHI
2012a). Da den østlige del er den mest lavvandede betyder dette, at der i Seden Strand som helhed vil
være lys til bunden.
Bemærkning fra Naturstyrelsen:
Produktionen af makrofytter, primært i form af søsalat, vil ifølge modelleringerne reduceres
med ca. 9 % i Seden Strand.
Med ophør af kølevandspumpningen vil der ske en væsentlig reduktion i belastningen af Seden Strand med kvælstof og fosfor, ved at vandet fra Stavis Å nu ikke længere vil blive overpumpet til Odense Å, ligesom også ophør af den cirkulerende bevægelse i sig selv yderligere
vil reducere Seden Strands belastning med næringsstoffer.
Effekterne på flora og fauna behandles yderligere i afsnit 7.1.2.
7.1.1.3
Forholdene i den øvrige del af Odense Fjord
I yderfjorden vil et ophør af kølevandscirkulation kun have minimale effekter på temperatur- og salinitetsforholdene. Det reducerede vandskifte bevirker en marginal (1 – 4 %) formindskelse af koncentrationen af
N og P i yderfjorden i forhold til den nuværende situation. Den lavere koncentration af næringsstoffer
medfører, at sommerbiomassen af planktonalger ifølge modelberegningerne reduceres med ca. 4 %. De
øvrige økologiske forhold i yderfjorden er stort set uændrede i forhold til situationen med aktuel 2004 drift.
Ved ophør af kølevandsudledningen vil antal dage med iltsvind i yderfjorden blive reduceret med ca. 10
% ifølge modelleringerne.
Side 142 af 183
I Odense Kanal, som ikke er en del af Natura 2000-området, vil saliniteten i gennemsnit være ca. 1,5 psu
lavere ved 0-scenariet end ved aktuel 2004 drift. Vandtemperaturen vil ifølge modelberegningerne være
lidt lavere forår og sommer, men lidt højere efterår og vinter. Vandskiftet reduceres, hvilket bevirker en
forøgelse af koncentrationen af N og P på 4 – 5 % pga. næringsstofbelastning fra Stavis Å. Som følge af
det reducerede vandskifte og den øgede mængde næringsstoffer forøges biomassen af planktonalger
med lidt over 15 %, mens mængden af makroalger tilsvarende nedsættes med 10 – 15 %. Sigtedybden
3
reduceres, og antallet af døgn med iltsvind (iltkoncentration < 4 g/m ) ved bunden forøges med ca. 30 %.
Sammenfattende vil et ophør af kølevandscirkulation således medføre en betydelig forringelse af de økologiske forhold i Odense Kanal.
7.2
Øvrige miljøkonsekvenser ved lukning af Blok 7 uden nyanlæg
Lukning af Blok 7 uden ny-anlæg indebærer, at en stor konventionel elforsyningsenhed udgår af den
danske produktionskapacitet (jf. afsnit 5.1.1). Via almindelige markedsmekanismer vil el-produktionen
blive erstattet af andre kilder, enten på andre anlæg i Danmark eller i nabolande. Produktionen kan ske
på konventionelle, fossilt eller biomasse-fyrede kraftværker, a-kraft værker, eller på vedvarende energianlæg (vind, vand, sol etc.).
Det fremgår imidlertid af Energinet.dks udtalelse sendt til Energistyrelsen den 22. august 2014, at Fynsværket af el-forsyningssikkerhedsmæssige grunde ikke kan tages ud af drift før tidligst ultimo 2017. Da
sammensætningen af el-systemet løbende ændrer sig, kan der derfor ikke foretages en retvisende vurdering af størrelsen af en nødvendig fremtidig erstatningsproduktion – og langt mindre miljøpåvirkningen fra
den, som ønsket i Miljøstyrelsens oprindelige notat med beskrivelse af nærværende VVM-redegørelses
indhold.
Udover el-produktionen, som kan erstattes af andre producenter, er Blok 7 afgørende for fjernvarmeforsyningen på Fyn i vinterhalvåret. Fjernvarmeforsyningen har nød- og spidslastkedler, som kan dække
fjernvarmebehovet, men det er i forbindelse med Energistyrelsens behandling af ansøgning om skrotning
af Blok 7 vurderet, at disse mange mindre kedler ikke er en stabil og sikker varmeforsyning. Lukning af
Blok 7 kræver derfor opførelse af nye varmekilder til fjernvarmesystemet. Fjernvarme Fyn har over for
Energistyrelsen oplyst, at sådanne først kan være opført med udgangen af 2019. Da det ikke er kendt,
hvilken erstatning Fjernvarme Fyn vil opføre, kan der ikke miljøvurderes på dette. I tilfælde af større enheder, vil disse skulle gennemgå en selvstændig VVM vurdering.
7.3
Øvrige miljøkonsekvenser ved anlæg og drift af køletårne
Opførelse af køletårne med køling af hovedparten af restvarmen er én af tre muligheder for at gennemføre et 0-alternativ i relation til vandmiljøet. De tekniske aspekter ved en køletårnsløsning er beskrevet og
diskuteret i afsnit 5.1.2.
En teknisk realisabel mulighed er fx et køletårn udformet som en kombineret tør- og vådkøler (hybridkøling), som indebærer tvungen ventilation med blæsere. Løsningen kan udformes med direkte gennemstrømning eller med recirkuleret kølevand.
Et direkte gennemstrømmet køletårn kræver, som omtalt i afsnit 5.1.2, at der fortsat sker indtag og udløb
af kølevand til vandmiljøet. Overskudsvarmen afgives dog i hovedsagen til luften i køletårnet. Imidlertid vil
der være perioder, hvor lufttemperaturen er højere end afgangstemperaturen i kølevandet, der løber gen-
Side 143 af 183
nem køletårnet, og hvor der derfor ikke kan opnås køling. Konsekvensen er, at temperaturen i nærområdet omkring udløbet af kølevand stiger, indtil vandtemperaturen i indtaget er højere end luften. Vandskiftet i området betyder, at der uundgåeligt vil ske et varmetab til det omgivende vandmiljø. Et direkte gennemstrømmet køletårn vil derfor på ingen måde sikre en tilnærmelsesvis neutral løsning for vandmiljøet
året rundt.
Dette kan bedre opnås ved et recirkuleret kølesystem. I det følgende fokuseres derfor på at beskrive miljøkonsekvenserne ved etablering af et recirkuleret kølesystem. Miljøkonsekvenserne er beskrevet på
screeningsniveau for anlægsfasen og driftsfasen.
7.3.1 Anlægsfasen
Et køletårn med hybridkølere og recirkulation vil indebære en ret betydelig aktivitet i en anlægsfase, som
formodentlig vil strække sig over mindst 2 år. Hertil kommer tid til projektering og myndighedsbehandling.
Byggeriet kan fx bestå i opførelse og montering af 9 stk. køletårnsceller af GEA typen, hver med blæseranordning, køletårnsbassin og underbygning med opsamling af kølevand, og hertil vandtank (inklusiv
fundament), vandbehandlingsanlæg og vandbehandlingsbygning med pumper, kanaler, rørsystemer, elanlæg og kontrolanlæg. De ydre mål for de 9 celler vil være omkring 20 m (bredde) x 152 m (længde) og
17 m (højde), hvortil kommer vandtank og bygningskompleks til vandbehandling. Dele af det nuværende
vandindtag skal ændres, og den gamle kulplads skal ryddes for at skabe plads til køletårnet.
De umiddelbare miljøkonsekvenser vil i omfang formodentlig være sammenlignelige med byggeprojekter
af tilsvarende dimension opført i et industrielt præget område. Miljøpåvirkningerne vil i anlægsperioden
bl.a. være øget trafik og til- og frakørsel fra Fynsværket, øget støjniveau i nærområdet (ved nedbrydning
og ved nyanlæg), øget emission af støv og anden luftforurening fra entreprenørmaskiner, byggeaffald og
et ændret visuelt indtryk i nærmiljøet omkring Odense Kanal.
Langt hovedparten af aktiviteterne vil ske på Fynsværkets eget område, som i forvejen er udlagt som
industriområde. Bygningens dimensioner og den mulige placering på arealet ud mod Odense Kanal vil
give et dominerende præg, men vil dog ikke ændre områdets visuelle indtryk af at være præget af store
industrielle bygningselementer (Figur 7-7).
Side 144 af 183
Figur 7-7.Fynsværket med Odense Kanal i forgrunden. Et hybridt køletårnsanlæg med recirkulation med dimensio2
ner på 20 x 152 m og en højde på 17 m kan placeres mellem Odense Kanal og Fynsværkets turbine- og kedelbygninger (på det flade areal til højre for den højeste skorsten på billedet). Til sammenligning har den højeste kedelbygning en højde på 75 m, mens de omkringliggende turbine- og kedelbygninger har en højde på ca. 30 - 35 m.
Umiddelbart vurderes de samlede miljøkonsekvenser i anlægsfasen at kunne betegnes som værende af
ubetydelig eller mindre negativ påvirkning, begrundet i at påvirkningerne er lokalt geografisk afgrænsede,
at varigheden er begrænset til anlægsfasen – bortset fra den visuelle del af bygningen, der dog ikke vil
adskille sig væsentligt fra andre bygningselementer på Fynsværket – og endelig at miljøpåvirkningerne er
fuldt reversible, når anlægsfasen afsluttes eller ultimativt ved fjernelse af bygningen ved ophør af behovet
for køling.
7.3.2 Driftsfasen
I driftsfasen vil en køletårnsløsning medføre en række miljøkonsekvenser, der adskiller sig fra den nuværende kølemetode med direkte gennemstrømning med havvand. De væsentligste effekter ved en løsning
med et recirkuleret køletårnsanlæg er:






Kraftig reduceret påvirkning af vandmiljøet i form af mindre udledt varme og salt
Reduceret energieffektivitet
Øget emission af drivhusgasser og luftforureninger som følge af reduceret energieffektivitet
Behov for særligt konditioneret vand til recirkulering, udledning af kemiske tilsætningsstoffer til
vandcirkuleringsanlæg, behov for vandrensning og håndtering af restmængder (slam)
Øget risiko for lækage og biologisk risiko for spredning af bakterier.
Øget støjpåvirkning.
Side 145 af 183
Ud fra VVM redegørelsens Bilag 1, som bygger på EU’s BAT-manual (BREF 2001), suppleret med Fynsværkets egne forundersøgelser (Fynsværket 2014), kan miljøkonsekvenserne resumeres som følger:
Reduceret energieffektivitet
En reduceret energieffektivitet ved implementering af køletårne, vurderet i forhold til det nuværende køleprincip med direkte gennemstrømning af kølevand, er et centralt miljøaspekt i driftsfasen. Den reducerede energieffektivitet skyldes dels et direkte energiforbrug til at drive køletårnenes vandgennemstrømning
og ventilatorer, dels et indirekte energiforbrug pga. forringede termodynamiske forhold ved turbinedriften.
Det anslåede niveau af det årlige specifikke energiforbrug er vist i Tabel 7-1, der er baseret på enhedstal
fra BREF (2001).
Tabel 7-1. Eksempel på energiforbrug per tidsenhed (effekt) ved 3 kølemetoder baseret på hollandske erfaringer. Fra
BREF 2001 noten (p. 69).
Kølesystem
Samlet specifikt energiforbrug ved kølesystem* (direkte + indirekte)
kW e/MWkøl
Samlet relativt energiforbrug til køling i %
af udledt køleenergi
(%)
Direkte gennemstrømmet kølesystem uden køletårn
10
2,5 %
Direkte gennemstrømmet kølesystem med vådt køletårn
27
6,8 %
Recirkuleret kølesystem med vådt
køletårn
>34
>8,5 %
Note *: Værdien angiver, hvor meget elektrisk strøm i kiloWatt (kW e), der kræves til at køle 1 MegaWatt (MW køl) udledt
varme. Fynsværkets nuværende tilladte køleenergi udledt per tidsenhed er som gennemsnit over året 292 MW køl. I 2008
og 2009 var udledningen ca. 135 MW køl per år. Virkningsgraden er antaget til 40 %, hvorved det relative energiforbrug kan
estimeres
Det fremgår, at energiforbruget øges, hvis kølesystemet udbygges med køletårne og/eller ændres til recirkulerede kølesystemer. I et direkte gennemstrømmet kølesystem uden køletårn (konfiguration svarende til Fynsværket) anslår BREF, at energiforbruget per tidsenhed (direkte strømforbrug og indirekte energitab) er af størrelsesorden 10 kW e per udledt MW køl varme. Energiforbruget til køling udgør ca. 2,5 % af
den udledte kølevandsenergimængde.
Det specifikke energiforbrug per tidsenhed stiger til 27 kW e/MW køl, henholdsvis > 34 kW e/MW køl, ved etablering af vådt køletårn med direkte eller recirkuleret kølesystem. Med andre ord vil en større del af Fynsværkets kapacitet til at producere energi skulle anvendes på køling af egenproduktionen og tabes dermed
i energiforsyningen. For et recirkuleret kølesystem anslås køling at kræve mere end 8,5 % af den udledte
kølevandsenergimængde. Den mistede energimængde er ikke til rådighed og skal erstattes af produktion
på et andet anlæg. Dette kan føre til en forøget samlet emission.
Behov for tilsætningsstoffer og vandrensning
For et køletårn med direkte gennemstrømning er det ligesom ved den nuværende kølemetode nødvendigt at rense det indtagne kølevand for fremmedlegemer og partikler ved mekanisk filtrering. Derudover er
dosering af biocider nødvendig for at modvirke begroninger på køletårnets risleflader. Der vil løbende
skulle doseres klorforbindelser, så der opnås en koncentration af frit klor (Cl2) i kølevandet på mellem 0,1
Side 146 af 183
og 0,25 mg/l, evt. 0,5 mg/l hvis der er problemer med tilvækst af muslingelarver. På årsbasis kan der
være tale om mængder i størrelsesordenen 1300 - 3000 tons (Fynsværket 2014).
For køletårne med recirkulation er den vandkemiske situation væsentlig mere kompliceret end ved køletårne med direkte gennemstrømning. Dette skyldes, at fordampning fra køletårnet samt udvaskning af
stoffer fra luften fører til en opkoncentrering i det recirkulerede vand. Recirkulation af kølevandet kræver
derfor opførelse af ekstra anlæg til vandbehandling.
Recirkulationen giver behov for tre rensekredse til henholdsvis spædevand, recirkulerende vand og
10
3
nedblæsningsvand . Spædevandet tilsættes for at erstatte den vandmængde (ca. 650 m /h), der fordamper i køletårnet, og kan enten tages fra Odense Kanal eller modtages i form af renset spildevand fra
det kommunale renseanlæg. De nødvendige former for konditionering og rensning af de forskellige typer
af vand er opsummeret Tabel 7-2. For en nærmere redegørelse henvises til Fynsværkets notat om køletårne (Fynsværket 2014).
Nedblæsningsvandet kan udledes i kanalen, sendes til kommunal rensning eller renses og genanvendes
3
på Fynsværket. Mængden af nedblæsningsvand forventes at ville være ca. 150 m per time.
Tabel 7-2. Vandforsyningskilde, forbrug og afledte vandkvalitetsaspekter ved køletårne (baseret på Fynsværket
2014).
Konfiguration
Direkte gennemløb
Recirkulation
Recirkulation
Vandkilde til spædevand
Vandmængde
Rensning af spædevand
Kanalvand
13,7 m3/s
Mekanisk rensning
Biociddosering
Rensning af recirkuleret
vand
Ingen
Renset spildevand
0,18 m3/s (650 m3/h)
Mekanisk rensning
Ultrafiltrering
Blødgøring
Mulighed for støddosering af
biocid og pH-justering
Rensning af nedblæsningsvand
Ingen
Kanalvand
0,18 m3/s (650 m3/h)
Mekanisk rensning
Blødgøring
pH-justering
Mulig kontinuert dosering af:
– hårdhedsstabilisator
– dispergeringsmiddel
– korrosions-inhibitor
– mikrobiocid
Vandkvalitet ukendt.
Muligvis som trinene under
renset spildevand
Spildevandsstrøm
Vand til kanal indeholder
biocid. Uafklaret om dette
kan godkendes
Andre afledte problemstillinger
Kraftig lokal temperaturforøgelse i Odense Kanal i
sommerperioder. Måske
påvirkning af Stavis Å.
10
Fjernelse af suspenderet
stof
Kemisk delstrømsrensning:
– sandfilter
– ultrafiltrering
– omvendt osmose
Koncentrat fra nedblæsningsvand. Uafklaret mht.
vandkvalitet. Evt. anvendelse i ODV scrubber
Koncentrat fra nedblæsningsvand. Uafklaret mht.
vandkvalitet.
Fordampning af vand fra den åbne kølekreds i køletårnet bevirker, at der sker en opkoncentrering af kemikalier og urenheder i
systemet. Det er derfor nødvendigt med kontinuerlig rensning af en delstrøm af recirkulationsvandet. Dette genererer en spildevandsmængde, der betegnes nedblæsningsvand.
Side 147 af 183
Der dannes ikke ubetydelige mængder slam ved vandrensningen og ved bundfældning i køletårnets
bundbassiner. Slammet indeholder kemikalier, salte, levende og døde biologiske organismer og evt. sygdomsfremkaldende bakterier. Det vil skulle afklares, i hvilket omfang slammet kan genanvendes og hvor
store mængder, der skal deponeres.
Øget risiko for lækage og biologisk risiko for spredning af bakterier
Risikoen for lækage øges som følge af tilføjelsen af et ekstra kølesystem med tilhørende rørsystemer og
risleflader. Samtidig vil der være risiko for en ekstraordinær forurening af vandmiljøet, fordi renseanlæggets slam og spildevandssystemer vil forurenes betydeligt ved eventuelle større lækager.
For køletårne med direkte gennemstrømning vurderes risikoen for opformering og spredning af sygdomsfremkaldende bakterier som fx legionella at være lille på grund af den løbende dosering af biocider og på
grund af kølevandets forholdsvis lave temperaturer. Risikoen kan dog ikke helt elimineres. Som følge af
de store vandmængder vil det ikke være muligt at behandle det udledte vand ved fx ultrafiltrering, og det
skal derfor løbende overvåges, at vandet ikke indeholder større mængder bakterier, vira eller endotoxiner, som kan spredes fra køletårnet til recipienten.
For køletårne med recirkulation vurderes risikoen for opformering af sygdomsfremkaldende bakterier
(herunder legionella) at være relativt stor, idet temperaturen i kølevandskredsen kan ligge mellem 25 og
50 °C og pH mellem 6 og 8, hvilket giver ideelle betingelser for eksempelvis legionella. Risikoen for
spredning af legionella via dampfaner, slam og spildevand til omgivelserne skal derfor håndteres og minimeres. Det vil være nødvendigt med yderligere undersøgelser for at fastlægge de hermed forbundne
risici og de nødvendige afværgeforanstaltninger.
På trods af den ekstra, ”tørre” køling i hybridkøletårne vil der under visse drifts- og vejrforhold kunne opstå dampfaner. Det kan ikke udelukkes, at dampfanerne vil kunne indeholde sygdomsfremkaldende organismer, jf. ovenfor. Der vil også være risiko for medrivning af indhold af biocider til luften med efterfølgende udledning til jorden via regnvand.
Øget støjpåvirkning
Ved implementering af en køletårnsløsning opstår der nye støjkilder i form af støj fra risleplader og ventilatorer; BREF-noten angiver støjniveauer på 80 - 120 dB(A). Ud fra de oplysninger, der er modtaget fra
leverandøren, har det ikke været muligt at afgøre, hvor meget støj en køletårnsløsning som skitseret i
afsnit 5.1.2.3 vil generere. I de indhentede tilbud er det dog anført, at det vil være muligt at foretage yderligere støjdæmpning af køletårnene ved at forsyne både luftindtag og luftafkast med lyddæmpere mod et
tillæg i prisen på ca. 30%. Det endelige støjniveau efter en sådan dæmpning er ikke beregnet; men det
fremgår af svaret fra leverandørerne, at de vurderer, at den tilbudte ekstra støjdæmpning, vil være tilstrækkelig til at opfylde Fynsværkets daværende støjgrænser.
Iflg. den seneste revurdering af Fynsværkets miljøgodkendelse er Fynsværket blevet pålagt at udarbejde
en handlingsplan for at reducere støjniveauet i alle målepunkter ned til miljøstyrelsens vejledende grænseværdi. Det er ikke undersøgt, hvad et sådant krav vil betyde for en evt. køletårnsløsning. Det fremgår
dog af leverandørens hjemmesider, at der er muligheder for at foretage ekstra støjdæmpning af ventilato11
rer mv . Samlet set er det derfor ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere, om der vil kunne
etableres en køletårnsløsning, der betyder, at nuværende og kommende støjgrænser for Fynsværket vil
11
http://spxcooling.com/products/hybrid-cell-type-cooling-tower
Side 148 af 183
kunne overholdes – og hvad det i givet fald vil betyde for anlægsprisen og de dertil knyttede økonomiberegninger.
7.4
Øvrige miljøkonsekvenser ved erstatning af Blok 7 med modtryksanlæg
Ændres driftsformen på Blok 7 til at være et modtryksanlæg uden mulighed for kondensdrift, vil blokken
alene være i produktion i de perioder, hvor der er behov for samdrift af el og fjernvarme, typisk om vinteren. Om sommeren, hvor der ofte er behov for el-produktion uden afsætning af fjernvarme, kan en Blok 7
i ren modtryksdrift ikke anvendes. Dette vil være et forsyningsmæssigt problem indtil el-nettet er udbygget
og stabiliseret ved udgangen af 2017.
Ved opførelse af en ny Blok 9 til erstatning for Blok 7 forudsættes det, at ”option 3” (jf. Tabel 5-3) ikke
vælges, idet denne option ikke er et egentligt modtryksanlæg, men indebærer fortsat udledning af kølevand (om end i mindre omfang).
Energieffektiviteten ved modtryksdrift er høj – op mod 90 % ved optimal drift. Modtryksdrift giver således
den bedste udnyttelse af brændslets energiindhold.
Ombygning eller nyanlæg med modtryksdrift vil fjerne de negative effekter af kølevandsudledningen på
vandmiljøet.
Miljøpåvirkningen fra den kombinerede el- og varmeproduktion på et nyt modtryksanlæg vil afhænge af
anlæggets nærmere udformning, brændselsvalg og placering, inden for eller uden for Fynsværkets nuværende areal. Projektet vil i givet fald skulle belyses i en særskilt VVM. Det mest sandsynlige er dog, at et
nyt modtryksanlæg vil blive biomassefyret. Miljøpåvirkningerne fra et sådant anlæg i form af udledning af
CO2 og SO2 vil være væsentligt mindre end fra Blok 7, hvorimod udledningen af NOx vil være sammenlignelig med Blok 7.
Den manglende elproduktion i sommerhalvåret vil via almindelige markedsmekanismer blive erstattet af
andre kilder, enten på andre anlæg i Danmark eller i nabolande. Produktionen kan ske på konventionelle,
fossilt eller biomasse-fyrede kraftværker, a-kraft værker, eller på vedvarende energianlæg (vind, vand, sol
etc.).Dette er ikke vurderet nærmere i nærværende VVM redegørelse.
Side 149 af 183
8.
Miljøkonsekvenser ved reduceret produktion af kølevand og/eller
etablering af varmelager
Miljøkonsekvenser ved reduceret produktion af kølevand og/eller etablering af varmelager gennemgås i
det følgende på baggrund af de tekniske forhold beskrevet i afsnit 5.2.
Formålet er at sikre, at de gældende temperaturkrav i Odense Å kan overholde, at kølevandsudledningen
ikke strider mod opfyldelse af vandplaners målsætning eller strider mod habitatreglerne.
8.1
Reduktion af udledning af kølevand ved driftsændring
Som nævnt er der i hovedforlaget indarbejdet en reduktion af de udledte kølevandsenergimængder i forhold til 2002 godkendelsen. Reduktionen er knyttet til vinterperioden, hvor godkendelse ikke har været
udnyttet fuldt ud gennem de seneste år.
En yderligere reduktion er ikke belyst, da Vattenfall har vurderet, at dette ikke er en mulighed under de
nuværende økonomiske rammer. Dette gælder bl.a. en ændret prioritering af driften af Blok 7 og 8.
Der er derfor ikke foretaget en miljøkonsekvensvurdering af dette alternativ.
8.2
Reduktion ved etablering af varmelager
En yderligere reduktion i kølevandsenergimængde i forhold til ansøgningen kan potentielt opnås, såfremt
der etableres et varmelager ved Fynsværket. Et varmelager kan lagre kølevandsenergi midlertidigt for
senere at kunne anvende varmen i fjernvarmeforsyningen. Konsekvenserne er derfor en kombination af
de miljømæssige aspekter i en anlægsfase ved opførelse af et varmelager samt de miljømæssige konsekvenser i driftsfasen. Hertil kommer de miljømæssige ændringer der skyldes, at stigningen i temperaturen
i kølevand, der køler Fynsværkets kondensator, vil være mindre end den temperaturstigning, der optræder i hovedforslaget. Dette belyses nedenfor.
8.2.1 Anlægsfasen ved etablering af et damvarmelager
3
Såfremt der etableres et varmelager af vand med et volumen på ca. 400.000 m (fx etableret som et såkaldt damvarmelager) i sammenhæng med den ansøgte årlige kølevandsenergimængde på 6.200 TJ er
det skønnet, at et temperaturkrav på højst 3 °C temperaturstigning i Odense Å kun kan overholdes i 98 %
af tiden, hvis der indgår væsentlige driftsmæssige restriktioner og dermed et betydeligt tab i el-indtægter.
Dette skøn er baseret på flere usikre forudsætninger, der skal verificeres såfremt dette alternativ skal
gennemføres (jf. afsnit 5.2).
3
Et varmelager på ca. 400.000 m vil kræve et areal på 5,1 ha, såfremt varmelagerets vanddybde er 30 m
og etableres i den udformning, som er skitseret i afsnit 5.2. Et varmelager med dette volumen og arealkrav kan imidlertid ikke rummes på Fynsværkets område. Et areal skal i givet fald kunne erhverves ved
opkøb og helst beliggende i nærheden af Fynsværket af hensyn til rørføring frem til varmelageret. Mulighederne herfor er ikke konkret undersøgt, men iøjnefaldende naboområder uden bebyggelse er vurderet
konceptuelt af Fynsværket.
Side 150 af 183
Etablering af et damvarmelager skal kunne opnå godkendelse i overensstemmelse med kommuneplaner
og lokalplanbestemmelser. I det konceptuelle studie over mulige placeringer i nærheden af Fynsværket er
der peget på et areal vest for Skibhusene, som både har rimelige geotekniske forhold, er kommunalt ejet
og som har det nødvendige bruttoareal. Området er indeholdt i Lokalplan nr. 1-636 Skibhusene og i
Kommuneplanen (ramme nr. 1.F16).
Skibhusene er en del af særlige kystkulturmiljøer og af Kommuneplanens retningslinjer fremgår, at områder i landzone ikke må inddrages til nye større tekniske anlæg. I kommuneplanens ramme nr. 1F16 er det
bestemt, at der kun må opføres mindre bebyggelser, som er nødvendige for arealets anvendelse som
friareal, og det ikke må inddrages til nye større tekniske anlæg.
Lokalplanen har til formål at sikre kyst- og landsbymiljøet, herunder Skibhusene, og er udarbejdet for at
arealerne kan udgå af tidligere udlagte erhvervsområder og i stedet anvendes til offentligt tilgængelige,
grønne friarealer.
Ud fra formuleringerne i kommuneplan og lokalplan synes der at være en barriere for en arealanvendelse
til damvarmelager, og det vil kræve at kommuneplanens og lokalplanens bestemmelser ændres. Hvis
dette ikke er muligt, skal andre lokaliteter udpeges for at kunne realisere en sådan løsning. Placering i
større afstand fra Fynsværket er en teknisk mulighed, idet der ikke er bindinger på længden af rørføringen mellem Fynsværket og damlageret; men længden har selvsagt indflydelse på anlægsudgifterne og
skønnes til ekstra 30 mio. kr. per kilometer, såfremt rørene skal have kapacitet til at overføre 400 MW
kølevandsenergi.
I miljømæssig sammenhæng er et damvarmelager omfattet af VVM-bekendtgørelsens Bilag 2 (pkt. 11 g ”Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand”) og vil som minimum kræve en
VVM-screening og eventuelt en særskilt VVM-redegørelse.
Til brug for de overordnede overvejelser heraf er der summeret en række potentielle miljøkonsekvenser
ved et damvarmelager i Tabel 8-1. De oplistede miljøkonsekvenser er generelle og skal senere gøres
stedspecifikke og yderligere uddybes, hvis et konkret areal kan erhverves til formålet.
Tabel 8-1. Oversigt over mulige miljøpåvirkninger af et damvarmelager på screeningsniveau. Vurderingen er foretaget generelt, uden at et konkret areal er udpeget til formålet. Konsekvenserne vil i nogen grad afhænge af det konkrete areal og nærhed til beboelse og andre omgivelser.
Forhold i omgivelserne
Potentielle påvirkninger fra anlægsarbejde ved etablering af et damvarmelager på
400.000 m3.
Befolkning
Naboer til et varmelager kan påvirkes af gener under anlægsarbejdet som beskrevet nedenfor.
Omfang af gener er i væsentlig grad stedsspecifikt, men må forventes at være lokalt afgrænset og
temporær til selve anlægsperioden. Påvirkningen kan formodentlig karakteriseres som værende af
’ubetydelig negativ påvirkning’ eller af ’mindre negativ påvirkning’ jf. terminologien resumeret i Tabel
2-3.
Arealet der beslaglægges af et varmelager kan rumme beskyttede dyrearter eller naturtyper. Konsekvenserne i relation til anlægsarbejdet og den senere driftsfase afhænger af en konkret vurdering af
forekomst af flora og fauna og sammenhæng med naboområder. Graden af påvirkningen kan først
vurderes når arealet er identificeret.
Varmelageret anlægges i jord og omfatter et meget betydeligt jordarbejde med omplacering af
400.000 m3 jord inden for arealet. Dette forudsætter at jordbalance kan opnås ved projektet. Hvis
dette ikke kan opnås er denne vigtige forudsætning for vurderingen bortfaldet. Der forventes ingen
jordforurening såfremt direkte utilsigtede hændelser i anlægsfasen undgås. Omplaceringen af jorden
Flora og fauna
Jord
Side 151 af 183
Forhold i omgivelserne
Grundvand/Vand
Luft
Klimatiske forhold
Transport
Materielle goder
Kulturarv og landskab
Offentlighedens adgang
Afledte socioøkonomiske
forhold
Støj
Potentielle påvirkninger fra anlægsarbejde ved etablering af et damvarmelager på
400.000 m3.
forventes ikke at rumme forureningsrisici. Påvirkningen kan samlet karakteriseres som ingen eller
kun af ubetydelig negativ karakter.
En vandmængde på 400.000 m3 skal anvendes til fyldning af varmelageret. Denne mængde svarer
omtrent til et års forbrug af vand hos ca. 10.000 personer og udgør ca. 4 % af Vandcenter Syd’s
årlige distribution af drikkevand.
Vandkvaliteten skal opfylde krav til vand i fjernvarmesystemer og være af typen permeat (renset ved
omvendt osmose) eller deionat (ionbyttet i afsaltningsanlæg) for at undgå korrosion i ledninger mm.
Fynsværket leverer årligt spædevand til fjernvarmesystemet og vil kunne levere en del af denne
mængde ud fra sekunda vand.
Risiko for grundvandsforurening i anlægsfasen og den senere driftsfase skal vurderes specifikt ud fra
vandkvaliteten i fjernvarmesystemet og yderligere ud fra om området, hvor varmelageret etableres,
indgår i områder med særlig drikkevandsbeskyttelse (OSD). I en afstand af 3-8 km fra Fynsværket
(retningsafhængig) er der imidlertid ikke udlagt OSD. Under forudsætning af, at fjernevarmevandet
ikke indeholder høje koncentrationer af sporelementer (som bør dokumenteres ved konkrete analyser) eller tilsættes problematiske inhibitorer forventes ingen eller kun ubetydelige påvirkninger af
grundvand såfremt varmelageret anlægges uden for OSD. Ud fra en regional ressourcebetragtning
må vandmængden til fyldning af varmelageret karakteriseres som værende en mindre negativ påvirkning.
I anlægsfasen vil emissioner fra entreprenørmaskiner der anvendes til udgravning og jordarbejde
udgøre den væsentligste kilde til emissioner af NOx, SO2 og partikler (PM). Dette vil bidrage til lokal
påvirkning og være begrænset til anlægsfasen, men næppe medføre koncentrationer i lokalområdet
som vil overskride EU imissionsværdier for luftkvalitet. Der kan forekomme støvgener fra jordarbejdet
som ligeledes vil bidrage til lokale påvirkninger. Samlet set vil generne være lokalt afgrænset, temporære og være ubetydelig eller af mindre negativ påvirkning, som dog vil være afhængig af stedspecifikke forhold.
I anlægsfasen vil arbejdet bidrage til CO2 emissionen og dermed til drivhusgasser og klimatiske
effekter heraf. I den efterfølgende driftsfase vil varmelageret bidrage til en bedre energiudnyttelse og
dermed mindre CO2 belastning. Der er ikke foretaget en kvantificering heraf i denne sammenhæng.
Set på nationalt plan vil effekten antagelig være helt marginal.
I anlægsfasen vil der – på linje med andre entreprenørarbejder – være arbejdstransport til og fra
arbejdspladsen. Dette vil give større trafikarbejde i lokalområdet. Imidlertid vil den meget store jordmængde ikke indgå i transportarbejdet eftersom varmelageret forudsættes anlagt i jordbalance dvs.,
at der alene foretages en flytning af jord inden for arealet. Transportarbejdet vil antagelig kunne
karakteriseres som værende af ubetydelig eller af mindre negativ påvirkning i anlægsfasen.
Materielle goder er et vanskeligt definerbart begreb. En velfungerende og driftssikker fjernvarmeforsyning kan i princippet henføres til ’materielle goder’. Ud fra denne betragtning kan det antages at et
varmelager bidrager med en lille (men positiv) påvirkning af de materielle goder efter anlægsfasens
gennemførelse.
Det visuelle indtryk af et varmelager indgår i vurderingen af landskabsopfattelsen og vil være stedsspecifik. I et område som i forvejen er præget af industrielle anlæg vil visuelle påvirkninger være
mindre markante fremfor et område som rummer mange kulturarvsværdier fx kirker, historiske bygninger, etc.
Et varmelager vil med det store areal være et synligt og markant element og vil kunne ses fra relativ
stor afstand, såfremt det anlægges i kuperet terræn, og der er indsigt til arealet, men kan skjules i
fladt terræn – dels bag jordvolden der omkranser lageret og dels ved beplantning i periferien, som
kan etableres som en afværgeforanstaltning. Struktur og farve af varmelagerets overflade kan formodentlig tilpasses omgivelserne i en vis grad. Det er dog sandsynligt at varmelageret vil kunne
opfattes som en mindre eller måske moderat negativ visuel påvirkning. Denne vurdering vil i høj grad
være stedspecifik.
Der vil næppe kunne tillades færdsel på varmelagerets overflade, og der vil ikke være adgang for
offentligheden. Hvorvidt dette er en ændring fra situationen før erhvervelse afhænger af den nuværende arealanvendelse på det erhvervede areal.
Arealet der erhverves til varmelager kan i sagens natur ikke anvendes til andre formål fx til landbrugsmæssig omdrift. Der kan være socio-økonomiske følgevirkninger heraf, men må vurderes at
være af helt lokal betydning.
I anlægsfasen på ca. 1 år vil der være lokal støjbelastning som kan være en gene for naboområder
Side 152 af 183
Forhold i omgivelserne
Potentielle påvirkninger fra anlægsarbejde ved etablering af et damvarmelager på
400.000 m3.
Emission af forurenende
stoffer
men vil afhænge af afstand. Støjbelastningen, udbredelse og varighed reguleres i givet fald i henhold
til gældende lovgivning.
Ud over vandressourcer som nævnt ovenfor er de væsentligste anvendelser af naturlige råstoffer
jern til produktion af stålrør, grundelementer til produktion af plastliner og PVC, mm. samt isolerende
materialer til varmelagerets top. Til entreprenørmaskiner anvendes diesel og i mindre omfang el. Set
i et nationalt sammenhæng vil forbruget af naturlige råstoffer være beskedent.
De væsentligste emissioner er udstødning fra entreprenørmaskiner som nævnt under emnet ’luft’.
Der vil ikke være andre emissioner.
Bortskaffelse af affald
Der produceres ikke væsentlige mængder af affald under anlægsarbejdet.
Anvendelse af naturlige
råstoffer
Samlet vurderes anlægsfasen under etablering at et varmelager at have mindre negativ påvirkning, hvoraf visuelle konsekvenser vil være blandt de mest markante.
8.2.2 Driftsfasen
Miljøkonsekvenser i driftsfasen af varmelageret forventes at være meget beskedne, idet varmelageret er
et passivt teknisk anlæg. Lageret kræver ikke permanent bemanding, men alene periodevis vedligehold
og tilsyn, og er stort set uden mekaniske komponenter bortset fra pumper. Pumper til cirkulering af vand
til fjernvarmesystemet vil være indkapslede og vil ikke udgøre gener for naboområder. På de fleste parametre vurderes anlægget derfor som neutralt i miljømæssig forstand. Den væsentligste påvirkning vil
være det fortsatte visuelle indtryk af varmelageret.
Som en indirekte konsekvens af varmelageret opnås en vis udnyttelse (genanvendelse) af den kølevandsenergi, der ellers tabes til vandmiljøet. Dette er selve formålet med varmelageret. Afledte effekter af
varmelageret er derfor, at den lagrede energi kan substituere produktion af fjernvarme, der ville være
nødvendig på et andet tidspunkt.
I relation til vandmiljøet er det vurderingen, at det gældende krav på maksimalt 3 °C overtemperatur i
3
højst 2 % af tiden i Odense Å ikke kan overholdes med et varmelager på 400.000 m , med mindre der
samtidig indføres yderligere begrænsninger på el-produktionen fra Blok 7 (jf. afsnit 5.2.2.3 og 5.2.2.4).
3
Uden sådanne produktionsbegrænsninger vil et varmelager på 400.000 m kun medføre en ubetydelig
reduktion af hyppigheden af overskridelser af temperaturkravet, set i forhold til hovedforslagets 10 % af
tiden ved fuld udnyttelse af udledningstilladelsen (jf. Tabel 6-1).
Betydning for fiskebestande af overskridelse af 3 °C kravet i ca. 10 % af tiden er diskuteret i afsnit 6.5.
Det skitserede varmelager har så lille en kapacitet, at det ikke ændrer på konklusionen i afsnittet.
I forhold til Natura 2000-området Odense Fjord vil etablering af et varmelager kun medføre helt ubetydelige forskelle i forhold til hovedforslaget. Dette skyldes, at kølevandsudledningens effekt på de økologiske
forhold i Odense Å og Odense Fjord primært skyldes cirkulationen af salt fjordvand, som vil være upåvirket af etableringen af et varmelager, hvorimod varmetilførslen er af relativt underordnet betydning (sml.
3
3
kolonnerne ”Licens 1, 18 m /s” og ”Uden varme, 18 m /s” i Tabel 6-3). Påvirkningen af Natura 2000området ved hovedforslaget er beskrevet i afsnit 6.2 og 6.4.
Side 153 af 183
8.2.3 Sammenfatning
3
Et damvarmelager med et vandvolumen på 400.000 m vil kun i begrænset omfang kunne bidrage til, at
kølevandsenergimængden reduceres. Generelt er varmelageret en positiv løsning, men det skitserede
varmelager har så lille kapacitet, at det reelt ikke løser de miljømæssige problemer, der er beskrevet i
kapitel 6.
Side 154 af 183
9.
Miljøkonsekvenser ved separering af kølevand og Odense Å
I VVM-redegørelsens afsnit 5.3, omhandlende alternativer med separering af kølevand og Odense Å, er 4
løsningsmuligheder beskrevet. To af disse – omlægning af den nedre del af Odense Å og etablering af et
rostadion i Seden Strand – vurderes ikke umiddelbart at være realisable, og de miljømæssige konsekvenser behandles derfor ikke, ud over hvad der er beskrevet i afsnit 5.3.
De to øvrige alternativer – separering ved opdeling af åen i det eksisterende åløb (”midterløsning”) og ved
rørledning af kølevandet – vurderes derimod som teknisk realisable, samtidig med at de miljømæssige
konsekvenser ikke umiddelbart vurderes at være uacceptable. De miljømæssige konsekvenser i anlægsog driftsfasen beskrives derfor i dette kapitel 9. Beskrivelserne er holdt på et relativt overordnet plan, især
med hensyn til påvirkningerne i anlægsfasen, idet en mere detaljeret redegørelse nødvendigvis må afvente udarbejdelsen af et egentligt projektforslag med tilhørende beskrivelse af de planlagte anlægsaktiviteter. Det må forventes, at der vil skulle udarbejdes en separat VVM-redegørelse for et sådant projekt.
Effekterne på miljøforholdene i Odense Å og i Natura 2000-området Odense Fjord er beskrevet med udgangspunkt i modelberegninger af temperatur- og salinitetsforholdene i Seden Strand og den nederste
del af Odense Å ved udledning af kølevand i forskellige positioner langs Stige Ø (Figur 5-15) og ophør af
kølevandsudledning i Odense Gl. Kanal (DHI 2013a, 2013b). Disse modelberegninger supplerer de tidligere foretagne modelleringer og beskrivelser af de hydrodynamiske og økologiske forhold i området (DHI
2012a) samt den udarbejdede habitatvurdering (Orbicon 2012).
9.1
Miljøkonsekvenser ved rørledning af kølevand til Seden Strand
9.1.1 Anlægsfasen
Miljøpåvirkningerne i anlægsfasen er på et overordnet screeningsniveau beskrevet med udgangspunkt i
det tekniske forundersøgelsesnotat (Orbicon 2013a) og er opsummeret i Tabel 9-1. Etablering af ledningen vil muligvis kræve udarbejdelse af selvstændig VVM redegørelse.
Tabel 9-1. Oversigt over mulige miljøpåvirkninger i anlægsfasen ved etablering af en kølevandsrørledning fra Fynsværket til Seden Strand.
Forhold i omgivelserne
Befolkning
Flora og fauna
Potentielle påvirkninger fra anlægsarbejdet ved etablering af en kølevandsrørledning fra
Fynsværket til Seden Strand
Beboere i Haveforeningen Baagø kan blive generet af støj og vibrationer fra anlægsarbejdet.
Der kan opstå trafikale problemer ved krydsningen af Havnegade / Østre Kanalvej. Påvirkningens omfang og karakter vil afhænge af anlægsmetoden (udgravning eller tunnelering).
Hvis det vælges at etablere den sidste del af kølevandsledningen som en åben kanal på søterritoriet, vil det i anlægsfasen kunne medføre visse, mindre gener for sejladsforholdene.
Det tætbevoksede krat vest for haveforeningen er dagrasteplads for skovhornugler (op til 30 er
registreret) i vinterhalvåret, hvor fuglene kan blive forstyrret ved anlægsarbejdet.
Et smalt bælte langs kysten på østsiden af Stige Ø er registreret som §3-beskyttet strandeng
(http://arealinformation.miljoeportal.dk); området fremstår dog træbevokset på luftfotos. Vegetationen vurderes ikke at blive beskadiget, såfremt der anvendes tunnelering; men forholdet
skal adresseres, hvis der skal foretages udgravning, eller hvis det vælges at etablere et udløbsbygværk til en åben kanal.
Etablering af en spunsvæg og uddybninger mellem denne og kysten vil medføre et vist sedi-
Side 155 af 183
Forhold i omgivelserne
Jord
Grundvand/Vand
Luft
Klimatiske forhold
Transport
Materielle goder
Kulturarv og landskab
Offentlighedens adgang
Afledte socioøkonomiske
forhold
Støj
Anvendelse af naturlige
råstoffer
Emission af forurenende
stoffer
Bortskaffelse af affald
Potentielle påvirkninger fra anlægsarbejdet ved etablering af en kølevandsrørledning fra
Fynsværket til Seden Strand
mentspild. Omfanget heraf vurderes umiddelbart ikke at ville medføre en væsentlig påvirkning
af Natura 2000-området; men dette skal vurderes nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af
et eventuelt projektforslag. Hvis den sidste del af rørledningen etableres som en kort udløbsledning i fjordbunden, vil der også ske en sedimentspredning. Der forventes ingen påvirkninger
af vandrefisk.
Anlægsarbejde på søterritoriet vil evt. kunne forstyrre rastende fugle, men effekten må vurderes som ubetydelig.
Etablering af en rørledning som beskrevet i afsnit 5.3.3.1 vil medføre et behov for bortskaffelse
af ca. 20.000 m3 jord. Opgravet jord skal prøvetages og deponeres efter gældende regler.
Ved den skitserede linjeføring vil ledningen på en del af strækningen forløbe langs støjvolden
omkring Fynsværkets kulplads. I de tekniske beskrivelser af støjvoldens opbygning anføres, at
der er etableret membraner, som skal hindre perkolat i at nedsive til grundvandet. I forbindelse
med detailprojekteringen skal det sikres, at disse membraner ikke beskadiges.
Der er herudover i forbindelse med forundersøgelsen ikke foretaget vurdering af eventuelle
jordforureninger.
Marine afgravninger antages at kunne klappes på anviste klappladser. Da indholdet af eksempelvis PAH’er og visse tungmetaller i sedimentet i Odense Fjord generelt er relativt højt, er det
dog muligt, at indholdet af forurenende stoffer vil være højere end det tilladte. I så fald skal
dele af det afgravede materiale deponeres på land.
Der vurderes ikke at være nogen væsentlig risiko for forurening af grundvand eller overfladevand i forbindelse med anlægsarbejdet.
I anlægsfasen vil emissioner fra entreprenørmaskiner, der anvendes til udgravninger m.m.
udgøre en kilde til emission af NOX, SO2 og partikler. Påvirkningen vil være lokal og midlertidig.
I anlægsfasen vil arbejdet bidrage til CO2 emissionen og dermed til drivhusgasser og klimatiske effekter heraf. Effekten må vurderes som helt marginal i forhold til udslip fra andre kilder.
Den smalle landtange ved starten af Østre Kanalvej ud mod Stige Ø udgør en anlægsteknisk
flaskehals, idet det ikke er muligt at lede trafikken ad andre veje. Etablering af rørledningen ved
tunnelering på denne strækning vil muliggøre, at trafikken fortsat kan afvikles under anlægsarbejdet, mens dette vil være vanskeligt ved opgravning.
Transport af rør og øvrige materialer samt bortkørsel af jord svarende til ca. 1500 vognlæs à
20 tons vil medføre en øget trafikbelastning i området.
Anlægsarbejde på østsiden af støjvolden kan evt. destabilisere skrænten mellem støjvolden og
haveforeningen, hvilket kan medføre beskadigelse af huse og haver.
Der vurderes ikke umiddelbart at være behov for arkæologiske forundersøgelser, men dette
skal afklares i henhold til Museumsloven.
Arbejdsområdet skal afspærres efter forskrifterne med henblik på at undgå faldulykker etc.
Herudover vil offentlighedens adgang ikke blive påvirket. En eventuel etablering af den sidste
del af kølevandsledningen som en åben kanal på søterritoriet forventes ikke at ville hindre
besejling af Odense Å
Ingen.
I anlægsfasen vil der være lokal støjbelastning, som kan være til gene for beboere i Haveforeningen Baagø. Dette vil i givet fald blive reguleret efter gældende regler.
Materialevalget vil skulle fastlægges ved detailprojekteringen. Det forventes, at rørledningen
kan udføres i PE-materiale, evt. glasfiber. Forbruget af naturlige råstoffer vil være beskedent.
Til entreprenørmaskiner anvendes diesel og i mindre omfang el.
De væsentligste emissioner er udstødning fra entreprenørmaskiner som nævnt under ”luft”.
Der vil ikke være andre emissioner.
Ud over overskudsjord produceres der ikke væsentlige mængder affald under anlægsarbejdet.
Side 156 af 183
9.1.2 Driftsfasen
Påvirkningen af natur og vandmiljø i Odense Å og Odense Fjord er som tidligere nævnt beskrevet ud fra
modelberegninger. Vurderingen er opsummeret i afsnit 9.1.2.1 og 9.1.2.2, mens de øvrige miljøforhold er
behandlet i afsnit 9.1.2.3.
9.1.2.1
Temperaturforhold i Odense Å
De foretagne modelberegninger antager fuld udnyttelse af ”Licens 1” (se Tabel 2-2) med udledning af
3
3
14,5 eller 18 m kølevand per sekund. Ved udledning af 14,5 m /s – omtrent svarende til den vandmængde, der ligger til grund for dimensioneringen af rørledningen – viser beregningerne, at den dybdemidlede
overtemperatur i mundingen af Odense Å i et gennemsnitsår kun vil overskride vandplanens grænseværdi på 3 °C i 1,1 % af tiden ved udledning af kølevand i P1 (ca. 600 m fra åmundingen, Figur 5-15) (Tabel
9-2). Overskridelse af de 3 °C overtemperatur vil forekomme endnu sjældnere (forventet < 1 % af tiden)
3
ved udledning i P2, P3 eller P4 længere fra åmundingen. Hvis kølevandsmængden øges til 18 m /s, reduceres hyppigheden af overskridelser af grænseværdien yderligere, men samtidig øges energiforbruget
til pumpning.
Tabel 9-2. Modelberegning af den procentdel af tiden, hvor overtemperaturen (målt som gennemsnit over vandsøjlen) vil være højere end 3 °C i mundingen af Odense Å og 225 m opstrøms for mundingen ved udledning i P1.
Modelleringen er foretaget for ”Licens 1” med to forskellige kølevandsmængder. År 2004 er anvendt som modelår.
Kilde: DHI 2013b.
Periode
Hele året
Kølevandmængde 14,5 m3/s
Kølevandmængde 18 m3/s
Åmunding
225 m opstrøms
for åmunding
Åmunding
225 m opstrøms
for åmunding
1,13
0
0,36
0
Vattenfalls hovedforslag (afsnit 4.1) indebærer udledning af lidt mindre varmemængder end ved den modellerede ”Licens 1”, hvorfor værdierne i Tabel 9-2 må vurderes som worst case. Det må derfor formodes
at være tilstrækkeligt for overholdelse af kravet til overtemperatur at udlede kølevandet lidt sydligere end
P1.
Vandplanens krav om, at den absolutte temperatur i åen kun må overstige 25 °C i 2 % af tiden, overholdes ligeledes med god margen ved udledning i P1. Modelberegningerne for 2004 viser, at grænseværdien på 25 °C kun overskrides i 0,07 % af tiden i åmundingen, uanset kølevandsmængde. Det skal i denne
forbindelse bemærkes, at sommertemperaturen i den nederste del af Odense Å også i et 0-scenarie helt
uden kølevandsudledning vil være højere end temperaturen længere opstrøms pga. naturlig indtrængning
af solopvarmet vand fra den lavvandede Seden Strand.
9.1.2.2
Påvirkning af Natura 2000-området Odense Fjord
Rørledning af kølevandet til P1 i Seden Strand vil medføre, at udledningen sker i en afstand af lidt under
2 km fra væsentlige forekomster af ålegræs (Figur 5-21) og biogene rev (blåmuslingebanker) (Figur 613). Såvel ålegræs’ som blåmuslingers vækst hæmmes ved høje temperaturer. For ålegræssets vedkommende er det påvist, at dødeligheden stiger markant ved en forøgelse af temperaturen fra 20 til 25 °C
(Nejrup & Pedersen 2008), og for blåmuslinger er det tilsvarende vist, at væksten er optimal i området 5 –
20 °C, mens især larvernes vækst og overlevelse reduceres kraftigt ved en temperaturforøgelse fra 20 til
25 °C (Brenko & Calabrese 1969, http://www.fao.org/fishery/culturedspecies/Mytilus_edulis/en).
Side 157 af 183
De forventede overtemperaturer ved udledning af kølevand i P1 er vist i Figur 9-1. Det fremgår af figurerne, at den gennemsnitlige overtemperatur i vigtige områder for ålegræs og blåmuslinger vil være mellem
0,5 og 1 °C, og at overtemperaturen på årsbasis vil overstige 2 °C i op til 10 % af tiden og 1,5 °C i op til
20 % af tiden i de områder, der ligger nærmest udledningspunktet. Den absolutte temperatur vil kun overstige 25 °C i mindre end 0,5 % af tiden i disse områder.
Da Vattenfalls hovedforslag indebærer udledning af lidt mindre mængder kølevandsenergi end den modellerede ”Licens 1”, og kølevandet samtidig kan udledes ca. 100 m sydligere end modelleret, uden at
temperaturkravene i Odense Å overskrides, må temperaturpåvirkningen ved gennemførelse af alternativet vurderes at være lidt mindre end beskrevet.
Side 158 af 183
Figur 9-1. Modelberegninger af temperaturforholdene i den sydlige del af Seden Strand ved udledning af kølevand
3
(Licens 1, 14,5 m /s) i P1 ved Stige Ø. Figuren viser hyppighed af overtemperatur > 1,5 °C (øverst t.v.), hyppighed af
overtemperatur > 2 °C (øverst t.h.), årsgennemsnitlig overtemperatur (nederst t.v.) og hyppighed af absolut temperatur > 25 °C (nederst t.h.) for modelåret 2004. Bemærk forskelle i signaturforklaring (farvekategorier). Kilde. DHI
2013a, 2013b.
Det kan på denne baggrund konkluderes, at temperaturpåvirkningen af ålegræs og blåmuslingebanker
ved udledning af kølevand i P1 ikke adskiller sig væsentligt fra forholdene ved den nuværende situation
med udledning i Odense Gl. Kanal.
Saliniteten i området med ålegræs og muslingebanker vil ifølge modelberegningerne variere mellem 5-6
psu og ca. 24 psu med et årsgennemsnit på ≥ 14 psu (Figur 9-2, DHI 2013a). Dette adskiller sig ligeledes
ikke væsentligt fra den nuværende situation.
Side 159 af 183
Figur 9-2. Modelberegninger af maksimum og minimum salinitet i Seden Strand ved udledning af kølevand i P1 ved
3
3
Stige Ø. Bemærk kølevandsmængde 18 m /s (der foreligger ikke beregninger for 14,5 m /s). Bemærk også forskelle i
signaturforklaring (farvekategorier). Kilde. DHI 2013a.
Flytningen af udløbsstedet for udledningen af kølevand vil generelt ikke ændre på de problemer i forhold
til naturtype 1160, ”lavvandede bugter og vige”, som er beskrevet i afsnit 6.4.2.1, og vil derfor skade denne naturtype.
Det kan ligeledes ikke udelukkes, at cirkulationen af kølevand vil begrænse fødemængden for blishøne
og fjord- og havterne.
Såfremt der vælges en løsning, hvor kølevandet på de sidste 3-400 m føres i en åben, spunsafgrænset
kanal, vil der ske et lille, men permanent, tab af areal med naturtype 1160 (lavvandede bugter og vige).
Det samlede arealtab vil være på under 1 ha og må vurderes som ubetydeligt i forhold til det samlede
areal med naturtypen inden for habitatområdet (4.158 ha ifølge Naturstyrelsen 2013b).
I anlægsfasen vil der kunne ske en påvirkning af bundvegetation og bunddyr i de tilgrænsende dele af
Seden Strand som følge af sedimentspredning i forbindelse med afgravning og nedramning af spunsvægge. Påvirkningen vurderes at være fuldt reversibel; se også Tabel 9-1.
Naturforhold i Odense Å
Rørledning af kølevandet til Seden Strand vil medføre, at der ikke længere udledes kølevand til Odense
Å. Forholdene i åen vil derfor svare til, hvad der er beskrevet for 0-scenariet (afsnit 7.1.1.1). Udledningen
af kølevand i et punkt 5-600 m nord for åmundingen vil dog bevirke, at temperaturen i den nederste, saltvandspåvirkede del af åen gennemgående vil være lidt varmere om sommeren og lidt koldere om vinteren end ved 0-scenariet. Saliniteten vil være lidt højere og svingningerne i saliniteten mindre udprægede;
men forskellene i forhold til 0-scenariet må dog vurderes som marginale, og i Odense Gl. Kanal og i området omkring sammenløbet vil der ikke være nogen forskelle.
Vandføring og strømhastighed i åen vil være som ved 0-scenariet, hvilket indebærer, at den nederste del
af åen vil udvikle sig som et naturligt vandløb med udmunding i en lavvandet fjord.
Side 160 af 183
Som ved 0-scenariet vil der i et område opstrøms sammenløbet mellem åen og Odense Gl. Kanal være
mulighed for en øget udbredelse af ikke-salttålende vandplanter (jf. afsnit 7.1). De tilgrænsende strandengsarealer vil antagelig blive mere ferskvandsprægede.
9.1.2.3
Øvrige miljøforhold
De mulige påvirkninger af de øvrige miljøforhold i driftsfasen er vurderet på screenings-niveau og er opsummeret i Tabel 9-3.
Tabel 9-3. Oversigt over mulige miljøpåvirkninger i driftsfasen ved udledning af kølevand fra Fynsværket i Seden
Strand ved Stige Ø, vurderet i forhold til den nuværende situation med udledning i Odense Gl. Kanal.
Forhold i omgivelserne
Befolkning
Flora og fauna
Jord
Grundvand
Overfladevand
Luft
Klimatiske forhold
Transport
Materielle goder
Kulturarv
Landskab
Offentlighedens adgang
Afledte socioøkonomiske
forhold
Støj
Anvendelse af naturlige
råstoffer
Emission af forurenende
stoffer
Bortskaffelse af affald
Potentielle miljøpåvirkninger ved udledning af kølevand fra Fynsværket i Seden Strand
ved Stige Ø
Ingen
Se det foregående afsnit (9.1.2.2) vedr. effekter på Natura 2000-området.
Der vurderes ikke at ville være nogen effekter på marsvin og andre arter anført på Habitatdirektivets bilag IV, eller på andre rødlistede eller fredede arter.
Der vurderes ikke at ville være nogen effekter på opgang og udtræk af vandrefisk i Odense Å.*
Ingen
Ingen
Se de foregående afsnit vedr. påvirkning af overfladevand i Odense å og fjord. Der vil ikke
være nogen ændringer i tilførslen af næringsstoffer fra oplandet.
Ingen
Det øgede energiforbrug til pumpning vil medføre en let forøget CO2 emission med tilhørende
klimatiske effekter. Effekten vurderes som helt marginal.
Ingen
Ingen
Ingen
Hvis kølevandsledningen rørlægges hele vejen til udløbet, vil der ikke være nogen påvirkning
af landskabet.
Hvis den sidste del af strækningen anlægges som en åben kanal, vil afgrænsningen (træbeklædt spuns eller stensætning) være synlig i landskabet på en 3-400 m lang strækning langs
Stige Ø (se Figur 5-11), ligesom det vil være tydeligt, at der er tale om to forskellige vandmasser.
Ingen
Ingen
Ingen ændringer
Ingen
Ingen
Ingen ændringer
* Såfremt den sidste del af kølevandsledningen udformes som en åben kanal, vil denne evt. kunne forsynes med en fiskespærring;
pga. kanalens ringe længde (3-400 m) vurderes der dog ikke at være noget påtrængende behov herfor.
Side 161 af 183
9.2
Separering af kølevand og åvand i det eksisterende åløb
9.2.1 Anlægsfasen
Miljøpåvirkningerne ved separering af kølevand og åvand i det eksisterende åløb er beskrevet med udgangspunkt i anlægsbeskrivelsen i afsnit 5.3.2.1 samt det tidligere udarbejdede udkast til VVMredegørelse for omlægning af Odense Å (Hedeselskabet Miljø og Energi 2006). Det forudsættes, at adskillelsen forlænges ca. 500 m ud i Seden Strand langs østsiden af Stige Ø, således at temperaturkravene i Odense Å kan overholdes.
De mulige påvirkninger i anlægsfasen, vurderet på screenings-niveau, er opsummeret i Tabel 9-4, idet
påvirkninger af Natura 2000-området dog behandles efter tabellen.
Tabel 9-4. Oversigt over mulige miljøpåvirkninger i anlægsfasen ved separering af kølevand og åvand i det eksisterende åløb (midterløsningen).
Forhold i omgivelserne
Befolkning
Potentielle påvirkninger fra anlægsarbejdet ved separering af kølevand og åvand i det
eksisterende åløb
Der er en jollehavn i Odense Gl. Kanal ved Skibhusene, og joller og småbåde ligger også
forankret i Odense Å ved Seden. Det må formodes, at anlægsarbejdet i perioder vil kunne
vanskeliggøre besejling af især Odense Gl. Kanal.
Flora og fauna
Der vil i perioder være øget støjbelastning, som beskrevet under ”Støj”.
Herudover vil der ikke være gener for befolkningen.
Det kan ikke afvises, at anlægsarbejder i åen og den inderste del af fjorden vil kunne forstyrre
optrækkende vandrefisk (havørred). Påvirkningen kan minimeres ved at arbejdet udføres uden
for hovedopgangsperioden for havørred (primo oktober – medio december).
Jord
Grundvand
Overfladevand
Luft
Klimatiske forhold
Transport
Mulige effekter på Natura 2000-området er beskrevet efter tabellen. Risiko for påvirkning af
ynglende rørhøg kan elimineres ved at arbejdet i åløbet udføres uden for artens yngletid (april
– juli).
Der vil antagelig være behov for afgravning af mindre mængder jord fra åbredden for at muliggøre sejlads på begge sider af adskillelsen og sikre mod for høje strømhastigheder. Den bortgravede jord vil skulle håndteres og bortskaffes efter gældende regler.
Det vil desuden være nødvendigt at foretage uddybning i kølevandskanalens forlængelse ud i
Seden Strand (mellem adskillelsen og Stige Ø) for at sikre fortsat besejling af Odense Gl.
Kanal. Det bortgravede materiale antages at kunne klappes på anviste klappladser. Da indholdet af eksempelvis PAH’er og visse tungmetaller i sedimentet i Odense Fjord generelt er relativt højt, er det dog muligt, at indholdet af forurenende stoffer vil være højere end det tilladte. I
så fald skal dele af det afgravede materiale deponeres på land.
Der vurderes ikke at være nogen væsentlig risiko for forurening af grundvand eller ændringer
af grundvandsspejlet i forbindelse med anlægsarbejdet.
Anlægsarbejdet og uddybningerne kan medføre spredning af sediment, næringsstoffer og
miljøfarlige stoffer. Pga. arbejdets begrænsede omfang og varighed må effekten vurderes som
ubetydelig.
Umiddelbart nedstrøms sammenløbet mellem Odense Gl. Kanal og Odense Å udledes p.t.
renset spildevand fra Odense Nordøst renseanlæg gennem en 5-huls diffusor i åens bund.
Hvis diffusoren flyttes lidt mod vest, vil udledning ske til kølevandskanalen. Herved sikres
fortsat stor opblanding, samtidig med at åen friholdes for spildevand.
I anlægsfasen vil emissioner fra skibe og entreprenørmaskiner udgøre en kilde til emission af
NOX, SO2 og partikler. Påvirkningen vil være lokal og midlertidig.
I anlægsfasen vil arbejdet bidrage til CO2 emissionen og dermed til drivhusgasser og klimatiske effekter heraf. Effekten må vurderes som helt marginal i forhold til udslip fra andre kilder.
Materialer i form af spuns og træ vil kunne lastes på arbejdspram/-skib i Odense Gl. Kanal.
Side 162 af 183
Forhold i omgivelserne
Materielle goder
Kulturarv og landskab
Offentlighedens adgang
Afledte socioøkonomiske
forhold
Støj
Anvendelse af naturlige
råstoffer
Emission af forurenende
stoffer
Bortskaffelse af affald
Potentielle påvirkninger fra anlægsarbejdet ved separering af kølevand og åvand i det
eksisterende åløb
Transport af materialer hertil vil medføre en let øget trafikbelastning. Der er begrænsede muligheder for oplag af materialer langs kanalen, og lastning vil kunne medføre kortvarige trafikforstyrrelser i Havnegade.
Ingen
Odense Bys Museer har vurderet, at området omkring Odense Ås munding rummer et betydeligt arkæologisk potentiale. Behovet for arkæologiske forundersøgelser i å- og fjordbund skal
afklares i henhold til Museumsloven.
Sejladsforholdene kan i perioder blive påvirket som beskrevet under ”Befolkning”. Ellers forventes ingen påvirkninger af adgangsforholdene.
Ingen
I anlægsfasen vil der være lokal støjbelastning, især i forbindelse med etablering af spunsvæg.
Haveforeningen Baagø er den eneste beboelse i umiddelbar nærhed af anlægsområdet.
Materialevalget og de nødvendige mængder vil skulle fastlægges ved detailprojekteringen.
Hvis adskillelsen sker i form af en spuns, vil det væsentligste forbrug af råstoffer være stål til
spuns og træ til beklædning. Af vedligeholdsmæssige grunde er hårdt træ (fx azobé) mest
velegnet. Hvis adskillelsen helt eller delvist etableres som en stensætning, skal der anvendes
søsten eller granitblokke. Kantsikring kan i alle tilfælde etableres med træpæle eller sten.
De væsentligste emissioner er udstødning fra skibe og entreprenørmaskiner som nævnt under
”Luft”. Der vil ikke være andre emissioner.
Affaldsmængder vil være sammenlignelige med andet tilsvarende anlægsarbejde.
Anlægsarbejdet vil på hele strækningen skulle udføres inden for Natura 2000-område nr. 110, Odense
Fjord. Det må derfor forventes, at der for dette alternativ vil skulle udarbejdes en nærmere konsekvensvurdering (habitatvurdering) af projektets virkninger på Natura 2000-området efter Habitatbekendtgørelsens § 7. Eventuelt vil projektet kunne opfattes som værende direkte forbundet med Natura 2000områdets forvaltning, hvorved kravet om en habitatvurdering bortfalder.
Området frem til åmundingen er desuden omfattet af fredningen af Odense Ådal, ifølge hvilken åens naturlige forløb ikke må forstyrres. Det anføres dog i fredningskendelsens § 8, at ”fredningen er ikke til hinder for en eventuel omlægning af den yderste del af Odense Å, såfremt Fynsværkets fortsatte udledning
af kølevand måtte nødvendiggøre dette”. Det vurderes derfor, at en adskillelse af kølevand og åvand i det
eksisterende åløb også vil kunne gennemføres inden for fredningens rammer.
De habitatnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget, og som eventuelt vil kunne påvirkes af anlægsarbejdet, er 1160 (lavvandede bugter og vige), 3260 (vandløb med vandplanter), 6430 (bræmmer med
høje urter langs vandløb) og 1330 (strandeng).
Naturtype 1160, der dækker hovedparten af fjorden, vil kunne påvirkes af sedimentspild fra arbejdet med
etablering af spunsvæg eller stensætning og uddybning af en sejlrende mellem denne og kysten. Effekten
vil være reversibel og vurderes ikke at udgøre en væsentlig, negativ påvirkning af Natura 2000-området;
men dette skal eventuelt vurderes nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af et projektforslag.
Naturtype 3260 findes i Odense Å inden for Natura 2000-område nr. 110 på en ca. 1,1 km lang strækning
nedstrøms Kertemindevej, På de nederste 1,4 km af åen er der ved en kortlægning i 2011 konstateret
mangel på vandplanter (Naturstyrelsen 2012). Den nederste del af åen er kendetegnet ved en stor vanddybde, stejle brinker, til tider store vandføringer samt, saltvandspåvirkning og ustabil sandbund. Som
Side 163 af 183
tidligere nævnt har Naturstyrelsen vurderet, at der uden kølevandsudledning er et potentiale for vandplanter ned til ca. 1.000 m fra åudmundingen. Da sediment og evt. miljøfremmede stoffer, der frigøres ved
anlægsarbejdet, ikke vil spredes opstrøms for anlægsområdet, vurderes naturtypen ikke at blive påvirket.
Naturtype 6430 forekommer langs bredderne på dele af strækningen nedstrøms Kertemindevej (Naturstyrelsen 2012). På strækningen fra Odense Gl. Kanal til udløbet er det ved en kortlægning i 2005 vurderet,
at vegetationen på østbredden ikke tilhører naturtype 6430, men har karakter af rørskov eller strandsump
(Orbicon 2012). Vegetationen på vestsiden kan evt. henføres til naturtypen, men i givet fald til den trivielle
type (”nitrofilt bræmmesamfund bestående udelukkende af basale, almindelige arter”), der ifølge Søgaard
et al. (2005) ikke har nogen naturbeskyttelsesmæssig prioritet.
Afgravning af bredden på dele af strækningen (jf. afsnit 5.3.2.1) vil kunne påvirke arealet med naturtype
6430 negativt, idet naturtypen per definition er begrænset til en smal bræmme. På den anden side er
naturlig dynamik i form af erosion langs vandløb en vigtig forudsætning for naturtypens opretholdelse, idet
der ellers kan ske tilgroning med træer og buske (Søgaard et al. 2005). Det må derfor forventes, at naturtypen relativt hurtigt vil kunne genetableres, hvor der er sket afgravninger. Det vil være positivt for naturtypen, hvis kantsikring begrænses til et minimum.
Naturtype 1330 dækker et betydeligt areal øst for åen, og dele af bredvegetationen langs den nederste
del af strækningen kan opfattes som tilhørende denne naturtype i form af strandsump (jf. ovenfor). Tilbagerykning af åbredden på dele af strækningen vil derfor kunne reducere arealet med naturtype 1330;
reduktionen må dog vurderes som ubetydelig i forhold til strandengens størrelse.
Anlægsarbejdet langs Stige Ø vil evt. kunne forstyrre rastende fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget;
effekten må dog vurderes som ubetydelig.
Rørhøg yngler visse år i rørskoven øst for Odense Å. Arten er sårbar over for forstyrrelser i umiddelbar
nærhed af reden. Da anlægsarbejdet vil være begrænset til selve åløbet, vurderes risikoen for forstyrrelser som relativt lille. I tilfælde af, at reden er placeret nær åen, vil anlægsarbejdet dog kunne medføre, at
yngleforsøget opgives det pågældende år. Risikoen kan helt elimineres, hvis anlægsarbejdet i åen foretages uden for rørhøgens yngletid, dvs. uden for perioden 1. april – 31. juli.
9.2.2
Driftsfasen
9.2.2.1
Temperaturforhold
Som beskrevet i afsnit 5.3.3.1 er der foretaget modelberegninger af temperaturforholdene i Odense Å ved
rørledning af kølevandet til forskellige udledningssteder i Seden Strand langs Stige Ø. Beregningerne er
foretaget for ”Licens 1”, der indebærer udledning af lidt større mængder kølevandsenergi end Vattenfalls
hovedforslag (”Licens 2”). Vandet på vestsiden (kølevandssiden) af en spuns eller anden form for afgrænsning i Odense Å og Seden Strand vil helt overvejende bestå af kølevand fra Fynsværket, og varmetabet til luften vil pga. den korte opholdstid i en sådan kølevandskanal (i størrelsesordenen et par timer)
være relativt ubetydeligt. Modelberegningerne vurderes derfor også at give en god (og worst case) indikation på temperaturforholdene i Seden Strand og Odense Å ved midterløsningen.
3
Det fremgår af modelberegningerne, at selv ved den mindste kølevandsmængde (14,5 m /s) og sydligste
udledningsposition (P1 ca. 600 m fra åmundingen, Figur 5-15) vil Fiskevandsdirektivets og vandplanens
krav vedrørende temperaturforholdene i Odense Å kunne overholdes uden problemer. Ved rørledning af
Side 164 af 183
kølevandet til Seden Strand er vurderingen, at udledning lidt sydligere end P1 vil være tilstrækkeligt til at
overholde temperaturkravet (9.1.2.1). Dette vurderes også at gælde, hvis kølevandet strømmer i en åben
kanal.
9.2.2.2
Påvirkning af Natura 2000-området
Odense Fjord
Etableringen af en spunsafgrænset kølevandskanal på ca. 500 meters længde langs Stige Ø vil medføre,
at ca. 1 ha med habitatnaturtype 1160 (lavvandede bugter og vige) vil indgå i kølevandskanalen og derfor
ikke længere kan henføres til naturtypen. Naturtype 1160 dækker størstedelen af Seden Strand og omfatter i alt 4.158 hektar i Natura 2000-område nr. 110 (Naturstyrelsen 2013b), hvorfor et tab i denne størrelsesorden må vurderes som en ubetydelig, eller evt. en mindre, negativ påvirkning.
Hvis afgrænsningen udformes som en stensætning, vil arealtabet være lidt større, idet en stensætning er
mere pladskrævende.
Udledningens effekt på blåmuslinger, ålegræs og anden bundflora og -fauna er vurderet i afsnit 9.1.2.2.
Det kan på denne baggrund konkluderes, at temperaturpåvirkningen af ålegræs og blåmuslingebanker
ved udledning af kølevand i P1 ikke adskiller sig væsentligt fra forholdene ved den nuværende situation
med udledning i Odense Gl. Kanal.
Flytningen af udløbsstedet for udledningen af kølevand vil generelt ikke ændre på de problemer i forhold
til naturtype 1160, ”lavvandede bugter og vige”, som er beskrevet i afsnit 6.4.2.1, og vil derfor skade denne naturtype.
Det kan ligeledes ikke udelukkes, at cirkulationen af kølevand vil begrænse fødemængden for blishøne
og fjord- og havterne.
Odense Å
Odense Å – defineret som den del af åen, der ikke indgår i kølevandskanalen – vil på de nederste ca. 900
m fremstå smallere end i dag, da kompenserende afgravninger af bredderne forventes at blive begrænset
til et minimum. Vandføring og strømhastighed vil langt det meste af tiden være lavere end under de nu3
værende forhold, idet åens medianvandføring i alle årets måneder er under 10 m /s og i sommerhalvåret
3
under 3 m /s (Figur 6-3). Dette skal sammenlignes med den gennemsnitligt udledte kølevandsmængde
3
på 10,7 m /s i perioden 2002 – 2012.
De nederste få hundrede meter af åen vil som ved 0-scenariet være præget af en saltvandskile, der kører
frem og tilbage i takt med variationerne i åens vandføring og vandstanden i fjorden. Sammenlignet med
0-scenariet vil saliniteten gennemgående være lidt højere og svingningerne lidt mindre, idet der sker en
stadig tilførsel af salt kølevand ca. 500 m nord for åmundingen; forskellene vil dog være små (jf. afsnit
9.1.2.2). Mulighederne for tilsiltning (og dermed behovet for oprensning) vil afhænge af det valgte tværsnitsareal, som betinger strømhastigheden. Det er tidligere beregnet, at åens nuværende tværsnitsareal
2
2
er ca. 70 m på strækningen nedstrøms sammenløbet (0 – 900 m fra mundingen) og ca. 30 m på strækningen opstrøms sammenløbet (900 – 1500 m fra mundingen) (Hedeselskabet Miljø og Energi 2006).
Som tidligere beskrevet kan de nederste ca. 1400 m af Odense Å p.t. ikke henføres til naturtype 3260
(vandløb med vandplanter), idet vanddybden, de til tider store vandføringer, saltvandspåvirkningen og
den ustabile sandbund gør det svært for undervandsplanter at etablere sig. Det vurderes, at der efter
Side 165 af 183
separering af åvand og kølevand vil være mulighed for en øget udbredelse af vandplanter i et område
opstrøms sammenløbet mellem åen og Odense Gl. Kanal; udbredelsen vil bl.a. være afhængig af dybdeog strømforholdene. Nedstrøms sammenløbet vurderes den naturlige saltvandsindtrængning at hindre
etablering af vandplanter, der er karakteristiske for naturtype 3260.
Naturtype 6430 (urtebræmmer) kan, i det omfang den findes på den pågældende strækning, påvirkes
negativt ved afgravning af bredderne i anlægsfasen; men i driftsfasen formodes naturtypen at ville genetableres relativt hurtigt på de nye bredder. Da naturlig dynamik i form af erosion langs vandløb angives
som en vigtig forudsætning for naturtypens opretholdelse (Søgaard et al. 2005), bør kantsikring begrænses til et minimum.
Dele af strandengen (naturtype 1330) på østsiden af Odense Å må efter separeringen formodes at blive
mere ferskvandspræget. Effekten vil være som beskrevet for 0-scenariet (afsnit 7.1).
9.2.2.3
Påvirkning af vandrefisk og behov for fiskespærring
Kølevandsudledningens effekt på bestanden af vandrefisk (havørred) i Odense Å og Stavis Å er diskuteret i afsnit 6.5. Det er her vurderet, at opgangen af havørred i Odense Å er væsentligt under sit potentiale
og, at kølevandsudledningen kan være én blandt flere mulige årsager til den begrænsede opgang. Det
fremgår videre, at der er en væsentlig højere strejfrate for havørred ved opgang i Odense Å og i Stavis Å,
end hvad der er normalt, ligesom der er relativt mange fisk, der først søger opgang i det ene vandløb for
til sidst at gå op i det andet vandløb.
Hvis en separering gennemføres, vil der være risiko for, at optrækkende fisk svømmer op i kølevandskanalen i stedet for i åen, hvorved de risikerer at blive fanget i en over 2 km lang blindgyde. Sandsynligheden herfor kan nedsættes eller elimineres ved at kølevandskanalens udløb i Seden Strand forsynes
med en fiskespærring, der som minimum er aktiv i hovedopgangsperioden for havørred.
Det bør derfor overvejes, om den fremtidige kølevandskanal skal udformes med et udløbsarrangement,
der effektivt forhindrer, at optrækkende vandrefisk svømmer op i kølevandskanalen i stedet for i Odense
Å (eller Stavis Å), og som samtidigt sikrer, at gældende sejladsrettigheder og -forhold skal respekteres.
Den mulige udformning af en fiskespærring, samt fordele og ulemper forbundet hermed, er beskrevet og
diskuteret i afsnit 5.3.2.2
De fordele og ulemper, der er forbundet med etablering af en fiskespærring, skal vurderes i forhold til
omfanget af det problem, som foranstaltningen sigter på at løse. Efter separering vil vandet i kølevandskanalen helt overvejende bestå af salt fjordvand, der er taget ind via Odense Kanal, med et ubetydeligt
ferskvandsbidrag fra Stavis Å (se Figur 3-2). Såfremt det antages, at havørreder og andre vandrefisk i et
vist omfang finder tilbage til deres gydevandløb ved hjælp af duftstoffer, vil det primært være fisk fra
Stavis Å, der potentielt vil vandre op i kølevandskanalen. En sådan fejlvandring er imidlertid også mulig i
den nuværende situation, hvor vand fra Stavis Å ledes via Fynsværket ud i Odense Gl. Kanal og videre
ud i Odense Å. På trods heraf er der ved forsøg med mærkede fisk ikke fundet nogen forskelle på strejfraten hos havørreder udsat i Odense Å, Stavis Å og Vejrup Å (se afsnit 6.5.1). I den nuværende situation
(uden fiskespærring) synes optrækkende gydemodne havørreder fra Stavis Å således ikke at have større
problemer med at finde tilbage til udgangspunktet end optrækkende havørred fra de andre vandløb.
Strejfraten i vandløbene var dog større end normalt forekomne strejfrater.
Side 166 af 183
Såfremt kravet om en fiskespærring fastholdes, vurderes et boblegardin i hovedopgangsperioden for
havørreder at udgøre en tilstrækkeligt effektiv foranstaltning – også set i lyset af de betydelige ulemper,
som et risteværk eller en anden fysisk spærring vil medføre for de mange brugere af jollehavnen i Odense Gl. Kanal.
9.2.2.4
Øvrige miljøforhold
De mulige påvirkninger af de øvrige miljøforhold i driftsfasen er vurderet på screenings-niveau og er opsummeret i Tabel 9-5.
Tabel 9-5. Oversigt over mulige miljøpåvirkninger i driftsfasen ved separering af kølevand og åvand i det eksisterende åløb (midterløsningen).
Forhold i omgivelserne
Potentielle miljøpåvirkninger ved separering af kølevand og åvand i eksisterende åløb
Befolkning
Sejlads i Odense Å og Gl. Kanal vurderes kun i ubetydelig grad at blive hæmmet af en separering med tilhørende indsnævring af vandløbsbredden. Såfremt der etableres en fysisk fiskespærring (fx i form af et risteværk) ved udløbet af kølevandskanalen, vil besejling af Odense
Gl. Kanal dog blive vanskeliggjort i den periode, hvor spærringen er aktiv (som minimum i
hovedopgangsperioden for havørred).
Flora og fauna
Jord
Grundvand
Overfladevand
Luft
Klimatiske forhold
Transport
Materielle goder
Kulturarv
Landskab
Offentlighedens adgang
Afledte socioøkonomiske
forhold
Støj
Lystfiskeri i Odense Gl. Kanal og Odense Å (kølevandsdelen, adgang fra Havnegade) vil fortsat være mulig uden for den periode, hvor en eventuel fiskespærring er aktiv. Mulighederne for
lystfiskeri i de øvrige dele af åløbet vil ikke blive påvirket.
Se de foregående afsnit (9.2.2.2, 9.2.2.3) vedr. effekter på Natura 2000-området og på vandrefisk.
Der vurderes ikke at ville være nogen effekter på marsvin og andre arter anført på Habitatdirektivets bilag IV, eller på andre rødlistede eller fredede arter.
Der vil evt. med års mellemrum kunne være behov for oprensning i å-delen af vandløbet. Der
foretages dog normalt ingen oprensninger eller grødeskæring nedstrøms Kertemindevej. Oprenset materiale vil skulle håndteres efter gældende regler.
Ingen
Påvirkningen af temperatur- og salinitetsforhold i Odense å og fjord er beskrevet i det foregående. Der vil ikke være nogen ændringer i tilførslen af næringsstoffer fra oplandet.
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Adskillelsen af kølevand og åvand vil ikke ændre på helhedsindtrykket af ådalen og åens forløb. Afgrænsningen i form af en træbeklædt spuns eller en stensætning vil dog være klart
synlig i landskabet, både i åen og på strækningen langs Stige Ø, ligesom det vil være tydeligt,
at der er tale om to forskellige vandmasser.
Se ovenfor (”Befolkning”) vedr. mulige effekter på adgangen til fiskeri i Odense Gl. Kanal og
Odense Å samt på sejladsforholdene.
Hvis adskillelsen udformes som en stensætning, vil denne potentielt være et attraktivt fiskested, og der skal da tages stilling til adgangsmulighederne.
Ingen
Hvis en eventuel fiskespærring udformes som et boblegardin, vil der i perioder, hvor spærringen er aktiv, være en mindre støjpåvirkning fra den tilhørende kompressor. En eventuel kompressor vil fx kunne placeres ved kysten af Stige Ø, langt fra bebyggelse.
Herudover vil der ikke være nogen ændringer i støjforholdene.
Side 167 af 183
Forhold i omgivelserne
Potentielle miljøpåvirkninger ved separering af kølevand og åvand i eksisterende åløb
Anvendelse af naturlige
råstoffer
Emission af forurenende
stoffer
Bortskaffelse af affald
Hvis en eventuel fiskespærring udformes som et boblegardin, vil der i perioder være et lille
forbrug af olie eller el til kompressoren. Ellers ingen.
Ingen
9.3
Hvis en eventuel fiskespærring udformes som et risteværk, vil risten med jævne mellemrum
skulle renses for drivende alger, affald m.m. Det opsamlede materiale skal køres til forbrænding.
Sammenfatning
Begge de beskrevne, alternative løsninger med separering af kølevand og åvand sikrer, at Vandplanens
temperaturkrav for Odense Å kan overholdes.
Temperaturkravene vil ifølge de foretagne modelberegninger kunne overholdes med en god margen.
Dette muliggør, at en rørledning eller kølevandskanal eventuelt vil kunne gøres kortere end det her skitserede, eller at visse begrænsninger på Fynsværkets drift, der er indeholdt i den foreliggende ansøgning
om udledningstilladelse, eventuelt vil kunne slækkes.
Det vurderes, at ingen af alternativerne vil ændre på de problemer i forhold til naturtype 1160, ”lavvandede bugter og vige”, som er beskrevet i afsnit 6.4.2.1. Begge alternativer vil derfor skade denne naturtype.
Det kan ligeledes ikke udelukkes, at cirkulationen af kølevand vil begrænse fødemængden for blishøne
og fjord- og havterne. Ingen af alternativerne vil endvidere føre til en situation, hvor kølevandsudledningen ikke strider mod målopfyldelse for vandmiljøet. Se i den forbindelse også Tabel 12.1 samt
(Naturstyrelsen 2015a).
Ved rørledning af kølevandet til Seden Strand vil der, bl.a. som følge af de nødvendige rørdimensioner,
være behov for relativt omfattende anlægsarbejder med udgravning eller tunnelering. Arbejdet vil medføre lokale støj- og vibrationsgener og vil i en periode kunne forstyrre afvikling af trafikken til og fra Stige Ø.
Der vil være behov for bortskaffelse af betydelige mængder overskudsjord. Anlægsarbejderne vil stort set
ikke berøre Natura 2000-området.
Anlægsomkostningerne er skønnet til minimum 325 mio. kr., hvortil kommer driftsomkostninger til rensning af rørledningen (ca. 2 mio. kr./år) og et øget energiforbrug til pumpning. Vattenfall finder derfor alternativet lidet attraktivt.
Ved separering af kølevand og åvand i det eksisterende åløb vil anlægsarbejdet skulle foregå inden for
Natura 2000-områdets grænser. Arbejdet vurderes dog ikke at ville skade nogen af de arter og naturtyper, som området er udpeget for at beskytte. Eventuelle negative effekter på vandrefisk og ynglefugle
forventes at kunne minimeres gennem den tidsmæssige tilrettelæggelse af arbejdet.
Der vil i perioder være en let øget støjbelastning samt evt. gener for sejlads til og fra jollehavnen i Odense
Gl. Kanal; men miljøpåvirkningerne i anlægsfasen må i øvrigt vurderes som ubetydelige.
Det vil eventuelt være nødvendigt at etablere en fiskespærring ved kølevandskanalens udløb for at minimere risikoen for fejlopgang af vandrefisk. Spærringen foreslås etableret som et boblegardin, der er aktivt
i opgangsperioden for havørred. Et boblegardin vil ikke være til hinder for sejlads til og fra Odense Gl.
Side 168 af 183
Kanal. Hvis en fiskespærring i stedet udformes som en fysisk spærring i form af et risteværk (med tilhørende åbningsmekanisme), vil det medføre gener for sejladsen.
En fysisk adskillelse i form af en træbeklædt spuns eller stensætning vil ændre det visuelle indtryk af åen
på den nederste kilometer og vil af nogle kunne opfattes som skæmmende.
En stensætning er mere pladskrævende end en træbeklædt spuns og vil derfor alt andet lige medføre
større miljøpåvirkninger i form af kompensationsafgravninger af åbredder og uddybning af sejlrenden i
Seden Strand.
Anlægsomkostningerne er skønnet til ca. 70 mio. kr., som skal forrentes og afskrives. Der forventes ingen
yderligere driftsomkostninger ved dette alternativ.
.
Side 169 af 183
10.
Kumulative effekter
Kumulative effekter omfatter påvirkninger fra det aktuelle projekt, vurderet i sammenhæng med påvirkninger fra andre projekter eller planer. Det skal således vurderes, om andre projekter eller planer forstærker eller modvirker de miljømæssige effekter af Fynsværkets kølevandsudledning. Formålet er at vurdere
projektets miljømæssige påvirkning som en helhedsbetragtning i forhold til områdets miljømæssige bæreevne (Miljøministeriet 2009).
Vurderingen af de kumulative effekter omfatter såvel belastninger fra eksisterende anlæg som belastninger fra vedtagne planer og projekter, der endnu ikke er realiserede. ”Planer” omfatter ifølge EuropaKommissionens vejledning vedrørende Natura 2000 konsekvensvurderinger (European Commission
2000) alle planer, der vedrører konkrete tiltag eller arealreservationer (fx lokalplaner, natur- og vandhandleplaner), men ikke planer, der har karakter af ”policy statements” (fx regionale eller nationale klimaplaner).
Der eksisterer p.t. ikke andre anlæg eller aktiviteter, der udleder nævneværdige mængder kølevand til
Odense Å eller Odense Fjord. Ligeledes foreligger der øjensynlig ingen projekter eller planer, der indebærer udledning af væsentlige mængder vand med overtemperatur eller oversaltholdighed til disse recipienter, eller som indebærer væsentlige ændringer af de hydrodynamiske forhold i fjorden.
Gennemførelse af vandplanen for Odense Fjord vil medføre en reduktion af næringsstofbelastningen af
fjorden og dermed mindske en af de vigtigste, eksisterende belastninger.
Der er derimod ikke foretaget en vurdering af de kumulative effekter i forhold til de foreliggende klimaplaner (fx Odense Kommunes klimaplan), idet disse planer netop har karakter af ”policy statements”, hvor
den konkrete udmøntning er særdeles uvis. Hertil kommer en betydelig usikkerhed vedrørende klimaændringernes og eventuelle afhjælpende foranstaltningers tidshorisont i forhold til Fynsværkets fremtidige
behov for kølevand.
Fynsværkets udkast til VVM-redegørelse indeholder desuden en overordnet vurdering af de kumulative
effekter for de beskrevne alternativer (Vattenfall 2014a). Miljøstyrelsen har ikke medtaget dette i nærværende VVM-redegørelse. Dette er begrundet i, at VVM-redegørelsen ikke omhandler etablering af disse.
Hvis et af disse alternativer realitetsbehandles, skal der naturligvis foretages en vurdering af de kumulative effekter på dette projekt i forbindelse med VVM-processen. På det foreliggende grundlag er det ikke
muligt at foretage vurderingen, da detaljeringsgraden er mangelfuldt, fx kendes placeringen af et eventuelt varmelager eller nyt modstrømsanlæg ikke. Alle alternativer er i øvrigt vurderet ikke realistiske, og
Fynsværket har ikke ønsket at anmelde nogen af alternativerne efter VVM-reglerne. Med hensyn til alternativ 00 (ophør uden nyanlæg) finder Miljøstyrelsen ikke behov for en vurdering af kumulative effekter,
idet dette ikke kræver særskilt godkendelse eller VVM-proces.
Side 170 af 183
De vigtigste, potentielle kumulative effekter i forbindelse med hovedforslaget er sammenfattet i Tabel 101. For en mere detaljeret diskussion af de potentielle kumulative effekter på de internationale naturbeskyttelsesområder henvises til Habitatvurderingen, der er vedlagt som bilag 2.
Det skal fremhæves, at miljøkonsekvenserne – og dermed de kumulative effekter – ved hovedforslaget
udelukkende er knyttet til driftsfasen, idet hovedforslaget ikke omfatter nogen anlægsaktiviteter.
Tabel 10-1. Oversigt over miljøeffekter af Fynsværkets kølevandsudledning (hovedforslaget), med vurdering af potentielle kumulative effekter med andre planer og projekter.
Effekt af kølevandsudledning
Mulige kumulative effekter
Direkte effekter
Støj fra kølevandspumper
Der er andre støjkilder, herunder fra Fynsværkets øvrige
aktiviteter. Fynsværket forventer fortsat at kunne overholde gældende støjkrav, da der ikke er nye støjkilder. Støjgrænser fastsættes, således at der er taget hensyn til støj
fra eventuelle andre virksomheder i området
Øget vandføring i den nederste del af Odense Å
Ingen kumulative effekter; der er ingen kendte projekter
eller planer, der kan påvirke vandføringen i åens nedre
del væsentligt
Øget temperatur i den nederste del af Odense Å og i
Seden Strand det meste af året
Ingen kumulative effekter; der er ingen kendte projekter
eller planer, der kan påvirke vandtemperaturen i de pågældende områder væsentligt.
Udledningens temperaturpåvirkning af Odense Å samt
overpumpningen af Stavis Å vandet til Odense Å via
kølevandssystemet vurderes at påvirke opgangen af
vandrefisk i Odense Å og i Stavis Å. Det er vurderet, at
påvirkningen kan være en blandt flere årsager til, at opgangen af vandrefisk og udtrækket af smolt fra Odense Å
er lavere end forventet i forhold til sammenlignelige vandløb. De 2 nævnte påvirkninger kan således virke kumulativt sammen med andre faktorer som fiskeripresset og
vandstandshævningerne ved de 3 stryg i åens forløb
gennem Odense By.
Øget vandskifte i Odense Kanal, Odense Gl. Kanal og
Seden Strand
Ingen kumulative effekter; der er ingen kendte projekter
eller planer, der kan påvirke vandskiftet væsentligt
Øget saltholdighed i den nederste del af Odense Å og i
Seden Strand
Ingen kumulative effekter; der er ingen kendte projekter
eller planer, der kan påvirke saliniteten i de pågældende
områder væsentligt
Omfordeling af næringsstoffer i Odense Fjord: lavere
koncentrationer af N og P i den mest belastede del (Seden Strand), let forøgede koncentrationer i den mindst
belastede del (yderfjorden)
Der er ingen kendte projekter eller vedtagne planer, der i
nævneværdig grad påvirker fordelingen af næringsstoffer i
fjorden. Gennemførelse af vandplanen formodes at ville
medføre en væsentlig reduktion af næringsstofbelastningen i både Seden Strand og yderfjorden
Øget næringsstofbelastning af Seden Strand via overpumpning af næringsstoffer fra Stavis Å oplandet
samt via den cirkulerende effekt af kølevandspumpningen
Den øgede næringsstofbelastning af Seden Strand virker
kumulativt sammen med næringsstofbelastningen fra
Odense Å oplandet herunder fra jordbrugets dyrkningsarealer.
Side 171 af 183
Effekt af kølevandsudledning
Mulige kumulative effekter
Afledte effekter
Ændret fordeling af primærproduktionen i Seden Strand:
stærkt reduceret biomasse af planteplankton, øget biomasse af makroalger, øget sigtedybde og let forøget
biomasse af den rodfæstede vegetation (havgræs)
Der er ingen kendte projekter eller planer, der vurderes at
øge næringsstofbelastningen eller af andre årsager vil
bevirke en forøgelse af den samlede primærproduktion
(plantebiomasse). Reduktion af næringsstofbelastningen
efter vandplanen vil nedsætte biomassen af planktonalger
og eutrofieringsbetingede makroalger og forbedre konkurrencevilkårene for den rodfæstede vegetation
Den forøgede næringsstofbelastning samt udledningens
varmepåvirkning af Seden Strand virker kumulativt sammen med næringsstofbelastningen fra Odense Å oplandet
i relation til øget produktion af makroalger – primært søsalat – i Seden Strand samt øget produktion af planktonalger i yderfjorden. Også udledningens varmepåvirkning
sammen med det foranledigede øgede bentiske iltforbrug
virker kumulativt sammen med effekten af næringsstofbelastningen fra Odense Å oplandet i forhold til at skabe
ringere vækstbetingelser for ålegræs. På en række områder virker udledningen i strid med hensigten bag vandplanens reduktionsmål. De beskrevne kumulative effekter
har relation til målopfyldelse for natur og vandmiljø.
Ændringer af dyresamfund i Seden Strand
Der er ingen kendte projekter eller planer, der vil påvirke
saliniteten eller direkte påvirke mængden af zooplankton.
Reduktion af næringsstofbelastningen efter vandplanen vil
nedsætte biomassen af planktonalger, hvilket kan medføre reduktion af zooplanktonnet pga. fødemangel
Miljøstyrelsen har ikke forholdt sig konkret til de nævnte kumulative effekter, idet udledningen forudsættes
at ophøre med udgangen af 2019.
Side 172 af 183
11.
Manglende viden
En miljøredegørelse skal indeholde en oversigt over de vurderinger, der bygger på et mangelfuldt datagrundlag eller usikker viden, hvor dette i væsentlig grad kan have betydning for konklusionen. Dette forhold betegnes sædvanligvis som ’manglende viden’.
I relation til Fynsværkets hovedforslag skal det indledningsvis bemærkes, at hovedforslaget er en videreførelse af de overordnede driftsforhold, som har eksisteret siden Fynsværket påbegyndte el-produktionen
i 1953 og hvor kølevandsudledningen til Odense Gl. Kanal startede.
Hovedforslaget indebærer derfor ikke anlægsændringer. Eventuelle miljømæssige usikkerheder der måtte forekomme i vurderingen af anlægsarbejder er således ikke til stede for hovedforslaget.
De 10 vurderede alternativer medfører derimod anlægsaktiviteter (opførelse af køletårn, modtryksanlæg,
omlægning eller rørføring af kølevand, varmelager, etc.). Anlægsarbejderne er i denne VVM-redegørelse
vurderet ud fra konceptuelle anlægsbeskrivelser eller overordnede skitseforslag, som må karakteriseres
som usikre i denne fase. Der introduceres herved en afledt usikkerhed i miljøvurderingen for alternativerne i relation til anlæg og udformning af alternativerne. Hvis et af alternativerne, der indebærer væsentlige
anlægsaktivitet, ønskes realitetsbehandlet, må det antages, at dette skal godkendes på basis af en særskilt VVM-redegørelse ud fra et konkret skitseprojekt, der detaljerer anlægsarbejderne og dermed muliggør en større sikkerhed i vurdering af de anlægsmæssige konsekvenser.
Vurderingen af vandmiljøet i driftsfasen af hovedforslaget har taget udgangspunkt i en sammenligning
mellem forskellige scenarier med reducerede kølevandsenergimængde og dette er sammenlignet med en
situation, hvor der ikke udledes kølevand (nul- scenarier). Vurderingerne er foretaget med en avanceret
hydraulisk og økologisk model, der er en raffinering af det modelkompleks der blev udviklet og anvendt i
forbindelse med Fyns Amts godkendelse af kølevandsudledningen i 2002. Modellen er også anvendt af
Fyns Amt og af Naturstyrelsen ved vandplanvurderinger af Odense Fjord.
Det er vurderingen, at de fysisk, kemiske og økologiske forudsætninger for miljøkonsekvenserne for
vandmiljøet hviler på et solidt fagligt grundlag.
Ud fra modelresultaterne og generelle tolkninger af foreliggende data er derpå foretaget konsekvensvurderinger af miljøforholdene herunder betydningen for vandmiljøet, Natura 2000, vandrefisk og fiskebestandens harmoniske udvikling samt graden af overensstemmelse med BAT principperne (Bedste Tilgængelige Teknik). Samlet vurderes tolkningen af de miljømæssige konsekvenser af hovedforslaget og af
nul-scenarierne som valide og robuste.
Udledningen af kølevand fører til overskridelse af temperaturkravet på 2 °C i Odense Å. Andelen af tid,
hvor temperaturkravet er overskredet er usikkert. Dette skyldes ikke usikkerhed i modellen, men at der
ikke er foretaget beregninger, svarende til vilkårene i miljøgodkendelsen. I Licens 1 er der beregnet for et
kølevandsflow på 18 m³/s, men uden fast reparationsstop i august. Her overskrides temperaturkravet i 20
% af tiden. I Licens 2 er sommerstoppet medregnet, men flowet er variabelt op til 24 m³/s. Her overskrides temperaturkravet i 10 – 11 % af tiden. Temperaturkravet må maksimalt overskrides i 2 % af tiden.
Miljøstyrelsen finder derfor ikke, at denne mangel har betydning for konklusionerne på VVM redegørel-
Side 173 af 183
sen. I teksten i VVM redegørelsen er det generelt beskrevet, at temperaturkravet overskrides i 10 % af
tiden. Tallet er sandsynligvis større, dog ikke over 20 % af tiden.
I relation til vandrefisk er der anvendt værdifulde historiske data om udviklingen af opgang af ørred til
Odense Å i perioden 2000- 2008 baseret på en elektronisk fisketæller ved Dalum papirfabrik. Overvågningen af denne centrale parameter er imidlertid ophørt som følge af ændret ansvarsfordeling og prioritering efter kommunalreformen. Der foreligger ikke aktuel viden om den årlige opgang af vandrefisk siden
2009. Dette kan karakteriseres som manglende viden der dog ikke vurderes som kritisk for konklusionen.
Med hensyn til vurderingen af BAT skal bemærkes, at denne bygger på BREF-dokumentet om industriel
køling. Denne BREF er fra 2001, dvs. udarbejdet under IPPC-direktivet. Der er ikke i BREF-dokumentet
et entydigt svar på, hvad der er BAT for et kulfyret kraftværk med placering som Fynsværket. Der er p.t.
ingen viden om, hvad en kommende revision af BREF-dokumentet vil indeholde af BAT-konklusioner.
Side 174 af 183
12.
Sammenfattende vurdering af løsninger og konklusion af VVM
Der er i nærværende VVM-redegørelse beskrevet og vurderet en lang række miljøforhold i forbindelse
med det ansøgte/anmeldte projekt. Tilsvarende vurderinger er med mindre detaljeringsgrad gjort for en
række alternativer.
Miljøstyrelsen sammenfatter i nedenstående de vurderinger, som ligger til grund for det udkast til miljøgodkendelse/VVM-tilladelse, som sendes i høring sammen med VVM-redegørelsen.
I forhold til det generelle vandmiljø reguleret af vandplaner konkluderer Miljøstyrelsen i afsnit 6.3, at kølevandsudledningen i væsentligt omfang påvirker vandmiljøet i Odense Å, i Seden Strand og i yderfjorden.
Påvirkningerne er i strid med vandplanens målsætninger.
I forhold til naturbeskyttelse reguleret efter habitatbekendtgørelsen konkluderer Miljøstyrelsen i afsnit
6.4.2.6, at kølevandsudledningen hindrer opnåelse af god bevaringsstatus for flere naturtyper, samt at det
ikke kan udelukkes, at flere arter i udpegningsgrundlaget skades.
Det er derfor efter gældende lovgivning ikke muligt at give tilladelse til fortsat udledning af kølevand med
mindre beskyttelse af vandmiljø og natur omfattet af habitatbestemmelserne fraviges efter lovgivningens
bestemmelser.
En forudsætning for at fravige beskyttelsen efter habitatreglerne er, at projektet er bydende samfundsmæssigt nødvendigt, og at der ikke findes alternativer, som ikke skader.
I forbindelse med Vattenfalls ansøgning til Energistyrelsen om skrotning af Blok 7 har Energistyrelsen
vurderet, at Blok 7 er nødvendig for forsyningssikkerheden på el-nettet frem til udgangen af 2017, og for
forsyningssikkerheden i forhold til fjernvarmen på Fyn til udgangen af 2019. Miljøstyrelsen kan tilslutte sig
disse vurderinger.
Sammenfatning af Miljøstyrelsens vurderinger af alternativerne i forhold til vandmiljø og habitatbestemmelser fremgår af Tabel 12.1.
Side 175 af 183
Kriterium
Løsning
Overholdes temperaturkrav
i Odense Å (under 2 % af
tiden med ∆T > 3 °C).
Overensstemmelse med
harmonisk udvikling af
fiskebestand i vandløb
Strider udledningen i mod
opfyldelse af målformuleringen i vandplanen i øvrigt
Strider udledningen i mod
opfyldelse af målformuleringen i Natura 2000områder
0-alternativer
Lukning af Blok 7 uden nyanlæg
(00 - alternativ)
Ja
/
Ja
Nej
Nej
Opførelse af køletårn til køling af
Blok 7 (direkte gennemløb)
NEJ – såvel ved udledning til
Odense Gammel Kanal / Odense
Å som til Odense Kanal forventes
det at temperaturkravene til
Odense Å hhv. til Stavis Ås
udmunding i perioder vil overskride kravværdierne.
/
Nej – såvel ved udledning til
Odense Gammel Kanal / Odense
Å som til Odense Kanal må det
forventes, at temperaturpåvirkningen negativt vil påvirke fiskebestanden. Ved udledning til
Odense Gammel Kanal må det
forventes, at overpumpning af
vandet fra Stavis Å med duftstoffer til Odense Å negativt kan
påvirke fiskebestanden.
Ja – ved fortsat udledning til
Odense Gammel Kanal / Odense
Å vil cirkuleringen af kølevand
fortsat afstedkomme øget belastning af Seden Strand med næringssalte samt øget produktion af
søsalat mv. Der vil endvidere
fortsat være tale om en vis negativ påvirkning af yderfjorden i form
af øget planktonvækst samt øget
risiko for iltsvind. Udledningens
påvirkning af Seden Strand /
Odense Fjord modvirker vandplanens reduktionsmål for fjordens
belastning med næringssalte.
Angående udledningens påvirkning af vandmiljøet fra kølevandsindtaget henvises til Bilag 2.
Ja - ved udledning til Odense
Gammel Kanal / Odense Å vil der
fortsat være tale om en væsentlig
øget saltpåvirkning af åen og
negativ påvirkning af naturtype
3260. Hertil kommer at naturplanen forudsætter, at eutrofieringen
i Odense Fjord begrænses.
Angående udledningens påvirkning af fødegrundlaget for terne
henvises til Bilag 2.
Opførelse af køletårn til køling af
Blok 7 (ved recirkulation)
Ja – Naturstyrelsen forudsætter
etablering af renseanlæg for
restudledningen / tilslutning til
Ejby Mølle Renseanlæg.
/
Ja – Naturstyrelsen forudsætter
etablering af renseanlæg for
restudledningen / tilslutning til
Ejby Mølle Renseanlæg.
Ændring af driftsform til modtryksdrift enten ved ombygning af
bestående anlæg eller etablering
af nyt anlæg
Nej – Naturstyrelsen forudsætter
etablering af renseanlæg for
restudledningen / tilslutning til
Ejby Mølle Renseanlæg. Gennemførelsen af løsningen vil i
væsentlig omfang eliminere
udledningens negative påvirkning
af vandmiljøet.
Nej – Naturstyrelsen forudsætter
etablering af renseanlæg for
restudledningen / tilslutning til
Ejby Mølle Renseanlæg. Gennemførelsen af løsningen vil i
væsentlig omfang eliminere
udledningens negative påvirkning
af naturen.
Ja
/
Ja
Nej
Nej
Nej – en positiv løsning, men som
beskrevet i VVM redegørelsen er
lageret for lille til at gøre en
tilstrækkelig forskel.
/
Nej - en positiv løsning, men som
beskrevet i VVM redegørelsen er
lageret for lille til at gøre en
tilstrækkelig forskel.
Ja - en positiv løsning, men som
beskrevet i VVM redegørelsen er
lageret for lille til at gøre en
tilstrækkelig forskel.
Ja - en positiv løsning, men som
beskrevet i VVM redegørelsen er
lageret for lille til at gøre en
tilstrækkelig forskel.
Reduceret kølevandsudledning
Reduceret produktion af kølevand
ved etablering af varmelager
Side 176 af 183
Kriterium
Løsning
Overholdes temperaturkrav
i Odense Å (under 2 % af
tiden med ∆T > 3 °C).
Strider udledningen i mod
opfyldelse af målformuleringen i vandplanen i øvrigt
Strider udledningen i mod
opfyldelse af målformuleringen i Natura 2000områder
Overensstemmelse med
harmonisk udvikling af
fiskebestand i vandløb
Separering af kølevand og
Odense Å
Omlægning af nedre dele af
Odense Å (øst- og vest-løsning)
Ja og nej – af bygherrens kommentering af alternativet fremgår,
at temperaturkravene kan overholdes ved øst-alternativet, men
næppe ved vest-alternativet.
Naturstyrelsen kan tilslutte dette.
/
Ja og nej – af bygherrens kommentering af alternativet fremgår,
at temperaturkravene kan overholdes ved øst-alternativet, men
næppe ved vest-alternativet.
Naturstyrelsen kan tilslutte dette.
For Stavis Å vil der fortsat blive
tale om, at åens vand og duftstoffer overpumpes til Seden Strand,
og dette kan forvirre opgangen i
af fisk i Stavis Å.
Ja - ved udledning til Seden
Strand vil cirkuleringen af kølevand fortsat afstedkomme øget
belastning af Seden Strand med
næringssalte samt øget produktion af søsalat mv. Der vil endvidere fortsat være tale om en vis
negativ påvirkning af yderfjorden i
form af øget planktonvækst samt
øget risiko for iltsvind. Udledningens påvirkning af Seden Strand /
Odense Fjord modvirker vandplanens reduktionsmål for fjordens
belastning med næringssalte.
Angående udledningens påvirkning af vandmiljøet fra kølevandsindtaget henvises til Bilag 2.
Opdeling af nedre del af Odense
Å (”midterløsning”)
Se Naturstyrelsens bemærkninger til alternativet med omlægning
af den nedre del af Odense Å.
/
Se Naturstyrelsens bemærkninger til alternativet med omlægning
af den nedre del af Odense Å.
Se Naturstyrelsens bemærkninger til alternativet med omlægning
af den nedre del af Odense Å.
Etablering af en spunsvæg midt
ned gennem Odense Å må
betegnes som en stærkt modificerende foranstaltning. En foranstaltning Naturstyrelsen ikke vil
kunne anbefale udført i åen.
Ja – alternativet vil fjerne udledningens direkte saltpåvirkning af
Odense Å og dermed den relaterede påvirkning af naturtypen
3260. Udledningens saltpåvirkning af Seden Strand vil dog
fortsat give en øget tidevandsgenereret saltpåvirkning i åen.
Naturplanen forudsætter, at
eutrofieringen i Odense Fjord
begrænses. Angående udledningens påvirkning af fødegrundlaget
for terne henvises til Bilag 2.
Alternativet vil betyde væsentlige
ændringer i naturtyperne 1110,
1330 og 3260 samt sandsynligvis
også i typerne 1140 og
1210/1220. Desuden berøres
levesteder for rørhøg og klyde.
Alle nævnte typer og arter er i
udpegningsgrundlaget for NATURA 2000 området. Fyns Amt har i
2006 vurderet, at omlægning af
den nedre del af Odense Å –
uanset hvilket af de 2 alternativer
der vælges – vil medføre en
væsentlig negativ påvirkning af
udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Naturstyrelsen kan
tilslutte sig Fyns Amts vurdering,
Styrelsen vurderer således, at
alternativet ikke kan gennemføres
(alternativt: at der er tale om en
fravigelse efter Habitatbekendtgørelsens § 10).
Ja - alternativet vil fjerne udledningens direkte saltpåvirkning af
Odense Å og dermed den relaterede påvirkning af naturtypen
3260. Udledningens saltpåvirkning af Seden Strand vil dog
fortsat give en øget tidevandsgenereret saltpåvirkning i åen.
Naturplanen forudsætter, at
eutrofieringen i Odense Fjord
begrænses. Angående udledningens påvirkning af fødegrundlaget
for terne henvises til Bilag 2.
Se også Naturstyrelsens bemærkning om udførelse af spunsvæg i Odense Å under relationer
til vandmiljøet.
Side 177 af 183
Kriterium
Løsning
Overholdes temperaturkrav
i Odense Å (under 2 % af
tiden med ∆T > 3 °C).
Strider udledningen i mod
opfyldelse af målformuleringen i vandplanen i øvrigt
Strider udledningen i mod
opfyldelse af målformuleringen i Natura 2000områder
Overensstemmelse med
harmonisk udvikling af
fiskebestand i vandløb
Separering af kølevand fra Odense Å ved rørledning af kølevand til
Seden Strand
Se Naturstyrelsens bemærkninger til alternativet med omlægning
af den nedre del af Odense Å.
/
Se Naturstyrelsens bemærkninger til alternativet med omlægning
af den nedre del af Odense Å.
Se Naturstyrelsens bemærkninger til alternativet med omlægning
af den nedre del af Odense Å.
Ja - alternativet vil fjerne udledningens direkte saltpåvirkning af
Odense Å og dermed den relaterede påvirkning af naturtypen
3260. Udledningens saltpåvirkning af Seden Strand vil dog
fortsat give en øget tidevandsgenereret saltpåvirkning i åen.
Naturplanen forudsætter, at
eutrofieringen i Odense Fjord
begrænses. Angående udledningens påvirkning af fødegrundlaget
for terne henvises til Bilag 2.
Bygherren har oplyst, at alternativet er lidet attraktivt grundet høje
omkostninger.
Naturstyrelsen har derfor ikke
vurderet alternativets påvirkning i
øvrigt af NATURA 2000 området.
Ro-stadion i Seden Strand anvendt som kølebassin
Ud fra hensynet til NATURA 2000
området finder Naturstyrelsen
ikke, at alternativet kan gennemføres.
Ud fra hensynet til NATURA 2000
området finder Naturstyrelsen
ikke, at alternativet kan gennemføres.
Ud fra hensynet til NATURA 2000
området finder Naturstyrelsen
ikke, at alternativet kan gennemføres.
Ja
/
Ja
Bygherren har oplyst, at alternativet ud fra økonomiske betragtninger ikke vil blive valgt. NST vil
derfor undlade at vurdere
påvirkningen.
Bygherren har oplyst, at alternativet ud fra økonomiske betragtninger ikke vil blive valgt. NST vil
derfor undlade at vurdere
påvirkningen.
Ja
/
Ja
Bygherren har oplyst, at alternativet ud fra økonomiske betragtninger ikke vil blive valgt. NST vil
derfor undlade at vurdere
påvirkningen.
Bygherren har oplyst, at alternativet ud fra økonomiske betragtninger ikke vil blive valgt. NST vil
derfor undlade at vurdere
påvirkningen.
Udløb til mindre sårbare recipienter
Rørledning til Odense Yderfjord
(nord for Fedsodde)
Rørledning til Kattegat (ved
Enebærodde) eller Storebælt
(nord for Kerteminde)
Tabel 12-1 Vurdering af alternativernes forhold til Vandplanens temperaturkrav for Odense Å, påvirkninger i forhold til Vandplanens målsætninger og påvirkninger af Natura 2000-områder. Kilde: Naturstyrelsen
2015a.
Af Tabel 12.1 fremgår det, at ombygning eller nybygning som modtryksanlæg og muligvis etablering af
køletårne ikke vil skade Natura 2000-områderne. Vattenfall har ikke ønsket at gennemføre disse alternativer af økonomiske årsager.
Miljøstyrelsen har på baggrund af ovenstående valgt at give tilladelse til det ansøgte/anmeldte projekt
med nogle mindre ændringer i en periode, hvor Blok 7 er samfundsmæssigt bydende nødvendig, idet de
alternativer, der ikke kan skade Natura 2000-områderne ikke kan være etableret tidligere. Vedlagte ud-
Side 178 af 183
kast til miljøgodkendelse er derfor tidsbegrænset til udgangen af 2019 og indeholder en fravigelse fra
habitatreglerne ifølge habitatbekendtgørelsens §10 frem til dette tidspunkt.
I høringsudkastet til vandområdeplan 2015 – 2021 er forudsat, at Fynsværkets kølevandsudledning senest i 2021, eller tidligere, ikke længere strider mod målopfyldelse i de berørte vandområder. Naturstyrelsen vil indarbejde afgørelsen om kølevandsudledningen i den endelige vandområdeplan.
Miljøstyrelsen skal understrege, at miljøgodkendelsen ikke hindrer, at der efterfølgende kan søges/anmeldes et nyt projekt, f.eks. et af de nævnte alternativer, som ikke skader vandmiljø og natur. Der
skal i såfald ansøges meget hurtigt, så der er tid til sagsbehandling, projektering og etablering inden udgangen af 2019.
Side 179 af 183
13.
Referencer
Almada-Villela, P.C. (1984): The Effects of Reduced Salinity on the Shell Growth of Small Mytilus edulis.
Journal of the Marine Biological Association of the United Kingdom 64: 171-182.
Baagøe, H.J. & Jensen, T.S. (2007): Dansk Pattedyratlas. Gyldendal, 392 s.
Bangsgaard Natur- og Miljørådgivning (2010): Havørred Fyn. Effekten af vandløbsrestaurering – i perioden fra 1999-2008. Bangsgaard Natur- og Miljørådgivning.
Bayerisches Landesamt für Umwelt. Kühlwassernutzung - Wärmehaushalt der Gewässer. (Download
januar 2014).
(http://www.lfu.bayern.de/wasser/abwasser_thermische_nutzungen/kuehlwassernutzung/index.htm)
Boll, U.H. (2006): Fiskeundersøgelser i Odense Fjord 2006. Marine Kystnære fiskeundersøgelser under
NOVANA programmet. Rapport til Miljøministeriet, Miljøcenter Odense.
BREF (2001): Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC). Reference Document on the Application of Best Available Techniques to Industrail Cooling Systems. December 2001. (335 pp)
Brenko, M.H. & Calabrese, A. (1969): The combined effects of salinity and temperature on larvae of the
mussel Mytilus edulis. Marine Biology 4: 224-226.
Carl, H. & Møller, P.R. (2012): Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Christensen, H.-J.A. & Mikkelsen, J.S. (2009): Ørredbestandene på Fyn. Rapport fra DTU Aqua.
DFU, Afdelingen for Ferskvandsfiskeri (2000): Udsætningsplan for fynske vandløb, Distrikt 09 og distrikt
10, Download fra http://www.fiskepleje.dk/vandloeb/udsaetning/oerred.aspx .
DHI (2001): Scenarieanalyser for Fynsværkets kølevandsudledning. Modellering af effekter på Odense
Fjord, Fase 3. Rapport til A/S Fynsværket.
DHI (2005): Fynsværket – Overtemperatur efter omlægning af Odense Å’s nedre løb. Teknisk Notat til
Elsam Kraft A/S Fynsværket. August 2005.
DHI (2012a): Fynsværkets kølevandsudledning. Modellering af effekter for ny udledningstilladelse. Rapport til Vattenfall A/S.
DHI (2012b): DHI’s svar på NST kommentarer og spørgsmål til rapporten om ”Fynsværkets kølevandsudledning. Februar 2012”. Notat, 22. juni 2012.
Side 180 af 183
DHI (2013a): Fynsværkets kølevandsudledning. Udledninger til Seden Strand, Odense Fjord og nedre del
af Odense Å i relation til Fiskevandsdirektivet, Skaldyrsbekendtgørelsen og Natura 2000 område 110.
Rapport til Vattenfall.
DHI (2013b): Notat. Fynsværkets kølevandsudledning. Overholdelse af 3 °C overtemperaturkravet, samt
25 °C temperaturkravet i Odense Å ved kølevandsudledning i Seden Strand. November 2013.
DHI (2013c): Fynsværkets kølevandsudledning. Temperaturforhold ved kølevandsalternativ Licens 2.
December 2013 (rev. 2 – 20. december 2013).
DTU Aqua (2010): Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og
fiskeriet på Fyn. Notat til Odense Kommune. DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi. Dateret 5. oktober 2010.
ENDK (2012). Brev fra Energinet.dk til Fynsværket dateret 25. juni 2012 angående Kølevandsbegrænsning på Fynsværket (1 side).
Energistyrelsen 2006, Bevilling til elproduktion til Vattenfall Danmark A/S, juli 2006,
http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/undergrund-forsyning/el-naturgasvarmeforsyning/el/elproduktion/bevilling-elproduktion-tilladelse/Vattenfall%20Danmark.pdf
European Commission (2000): Managing Natura 2000 sites: The provisions of Article 6 of the ’Habitats’
Directive 92/43/CEE. European Commission, Office for Official Publications of the European Communities, Luxembourg.
Fagdatacenteret for biodiversitet og terrestrisk natur: Arstgrupper I den danske rødliste.
http://www2.dmu.dk/1_Om_DMU/2_Tvaer-funk/3_fdc_bio/projekter/redlist/artsgrupper.asp
Flindt, M.R., Kristensen, E. & Valdemarsen, T. (2011): Svigtende reetablering af ålegræs i fjorde. Vand og
Jord 1 (2011): 17-20.
Foverskov, S. (2004): Dokumentation for fremstilling af kort over marine naturtyper i habitatområderne.
Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Rapport, september 2004.
Fyns Amt (2002): Fyns Amtsråds afgørelse vedrørende Elsam A/S, Fynsværket. Tilladelse til udledning af
kølevand fra Fynsværket. Dateret 4. februar 2002.
Fyns Amt (2005a): Fredningsbælter i Odense Fjord mv. Notat fra Fyns Amt – Natur og Vandmiljøafdelingen. Dateret 14. februar 2005.
Fyns Amt (2005b): Kommentarer til Hedeselskabets VVM-vurdering af Omlægning af Odense Å for EFfuglebeskyttelsesområde nr. 75, EF-habitatområde nr. 94 og 98. Notat fra Fyns Amt, ANV, Natur- og Regionplan, Sektion 2. Dateret 29. september 2005.
Fyns Amt (2006a): Miljøfarlige stoffer og ålegræs i Odense Fjord. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen, 106 s.
Side 181 af 183
Fyns Amt (2006b): Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H94, EF-Fuglebeskyttelsesområde 75
Odense Fjord. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen.
Fyns Amt (2006c): Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H98 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å
og Lindved Å. Fyns Amt, Natur- og Vandmiljøafdelingen.
Fynsværket (1999): Udledning af kølevand fra Fynsværket. Redegørelse udarbejdet af Fynsværket. Dateret 30. december 1999. 10 s. + 24 bilag.
Fynsværket (2014): Køletårne på FYV 7 – Samlet notat til VVM redegørelse. Udarbejdet af Vattenfall A/S.
Dateret 20. maj 2014. 27 s.
Hedeselskabet Miljø og Energi (2005): Omlægning af Odense Å. Vurdering af mulig fiskespærring ved
Odense Gl. Kanal. Arbejdsnotat til ELSAM Fynsværket. 25 s.
Hedeselskabet Miljø og Energi (2006): ELSAM – Fynsværket. Omlægning af Odense Å, VVM redegørelse, 1. udkast. Hedeselskabet Miljø og Energi A/S, 62 s.
Kristensen, E.A., Jepsen, N., Nielsen, J., Pedersen, S. & Koed, A. (2014): Dansk Fiskeindeks For Vandløb (DFFV). Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 95. Aarhus Universitet.
MCO (2009): Miljøcenter Odense. Vattenfall A/S Fynsværket. Revurdering af miljøgodkendelse. Miljøministeriet Miljøcenter Odense. 19. december 2009. 198 sider.
Miljøministeriet (2009): Vejledning om VVM i planloven. Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen.
Møller, J.D., Baagøe, H.J. & Degn, H.J. (2013): Forvaltningsplan for flagermus. Beskyttelse og forvaltning
af de 17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen (2011a): Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Fjord. Natura 2000-område nr. 110. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen (2011b): Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved
Å. Natura 2000-område nr. 114. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen (2011c): Ålegræsværktøjet i vandplanerne. Arbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet. Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Naturstyrelsen (2012): Undersøgelse af marine naturtyper og vandløb med vandplanter. Notat vedr.
Fynsværkets kølevandsudledning, marine og ferske habitatnaturtyper. 21. marts 2012.
Naturstyrelsen (2013a): Forslag til vandplan; Hovedvandopland 1.13 Odense Fjord. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Side 182 af 183
Naturstyrelsen (2013b): Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Odense Fjord, Natura 2000-område nr.
110; Habitatområde H94, Fuglebeskyttelsesområde F75. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen (2013c): Natura 2000 basisanalyse 2016-2021. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og
Lindved Å; Natura 2000-område nr. 114, Habitatområde H98. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Naturstyrelsen (2014a): Udledningens påvirkning af naturtypen 3260 "Vandløb med vandplanter" på
strækningen fra Kertemindevej til åens udmunding i Seden Strand
Naturstyrelsens bemærkninger til notat af 3. oktober 2013 over emnet fra Orbicon på vegne af Vattenfall
A/S
Naturstyrelsen (2014b); Vandplan 2009-2015. Odense Fjord. Hovedvandopland 1.13. Vanddistrikt:
Jylland og Fyn. http://naturstyrelsen.dk/media/129459/113-odensefjord-_med_forside.pdf
Naturstyrelsen (2014c): Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.
Kan sammen med tilhørende GIS ses på:
http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vandplaner/vandomraadeplaner-2015-2021/forslag-tilvandomraadeplaner/
Naturstyrelsen (2014d): Udkast til Naturplan 2015-2021 for Odense Fjord.
http://naturstyrelsen.dk/media/130862/n110_forslag_n2000plan_2016-21.pdf
Naturstyrelsen (2015a): Fynsværkets kølevandsudledning, NSTs vurdering af alternativers relation til
målopfyldelse
Naturstyrelsen (2015b): Fynsværkets kølevandsudledning. Naturstyrelsens vurdering af udledningens
påvirkning af natur og vandmiljø. Habitatvurdering.
Nejrup, L.B. & Pedersen, M.F. (2008): Effects of salinity and water temperature on the ecological performance of Zostera marina. Aquatic Botany 88: 239-246.
OPRB (2003): Odense Pilot River Basin – Foreløbig Basisanalyse, Vandrammedirektivets Artikel 5. Udarbejdet af Fyns Amt, November 2003. 132 s.
Orbicon (2012): Fynsværkets kølevandsudledning. Habitatvurdering – Vurdering af Natura 2000 områderne i Odense Å og Odense Fjord i relation til kølevand fra Fynsværket. Rapport til Vattenfall A/S Fynsværket.
Orbicon (2013a): Forundersøgelse af flytning af kølevandsudledning til Seden Strand. Notat til Vattenfall
A/S - Fynsværket, 25. april 2013. 33 s.
Orbicon (2013b): Fynsværkets kølevandsudledning. Spørgsmål fra Naturstyrelsen til habitatvurderingen;
supplerende spørgsmål vedrørende udbredelsen af naturtype 3260. Notat, 3. oktober 2013. 18 s.
Orbicon (2013c): Fynsværkets kølevandsudledning. Vurdering af data om vandrefisk i Odense Å og
Stavis Å. Rapport til Fynsværket/Vattenfall A/S. 34 s.
Side 183 af 183
Orbicon (2013d): Arbejdsnotat om den biologiske betydning af overtemperaturer i Odense Å. Notat 22. juli
2013, 5 s.
Remane, A. & C. Schlieper (1971): Biology of brackish water. Die Binnengewasser, 25, 2nd ed. 372 s.
Sadler, K. (1979): Effects of temperature on the growth and survival of the European eel, Anguilla anguilla
L. Journal of Fish Biology 15: 499-507.
Skov- og Naturstyrelsen (1996): Forvaltningsplan for odder (Lutra lutra) i Danmark. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.
Søgaard, B. & T. Asferg (2007): Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i administration
og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 635.
226 s.
Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks
Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. udgave. 462 s.
Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. (2008): High density
areas for harbour porpoises in Danish waters. NERI Technical Report No. 657, National Environmental
Research Institute, University of Aarhus.
Therkildsen, O.R., Andersen, S.M., Clausen, P., Bregnballe, T., Laursen, K. & Teilmann, J. (2013): Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne. Videnskabelig rapport fra DCE, nr. 52. Aarhus
Universitet.
Vattenfall (2013a). Internt arbejdsnotat om manglende kondensmulighed på FYV 7 og bygning af nyt
modtryksanlæg. Dateret 11.01.2013 (2 sider).
Vattenfall (2014a). VVM redegørelse for Fynsværkets kølevandsudledning. Dateret 5. september 2014.
Wetlands International (2006): Waterbird population estimates - 4th edition. Wetlands International, Wageningen, The Netherlands.
Strandgade 29
DK - 1401 København K
Tlf.: (+45) 72 54 40 00
www. mst.dk