Palle Rosendahl Hansen Ægirsvej 8 6000 Kolding Pr. mail til: [email protected] Kystdirektoratet J.nr. 15/00543-13 Ref. Thomas Larsen 01-09-2015 Tilladelse til fortøjningspæle og ankerblok ud for Ægirsvej 8, matr.nr. 97b, Nr. Bjert, Kolding Kommune Kystdirektoratet giver hermed tilladelse til at etablering af fortøjningspæle og ankerblok, på de vilkår som fremgår nedenfor. Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Lovgrundlag Etablering af fortøjningspæle og ankerblok på søterritoriet kræver tilladelse fra Kystdirektoratet, jf. § 16 a, stk. 1, nr. 2 i kystbeskyttelsesloven (LBK nr. 267 af 11/03/2009). Kystdirektoratet skal vurdere om projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller visse udpegede arter væsentligt, jf. § 3 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne og kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet (BEK nr. 874 af 02/09/2008). Tilladelsen gives på følgende vilkår: 1. Udformningen og etableringen af anlægget skal ske i overensstemmelse med det ansøgte og oplyste i dit høringssvar. 2. Der må ikke uden Kystdirektoratets tilladelse foretages udvidelser eller ændringer af anlægget eller anlægsmetoderne. 3. Samtidig med at anlægsarbejdet afsluttes, skal Kystdirektoratet ([email protected]), Søfartsstyrelsen ([email protected]) og Geodatastyrelsen ([email protected]) underrettes herom. Snarest herefter skal samme myndigheder tilsendes en færdigmelding, som dokumenterer at projektet er opført i overensstemmelse med tilladelsen samt angiver anlæggets endelige position. 4. Tilladelsen bortfalder hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet indenfor 2 år fra udstedelsen af denne tilladelse. Kystdirektoratet Lemvig Højbovej 1 DK-7620 Tel +45 99 63 63 63 [email protected] www.kyst.dk 5. Anlæggets ejer forpligter sig til at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand. 6. Tilladelsen til at etablere anlægget og det opførte anlæg må ikke uden tilladelse fra Kystdirektoratet overdrages til andre. 7. Anlægget eller dele heraf kan af Kystdirektoratet kræves fjernet, for ejers regning, såfremt: anlægget ikke længere anvendes som ansøgt. anlægget ikke vedligeholdes eller det ødelægges og ikke straks genetableres, eller vilkår for tilladelsen ikke opfyldes eller overholdes. Kystdirektoratet ([email protected]), Søfartsstyrelsen ([email protected]) og Geodatastyrelsen ([email protected]) skal underrettes umiddelbart efter anlæggets permanente fjernelse. I forbindelse med en fjernelse af anlægget skal området bringes i en stand så tæt på de forhold, som eksisterede inden anlæggets etablering, som muligt. Der skal tilsendes Kystdirektoratet ([email protected]), Søfartsstyrelsen ([email protected]) og Geodatastyrelsen ([email protected]) dokumentation for reetableringen. Kystdirektoratet skal gøre opmærksom på at tilladelsen fortabes, hvis nogle af de for tilladelsen fastsatte vilkår ikke måtte blive opfyldt. Tilladelsen fritager ikke modtageren for pligt til at opnå tilladelser og godkendelser, der måtte være nødvendige for gennemførelse af projektet i henhold til anden lovgivning. Tilladelsen erstatter ikke privatretlige aftaler med fysiske og juridiske personer, som kan være berørt af projektet, ligesom den ikke fritager ejeren af anlægget for et, i forbindelse med anlæggets tilstedeværelse eller etablering, opstået civilretligt ansvar. Tilladelsen indeholder ikke en garanti for den projekterede konstruktions sikkerhed eller stabilitet. Begrundelse for tilladelsen Kystdirektoratet har vurderet, at der kan gives tilladelse til det ansøgte projekt med den begrundelse, at der ikke synes at være væsentlige hensyn der taler imod projektet. Kystdirektoratet har bl.a. vurderet at der ikke er væsentlige naturhensyn som taler imod projektet, ligesom der ikke synes at være hensyn i øvrigt, som taler imod projektet. I forbindelse med Kystdirektoratets vurdering er der bl.a. blevet lagt vægt på de indkomne høringssvar samt at formålet med projektet er at etablere et fortøjningsanlæg til en båd ud for en bådebro. Videre har Kystdirektoratet tillagt Kystdirektoratet Lemvig Højbovej 1 DK-7620 Tel +45 99 63 63 63 [email protected] www.kyst.dk det betydning, at den givne kyststrækning i forvejen er domineret af rekreative anlæg, såsom bade/-og bådbroer og fortøjningsanlæg. Kystdirektoratet finder derfor, at der kan gives tilladelse til, at der etableres fortøjningsanlæg og ankerblok ud for Ægirsvej 8, matr.nr. 97b, Nr. Bjert, Kolding Kommune. Begrundelse for ikke at kræve en konsekvensvurdering Det ansøgte projekt vil ikke finde sted i eller i umiddelbar nærhed af Natura 2000områder. Alle planer og projekter, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendige for et internationalt naturbeskyttelsesområdes forvaltning, skal vurderes med hensyn til deres virkning på områdets naturtyper og levesteder samt de arter, området er udpeget for at bevare. Alle planer og projekter skal samtidig vurderes med hensyn til deres virkning på arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Hvis Kystdirektoratet efter høring af andre berørte myndigheder vurderer, at projektet kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde eller en beskyttet art væsentligt, skal der foretages en konsekvensvurdering af projektets virkning. Kystdirektoratet har i denne sag vurderet, at projektet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer således at der ikke vil ske en væsentlig forringelse af naturtyper og levesteder eller at projektet i øvrigt vil medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for, samt for bilag IV arter. Kystdirektoratet vurderer derfor, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Kystdirektoratets vurdering, af at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering, skyldes bl.a. projektets begrænsede omfang. Projektbeskrivelse Tilladelsen omfatter anlæg af nedspulede fortøjningspæle i forlængelse af bådbro i en afstand af ca. 8,5 meter. I yderligere forlængelse placeres en ankerblok med bøje og fortøjningspæl. Kystdirektoratet Lemvig Højbovej 1 DK-7620 Tel +45 99 63 63 63 [email protected] www.kyst.dk Sagsgennemgang Efter Kystdirektoratet modtog ansøgningen, har den været sendt i høring hos Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Mosegaard Museum, Kolding Kommune samt sendt til orientering til Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Ejendomsforeningen Danmark og Geodatastyrelsen og naboer. Nedenfor gengives de væsentligste bemærkninger. Kolding Kommune skrev den 8. juli 2015 følgende: ”Kolding Kommune har ingen bemærkninger vedrørende almindelige fortøjningspæle. Vedr. ankerblok er det kommunens vurdering, at det kan være bekymrende, hvis der generelt udvikler sig en anvendelse af ankerblokke forholdsvist langt ude i vandet, i forhold til længderne på de badebroer vi giver tilladelse til. Placering af ankerblokke og dermed større både kan medføre en væsentlig belastning af de landskabelige værdier og udkigget fra naboerne og ud på søterritoriet ændrer karakter og oplevelsen af de åbne vidder og kigget til den anden side af fjorden ændres. Der er en tilsvarende høring på en ankerblok på nabogrunden. Broerne ligger forholdsvis tæt. Kystdirektoratet Lemvig Højbovej 1 DK-7620 Tel +45 99 63 63 63 [email protected] www.kyst.dk Kommunen vil gerne opfordre til at bådeejere med større både anvender lystbådehavnene”. Naturstyrelsen skrev den 20. juli 2015 følgende: ” Naturstyrelsen har ingen bemærkninger til det ansøgte”. Søfartsstyrelsen skrev den 17. juni 2015 følgende: ” Overordnet set og ud fra den beskedne vanddybde på 1,5 meter ved ankerblok/bøje har Søfartsstyrelsen ingen bemærkninger til det ansøgte. I forhold til de nærmeste naboer syntes ankerklods/-bøje dog at ligge noget længere ude fra kysten end de andre broer mv. Det vil måske være en idé at høre naboerne om de vil blive generet. Desuden mangler der i ansøgningen oplysninger om form og farve mv for fortøjningsbøjen. Og er den udlagt hele året? Pælene skal række mindst 2 meter op over vandet, så de tydeligt ses af de, der færdes i området. Ud fra søkortets målestok forventes det ikke, at bro, fortøjningspæle eller ankerbøje vil blive vist i søkortet. Langt de fleste eksisterende broanlæg langs kysten er ikke vist i søkortet. For god ordens skyld kan jeg desuden oplyse, at jeg ikke kan se, at der er en tilladelse til en 24 meter lang bro ud for Ægirsvej 8. En tilladelse fra 2009 beskriver en badebro på 13,2 meters længde. Om der ligger en nyere tilladelse ved jeg ikke”. NaturErhvervstyrelsen skrev den 2. juli 2015 følgende: ”NaturErhvervstyrelsen, afd. i Fredericia, har ingen bemærkninger til ansøgningen”. Alle bemærkninger blev sendt i partshøring til dig. I dine bemærkninger af 4. august 2015 skrev du følgende: ”Pælene bliver sat så de har minimum 2 meter over daglig vande og fortøjningsbøjen som skal ligge ude hele året bliver enten gul eller orange”. Kystdirektoratet Lemvig Højbovej 1 DK-7620 Tel +45 99 63 63 63 [email protected] www.kyst.dk Klagevejledning Dette dokument indeholder to afgørelser. afgørelse om at give tilladelse til projektet, afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering. Begge afgørelser kan påklages til miljø- og fødevareministeren. For begge afgørelser gælder følgende: Kystdirektoratets afgørelse kan alene påklages for så vidt angår retlige forhold. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Klage indgives til Kystdirektoratet, som videresender klagen til miljø- og fødevareministeren sammen med sagens akter. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Med venlig hilsen Thomas Larsen 91 35 74 42 [email protected] Kopi til: Søfartsstyrelsen, Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, Trafik- og Byggestyrelsen, Moesgaard Museum, Kolding Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Ejendomsforeningen Danmark, Fritidshusejernes Landsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Geodatastyrelsen og naboer. Kystdirektoratets afgørelse offentliggøres på Kystdirektoratets hjemmeside. Kystdirektoratet Lemvig Højbovej 1 DK-7620 Tel +45 99 63 63 63 [email protected] www.kyst.dk
© Copyright 2024