1. No category

AARHUS UNIVERSITET
BUSINESS & SOCIAL SCIENCES
INSTITUT FOR ØKONOMI
Bachelorafhandling
Forfatter:
Anne Dahl
Studienummer: 201207643
Vejleder:
Eliane Choquette
Kartellet i byggebranchen
The cartel in the construction industry
AARHUS UNIVERSITET
BUSINESS & SOCIAL SCIENCES
INSTITUT FOR ØKONOMI
MAJ 2015
TEGN EKSL. MELLEMRUM: 109.556
AARHUS UNIVERSITET
BUSINESS & SOCIAL SCIENCES
INSTITUT FOR ØKONOMI
Executive summary
This thesis is concerning an illegal collusion in the construction industry in Denmark in the form of
a cartel in the period from 2006 to 2010. The companies behind the cartel have coordinated their
offers to several building owners, who were both private and public players. The illegal offers
mounted up to around 400-500 million DKK, and currently 28 companies have been charged with a
fine and 17 of these have accepted and paid the fine. The thesis is investigating whether this cartel
in the construction industry was predictable and what the consequences of the cartel have been. It
considers this specific cartel by first of all explaining the most relevant theories that deals with this
topic including the factors conductive to cartel formation, incentives to collude and cartel stability.
Furthermore it is explained which consequences cartels theoretically have and how cartels are
prevented. After the theoretical part, a preceding chapter for the analysis sets the empirical
foundation by describing case, the data sources and the analytical tools used in the analysis. The
purpose of the analysis is to determine how intensive the competition in the construction industry
was up to and during the cartel period. The analysis is structured by two marketing templates
respectively PEST and Porters Five Forces, which form the frames of the content. The analysis
shows that the industry is mostly influenced by political and economic factors such as the public
demand, the building regulation, economic fluctuation, unemployment and the possibilities of
procuring funding to the projects. It is concluded that the competition in the construction industry
was very intensive and the companies were dealing with a lot of risk from different factors. The
intensive competition came primarily from the rivalry among the existing companies, which was
very hard and the threat of new entrants primarily from foreign companies. After the analysis of the
construction industry, the theory and the analysis are connected in a separate chapter which is
answering the first part of the research question about the predictability of the cartel. This includes
the incentives of the cartel members to form the cartel and the market factors conductive to cartel
formation in relation with the construction industry. It is concluded that based on the market
conditions the companies in the industry had strong incentives to form a cartel because of the
pressure from the economic crisis and the many risk factors in the industry. In addition to this
several market factors increase the probability of cartel formation such as the seller concentration,
the homogeneity of the cost functions of the companies, the degree of product differentiation, the
substitution possibilities, price formation and finally other factors. Subsequently the other part of
the research question is answered as regards to the consequences of the construction cartel. The
AARHUS UNIVERSITET
BUSINESS & SOCIAL SCIENCES
INSTITUT FOR ØKONOMI
focus is here on the effect on the product and process innovation and productivity, the price effects
and the trust issues created by the cartel. The product- and process innovation effect is difficult to
estimate because of the many other factors which influence this, but in theory the effect is negative.
The price effect is also difficult to measure because of the way the price is set on the market. The
effect is even so estimated on the basis of the payments between the cartel members, who shared the
profit. The payments are derived from the penalty notices published by the competition authorities
and mounts up to 3.183.315 kr. The last chapter of the thesis discusses the ways to detect and
punish cartels. It is concluded that a mix of suitable fines and other sanctions together with an
allocation of a great amount of resources to increase the probability of detection is the most
effective way to decrease the incentive to form a cartel.
AARHUS UNIVERSITET
BUSINESS & SOCIAL SCIENCES
INSTITUT FOR ØKONOMI
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1: INDLEDNING ____________________________________________________________________________ 1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
INTRODUKTION_____________________________________________________________________________ 1
PROBLEMSTILLING __________________________________________________________________________ 2
PROBLEMFORMULERING ______________________________________________________________________ 3
METODE _________________________________________________________________________________ 3
STRUKTUR ________________________________________________________________________________ 4
KAPITEL 2: KARTELTEORI ___________________________________________________________________________ 5
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
DEFINITION AF KARTEL ________________________________________________________________________ 5
INCITAMENTER TIL INDGÅELSE I KARTEL _____________________________________________________________ 6
KARTELFREMMENDE MARKEDSFAKTORER ___________________________________________________________ 8
KARTELSTABILITET __________________________________________________________________________ 10
KONSEKVENSER VED KARTELDANNELSE ____________________________________________________________ 14
KARTELBEKÆMPELSE OG FOREBYGGELSE ___________________________________________________________ 18
KAPITEL 3: EMPIRI ________________________________________________________________________________ 19
3.1
3.2
3.3
CASE-BESKRIVELSE _________________________________________________________________________ 19
DATAKILDER______________________________________________________________________________ 20
ANALYTISKE VÆRKTØJER _____________________________________________________________________ 20
KAPITEL 4: KONKURRENCESITUATIONEN I BYGGEBRANCHEN 2005-2010 ___________________________________ 21
4.1
4.2
PEST-ANALYSE____________________________________________________________________________ 21
PORTERS FIVE FORCES _______________________________________________________________________ 28
KAPITEL 5: KARTELLETS FORUDSIGELIGHED ___________________________________________________________ 37
5.1
5.2
5.3
5.4
KARTELDELTAGERNES INCITAMENT TIL INDGÅELSE I KARTEL ______________________________________________ 37
KARTELFREMMENDE MARKEDSFAKTORER I BYGGEBRANCHEN _____________________________________________ 39
KARTELLETS STABILITET ______________________________________________________________________ 41
SAMMENFATTENDE VURDERING ________________________________________________________________ 42
KAPITEL 6: KARTELLETS KONSEKVENSER ______________________________________________________________ 43
6.1
6.2
PRODUKT- OG PROCESINNOVATION OG PRODUKTIVITETSUDVIKLING ________________________________________ 43
PRISEFFEKT ______________________________________________________________________________ 44
KAPITEL 7: BEKÆMPELSEN AF KARTELLER ____________________________________________________________ 46
KAPITEL 8: KONKLUSION __________________________________________________________________________ 47
LITTERATURLISTE __________________________________________________________________________________
BILAG 1: OVERSIGT OVER DØMTE DELTAGERE I BYGGEKARTELLET (PR. 1/5 2015) ______________________________
BILAG 2: OVERSIGT OVER VEDERLAG __________________________________________________________________
Kapitel 1: Indledning
1.1
Introduktion
Danmark var et af de sidste lande i Europa til at indføre en egentlig konkurrencelov. Først i 1998
trådte konkurrenceloven i kraft, og siden da er loven udviklet og ændret flere gange
(Retsinformation.dk, 2015). Et af emnerne i konkurrenceloven omhandler konkurrencebegrænsende
aftaler, hvilket kaldes karteldannelse. Selv om ledere og virksomheder i brancher med hård
konkurrence, kan føle sig fristet til at kontakte hinanden og indgå aftaler for at lette noget af det
enorme pres, som ligger på deres skuldre, er dette ifølge lovgivningen ulovligt.
At indgå aftaler med sine konkurrenter omkring priser, koordinere tilbud, opdele markeder,
begrænse produktionen eller lignende anses af myndighederne, som grov økonomisk kriminalitet og
kan få alvorlige konsekvenser for virksomhederne og personerne bag aftalerne (Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, 2015). Men alligevel findes der karteller – også i Danmark, og de lever i mange
afskygninger og former. Der kan være tale om et stort eller lille antal virksomheder, lokale,
nationale eller internationale virksomheder, og de kan være kortvarige eller langvarige
(Entreprenøren, 2013). Nogle karteller er meget bevidste og koordinerede, hvor virksomhederne i al
hemmelighed indgår ulovlige aftaler, mens andre måske er - for virksomhederne - uskyldige
samtaler, som omhandler f.eks. priser, salg, omkostninger og kunder (Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, 2015).
Når karteller bliver afsløret, er det ofte fordi, at et kartelmedlem selv vælger at henvende sig til
konkurrencemyndighederne og samarbejde med disse om at optrevle kartellet for at få lempet sin
straf. Karteller kan dog også afsløres af konkurrencemyndighederne uden at blive tippet af en
involveret eller anden udefra kommende. Fx. blev et dansk kartel afsløret, fordi det vakte mistanke,
at der tilsyneladende blev holdt mistænkeligt mange møder omkring arbejdspladsvurderinger i en
interesseorganisation. Mistanken opstod fordi, der var angivet udgifter til kaffeservering til samtlige
af disse møder (Entreprenøren, 2013).
Problemet med karteller har de seneste år fået øget opmærksomhed fra konkurrencemyndighederne,
som har skærpet indsatsen på området. Dette kan også ses i udviklingen i antallet konkurrencesager,
som er endt i overdragelse til politiet og bødestraffe. I løbet af de seneste fem år, er 37 sager blevet
videreoverdraget, hvor der i sammenligning med den forrige femårsperiode var 24 sager. I samme
periode er antallet af bøder steget fra 9 til 32 (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015). Ses der
Side1 af 48
tilbage i tiden, har der i Danmark været nogle ret omfattende karteller. F.eks. tilbage i slutningen af
1990’erne hvorfra en meget omfattende sag omkring el-markedet stammer. Kartellet eksisterede i
omkring 20-30 år, og der blev, efter afsløringen fra et medlem, givet bøder til hele 271
virksomheder (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2006). Udover det store el-kartel, er der også
blevet afsløret karteller indenfor f.eks. luftfartsindustrien og lokale køreskoler. Det spænder altså
vidt og bredt, hvor karteller opstår, og hvor omfattende de er (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
2014). Den seneste store kartelsag i Danmark er sagen om det store byggekartel, hvor der er uddelt
bøder til 28 københavnske byggeentreprenører, hvoraf de 17 har accepteret og betalt bøden. Det
afventes fortsat om de resterende ønsker at acceptere bøden eller tage kampen op i en retssag. Det
skønnes, at aftalernes værdi har nærmet sig en halv milliard, og derfor er sagen værdimæssigt et af
de største karteller i Danmarks historie (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015).
1.2
Problemstilling
Virksomheder, der indgår ulovlige aftaler med hinanden for at lette konkurrencen for sig selv og de
øvrige karteldeltagere, er ofte ikke klar over, hvad deres handlinger har af konsekvenser for andre.
Ofte opstår karteller ved at deltagerne aftaler at begrænse udbuddet på et marked for dermed at
kunne hæve priserne (London Economics, 2011). På den måde begrænses konkurrencen og
karteldeltagernes profit øges. Dette giver et tab for forbrugerne, som hermed må betale mere for
produkterne/ydelserne (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2014). Empirisk forskning viser, at
medianen for overprisen ved karteller er 23-25 % over den kontrafaktiske pris, mens den
gennemsnitlige overpris er 46-49 % (Conner, 2010 i London Economics, 2011). Overprisen er en af
konsekvenserne ved karteller. Derudover medfører karteller ofte også et andet tab, da incitamentet
for produktivitetsforbedringer og innovation begrænses for karteldeltagerne, som ikke længere
presses af konkurrencen. Hermed vurderes karteller i hovedparten af den økonomiske forskning at
være meget skadelige for samfundet som helhed (London Economics, 2011). Derfor forsøger
konkurrencemyndighederne løbende at forbedre mulighederne for at forhindre karteller i at
eksistere både ved hjælp af udvidelser og skærpelser af lovgivningen, men også ved at informere
virksomheder omkring lovgivningen på området og opfordre kraftig til at holde sig fra karteller.
Derudover opfordres der til at kontakte konkurrencemyndighederne, hvis man oplever noget
mistænkeligt (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2013).
Side2 af 48
1.3
Problemformulering
Med denne afhandling ønskes der en dybere behandling af kartellet i byggebranchen i 2006-2010 og
dets konsekvenser med en industriøkonomisk vinkel. Derfor stilles der følgende
forskningsspørgsmål, som afhandlingen ønsker at besvare:
Var byggebranchen en oplagt branche til karteldannelse, og hvad var konsekvenserne af
kartellet?
Som grundlag for besvarelse af forskningsspørgsmålet vil afhandlingen fokusere på at besvare
følgende undersøgelsesspørgsmål:
- Hvilke incitamenter har virksomheder til at indgå i et kartel?
- Hvilke markedsfaktorer er kartelfremmende?
- Hvorledes stabiliseres et kartel?
- Hvilke konsekvenser har karteller?
- Hvordan forebygges og bekæmpes karteller?
- Hvordan var konkurrencesituationen i byggebranchen 2005-2010?
- Hvad har byggekartellet betydet for prisen, produkt- og procesinnovationen og produktiviteten?
På baggrund af disse spørgsmål ønsker afhandlingen at undersøge den konkrete sag i perspektiv af
kartelteorien.
1.4
Metode
Nærværende afhandling tager udgangspunkt i den deduktive metodiske vinkling. Dette skyldes, at
afhandlingen bygger på den eksisterende teori og anvender denne til undersøgelse af afhandlingens
forskningsspørgsmål, og der forsøges dermed ikke at udledes ny teori (Rasmussen et al., 2010). Den
anvendte teori stammer hovedsageligt fra lærebogen ”Industrial organisation. Competition, Strategy
and Policy” af John Lipczynski, John Wilson og John Goddard. Denne vurderes til at inddrage og
behandle de mest anerkendte og anvendte teorier indenfor karteldannelse. Som underbygning og
supplering til emner, som ikke er behandlet af Lipczynski, anvendes der en rapport udarbejdet af
London Economics med titlen ”The Nature and Impact of Hardcore Cartels”, som er skrevet af
Mette Damgaard, Gavan Conlon og Moritz Godel. London Economics er en specialiseret
konsulentvirksomhed inden for økonomi og politik, og rapporten er udarbejdet til de danske
konkurrencemyndigheder.
Side3 af 48
Det empiriske grundlag for afhandlingen er en udvalgt case samt nogle analytiske værktøjer. Casen
omhandler det aktuelle kartel i byggebranchen, som startede i 2006-2007 og blev opdaget i 2010.
Sagen omfatter et stort antal aktører, primært entreprenører i København, som har koordineret
tilbud for omkring 400-500 mio. kr. Indtil videre er 33 virksomheder blevet sigtet, 28 har fået et
bødeforlæg, 17 har accepteret og betalt bøder til en samlet værdi på lidt over 27 mio. kr. Den
seneste bøde er givet d. 16.april 2015, og resten af sagen undersøges og behandles fortsat. Det vides
ikke, hvor mange virksomheder, der reelt set har været en del af kartellet, ej heller vides det, hvor
mange der ender med en dom for brud mod konkurrenceloven (Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, 2015).
Branchen, der analyses, defineres som byggebranchen i Danmark. Det anvendte statistiske data
omkring branchen stammer hovedsageligt fra sekundære datakilder, såsom Danmarks Statistik og
Experian. En mere dybdegående redegørelse for overvejelser i forbindelse med datakilderne findes i
afsnit 3.2. De analytiske værktøjer til at analysere byggebranchen er en PEST og Porters Five
Forces. PEST-analysen anvendes som værktøj til at se på de makroøkonomiske forhold, som
påvirker byggebranchen. Porters Five Forces er en brancheanalysemodel, som tager udgangspunkt i
fem markedskræfter, som overordnet set har betydning for konkurrencen i en branche. Yderligere
diskussion af værktøjerne og deres funktion og begrænsninger findes i afsnittet 3.3.
1.5
Struktur
Afhandlingen er bygget op i 8 kapitler, hvor dette afsnit er afslutningen på det første og indledende
kapitel, og herefter følger kapitel 2, som teoretisk præsenterer faktorer for karteldannelse,
incitamenter til indgåelse i karteller og stabiliserende faktorer for et kartel. Herudover indeholder
kapitlet også en beskrivelse af, hvilke konsekvenser et kartel teoretisk set har, og hvordan karteller
forebygges og bekæmpes af myndighederne. Kapitel 3 er en uddybning af det empiriske grundlag
for afhandlingen, som omfatter en case-beskrivelse, en diskussion af anvendelsen af datakilder samt
de analytiske værktøjer. I kapitel 4 analyseres byggebranchen, og det fastlægges, hvor hård
konkurrence, der var i branchen i kartelperioden. På baggrund af kartelteorien og analysen af
byggebranchen, besvares spørgsmålet om byggebranchen var oplagt til karteldannelse i kapitel 5. I
kapitel 6 ses der på, hvilke konsekvenser kartellet i byggebranchen har medført. Kapitel 7
indeholder en diskussion af myndighedernes muligheder i forhold til at forudse og bekæmpe
karteller. Kapitel 8 afslutter afhandlingen med en konklusion af de vigtigste pointer og besvarer kort
og præcist forskningsspørgsmålet, som blev stillet i problemformuleringen.
Side4 af 48
Kapitel 2: Kartelteori
2.1
Definition af kartel
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen (2015) definerer karteller som ”konkurrerende virksomhederne,
der aftaler at begrænse konkurrencen mellem dem”. Denne meget enkle beskrivelse indeholder dog
stadig de væsentligste elementer af konkurrencelovens § 6, som indledes med: ”Det er forbudt for
virksomheder m.v. at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål eller til følge at
begrænse konkurrencen” (Retsinformation, 2015). Den mere detaljerede beskrivelse omkring, hvad
konkurrencebegrænsende aftaler nærmere bestemt er, findes i § 6, stk. 2:
Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan f.eks. bestå i
1) at fastsætte købs- eller salgspriser eller andre forretningsbetingelser,
2) at begrænse eller kontrollere produktion, afsætning, teknisk udvikling eller
investeringer,
3) at opdele markeder eller forsyningskilder,
4) at anvende ulige vilkår for ydelser af samme værdi over for handelspartnere, som
derved stilles ringere i konkurrencen,
5) at stille som vilkår for indgåelse af en aftale, at medkontrahenten godkender
tillægsydelser, som efter deres natur eller ifølge handelssædvane ikke har forbindelse
med aftalens genstand,
6) at to eller flere virksomheder samordner deres konkurrencemæssige adfærd gennem
oprettelsen af et joint venture, eller
7) at fastsætte bindende videresalgspriser eller på anden måde søge at få en eller flere
handelspartnere til ikke at fravige vejledende salgspriser.
Hans Brems (1951) har også defineret, hvad et kartel er, og dette lyder som følger: “A voluntary,
written or oral agreement among financially and personally independent, private, entrepreneurial
sellers or buyers fixing or influencing the values of their parameters of action, or allocating
territories, products or quotas, for a future period of time” (Brems, 1951 i Lipczynski et al., 2005).
Denne definition inddrager ligeledes de væsentligste elementer, som et kartel består af, men har dog
lidt flere detaljer med. Det er frivillige aftaler, både skriftlige og mundtlige, som virksomheder
indgår for at fastsætte eller influere de forskellige parametre (f.eks. pris og mængde), eller opdele
områder, produkter eller kunder. Ved at tilføje, at det er private virksomheder, forstås, at der ikke er
tale om offentlig ejede organisationer, og ved at skrive ’entrepreneurial sellers or buyers’ udelukkes
vertikale integrationer og brancheorganisationer.
Side5 af 48
2.2
Incitamenter til indgåelse i kartel
Under forudsætning af rationel tankegang vil en virksomhed, i overvejelsen om at indgå i et kartel,
vurdere, hvorvidt genvinsten ved at indgå i kartellet er større eller mindre end den forventede straf
ved at blive opdaget sammenholdt med sandsynligheden for dette. Dette kan opstilles i følgende
ligning, som først blev præsenteret af Becker i 1968, og som i siden hen er viderefortolket, bl.a. af
Freeman (1999), hvis notation anvendes her:
(1 − 𝑃) ∗ 𝑈(𝑊𝐶 ) + 𝑃 ∗ 𝑈(𝑊𝐶 − 𝑆) ≥ 𝑈(𝑊𝐿 )
hvor:
P = Sandsynligheden for at blive opdaget og straffet
U = Nyttefunktion
WC = Forventet nettogevinst ved kriminel aktivitet
S = Straffens hårdhed
WL = Forventet gevinst ved legal aktivitet
Modellen bygger på antagelserne omkring rationalitet og nytte- og profitmaksimering. På
venstresiden af ulighedstegnet er den samlede forventede nytte ved kriminel aktivitet beregnet ved
at gange sandsynligheden for ikke at blive opdaget på den forventede nytte ved kriminel aktivitet
lagt sammen med sandsynligheden for at blive opdaget ganget med nytten ved kriminel aktivitet
fratrukket straffen for at blive opdaget. På højre side er nytten forbundet med legal aktivitet
(London Economics, 2011). Resultatet af venstresiden skal altså være større end højresiden for, at
en virksomhed har incitament til at indgå i et kartel.
Side6 af 48
2.2.1
Fælles profitmaksimering
Virksomheders mål omkring profitmaksimering er en af de væsentligste grunde til indgåelse i et
kartel. Hvordan det kan skabe mere profit, at koordinere priser og udbud illustreres i figuren
nedenfor:
Figur 2.1: Fælles profitmaksimering
Kilde: Lipczynski et al. 2005
Figuren viser tre virksomheder i samme branche, som har hver deres omkostningsfunktioner. Det
antages, at disse tre virksomheder producerer et identisk produkt, og at de tilsammen dækker hele
markedet, dvs. der er ikke nogen, der står udenfor kartellet (free riders). Yderst til højre ses,
hvordan de tre virksomheder ved at danne et kartel, kan sætte prisen, som om de var én virksomhed
– dvs. som en monopolist. De marginale omkostninger for industrien er beregnet ved horisontalt at
summere de tre virksomheders marginale omkostninger (MC). Pris og udbudsmængde fastsættes så
som en monopolist ville gøre det, hvor MR=MC, dvs. mængden, der er markeret med QM. Den
tilhørende pris er markeret med PM. Hvor meget de tre virksomheder så hver især skal producere,
afhænger af deres individuelle marginale omkostninger. Mængderne fastsættes således, at de alle tre
har samme marginale omkostninger på deres produktionsniveau, hvilket betyder, at de skal
producere henholdsvis qA, qB og qD, som tilsammen giver QM. De blå felter viser, hvor meget de
respektive virksomheder får ud af at danne kartellet (Lipczynski et al., 2005).
2.2.2
Risk management
Et andet væsentligt incitament til at indgå i et kartel er risikominimering, og karteldannelse kan for
nogle virksomheder blive en del af deres risk management strategi som alternativ til en aktiv
konkurrencestrategi. Selvom profitmaksimering er hovedformålet, så er det ofte håbet om at lette
presset ved at minimere risici, der får virksomhederne til at undersøge, hvilke muligheder der er.
Det er både risikoen forbundet med den intense konkurrence, som kan være til stede på et marked,
Side7 af 48
men også risikoen for, at kundernes smag ændrer sig over tid, der ofte bekymrer virksomhederne.
For at minimere denne risiko, forsøger virksomheder ofte at skille sig ud ved at udvikle
differentierede produkter eller lignende. Den hårde konkurrence medfører ofte også, at
virksomhederne kommer til at overproducere, hvilket betyder, at priserne dykker ned under
gennemsnitsomkostningerne. Begge disse typer risiko er ofte meget omkostningsfulde at minimere,
og det er usikkert, hvorvidt og hvor meget det letter presset (Lipczynski et al., 2005). Hertil
kommer, at det på nogle markeder er mere vanskeligt at differentiere sig væsentligt fra hinanden
end på andre markeder. På disse markeder begrænses mulighederne for at minimere risikoen
yderligere.
2.3
Kartelfremmende markedsfaktorer
Der er nogle grundlæggende forudsætninger for, at der kan dannes et kartel på et marked. Det skal
for det første være muligt for udbyderne at hæve priserne, hvilket betyder, at afsætningskurven skal
være relativt uelastisk. Det er ofte også afgørende, at der ikke er forbundet for meget besvær med at
etablere og fastholde kartellet. Dvs. der må ikke være for mange omkostninger til karteldannelsen,
og det skal være forholdsvis simpel at håndhæve kartellet (Lipczynski et al., 2005). Herudover har
kartelteoretiske undersøgelser vist, at der findes særlige faktorer, som fremmer sandsynligheden for
kartedannelse på et marked, hvilket der bliver redegjort for i de følgende afsnit.
2.3.1
Salgskoncentration
Der er delte meninger og teorier omkring hvorvidt, salgskoncentrationen på et marked er udtryk for
markedsmagt. Det diskuteres, hvorvidt en høj salgskoncentration, som betyder, at nogle store
aktører dominerer markedet, betyder, at disse aktører har større sandsynlighed for på et tidspunkt at
indgå konkurrencebegrænsende aftaler. Collusion-hypotesen er udtryk herfor og udtrykker, at høj
salgskoncentration sandsynligvis betyder mindre konkurrence på markedet. Modsætningen til denne
hypotese er efficiens-hypotesen, som argumenterer i mod collusion-hypotesen. Den stammer fra
Chicago School og peger på, at store aktører på et marked, er udtryk for effektivitet blandt aktørerne
og er således ikke et udtryk for dårlig konkurrence. Efficiens-hypotesen taler altså for, at man ikke
bør gribe ind på et marked med høj salgskoncentration, da det blot fortæller at aktørerne har skabt
succes (Lipczynski et al., 2005).
2.3.2
Omkostningsforhold
En vigtig faktor for karteldannelse er homogeniteten i virksomhedernes omkostningsfunktioner. Det
er væsentligt nemmere for virksomheder med symmetriske omkostningsforhold at aftale at
begrænse udbudsmængden, sammenlignet med virksomheder, som ikke har ens
Side8 af 48
omkostningsfunktioner. F.eks. hvis en virksomhed har aftagende gennemsnitsomkostninger for
stigende mængder, så vil denne virksomhed højst sandsynligt og meget naturligt ikke være villig til
at begrænse produktionen/udbuddet, da denne vil gå glib af profit fra den produktion, som
virksomheden ville have foretaget uden karteldeltagelse. Et andet problem kan være for små
virksomheder, som har planer om, at vokse i fremtiden og evt. vinde nogle markedsandele fra
øvrige udbydere. Disse små spillere vil også være modvillige til at indgå i et kartel, som sætter en
stopper for dette mål (Lipczynski et al 2005).
2.3.3
Produktdifferentiering
Tilsvarende med at omkostningerne helst skal være nogenlunde symmetriske hos virksomheder,
som indgår i et kartel, så er det også en vigtig faktor, hvor symmetriske produkterne er. Hvis
produkterne er differentierede, er det sværere at lave et kartel, da hvert produkt hermed skal
forhandles individuel og hver gang, der sker en ændring i markedet. Dette kan skabe problemer i de
mange forhandlingsprocesser, hvor deltagerne, skal blive enige om priserne på produkterne.
Hastigheden på den teknologiske udvikling på et marked har også indflydelse på sandsynligheden
for karteldannelse. I en branche med hurtig teknologisk udvikling, kan udviklingen ’overhale’
kartellet. Kartellet skal i sådan en branche hele tiden ændre og genforhandle aftalerne. Switching
cost kan ligeledes påvirke, hvor attraktivt det er at danne et kartel. Høje switching costs kan gøre
homogene produkter mere heterogene, idet der bliver skabt en forskel ved at skifte mellem
produkterne, og dermed mindskes incitamentet for at indgå i et kartel (Lipczynski et al., 2005).
2.3.4
Substitutter
Indflydelsen fra substitutter er en meget afgørende faktor for karteldannelse. Hvis der findes mange
eller meget effektive substitutter uden for kartellet betyder det, at disse produkter påvirker
markedet, hvor kartellet befinder sig. Mere præcist, hvis der er effektive substitutter på markedet, så
vil det blive meget svært for kartellet at hæve priserne, da køberne så har muligheden for at
substituere produktet (Lipczynski et al., 2005).
2.3.5
Prisdannelse
Hvis prisdannelsen sker ved ’open bidding’, er det en fremmende faktor for karteldannelse. Dette
skyldes, at der her er meget tydelige priser, og det er således væsentligt nemmere for udbyderne at
koordinere og aftale priser og mængder (Lipczynski et al., 2005). Open bidding ses f.eks. ved
bygherrer, som via beskrivelser og kravspecifikationer, udbyder en opgave, som interesserede
virksomheder kan give tilbud og løsningsforslag til (Damvad, 2013).
Side9 af 48
2.4
Kartelstabilitet
Karteller er af natur ustabile, hvilket i teorien betyder, at det kun er et spørgsmål om tid, før et kartel
vil bryde sammen. Dette skyldes, at karteldeltagerne alle har et betydeligt incitament til at bryde ud
af kartellet (Damvad 2013). Denne ustabilitet gennemgås i afsnittet omkring free riders, hvor simpel
økonomisk spilteori også inddrages. Der er dog også en lang række andre faktorer, som påvirker
kartelstabiliteten, hvilket vil blive beskrevet i de følgende afsnit.
2.4.1
Kontrolmuligheder
Et kartel holdes på grund af sin kriminelle karakter hemmelig overfor omverden. Derfor er en
væsentlig del af kartellets eksistens, at kartelmedlemmerne stoler på hinanden. Det har
konsekvenser for hele kartellet, hvis blot ét af medlemmerne bryder aftalerne, som er grundlag for
kartellet. Derfor er kartellets muligheder for at kontrollere hinanden en faktor for, hvor stabilt et
kartel er. Kontrolmulighederne afhænger af flere forskellige ting såsom, salgskoncentrationen,
antallet af potentielle substitutter, antallet af konkurrenter og udsving i efterspørgslen. Antallet og
størrelserne på virksomhederne i kartellet har betydning, da jo større og færre virksomheder, der er i
kartellet, jo nemmere er det at overvåge hinanden. Det samme gælder for antallet af substitutter og
konkurrenter – jo færre, jo mere stabilt er kartellet – igen pga. kontrol/overvågningsmulighederne.
Også efterspørgslen kan påvirke, hvor store kontrolmulighederne på et marked er og dermed også
stabiliteten i kartellet. Jo mere stabil efterspørgslen er, jo nemmere er det at kontrollere at
kartelaftalerne bliver overholdt. Hvis efterspørgslen svinger meget, så kan det være svært at
lokalisere, hvor svinget stammer fra, hvilket kan skabe usikkerhed omkring de øvrige medlemmers
loyalitet. Usikkerheden destabiliserer, hvorimod kontrolmuligheder er med til at stabilisere et kartel
(Lipczynski et al., 2005).
2.4.2
Køberkoncentration
Køberkoncentrationen har også indflydelse på, hvor stabil et kartel er. Hvis der er en høj
køberkoncentration, kan disse købere spille karteldeltagerne ud mod hinanden, og på den måde
presse prisen nedad. Køberne har ved en høj koncentration mere magt på markedet og kan dermed
påvirke udbyderne i højere grad. På et marked med få store købere, er hver enkelt ordre ofte meget
stor og afgives også sjældnere. Dermed er det mere fristende for udbyderne at gå udenom kartellet,
og aftale en lavere pris. Den enkelte ordre og dermed kunde, er meget vigtig for udbyderen, og det
er derfor sværere at overholde kartelaftalen, holde fast i prisen og sige nej til et afslag i prisen
(Lipczynski et al., 2005).
Side10 af 48
2.4.3
Gennemsigtighed
Et kartels stabilitet afhænger også en del af, hvor gennemsigtigt et marked er, dvs. kendskab til
hovedsageligt priser, men også andre attributter som f.eks. kvalitet. Dette gælder både forbruger- og
producentgennemsigtighed, blot med omvendt fortegn. Det kan gøre kartellet ustabilt, hvis
forbrugerne har fuldt kendskab til priserne, idet der så er større incitament for kartelmedlemmerne
til at bryde ud af kartellet og sætte priserne ned og på den måde opnå en høj fortjeneste. Hvad angår
producentgennemsigtighed, så påvirker det kartelstabiliteten lige modsat. Er der fuldt kendskab
blandt udbyderne omkring hinandens priser osv., så er det naturligvis svært at snyde udenom
kartellet og tilbyde en anden pris end den i kartelaftalen. Gør en producent alligevel forsøget, kan
det meget nemt opdages og også straffes af kartellet. Høj producentgennemsigtighed er især
gældende på markeder, hvor ’open bidding’ er en udbredt procedure (Lipczynski et al., 2005).
2.4.4
Adgangsbarriere
På den lange bane er væsentlige adgangsbarriere til markedet meget afgørende for, om et kartel
bliver stabilt. Hvis et kartel kan gemme sig bag sådanne barrierer, så kan det beskytte kartellet mod,
at andre trænger ind på markedet og udnytter positionen, som den eneste aktør udenfor kartellet.
Hvis der ikke er nogle adgangsbarriere, så skal kartellet hele tiden være opmærksomme på, om der
kommer nye ind på markedet, og hvis der gør, så skal det træffe beslutningen om, om den nye aktør
er en trussel for kartellet, og om det skal forsøge at inddrage den nye spiller på markedet i kartellet,
evt. forsøge at presse den nye spiller ud af markedet igen, eller blot lade aktøren være på markedet
(Lipczynski et al., 2005).
2.4.5
Free riders
Free riders er betegnelsen for virksomheder, som befinder sig udenfor kartellet. I nogle brancher får
free riders lov til at eksistere frit, mens de i andre brancher enten bliver lokket til at indgå i kartellet
eller presset ud af markedet af kartellet. Et stort antal free riders er for det meste en stor udfordring
for karteller, hvilket betyder, at karteller ofte bruger meget energi på at bekæmpe disse. I
nedenstående figur, kan det i mikroøkonomisk perspektiv ses, hvordan free riders tjener godt på et
marked med et kartel.
Side11 af 48
Figur 2.2: Det naturlige kartelstabilitetsproblem
Kilde: Lipczynski et al. 2005
Figuren viser 3 forskellige grafer, som hver især set fra højre afbilleder henholdsvis virksomheder
udenfor kartellet, virksomheder i kartellet og så en sammenligning af kartelvirksomheder og ikkekartelvirksomheder. N er alle virksomheder i branchen, K er kartelvirksomheder, og N-K er så
naturligvis virksomheder udenfor kartellet. Modellen bygger på antagelser om, at der findes flere
små virksomheder i begge grupper, og at alle virksomheder producerer et homogent produkt.
Ligeledes har alle virksomhederne ens omkostningsfunktioner, der er ingen adgangsbarrierer, og for
ikke-kartelvirksomhederne antages det, at de er pristagere. Grafen til højere viser, at de individuelle
ikke-kartelvirksomheders marginale omkostningsfunktioner er summeret horisontalt, og idet de er
pristagere, kan deres fælles MC kurve, betragtes som deres udbudskurve. I den midterste graf er
kartelvirksomhedernes fælles MC kurve beregnet ved at summere de individuelle MC kurven
sammen horisontalt ligesom for ikke-kartelvirksomhederne. Kartellets efterspørgselskurve er
beregnet ved at fratrække ikke-kartelvirksomhederne udbudsmængder for hver pris fra den samlede
efterspørgselskurve for markedet. Kartellet maksimere så deres profit ved at sætte MR=MC, som en
monopolvirksomhed ville gøre det. Dette betyder, at kartellet producerer Q1 til en pris på P1. Prisen
P1 betyder, at ikke-kartelvirksomhederne vælger at producere mængden Q2, og den samlede
udbudsmængde bliver således Q1+Q2. Hvis man så herefter ser på grafen til venstre, så ses den
samlede profit som arealet over MC kurven op til P1. Derudover viser grafen, at den enkelte ikkekartelvirksomhed både producerer og tjener mere end kartelvirksomheden. Forskellen, altså ikkekartelvirksomhedens ekstra-profit er markeret på grafen med det blå område.
Side12 af 48
Free rider problemet kan også illustreres ved hjælp af spilteori jf. nedenstående figur. Matrixen
viser to virksomheders profitter ved forskellige valg fra begge sider.
Figur 2.3: Spilteori - profitmatrix for virksomhed A og B
Kilde: Lipczynski et al. 2005
Begge virksomheder står overfor valget mellem at udbyde lidt eller meget. Hvis man ser spillet fra
virksomhed A’s side, så skal A, for at maksimere sin profit, spille ’high’ uanset hvad B gør. Hvis B
spiller ’low’, står A overfor valget mellem at spille ’low’ og få 3 i profit eller spille ’high’ og få 4 i
profit. A vil altså spille high. Omvendt, hvis B spiller ’high’, så står A mellem valget at spille ’low’
og få 1 i profit eller spille ’high’ og få 2 i profit. Igen vil A vælge high, og det samme gælder for
virksomhed B’ situation. Begge virksomheder ender altså med at spille high og få 2 hver i profit.
Men hvis begge virksomheder spillede ’low’, så ville de opnå en højere profit (3 hver). De ville
hermed opnå højere profit ved at indgå en aftale om at begrænse udbudsmængden, dvs. danne et
kartel. Men selvom de to virksomheder gjorde dette, så ville de begge have incitament til at bryde
kartellet, for at få en endnu højere profit på 4. Det ville dog betyde, at den anden part ville miste
profit og kun få 1. Det kan altså betale sig at snyde kartellet (Lipczynski et al., 2005). Det bør
imidlertid nævnes, at det ofte ikke så let, som det umiddelbart kan lyde at være free rider. Ofte vil et
kartel vha. forskellige repressalier forsøge at gøre alt for at free rideren ikke skal nyde de omtalte
fordele af at være udenfor kartellet.
2.4.6
Andre faktorer
Udover ovenstående faktorer er der også nogle yderligere faktorer, som er med til at stabilisere eller
destabilisere et kartel. Der kan blandt virksomhederne opstå uenigheder omkring, hvordan kartellet
bør agere. Der kan f.eks. være forskellige mål blandt karteldeltagerne, som ofte bunder i, om man
Side13 af 48
har et langsigtet eller kortsigtet fokus. Det er ofte de lidt større virksomheder, som ønsker at
maksimere på længere sigt, hvorimod mindre virksomheder ofte er tilbøjelige til at satse på de
hurtige og kortsigtede gevinster. Disse forskellige mål er med til at destabilisere et kartel
(Lipczynski et al., 2005).
Social– og gruppehomogenitet
Hvor godt lederne inden for branchen kender hinanden, har ofte stor indflydelse på et kartels
stabilitet. Hvis de har samme sociale baggrund, tætknyttede bånd – måske ligefrem er venner eller i
familie, så stabiliseres et kartel væsentligt, idet det bliver sværere at bryde ud pga. de personlige
relationer og risikoen for at blive udelukket af sin sociale tilhørsgruppe. Udover den sociale
homogenitet har også gruppehomogeniteten indflydelse på kartel stabiliteten. Hvis
kartelmedlemmerne f.eks. har nogenlunde ens uddannelsesbaggrund, så har de ofte også den samme
forståelse for markedet og samme syn på konkurrence, hvilket kan være med til at stabilisere et
kartel (Lipczynski et al., 2005).
2.5
Konsekvenser ved karteldannelse
Det er naturligt, at en ulovlig aktivitet som karteldannelse har visse konsekvenser, da der ellers ikke
var noget grundlag for ulovligheden. Konsekvenserne er i mange tilfælde meget betydelige for dem,
som det går ud over, og det vil i de følgende afsnit blive beskrevet hvilke konsekvenser karteller
ofte medfører.
2.5.1
Højere priser
På et marked med fuldkommen konkurrence, vil prisen blive ved produktionens marginale
omkostninger, hvilket kan ses til venstre i nedenstående figur. Dog er det sjældent, at konkurrencen
på et marked er helt fuldkommen, og det er derfor ikke altid, at den faktiske pris ligger helt nede på
det konkurrencedygtige niveau.
Side14 af 48
Figur 2.4: Priseffekt af kartelaktivitet
Kilde: Damgaard et al., 2011
Det samme gælder for kartelprisen. Et kartel opfører sig som monopolist jf. den tidligere
gennemgåede teori. Men det er i praksis ikke altid tilfældet, at kartellet kan sætte prisen helt som en
monopolist. Ofte vil kartellet vælge at sætte prisen lidt under monopolprisen. Både for at undgå nye
indtrængere på markedet, som finder markedet attraktivt pga. de høje profitter, og for at undgå at
vække opsigt for konkurrencemyndighederne. Ligeledes betyder et for stort gab imellem den
kontrafaktiske pris og kartelprisen, at kartellet bliver ustabilt pga. risikoen for nye indtrængere, og
karteldeltagernes incitamentet til at bryde aftalerne. Det ses i figuren ovenfor, at der er to
konsekvenser udledt af karteldannelsen. Først er der effekten fra de købere, som stadig vælger at
købe produktet til den højere pris, som er markeret med arealet A. Den anden effekt er arealet B,
som opstår som følge af, at markedet nu er ineffektivt og taber nogle købere, som ikke er villig til at
betale den højere pris. Sammenlignet med arealet A, som er en egentlig priseffekt, som overføres til
kartellet, så er arealet B et tab af nytte, som konsekvens af kartellets højere priser (Damgaard et al
2011).
London Economics (2011) har samlet og sammenlignet en lang række empiriske undersøgelser
angående, hvor store priseffekterne af karteller er. Der er store forskelle i disse undersøgelser, men
det vurderes, at Conner’s undersøgelse fra 2010 er den mest valide pga. antallet af observationer, og
valget af mere nutidige karteller. Undersøgelsen viser, at karteller i gennemsnit tager en overpris på
mellem 46 og 49 % i forhold til den kontrafaktiske pris. Pga. den store variation i overprisen er det
relevant at notere sig, at medianen for overprisen ligger på 23-25 %, hvilket er væsentligt lavere end
Side15 af 48
gennemsnittet. De store forskelle ses i nedenstående figur, som viser fordelingen af overpriserne
beregnet i procent af den kontrafaktiske pris:
Figur 2.5: Fordeling af karteloverpriser
Kilde: Conner (2010) i London Economics (2011),
Det ses i figuren, at det høje gennemsnit angiveligt må stamme fra de få, men meget høje
observationer af karteller med overpriser helt op over 100 % i forhold til den kontrafaktiske pris.
Det ses ligeledes, at det største antal observationer ligger i intervallet, 10-20 %, hvilket peger i
retningen af, at opfattelsen af kartellers generelle overpris, måske skal nedjusteres lidt i forhold til
gennemsnittet. Det er også værd at tage i betragtning, at undersøgelsen måske er biased i retningen
af højere overpriser, da det sandsynligvis er nemmere at holde en lille overpris hemmelig fremfor en
meget høj overpris (London Economics., 2011).
Hvem der kommer til at betale for disse overpriser afhænger af flere forskellige faktorer. I første
omgang er det naturligvis den direkte køber, som må betale en overpris for produktet. Men i nogle
tilfælde, at det muligt for køberen at videregive denne overpris til det næste led i forsyningskæden
(downstream), som dermed bliver det egentlige offer for kartellet. I hvor høj grad videregivelsen er
muligt har EU kommissionen i 2009 undersøgt, og det afhænger ifølge dem af forhold såsom
konkurrence, markedsmagt, prisfølsomhed og priskontrakter. I forhold til konkurrence er det
afgørende, hvorvidt karteloverprisen påvirker alle køberne af produkterne, eller om det kun er en
del af køberne, som er tvunget til at betale overprisen. F.eks. hvis det kun er danske købere, der
betaler mere, så kan overprisen ikke videregives, og de danske købere bliver dermed mindre
konkurrencedygtige i forhold til deres udenlandske konkurrenter. Markedsmagt går på, at det er vist
Side16 af 48
ved teoretiske og empiriske undersøgelser, at købere med stor markedsmagt, vælger ikke at afsløre
karteller, selvom de formodentlig har den nødvendige viden og forhandlingsstyrke til at opløse
kartellet. Hvis markedet er meget prisfølsomt, så vil det også være svært for køberne at videresende
overprisen, igen medmindre at overprisen påvirker alle på markedet. Og slutteligt hvis køberne har
priskontrakter, som er baseret på omkostningerne plus en fortjeneste, så kan de også sende
overprisen videre, som dog hæmmes, hvis der er tale om lange priskontrakter. Hvis kartellet
derimod sælger til det offentlige, så er det ikke priserne, der videresendes, men derimod
befolkningen, der kommer til at betale gennem højere skatter eller evt. forringelse af velfærden
(Damgaard et al., 2011; London Economics, 2011).
2.5.2
Reduceret produkt- og procesinnovation og produktivitetsproblemer
Karteller har ofte også en anden konsekvens, nemlig påvirkningen på niveauet og fremgangen i
produkt- og procesinnovation. I forhold til produkterne betyder det, at kvaliteten kan blive forringet
og variationen i udbuddet bliver reduceret. For procesinnovationen har det negative konsekvenser
for effektiviteten, idet presset fra konkurrencen aftages og incitamentet til at innovere minimeres
markant. På et marked med intens konkurrence satser virksomheder ofte på innovation for at lette
presset og skille sig ud fra konkurrenterne. Konkurrence er altså med til at skabe produktivitet og
effektivitet, da dette er en nødvendighed for virksomhederne for at overleve. Der er ikke mange
empiriske undersøgelser omkring sammenhængen mellem kartelaktivitet og innovation, og det er
svært at finde en signifikant sammenhæng. Men der er foretaget flere undersøgelser omkring
forholdet mellem konkurrencesituationen på et marked og innovation. Undersøgelserne viser, at en
intens konkurrence giver virksomhederne incitament til at satse på innovation, men der er også
modsatrettede tilfælde, hvor den hårde konkurrence betyder, at virksomhederne ikke har kapital til
at investere i innovationen. Innovationsniveauet afhænger desuden også af andre forhold end
konkurrencen såsom uddannelsesniveau, finans- og pengepolitik, investeringsklimaet mv. (London
Economics, 2011).
I sammenhæng med produkt- og procesinnovationskonsekvenserne så har karteller også
konsekvenser i form af produktivitetsfald. Adskillelige studier har vist, at manglende konkurrence
har negative effekter på produktiviteten. Derudover vil innovation og produktivitetsforbedringer
destabilisere et kartel, idet det giver udfordringer i forhold til at skulle opdatere kartelaftalerne
løbende. Dette er endnu et incitament for kartelvirksomheder til ikke at udvikle sig eller forbedre
sig (London Economics, 2011).
Side17 af 48
2.6
Kartelbekæmpelse og forebyggelse
I Danmark varetager konkurrencemyndighederne konkurrenceloven. Det kan både være
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen eller Konkurrencerådet, som behandler en sag omkring
overtrædelser af konkurrenceloven. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen er sekretariat for
Konkurrencerådet og behandler selv langt de fleste mindre sager ud fra den historiske præcedens og
øvrige anvisninger fra rådet. I større sager involveres konkurrencerådet i sagen, da de har særlig
fagligt kendskab til både juridiske, økonomiske, finansielle og forbrugermæssige forhold. Hvis en
overtrædelse vurderes til at være forsætlig eller groft uagtsomt overdrages sagen til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
2013; Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015).
2.6.1
Sanktioner og fængselsstraf
Virksomheder og personer, som har overtrådt den danske konkurrencelov kan tildeles bøder og efter
1. marts 2013 også fængselsstraf. Bødernes størrelse afhænger af overtrædelsen grovhed og
varighed og derudover tages virksomhedens omsætning også i betragtning. Grovheden opdeles i tre
grader, og hver grad har sit grundbeløb for både virksomheder og personer. Der kan forekomme
tillæg til disse grundbeløb hvis varigheden af overtrædelserne er tilstrækkeligt lange. Har en
overtrædelse varet mindre end 1 år, er der ikke noget tillæg, men er det mellem 1 og 5 år kan der
tillægges op til 50 % oveni grundbeløbet for grovheden. For alvorlige og meget alvorlige
lovovertrædelser skal bøden være en væsentlig omkostning for virksomheden, hvilket betyder, at
bøden holdes op i mod virksomhedens koncernomsætning (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
2015).
2.6.2
Straffritagelse og –lempelse
Lovgivningen omkring karteldannelse og strafudmåling indeholder også muligheder for, at man kan
blive fritaget eller lempet for straf, hvis man samarbejder med myndighederne. Mulighederne er
indført fordi, det i andre lande har vist sig at have en præventiv effekt. Meningen med
straflempelse/-fritagelse er at gøre det lettere at afsløre og optrevle karteller samtidig med, at det gør
det mindre attraktivt at deltage i et kartel. Men for at blive fritaget for straf er det et krav, at man er
den første, som henvender sig til konkurrencemyndighederne, og at man hjælper med at opgive
oplysninger, som myndighederne ikke tidligere har været i besiddelse af. Det vil sige, at man skal
samarbejde med myndighederne under hele forløbet, og desuden skal man have brudt ud af
kartellet, inden man søger om fritagelse, og slutteligt må man ikke have tvunget andre ind i
kartellet. Hvis man ikke er den første, der kommer til myndighederne kan man således ikke blive
Side18 af 48
fritaget for straf, men man kan derimod få nedsat sin straf. Kravene de samme, som hvis man skal
fritages helt for straf, og forskellen handler alene om, om man er den første henvendelse eller ej.
(Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015).
Kapitel 3: Empiri
3.1
Case-beskrivelse
Opklaringen af sagen om byggekartellet i Danmark startede i begyndelsen af år 2010 ved at
konkurrencemyndighederne fik en henvendelse fra en af deltagerne i kartellet. Herefter indledtes en
sag af konkurrencemyndighederne, som dog hurtigt - april 2010 - overgav sagen til Statsadvokaten
for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet for, at disse kunne undersøge sagen til bunds.
Siden starten har sagen udviklet sig meget, og kartellet har vist sig at være en af Danmarks største
kartelsager (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015). Kartellet har omfattet en lang række
virksomheder - 33 virksomheder er blevet sigtet, og pr. 1/5 2015 har 28 virksomheder modtaget et
bødeforlæg. Heraf har 17 virksomheder accepteret og betalt bøder for tilsammen 27,2 mio. kr. Det
er både bøder til virksomhederne og til ledende medarbejdere, typisk direktører, der har fået bøder
for brud på konkurrenceloven. Lovbrudene har primært bestået af koordinering af budpriser til både
offentlige og private byggerier i københavnsområdet herunder en del licitationsopgaver
(Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2015). En del af bøderne er blevet nedsat i forhold til, hvad
virksomhederne ellers kunne have fået. Dette skyldes, at man ved fastsættelse af bødernes størrelse
tager hensyn til virksomhedens betalingsevne og soliditet (Retsinformation.dk, 2015). Kartellet har
endvidere afregnet vederlag til hinanden, således at en ’vinder’ af en licitation efterfølgende har delt
den ekstra profit med de øvrige deltagere (Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 2014).
I de enkelte bødeforlæg, som er offentliggjorte, er det beskrevet præcist, hvilken del af
lovgivningen, der er overtrådt, hvilken periode det er sket inden for mv. Perioden, hvor
karteldannelsen har fundet sted strækker sig helt tilbage til 2006 og frem til 2009, hvorefter kartellet
blev opdaget i 2010. Den primære kartelaktivitet fandt dog sted fra anden halvdel af 2007 og
fremefter. Kartellet har i perioden aftalt priser på byggeprojekter til en samlet værdi på omkring
400-500 mio. kr. Karteldeltagerene kan ikke straffes med fængselsstraf eftersom dette først er
blevet indført pr. 1. marts 2013, hvor kartellet var blevet stoppet. Ligeledes kan de forhøjede
bødesatser, som indførtes samtidig, heller ikke gøres gældende af samme årsag (Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen, 2013).
Side19 af 48
3.2
Datakilder
Brancheinddelingen i Danmarks Statistiks database Statistikbanken betyder, at det ikke altid er
muligt at illustrere byggebranchen isoleret set, idet branchen her omfatter både byggeri og anlæg.
Dermed omfatter noget af det statistiske materiale i afhandlingen både bygge- og anlægsbranchen,
mens det andre steder er muligt at vise udviklingen i byggebranchen alene. Det vil dog fremgå
tydeligt i de enkelte overskifter, hvilken branche, der er tale om. Udover brugen af Danmarks
Statistik, er der foretaget dataudtræk fra Experian gennem Business Insight for at finde
virksomhedsinformationer omkring de største aktører i branchen. Der er foretaget udtræk tilbage til
2005 gennem CD Direct. For disse dataudtræk er NACE branchekode 41 valgt, som omfatter
’Opførelse af bygninger’ og ’Gennemførelse af byggeprojekter’. Dermed er ’Anlægsarbejder’ og
’Bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering’ fravalgt, hvilket giver den mest præcise
branchedefinition. Dog skifter disse NACE branchekoder i 2007-2008, hvilket betyder, at
branchekoden i 2007 og før dette omfatter både byggeri og anlæg (Danmarks Statistik, 2015).
Derfor er der i disse år valgt underbranchen ’Opførsel af bygninger’, som vurderes til at være det
mest retvisende.
3.3
Analytiske værktøjer
Til at analysere byggebranchen med henblik på at fastsætte, hvor hård konkurrencen i branchen var,
anvendes primært to analytiske værktøjer – PEST-analyse og Porters Five Forces. Da kartellet
omfatter større entreprenører, har analysen primært fokus på disse konkurrenceforhold.
PEST-analysen anvendes som værktøj til at se på de makroøkonomiske omverdensforhold, som
påvirker byggebranchen. PEST-modellen inddrager relevante eksterne og uafhængige forhold, som
virksomhederne i branchen ikke selv kan påvirke og derfor må tilpasse sig til. Nogle forhold er
naturligvis mere relevante for den specifikke byggebranche, og derfor er vægten fordelt herefter i
analysen. Porters Five Forces er en brancheanalysemodel, som tager udgangspunkt i fem
markedskræfter, som overordnet set har betydning for konkurrencen i en branche. Derfor anses
denne som meget anvendelig i forhold til analysens formål om at analysere konkurrenceintensiteten
i branchen. De fem markedskræfter behandles individuelt, og til sidst foretages en samlet vurdering
af konkurrenceintensiteten. Porters Five Forces er blevet kritiseret for at være et stationært
analyseværktøj, der kun ser på et øjebliksbillede af branchen (Grundy, 2006). I denne afhandling
anvendes modellen over en konkret periode og ved at inddrage bl.a. udviklingstal omkring perioden
lige før kartellet og under kartellet, anses denne kritik ikke som problematisk.
Side20 af 48
Kapitel 4: Konkurrencesituationen i byggebranchen 2005-2010
Kapitel 4 omfatter som tidligere nævnt en analyse af byggebranchen med det formål at udlede, hvor
intens konkurrencen i branchen var. Analysen fokuserer på branchen i perioden omkring 20052010, da denne periode er mest relevant for den efterfølgende besvarelse af, om byggebranchen var
oplagt til karteldannelse.
4.1
PEST-analyse
4.1.1
Politiske faktorer
Byggebranchen er stærkt afhængig af politiske beslutninger, som jævnligt reguleres af enten staten,
regionerne eller kommunerne. Derfor er afsnittet inddelt i to primære politiske faktorer, som er
henholdsvis offentlig efterspørgsel og byggesagsbehandling og bygningsreglementet.
Offentlig efterspørgsel
Det offentlige har en stor indflydelse på aktiviteten i byggebranchen, idet en stor del af
byggebranchens efterspørgsel stammer fra det offentlige. Dette gælder, når der skal bygges skoler,
hospitaler, nye veje mv. I 2007 stod det offentlige for 17 % af det samlede nybyggeri, hvorimod det
i 2013 stod for 38 %, hvilket viser, hvor vigtig og væsentlig en bygherre det offentlige er. Især i
perioder med lavkonjunktur er byggebranchen stærkt afhængige af, at der fortsat bliver investeret i
offentlige byggerier og projekter (Damvad, 2013). Politikerne bruger naturligvis også
byggebranchen som en væsentlig del af reguleringerne af aktivitetsniveauet, idet resultaterne af
investeringerne er meget direkte og fremkommer tydeligt for samfundet (Entreprenøren, 2013).
Det offentlige udbyder opgaver og projekter på meget traditionel vis. Det betyder, at de offentlige
bygherrer ofte fremlægger aktivitetsbestemte udbud fremfor funktionsbestemte udbud. Forskellen
heri er i de krav, som udbyderen stiller til dem, der ønsker at afgive tilbud til projektet. Ved de
aktivitetsbestemte udbud er kravene til f.eks. arbejdsmetoden og materialevalget indskrevet i
kontrakten og giver således ikke meget frihed til tilbudsgiverne. Det offentlige har dog mulighed for
at udbyde en opgave med funktionsbestemte krav, som alene fastlægger formålet med byggeriet.
Her er det op til den enkelte virksomhed at udtænke og foreslå den smarteste løsning ud fra
funktionskravene. Dette giver virksomhederne muligheder for at effektivisere og tænke innovativt.
Men denne form for udbud er sjældent anvendt, når det kommer til det offentliges udbud af opgaver
(Damvad, 2013).
Side21 af 48
Det forekommer ind i mellem, at det offentlige ændrer deres beslutning om at foretage en
investering. Det kan både være, at den annulleres helt eller, at den udskydes til et senere tidspunkt.
Dette påvirker naturligvis de aktører, som har brugt meget tid og mange ressourcer på at beregne og
udforme et tilbud. Det vil sige, at ikke nok med at byggevirksomhederne skal kalkulere med
risikoen for, at de ikke vinder et udbud, så skal de også kalkulere med risikoen for, at et udbud
bliver annulleret eller udskudt. Dette findes der flere eksempler på, bl.a. hvor et boligselskab
annullerede et byggeprojekt, hvor 80 virksomheder havde afgivet 346 tilbud (Deloitte og Dansk
Byggeri, 2013).
Byggesagsbehandling og bygningsreglementet
Det er i høj grad de enkelte kommuner, der håndhæver regler omkring lokalplaner, byggetilladelser
mv., hvilket betyder, at der kan være en skævvridning af konkurrencen, idet de lokale udbydere har
højere kendskab og erfaringer med de kommunebestemte regler, lokalplaner og procedurer.
Gennemførte interviews med en række aktører i branchen udført af Damvad for Dansk Byggeri
(2013) viser også, at der er meget stor frustration over, at kommunerne har så forskellige tilgange,
krav, priser og tidsforbrug til de samme opgaver. Hvad angår priserne for byggetilladelser, så
svinger disse, jf. opgørelser fra Energistyrelsen (2015), omkring en faktor 10, hvis man
sammenligner den billigste og dyreste kommune. Dertil kommer, at det ikke er den samme
beregningsmetode, der anvendes. Nogle kommuner beregner gebyret ud fra timeforbruget og en fast
timepris, andre har en fast pris i forhold til byggeriets størrelse (Damvad, 2013). Gebyret for et
enfamiliehus var f.eks. i 2009 i Frederiksberg Kommune på 931 kr., og i Fredensborg Kommune
kostede det 19.500 kr. For fabriksbygninger er der et endnu større udsving. Her kostede det
ligeledes i 2009, 6.800 kr. i den billigste kommune, og den dyreste kommune tog 1 mio. kr.
(Energistyrelsen, 2015).
Hvad angår sagsbehandlingstiden, ses der også store forskelle her. Energistyrelsen (2015) har målt
de gennemsnitlige behandlingstider for de enkelte kommuner, og disse svinger fra mellem 11 dage
til over 100 dage. De interviewede aktører i Damvads undersøgelse (2013) udtaler dog, at det ikke
er den lange sagsbehandlingstid, der er problemet, men derimod forholdet, at de ikke kan få at vide,
hvor lang tid en sag ca. vil tage at behandle. Det betyder, at det kan være svært at planlægge
byggerier, og det kan i sidste ende lede til ekstra omkostninger til et byggeprojekt. De store
forskelle mellem kommuner, er med til at dele markedet, idet at lokale har højere kendskab til,
Side22 af 48
hvordan kommunerne tolker de forskellige regler. Det kan betyde, at udefrakommende
virksomheder holder sig tilbage med at byde ind på projekter i visse kommuner.
Bygningsreglementet påvirker i sin natur også byggebranchen, og dette er blevet udvidet og mere
detaljeret i gennem de seneste år. I takt med, at der stilles højere krav til de enkelte byggerier, som
bliver mere komplekse, stilles der også højere krav til kompetencerne hos sagsbehandlerne. Dette
kan, særligt i de mindre kommuner, være vanskeligt at håndtere, og derfor kan dette påvirke
behandlingstiden og også kvaliteten af behandlingen meget. Når der skal behandles projekter som
ikke optræder jævnligt for kommunerne, fx et plejehjem eller lignende, så er der forhøjet risiko for,
at den nødvendige byggetekniske og -faglige erfaring og kompetencer mangler. Sagsbehandlingen
bliver yderligere kompleks at håndtere, idet den omfatter enormt mange lovområder omkring alt fra
naturbeskyttelse til private fællesveje til varmeforsyning mv. Bygningsreglementet er ligeledes
heller ikke ensartet på tvært af de nordiske lande, hvilket skaber en barriere imellem landene, da det
ikke er muligt at opføre samme byggeri på tværs af landegrænser (Damvad, 2013).
Endeligt så er der også vidt forskellige fortolkninger af de brandtekniske krav fra kommune til
kommune, hvilket er så omfattende, at den samme bygning i nogle tilfælde ikke kan opføres i to
forskellige kommuner på grund af de enkelte kommuners fortolkninger. Dette forringer
mulighederne for stordriftsfordelene ved at kunne genbruge løsninger og opføre bygninger, der er
helt eller delvist magen til hinanden i forskellige kommuner (Damvad, 2013).
4.1.2
Økonomiske faktorer
De økonomiske faktorer har stor indflydelse på byggebranchen, herunder særligt udsving i
konjunkturen. Der ligger derfor stor vægt på denne udvikling i den belyste periode.
Konjunkturændringer
Byggebranchen er en uhyre konjunkturfølsom branche, og den økonomiske situation i samfundet er
meget afgørende for branchens tilstand (Deloitte og Dansk Byggeri, 2013). Et af de første steder
konjunkturændringer kan ses og mærkes er i netop byggebranchen, som reagerer med det samme
(Dansk Byggeri, 2009). Dette var også tilfældet i årene omkring den økonomiske krise, der ramte
stort set hele verden omkring 2007-2008. I nedenstående figur ses påvirkningen tydeligt:
Side23 af 48
Figur 4.1: Påbegyndte boligbyggerier
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
-
Kilde: Danmarks Statistik
Højkonjunkturperioden frem til og med 2006 ses i figuren med tydelig fremgang i boligbyggeriet. I
Dansk Byggeris årsberetning fra 2006/2007 kaldes 2006 for et fremragende år med henvisning til en
historisk høj aktivitet, der er oppe på et niveau, som vi skal helt tilbage til 70’erne for at finde sidst.
Men stigningen får en brat ende i 2007, hvor den økonomiske krise indtræder og sætter hurtigt
tydelige spor i byggebranchen. Antallet af påbegyndte boligbyggerier falder i år 2007 med næsten
30 %, og nedgangen fortsætter de følgende år frem til år 2009. Usikkerhed i den finansielle sektor
fik bankerne til at gå med listesko, og deres kreditvilkår og långivning blev opstrammet (Deloitte og
Dansk Byggeri, 2013). Usikkerheden bevirkede også, at aktiemarkedet oplevede store fald, da
investorerne frygtede, hvordan tingene ville udvikle sig. Dette medvirkede sammen med faldende
boligpriser til at lægge en voldsom dæmper på forbrugernes lyst til at renovere, modernisere og
bygge nyt. Selvom den faldende økonomiske vækst også betød lavere inflation og renter, som
påvirkede reallønnen i opadgående retning, kunne dette langt fra udligne de øvrige effekter, som
trak efterspørgslen i bund (Dansk Byggeri, 2009).
Arbejdsløshed
Den pludselige omvæltning fra højkonjunktur til lavkonjunktur havde også stor indflydelse på
beskæftigelsen i byggebranchen. Den faldende aktivitet og efterspørgsel i branchen var skyld i, at
mange byggevirksomheder var nødsaget til at afskedige en del medarbejder. Udviklingen i
ledighedsprocenten indenfor BAT’s medlemsforbund er afbildet herunder, og det ses tydeligt,
hvorledes ledighedsprocenten stiger efter år 2008.
Side24 af 48
Figur 4.2: Byggeriets ledighedsprocent fra ugentlige ledighedsindberetninger fra de 7 byggefagforbund under BAT
Kilde: BAT, 2012
En af grundene til at stigningen først sker efter 2008 er, at de første, der blev afskediget indenfor
branchen typisk enten var udenlandske arbejdere, der rejste hjem efter afskedigelsen eller også
kunne de afskedigede hurtigt finde nyt arbejde inden for en anden branche. Endeligt var der også
nogle, der valgte at gå på pension, og derfor ikke tæller med i registreringen af ledige (Dansk
Byggeri, 2009).
Finansieringsmulighederne
Aktørerne i byggebranchen er afhængige af, at der er gode muligheder for at fremskaffe kapital og
finansiering til deres virksomhed og byggeprojekter. Efter den økonomiske krises indtræden, blev
dette forhold blevet væsentligt forringet, hvilket også blev beskrevet i afsnit 4.1.2. Bankerne og
realkreditforeningerne blev mere forsigtige, da disse selv tabte mange penge i denne periode bl.a.
pga. boligprisernes fald. Den store usikkerhed omkring fremtiden påvirkede bankernes lånevillighed
til både private, men også til erhvervsdrivende – og her blev konjunkturfølsomme erhverv som
byggeriet særligt ramte, da disse er meget afhængige af den økonomiske aktivitet i samfundet
(Dansk Byggeri, 2009).
Fra 2009 til 2012 faldt pengeinstitutternes udlån til byggevirksomheder med 12 % (Damvad, 2013).
Herudover faldt også realkreditinstitutternes udlån til byggevirksomheder. Bankerne stillede i
højere grad krav om sikkerhed for de lån, som de gav, hvilket betød, at de virksomheder som ikke
havde mulighed for at stille med f.eks. en fast ejendom som garanti, fik svært ved at optage lån. En
medlemsundersøgelse fra FSR og Håndværksrådet viser, at manglen på kapitaltilførsel er meget
begrænsende for byggebranchens udvikling, og at denne er hårdt ramt heraf (Damvad, 2013).
Side25 af 48
4.1.3
Sociokulturelle faktorer
Sociale faktorer er generelt af mindre betydning for byggebranchen sammenlignet med de politiske
og økonomiske forhold. Dog er der stadig væsentlige forhold omkring helbredsudviklingen i
befolkningen, den udenlandske arbejdskrafts andel i branchen og sæsonvariationen i branchen.
Folketal og uddannelsesniveau
Det kan ses i nedenstående figur, at middellevetiden og folketallet i Danmark er steget jævnt over
tid. Den øgede levetid, og det voksende folketal betyder for byggebranchen, at der er behov for flere
bygninger. De flere mennesker, kræver flere huse at bo i, og det betyder også, at der er behov for
mere plads i offentlige bygninger såsom skoler og plejehjem.
Figur 4.3: Udvikling i middellevetid og folketal i perioden 2005-2010
Kilde: Danmarks Statistik
Derudover stiger uddannelsesniveauet i Danmark og en stadig større andel af befolkningen tager en
længerevarende uddannelse (Undervisningsministeriet, 2010). Det betyder, at der er brug for mere
plads på uddannelsesinstitutionerne, hvilket altså er en positiv udviklingstendens for
byggebranchen. Aktiviteten i branchen stammer hermed ikke udelukkende fra udskiftning af ældre
bygninger, men der er også brug for opførsel af helt nye bygninger.
Udenlandsk arbejdskraft
I årene omkring 2006 var der mangel på arbejdskraft indenfor bygge- og anlægssektoren (Dansk
Byggeri, 200). Dette betød, at kom der en del udenlandsk arbejdskraft til branchen, bl.a. gennem
mange offentlige tiltag. I Dansk Byggeris årsberetning fra 2006 berettes der om, at 7 ud af 10 flere i
branchen kom fra udlandet, og der håbes på, at endnu flere vil komme til. Formanden for Dansk
Byggeri Østjylland, Frederik Lysholt Hansen, udtaler i beretningen: ”Som mange andre brancher
skriger bygge- og anlægsvirksomhederne på medarbejdere. Behovet skal løses både nationalt og
Side26 af 48
ved at hente arbejdskraft fra udlandet” (Dansk Byggeri, 2006-2007). Den udenlandske arbejdskraft
betød, at priserne på byggeriet på trods af den markante vækst kunne holdes nede på et naturligt
udviklingsniveau. Da udviklingen vender, og efterspørgslen begynder at dale drastisk, vender
branchens syn på den udenlandske arbejdskraft tilsvarende. Det skaber en usikkerhed i branchen, og
det øger presset på de danske entreprenører (Dansk Byggeri, 2006-2007; Dansk byggeri, 2009).
Sæsonvariation
Opførsel af bygninger og andet byggeri er forholdsvist sæsonbestemt, således at aktivitetsniveauet
er størst i sommerhalvåret og mindre i vinterhalvåret. Dette skyldes, at store dele af branchen er
afhængig af vejrforholdene, da en del af arbejdet foregår udendørs. Det betyder, at der i perioder
med f.eks. meget frostvejr er byggerier, der går i stå og først kan genopstartes, når vejret tillader det.
Vejrforholdene betyder også, at der for dele af branchen, f.eks. murer, er en væsentlig højere
ledighed om vinteren, da det er meget begrænset, hvad der kan udføres her. Vejrforholdene er med
til at skabe en form for usikkerhed i branchen, da det er svært at vide, hvordan vejret arter sig. Det
kan gå ud over planlægningen, som pludselig skal laves om, projekter skal udskydes eller lignende.
Dette gælder både store, som små byggerier. Det har dog større konsekvenser for større byggerier,
hvis arbejdet pludselig går i stå eller bliver væsentligt forsinket pga. en lang vinter eller andre
vejrmæssige forhold, da der her er flere personer involveret, som efterfølgende skal omlægge og
koordinere planen igen (Dansk Byggeri, 2015).
4.1.4
Teknologiske og miljømæssige faktorer
Bygebranchen er ikke kendt for at være en branche med stor udvikling inden for det teknologiske
område. Der bliver dog effektiviseret i form af indførelse af f.eks. digitale time- og
materialeregistreringer og lignende (Deloitte og Dansk Byggeri, 2013). Derudover fokuseres der i
branchen hovedsageligt på at optimere byggeriet med mere energivenlige løsninger, og der er derfor
i følgende afsnit fokus på, hvordan de miljømæssige krav påvirker branchen.
Miljøkrav
Helt tilbage i 70’erne startede opmærksomheden omkring energiforbruget i bygninger, og siden da,
har mulighederne og løsningerne udviklet sig meget. Der stilles i dag en lang række miljøkrav til
nybyggerier, hvad angår materialer, energiforbrug og isolering. Udviklingen betyder, at
virksomhederne hele tiden skal følge med i ændringer i loven. Det giver attraktive muligheder for
branchen i og med, at kunderne efterspørger energibesparelser på de eksisterende boliger
Side27 af 48
(Klimaændringer og innovation i byggeriet, 2008). Derudover skaber det øgede fokus på miljøet
også en stor efterspørgsel efter alternative energikilder såsom solceller, vindmøller, jordvarme mv.
4.1.5
Konklusion på PEST-analyse
På baggrund af gennemførte PEST-analyse, kan det konkluderes, at der er mange uafhængige
forhold i byggebranchen at tage højde for. Det vigtigste forhold er dog konjunkturudsving, som er
meget afgørende for byggeriet, og herudover er det offentliges beslutninger om investering og
udbydelse af projekter også en meget væsentlig faktor for branchen. I perioden omkring 2006-2010
er der enormt meget usikkerhed omkring samfundsøkonomien, hvilket især skyldes den store
usikkerhed i resten af den globale økonomi. Det påvirkede byggebranchen enormt meget, da det
bl.a. betød, at aktivitetsniveauet faldt drastisk, finansieringsmulighederne blev væsentligt skærpet,
og arbejdsløsheden steg markant.
4.2
Porters Five Forces
4.2.1
Nuværende rivalisering i branchen
Den nuværende rivalisering i byggebranchen afhænger af flere forhold. Afsnittet er derfor opdelt i
nogle centrale punkter, henholdsvis antallet af udbyder, konkurrenceformen, de største udbydere på
markedet og konkuser.
Antal udbydere
Overordnet set er byggebranchen præget af mange udbydere, og indenfor NACE branchekode 41 er
der 6.047 virksomheder. Men sorteres der efter antallet af ansatte, så er hele 4.027 af de 6.047
virksomheder uden nogle ansat, dvs. enkeltmandsvirksomheder, og en del af de resterende
virksomheder har under 20 ansatte. Større virksomheder med mere end 20 personer ansat er der 270
af, og helt i toppen med over 200 ansatte er 15 virksomheder (Experian, 2015).
Konkurrenceform
Konkurrenceformen på markedet vurderes til at være et sted i mellem oligopol og fuldkommen
konkurrence. Dette skyldes, at der jævnfør foregående afsnit er enormt mange udbydere til stede,
men at hovedparten af disse er meget små virksomheder, og blandt større virksomheder hælder
konkurrenceformen mod en oligopollignende tilstand. Produktet, som bliver udbudt på markedet,
anses for at være overvejende homogent, idet der ikke er den helt store forskel på de forskellige
virksomheders løsninger. Det er naturligvis ikke entydigt homogent, idet virksomhederne trods alt
differentierer sig på nogle punkter. Det er forskelligt, hvad virksomhederne kan tilbyde af
Side28 af 48
ressourcer og kompetencer til et projekt, og forslagene til hvilken løsning, som virksomhederne
anbefaler kunderne vil ofte også være forskellig. Men med dette taget i betragtning så anses
produkterne som homogene sammenlignet med andre typer produkter. Dette underbygges også ved,
at der hovedsageligt konkurreres på prisen i branchen, som er den væsentligste parameter for langt
størstedelen af opgaverne (Deloitte og Dansk Byggeri, 2013). Produkterne, dvs. virksomhedernes
tilbud, bliver også homogeniserede af den praktiserede udbudsform, som ofte finder sted på
markedet, og som blev beskrevet i PEST-analysen. Som oftest ser udbyderen af et projekt som det
første på, hvilken pris, tilbudsgiveren kommer med. Prisen vægtes langt størst i valget af bygherre,
hvilket er med til at begrænse differentiationen (Damvad, 2013).
De største udbydere på markedet
Ved hjælp af dataudtræk fra Experian fra 2005-2010 er det muligt at se virksomhedernes omsætning
i de udtrukne år. Dette er afbilledet i nedenstående figur, hvor de fem største virksomheder er
medtaget. Der er i år 2009 og 2010 nogle ’huller’, hvilket skyldes, at det ikke har været muligt at
hente omsætningstallene for disse virksomheder disse år.
Figur 4.4: Omsætningsudvikling for de største virksomheder i ’Opførsel af bygninger’ 2005-2010
9.000.000
MT Højgaard A/S
8.000.000
7.000.000
NCC Construction Danmark
A/S
6.000.000
5.000.000
Skanska Danmark A/S
4.000.000
3.000.000
E. Pihl & Søn A/S
2.000.000
1.000.000
Hoffmann A/S
2005
2007
2008
2009
2010
Kilde: Egen tilvirkning fra dataudtræk fra Experian
Det ses i ovenstående figur, at MT Højgaard gennem hele perioden er markedsleder målt på
omsætningen. De ligger et væsentligt stykke over de øvrige virksomheder, som kæmper mere om
pladserne som markedsudfordrer og markedsfølger. På disse pladser er virksomhederne NCC
Construction Danmark, Skanska Danmark, hvis moderselskab er svenskejet, Pihl & Søn, som i dag
er begæret konkurs (Deloitte og Dansk Byggeri, 2013) og Hoffmann, som er norskejet (Experian,
2015).
Side29 af 48
Konkurser
En anden, men meget karakteristisk del af rivaliseringen i byggebranchen i de seneste år, har været
udviklingen i antallet af konkursramte virksomheder, hvilket kan ses i nedenstående figur.
Figur 4.5: Antal konkurser i bygge- og anlægsbranchen
2005
2005
2005
2005
2005
2005
2006
2006
2006
2006
2006
2006
2007
2007
2007
2007
2007
2007
2008
2008
2008
2008
2008
2008
2009
2009
2009
2009
2009
2009
2010
2010
2010
2010
2010
2010
115
105
95
85
75
65
55
45
35
25
15
Kilde: Danmarks Statistik og egen tilvirkning
Det ses tydeligt, at der er en ret stor stigning i antallet af konkurser efter krisens indtog i branchen
omkring 2007. Det laveste antal af konkurser i branchen er i september måned år 2006, hvor der i
alt blev registreret 19 konkurser. I marts 2010 når antallet helt op på 102 konkurser, hvilket er over
en femdobling over en periode på 3½ år. Konkurser har altså været en kendetegnende del af
branchen i denne periode, hvilket også har ramt større virksomheder. Det kan betyde, at der kan
være sket en form for boomerangeffekt, da underleverandører ofte er meget afhængige af de store
entreprenører (Deloitte og Dansk Byggeri, 2013). I perioden op til den økonomiske krise, blev
mange af virksomhederne drevet med meget lave soliditetsgrader. Ifølge Danmarks Statistik (2015)
ligger den gennemsnitlige soliditet i pct. i Bygge- og Anlæg på mellem 24 og 29 i perioden 20052010. I forhold til en branche som f.eks. Industri, ligger denne med en soliditetsgrad på omkring 4044. Dette kan være en del af forklaring på, hvorfor så mange virksomheder blev ramt af konkurser,
da byggebranchen som nævnt er en risikobetonet branche med stor andel af projektarbejde (Bisnode
2013; Deloitte og Dansk Byggeri 2013).
Det kan hermed konkluderes, at rivaliseringen i branchen i perioden 2005-2010 er meget hård. De
mange udbydere konkurrerer hårdt på prisen, da denne er den væsentligste parameter på markedet.
Derudover er der en lav soliditet blandt branchens aktører, og efter år 2006 stiger antallet af
konkurser i branchen markant.
Side30 af 48
4.2.2
Truslen fra potentielle indtrængere
Hvorvidt det er attraktivt at trænge ind på et marked, afhænger af en række forhold, som enten
forringer eller øger incitamentet til indtrængningen. Hvor stort et incitament er til at trænge ind på
et marked, er det væsentligste for at vurdere truslen fra de potentielle indtrængere. Derfor er dette
afsnit 4.2.2. opdelt i nogle faktorer, som påvirker dette incitament. Den første udvalgte faktor er
profit, hvor der ses på prisniveau og overskudsgrad, og herefter belyses adgangsbarriererne i
branchen, og til sidst ses der på udvikling i tilgangsraten i perioden.
Prisniveau
Som det ses af nedenstående figur, så ligger prisniveauet i den danske byggebranche forholdsvist
højt sammenlignet med andre europæiske lande. Figuren viser indekstallene, dvs. landenes
prisniveau er sat i forhold til det gennemsnitlige niveau i EU15-landende.
Figur 4.6: Udviklingen i det danske prisniveau sammenlignet med andre EU-lande (indekstal).
Kilde: Eurostat i Damvad, 2013
Det bør dog bemærkes, at priserne er opgjort i markedspriser, dvs. inklusiv moms og afgifter, men
er købekraftskorrigeret efter landets generelle prisniveau. At indekset er i markedspriser, betyder, at
en del af forskellene kan skyldes forskellige momssatser på tværs af landene, og dette kan være med
at forhøje Danmarks indeks. Herudover kan det være misvisende at sammenligne tallene på tværs af
landene direkte, da der kan være forskelle i kvaliteten, velstand og inputpriser. Dette kan være med
til at forklare en del af forskellene i priserne, selvom priserne er ud fra så vidt muligt sammenlignelige produkter og ydelser. Derudover kan valutakurserne også være med til at påvirke resultaterne af
indeksene, og dette kan ligeledes være med til at forklare noget af forskellen (Damvad, 2013).
Side31 af 48
Det er markeret i figuren, at Danmark i 2007 ligger 56 % højere i pris end gennemsnittet i EU15landene. På dette tidspunkt har Danmark det højeste prisniveau blandt sammenligningslandene, men
dette falder til en tredjeplads i 2011, overgået af Norge og Sverige. Det høje prisniveau på det
danske marked kan være med til at tiltrække nye indtrængere i branchen, idet et højt prisniveau ofte
er tegn på en forholdsvis svag konkurrence og et marked, hvor der er høje profitter at hente. Derfor
inddrages branchens overskudsgrad i perioden i efterfølgende afsnit.
Profit
En høj profit på et marked er med at tiltrække nye indtrængere på et marked, idet det er attraktivt at
kunne få en andel i denne profit. Der er i byggebranchen optil 2007 en stigende gennemsnitlig
overskudsgrad i branchen, hvilket gør branchen attraktiv. Dog er det ikke nogen markant høj
overskudsgrad, der opereres med, da den på sit højeste ikke engang rammer 5 %. Efter 2007 dykker
overskudsgraden og er i 2010 helt nede under 2 %, hvilket må siges at være meget lav.
Figur 4.7: Overskudsgrad i bygge- og anlægsbranchen
6%
5%
4%
3%
2%
1%
0%
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Kilde: Danmarks Statistik
Side32 af 48
Adgangsbarrierer
I dele af byggebranchen er der ret høje adgangsbarrierer. Det gælder især inden for
entreprenørdelen af branchen, hvor virksomhederne ofte foretager store investeringer i f.eks.
maskiner og specielle køretøjer. I nedenstående tabel ses udviklingen i investeringer i driftsmidler
fra år 2000-2012, og det ses, at der investeres en del heri i perioden op til krisen, og at det efter
2006 tager en kraftig vending og falder ned til niveau langt under, hvad det har været tidligere i
perioden.
Tabel 4.1: Investeringer i driftsmidler i bygge- og anlægsbranchen 2000-2012
Kilde: Danmarks Statistik
De store investeringer i maskiner mv. gør det muligt for virksomhederne overhovedet at kunne
deltage i udbud af visse projekter. F.eks. kan en lift være en nødvendighed til at udføre en del af
arbejdet i visse højder, eller en kran kan være nødvendig for at kunne flytte større materialer rundt
på en byggeplads. Andre investeringer bidrager til at effektivisere og opnå stordriftsfordele i
forbindelse med udførsel af opgaver. Investeringerne er således ikke decideret nødvendige for at
kunne løse opgaven, men bidrager til væsentlige fordele for virksomheden. Disse store investeringer
er med til at skabe adgangsbarrierer på markedet, idet udefrakommende virksomheder ikke uden
videre kan opnå samme kapitalapparat som de virksomheder, der har eksisteret i mange år og haft
mulighed for at opbygge et godt og solidt fundament af anlægsaktiver.
Et yderligere bidrag til adgangsbarriere er den loyalitet, som er til stede på markedet. En kunde,
som har anvendt en bestemt entreprenør eller håndværker i forbindelse med et projekt, kan skabe et
forhold til denne entreprenør og vil henvende sig til denne igen, hvis der opstår et yderligere behov
for udførsel af en opgave. Denne entreprenør vil også kende kundens præferencer bedre og ved,
hvad kunden tidligere har fået udført. Dermed er der en form for adgangsbarriere for nye
virksomheder, som af gode grunde ikke kan have denne fordel i og med, at den ikke har opbygget
noget kundekartotek endnu (Johnson et. al., 2006). Det er kun de eksisterende virksomheder på
markedet, der kan udnytte dette, men naturligvis kun, hvis de udfører opgaven tilfredsstillende for
kunden og yder en service, som betyder, at kunden har lyst til at benytte sig af den samme
virksomhed.
Side33 af 48
Tilgangsrate
Som afslutning på truslen fra potentielle indtrængere, belyses det reelle antal af nye og ophørte
firmaer i perioden. Denne udvikling kan ses i figur 4.8 neden for, hvor den blå kurve er antallet af
nye firmaer, og den røde kurve, er antallet af ophørte firmaer.
Figur 4.8: Antal nye og ophørte bygge- og anlægsentreprenører
1400
1200
1000
800
Antal nye firmaer
600
Antal ophørte firmaer
400
200
0
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Kilde: Danmarks Statistik og egen tilvirkning
Hvornår det har været attraktivt, og hvornår det ikke har været attraktivt at opstarte en virksomhed i
byggebranchen fremgår tydeligt af figuren ovenfor. Hvis man følger udviklingen i antal nye
firmaer, så ses den økonomiske krises indflydelse herpå tydeligt. Frem til krisens begyndelse er der
en kraftig stigning, og det var meget attraktivt at trænge ind på markedet - angiveligt særligt på
grund af den stigende profit, som der var at hente. Men i 2007 får dette en brat ende. Antallet af
ophørte firmaer begynder dog at stige lidt før, hvilket kan skyldes, det øgede antal af virksomheder,
som alt andet lige vil medfører, at antallet af ophørte firmarer vil stige. Det kan også være et udtryk
for, at markedet bliver mættet, og de mindst effektive efterhånden må bukke under.
Der er dog også en anden type potentiel indtrænger end nyetablerede virksomheder. Udenlandske
entreprenør, som ikke i forvejen agerer på det danske marked, er måske en mere væsentlig trussel i
branchen. Disse virksomheder er i forvejen etableret og har opbygget et solidt kapitalapparat og
know-how på andre markeder, som de i et vist omfang kan overføre til det danske marked. Denne
trussel øger presset på de danske entreprenører, idet der findes nogle store udenlandske
entreprenører, som kunne finde det danske marked interessant. De udenlandske entreprenører, som i
Side34 af 48
forvejen befinder sig på det danske marked, er en del af den nuværende rivalisering, og påvirker
dermed konkurrencen gennem denne markedskræft. Det kan dermed konkluderes, at truslen fra nye
indtrængere har været relativt høj, dog primært fra de udenlandske byggeentreprenører.
4.2.3
Truslen fra substituerende produkter
Truslen fra substituerende produkter vurderes i denne branche til at være meget lille. Produkter der
til fulde kan erstatte byggeløsninger udført af kyndige fagfolk, er svært at forestille sig, da denne
viden og faglige tilgang må anses for nødvendig til at kunne fuldføre langt de fleste projekter. Hvis
der er tale om renovering af eksisterende bygninger, så kan der selvfølgelig inden for de private
kunder være en mulighed for, at kunden selv udfører opgaven – helt eller delvist. Men ses der på
større projekter såsom opførsel af bygninger eller lignende, så er der ikke nogen substitut for en
entreprenør. Sådanne projekter kræver for det meste specifikke beregninger af en ingeniør, og dele
af nybyggerier - vvs-, kloak- og elinstallation - kræver lovmæssigt også en autorisation at udføre
(retsinformation.dk, 2015). Det betyder, at der skal være en uddannet fagperson på disse områder,
som sikrer og står til ansvar for at arbejdet bliver udført efter den gældende lovgivning. Hvis der er
tale om private, der ønsker at bygge et nyt hus, så er der dog et substituerende produkt at finde et
allerede bygget hus i stedet for. Dermed kan boligmarkedet også have en væsentlig indflydelse på
byggebranchen, da stigende boligpriser øger forbrugernes incitament til at bygge nyt, og omvendt
vil faldende boligpriser bremse dette.
4.2.4
Leverandørernes forhandlingsstyrke
Leverandørerne til byggebranchen er hovedsagelig grossister, som leverer byggematerialer. Her er
der nogle store aktører som fx Brødrene A&O Johansen A/S, Lemvigh-Müller, Brdr. Dahl, Sanistål
og Solar, som dækker en stor del af leverancerne til de udførende i byggebranchen. Herudover er
byggemarkederne også en stor leverandør. Det er altså nogle store robuste kæder, der er til stede på
markedet, som peger i retningen af gode forhandlingsvilkår for leverandørerne. Men i
byggebranchen, specielt inden for entreprenørbranchen, så er aktørerne også meget store
virksomheder. Det væsentligste faktum angående styrkeforholdet mellem de udførende i
byggebranchen og de leverende grossister er produkternes art. Produkterne, som skal leveres til
byggebranchen, er overvejende standardiserede produkter. Grossisterne har typisk specialiseret sig
inden for nogle få håndværksmæssige fag, inden for hvilket de kan levere stort set samtlige
produkter. Grossisterne inden for samme fagområde har langt hen ad vejen de samme produkter i
sortimentet, og der er ikke forskel på, om produkterne bestilles ved den ene eller den anden grossist,
og der er ingen switching cost forbundet med at skifte leverandør. De meget standardiserede
Side35 af 48
produkter betyder, at entreprenørerne har gode forhandlingsvilkår overfor leverandørerne, og
derudover kan entreprenørerne ofte også forhandle sig frem til gode rabatter, idet de kan indgå
langsigtede aftaler. Dette er ofte også attraktivt for grossisten, som kan indkøbe produkterne ved
materialeproducenter endnu billigere ved at kunne bestille en større mængde (Damvad, 2013).
4.2.5
Kundernes forhandlingsstyrke
Kunderne til byggebranchen kan både være offentlige og private bygherre. Det offentlige vil ofte
være en stor kunde, og byggerierne vil ofte være store og længerevarende projekter. Dermed har
entreprenørerne ikke så stærke forhandlingsvilkår, da dette enkelte byggeri ofte vil have stor
betydning for virksomheden. Derudover bidrager måden, hvorpå udbuddet foregår på til at kunden
får gode forhandlingsvilkår. Ofte sætter kunden, dvs. bygherren et projekt i udbud (licitation) med
beskrivelser og krav, og så er det op til entreprenørerne at beregne et tilbud til kunden. Herefter kan
kunden vælge mellem de modtagne tilbud, og der er altså fuldt ud mulighed for at sammenligne
tilbuddene på alle punkter. Kunden har altså gunstige vilkår for at kunne vælge og vrage i mellem
entreprenørerne, idet der heller ikke er nogen switching cost imellem entreprenørerne. Det koster
virksomhederne meget tid og ressourcer at beregne disse tilbud, og de kan af gode grunde ikke
vinde dem alle. Derfor forsøger entreprenørerne at gøre tilbuddet så billigt som muligt, men dette
betyder også, at hvis kunden så efterfølgende kommer med ændringer, så tager entreprenøren typisk
en del for dette (Deloitte og dansk byggeri, 2013). Kundernes forhandlingsstyrke vurderes på denne
baggrund til at være relativt stærk, og truslen herfra er dermed stor.
4.2.6
Konklusion på Porters Five Forces
På baggrund af de 5 markedskræfter vurderes byggebranchen til at være en konkurrenceintens
branche i perioden 2005-2010. Det er en branche, der i blandt de større entreprenører, er præget af
nogle få udbydere, mens der eksisterer mange udbydere af mindre størrelse. Branchen er
kendetegnet ved en generelt lav overskudsgrad, et stigende antal konkurser igennem perioden og
utrolig hård og åben priskonkurrence. De væsentligste trusler i branchen er de ny indtrængere og
kundernes forhandlingsstyrke, som via udbudsformen har fuldt kenskab til priserne.
Side36 af 48
Kapitel 5: Kartellets forudsigelighed
På baggrund af kartelteorien gennemgået i kapitel 2 og analysen af byggebranchen i kapitel 4, er
formålet med dette kapitel at svare på, hvorvidt byggebranchen var oplagt til karteldannelse. Derfor
handler kapitlets første del om virksomhedernes incitament for indgåelsen i kartellet, for hermed at
få en forståelse virksomhedernes situation i den pågældende periode. Afsnit 5.2 omhandler,
hvorvidt de kartelfremmende markedsfaktorer var til stede i byggebranchen, og herefter ses der på
kartellets stabilitet.
5.1
Karteldeltagernes incitament til indgåelse i kartel
Analysen af byggebranchen viste, hvordan hovedparten af aktiviteterne i branchen foregår. En stor
del af byggeriet opstår ved, at bygherren beskriver og opstiller krav til det ønskede byggeri og
herefter udbydes dette i en licitationsrunde. Dette betyder, at entreprenørerne bruger meget tid og
ressourcer på at udarbejde og beregne tilbud til de udbudte projekter, og der bruges pga. denne
metode også en del tid på projekter, som entreprenøren ikke vinder. Dette er et af de vilkår i
branchen, som blandt aktørerne findes problematisk (Damvad, 2013; Deloitte og Dansk Byggeri,
2013). Der bliver fra det offentliges side udbud mange mindre opgaver, og større opgaver splittes
ofte op i fagentrepriser, hvilket betyder at udbuddene ofte bliver mest interessant for mindre og ofte
lokale virksomheder. Dette har dog også den konsekvens, at stordriftsfordelene ved større
entrepriser forsvinder. Der er dog også eksempler på, at når der bliver udbudt større entrepriser, så
er antallet af tilbudsgivere meget beskedent, idet der ikke er særligt mange store udbydere på det
danske marked. Og de få store danske udbydere, der er på markedet, har svært ved at konkurrere
med de store udenlandske virksomheder (Damvad, 2013). Udbudsformen på markedet betyder, at
der skabes et pres på udbydere, idet de hele tiden skal følge med i hvor, der bliver udbudt opgaver,
og så skal de vurdere, hvorvidt de vil afgive et tilbud på opgaven. Det betyder, at udbyderne i nogle
tilfælde kan føle sig presset til at skulle afgive et tilbud på nogle bestemte opgaver, da der fra nogle
kunder er forventning om at modtage tilbud fra bestemte virksomheder (Elindco, 2014).
Kartellet i byggebranchen opstår på et tidspunkt, hvor højkonjunkturen er på sit højeste.
Aktivitetsniveauet er højt, og virksomhederne har ansat flere medarbejdere og skruet op for
investeringerne virksomhederne. Konkurrencen på markedet er benhård, idet der er kommet mange
virksomheder ind på markedet, og det er med at hænge på, hvis man skal følge med i samme tempo,
som resten af branchen. Det generelle billede af branchen viser, at der er rigtig mange virksomheder
til stede. Men inden for de større entreprenørprojekter, er der ikke så mange om buddet. Nogle få
danske aktører kan være med til at byde på de helt store projekter, og ellers er der nogle
Side37 af 48
udenlandske aktører, som har kapaciteten og kompetencerne til disse byggeprojekter. Da krisen
rammer branchen i 2006/2007, øges presset på entreprenørerne yderligere, da aktiviteten går i stå og
der bliver hård kamp om kunderne. Virksomhederne har i en lang periode oplevet en høj aktivitet
inden for byggeriet og en historisk lav arbejdsløshed og dermed mangel på arbejdskraft.
Virksomhederne i byggebranchen står generelt overfor mange risici, som analysen også tegnede et
billede af. Der er en væsentligt risiko i forbindelse med konjunktursvingningerne. Derudover er
omkostninger til finansiering og en stor pengebinding i anlægsaktiver også væsentlige risici.
Byggebranchen er også afhængig af vejret, som kan medfører store konsekvenser. I byggebranchen
spænder opgaverne ofte også over længere tid, hvilket øger risikoen og forlænger tiden inden
virksomheden modtager betaling. Virksomhederne har dermed ofte store udestående krav, som der
skal dækkes ind for. Hertil kommer risikoen i forbindelse med tidsforbruget til udarbejdelsen af
tilbud til de mange licitationer, hvor der er risiko for at virksomheden ikke får opgaven. Det øger
prispresset på virksomhederne, som for at kunne opretholde en nogenlunde hitratio på opgaverne,
kan komme til at tilbyde en pris, som ikke er profitabelt for virksomheden (Deloitte og Dansk
Byggeri, 2013).
Disse forhold vurderes til at udgøre en stor del af baggrunden for kartellets opståen.
Virksomhederne har været under maksimalt pres i forbindelse med krisen, og har derved forsøgt at
minimere en del af deres risiko ved at koordinere tilbuddene, og dermed kunne spare en del tid og
omkostninger til tilbudsberegninger. Dette understøttes også af en pressemeddelelse fra Elinco
(2014), som er den virksomhed, som har fået den hidtil største bøde på 10 mio. kr. Virksomheden er
dømt for i 12 forhold at have overtrådt konkurrenceloven. De 8 af forholdene er overtrædelsen i
form af såkalte ’lånetilbud’, hvor virksomheden har kontaktet en konkurrent, for at få oplyst deres
pris på et tilbud. Elinco har så brugt dette som grundlag, og selv afgivet et højere tilbud, hvorved de
er sikret ikke at vinde licitationen. Formålet med at afgive tilbuddet har været ikke at skuffe en
kunde, som har forventet at modtage et tilbud. På denne måde har virksomheden sluppet for selv at
beregne tilbuddet, og har samtidig holdt sig synlig overfor kunderne. I de fire øvrige forhold, har
Elinco været med til en egentlig forhøjelse af priserne sammen med en række konkurrenter.
Fortjenesten af denne forhøjelse er blevet beregnet til 275.000, og dette beløb er nu udover bøden
på 10 mio. kr. betalt tilbage til kunderne. Elinco burger også finanskrisen som begrundelse for deres
handlinger, idet de følte sig pressede og ivrige efter at vise deres tilstedeværelse overfor kunderne
(Elinco, 2014).
Side38 af 48
5.2
Kartelfremmende markedsfaktorer i byggebranchen
De kartelfremmende markedsfaktorer for karteldannelse blev gennemgået i afsnit 2.1., og disse
faktorer vurderes nu i forhold til byggebranchen. Mange af faktorerne peger forholdsvist tydeligt i
retningen af, at byggebranchen var oplagt til karteldannelse, mens andre faktorer er tvetydige og
kan fortolkes på flere måder i forhold til teorien.
Koncentration
Som nævnt i analysens afsnit 6.3.1 omkring antallet af udbydere i branchen, er der generelt set i
branchen mange udbydere. Men ses der på den del af branchen, hvor kartellet opstod, som var
blandt de større entreprenører, så er der ikke nær så mange til stede. Dette underbygges også af
Damvads (2013) undersøgelse af markedet, hvor der tegnes et billede af, af markedet er opsplittet i
små virksomheder, som ofte orienterer sig mod et lokalt marked, og de større entreprenører, som
dækker et bredere område og ofte byder på større projekter. Koncentrationen i branchen er altså
meget lille i den samlede byggebranche. Inden for de større entreprenører er der en væsentligt
højere koncentration, hvilket jf. collusion-hypotesen øger sandsynligheden for at et kartel opstår.
Tager man yderligere det geografiske aspekt ind i overvejelserne, vil koncentrationen stige
yderligere.
Omkostningsfunktioner
I byggebranchen vurderes virksomhederne til at have forholdsvist ens omkostningsfunktioner. Der
er rimeligt faste priser på materialerne, som primært stammer fra grossister jf. analysen. Dertil
kommer virksomhedernes timeløn til de ansatte, hvilket godt kan variere fra virksomhed til
virksomhed, men det vurderes trods alt ikke til at kunne give de store forskelle. Hertil kommer
også, at branchens struktur med de mange udførende virksomheder har svært ved at opnå
stordriftsfordele, som bl.a. skyldes de forskelligheder der er på tværs af kommunerne. De
begrænsede muligheder for at udnytte skalafordelene på marked ensarter virksomhedernes
omkostningsfunktioner, hvilket er kartelfremmende.
Produktdifferentiering
En anden faktor, som er kartelfremmende, er graden af differentiering af produkterne. I
byggebranchen er produkter som sådan ikke ens idet projekterne som regel er forskellige. Men det
vurderes, at de løsninger/tilbud, som byggevirksomhederne kommer med, ofte vil være lignende, og
det øger dermed virksomhedernes muligheder for at koordinere deres tilbud. I og med at
virksomhederne uden at koordinere, hver især skulle beregne de samme tilbud, kan der spares
meget tid ved at koordinere, hvem der skal vinde en licitation på forhånd. De øvrige virksomheder
Side39 af 48
behøver dermed ikke at beregne tilbuddet i detaljer, eller måske kan de ligefrem kopiere de andres
tilbud, og blot ændre den samlede pris. Hermed vurderes det, at den manglende
produktdifferentiering også er en kartelfremmende faktor i byggebranchen.
Substitutter
Som det blev konkluderet i analysen, er der ikke nogen særligt dækkende substitut for
byggeløsninger. Dermed er dette endnu en kartelfremmende faktor i byggebranchen. Når en kunde,
f.eks. har udbudt et byggeprojekt og modtaget en række tilbud, så har denne ikke andre alternativer
end at vælge imellem de indkomne tilbud. Dette øger hermed incitamentet til at danne et kartel, idet
byggevirksomhederne er klar over købernes situation, og de kan derfor frit i kartellet fastsætte
priserne og forhøje profitten.
Prisdannelse
En stor del af prisdannelsen i byggebranchen sker ved åbne licitationer. Hovedparten af de forhold,
som kartellet omhandler, stammer fra sådanne åbne budrunder. Her er prisdannelsen helt tydelig,
hvilket er med til at øge sandsynligheden for karteldannelse. Der konkurreres jf. analysen næsten
udelukkende på prisen, hvilket også medvirker til at fremme karteldannelsen, da valget af udbyder
afhænger stort set udelukkende af prisen. Det gør det nemt for virksomhederne at kunne samarbejde
og koordinere tilbuddene efter deres egne aftaler (Entreprenøren, 2011).
Øvrige
Udover de markedsforhold, der er kartelfremmende, er der nogle andre forhold, som også er med til
at gøre byggebranchen mere modtagelig for karteldannelse. Historisk set har der været en del
karteller inden for byggebranchen. Conner (2010) har undersøgt en langt række markeder og
karteller, og han har fundet frem til, at bygge- og anlægssektoren har stået for 6 % af de afslørede
karteller. Byggebranchen er altså ikke et nyt marked for karteller. Vi har herhjemme haft flere
karteller inden for delbrancher i byggebranchen. Kigger man udenfor de nationale grænser, har der
også været betydelige karteller inden for byggebranchen. Der er eksempler på omfattende
byggekarteller i både Holland 2003-2006, USA i 50’erne, Norge i 2011 og England 2009
(Entreprenøren, 2011). Disse omfattende historiske karteller i byggebranchen indikerer ligeledes, at
branchen er oplagt til karteldannelse.
En anden faktor, som også peger i retningen af, at der skulle opstå et kartel i byggebranchen, er
virksomhedernes syn på, hvem de snyder. I andre brancher, hvor kunderne er private forbrugere,
kan de højere priser i højere grad ramme virksomhedernes samvittighed, hvilket kan være med til at
Side40 af 48
hæmme virksomhedernes lyst til at sætte høje priser. I byggebranchen er en stor del af kunderne det
offentlige, hvilket kan være med til at virksomhederne ikke føler, at det betyder så meget. De højere
priser påvirker dog stadig befolkningen, da forhøjede priser blot resulterer i øgede skatter eller
forringet velfærd, men effekten virker knap så direkte overfor det offentlige, fremfor at skulle snyde
en privat kunde.
5.3
Kartellets stabilitet
Kontrolmulighederne i kartellet har været gode i form af, at der ikke har været nogen effektive
substitutter i branchen. Men antallet af kartelmedlemmer er steget i takt med at kartellet omfattede
flere og flere projekter. Dette har haft en destabiliserende effekt, som sidste ende muligvis har været
grunden til kartellets afsløring. I takt med det voksende antal medlemmer er risikoen for, at nogen
skulle vælge at afsløre kartellet altså blevet større, og det har destabiliseret kartellet. En stor del af
kunderne i byggebranchen er som nævnt tidligere forskellige instanser indenfor det offentlige, og
der kan derfor argumenteres for, at køberkoncentrationen i branchen er forholdsvis høj. Dette er
teoretisk set med til at destabilisere kartellet, pga. kundernes øgede forhandlingsstyrke, hvilket også
underbygges af analysen i afsnit 4.2.4. Dog har kunderne ikke nogen effektive substitutter jf. afsnit
4.2.3, hvilket begrænser forhandlingsstyrken, og dermed også den destabiliserende effekt.
Gennemsigtigheden i branchen er høj både på forbruger- og producentsiden. Disse to forhold
påvirker teoretisk set stabiliteten i hver deres retning. Kunderne har fuldt kendskab til priserne, og
det er derfor teoretisk fristende at snyde kartellet og tilbyde en lavere pris. Men da producenterne
også har fuldt kendskab til priserne, så hvis en virksomhed forsøgte at snyde kartellet, vil det blive
opdaget. Dermed vurderes gennemsigtigheden samlet set at stabilisere kartellet, da priserne er
tydelige i de afgivne tilbud. Jf. analysen er der i entreprenørdelen af byggebranchen
adgangsbarrierer til markedet i form af betydelige anlægsaktiver og en hvis loyalitet i branchen,
hvilket stabilisere kartellet i kraft af, at der ikke uden videre kan komme nye betydelige spillere ind
på markedet. Andelen af free riders i branchen vurderes til at være lille, idet at kartellet antageligt
har samarbejdet med de forventede budgivne virksomheder til projekterne for at kunne styre, hvem
der vandt licitationen. Da det ikke nødvendigvis er de samme virksomheder, der har forventet at
afgive tilbud på de forskellige projekter, har der været en forholdsvis stor risiko for kartellet
forbundet med at skulle kontakte disse virksomheder. Antallet af involverede er som nævnt steget i
takt med tiden for at undgå free riders, og der har dermed været flere og flere personet, der har
Side41 af 48
skullet holde på disse hemmelige aftaler. Jo flere virksomheder, der er blevet inddraget, jo ringere
bliver kontrolmulighederne som nævnt og jo flere uenigheder, kan der opstå, som betyder, at
virksomhederne kan true hinanden med afsløring. Der er ikke noget kendskab til deltagernes
personlige forhold, og det er derfor ukendt hvorvidt, der har været social- og gruppe homogenitet
tilstede i kartellet. Hvis der har været relationer blandt medlemmerne, enten i form af personlige
relationer eller uddannelsesbaggrund, vil dette dog have været med til at stabilisere kartellet.
5.4
Sammenfattende vurdering
På baggrund af ovenstående gennemgang af henholdsvis kartelmedlemmernes incitament til at
indgå i kartellet, de kartelfremmende markedsfaktorer i byggebranchen samt kartellets stabilitet
konkluderes det, at byggebranchen i perioden 2006-2010 var en oplagt branche til karteldannelse.
Virksomhederne i byggebranchen havde store incitamenter til at indgå i kartellet pga. den
økonomiske krise og følgerne heraf. Kartellet eliminerede noget af risikoen, som i perioden var
stigende i branchen. Flere af de kartelfremmende markedsfaktorer var samtidig til stede i branchen,
hvilket betyder, at der var en øget risiko for, at branchen ville blive udsat for karteldannelse.
Kartellet blev stabiliseret af mangel på substitutter, den høje gennemsigtighed og de relativt høje
adgangsbarrierer, men blev destabiliseret af køberkoncentrationen og faldende kontrolmuligheder i
takt med det voksende antal af involverede. Hvorvidt der har været en stabiliserende faktorer i form
af social- og gruppehomogenitet vides ikke, ligesom det også er uvist, om der er opstået uenigheder
blandt karteldeltagerne.
Side42 af 48
Kapitel 6: Kartellets konsekvenser
At fastsætte et kartels konsekvenser kan være en vanskelig opgave, idet man jo ikke kan vide,
hvordan branchen havde set ud i det kontrafaktiske scenarie. Derfor bygger dette kapitel på
vurderinger og estimater omkring, hvilke og hvor store effekter byggekartellet har haft.
6.1
Produkt- og procesinnovation og produktivitetsudvikling
Teoretisk set medfører karteller en forringelse i produkt- og procesinnovation samt produktiviteten,
men de reelle konsekvenser heraf er svære at udlede. Generelt set er byggebranchen ikke kendt for,
at være særligt innovativ, hvilket betyder, at det er endnu svære at se forskellen. Mange
virksomheder inden for byggebranchen markedsfører sig ligefrem på, at bygge efter gamle metoder
og praksisser. Selvom kartellet teoretisk set har medført begrænsninger i innovationen, så
begrænses innovationen ligeledes af restriktionerne i bygningsreglementet jf. afsnit 4.1.1. Ligeledes
begrænser det lave antal af store virksomheder i branchen også innovationen, da innovation kræver
ressourcer og kapital (Byggeri, 2015).
Produktivitetsudviklingen i byggebranchen i perioden 2004-2011 ses i nedenstående figur, hvor
totalfaktorproduktiviteten er afbilledet.
Figur 6.1: Totalfaktorproduktivitetsudvikling i bygge- og anlægsbranchen (årlig vækstrate i pct.)
10
8
6
4
2
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
-2
-4
-6
Kilde: Danmarks Statistik
Selve beregningsmetoden i totalfaktorproduktiviteten kan betyde, at målingerne ikke viser et helt
reelt billede af udviklingen, da denne måler det total output i forhold til produktionsfaktorerne, som
f.eks. arbejdskraft, maskiner og materialer, men figuren anvendes alligevel, som bedste illustration
Side43 af 48
af udviklingen. Selvom figuren viser, at produktivitetsudviklingen ligger på et meget lavt niveau i
kartelperioden, og efterfølgende stiger markant, så er der mange andre faktorer, der påvirker denne.
Det kan derfor ikke udledes, at det er kartellet alene der har medført den lave produktivitet. F.eks. er
produktivitetsudviklingen i byggebranchen også påvirket af, hvor godt virksomhederne
samarbejder. I store dele af byggebranchen kræves der stor samarbejdsvillighed blandt de
forskellige håndværksmæssige fag, og det kan være hæmmende for produktivitetsudviklingen, hvis
disse ikke er til stede. Der er ikke så stort incitament for den enkelte til at udvikle og forbedre
virksomheden, hvis fremgangen tilgodeser alle, og de øvrige ikke medvirker til forbedringerne.
Ligesom størrelsen på virksomhederne påvirker innovationsniveauet, så påvirker den også
produktiviteten. Byggebranchen er som nævnt. præget er enormt mange små virksomheder, hvilket
betyder, at disse ofte ikke har ressourcer til at forbedre produktiviteten gennem store investeringer.
Derudover er kundernes villighed til at anvende nye byggemetoder og materialer også af stor
betydning for byggeriets innovation og produktivitet. En konservativ holdning, hvor metoderne
helst skal være afprøvet mange steder med gode resultater kan hæmme tempoet for
udviklingsmulighederne i branchen (Erhvervs- og byggestyrelsen, 2011). Det bedste bud vil altså
være, at man samfundsmæssigt har tabt en smule på dette område, da branchen ikke har været
motiveret. På den anden side, så er tabet ikke så betydeligt, da der er så mange faktorer ved netop
byggebranchen, som peger på, at effekten mindskes.
6.2
Priseffekt
Byggebranchen er jf. analysen en lidt atypisk branche angående prisdannelsen, da dette ofte foregår
ved, at en kunde udbyder en opgave, som entreprenørerne så kan afgive tilbud på. Kartellet har altså
ikke aftalt en fast pris højere end marginalomkostningerne, som et typisk kartel. Byggekartellet har i
stedet primært omhandlet tilbudskoordinering, hvor fordelen har været at slippe for at beregne
tilbud. Ikke dermed sagt, at kartellet ikke har begrænset konkurrencen, for konkurrencen et jo netop
sat ud af kraft, idet virksomhederne har aftalt, hvem der skulle vinde en licitation, og i tilfælde med
’lånepriser’ har det givet en falsk konkurrence og et forkert grundlag for kunden at træffe
beslutninger ud fra. Prisen er dermed blevet op til den aftalte vindende virksomhed at fastsætte i
stedet for den mest konkurrencedygtige pris. Der er således ikke nogen monopolpris, som kan
anvendes til at beregne priseffekterne og dødvægtstabet.
For at kunne beregne priseffekterne kræver det individuelle beregninger for hvert af de involverede
projekter, hvilket ikke er muligt, idet sagen ikke er afsluttet. I de betalte bødeforelæg, som er
Side44 af 48
offentliggjort på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, er det dog beskrevet, hvor store
vederlag, der er blevet delt mellem virksomhederne. En oversigt over disse, kan ses i bilag 2, hvor
det fremgår, at de vindende virksomheder i alt har givet vederlag på 2.140.745 kr. Derudover har
disse naturligvis også selv tjent en ekstra profit, og under forudsætning af, at de har tjent mindst
ligeså meget som de øvrige karteldeltagere, så løber dette op i 1.042.570 kr. Det giver i alt en
forhøjet pris på 3.183.315 kr. Dette er under forudsætning af, at disse vederlag er beregnet ud fra
den ekstra fortjeneste, som kartellet via aftalerne har opnået. Dermed kan det udledes, at det beløb
er, hvad kunderne har betalt for meget. Udover disse vederlag, har kartellet omfattet såkaldte
lånepriser, hvor kartelmedlemmerne har forhørt hinanden omkring tilbudsprisen, og selv afgivet et
højere tilbud. Konkurrencen er heraf også blevet begrænset, idet der ikke har været konkurrence om
prisen, men hvorvidt det har ført til at prisen på projektet er blevet forhøjet, er uvist.
Udover at de højere priser har betydet, at kunderne har betalt for meget for projekterne, så kan det
også have betydet, som nævnt i teorien, kapitel 2.5.1., at kunderne har undladt at udbyde projekter,
har aflyst projekter eller har valgt ikke at acceptere nogle af de indkomne tilbud. Der er i økonomisk
litteratur meget lidt fokus på denne effekt, og der er derfor et minimalt udbud af metoder til
udregningen af dette (Damgaard et al., 2011). Der er dog kendt, at nogle projekter i byggebranchen
er blevet aflyst som følge af, at tilbuddene er over det budgetterede (Deloitte og Dansk Byggeri,
2014).
Kunderne, som kartellet er gået ud over, har været både private og offentlige bygeherre.
Bygherrerne er i private projekter også slutbrugere og har således ikke nogen at videregive
prisforhøjelserne til. I projekter, som det offentlige har udbudt, er det derimod hele befolkningen,
som kommer til at betale prisen, da prisen herfra videregives direkte hertil. Byggekartellet har taget
mere for projekterne, og dermed har det offentlige haft flere udgifter til projekterne end ved
almindelig konkurrence. Det er vanskeligt at udlede, hvor store effekter dette har haft for velfærden
i samfundet, men teoretisk set, har kartellet forringet denne.
Side45 af 48
Kapitel 7: Bekæmpelsen af karteller
Som det er blevet konkluderet, så har karteller store samfundsøkonomiske konsekvenser. Derfor
diskuteres det i dette kapitel, hvorledes man kan bekæmpe karteller. Udgangspunktet for
diskussionen er Freeman’s ligning fra 1999, som blev opstillet og forklaret i afsnit 2.2. Ligningen
viser, at virksomheders incitament for at indgå i et kartel afhænger af, hvor stor en gevinst, der kan
opnås i forhold til sandsynligheden for at blive opdaget og den straf, som efterfølgende gives til
kartellet. For at undgå karteller kræver det, at ulighedstegnet skal tippe den modsatte vej i forhold til
det tidligere fremsatte. Under forudsætning af, at genvinsten ved karteller er fast, så er der to
muligheder tilbage for at få vendt ligningen. Den ene mulighed er at øge sandsynligheden for at
opdage kartellet, og den anden mulighed er at øge straffen for karteldeltagelse, hvilket der nu vil ses
nærmere på.
Myndighedernes straf til karteldeltagere består som oftest i bøder til virksomhederne og evt. de
ledende medarbejdere. Men ofte har bøderne til virksomhederne ikke den nødvendige afskrækkende
effekt, da de ikke rammer personerne bag virksomhederne. Disse personer har ikke et tæt nok
tilknytningsforhold til virksomhederne, og dermed mindskes incitamentet til på virksomhedens
vegne at overholde loven (Damgaard et al., 2013). Dette giver et godt argument for, hvorfor
myndighederne for at kunne bekæmpe karteller, skal udstede personlige bøder. Denne bødestraf er
der dog et loft for pga. hensynet til levestandarder mv., således, at de personlige bøder for det meste
udgør 25.000 kr. Større bøder vil uden tvivl have en god effekt, og det virker derfor fornuftigt, at
myndigheder har sat strafferammen op jf. afsnit 2.6.1. Men hvis bøderne sættes for meget op, så vil
effekten deraf være aftagende. Bøder vil dog sandsynligvis ikke være en optimal løsning alene.
Straffene bør derfor også indeholde andre sanktionsmuligheder, såsom fængselsstraf, som er indført
pr. 1. marts 2013, eller fratagelse af retten til at drive virksomhed eller retten til at arbejde i
branchen for en periode.
Den anden mulighed for at mindske incitamentet er at øge sandsynligheden for at opdage karteller,
og det er derfor oplagt samtidig at fokusere på dette. Det kræver dog ofte enormt store ressourcer at
opdage karteller, hvilket også må være grunden til, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
opfordrer virksomheder og andre kraftigt til, at tippe myndighederne omkring mistænkelige forhold
i brancherne. Dette er en effektiv måde, at få kartellerne afsløret på, da virksomheder efterfølgende
skal bidrage med informationer. Det er dog et dilemma, at man skal give virksomheder, som har
Side46 af 48
overtrådt loven straflempelse. Så det er en hård balance. Men det er helt klart med til at gøre
kartellet ustabilt, da alle frygter, at nogle af de andre vil sladre først.
Det er dog stadig væsentligt nemmere for myndighederne at forsøge at få hævet bødesatserne,
fremfor at skulle anvende flere ressourcer på at undersøge og analysere branchers
konkurrenceforhold for at holde øje med, om der er ved at udvikle sig nogle mistænkelige forhold.
Ligesom at forhøjelse af straf ikke er effektivt alene, så vil det heller ikke være effektivt at bruge
mange ekstra ressourcer, hvis bøderne var små. Det vil være utroligt svært at få sandsynligheden
markant hævet, og det bliver proportionelt sværere at hæve den. En kombination af disse mulige
tiltag vurderes derfor at være det mest optimale, hvorimod det ikke vil være effektivt at fokusere på
det ene.
Kapitel 8: Konklusion
Det har gennem afhandlingens analyser og dragende paralleller til kartelteori vist sig,
byggebranchen var oplagt til karteldannelse. Analysen af byggebranchen viste, at konkurrencen i
branchen var meget hård omkring perioden for kartellets dannelse. Branchen var primært præget af
dens afhængighed af offentlig efterspørgsel, og dens store påvirkning fra konjunkturudsving.
Sidstnævnte fik stor betydning, da den økonomiske krise ramte samfundet og branchen i år
2006/2007, idet mange af byggevirksomhederne havde opjusteret både antallet af medarbejdere og
investeringerne i aktiver i takt med, at aktivitetsniveauet i årene optil krisen steg konstant. Da krisen
ramte, vendte alt på en tallerken, og der opstod en stor usikkerhed omkring fremtiden for hele
verdensøkonomien. Den store usikkerhed betød for det første, at aktiviteten i byggebranchen gik i
stå og som følge heraf, at arbejdsløsheden steg. Men det betød også, at branchen fik svært ved at få
finansieret deres virksomhed og byggeprojekter, og antallet af konkurser begyndte at stige.
Forholdene omkring konkurrencesituationen i branchen, gav virksomhederne i byggebranchen
incitament til at indgå ulovlige konkurrencebegrænsende aftaler. Der var herudover også mange
kartelfremmende markedsforhold til stede i byggebranchen, hvilket gjorde karteldannelsen
sandsynlig. Især forholdene omkring lav produktdifferentiering, mangel på substitutter og
prisdannelsen gennem open bidding var særligt kartelfremmende. De konkurrencebegrænsende
aftaler bestod i at koordinere tilbud således, at den ressource- og tidsomfattende tilbudsberegning
blev væsentligt beskåret, og virksomhederne delte herefter overskuddet af kartellet gennem
Side47 af 48
vederlag til hinanden. Kartellet var i starten relativt stabilt, da det omfattede et lille antal
virksomheder, som var let at kontrollere, og den høje gennemsigtighed på markedet var ligeledes
også med til at stabilisere kartellet. I takt med at kartellet begyndte at omfatte flere og flere
virksomheder, blev kartellets kontrolmuligheder og dermed også stabiliteten mindre. Kartellet brød
sammen ved, at et medlem i 2010 tippede myndighederne om den ulovlige adfærd, og det satte gang
i optrevlingen af sagen, som stadig er i gang. Kartellet har medført at konkurrencen blev sat ud af
spil, hvilket teoretisk set har negative effekter på produkt- og procesinnovationen og
produktiviteten, idet virksomhederne ikke er motiverede til at investere i innovation og
produktivitet. Dog påvirkes innovationsniveauet også af så mange andre forhold, at det ikke kan
udledes, hvor store effekter kartellet har haft herpå, men det kan dog konkluderes, at effekten peger
i den negative retning. Udover innovations- og produktivitetskonsekvenserne har kartellet også haft
negative priseffekter for kunderne. Deltagerne i kartellet har aftalt en højere pris end den
konkurrencedygtige og har efterfølgende delt gevinsten gennem vederlag. De foreløbigt
offentliggjorde vederlag beløber sig op i en sum af 3.183.315 kr., og det konkluderes derfor, at dette
er minimumsoverprisen for kartellet, som vil stige i takt med at resten af kartellet bliver endeligt
afgjort og afsluttet. Afslutningsvist kan det konkluderes, at den mest effektive måde at bekæmpe
karteller på, er en kombination af passende høje straffe i form af bøder og fængsling, og en
væsentlig tildeling af ressourcer til konkurrencemyndighederne som via markedsundersøgelser og
tip fra omverden øger sandsynligheden for at opdage kartellet, og dermed nedsætter virksomheders
incitamentet til karteldannelse.
Side48 af 48
Litteraturliste
BAT, ’Konjunkturoversigt for byggeriet’, 2012:
http://www.batkartellet.dk/pictures_org/Konjunkturoversigt1212(1).pdf
Bisnode, ’Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark’, 2013
Byggeri, “Innovation i byggeriet - en by i Rusland”, 2015
Damgaard, Mette Trier, Ramada, Paula, Conlon, Gavan and Godel, Moritz, ‘The Economics of
Cartels: Incentives, Sanctions, Stability, and Effects, Journal of European Competition Law &
Practice, 2011, Vol. 2, No. 4
Danmarks Statistik, Statistikbanken
Danmarks Statistik, ’Dansk Branchenomenklatur - Dansk Branchekode’, 2015:
http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/DB.aspx
Dansk Byggeri, ’Hvor længe skal man vente på en håndværker i 2007?’, 2006-2007
Dansk Byggeri, ’Konjunkturanalyse juli 2007’, 2007
Dansk Byggeri, ’Konjunkturanalyse marts 2009’, 2009
Dansk Byggeri, ’Konjunkturanalyse februar 2015’, 2015
Elinco, ‘Pressemeddelelse: Entreprenør beklager brud på konkurrenceloven’, 2014:
http://www.elindco.dk/om-elindco/aktuelt/pressemeddelelse-entreprenoer-beklager-brud-paakonkurrenceloven.aspx
Energistyrelsen, ’Byggesagsbehandling’, 2015: http://www.ens.dk/byggeri/byggesagsbehandling
Energistyrelsen, ’Gebyrer 2009’, 2015:
http://www.ens.dk/byggeri/byggesagsbehandling/gebyrer/gebyrer-2009
Entreprenøren, ’Kartellet’, 2013
Erhvervs- og byggestyrelsen, ’Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri’, 2011
Experian, dataudtræk, CD direct, online version i BusinessInsight: https://businessinsight-experiandk.ez.statsbiblioteket.dk:12048/Search/Index
Grundy, Tony, ‘Rethinking and reinventing Michael Porter’s five forces model’, 2006
Johnson, Gerry, Sccholes, Kevan og Whittington, Richard, ‘Exploring Strategy’, enhances media
edition, FT Prentice Hall, Pearson Educational limited, 2006
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, ’Dom fra Gentofte vedr. Københavns Kommune (el-kartellet)’,
2006
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, ’Tip os’, 2013
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, ’Karteller giver fængselsstraf’, 2013
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, ’Processor i konkurrencesager’, 2013
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ’En fest for "Kartellet"’, 2014
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ’Bøde vedtaget 14. september 2014 af N. H. Hansen & Søn.
Tilbudskoordinering’, 2014
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, ’Sytten virksomheder har accepteret bøder i "Det store
byggekartel"’, 2015
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, ’Stigning i bøder og politianmeldelser i konkurrencesager’,
2015
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, ’Konkurrencesager i tal’, 2015
Klimaændringer og innovation i byggeriet, ’Energi-, miljø- og klimakrav til byggeriet’, 2008:
http://klimabyggeri.dk/energi-miljoe-klima.php
Lipczynski, J., Wilson, J.O.S. & Goddard, J.A., ’Industrial organization: competition, strategy,
policy’, 2nd edition, FT Prentice Hall, Pearson Educational limited, 2005
London Economics, ‘The Nature and Impact of Hardcore Cartels’, 2011
Rasmussen, Erik S., Østergaard, Per og Andersen, Helle, ‘Samfundsvidenskabelige metoder’,
Syddansk Universitetsforlag, 2010.
Retsinformation.dk, ’Bekendtgørelse af konkurrenceloven’, 2015:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=152413
Retsinformation.dk, ’Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs- og
kloakinstallationsområdet’, 2015: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162734
Retsinformation.dk, ’Bekendtgørelse af straffeloven’, 2015:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164192
Undervisningsministeriet, ’Tal, der taler 2009 - Uddannelsesnøgletal 2009’, 2010
Bilag 1: Oversigt over dømte deltagere i byggekartellet (pr. 1/5 2015)
Firmanavn
Murerfirmaet P. Winther Jespersen A/S
Tømrer- og Snedkerfirmaet P. Winther Jespersen AS
Tømrermester N. A. Nielsen & Søn A/S
Kjær og Larsen
Tømrermester Jim Jensen A/S
Hovedstadens Bygningsentreprise A/S
Store-Hedebyg Entreprise A/S
Jakon A/S
Kjell Pedersen Entreprise A/S
Karl A. Hansen Entreprise A/S
Øens Murerfirma A/S
Enemærke & Petersen A/S
Ason A/S
BGB A/S
Knud Toft Jensen Aps
Elindco Byggefirma A/S
N. H. Hansen og søn
Antal ansatte
28
31
20
20
25
190
41
320
20
42
200
500
30
185
0
100
67
Bødestørrelse i kr.
580.000 + 25.000
1.200.000 + 25.000
300.000
800.000
300.000 + 25.000
1.000.000 + 25.000
500.000
4.500.000 + 25.000
450.000 + 25.000
1.500.000 + 25.000
900.000 + 25.000
1.000.000 + 25.000
500.000 + 25.000
1.000.000 + 2 x 25.000
42.900 + 25.000
10.000.000 + 25.000
2.200.000 + 2 x 25.000
Bilag 2: Oversigt over vederlag
Dato
24. april 31.maj 2006
20. dec. 2006
-17.jan. 2007
16. nov.10.dec. 2007
28. januar -19.
feb. 2008
17. juli –
18. aug. 2008
7. nov. 9. dec. 2008
3. juni 19.juni 2009
30. april –
21. maj 2008
9. juli 2007
Beskrivelse
Vederlag Egen profit
N. H. Hansen og søn har betalt vederlag til to ukendte virksomheder
200.000
på 100.000
N. H. Hansen og søn + ukendt virksomhed har modtaget vederlag på
100.000
50.000
N. H. Hansen og søn + ukendt virksomhed har modtaget vederlag på
100.000
50.000
N. H. Hansen og søn + en ukendt virksomhed har modtaget vederlag
150.000
på 75.000
N. H. Hansen og søn + en ukendt virksomhed har modtaget vederlag
497.800
på 248.900
N. H. Hansen og søn og Elindco Byggefirma A/S har modtaget
100.000
vederlag på 50.000
N. H. Hansen og søn + Elindco Byggefirma A/+ en ukendt virk. har
298.045
modtaget vederlag på 98.770+99.875+99.400
Elindco Byggefirma A/S har betalt vederlag til N.H. Hansen og søn
199.900
på 100.000 og ukendt virksomhed på 99.900
Knud Toft Jensen Aps og Tømrer- og Snedkerfirmaet P. Winther
150.000
Jespersen AS har modtaget vederlag på 75.000
24. juni –
Ason A/S har betalt vederlag til Knud Toft Jensen Aps + 2 ukendte
225.000
3. juli 2009
på 75.000
24. april 2006 Tømrermester N. A. Nielsen & Søn A/S har modtaget vederlag på
20.000
20.000
18. juni 2008 Tømrer- og Snedkerfirmaet P. Winther Jespersen AS har modtaget
100.000
vederlag på 100.000
I alt
2.140.745
100.000
50.000
50.000
75.000
248.900
50.000
98.770
99.900
75.000
75.000
20.000
100.000
1.042.570