Den ædle kunst at være tutor
Lidt om teori, vejledning og evaluering
Tutor kursus 2005
Hvornår lærer læger noget?
Hvad skal der til for at den yngre læge lærer?
Hvad er den yngre læges personlige ansvar?
Hvad er tutorlægens ansvar?
Hvordan styrker vi det fælles ansvar?
Tutor kursus 2005
Forudsætninger for optimal faglig
udvikling iflg. de yngre læger
Aktiv deltagelse i patient behandlingen.
Klinisk supervision og feedback
Adgang til relevant viden
Rum til refleksion
Et fagligt miljø der giver plads og tryghed til
den uddannelsessøgende
Gensidigt engagement og vilje til faglig
udvikling
Tutor kursus 2005
Tutor kursus 2005
De tre læringsteorier
Behavioristisk læringsteori:
Impuls - handling. “Hjertestop træning”
Kognitiv læringsteori:
Begrebsdannelse - viden i netværk.
“Udredning af arrytmier”
Konstruktivistisk læringsteori:
Den enkeltes forståelse ”Jeg er så træt doktor”
Tutor kursus 2005
Konstruktivistisk lærings teori
Læring foregår når den enkelte danner en forståelse af
virkeligheden udfra egen personlig erfaring og tilgængelig
forskningsbaseret viden.
Forståelse sker gennem samspil med omgivelserne.
Indhold, sammenhæng, arten af aktiviteten og målet
med læringssituationen har alle essentiel betydning for
læringen.
Viden udvikles gennem forhandling, dvs. de faglige og sociale
tilbagemeldinger man får når man afprøver ny viden i praksis
Viden er individets tolkning af ”virkeligheden”.
Tutor kursus 2005
De tre læringsteorier
Behavioristisk læringsteori:
Impuls - handling. “Hjertestop træning”
Kognitiv læringsteori:
Begrebsdannelse - viden i netværk.
“Udredning af arrytmier”
Konstruktivistisk læringsteori:
Den enkeltes forståelse ”Jeg er så træt doktor”
Tutor kursus 2005
”Et er søkort at forstå, noget
andet skib at føre”
Professor H. Schmidt’s teori om
klinisk kompetence-udvikling –
”sygdoms ikoner”
Klinisk træning er en vandring
fra teori til praksis
Tutor kursus 2005
Schmidt’s kompetence udviklings-teori
I udviklingen fra ”novice” til ”ekspert” ændres
det kliniske ræsonnement sig fra
udelukkende at bygge på den
naturvidenskabelige baggrundsviden til at
bygge på kombinationen af denne teoretiske
viden og såkaldte ”sygdoms ikoner” - billeder
af tidligere erfaringer og indtryk.
H. Schmidt 1990
Tutor kursus 2005
Schmidt’s kompetence udviklingsteori
I udviklingen foretages desuden en begrebssyntese
eller begrebsopsummering dvs. grupper af
symptomer og objektive fund samles under fælles
begreber.
Tutor kursus 2005
Klinikerens evige dilemma
Hvad er udgangspunktet –
Medicinsk kompendium eller det
patienten opfatter som sit problem?
Tutor kursus 2005
Professor Donald Schön
”Den reflekterende praktiker”
Den ultimative specialist sidder i sit
elfenbenstårn, bygget på klippegrund af
teoretisk rationalisme, og udsteder dekreter
der ofte kun har en marginal berøring med
befolkningens behov og forventning.
Tutor kursus 2005
Professor Donald Schön
”Den reflekterende praktiker”
Den ultimative generalist vandrer rundt i et
sumpet lavland, og skal træffe kliniske
beslutninger i et landskab, hvor der ikke er
rigtige og forkerte løsninger, men nok gode
og mindre gode beslutninger. Han overlever
ved hjælp af en såkaldt viden-i-praksis
Tutor kursus 2005
Professor Donald Schön
”Den reflekterende praktiker”
”De yngre læger er uddannet i tårnet men de
skal lære at virke i sumpen”
Tutor kursus 2005
”Vi bør stile mod forskningsfunderet klinisk
praksis udført af erfarne hænder
i et refleksivt akademisk miljø med rum til
kontinuerlig faglig udvikling
og af relevans for patienterne”
Kilde: Kjaer NK, Mellem viden og praksis, ugeskrift for læger
2003
Tutor kursus 2005
En lægefaglig kompetence
indeholder flere delelementer
”Det at kunne”,
(viden og færdighed)
”Det at vide hvornår”
(timing - overførbarhed)
”Det at vide hvordan det går”
(monitorering og refleksion)
”Den tavse viden”
(den ikke erkendte viden)
Tutor kursus 2005
Konklusionerne
•En klinisk kompetence er mere end viden,
den indeholder også evne til timing, monitering samt tavs
viden.
•Kompetence udvikling sker bedst i mødet mellem
læge og patient i rammer, der tillader læring dvs med
faglig feedback og rum til refleksion.
•En kliniker må kunne bære at virke i afstand fra det
videnskabsteoretiske fundament, men den sande
professionelle forsøger bestandigt med sin erfaring
at fylde hullet mellem teori og praksis
Tutor kursus 2005
Vejledning, supervision
og feedback
Forskellige redskaber
til læring
Tutor kursus 2005
Nogle definitioner
Vejledning: Hjælp til at løse et klinisk
problem
Supervision: Kommenteret præstation
(direkte og indirekte)
Feedback: Tutors redskab i vejledning og
supervision
Tutor kursus 2005
Vejledning
Specifikt klinisk problem
Generel klinisk problemstilling
Tutor kursus 2005
Nogle gode regler for supervision
Det positive først
Den superviserede først
Trygt klima
En man stoler på
Til vækst ikke nedgøring
Relevant i forhold til kompetence niveau
Opfølgning
Tutor kursus 2005
Feedback
Negativ feedback – fejl
Positiv feedback – successer
Konstruktiv feedback – udvikling
.
Tutor kursus 2005
Konstruktiv feedback
Fokus på udvikling
Stimuler til at uddannelseslægen:
fremlægger problemet konkret
gør sig overvejelser og fremlægger mulige
veje at gå
selv kommer frem til nye forslag
Tutor kursus 2005
Konstruktiv feedback
Sørg selv for som tutor
et åbent og imødekommende kropssprog, der
gør det trygt at fremlægge problemer
forventninger der passer til
uddannelseslægens kompetenceniveau
en afslutning, så uddannelseslægen giver
udtryk for en klar fornemmelse af, hvad der
skal ske
Tutor kursus 2005
”30 minutter om evaluering”
Tutor kursus 2005
Mål i uddannelsen kræver
evaluering
Hvornår er godt nok – godt nok?
Tutor kursus 2005
Kend din uddannelseslæge
Hvad kan han?
Hvad tør han?
Hvad har han med fra tidligere?
Hvem er han?
Tutor kursus 2005
Hvad vil det sige at evaluere?
Hvem skal evaluerer en ung læges faglige
kompetencer
Hvordan skal man gøre det?
Hvilken indvirkning har det på fagligheden –
og på personen - at blive evalueret?
Skal vejlederen også evalueres
Tutor kursus 2005
Evaluering
Formål, perspektiver og metoder
Tutor kursus 2005
Hvad er formålet med evaluering?
”Formativ evaluering” En evaluering der skal
styrke og stimulere den unge læges faglig
udvikling.
”Summativ evaluering”. En evaluering der kan
vurdere om en minimums kompetence er opfyldt
Tutor kursus 2005
Forskellige indfaldsvinkler
Uddannelseslæges egen vurdering.
(”intern vurdering”)
Observation af den unge læges kliniske adfærd
(”ekstern vurdering”)
Diskussion mellem vejleder og
uddannelseslæge
(”fælles vurdering”)
Dokumentation af klinisk aktivitet
(”deskriptiv kvantitativ vurdering”)
Tutor kursus 2005
Hvad er det for type kompetence ?
Medicinsk ekspert ?
Kommunikator?
Sundhedsfremmer?
Akademiker?
Samarbejder?
Leder og administrator ?
Professionel?
Tutor kursus 2005
Evaluerings metoder
”Vurdering af opgaver”
”Vurdering af logbogsnotater”
”Vejledersamtale”
”Struktureret kollegial
bedømmelse”
”Samlet vurdering”
”Patient evalueringer”
Tutor kursus 2005
Redskaber til evaluering i klinisk
praksis
Logbog/portefølje – den refleksive del
”Struktureret” observation af klinisk adfærd
”360 grader evaluering”
Fremlægning af et klinisk problem/vurdering af opgave
Journal audit
Global vurdering
Struktureret vejleder samtale
Den uformelle dialog
Logbogens mål liste – den summative evaluering
Tutor kursus 2005
Hvad skal man kunne for at:
Foretage børnevaccinationer.
Tutor kursus 2005
Hvad er det for en slags mål ?
Kompetencens delelementer:
Viden ?
Færdigheder ?
Administration af fagligheden ?
Tutor kursus 2005
Hvordan skal vi evaluere?
Viden evalueres bedst med; struktureret vejleder
samtale og fremlægning af patient
problem/opgave med forslag til handling
Praktiske færdigheder evalueres bedst med;
struktureret observation og journal audit.
”Administration af faglighed” evalueres bedst med;
struktureret vejleder samtale, 360 grader
vurdering, og fremlægning af patient
problem/opgave.
Tutor kursus 2005
Vigtige pointer ved evaluering
Fokus på formativ evaluering der styrker alle læger
Et møde på 15-30 minutter hver anden uge til
godkendelse
Den uddannelseslæges egen vurdering er en vigtig del
af evalueringen.
Alle de syv læge roller/dele af fagligheden bør inddrages
i evalueringen
Praksis bør have en ”plan B” ved problematiske
uddannelsesforløb
Tutor kursus 2005
Vanskelige forløb - hvad gør vi ?
Forebyggelse
Problem identifikation
Intervention
Evaluering af yngre læge, almen praksis samt
indsatsen
Tutor kursus 2005
Vanskelige forløb - forebyggelse
Realistisk og acceptabelt gensidigt
forventningsniveau.
Bevidsthed om uddannelsesfunktionen, systematik i
supervision og evaluering samt konflikt håndtering
Bevidsthed om samarbejde og forståelse for praksis
som organisation
Tutor kursus 2005
Vanskelige forløb - problem
identifikation
Misforhold i forventninger
Kemi uoverensstemmelse
Arbejdstilrettelæggelsesforhold
Faglig insufficiens
 Inden for en af de syv roller
Insufficient lærings miljø i praksis
Psykisk sygdom
 Hos uddannelseslægen
 Hos tutorlægen
Tutor kursus 2005
Vanskelige forløb - intervention
Samtale med deltagelse af VUK
Flytning til anden praksis
Tutor kursus 2005
Vanskelige forløb - evaluering
Ved begrundet tvivl om hvorvidt de forventede
kompetencer kan opnås bør der indhentes hjælp.
Evaluering af uddannelsesstedet forekommer relevant
efter et problematisk forløb
”Evaluator” følger YL en til to arbejdsdage ??
Tutor kursus 2005
Hvad gør for at forebygge?
Tutor kursus 2005
Kemisamtale
Fremvisning klinik
Gensidige forventninger
Lønforhold
Forsikring
Arbejdsplan/forhold
Sygebesøg-transport
Afspadseringsregler
Uddannelsesprogram
Tutor kursus 2005
Introduktions interview.
Skab tillidsfulde rammer.
Spørg ind til hvem uddannelseslægen
er som person.
Spørg ind til tidligere arbejds- og
træningserfaring
Diskuter hvad I forventer af opholdet hos jer
Tutor kursus 2005
Spørg ind til tidligere arbejds og
træning erfaring
Hvordan var rammerne?
Graden af selvstændighed i arbejdet?
Hvilke funktioner har du varetaget?
Hvad faldt dig let, hvad var særligt svært?
Graden af supervision og opbakning, hvad
har du savnet?
Har du tænkt over hvornår du lærer mest?
Tutor kursus 2005
Introduktions interview
Aftaler om potentielle konfliktemner:
Ferieplanlægning
Frihed til kurser
Forhold under egen og børns sygdom
Supervision
Arbejdstider
Andre regler
Tutor kursus 2005
Den professionelle udvikling
Den personlige udvikling
Udvikling af livslang læring
Mentors briller, R. Freeman,
Br J Gen Practice 1997;47: 457-60
Tutor kursus 2005
Begrebet ”mentor” iflg Freeman
Det professionelle jeg (hvordan er jeg som
læge). Fremtidshåb for det professionelle liv
(hvordan ser mit liv ud som læge om 5 år)
Det personlige jeg (hvem er jeg). Det
sociale jeg (fritid, venner og familie)
Uddannelses erfaring (læringsstil, styrker
og svagheder). Fremtidsplaner (Definer tre
indsatsområder for egen professionel
udvikling)
Tutor kursus 2005
Den almenmedicinske
målbeskrivelse
Tutor kursus 2005
Hvad er en logbog – portefølje –
uddannelsesbog ?
Et pædagogisk hjælpemiddel
Skabe overblik,
målrette læring,
stimulere refleksion
Et evalueringsinstrument
Styrke egen indsigt,
udgangspunkt for fælles evaluering,
registrere uddannelsesaktivitet,
indeholde godkendte kompetencer
Tutor kursus 2005
Gode råd til brug af porteføljen
Start 1. Dag
Brug lidt tid i starten til lære systemet
Brug 10 min hver dag til at skrive om ”dagens
patient”
Lok din tutor til at læse dine notater for
vejledersamtalerne
Tutor kursus 2005
Reflekterende grupper
En metode til faglig erfarings udveksling og udvikling
En gruppe består af 8-12 fagpersoner med nogenlunde samme
faglige baggrund og med tillid til hinanden.
Omdrejningspunktet er ”kritiske hændelser” (critical incidents)
oplevelser, negative eller positive som har gjort særligt indtryk
på klinikeren.
Der aftales skiftende rolle fordeling.
·
En historie-fortæller
·
En udspørger
·
Tre-fire som reflekterende gruppe
·
En tidstager
·
En eller to observatører af processen
Tutor kursus 2005
Den almenmedicinske
speciallægeuddannelse, 2004
Tutor kursus 2005
Spørgsmål man kan stille sig selv?
Hvem er vi?
Hvordan er vores arbejde organiseret?
Hvordan er uddannelsesaspektet tænkt ind i praksis?
Hvordan giver vi supervision?
Hvordan er de fysiske rammer for den yngre læge?
Hvordan deler vi generelt vores viden i denne
praksis?
Hvordan evaluerer vi vores uddannelsesmiljø?
Tutor kursus 2005