1. No category

Anatomi & Fysiologi
XXIV
Huden

1
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Huden


Mennesket har ca. 2m2 hud og vægten ligger omkring 10kg, dog er
der variation pga. mængde af fedtvæv
Huden er kroppens største organ



Beskyttelse
Varmeregulering
Udskillelsesorgan

2
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Hudens opbygning (1)

3
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Hudens opbygning (2)

Epidermis (overhuden)



Huden er opbygget af flerlaget pladeepitel og dannes fra
basalcellelaget. Cellerne bliver skubbet op til overfladen af den
kontinuerlig celleproduktion.
Øverste lag kaldes hornlaget, eller hudbarrieren, som består af døde
celler. Hornlaget er hovedsagelig opbygget af keratin, som er en
fibrøs protein, som er både fleksibel og meget slidstærk
I epidermis vævet over den baselcellelag findes der melanocytter, der
giver huden sin pigmenteret farver. Melanocytter producerer melanin
i respons til stråling fra solen (UV)

4
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Hudens opbygning (3)

Dermis el. corium (læderhuden)


Dermis er opbygget af fast fibrøs bindevæv, som bidrager til
overhudes styrke og elasticitet.
 I ungdomen er læderhuden rige i collagen. Ved ælderen sker der
en hypotrophi af læderhuden, samt en reduktion i indeholdet af
collagen fibre i væevet
I dermis laget findes der:
 Blodkar
 Lymfekar
 Talgkirtler
 Svedekirtler med udførselsgange
 Hår follikler
 Frie sensoriske nerveender
 Sanselegemer

5
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Hudens opbygning (4)

Subcutis (underhuden)



Dermis er opbygget af løstvævet bindevæv med indlejret adiposevæv
(fedtvæv)
Underhuden binder huden til den underliggende strukturer
Underhudes fleksibilitet gør huden forskydelig
 Underhuden er særlig fleksibel omkring:
 Håndryggen
 Fodryggen
 Ansigt
 Ekstensor (og nogle fleksor) flader ved kroppens led

6
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Hudens opbygning (4)

7
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Hvad findes der i dermis (læderhuden) (1)
 Blodkar



Lymfekar


Tilførsel af næringstoffer og O2 og bortskaffelse af CO2 og
bi-produkter af cellemetobolismen
Obs! Ingen blodtilførsel i epidermis (overhuden)
Bortskaffelse af overskydende vævsvæske, samt deltagelse i
immunprocesser
Talgkirtler



Talgkirtler har deres udførselsgange ved hårets skede og holder huden
elastisk og vandafvisende
Talgproduktion er under indflydelse af kønshormonaktiviteten
Blokerede Talgkirtler giver hudorm og anledning til ’bumser’, hvor der
er tale om en infektion i talgkirtelen og hårskeden

8
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Hvad findes der i dermis (læderhuden) (2)
 Svedekirtler med udførselsgange


Opdeles i små og store
 Små svedekirtler findes på de meste af kroppen
 Store svedekirtler findes omkring anus og, scrotum og labia,
samt under armene.
Svedekirtler deltager i temperaturregulering
 Omdannelsen fra ’væske’ til ’gas’ kræver energi – energien
hentes som varm fra kroppen.
 Produktion af svede sker ved sympatisk stimulus

9
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Hvad findes der i dermis (læderhuden) (3)
 Hår follikler (1)


Hår findes over meste af kroppen – undtaget håndfladen og
fodens plantarflade
Hårfollikler er forbundet til talgkirtelen og den meste profund
dele ender i et hårløg (el. rød)
 I bunden af hårløget er der en hårpapil, som indeholder
blodkar
 Der er cellevækst ved hårpapillen og cellerne skydes opad og
bliver forhornet og dermed
danner hår

10
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Hvad findes der i dermis (læderhuden) (4)
 Hår follikler (2)


Hvert hår er forbundet til en muskel der kan rejse håret
– erector pilli
Muskelen er innerverede af den sympatiske nervesystem

11
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Sensoriske nerveender i dermis (1)

12
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Sensoriske nerveender i dermis (2)

13
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Sensoriske nerveender i dermis (3)

14
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Sensoriske nerveender i dermis (4)

15
Anatomi & Fysiologi - Lektion 24

Sensoriske nerveender i dermis (5)

Smærtesansen



Hurtig (akut) smerterespons
 Skarp, skærende smerte
 Tykke myeliniseret nervefibre
 Slimhinder og huden
Langsom (kronisk) smerterespons
 Brændende, ’tung’, dunkende smerte
 Tynd umyeliniseret nervefibre
 Huden og dybere strukturer
Dyb smerterespons
 Led, sener og organer

16