Anatomi & Fysiologi

Anatomi & Fysiologi
XXIII - 1
Sanseorganerne

1
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Øjets anatomi (1)

2
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Øjets anatomi (2)

3
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Øjets anatomi (3)

4
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Øjets anatomi (4)

Øjeæblet – opbygget i tre lag:



Sclera (senehinden)
 Fortsætter foran øjet som cornea (hornhinden)
Chorioidea (årehinden)
 Pigmenteret hinde der
indeholder mange blodkar
 Fortil bliver chorioidea
til strukturerne:
 Corpus ciliare
 Iris (regnbuehinden)
Retina (nethinden)
 Specialiseret nervevæv

5
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Sclera (senehinden)

En fibrous hård strukture der indeholder
mange collagen og elastiske fibre



Danner hæftninger for de
ekstraokulære muskler
Fortsætter, som hinde omkring
N. opticus der bliver til en dele
af dura mater
Foran linsen og Irisen
(regnbuehinden) findes Cornea
(hornhinden), som går over
i sclera

6
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Chorioidea (årehinden) (kan også staves choroidea)

En blodrig hinde, mellem senehinden og nethinden

Opdeles i fire lag:
 Lamina suprachoroidea – fleksibel bindevæv
 Lamina vasculosa – bindevæv de indeholder blodårer
 Lamina choriodiacapillaris – kappilærrig lag, der forsyner retina
celler med ilt og næring
 Lamina basalis binder retinas pigmentlag til chorioidea

7
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Retina (nethinden) (1)


Nethinden er en tynd hinde ca. ½ mm tyk, som dækker indersiden af øjet
fra strålelegemet til synsnervepapillen
Retina indeholder specialiserede nerveceller der omsætter lysinformation
til nervesignaler

Stave og tapper

8
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Retina (nethinden) (2)
Papilla
(Blind plet)
Macula
(Det gule plet)
Fovea centralis

9
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Retina (nethinden) (3)

Tappe og stave

10
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Retina (nethinden) (4)

Tappe og stave
Stave
Tappe
Grove detejler
Fine detaljer
Sort og hvid
Farver
120 millioner celler pr. øje
6-7 millioner celler pr. øje
Følsom overfor svag lys
Mindre følsom over for svag lys
Perifer & nattesyn
Central & detaljerede syn
Findes ikke i fovea centralis
Høj koncentration i macula

11
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Retina (nethinden) (5)

Tappe og stave

12
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Retina (nethinden) (6)

Retina (Nethinden) - en halv millimeter tyk
hinde, på indersiden af øjet og strækker fra
corpus ciliare (strålelegemet) til papillen
(blind plet).

Den ydre del af nethinden, mod
chorioidea (årehinden), består af
pigmentepitelet.

Den indre del af nethinden, mod aqueous
humor (kammervæske), kaldes
neuroretina
 I det neuroretina lag, der er tættest på
pigmentepitelet findes synscellerne;
stave og tapper

13
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Retina (nethinden) (7)

14
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Retina (nethinden) (7)

Nethindeløsning

15
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Corpus ciliare (strålelegemet) (1)


En kirtel der producerer vitreous og aqueous humor (kammervand)

Ernærer linsen, samt cornea (hornhinden)

Holder øjets tryk konstant
Corpus ciliare indeholder også en muskel; m. ciliaris, som via
zonulatrådene kan ’træk’ på linsen og ændre dens optiske karakteristikker

16
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Corpus ciliare (strålelegemet) (2)


Aqueous og vitreous humor (kammervand) produktion ernærer øjets
avaskulære væv, samt regulerer øjets tryk (or derved form)

Aqueous humor – findes i øjets forkammer

Vitreous humor – er den væske som øjets corpus vitreum
(glaslegeme)

A. og V. humor indeholder:
 99% vand, kollagen og hyaluronsyre
Væsken er produceret konstant og derfor skal den dræneres fra øjet

17
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Corpus ciliare (strålelegemet) (3)

Aqueous og vitreous humor kammervand er produceret konstant og
derfor skal den drænes fra øjet



Dette sker via Schlemms kanal, som ligger i conea’s (hornhindens) perifere
kant
Kammervinkelen
(angle på tegningen) er
afgørende for at kunne
drænere øjet effektiv
En forsnævret kammervinkel
giver anledning til grøn stær

18
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Iris (regnbuehinden)

Regnbuehinden

Mængden af pigment i regnbuehinden afgør øjenfarven

Regulerer lysmængden der passerer igennem pupillen til at danne
billedet på retina - Svarer til en kameras blændingsmekanisme

Består af to glatte muskler
 Sphincter pupillae; en cirkulær muskel der lukker pupillen
 Dilator pupillae en radial muskel der udvider pupillen

Musklerne styres af de autonom nervesystemet Når lyset rammer
øjet, udløses en refleks, som gør, at musklerne i regnbuehinden
trækker sig sammen for at beskytte øjet
 Dilator pupillae – sympatisk (dilatation)
 Sphincter pupillae – parasymaptsik (konstriktion)

19
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Linsen (1)



Linsen er en bikonveks klar elastisk struktur
Linsens opgave er at akkommodere (fokusere på forskellige afstande)
Linsen ’hænger’ i tynde tråde; linsetråde (zonulatrådene), som hæfter ved
m. ciliaris (strålelegemets muskel)

20
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Linsen (2)

Linsetrådene strækker sig fra linsens ækvator til nogle processer på
strålelegemet. Når ciliærmusklen kontraherer sig sammen slappes
linsetrådene og linsen bliver mere kugleformet hvorved brydningen øges
så man kan fokusere nære genstande (akkomodation).

21
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Linsen (3)

Kontraktion af m. ciliaris
trækker linsen fremme
mod og derved bliver
corpus ciliaris tykkere og
zonaltrådene bliver
mere afslappede

22
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Billededannelse og synsfejl

Linsen kan ændre dens brændepunkt og ved genstand der er tættere end
ca. 5m skal linsen krummes


Dvs. at m. ciliaris skal spænd og derved give linsen lov til at krumme for at
brændepunktet for tæt genstand også lænder på retina
Ved uoverenstemmelse mellem øjets længde og lysets brydning opstår
der synsfejl
Normal syn
Langsyn
Kortsyn

23
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Øjets nervebaner


N. opticus
Enkelt fibre er
direkte forbundet
til hypothalamus
og tilfører hjernen
information om
lyset for tilpassning
af cirkadiansk rytme

24
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Ekstraokulære muskler (1)

Der findes seks tværstribet muskler

Ligeforløbende:
 M. rectus superior (opefter)
 M. rectus lateralis (ud mod siden)
 M. rectus inferior (nedefter)
 M. rectus medialis (ind mod næsen)

Skråtforløbende
 M. oliquus superior
(ned og udad)
 M. obliquus inferior
(op og udad)
V. øje

25
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Ekstraokulære muskler (2)

Øjets muskler og bevægelser, samt hjernenerve innervation

26
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Retrobulbulært fedtvæv

Stødpude for øjet mod evt. slag

Exopthalmos – ses ved hypertyroidism, samt i sjældent tilfælde ved
Mb. Cushing
 Hypertrofi af de retrobulbulært fedtvæv

27
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Palpebrae (ojenlågene) (1)

Beskyttelse conjunctiva/hornhinde (cornea)




Conjunctiva er ’reflekteret’ på øjenlågernes indre flade og her er conjunctiva
rige på kapillærer
Cilia (øjenviperne) beskytter mod støv
Øjenlågernes kant ’fedtes’ af kirtler placeret på låegnkanterne. Infektion
eller/og en tilstoppet kirtel giver bygkorn
Udelukke lys

Søvn og beskyttelse af øjet ved kraftig lyspåvirkning

28
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Palpebrae (ojenlågene) (2)

29
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Supercilium (ojenbryn)

30
Anatomi & Fysiologi - Lektion 23

Tåreapparat


Holder øjets conjuctiva fri fra irreterende partikler (støv)
Indeholder immun aktive stoffer der beskytter mod infektion

31