Anatomi & Fysiologi
Anatomi & Fysiologi XXIII - 1 Sanseorganerne 1 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Øjets anatomi (1) 2 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Øjets anatomi (2) 3 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Øjets anatomi (3) 4 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Øjets anatomi (4) Øjeæblet – opbygget i tre lag: Sclera (senehinden) Fortsætter foran øjet som cornea (hornhinden) Chorioidea (årehinden) Pigmenteret hinde der indeholder mange blodkar Fortil bliver chorioidea til strukturerne: Corpus ciliare Iris (regnbuehinden) Retina (nethinden) Specialiseret nervevæv 5 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Sclera (senehinden) En fibrous hård strukture der indeholder mange collagen og elastiske fibre Danner hæftninger for de ekstraokulære muskler Fortsætter, som hinde omkring N. opticus der bliver til en dele af dura mater Foran linsen og Irisen (regnbuehinden) findes Cornea (hornhinden), som går over i sclera 6 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Chorioidea (årehinden) (kan også staves choroidea) En blodrig hinde, mellem senehinden og nethinden Opdeles i fire lag: Lamina suprachoroidea – fleksibel bindevæv Lamina vasculosa – bindevæv de indeholder blodårer Lamina choriodiacapillaris – kappilærrig lag, der forsyner retina celler med ilt og næring Lamina basalis binder retinas pigmentlag til chorioidea 7 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Retina (nethinden) (1) Nethinden er en tynd hinde ca. ½ mm tyk, som dækker indersiden af øjet fra strålelegemet til synsnervepapillen Retina indeholder specialiserede nerveceller der omsætter lysinformation til nervesignaler Stave og tapper 8 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Retina (nethinden) (2) Papilla (Blind plet) Macula (Det gule plet) Fovea centralis 9 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Retina (nethinden) (3) Tappe og stave 10 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Retina (nethinden) (4) Tappe og stave Stave Tappe Grove detejler Fine detaljer Sort og hvid Farver 120 millioner celler pr. øje 6-7 millioner celler pr. øje Følsom overfor svag lys Mindre følsom over for svag lys Perifer & nattesyn Central & detaljerede syn Findes ikke i fovea centralis Høj koncentration i macula 11 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Retina (nethinden) (5) Tappe og stave 12 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Retina (nethinden) (6) Retina (Nethinden) - en halv millimeter tyk hinde, på indersiden af øjet og strækker fra corpus ciliare (strålelegemet) til papillen (blind plet). Den ydre del af nethinden, mod chorioidea (årehinden), består af pigmentepitelet. Den indre del af nethinden, mod aqueous humor (kammervæske), kaldes neuroretina I det neuroretina lag, der er tættest på pigmentepitelet findes synscellerne; stave og tapper 13 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Retina (nethinden) (7) 14 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Retina (nethinden) (7) Nethindeløsning 15 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Corpus ciliare (strålelegemet) (1) En kirtel der producerer vitreous og aqueous humor (kammervand) Ernærer linsen, samt cornea (hornhinden) Holder øjets tryk konstant Corpus ciliare indeholder også en muskel; m. ciliaris, som via zonulatrådene kan ’træk’ på linsen og ændre dens optiske karakteristikker 16 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Corpus ciliare (strålelegemet) (2) Aqueous og vitreous humor (kammervand) produktion ernærer øjets avaskulære væv, samt regulerer øjets tryk (or derved form) Aqueous humor – findes i øjets forkammer Vitreous humor – er den væske som øjets corpus vitreum (glaslegeme) A. og V. humor indeholder: 99% vand, kollagen og hyaluronsyre Væsken er produceret konstant og derfor skal den dræneres fra øjet 17 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Corpus ciliare (strålelegemet) (3) Aqueous og vitreous humor kammervand er produceret konstant og derfor skal den drænes fra øjet Dette sker via Schlemms kanal, som ligger i conea’s (hornhindens) perifere kant Kammervinkelen (angle på tegningen) er afgørende for at kunne drænere øjet effektiv En forsnævret kammervinkel giver anledning til grøn stær 18 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Iris (regnbuehinden) Regnbuehinden Mængden af pigment i regnbuehinden afgør øjenfarven Regulerer lysmængden der passerer igennem pupillen til at danne billedet på retina - Svarer til en kameras blændingsmekanisme Består af to glatte muskler Sphincter pupillae; en cirkulær muskel der lukker pupillen Dilator pupillae en radial muskel der udvider pupillen Musklerne styres af de autonom nervesystemet Når lyset rammer øjet, udløses en refleks, som gør, at musklerne i regnbuehinden trækker sig sammen for at beskytte øjet Dilator pupillae – sympatisk (dilatation) Sphincter pupillae – parasymaptsik (konstriktion) 19 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Linsen (1) Linsen er en bikonveks klar elastisk struktur Linsens opgave er at akkommodere (fokusere på forskellige afstande) Linsen ’hænger’ i tynde tråde; linsetråde (zonulatrådene), som hæfter ved m. ciliaris (strålelegemets muskel) 20 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Linsen (2) Linsetrådene strækker sig fra linsens ækvator til nogle processer på strålelegemet. Når ciliærmusklen kontraherer sig sammen slappes linsetrådene og linsen bliver mere kugleformet hvorved brydningen øges så man kan fokusere nære genstande (akkomodation). 21 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Linsen (3) Kontraktion af m. ciliaris trækker linsen fremme mod og derved bliver corpus ciliaris tykkere og zonaltrådene bliver mere afslappede 22 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Billededannelse og synsfejl Linsen kan ændre dens brændepunkt og ved genstand der er tættere end ca. 5m skal linsen krummes Dvs. at m. ciliaris skal spænd og derved give linsen lov til at krumme for at brændepunktet for tæt genstand også lænder på retina Ved uoverenstemmelse mellem øjets længde og lysets brydning opstår der synsfejl Normal syn Langsyn Kortsyn 23 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Øjets nervebaner N. opticus Enkelt fibre er direkte forbundet til hypothalamus og tilfører hjernen information om lyset for tilpassning af cirkadiansk rytme 24 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Ekstraokulære muskler (1) Der findes seks tværstribet muskler Ligeforløbende: M. rectus superior (opefter) M. rectus lateralis (ud mod siden) M. rectus inferior (nedefter) M. rectus medialis (ind mod næsen) Skråtforløbende M. oliquus superior (ned og udad) M. obliquus inferior (op og udad) V. øje 25 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Ekstraokulære muskler (2) Øjets muskler og bevægelser, samt hjernenerve innervation 26 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Retrobulbulært fedtvæv Stødpude for øjet mod evt. slag Exopthalmos – ses ved hypertyroidism, samt i sjældent tilfælde ved Mb. Cushing Hypertrofi af de retrobulbulært fedtvæv 27 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Palpebrae (ojenlågene) (1) Beskyttelse conjunctiva/hornhinde (cornea) Conjunctiva er ’reflekteret’ på øjenlågernes indre flade og her er conjunctiva rige på kapillærer Cilia (øjenviperne) beskytter mod støv Øjenlågernes kant ’fedtes’ af kirtler placeret på låegnkanterne. Infektion eller/og en tilstoppet kirtel giver bygkorn Udelukke lys Søvn og beskyttelse af øjet ved kraftig lyspåvirkning 28 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Palpebrae (ojenlågene) (2) 29 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Supercilium (ojenbryn) 30 Anatomi & Fysiologi - Lektion 23 Tåreapparat Holder øjets conjuctiva fri fra irreterende partikler (støv) Indeholder immun aktive stoffer der beskytter mod infektion 31
© Copyright 2024