Kristendom på stx og hf
Christina Egholm og Helle Dreyer Møller
Teoretisk pædagogikum
Hvad I har i vente…




Stx: Indledende overvejelser ved forløbsplanlægning.
Hf: Ditto.
Forløbspræsentation, stx.
Eksempler på arbejdsformer, hf.
LÆREPLAN OG
VEJLEDNING
STX
Læreplan – 2.1 Faglige mål
Eleverne skal kunne:
 redegøre for grundlæggende sider ved
kristendommen, herunder dens formative, historiske
og nutidige skikkelser
Læreplan – 2.1 Faglige mål
 redegøre for religionsfænomenologiske begreber som myte
(kosmogoni, eskatologi), ritual, religiøse specialister, kult og axis
mundi
 karakterisere, analysere og perspektivere tekster og andet
dokumentarisk materiale
 fortolke og vurdere religiøse synspunkter og problemstillinger
såvel ud fra en religiøs selvforståelse som ud fra sekulære,
herunder religionskritiske, synsvinkler
 formulere sig om væsentlige problemstillinger vedrørende
forholdet mellem religion og moderne samfund i en global
kontekst
 formulere sig om religiøse etiske problemstillinger
 demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
Læreplan – 2.2 Kernestof
Kernestoffet er:
 Kristendommen set i globalt perspektiv, navnlig i
dens europæiske og danske fremtræden. I arbejdet
indgår tekster fra Det Gamle og Det Nye
Testamente, enkelte tekster fra kristendommens
historie samt nutidige tekster
 religionernes centrale fænomener og religionsfaglig
terminologi og metode.
Læreplan - 3.1 Didaktiske principper
 Af fagets uddannelsestid anvendes ca. 30 pct. på
kristendommen.
Vejledningen (”Råd og vink”)
 GT: Ganske få centrale tekster
 Fx skabelse, syndefald, pagtstanken, Messias
 Formål: Se både kontinuitet og spændingsforhold
mellem GT og NT
Vejledningen (”Råd og vink”)
 NT: Evangelietekster og evt. paulinske
 Formål: Fokus på kristendommens formative
skikkelse
Og generelt:
 Fortrolighed med den bibelske fortælling
Vejledningen (”Råd og vink”)
 Nedslag i kristendommens historie
 Fx Augustin, Frans af Assisi, reformationen, vækkelserne i
det 19. århundrede
 Nutidig, levende kristendom – lokalt og globalt
ØVRIGE INDLEDENDE
OVERVEJELSER
Hvad der også kan spille ind:
 Er kristendom det første forløb eller et senere?
 Hvilke andre forløb skal klassen have?
 Er der mulighed for fagligt samspil (fx med
oldtidskundskab, historie, biologi…)?
 Har eleverne særlige faglige interesser?
 Hvilken studieretning? (Toning!)
Eksempler på toning
 Naturvidenskabelig studieretning
 Fokus på tro/viden, verdensbilledet…
 Samfundsvidenskabelig studieretning
 Fokus på den sociale dimension, kirkens rolle i
samfundet, aktuel debat…
 Sproglig/humanistisk studieretning
 Tekstlæsning, genrer, kristendommen i andre lande…
 Musisk/kunstnerisk studieretning
 Salmer, kirkemusik (også frikirker!), kunst
LÆREPLAN
HF OG HF-E
Faglige mål som undervisning i
krd. på hf-e bl.a. skal bidrage til:
 a) analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale,
herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra
eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, evt.
religionskritisk synspunkt
 c) gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af et
religionsfagligt emne
 d) redegøre for væsentlige sider af kristendommen i dens nutidige,
historiske og formative skikkelse med hovedvægt på nutiden
 f) redegøre for centrale religiøse fænomener
 g) sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte
aspekter af europæisk kultur og tænkning
 h) demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers
betydning for menneske, samfund og kultur
Fællesfaglige mål som undervisningen
i kristendom i ks skal bidrage til
opfyldelsen af:
 redegøre for forskellige livsanskuelser, religioner og
politiske grundholdninger og deres betydning i en
historisk og aktuel sammenhæng
 diskutere egne og andres kulturelle værdier i forhold til
nutidige og fortidige værdier
 anvende viden om centrale epoker til at opnå forståelse
af sammenhænge af kulturel og samfundsmæssig art i
Danmarkshistorien
 sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation
til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning
Kernestof i hf og hf-e
Kernestoffet for hf
 kristendom, navnlig med
henblik på dens
europæiske og danske
fremtrædelsesformer. I
arbejdet indgår nutidige
tekster samt tekster fra
det Gamle og det Ny
Testamente.
Kernestoffet for hf-e
 kristendommen, navnlig
med henblik på dens
europæiske og danske
fremtrædelsesformer. I
arbejdet indgår nutidige
tekster, enkelte tekster
fra kristendommens
historie samt tekster fra
Det Gamle og Det Nye
Testamente.
Overvejelser i forhold til
kursistgruppen:
• Aldersfordeling
• Erfaringsbagagen: kan nogen bidrage med
indefra-vinkler eller egne erfaringer i øvrigt
• Kontakter til relevante ekskursionsmål
• Samarbejdsevner: valg af arb. former mm.
• Særlige interesser: hvad tænder denne gruppe
på?
• Vanskeligheder ift. faglig læsning
KRISTENDOMSFORLØB
STX
Den gode start
 QUIZ!
 Aktiverer deres forhåndsviden
 Giver mig et vist indtryk af forhåndsviden
 Får dem til at tro, det bliver sjovt!
 Og så kan de lige klare trosbekendelsen og
skabelsesberetningen…
LEKTION 1
Dagens begreber:
Myte
Kosmologi
Teologi
Antropologi
LEKTION 2
LEKTION 2 – eller senere
LEKTION 3
LEKTION 3
LEKTION 3
LEKTION 3
LEKTION 3
Kreativt eller innovativt?




Autentisk problem
Autentisk modtager
Nyt i konteksten
Værdi for andre
Sig mere om teksten
end den selv siger.
- Viden og fagbegreber
LEKTION 6
Karakterisere… (10%)
Analysere… (60%)
Perspektivere… (30%)
(hen til teksten)
(ned i teksten)
(ud af teksten)
Genre, forfatter, titel
Tid, sted
Afsenderposition: Indefra/udefra
Kontekst, intenderet modtager
Kort præsentation af
emne/problemstilling
Særlige træk ved form eller
indhold
Resumé/parafrase
Komposition (inddeling)
Grundpåstand/-synspunkt/holdning. Tema(er), hovedsigte
Kontraster i teksten
Centrale passager
Centrale begreber; underforståede
forestillinger
Verdenssyn, menneskesyn,
gudsopfattelse
Argumentation
Sproglige særpræg, retorik
Kildekritik, lødighed
Repræsentativitet
(centrum/periferi,
elite/mainstream)
Hvad er (sammenfattende) særegent for
teksten?
Hvorfor findes teksten (intention og
teksthistorie)?
Perspektivering:
Andre læste tekster
(med samme eller modsatte
grundanskuelse)
Historisk
(den sammenhæng, teksten indgår i)
Tematisk
(anden sammenhæng)
Billedeksempler
LEKTION 7
Billedeksempler
LEKTION 7
Billedeksempler
LEKTION 7
Lektion 8:
KÆPHEST
Lektion 9:
GRUPPESTRESS
Innovation




Autentisk problem
Autentisk modtager
Nyt i konteksten
Værdi for andre
Fotoopgave