Sølyst Dagtilbuds fællespjece - Dagtilbud

Sølyst
Dagtilbud
 Dagplejen i Studstrup,
Skæring, Risskov og Egå
 Vuggestuen Brohaven
 Børnehaven Labyrinten
 Gl. Egå Børnehus
 DII Børnenes Have
Velkommen til Sølyst
Dagtilbud
Fundamentet for dagtilbuddets virke bygger
på et godt forældresamarbejde og
personalets faglige dygtighed.
Sølyst Dagtilbud ønsker i et tæt samarbejde
med forældrene og gennem meningsfyldte
rammer, retning og medindflydelse at være
garant for den trygge hverdag, hvor
stabilitet, nærhed og passende udfordringer,
er grundlag for børns trivsel og udvikling.
Vi vil være et sted hvor børnene har ro til
fordybelse, muligheder for at lære nyt og
gøre deres egne erfaringer.
Sølyst Dagtilbud udgør sammen med
Sølystskolen og FU lokaldistrikt Sølyst.
Samarbejdet i distriktet medvirker til at
skabe sammenhæng i hele barndommen og
ungdommen fra 0 til 18 år.
Lokaldistrikt Sølyst ligger i Område
Grenåvej Øst, som er 1 af 8 områder som
Børn og Unge er inddelt i. I område
Grenåvej Øst samarbejder vi med følgende
andre distrikter: Risskov, Strand, Skæring
og Skødstrup.
Sølyst Dagtilbud er et fællesskab med
fælles ledelse og består af 5 afdelinger:
Vuggestuen Brohaven med 35 børn
Brohaven 1 a-c tlf. 87 13 82 42
Pædagogisk leder Marianne Forsmann
Dagplejen Sølyst med 60 børn
Kontor Egå Strandvej 2, tlf. 29 20 40 46
Pædagogisk leder Ulla Berntsen
Børnehaven Labyrinten med 50 børn
Nordre Strandvej 149, tlf. 87 13 83 26
Pædagogisk leder Solveig Houe Viftrup
Gl. Egå Børnehus med 35 børnehavebørn
og 10 vuggestuebørn.
Eghøjvej 6, tlf. 87 13 82 91
Pædagogisk leder Tina Pontoppidan
DII Børnenes Have med 24
vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.
Egå Strandvej 2, tlf. 87 13 83 85
Pæd. leder Irene Uhrenholt
Dagtilbudsleder Erik Heltoft
Egå Havvej 5 (Sølystskolen)
tlf. 51 57 57 58
Dagtilbudslederen har det overordnede
ledelsesansvar.
På de følgende sider præsenterer vi kort de
enkelte afdelinger samt informerer om
overordnede retningslinjer, der gælder alle
afdelinger.
Du er altid velkommen til at kontakte os for
yderligere information eller for et besøg.
Vi henviser i øvrigt til vores hjemmesider på
www.dagtilbud-aarhus.dk
Pladsanvisning
I kan skrive jeres barn på venteliste til en af
vores afdelinger via den centrale
pladsanvisning på Aarhus Kommunes
hjemmeside og vores hjemmesider.
Er jeres barn indskrevet i en af vores
vuggestuer/dagplejen, er det sikret en
børnehaveplads i dagtilbuddet.
FÆLLES FOR
DAGTILBUDDET
Værdigrundlag
I Sølyst Dagtilbud arbejder vi ud fra Aarhus
Kommunes vision for Børn- og
Ungepolitikken.
I dagtilbuddet arbejder vi for, at børnene
skal udvikle sig til:


Glade, sunde børn med selvværd
Personligt robuste, livsduelige og kreative
børn, der bliver så dygtige, som de kan og
er rustede til at møde fremtidens
udfordringer
 Børn, der oplever medborgerskab og
bruger det
 Børn, der deltager i og inkluderer
hinanden i fællesskaber
 Børn med globalt udsyn og lokal indsigt
Indsatsområder
I Sølyst Dagtilbud har vi fokus på at skabe
robuste fællesskaber. Robusthed handler om
at kunne klare ufordringer i livet,
overkomme vanskeligheder og udholde de
frustrationer, som medfølger. Vi har fx fokus
på, at både børn og personale lærer at
kunne håndtere udfordringer i forhold til
andre mennesker og at holde fast i mål, der
skal nås.
Inklusion
Børn med handicap eller særlige behov kan
indskrives i vores afdelinger. Afdelingen
tilrettelægger arbejdet, så barnet inkluderes
og i videst muligt omfang deltager på lige
fod med de øvrige børn. Vi har fokus på, at
alle skal være en del af et fællesskab med
udgangspunkt i børnenes ressourcer og
relationer. Vi har en inklusionsvejleder i
dagtilbuddet, som er medvirkende til at
sætte fokus på at skabe inkluderende
fællesskaber.






Læreplaner
Alle afdelinger arbejder med udgangspunkt i
seks pædagogiske læreplanstemaer. Den
pædagogiske læreplan skal give rum for leg,
læring og udvikling af børn i dagtilbud. De
seks temaer er:
Alsidig personlig udvikling
Sociale kompetencer
Sproglig udvikling
Krop og bevægelse
Naturen og naturfænomener
Kulturelle udtryksformer og værdier
De overordnede mål i lærerplanerne er
fælles for dagtilbuddet og er udarbejdet for
gruppen af 0-3årige børn og for gruppen af
3-6årige børn. Læreplanen skal
offentliggøres og evalueres årligt.
Status- og udviklingssamtaler
Alle afdelinger i dagtilbuddet afholder
status- og udviklingssamtaler med hvert
barns forældre. I denne samtale tager vi
udgangspunkt i et dialoghjul, der skal sikre,
at vi kommer omkring barnets udvikling i
forhold til de seks læreplanstemaer for en
fælles indsats i forhold til barnets udvikling.
Samtalerne finder sted ca. ½ år før barnet
overgår til børnehave eller skole.
Forældrenes inddragelse i samtalen sikres
gennem forberedelsesmateriale.
Sprogarbejde
Alle afdelinger har fokus på børnenes
sproglige udvikling. 2 pædagoger i
dagtilbuddet har en særlig sprogpædagogisk
uddannelse og fungerer som vejledere for
de øvrige medarbejdere. Vi sprogvurderer
de 3årige børn med henblik på at optimere
alle børns sproglige kompetencer.
Alle børn tilbydes en sprogvurdering, når de
er omkring 3 år.
Konsultativt forum
Ved en problematik omkring et barn eller en
gruppe børn, kan forældre eller personale
have behov for at drøfte problematikken i et
konsultativt forum, hvor en eller flere fra
PPR samt dagtilbudslederen deltager.
Sparringen tager udgangspunkt i, hvordan
de voksne gennem deres egne handlinger,
kan skabe størst mulig trivsel for
barnet/gruppen.
Kost
Der er frokostordning i alle afdelinger. I
dagplejen er det den enkelte dagplejer, der
sørger for kosten, i institutionerne leveres
frokosten af en ekstern leverandør. Hvert 2.
år stemmer forældrene i institutionerne om
de ønsker at fortsætte den fungerende
frokostordning.
Om eftermiddagen spiser børnene medbragt
madpakke.
Sygdom
En hovedregel er, at syge børn og personale
ikke må komme i institutionen/dagplejen.
Syge børn har brug for omsorg i hjemmet
og kan desuden smitte andre. Vi henviser til
vejledningen Rask eller syg? på Aarhus
Kommunes hjemmeside samt ForældreIntra.
Modulordning
I alle institutionerne i Sølyst Dagtilbud kan
forældre vælge et deltidsmodul eller
fuldtidsmodul. I dagplejen gælder dette dog
ikke, da hver dagplejer har åbent i 48 timer
ugentligt.
Fælles pasning
Dagtilbuddet har fællespasning i
ferieperioder. Vi samler børnene i en af
vores afdelinger i perioder med meget få
børn. På den måde kan vi afvikle
personalets ferie samtidig og sikre, at der er
mest muligt personale til stede, når der er
flest børn.
Dagplejen deltager ikke i fællespasningen
med institutionerne men har en
vikarordning i egen afdeling.
Samarbejde med Sølystskolen
Vi opstiller fælles mål i lokaldistriktet for,
hvad vi arbejder hen imod for derved at
skabe sammenhæng mellem dagtilbud og
skole. Således er vi fælles i vores mål om at
skabe god trivsel, udvikling og læring for
alle børn. Vi laver fx fælles musical, besøger
skolen med de ældste børnehavebørn og
har fagligt samarbejde.
Samarbejde med forældre
Vi har fokus på vores forældresamarbejde,
herunder at synliggøre det pædagogiske
arbejde, inddragelse af bestyrelsen i
udarbejdelsen og evalueringen af den
pædagogiske læreplan samt tydeliggørelse
af dagtilbuddets forventninger til
forældrene.
Forældreråd
Hver af dagtilbuddets afdelinger har et
forældreråd, der består af forældre og
medarbejdere. Forældrerådet kan være med
til at drøfte problemstillinger i den enkelte
afdeling, samarbejde med personale i
forbindelse med møder og arrangementer
samt være sparringspartner for bestyrelsen,
Forældrene vælges for 2 år. Afdelingens
pædagogiske leder deltager i forældrerådets
møder.
Bestyrelse
Forældrerådene har alle en repræsentant i
dagtilbuddets bestyrelse, der ligeledes har
repræsentation fra dagtilbuddets
medarbejdergruppe. Bestyrelsen kan være
med til at fastsætte principper for
dagtilbuddets arbejde samt budgetramme.
Forældrerepræsentanter i bestyrelsen
vælges for 2 år, medarbejderne vælges for
1 år. Forældrerådene udpeger sin
repræsentant til bestyrelsen efter nyvalg til
forældrerådet. Dagtilbudslederen deltager i
bestyrelsens møder.
ForældreIntra
Vi benytter BørneIntra til overordnet
kommunikation med forældre. Her kan I fx
finde opslag og nyheder fra afdelingen eller
dagtilbudsniveau samt billeder af børnene.
Det er også via ForældreIntra, at I kan
melde ferie og sygdom samt barnets
eventuelle komme og gå tider. Det vil være
en god idé at lægge et foto af barnet på
barnets side på ForældreIntra, når det
starter, så kan det ses på komme-gå
skærmen i institutionen. Dette gælder dog
ikke for børn i dagpleje, da dagplejeren ikke
benytter komme-gå skærm.
Dagplejen i Studstrup,
Skæring, Risskov og Egå
Vi er 16 dagplejere
– heraf 1 vikar.
Hver dagplejer
passer 4 børn.
Derudover er der en
pædagogisk leder.
Dagligdagen
I dagplejen er det
de små grupper og de familiære rammer,
nærheden og omsorgen, der er
kernekvaliteten.
I det daglige arbejde med børnene er der
fokus på det enkelte barns udvikling, trivsel
og tryghed.
Børnene er ude hver dag, og oplevelsesrige
ture i nærmiljøet vægtes højt.
Dagplejeren arbejder professionelt ud fra
faglige og personlige kvalifikationer og
deltager løbende i uddannelsesforløb.
Desuden modtager dagplejeren støtte,
vejledning og inspiration fra den
pædagogiske leder, der kommer på
regelmæssige besøg i dagplejehjemmene.
Struktur
Dagplejerne arbejder sammen i mindre
legestuegrupper. De mødes i legestue en
gang om ugen. I legestuen får børnene
mulighed for at knytte venskaber på tværs
af gruppen samt udvikle deres sociale
færdigheder i en større børnegruppe.
Desuden oplever børnene glæden og
sammenholdet i gruppen. Samtidig bruger
dagplejerne legestuen som læringsrum,
hvor de kan udveksle erfaringer og inspirere
hinanden.
Ud over legestuen arrangeres andre
aktiviteter både i små og større grupper.
Det kan være skovture, strandture, tur til
bondegård, besøg på legepladser osv. med
udgangspunkt i børnenes alder.
Forældresamarbejde
For at sikre, at barnet får en god start i
dagplejen, holdes et møde med forældre,
dagplejer og den pædagogiske leder.
3 måneder efter barnet er startet, tilbydes
en samtale, hvor det drøftes, hvordan det
har været for barnet og forældrene, at
starte i dagplejen.
1 - 2 gange årligt afholdes forældremøde/
forældrearrangement – evt. sammen med
andre institutioner i Sølyst Dagtilbud.
Åbningstider
Hver dagplejer har åbent 48 timer om ugen
indenfor tidsrummet 6.30 – 17.00.
Gæstepleje
Ved dagplejerens fravær er barnet sikret
pasning hos en anden dagplejer.
Ved planlagt fravær, vil forældrene blive
orienteret på forhånd.
Bliver dagplejeren uforudset sygemeldt, vil I
blive kontaktet af morgenvagten. Det er
derfor vigtigt, at dagplejeren altid er
ajourført med gældende telefonnummer.
Morgenvagten vil – ud fra tilstedeværende
muligheder – tilbyde en gæsteplads til jeres
barn.
Dagplejen er lukket på følgende dage:



Grundlovsdag
Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag
D. 24/12 og d. 31/12
Disse dage er dagplejen åben for
nødpasning af de børn, der ikke kan holde
fri, men vi kan desværre ikke sikre, at
barnet bliver passet hos en dagplejer fra
egen legestuegruppe.
Vuggestuen Brohaven
Vuggestuen Brohaven
Brohaven 1 a-c, 8250 Egå
Vuggestuen er normeret til 35 børn i
alderen 0-3 år.
Værdier
• Vi vil give vores børn mulighed for at
opleve ”barndommens gade” – dér hvor
man får lov til at være barn, og får
mulighed for at afprøve sig selv i forhold til
andre børn. Et sted hvor de får lov til at få
førstehåndsoplevelser, og gøre egne
erfaringer. Der hvor de oplever at være en
del af et særligt fællesskab.
• Vi lægger vægt på at udvikle børnenes
sociale kompetencer – det enkelte barn
bliver en del af et forpligtende fællesskab,
hvor det skal lære at tackle succes og
nederlag, opleve venskaber og hverdagens
små konflikter. Vi vil være med til at
opbygge og styrke det enkelte barns
selvværd og selvtillid. Vi vil være med til at
udvikle robuste børn, der ikke er bange for
hverdagens gøren.
• Vi vil tilbyde vores børn en så tryg og
ustresset hverdag som muligt. Vi vil give
børnene fred og ro til at fordybe sig i
dagligdagens forskellige aktiviteter. Ny
lærdom kræver mange gentagelser, og
kræver tid og plads fra omgivelserne.
• Vi vægter udeliv og motorisk udvikling
meget højt. Derfor foregår vores dagligdag i
vid udstrækning udenfor i den friske luft –
året rundt.
• Børnene skal være selvhjulpne. Derfor
bruges meget tid på at lære basale
færdigheder fx af- og påklædning.
• Alle aktiviteter og tiltag tager
udgangspunkt i børnenes behov. Vi skal
sikre tilpas tydelige og rummelige rammer,
så børnene sikres kontinuerlig udvikling.
• Sidst men ikke mindst skal vores
vuggestue være et rart sted at være, både
for børn, personale og forældre.
Dagligdagen
Vi prioriterer udeliv højt. Legepladsen er en
tilpas motorisk udfordring for de fleste børn.
Der er ”højt til loftet” og dermed mere ro til
fordybelse, samt god plads til at
eksperimentere og træne færdigheder. Vi er
på legepladsen hver dag, både formiddag og
eftermiddag. Storebørnsgruppen har en del
aktiviteter udenfor huset til fx skoven,
stranden, hjemmebesøg og
børnehavebesøg.
Struktur
Hver tirsdag og torsdag aldersinddeler vi
børnene i tre grupper. I grupperne arbejder
vi med motoriske og sproglige færdigheder.
Løbende som børnene vokser, får de sociale
færdigheder og almene kompetencer mere
og mere plads. Hver af de tre grupper har
forskellige mål og krav for børnenes
kunnen. Alle indsatser er målrettet en
succesfuld overgang til børnehave.
Forældresamarbejde
Vi vægter den daglige kontakt med
forældrene meget højt. Vi tror på, at den
tætte, åbne og ærlige kontakt omkring
barnet, skaber de bedste rammer for
optimal udvikling og trivsel. Både for barnet,
men også for forældrene.
Børnehaven Labyrinten
Børnehaven Labyrinten
Nordre Strandvej 149, 8240 Risskov
Børnehaven Labyrinten er normeret til 50
børn i alderen 3–6 år.
Værdier
Vi vil gerne, at børnene i børnehaven er
glade og robuste børn. Børn der kan klare
sig selv – om det er at tage tøj på eller når
der opstår én konflikt.
De skal vide, at vi voksne er der for dem, og
at de kan få støtte, når de har brug for det.
Vi guider dem i det, der er svært og hjælper
dem med at sætte ord på.
Vi vægter de gode kammeratskaber og vil
gerne, at alle børn oplever at have
kammerater men også selv at være en god
kammerat. Der skal være plads til alle
børn, også de børn der har særlige
udfordringer. Vi vil gerne, at børnene lærer
at hjælpe hinanden og viser respekt for
hinanden. Store som små – drenge og
piger.
Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og
dets behov. Har et barn brug for kendte
faste rutiner, gør vi vores bedste for at
varetage det, eller magter barnet fint selv at
færdes, støtter vi dem i det.
Børnene lærer i alt, hvad de foretager sig i
den daglige leg, i en aktivitet, når de venter
på tur osv. Denne bevidsthed er vores
fineste opgave at støtte op om.
Dagligdagen
Børnene er ude hver dag! Frisk luft og fysisk
aktivitet er vigtigt for børns trivsel. Vi er på
masser af ture ud af huset og bruger flittigt
vores bålsted.
Børnehaven ligger i et gammelt hus med
mange små rum tæt på strand og skov.
Børnehaven er et åbent hus, hvor børnene
kan færdes på kryds og tværs. Hvert rum
har sin funktion, -værksted, dukkekrog,
teater udklædnings rum mm. Børnene er
fordelt på to stuer, hvor de hver har en
kontakt pædagog, som er ansvarlig for
deres trivsel og udvikling i børnehaven, og
som har den rutinemæssige kontakt med
forældrene.
Struktur
Børnene spiser på deres stue, hvor der også
dagligt er samling. Vores arbejde tager
udgangspunkt i de seks lærerplanstemaer.
Vi har hvert år et fast tema, vi sætter
særligt fokus på.
Til daglig har vi aktiviteter i små grupper.
Derudover deler vi børnene op i
aldersopdelte aktiviteter, hvor vi tilgodeser
de udviklingstrin, de er på.
Forældresamarbejde
Vi vægter den daglige kontakt med
forældrene højt. Børnenes hverdag er et
fælles ansvar. Forældrene skal vide, hvad
deres børns hverdag er fyldt med. Denne
information kan findes på tavler rundt i
huset, på ForældreIntra og gennem den
daglige dialog mellem personale og
forældre.
Gl. Egå Børnehus
Gl. Egå Børnehus
Eghøjvej 6, 8250 Egå
Gl. Egå Børnehus er en integreret institution
med plads til 35 børnehave-børn og 10
vuggestuebørn.
Værdier
Vores vision er at blive en af de bedste
institutioner i Aarhus Kommune, og denne
vision fordrer, at vi hele tiden i tæt
samarbejde med forældrene forholder os til,
om vi går i den rigtige retning. Visionen skal
ikke bare være ord på papir, og alle gør en
indsats, for at få hverdagen til at fungere
godt.
Personalet arbejder ud fra en anerkendende
tilgang til det enkelte barn, og vi finder det
væsentligt, at barnet føler sig set, hørt og
forstået. Børnene skal føle sig trygge og
glade og opleve de voksne som
nærværende og omsorgsfulde. Desuden
finder vi det centralt, at børnene bliver
robuste medborgere, som udvikler alle
deres forskellige kompetencer i den tid, de
er i institutionen.
Dagligdagen
Gl. Egå Børnehus ligger i landsbyen Gl. Egå i
naturskønne omgivelser, tæt på strand og
gadekær. Institutionen er en integreret del
af lokalområdet og har et tæt samarbejde
med kirken, plejehjemmet og højskolen.
Institutionen har store lyse lokaler med højt
til loftet og er blevet gennemrenoveret i
efteråret 2015. Vi har et kreativt værksted
med plads og ro til fordybelse i de kreative
processer.
Vi har fine udefaciliteter med naturskøn
legeplads, hvor der er plads til fordybelse
samt motoriske udfoldelser og bål.
Struktur
Børnene er delt op i børnehave og
vuggestue men kan benytte husets mange
og forskelligartede lege- og
udviklingsmuligheder og gå på besøg hos
hinanden.
I vuggestuen er ord som nærvær, omsorg
og læring omdrejningspunkterne i
hverdagen. Vi holder samling kl. 9 hver dag
og vil gerne på legepladsen med så mange
af børnene som muligt hver dag. Vi har
desuden et tæt samarbejde i overgangen til
børnehave, hvilket er en af den integrerede
institutions største forcer.
I børnehaven er børnene aldersopdelt. Vi
arbejder efter de seks læreplanstemaer og
har turdage på skift. Desuden har vi hver
måned et forskelligt tema, fx høst, jul,
motorik etc. Børnene er på legepladsen hver
dag, fordi vi prioriterer, at de kommer ud i
frisk luft, hvor der er højere til loftet end
indendørs.
Vi åbner og lukker i det samme rum, og
derfor har personalet kendskab til alle børn i
huset.
Forældresamarbejde
Vi plejer at sige, at hos os kører vi ikke børn
ind, hos os kører vi forældre ind. Vi tror på,
at hvis I forældre kan se den røde tråd i
vores pædagogiske arbejde og føler jer set
og hørt fra første dag i huset, så vil det
have en afsmittende effekt på jeres barn.
Derfor gør vi os umage med at tage imod
hele familien og sørger for, at der er rum til
at finde sig til rette. Samarbejdet med
forældrene er helt centralt i Gl. Egå
Børnehus, og vi er kendt for at have en
særdeles aktiv forældregruppe, som tager
del i stort og småt i huset fra diverse
arrangementer til praktiske arbejdsopgaver.
DII Børnenes Have
D.I.I. Børnenes Have
Egå Strandvej 2, 8250 Egå
Vuggestueafdelingen har 24 børn og
børnehaveafdelingen har 60 børn.
Værdier
Børnenes Have vil være grobund for
udvikling af hele mennesker i et trygt, sjovt
og udviklende miljø, hvor børnene oplever:
• At helhed giver mening
• Nærhed og omsorg
• Respekt og plads til egen udvikling




Vi har sammen med forældrerådet fundet
frem til 4 overordnede værdier, som
fungerer som ledetråde i arbejdet med
børnene:
Nysgerrighed:
Gennem sang, eventyrfortælling og fysisk
udfoldelse vil vi være med til at styrke børns
nysgerrighed på sig selv, hinanden og
verden omkring dem.
Omsorg:
I børnehaven er omsorg for det enkelte barn
og for gruppen omdrejningspunktet for al
arbejde.
Mangfoldighed:
Her er plads til at være den, man er. Her er
plads til, at børn er børn, og her er plads til
børn med handicap og særlige behov.
Anerkendelse:
Vi anerkender og respekterer det enkelte
barn, dets følelser, ideer, kompetencer og
behov.
Dagligdagen
Børnenes Have ligger tæt på skov og strand.
Der er dejlige omgivelser både ude og inde.
Indendørs har vi store fællesarealer med
mange aktiviteter og to adskilte legepladser,
som vi benytter hver dag.
På vuggestuens legeplads er der legehuse,
gynger og bakker, som børnene kan trille
ned af og løbe op ad.
På børnehavens legeplads, der snor sig hele
vejen rundt om huset, har vi gynger,
hængekøjer, cykelbane og en stor
overdækket bålplads samt en boldbane.
Om morgenen åbner vi i
vuggestueafdelingens fællesrum kl. 6.307.30, og om eftermiddagen er alle børn og
voksne sammen i børnehaveafdelingen fra
kl. 16-16.30/17.
Struktur
I vuggestuen har vi inddelt børnene i de
mindste på Radiserne og de største på
Rødderne. Når børnene er helt små, har de
behov for individuel sove- og spisetid og
meget stor voksenkontakt. Når børnene
bliver omkring to år, kan de rigtig mange
ting selv, og de har brug for større
udfordringer i forhold til at tage tøj på, spise
selv etc.
I børnehaven arbejder vi stueopdelt. Vi har
en daglig struktur med faste og
genkendelige rammer og rutiner, hvilket
hjælper børnene til at kunne fordybe sig i
leg og den læring, der følger med. Det er
dog ikke strammere end at børnene frit kan
færdes i hele huset.
Dagen i børnehaven er delt mellem
planlagte aktiviteter og børnenes leg.
En gang om ugen er børnene inddelt i 3
aldersopdelte grupper på tværs af stuerne.
Det giver børnene mulighed for at danne
relationer og venskaber med jævnaldrende
og aktiviteterne kan målrettes
aldersmæssigt.
Vi fokuserer på at give børnene udfordringer
på et relevant niveau. Der vil være
forventninger og krav fra de voksne og fra
de andre børn om at gøre og turde.
Læringen foregår i feltet mellem at være på,
at være i centrum, samtidig med, at man er
en del af et fællesskab, hvor det handler om
de andre.
Det handler om, at børnene bliver robuste
og selvhjulpne. Det vil være en stor hjælp
for dem, når de skal videre i skole.
Forældresamarbejde
I samarbejde med forældrene er det vores
opgave at medvirke til, at børnene får en
tryg, harmonisk og samtidig udfordrende
hverdag.
Samarbejdet med forældrene skal være
tillidsfuldt, hvilket vi fokuserer på at opnå
ved tydelig kommunikation og pædagogisk
vejledning.