SUU Alm.del Bilag 1260: Notat om arkivloven og persondataloven

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15
SUU Alm.del Bilag 1260
Offentligt
27. marts 2015
Notat om forholdet mellem persondataloven og arkivloven:
Persondatalovens § 14 er den væsentligste bestemmelse, som regulerer forholdet
mellem arkivloven og persondataloven.
Persondatalovens § 14 lyder:
”Oplysninger, der er omfattet af loven, kan overføres til opbevaring i arkiv efter
reglerne i arkivlovgivningen.
Af lovens specielle bemærkninger til bestemmelsen er bl.a. anført:
”Bestemmelsen regulerer spørgsmålet om arkivering. Efter bestemmelsen kan
oplysninger, som er omfattet af loven, overføres til opbevaring i arkiv efter reglerne
i arkivlovgivningen. Bestemmelsen indebærer, at der vil kunne ske arkivering af
behandlede oplysninger i det omfang, dette følger af reglerne i
arkivlovgivningen.[...]”
Af lovens almindelige bemærkninger er anført:
”Særligt hvad angår forholdet mellem forslaget til lov om behandling af
personoplysninger og arkivlovgivningen, bemærkes, at lovforslaget bygger på den
forudsætning, at spørgsmålet om arkivmæssig anvendelse (behandling) af
personoplysninger afgøres efter arkivlovgivningens regler herom (og ikke efter
reglerne i lov om behandling af personoplysninger kapitel 4), medens de øvrige
generelle regler i lov om behandling af personoplysninger finder anvendelse på
arkivmæssig behandling af personoplysninger, medmindre det
databeskyttelsesretlige spørgsmål er reguleret i arkivlovgivningen.”
Opsummerende gælder derfor:
-
Arkivloven regulerer den arkivmæssige behandling af personoplysninger
omfattet af persondataloven, herunder aflevering, opbevaring og
tilgængelighed.
-
Persondataloven regulerer myndigheders behandling af
personoplysningerne, når de er i administrativt brug, dvs. inden
personoplysningerne evt. er bestemt til aflevering til arkiv efter
arkivlovens regler.
-
Arkivlovens formål er at sikre bevaringen af arkivalier, der har historisk
værdi eller tjener til dokumentation af forhold af væsentlig administrativ
eller retlig betydning for borgere og myndigheder, jf. arkivlovens § 4, nr. 1.
Dok. nr. 2626127
Side 2
1Der
-
Arkivlovens formål om bevaring af oplysninger udelukker, at oplysninger
kan slettes fra arkivet på anmodning fra den registrerede.1
-
Når personoplysninger er bestemt til bevaring efter arkivlovens regler
gælder, at oplysningerne skal afleveres og derfor ikke må kasseres af
myndigheden selv, jf. regler udstedt i medfør af arkivbekendtgørelsens § 5,
stk. 1.
er hermed også forudsætningsvist taget stilling til i arkivloven, at den databeskyttelsesretlige
regel om sletning (på anmodning), jf. persondatalovens § 37, ikke gælder den pågældende oplysning, når
denne er overført til opbevaring efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. det gengivet fra lovens
almindelige bemærkninger afslutningsvist.