1. Indledning Denne databeskyttelseserklæring

1. Indledning
Denne databeskyttelseserklæring forklarer, hvordan Europa-Kommissionen sikrer beskyttelsen af
personoplysninger i forbindelse med høring af borgere og interessenter i løbet af
lovgivningsproceduren.
Den forklarer:

hvordan data indsamles

hvordan beskyttelsen af alle indsamlede personoplysninger garanteres

hvordan oplysningerne bruges

hvilke rettigheder, du har vedrørende dine data (f.eks. retten til at se, få rettet og få slettet
oplysninger)
2. Anvendelsesområde
Denne erklæring gælder for de forskellige hørings- og feedbackmekanismer, som Kommissionen
tilbyder borgerne og interesserede parter for at give dem mulighed for at give udtryk for deres
holdninger til EU-love og -politikker i de forskellige faser af beslutningsprocessen. Mekanismerne er
tilgængelige på Kommissionens Europa-website under "Vær med til at udforme EU's politik".
3. Hvorfor behandler vi dine oplysninger?
Formålet med de forskelige hørings- og feedbackmekanismer er at indsamle synspunkter og
dokumentation fra borgere og interessenter og lade disse indgå i udformningen af EU-politikker og love. Kommissionen går stærkt ind for åbenhed og offentliggør derfor bidrag til høringen på sit
Europa-website.
4. Hvilke oplysninger indsamler og behandler vi?
Vi indsamler og behandler de personoplysninger, som er nødvendige for at deltage i en given høring
eller indhentning af feedback, f.eks. navn, efternavn, job, bopælsland og e-mailadresse.
Personoplysningerne behandles for, at Kommissionen kan tilrettelægge og gennemføre hørings- og
feedbackmekanismerne og dermed opfylde sine lovbestemte opgaver, jf. især EU-traktatens artikel 5
og 13 og EUF-traktatens artikel 244-250 og i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 1 og 11.
5. Hvordan beskytter vi dine oplysninger?
Alle oplysninger i elektronisk format (e-mails, dokumenter, uploadede data osv.) gemmes på enten
Europa-Kommissionens eller dens kontrahenters servere. Serverne forvaltes i overensstemmelse
med Europa-Kommissionens sikkerhedsregler for sådanne servere og tjenester som fastlagt af
Sikkerhedsdirektoratet under Generaldirektoratet for Menneskelige Ressourcer og Sikkerhed.
Høringsdeltageren kan udtrykkeligt bede om ikke at få sine personoplysninger offentliggjort.
Forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne
oplysninger finder anvendelse.
6. Hvordan behandles dine oplysninger, og hvem videregives de til?
Med mindre du har bedt om, at dit bidrag offentliggøres anonymt, offentliggøres dit navn, dit
bopælsland og hvis relevant navnet på den organisation eller virksomhed, du svarer på vegne af, på
Kommissionens Europa-website sammen med dit bidrag.
Adgang til databaser med personoplysninger gives til autoriseret personale efter "need-to-know"princippet. Ansatte skal over holde reglerne om fortrolighed og hvis nødvendigt yderligere
fortrolighedsaftaler.
De bidrag og personoplysninger, som du sender gennem feedbackværktøjet "Let byrden – Deltag i
debatten", kan videregives til medlemmer af REFIT-platformen. Platformen skal sikre en løbende
dialog med medlemslandene og interesserede parter om forbedring af EU-lovgivningen og indgår i
Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering.
7. Hvad sker der, hvis der bliver anmodet om offentlig adgang til din besvarelse (inklusive
personoplysninger) i henhold til forordning 1049/2001?
Din besvarelse, inklusive personoplysninger, kan gøres til genstand for en anmodning om aktindsigt i
henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og
Kommissionens dokumenter. Der tages stilling til sådanne anmodninger fra sag til sag for at vurdere,
om undtagelserne angivet i forordningens artikel 4 finder anvendelse. Vurderingen tager hensyn til
svarpersonens legitime interesser og dennes begrundelse for at ønske fortrolighed. Hvis
videregivelse af et fortroligt bidrag eller dele deraf ville skade beskyttelsen af én af de interesser, der
henvises til i forordning 1049/2001, som f.eks. en fysisk eller juridisk persons forretningsmæssige
interesser, skal institutionerne afvise at give aktindsigt i bidraget (eller de relevante dele deraf).
Disse bestemmelser gælder for alle bidrag og personoplysninger, som indsendes, herunder også de
bidrag, hvor afsenderen har anmodet om anonym offentliggørelse.
8. Hvordan kan du kontrollere, ændre eller slette dine oplysninger?
Ifølge forordning 45/2001 har du ret til indsigt i dine personoplysninger og til at få dem berigtiget
eller blokeret, hvis de er urigtige eller ufuldstændige. Du kan benytte dig af denne ret ved at kontakte
Kommissionen gennem den registeransvarlige eller i tilfælde af konflikter den
databeskyttelsesansvarlige og om nødvendigt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
Du finder kontaktoplysningerne herunder (i punkt 10).
9. Hvor længe opbevarer vi dine oplysningerne?
Personoplysninger gemmes i databasen, indtil resultaterne er færdiganalyseret. Bidragene
anonymiseres, når der ikke længere er behov for dem, dog senest efter 5 år fra afslutning af høringen
eller indhentningen af feedback.
10. Kontaktoplysninger
Den registeransvarlige: [email protected]
Kommissionens databeskyttelsesansvarlige: [email protected]
Den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse: [email protected]