1. No category

KULTURELT MEDBORGERSKAB OG
HISTORIEUNDERVISNINGENS
ERINDRINGSPOLITIK
Konference om faglige mål i spil, oktober 2015
Claus Haas, AU
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
MEDBORGERSKAB
Medborgerskab
= sider af menneske – samfundsliv hvor individer og grupper handler som politiske subjekter
Det politiske
= det der skal forstås og løses som som offentlige anliggende
Det fælles vel / Res Publica
= det der bringer os sammen i offentligheder
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
MEDBORGERSKAB
Medborgerskab
= sider af menneske – samfundsliv hvor individer og grupper handler og identificerer sig som
politiske subjekter
Det politiske
= det der skal forstås og løses som fælles offentlige anliggende
Det fælles vel / Res Publica
= det der bringer os sammen i offentligheder
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
KULTURELT MEDBORGERSKAB
Kulturelt medborgerskab – deltagelse i demokratiets res publica - fordrer at man arver / tilegner sig kulturer
= skole- og uddannelsessystemet centrale dannelsesmæssige opgave.
1)
Betydningsskabende praksisser i form af sprog, diskurser, symboler, traditioner, myter, fortællinger,
erindringer, ritualer osv.
2)
Kulturen / kulturarven – de former for kultur(arv) som har fået tildelt privilegeret status
3)
Flere kulturelle fællesskaber
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
ERINDRINGSPOLITIK

At erindre (individuelt / kollektivt) = antropologisk invariant kendetegn ved
menneske - og samfundsliv

En specifikt historisk – social og institutionaliseret praksis

Vedrører samfundets sociokulturelle reproduktionsprocesser

I praksis fungerer alle samfund som erindringsfællesskaber

Bl.a. derfor faget historie i folkeskolen og andre steder i undervisningssystemet
AU
.
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
ERINDRINGSPOLITIK = IDENTITETSPOLITIK

At påvirke befolkningens kollektive identiteter og loyaliteter

At påvirke befolkningens kulturelle medborgerskab
Bl.a. derfor faget historie i folkeskolen og andre steder i
Undervisningssystemet


Et statsligt og politisk anliggende
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
KULTURELT MEDBORGERSKAB &
FORESTILLEDE FÆLLESSKABER



Et nationalt
Et demokratisk
Et flerkulturelt
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
HELSTATEN: ET MULTIKULTURELT IMPERIUM
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
NATIONALSTATEN
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
NIELS SIMONSEN (1865). RØMNINGEN AF
DANNEVIRKE 1864
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
GLOBAL MIGRATION 1600-1915
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
GLOBAL MIGRATION 1945-1995
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
GLOBALISERET KULTURELT
MEDBORGERSKAB
Hybridisering
AU
AARHUS
UNIVERSITET
Homogenizsering
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
EN FLERKULTUREL NATION

En nation er flerkulturel, hvis den består af flere kulturelle fællesskaber

Som kan være mere eller mindre sammenhængende og selvbevidste

Hver med deres mere eller mindre distinkte kultur(arv) i form af
betydningsskabende praksisser, fx sprog, traditioner, ritualer, symboler,
erindringer, normer og værdier, sociale omgangsformer osv.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
EN FLERKULTUREL NATION
Alle nationer er flerkulturelle
Men omfanget / dybden et historisk variabelt forhold
Alle nationer er ikke flerkulturelle på samme måde
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
EN FLERKULTUREL NATION
Alle nationer er flerkulturelle

Hvorvidt det flerkulturelle er politisk dagsordensættende er et historisk variabelt forhold

Den forskelle diversitet skabes og omdannes i samspil med andre faktorer- fx politiske,
økonomiske, sociale.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
EN FLERKULTUREL NATION



Oprindelige befolkninger
Nationale mindretal
Etniske pluralitet
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
STX BEKENDTGØRELSE , HISTORIE (2013)
Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og
studieforberedende formål med vægt på elevernes
udvikling af personlig myndighed. Faget udvikler elevernes
historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer
deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden
for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i.
Eleverne opnår viden om og indsigt i centrale
begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie,
Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel
baggrund og andre kulturer.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
HF – BEKENDTGØRELSE (2013)
”Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og
omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et
fagligt fundament for selvstændig stillingtagen i et
moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund. Kursisterne
skal opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i
den historiske udvikling, det moderne samfunds
kompleksitet og dynamik, forskellige religioner, kulturelle
værdier og livsanskuelser”
HF Kultur- og samfundsfagsgruppen
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
LARSEN, J.A. (2008) DANSKERNES NATIONALE
FORESTILLINGER
Hvad er bedst for et
land?



AU
AARHUS
UNIVERSITET
Monokultur: 77%
Multikultur: 11 %
Ved ikke: 12 %
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
LARSEN, J.A. (2008) DANSKERNES
NATIONALE FORESTILLINGER
”Nationalstaten spiller stadig en
betydelig rolle for identiteten.
Men noget tyder på, at den
ægte fædrelandskærlighed dør
ud med de ældste to
generationer, dvs. de to
generationer der oplevede
Anden Verdenskrig (…)
Undersøgelse tyder på, at de
yngre generationer har det
vanskelige ved forestillingen om
et kulturelt fællesskab end et
politisk fællesskab”. (side 54)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
LARSEN, J.A. (2008) DANSKERNES
NATIONALE FORESTILLINGER
“Undersøgelsen (…) har vist, at der
er brud i danskernes forestillinger
om det nationale. De yngre har et
mindre følelsesladet forhold til
Danmark, de har færre kriterier for
at være rigtigt dansk, og de er lidt
lidt mere i tvivl om monokulturens
overlegenhed”
(Side 154)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
J.P. FRØLUND THOMSEN (2006).
KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
”At langvarig uddannelse vil fremme etnisk velvilje, er ikke
i sig selv en ny indsigt. Dette resultat stemmer overens
med de fleste andre undersøgelser. Det er imidlertid
skoleuddannelsen snarere end erhvervsuddannelsen, der
er vigtig. Skellet mellem uddannelsesgrupperne går alt
overvejende grad mellem personer med eller uden
studentereksamen”. (side 227)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
”Personer med langvarig skoleuddannelse udviser en
større etnisk velvilje end andre grupper, uanset alder,
erhverv og indkomst osv. Denne markante betydning af
skoleuddannelse må skyldes at den almene
gymnasieskole fremelsker en ægte evne til at acceptere
fremmede kulturer og i hvert fald en evne til at beherske
den aversion, som man måtte have i forhold til grupper,
der afviger fra majoritetsbefolkningen”. (s. 227)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
“Vi bør stoppe
udefrakommendes indflydelse
på dansk tradition og kultur”
Helt enig + enig

Gymnasium 33,7 %

Folkeskole 43 %
(8. klasse)
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
FLERKULTURELT MEDBORGERSKAB

Erindringspolitik vil ofte vil dreje sig om individers og gruppers mere eller mindre påtvungne
tilhørsforhold – til et eller flere forestillede fællesskaber.

Om forskellige forestillede fællesskabers forhold til hinanden.

Flere diskrepante og konfliktfyldte fortællinger ofte er i omløb.

Ikke en naiv, normativ vision om et flerkulturelt lykkeland.

At synliggøre flere og ofte modstridende fortællinger om fællesskabers identitet og kulturarv.
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
FLERKULTURELT MEDBORGERSKAB –
OVERORDNET DIDAKTISK SET

Overvej metodologiske nationalisme

Overvej det nationale master narrativs dominans

Etnokratiets banale nationalisme

Tænk jer selv med: Fra hvilken kulturel position fortolket I, når I tænker didaktisk?

Migration ikke et appendiks til andre historiske – sociale processer

Det er håndtering af kulturel diversitet heller ikke
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
HAAS (2014)
I skolens kulturformidling generelt, og lærernes undervisning i
historiefaget og andre kulturbærende fag tilstræbes det, at
samfundets kulturelle diversitet er anerkendt og inkluderet i
undervisningen. Alle kulturer inviteres til at bidrage med
erindringer og fortællinger om, hvad det vil sige at leve og
virke i et flerkulturelt og demokratisk samfund
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
AU
AARHUS
UNIVERSITET
CLAUS HAAS
LEKTOR, PH.D.
2. OKTOBER 2015
AU
AARHUS
UNIVERSITET