KULTURELT MEDBORGERSKAB OG HISTORIEUNDERVISNINGENS ERINDRINGSPOLITIK Konference om faglige mål i spil, oktober 2015 Claus Haas, AU AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 MEDBORGERSKAB Medborgerskab = sider af menneske – samfundsliv hvor individer og grupper handler som politiske subjekter Det politiske = det der skal forstås og løses som som offentlige anliggende Det fælles vel / Res Publica = det der bringer os sammen i offentligheder AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 MEDBORGERSKAB Medborgerskab = sider af menneske – samfundsliv hvor individer og grupper handler og identificerer sig som politiske subjekter Det politiske = det der skal forstås og løses som fælles offentlige anliggende Det fælles vel / Res Publica = det der bringer os sammen i offentligheder AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 KULTURELT MEDBORGERSKAB Kulturelt medborgerskab – deltagelse i demokratiets res publica - fordrer at man arver / tilegner sig kulturer = skole- og uddannelsessystemet centrale dannelsesmæssige opgave. 1) Betydningsskabende praksisser i form af sprog, diskurser, symboler, traditioner, myter, fortællinger, erindringer, ritualer osv. 2) Kulturen / kulturarven – de former for kultur(arv) som har fået tildelt privilegeret status 3) Flere kulturelle fællesskaber AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 ERINDRINGSPOLITIK At erindre (individuelt / kollektivt) = antropologisk invariant kendetegn ved menneske - og samfundsliv En specifikt historisk – social og institutionaliseret praksis Vedrører samfundets sociokulturelle reproduktionsprocesser I praksis fungerer alle samfund som erindringsfællesskaber Bl.a. derfor faget historie i folkeskolen og andre steder i undervisningssystemet AU . AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 ERINDRINGSPOLITIK = IDENTITETSPOLITIK At påvirke befolkningens kollektive identiteter og loyaliteter At påvirke befolkningens kulturelle medborgerskab Bl.a. derfor faget historie i folkeskolen og andre steder i Undervisningssystemet Et statsligt og politisk anliggende AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 KULTURELT MEDBORGERSKAB & FORESTILLEDE FÆLLESSKABER Et nationalt Et demokratisk Et flerkulturelt AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 HELSTATEN: ET MULTIKULTURELT IMPERIUM AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 NATIONALSTATEN AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 NIELS SIMONSEN (1865). RØMNINGEN AF DANNEVIRKE 1864 AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 GLOBAL MIGRATION 1600-1915 AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 GLOBAL MIGRATION 1945-1995 AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 GLOBALISERET KULTURELT MEDBORGERSKAB Hybridisering AU AARHUS UNIVERSITET Homogenizsering CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 EN FLERKULTUREL NATION En nation er flerkulturel, hvis den består af flere kulturelle fællesskaber Som kan være mere eller mindre sammenhængende og selvbevidste Hver med deres mere eller mindre distinkte kultur(arv) i form af betydningsskabende praksisser, fx sprog, traditioner, ritualer, symboler, erindringer, normer og værdier, sociale omgangsformer osv. AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 EN FLERKULTUREL NATION Alle nationer er flerkulturelle Men omfanget / dybden et historisk variabelt forhold Alle nationer er ikke flerkulturelle på samme måde AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 EN FLERKULTUREL NATION Alle nationer er flerkulturelle Hvorvidt det flerkulturelle er politisk dagsordensættende er et historisk variabelt forhold Den forskelle diversitet skabes og omdannes i samspil med andre faktorer- fx politiske, økonomiske, sociale. AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 EN FLERKULTUREL NATION Oprindelige befolkninger Nationale mindretal Etniske pluralitet AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 STX BEKENDTGØRELSE , HISTORIE (2013) Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og studieforberedende formål med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår viden om og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer. AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 HF – BEKENDTGØRELSE (2013) ”Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem bidrage til at skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund. Kursisterne skal opnå viden om og forståelse af væsentlige elementer i den historiske udvikling, det moderne samfunds kompleksitet og dynamik, forskellige religioner, kulturelle værdier og livsanskuelser” HF Kultur- og samfundsfagsgruppen AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 LARSEN, J.A. (2008) DANSKERNES NATIONALE FORESTILLINGER Hvad er bedst for et land? AU AARHUS UNIVERSITET Monokultur: 77% Multikultur: 11 % Ved ikke: 12 % CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 LARSEN, J.A. (2008) DANSKERNES NATIONALE FORESTILLINGER ”Nationalstaten spiller stadig en betydelig rolle for identiteten. Men noget tyder på, at den ægte fædrelandskærlighed dør ud med de ældste to generationer, dvs. de to generationer der oplevede Anden Verdenskrig (…) Undersøgelse tyder på, at de yngre generationer har det vanskelige ved forestillingen om et kulturelt fællesskab end et politisk fællesskab”. (side 54) AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 LARSEN, J.A. (2008) DANSKERNES NATIONALE FORESTILLINGER “Undersøgelsen (…) har vist, at der er brud i danskernes forestillinger om det nationale. De yngre har et mindre følelsesladet forhold til Danmark, de har færre kriterier for at være rigtigt dansk, og de er lidt lidt mere i tvivl om monokulturens overlegenhed” (Side 154) AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 J.P. FRØLUND THOMSEN (2006). KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 ”At langvarig uddannelse vil fremme etnisk velvilje, er ikke i sig selv en ny indsigt. Dette resultat stemmer overens med de fleste andre undersøgelser. Det er imidlertid skoleuddannelsen snarere end erhvervsuddannelsen, der er vigtig. Skellet mellem uddannelsesgrupperne går alt overvejende grad mellem personer med eller uden studentereksamen”. (side 227) AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 ”Personer med langvarig skoleuddannelse udviser en større etnisk velvilje end andre grupper, uanset alder, erhverv og indkomst osv. Denne markante betydning af skoleuddannelse må skyldes at den almene gymnasieskole fremelsker en ægte evne til at acceptere fremmede kulturer og i hvert fald en evne til at beherske den aversion, som man måtte have i forhold til grupper, der afviger fra majoritetsbefolkningen”. (s. 227) AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 “Vi bør stoppe udefrakommendes indflydelse på dansk tradition og kultur” Helt enig + enig Gymnasium 33,7 % Folkeskole 43 % (8. klasse) AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 FLERKULTURELT MEDBORGERSKAB Erindringspolitik vil ofte vil dreje sig om individers og gruppers mere eller mindre påtvungne tilhørsforhold – til et eller flere forestillede fællesskaber. Om forskellige forestillede fællesskabers forhold til hinanden. Flere diskrepante og konfliktfyldte fortællinger ofte er i omløb. Ikke en naiv, normativ vision om et flerkulturelt lykkeland. At synliggøre flere og ofte modstridende fortællinger om fællesskabers identitet og kulturarv. AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 FLERKULTURELT MEDBORGERSKAB – OVERORDNET DIDAKTISK SET Overvej metodologiske nationalisme Overvej det nationale master narrativs dominans Etnokratiets banale nationalisme Tænk jer selv med: Fra hvilken kulturel position fortolket I, når I tænker didaktisk? Migration ikke et appendiks til andre historiske – sociale processer Det er håndtering af kulturel diversitet heller ikke AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 HAAS (2014) I skolens kulturformidling generelt, og lærernes undervisning i historiefaget og andre kulturbærende fag tilstræbes det, at samfundets kulturelle diversitet er anerkendt og inkluderet i undervisningen. Alle kulturer inviteres til at bidrage med erindringer og fortællinger om, hvad det vil sige at leve og virke i et flerkulturelt og demokratisk samfund AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 AU AARHUS UNIVERSITET CLAUS HAAS LEKTOR, PH.D. 2. OKTOBER 2015 AU AARHUS UNIVERSITET
© Copyright 2024