1. No category

KIRKEBLAD
Rosenvængets Sogn
JULI - AUGUST 2016 | 54. UDGAVE, 5. ÅRGANG
Sankt Hans aften
GUDSTJENESTE OG FEST I
LUTHERKIRKEN DEN 23. JUNI
Korskolen i sognet
OPSTART EFTER SOMMERFERIEN
OG “HVORFOR KOR ER GODT”
Bibelmaraton og
Litterær Café
AKTIVITETER EFTER SOMMERFERIEN
Menighedsrådsvalg
VI “KRIDTER” OP TIL MENIGHEDSRÅDSVALGET DEN 8. NOVEMBER
Copenhagen Jazz Festival i Frihavnskirken
11 JAZZKONCERTER I PERIONDE 2. - 8. JULI
KOLOFON, FORMANDENS KLUMME
MENIGHEDSRÅDSFORMAND
MICHAEL THORMANN
Så er anden udgave af det nye kirkeblad “på gaden”... eller rettere “i
kirkerne”. Vi har valgt, at udgive det en uge tidligere end planlagt,
således at gudstjenester og koncerter i juli og august samt opstart af korskolen, foredrag mm. i august bliver oplyst inden skolebørnsfamilierne
drager på sommerferie.
For andet år i træk er Frihavnskirken en del af Copenhagen Jazz Festival og i år har frihavnsorganisten fået arrangeret hele 11 koncerter. Det
betyder, at der i begyndelsen af juli kommer masser af velklingende
jazz-toner i nedre del af Willemoesgade. Læs mere om koncerterne på
side 36 samt på hjemmesiderne: rosenvaengetssogn.dk og jazz.dk
Frokostgudstjenesterne er blevet kendt i sognet og det betyder at mange
lægger deres vej forbi Lutherkirken hveranden torsdag formiddag.
Frokostgudstjenesterne holder sommerferie fra midten af juni og frem
til den 11. august og børnegudstjenesterne holder ligeledes sommerferie
i juli og august, men der er højmesse i Frihavnskirken hver søndag kl.
10:30 hele sommeren igennem.
I denne udgave af kirkebladet har vi et tillæg om sognets korskole og
dens opstart efter sommerferien. Korleder Marlene Lollike har ladet sig
inspirere af et par kloge ord om, hvor vigtigt det er, at børn går til kor!
Læs mere om “hvorfor kor er godt” og tilmelding til kor på side 26 - 31.
I sensommeren tilbyder sognet en skøn rundvisning på Holmens og Garnisions kirkegård ved kulturhistoriker Flemming Jerk... og efterfølgende
frokost og hygge i Frihavnskirkens menighedssale. Læs mere på side 18.
UDGIVELSE: 19. JUNI 2016
UDGAVE: 54. UDGAVE, 5. ÅRGANG
OPLAG: 150 STK., 1. OPLAG
FORSIDEMOTIV: HVÆLVINGEN VED
Ganske langsomt – og med en sommerferie imellem – er vi ved at
“kridte” op til menighedsrådsvalget i november i år. Det betyder, at vi i
dette kirkeblad oplyser om tidsfrister og kort fortæller om de beføjelser
et menighedsråd har. Læs om dette på side 16 - 17... og endnu mere i
næste kirkeblad.
INDGANGSPARTIET I LUTHERKIRKEN
FORSIDEFOTO: INGE THORMANN
DESIGN: [email protected]
REDAKTION: [email protected]
MED FORBEHOLD FOR FEJL OG MANGLER
2
Kirkebladet for september og oktober er at finde i kirkernes våbenhuse
fra søndag den 28. august.
Med ønsket om en rigtig god sommer til alle!
INDHOLDSFORTEGNELSE
SOGNETS KORSKOLE (HER: LUTHERKIRKENS SPIREKOR I TIVOLI) SIDE 26 - 31
18
20
22
14
39
4
7
8
40
43
44
9
15
16
23
24
35
42
10
12
25
44
36
37
46
47
25
26
29
30
32
34
AKTIVITETER
Holmens og Garnisions kirkegård
Litterær Café og Bibelmaraton
Sognets FDF’ere og spejdere
ARTIKEL
Ateistisk Selskab... og tro
Kirketjenerne i sognet
GUDSTJENESTER
Højmesser og Frokostgudstjenester
Gudstjenester for børn og familier
Sankt Hans, gudstjeneste og fest i klosterhaven
JAZZ FESTIVAL I FRIHAVNSKIRKEN SIDE 36
HISTORIE
Danmarks største og mindste kirke
Luther-rosen
Sognets kirker
INFORMATION
Menighedspleje
Verdens mest læste bog
Menighedsrådsvalg den 8. november
Hvad er et sogn egentlig?
Sjælesorg
Sogn, provsti og stift
Den danske folkekirke
KIRKELIGE BEGIVENHEDER
Minikonfirmandsæson
Konfirmation
Barnedåb – når nogen skal døbes
HOLMEN & GARNISIONS KIRKEGÅRD SIDE 18
KIRKEÅRET
Kirkens årshjul
KONCERTER
Copenhagen Jazz Festival i Frihavnskirken
Koncerter
KONTAKT
Kirkekontor og personregistrering, sognepræster,
kirkemusikere og kirketjenere
Menighedsråd samt menighedsrådsmedlemmer
KOR & RYTMIK
Rytmik for babyer og børn
Hvorfor skal dit barn synge i kor?
Rosenvængets Sogns korskole
Korskole
Voksenkor
Kor... hvad er det?
HØJMESSER I SOMMEREN SIDE 4 - 6
3
GUDSTJENESTER
Højmesser og
Frokostgudstjenester
Højmesse
Højmessen er ugens højdepunkt i kirken. Det er ugens
største gudstjeneste med seks salmer, prædiken og
altergang.
Hver søndag har sit eget navn
og nogle tekster, som skal læses op på netop denne søndag.
Prædikenen midt i gudstjenesten er præstens ugentlige
fortolkning
af
kristendommen med udgangspunkt i læsningen fra Det Ny Testamente.
Frokostgudstjeneste
Et lille afbræk i ugens løb i en fredfyldt kirke kan
føles som en sand lise i rækken af livets mange opgaver og ud fra den betragtning holder Lutherkirken
hver anden torsdag frokostgudstjeneste, hvor man kan “dampe
lidt af” og få et par ord med på
vejen, inden man igen smutter
tilbage til sine gøremål.
TRO
Uforbeholden
religiøs
overbevisning
Frokostgudstjenesten er friere
end den almindelige højmesse
om søndagen. Gudstjenesten
foregår helt oppe foran altret
Den Danske Ordbog
Præsterne tilstræber at tale
og efter en kort refleksion og
og fortolke på et sprog, som er moderne, poeet fælles fadervor går menigheden mod altret for at
tisk og varieret. Man skal kunne høre, at det er
modtage nadveren.
et godt gammelt budskab, som er vigtigt lige nu.
Efter gudstjenesten er der mulighed for en let frokost
Samarbejdet med kirkemusikerne er ligeledes meget
og hyggeligt samvær i kirkens menighedssal.
vigtigt; musikken er både en ramme om gudstjenesten og en inspirationskilde i fortolkningen.
Næste Frokostgudstjenesterne er den 11. august.
4
GUDSTJENESTER
5
GUDSTJENESTER
HØJMESSE
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 7. august kl. 10:30
Ved Lene Tvilling
FROKOSTGUDSTJENESTE
LUTHERKIRKEN
Torsdag den 11. august kl. 11:30
Ved Kristine Gustav. Efterfølgende
frokost og hyggeligt samvær
HØJMESSE
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 14. august kl. 10:30
Ved Kristine Gustav
SANKT HANS GUDSTJENESTE
HØJMESSE
LUTHERKIRKEN
FRIHAVNSKIRKEN
Torsdag den 23. juni kl. 17:30
Søndag den 21. august kl. 10:30
Ved Lene Tvilling
Ved en af sognets præster.
Gudstjeneste og efterfølgende fest i
gårdhaven Læs mere på side 8
HØJMESSE
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 26. juni kl. 10:30
Ved Flemming Jensen
HØJMESSE
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 3. juli kl. 10:30
Ved Rikke Juul
HØJMESSE
LUTHERKIRKEN
Søndag den 10. juli kl. 10:30
Ved Kristine Gustav
Torsdag den 25. august kl. 11:30
Ved en af sognets præster. Efterfølgende frokost og hyggeligt samvær
HØJMESSE
HØJMESSE
FRIHAVNSKIRKEN
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 17. juli kl. 10:30
Ved Rikke Juul
Søndag den 28. august kl. 10:30
Ved Lene Tvilling
HØJMESSE
HØJMESSE
FRIHAVNSKIRKEN
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 24. juli kl. 10:30
Ved Rikke Juul
Søndag den 4. september kl. 10:30
Ved Rikke Juul
FRIHAVNSKIRKEN
HØJMESSE
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 31. juli kl. 10:30
Ved Bent Jessen
6
FROKOSTGUDSTJENESTE
GUDSTJENESTER
Gudstjenester
for børn
& familier
Rosenvængets Sogn holder
mange gudstjenester for børn og deres familie samt konfirmationsgudstjenester. Sæsonnen for Spaghettigudstjenesten begynder i september og holdes
hver den første onsdag i måneden og byder på spændende bibelfortællinger
med sang og leg og efterfølgende spaghetti-spisning.
Spaghettigudstjeneste
Hver den første onsdag i måneden med undtagelse af
januar, juli og august er der Spaghettigudstjeneste i
Frihavnskirken. Ved udvalgte Spaghettigudstjenester
medvirker Frihavnskirkens Pigekor og Frihavnskirkens Juniorkor.
fortælling, leg og sang. Gudstjenesten varer en halv
time og efterfølgende serveres en fordansket udgave
af “spaghetti bolognese” i kirkens menighedssale.
Spisning er gratis.
SPAGHETTIGUDSTJENESTE
FRIHAVNSKIRKEN
Spaghettigudstjenesten henvender sig til børn og
deres familie. Det er en kort børnegudstjeneste med
Onsdag den 7. september kl. 17:30
Ved en af sognets præster. Efterfølgende spisning
7
GUDSTJENESTER
Sankt Hans
Gudstjeneste og
fest i klosterhaven
Sankt Hans aften i Lutherkirken
SANKT HANS GUDSTJENESTE
Torsdag den 23. juni kl. 17:30
Ved en af sognets præster
midsommervise, musik og underholdning. Haven
vil være nyklippet, klaveret stå klart, grillen
tændt, og fadølsanlægget klar til udskænkning.
Pris for grillpølser: kr. 15,00 / fadøl: kr 20,00
Traditionen tro holdes Sankt Hans gudstjeneste
i Lutherkirken og det med fællessang, ”båltale”,
I tilfælde af regn, flyttes arrangementet ind i
kirkens menighedssal på første sal.
LUTHERKIRKEN
8
INFORMATION
Menighedspleje
Menighedspleje er en forening af frivillige, tilknyttet sognet. De to hovedfunktioner er at udføre
omsorgsarbejde som en kirkelig civilsamfundsopgave og at indsamle og uddele støtte til økonomisk
trængte i sognet.
Menighedsplejen bestræber sig på at styrke det
mellemmenneskelige fællesskab, omsorgen, rummeligheden, ligeværdigheden og barmhjertigheden
i sognet. Og det ud fra den opfattelse, at ethvert
menneske – uanset etnisk, kulturel eller religiøs
baggrund – fortjener næstekærlighed. Der lægges
stor vægt på, at hjælpe mennesker i nød, mennesker i sorg, mennesker der er ensomme, samt yde
diakonal omsorg for medlemmer på plejehjem og
etablere sorggrupper.
Sognets præster og menighedspleje kan udøve omsorg og økonomisk støtte til de i sognet, der måtte
have brug for det.
Menighedsplejens økonomiske grundlag etableres
via donationer på bankkonto reg.nr.: 1551, kontonr.:
3121461714, MobilePay på telefon: 28 777 207, indsamling i kirkernes bøsser (evt. på udvalgte dage),
ansøgninger til fonde, testamentariske gaver, gavekort fra firmaer til f.eks. julehjælp, loppemarked,
turpas og entrebilletter fra Tivoli samt velgørenhedskoncerter.
Sognets julekalender, som blev afholdt i Lutherkirken hver dag i december i 2014 og 2015, indsamlede
til menighedsplejen begge år.
9
KIRKELIGE BEGIVENHEDER
10
KIRKELIGE BEGIVENHEDER
Minikonfirmandsæson
Sognet står klar til at modtage dig
MINIKONFIRMANDSÆSON
LUTHERKIRKEN
En gang ugentlig efter skole
Holdopstart: efter sommerferien, datoen oplyses på
hjemmesiden ila. sommeren
Alder: elever i 3. klasse ved sæsonstart
Kirken er et sted, hvor man ofte kan være i en anden
rolle end den, man er i til hverdag.
Der er afsat god tid sammen med børnene; tid til at
fortælle og samtale om de grundlæggende tekster i
Bibelen, men også tid til at tale om de store ting og
etiske perspektiver i livet, f.eks. (næste-)kærlighed,
fællesskab, glæde og sorg – det kan være alt fra
sorgen over at miste til sorgen over at stå alene i
skolegården. Børnene får et bredere kendskab til det,
der står i Bibelen samt tegnet et billede af de etiske
sider ved livet på et tidligt tidpunkt og de får kendskab til kirke og kristendom ud fra egne erfaringer
og spørgsmål.
Det er desuden en fordel for børnene at have fået et
indblik i hvad folkekirken er, inden de begynder på
selve konfirmationsforberedelsen i 7. eller 8. klasse.
Tilmelding til kordegn Flemming Nielsen på email:
[email protected]
11
KIRKELIGE BEGIVENHEDER
Konfirmation
To kirker og tre præster
står klar til at modtage dig
For at melde sig til
konfirmationsforberedelse 2016 / 2017
skal man sende en email til
kordegn Flemming Nielsen
på email: [email protected]
KONFIRMATION OG HØJMESSE
KONFIRMATION OG HØJMESSE
FRIHAVNSKIRKEN
FRIHAVNSKIRKEN
St. Bededag, den 12. maj 2017
Ved Lene Tvilling
Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017
Ved Rikke Juul
KONFIRMATION OG HØJMESSE
Konfirmationsforberedelserne begynder med et
fælles orienteringsmøde for både konfirmander
og forældre tirsdag den 20. september kl. 19:00 i
Lutherkirken. Herefter afholdes konfirmationsforberedelse hver torsdag kl. 19:00 i Frihavnskirken.
Undervisning ved Rikke Juul.
LUTHERKIRKEN
Kr. Himmelfartsdag, 25. maj 2017
Ved Kristine Gustav
Konfirmationsforberedelserne begynder med et
fælles orienteringsmøde for både konfirmander og
forældre tirsdag den 20. september kl. 19:00 i Lutherkirken. Herefter afholdes konfirmationsforberedelse tirsdage i lige uger kl. 19:00 i Frihavnskirken.
Undervisning ved Lene Tvilling og Kristine Gustav.
Er nogle af konfirmanderne ikke døbt, foregår dåb
efter aftale med Lene Tvilling og Kristine Gustav.
12
Er nogle af konfirmanderne ikke døbt, foregår dåb
efter aftale med Rikke Juul.
For at melde sig til konfirmationsforberedelsen 2016
/ 2017 skal man sende en email til kordegn Flemming Nielsen på email: [email protected], hvorefter man
modtager en tilmeldingsformular.
KIRKELIGE BEGIVENHEDER
13
ARTIKEL
Ateistisk Selskab... og tro
I uge 13 og 14 i år opfordrede Ateistisk Selskab
borgere i Aarhus til at melde sig ud af folkekirken
via bus-reklamer. Ordlyden i spørgsmålene var:
- Hvorfor tro på en Gud?
Ateistisk Selskab skriver, at der ingen indikationer
er, på at der skulle eksistere en Gud.
- Hvorfor koster tro noget?
Ateistisk Selskab synes ikke, man skal betale for at
tro på en Gud og at samfundet skal forkynde det.
- Talte Jesus og Muhammed med en Gud?
Ateistisk Selskab mener, at eftersom der ikke eksistere en Gud og at evangelierne er skrevet af ukendte
forfattere længe efter Jesus’ død, må man antage at
Jesus ikke talte med Gud.
Refleksion
TILDE BINGER, SOM I ØJEBLIKKET OG VED FLERE LEJLIGHEDER HAR VÆRET VIKARIERENDE SOGNEPRÆST I ROSENVÆNGETS SOGN, REFLEKTERER OVER UDTALELSERNE.
Spørgsmålene som ateistisk forening stiller på deres
bus-reklamer, bærer voldsomt præg af en stor og
villet uvidenhed, og er egentlig ikke spørgsmål, men
en polemisk skruet afvisning. Spørgeren kender ‘det
rigtige’ svar, og jeg ved allerede på forhånd, at jeg
ikke kan besvare dem ‘rigtigt’ målt med den alen.
Derudover er jeg ikke interesseret i at skulle eksamineres i “tro” af folk der tilsyneladene finder tro i al
bred almindelighed latterlig. Det ville svare til at
sætte en bibelsk fundamentalist der ikke bare ikke
ved noget om, men som heller ikke ønsker at vide
noget om atomfysik, til at være både examinator og
censor ved Niels Bohr-instituttet.
14
Jeg kan ikke lide den type spørgsmål, alene fordi den
der stiller dem, overhovedet ikke er interesseret i at
blive klogere, udelukkende på at vise hvor idiotisk
“den anden” er. Og hvis der er noget kristendommen
forsøger at lære os, så er det at fordømmelse, forsøg
på at sætte skel mellem mennesker, og forsøg på at
bringe hinanden til fald, er forkert.
Men lad mig ikke-svare ganske kort: der er ingen
grund til, som udgangspunkt, at sætte lighedstegn
mellem “tro” og “den danske folkekirke”. Tro er en
mangfoldig størrelse, og har mange former, farver og
faconer.
Det koster ganske rigtigt noget at være medlem af
den danske folkekirke, men det koster også noget
at være medlem af stort set alle andre foreninger i
dette land. At folkekirkemedlemmernes penge så
bliver brugt til bedste, ikke kun for medlemmerne,
men for alle som ønsker at være med, eller som
bare kommer for at se de store kulturværdier som
medlemmerne driver og vedligeholder (kirker og
kirkegårdsanlæg), det adskiller nok folkekirken lidt
fra andre foreninger, der typisk kun er for medlemmer.
Der er heller ingen grund til at prøve at måle og veje
“tro” som om det var et naturvidenskabeligt målbart
fænomen. Den gamle vits spørger, hvad der er højest,
Rundetårn eller et tordenskrald. Med denne type
af spørgsmål forsøger man at tvinge os til at måle
tordenskraldet med et målebånd, der er udviklet til
Rundetårn, og når det ikke kan lade sig gøre, kan
opgavestilleren bevise, at tordenskraldet ikke findes,
for det kan ikke måles.
For mig er Gud ligeså håndgribelig og virkelig som
kærlighed, glæde, fred, tilgivelse, retfærdighed og
nåde. Der er ingen, naturvidenskabeligt målbare,
grunde til at tro på nogen af delene. Ikke desto mindre lever vi allesammen på og af den virkelighed der
ligger bag ved ordene.
Jeg udstrækker så min tro, og mit livsgrundlag,
til ikke kun at være kærlighed, glæde, fred,
tilgivelsen, retfærdighed, og nåde,
men til også at gælde Gud, som
jeg iøvrigt anser for at være
de øvriges kilde og garant.
INFORMATION
Verdens mest læste bog
FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK
Bibelen er folkekirkens grundbog og fundament for kirkens tro og lære. Når man kommer i kirken, bliver der altid læst højt fra
den, uanset hvilken anledning vi er samlet i.
Bibelen har ord til alt mellem fødsel og død;
mellem himmel og jord.
Den er også en nøgle til at forstå sin kultur. Bibelens fortællinger har inspireret
kunstnere til alle tider, og samfundet bærer
grundlæggende præg af det menneskesyn,
man møder i den.
Bibelen har to dele, Det Gamle Testamente og
Det Nye Testamente. Den er en samling af i
alt 66 mindre bøger, som er blevet til gennem
flere hundrede år.
Det Gamle Testamente
Adam og Eva, Noas ark, Moses, David og
Goliat. På en top ti over verdens mest populære historier, ville mange sikkert komme fra
Det Gamle Testamente. Det er også her man
finder De ti Bud, profetier, klagesange og
kærlighedsdigte.
Det Gamle Testamente er skrevet på hebræisk
og består af de fem Mosebøger, profetbøgerne
og forskellige andre skrifter som Højsangen,
Jobs bog og Salmernes bog; i alt 39 skrifter.
Det Gamle Testamentes tekster er hverken
skrevet som avisartikler eller historiske
opslagsværker. Historieskrivning, som man
forstår det i dag, er kun nogle få hundreder
år gammel. Så Det Gamle Testamentes
fortællinger er ikke beskrivelser af faktiske
begivenheder. Selv om en tekst ikke handler
om, hvad der faktisk skete, kan den godt tale
sandt om vores liv. Historien om Moses, der
modtager de ti bud, er en fortælling – men de
ti bud giver god mening.
De gammeltestamentlige fortællinger handler
blandt andet om det
at være menneske,
om forholdet til
hinanden, til verden
og til Gud; om død
og kærlighed, om
fremmedhad og
menneskeværd og
om at være skabt i
Guds billede.
Det Nye Testamente
De 27 nytestamentlige tekster er skrevet i
løbet af de første to århundreder e. Kr. De
er skrevet på græsk, som var den tids internationale sprog. Evangelium er græsk og
betyder glædeligt budskab.
I Det Nye Testamente er der fire evangelier,
som alle er bygget op omkring det budskab,
de første kristne beva-rede og fortalte om
Jesus.
Tre af evangelierne, Markus-, Matthæus- og
Lukasevangeliet, minder meget om hinanden.
Det skyldes, at de to sidste formentlig bygger
på Markusevangeliet, der er skrevet omkring
år 70 e. Kr.
Det yngste af evangelierne er Johannesevangeliet, som adskiller sig mere fra de andre
evangelier i både stil og indhold. Selv om
evangelierne har forfatternavne, ved man
ikke, hvem der har skrevet dem.
Alle skrifterne i Det Nye Testamente fortæller
om troen på Jesus Kristus. De viser, at der
var forskellige forståelser af Jesus, men de er
fælles om at tro på, at Jesus er Guds søn og
udtrykker, hvem Gud er.
15
INFORMATION
Menighedsrådsvalg
2016
Menighedsrådsvalg
den 8. november
Den 4. - 11. september
Bekendtgørelse fra prædikestolen
samt annoncering i de lokale aviser af
regler og dato for opstilling og opstillingsmøde samt indgivelse af kandidatlister.
Den 13. september kl. 19:00 og 19:30
Orienteringsmøde kl. 19:00 og opstillingsmøde kl. 19:30. Begge møder
foregår i Lutherkirken, Randersgade 3,
1. sal, 2100 København Ø.
Den 20. - 27. september kl. 19:00
Indlevering af kandidatlister til enten sognepræst Kristine Gustav eller
menigheds-rådsformand Michael Thormann på kordegnekontoret, Randersgade 3,1. sal, 2100 København Ø.
16
Den 3. oktober
Frist for at skrive kandidatlister ind i
kandidatsystemet.
Den 11. oktober
Frist for aflysning af valget, såfremt der
kun er én gyldig kandidatliste.
Den 1. november
Frist for aflevering af særlig stedfortræderliste.
Den 8. november
Menighedsrådsvalg i Lutherkirken, Randersgade 3 1. sal, 2100 København Ø.
Det nyvalgte menighedsråd tiltræder
ved kirkeårets begyndelse (1. søndag
i advent).
INFORMATION
Kort om menighedsråd
FRA HJEMMESIDEN: MENIGHEDSRAADSVALG2016.DK
Alle folkekirker i Danmark ledes af et menighedsråd, som kan sammenlignes med en bestyrelse i
foreningslivet.
Et menighedsråd består af mindst fem valgte medlemmer samt sognets præster. Tilsammen træffer de
beslutninger for sognets kirke. Et menighedsråd sætter
retningen for kirkens arbejde, og det er blandt andet
menighedsrådets opgave at planlægge, hvilke aktiviteter der skal være i kirken – meditation, børnerytmik,
ungdomsgudstjenester eller noget helt andet.
Menighedsrådet administrerer kirkens ejendomme
og økonomi og har ansvaret for kirkens personale,
dog med undtagelse af præsterne. I tilfælde af at
en ny præst skal ansættes, har et menighedsråd til
opgave at udpege den præst, man ønsker at ansætte,
hvorefter Kirkeministeriet fungerer som arbejdsgiver
for præsten.
Hvem kan stille op
Er man over 18 år og medlem af folkekirken, har
man mulighed for at blive valgt ind i et menighedsråd. I dag kan folkekirken bruges på mange forskellige måder, og det er ikke et krav, at man er fast
kirkegænger for at stille op til menighedsrådsvalget. Når man bliver valgt, sidder man som oftest i
menighedsrådet i fire år ad gangen. Menighedsråd
mødes for at drøfte aktuelle temaer og projekter i
kirken og menighedsrådsarbejdet er som udgangspunkt frivilligt arbejde uden aflønning.
FAKTA FRA HJEMMESIDEN: MENIGHEDSRAADSVALG2016.DK
- Der er 4,4 mio. medlemmer af folkekirken.
- Der er 2.123 sogne spredt over hele Danmark.
- Der findes i alt 1.756 menighedsråd i Danmark.
- Som hovedregel er der et menighedsråd i hvert
sogn, men i mindre sogne kan der være flere.
- Menighedsrådene har i alt 12.922 valgte medlemmer, heraf 7.029 kvinder og 5.893 mænd.
- Det yngste menighedsrådsmedlem i Danmark
er 18 år. Det ældste medlem er 95 år.
Læs mere om menighedsrådsvalget den 8. november
og om hvordan man opstiller på hjemmesiden:
menighedsraadsvalg2016.dk og på Facebook på:
facebook.com/menighedsraadsvalg2016
17
AKTIVITETER
18
AKTIVITETER
Holmens og
Garnisions
kirkegård
Rundvisning i skønne september på Holmens og
Garnisions kirkegård ved kulturhistoriker Flemming Jerk
Fredag den 9. september kl. 10:00
Mødested: Holmens kirkegård, indgangen ved
Upsalagade
Tilmelding er ikke nødvending. For yderligere information kontakt Rikke Juul på telefon: 2449 7301
eller email: [email protected]
Rundvisningen byder på besøg til to af Københavns
ældste begravelsespladser, anlagt i 1660’erne “langt
ude” på Østerbro for hhv. hærens og flådens folk:
Holmens kirkegård, hvor prominente kunstnere som
Heise, Henrik Rung, H.C. Lumbye, Harald Lander,
Frank Schaufuss, ægteparret Heiberg (med fru Gyllembourg imellem sig!) samt Gunnar Nu-Hansen
er stedt til hvile og på Garnisons kirkegård, hvor
vi finder generalerne Olaf Rye og de Meza, oberst
Tscherning og Tivolis skaber Georg Carstensen.
En septembervandring mellem de mange smukke
grave er en historisk og kulturhistorisk vandring
tilbage i tiden.
Efter vandring på de smukke kirkegårde, fortsættes
til Frihavnskirken, hvor der serveres frokost for alle
deltagere i menighedssalene.
19
AKTIVITETER
Litterær Café og
Bibelmaraton
Rosenvængets Sogn holder mange aktiviteter i løbet af året;
nogle er faste aktiviteter gennem mange år, andre er
for en sæson og derudover er der nye og spændende
aktiviteter såsom foredrag, der pludseligt dukker op...
Litterær Café
I et hyggeligt og uhøjtideligt miljø diskuteres litterære værker. Med samtalen i centrum er der plads
til at tale, lytte og dele tanker om temaer, som dukker
op efter endt læsning. Dette er en enestående mulighed for at få læst nogle bøger og derefter diskuteret dem med andre. Til hver gang udvælges en
ny bog, som alle deltagere forventes at have læst.
Tilmelding er ikke nødvendig, der er plads til alle
med læse- og samtalelyst...
Der afholdes seks Litterær Café-aftener på udvalgte
mandage i løbet af året; tre i foråret og tre i efteråret.
Den Litterære Café afholdes altid i Lutherkirken.
Bibelmaraton
Bibelmaraton, som er sognets læsegruppe, begyndte
i september 2015 og slutter i dette efterår. Det er en
20
læsegruppe, der læser hele Bibelen henover en længere periode og som udgangspunkt mødes man hver
14. dag, hvor man som forberedelse til mødet, har
læst et aftalt antal sider i Bibelen.
De fleste kender historien om Moses i sivkurven,
Babelstårnet, Den barmhjertige samaritaner og
andre klassikere i Bibelen, men de færreste har læst
Bibelen i sin helhed. Den er lang, teksterne kan være
vanskelige at forstå for en nutidig læser, og ofte
modsiger de hinanden.
Der kræves ingen forkundskaber for deltagelse,
men det er en fordel for forståelsen af fortællingerne, at man har et overblik over Bibelen.
Bibelmaraton afholdes i Frihavnskirken hver anden
tirsdag. For mere information kontakt Rikke Juul på
telefon: 2449 7301 eller email: [email protected]
AKTIVITETER
BIBELMARATON
Ved Rikke Juul
særligt forsket i Bibelen som litteratur, Gudsbilleder
og Satanskikkelsen i Bibelen. Hun introducerer os
til profeten Ezekiel og Ezekiels bog fra Det Gamle
Testamente. Vært: Rikke Juul. Alle er velkomne.
LITTERÆR CAFÉ
FLERE AKTIVITETER I EFTERÅRET
FRIHAVNSKIRKEN, LILLE SAL
Tirsdag den 30. august kl. 19:30
LUTHERKIRKEN, KORCENTRET
Mandag den 5. september kl. 19:30
Ved Kristine Gustav og boghandler Allan Olsen
Bogen der diskuteres denne aften er Teju Cole’s
Åben By, hvor fortælleren vandrer i New Yorks gader
og tænker over livet, historien, 9/11’s indvirkning på
verden, væggelus og venskab.
BIBELMARATON
FRIHAVNSKIRKEN, STORE SAL
Tirsdag den 13. september kl. 19:30
Introduktion til Ezekiels bog. Foredrag ved professor emeritus, dr. theol. Kirsten Nielsen. Kirsten
Nielsen er professor emeritus ved institut for Ny og
Gammel Testamente ved Aarhus Universitet og har
Bibelmaraton – de afsluttende læsegruppe-aftener
Tirsdag den 27. september kl. 19:30
Tirsdag den 11. oktober kl. 19:30
Ved Rikke Juul
Designforedrag: “Stol på mig” – stolens placering
som designikon og stolens kulturhistorie
Onsdag den 28. september kl. 19:00 og
Onsdag den 26. oktober kl. 19:00
Ved cand.mag. Helle Laustsen, Øregaard Museum,
tidl. Designmuseum Danmark
Sæsonopstart af Pigeaftener
Mandag den 26. september kl. 18:00
Ved Lene Tvilling
21
AKTIVITETER
Sognets FDF’ere og spejdere
FDF’ere er blå og KFUM-spejdere er grønne, men ellers skelner Rosenvænget Sogn
ikke mellem hvilken type, der er tilknyttet. Derfor er der plads til begge i sognet.
FDF-K7
Frivilligt Drenge- og Pigeforbund er en børne- og
ungdomsorganisation bestående af ca. 400 kredse
over hele landet.
Lederne i FDF er frivillige voksne, der giver børn og
unge oplevelser, som gør dem i stand til at begå sig
i et fællesskab – med tillid til sig selv og respekt for
andre.
Siden 1902 har FDF været en selvstændig del af
folkekirkens arbejde med børn og unge.
PILTE/VÆBNERE
FRIHAVNSKIRKEN
Læs mere på: rosenvaengetssogn.dk under spejder
samt fdfk7.dk
Hver mandag kl. 18:00 - 20:00
Alder: 9 - 12 år (3. - 6. klasse)
PUSLINGE / TUMLINGE
SENIORVÆBNERE
FRIHAVNSKIRKEN
FRIHAVNSKIRKEN
Hver mandag kl. 18:00 - 19:30
Alder: 7 - 8 år (1. - 2. klasse)
1 - 2 gange pr. måned
Alder: 13 - 15 år (7. - 9. klasse)
KFUM Rosenvænget
Spejderne
Rosenvænget Spejderne er en spejdergruppe under
KFUM-spejderne i Danmark, som arbejder på, at
spejderne udvikler sig som menneske og øver positiv
indflydelse på sin omverden.
Spejderarbejde handler om at lære børn at føle
ansvar for sig selv, hinanden og naturen. Gennem
spejderarbejdet vil børnene lære at danne deres egen
mening i et demokratisk samfund og udvise respekt
for andre kulturer og for hinanden.
Læs mere på: rosenvaengetssogn.dk under spejder
samt rosenvaenget-spejder.dk
METROPOLERNES HELTE (TROPPEN)
LUTHERKIRKEN
Hver tirsdag kl. 18:30 - 20:00
Alder: 6 - 7 år (0. - 1. klasse)
22
INFORMATION
FORSIDE FRA KIRKEBLADET BUDSTIKKE TIL ROSENVÆNGETS SOGN,
NR. 1, 1. ÅRGANG, SØNDAG DEN
20. OKTOBER 2012
Hvad er et sogn egentlig?
FRA HJEMMESIDEN: DA.WIKIPEDIA.ORG
Sogn er betegnelsen for et geografisk område
med en fælles kirke. Betegnelsen er muligvis
opstået før kristendommen kom til Danmark,
betegnende et område tilknyttet den samme
helligdom.
Sogne i Danmark betegner enten folkekirkens sogne eller matrikelsogne. Langt de
fleste danske kirkesogne opstod i middelalderen, og deres grænser blev sjældent forandret. I 1841 indførtes sogneforstanderskaber, hvor sognepræst, store jordbesiddere
og valgte medlemmer fik et lokalt ansvar for
forvaltning af skole-, fattig- og vejvæsen, og
i 1868 trådte en ny landkommunallov i kraft.
Med den erstattedes sogneforstanderskabet
af et sogneråd.
Med få undtagelser udgjorde kirkesognene
på landet frem til kommunalreformen i 1970
normalt også en selvstændig kommune (sognekommune), idet mange kommuner bestod
af to eller tre sogne. Endnu i dag følger kommunegrænser og skoledistrikter på landet
oftest sognegrænserne, ligesom sognet mange
steder stadig er den naturlige enhed for lokalsamfundets foreningsliv mv.
Folkekirkens sogne
I folkekirken i dag hører der normalt en
kirke til hvert sogn, således at et sogn er det
område, som kirkens menighed bor i. Enkelte sogne har dog mere end en kirke. Flere
sogne kan dele en præst og kaldes i så fald et
pastorat. Tidligere var der kun én sognepræst
i hvert sogn. Når der er flere sognepræster i et
sogn, vil en af dem være udnævnt som kirkebogsførende. En gruppe af sogne, der ledes af
en fælles provst, kaldes et provsti.
Matrikelsogne
Udviklingen har ført til, at der kan være
forskel på et kirkesogn og et matrikelsogn,
hvor det dog oprindelig har været det samme.
I matriklen er det enkelte grundstykke opført
med matrikelnummer i en by (landsby), der
hørte under et sogn, der hørte under et herred,
der hørte under et amt; men gennem tiden er
de administrative inddelinger blevet ændret.
Matriklen føres i Kort- og Matrikelstyrelsen.
Tidligere (indtil 1989) var det i Matrikeldirektoratet. Ændringer i kirkesognenes
grænser efter herredernes ophør har ikke ført
til tilsvarende ændringer i matrikelsognenes
grænser.
23
INFORMATION
Sjælesorg
Kristen sjælesorg har ikke
nødvendigvis et kristent indhold, men
er en del af kirkens sociale forsorgsarbejde
med forbillede i Jesus som den,
der opsøger de fortabte og nødstedte og
praktiserer næstekærlighed
Man har altid mulighed for at tale med sin præst,
men hvad er sjælesorg og hvad kan præsten gøre?
En præst kan i en samtale lytte og trøste, når
man har allermest brug for det. Tale om problemer i livet f.eks. hvis man har mistet livsglæden
og måske også livsmodet eller har mistet et nært
familiemedlem.
Sjælesorg er samtale om livets vilkår og om at
komme overens med det, som ikke kan ændres,
og prøve at finde mod og styrke til at ændre det,
som kan ændres – eller måske mod og styrke til at
vælge at bevare det.
24
Sjælesorgen drejer sig om hele menneskelivet som
omdrejningspunkt; dets udvikling, udfoldelse,
trivsel, lykke og sundhed, som alle hører med i en
kristen menneskeopfattelse.
Man skelner mellem human sjælesorg, der oftest
varetages af psykologer og kristen sjælesorg, som
varetages af præster. Når en præst udøver sjælesorg skal der ikke stilles diagnoser. Præstens rolle
er at lytte, trøste og hjælpe det enkelte menneske –
i en afklarende, hjælpende eller trøstende samtale.
Alle præster tilbyder sjælesorg, og de har tavshedspligt.
RYTMIK & KOR | KIRKELIGE BEGIVENHEDER
Rytmik for babyer og børn
Sutter & salmesang
LUTHERKIRKEN
Næste holdstart: 17. august
Onsdag kl. 10:30 - 11:15
(3 - 6 mdr.)
Onsdag kl. 11:45 - 12:30
(6 - 9 mdr.)
Pris: kr. 425,00 pr. hold
Babyrytmik ved Tóra Vestergaard. Tilmelding med barnets
navn og fødselsdato samt forældres mobil- og telefonnummer
sendes på email:
[email protected]
Salmer & rytmer
LUTHERKIRKEN
Næste holdstart: 24. august
Onsdag kl. 15:30 - 16:15
(2 - 3 år)
Onsdag kl. 16:30 - 17:15
(4 - 5 år)
Pris: kr. 425,00 pr. hold
Rytmik for børn ved Amalie
Benzon. Tilmelding med
barnets navn og fødselsdato
samt forældres mobil- og
telefonnummer sendes på email:
[email protected]
Syng, leg og lær med din baby!
Undervisningen indeholder
salmer, sange og remser samt
musik at lytte til. Musikken og
teksterne bliver formidlet via
dans, bevægelse, gestik, leg og
sang. Her kan man gennem en
hyggelig stund med musik og
sanglege styrke båndet til sit barn
og stimulere dets sanser.
Efterfølgende er der mulighed
for kaffe og hyggeligt samvær i
kirkens menighedssal.
Formålet med undervisningen er
at stimulere barnets umiddelbare
glæde ved musik og inspirere
forældrene til den særlige kontakt,
som aktiv musikudøvelse giver
mulighed for.
Der bliver sunget salmer og
sange, sagt remser, danset, leget,
brugt fantasi, brugt kroppen, lyttet
og brugt forskellige rekvisitter.
Efterfølgende kaffe og hyggeligt
samvær i kirkens menighedssal.
Barnedåb – når nogen skal døbes
De fleste bliver døbt, mens de er
helt små, men man kan blive døbt
i alle aldre. Man skal dog være
døbt for at blive konfirmeret.
Dåb i sognets kirker
Frihavnskirken har normalt
dåbsgudstjenester de to første
lørdage i måneden kl. 10:30 og
de to sidste søndage kl. 10:30
i forbindelse med søndagens
højmesse samt efter aftale med
sognets præster. Lutherkirken
har normalt dåbsgudstjenester de
to sidste lørdage i måneden kl.
10:30 og efter aftale med sognets
præster. I skolebørnenes sommerferie er der dåb i Frihavnskirken i
forbindelse med ugens højmesse.
Tidspunkt for dåben
Man skal henvende sig til
kordegn Flemmning Nielsen på
Rosenvængets Sogns kirkekontor
eller til en af præsterne i sognet,
hvor man ønsker sit barn døbt.
Her aftaler man tidspunkt for dåb,
vælger kirke samt vælger hvilken
præst, der skal døbe barnet.
Gud & snack (dåbesamtaler)
Der afholdes dåbssamtaler, hvor
man samler forældre til en fælles
samtale, der kaldes Gud & Snack.
I juli, august og december holdes
almindelige dåbssamtaler.
25
RYTMIK & KOR
KONCERT MED LUTHERKIRKENS SPIREKOR SAMT SILLE GRØNBERG & PALLE WINDFELDT I FRIHAVNSKIRKEN DEN 30. APRIL 2016.
26
RYTMIK & KOR
Hvorfor skal dit
barn synge i kor?
Hvert år skriver jeg gerne en lille artikel til kirkebladet, hvor jeg gør opmærksom på, hvorfor det er
vigtigt for børn at synge.
Denne gang har jeg tyet til videnskaben og en række
udsagn fra hjerneforsker Peter Vuust på, hvorfor
man skal sende sit barn til kor.
Hilsen Marlene Lollike,
Korleder ved Rosenvængets Sogns korskole
Musik gør os klogere
KILDE: ARTIKLEN MUSIK GØR OS KLOGERE FRA KRISTELIGT
DAGBLAD DEN 17. MARTS 2016 / JOURNALIST: DORTE KVIST
Peter Vuust er bassist og har netop udgivet sin femte
jazz-cd Image of Falling med blandt andre Lars Jansson og Alex Riel.
Han er kandidat i matematik, fransk og musik og
docent ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Når han ikke underviser eller spiller, arbejder han
som hjerneforsker ved Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN), og for nylig forsvarede han sin Ph.D.afhandling i neurovidenskab, som handler om, hvad
musikken gør ved hjernen.
- Man bliver klogere af at spille musik, fordi musik
blandt andet udvikler de sproglige områder i hjernen.
- De, der udøver musik, klarer sig bedre intellektuelt
end de andre. Børn, der modtager musikundervisning, bliver også bedre til at opfange nuancer i
sproget, der er afhængigt af tonefald. For eksempel
ironi.
27
RYTMIK & KOR
FRIHAVNSKIRKENS PIGEKOR OG FRIHAVNSKIRKENS JUNIORKOR OPTRÅDTE TIL BØRNEKORDAGE I TIVOLI DEN 4. JUNI 2016.
- Koncentrationsevnen bliver styrket, når man
synger eller spiller. De områder i hjernen, der har
med musik at gøre, har også med opmærksomhed
og koncentration at gøre.
- Med musik kan vi kommunikere med mange på én
gang og således harmonisere vores følelsesmæssige
niveau, som når vi for eksempel er til begravelse
eller fodboldkamp. Det giver en musikalsk fællesidentitet, som er meget vigtig.
- Når vi hører musik, som vi godt kan lide, reagerer
de centre i hjernen, som har med belønning og
motivation at gøre... vi er altså udstyret med evnen
til at blive belønnet af musik. Og det har betydning
for indlæring.
- Indlæring er helt afhængig af, at vi er glade for,
hvad vi gør. Hvis du gør noget, du er rigtig god
til, øver dig og lærer noget nyt, som du så pludselig
kan, frigiver belønningssystemet nogle signalstoffer, blandt andet dopamin, der får os til at føle os
godt tilpas, siger Peter Vuust og tilføjer, at det er
de samme centre, som bliver påvirket, som hvis
man tager kokain.
ØSTERBRO PIGEKOR VED SOMMERKONCERTEN
I FRIHAVNSKIRKEN DEN 17. JUNI 2015.
28
Men i stedet for at ty til den udvej vil det være
åbenlyst bedre for den enkelte og for samfundet,
hvis alle mennesker kunne belønne sig selv ved
at synge.
RYTMIK & KOR
Rosenvængets Sogns korskole
Korleder Marlene Lollike
Marlene Lollike er korleder i Rosenvængets Sogn og uddannet PO ved Sjællands Kirkemusikskole og Cand.mag. i
Musik- og Teatervidenskab fra Københavns Universitet.
Hun har desuden modtaget undervisning i rytmisk og klassisk korledelse hos blandt andre dirigent Per Enevold, Morten
Topp og Morten Schult Jensen og taget videreuddannelse i rytmisk korledelse på
Nordjysk Musikkonservatorium samt på Børneakademiet ved Pia Boysen og Margrete Enevold.
Fra 1999 - 2009 var Marlene dirigent for kammerkoret Vox Absona, med hvem hun
uropførte adskillige værker af den danske komponist Niels la Cour.
Marlene har siden 2004 været ansat ved Østerbro Provsti, hvor hun er korleder for
Østerbro Pigekor, Frihavnskirkens Juniorkor, Frihavnskirkens Pigekor og Lutherkirkens Spirekor.
Desuden er Marlene Lollike ofte korinstruktør i FUK-regi og i forskellige erhvervsvirksomheder.
Organist Morten Schousboe
Morten Schousboe er organist i Rosenvængets Sogn. Han er
født i 1969 og opvokset i Kalundborg.
Morten tog diplomeksamen fra Det Kongelige Danske
Musikkonservatorium i 1997 – og havde solistdebut i 1999.
Han har bl.a. været elev af Bohumilla Jedlichkova, Dan-Oluf
Stenlund, Lasse Ewerlöf og Bine Bryndorf.
Morten Schousboe har siden januar 2000 været organist ved Frihavnskirken, hvor
han er den drivende kraft som koncertarrangør mm. og sammen med korleder
Marlene Lollike er primus motor i det voksende børnekorsarbejde.
Sangpædagog Kirsten Schultz Hansen
Kirsten Schultz Hansen er uddannet sanger og sangpædagog
fra Musikkonservatoriet og videreuddannet som instruktør på
Odsherred Teaterskole.
Kirsten har siden 2013 været tilknyttet korskolen til solosangundervisning og som sangpædagog og iscenesætter af
De ni Læsninger og Passionsmusikgudstjeneste.
Hun har stor erfaring med at undervise i sang og har instrueret syv operaforestillinger siden 2007 bl.a. Tryllefløjten, Carmen og La Traviata. Kirsten var en af DR /
P2-juryens tre nominerede til Ildsjælsprisen 2013.
29
RYTMIK & KOR
Korskole
Lutherkirkens Spirekor
LUTHERKIRKEN
Torsdag kl. 15:45 - 16:30 (7 - 8 år) og kl. 16:45 - 17:30 (6 - 7 år)
Kontingent: kr. 200,00 pr. år
Opstart efter sommerferien: den 18. august
Information og tilmelding: korleder Marlene Lollike på telefon: 2680 4408 eller
email: [email protected]
Koret medvirker til gudstjenester og koncerter. De har sunget koncert med komponist Jan Hilmars og sange fra hans cd Fra Hulter til Bulter. De har medvirket i en
Sigurd fortæller bibelhistorier-koncert med Sigurd Barrett og band samt deltaget i
gallashow på Årets Børnehjælpsdag, hvor de optrådte med Peter Mygind for HKH
Kronprinsesse Mary... og de har sunget ny børnemusik fra samlingen Superkræfter
– sammen kan vi meget mer sammen med bandet The Goose.
30
RYTMIK & KOR
Frihavnskirkens Pigekor
FRIHAVNSKIRKEN
Onsdag kl. 15:30 - 17:00 (9 - 11 år)
Kontingent: kr. 300,00 pr. år
Opstart efter sommerferien: den 17. august
Information og tilmelding: korleder Marlene Lollike
på telefon: 2680 4408 eller email: [email protected]
Koret synger et bredt repertoire, der spænder fra
klassiske korsatser og salmer til musicals, popmusik,
stomp og gospel. De deltager i korstævner, synger
koncerter og medvirker til udvalgte gudstjenester og
har medvirket i et juleprojekt med rockmusikeren Tobias Trier og sunget koncert med børneorkestret Lige I
Øret, som er en blanding af sang, dans og stomp.
har sangerne i koret solosangundervisning ved korskolens tilknyttede sanglærer Kirsten Schultz Hansen
– foruden den normale korundervisning. Koret har
medvirket i Syng nyt-arrangementet i Vartov samt
sunget julekoncert med vokalensemblet Ars Nova.
Østerbro Pigekor
FRIHAVNSKIRKEN
Onsdag kl. 18:45 - 21:15 (14 - 20 år)
Kontingent: kr. 600,00 pr. år
Opstart efter sommerferien: den 17. august
Audition for optagelse i koret: den 22. juni
Information og tilmelding: korleder Marlene Lollike,
telefon: 2680 4408 eller email: [email protected]
Onsdag kl. 16:00 - 18:00 (12 - 13 år)
Kontingent: kr. 400,00 pr. år
Opstart efter sommerferien: den 17. august
Information og tilmelding: korleder Marlene Lollike
på telefon: 2680 4408 eller email: [email protected]
Korets klassiske repertoire er en blanding af helt
ny musik og klassiske mesterværker af f.eks.
Pergolesi, Faure og Britten. Koret uropførte (med
Frihavnskirkens Pigekor) Bent Fabricius’ Triptychon skrevet til deres 10-års-jubilæum. Hvert efterår
laver Østerbro Pigekor et rytmisk projekt med en lokal
kunstner fra Østerbro, men de seneste år har pigerne
selv været solister med egne sange.
Frihavnskirkens Junior er et “overgangskor”, som
deltager i koncerter og gudstjenester. I dette kor lægges der særligt vægt på den enkelte sanger. Derfor
Koret deltager i musikfestivaler i Europa og tager på
korture hvert andet år. Turen er bla. gået til Berlin,
Island og Irland.
Frihavnskirkens Juniorkor
FRIHAVNSKIRKEN
31
RYTMIK & KOR
Voksenkor
Allegrokoret
FRIHAVNSKIRKEN
Mandag kl. 9:45 - 12:15 og
onsdag kl. 9:45 - 11:45
For information og tilmelding kontakt FOF
København på telefon: 4596 0100 eller læs
mere på: kbh.fof.dk. Se også: allegrokoret.dk
Allegrokoret – Østerbro seniorkor henvender sig til seniorer og andre, der har lyst
til og mulighed for at synge om formiddagen. Koret synger klassiske korværker samt
klassisk musik, arrangeret for kor og de medvirker ved højmesser i Frihavnskirken.
Kvindekoret af Danmark
LUTHERKIRKEN
Mandag kl. 17:00 - 19:30
For information og tilmelding kontakt dirigent Susanne Dyhr
på telefon: 2236 2936
Koret for sangglade kvinder, synger udenad ved koncerter og lærer
repertoiret ved hjælp af lydfiler, som korlederen indspiller. Koret vægter gode sangoplevelser, musikalsk udvikling og godt socialt samvær.
Harmonize
FRIHAVNSKIRKEN
Tirsdag kl. 19:00 - 21:30
For information og tilmelding kontakt
dirigent Simon Rønne Rischel på telefon: 5050 9756
Pop-pigekor for piger mellem 20 og 40
år, der synger moderne pop, soul og folk music. Koret synger 4 - 8-stemmigt. Erfaring og nodekendskab er nødvendigt. Koret medvirker ved højmesser i Frhavnskirken
og synger forårskoncert samt julekoncert.
Carmen Curlers
LUTHERKIRKEN
Torsdag kl. 19:15 - 21:45
For information og tilmelding kontakt Elsebeth på email:
[email protected]
Carmen Curlers består af cirka 20 bøsser og lesbiske, der synger alt
lige fra engelsk pop, nordiske sange, klassiske korsatser til dansk
melodigrandprix-sange. Koret øver under ledelse af Gulli Odsbøl.
32
RYTMIK & KOR
Kirstens Engle
LUTHERKIRKEN
Onsdag i lige uger kl. 19:30 - 21:00
For information og tilmelding kontakt Kirsten Brunbech på
email: [email protected]
Kirstens Engle er modne og muntre kvinder over 40 år, der
synger 2 - 3 stemmigt blandet repertoire. Koret medvirker ved
højmesser i Frhavnskirken og synger julekoncert.
Ars Nova Copenhagen
(professionelt kor)
LUTHERKIRKEN
Læs mere om Ars Nova Copenhagen på: arsnova.dk
Ars Nova Copenhagen blev grundlagt i 1979 og har for længst
etableret sig som et af verdens fineste vokalensembler. Ensemblets
chefdirigent og kunstneriske leder siden 2003 er den anerkendte
engelske dirigent Paul Hillier.
Ensemblet har specialiseret sig i fortolkning af renæssancens polyfone kormusik
og ny vokalmusik, der udføres med præcision og nerve og med en sound, som
vækker opmærksomhed overalt i verden. Med en årlig koncertsæson i København
og Århus, adskillige koncerter i det øvrige Danmark og tilbagevendende turnéer
verden over, er gruppen i dag mere efterspurgt end nogensinde.
Ved siden af koncertaktiviteterne indspiller Ars Nova hvert år flere cd’er, både på sit
eget plademærke, Ars Nova Records samt på Dacapo Records og Harmonia Mundi.
Ars Nova Copenhagen modtager støtte fra Kunstrådet, Dansk Korforbund og fra en
række private danske sponsorer.
Voces Kammerkor
(professionelt kor)
FRIHAVNSKIRKEN
Læs mere om Voces Kammerkor og
Voces Academy på: voces.dk
Voces Kammerkor er et lille og ambitiøst ensemble for unge sangere, der lægger
vægt på en kammermusikalsk tilgang til korsang, hvor der ofte synges uden dirigent, og hvor der er fokus på både personlig og fælles udvikling.
Voces Kammerkor er tilknyttet direktions- og ensemblesangsakademiet Voces
Academy, og udover egen koncertvirksomhed deltager koret 2 - 3 gange årligt i
Voces Academys større koncertprojekter sammen med det professionelle Voces
Ensemble, hvis sangere også fungerer som mentorer for kammerkorets medlemmer.
Koret består af fast tilknyttede sangere samt sangere, der ønsker at være tilknyttet på
projektbasis. Projektsangerne inviteres primært til at deltage i større arrangementer,
men kan efter aftale også deltage i enkeltstående koncertforløb i kammerkoret.
33
RYTMIK & KOR
Vokalgruppen Kolorit
(professionelt kor)
FRIHAVNSKIRKEN
Læs mere om Vokalgruppen Kolorit på: vokalgruppen.dk
Kolorit synger et sprudlende og anderledes repertoire, der består
af en kombination af latinamerikansk og nordisk kormusik. Argentinsk tango, cubansk son, dansk folkesang og svensk visetradition – deres repertoire forener de latinamerikanske rytmer og fremmedartede klange
med nye, spændende fortolkninger af nordiske salmer og sange. Kolorit har vundet
flere internationale priser og har repræsenteret Danmark ved korfestivaler i hele
verden. Kolorit består af 18 sangere og dirigent Niels Græsholm. Under koncerter
synges uden noder og på originalsprog, uanset om det er cubansk, argentinsk, venezuelansk, svensk eller dansk.
Kolorits dirigent Niels Græsholm er stævneinstruktør, kor-coach, arrangør og komponist med speciale i jazz og etnisk musik. Han underviser i korledelse og -arrangement ved bl.a. Københavns Universitet.
Vokalensemblet Tonia
(professionelt kor)
FRIHAVNSKIRKEN
Tonia er et vokalensemble, som synger en blanding af egne og andres kompositioner og arrangementer. Sangerinderne i dette ensemble fungerer både som komponister, arrangører og vokalister.
Repertoiret spreder sig fra den traditionelle danske sangskat til legende selvskrevne
og mere eksperimenterende arrangementer.
Kor... hvad er det?
FRA HJEMMESIDEN:
DA.WIKIPEDIA.ORG
Hvad betyder “kor” og
hvad er det? Et (sang-)
kor er en gruppe af
sangere. I et kor kan der
synges samme melodi
i alle stemmerne, men
det er almindeligt at
synge flerstemmigt.
Ved flerstemmig sang i blandet kor deles sangerne typisk ind efter stemmerne
sopran, alt, tenor og bas. Mandskor deles op i 1. og 2. tenor og 1. og 2. bas. Et kor
kan synge uden akkompagnement (a cappella), ledsaget af et eller flere musikinstrumenter eller af et orkester. Et kor dirigeres oftest af en korleder eller dirigent. Et
kor, der synger uden dirigent, kaldes for en vokalgruppe.
34
INFORMATION
Sogn, provsti og stift
og oprettet som ét sogn kaldet
Rosenvænget Sogn gældende fra
søndag den 30. november 2008.
Rosenvængets Sogn, uden Davids
Sogn, svarende til det oprindelige
Frihavns Sogn (Frihavnskirken)
og det oprindelige Rosenvængets
Sogn (Lutherkirken) blev fra den
1. januar 2012 et selvstændigt sogn:
Ved kgl. resolution af 25. november 2011 er det besluttet at
Rosenvængets Sogn opdeles,
således at Davids Sogn på ny
oprettes som et selvstændigt
sogn, og således at Rosenvængets Sogn fremover består
af det oprindelige Rosenvængets
Sogn og Frihavns Sogn, alt fra
den 1. januar 2012 at regne.
Provstiet
Rosenvængets Sogn hører under
Holmens og Østerbro Provsti, som
blev dannet den 1. januar 2012 ved
en sammenlægning af Holmens
Provsti og Østerbro Provsti.
Sognet
Rosenvængets Sogn er beliggende på indre Østerbro i København og hører under Holmens og Østerbro Provsti i Københavns Stift. Til sognet hører to
kirker;
- Frihavnskirken, beliggendeWillemoesgade 68 og
- Lutherkirken, beliggende Randersgade 3
Holmens og Østerbro Provsti består af 14 sogne,
listet i alfabetisk rækkefølge: Aldersro Sogn, Davids
Sogn, Frederiks Sogn, Garnisons Sogn, Hans Egedes
Sogn, Holmens Sogn, Kastels Sogn, Kildevælds
Sogn, Lundehus Sogn, Rosenvængets Sogn, Sankt
Jakobs Sogn, Sankt Pauls Sogn, Sions Sogn og Østervold Sogn.
Navnet Rosenvængets Sogn kendes fra tidligere,
nemlig i 1912 - 1931 hvor en opdeling af Skt. Jakobs
Sogn placerede Lutherkirken i den del, hvor villakvarteret hed Rosenvænget. Derfor navnet Rosenvængets Sogn, som indtil den 30. november 2008
alene omfattede Lutherkirken.
Stiftet
Rosenvængets Sogn hører under Københavns Stift
med bikop Peter Skov-Jakobsen som øverste myndighed i spørgsmål om tilsyn med, hvordan stiftets
præster varetager prædikeembedet, sjælesorgen og
forvalter sakramenterne samt tilsyn med det kirkelige
liv i sognene.
Flytning af Frihavns Sogns personregistrering gældende fra den 11. september til 1. søndag i advent
2008 blev af de involverede parter underskrevet den
11. september 2008. Og herefter blev Davids Sogn,
Frihavns Sogn og Rosenvængets Sogn sammenlagt
Sammen med stiftamtmanden udgør biskop Peter
Skov-Jakobsen stiftsøvrigheden, som er den øverste
myndighed i stiftet mht. økonomiske og en række
administrative spørgsmål.
35
KONCERTER
0,00
Entré: kr. 5
pr. koncert
Copenhagen Jazz Festival i Frihavnskirken
Copenhagen Jazz Festival er en årligt tilbagevendende musikfestival, der fejrer jazzen i alle dens
mulige og umulige afskygninger.
Festivalen har eksisteret i sin nuværende form siden
1979 og Frihavnskirken lægger hus til jazzkoncerter
for anden gang.
INGRID HAGEL & NAOKO SAKATA DUO
Lørdag den 2. juli kl. 16:00
Ingrid Hagel (violin, vokal)
og Naoko Sakata (piano)
NIELS BALLE PROJECT
Lørdag den 2. juli kl. 18:00 (store sal)
Helle Marstrand (bas),
Lars Søberg Andersen (trompet),
Niels Balle (piano) og
Laila Rong Hanna (vokal)
KALEJDOKANT
Lørdag den 2. juli kl. 20:00 (store sal)
Jesper Andersson (sax),
Randi Holum Jeppesen (trompet),
Niels Andersson (piano),
Lars Holm (bas) og
Asger Rosenkilde Mortensen (trommer)
JESPER HERTZ TRIO
Søndag den 3. juli kl. 14:00
Jesper Hertz (piano),
Søren Østergaard Pedersen (bas),
Anders Senderovitz (trommer)
MICHAEL SUNDING – SOLOKONCERT
Søndag den 3. juli kl. 17:00
Michael Sunding (piano)
MAKIKO HIRABAYASHI
– SOLOKONCERT
Søndag den 3. juli kl. 20:00
Makiko Hirabayashi (piano)
REVERSE FEAT. THOMAS AGERGAARD
Mandag den 4. juli kl. 20:00
Thomas Agergaard (sax),
Terkel Nørgaard (trommer),
Søren Gemmer (piano) og
Jesper Thorn (bas)
HADAL-KONCERTEN –
KJÆR:CLAESSON:LAUMANN
Tirsdag den 5. juli kl. 20:00
Rasmus Kjær (piano),
Nicolai Claesson (bas) og
Oliver Laumann (trommer)
SØREN NØRBO – SOLOKONCERT
Onsdag den 6. juli kl. 20:00
Søren Nørbo (piano)
JEPPE ZEEBERG AMPUTATED DOUBLE
TRIO EXTRAVAGANZA
Torsdag den 7. juli kl. 20:00
Jeppe Zeeberg (piano),
Casper Nyvang Rask (bas) og
Rune Lohse (trommer)
TELEFUNCH
Fredag den 8. juli kl. 20:00
Lasse Funch (trommer, percussion, vokal) og
Anna Roemer (guitar, laptop, vokal)
Læs mere om koncerterne på hjemmesiden:
jazz.dk. Søg på Frihavnskirken i søgefeltet.
Koncerter
KONCERTER
COPENHAGEN JAZZ FESTIVAL
I FRIHAVNSKIRKEN
FRIHAVNSKIRKEN
”THE EARTH-CHOIR-PROJECT”
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 19. juni kl. 16:00
Entré: kr. 50,00 / 30,00
Kammerkoret Nye Toner. Musik af
Gjeilo, Chilcott, Hindemith mfl.
11 koncerter den 2. - 8 juli 2016
Jazz festival i Frihavnskirken med 11
koncerter. Entré: 50,00 pr. koncert. Se
bands på modstående side.
DECEM VOCES: MUSIKALSKE
MIGRANTER
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 19. juni kl. 20:00
Vokalensemblet Decem Voces synger
Buxtehude, Weyse, Grieg, Lauridsen
mfl.
ROCKBANDET OPSVING
LUTHERKIRKEN
KAMMERKORET AUDITE
FRIHAVNSKIRKEN
Mandag den 20.
juni kl. 20:00
Kammerkoret
Audite synger
Nielsen, Nørgård,
Brahms, Schönberg
mfl. Dirigent Rose
Munk Heiberg
Torsdag den 16. august kl. 20:00
Det nye, dansksprogede seksmandsrockband spiller rockballader i varme
rytmer med udstikkere til både Caribien
og 70’ernes Vesterbro – og insisterer
på at lade den sociale virkelighed være
rammen om numrene, og at sangene
fortæller historier om rigtige mennesker. Bandmedlemmer: Anders
Brendstrup, Nicolai Kjeldbjerg de
Vries, Mark Hau, Anne-Ditte Løfberg
Scheibye, Thomas Colerick og Mads
Løfberg Scheibye.
37
KONCERTER
Job (Iyov på hebraisk) er den centrale
protagonist i Jobs Bog i Bibelen. Det
er en historie om hans liv, stolhed, tro,
søgen efter mening med livet og døden,
håb, og beklagelse.
Introduktion af operaen på dansk af
Torben Nielsen fra Wonderful Copenhagen. Arrangør: Dansk-Ukrainsk
Selskab i samarbejde med Den
Ukrainske Ambassade i Danmark
KLAVERTRIOEN TRIO SASTIA
FRIHAVNSKIRKEN
Torsdag den 18. august kl. 20:00
Entré: kr. 50,00 / 20,00 (mobilpay)
Musik af Schubert og Brahms. Trio
Sastia består af violinist Christine Bernsted, cellist Saga de Léon og pianist
Xenia Kandel Frederiksen.
”OPERA VIVA” - VERDI OG
ITALIENSKE SANGE
FRIHAVNSKIRKEN
Søndag den 11. september kl. 16:00
Agnes Wolska (sopran) og Semion
Balschem (klaver)
“IYOV” – ET NYKOMPONERET
AVANTGARDE-OPERAREQUIEM EFTER JOBS BOG
FRA BIBELEN
FRIHAVNSKIRKEN
Lørdag den 27. august kl. 20:00
Entré : Billettosalgslink er tilgængeligt
fra onsdag den 10. august
Musikken er skrevet af Roman Grygoriv (Ukraine) og Ilya Razumeiko
(Ukraine/Østrig) og er en blanding af
video-art, performance, oplæsning og
klassisk musik med elementer fra folk,
rock og electronic…
Det er især musik af Verdi og andre
repræsentanter for “Italiensk Style”,
der har præget Agnes Wolska karriere.
De fleste melomaner kender hendes
stemme og husker hende som Norma
fra Bellinis opera Norma, Amelia fra
Verdis Ballo di Maschera og Desdemon
fra Verdis Otello.
ARTIKEL
Kirketjenerne i sognet
SOGNETS KIRKETJENERE:
ULLA HJORTH NIELSEN,
KIRSTEN SCHULTZ HANSEN,
MARTIN ANKER MADSEN OG
ANDREAS ESMANN-JENSEN.
FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK OG
FOLKEKIRKENSPERSONALE.DK
Kirketjeneren er i mange sammenhænge et af kirkens ansigter udadtil og den der møder folk, når de
ankommer til kirken. En kirketjener er som oftest
ansat i en bykirke, og arbejdet er kendetegnet ved
et tæt samarbejde med de øvrige ansatte ved kirken,
ligesom kontakten til de besøgende og brugerne af
kirken udgør en stor del af arbejdet.
Kirketjeneren varetager en bred vifte af praktiske
funktioner inde i kirken. Arbejdet kan inddeles i to
hovedområder: renholdelse og vedligeholdelse af
kirkens bygninger og arealer samt medvirken ved
gudstjenester, kirkelige handlinger og møder. Kirketjeneren har ansvaret for at kirken fungerer, og
sørger for rengøring og vedligeholdelse af kirken og
dens omgivelser. Arbejdet omfatter både selve kirkebygningen med tilhørende lokaler samt sognelokaler
med bl.a. mødesale og kontorer.
Derudover fører kirketjeneren tilsyn med kirken og
dens lokaler, som skal passes og efterses, herunder
også de tekniske installationer. Kirketjeneren skal
selv udføre mindre reparationer, der ikke kræver
en håndværksmæssig uddannelse. Ved større håndværksmæssige opgaver, er det kirketjeneren, der kontakter de respektive fagmænd og på den måde sørger
for at opgaven bliver udført.
Kirketjeneren deltager i forberedelsen af de kirkelige
handlinger, medvirker under handlingen og sørger
for oprydning og lukning af kirken efterfølgende.
Kirketjeneren har ansvar for, at kirken er åben i god
tid inden den kirkelige handling og sørger for, at de
praktiske rammer for afvikling af den kirkelige handling er i orden, f.eks. tænder lys, dækker alterbord,
tager imod blomster og sørger for at mikrofoner og
højttalere virker. Ud over disse praktiske opgaver er
det kirketjeneren, der modtager kirkegængerne og
besøgende og er dem behjælpelig, når de kommer
til kirken, ligesom kirketjeneren skal sørge for, at
handlingen kan afvikles i god ro og orden. Stillingen
som kirketjener indeholder ofte også klokkeringning.
Arbejdet som kirketjener er et yderst fleksibelt arbejde Kirketjeneren kommer i kontakt med mange mennesker både folk i forbindelse med fejring af livets
mest glade øjeblikke som vielse og dåb, men også
folk i livets svære stunder, når der ved en begravelse
skal tages afsked med et kært familiemedlem eller en
nær ven.
... og her i Rosenvængets Sogn
VED MENIGHEDSRÅDSFORMAND MICHAEL THORMANN
I Rosenvængets Sogn varetager kirketjenerne også
indkøb af madvarer og forbereder mad til arrangementer, hvor der indgår spisning... og de hjælper
med serveringen samt mange andre ting, som ikke er
nævnt her og som jeg sikkert ikke engang er bevidst om. Disse opgaver er ofte nogle, vi ikke lige
bemærker, fordi de bliver taget for givet; selvfølgelig
er der pynet op i kirken til en speciel kirkelig handling, selvfølgelig er der mad ved børnegudstjenesterne og selvfølgelig er kirken ren og velholdt.
Vi skal derfor huske at påskønne disse forberedelser (og oprydninger), der er med til at danne den
rigtige stemning og ramme om et arrangement eller
en kirkelig handling... og at personerne, der udfører
arbejdet har en meget vigtig funktion i og for kirken.
Så derfor denne artikel “sakset” fra hhv. folkekirken.dk
og folkekirkenspersonale.dk samt ovenstående linjer
herfra, fordi jeg gerne vil sætte det store arbejde,
kirketjenerne gør i søgelyset... og fortælle hvor stor
betydning deres daglige indsats har, for at kirken kan
opfylde sin rolle.
En stor tak til sognets kirketjenere!
39
HISTORIE
Danmarks største
og mindste kirke
Grundtvigskirken
FRA HJEMMESIDEN: DA.WIKIPEDIA.ORG
Grundtvigskirken (eller Grundtvigs Kirke) på Bispebjerg i København er Danmarks største kirke og den
er bygget til minde om præsten, digteren og folkeopdrageren N.F.S. Grundtvig.
Først gennem to idékonkurrencer i hhv. 1912 og
1913 fik bygmesteren Peder Vilhelm Jensen Klint
ideen om en kirke som minde over Grundtvig.
Grundstenen på kirkens sydvestlige hjørne blev lagt
på Grundtvigs fødselsdag den 8. september 1921 og
fem murere byggede tårnet, der stod færdigt og blev
indviet den 11. december 1927, kaldt Tårnkirken.
Det blev anvendt som midlertidig kirke under færdiggørelsen af resten af kirken. Krypt og hovedskib blev
påbegyndt i foråret 1928 og hele kirken blev indviet
den 8. september 1940, 19 år efter grundlæggelsen.
P.V. Jensen Klint døde den 1. december 1930, og
hans søn, arkitekt Kaare Klint, færdiggjorde byggeriet, herunder den store prædikestol, alteret, stolene og
det lille orgel på nordvæggen. Hans søn igen, Esben
Klint, tegnede det store orgel i vest og lysekronerne,
der giver et særligt varmt skær i murstensbygningen.
For næsten alt i kirken er baseret på mursten, som
var almuens og hverdagens byggematerialer. Der
blev anvendt ca. fem millioner af slagsen og de er
mange steder skåret i en bestemt form og er håndslebne for at fremkalde et silkeblødt skær. Tømrermester på byggeriet var Th.P. Stillinge.
40
P.V. Jensen Klint og hans hustru Mathilde Caroline
Pedersdatter Klints urner er indmuret i våbenhuset
overfor Vinløvskrucifikset.
Kirkens monumentale udformning er inspireret af
gotikken og de europæiske katedraler. Samtidig afspejler kirken også den middelalderlige, sjællandske
landsbykirke.
I målforholdene skulle der kunne findes hentydninger til Platons metafysik, således at de “rette mål”
afspejler det guddommelige og sande.
Udvendige mål
Tårnets højde: 49 meter
Højden til tagryggen på midterskibet: 30 meter
Længde incl. våbenhus og kor: 76 meter
Bredden incl. sideskibe: 35 meter
Indvendige mål
Højden af midterskibets hvælving: 22 meter
Højden af sideskibenes hvælvinger: 14 meter
Bredden af midterskibet: 10 meter
Bredden af sideskibene: 5,5 meter
Længde incl.våbenhus og kor: 70 meter
Antal siddepladser
Oprindeligt var der 1863 stole i kirken, fordelt på ca.
1500 i kirkeskib og kor, samt ca. 150 på pulpiturene
i sideskibene. I dag er pulpiturerne ikke tilgængelige
og der er i alt 750 stole, men ved særlige lejligheder
kan der arrangeres op til ca. 1300 siddepladser.
HISTORIE
Venø Kirke
FRA HJEMMESIDEN: DA.WIKIPEDIA.ORG
Danmarks mindste kirke er Venø Kirke,
der ligger på øen Venø. Den er formodentlig bygget i tiden omkring reformationen, dvs. omkring 1536. Kirken blev
opført i kløvede kampesten og munketegl
blev anvendt til hjørner og udbedringer.
Kirkens gulv var af ujævne kampesten,
loftet har været af træ, og taget var tækket med byghalm. Kirken er en såkaldt
“kullet kirke”, dvs. en kirke uden tårn.
Kirken er siden blevet udvidet med et par meter mod
vest. I 1800 blev gulvet i koret og gangen udskiftet,
i 1863 blev kirkens våbenhus tilføjet og samtidig
blev den oprindelige indgang i syd tilmuret. Man
valgte også at tilføje endnu et vindue i sydmuren. I
1951 udskiftede man kakkelovnen med elektriske
varmeapparater, og der blev indlagt elektrisk lys. I
1991 genfandt man kirkens kalkmalerier, der ellers
havde været gemt bag hvidtekalken og man valgte at
fremdrage dem, hvilket førte til en gennemgribende
ændring af kirkerummet. Kirkeklokken fra 1636 blev
ophængt i en niche i kirkens vestende. Den skulle efter
sigende oprindelig stamme fra herregården Volstrup.
Døbefonten er formodentlig fra 1200-tallet og
sandsynligvis fra en anden kirke. Dåbsfadet er fra
1777 og prædikestolen fra midten af 1600-tallet.
Altertavlen stammer fra 1882 og er malet af Carl
Bloch. Maleriet er en kopi af Anton Dorphs maleri
Maria og Martha, der hænger i Sankt Stefans Kirke i
København. Fra en tidligere altertavle fra 1500-tallet
er sidefløjene bevaret og ophængt i kirken. Malerierne på disse stammer dog fra 1700-tallet.
Kalkmalerierne fra 1884 - 1896, der blev genfundet
under restaureringen i 1991, forestiller særegent en
stoleværksfacade i renæssancestil. Mellem hver gavl
er der malet en låge med staderbrugernes initialer og
årstal – noget som ellers er en ukendt udsmykning.
I kirken findes der præstetavler over præsterne ved
kirken siden 1750.
Før kirken blev opført tog venøboerne til Gimsing
Kirke og indtil 1750 blev kirken betjent af præsten i
Hjerm-Gimsing Pastorat. Ligeledes har Venø Kirkes
præst siden 1750 haft til opgave at undervise øens
børn, en ordning, som først blev ophævet i 2004, da
Struer Kommune lukkede den lille skole.
Udvendige mål
Længde: 12 meter, bredde: 6,2 meter
Indvendige mål
Længde: 9,8 meter, bredde: 4,2 meter
Antal siddepladser
Det lave bjælkeloft og stolerækkerne vidner om siddepladser til kun 50 personer.
41
INFORMATION
Den danske folkekirke
ring. Folkekirken på Færøerne hører med hensyn til
lovgivning og finansiering under Færøernes Lagting
og Færøernes Landsstyre.
Dronning og Folketing
Folkekirkens officielle struktur har Dronningen og
Folketinget som øverste myndigheder.
FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK
Som medlem af folkekirken hører man til sognet,
hvor man bor. Man har ret til at få foretaget kirkelige handlinger i sognets kirke og man har stemmeret til menighedsrådsvalget.
Sogn
I alt findes der i Danmark 2.201 sogne (tal fra 2015)
og ca. 2.350 kirker, omkring 2.100 menighedsråd
med ca. 18.000 valgte menighedsrådsmedlemmer. Et
sogn ledes af dets menighedsråd.
Menighedsrådets opgave er at virke for gode vilkår
for evangeliets forkyndelse i sognet. Rådet har ansvar for sognets kirke og kirkegård, og har det overordnede ansvar for det kirkelige liv i sognet og er
endvidere arbejdsgiver for alle medarbejdere, bortset
fra præsterne.
Provsti
Folkekirken er inddelt i 107 provstier med hver
sin provst og provstiudvalg. Provstiet har ansvar
for økonomisk koordinering og tilsyn med menighedsråd, kirker og kirkegårde i provstiets sogne.
Provstiet er desuden ramme om samarbejde mellem
sognene i forhold til kirkelige aktiviteter og administrative opgaver.
Stift
Folkekirken er inddelt i 10 stifter (og et i Grønland)
med 10 biskopper og stiftsøvrigheder. En biskop
vælges af stiftets valgte menighedsrådsmedlemmer
og præster. I Grønland hører kirken under Grønlands
Selvstyre, når det gælder lovgivning og finansie42
Folkekirken og Grundloven
FRA HJEMMESIDEN: FOLKEKIRKEN.DK
Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1953 indeholder følgende syv bestemmelser om den danske
folkekirke og om religionsforhold i øvrigt.
§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske
folkekirke, og understøttes som sådan af staten.
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske
kirke.
§ 66. Folkekirkens forfatning ordnes ved lov.
§ 67. Borgerne har ret til at forene sig i samfund for
at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres
overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
§ 68. Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen.
§ 69. De fra folkekirken afvigende trossamfunds
forhold ordnes nærmere ved lov.
§ 70. Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller
afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af
borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig
opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
LUTHER-ROSEN
HISTORIE
VIVIT
Betyder “han lever”
på latin.
Sort kors
Lidelse og død, men
SORT
KORS
også
opstandelse.
LIDELSE OG DØD, MEN OGSÅ
OPSTANDELSE
RØDT HJERTE
MENNESKETS HJERTE I SIN
NATURLIGE FARVE
HVID ROSE
TROENS GLÆDE, TRØST OG
FRED
BLÅ HIMMEL
DEN HIMMELSKE
GLÆDE
Rødt
hjerte
Blå himmel
Den himmelske
glæde.
Menneskets hjerte i
“VIVIT”
sin naturlige farve.
BETYDER “HAN LEVER” PÅ LATIN
GYLDEN RING
DEN EVIGE, HIMMELSKE
SALIGHED
LUTHER-ROSENS SYMBOLIK
(FRA HJEMMESIDEN:
FOLKEKIRKEN.DK)
Gylden ring
Den evige, himmelske
salighed.
Hvid rose
Troens glæde,
trøst og fred.
Luther-rosen
folkekirken.dk/reformation
FRA HJEMMESIDEN:
FOLKEKIRKEN.DK
ROSENVÆNGETS SOGNS
LOGO INSPIARERET AF
OG OPTEGNET EFTER
LUTHER-ROSEN
Luther-rosen er
Luthers teologi i
billedform. Han designede selv rosen,
som han første gang
brugte i 1517 på et
brev til sin ven, juristen
Christoph von Scheurl.
Han fik siden også fremstillet en
signet-ring med rosen. Det blev til
Luthers seglmærke, som han brugte
på sine breve og under sine skrifter,
som bevis på, at de var ægte.
Rosen består af forskellige dele.
Luther beskriver selv deres betydning på denne måde: “Det første skulle
være et sort kors midt i et hjerte, som
skulle have sin naturlige farve, for at
jeg kunne minde mig selv om, at troen
på den korsfæstede gør os salige. For
når man tror af hjertet, bliver man retfærdiggjort. Men selvom det er et sort
kors, som skal dræbe og gøre ondt, så
lader det dog hjertet beholde sin farve
og fordærver ikke dets natur. Dvs. det
slår ikke ihjel, men gør levende. Men
dette hjerte skal stå midt i en hvid rose
for at vise, at troen giver glæde, trøst
og fred. Men ikke den glæde og fred,
som verden giver, og derfor skal rosen
være hvid, ikke rød. For den hvide
farve er ånders og engles farve.
Denne rose står midt i et himmelblåt
felt, fordi denne glæde i Ånd og troen
er begyndelsen på den kommende
himmelske glæde, som allerede er
indtrådt i verden, og som håbet begriber, men som endnu ikke er synlig.
Og i det blå felt skal der være en
gylden ring som tegn på, at denne
salighed i himlen varer evigt og aldrig
får ende, og at den er langt mere kostbar end alle andre glæder og goder,
ligesom guldet er det ædleste og mest
værdifulde metal.”
Luther-rosen findes i utallige variationer. Ofte er det latinske ord “vivit”,
som betyder “han (Kristus) lever”,
skrevet i det blå felt. Andre gange har
man i den gyldne ring skrevet tre af
Luthers såkaldte sola-ord: “sola fide”
(troen alene), “sola gratia” (nåden
alene) og “sola verba” (ordet alene).
43
KIRKEÅRET | HISTORIE
Kirken årshjul
Kirkeåret i den danske folkekirke
begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag
efter trinitatis.
Kirkeåret følger derfor et solår
ækvivalent med den sædvanlige gregorianske kalender, dog
således at det altid starter på
samme ugedag: den første dag
i kirkeåret (kirkeårets nytår) er
søndagen i intervallet fra den 27.
november til den 3. december
(inklusive) efter den sædvanlige
kalender.
Påsken og dermed de andre af
årets helligdage har en varierende
placering som afhænger af månens
faser uden at der der er tale om et
egentligt måneår.
Kirkeåret har en bestemt struktur
begyndende med adventstiden,
som bygger op til jul, dernæst
nytår og helligtrekongertiden. Så
følger fasten, der afsluttes ved
påske og derefter pinse. Resten af
året er trinitatistiden.
Liturgiske farver er et udvalg af
farver, som er tilknyttet helligdage i kirkeåret. Farverne har
forskellig symbolsk betydning.
I den danske folkekirke anvendes
hvid, rød, grøn, sort og violet.
Sognets kirker
Frihavnskirken
FRIHAVNSKIRKEN, WILLEMOESGADE 68, 2100 KØBENHAVN Ø.
Der er ingen åbningstid i Frihavnskirken, men kirken
er åben, når personalet eller præsterne er til stede.
Man er velkommen til at gå indenfor og nyde stilheden og selve kirkens arkitektur.
I sine første år var Frihavnskirken en meget socialt
engageret kirke. Drukkenbolte, ludere og lommetyve
var en del af spildproduktet ved de ofte usikre, sociale
forhold omkring arbejdet ved Københavns Frihavn.
Ved at stifte Kirkens Korshær, fik kirkens første
præst, H.P. Mollerup, skabt en organisation, der
kunne dæmme op for den tids væsentligste misbrugsproblem: brændevin. Derefter opstod hurtigt
et netværk af frivillige, der ønskede at give en hånd
med for at forbedre bydelen.
44
Frihavnskirken har kunnet tilpasse sig de udfordringer, som bydelens udvikling krævede. For 100 år
siden var kirken et trygt sted for ydmyge tjenestepiger, som kom fra Jylland og for hvem den store by
bød på mange farer, og idag er Østerbro et livsstilsområde fuld af aktive mennesker, som gerne vil være
med til at tolke livet.
Men uden kvinder – ingen Frihavnskirke! I årenes
løb har kirken lagt hus til mange forskellige aktiviteter, hvoraf mange har været båret af kvinder. Frihavnskirken har altid været en kirke, der er blevet
brugt meget, ikke mindst på grund af kvinder, der
har været villige til at give en hjælpende hånd med
i lokalområdet og i kirken. Det har i historiens løb
skabt mange fællesskaber og ikke mindst livslange
venskaber.
HISTORIE
Frihavnskirken er opført i 1905 i enkel
barokstil efter tegning af Thorvald Jørgensen. Opførelsen blev finansieret af
indsamlede midler.
Kirken er bygget sammen med menighedshuset, som foruden en børnehave
rummer to store sale samt et bjælkeloft.
Disse smukke bygninger danner rammen
om gudstjenester, koncerter og aktiviteter i
løbet af ugen.
Lutherkirken
LUTHERKIRKEN, RANDERSGADE 3, 2100
KØBENHAVN Ø.
Der er ingen åbningstid i Lutherkirken,
men kirken er åben, når personalet eller
præsterne er til stede. Ligeledes er der
åbent efter aftale med personalet.
Man er velkommen til at gå indenfor
og tænde et lys i det smukke lystræ i
kirkerummet... eller blot nyde stilheden.
Den 1. oktober 1912 blev Skt. Jakobs
Sogn delt i en vestlig og en østlig del,
sidstnævnte fik navnet Rosenvænget
Sogn, fordi størstedelen af det villakvarter som hedder Rosenvænget, indgik i det. Ved oprettelsen havde sognet
12.700 indbyggere.
Ved oprettelsen var der endnu ingen
kirke i sognet, men en komité gik straks i
gang med arbejdet på at opføre en kirke.
Fra ministeriet fik man tilladelse til at
kalde den “Luthers-Kirken”, idet hensigten var at få den rejst så den kunne
indvies ved 400-året for reformationens
begyndelse den 31.oktober 1917.
Kirken blev opført for private midler ved
en indsamling forestået af Det Københavnske Kirkefond, som også havde
været medinitiativtager til sogneudskillelsen. Det lykkedes bla. via en kollekt
over hele landet at samle penge ind til
byggeriet med den begrundelse at kirken
skulle markere 400-året for reformationens begyndelse.
Kirken blev dog ikke
færdig til 400-året for
reformationens begyndelse grundet mangel
på byggematerialer
under 1. Verdenskrig.
Den blev i stedet indviet den 15. december
1918 og rummede da
600 faste siddepladser.
Menigheden havde på
det tidspunkt allerede
i fire år kunnet holde
gudstjeneste i eget
lokale; nemlig i menighedsfløjen på kirkebygningen,
der havde været færdig siden 1914.
Det var planlagt at rejse en statue af
Martin Luther udenfor Lutherkirken.
Statuen var bestilt hos billedhuggeren
Rikard Magnussen, og han nåede også at
udføre den, men der blev ikke råd til at
få den støbt. I mange år stod gipsmodellen på kirkens loft, men ved 500-året for
Luthers fødsel i 1983 lykkedes det at
skaffe midler til støbningen i bronze, og
statuen kunne stilles op foran kirken.
I 1941 - 1993 var Lutherkirken det
kirkelige hjemsted for Indenlandsk
Sømandsmission og organisationens
generalsekretær var præst ved kirken.
45
KONTAKT
Kirkekontor &
personregistrering
Kordegn
Flemming Nielsen
Rosenvængets Sogn
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 3542 1744
Email: [email protected]
Kontorets åbningstid er mandag til fredag
kl. 10:00 - 14:00 samt onsdag kl. 16:00 - 18:00.
Sogneræster
Midlertidig sygemeldt:
Sognepræst og kirkebogsførende Lene Tvilling
Willemoesgade 68a
2100 København Ø
Telefon: 2143 0506
Email: [email protected]
Træffes bedst telefonisk mandag, onsdag
og torsdag kl. 10:00 - 11:00 samt tirsdag
kl. 17:00 - 18:00. Fredag er fridag.
46
Vikarierende sognepræst og
kirkebogsførende Tilde Binger
Telefon: 2128 6827
Email: [email protected]
Træffes bedst telefonisk mandag, onsdag og torsdag
kl. 10:00 - 11:00 samt tirsdag kl. 17:00 - 18:00.
Fredag er fridag.
Kirkemusikere
Organist Erik Bremer
Telefon: 4010 8448
Email: [email protected]
Organist Morten
Schousboe
Telefon: 2989 6730
Email:
[email protected]
Sognepræst Kristine Gustav
Randersgade 3, 2.sal
2100 København Ø
Telefon: 2140 3513
Email: [email protected]
Træffes bedst telefonisk mandag til torsdag
kl. 8:00 - 9:00. Fredag er fridag.
Kirketjenere
Sognepræst Rikke Juul
Fridtjof Nansens Pl. 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 2449 7301
Email: [email protected]
Træffes bedst telefonisk tirsdag til fredag
kl. 13:00 - 15:00. Mandag er fridag.
Sognets fire kirketjenere arbejder både i Frihavnskirken og Lutherkirken. Henvendelser modtages på
telefon, email eller ved fremmøde i Lutherkirken.
Korleder Marlene Lollike
Telefon: 2680 4408
Email: [email protected]
Kirketjener Ulla Hjorth Nielsen
Kirketjener Kirsten Schultz Hansen
Kirketjener Martin Anker Madsen
Kirketjener Andreas Esmann-Jensen
Telefon: 3542 1743
Email: [email protected]
Træffes telefonisk og i Lutherkirken tirsdag til
torsdag kl. 10:00 - 14:00.
KONTAKT
Menighedsråd
Rosenvængets Sogn
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 3542 1743
Email: [email protected]
Sekretær
Ulla Hjorth Nielsen
(ikke medlem af menighedsrådet)
Randersgade 3, 1.sal
2100 København Ø
Telefon: 3542 1743
Email: [email protected]
Træffes telefonisk og i Lutherkirken
tirsdag til torsdag kl. 10:00 - 14:00.
Menighedsrådsmedlemmer
Formand
Michael Thormann
Slagelsegade 6, 4.sal
2100 København Ø
Telefon: 3135 1440
Email: [email protected]
Næstformand
Allan Olsen
Høje Gladsaxe 23, 4. mf.
2860 Søborg
Telefon: Email: [email protected]
Kasserer
Anders Aarup
Willemoesgade 62, st.th.
2100 København Ø
Telefon: 3526 2022 / 2627 2465
Email: [email protected]
Kontaktperson
Peter Haystrup
Amager Landevej 42, 3.sal, 10
2770 Kastrup
Telefon: 2382 6182
Email: [email protected]
Bygningskyndig
Jan Jull Nielsen
Classensgade 5, 1.tv.
2100 København Ø
Telefon: 3538 8892 / 2014 9455
Email: [email protected]
Amanda Brunbech Norsker
Arendalsgade 8, 2.th.
2100 København Ø
Telefon: 4162 6285
Email: [email protected]
Anders Gustav Svendsen
Gl. Kongevej 123, 3.th.
1850 Frederiksberg C
Telefon: 2261 6608
Email: [email protected]
Benedikte Sveigaard
Vangede Bygade 72, 1.mf.
2820 Gentofte
Telefon: 2621 3067
E:[email protected]
Claus Gammelby Hansen
Lindenovsgade 17, 1.tv.
2100 København Ø
Email: [email protected]
Ivan Rod
Carl Johans Gade 6, 2.th.
2100 København Ø
Telefon: 2170 0858
Email: [email protected]
Kate Lefevre Schøtt Jensen
Vordingborggade 6e, 2.sal, 23
2100 København Ø
Sommeradr.: Kircheinersvej 64
4500 Nykøbing Sj.
Telefon: 3834 4320 / 5032 0433
Email: [email protected]
Kirsten Bille
Odensegade 26, st.
2100 København Ø
Email: [email protected]
Lars Hedemark
Slagelsegade 7, 3.tv.
2100 København Ø
Telefon: 2757 0705
Email: [email protected]
Stine Rothe
c/o Birgitte Knudsen, Mågevej 1
2400 København NV
Email: [email protected]
47
Synes om os på facebook.com/RosenvaengetsSogn
og følg med gudstjenester, koncerter og aktiviteter i sognet
rosenvaengetssogn.dk