1. No category

ALTERNATIVETS
NATURPAKKE
FRI OG VILD
- naturpolitik på naturens præmisser
FRI OG VILD
- naturpolitik på naturens præmisser
B
iodiversiteten og den frie, vilde natur er
truet i Danmark. Det ønsker Alternativet
at rette op på. Dette udspil er Alternativets bud på, hvordan vi fra politisk hånd kan
bidrage til at skabe en positiv udvikling for biodiversiteten og de truede arter i Danmark inden
2020.
I Danmark har vi underlagt landskabet landbrug og skovbrug, byer og infrastruktur. Det
har været med til at skabe et rigt land med stor
velstand, men desværre også en fattig natur,
som følge af det store produktionskrav, vi har
stillet til landskabet. Heldigvis er der slet ikke
behov for at optage så stor en del af landskabet
til produktion for at sikre vores velstand og velfærd. Som et rigt samfund har vi ansvaret for at
prioritere pladsen til en rig natur. At give plads
til biodiversiteten er et udtryk for generøsitet,
ydmyghed og respekt over for livets udfoldelse
på jorden. Desuden vil mere natur og biodiversitet bidrage positivt til økonomi, udvikling af
lokalsamfund, sundhed, trivsel og uddannelse.
Alternativet vil gøre meget mere for den store,
frie og vilde natur - for at passe på den natur vi
har og for at få den tilbage, vi igennem en lang
årrække har mistet. Vi vil have flere og større
arealer, hvor biodiversitet har førsteprioritet.
Vi vil, at arter, der i dag er sjældne, igen bliver
almindelige. Vi vil have bevidstheden om naturens rigdom og herlighedsværdi til at stå stærkt
i samfundet.
Alternativet foreslår derfor, at vi prøver noget
nyt, men egentlig ganske ukontroversielt i Danmark: Vi vil føre naturpolitik på naturens præmisser. Alt for længe har naturpolitik været ført
1
på landbrugets og skovbrugets præmisser. Vi
har anset naturen for en ressource, vi skulle forvalte - i stedet for at se den som noget, der skal
have plads og mulighed for udfoldelse. Naturen
skal være vild og sættes fri. Naturpolitik skal
handle om natur.
Naturen har i sig selv en værdi og eksistensberettigelse, og en rig natur rummer også
store værdier for samfundet. Det er i naturen,
at vi drages af livets forunderlighed og lærer
at forstå livets udvikling og tilpasning. Ved at
beskytte naturen skaber vi også de bedste omstændigheder for at benytte naturen til naturoplevelser, friluftsliv, læring, turisme, lystfiskeri
og jagt. Hele outdoorsektoren er i hurtig vækst
for at opfylde menneskers behov for rekreative
oplevelser på cykel, med vandrestav, kikkert
eller fiskestang. Desuden fortæller den nyeste
videnskab, at vi gennem naturen kan forøge vores sundhed, trivsel, velvære og læring. Ophold i
naturen modvirker voksnes stress og øger børns
indlæring. Derfor har naturen stor betydning for
vores trivsel, sundhed, kultur og økonomi1.
Alternativet fokuserer på 4 overordnede
indsatsområder for biodiversiteten:
ET: PLADS
Den danske natur mangler frem for alt plads
og sammenhæng. Samlet set er arealerne med
vild natur for små og for spredte. Alternativet
vil derfor fokusere på at skabe plads til arternes
frie udfoldelse i store sammenhængende og
varierende naturområder til lands og til vands.
Det vil vi bl.a. gøre ved at omlægge alle stats-
Se centerforfriluftsliv.ku.dk
1
lige skov- og naturområder til natur med biodiversitet som hovedformål i form af urørt skov,
mose, eng, græsland og hede. Vi støtter forslaget om en matrikelfast naturzone i planloven
og et arealmål på 17% af landarealet. Alternativet vil ligeledes etablere otte marine beskyttede områder.
Fra Hanstholm til Rødhus kan der skabes plads til 25.000 Ha sammenhængende
natur på statslige og fondsejede arealer. Det kunne blive til Naturnationalpark
Hanherred, som forslået af Rune Engelbreth Larsen. Foto: Philip Hahn-Petersen
TO: DYNAMIK
Den danske natur mangler dynamik. Alternativet vil sikre rammerne for vilde og selvopretholdende økosystemer ved at genoprette naturens processer, f.eks. ved at udsætte store dyr
til helårsgræsning som europæisk bison og elg,
samt robuste kvæg- og hesteracer på statslige
naturarealer inden for nogle store hegnede områder. Bævere skal udsættes for at skabe naturlig hydrologi. Store rovdyrarter som f.eks. ulv og
guldsjakal skal også sikres plads og beskyttelse,
så de kan etablere og bidrage positivt til planteædernes bevægelsesmønstre i landskabet og
holde bestandene af hjortevildt sunde.
TRE: BESKYTTELSE
Alternativet vil sikre de mest artsrige og truede
naturområder i det fragmenterede landskab
langt bedre mod næringsstofforurening, oppløjning, yderligere fragmentering og tilgroning.
Det er her, vi finder mange af de mest truede arter, og det er her, vi skal sætte målrettet ind for
at standse tabet af biodiversitet og sikre de bestande, fremtidens natur skal bygge på. Vi skal
b.la. sikre bufferzoner omkring de mest artsrige
og sjældne levesteder. Den nuværende lovgivning og forvaltning har ikke kunnet forhindre et
fortsat artstab, men naturbeskyttelseslovens §3
er pt. det bedste vi har. Inden vi har noget at
sætte i stedet for, skal håndhævelsen af denne
styrkes og der skal indføres hårdere bødestraf
for overtrædelse af §3-naturbeskyttelsen. Som
det er pålagt Danmark af de internationale biodiversitetsaftaler, skal lovgivning og incitamenter revideres, så biodiversitetstabet stoppes. I
dette skal der kigges på både naturbeskyttelseslov, skovlov og planlov.
Rødlig Perlemorsommerfugl er på kanten af udryddelse i Danmark. Den kræver
skovlysninger med violer i gammel bøgeskov. Den har brug for målrettet beskyttelse og forbedringer af dens levesteder. Foto: Gilles San Martin, CC.
FIRE: SAMEKSISTENS
Ved at udsætte store planteædere til helårsgræsning, kan man genskabe
naturlig dynamik i landskabet. Her ses robuste heste af racen Exmore græsse på
Sydlangeland. Foto: Philip Hahn-Petersen
Vi vil understøtte og undersøge, hvordan der
kan skabes sameksistens imellem samfund og
biodiversitet ved at integrere naturhensyn i
landbrug, i skovbrug og i byerne i videst muligt
omfang - uden at kompromittere arealernes
funktioner til produktion, beboelse og transport.
Det vil vi bl.a. gøre ved at styrke undervisningen
i naturpleje, økologisk dyrkning og permakultur på landbrugs- og skovbrugsuddannelserne.
Kommuner skal forpligtes til at indarbejde biodiversitetsfremmende tiltag i byplanlægning,
2
klimatilpasningsprojekter og parker. Vi vil have
mere rig natur, som skal bruges meget mere af
institutioner og af skoler på alle niveauer. Naturvejledningen og -undervisningen har i denne
proces en afgørende rolle, og de nye generationers viden og forståelse af natur, økologi og
biodiversitets skal styrkes i folkeskolen af naturvejledere, biologilærere og undervisere.
På engene i Bidstrup Skovene slår frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening
med le. Det øger biodiversiteten, skaber møder mellem mennesker og lærer nye
generationer om glæden ved naturen. Foto: Philip Hahn-Petersen
VISION FOR NATURSTYRELSEN
Alternativet har en ny vision for Naturstyrelsen:
100 procent natur på Naturstyrelsens arealer.
Naturstyrelsen skal over en årrække afvikle deres skov- og landbrugsvirksomhed. I stedet skal
Naturstyrelsens primære formål være at styrke
og bevare den danske biodiversitet, formidle
naturen og sikre adgang til statens naturarealer for danskerne. Naturstyrelsen skal sikres de
nødvendige midler til at opfylde dette formål
via Finansloven. Naturstyrelsens økonomi skal
ikke afhænge af indtægter fra skovbrug, og naturplejen på styrelsens arealer skal ikke afhænge af landbrugsstøtte fra EU. Det er essentielt,
at der i fremtiden ikke er interessekonflikter
imellem den optimale indsats for biodiversiteten og finansieringen af styrelsens aktiviteter.
det gode eksempel samt en inspiration for andre, både i det offentlige og hos private.
Alternativet foreslår, at vi påbegynder en proces,
hvor Naturstyrelsens skovdrift og tømmervirksomhed afvikles og det private skovbrugsareal
udvides. Statens skove overgår til naturarealer
med biodiversitet som hovedformål, eksempelvis urørt skov. Samtidigt kan der rejses skov til
drift på de landbrugsarealer, der bliver irrentable som følge af ny, målrettet regulering og variable gødskningsnormer, og som samtidig har
begrænset potentiale til at blive udlagt til biodiversitetsformål. Dette vil føre til flere private
arbejdspladser, det vil tilbyde trængte landmænd en udvej med fortsat selvstændighed, og
det vil fjerne staten fra markedet for tømmer
og derved sikre fri konkurrence. Det vil forøge
både mængden af urørt skov i Danmark og øge
arealet af skov generelt.
Naturstyrelsen råder i dag ikke over de arealer,
der rummer den mest værdifulde biodiversitet
inden for alle naturtyper. Derfor er det ikke nok
at satse på statens arealer alene, hvis vi skal
standse tabet af biodiversitet. Det er dog oplagt at begynde med Naturstyrelsens arealer,
fordi det er billigst og enklest for staten at sikre
plads til biodiversiteten på arealer, den selv råder over. Øvrige offentligt ejede naturarealer,
såsom kommunale skove, kirkens skove og militære områder, er også oplagte indsatsområder.
Der findes private skovarealer med et stort biodiversitetspotentiale, som det vil være oplagt at
udlægge til urørt skov. Alternativet foreslår at
der laves en ordning, som gør det attraktivt for
private skovejere at udlægge gammel artsrig
løvskov til urørt skov for evig tid.
Naturstyrelsen løser i dag de opgaver - de af
den til enhver tid siddende regering - er bundet til, og det er disse opgavers karakter, vi vil
ændre. Det er naturligt, at styrelserne leverer
det almennyttige til alle danskere frem for at
drive virksomhed på naturens bekostning. Endelig mener vi også, at staten er nødt til at gå
foran på vores alle sammens vegne - og være
3
ALTERNATIVET VIL HAVE MERE...
ter. Vi ønsker, at de dyr, der produceres i højere
grad kommer på græs i stedet for at stå i stalde.
Vi ønsker, at dyrene i højere grad fodres med hø
høstet på enge fremfor med kraftfoder af hvede og soya. En landbrugssektor fokuseret på at
producere så store mængder af især svinekød
og mælk, som er tilfældet i dagens Danmark,
optager meget mere plads end landbrug, der
har fokus på at producere vegetabilske fødevarer til mennesker. Flere dyr på græs kan bidrage
til afgræsningen af naturarealer og behøver
mindre foder. En langt mindre husdyrproduktion giver mindre kvælstofforurening. Flere mindre landbrug giver flere læhegn og dermed et
mere varieret landskab. Alternativet vil senere
på året fremlægge et landbrugsudspil.
SAMMENHÆNG MED
LANDBRUGSPOLITIKKEN
NATURZONE OG AREALMÅL
...natur til folket i de skove, staten ejer. Naturen
skal være vild og utæmmet – slet og ret naturlig. Hvis Naturstyrelsen i fremtiden stadig skal
drive skovdrift, skal dette udelukkende være
for at eksperimentere og undersøge, hvordan
vi sikrer sameksistens mellem produktion og
natur. Erfaringer, der så kan gives videre til det
private skovbrug. Den grundlæggende pointe
er, at Naturstyrelsen ikke må være afhængig af
indtægter fra skovbruget. Naturstyrelsen skal
altså arbejde på naturens præmisser og udelukkende have til formål at værne om biodiversiteten, formidle denne og sikre adgang til statens
naturområder for folket.
Den intensive landbrugsproduktion og den oppløjning, gødskning, landindvinding, dræning
og sprøjtning, den har ført med sig, er den væsentligste årsag til, at biodiversiteten er så presset i Danmark i dag. Tidligere tiders landbrug
havde nogle afledte effekter, der var gunstige
for mange arter, med græsning af overdrev og
høslæt på engene. Det kan vi lade os inspirere
af og se på, hvordan disse processer kan blive
rentable at iværksætte igen.
Det er dog ikke muligt eller ønskværdigt at satse
på at sikre Danmarks biodiversitet primært ved
at integrere biodiversitetshensyn i landbruget,
da disse alt for ofte står i kontrast til ønsket om
at få så højt et udbytte som muligt. Det vigtigste
virkemiddel for biodiversiteten i landbrugsarealet er udtagning af landbrugsjord til naturformål, og dernæst er det naturintegration.
Alternativet mener, at der er brug for en transformation af vores landbrug af hensyn til mennesker, miljø, klima, natur, dyrevelfærd, lokalsamfund, sundhed og arbejdspladser. Vi ønsker
en langt mere varieret produktion af afgrøder.
Vi ønsker 100 procent omlægning til økologi. Vi
ønsker flere mindre landbrug. Vi ønsker fokus
på kvalitet frem for kvantitet. Det vigtigste ift.
bæredygtigheden af vores fødevareproduktion
og arealanvendelsen er, at vi ser en kraftig reduktion i produktionen af animalske produk-
Alternativet støtter ideen om at oprette en matrikelfast naturzone i planloven. Der er behov
for arealer, der er udlagt med biodiversitet og
natur som førsteprioritet, og som ikke kan vokse ind og ud af beskyttelse. Arealer inden for naturzonen skal have biodiversitet som primære
formål, mens eventuelle kommercielle udnyttelser til jagt, fiskeri, tømmer, brænde, rekreation med videre kun skal finde sted, når det er
foreneligt med denne målsætning.
Landzonen omdefineres til produktionszone,
hvor det primære formål er landbrug, skovbrug
og landejendomme. I produktionszonen, byzonen og sommerhusområder vil der fortsat skulle tages vidtrækkende hensyn til naturen - mest
af alt af hensyn til landskabets herlighedsværdi
og borgerne, der bor her. Her vil beskyttelsen
af naturen ske i dialog med de produktions- og
bosættelsesinteresser arealerne er disponeret
til, lige som det foregår i dag.
I tråd med FNs Aichi mål nr. 11 foreslår Alternativet, at 17% af Danmarks areal udlægges til
naturzone.
Naturzone: 17 procent
Produktionszone: 66 procent
Byzone: 17 procent
4
INTERNATIONALT ANSVAR
Indsatsen for at beskytte biodiversiteten er lokal, men skal ses i en global kontekst, for biodiversiteten er desværre i tilbagegang verden
over. Den danske naturpolitik skal derfor tage
udgangspunkt i at nå FNs 20 Aichi-biodiversitetsmål, som der globalt er konsensus om, og
som Danmark er forpligtet til at udmønte. De
20 mål beskriver bl.a. en helhedstænkning til
bevaring af naturen og til bæredygtig brug af
naturen.
Helt i tråd med de globale målsætninger fra FN
foreslår vi, at biodiversitetshensyn skal være
en integreret del af arealanvendelsen og samfundsudviklingen. Vi mener, at der skal tages
hensyn til biodiversitet på alle arealer og i alle
produktioner.
OVERORDNEDE RAMMEVILKÅR
• Vedtage naturpolitiske mål som ramme for
statens og kommunernes arbejde i overensstemmelse med Aichi-biodiversitetsmålene.
• Serviceeftersyn af incitamentsstrukturerne
så de økonomiske virkemidler samt lovgivning understøtter Aichi-biodiversitetsmålene.
• Afsætte midler til en udbygning af det nationale naturovervågningsprogram, så det kan
danne basis for en videnbaseret naturforvaltning.
• Afsætte midler til at få finansieret en omfattende opdatering af den danske rødliste
over truede arter. Det vil bidrage væsentligt
til at kunne gennemføre en videnbaseret og
målrettet naturforvaltning.
• Forpligte kommunerne til at gennemføre
naturkvalitetsplanlægning for naturen i
hele kommunen. Metoden er opfundet for
længst, og det vil give et rigtigt godt billede
af, hvordan naturens tilstand udvikler sig
over tid.
• Medtage værdierne ved biodiversitet og
økosystemer i det nationale regnskab i overensstemmelse med Aichi-biodiversitetsmålene.
IDÉKATALOG MED 42 FORSLAG
Idékatalog med forslag vi ønsker at samarbejde med Folketingets øvrige partier om Alternativets naturpakke er vores første skridt mod
Danmarks mål om at standse tilbagegangen af
biodiversiteten inden 2020 og består af fire indsatsområder: Plads, dynamik, bevarelse og sameksistens.
AD ET: FORSLAG, DER SKABER
PLADS
Alternativet vil fokusere på at skabe plads til arternes frie udfoldelse i store sammenhængende
naturområder til lands og til vands til evig tid.
Det vil vi gøre ved at:
1.
Arbejde for, at 100 procent af de områder som
Naturstyrelsen ejer og forvalter på statens vegne, udlægges til vild natur og hvor alle indgreb
og tiltag har til formål at styrke biodiversiteten
(jf. jordfordelingsværktøjet).
2.
Arbejde for, at de små- og spredt beliggende
lysåbne naturarealer udvides eller bindes sammen og sikres en pleje, der øger biodiversiteten
på arealerne. Mindre værdifulde §3-områder
kan evt. droppes til fordel for mere værdifulde
og sammenhængende naturområder, der kan
udvikle sig til noget mere værdifuldt. f.eks. i
ådalene.
3.
Udlæggelse og beskyttelse af vandindvindingsområder (vandboringer mm.) sker med biodiversitet for øje, dvs. f.eks. enten som store græssletter, overdrev og heder med plads til store
flokke af forskellige vilde eller domesticerede
planteædere, der kan skabe en rig natur. I dag
er det kutyme at foretage skovrejsning på sådanne områder – den strategi skal revurderes.
Er arealerne tidligere landbrugsjord, kan det
5
være nødvendigt at gennemføre nogle førstegangstiltag, der er med til at fjerne næringsstoffer fra arealerne. Det er vigtigt, at områderne
kombineres med arealer, hvor der er en frøpulje
af de planter, man gerne vil fremme. I dag plantes skov på de arealer, hvor man vil beskytte
grundvandet. Vi ser bl.a. dette som en mulighed for at skabe nye naturområder med plads
til både skov og græsland. Instrumentet til at
skaffe jorderne kan være jordfordeling.
4.
Udlægge ådalene - både lavbundsarealerne og
skrænterne - til naturformål. Dette skal integreres i landbrugspolitikken. Det er en vigtig og
billig klimatilpasning, som tjener som forebyggelse af oversvømmelser pga. stigende og uregelmæssigt nedbør. Ådalene kan komme til at
spille en væsentlig rolle i klimatilpasning men
vil ligeledes give nogle langstrakte naturområder, og man vil kunne fokusere indsatsen på
arealer, der i forvejen enten er for våde, tørre
eller ufremkommelige til, at de er rentable at
dyrke til landbrugsformål. Integreres ådalene
samtidig med skov, vil der skabes nogle større
naturområder, hvor den naturlige hydrologi kan
genoprettes, og hvor der er plads til en varieret
bestand af vilde og/eller domesticerede planteædere. Igen ser vi jordfordeling som et centralt
redskab.
5.
Sikre økonomiske incitamenter for private skovejere til udlægning af urørt skov, men primært
skal urørt skov sikres på statsejede arealer.
6.
Sikre store sammenhængende naturområder
på statens arealer med stor biotopvariation og
glidende overgange mellem lysåbne arealer og
kronedækkede arealer og mellem våde arealer
og tørre arealer.
7.
Arbejde for statslige opkøb af private jorde, der
ligger imellem og op til statslig natur for at skabe sammenhæng i naturen. Vi ønsker ikke blot
smalle korridorer imellem naturområder, men
udvidelser og sammenlægning af naturområder. Her kan jordfordeling ligeledes anvendes.
8.
Etablere samarbejder med de store fonde, der
ejer værdifuld natur op til statslig natur, for at
sikre sammenhæng.
9.
Arbejde for jordfordeling med private lodsejere, der har værdifuld skov og lysåben natur med
højere biodiversitetspotentiale end staten selv,
så de private kan drive skovbrug, hvis de ønsker
det, og så staten kan fokusere på at sikre biodiversiteten.
10.
Etablere marine beskyttede områder. De danske have er rige på dyreliv og unikke naturtyper.
Men havene er ikke tilstrækkeligt beskyttede
og i dag er de ofte belastet af bundskrabende
fiskeriredskaber, miljøskadelige stoffer og råstofudvinding. Alternativets ønske er, at der
inden 2030 er etableret otte marine beskyttede områder, hvor havets natur kan få frit spil.
De otte områder er Limfjorden, områder med
stenrev i Nordsøen, Centrale Kattegat, Lillebælt
og Samsø Bælt, Det Sydfynske Øhav, Øresund,
Bornholms Klippekyst og Isefjorden. Vi vil først
sætte fokus på, at Øresund, Kattegat og Lillebælt og Samsø Bælt beskyttes yderligere og
ønsker, at disse skal være udpeget inden 2020.
Øresund skal laves som et fælles beskyttet område mellem Sverige og Danmark – dette vil
styrke beskyttelsen. I de beskyttede områder vil
råstofindvinding skulle ophøre, mens bæredygtigt fiskeri med skånsomme redskaber kan fortsætte. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvilken
beskyttelse områderne skal have, men ønsker
en international bindende beskyttelse. Hvert
område bør undersøges i forhold til, hvilken beskyttelse, der vil være den stærkeste for netop
dette område. Udpegningen af disse otte områder bygger på faglige forarbejder og repræsenterer alle mange forskellige habitatnaturtyper,
udgør vigtige økologiske funktioner for bestemte arter og omfatter steder med sjældne og/eller særligt følsomme arter.
6
DER ER BRUG FOR...
flydende overgange mellem lysåben natur og
tæt skov. Danmark er fra naturens hånd et skovland, men skovene er i dag langt fra så varierede og fulde af liv som før i tiden. Det vil vi sikre,
at de bliver igen. Urørt skov udelukker ikke rekreation og plads til friluftsaktiviteter. Naturstyrelsens arbejde for at styrke friluftslivet skal
fortsætte og ske under hensyn til bevarelse af
biodiversitet, mens Naturstyrelsens arealer, der
i dag er (plantage)skov, ikke nødvendigvis skal
være skov i fremtiden, men kan fældes for at
genskabe lysåbne naturtyper i de næringsfattige jorde. Konvertering af nåletræsplantager på
heden til flis og træpiller vil bidrage til at opfylde krav om træmasse i kraftvarmeværker uden,
at det skader naturen i udlandet. Formålet med
rydning af statskovsplantager er at genoprette
den atlantiske klithede.
AD TO: FORSLAG, DER SKABER
DYNAMIK
Alternativet vil sikre rammerne for en rig og vild
natur, hvor biodiversiteten er selvopretholdende og ikke kræver naturpleje. Vi vil arbejde for
frie dynamiske processer ved at:
11.
Udsætte store dyr til helårsgræsning, som f.eks.
europæisk bison, heck kvæg, elge, exmoor ponyer, konik heste og robuste husdyrracer. Dyrene udsættes i store indhegnede områder for at
sikre det rette græsningstryk af floraen og for at
undgå skader på tilstødende marker og plantager. Dyrene lever dog vilde liv uden tilskudsfodring, ormekure og læskure. Dyrene skal have lov
at udfolde sig frit fra fødsel til død. Ådsler bliver
liggende til gavn for ådselsfaunaen.
12.
De naturligt indvandrede arter, som fuldender
et naturligt økosystem også i Danmark, beskyttes, og sikres plads i den danske natur. Det omfatter også rovdyrene som f.eks. ulv, guldsjakal
og potentielt los.
genslynge vandløb, ved at give plads til stormfald i skovene og ved, at hav og vind kan flytte
på sandaflejringer langs kysterne. Yderligere
udsætning af bæver og odder i den danske natur.
14.
Sikre vores vandløb og åer som levesteder for
et væld af arter. Vi skal ikke se vandløb som
afvandingskanaler fra landbrugsjorden. Vi skal
se dem som en del af naturen ved at nedsætte
forureningen og fortsat genslynge og genoprette de hårdest belastede vandløb. Vi skal sikre
vandløbenes naturlige forløb og beskytte dem
mod udledning af forurenende stoffer – kvælstof, fosfor og organisk stof. Vandløbene med
naturlig vækst af planter og grusbanker er vigtige levesteder for mange arter, og de naturlige
vandløb er en væsentlig del af en ”naturlig” klimatilpasning.
15.
Grødeskæring og opgravning af vandløbsbund
bør udfases, da det ødelægger dyre- og planteliv og skaber risiko for omfattende oversvømmelser nedstrøms.
16.
Vandindvinding bør stoppes i oplande, hvor
grundvandsbetingede naturtyper er truede af
mangel på grundvand.
17.
Sikre vores kysters frie dynamik. Danmarks biodiversitet er kendetegnet ved vores store kyststrækning med mange arter, der er knyttet til
kysternes barske og foranderlige miljø. Kysternes biodiversitet kan kun sikres, hvis der fortsat er plads til både erosion og sedimentation.
Kystsikring skal kun placeres de mest nødvendige steder, hvor klimaforandringer truer bysamfund og større fælles tekniske anlæg som f.eks.
havne og kraftværker. Sommerhusområder skal
ikke prioriteres i denne sammenhæng. Her er
naturens frie dynamik vigtigst.
13.
Genoprette den naturlige hydrologi i skovene
og store naturområder ved at fylde dræn og
7
AD TRE: FORSLAG OM
BESKYTTELSE
Alternativet vil sikre værdifulde naturområder
i det fragmenterede landskab langt bedre mod
ødelæggelse. Det er her, vi finder de mest truede arter, og det er her, vi skal sætte ind for at
standse tabet af biodiversitet nu og sikre de bestande, fremtidens natur skal bygges på. Det vil
vi gøre ved at:
18.
Foretage eftersyn af Naturbeskyttelsesloven og
Skovloven med henblik på at sikre, at lovgrundlag for store sammenhængende naturområder
kan etableres uhindret. Alternativet bakker op
om ideen om en naturzone, således at Planloven også revideres.
19.
Sikre mere konsekvent håndhævelse af Naturbeskyttelseslovens §3: Kommunernes naturindsats skal styrkes og §3 skal udvides til også at
omfatte overgangsnaturtyper mellem lysåben
natur og skov.
20.
Indføre hårdere straf for overtrædelse af §3: Bødestraf for overtrædelser øges. Indtægter fra
bøderne går til naturgenopretning.
21.
Alle politikredse skal have en natur- og miljøfaglig specialanklager, og politifolk med særlige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet, som det f.eks. kendes fra Norge og
Sverige, og som man i dag finder i Midt- og Vestjyllands Politienhed.
22.
Vi mangler viden om naturens tilstand – derfor
skal vi med det samme afsætte midler til bl.a.
monitorering og udvidelse af den danske rødliste, som oplister truede dyrearter i Danmark.
24.
Oprettelse af et biodiversitetsråd, der i lighed
med vildforvaltningsrådet rådgiver miljøministeren om biodiversitetsbeskyttelsen i Danmark.
25.
Indføre variable gødningskvoter. Der laves bufferzoner op til de mest artsrige §3-arealer, hvor
der ikke må gødes og sprøjtes. Til gengæld kan
der gødes tilsvarende mere på landmandens
øvrige ikke-følsomme arealer.
26.
Skabe incitament for mere natur i landbrugsarealet ved at fritage lodsejere for beskatning
af jord udlagt til natur med biodiversitet som
hovedformål. Desto mere natur du har, desto
lavere jordbeskatning.
27.
Bruge EU-landbrugsstøttemidler til at betale
for naturbevarelse i stedet for at betale for naturødelæggelse. F.eks. ved at sikre bedre støtte
til helårsgræsning og sørge for, at tilskud til
græsning ikke gives på baggrund af et minimums græsningstryk, men derimod på baggrund af naturkvaliteten. Hensigten er at have
så mange blomstrende urter i så lang en periode af året som muligt, ikke at sørge for at arealet er bidt ned inden vinteren.
28.
Sikre, at arealer ikke kan vokse ud af §3-beskyttelse, men kun ind i §3-beskyttelse.
29.
Hvis naturkvaliteten forringes markant på et
beskyttet areal, som følge af manglende pleje
eller næringsstofbelastning, kan en lodsejer
blive påbudt at forbedre vilkårene for biodiversiteten igen.
23.
Arbejde for revision af artsbeskyttelsen i Danmark ved at afsætte ressourcer til udarbejdelse
af artsforvaltningsplaner.
8
30.
For at gøre det lettere at lave helårsgræsning,
skal der slækkes på krav til øremærkning. Det
er vanskeligt at nå ud og øremærke en nyfødt
kalv inden for to uger, hvis den er født under
åben himmel. Robuste kvæg, heste og fåreracer
skal kunne græsse hele året rundt uden læskure
og tilskudsfodring. Dyrene må gerne tabe vægt
om vinteren – det er naturligt.
31.
Kvalitet og økonomi i de 246 naturplaner og
23 vandplaner, som nu skal til at fungere, skal
forbedres, så de sikrer naturværdierne, og kommunerne bliver i stand til at implementere dem
i kraft af målrettede midler. Herunder bør kommunerne (og Miljøministeriet på statens arealer) opkvalificeres til at gennemføre en effektiv
og målrettet implementering af handleplanerne, idet der er alt for meget ’one size fits all’-naturpleje. Hertil kommer, at DUT-midlerne ikke
tager højde for, at nogle – ofte fattige og tyndt
befolkede – kommuner har store naturområder
med behov for tiltag og pleje. Midlerne til kommunerne bør målrettes og sikres til natur, og
kommuner med mest beskyttet natur skal have
flest penge.
AD FIRE: FORSLAG, DER SKABER
SAMEKSISTENS
Alternativet vil understøtte og undersøge,
hvordan der kan skabes sameksistens imellem
samfund og biodiversitet ved at integrere naturhensyn i produktionen og i byerne i videst
muligt omfang. Dette skal ske i samspil med
arealernes funktioner til produktion, beboelse
og transport. Det vil vi gøre ved at:
32.
Styrke undervisning i biodiversitet, naturpleje,
økologiske dyrkningsmetoder og permakultur
på landbrugsuddannelserne, samt indarbejde
biodiversitetsfremmende hensyn i lokalplaner,
byggevejledninger og lignende reguleringer.
33.
Sikre økonomiske incitamenter for naturfremmende tiltag i agerlandet, f.eks. flere markskel
og incitamenter til at lave mindre marker. Her
er effekten ikke på vores mest truede biodiver-
sitet, men vigtig for, at vi kan have en varieret
og mere artsrig natur i agerlandet. Disse tiltag
vil f.eks. sikre mere plads til insekt- og fugleliv
i agerlandet, så arter, der i dag er almindelige,
ikke en dag bliver sjældne.
34.
Igangsætte initiativer, der skal sikre, at man i
højere grad tager højde for biodiversiteten i byudviklingen.
35.
Arbejde for, at natur og mål om biodiversitet
også indgår i klimatilpasningsarbejdet, så kommunernes arbejde med sidstnævnte også inkluderer at fremme biodiversiteten.
36.
Skabe bedre naturadgang for den brede befolkning og sikre, at endnu flere mennesker fra alle
dele af samfundet får mulighed for at komme
ud i naturen, at bruge den og at lære om biodiversiteten og økosystemernes sammenhæng.
De danske naturvejledere spiller en stor rolle
her.
37.
Sikre at naturen bliver brugt meget mere af
skoler og institutioner på alle niveauer. Vi tror,
at vores kommende generationer vil finde det
mere naturligt at styrke biodiversiteten, hvis de
har kontakt med naturen og viden om den.
38.
Styrke den danske befolknings rekreative muligheder i naturen gennem naturvejledning og
friluftsvejledning i et samarbejde mellem virksomheder, stat, kommuner og private organisationer. Gennem naturen og friluftslivet øges
sundhed, trivsel, omverdensforståelse og læring
– jo mere vi er i kontakt med en rig natur, des
bedre trives vi som mennesker.
39.
Mulighed for flere kommunale frivillig-koordinatorer inden for naturområdet, der kan bistå
foreninger og/eller enkeltpersoner i ansøgningsfasen, samt sikre koordinationen og kvaliteten i projekterne, hvor det er nødvendigt.
9
40.
Etablering af en ’Biodiversity Stewardship’-ordning: Et offentligt-privat partnerskab til at sikre
biodiversitet på privat jord på en billigere måde
end ved opkøb.
41.
Udvikle og understøtte erhverv, som kan bruge
naturen uden at ødelægge den, f.eks. naturturisme, outdoorindustrien, lystfisketurisme, jagtudlejning, sundhed og velvære – alle områder
er i vækst og kan udvikles yderligere.
NATUR PÅ STATENS AREALER
De danske skoves biodiversitet er stærkt indskrænket, fordi der er fokus på skovbrug og ikke
på natur. Derfor drænes skovene, gamle træer
fældes, der mangler dødt ved og store planteædende dyr. I dag driver Naturstyrelsen skovbrug i de statslige skove og fælder derfor træer
for at sælge tømmer. Alternativet vil omlægge
al den statslige skovdrift til naturskov. Alle indgreb i skovene skal have biodiversitet eller formidling af denne som mål.
42.
Naturbeskyttelse skal integreres i landbruglandet og -politikken. Når vi får dyrene ud af staldene og på græs, vil det opdyrkede land gavne
biodiversiteten. Flere små landbrug - frem for
mange store - vil give flere markskel. Et fokus
på kvalitet og ikke kvantitet bliver succeskriteriet. Det vil også gavne naturen i landbrugslandet. I vores landbrugspolitik skal vi frigive plads
til vild natur.
VI VIL HAVE 100 PROCENT
10