naturpakke - Alternativet
ALTERNATIVETS NATURPAKKE FRI OG VILD - naturpolitik på naturens præmisser FRI OG VILD - naturpolitik på naturens præmisser B iodiversiteten og den frie, vilde natur er truet i Danmark. Det ønsker Alternativet at rette op på. Dette udspil er Alternativets bud på, hvordan vi fra politisk hånd kan bidrage til at skabe en positiv udvikling for biodiversiteten og de truede arter i Danmark inden 2020. I Danmark har vi underlagt landskabet landbrug og skovbrug, byer og infrastruktur. Det har været med til at skabe et rigt land med stor velstand, men desværre også en fattig natur, som følge af det store produktionskrav, vi har stillet til landskabet. Heldigvis er der slet ikke behov for at optage så stor en del af landskabet til produktion for at sikre vores velstand og velfærd. Som et rigt samfund har vi ansvaret for at prioritere pladsen til en rig natur. At give plads til biodiversiteten er et udtryk for generøsitet, ydmyghed og respekt over for livets udfoldelse på jorden. Desuden vil mere natur og biodiversitet bidrage positivt til økonomi, udvikling af lokalsamfund, sundhed, trivsel og uddannelse. Alternativet vil gøre meget mere for den store, frie og vilde natur - for at passe på den natur vi har og for at få den tilbage, vi igennem en lang årrække har mistet. Vi vil have flere og større arealer, hvor biodiversitet har førsteprioritet. Vi vil, at arter, der i dag er sjældne, igen bliver almindelige. Vi vil have bevidstheden om naturens rigdom og herlighedsværdi til at stå stærkt i samfundet. Alternativet foreslår derfor, at vi prøver noget nyt, men egentlig ganske ukontroversielt i Danmark: Vi vil føre naturpolitik på naturens præmisser. Alt for længe har naturpolitik været ført 1 på landbrugets og skovbrugets præmisser. Vi har anset naturen for en ressource, vi skulle forvalte - i stedet for at se den som noget, der skal have plads og mulighed for udfoldelse. Naturen skal være vild og sættes fri. Naturpolitik skal handle om natur. Naturen har i sig selv en værdi og eksistensberettigelse, og en rig natur rummer også store værdier for samfundet. Det er i naturen, at vi drages af livets forunderlighed og lærer at forstå livets udvikling og tilpasning. Ved at beskytte naturen skaber vi også de bedste omstændigheder for at benytte naturen til naturoplevelser, friluftsliv, læring, turisme, lystfiskeri og jagt. Hele outdoorsektoren er i hurtig vækst for at opfylde menneskers behov for rekreative oplevelser på cykel, med vandrestav, kikkert eller fiskestang. Desuden fortæller den nyeste videnskab, at vi gennem naturen kan forøge vores sundhed, trivsel, velvære og læring. Ophold i naturen modvirker voksnes stress og øger børns indlæring. Derfor har naturen stor betydning for vores trivsel, sundhed, kultur og økonomi1. Alternativet fokuserer på 4 overordnede indsatsområder for biodiversiteten: ET: PLADS Den danske natur mangler frem for alt plads og sammenhæng. Samlet set er arealerne med vild natur for små og for spredte. Alternativet vil derfor fokusere på at skabe plads til arternes frie udfoldelse i store sammenhængende og varierende naturområder til lands og til vands. Det vil vi bl.a. gøre ved at omlægge alle stats- Se centerforfriluftsliv.ku.dk 1 lige skov- og naturområder til natur med biodiversitet som hovedformål i form af urørt skov, mose, eng, græsland og hede. Vi støtter forslaget om en matrikelfast naturzone i planloven og et arealmål på 17% af landarealet. Alternativet vil ligeledes etablere otte marine beskyttede områder. Fra Hanstholm til Rødhus kan der skabes plads til 25.000 Ha sammenhængende natur på statslige og fondsejede arealer. Det kunne blive til Naturnationalpark Hanherred, som forslået af Rune Engelbreth Larsen. Foto: Philip Hahn-Petersen TO: DYNAMIK Den danske natur mangler dynamik. Alternativet vil sikre rammerne for vilde og selvopretholdende økosystemer ved at genoprette naturens processer, f.eks. ved at udsætte store dyr til helårsgræsning som europæisk bison og elg, samt robuste kvæg- og hesteracer på statslige naturarealer inden for nogle store hegnede områder. Bævere skal udsættes for at skabe naturlig hydrologi. Store rovdyrarter som f.eks. ulv og guldsjakal skal også sikres plads og beskyttelse, så de kan etablere og bidrage positivt til planteædernes bevægelsesmønstre i landskabet og holde bestandene af hjortevildt sunde. TRE: BESKYTTELSE Alternativet vil sikre de mest artsrige og truede naturområder i det fragmenterede landskab langt bedre mod næringsstofforurening, oppløjning, yderligere fragmentering og tilgroning. Det er her, vi finder mange af de mest truede arter, og det er her, vi skal sætte målrettet ind for at standse tabet af biodiversitet og sikre de bestande, fremtidens natur skal bygge på. Vi skal b.la. sikre bufferzoner omkring de mest artsrige og sjældne levesteder. Den nuværende lovgivning og forvaltning har ikke kunnet forhindre et fortsat artstab, men naturbeskyttelseslovens §3 er pt. det bedste vi har. Inden vi har noget at sætte i stedet for, skal håndhævelsen af denne styrkes og der skal indføres hårdere bødestraf for overtrædelse af §3-naturbeskyttelsen. Som det er pålagt Danmark af de internationale biodiversitetsaftaler, skal lovgivning og incitamenter revideres, så biodiversitetstabet stoppes. I dette skal der kigges på både naturbeskyttelseslov, skovlov og planlov. Rødlig Perlemorsommerfugl er på kanten af udryddelse i Danmark. Den kræver skovlysninger med violer i gammel bøgeskov. Den har brug for målrettet beskyttelse og forbedringer af dens levesteder. Foto: Gilles San Martin, CC. FIRE: SAMEKSISTENS Ved at udsætte store planteædere til helårsgræsning, kan man genskabe naturlig dynamik i landskabet. Her ses robuste heste af racen Exmore græsse på Sydlangeland. Foto: Philip Hahn-Petersen Vi vil understøtte og undersøge, hvordan der kan skabes sameksistens imellem samfund og biodiversitet ved at integrere naturhensyn i landbrug, i skovbrug og i byerne i videst muligt omfang - uden at kompromittere arealernes funktioner til produktion, beboelse og transport. Det vil vi bl.a. gøre ved at styrke undervisningen i naturpleje, økologisk dyrkning og permakultur på landbrugs- og skovbrugsuddannelserne. Kommuner skal forpligtes til at indarbejde biodiversitetsfremmende tiltag i byplanlægning, 2 klimatilpasningsprojekter og parker. Vi vil have mere rig natur, som skal bruges meget mere af institutioner og af skoler på alle niveauer. Naturvejledningen og -undervisningen har i denne proces en afgørende rolle, og de nye generationers viden og forståelse af natur, økologi og biodiversitets skal styrkes i folkeskolen af naturvejledere, biologilærere og undervisere. På engene i Bidstrup Skovene slår frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening med le. Det øger biodiversiteten, skaber møder mellem mennesker og lærer nye generationer om glæden ved naturen. Foto: Philip Hahn-Petersen VISION FOR NATURSTYRELSEN Alternativet har en ny vision for Naturstyrelsen: 100 procent natur på Naturstyrelsens arealer. Naturstyrelsen skal over en årrække afvikle deres skov- og landbrugsvirksomhed. I stedet skal Naturstyrelsens primære formål være at styrke og bevare den danske biodiversitet, formidle naturen og sikre adgang til statens naturarealer for danskerne. Naturstyrelsen skal sikres de nødvendige midler til at opfylde dette formål via Finansloven. Naturstyrelsens økonomi skal ikke afhænge af indtægter fra skovbrug, og naturplejen på styrelsens arealer skal ikke afhænge af landbrugsstøtte fra EU. Det er essentielt, at der i fremtiden ikke er interessekonflikter imellem den optimale indsats for biodiversiteten og finansieringen af styrelsens aktiviteter. det gode eksempel samt en inspiration for andre, både i det offentlige og hos private. Alternativet foreslår, at vi påbegynder en proces, hvor Naturstyrelsens skovdrift og tømmervirksomhed afvikles og det private skovbrugsareal udvides. Statens skove overgår til naturarealer med biodiversitet som hovedformål, eksempelvis urørt skov. Samtidigt kan der rejses skov til drift på de landbrugsarealer, der bliver irrentable som følge af ny, målrettet regulering og variable gødskningsnormer, og som samtidig har begrænset potentiale til at blive udlagt til biodiversitetsformål. Dette vil føre til flere private arbejdspladser, det vil tilbyde trængte landmænd en udvej med fortsat selvstændighed, og det vil fjerne staten fra markedet for tømmer og derved sikre fri konkurrence. Det vil forøge både mængden af urørt skov i Danmark og øge arealet af skov generelt. Naturstyrelsen råder i dag ikke over de arealer, der rummer den mest værdifulde biodiversitet inden for alle naturtyper. Derfor er det ikke nok at satse på statens arealer alene, hvis vi skal standse tabet af biodiversitet. Det er dog oplagt at begynde med Naturstyrelsens arealer, fordi det er billigst og enklest for staten at sikre plads til biodiversiteten på arealer, den selv råder over. Øvrige offentligt ejede naturarealer, såsom kommunale skove, kirkens skove og militære områder, er også oplagte indsatsområder. Der findes private skovarealer med et stort biodiversitetspotentiale, som det vil være oplagt at udlægge til urørt skov. Alternativet foreslår at der laves en ordning, som gør det attraktivt for private skovejere at udlægge gammel artsrig løvskov til urørt skov for evig tid. Naturstyrelsen løser i dag de opgaver - de af den til enhver tid siddende regering - er bundet til, og det er disse opgavers karakter, vi vil ændre. Det er naturligt, at styrelserne leverer det almennyttige til alle danskere frem for at drive virksomhed på naturens bekostning. Endelig mener vi også, at staten er nødt til at gå foran på vores alle sammens vegne - og være 3 ALTERNATIVET VIL HAVE MERE... ter. Vi ønsker, at de dyr, der produceres i højere grad kommer på græs i stedet for at stå i stalde. Vi ønsker, at dyrene i højere grad fodres med hø høstet på enge fremfor med kraftfoder af hvede og soya. En landbrugssektor fokuseret på at producere så store mængder af især svinekød og mælk, som er tilfældet i dagens Danmark, optager meget mere plads end landbrug, der har fokus på at producere vegetabilske fødevarer til mennesker. Flere dyr på græs kan bidrage til afgræsningen af naturarealer og behøver mindre foder. En langt mindre husdyrproduktion giver mindre kvælstofforurening. Flere mindre landbrug giver flere læhegn og dermed et mere varieret landskab. Alternativet vil senere på året fremlægge et landbrugsudspil. SAMMENHÆNG MED LANDBRUGSPOLITIKKEN NATURZONE OG AREALMÅL ...natur til folket i de skove, staten ejer. Naturen skal være vild og utæmmet – slet og ret naturlig. Hvis Naturstyrelsen i fremtiden stadig skal drive skovdrift, skal dette udelukkende være for at eksperimentere og undersøge, hvordan vi sikrer sameksistens mellem produktion og natur. Erfaringer, der så kan gives videre til det private skovbrug. Den grundlæggende pointe er, at Naturstyrelsen ikke må være afhængig af indtægter fra skovbruget. Naturstyrelsen skal altså arbejde på naturens præmisser og udelukkende have til formål at værne om biodiversiteten, formidle denne og sikre adgang til statens naturområder for folket. Den intensive landbrugsproduktion og den oppløjning, gødskning, landindvinding, dræning og sprøjtning, den har ført med sig, er den væsentligste årsag til, at biodiversiteten er så presset i Danmark i dag. Tidligere tiders landbrug havde nogle afledte effekter, der var gunstige for mange arter, med græsning af overdrev og høslæt på engene. Det kan vi lade os inspirere af og se på, hvordan disse processer kan blive rentable at iværksætte igen. Det er dog ikke muligt eller ønskværdigt at satse på at sikre Danmarks biodiversitet primært ved at integrere biodiversitetshensyn i landbruget, da disse alt for ofte står i kontrast til ønsket om at få så højt et udbytte som muligt. Det vigtigste virkemiddel for biodiversiteten i landbrugsarealet er udtagning af landbrugsjord til naturformål, og dernæst er det naturintegration. Alternativet mener, at der er brug for en transformation af vores landbrug af hensyn til mennesker, miljø, klima, natur, dyrevelfærd, lokalsamfund, sundhed og arbejdspladser. Vi ønsker en langt mere varieret produktion af afgrøder. Vi ønsker 100 procent omlægning til økologi. Vi ønsker flere mindre landbrug. Vi ønsker fokus på kvalitet frem for kvantitet. Det vigtigste ift. bæredygtigheden af vores fødevareproduktion og arealanvendelsen er, at vi ser en kraftig reduktion i produktionen af animalske produk- Alternativet støtter ideen om at oprette en matrikelfast naturzone i planloven. Der er behov for arealer, der er udlagt med biodiversitet og natur som førsteprioritet, og som ikke kan vokse ind og ud af beskyttelse. Arealer inden for naturzonen skal have biodiversitet som primære formål, mens eventuelle kommercielle udnyttelser til jagt, fiskeri, tømmer, brænde, rekreation med videre kun skal finde sted, når det er foreneligt med denne målsætning. Landzonen omdefineres til produktionszone, hvor det primære formål er landbrug, skovbrug og landejendomme. I produktionszonen, byzonen og sommerhusområder vil der fortsat skulle tages vidtrækkende hensyn til naturen - mest af alt af hensyn til landskabets herlighedsværdi og borgerne, der bor her. Her vil beskyttelsen af naturen ske i dialog med de produktions- og bosættelsesinteresser arealerne er disponeret til, lige som det foregår i dag. I tråd med FNs Aichi mål nr. 11 foreslår Alternativet, at 17% af Danmarks areal udlægges til naturzone. Naturzone: 17 procent Produktionszone: 66 procent Byzone: 17 procent 4 INTERNATIONALT ANSVAR Indsatsen for at beskytte biodiversiteten er lokal, men skal ses i en global kontekst, for biodiversiteten er desværre i tilbagegang verden over. Den danske naturpolitik skal derfor tage udgangspunkt i at nå FNs 20 Aichi-biodiversitetsmål, som der globalt er konsensus om, og som Danmark er forpligtet til at udmønte. De 20 mål beskriver bl.a. en helhedstænkning til bevaring af naturen og til bæredygtig brug af naturen. Helt i tråd med de globale målsætninger fra FN foreslår vi, at biodiversitetshensyn skal være en integreret del af arealanvendelsen og samfundsudviklingen. Vi mener, at der skal tages hensyn til biodiversitet på alle arealer og i alle produktioner. OVERORDNEDE RAMMEVILKÅR • Vedtage naturpolitiske mål som ramme for statens og kommunernes arbejde i overensstemmelse med Aichi-biodiversitetsmålene. • Serviceeftersyn af incitamentsstrukturerne så de økonomiske virkemidler samt lovgivning understøtter Aichi-biodiversitetsmålene. • Afsætte midler til en udbygning af det nationale naturovervågningsprogram, så det kan danne basis for en videnbaseret naturforvaltning. • Afsætte midler til at få finansieret en omfattende opdatering af den danske rødliste over truede arter. Det vil bidrage væsentligt til at kunne gennemføre en videnbaseret og målrettet naturforvaltning. • Forpligte kommunerne til at gennemføre naturkvalitetsplanlægning for naturen i hele kommunen. Metoden er opfundet for længst, og det vil give et rigtigt godt billede af, hvordan naturens tilstand udvikler sig over tid. • Medtage værdierne ved biodiversitet og økosystemer i det nationale regnskab i overensstemmelse med Aichi-biodiversitetsmålene. IDÉKATALOG MED 42 FORSLAG Idékatalog med forslag vi ønsker at samarbejde med Folketingets øvrige partier om Alternativets naturpakke er vores første skridt mod Danmarks mål om at standse tilbagegangen af biodiversiteten inden 2020 og består af fire indsatsområder: Plads, dynamik, bevarelse og sameksistens. AD ET: FORSLAG, DER SKABER PLADS Alternativet vil fokusere på at skabe plads til arternes frie udfoldelse i store sammenhængende naturområder til lands og til vands til evig tid. Det vil vi gøre ved at: 1. Arbejde for, at 100 procent af de områder som Naturstyrelsen ejer og forvalter på statens vegne, udlægges til vild natur og hvor alle indgreb og tiltag har til formål at styrke biodiversiteten (jf. jordfordelingsværktøjet). 2. Arbejde for, at de små- og spredt beliggende lysåbne naturarealer udvides eller bindes sammen og sikres en pleje, der øger biodiversiteten på arealerne. Mindre værdifulde §3-områder kan evt. droppes til fordel for mere værdifulde og sammenhængende naturområder, der kan udvikle sig til noget mere værdifuldt. f.eks. i ådalene. 3. Udlæggelse og beskyttelse af vandindvindingsområder (vandboringer mm.) sker med biodiversitet for øje, dvs. f.eks. enten som store græssletter, overdrev og heder med plads til store flokke af forskellige vilde eller domesticerede planteædere, der kan skabe en rig natur. I dag er det kutyme at foretage skovrejsning på sådanne områder – den strategi skal revurderes. Er arealerne tidligere landbrugsjord, kan det 5 være nødvendigt at gennemføre nogle førstegangstiltag, der er med til at fjerne næringsstoffer fra arealerne. Det er vigtigt, at områderne kombineres med arealer, hvor der er en frøpulje af de planter, man gerne vil fremme. I dag plantes skov på de arealer, hvor man vil beskytte grundvandet. Vi ser bl.a. dette som en mulighed for at skabe nye naturområder med plads til både skov og græsland. Instrumentet til at skaffe jorderne kan være jordfordeling. 4. Udlægge ådalene - både lavbundsarealerne og skrænterne - til naturformål. Dette skal integreres i landbrugspolitikken. Det er en vigtig og billig klimatilpasning, som tjener som forebyggelse af oversvømmelser pga. stigende og uregelmæssigt nedbør. Ådalene kan komme til at spille en væsentlig rolle i klimatilpasning men vil ligeledes give nogle langstrakte naturområder, og man vil kunne fokusere indsatsen på arealer, der i forvejen enten er for våde, tørre eller ufremkommelige til, at de er rentable at dyrke til landbrugsformål. Integreres ådalene samtidig med skov, vil der skabes nogle større naturområder, hvor den naturlige hydrologi kan genoprettes, og hvor der er plads til en varieret bestand af vilde og/eller domesticerede planteædere. Igen ser vi jordfordeling som et centralt redskab. 5. Sikre økonomiske incitamenter for private skovejere til udlægning af urørt skov, men primært skal urørt skov sikres på statsejede arealer. 6. Sikre store sammenhængende naturområder på statens arealer med stor biotopvariation og glidende overgange mellem lysåbne arealer og kronedækkede arealer og mellem våde arealer og tørre arealer. 7. Arbejde for statslige opkøb af private jorde, der ligger imellem og op til statslig natur for at skabe sammenhæng i naturen. Vi ønsker ikke blot smalle korridorer imellem naturområder, men udvidelser og sammenlægning af naturområder. Her kan jordfordeling ligeledes anvendes. 8. Etablere samarbejder med de store fonde, der ejer værdifuld natur op til statslig natur, for at sikre sammenhæng. 9. Arbejde for jordfordeling med private lodsejere, der har værdifuld skov og lysåben natur med højere biodiversitetspotentiale end staten selv, så de private kan drive skovbrug, hvis de ønsker det, og så staten kan fokusere på at sikre biodiversiteten. 10. Etablere marine beskyttede områder. De danske have er rige på dyreliv og unikke naturtyper. Men havene er ikke tilstrækkeligt beskyttede og i dag er de ofte belastet af bundskrabende fiskeriredskaber, miljøskadelige stoffer og råstofudvinding. Alternativets ønske er, at der inden 2030 er etableret otte marine beskyttede områder, hvor havets natur kan få frit spil. De otte områder er Limfjorden, områder med stenrev i Nordsøen, Centrale Kattegat, Lillebælt og Samsø Bælt, Det Sydfynske Øhav, Øresund, Bornholms Klippekyst og Isefjorden. Vi vil først sætte fokus på, at Øresund, Kattegat og Lillebælt og Samsø Bælt beskyttes yderligere og ønsker, at disse skal være udpeget inden 2020. Øresund skal laves som et fælles beskyttet område mellem Sverige og Danmark – dette vil styrke beskyttelsen. I de beskyttede områder vil råstofindvinding skulle ophøre, mens bæredygtigt fiskeri med skånsomme redskaber kan fortsætte. Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvilken beskyttelse områderne skal have, men ønsker en international bindende beskyttelse. Hvert område bør undersøges i forhold til, hvilken beskyttelse, der vil være den stærkeste for netop dette område. Udpegningen af disse otte områder bygger på faglige forarbejder og repræsenterer alle mange forskellige habitatnaturtyper, udgør vigtige økologiske funktioner for bestemte arter og omfatter steder med sjældne og/eller særligt følsomme arter. 6 DER ER BRUG FOR... flydende overgange mellem lysåben natur og tæt skov. Danmark er fra naturens hånd et skovland, men skovene er i dag langt fra så varierede og fulde af liv som før i tiden. Det vil vi sikre, at de bliver igen. Urørt skov udelukker ikke rekreation og plads til friluftsaktiviteter. Naturstyrelsens arbejde for at styrke friluftslivet skal fortsætte og ske under hensyn til bevarelse af biodiversitet, mens Naturstyrelsens arealer, der i dag er (plantage)skov, ikke nødvendigvis skal være skov i fremtiden, men kan fældes for at genskabe lysåbne naturtyper i de næringsfattige jorde. Konvertering af nåletræsplantager på heden til flis og træpiller vil bidrage til at opfylde krav om træmasse i kraftvarmeværker uden, at det skader naturen i udlandet. Formålet med rydning af statskovsplantager er at genoprette den atlantiske klithede. AD TO: FORSLAG, DER SKABER DYNAMIK Alternativet vil sikre rammerne for en rig og vild natur, hvor biodiversiteten er selvopretholdende og ikke kræver naturpleje. Vi vil arbejde for frie dynamiske processer ved at: 11. Udsætte store dyr til helårsgræsning, som f.eks. europæisk bison, heck kvæg, elge, exmoor ponyer, konik heste og robuste husdyrracer. Dyrene udsættes i store indhegnede områder for at sikre det rette græsningstryk af floraen og for at undgå skader på tilstødende marker og plantager. Dyrene lever dog vilde liv uden tilskudsfodring, ormekure og læskure. Dyrene skal have lov at udfolde sig frit fra fødsel til død. Ådsler bliver liggende til gavn for ådselsfaunaen. 12. De naturligt indvandrede arter, som fuldender et naturligt økosystem også i Danmark, beskyttes, og sikres plads i den danske natur. Det omfatter også rovdyrene som f.eks. ulv, guldsjakal og potentielt los. genslynge vandløb, ved at give plads til stormfald i skovene og ved, at hav og vind kan flytte på sandaflejringer langs kysterne. Yderligere udsætning af bæver og odder i den danske natur. 14. Sikre vores vandløb og åer som levesteder for et væld af arter. Vi skal ikke se vandløb som afvandingskanaler fra landbrugsjorden. Vi skal se dem som en del af naturen ved at nedsætte forureningen og fortsat genslynge og genoprette de hårdest belastede vandløb. Vi skal sikre vandløbenes naturlige forløb og beskytte dem mod udledning af forurenende stoffer – kvælstof, fosfor og organisk stof. Vandløbene med naturlig vækst af planter og grusbanker er vigtige levesteder for mange arter, og de naturlige vandløb er en væsentlig del af en ”naturlig” klimatilpasning. 15. Grødeskæring og opgravning af vandløbsbund bør udfases, da det ødelægger dyre- og planteliv og skaber risiko for omfattende oversvømmelser nedstrøms. 16. Vandindvinding bør stoppes i oplande, hvor grundvandsbetingede naturtyper er truede af mangel på grundvand. 17. Sikre vores kysters frie dynamik. Danmarks biodiversitet er kendetegnet ved vores store kyststrækning med mange arter, der er knyttet til kysternes barske og foranderlige miljø. Kysternes biodiversitet kan kun sikres, hvis der fortsat er plads til både erosion og sedimentation. Kystsikring skal kun placeres de mest nødvendige steder, hvor klimaforandringer truer bysamfund og større fælles tekniske anlæg som f.eks. havne og kraftværker. Sommerhusområder skal ikke prioriteres i denne sammenhæng. Her er naturens frie dynamik vigtigst. 13. Genoprette den naturlige hydrologi i skovene og store naturområder ved at fylde dræn og 7 AD TRE: FORSLAG OM BESKYTTELSE Alternativet vil sikre værdifulde naturområder i det fragmenterede landskab langt bedre mod ødelæggelse. Det er her, vi finder de mest truede arter, og det er her, vi skal sætte ind for at standse tabet af biodiversitet nu og sikre de bestande, fremtidens natur skal bygges på. Det vil vi gøre ved at: 18. Foretage eftersyn af Naturbeskyttelsesloven og Skovloven med henblik på at sikre, at lovgrundlag for store sammenhængende naturområder kan etableres uhindret. Alternativet bakker op om ideen om en naturzone, således at Planloven også revideres. 19. Sikre mere konsekvent håndhævelse af Naturbeskyttelseslovens §3: Kommunernes naturindsats skal styrkes og §3 skal udvides til også at omfatte overgangsnaturtyper mellem lysåben natur og skov. 20. Indføre hårdere straf for overtrædelse af §3: Bødestraf for overtrædelser øges. Indtægter fra bøderne går til naturgenopretning. 21. Alle politikredse skal have en natur- og miljøfaglig specialanklager, og politifolk med særlige kompetencer inden for natur- og miljøkriminalitet, som det f.eks. kendes fra Norge og Sverige, og som man i dag finder i Midt- og Vestjyllands Politienhed. 22. Vi mangler viden om naturens tilstand – derfor skal vi med det samme afsætte midler til bl.a. monitorering og udvidelse af den danske rødliste, som oplister truede dyrearter i Danmark. 24. Oprettelse af et biodiversitetsråd, der i lighed med vildforvaltningsrådet rådgiver miljøministeren om biodiversitetsbeskyttelsen i Danmark. 25. Indføre variable gødningskvoter. Der laves bufferzoner op til de mest artsrige §3-arealer, hvor der ikke må gødes og sprøjtes. Til gengæld kan der gødes tilsvarende mere på landmandens øvrige ikke-følsomme arealer. 26. Skabe incitament for mere natur i landbrugsarealet ved at fritage lodsejere for beskatning af jord udlagt til natur med biodiversitet som hovedformål. Desto mere natur du har, desto lavere jordbeskatning. 27. Bruge EU-landbrugsstøttemidler til at betale for naturbevarelse i stedet for at betale for naturødelæggelse. F.eks. ved at sikre bedre støtte til helårsgræsning og sørge for, at tilskud til græsning ikke gives på baggrund af et minimums græsningstryk, men derimod på baggrund af naturkvaliteten. Hensigten er at have så mange blomstrende urter i så lang en periode af året som muligt, ikke at sørge for at arealet er bidt ned inden vinteren. 28. Sikre, at arealer ikke kan vokse ud af §3-beskyttelse, men kun ind i §3-beskyttelse. 29. Hvis naturkvaliteten forringes markant på et beskyttet areal, som følge af manglende pleje eller næringsstofbelastning, kan en lodsejer blive påbudt at forbedre vilkårene for biodiversiteten igen. 23. Arbejde for revision af artsbeskyttelsen i Danmark ved at afsætte ressourcer til udarbejdelse af artsforvaltningsplaner. 8 30. For at gøre det lettere at lave helårsgræsning, skal der slækkes på krav til øremærkning. Det er vanskeligt at nå ud og øremærke en nyfødt kalv inden for to uger, hvis den er født under åben himmel. Robuste kvæg, heste og fåreracer skal kunne græsse hele året rundt uden læskure og tilskudsfodring. Dyrene må gerne tabe vægt om vinteren – det er naturligt. 31. Kvalitet og økonomi i de 246 naturplaner og 23 vandplaner, som nu skal til at fungere, skal forbedres, så de sikrer naturværdierne, og kommunerne bliver i stand til at implementere dem i kraft af målrettede midler. Herunder bør kommunerne (og Miljøministeriet på statens arealer) opkvalificeres til at gennemføre en effektiv og målrettet implementering af handleplanerne, idet der er alt for meget ’one size fits all’-naturpleje. Hertil kommer, at DUT-midlerne ikke tager højde for, at nogle – ofte fattige og tyndt befolkede – kommuner har store naturområder med behov for tiltag og pleje. Midlerne til kommunerne bør målrettes og sikres til natur, og kommuner med mest beskyttet natur skal have flest penge. AD FIRE: FORSLAG, DER SKABER SAMEKSISTENS Alternativet vil understøtte og undersøge, hvordan der kan skabes sameksistens imellem samfund og biodiversitet ved at integrere naturhensyn i produktionen og i byerne i videst muligt omfang. Dette skal ske i samspil med arealernes funktioner til produktion, beboelse og transport. Det vil vi gøre ved at: 32. Styrke undervisning i biodiversitet, naturpleje, økologiske dyrkningsmetoder og permakultur på landbrugsuddannelserne, samt indarbejde biodiversitetsfremmende hensyn i lokalplaner, byggevejledninger og lignende reguleringer. 33. Sikre økonomiske incitamenter for naturfremmende tiltag i agerlandet, f.eks. flere markskel og incitamenter til at lave mindre marker. Her er effekten ikke på vores mest truede biodiver- sitet, men vigtig for, at vi kan have en varieret og mere artsrig natur i agerlandet. Disse tiltag vil f.eks. sikre mere plads til insekt- og fugleliv i agerlandet, så arter, der i dag er almindelige, ikke en dag bliver sjældne. 34. Igangsætte initiativer, der skal sikre, at man i højere grad tager højde for biodiversiteten i byudviklingen. 35. Arbejde for, at natur og mål om biodiversitet også indgår i klimatilpasningsarbejdet, så kommunernes arbejde med sidstnævnte også inkluderer at fremme biodiversiteten. 36. Skabe bedre naturadgang for den brede befolkning og sikre, at endnu flere mennesker fra alle dele af samfundet får mulighed for at komme ud i naturen, at bruge den og at lære om biodiversiteten og økosystemernes sammenhæng. De danske naturvejledere spiller en stor rolle her. 37. Sikre at naturen bliver brugt meget mere af skoler og institutioner på alle niveauer. Vi tror, at vores kommende generationer vil finde det mere naturligt at styrke biodiversiteten, hvis de har kontakt med naturen og viden om den. 38. Styrke den danske befolknings rekreative muligheder i naturen gennem naturvejledning og friluftsvejledning i et samarbejde mellem virksomheder, stat, kommuner og private organisationer. Gennem naturen og friluftslivet øges sundhed, trivsel, omverdensforståelse og læring – jo mere vi er i kontakt med en rig natur, des bedre trives vi som mennesker. 39. Mulighed for flere kommunale frivillig-koordinatorer inden for naturområdet, der kan bistå foreninger og/eller enkeltpersoner i ansøgningsfasen, samt sikre koordinationen og kvaliteten i projekterne, hvor det er nødvendigt. 9 40. Etablering af en ’Biodiversity Stewardship’-ordning: Et offentligt-privat partnerskab til at sikre biodiversitet på privat jord på en billigere måde end ved opkøb. 41. Udvikle og understøtte erhverv, som kan bruge naturen uden at ødelægge den, f.eks. naturturisme, outdoorindustrien, lystfisketurisme, jagtudlejning, sundhed og velvære – alle områder er i vækst og kan udvikles yderligere. NATUR PÅ STATENS AREALER De danske skoves biodiversitet er stærkt indskrænket, fordi der er fokus på skovbrug og ikke på natur. Derfor drænes skovene, gamle træer fældes, der mangler dødt ved og store planteædende dyr. I dag driver Naturstyrelsen skovbrug i de statslige skove og fælder derfor træer for at sælge tømmer. Alternativet vil omlægge al den statslige skovdrift til naturskov. Alle indgreb i skovene skal have biodiversitet eller formidling af denne som mål. 42. Naturbeskyttelse skal integreres i landbruglandet og -politikken. Når vi får dyrene ud af staldene og på græs, vil det opdyrkede land gavne biodiversiteten. Flere små landbrug - frem for mange store - vil give flere markskel. Et fokus på kvalitet og ikke kvantitet bliver succeskriteriet. Det vil også gavne naturen i landbrugslandet. I vores landbrugspolitik skal vi frigive plads til vild natur. VI VIL HAVE 100 PROCENT 10
© Copyright 2024