VELKOMMEN TIL BYGGERI OG INFRASTRUKTUR 2016 Vi, dine vektorer (rusvejledere) og KABS (Koordinator af Bachelor Studiestarten), vil gerne ønske dig hjertelig velkommen på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Vi vil præsentere dig for studiet, miljøet og nogle af dine kommende forelæsere. Kort sagt har vi til opgave at give dig en god studiestart på DTU og vil derfor gerne invitere dig til introdag på DTU tirsdag den 26. januar 2016. På introdagen vil der være vektorer rundt omkring på DTU til at vise dig vej. Du vil her få mulighed for at møde dine nye studiekammerater på Byggeri og Infrastruktur samt din vektor og dit vektorhold. Du skal møde til introdagen på DTU Ballerup Campus, tirsdag d. 26. januar kl. 09:00 i P-lokalerne, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup. Introdagen starter i P-lokalerne, hvor du vil blive introduceret til dine vektorer og medstuderende. Herefter vil der blive serveret lidt morgenmad, hvorefter jeres vektorer og undervisere vil give jer noget relevant information. Efterfølgende har vi blandt andet planlagt en rundvisning, og der vil blive serveret en let frokost, inden vi kl. 13:30 bliver kørt til Lyngby Campus i bus. Der vil være mulighed for at medtage sin cykel i bussen. På Lyngby Campus vil du blive budt velkommen af DTU’s prorektor Henrik Wegener, dekanen for bacheloruddannelserne Martin Vigild og Polyteknisk Forening (PF)s formand Caroline Dragsdahl. Selve introdagen slutter omkring kl. 16:00, men herefter vil vi opfordre dig til at hygge videre med dine studiekammerater og vektorerne, og der vil være mulighed for at købe øl og vand i vores S-Hus. Vær opmærksom på, at vi slutter dagen på Lyngby Campus, og at der ikke er bustransport tilbage til Ballerup! Tirsdag d. 26. januar/onsdag den 27. januar* tager alle nystartende studerende af sted på en 4-dagesrustur. Det hold, som du om tirsdagen mødte sammen med din vektor, er også det hold, som du skal på rustur med. På DTU har vi nemlig blandede rusture, så du skal af sted med nystartende studerende fra flere forskellige retninger. HUSK tilmelding! Selvom du ikke har mulighed for at deltage på rusturen, er det en rigtig god idé at møde op til introdagen om tirsdagen, da du ellers går glip af vigtig information vedrørende dit nye liv som studerende på DTU, og fordi det er det samme vektorhold, som du skal mødes med til kagemøder det første semester. Yderligere information om selve rusturen får du i den invitation, du vil modtage på mail ca. en uge før, rusturen starter, eller hos din vektor (husk at tjekke dit spamfilter!). * læs herom under ”Rustur” på Polyteknisk Forenings studiestartsside. Din første undervisningsdag er mandag den 1. februar 2016. Transport til DTU Ballerup Campus: Bus 350S (kører fra Nørreport station og fra Ballerup station). Transport mellem Lyngby og Ballerup Campus: Bus 300S, 173E til Herlev bymidte Bus 305s til Ballerup campus o Og omvendt Kort over DTU Ballerup Campus kan findes på sidste side. Transport til DTU Lyngby Campus: Bus 300S, 190 og 180E (kører fra Lyngby Station og stopper ved hovedbygningen/101) Bus 150S/173E (kører fra Nørreport Station og stopper på motorvejen ved ”Rævehøjvej/DTU”) Kort over DTU Lyngby kan findes på: http://www.dtu.dk/Om-DTU/Praktisk-information/Kort_over_dtu eller på søg ”Kort DTU” på Google. Vi glæder os meget til at møde dig og dine nye medstuderende! Inden vi ses, kan du indmelde dig i ”Diplom Byggeri og Infrastruktur vinter 2016”-gruppen på Facebook ved at scanne koden nedenfor. Stil endelig spørgsmål, hvis du har nogen! M.v.h. Vektorerne og KABS for Diplom Byggeri og Infrastruktur 2016 Hvis du har nogen spørgsmål, kan du kontakte os på 28 96 36 66 eller på [email protected] HER starter introdagen d. 26/1
© Copyright 2024