Vær med i Snot or not kampagnen Igen i år sætter Astma-Allergi Danmark fokus på sammenhængen mellem høfeber og astma. Det gør vi med en landsdækkende awareness-kampagne Snot or not. I år vil vi gerne være endnu mere synlige, der hvor patienterne er – nemlig på landets sygehuse og hos de privat praktiserende speciallæger. Det håber vi, at I vil hjælpe os med! Er du læge eller sygeplejerske og arbejder på en af landets allergi- og lungemedicinske afdelinger, på en børneafdeling eller hos en privat praktiserende speciallæge, så har vi brug for din hjælp! Vil I være med til at informere om sammenhængen mellem høfeber og astma, så sender vi en kampagnekasse, hvor der er gratis pakker lommetørklæder med vores Snot or not logo. Lommetørklæderne kan stå i venteværelset eller i receptionen, så man kan tage en pakke med i lommen eller i tasken. Der er foldere, som kort forklarer om kampagnen og sammenhængen mellem astma og høfeber, og endelig er der specielt designede Snot or not emblemer, som vi håber, at I vil sætte på jeres arbejdstøj. Vi håber, at I vil være med – send en mail til Inge Fisker, marketing- og kommunikationschef i Astma-Allergi Danmark – [email protected] så sørger hun for, at I modtager kampagnekassen. I er naturligvis også velkomne til at kontakte hende, hvis I har spørgsmål om kampagnen – 26 11 42 47. På forhånd tak for hjælpen! Astma-Allergi Danmark
© Copyright 2024