Nyhedsbrev - Allerød Have Beboerforening

________________________________________________________________________________
Allerød, den 1. marts 2016
Nyhedsbrev
Kære Nabo
Bestyrelsen har holdt møde, og Tommy var inviteret med. Det gav anledning til lidt informationer – som du
får her:
Ny tv-pakke til april-maj
Yousee har været på besøg i Allerød Have, hvor de så på tv-forholdene og talte med John og Tommy.
Yousee oplyser at der går et par måneder, før de får ændret anlægget, sådan at beboere kan modtage
forskellige tv-pakker og kanaler. Endnu har vi ikke fået nogen dato, men det bliver fra april-maj måned.
I får besked, når Tommy får flere oplysninger.
Når det nye anlæg er på plads bliver det standard her i AH, at man som lejer kun modtager grundpakken fra
Yousee. Den indeholder 25 kanaler og koster 162 kroner pr. måned, som trækkes over huslejen (beløbet er
inklusiv Copy-Dan-afgift).
Ønsker man at modtage flere kanaler, aftaler man det selv med Yousee.
Her ser du de 25 kanaler i grundpakken:
Rækkehusene og tårnet renoveres
Mandag den 29. marts går håndværkerne i gang med at renovere rækkehusene – og stilladset bliver i første
omgang sat op omkring husnumrene 13, 15 og 17.
Husene får udskiftet tagrender og nedløb – og nye døre og vinduer.
Ifølge tidsplanen vil alle seks rækkehuse være færdige inden sommerferien den 1. juli.
Efter sommerferien er det tårnets tur – og her forventes arbejdet at vare cirka 14 dage til sidst i august.
Allerede i marts måned vil håndværkerne skifte indgangspartier i opgang 3, 6 og 8. Det gælder både
hoveddøren til opgangen, vinduer m.m.
_______________________________________
www.allerodhave.dk
Nye varmemålere
I dag sidder varmemålerne i et skab i hver opgang og udenfor husene.
Flere af målerne er efterhånden blevet defekte, derfor skal alle målerne nu skiftes ud.
Det bliver med nye radiovarmemålere, som skal sættes på hvert eneste varmeapparat i Allerød Have.
Udskiftningen sker sidst i april.
Her kan du læse mere om radiovarmemålerne
Husk at booke fælleshuset i god tid
Tommy fortæller, at der er godt gang i udlejningen af fælleshuset – og mange udefra lejer huset.
Han minder derfor om, at leje huset i god tid – gerne et år før festen – hvis man vil være sikker på at huset
er ledigt.
2 forslag fra bestyrelsen
Tommy fik to forslag med i tasken fra bestyrelsen:
Dels indkøb af en hjertestarter – Lises forslag.
Og Stella foreslår, at der sættes/bygges en bænk rundt om træet i gården ved hovedindgangen.
Bestyrelsen følger op.
Og så kan vi oplyse, at generalforsamlingen bliver den 29. marts. Indbydelse med dagsorden kommer i hver
postkasse et par uger i forinden.
Andre nyheder
Nyttehaver
Søndag den 21. februar havde Else i nr. 15 inviteret nyttehaveinteresserede beboere på en kop kaffe.
Foreløbig har fem interesserede meldt tilbage til Else – og der er stadig mange ting, der skal afklares.
Efter mødet har Else oprettet en gruppe på Facebook, hvor de haveinteresserede kan mødes.
Nyttehaverne har også en side på Allerød Haves hjemmeside.
Du kan stadig nå at melde dig.
Kig på hjemmesiden
Herfra en opfordring til at se på hjemmesidens debat og opslagstavle, hvor et par beboere har skrevet.
Endelig kan vi fortælle, at det var en meget hyggelig og vellykket spisning i fælleshuset den 6. januar med
21 deltagere.
Bestyrelsen er frisk på at arrangere flere fællesspisninger i løbet af foråret.
På bestyrelsens vegne
Nina Højland
_______________________________________
www.allerodhave.dk