Referat fra bestyrelsesmøde den 3. november 2014 Hele

_______________________________________________________________________________
Referat fra bestyrelsesmøde den 3. november 2014
Hele bestyrelsen deltog: Pernille, Susanne, Lone, Kasper, Anna Marie, Nina
Kære Naboer,
Allerførst tak for mails med kommentarer, forslag og spørgsmål op til mødet. I skulle gerne kunne finde
nogle svar i referatet.
Allerød Haves fødselsdag
Den 1. april 2015 er det 25 år siden de første beboere flyttede ind i Allerød Have. Vi har booket fælleshuset
på dagen, som er onsdag lige før Påske, for det skal selvfølgelig fejres.
Hvordan fødselsdagen skal foregå, kan DU være med til at bestemme.
Har du lyst, så meld dig til festudvalget ved at sende en mail til: [email protected] – inden
udgangen af december måned.
Tommy/Harald Simonsen vil gerne give et bidrag til fødselsdagen og Beboerforeningen har også lidt midler
at gøre godt med. Hvor mange penge der kan bruges på fødselsdagen afhænger af, hvad festudvalget
lægger frem af gode forslag.
Ligger du i øvrigt inde med billeder eller historier fra tiden i Allerød Have, så send det også gerne i en mail –
eller hiv fat i en fra bestyrelsen.
Lån til forbedring og istandsættelse
En beboer spørger, om Ejendomsselskabet vil låne lejerne penge til forbedring eller istandsættelse af
boligen. Sådan en ordning findes i flere almennyttige boligselskaber.
Vi spurgte Tommy, som undersøgte sagen. Men desværre, Harald Simonsens Ejendomskontor er ikke
interesseret i / og har ikke mandskab til at administrere lån til beboerne.
Så kan man jo – som en anden beboer foreslår – benytte sig af håndværkerfradraget, som gælder året ud.
Hvis det er noget, du er interesseret i, kan du finde oplysninger om ordningen flere steder på nettet. F.eks.
hos haandvaerkerfradrag.dk
Hundeluftning på grønt område
Indtil Allerød Haves hunde bliver ligeså dygtige som hunden på billedet, skal vi nok en gang bede
hundelufterne om at samle op. Det er træls at emnet skal bringes op igen og igen – men det sker altså
stadig, at der er hundeprut på legepladsen og i gården. Børnene har fået det på tøj og sko – og indenfor på
gulve og tæpper. Hvad stiller vi op? Det nemmeste vil jo være, at det fremover ikke er tilladt at have hund
i Allerød Have, og Tommy er såmænd indstillet på at indføje der ikke
må holdes hund, når der fremover laves lejekontrakter.
Så vidt ønsker bestyrelsen ikke at gå (endnu). Vi synes heller ikke, vi
skal plastre hele området til med skilte. Men vi vil på det kraftigste
opfordre hundeejerne til:
At begrænse eller slet ikke lufte hunde på det grønne område, som
er vores allesammens baghave. Og sker der et uheld – så saml op –
og husk også at fortælle det til andre, der lufter din hund.
Vi ved godt, at de fleste hundeejere i AH slet ikke lufter hund på den
grønne plæne og i øvrigt samler pænt op.
_______________________________________
www.allerodhave.dk
Hegn ved boldbanen
Allerød Have har jo en fodboldbane lidt nede ad vejen til venstre. En beboer spørger, om der er mulighed
for at få hegnet boldbanen af, så boldene ikke ryger i vandet og mulighed for at slippe hundene løs på
banen.
Tommy fortæller, at der er indkøbt hegn, som vil blive sat i den ende, hvor man kan komme til at skyde
fodbolden i vandet. Altså ikke nogen direkte indhegning – så desværre ikke en lukket ”hundebane”.
Hegnet bliver sat op til foråret.
Andre forslag og spørgsmål fra beboerne
 Kunne man låne fælleshuset et par timer til en børnefødselsdag uden at det skal koste en
bondegård, spørger en beboer. Ideen er udmærket, og det kan måske lade sig gøre, hvis huset ikke
er udlejet på almindelige vilkår den pågældende dag. Så vi lader lige ideen stå lidt.
 En beboer foreslår at der sættes nye lister på udendørs vinduer og døre, hvor der mangler. Den
besked har vi givet videre til Tommy og viceværten. Har du et problem med lister, så kontakt
viceværten.
 Så er der forslag om et møde med håndværkerne, hvor beboerne kan stille spørgsmål om
renoveringen, som går ind i sin tredje og sidste etape til foråret. Vi vil gerne tage forslaget op til den
tid. Indtil da vil Tommy gerne besvare alle de spørgsmål, der måtte være. Har du spørgsmål så send
en mail til bestyrelsen.
Kort nyt
Kloakker er blevet tilset og renset. Flere af faskinerne, som tager imod regnvandet fra tagrenderne, og
ligger nedgravet i græsplænen, gården og p-pladsen er tilstoppede.
I den kommende uge vil der blive lavet en opgravning i porten ved nr. 12, for at finde ud af, hvordan det
står til.
Rækkehusene skal have udskiftet tagrender og nedløbsrør og terrasserne skal lægges om. Det forventes at
ske efter sidste del af kvistrenoveringen (nr. 12, 14 og 16) til foråret.
Ejendomsselskabet har lavet aftale med et rådgivende ingeniørfirma, som vil gennemgå byggeriet og lave
en vedligeholdelsesplan.
Venlig hilsen
Allerød Have Beboerforening
Refereret af Nina den 8. december 2014.
_______________________________________
www.allerodhave.dk