Ny uddannelse på Fyn inden for spiludvikling med fokus på iværksætteri På Fyn sker der noget nyt og spændende: Til august slår Den Fynske Spilfabrik dørene op for Fyns første spiluddannelse. Den Fynske Spilfabrik skiller sig ud fra andre spiluddannelser ved at have et stærkt fokus på iværksætteri og en stærk tilknytning til erhvervslivet allerede fra første dag. Den 8. august 2016 starter det første hold på Den Fynske Spilfabrik. Her bliver de studerende uddannede til at blive de bedste spiludviklere og til at få en fod inden for erhvervslivet fra dag et. Det tætte samarbejde med erhvervslivet kommer fx til udtryk i skolens eksamensprojekter, som foregår i samspil med virksomheder. Uddannelsen består af en kombination af fællesundervisning og specialisering i ét af følgende fire områder: • Spilgrafik • Lyddesign • Spilprogrammering • Spildesign & forretning Tilknyttet iværksættermiljø Den Fynske Spilfabrik ligger i Polymeren i Årslev, syd for Odense og har ligeledes et tilknyttet iværksættermiljø, hvor både studerende og andre iværksættere kan udvikle og arbejde på deres ideer. Formålet med iværksættermiljøet er at hjælpe nystartede virksomheder med at få fodfæste. Iværksættermiljøet består af 60 stande samt mødelokaler fordelt på 316 kvadratmeter. Det eneste krav for optagelse er at du skal have erfaring med spiludvikling, og at du er bidt af spil. For mere information, er I velkomne til at kontakte Den Fynske Spilfabrik. Med venlig hilsen Tine Juhl Marketingsmedarbejder Den Fynske Spilfabrik www.denfynskespilfabrik.dk - 60 62 66 79 - [email protected]
© Copyright 2024