2016 NYT MAJ AUGUST KIRKE· VESTER SKERNINGE KIRKE · ULBØLLE KIRKE · HUNDSTRUP KIRKE · Feltpræst! hvad er det? I anledning af en kort udsendelse til Irak i maj måned beskriver jeg her feltpræsteordningen i den danske folkekirke. Man har kendt til feltpræster i årtusinder. I Danmark tog ordningen dog først for alvor fart under tre årskrigen 1848-50. Der skrev en Far et læserbrev med følgende formulering: kan det virkelig passe, at vore sønner skal dø på slagmarken uden at der er en præst med? Hygger de sig bare hjemme i deres trygge præstegårde. Skuffelsen er tydelig at spore i de ord. Og det med rette for at være præst har aldrig betydet at hygge sig bag præstegårdens tykke mure. Nej! Præsten er og skal være der hvor folket er. 80 procent af det danske folk er medlemmer af folkekirken. Det er begrundelsen for at vi har feltpræster, der hvor soldaterne er. For alle disse medlemmer har krav på at deres sognepræst holder gudstjeneste, forkynder evangeliet, støtter og bistår dem i glæde og sorg. Og eftersom danskere sejler med de rejselystne flåder ud i den store verden og etablerer sig der som emigrantkirker, udlandskirker, mindretalskirker og sømandskirker, så er det selvfølgelig lige så relevant et anliggende, at soldater, der drager ud i internationale opgaver, får samme mulighed for at have deres kirke og præst med sig. Der, hvor folk drager hen, følger præsten med. Det dur ikke, at folkekirken blot lader sine præster stå derhjemme ved kirkediget, vinkende farvel og god tur til de tidligere konfirmander der nu skal rejse ud for at fægte med åben pande for deres land med ønsket om et glædeligt gensyn hjemme igen, hvor der som næsten altid er fred og ingen fare. Når præsten er med soldaterne af sted, forankrer han dem i det liv og i den dagligdag hvor de hører hjemme. Præsten er på den måde en del af Danmark der er draget med ud, og som holder vore soldater fast på, at de har deres Kongehus, land og regering i ryggen. Man kan mene om krige og Danmarks deltagelse deri, hvad man vil, men det er en selvfølge, at man som borger i Danmark bakker op om de mennesker, vi som demokratisk land med frihedselskende indbyggere har sendt af sted. Hvad er så præstens opgave? Kort sagt er det præstens opgave at dele virkelighed med de folk, som han er iblandt. Derfor bor præsten i sognet hos sognebørnene, derfor bor feltpræsten med soldaterne. Der hvor folk drager hen, drager præsten med. Der hvor menigheden er, skal præsten også være også, ja, især når det ikke er rart og trygt og ingen fare. Peder Palladius skrev allerede om det 1558: Eders Sognepræst skal tjene Eder udi Livs og Sjæls Fare. Udi Livs Fare, det beviser jeg således: Han skal være Eder til Rede såvel Midnatstide som Middagstid, udi Mørke og Mulm, i Regn og Raad, i Kulde og Frost, op af sin Seng til den mindste Barn, som Du haver udi dit Hus, som én Tid er berettet, naar han tilsiges. Er der Pokker hjemme til det, er der Pest, Hedesyge, Koldesyge heller andre Guds Gaver og Plager; lugter der vel, eller stinker der ilde, da skal din Sognepræst derind og have sin Næse deri med, dér Du og jeg, må vel ske, var end hellere uden Døren. Dersom han får sin Del i det samme, det kommer under Armen at sidde på ham, så må han gå hjem og ligge sig og dø derhen; han må ikke blinke derved, det er hans Embede, og det kalde vi Livs Fare. Den danske feltpræsteordning er således, at det er folkekirken, altså den evangelisk lutherske kirke, som har repræsentanter i feltpræstetjenesten. Feltpræsteordningen er dermed et folkekirkeligt ansvar og hører derfor også under rådighedsordningen for folkekirkepræster. En feltpræst er ganske konsekvent en almindelig sognepræst, der tager en ekstra opgave på sig, og som tegner en særlig rådighedskontakt med forsvaret, så han kan stå til rådighed for forsvarets personel og institutioner både hjemme, og under udsendelse til internationale opgaver. Kort og godt kan man sige, at gerningen som feltpræst og gerningen som sognepræst indebærer nøjagtigt det samme. Feltpræstegerningen udfolder sig bare under mere ekstreme forhold. For mit vedkommende bliver denne gang en lille måned blandt vore godt 200 udsendte soldater i Irak. I mit fravær har Pastor Erik Sloth venligt indvilget i at varetage sognets gudstjenester. OBP DANMARKS BEFRIELSE 5. MAJ I år falder Kristi Himmelfartsdag d. 5. maj. I forbindelse med højmessen i Hundstrup kirke markerer vi befrielsesdagen ved at vi mødes til flaghejsning 5 min. før gudstjenesten starter (dvs. kl. 10.25) og synger ”En lærke letted´ ” Efter højmessen er der kirkekaffe i våbenhuset Rundvisning i Præstens Skov LØRDAG DEN 4. JUNI KL. 9.30 med vores kyndige forskningskandidat Peter Friis Møller fra Skov-og Natur Rådgivning. Efter rundvisningen er der mulighed for at spise den medbragte frokost på kaffepletten i skoven. Medbring gerne selv klapstole evt. bord til eget brug. Danmarks ældste krucifiks "Kristus fra Aunslev” Korset fra forsiden i naturlig størrelse Fredag den 11. marts dukkede der noget helt særligt op af jorden på en mark ved Aunslev på Østfyn. Dennis Fabricius Holm var ude med sin metaldetektor og gjorde et enestående fund: Kristus i guld og filigran Dennis havde fundet et lille hængesmykke af guld, 4,1 cm højt, i form af en mand med udstrakte arme – Kristus på korset. Figuren er skabt af fine leddelte guldtråde og små filigrankugler og vejer ca. 13,2 g. Bagsiden er glat. Øverst er påmonteret et fint øje til ophængning. Korset fra Aunslev er det første danske eksemplar i fuld figur. Tidligere har man i Danmark fundet stykker af lignende kors, i den nyligt fundne vikingesølvskat fra Omø og i en vikingetidig vognfadinggrav ved Ketting på Als, alle disse stykker er af sølv. Fragmentet af en hånd fra Omø skatten, der dateres til sidst i 900-tallet, ser lidt anderledes ud. Det mangler tommelfingeren og er ornamenteret på bagsiden. Sølvkorsene fra Ketting og Birka er begge fundet i, hvad der tolkes som kvindegrave dateret til første halvdel af 900-tallet. Dermed bliver Aunslevkorset foreløbig det eneste, der er fundet på ”bar mark”. Det er et held, at det lille smykke har overlevet de 1100 år i jorden. Måske takket være dets lidenhed. Det har sandsynligvis været båret af en vikingekvinde, men om korset har vist at hun var en kristen viking eller blot var en del af en hedensk vikings værdifulde pynt, kan ikke umiddelbart afgøres. Man kunne fundere længe over hvordan korset kom til Aunslev, men Ansgar, lærte vi i skolen, kom til Hedeby i 826 som missionær. Man kan sagtens forestille sig, at nogle danere var kristne, men først da kong Harald lader sig døbe, er det landets officielle religion. Asatroen og troen på “hvide krist” kan udmærket findes side om side i de første hundrede år, måske længere. Der er fundet støbeforme med kors i den ene ende og thorshammer i den anden Kristus fra Aunslev skal foreløbig dateres til første halvdel af 900-tallet og bliver dermed et af de ældste kristne kors fra Danmark og ældre end Haralds store sten i Jelling. Korset var i påsken udstillet på Vikingemuseet Ladby, hvor jeres udsendte fotograferede det til KIRKE·NYT. Efter påske blev det bragt videre til nationalmuseet. Underligt, at et så lille kors kan gøre et så stort indtryk. Det var en stor oplevelse at stå ved et over 1000 år gammelt kors og se hvilken snilde man har søgt at ære den nye tro. I 2011 påbegyndte man en rekonstruktion af Ladbyskibet. Man er nu så langt, at skibet bliver søsat pinselørdag , d. 14. maj kl. 11- Niels Sinding Kilde: www.vikingemuseetladby.dk med venlig tilladelse. Barokkoncert i Ulbølle kirke d. 29. maj. Søndag den 29. maj kl. 19.00 er der barokkoncert i Ulbølle kirke med Doppler Duo. Duoen består af Tina Christiansen, solistuddannet organist fra Det Jyske Musikkonservatorium og organist ved Ansgars kirke i Odense og Monica Schmidt Andersen, som er ved at færdiggøre solistklassen ved Syddansk Musikkonservatorium som blokfløjtenist. Monica har lige vundet førstepladsen i en stor konkurrence i Tyskland. Vi skal høre barokmusik fra den italienske vildskab, med hurtige passager til den retoriske mester Johann Sebastian Bach med hans sonater. Desuden får vi lov til at høre tre nordiske hits, bl.a. Våren af Grieg. Der bliver også plads til et par fællessalmer. Doppler Duo vil løbende fortælle os om musikken, tiden og komponisterne, så vi bliver inviteret ind i barokmusikkens fantastiske verden. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 29. maj. Der er fri entré og kirkebilen kan bestilles. Organisten. Anette Holm SOGNEEFTERMIDDAGE Sømandskredsen SOGNEEFTERMIDDAGSUDFLUGT ONSDAG D. 1. JUNI KL. 14.00 Som det har været tradition nogle år slutter vi sæsonen med en udflugt. I år går turen til Vester Skerninge præstegård, hvor vi skal på havevandring. Sognepræst Ole Bach Piekut vil fortælle om haven, som er blevet renoveret, siden han flyttede ind. Desuden vil Dorthe Mørch (datter af tidl. pastor Mørch) fortælle om ”Mine første 14 år i præstegården” Efter haveturen er der kaffe på Vester Skerninge kro. Vi mødes i præstegården kl. 14.00. Eftermiddagen slutter kl. 16.30. Kirkebilen kan bestilles som sædvanlig senest dagen før - tlf. 62242048. Kører til præstegården og henter jer ved kroen. Hvis nogen har behov for at blive kørt fra præstegården til kroen, klarer vi det i privatbiler. Pris for deltagelse denne dag er 50 kr. Tilmelding senest tirsdag d. 24. maj til Birte Langelund tlf. 62243218 el. [email protected] Sømandskredsen i Vester Skerninge Sømandskredsens julestue og forårsmøde gav et pænt overskud, således at vi igen i år kan sende 3.250 kr. til hver af de danske sømandskirker i Hamborg og Hull til det arbejde, som de ansatte ved kirkerne udfører til gavn for de danske søfarende, de udstationerede, au pairer og andre, der gør brug af kirkerne. Tak til menighedsråd og alle, der har støttet vort arbejde her i området. Ingeborg Alslev Nyt fra menighedsrådet ADRESSER Sognepræst: Ole Bach Piekut Træffes tirsdag – torsdag kl. 11–12 62 24 11 09, [email protected] Mandag er fridag. tirsda 13 g septe mber orienteringsmøde! tirsdag 8 r novembeåd r s d he Menigvalg . t v e Menighedsrådsvalg den 8. november 2016 Der er opstillingsmøde til MR- valg den 13. september. Vi er et pastorat med et fælles menighedsråd. Da hvert sogn har sin egen valgkreds, skal der opstilles kandidater fra henholdsvis Vester Skerninge, Ulbølle og Hundstrup sogne. Kordegn Jette Ørbæk Larsen er på kontoret i præstegården tirsdag kl. 14-16 og torsdag 14-17 40 46 27 96, [email protected] Regnskabsfører Svend Erik Rasksen Græsvænget 4, 5762 Ollerup 62 24 19 94 [email protected] Organist Anette Holm Saugstedlund 81, 5600 Faaborg 20862134 [email protected] Gravere: V. Skerninge: Lene Elise Hansen 61742415 Ulbølle: Søren Thygesen 60255615 Hundstrup: Tommy Hansen 60255614 Kirkeværger: V. Skerninge: Per Sulsbrück 88208238 Ulbølle: Jens Holme 62243772 Hundstrup: Jørgen M. Threms 51783298 I menighedsrådet arbejder vi med mange spændende ting: drift af kirkerne og kirkegårdene, ansættelser af personale, arrangerer foredrag, sangaftener, sogneeftermiddage, samarbejder med præsten om særlige gudstjenesteformer m.m. Menighedsråd: Formand: Laila Søberg Damsager 7 5762 Ulbølle 62243611 [email protected] Af store projekter for den kommende periode skal nævnes opførelse af nyt sognehus samt renovering af alle 3 kirkegårde. Næstformand: Dorte Pia Andersen Sterrebyvej 39 5762 Hundstrup 62244212 [email protected] Hvis du er interesseret i at gøre din indflydelse gældende, kan du kontakte et menighedsrådsmedlem, eller du kan møde op til orienteringsmøde, som også finder sted den 13. september forud for opstillingsmødet. Kasserer: AnneClausen Blanchestræde 13 A 5762 V. Skerninge 62521338 Laila Søberg KIRKE·NYT: [email protected] KALENDER DAG DATO TID STED MM. 5. søndag efter påske 1/5 10.30 Vester Skerninge Erik Sloth Kristi Himmelfartsdag 5/5 10.30 Hundstrup Erik Sloth 6. søndag efter påske 8/5 10.30 Ulbølle pinsedag 15/5 10.30 Vester Skerninge Erik Sloth Lejlighedskoret 2. pinsedag 16/5 10.30 Hundstrup Erik Sloth Trinitatis 22/5 10.30 Ulbølle Erik Sloth 1. søndag efter trinitatis 29/5 9.00 10.30 Hundstrup Vester Skerninge Ole Bach Piekut KOR søndag 29/5 19.00 Ulbølle kirke Koncert Doppler Duo onsdag 1/6 14.00 Sogneeftermiddagstur lørdag 4/6 9.30 2. søndag efter trinitatis 5/6 11.30 Ulbølle 3. søndag efter trinitatis 12/6 9.00 10.30 Vester Skerninge Hundstrup Ole Bach Piekut 4. søndag efter trinitatis 19/6 17.00 Ulbølle Torben Poulsen 5. søndag efter trinitatis 26/6 9.00 10.30 Hundstrup Vester Skerninge Ole Bach Piekut 6. søndag efter trinitatis 3/7 10.30 Ulbølle Ole Bach Piekut 7. søndag efter trinitatis 10/7 9.00 Vester Skerninge Torben Poulsen 8. søndag efter trinitatis 17/7 9.00 Ulbølle Torben Poulsen 9. søndag efter trinitatis 24/7 9.00 Hundstrup Torben Poulsen 10. søndag efter trinitatis 31/7 10.30 Vester Skerninge Ole Bach Piekut 11. søndag efter trinitatis 7/8 10.30 Ulbølle Ole Bach Piekut 12. søndag efter trinitatis 14/8 10.30 Hundstrup Ole Bach Piekut 13. søndag efter trinitatis 21/8 10.30 Vester Skerninge Ole Bach Piekut 14. søndag efter trinitatis 28/8 KOR Erik Sloth Præstens skov KOR Torben Poulsen se opslag eller hjemmeside www.vesterskerningekirke.dk
© Copyright 2024