Kenneth Klingenberg Grønnegade 29 Ulbølle 5762 Vester Skerninge Byg, Plan og Erhverv Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 [email protected] www.svendborg.dk LANDZONETILLADELSE 22. juni 2015 GRØNNEGADE: UDSTYKNING OG OPFØRELSE AF NY BOLIG OG LADEBYGNING VED ULBØLLE Sagsnr.: 15/4527 Ejendomsnr.: 198974 Matr. nr.: 64-b, Ulbølle By, Ulbølle Ejer: Kenneth Klingenberg Sagsid: 15/4527 Ref.: BIJ Byg, Plan og Erhverv har den 10-02-2015 modtaget ansøgning om landzonetilladelse til udstykning og opførelse af et nyt enfamiliehus med en tilhørende ladebygning. Matriklen, der ønskes frastykket og bebygget, ligger ved Ulbølle og i landzone, og som følge heraf skal ansøgningen behandles i henhold til planlovens § 35 stk. 1. Det drejer sig om matr. nr. 64-b, Ulbølle By, Ulbølle. Ejendommens omtrentlige beliggenhed fremgår af nedenstående kortbilag. Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag 9.00-15.00 10.00-16.30 9.00-14.00 Afgørelse: Svendborg Kommune meddeler hermed i henhold til Planlovens § 35, stk. 1, tilladelse til det ansøgte. Tilladelsen gives på følgende vilkår: - At bebyggelsen placeres i matriklens nord-vestlige hjørne. - At vejadgang til ejendommen etableres fra den del af Grønnegade, der ender blindt. Sagsfremstilling: Matriklen ligger i landzone og hører i dag til ejendommen Grønnegade 29. Matriklen frastykkes og der ønskes opført en bolig i et plan på ca. 160 m2 og en ladebygning på ca. 150 m2. Ejendommen vil få vejadgang fra den del af Grønnegade, der ender blindt. Ejer påtænker, at plante juletræer og/eller vin på den resterede del af matriklen. Luftfoto, der viser matriklen som frastykkes. Herudover markering af område for placering af nyt enfamiliehus og ladebygning. Side 2 af 5 Illustration, der viser indretning af grunden med ladebygningen mod vest og enfamiliehuset mod øst. Herudover eksempel på valg af kommende enfamiliehus. Vurdering: Ulbølle ligger i et småkuperet landskab syd for landevejen Fåborg-Svendborg, og er således fri af den gennemkørende trafik herfra. Mod vest grænser byen op mod herregårdslandskabet omkring Rødkilde. Den aktuelle matrikel ligger i landzone i den nordvestlige del af Ulbølle. Området omkring Ulbølle indgår i kommuneplanens retningslinjer for det åbne land på baggrund af gennemført landskabskarakteranalyse. Landskabskarakterområdet er benævnt ”Vester Skerninge Moræneflade Nord” og den strategiske målsætning for området er ”Vedligehold”. Strategi og indsats for denne del af landskabsområdet er i kommeplanen beskrevet således: Side 3 af 5 Nord for Vester Skerninge og Ulbølle – 2.M2 Området er karakteristisk og har middel tilstand - Evt. fremtidig byudvikling af Ulbølle og Vester Skerninge bør ske i nordlig retning. Skovrejsning i området kan fortsætte. Der er mulighed for at det med tiden kan danne en grøn grænse for byområderne. Matriklen, der ønskes frastykket og bebygget, støder ud til Grønnegade på to sider. Den del af Grønnegade, der ender blindt, sikrer adgang til i alt fem boliger, hvoraf de fire ligger mod vest og skaber en afgrænsning af bebyggelsen ud mod det åbne land. Matriklen har en størrelse på knap 1,5 ha, hvilket levner plads til en bolig, samt tilgodeser et ønske om at have mindre produktion af juletræer, vinstokke, og et ikke erhvervsmæssigt dyrehold som høns, hund og evt. et par heste. Svendborg Kommune har besigtiget området og vurderer, at det ansøgte ikke tilsidesætter plangrundlaget for området eller de hensyn, som landskabskarakteranalysen skal tilgodese. Med vilkåret om at den nye bebyggelse koncentreres i matriklens nordvestlige hjørne, sikres det, at bebyggelsen forholder sig til den allerede eksisterende bebyggelse langs den lukkede del af Grønnegade, ligesom en fremtidig byudvikling fortsat kan realiseres på den resterende del af matriklen. Det videre forløb: Landzonetilladelsen annonceres dags dato på Svendborg Kommunes hjemmeside. Vi gør opmærksom på, at tilladelsen først kan udnyttes, når klagefristen på 4 uger er udløbet. Landzonetilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år. Anden lovgivning: Landzonetilladelsen vedrører alene planloven. Andre tilladelser efter anden lovgivning er fortsat nødvendige - eksempelvis byggetilladelse. Med venlig hilsen Bitten Jakobsen Civilingeniør Bilag: Klagevejledning efter Planloven. Kopi sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, Svendborg: [email protected] Danmarks Naturfredningsforening: [email protected] Side 4 af 5 Klagevejledning: Landzoneafgørelser Hvis du ønsker at klage over en landzoneafgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. OBS: Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvad kan du klage over? Landzoneafgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, uanset hvad der begrunder klagen, og hvad der klages over. Nævnet kan tage stilling til alle spørgsmål og vil kunne ændre den påklagede afgørelse, både hvis den er i strid med gældende retsregler, og hvis nævnet mener, at afgørelsen er urimelig eller uhensigtsmæssig. Klagefrist Du skal indgive din klage inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen fra bekendtgørelsen. Hvad sker der med klagen? Kommunen orienteres om klagen via klageportalen. Kommunen skal herefter afgive en udtalelse om sagen til Natur- og Miljøklagenævnet, og indsende det sagsmateriale, der er anvendt i forbindelse med den pågældende afgørelse. Du vil modtage en kopi af kommunens udtalelse til Natur- og Miljøklagenævnet med en frist på 3 uger til at kommentere udtalelsen. Virkning af en klage Hvis der klages rettidigt over en landzonetilladelse, har klagen opsættende virkning. Det betyder, at afgørelsen ikke må udnyttes, før klagen er afgjort, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Indbringelse for domstolene Du kan indbringe Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter, at Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er meddelt. Uanset om der anlægges retssag, er man forpligtet til at rette sig efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet. Yderligere vejledning om klage Du kan finde yderligere vejledning og hjælp til klageportalen på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside på www.nmkn.dk Marts 2015
© Copyright 2024