Ressourceteam
på institutionsområdet
Børne- og Ungdomsforvaltningen
I Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber har vi hver dag
muligheden for – i samarbejde med forældrene – at skabe trygge, livsduelige og kompetente børn
og unge. Vi har også en unik mulighed for at give børn og unge, der kommer fra socialt udsatte
hjem eller af andre grunde er i en mere udsat position end andre børn, stærkere forudsætninger for
at klare sig bedre.
Skal vi lykkes med opgaven, kræver det først og fremmest, at indsatsen i vores dagtilbud har en høj
pædagogisk kvalitet; det kræver, at vi har en systematik for at sætte tidligt ind, hvis et barn kommer
i vanskeligheder, eller det bliver klart, at en anden pædagogik eller pædagogisk metode i højere
grad vil tilgodese dele af eller hele børnegruppens udvikling og trivsel; og så kræver det en stærk
tværfaglig support omkring institutionerne, og at der er et godt og tæt samarbejde imellem de
tværfaglige supportpersoner og det pædagogiske personale, der har ansvar for børnenes læring,
trivsel og udvikling i hverdagen.
Behovene for henholdsvis tidlig opsporing og handling på konkrete vanskeligheder, en stærk
tværfaglig support og et tæt, løbende samarbejde er baggrunden for den model for organisering af
den tværfaglige support i ressourceteam omkring klynger og netværk, som præsenteres her.
Formål med ressourceteam
Organiseringen og arbejdet i ressourceteam understøtter Københavns Kommunes vision for en
styrket pædagogisk kvalitet i dagtilbud som formuleret i anbefalingerne fra Pædagogisk
Kvalitetsudvalg, og de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet er retningsgivende for
ressourceteamenes arbejde. Organiseringen i ressourceteam understøtter desuden de tre overordnede
forandringsmål for den faglige support, nemlig en support, der er lettere tilgængelig, har en højere
kvalitet og er mere ressourceeffektiv.
Organiseringen i ressourceteam i alle klynger og netværk har til formål:
•
•
At etablere et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem den tværfaglige supportfunktion og
institutionerne. Ressourceteamene udgør en platform for de tværfaglige supportpersoner og
repræsentanter for institutionerne, hvor der både er mulighed for tværfaglige konsultationer
om konkrete bekymringer, men især strategiske drøftelser af udviklingsbehov og – tiltag.
At drøfte og beslutte implementeringstiltag i forbindelse med større faglige indsatser.
Ressourceteamet er et strategisk koordinerende og fagligt udviklende forum, som medvirker
til at skabe højere pædagogisk kvalitet i hele klyngen. Det er vigtigt, at problemstillinger og
behov for en særlig indsats drøftes med øje på alle de fem behovssituationer:
FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen – 2016
•
•
o Support til faglig pædagogisk udvikling
o Support til personalerelateret udvikling og læring, herunder faglig opkvalificering
og/eller udvikling af samarbejdet
o Support til forældresamarbejde, generelt og i konkrete vanskelige situationer
o Support til konkrete interventioner for grupper af børn eller skabelse af mere
inkluderende børnemiljøer
o Support til konkrete interventioner og/eller en særlig indsats til støtte for enkelte
børn.
At understøtte vidensdeling, pædagogisk udvikling og en tidlig tværfaglig indsats med
henblik på at give alle børn de bedste betingelser for udvikling og deltagelse i
børnefællesskabet. Ressourceteamet har et proaktivt fokus, der skaber et refleksivt rum og
giver mulighed for at drøfte og planlægge konkrete udviklingsaktiviteter i forhold til børn,
børnegrupper og det pædagogiske miljø.
At være en direkte indgang til sparring og vejledning, når de pædagogiske udfordringer
overstiger, hvad der kan løses i det almindelige teamsamarbejde i den enkelte institution,
eller der er brug for inspiration og andre øjne på en udfordring.
Deltagere i ressourceteamet
Et ressourceteam består i udgangspunktet af:
•
•
•
•
•
•
Klyngeleder/netværkskoordinator (tovholder)
Psykolog
Tale-hørelærer
Sundhedsplejerske
Støttepædagog
Pædagogisk konsulent/inklusionskoordinator/sprogvejleder
Anvendelsen af ressourcerne er fleksibel med udgangspunkt i det eksisterende behov i enhederne.
Arbejdet organiseres på en måde, så alle kompetencer og viden udnyttes fuldt ud, og man undgår
unødig tidsforbrug på problemstillinger, der ligger uden for medlemmernes arbejdsfelt. Ved 4-6
årlige fællesmøder deltager hele ressourceteamet, men ved de resterende møder/forløb afgøres
deltagerskaren fra gang til gang afhængig af dagsorden og de opgaver, der ønskes løst.
Institutionerne er repræsenteret ved enten de pædagogiske ledere, særlige ressourcepersoner blandt
det pædagogiske personale og/eller de konkrete pædagoger, der har brug for sparring.
Mødefrekvens og mødeform
Ressourceteamet har et løbende samarbejde. I udgangspunktet mødes ressourceteamet én gang om
måneden. Møderne kan have forskellig form og tematiseres forskelligt, så ressourcerne bruges på
den måde, der bedst imødekommer behovene fra praksis. Der er behov for både tematiske drøftelser
af pædagogiske problemstillinger og mere konsultative, operationelle drøftelser omhandlende
enkeltsager og specifikke problemstillinger. For at kunne rumme de forskellige typer af drøftelser,
udnytte ressourcerne bedst muligt og sikre institutionernes udbytte er det nødvendigt at differentiere
mødeformerne.
For at sikre kontinuitet og det tværfaglige perspektiv er 4-6 møder om året faste fællesmøder, hvor
alle supportpersoner og institutioner deltager. Ved fællesmøderne er der fokus på tematiske og
strategiske drøftelser, videnssdeling og koordinering i klyngen/netværket. Udover fællesmøderne er
der mulighed for fleksibilitet i anvendelsen af ressourcerne med udvikling af lokale modeller med
fokus på det praksisnære. Det kan være fleksible, differentierede møder, hvor relevante
supportpersoner og institutioner deltager efter behov. Møderne kan evt. foregå i institutionen. På
disse møder er der til forskel fra de faste fællesmøder fokus på specifikke og operationelle
drøftelser, herunder enkeltsager og specifikke pædagogiske problemstillinger. Der kan også
anvendes alternative mødeformer som fx ”åben dør” eller ”cafémodellen”, hvor
Ressourceteam på institutionsområdet 2016
ressourcepersonerne kommer ud på en af institutionerne, så personalet kan tale direkte med dem,
eller temaaftener på personalemøder, hvor ressourceteamet holder oplæg og går i dialog med
personalet. Her er der fokus på den enkelte institutions behov for support i forhold til enkeltsager og
pædagogiske problemstillinger. Det er op til den enkelte klynge/netværk, hvordan de ønsker at
tilrettelægge ressourceteamets arbejde udover de 4-6 fælles møder, men det anbefales at anvende
mødeformer, som trækker møderne tættere på praksis, så de opleves som en hjælp for pædagogerne.
Ressourceteamene arbejder således med følgende forskellige møde- og arbejdsformer rettet mod
forskellige typer af drøftelser og arbejdsopgaver:
Faste møder
Fleksible, differentierede møder
Fleksibel og praksisnær support
•Alle supportpersoner og alle
institutioner i klyngen deltager
•Møderne er planlagte på forhånd
mht. datoer og evt. også temaer
•Det er obligatorisk at afholde
minimum 4-6 fælles møder om året
•Klyngeleder/netværkskoordinator
er mødefacilitator
•Fokus på tematiske og strategiske
drøftelser, vidensdeling og
koordinering
•Relevante supportpersoner og
institutioner deltager
•Møderne planlægges efter behov i
den enkelte klynge/netværk
•Mødeleder aftales
•Fokus på specifikke og operationelle
drøftelser, fx enkeltsager, særlige
pædagogiske problemstillinger, fx
knyttet til tilsyn, og temaer, der kun
har relevans for nogle.
•Alle kan deltage på forskellige
tidspunkter efter behov, alt efter
hvordan den enkelte
klynge/netværk vælger at
planlægge supporten.
•Supporten er rettet mod praksis
gennem forskellige fleksible former,
fx cafémodel og åben dør.
•Fokus på den enkelte institutions
behov for support ift. enkeltsager,
pædagogiske problemstillinger og
personaleforløb/processer.
Roller og ansvar
Ressourceteamet er organiseret omkring den enkelte klynge/netværk, så der er ét ressourceteam per
klynge/netværk uanset klyngens/netværkets størrelse. Klyngelederen/netværkskoordinatoren er
tovholder/koordinator og afgør, hvad der skal på dagsordenen, hvem der indgår i ressourceteamet,
og hvilken indsats der skal iværksættes på baggrund af drøftelserne i ressourceteamet.
Klyngelederen/netværkskoordinatoren afgør desuden, hvem der er tovholder på en konkret opgave,
så det sikres, at der handles, koordineres og følges op. De tværfaglige supportpersoner har ansvar
for at bidrage med deres faglighed og være proaktive i forhold til udvikling af den pædagogiske
praksis i institutionerne, og de kan trække på hele den øvrige tværfaglige support.
Ressourceteamets arbejdsform
Ressourceteamet skal lægge sig fast på en fælles samarbejdsform og systematik, som danner afsæt
for systematisk fokus og analyse af de problemstillinger, der bringes op. Det skal både sikre den
faglige ramme og effektivitet i drøftelserne, og at der systematisk tages stilling til de næste skridt og
en opfølgning på effekten af de aftalte indsatser. Ressourceteamets arbejde indebærer:
•
•
•
Tværfaglig drøftelse af konkrete bekymringssager, udviklingsområder og generelle
pædagogiske temaer.
Strategisk koordinering og faglig udvikling.
Drøftelse og beslutning om implementeringstiltag i forbindelse med særlige faglige tiltag.
Ved konkrete bekymringssager er formålet en konsultativ drøftelse med klare afgrænsninger samt
fokus på handlemuligheder og ikke egentlig sagsbehandling. Ved bekymringer vedrørende konkrete
børn skal forældrene til det pågældende barn involveres og give deres samtykke til, at
bekymringerne vedrørende deres barn drøftes i et bredere, tværfagligt forum. 1 Ideelt vil de
respektive faglige blikke på den enkelte problemstilling komplimentere hinanden og åbne op for
nye perspektiver og løsninger. Det tværfaglige samarbejde i ressourceteamet lægger ikke op til at
give stafetten videre til andre faggrupper, men om at arbejde sammen side om side.
1
Samtykkeerklæringen findes her: http://buf.kkintra.kk.dk/indhold/udveksling-af-fortrolige-oplysninger
Ressourceteam på institutionsområdet 2016
Ressourceteamene opfordres til at afslutte møderne/forløbene med en evaluering af
mødets/forløbets indhold med fokus på:
•
•
Teamet: Tydeliggørelse af faglige og tværfaglige perspektiver og muligheder med henblik
på relevante og helhedsorienterede løsninger for det enkelte barn, børnegrupper, familier,
personale og institution, herunder den ønskede effekt for barnet.
Organisering: Sikrer organiseringen en maksimal profitering af de tværfaglige kompetencer
i teamet?
Mellem møderne
Ressourceteamets indsats finder ikke alene sted ved møder men også i de løsninger og konkrete
indsatser, som den tværfaglige behandling af udfordringer giver anledning til. Som følge af
samarbejdet i ressourceteamet kan der opstå behov for yderligere handlinger fra supportpersonerne i
form af fx observationer og sparring med det pædagogiske personale om konkrete tiltag.
Fordelingen af opgaver ligger i ressourceteamet og skal tage udgangspunkt i de konkrete
kompetencer, der er behov for. Ved tvivl ligger den endelige prioritering i områdeforvaltningen.
En inkluderende kultur og praksis
Ressourceteamet skal understøtte institutionernes arbejde for en inkluderende kultur og pædagogisk
praksis. Fokus skal være på det pædagogiske miljø, fællesskabet og barnets/børnenes
deltagelsesmuligheder. Blikket skal rettes mod opgaven og de handlemuligheder, de forskellige
fagligheder har i forhold til at ændre konteksten og derigennem tilvejebringe bedre trivsels- og
udviklingsmuligheder for det enkelte barn i vanskeligheder og børnegruppen som helhed. Med et
fælles blik på opgaven kan det fulde tværfaglige potentiale blandt supportpersoner og pædagogisk
personale udnyttes, samtidig med at både barn og familie får mulighed for at deltage som aktører i
beskrivelse og løsning af den fælles opgave. Der opstår en erkendelse af, at der er flere måder at
forstå den fælles opgave, og det engagerer den enkelte medarbejder i at finde løsninger, der rækker
ud over egen faglighed. Det er derfor væsentligt, at man i de tværfaglige drøftelser om et konkret
barn fokuserer på ressourcerne og på den fælles opgave. Dette illustreres i figuren:
Opgaven
Tværfaglig support
Venner
Institution
Barn
Familie
Specialklyngen
Specialklyngen kører efter samme principper som andre klynger, bortset fra at Specialklyngen
supporteres af Børnecenter København og områdets sundhedsplejersker.
Ressourceteam på institutionsområdet 2016
Kontekst