at trykke her - SwimNews.dk

GTI søger fuldtids GTI 2-træner
Brænder du for at tage initiativ, udvikle svømmere, sætte dit præg på en klub i udvikling, og for at
arbejde med unge mennesker, så er stillingen som fuldtids GTI 2-træner hos startfællesskabet GTI
måske noget for dig.
GTI har brug for dig til at udvikle vores bedste årgangssvømmere og koordinere den fortsatte
talentudvikling til konkurrenceafdelingens øvrige trænere. Arbejdet sker i tæt samarbejde med
GTI’s cheftræner og forretningsudvalg.
Som fuldtids GTI 2-træner, er du fast træner for GTI’s bedste hold af årgangssvømmere, der
hovedsageligt består af de to ældste årgangsgrupper (drenge årgang 02/03 og piger årgang 03/04).
Du skal påregne løsning af administrative opgaver, herunder særligt videreudvikling og
gennemføring af GTI’s strategi i samarbejde med GTI’s forretningsudvalg og cheftræner. Du skal
derudover stå i spidsen for den fortsatte talentudvikling af konkurrenceafdelingens øvrige hold, som
efter flere gode år med udvikling begynder at bære frugt. Du vil ligeledes have den koordinerende
rolle til moderklubbernes svømmeskoler.
Om dig:
 Du er initiativrig, og er i stand til at eksekvere på dine og andres ideer,
 Du er udadvendt og god til motivere unge mennesker,
 Du er god til at kommunikere med svømmere, forældre, og konkurrenceafdelings udvalg,
 Du har en relevant svømmefaglig uddannelse, eller ønsker at uddanne dig,
 Du har en god teknisk indsigt i svømning, og kan bidrage til teknisk udvikling af GTI’s
konkurrenceafdeling,
 Du er skarp og interesserer dig for administrativt arbejde udover trænerjobbet,
 GTI kan indhente en ren børneattest på dig.
Om jobbet:
 En fuldtidstrænerstilling med konkurrencedygtig løn efter dine kvalifikationer,
 Varetagelse og planlægning af 6-7 ugentlige træningspas for GTI 2, som ligger både morgen
og eftermiddag/aften, samt i weekenden på attraktive tidspunkter i forhold til familie,
 Assistere 1-2 ugentlige træningspas efter behov på et af GTI’s øvrige hold,
 Deltagelse i stævner og træningslejre samt eventuelle landholdssamlinger,
 Deltagelse i månedlige møder med konkurrenceafdelingens øvrige trænere,
 Udarbejdelse af årsplaner, træningsplaner og ugeplaner,
 Samarbejdskoordinator mellem moderklubbernes svømmeskoler og GTI’s
konkurrenceafdeling,
 Videreudvikling og eksekvering af GTI’s strategi,
 Løsning af øvrige administrative opgaver,
 Et fast tilknyttet klubkontor i Greve svømmehal.
Om GTI:
GTI er et velfungerende startfælleskab mellem tre moderklubber, Greve, Tune og Ishøj
svømmeklub. De tre moderklubber har tilsammen ca. 2000 medlemmer.
Konkurrenceafdelingen i GTI består af ca. 100 konkurrencesvømmere fordelt på tre talenthold, ét
GTI 3-hold, ét GTI 2-hold, og ét GTI 1-hold. Konkurrenceafdelingen har træningsbase i Greve
(25m bassin) og Ishøj svømmehal (50 m bassin).
Hvis du er interesseret i at være en del af GTI’s trænerteam, så send os en motiveret ansøgning,
hvor du fortæller om dine tidligere erfaringer med træning af konkurrencesvømmere, og hvilke
tanker du gør dig om talentudvikling.
Ansøgningsfristen er fredag den 31. maj 2016.
Vi forventer, at du kan tiltræde jobbet den 1. august 2016.
Du bedes fremsende din motiverede ansøgning og CV til klubbens cheftræner via e-mail:
[email protected]. Der afholdes løbende ansættelsessamtaler.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte GTI’s cheftræner Martin Hansen på tlf.: 30 29 70 70
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Startfællesskabet GTI