REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER HASSELHAVEN LYSTRUP DAGTILBUD BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE OMRÅDE GRENÅVEJ VEST / ELSTED DAGTILBUD PÆDAGOGISK LEDER TIL HASSELHAVEN Vi søger en fagligt ambitiøs og visionær pædagogisk leder, som i samarbejde med engagerede medarbejdere og forældre har lyst til at stå i spidsen for Hasselhaven og arbejde for høj faglig kvalitet og sammenhæng i det pædagogisk arbejde med alle børn. Du går forrest og bidrager med gejst og energi og sætter tydelige rammer for den pædagogiske udvikling og det professionelle samarbejde, så Hasselhaven fortsat er et attraktivt tilbud for alle børn og deres forældre i Lystrup. Vi er 14 loyale og fagligt dygtige medarbejdere, som er klar til at give dig følgeskab, og som glæder os til at tage imod dig. Du indgår i Elsted Dagtilbuds lederteam, som pr. 1. august 2016 fusionerer med Lystrup Dagtilbud. Herefter er vi et lederteam med 10 pædagogiske ledere, som arbejder for et stærkt fagligt fællesskab i lokaldistriktet Lystrup-Elsted i et 0–18 års perspektiv til gavn for alle børn, forældre og medarbejdere. LYSTRUP-ELSTED DAGTILBUD Lystrup er et velfungerende lokalsamfund beliggende 10 km fra Aarhus centrum, tæt på store grønne arealer og skov. Vi har et tæt og inspirerende samarbejde i lokaldistriktet med skoler, fritidsklub og øvrige lokale foreninger med henblik på at styrke overgange fra dagtilbud til indskoling. Vi bruger lokalområdets tilbud, bl.a. beboerhus og skole, og deltager aktivt i lokale aktiviteter med både teater, OL-dage og motionsdage i skoven. HASSELHAVEN Hasselhaven ligger centralt i Lystrup i et stille og roligt villakvarter. Hasselhaven er normeret til 68 børn og er aldersopdelt i en vuggestuegruppe og to børnehavegrupper med i alt 14 medarbejdere. Hasselhaven er et velfungerende og velindrettet hus med god plads. Legepladsen er ved at blive opdateret, og vi glæder os til at tage et nyt udendørs aktivitetsrum i brug. I Hasselhaven vil vi det gode børneliv, og vi er optaget af at skabe robuste børn. Der er en høj grad af selvstændighed blandt medarbejderne og mange forskellige kompetencer. Vi samarbejder på tværs af JOB OG KRAVPROFIL hele huset, og vi møder hinanden med smil og prioriterer at fastholde den høje sociale kapital og det gode fællesskab. Forældrene i Hasselhaven er karakteriseret ved at have overskud og lyst til at interessere sig for deres børns læring, udvikling og trivsel. Forældrene støtter aktivt op om hverdagen og har etableret en støtteforening, som bl.a. giver os mulighed for at tage på ture. Forældrene har en meget klar forventning om, at kerneydelsen er i orden, og at personalets tilgang er professionel. Vi prioriterer samarbejdet med forældrene højt og arbejder på at få endnu mere tilfredse forældre. JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER LYSTRUP DAGTILBUD BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE LEDERTEAM Lederteamet i Lystrup-Elsted Dagtilbud består af dagtilbudsleder og 10 pædagogiske ledere. Vi er et nyetableret lederteam, som prioriterer åbenhed, videndeling og at hjælpe hinanden på tværs. Vi anerkender hinandens spidskompetencer og holder fokus på den fælles strategiske opgave omkring fusionen og den fortsatte udvikling af et stort dagtilbud. Vi ser frem til, at du sammen med os vil se muligheder og positivt bidrage til, at vi får etableret og videreudviklet et stærkt fællesskab med fokus på god ledelse. VI ØNSKER OS EN PÆDAGOGISK LEDER SOM: Fortsætter og videreudvikler samarbejdet med forældre og forældrerådet på basis af en robust faglighed og tydelig strategi for kerneopgaven Arbejder for en fortsat stærk faglig pædagogisk praksis med blik for det enkelte barn Sikrer god ledelseskvalitet med fokus på tillid og nærvær Opstiller tydelige rammer og retning for både børn, personale og forældre Fastholder og videreudvikler den høje sociale kapital og trivsel i god dialog med personalet Delegerer og skaber inddragende processer, så vi til stadighed arbejder for de gode fælles løsninger Sikrer en god struktur, sammenhæng og gennemsigtighed for børn, forældre og medarbejdere Arbejder struktureret og handlingsorienteret, får rundet af og fulgt op Påtager sig ansvaret for udvikling og trivsel i afdelingen i god dialog med alle interessenter Har overblik og indgår i den pædagogiske praksis i hverdagen Vil påtage sig ansvaret for driften af afdelingen og se muligheder inden for den givne ramme I DAGTILBUDDETS LEDERTEAM OG I RELATION TIL DAGTILBUDSLEDEREN BIDRAGER DU MED: En aktiv og konstruktiv indsats i teamsamarbejdet At tage ansvar for egen afdeling med blik for hele dagtilbuddet Konstruktivt samarbejde og videndeling på tværs af afdelinger At holde fokus på de store perspektiver med blik for sammenhænge og helheder og arbejde med hele dagtilbuddets udvikling DU HAR: Pædagogisk uddannelse og erfaring med 0-6 års området Stærk faglighed Gerne ledererfaring Måske har du lederuddannelse eller anden kompetencegivende uddannelse SOM PERSON OG LEDER ER DU: JOB OG KRAVPROFIL En tydelig og fagligt ambitiøs sparringspartner Imødekommende, lyttende og medinddragende En tydelig og klar kommunikator både skriftligt og mundtligt Synlig og nærværende Handlekraftig og god til at træffe beslutninger Modig og tør udfordre os på vores praksis og stå fast på dit Struktureret med overblik. Du prioriterer, planlægger og følger op Robust og rodfæstet JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER LYSTRUP DAGTILBUD BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE LØN OG ANSÆTTELSE Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Lønnen vil være iht. gældende overenskomst. Vi håber, du kan tiltræde den 1. august 2016. ANSÆTTELSESPROCES Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk og være Børn og Unge i hænde senest den 12. juni 2016. Vi udvælger kandidater til samtale den 13. juni og afholder første samtalerunde den 16. juni fra kl. 8.0013.00. Ved ansættelsen medvirker en intern konsulent, og der vil blive brugt personlighedstest og mentale færdighedstest i forbindelse med ansættelsen. Test, testinterview og referencer ved intern konsulent afvikles den 23. og 24. juni og har en samlet varighed af ca. 2-3 timer. Anden samtalerunde afholdes den 28. juni fra kl. 9.00-13.00. KONTAKT: Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Bente Jonsen på tlf. 2920 4129 eller mail [email protected]. Spørgsmål kan også stilles til HR-konsulent Anne Vibeke Bjerre på tlf. 2961 0960. Ønsker du at komme på besøg, kan dette aftales med Britt Solgaard på tlf. 4025 7430. JOB OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL PÆDAGOGISK LEDER LYSTRUP DAGTILBUD BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE
© Copyright 2024