REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PLADSANVISNING OG ELEVADMINISTRATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 11 BØRN OG UNGE PLADSANVISNING OG ELEVADMINISTRATION KONTORCHEF TIL PLADSANVISNING OG ELEVADMINISTRATION Pladsanvisning og Elevadministration søger en ny kontorchef, da chefen gennem syv år har valgt at søge nye udfordringer andet steds i Børn og Unge. Har du lyst til et spændende lederjob i en veldrevet afdeling med høj social kapital, og med dygtige og engagerede medarbejdere? En stilling hvor du bliver bindeled mellem forældre, decentrale ledere, forvaltning og det politiske niveau i Aarhus Kommune i relation til de kommunale pasningstilbud. Du får stor indflydelse på dit arbejde og dine arbejdsopgaver, som er vigtige for forældre og børn. Samtidig bliver du del af en chefgruppe, hvor vi yder god kollegial sparring, og hvor der er plads til at bidrage med dine holdninger. OM ORGANISATIONEN Magistratsafdelingen for Børn og Unge har ansvaret for dagtilbud, skoler, fritidstilbud og sundhedstilbud for alle børn og unge under 18 år i Aarhus Kommune. Vi tæller ca. 12.500 ansatte og arbejder hver dag med ca. 60.000 børn og unge. Børn og Unges organisatoriske værdisæt kaldes ’Stærkere Fællesskaber’, som vi realiserer ved at dele viden og erfaringer på tværs og dermed sammen blive bedre til at finde, vælge og forpligte os på de bedste løsninger. Pladsanvisning og Elevadministration er en afdeling under forvaltningsenheden ’Økonomi og Administration’ i Børn og Unge. Som kontorchef indgår du i en chefgruppe bestående af fem kontorchefer og en forvaltningschef. JOB OG KRAVPROFIL Pladsanvisning og Elevadministration har ansvar for at de kommunale anvisningsregler overholdes, således at alle forældre i Aarhus Kommune får tilbudt pasning inden for garantiområderne. Afdelingens opgaver omfatter: Optagelse af børn i dagtilbud Budgetansvar for mellemkommunale regninger i forbindelse med frit dagtilbuds og skolevalg over kommunegrænsen Administration af den fælles venteliste til dagtilbud Ind- og udmeldelser Skoleindskrivningen og rådgivning af administrative medarbejdere på skolerne Elevadministration med ansvar for frit skolevalg - at regler og procedurer for fordelingen af pladserne følges Undervisningspligtkontrol der sikrer, at alle børn fra Aarhus i den undervisningspligtige alder får et undervisningstilbud Ansvar for den økonomiske del af Frit valg-ordning, hvor forældrene kan ansætte en privat børnepasser frem for indmeldelse i kommunalt dagtilbud Fripladsberegning, efterregulering af tilskud til forældrebetaling (slutligning) og betaling af mellemkommunale regninger på dag- fritids- og skoleområdet Fokus på fleksible administrative procedurer for i forhold til ind- og udmeldelser, modulændringer og kostområdet for dagtilbuddene samt medlemsadministrationen på klubområdet Afdelingens budget nærmer sig 1,1 milliard kr. Pladsanvisning og Elevadministration er et højt prioriteret område, med bevågenhed fra politikere og borgere. Afdelingen har en bred samarbejdsflade dels med forældrene og decentrale ledere, andre afdelinger inden for Børn og Unge og Aarhus Kommune som helhed og dels i forhold til nabokommunerne. Pladsanvisning og Elevadministration er en meget velfungerende afdeling med høj kvalitet i opgaveløsningen. Afdelingen lykkes med at være forudseende og agere proaktivt i forhold til den demografiske udvikling samt at imødekomme de politiske intentioner. Afdelingen tæller 20 engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, som arbejder i to teams: Økonomi og Anvisning. Arbejdsmiljøet er godt, og der er en høj social kapital. Samtidig er afdelingen dynamisk, med fokus på kontinuerligt at øge kvaliteten i arbejdet igennem læring. Afdelingen er ikke bange for at udvikle nye og forenkle arbejdsgange. Børn og Unge har en samarbejdende tilgang til opgaveløsningen og lægger vægt på ærlig og synlig ledelse, gennem tydelig kommunikation omkring rammer og retning. Kontorchefen er nærværende og tæt på driftsopgaven i Pladsanvisning og Elevadministration, og skaber derigennem et stabilt grundlag for afdelingens daglige arbejde. JOB OG KRAVPROFIL Fokus for ny chef for Pladsanvisning og Elevadministration bliver at: Sikre at Aarhus Kommune lever op til pasningsgarantien Oversætte de politiske intentioner og kommunikere disse til forældrene Sikre smidige og enkle løsninger til glæde for børn og forældre Fortsætte den positive udvikling af afdelingen Bidrage proaktivt til sammenhængskraften og det kollegiale samarbejde i forvaltningen, samt på tværs af Børn og Unge og Aarhus Kommune ANSVARSOMRÅDER OG OPGAVER Du er ansvarlig for at afdelingen overholder lovgivning, anvisninger og retningslinjer inden for området, og du opstiller klare mål og rammer for afdelingens samlede opgaveløsning. Du er ansvarlig for overholdelse af afdelings budget. Du forestår og udvikler den daglige ledelse af to teamkoordinatorer og 18 medarbejdere, og i din ledelse sikrer du tydelig prioritering af ressourcer og kompetencer i dialog med din forvaltningschef og medarbejderne. Du har et stadigt fokus på målopfyldelse og kvalitet og bringer alles kompetencer i spil. Du får ansvar for at videreudvikle området og se nye muligheder, samt optimere opgaveløsningen med fokus på at opnå den højest mulige effekt af ressourcerne. Du medvirker til at udvikle det gode arbejdsmiljø, der er kendetegnet ved, at ledere og medarbejdere oplever, at deres arbejdsplads er attraktiv og bæredygtig. Du styrker rammerne for, at det er naturligt, at samarbejdet på tværs af hele organisationen er præget af tillid og retfærdighed. Du er rollemodel og kulturbærer i din daglige ledelse, og i forhold til at udvikle samspillet på tværs af hele organisationen. Du medvirker til udviklingen af digitale løsninger inden for området. Afdelingen har systemejerskab i forhold til KMD Institution og TEA Elevadministation. Som en del af ledergruppen i forvaltningsenheden ’Økonomi og Administration’ har du medansvar for den strategiske og tværfaglige udvikling på området. Du medvirker til at udvikle langsigtede strategier for at styrke den faglige kvalitet. DIN ERFARINGSMÆSSIGE BAGGRUND Relevant uddannelse. Det er fordel med en lederuddannelse/ledererfaring Administrativt og økonomisk overblik og indsigt Erfaring med at balancere sikker drift og udvikling Erfaring med at skabe resultater i tillidsfuldt samarbejde på tværs af organisatoriske grænser Kendskab til eller erfaring med en politisk ledet organisation er en fordel Forudgående kendskab til pladsanvisnings- og elevadministationsområdet er ikke et krav. DINE PERSONLIGE OG LEDELSESMÆSSIGE KOMPETENCER Gode relationsskabende og kommunikative evner. Du lytter og skaber tillid Velovervejet handlekraftig, tager initiativ, prioriterer, følger op og kommer i mål Analytisk, ser helheder og demonstrerer overblik Har politisk tæft og sans for timing, med både strategisk og taktisk forståelse Tilpas vedholdende og udfordrende med smittende gejst, så du inspirerer og skaber følgeskab Saglig og robust – også, når du kommer i stærk storm YDERLIGERE INFORMATION JOB OG KRAVPROFIL Læs mere om: Aarhus Kommunes Børne- og Ungepolitik Stærkere Fællesskaber Aarhus Kommunes værdier og visioner LØN OG ANSÆTTELSE Der er tale om en fast stilling uden højeste tjenestetid. Løn aftales nærmere ud fra gældende chefklassificeringsaftale med en årlig løn omkring de 670.000 kr. eksklusiv pension. Tiltrædelse den 1. maj 2017 eller efter aftale. ANSÆTTELSESPROCES Ansøgning og bilag skal fremsendes elektronisk og være Børn og Unge i hænde senest den 12. marts 2017. Find link til den elektroniske ansøgning på aarhus.dk/job Der medvirker HR konsulent ved ansættelsen, og der vil blive brugt mentale færdighedstest og personlighedstest i forbindelse med ansættelsen. Første samtalerunde er den 17. marts fra kl. 8.30. Test, testinterview og referencer ved HR konsulent vil foregå i løbet af uge 12. Anden samtalerunde afholdes den 27. marts fra kl. 9.00. KONTAKT: Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forvaltningschef Eva Holm Iversen tlf. 4023 9060 eller HR konsulent Elsebeth Nielsen tlf. 4185 7432 JOB OG KRAVPROFIL
© Copyright 2024