1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
August 2015 - maj-juni, 2016
Institution
Favrskov Gymnasium
Uddannelse
Stx
Fag og niveau
Naturgeografi B
Lærer(e)
Svend Møller
Hold
3ngB
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Introforløb – Jorden og livets historie
Titel 2
Befolkningsgeografi og byer
Titel 3
Energi, klimaændringer og COP 21
Titel 4
Natur og naturkatastrofer – Gangessletten og Himalaya
Titel 5
Globalisering og udvikling – Indien som case
Side 1 af 6
Titel 1
Indhold
Introforløb - Jordens og livets historie
Kernestof:
Naturgeografi – Jorden og mennesket red af Anne-Lise Lykke-Andersen
m.fl. (2. udgave) s. 27-62, 90-102 og 109-110.
Andet uv-materiale: Atlas, 4cm-kort og fotos / kort / satellitbilleder fra
nettet / Google Earth, DVD (Månen, Jordens dannelse, Fur og Stevns),
artikler mm.
Omfang
19 blokke a 95 min
Særlige fokuspunkter
Sammenhængen mellem den geologiske udvikling og livets udvikling på
Jorden.
Vigtige geologiske begivenheder, de forskellige geologiske perioder, kontinenternes vandring (pladetektonik, oceanbundsspredning og bjergkædedannelse, se titel 4), klimaændringer osv. Massedød ved overgangen fra
Perm til Trias og Kridt til Tertiærtiden.
Nordatlantens dannelse, årsager til PETM opvarmningen for 56 mio. år siden og fossilerne i moleret på Fur.
Dannelsen af nogle af jordens geologiske ressourcer. Det geologiske kredsløb, de tre bjergartstyper og Danmarks undergrund. Salt, senjura ler (se
Nordsøens olieforekomster i titel 3), kridt og moler.
Danske råstoffer.
Naturgeografis metoder (den induktive og den hypotetisk-deduktive)
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, Gruppearbejde.
Mundtlige oplæg / power-point oplæg over udvalgte geologiske perioder.
(elevtid 4 timer)
Ekskursion til Fur med feltarbejde og rapport (elevtid 4 time)
Side 2 af 6
Titel 2
Indhold
Befolkningsgeografi og byer
Kernestof:
Naturgeografi – Jorden og mennesket red af Anne-Lise Lykke-Andersen
m.fl. s. 294-318, 319-338, 262-264.
Naturgeografi - vores verden, J.Mangelsen m.fl (Geograff. 2011) s.87-97
Andet uv-materiale: Avisartikler og internet (satellitbilleder fra nettet /
Google Earth og ”De bynære Havnearealer” i Århus), Atlas, 4cm-kort, fotos
og Geoviden: Megabyer
http://geocenter.dk/publikationer/geoviden/geoviden-1-2008.html)
Omfang
11 blokke a 95 min
Særlige fokus-
Befolkningsudvikling og erhvervsudvikling i Danmark og Indien (jf. titel 5).
punkter
Årsager til fertilitetsforskellene fx mellem ilande og ulande, og fx mellem
Nord- og Sydeuropa og mellem fx Indien og Afrika. Vandringsårsager. Befolkningsstruktur og befolkningspolitik. Global befolkningsudvikling og overbefolkningsproblematik (Ny-Malthusanerne og den boserupske skole)
Byerne i fortiden, nutiden og i fremtiden. Byerne og deres vækst i Danmark
og globalt. Push og pull begreberne.
Byens historiske udvikling. By-modeller og arealanvendelsen i bylandskabet.
Infrastruktur, planlægning og Danmarks bystruktur omkring 2050. Århusområdet som Danmarks millionby nr. 2 - forudsætninger? Storbyens klima
og den grønne fremtidsby - hvilke faktorer bør der tages hensyn til i planlægningen?
Megabyer – storbyvækst i ulandene med Mumbay som eks. Slum og konsekvenserne af stigende havniveau.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning og gruppearbejde. Ekskursion til Århus.
Power-point oplæg: Demografisk transition og forslag til befolkningspolitik
for et selvvalgt land.
(elevtid 3 timer)
Skriftlig øvelse: Eks. På byudvikling i Danmark og især Århus og Mumbay.
(elevtid 3 time)
Side 3 af 6
Titel 3
Indhold
Energi, klimaændringer og COP 21
Kernestof:
Naturgeografi – Jorden og mennesket red af Anne-Lise Lykke-Andersen
m.fl. s. 218-232, 244-249, 250-256, 181-184.
Naturgeografi - vores verden, J.Mangelsen m.fl (Geograff. 2011) s.20-26,
158-162, 167-169 (og 281-286 rep fra 2.g)
P.Agger m.fl.: AT tema Klima, s. 10-45.
Andet uv-materiale: Avisartikler og net mm. (De tre slugters dæmning i
Kina, skiffergas i Danmark og kul)
Film (Atomkraft og Finland)
Omfang
Særlige fokuspunkter
7 blokke a 95 min
Dannelse og forbrug af fossile energiressourcer og deres rækkevidde.
Nordsøens olieforekomster oprindelig dannet i senjura ler (jf. titel 1)
Skifergas i USA og Danmark.
Kul – dannelse og forbrug.
Atomkraft med eksempler fra Finland og Japan.
Vedvarende energiressourser med vægt på vandkraft (jf. mangeformålsprojekter som De tre slugters dæmning), sol og vind. Lagring af VE og
brintsamfundet.
Klima og klimaændringer tidligere i jordens historie (jf titel 1). Naturlig
drivhuseffekt og menneskeskabt drivhuseffekt.
Det globale kulstof-kredsløb og konsekvenser af vores nuværende energiforbrug baseret på fossile energiråstoffer. Tilbagekoblingsmekanismer.
Fremtidens klima / IPCC’s fremtidsscenarier. COP 21.
Energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning og fremtidens energikilder?
Handlingskompetence: Betydningen af vores egen livsstil.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning og gruppearbejde med internetsøgning.
PP-oplæg: Energiplan for et selvvalgt lands fremtidige energiforsyning.
(elevtid 3 timer)
Side 4 af 6
Titel 4
Indhold
Natur og naturkatastrofer – Gangessletten og Himalaya
Kernestof:
Naturgeografi – Jorden og mennesket s.51-54 (læst i emne 1)
Naturgeografi - vores verden, J.Mangelsen m.fl. s. 197-209, 231-233, 240254, 256-263 (og 266-273 + 31-35 repetition fra 2g).
Vandets veje Systime, Vandløbserosion s. 30-34 (dannelse af en flodslette)
Konsekvenser af klimaændringerne:
http://viden.jp.dk/klima/undervisning/reportager/default.asp?cid=124890
https://www.information.dk/udland/2012/08/indiens-overophedning-ramtvaeksten
DVD: ”Naturens kræfter – Vand”, Kontinenternes vandring - Asien, Kæmpedæmningen i Indien
Omfang
12 blokke a 95 min
Særlige fo-
Jordskælv, vulkaner og vores viden om jordens indre. Pladegrænsetyper.
kuspunkter
Wegeners teori om kontinentaldrift og hans beviser. Den geografiske udbredelse af naturfænomener som jordskælv og vulkaner.
Jordskælv og vulkanudbrud og dertil knyttede naturkatastrofers betydning
for livet på jorden (Askelagene på Fur, Laki 1783, jordskælvet på Haiti jan
2010, vulkanudbruddet på Island april 2010 og jordskælvet i Japan 2011)
Bjergkædedannelse, herunder Himalaya-bjergkædens dannelse, jordskælvsrisiko og samfundsmæssige betydning.
Det globale vindsystem, monsunen i Indien og konvektionsregn i tropernes
ITK-zone. Trusler fra havet som fx havstigning, ekstreme vejrfænomener
som tropiske cykloner og El Nino og Grønlandspumpe og iltsvind.
Vands kredsløb, grundvandsdannelse og den aftagende N på Gangessletten
fra Calcutta op mod Delhi og frem til Punjab. Hvad kan forsinke monsunen
og hvad kan forstærke monsunen?
Flodens arbejde og dannelsen af de store flodsletter. Forskellen på Gangesslettens og Amazonslettens frugtbarhed. Konsekvenserne af fældningen af
skove på Himalayas skråninger.
Dæmningsbyggeri – fordele og ulemper, herunder risikoen for kæmpeoversvømmelser ved de store floder (jf. Koshi i august 2008).
Global opvarmning og fremtidens klima i Indien (med stigende risiko for
oversvømmelser og tørke).
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, internetsøgning
Eksperimentelt arbejde: Klimaændringer og mulige konsekvenser (fx
havstigning og trusler mod kystbyer som Mumbay – jf. emne 2 eller tørke)
Side 5 af 6
Titel 5
Indhold
Globalisering og udvikling – Indien som case
Kernestof:
Naturgeografi – Jorden og mennesket red af Anne-Lise Lykke-Andersen
m.fl. s. 283-284, 287-292. (globalisering)
Naturgeografi - vores verden, J.Mangelsen m.fl (Geograff. 2011) s. 40-47,
313-325
Illust. Vid. 18 2009: Ny grøn revolution.
Vandets veje: Ganges, s. 30-40
Andet uv-materiale:
Omfang
6 blokke a 95 min
Særlige fokuspunkter
Erhvervsudvikling, Fourastiés model og Indien.
Landehierakiet og måling af velstand / velfærd. Hvad er forskellen på rige
og fattige lande? Økonomisk vækst med global velstand og bæredygtig
ressourceforbrug – er det muligt?
Verdenshandel globalisering og outsourcing. Er outsourcing en win-winsituation for fx både Danmark og danske virksomheder og Indien?
Udviklingsteorier, Rostows moderniseringsteori >< afhængighedsteorierne. Forklaringer på de globale uligheder i velstand / fattigdommen.
Indiens befolkningsudvikling og udviklingsstrategi. Modernisering af indisk
landbrug / Grøn revolution.
BRIK-landet Indien: Indien en succes. Blokeringer for vækst og udvikling
(naturskabt eller samfundsskabt)?
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde.
Øvelse:
(elevtid 5 timer) Nåede det ikke!
Side 6 af 6