Valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelsen på Maglegårdsskolen Gældende for perioden 1.8.2016 - 31.7.2020 Skolebestyrelsens sammensætning Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Skoleledelsen er sekretærer for skolebestyrelsen. Medarbejder- og elevrepræsentanter vælges for et skoleår af gangen. De 7 forældrerepræsentanter vælges for en 4-årsperiode. I Gentofte Kommune afholder vi forskudte valg. Det betyder, at der hvert andet år skiftevis vælges hhv 4 og 3 repræsentanter. I år skal der vælges 3 repræsentanter for perioden 1.8.2016-31.7.2020. Hvornår Vigtige datoer i forbindelse med valget: Torsdag den 28.4.2016 er sidste frist for kandidatopstilling Torsdag den 12.5.2016 er sidste frist for blive enige om fredsvalg. Tidsplan for evt. afstemningsvalg følger, hvis det bliver aktuelt Hvem Forældrerepræsentanter vælges af og blandt personer, der på valgets tidspunkt har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, samt af og blandt personer, som efter nærmere regler kan tillægges valgret og valgbarhed. Opstil som kandidat Alle, der har valgret, kan opstille til valget. Det gøres ved skrive en besked til valgbestyrelsens sekretær Pernille Lone ved at sende en mail til [email protected] senest torsdag den 28.4.2016. Fredsvalg eller afstemningsvalg Hvis der efter den 28.4.2016 er mere end tre opstillede kandidater, skal kandidaterne afgøre, om der skal være fredsvalg eller afstemningsvalg. Hvis de opstillede kandidater inden 12.5.2016 kan blive enige om, hvilke tre kandidater, der skal træde ind i skolebestyrelsen, og i hvilken rækkefølge de øvrige optræder som suppleanter, afgøres valget som fredsvalg. Valgbestyrelsen vil være behjælpelig med dialogen mellem de opstillede kandidater. Hvis ikke der kan opnås enighed om fredsvalg inden den 12.5.2016, afholdes der afstemningsvalg. Mere herom senere, hvis det skulle blive aktuelt. Valgbestyrelsen Det er valgbestyrelsen der er ansvarlig for valget på den enkelte skole. Valgbestyrelsen består af skolens leder Niels Munch-Andersen, som er formand for valgbestyrelsen, formanden for skolebestyrelsen Jan Møller samt viceskoleleder Kristian Gomes Bindslev.. Skolebestyrelsens opgaver & arbejdsform Skolebestyrelsens væsentlige opgave er at fastsætte principper for skolens virke og har dermed stor indflydelse på at udstikke retningen for, hvor skolens retning skal bevæge sig hen. Dette sker under hensyntagen til de rammer der er udstukket gennem Folkeskoleloven og kommunalpolitiske beslutninger. Skolebestyrelsen skal godkende skolens budget. Skolebestyrelsen er et bindeled mellem skolens forældre og skolen og har også mulighed for at gå i dialog med skoleforvaltningen og kommunalpolitikerne. Ud over de mere formelle opgaver drøfter skolebestyrelsen mange forhold på skolen og fungerer derved som en væsentlig sparringspartner for skolens ledelse. Skolebestyrelsen på Maglegårdsskolen har i en årrække afholdt et månedligt møde à 3 timers varighed. Mellem møderne kan der være forskellige udvalg der mødes. Det er den siddende skolebestyrelse, der fastlægger arbejdsform og mødefrekvens. Vil du vide mere Hvis du vil vide mere om skolebestyrelsesarbejdet er du velkommen til at kontakte skolebestyrelsesformand Jan Møller på 2040 1984 eller på mail [email protected], skoleleder Niels Munch-Andersen på mail [email protected] eller viceskoleleder Kristian Gomes Bindslev på mail [email protected] Du kan også læse mere om skolebestyrelsen her >>>
© Copyright 2024