juni - Klostermarksskolen

Klostermarksskolen
Aalborg, 10. juni 2016
Skolelederbrev, juni 2016
Juni måned
Sommerferien nærmer sig, og vi er godt i gang med afgangsprøverne for 9. og 10.kl.
Prøvetiden, hytteture og andre aktiviteter i juni betyder en del skemaændringer, som kan
følges på Forældre- og ElevIntra
I den sidste uge inden sommerferien (uge 25) er programmet ændret en del med
bogaflevering, klasseflytning og udflugter inden sidste skoledag, og der er på intra lagt en plan
for de enkelte dage med mødetider osv.
Næste års lærere
Vi er langt med planlægningen af det kommende skoleår.
Der er i dag lagt et dokument på forældreintra med oversigt over, hvilke lærere hver enkelt
klasse skal have til næste år.
Vi har ansat to nye lærere Anja Beltoft og Casper Fogh Larsen samt en årsvikar Dorthe
Norup.
Facebook
Som allerede nævnt på Forældreintra, har Klostermarksskolen oprettet en facebook-side, hvor
vi jævnligt bringer nyheder og fotos fra skolens dagligdag. Den vil vi naturligvis opfordre jer til
at kigge på. Følg linket, som er indsat nedenfor (vær opmærksom på, at der findes en
uofficiel autogenereret facebook-side for Klostermarksskolen, som vi ikke benytter)
Den rigtige side har et foto af hovedbygningen som coverbillede!
Se her:
https://www.facebook.com/Klostermarksskolen.Aalborg/?fref=ts
Ledige pladser i 1.klasse efter sommerferien
Facebook-siden er bl.a. oprettet som et led i lidt mere offensiv markedsføring, fordi vi har
opdaget, at det er en udbredt opfattelse, at der aldrig er plads til nye elever på
Klostermarksskolen.
Vi har imidlertid flere ledige pladser i næste års første klasse!
Dem vil vi naturligvis gerne have besat, og jeg vil opfordre jer alle til at orientere bekendte,
naboer og omgangskreds (og facebook-venner) om denne mulighed.
Vi vil tage flere PR-initiativer for at gøre opmærksom på, at Klostermarksskolen tilbyder et
godt alternativt skoletilbud.
Den bedste reklame går dog altid mund-til-mund fra forældre og elever, og det håber jeg, at
alle forældre og elever vil hjælpe med til. Bland andet ved at henvise til facebook-siden.
________________________________________________________________________________________________________________________
KLOSTERMARKSSKOLEN DR. CHRISTINES VEJ 6 9000 AALBORG TLF. 96311818 [email protected]
Bestyrelsen konstitueret
Klostermarksskolens bestyrelsen, har i april konstitueret sig med formand og næstformand for
det kommende år.
Som formand for bestyrelsen er valgt Kristine Fooken Jensen, (mor til Christian i 2.a)
Næstformand er Per Andreasen (far til Jonas i 8.c)
Øvrige medlemmer af bestyrelsen er:
Mette Due Andersen (mor til Elizabeth i 3.a og Victor i 6.b)
Steffen Froulund (far til Cathrine i 2.b og Caroline i 7.a)
Flemming Jensen (far til Anne-Martine 2.a og Sofie-Amalie 5.a)
Venlig hilsen
Lars Peter
Skoleleder
________________________________________________________________________________________________________________________
KLOSTERMARKSSKOLEN DR. CHRISTINES VEJ 6 9000 AALBORG TLF. 96311818 [email protected]