Skolelederbrev, december

Klostermarksskolen
Aalborg, december 2015
Skolelederbrev, december
Så blev det december!
Vi er godt i gang med julemåneden. Julesange og julepynt er
en del af skoledagen, og elevrådets konkurrence om den flotteste julepynt er i gang.
Julekrybbespil i kirken.
Mandag aften optræder de mindste skolekor med det årlige julespil i Vor Frelser
Kirke kl 19:00 med efterfølgende æbleskiver i gymnastiksalen.
Luciaoptog.
På næste mandag (d. 14.december) går 6.klasserne Luciaoptog gennem skolen.
Forældre er velkommen til at besøge skolen og se Luciaoptoget kl 8:05. Vær
opmærksom på opslag på forældreintra, som angiver hvor man kan placere sig bedst
muligt.
Igen d. 17.december er der julesang, idet Skolekoret holder julekoncert for forældre.
Sidste skoledag inden jul.
Sidste skoledag er tirsdag d. 22.december. Vi går i kirke i to hold, så der er også plads
til forældre, som ønsker at deltage i julegudstjenesten kl 8:15.
Program med mødetider mv. for sidste skoledag er lagt på forældreintra.
Møde for forældreråd d. 19. januar
Jeg minder allerede nu om, at bestyrelsen d.19 januar inviterer alle klassers
forældreråd til det årlige møde, hvor vi drøfter spørgsmål som bestyrelsen, forældre
og forældreråd har sat på dagsordenen.
Forældre kan henvende sig til deres forældrerådsmedlemmer, hvis der er emner
som ønskes på dagsordenen.
Der udsendes endelig indkaldelse med dagsorden i uge 1, 2016.
Alle ønskes en glædelig adventstid!
Venlig hilsen
Lars Peter
________________________________________________________________________________________________________________________
KLOSTERMARKSSKOLEN DR. CHRISTINES VEJ 6 9000 AALBORG TLF. 96311818 [email protected]