Kære bruger
Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskab Histories
website (www.historie-net.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Af hensyn til copyright er nogle af billederne fjernet.
Mvh
Redaktionen
Dagligliv
Lus dræbte
Europas vin
Phylloxera vastatrix
Af Anker Tiedemann
Da vinmarker i 1860'erne begyndte at visne én for én, spredte
panikken sig. Intet så ud til at kunne bremse sygdommen. Først da
millioner vinstokke var døde, fandt biologer en kur, der stadig er i brug.
I
sommeren 1863 blev vinstokkene i
Joseph Antoine Bortys lille gårdhave
bag hans hus i den lille sydfranske
by Roquemaure syge. Bladene blev gule,
kanterne blodrøde, og i august var de
visne. Året efter var Bortys vinstokke
døde. Og samtidig havde den ukendte
sygdom bredt sig til vinmarkerne omkring Roquemaure i det fine vinområde
langs Rhôneflodens bredder.
I løbet af få år blev mark efter mark
med gamle vinstokke forvandlet til et vildnis af sorte
grene uden blade – og uden
druer. Katastrofen bredte sig
til Spanien, Italien, Balkan –
overalt i Europa, hvor der
blev dyrket vin. Vinbøn-
der, -avlere og -nydere gik i panik. Ingen
anede, om katastrofen kunne afværges.
I desperation rev nogle bønder de angrebne planter op og brændte dem.
Tusinder af vinbønder og deres familier måtte forlade deres jord. Mange
emigrerede til Sydamerika for at begynde på en frisk, fordi de frygtede, at Europas traditionsrige vinproduktion ville
uddø fuldstændig.
Katastrofens årsag
stod hurtigt klar: Små
lus angreb vinstokkene
og sugede saft og
kraft ud af rødderne. Videnskabsmændene
døbte det ødelæggende insekt Phylloxera vastatrix, og monsieur Borty havde
ganske uforvarende indført det fra Amerika.
I 1861 havde en amerikansk bekendt
sendt ham nogle stiklinger fra sin vinmark i New York, for at Borty kunne
smage de amerikanske druer. Borty
plantede dem ud. Uvidende om de lus,
der sad i stokkens rødder.
Damperen havde skylden
Vinstokke er en slægt af planter, der
rummer mange arter af vin. Hver art
kan producere flere forskellige druesorter, men de fleste blå og grønne druer,
der i dag bruges i vinproduktion – cabernet sauvignon, merlot, chardonnay osv.
Frankrig/1863
Frankrig
Roquemaure
Desperate vinbønder
forsøgte at udrydde
lusen ved at sprøjte
giftgas i jorden.
Mary Evans
Den nye interesse
for botanik får
entusiaster til at
importere nye
planter fra hele
verden. En af
planterne er syg,
og det får fatale
følger for vinbønder.
br
idg
em
an
polfoto/corbis
– stammer fra den europæiske vinart,
der hedder Vitis vinifera. De amerikanske arter af vin har i millioner af år levet
sammen med vinlusen og tager ingen
skade af insektet – men de fleste druer
fra disse vinarter giver en langt ringere
vin end den europæiske.
Bortys europæiske Vitis vinifera-planter var forsvarsløse over for den amerikanske vinlus' angreb, men at det netop
var hos ham, katastrofen begyndte, var
et tilfælde. Siden Leif den Lykkelige omkring år 1000 opdagede Amerika – Vinlandet – havde rejsende hjembragt vinstokke til Europa, uden at vinlusen var
kommet med. De amerikanske planter,
der var angrebet af lusen, døde under
den ugelange sørejse og blev kastet over
bord, før lusen satte sine ben på europæisk jord.
Da de store oceandampere begyndte
at sejle i rutefart over Atlanten i 1800-tallet, faldt rejsetiden til blot 9-10 dage.
Dermed kunne de angrebne vinstokke
og deres lus overleve rejsen og nå helskindede frem til Bortys gårdhave. En
anden ny opfindelse – jernbanen – sørgede for at sprede lusene over hele kontinentet.
Gammel vin smagte bedre
I verdens fineste vinkældre findes stadig vin, fra før vinlusen hærgede,
og nogle eksperter mener, den gamle vin var bedre.
V
inkendere har længe diskuteret,
om vinen smagte bedre, før de
ædle europæiske vinstokke blev podet på amerikanske rødder, der kan
modstå angreb fra vinlus.
Det er imidlertid vanskeligt at sammenligne, for der er ikke mange “førphylloxera”-vine tilbage, og de sjældne
flasker er eftertragtede af samlere,
der vil betale skyhøje priser. Rødvinen
fra vinslottet Mouton-Rothschild år-
gang 1869 fås fx for godt 40.000 kr
pr. flaske, men den skulle til gengæld
være fremragende – på trods af den
høje alder. Før-phylloxera-vine klarer
aldringen bedre end vin, der produceres i dag, og mange eksperter mener,
de gamle vine smager mere intenst.
Der findes stadig marker, som vinlusen aldrig har fundet – primært i Chile
og Australien, men også i Frankrig,
hvor den ældste mark er fra 1850.
Vin fra før vin
lusen – som fx
denne MoutonRothschild 1869
– er ekstremt
kostbar.
Vinens rødder rådnede
Videnskabsmænd mødtes på kongresser
for at finde en kur mod lusen, og den
franske regering udsatte en stor dusør til
den, der kunne finde en metode til at
udrydde skadedyret.
Vinlusen Phylloxera er så lille, at den
knap kan ses under lup, Den formerer
sig med alarmerende hast, og hver lus
gennemlever en kompliceret livscyklus
med 18 stadier. En af disse former lever
i stort antal på stokkens rødder, og denne form tog livet af de europæiske vinstokke. Der, hvor lusene sugede saft, opstod der store svulster på rødderne, og
når svulsterne rådnede om vinteren, døde hele rodsystemet.
Forslagene til, hvordan man kunne
komme problemet til livs, strømmede
ind: Mellem vinstokkene skulle man udplante ildelugtende planter, som ville
skræmme lusene væk. Rødderne skulle
vandes med hvidvin eller forskellige former for gift. Hære af skrubtudser skulle
sendes ind i markerne og spise lusene.
Andre mente, at den rette kur måtte
være myrer, stære, kyllinger, snegle,
sennep, damp, asparges, timian, persille, nikotin, terpentin, petroleum, dynamit, flæsk, magnetisme, vulkansk aske
fra Pompeji, kødædende planter, horn-
orkestre med store trommer…
Forslagene blev sendt til universitetet
i Montpellier i Sydfrankrig, hvor man
gennemprøvede 1044 mere seriøse metoder i store forsøgsrækker uden lovende gennembrud. Det eneste, der havde
en effekt, var at pumpe gasarten karbondisulfid (CS2) ned i jorden. Men dette
middel var både eksplosivt, ildelugtende
og særdeles giftigt for vinbønderne.
Alle vinmarker skulle plantes om
Først på Phylloxera-kongressen i 1869
kom gennembruddet. Biologer foreslog,
at man kunne pode stokke fra den europæiske vinart, Vitis vinifera, på rødder
fra amerikanske vinarter, som jo var resistente over for luseangreb.
Der var to problemer med denne løsning. For det første ville vinbønderne
nødigt rive de gamle vinstokke op, der
havde leveret gode druer i generationer.
For det andet ville det være en næsten
uoverkommelig opgave at skaffe tilstrækkeligt mange podede planter til at
genetablere de inficerede marker. I
1880 voksede omkring 11 milliarder
vinstokke alene i Frankrig, og mange
vinproducenter håbede, at der måtte
være en kemisk genvej til at udrydde
den forhadte lus.
Efterhånden erkendte vinbønderne
imidlertid, at der ikke var anden udvej
end at genplante deres marker med de
nye, podede planter. I 1885 var 45.000
hektar af Frankrigs vinmarker beplantet
med vin med rødder fra USA, og i det
følgende 10-år blev enorme arealer i alle landets vindistrikter genplantet.
Bortys uheldige udplantning havde
kostet Frankrig omkring 1,8 milliarder
franc. Lusen havde fortæret ca. 2,5 millioner hektar vinmarker – et areal svarende til det halve af Danmarks. Frankrigs vinproduktion var faldet fra 8,5 milliarder liter i 1875 til blot 2,3 milliarder
i 1889, og først i 1920 nåede landet op
på samme produktion som før lusen.
Eksperter anslår, at 75-90 pct. af al
Europas vin døde, og luseangrebet har
sat varige spor. I dag står nærmest alle
vinstokke i Europa – og resten af verden
– på amerikanske rødder, og på hver
eneste plante kan man se podestedet
Læs mere
Christy Campbell: Phylloxera – How Wine was Saved for
the World, Harper Perennial, 2004 ● Benjamin Wallace: The
Billionaire's Vinegar, Three Rivers Press, 2009
●
●
www.finewinemag.com/docs/072_077_Then&Now.pdf
Historie 5 • 2010
53