søger frivillige til Caféen Er du i stand til at skabe en tryg og rolig atmosfære og samtidig være empatisk og rummelig? Center for Seksuelt Misbrugte – Øst tilbyder caféaftener for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb. Caféen foregår hver mandag og onsdag aften fra kl. 17.00-20.00. Caféen tilbyder forskellige aktiviteter, som f.eks. kreativt værksted, filmvisning, foredrag, besøg af socialrådgiver og helt almindeligt hyggeligt samvær. Formålet med Caféen er at afhjælpe ensomhedsproblemer og stigmatisering. Caféen skal være et trygt sted, hvor brugerne kan øve sig i social kontakt og adspredelse, som forhåbentlig fører en højnelse af livskvaliteten med sig. Et vigtigt formål med Caféen er desuden at bidrage til en positiv proces for mennesker, der står på venteliste til et behandlingstilbud i CSM-Øst. Ventetiden på individuel terapi er typisk på et år eller mere, og derfor kan det have afgørende betydning for kommende klienter, at værestedet kan bidrage med aktiviteter, møder, foredrag m.v., som giver dem en følelse af, at ventetiden er andet og mere end noget, der skal overstås. Vi ønsker frivillige med: Interesse og faglig indsigt i den seksuelle overgrebsproblematik Baggrund som pædagog eller anden uddannelse med vægt på relationelle kompetencer Pædagogisk sans og fornemmelse for, hvilke aktiviteter, der passer til den aktuelle brugergruppe og efterfølgende være igangsætter Teamplayer og i stand til at se sig selv som en del af en større enhed, hvor fælles bestræbelser understøtter brugerens udvikling Alder minimum 25 år Lyst til at arbejde mindst 2 gange om måneden i tidsrummet mandag el. onsdag fra kl. 16.3020.00 samt deltage i den løbende opkvalificering og frivilligmøder Vi tilbyder: Oplæring og løbende undervisning inden for feltet Foredrag og seminardage med relevante fagpersoner Daglig sparring med koordinator Kunne du tænke dig at arbejde som frivillig i Caféen i Center for Seksuelt Misbrugte – Øst, så send en mail med ansøgning og CV til: Lene Ulstrup, e-mail: [email protected] eller på papir til: Center for Seksuelt Misbrugte – Øst, Rathsacksvej 9, 1862 Frederiskberg C. Mærket: Caféen. Ansøgningsfrist: fredag d. 26. august 2016 kl. 12. Obligatorisk intro-dag lørdag d. 10. september fra kl. 9-16. Center for Seksuelt Misbrugte – Øst, Rathsacksvej 9, 1862 Frederiksberg C. www.csm-ost.dk
© Copyright 2024