Nyhedsbrev 2 - 2016 - Mejeribrugets Samarbejdsforum

Til
formanden og næstformanden
for samarbejdsudvalget
Juni 2016
Nyhedsbrev nr. 2 – 2016
Brug Samarbejdskonsulenterne – et middel til at udvikle og fastholde et godt samarbejde og en god bundlinje
Som bekendt administrerer Mejeribrugets SamarbejdsForum Samarbejdsaftalen på mejeribrugets
område og hjælper og rådgiver virksomhedernes samarbejdsudvalg i alle samarbejdsspørgsmål også når samarbejdet er udfordret på den enkelte virksomhed. Læs mere på www.samarbejdsforum.dk om de forskelligartede konsulentydelser, som Mejeribrugets SamarbejdsForum tilbyder vederlagsfrit.
Som nye virksomhedstilbud kan fremhæves:
 Fastlæggelse af rolleprofiler, opgaver og ansvar for det enkelte samarbejdsudvalg og i forhold til
såvel A- som B-siden i samarbejdsudvalget
 Gennemførelse af trivselsanalyser - for et beskedent beløb - for virksomheder uden for Arla
Foods.
Samarbejdsnævnet DA-LO’s webportal
Som en nyskabelse har Samarbejdsnævnet DA-LO etableret en webportal, hvor der kan hentes artikler og andet inspirationsmateriale. Webportalen erstatter Samarbejdsnævnets årsrapport og sigter
efter 3-4 gange årligt at bringe nyheder og artikler om aktuelle temaer. Læs mere på www.samarbejdsnaevnet.dk
Eksempelvis henledes opmærksomheden på 2 artikler:
Esbjerg Mejeri: ”Vi skal være med helt fremme i bussen med nye produkter”, der er et tilbageblik fra
et interview i 2013, hvor Mejeribrugets SamarbejdsForum havde kåret Esbjerg Mejeri som Årets
virksomhed på samarbejdsområdet samt
”Update maj 2016: Esbjerg Mejeri investerer i intelligens og kompetencer”, der fortæller, at det lige
nu handler mere om at investere i intelligens og kompetencer end i rustfrit stål. Der arbejdes på højtryk for at udvikle it-systemerne, og der investeres i medarbejdernes kompetencer og samarbejdsrelationer. Læs mere herom www.samarbejdsnaevnet.dk
Med venlig hilsen
På SamarbejdsForums vegne
Peter K. Holm
Næstformand
Nils J. Andreasen
Formand