1. No category

Tilbageblik:
Vejret og klimaet i 2015
Af John Cappelen, DMI
Denne artikel fokuserer på vejret og klimaet i 2015 i det danske rigsfælleskab og i den store
verden. Læs om varme, kulde,
nedbør, tørke, storme, ozon, isforhold og vandstand med fokus på markante eller ekstreme
vejrforhold.
Vejråret 2015 i Danmark i
stikord
• 2015 blev det niende varmeste år (sammen med 1934) med
det næst laveste antal frostdøgn
siden 1874.
Måned
December
Januar
Februar
Vinter
Marts
April
Maj
Forår
Juni
Juli
August
Sommer
September
Oktober
November
Efterår
December
Året
Gennemsnit °C
3,3 (1,6/2,2)
3,0 (0,0/1,5)
2,1 (0,0/1,2)
2,8 (0,5/1,9)
4,7 (2,1/3,0)
7,0 (5,7/7,5)
9,7 (10,8/11,4)
7,1 (6,2/7,3)
12,7 (14,3/14,6)
15,5 (15,6/17,4)
17,4 (15,7/17,2)
15,2 (15,2/16,4)
13,2 (12,7/13,8)
9,5 (9,1/9,4)
7,5 (4,7/5,7)
10,1 (8,8/9,7)
6,7 (1,6/2,2)
9,1 (7,7/8,8)
• Det blev det næst vådeste år,
og antal soltimer var lidt under gennemsnittet for perioden
2001-2010.
• Det blev et blæsende år. Seks
blæsevejr kom på den danske stormliste. Tre var i januar
(Unavngiven samt Dagmar og
Egon), to i november (Freja og
Gorm) og én i december (Helga).
• Vinteren 2014-2015 blev den
syvende vådeste siden 1874.
Foråret blev det niende vådeste
siden 1874. Sommeren var ikke
så langt fra gennemsnittet, og
efteråret var lunt og vådt med
kun enkelte frostdøgn. Vinteren
2015-2016 startede med en varm
og våd december.
maks. °C
11,3
11,1
9,7
11,3
14,6
20,9
23,1
23,1
26,0
31,9
31,5
31,9
23,8
19,6
15,7
23,8
13,4
31,9
min. °C
-15,3
-10,0
-13,6
-15,3
-6,5
-6,1
-4,2
-6,5
2,2
2,1
2,8
2,1
0,7
-0,9
-9,9
-9,9
-4,0
-13,6
• Der var landsdækkende varmebølge og regionale hedebølger i
starten af juli, en del lokale samt
en enkelt regional varmebølge
i august. Der var enkelte sommerdøgn, men ingen tropedøgn
igennem sommeren.
• Ved en del lejligheder fra maj
til september var der kraftig regn
og tillige skybrud. Første skybrud
kom den 5. maj. Der var et usædvanligt kraftigt skybrud i København den 4. september med hagl.
Der var en usædvanlig snestorm
21-22. november.
Ja, træk lige vejret - det var en hurtig gennemgang af det danske
vejr-år. Nedenfor uddybes lidt.
Nedbør mm
118 (66/61)
97 (57/66)
30 (38/50)
245 (161/180)
66 (46/43)
27 (41/37)
86 (48/53)
179 (135/133)
59 (55/68)
86 (66/77)
69 (67/91)
214 (188/236)
94 (73/62)
29 (76/83)
146 (79/75)
269 (228/220)
115 (66/61)
904 (712/765)
Soltimer
46 (43/45)
48 (43/47)
60 (69/71)
153 (155/159)
127 (110/146)
241 (162/198)
184 (209/235)
551 (481/578)
209 (209/239)
211 (196/232)
242 (186/196)
662 (591/667)
164 (128/162)
89 (87/111)
52 (54/58)
305 (269/331)
36 (43/45)
1.662 (1.495/1.739)
Tabel 1. Landstal Danmark december 2014 – december 2015. Tal i parentes er normal/gennemsnit for perioderne 19611990/2001-2010.
Vejret, 147, maj 2016 • side 1
°C
Danmarks årsmiddeltemperatur 1873-2015
Korrigerede værdier
10.0
9.5
9.0
8.5
8.0
7.5
7.0
6.5
6.0
5.5
1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020
År
Figur 1. Danmarks årlige middeltemperatur siden 1873. Lige som for den globale temperatur (figur 7) ser vi her på det
seneste en klar stigning i den årlige middeltemperatur. Et Gauss filter med filterbredde (standardafvigelse) 9 år er blevet
brugt til at udregne den «fede» blå udjævnede kurve. Et Gauss filter med standardafvigelse på 9 år kan sammenlignes
med et 30-års glidende gennemsnit. Et Gauss filter giver en mere jævn kurve end et løbende middel, da temperaturværdier
fra midterårene i filtret får større vægt end temperaturværdier omkring disse. Filterværdier er også beregnet for år i hver
ende af rækken ud fra ensidige Gauss filtre. Det skal bemærkes, at værdier fra de sidste år i serien vil ændre sig, når serien
opdateres. Grafik: John Cappelen.
Året var forholdsvis varmt
Set som en helhed blev Danmarks
årsmiddeltemperatur for 2015 opgjort til 9,1°C. Det er 1,4°C over
normalgennemsnittet (7,7°C)
beregnet over perioden 1961-90,
og 0,3°C varmere end det seneste 10 års dekade-gennemsnit
på 8,8°C beregnet på perioden
2001-2010. Det blev det niende
varmeste år (sammen med 1934),
siden de landsdækkende temperaturmålinger i Danmark startede
i 1874, følgende tendensen i temperaturens udvikling i Danmark
side 2 • Vejret, 147, maj 2016
Figur 2. Fordelingen af Danmarks årsnedbør i 2015. Der var store forskelle henover
landet. Grafik: Mikael Scharling.
mm
Danmarks årsnedbør 1874-2015
950
900
850
800
750
700
650
600
550
500
450
1870 1880 1890 1900 1910 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020
År
Figur 3. Danmarks årsnedbør siden 1874. Den fede kurve er 9 års Gauss-filtrerede værdier; se forklaring i figur 1. Grafik:
John Cappelen.
set i de sidste årtier (se figur 1). I
denne artikel refererer ”normal” til
WMO’s standard klimatologiske
normal for perioden 1961-1990,
men tallene sammenlignes også
med ”gennemsnittet” over den
nyeste dekade 2001-2010 eller
andre ”gennemsnit”, hvor perioden er angivet.
Den laveste temperatur i Danmark i 2015 blev -13,6°C, registreret den 4. februar ved Års i
Himmerland. Årets højeste temperatur på 31,9°C blev målt i
Rønne på Bornholm den 5. juli.
Årets samlede antal frostdøgn
blev 34,3 for landet som helhed.
Det er meget under normalen for
1961-90, der er 84 døgn, og næst
laveste antal frostdøgn, siden de
landsdækkende temperaturmålinger startede i 1874. Det laveste
antal forekom i 2014 med 30,9
i alt.
At året 2015 var varmt, vidner
også midlet af de daglige maksimum- og minimumtemperaturer
om. Hvad angår midlet af de daglige maksimumtemperaturer var
det for året 2015 ottende højest
(sammen med 1992 og 2002),
siden disse målinger blev landsdækkende i 1953. Hvad angår
midlet af de daglige minimumtemperaturer var det syvende højest (sammen med 1990).
Temperaturens udvikling siden
1874 i Danmark
Den gennemsnitlige årlige temperatur varierer fra sted til sted
og fra år til år. Fra sted til sted er
den gennemsnitlige årstemperatur omkring 1 grad lavere i mid-
ten af Jylland end i de kystnære
områder. Fra år til år kan der være
store spring (se figur 1). Det hidtil
koldeste år er 1879, det eneste år
under 6 grader, det hidtil varmeste år registreret var 2014 med
hele 10,0°C. De ti varmeste år er
spredt fra 1930’erne og frem til
nu. Siden 1988 har næsten hvert
år været varmere end normalt, og
det er en kendsgerning, at ud af
de sidste 28 år i Danmark har
25 været varmere end normalt
(1961-1990). Kun 1993, 1996 og
2010 har været koldere. I de seneste årtier har landstemperaturen
vist en kraftigt stigende tendens.
Siden 1870›erne er temperaturen
i Danmark steget med ca. 1,5°C.
Næst vådeste år siden 1874
Året havde stort overskud af
Vejret, 147, maj 2016 • side 3
nedbør både i forhold til normal
og dekadegennemsnit. Nedbørmæssigt fik landet i gennemsnit
Januar
904 millimeter i 2015, hvilket er
192 millimeter eller 27% over
normalen (1961-90; 712 mm),
og 139 millimeter eller 18% over
gennemsnittet (2001-2010; 765
mm). Det blev det næst våde-
9. vådeste siden 1874. Mild med gns. sol og overskud af varme og nedbør ift. 1961-90 og 2001-2010. Blæsevejr
2-3 ”Uden navn”. ”Dobbelt” blæsevejr ”Dagmar” og ”Egon” 9-11.
Februar
Varmere, tørrere og solfattigere ift. både 1961-90 og 2001-2010. Blæsevejr 7-8.
Vinter
7. vådeste siden 1874. Pænt overskud af varme med 9. mindste antal frostdøgn. Nær normal solskinsmæssigt.
Seks blæsevejr ramte landet, to i december 2014, tre i januar og ét i februar. Ud af dem kom de tre fra januar
på den danske stormliste.
Marts
Varm og våd med lille overskud af sol ift normal 1961-90.
April
6. solrigeste. I øvrigt tørrere og lidt koldere end gns. for 2001-2010. Påsken (2-6.) var kølig, tør og solrig med
maxT omkring 11°C, samt nattefrost alle dage.
Maj
Kold med 7. laveste højeste maxT siden 1874. 2. vådeste siden 1874 (med maj 1969) og solfattigste siden
1996. Middel maxT 10. laveste (med maj 1997). Årets første skybrud den 5.
Forår
9. vådeste siden 1874 og vådeste siden 1983. En anelse koldere og solfattigere end gns. for 2001-2010. Solfattigste siden foråret 2010. Sjette laveste højeste maxT, 9. højeste laveste minT (med foråret 1967 og 1983) og
10. mindste antal frostdøgn (med foråret 1961) siden 1874.
Juni
10. koldeste siden 1874 (med jun. 2012 og 1918). Middel minT lavest (med jun. 1955,1962,1975,1987 og
1991), middel af maxT 5. laveste siden 1953. Sol og nedbør tæt på 1961-90 normalen. Sankthans aften de
fleste steder solrig og tør. Temperaturer 14 -17 °C, vinden let til jævn.
Juli
Temperaturmæssigt gns., våd, lidt solrigere ift. 1961-90. Kølig, våd, lidt solfattigere ift. 2001-10. Middel minT
10. laveste siden 1953 (med jul. 1963 og 1970). Landsdækkende varmebølge/regionale hedebølger start juli.
Vindstød af stormstyrke 9-10.
August
8. solrigeste siden 1920 (med aug. 1944), mere tør og gns. varm ift. 2001-10. Regional varmebølge midt
august. Vindstød af stormstyrke.
Sommer
Lidt koldere, lidt mere tør og med gns. solskin ift. 2001-2010. Der er varme- og hedebølger og enkelte sommerdøgn, men ingen tropedøgn. Ved en del lejligheder i alle tre sommermåneder kraftig regn, og i juli og
august tillige skybrud.
September
Overskud af nedbør, underskud af varme, og solskinsmæssig gns. ift. 2001-10. Kraftigt skybrud i Kbh. den 4.
med hagl. Ny september-rekord for lufttryk siden 1874.
Oktober
Tørreste siden 1972. Gns. mht. temperatur, men solfattigere ift. 2001-2010. Første frost 19. okt. Vi skal 9 år
tilbage for at finde en senere ”første nattefrost”.
November
2. vådeste og 3. varmeste (med nov. 1953 og 2014) siden 1874. Gns. mht. soltimer. Snestorm 21-22. To
blæsevejr Freja/Gorm. Middel minT/maxT hhv. 7. (med nov. 1963) og 2. højeste siden 1953. 10. højeste maxT
(med nov. 1984).
Efterår
Lunt og vådt med underskud af sol ift. 2001-2010 og det vådeste efterår siden 1998. Middel minT 6. højeste
(med efteråret 2001, 2005 og 2011), middel maxT 10. højeste siden 1953. Lavt antal frostdøgn og første
frost ret sent. Ved flere lejligheder i september kraftig regn og skybrud. Usædvanlig snestorm og 2 blæsevejr i
november. Begge blæsevejr på den danske stormliste.
December
2. varmeste og 7. vådeste siden 1874 og med lidt under gns. soltimer, 2. højeste minT og 5. højeste maxT (med
dec. 1994) siden 1874. Middel minT/maxT begge 2. højeste siden 1953. 4. laveste antal frostdøgn. Blæsevejr
”Helga” på den danske stormliste. Våd weekend i Midtjylland 5-6. Våd weekend 26-27. Tredje højeste døgnnedbør siden 1874. Ingen hvid jul, der var lun med både regn og sol.
Året
2. vådeste og 9. varmeste (med 1934) samt 2. laveste antal frostdøgn siden 1874. Middel minT/maxT hhv.
7. (med 1990) og 8. højeste (med 1992 og 2002) siden 1953. Antal soltimer lidt under gns. for 2001-2010.
Blæsende år. 6 blæsevejr på den danske stormliste. Se detaljer under de enkelte måneder/sæsoner.
Tabel 2. Vejret 2015 i Danmark - måned for måned, sæsoner og året - i stikord. Rekorder er angivet med rødt.
side 4 • Vejret, 147, maj 2016
ste år siden de landsdækkende
nedbørmålinger startede i 1874.
Der var store forskelle i nedbøren
henover landet, se figur 2.
Nedbørens udvikling siden
1874 i Danmark
Den gennemsnitlige årlige
landsnedbør varierer ligesom
temperaturen meget fra år til år
og fra sted til sted. Gennemsnitlig regner det mest i Midtjylland
med over 900 mm og mindst i
Kattegat regionen og ved Bornholm, ca. 500 mm. Den mindste
årsnedbør for landet som helhed
var 466 mm i 1947, og den højeste var 905 mm i 1999. Den årlige
nedbør på landsplan i Danmark
er steget omkring 100 mm siden
1870’erne, se figur 3.
Nær gennemsnitligt solskin i
2015
Antal soltimer i 2015 var lidt
under gennemsnittet. Der blev
registreret 1.662 solskinstimer
over Danmark i 2015, hvilket er
167 timer eller 11% over normalen (1961-90; 1.495 timer). Sammenlignes med dekadegennemsnit (2001-2010; 1.739 timer)
har solen dog skinnet 77 timer
eller 4% under gennemsnittet.
Udviklingen i solskin siden
1920 i Danmark
Gennemsnitligt årlig akkumulerede solskinstimer udviser selvfølgelig også variation fra år til år
og fra sted til sted. Den midterste
del af Jylland har det laveste antal
timer, mens Kattegat regionen
og Bornholm har det højeste. Det
solrigeste år var 1947 med 1.878
timer, mens det solfattigste var
1987 med 1.287 soltimer.
De landsdækkende soltimemålinger startede i 1920. I 2002
gik DMI over til en ny, automatisk og mere præcis målemetode,
som dog samtidig betyder, at nye
og gamle solskinstimemålinger
ikke direkte kan sammenlignes,
selvom alle værdier bagud er
forsøgt korrigeret på bedste vis
for at opnå tilpasning til det nye
niveau.
Solskinstimerne har siden
1980 udvist en stigende tendens
i Danmark (også fraset perioden
2002-2014, hvor ny instrumentering kan have spillet ind).
Tilsvarende er der registreret et
faldende skydække.
Et blæsende år - seks blæsevejr
på den danske stormliste i
2015
Tre blæsevejr ramte Danmark i
januar. Den 2-3. januar passerede
et blæsevejr landet. Det blev ikke
navngivet. Det blev på den danske stormliste klassificeret som
en regional klasse1 (w1) (http://
www.dmi.dk/fileadmin/user_
upload/Stormlisten/storme-2.
pdf). Klasse 1 er den laveste
klasse i det danske system, der
går op til klasse 4. Noget usædvanligt passerede en uge senere
9-11. januar to blæsevejr lige efter hinanden, nemlig ”Dagmar”
og ”Egon”. Dagmar rasede i 12
timer med højeste 10-minutters
middelvind på 25,7 m/s målt ved
Kegnæs Fyr og højeste vindstød
på 35,0 m/s (orkanstyrke) ved
Vojens. Den blev på den danske
stormliste klassificeret som en
regional klasse 1 (w1). Egon var
mere potent og varede omkring
30 timer med højeste 10-minutters middelvind på 29,2 m/s
(stærk storm) målt i Hirtshals
og højeste vindstød på 38,6
m/s (orkanstyrke) på Sjællands
Odde. Den blev klassificeret som
en regional klasse 2 (w2) på den
danske stormliste.
Danmark fik en blæsende
weekend 7-8. februar med vindstød af stormstyrke flere steder.
Et dybt lavtryk bevægede sig lørdag ind over Nordskandinavien
fra vest. I Norge blev stormen
kaldt ”Ole”. Vi fik her i landet en
snert af stormen at føle. Under
lørdagens og søndagens blæst
var den højeste 10-minutters
gennemsnitsvind 21,2 m/s, som
blev målt ved Gilleleje. Søndag
formiddag fik Esbjerg det kraftigste vindstød med 29,4 m/s.
Blæsevejret blev ikke klassificeret
på den danske stormliste.
Juni og juli var en del blæsende ind imellem. I døgnet
mellem 9-10. juli blæste det en
del med vindstød af stormstyrke
flere steder. Den 26. juli blev det
til stormende kuling i vindstødene enkelte steder. I august var
der vindstød af stormstyrke enkelte steder.
Natten til 22. oktober blev
blæsende. Ved en enkelt station
registrerede DMI vindstød af
stærk stormstyrke. Middelvinden nåede dog ikke over stormende kuling.
To blæsevejr ramte Danmark
i november. Det første ”Freja”
ramte 7-8. november med højeste vindstød på 34,6 m/s (orkan) og en højeste middelvind
på 27,3 m/s (storm) målt ved
Hanstholm. Den anden ”Gorm”
passerede 29. november, og det
højeste vindstød blev på 45,9
m/s (orkan). Den højeste middelvind blev målt til 35,9 m/s (orkan), begge målt ved Gniben på
Sjællands Odde. Freja blev klassificeret som en national klasse 1
(W1) på den danske stormliste.
Gorm blev klassificeret som en
Vejret, 147, maj 2016 • side 5
regional klasse 3 (w3). Klasse
3 er den næsthøjeste klasse i
det danske system og oversættes med ”stærk, orkanlignende
storm”.
Et blæsevejr ”Helga” ramte
for det meste Jylland og mest
Nordjylland den 4. december.
Den højeste middelvind på 27,1
m/s og højeste vindstød på 34,5
m/s blev begge målt i Hirtshals.
Helga blev klassificeret som en
national klasse 1 (w1) på den
danske stormliste. Et blæsevejr
bevægede sig hen over landet
om aftenen og natten mellem
den 21-22. december. Der var
storm i vindstødene en del steder ved kysterne, men også nogle
steder længere inde i landet. Højeste målte vindstød var på 30,7
m/s, som svarer til stærk storm,
og det blev målt ved Røsnæs Fyr
om aftenen den 21/12. Også to
andre steder blev der målt stærk
storm i vindstødene, og det var
i Torsminde med 29,0 m/sek.
og ved Hammer Odde, ligeledes
med 29,0 m/s. Højeste 10-minutters vindhastighed blev målt
til 23,2 m/s, som svarer til stormende kuling. Men som helhed
lå blæsevejret under grænsen for
en klasse 1, og kom derfor ikke
på den danske stormliste.
Årets sidste blæsevejr ramte
landet 24-25. december. Højeste
10-minutters vind blev registreret ved Hanstholm med 20,8 m/s
(stormende kuling). På det meste af den jyske vestkyst blæste
det mellem 15-20 m/s. Højeste
vindstød blev registreret samme
sted med 28,4 m/s (storm). Blæsevejret kom ikke på den danske
stormliste.
Der var rekord i lufttryk
Den 29. september blev der
side 6 • Vejret, 147, maj 2016
registreret en ny septemberrekord for lufttryk (reduceret til
havoverfladen), siden målingernes start i 1874. Lufttrykket i
Danmark sneg sig nogle steder
over 1042 hPa. Sammenlignet
med lufttrykket tilbage i tiden tre
steder i landet, Vestervig (Nordjylland), Nordby(Fanø) og Hammer Odde Fyr (Bornholm) viste
det sig, at vi klart slog den hidtidige september-rekord fra 18.
september 1904, hvor lufttrykket som det højeste kom op på
1038,8 hPa ved Hammer Odde
på Bornholm. Rekorden for det
højeste lufttryk overhovedet
målt i Danmark er 1062,5 hPa
den 23. januar 1907.
Syvende vådeste vinter med en
del blæsevejr
Kalendervinteren 2014-2015
(DJF) var som helhed den syvende vådeste siden 1874. Der
var pænt overskud af varme og
det niende laveste antal frostdøgn. Solskinsmæssigt var det
nær normalt. Seks blæsevejr
ramte landet igennem denne
vinter, to i december 2014, tre
i januar og ét i februar. Ud af
dem kom de tre fra januar på
den danske stormliste (se flere
detaljer ovenfor).
Alle tre vintermåneder lå temperaturmæssigt både over normalen/gennemsnittet. December 2014 havde pænt overskud
af varme, blev fjerde vådeste og
med vinterligt vejr i den sidste
uge. Januar 2015 havde overskud
af varme og blev niende vådeste med gennemsnitligt solskin.
Den var mild og våd i første halvdel og koldere sidste halvdel med
frost og lidt sne. Februar 2015
havde overskud af varme og et
underskud af nedbør og solskin.
Niende vådeste forår med årets
første skybrud 5. maj
Kalenderforåret 2015 (MAM) var
som helhed det niende vådeste
forår siden 1874 og vådeste siden
1983. Foråret var anelse koldere
og solfattigere end dekadegennemsnittet. Det var det solfattigste siden foråret 2010. Der
blev registreret den sjette laveste
højeste maksimumtemperatur,
den niende højeste laveste minimumtemperatur (sammen med
foråret 1967 og foråret 1983) og
det tiende mindste antal frostdøgn i et forår siden 1874.
Marts blev både varmere,
vådere og solfattigere end dekadegennemsnittet. April blev
lidt koldere og tørrere end dekadegennemsnittet og den sjette
solrigeste siden 1920. Maj blev
koldere og solfattigere end dekadegennemsnittet, faktisk den
solfattigste siden 1996 samt den
næst vådeste siden 1874 (sammen med maj 1969), faktisk den
vådeste siden maj 1983. Årets
første skybrud kom den 5. maj.
Lidt kølig sommer med både
varme- og hedebølger, kraftig
regn og skybrud
Kalendersommeren 2015 (JJA)
var som helhed lidt koldere, lidt
mere tør og med gennemsnitligt solskin ift. dekadegennemsnittet. Der var landsdækkende
varmebølge, regionale og lokale
hede- og varmebølge samt enkelte sommerdøgn (temperaturen skal overstige 25°C), men
ingen tropedøgn (dvs. temperaturen når på intet tidspunkt ned
på 20°C). Ved en del lejligheder
i alle tre sommermåneder var der
kraftig regn, og i juli og august
tillige skybrud.
Juni blev den tiende koldeste
siden 1874 (sammen med juni
1918 og juni 2012). Midlet af de
daglige minimumtemperaturer
var det laveste (sammen med
juni’er 1955,1962,1975,1987 og
1991) og midlet af de daglige
maksimumtemperaturer
det
femte laveste siden 1953. Ved
Abed på Lolland registrerede
DMI det første sommerdøgn
i 2015 den 13. juni. Juni blev
tørrere i forhold til dekadegennemsnittet, men lå solskinsmæssigt præcist på normalen, dog
solfattigere i forhold til dekadegennemsnittet. Juli blev normal
temperaturmæssigt og havde
nogle få sommerdøgn, men
ingen tropedøgn. Midlet af de
daglige minimumtemperaturer
var det tiende laveste siden 1953.
I starten af juli blev der budt på
en landsdækkende varmebølge
og regionale hedebølger, og der
blev målt over 30°C flere steder
i landet. Juli havde overskud af
nedbør i forhold til dekadegennemsnittet, og solskinsmæssigt lå den over normalen, men
under
dekadegennemsnittet.
August blev en anelse varmere
end dekadegennemsnittet og
den varmeste august siden 2009.
Måneden havde nogle få sommerdøgn, samt en del lokale og
en enkelt regional varmebølge.
August blev mere tør og langt
mere solrig end dekadegennemsnittet.
Lunt og vådt efterår med
underskud af solskin, sen frost
og to blæsevejr
Kalenderefteråret 2015 (SON)
var som helhed lunt og vådt med
underskud af sol ift. dekadegennemsnittet. Ikke siden efteråret
1998 har vi haft et vådere efterår.
Midlet af de daglige minimums-
temperaturer var det sjette højeste (sammen med efteråret 2001,
2005 og 2011) og midlet af de
daglige maksimumstemperaturer det tiende højeste siden 1953.
September havde overskud
af nedbør, underskud af varme,
og solskinsmæssig var den gennemsnitlig ift. dekadegennemsnittet. Ved flere lejligheder i
september var der kraftig regn
og skybrud, specielt 4. september, hvor der var ”dobbelt skybrud” i København under et ret
voldsomt regn- og haglvejr. Der
var en ny september-rekord for
lufttryk siden målingernes start
i 1874. Oktober blev den tørreste oktober siden 1972. Den var
gennemsnitlig mht. temperatur,
men solfattigere ift. dekadegennemsnittet. Den første frost kom
ret sent; 19. oktober og der var
et lavt antal frostdøgn. Vi skal
9 år tilbage for at finde en senere ”første nattefrost”. November blev den næst vådeste og
tredje varmeste (sammen med
november 1953 og 2014) siden
1874. Den blev gennemsnitlig
solskinsmæssigt. Midlet af de
daglige minimumstemperaturer
blev syvende højest og midlet
af de daglige maksimumstemperaturer næst højest siden 1953.
Der blev registreret den tiende
højeste maksimumtemperatur i
en november siden 1874. Der var
en usædvanlig snestorm 21-22.
november. I november var der
to storme ”Freja” og ”Gorm”,
der begge kom på den danske
stormliste.
Starten på en ny vinter blev
meget varm og våd med et
blæsevejr
Vinteren 2015-2016 (DJF) startede med en december, der var
den næst varmeste og syvende
vådeste siden 1874 og med lidt
under gennemsnitligt soltimer.
Midlet af de daglige minimumog maksimumtemperaturer var
de næst højeste siden 1953. Den
næsthøjeste laveste minimumtemperatur, den femte højeste
maksimumtemperatur (sammen
med 1994), det fjerde laveste
antal frostdøgn og den tredje
højeste døgnnedbør siden 1874
blev også registreret. Der var et
blæsevejr ”Helga” den 4., der
kom på den danske stormliste.
Ozonlaget over Danmark 2015
Ozonlaget over Danmark var i
perioden 1979-1993 (der eksisterer data fra 1979) udsat for
en markant udtynding, som var
karakteristisk for mellembreddegrader (se figur 4). I den periode
var ozonlaget også påvirket markant i 1-2 år efter store vulkanudbrud (El Chichon 1982, Mt.
Pinatubo 1991). Siden midten
af 1990’erne er ozonlaget over
Danmark imidlertid ikke ændret
signifikant, men har varieret omkring en middelværdi på 330 DU
(gennemsnit for 1994-2014).
Tallet for 2015 er 340 DU.
Det er især januar, februar og
november, der havde høje værdier. Det ses bl.a. i de daglige
ozonmålingerne i København
(figur 5). Hvis vi ser bort fra
1992 og 1993 (efter Pinatubo)
har vi ingen tendens/trend de
seneste over 20 år. Men i den
store sammenhæng er det ikke
nok at se isoleret på Danmark/
København. Kurven viser i øvrigt
store udsving alt efter temperaturen i den arktiske stratosfære i
vinter/forår, hvor en forholdsvis
høj temperatur i fx 1998, 1999 og
2004 ikke gav anledning til synVejret, 147, maj 2016 • side 7
Figur 4. Ozonlaget over Danmark 1979-2015. I gennemsnit var ozonlagets tykkelse i 2015 over Danmark 340 DU. Det er 3% højere end gennemsnittet for årene
1994-2014 (330 DU). Grafik: Paul Eriksen. DMI.
Figur 5. Ozonlaget over København 2015. Ozonlagets tykkelse over Danmark
svinger mellem 200 og 500 DU med en middelværdi på 350 DU svarende til en
tykkelse af ozonlaget på 3,5 mm, hvis det kunne «flyttes» ned til jordoverfladen.
Tykkelsen har en naturlig årlig gang, med de største ozonværdier i foråret og
de laveste i efteråret. Der kan optræde store dag-til-dag variationer, der skyldes
vejrets indflydelse. For eksempel er ozonlaget forholdsvis «tyndt» i højtryksvejr,
og forholdsvis «tykt» i lavtryksvejr. Der er også en langtidsvariation efter
solplet-aktiviteten med en cyklus på ca. 11 år. Sort Kurve = DMI ozonmålinger i
København i 2015. Grøn kurve=middelværdi af satellitmålinger i 10-års perioden
1979-1988. Blå og rød kurve=hhv. middelværdi plus og minus én standardafvigelse fra middelværdien. Grafik: Paul Eriksen, DMI.
derlig ozonnedbrydning, mens
en forholdsvis lav temperatur i
fx 1995, 1996, 1997 og 2000
gav markant ozonnedbrydning.
side 8 • Vejret, 147, maj 2016
Alle ligger på lur efter en statistisk signifikant positiv trend
siden midt i halvfemserne. I den
forbindelse er det sædvane at
smide 1992 og 1993 væk, fordi
de var så påvirkede af Pinatuboudbruddet i 1991. Men det er farligt at udlede noget for en enkelt
geografisk lokalitet, fordi der er
geografiske forskelle pga. lokale
forhold. Hvis vi alligevel forsøger at se, om der er en trend for
København for perioden fra og
med 1994 får vi følgende: ingen
signifikant trend på 2 sigma-niveau (95% af residualerne falder
indenfor 2 standardafvigelser),
som man normalt kræver for at
tale om en signifikant trend, men
det er efterhånden virkelig tæt
på. Men trenden er signifikant
på 1-sigma niveau (68% af residualerne falder indenfor en standardafvigelse). Der er en generel
forventning til, at de næste 10-20
år vil vise en tendens til et tykkere ozonlag. Ozonlaget forventes at være genoprettet omkring
midten af dette århundrede som
følge af Montreal-protokollens
tiltag.
Figur 5 viser ozonlagets tykkelse dag for dag over København
for 2015. På grund af Danmarks
ringe geografiske udstrækning
kan ozonlaget over København
tages som mål for ozonlaget
over Danmark som helhed. De
naturlige variationer er størst i
vinter- og forårsmånederne og
mindst i efteråret.
Tórshavn på Færøerne 2015
• Året 2015 i Tórshavn havde en
gennemsnitstemperatur lidt over
dekadegennemsnittet.
• Vinter, forår og sommer var lidt
koldere end dekadegennemsnittet. Efterår og december 2015 i
Tórshavn var varmere.
• Det var den varmeste oktober
siden 1920; tredje varmeste siden 1890.
• Året i Tórshavn var vådere og
solfattigere end dekadegennemsnittet.
Året 2015 fik i hovedstaden
Tórshavn en gennemsnitstemperatur på 7,1°C. Normalen er
6,5°C og dekadegennemsnittet
7,2°C. Tendensen i temperaturens udvikling set i de sidste årtier
er dermed fortsat (se figur 6). Det
varmeste år var 2014 med 8,1°C
og det koldeste år var 1892 med
4,9°C. Den højeste temperatur
i 2015 i Tórshavn blev 16,9°C
registreret i august, mens den
laveste temperatur var -5,0°C i
februar. Vinter, forår og sommer
var lidt koldere end dekadegen-
nemsnittet. Efterår og december
2015 i Tórshavn var varmere end
gennemsnittet. Det var den varmeste oktober siden 1920 og den
tredje varmeste siden 1890.
Året var med 1.687 mm nedbør
vådere end normalen (1.284 mm)
og også vådere end dekadegennemsnittet (1.320 mm). 2015 var
blandt de ti vådeste år siden de
regelmæssige målinger startede i
1890. Vinter, forår og efterår var
vådere og sommeren tørrere end
gennemsnittet. Specielt vinter var
våd, vådeste siden 1894 og næst
vådest siden 1890, ikke mindst
fordi januar 2015 var den vådeste
januar siden 1993 og næst vådeste januar siden 1890. Gennem
den alt i alt ”tørre” sommer var
specielt juni tør. December 2015
var vådere end normal/dekadegennemsnit.
Solen skinnede i 932 timer,
mindre end gennemsnittet 20072014: 996 soltimer (perioden
med strålingsmålinger fra nyt instrument). Forår og efterår var nær
gennemsnittet. Vinter og sommer
var solfattigere. Som sædvanlig
var der til tider blæsende vejr med
stormstyrke i forbindelse med lavtrykspassager.
Grønland 2015
• Gennemsnitstemperatur-anomalier for året 2015, både set
ift. normal/dekadegennemsnit
Figur 6. Udviklingen i årsmiddeltemperaturen siden 1873 for stationer i Danmark, Færøerne og Grønland. Temperaturerne
i Grønland i de sidste over 140 år har vist en svagt stigende tendens, men på en kortere skala fra 30’erne og 40’erne, der
var meget varme, har der været generelt faldende temperaturer, mest markant på vestkysten, der først i de senere år har
vist stigende tendens. På østkysten har der dog været en stigende tendens siden midt i 70’erne. Det nuværende temperaturniveau er det højeste i serierne. 2001-2010 var det varmeste årti i alle serier, og 2010 havde rekordhøje årstemperaturer
flere steder i Grønland. Grafik: John Cappelen.
Vejret, 147, maj 2016 • side 9
var negative de fleste steder i
det kystnære Vestgrønland, positive de fleste steder i det kystnære Østgrønland. Dette billede
gjorde sig stort set gældende for
både vinter, forår, efterår og december 2015. Sommeren derimod havde positive anomalier
næsten alle steder.
• I Danmarkshavn havde man
den varmeste januar registreret,
-14,6°C i gennemsnit for måneden og den koldeste maj registreret, -11,1°C.
• Ved DMI station Summit (3220
m.o.h) midt på Indlandsisen var
gennemsnitstemperatur-anomalien for hele året negativ; vinter,
forår og sommer negative; efterår
positiv og december negativ.
• Ny laveste august temperaturrekord for station Summit:
-39,6°C den 28. august, samt
ny laveste temperaturrekord for
oktober samme sted: -55,2°C
den 24. oktober (tangering af
tidligere rekord fra 31. oktober
2007).
• De negative gennemsnitstemperatur-anomalier for året 2015
for fleste steder i det kystnære
Vestgrønland var bemærkelsesværdige set på baggrund af tendensen i temperaturens udvikling set i de seneste årtier.
Gennemsnitstemperatur-anomalier for året 2015, både set ift.
normal og dekadegennemsnit,
var negative de fleste steder i det
kystnære Vestgrønland, positive
de fleste steder i det kystnære
Østgrønland. I Kangerlussuaq var
anomalien ift. normal på -1,8ºC
(-3,7ºC ift. dekadegennemsnit)
og tilsvarende -1,4ºC/-2,7ºC i
Nuuk. I Ittoqqortoormiit var
anomalien ift. normal +2,7ºC og
+1,9ºC for både Station Nord og
side 10 • Vejret, 147, maj 2016
Danmarkshavn samt +1,6ºC for
Kap Morris Jesup. De negative
gennemsnitstemperatur-anomalier for 2015 for fleste steder i
det kystnære Vestgrønland var
bemærkelsesværdige set på baggrund af tendensen i temperaturens udvikling set i de seneste
årtier (se figur 6).
Vinterens (DJF) 2014-2015
gennemsnitstemperatur-anomalier, både set ift. normal/dekadegennemsnit, var negative
de fleste steder i det kystnære
Vestgrønland, positive sine steder i det kystnære Østgrønland.
I Narsarsuaq var anomalien ift.
normal på -2,5ºC (-4,2ºC ift.
dekadegennemsnit) og tilsvarende -2,4ºC/-3,6ºC i Nuuk. For
Kap Morris Jesup var anomalien ift. normal +4.6ºC, +3,6ºC
for Station Nord samt +2,6ºC i
Danmarkshavn. I Danmarkshavn
havde man den varmeste januar,
-14,6°C i gennemsnit for måneden, siden målingerne startede
i 1949. Det var en anomali på
+8,5ºC ift. normal og +6,8ºC ift.
dekadegennemsnit.
Forårets (MAM) 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, både
set ift. normal og dekadegennemsnit, var negative de fleste steder
i det kystnære Vestgrønland, positive sine steder i det kystnære
Østgrønland. Upernavik, Aasiaat,
Sisimiut, Kangerlussuaq, Nuuk,
Paamiut, Narsarsuaq, Qaqortoq
og Prins Christian Sund i Vest- og
Sydgrønland var alle koldere end
både normal/dekadegennemsnit.
I Narsarsuaq var anomalien ift.
normal på -2,6ºC (-4,4ºC ift.
dekadegennemsnit. I Danmarkshavn havde man den koldeste maj
registreret, -11,1°C i gennemsnit
for måneden. Det var en anomali
på -4,6ºC ift. normal og -5,5ºC
ift. dekadegennemsnit.
Sommerens (JJA) 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier,
set ift. normal, var positive de
fleste steder i det kystnære Grønland. Anomalierne var ift. normal: Pituffik +2,1ºC, Upernavik
+1,8ºC, Aasiaat +1,5ºC, Sisimiut
+1,0ºC, Nuuk +1,4ºC, Qaqortoq +1,0ºC, Narsarsuaq +1,0ºC,
Ittoqqortoormiit +1,2 ºC og Danmarkshavn +1,2 ºC. Sammenlignet med dekadegennemsnit var
billedet mere komplekst.
Efterårets (SON) 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier,
både set ift. normal/dekadegennemsnit, var negative de fleste
steder i det kystnære Vestgrønland (undtagen i det nordvestligste hjørne), positive sine steder
i det kystnære Østgrønland. I
Kangerlussuaq var anomalien ift.
normal på -2,3ºC (-3,5ºC ift. dekadegennemsnit) og tilsvarende
-1,9ºC/-2,8ºC i Ilulissat. I Danmarkshavn var anomalien ift. normal +3,2ºC og +3,1ºC for Station
Nord.
Decembers 2015 gennemsnitstemperatur-anomalier, både set
ift. normal/dekadegennemsnit,
var negative de fleste steder i det
kystnære Vestgrønland, positive
ift. normal sine steder i det kystnære Østgrønland. I Kangerlussuaq var anomalien ift. normal
på -5,4ºC (-7,9ºC ift. dekadegennemsnit) og tilsvarende -3,6ºC/5,0ºC i Ilulissat. I Ittoqqortoormiit var anomalien ift. 1961-90
normal +3,1ºC.
Ved DMI stationen Summit
(3220 moh) midt på Indlandsisen
var 2015 gennemsnitstemperatur-anomalien set for hele året
negativ; vinter, forår og sommer
negative; efterår positiv og december negativ. Der blev her re-
Key findings
F
Global average temperature anomaly (°C)
gistreret en ny laveste temperaturMet Office Hadley Centre and Climatic Research Unit
NOAA National Centers for Environmental Information
rekord for august, da termometret
NASA Goddard Institute for Space Studies
0.5
28. august kom ned på -39,6°C.
En ny laveste temperaturrekord
for oktober blev det også til, da der
blev registreret -55,2°C den 24.
0
oktober. Det tangerede den tidligere rekord fra 31. oktober 2007.
I hovedstaden Nuuk var 2015
med en årsmiddeltemperatur på
– 0.5
-2,8°C koldere end både dekadegennemsnit (-0,1°C) og norma1850
1900
1950
2000
len (-1,4°C). Den højeste tempeYear
ratur 19,8°C forekom i august og
7. De årlige temperaturanomalier 1850-2015, i forhold til perioden 1961den laveste temperatur; -19,7°C Figur
at sea, both
by ships in the voluntary
1990, fra alle tre institutioner HadCRU (datasæt
HadCRUT.4.4.0.0),
NOAA/ observTEMPERATURE
i december.
ing fleet and
by drifting
and moored
NCEI (datasæt NOAAGlobalTemp) og NASA/GISS
(datasæt
GISTEMP).
Data buoys.
estimates
are corroborated
by an analysis
In 2015, begynder
global warmth
reached
record levels
as The
Der var en del huller i Nuuk’s
i 1850
for HadCRU
og i 1880
for NCEI
og GISS.
Det grå område
Meteorological Agency.
a result repræsenterer
of the long-term
rise in global
tempera- produced
usikkerheden
i HadCRUT.4.4.0.0
databy
(95the%Japan
konfidensinterval).
nedbørsserie for 2015, så årsværtures (caused mostly by humanity’s emissions
Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University
dien kan ikke udregnes og kan
of greenhouse gases) combined with the effects Global average temperatures can also be
of East Anglia, begge UK.
estimated using output from reanalyses. In a
of a developing El Niño.
derved ikke sammenlignes med
reanalysis, historical observations from many
normalen (752 mm) og dekadeThe global average near-surface temperature different instruments are combined using a
East weather
Anglia iforecasting
Storbritannien,
seksten
varmeste
år placeret
gennemsnittet (870 mm). for 2015de
modern
system, in order
was
the warmest
on record
by a clear of
to National
give a comprehensive
record
margin,iaccording
to data sources
Climatic Data
Cen-of weather
det 21. århundrede.
Se analysed
figur 7. by 2)
(Figure 1). The global average temperature and climate. Two long-term reanalyses were
ter
(NOAA/NCDC;
datasæt
Ovenstående
tal
er
baseret
Årsrapport – Danmarks KlimaWMO
for the year was about 0.76 ± 0.09 °C above the surveyed: the ERA-Interim reanalysis, produced
i Asheville,
og
på et
gennemsnit
af de tre vig2015
by the European
Centre USA,
for Medium-Range
1961–1990
average,
and approximately
1 °C GISTEMP)
Weather
the JRA-55
above the
1850–1900
NASAForecasts,
GoddardandInstitute
forreanalysis,
tigste
globaleaverage.
datasætUncertainties
fra hhv. 3)
I “Danmarks Klima 2015” kan der
relative to the period 1850–1900 are larger and produced by the Japan Meteorological Agency.
1) Hadley Centre/Climate Re- Space Studies (NASA/GISS; dalæses om vejrets udvikling henThe central estimates for both of those reanalmore difficult to estimate.
NOAAGlobalTemp)
i New
over året i Danmark. Rapporten, search Unit (HadCRU; datasæt tasæt
yses indicate
that 2015 was the
warmest year
on record
These estimates
are based on air-temperature
USA.near the surface.
HADCRUT.4.4.0.0)
ved Hadley York,
der hedder DMI Rapport 16-01,
data gathered at meteorological stations over
Andre datasæt producerer
Centre, Exeter, og University
er tilgængelig på DMI’s Internetland, and sea-surface temperatures measured The global average of temperatures over land
sider.
areas shows that 2015 was the joint warmest
1
0.8
a
a
1
2
g
t
p
O
i
t
U
o
g
t
i
T
N
d
t
a
A
N
f
I
N
t
p
A
A
I
S
(
H
K
R
U
U
year on record over land: 2005, 2007 and 2010 ph
are comparable. The global average tempera- Ni
ture over the sea surface in 2015 was equal to te
the 2014 record. The combination of high land
and sea temperatures made 2015 a record year ab
overall.
re
2015 blev globalt set
rekordvarmt
Den globale kombinerede landog havoverfladetemperatur (i det
ac
følgende blot omtalt som den
Significant warmth was recorded over the
majority of observed land areas (Figure 2). So
globale temperatur) for 2015
Particularly warm were large areas of South ye
blev omkring 0,76 ± 0,09°C over
af
1961-1990 normalen på ca. 14°C
0.0
al
og ca. 1°C over 1850-1900 genan
nemsnittet. Usikkerhederne er
–0.2
større og sværere at estimere ift.
In
den lange periode 1850-1990.
1950
1960
1970
1980
1990
2000
2010
Ce
Year
Året blev det varmeste år, siden
Ni
optegnelserne begyndte i 1850. Figur 8. Årlige (jan-dec) anomalier for de globale middeltemperaturer fra 1950 til
sp
Det er også det 30. år i træk, at 2015 i forhold til perioden 1961-1990, baseret på et gennemsnit af de tre datasæt
Figure
6.
Global
annual
tiv
the
year,
negative
sea-level
anomalies
of
about
den globale temperatur er over GISTEMP, NOAAGlobalTemp og HADCRUT.4.4.0.0. De blå er år, der er påvirket
average
temperature
diff
–10 cm
were
reported
in
the
Marshall
Islands,
af
La
Niña,
de
røde
påvirket
af
El
Niño,
og
de
”neutrale”
år
er
grå.
Kilde:
[1].
normalen. Samtidig er femten afanomalies (difference
HadCRUT4.4.0.0 produced by
the Met Office Hadley Centre in
El Niño
Neutral
collaboration with the Climatic
Research Unit at the University
La Niña
of East Anglia (both
0.6 in the United Kingdom); GISTEMP produced
by the National Aeronautics and Space Administration, Goddard
Institute for Space Studies (United States); and NOAAGlobalTemp produced0.4
by the National Oceanic and Atmospheric
Administration National Centers for Environmental Information
(United States). The number quoted is an average of those three
0.2
datasets. Its uncertainty is taken from the HadCRUT4 dataset.
Temperature anomaly (°C)
1
from the 1961–1990
average) based on an
average of the three
global temperature
the Federated States of Micronesia and Papua
New Guinea. Vejret,
The anomalies
were• smaller
147, maj 2016
side 11 than
those observed during the 1997/1998 El Niño.
By contrast, sea levels along the Equator east
co
or
ue
At
90N
60N
30N
0
30S
60S
90S
180
–10
120W
–5
–3
60W
–2
–1
0
–0.5
0
60E
0.5
1
120E
2
3
180
5
10
Temperature difference (°C) compared to the 1961–1990 average
Figur 9. Globale overfladetemperatur-anomalier (ºC) for 2015 i forhold til perioden 1961-90, baseret på datasættet HADCRUT.4.4.0.0. Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office og Climatic Research Unit, University of East Anglia, begge UK.
merica, Africa, much of Europe, North-East Few land areas experienced significant
bemærkelsesværdig
var Sydamehavparts
under en
og effekten when
conditions
averaged
over the y
rasia, thelignende
Middle
East En
and
western
ofEl Niño
resultater.
reanalyse
rika,
Afrika,
det
meste
af
Europa,
på
de
globale
temperaturer,
så
(JRA-55),
foretaget
af
Japan
Meorth America. Continental temperature records One notably colder-than-average area
nordøstlige
(fællesdenRussian
stærke El Niño
2015 vil detwhere
en reana- The
thei Antarctic,
theEurasien
positive
phase o
ere set forteorological
Asia andAgency
SouthogAmerica.
lyse (ERA-Interrim reanalysis) fra fortsætte sin påvirkning et stykke betegnelse for verdensdelene
persisted
deration Det
hadEuropæiske
its warmest
year
record,
at Southern
Europa ogMode
Asien), (SAM)
Mellemøsten
efter toppunktet
i december. Annular
Center for
Me-on tid
several
months.
In
the
positive
phase
6 °C above
the
1961–1990
average.
China
also
dium-Range Weather Forecasts Figur 10 viser skematisk et typisk og de vestlige dele af Nordame- of S
Temperaturrekorder
blev sat
nedbørs-anomali
der winds
er rika.strengthen
(ECMWF)
fastslår
westerly
and contract
tow
d its warmest
year
on ligeledes,
record at
(since
at least mønster,
for
regionerne
Asien
og
Sydamebegunstiget
under
en
El
Niño,
2015
var
det
varmeste
år
regi61) and 10 of its provinces experienced record Antarctica. That induces cooling over mo
rika. Rusland fik et rekordvarmt
mens
figur 11 viser
nedbøranostreret. experienced either its
East
Antarctica
and warming over the Anta
armth. Europe
secondår, 2,16°C over normalen for
malier for 2015.
Peninsula.
sawKina
a change
less extr
armest year
(after 2014) or its warmest,
1961-1990.
have ogsåtodet
Tillige and
vil El Niño
påvirke dan- October
El Niño
values
of
the
SAM
index
through
15 was either
the
warmest
year
in
a
number
Varmende El Niño’er og kølende nelsen og udviklingen af tropiske varmeste år siden 1961 og i 10 to the
af Kina’s
provinser blev
det til re- to ave
cykloner,
således of
at the
dannelsen
La Niña’er
vigtigeFinland,
drivkræfter bag
year and
a warming
relative
countries
(Estonia,
Spain)
or was
kord.
For
regionen
Europa
endte
af
hurricanes
i
Nordatlanten
naturlig
variation
i
klimasystea
e of the top three warmest years (Germany, over the continent. Some north-eastern
met. Gennem 2015 udvikledes undertrykkes og hurricanes og 2015 meget nær det meget varme
ance, Slovenia, Republic of Moldova, Hungary, of North America were colder than ave
en stærk El Niño, der toppede Tyfoner i Stillehavet fremmes, 2014 og i en række lande var
thei year.
rbia). Africa
and Oceania
der enten rekordvarmt (Estland,
således som det during
også er set
i december.
Den var påeach
nogle experienced
eir second-warmest
year on
record.
områder sammenlignelig
med
de 2015, se afsnittet om tropiske Finland og Spanien), eller året
stærke Niño’er i 1997/1998 og
1982/1983. El Niño er typisk associeret med højere globale temperaturer både ved overfladen
(figur 8) og i troposfæren. Der er
typisk en forsinkelse mellem opvarmningen af det tropiske Stille-
side 12 • Vejret, 147, maj 2016
cykloner senere.
lå i top 3 AND
(Tyskland,SNOW
Frankrig, COV
PRECIPITATION
Slovenien, Moldova, Ungarn,
Serbien). I regionerne Afrika og
Temperaturer set regionalt
In a typical year the distribution of pre
I 2015 (jan –dec) blev der re- Oceanien blev 2015 hver især det
tation
highly
at regional and l
næstvariable
varmeste nogensinde.
gistreret en del varme
overisdet
scales;
2015 wasKun
nofåexception.
områder var Rainfall
betyde- extre
meste af Verden (Figur
9). Omligtregions
koldere end
gennemsnitligt
råder, hvor varmen
var særlig
affected
many
around
the world an
some cases, led to flooding and drought.
section below on regional extremes prov
more details on rainfall extremes and rel
Niño and La Niña. During an El Niño, sea-surface
temperatures in the eastern tropical Pacific rise
above average. This leads to a weakening or
reversal of the prevailing trade winds, which
kistan
og Afghanistan.
mange signifikanteacts
klima-afvigelto reinforce
surface
warming. The El Niño
ser og episoder i 2015
er
beskreSouthern Oscillation is the leading mode of
Snedækket
på variability.
den nordlige El Niño
vet for de enkelte verdensdele.
year-to-year global
climate
halvkugle
affects the global atmospheric circulation,
Ifølge
data fra Global
Snow
Den globale nedbør
altering weather
patterns
around
theLab,
world
Rutgers
University
i
USA,
var
Den globale gennemsnitlige
akand temporarily elevating global temperatures.
iño
tral
Niña
1960
ual
rs
re
e),
ar
lia,
for året. Et særlig koldt område
var store dele af Antarktis, da
den positive fase af den AntArktiske Oscillation (AOO) eller
”The Southern Annular Mode
(SAM) var fremherskende i flere
måneder, hvilket medfører at kumulerede nedbør i 2015 frem- vintersnedækket på den nordlige
halvkugle
i løbet af foråret
sædvanlig
vestenvindsbæltet i det sydlige går af figur 11. Som
In 2015,
sea-surface
temperatures
in thepå
East1970
1980
1990
2000
2010
2
28,5
millioner
km
var
nedbørsmønstret
præget
af
ocean
forstærkes
og
rykkes
mere
,
hvilket
er El
Central Pacific increased, exceeding typical
Year
lav og under
mod Antarktis og det giver som områder med usædvanlig
gennemsnittet,
og det 8.
Niño thresholds
during
northern hemisphere
med
beresultat kulde over det meste af høj nedbør. Områder
laveste
registreret.
Nordamerika
spring. Atmospheric indicators were also indicamærkelsesværdig
lav årlig
ned- fik sitEl4.Niño,
østlige
Antarktis
og varme
laveste
forårs-snedække
of a developing
such
as the pressure
thedet
year,
negative
sea-level
anomalies
of about tive
bør
inkluderede
Mellemamerika
over
den
antarktiske
halvø.
I
registreret.
Der
mangeenhanced
sneDarwin,
–10 cm were reported in the Marshall Islands, difference between Tahiti and var
og
Caribien,
det
nordøstlige
oktober
blev
der
dog
budt
på
storme,
der
ramte
det
nordøstlige
the Federated States of Micronesia and Papua convection near the dateline, and a weakening
herunder
Brasilien,of the
enGuinea.
ændring The
til mindre
ekstreme
USAtrade
i løbet
af februar.
Boston
or reversal
winds.
El Niño
continNew
anomalies
wereSydamerika
smaller than
dele
af
det
centraleog
sydlige
værdier
af
SAM-indekset
og
frem
og
Worcester
(Massachusetts)
those observed during the 1997/1998 El Niño. ued to strengthen and peaked in December.
af Sydøstasien,
In-sea-surface
udgangensea
af året
betødalong
det var-the Europa,
fik den snerigeste
måned nogenAt its peak,
temperatures
in some
By til
contrast,
levels
Equatordele
east
donesien
og
det
sydlige
Afrika.
mere
tilstande
i
forhold
til
gensinde
og
den
snerigeste
I
recorded
of the dateline were above average: that is also key areas were comparable to thosevinter.
Områder
med
høj
årlig
nedbør
nemsnittet
over
dette
kontinent.
Boston
faldt
der
164,6
cm
sne
i
during the exceptionally strong El Niño events
symptomatic of an El Niño.
USA,
MeDe østlige dele af Nordamerika omfattede det sydlige
februar,
hvilket
er
mere
end
byen
of 1997/1998 and 1982/1983, though the location
Chile,
detsea-surface
koldere end gennemsnittet xico, Peru, det nordlige
normalt får
i en hel sæson.
of the
peak
temperature
anomalies
ELvar
NIÑO
Paraguay,
det
i løbet af året. Mht. til det kolde meste af Bolivia, was
further to the west in 2015.
Brasilien, det nordlige Ar- Indlandsisen på Grønland
område i Atlanten
syd for Grøn- ofsydlige
Variations
in the temperature
the surface
gentina,
sydøstlige
Europa,
land,
se
ocean
afsnittet
senere.
Omfangetand af
Indlandsisens
El Niño
affects rainfall
weather
patterns in
waters of the tropical Pacific combine det
with
dele
af
det
centrale
Asien,
det
Flere
detaljer
kan
ses
af
koroverfladesmeltning
Grønland the
atmospheric feedbacks to drive the two distinct many places around the world.påAlthough
tet side18-19 og læses i [1], hvor sydøstlige Kina, områder af Pa- i 2015 var det 11. højeste registreDrier
Wetter
Mixed (seasonal reversal)
Aug–Nov
Dec–May
Sep–Feb
Jun–Oct
Wet Jan–Apr
Dry Jun–Oct
May–Sep
Jul–Sep
All year
Sep–Oct
Sep–Nov
Oct–Feb
Mar–Jul
Sep–Jan
All year
Feb–May
on
Sep–Jun
May–Jan
Feb–Mar
Nov–Apr
Sep–May
Jan–Feb
Aug–Dec
s
m)
Figur 10. Skematisk viser figuren nedbørs-anomalier begunstiget under en El Niño. Kortet er baseret på historiske antal
forekomster under tidligere El Niño’er. Kilde: [1]. Hadley Center, The Met Office, UK.
Vejret, 147, maj 2016 • side 13
Serbia). Africa and Oceania each experienced
their second-warmest year on record.
Centre, Deutscher
Wetterdienst, Germany)
90N
30N
0
30S
60S
120W
60W
0.1
0.2
0
0.3
60E
0.4
0.6
0.7
120E
0.8
180
0.9
Percentile of 1951–2010 reference period
Figur 11. Global årlig (jan-dec) nedbør for landområder 2015 udtrykt som percentiler i forhold til perioden 1951-2010. Kilde: [1]. Global Precipitation Climatology
Center, Deutscher WetterDienst (GPCC DWD), Tyskland.
6
ret (siden 1978) og ca. 85.000
km2 over 1981-2010 gennemsnittet. Det var over gennemsnittet, men ikke usædvanligt set på
baggrund af det seneste årti. Det
totale omfang af sommeroverfladesmeltning i rekordåret 2012
var mere end 300.000 km2 over
1981-2010 gennemsnittet. Ved
Summit midt på Grønlands Indlandsis var gennemsnitstemperaturen både vinter, forår og sommer under gennemsnittet. En ny
PRECIPITATION AND
Siden regelmæssige
In a typicalsatellitmåyear the dist
linger begyndte
i slutningen af
tation is highly variable a
1970’erne, har der været et gescales; 2015 was no exceptio
nerelt fald i omfanget af arktisk
affected many regions arou
havis igennem
hele den sæsonmæssigesome
cyklus.cases, led to floodin
below afon
I 2015section
nåede omfanget
ark-regional
more
details
on
rainfall ex
tisk havis sit årlige maksimum
2
impacts.
25. februar. 14.54 mill. km blev
tallet, og det var det laveste makOn the
annual
scale, th
simum-omfang
registreret
i satel2
litmålingerne
og 1,10 high
mill. km
unusually
rainfall
(F
under gennemsnittet
for 1981southern areas
of the Uni
2010 og Peru,
0,13 mill.
km2 underChile,
den most
northern
tidligere State
rekord of
satBolivia,
i 2011. Paraguay,
Det
mindstenorthern
omfang af havis
blev
re- north
Argentina,
gistreret den 11. september, hvor
omfanget var 4,41 mill. km2. Det
var det fjerde laveste minimumomfang i satellitmålingerne (figur
12). Den 30. december var der en
usædvanlig tilførsel af varm luft
mod polområdet. Det medførte
plusgrader den dag (+ 0,7°C),
omend kortvarigt, ved en bøjevejrstation nær Nordpolen.
På den sydlige halvkugle topper den sæsonmæssige cyklus af
havis i Antarktis typisk omkring
september eller oktober, og når
et minimum i februar eller marts.
Det årlige maksimum-omfang af
havisdækket i 2015 på 18,83
60N
90S
180
during the year.
rekord lav temperatur i august
på -39,6°C blev registreret den
28. Den 24. oktober blev der registreret en rekordlav temperatur
på -55,2°C, en tangering af den
ældre rekord fra 31. oktober 2007
(se også afsnit: Grønland 2015).
Den arktiske/antarktiske havis
På den nordlige halvkugle topper den sæsonmæssige cyklus
af arktisk havis normalt i marts
og når et minimum i september.
Fig
ice
the
(le
the
(rig
(So
an
NO
8
4.0
Extent (million km2)
Extent (million km2)
7
3.5
3.0
6
5
2.5
4
2.0
1978
1982
1986
1990
1994
1998
Year
2002
2006
2010
2014
1978
1982
1986
1990
1994
1998
2002
2006
2010
2014
Year
Figur 12. Omfanget af havis (mill. km2) 1979-2015. Venstre: Februar/Sydlige halvkugle. Højre: September/Nordlige halvkugle.
Kilde: [1]. NSIDC; NOAA.
precise details of any single El Niño will differ, CRYOSPHERE
certain
might be expected
side 14recurrent
• Vejret, patterns
147, maj 2016
during a strong El Niño.
In the northern hemisphere, the seasonal cycle
of Arctic sea-ice extent usually peaks in March
gers
hern
km2.
s the
ad its
cord.
snow
uary.
saw
wiest
uring
lls in
was
Ocean heat content (1022 joules)
Ocean heat content (1022 joules)
hina,
n the
erica
erica
hern
, and
umugreat
Det antarktiske ozonhul
Sejlivede CFC gasser, haloner
og andre skadelige kemikalier
nedbryder stratosfærens ozonlag, der beskytter livet på Jorden. Det antarktiske ozonhul,
der bl.a. er et resultat af dette,
nåede et maksimum på 28,2 mill.
km2 den 2. oktober ifølge NASA
(figur 13). En analyse udført på
det hollandske meteorologiske
20
Annual average
10
0
–10
1960
20
1970
5–year average
10
0
–10
1960
1970
1979–2014
Max
25
2011
90%
2012
2013
70%
20
millions of km2
mill. km2 blev nået den 6. oktober. Dette er det 16. højeste
maksimum-omfang registreret i
satellitmålingerne. Det mindste
omfang af havis i Antarktis på
3,58 mill. km2 blev registreret den
20. februar. Det var det fjerde
højeste minimum-omfang registreret i satellitmålingerne og
0,17 mill. km2 under rekorden fra
2008. År til år variation i havisens
minimum-omfang i Antarktis er
stor i forhold trenden set over
en årrække; i de seneste 5 år har
vi set ret store udsving (se figur
12 venstre).
30
15
2014
2015
Mean
30%
10%
10
Min
5
0
Jul
Aug
Sep
Oct
Nov
Dec
Month
Figur 13. Daglig størrelse af det antarktiske ozonhul for 2015 (rød kurve) i mill.
km2 (hvor den totale mængde ozon var mindre end 220 DU), sammenlignet med
de sidste
4 år, der også var
karakteriseret
af betydelige
ozonhuller,
nemligstrongest
2011,
Figure
17. Area
Patricia
(20 –24
October)
was the
2012,
2013
2 og 2014, samt gennemsnittet for 1979-2014 (tyk grå kurve). Det
(millions of km ) where
hurricane
on record
Atlantic or
mørke grøn-blå skraverede
område repræsenterer
denin30.either
til den the
70. percentil,
the total ozone column
eastern
North
Pacific
basins,
with
maximum
og det lyse grøn-blå skraverede område repræsenterer den 10. til 90. percentil
for
is less than 220 Dobson
sustained
wind
speeds
of 346 km/h.
It made
tidsrummet
1979-2014.
De
tynde
sorte
linjer
viser
de
maksimale
og
minimale
units, with 2015 shown
landfall
on the
Mexican
coast
on af
24WMO,
October
værdier for hver dag i løbet
af 1979-2014
tidsperioden.
Plottet
er lavet
in red and other years
baseret på data hentet frawith
NASA’s
Ozonewatch
websiteinhttp://ozonewatch.gsfc.
241
km/h winds
a sparsely populated
characterized by large
nasa.gov. Disse NASA data
er baseret
satellitobservationer
fra OMI
og TOMS to
area.
The på
remnants
of Patricia
contributed
ozone holes shown
instrumenter. Kilde: [1]. heavy rainfall and flooding in the southern plains
for comparison. The
thick grey line is the
of the United States and the lower Mississippi
1979–2014
Institutaverage,
(KNMI) viser,
at 2015
største regiriver
valley. det
Thefjerde
ACEeller
forfemte
the Eastern
North
with
the dark andnåede
light et maksimum
Pacific was about
44%
higher
ozonhullet
streret
efter
2000,than
2003the
oglong-term
2006
green-blue shaded areas
theanalyser
highestogin1998
the basin
på 27,1 mill. km2 den average
i begge
i KNMIsince
9. oktober.and was
representing the 30th to
1993.enten
The Central
Pacific
region
experienced
analysen.
Tager
man
derimod
de
Derfor
er
2015
ozonhullet
70th percentiles and 10th
7 named storms
total, 3 of
which dage
reached
60 påinhinanden
følgende
and 90th percentiles,
hurricane strength.
respectively, and the thin
med det største ozonhul-areal
black lines showing the
maximum and minimum
values for each day
during the 1979–2014
time period. The plot
is produced at WMO
based on data from the
1980
National 1990
Aeronautics2000
and
Year
Space Administration
Ozonewatch website
(http://ozonewatch.
gsfc.nasa.gov), which
are based on satellite
observations from
the OMI and TOMS
instruments.
1980
1990
Year
2000
0–2000m
resulterer det i et gennemsnitlig
In the Western
North
basin,
named
omfang
påPacific
25,6 mill.
km2 i27
2015,
storms were recorded. Of these, 18 reached
0–700m
igen baseret på data fra NASA. I
typhoon strength. The estimated averages for
KNMI analysen er dette tilsvathe whole year are 26 storms and 17 typhoons.
rende areal på 24,2 mill. km2,
Typhoon Koppu, known locally as Lando, made
hvilket i den sammenhæng
landfall
in the Philippines in October, affecting
2010
2015widespread
ozonhullet damage.
som
many people placerer
and causing
næststørst
(sammen
med
1998)
Because of the tracks taken by the storms, no
i begge
analyser
efterin2006.
storm warnings
were
issued
Hong Kong,
0–2000m
China in August and September for the first
Oceanernes
varmeindhold
0–700m
time
since 1946.
Six typhoons
madeoglandfall
vandstandChan-hom, Soudelor and
over China. Typhoons
Meget
af den energi,
som economic
akkuMujigae led to
combined
estimated
losses of US$muleres
8 billion.
i klimasystemet, ender i
2010
oceanerne. Havoverflade-tempe-
the Northraturer
Indian
Ocean,
named
storms
(SST)
i 20154 viste
et betyFigur 14. Varmeindhold globalt set for oceanerne 1955-2015 (vist somInanomalier)
formed,
compared
with an annualregistreret
average of 5.
deligt varmeoverskud
for det øvre 0-700 m (orange) og 0-2000 m (blå; kun fra 2005). Øverst:
Årsgendeveloped
as a områder.
tropical depression
nemsnit og nederst
5 årswere
gennemsnit.
Kilde [1]: colder
NOAA/NESDIS/NOCD
Ocean
South-West
Atlantic
significantly
FigureKomen
4. Annual
over store
Det tropiske over
Climate
Laboratory,
USA.
north-eastern
part
of
the
Bay
of Bengal
ocean
heat
than
average.
Other
areas of the Southern Ocean averagethe
Stillehav var meget varmere
endnear
(approximately south of 60°S) were colder than content in the upper
average, but in many cases there are too few 700 m (orange) and the Vejret, 147, maj 2016 • side 15
upper 2 000 m (blue)
data in the climatology period (1961–1990) to
of the ocean (top), and
reliably estimate the significance of 20
current five-year-average ocean
the
sea
Rain
soo
in M
flas
afte
Jun
in Y
was
in Y
ellit
cycl
sho
was
the
Cate
In t
stor
slig
thes
2 be
cale
one
stor
In t
son
7 na
end
was
Cyc
to m
sou
sate
at th
eas
bee
pre
earl
The
Wes
cycl
Cate
man
dec
afte
and
on i
Islan
stor
Sea level is measured b
by traditional tide gauge
variationer
hæn- level
of thei havniveauet
global sea
ger også
sammen
med
tidevand,
ters (Figure 5) indicate th
storme og store klimamønstre
level
forSouthern
January to
somsea
ENSO
(El Niño
Oscillation).
Vandstanden
the highest
evermårecorde
les med
satellitter
(Figur
15)
samt
with the long-term upw
med traditionelle vandstandsas De
estimated
tide gau
målere.
seneste skøn by
for det
globale
fra highest
satellit
alsohavniveau
saw the
rec
målinger
indikerer,
at
det
genglobal records began mo
50
Monthly
Global mean sea level (mm)
40
3–month running mean
Trend = 3.3 mm/year
30
20
10
0
–10
–20
–30
Seasonal signal removed
Inverse barometer and GIA corrections both applied
–40
–50
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Year
Figur 15. Ændring i global middelvandstand i perioden 1993 til november 2015.
Den årlige cyklus er blevet fjernet fra data. Månedsværdier er vist i lyseblå,
3-måneders gennemsnit i mørkeblå og en simpel lineær tendens i rødt. Kilde
[1]: Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation, Australien.
gennemsnitligt, en anomali på
over 1°C over store dele af det
centrale og østlige ækvatoriale
Stillehavet (figur 9), som man
ville forvente under en El Niño.
Det nordøstlige Stillehav, store
dele af det Indiske Ocean og områder i Nord- og Sydatlanten var
også præget af markant varme.
Områder syd for Grønland og i
det sydvestlige Atlanterhav var
betydeligt koldere end gennemsnitligt. Syd for Grønland kunne
det tænkes bl.a. at hænge sammen med, at der i den dominerende NAO’s (NordAtlantisk
Oscillation) positive fase meget
ofte pumpes kolde luftmasse fra
Labradorhavet ud over Nordatlanten syd om Grønland. Det
gjorde sig gældende for vinteren
2014-2015 og også for vinteren
2015-2016. Men også processer
i havet kunne tænkes at bidrage.
Det bliver forhåbentligt afklaret
mere i fremtiden. Andre områder
af det sydlige Ocean (groft sagt
syd for 60°S) var også koldere
side 16 • Vejret, 147, maj 2016
end gennemsnitligt, men tit er
der for få data til at underbygge
dette forhold.
I 2015 nåede varmeindholdet globalt set for oceanerne for
det øvre 0-700 m og 0-2000 m
vandlag rekordhøjder (figur 14).
Rutinemæssige målinger af temperaturer ned til 2000 m er nu
en realitet. For flere detaljer og
baggrund om havets varmeindhold; se Wijffels et al. (2016),
Ocean temperatures chronicle the
ongoing warming of Earth, Nature Climate Change 6:116-118,
doi:10.1038/nclimate2924
og
von Schuckmann et al. (2016),
An imperative to monitor Earth’s
energy imbalance, Nature Climate
Change 6:138-144, doi:10.1038/
nclimate2876.
Vandstanden er en anden
vigtig indikator i klimasystemet.
Den er relateret til oceanernes
varme, da oceanernes volumen
øges ved termisk ekspansion.
Vand fra smeltende iskapper og
gletschere bidrager også. Lokale
nemsnitlige globale havniveau
fra januar til november 2015
var Even
det højeste
registreret
though
thesiden
global av
satellitmålingerne
startede.
Set
record levels in 2015,
no
i langtidsperspektiv i sammendid.
sea
hæng
medMonthly
målinger fraaverage
de traditionelle
vandstands-målere
ser
normal
in the western
tro
det be
ud som
om
at
det
globale
expected during an El N
havniveau i 2015 er det højeste i
mere end et århundrede. Selvom
det globale gennemsnitlige havniveau var på et rekordhøjt niveau i 2015 eller nær ved, gjaldt
det ikke for alle områder. Fx var de
gennemsnitlige vandstande på
månedsbasis lavere end normalt
i det vestlige tropiske Stillehav,
som man kunne forvente i løbet
af en El Niño. Vandstandsmålere
på Marshall-øerne, i Mikronesiens Forenede Stater og på Papua
Ny Guinea registrerede således
under gennemsnitlig vandstand.
Tropiske cykloner
Globalt set blev der registreret
91 tropiske tropiske cykloner i
2015. defineret ved, at 10 min.
middelvindhastigheder er lig
med eller større end 63 km/t
(17,5 m/s), hvilket svarer til en
storm og opefter på vindskalaen
(tropisk cyklon, storm, tyfon eller hurricane er her brugt i flæng;
de er alle tropiske cykloner, dog
med forskellig styrke). Dette et
højere antal end 1981-2010 gennemsnittet på omkring 85 storme
og lidt over 75. percentilen på 90
storme. Det laveste antal storme
i et år, ud fra satellitmålinger, var
67 storme i 2010.
I det nordlige Atlanterhav, var
der 11 navngivne storme, hvoraf
4 blev hurricanes og 2 af disse
(Danny og Joaquin) blev klassificeret som store hurricanes.
Dette er lidt under gennemsnittet
på 12 storme, 6 hurricanes og 3
store hurricanes årligt. Hurricaneaktivitet i Nordatlanten er typisk
undertrykt under en El Niño.
Accumulated Cyclone Energy
(ACE), der er et mål for den
kombinerede styrke og varighed
af tropiske storme, var i 2015 kun
omkring 68% af det gennemsnitlige set over en længere årrække
for Atlanterhavs-området.
I det østlige nordlige Stillehav
var der 18 navngivne storme.
13 af disse storme blev til hurricanes og 9 videreudvikledes til
store hurricanes. Gennemsnit er
her 15 storme, 8 hurricanes og
4 store hurricanes årligt. Patricia
(20-24. oktober) var den stærkeste hurricane registreret både
i Atlanterhavet og i det østlige
nordlige Stillehav, med højeste
10 min. vindhastigheder på 346
km/t. Den gjorde landgang på den
mexicanske kyst den 24. oktober
i et tyndt befolket område. Resterne af Patricia bidrog til kraftig
regn og oversvømmelser i den
sydlige del af prærien i USA og
den nedre Mississippi floddal.
ACE for det nordøstlige Stillehav
var omkring 44 procent højere
end gennemsnitlige over en årrække, det højeste i dette område
siden 1993. Det centrale Stillehav
havde 7 navngivne storme i alt,
hvoraf 3 nåede hurricane-styrke.
I det vestlige nordlige Stillehav blev 27 navngivne storme
registreret. Af disse nåede 18 ty-
Figur 16. Hurricane Joaquin den 30. september 2015 kl 15:45 ved Bahamas.
Kilde: NASA/MODIS.
fon- styrke. Gennemsnittet er her
26 storme og 17 tyfoner årligt.
Tyfonen Koppu, lokalt kendt som
Lando, gik i land på Filippinerne
i oktober. Den forårsagede omfattende skader og havde konsekvenser for mange mennesker. For
første gang siden 1946 blev ingen
stormvarsler udsendt for Hongkong i Kina i august og september.
6 tyfoner gjorde ellers landgang
i Kina, hvoraf tre, Chan-hom,
Soudelor og Mujigae, førte til et
samlet skønnet økonomisk tab på
8 milliarder USD.
I det nordlige Indiske Ocean
blev det til 4 navngivne storme.
Gennemsnittet er her 5 årligt. Komen udvikledes som et tropisk
lavtryk over den nordøstlige del
af den Bengalske bugt nær Bangladesh’s kyst og Ganges-deltaet.
Lavtrykket samlede styrke over
havet, før det gik i land som en
tropisk storm. Nedbøren for-
bundet med stormen og monsunregnen medførte alvorlige
oversvømmelser og jordskred i
Myanmar. Bangladesh led også
under kraftige oversvømmelser og
jordskred. Stormen og den megen
nedbør kom oveni en meget regnfuld periode fra den 24. juni. Den
tropiske cyklon Chapala gjorde
landgang i Yemen, hvilket førte til
betydelige oversvømmelser. Dette
var den første tropiske cyklon, der
gjorde landgang i Yemen med
orkanstyrke. Øen Socotra blev
ramt af både Chapala og cyklon
Megh, som udvikledes kort efter,
at Chapala gik i land. Chapala
var en kategori 3 storm, da den
passerede øen, mens Megh var
en kategori 2.
I det sydvestlige Indiske Ocean
var der 10 navngivne storme i
2014/15 sæsonen, lidt over gennemsnittet, der er 9 årligt. 4 af
disse nåede orkanstyrke og 2 blev
Vejret, 147, maj 2016 • side 17
store orkaner. I kalenderåret 2015, fattede slutningen af en sæson og slutningen af juni, var usædvanlig
som indeholder slutningen af en starten af anden, lidt under gen- i sin ”timing”. En så sen storm er
sæson og starten af anden, var der nemsnittet på 10 årligt. Cyklo- ikke tidligere blevet registreret i
nen Marcia var den mest intense det østaustralske område i tiden
11 navngivne storme.
I det australske område var der cyklon, der har gjort landgang med satellitmålinger. Den eneste
i 2014/15 sæsonen 9 navngivne så langt mod syd på østkysten, vinter-cyklon på disse kanter registorme. Der var 7 navngivne i det mindste i tiden med satel- streret tidligere var i begyndelsen
11. af
Climate extremes in 2015
storme Figure
i løbet
2015, der om- litmålinger. Raquel, registreret i af juni 1972.
(Source: Map and information provided by the National Climatic Data Center, NOAA, United States, http://www.ncdc.noaa.gov/sotc)
ARCTIC SEA-ICE EXTENT
Smallest annual maximum sea-ice extent during
its growth season, and fourth-smallest minimum
sea-ice extent on record during its melt season
ALASKA, UNITED STATES
Tied with 2002 as the secondwarmest year since statewide
records began in 1925, behind 2014
CANADA
Warmest summer on record in parts of
western Canada; moderate to extreme
drought developing across the region
due to the unusual warmth and dryness
EASTERN NORTH PACIFIC BASIN
August
CONTIGUOUS UNITED STATES
At the end of August, three storms –
Kilo, Ignacio and Jimena – represented
the first simultaneous occurrence of
three major hurricanes in the basin
since records began in 1949.
Second-warmest (behind 2012)
and third-wettest year since
national records began in 1895;
month of May the wettest month
of any month on record
ATLANTIC HURRICANE
SEASON
Below-average activity
68% of normal ACE
11 storms, 4 hurricanes
EASTERN NORTH PACIFIC
HURRICANE SEASON
Above-average activity
144% of normal ACE
18 storms, 13 hurricanes
MEXICO
Several storm systems bringing heavy
precipitation in March, with the national
average being over three times the
monthly average; wettest March since
national records began in 1941
HURRICANE SANDRA
(23–28 November)
Maximum winds – 230 km/h
Latest major hurricane
observed in the Eastern North
Pacific basin since reliable
records began in 1971
HURRICANE PATRICIA
(20–24 October)
Maximum winds – 346 km/h
Strongest hurricane on record
in the Eastern North Pacific
and North Atlantic basins
CHILE
Driest January in at
least five decades
SOUTH AMERICA
Warmest year since continental records began in
1910; in Argentina, second-warmest year, behind
2012, since national records began in 1961; the
four warmest years on record occurring since 2012
side 18 •12 Vejret, 147, maj 2016
SOUTH AMERICA
Extreme rainfall registered in
Paraguay, northern Argentina
and southern Brazil in the last
quarter of the year; about
180 000 people affected and
more than 80 000 displaced
rede om alvorlige skader på de tre
sydlige øer. Salomonøerne blev
også berørt.
på øen Vanuatu som en kategori 5 cyklon den 13. marts. Den
ødelagde mange beboelser. Regeringen i Tuvalu øriget erklærede
undtagelsestilstanden den 13.
marts efter alvorlige oversvømmelser forårsaget af både stormflod og -bølger. Kiribati rapporte-
Det sydvestlige Stillehav havde
8 navngivne storme i 2014/15
sæsonen. I kalenderåret 2015,
som indeholder slutningen af en
sæson og starten af anden, var
der 11 navngivne storme. Gennemsnittet er her 6 årligt. Den
tropiske cyklon Pam gik i land
EUROPE
Kilde
[1] WMO Statement on the Status of the Global Climate in 2015.
WMO-No. 1167.
ASIA
In Europe, as a whole, second-warmest year on
record, behind 2014; top-five year in several
countries: Spain and Finland (warmest); Austria
and Germany (2nd); France (3rd); and the
Netherlands (5th); heatwaves on continent
between May and September
Much-warmer-than-average conditions present
present
across much of the continent; warmest year
year since
since
continental records began in 1910; warmest
warmest year
year on
on
record for the Russian Federation; warmest
warmest
June–August period on record for Hong Kong,
Kong, China
China
MOROCCO AND LIBYA
In Marrakech, over 13 times the
monthly precipitation average in one
hour on 6 August; heavy rain in the
western coastal region of Libya on
24 September, with more than 90 mm
rainfall in 24 hours at Sorman, leading
to flash floods
CHINA
INDIA AND PAKISTAN
Major heatwave (20–30 May) in India,
some locations reaching 47 °C and
about 2 500 people dying due to the
heat; in southern Pakistan, period of
extreme heat (17–24 June) with more
than 1 600 people dying in the heat
Heavy rain from May to October
October
causing floods affecting 75
75 million
million
people; wettest May in 40 years
years in
in
southern China provinces
WESTERN PACIFIC
PACIFIC OCEAN
OCEAN
TYPHOON SEASON
SEASON
Above
Above-average
-average activity
activity
27 storms,
storms, 18
18 typhoons
typhoons
CYCLONE CHAPALA
(28 October–4 November)
November)
Maximum winds –– 250
250 km/h
km/h
First hurricane-strength
hurricane-strength storm
storm (Category
(Category 11
on the Saffir–Simpson
scale)
Saffir–Simpson scale) on
on record
record to
to
make landfall in Yemen
Yemen
AFRICA
Second-warmest year,
behind 2010, since
continental records
began in 1910
NORTH INDIAN OCEAN
CYCLONE SEASON
Near-average activity
4 storms, 2 cyclones
AUSTRALIAN CYCLONE
SEASON
SOUTH-WEST INDIAN
OCEAN CYCLONE
SEASON
Near-average activity
10 storms, 4 cyclones
SOUTH AFRICA
Driest calendar year
on record
ANTARCTIC SEA-ICE EXTENT
Near-average activity
9 storms, 7 cyclones
SOUTH-WEST
SOUTH-WEST PACIFIC
PACIFIC
OCEAN
OCEAN CYCLONE
CYCLONE
SEASON
SEASON
Near-average
Near-average activity
activity
88 storms,
storms, 55 cyclones
cyclones
INDONESIA
Dry conditions and
severe wildfires
AUSTRALIA
Fifth-warmest year
year since
since national
national
records began in
in 1910;
1910; October
October
exceptionally warm,
recording
warm, recording
the largest anomaly
anomaly for
for any
any
month on record
record
Sixteenth-largest annual maximum sea-ice extent
during its growth season, and fourth-largest minimum
sea-ice extent on record during its melt season
Vejret, 147, maj 2016
13 • side 19