Indkald forslag Vintermøde 2017

August 2016
Har du forslag til et indlæg på Vintermøde og/eller temadag i marts 2017?
ATV Jord og Grundvands årlige to-dages konference, Vintermødet, afholdes 7. og 8. marts 2017 i Vingsted
Hotel- og konferencecenter ved Vejle, og du inviteres til at komme med forslag til indlæg og emner. Før
vintermødet vil vi gerne tilbyde en temadag den 6. marts – et arrangement som du også kan komme med
forslag til.
På vintermødet præsenteres både nyheder og forskningsresultater opnået af forskere, myndigheder, rådgivere m.fl. og erfaringer fra sager, vi kan lære af. Programmet bliver sammensat ud fra de mange spændende forslag, som vi modtager, og vil indeholde flere parallelle spor. Har du lyst til at holde et indlæg, stå
for en workshop, en fagsession eller en temadag - eller komme med ídéer til emner og foredragsholdere,
så grib chancen, udfyld skemaet og send ind. Deadline for forslag er 15. september 2016. Hvis du har
flere forslag, bedes hvert forslag indsendt separat.
Planlægningsgruppen sammensætter et spændende og indholdsrigt program, og du får besked sidst i november, om dit forslag er kommet med i programmet.
Sådan sender du et forslag
Brug venligst medfølgende skabelon til dit forslag (kan hentes på http://www.atv-jord-grundvand.dk). Det
kan være forslag til et foredrag, et emne til en workshop med få korte oplæg og aktiv inddragelse af deltagerne, en fagsession indenfor et specialiseret tema med en række indlæg eller en hel temadag. En uddybende figur eller illustration til dit forslag vil være meget velkommen. Det er vigtigt, at du på forhånd nøje
overvejer, hvad de vigtigste læringspunkter fra dit indlæg er.
Det udfyldte skema sender du til [email protected] som en word-fil (ikke pdf) senest 15. september 2016.
Kun indlæg, som er fremsendt inden fristens udløb, kommer i betragtning.
Hvis dit indlæg kommer med i programmet


deltager du i vintermødet til halv pris (gælder foredrag på sessioner og fagsessioner, eller hvis du
er arrangør af en fagsession eller workshop)
skal du udarbejde din powerpoint-præsentation og indsende den til sekretariatet senest 20. februar
2017. En endelig udgave kan medbringes og benyttes på selve mødet – og det er denne udgave,
der senere sendes til deltagerne på et USB-stik samt offentliggøres på ATV Jord og Grundvands
hjemmeside.
Vi glæder os til at modtage dit forslag. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig meget velkommen til at
kontakte os.
Mange hilsner
Planlægningsgruppen for Vintermøde 2017
Teamleder, civilingeniør, ph.d. Liselotte Clausen, Krüger AS, tlf. 3957 2249, [email protected]
Udviklings- og projektleder, civilingeniør, ph.d. Per Loll, DMR A/S, tlf. 4076 0652, [email protected]
Hydrogeolog, ph.d. Allan Pratt, Helsingør Kommune, tlf. 4928 2564, [email protected]
Civilingeniør, ph.d. Kirsten Rügge, COWI A/S, tlf. 5640 1854, [email protected]
Projektleder, hydrogeolog Carsten Vejergang, Aarhus Vand A/S, [email protected]
Adm.: Lisbeth Verner, ATV Jord og Grundvand, tlf. 4525 2177, [email protected]
Bygning 115, Bygningstorvet, 2800 Kgs. Lyngby, Tel 4525 2177 - CVR 20944838 - www.atv-jord-grundvand.dk
ATV Fonden for Jord og Grundvand er stiftet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber