Dansk pensionsalder vil sætte international rekord
Tilbagetrækning August 2016 Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Med de nuværende regler er der udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i Danmark i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske lande viser EU’s prognoser, at den officielle pensionsalder i Danmark vil ligge helt i top. Det betyder, at hvis den forslåede ekstra forhøjelse af pensionsalderen fra 2025-planen gennemføres vil Danmark skille sig endnu mere ud. Tilbagetræknings- Danmark har gennem velfærdsaftalen og senest tilbagetrækningsaldre øges meget i aftalen vedtaget en række ændringer i tilbagetrækningsordnin- Danmark gerne. Aldersgrænsen for efterløn hæves således fra 60 år i 2013 til 64 år i 2023, mens folkepensionsalderen i årene 2019-2022 løftes fra 65 år til 67 år. Herefter er vedtaget en mekanisme så aldersgrænserne øges, når levetiden stiger. Konkret har folketinget allerede besluttet at hæve efterlønsalderen til 65 år i 2027 og folkepensionsalderen til 68 år i 2030, som følge af stigningen i levetiden. Og de kommende årtier er der udsigt til yderligere løft i tilbagetrækningsaldrene. Danmark får den Resultatet er da også, at danskerne kan se frem til den højeste pen- højeste officielle sionsalder i EU. I 2040 kan en dansker først forvente at kunne gå pensionsalder på folkepension som 70-årig, hvilket adskiller sig markant fra de fleste andre EU-borgere, der typisk kan regne med en officiel pensionsalder mellem 65-67 år, jf. figur 1. Figur 1. Den forventede officielle pensionsalder 2040. År 72 71 71 70 70 69 69 68 68 67 67 66 66 65 65 64 64 63 63 62 62 61 61 60 60 Danmark Grækenland Holland Italien Irland Portugal Tyskland Spanien Frankrig Kroatien Cypern Polen Sverige Norge UK Tjekkiet Finland Slovakiet Belgien Bulgarien Estland Letland Litauen Luxemburg Ungarn Malta Østrig Rumænien Slovenien År 72 Anm.: Figuren viser, den forventede pensionsalder for mænd. I Danmark har mænd og kvinder samme folkepensionsalder, hvilket også i 2040 vil gøre sig gældende i de andre lande på nær Bulgarien og Rumænien. Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015. Side 1 af 5 Lande som Holland, Italien, og Portugal har ligesom Danmark valgt at levetidsindeksere pensionsalderen og ligger derfor også i top. Hovedparten af de resterende lande har dog også besluttet at hæve den officielle pensionsalder i de kommende år, om end de ikke direkte har knyttet den officielle pensionsalder til levetiden. Stigningen størst Danmark er altså ikke alene om at adressere de demografiske æn- for danske mænd dringer med forøgelser af de formelle grænser for tilbagetrækning, men for den mandlige del af befolkningen er danskernes forøgelse af folkepensionsalderen med 5 år mellem 2013 og 2040 den største stigning blandt de europæiske lande, jf. figur 2. Figur 2. Stigning i den officielle pensionsalder 2013-40. Mænd. 6 År 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0 Danmark Holland Tjekkiet Slovakiet Irland Letland Ungarn Malta Grækenland Portugal Litauen Italien Estland Spanien Kroatien Cypern Tyskland Polen UK Bulgarien Frankrig Rumænien Belgien Luxemburg Østrig Slovenien Finland Sverige Norge År Anm.: Se figur 1. Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015. Ydelser tager til- Mange lande såsom Sverige, Norge og Finland har i stedet gjort pasningen i mange pensionsydelserne afhængig af udviklingen i levetiden, således at andre lande en stigning i levetiden fører til nedsatte ydelser. Disse lande giver typisk den enkelte mulighed for at udskyde sin pensionering, og derigennem bibeholde det tidligere ydelsesniveau. Det efterlader den enkelte mulighed for at fastholde den hidtidige pensionsalder. Dansk levealder på Når den officielle pensionsalder i Danmark kan forventes at ligge det jævne i top, skyldes det ikke, at danskerne kan regne med at leve længere end andre borgere i EU. Ifølge befolkningsprognoserne kan en 65årig dansk mand i 2040 forvente at leve til han bliver 86 år, hvilket placerer danskeren lidt under midten i det europæiske felt. Konkret ligger levetiden for den danske mand på en 17. plads blandt 29 lande, jf. figur 3. Side 2 af 5 Figur 3. Forventet levealder for 65-årig mand i 2040. År 92 90 88 86 84 82 Frankrig Luxemburg Spanien Italien Sverige UK Norge Tyskland Irland Grækenland Cypern Malta Holland Østrig Finland Belgien Danmark Portugal Slovenien Tjekkiet Polen Estland Kroatien Slovakiet Ungarn Litauen Rumænien Bulgarien Letland 80 Kilde: Eurostat. Danskere har fær- Sammenholdes den forventede levetid for de 65-årige mænd med rest år med ret til den officielle pensionsalder efterlader det de danske mænd med folkepension det absolut laveste antal år, hvor de kan forvente at have ret til folkepension, jf. figur 4. Figur 4. Forventet antal år med ret til folkepension, 2040. År 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 Luxemburg Malta Østrig Belgien Slovenien Finland Frankrig UK Spanien Sverige Norge Tyskland Cypern Estland Ungarn Litauen Rumænien Slovakiet Irland Bulgarien Italien Letland Portugal Tjekkiet Polen Kroatien Holland Grækenland Danmark 15 Anm.: Tallene er for en 65-årig mand. Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015, Eurostat og egne beregninger. En dansk mand har således udsigt til ca. 16 år med folkepension i 2040. I den anden ende af skalaen kan mændene i Luxemburg forvente at få 22 år på pension. I bilaget er vist de tilsvarende tal for kvinder. Som det fremgår, har danske kvinder også udsigt til færrest år med ret til folkepension. Side 3 af 5 Bilag. Pensionsalder for kvinder. I Slovakiet, Tjekkiet, Polen, Kroatien, Italien og UK er der udsigt til en større stigning i den officielle pensionsalder for kvinder end i Danmark, når man ser frem mod 2040, jf. figur B1. Det skyldes, at de lande som udgangspunkt har haft en meget lavere pensionsalder for kvinder end for mænd. I årene fremover udlignes denne forskel, så kvinderne får samme pensionsalder som mænd. Figur B1. Stigning i den officielle pensionsalder 2013-40. Kvinder. 8 År 8 7 7 6 6 5 5 4 4 3 3 2 2 1 1 0 0 Slovakiet Tjekkiet Polen Kroatien Italien UK Danmark Østrig Litauen Holland Rumænien Estland Irland Letland Ungarn Malta Grækenland Portugal Bulgarien Spanien Cypern Tyskland Slovenien Frankrig Belgien Luxemburg Finland Sverige Norge År Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015. Selvom den officielle pensionsalder stiger mere for kvinder i visse lande, så har de danske kvinder lige som de danske mænd udsigt til den højeste officielle pensionsalder i EU, jf. figur B2. Figur B2. Den forventede officielle pensionsalder 2040. Kvinder. År 72 71 71 70 70 69 69 68 68 67 67 66 66 65 65 64 64 63 63 62 62 61 61 60 60 Danmark Grækenland Holland Italien Irland Portugal Tyskland Spanien Frankrig Kroatien Cypern Polen Sverige Norge UK Tjekkiet Finland Slovakiet Belgien Estland Letland Litauen Luxemburg Ungarn Malta Østrig Slovenien Bulgarien Rumænien År 72 Anm.: I 2040 er der ikke forskel på mænd og kvinders pensionsalder på nær i Bulgarien og Rumænien, hvor kvindernes pensionsalder er to år lavere end mændenes. Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015. Side 4 af 5 Kvinder lever som bekendt længere end mænd. I 2040 har en 65årig dansk kvinde udsigt til at blive godt 89 år, hvilket er giver Danmark en placering som nummer 18 ud af de 29 lande, jf. figur B3. Figur B3. Forventet levealder for 65-årig kvinde i 2040. År 92 90 88 86 84 82 Frankrig Spanien Luxemburg Italien Irland Malta Finland Portugal Belgien Tyskland Østrig Sverige Norge Holland Slovenien UK Grækenland Danmark Cypern Estland Polen Tjekkiet Litauen Kroatien Letland Slovakiet Ungarn Rumænien Bulgarien 80 Kilde: Eurostat. Fratrækkes den forventede officielle pensionsalder fra den forventede levealder kan de danske kvinder lige som for de danske mænds vedkommende påregne at få de færreste år på folkepension sammenlignet med andre borgere i EU, jf. figur B4. Figur B4. Forventet antal år med ret til folkepension, 2040. År 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 Luxemburg Malta Belgien Østrig Slovenien Rumænien Estland Frankrig Finland Bulgarien Spanien Litauen UK Letland Tyskland Sverige Norge Ungarn Slovakiet Cypern Portugal Irland Italien Tjekkiet Polen Kroatien Holland Grækenland Danmark 17 Anm.: Tallene er for en 65-årig kvinde. Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015, Eurostat og egne beregninger. Side 5 af 5
![Terminsprøver 2015[3] - Struer Gymnasium og HF](http://cdn3.abcdocz.com/store/data/003241412_1-5be14d1f1fd19f0443b9a0dc27ae2769-250x500.png)
© Copyright 2024