Tilbagetrækning
August 2016
Dansk pensionsalder vil sætte international rekord
Med de nuværende regler er der udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i Danmark i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske lande viser
EU’s prognoser, at den officielle pensionsalder i Danmark vil ligge helt i top. Det betyder, at
hvis den forslåede ekstra forhøjelse af pensionsalderen fra 2025-planen gennemføres vil Danmark skille sig endnu mere ud.
Tilbagetræknings- Danmark har gennem velfærdsaftalen og senest tilbagetrækningsaldre øges meget i
aftalen vedtaget en række ændringer i tilbagetrækningsordnin-
Danmark
gerne. Aldersgrænsen for efterløn hæves således fra 60 år i 2013 til
64 år i 2023, mens folkepensionsalderen i årene 2019-2022 løftes fra
65 år til 67 år. Herefter er vedtaget en mekanisme så aldersgrænserne øges, når levetiden stiger. Konkret har folketinget allerede
besluttet at hæve efterlønsalderen til 65 år i 2027 og folkepensionsalderen til 68 år i 2030, som følge af stigningen i levetiden. Og de
kommende årtier er der udsigt til yderligere løft i tilbagetrækningsaldrene.
Danmark får den
Resultatet er da også, at danskerne kan se frem til den højeste pen-
højeste officielle
sionsalder i EU. I 2040 kan en dansker først forvente at kunne gå
pensionsalder
på folkepension som 70-årig, hvilket adskiller sig markant fra de
fleste andre EU-borgere, der typisk kan regne med en officiel pensionsalder mellem 65-67 år, jf. figur 1.
Figur 1. Den forventede officielle pensionsalder 2040.
År
72
71
71
70
70
69
69
68
68
67
67
66
66
65
65
64
64
63
63
62
62
61
61
60
60
Danmark
Grækenland
Holland
Italien
Irland
Portugal
Tyskland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Cypern
Polen
Sverige
Norge
UK
Tjekkiet
Finland
Slovakiet
Belgien
Bulgarien
Estland
Letland
Litauen
Luxemburg
Ungarn
Malta
Østrig
Rumænien
Slovenien
År
72
Anm.: Figuren viser, den forventede pensionsalder for mænd. I Danmark har mænd og
kvinder samme folkepensionsalder, hvilket også i 2040 vil gøre sig gældende i de
andre lande på nær Bulgarien og Rumænien.
Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015.
Side 1 af 5
Lande som Holland, Italien, og Portugal har ligesom Danmark
valgt at levetidsindeksere pensionsalderen og ligger derfor også i
top. Hovedparten af de resterende lande har dog også besluttet at
hæve den officielle pensionsalder i de kommende år, om end de
ikke direkte har knyttet den officielle pensionsalder til levetiden.
Stigningen størst
Danmark er altså ikke alene om at adressere de demografiske æn-
for danske mænd
dringer med forøgelser af de formelle grænser for tilbagetrækning,
men for den mandlige del af befolkningen er danskernes forøgelse
af folkepensionsalderen med 5 år mellem 2013 og 2040 den største
stigning blandt de europæiske lande, jf. figur 2.
Figur 2. Stigning i den officielle pensionsalder 2013-40. Mænd.
6
År
6
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
Danmark
Holland
Tjekkiet
Slovakiet
Irland
Letland
Ungarn
Malta
Grækenland
Portugal
Litauen
Italien
Estland
Spanien
Kroatien
Cypern
Tyskland
Polen
UK
Bulgarien
Frankrig
Rumænien
Belgien
Luxemburg
Østrig
Slovenien
Finland
Sverige
Norge
År
Anm.: Se figur 1.
Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015.
Ydelser tager til-
Mange lande såsom Sverige, Norge og Finland har i stedet gjort
pasningen i mange pensionsydelserne afhængig af udviklingen i levetiden, således at
andre lande
en stigning i levetiden fører til nedsatte ydelser. Disse lande giver
typisk den enkelte mulighed for at udskyde sin pensionering, og
derigennem bibeholde det tidligere ydelsesniveau. Det efterlader
den enkelte mulighed for at fastholde den hidtidige pensionsalder.
Dansk levealder på Når den officielle pensionsalder i Danmark kan forventes at ligge
det jævne
i top, skyldes det ikke, at danskerne kan regne med at leve længere
end andre borgere i EU. Ifølge befolkningsprognoserne kan en 65årig dansk mand i 2040 forvente at leve til han bliver 86 år, hvilket
placerer danskeren lidt under midten i det europæiske felt. Konkret ligger levetiden for den danske mand på en 17. plads blandt
29 lande, jf. figur 3.
Side 2 af 5
Figur 3. Forventet levealder for 65-årig mand i 2040.
År
92
90
88
86
84
82
Frankrig
Luxemburg
Spanien
Italien
Sverige
UK
Norge
Tyskland
Irland
Grækenland
Cypern
Malta
Holland
Østrig
Finland
Belgien
Danmark
Portugal
Slovenien
Tjekkiet
Polen
Estland
Kroatien
Slovakiet
Ungarn
Litauen
Rumænien
Bulgarien
Letland
80
Kilde: Eurostat.
Danskere har fær-
Sammenholdes den forventede levetid for de 65-årige mænd med
rest år med ret til
den officielle pensionsalder efterlader det de danske mænd med
folkepension
det absolut laveste antal år, hvor de kan forvente at have ret til folkepension, jf. figur 4.
Figur 4. Forventet antal år med ret til folkepension, 2040.
År
25
24
23
22
21
20
19
18
17
16
Luxemburg
Malta
Østrig
Belgien
Slovenien
Finland
Frankrig
UK
Spanien
Sverige
Norge
Tyskland
Cypern
Estland
Ungarn
Litauen
Rumænien
Slovakiet
Irland
Bulgarien
Italien
Letland
Portugal
Tjekkiet
Polen
Kroatien
Holland
Grækenland
Danmark
15
Anm.: Tallene er for en 65-årig mand.
Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015, Eurostat og egne beregninger.
En dansk mand har således udsigt til ca. 16 år med folkepension i
2040. I den anden ende af skalaen kan mændene i Luxemburg forvente at få 22 år på pension.
I bilaget er vist de tilsvarende tal for kvinder. Som det fremgår, har
danske kvinder også udsigt til færrest år med ret til folkepension.
Side 3 af 5
Bilag. Pensionsalder for kvinder.
I Slovakiet, Tjekkiet, Polen, Kroatien, Italien og UK er der udsigt til
en større stigning i den officielle pensionsalder for kvinder end i
Danmark, når man ser frem mod 2040, jf. figur B1. Det skyldes, at
de lande som udgangspunkt har haft en meget lavere pensionsalder for kvinder end for mænd. I årene fremover udlignes denne
forskel, så kvinderne får samme pensionsalder som mænd.
Figur B1. Stigning i den officielle pensionsalder 2013-40. Kvinder.
8
År
8
7
7
6
6
5
5
4
4
3
3
2
2
1
1
0
0
Slovakiet
Tjekkiet
Polen
Kroatien
Italien
UK
Danmark
Østrig
Litauen
Holland
Rumænien
Estland
Irland
Letland
Ungarn
Malta
Grækenland
Portugal
Bulgarien
Spanien
Cypern
Tyskland
Slovenien
Frankrig
Belgien
Luxemburg
Finland
Sverige
Norge
År
Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015.
Selvom den officielle pensionsalder stiger mere for kvinder i visse
lande, så har de danske kvinder lige som de danske mænd udsigt
til den højeste officielle pensionsalder i EU, jf. figur B2.
Figur B2. Den forventede officielle pensionsalder 2040. Kvinder.
År
72
71
71
70
70
69
69
68
68
67
67
66
66
65
65
64
64
63
63
62
62
61
61
60
60
Danmark
Grækenland
Holland
Italien
Irland
Portugal
Tyskland
Spanien
Frankrig
Kroatien
Cypern
Polen
Sverige
Norge
UK
Tjekkiet
Finland
Slovakiet
Belgien
Estland
Letland
Litauen
Luxemburg
Ungarn
Malta
Østrig
Slovenien
Bulgarien
Rumænien
År
72
Anm.:
I 2040 er der ikke forskel på mænd og kvinders pensionsalder på nær i Bulgarien
og Rumænien, hvor kvindernes pensionsalder er to år lavere end mændenes.
Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015.
Side 4 af 5
Kvinder lever som bekendt længere end mænd. I 2040 har en 65årig dansk kvinde udsigt til at blive godt 89 år, hvilket er giver
Danmark en placering som nummer 18 ud af de 29 lande, jf. figur
B3.
Figur B3. Forventet levealder for 65-årig kvinde i 2040.
År
92
90
88
86
84
82
Frankrig
Spanien
Luxemburg
Italien
Irland
Malta
Finland
Portugal
Belgien
Tyskland
Østrig
Sverige
Norge
Holland
Slovenien
UK
Grækenland
Danmark
Cypern
Estland
Polen
Tjekkiet
Litauen
Kroatien
Letland
Slovakiet
Ungarn
Rumænien
Bulgarien
80
Kilde: Eurostat.
Fratrækkes den forventede officielle pensionsalder fra den forventede levealder kan de danske kvinder lige som for de danske
mænds vedkommende påregne at få de færreste år på folkepension sammenlignet med andre borgere i EU, jf. figur B4.
Figur B4. Forventet antal år med ret til folkepension, 2040.
År
27
26
25
24
23
22
21
20
19
18
Luxemburg
Malta
Belgien
Østrig
Slovenien
Rumænien
Estland
Frankrig
Finland
Bulgarien
Spanien
Litauen
UK
Letland
Tyskland
Sverige
Norge
Ungarn
Slovakiet
Cypern
Portugal
Irland
Italien
Tjekkiet
Polen
Kroatien
Holland
Grækenland
Danmark
17
Anm.: Tallene er for en 65-årig kvinde.
Kilde: EU-kommissionens Ageing Report 2015, Eurostat og egne beregninger.
Side 5 af 5