Østre Landsrets dom af 30. marts 2015
B0590006 – BFM-mle UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG ____________ DOM Afsagt den 30. marts 2015 af Østre Landsrets 8. afdeling (landsdommerne M. Lerche, Henrik Bitsch og Mette Lyster Knudsen (kst.)). 8. afd. nr. B-590-14: Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for A (advokat Arvid Andersen) mod B (Kammeradvokaten v/advokat Niels Banke) Denne sag, der er anlagt ved Københavns Byret den 27. september 2013, er ved kendelse af 24. februar 2014 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om, hvorvidt et vilkår om forhøjelse af sagsøgers pensionsalder i tilknytning til sagsøgtes afskedigelse af sagsøger er gyldigt og bindende for sagsøgte, således at sagsøger ved udløbet af perioden for rådighedsløn har krav på udbetaling af egenpension baseret på en pensionsalder på 22 år og ikke kun 21 år og 11 måneder. Sagsøger har siden den 1. januar 2012 fået udbetalt egenpension baseret på 21 år og 11 måneders pensionsalder. -2- A Sagsøgeren, Danmarks Jurist- og Økonomforbund som mandatar for har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøger fra 1. januar 2012 er berettiget til udbetaling af egenpension beregnet på grundlag af skalatrin 50 og en pensionsalder på 22 år, og at sagsøgte endvidere tilpligtes at efterbetale den manglende egenpension til sagsøger med tillæg af procesrenter af de enkelte pensionsydelser fra deres forfaldstidspunkt til betaling sker. Sagsøger har subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at betale 223.000 kr. til sagsøger med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, og mere subsidiært, at sagsøgte tilpligtes at betale et efter rettens skøn mindre beløb end 223.000 kr. til sagsøger med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. B Sagsøgte, har påstået frifindelse over for samtlige nedlagte påstande. Sagsfremstilling Sagsøger, A der er født den 5. januar 1952, blev ved kongelig resolution af 12. X marts 1990 udnævnt til kontorchef i det daværende XX telse fra den 1. februar 1990 og med med varig ansætsom tjenestested indtil videre. Stillingen var en tjenestemandsstilling. XX Ved brev af 10. september 2008 meddelte DJØF, at direk- tionen med henblik på en nødvendig tilpasning af lønsumsforbruget til de nuværende bevillinger havde besluttet at nedlægge 20 stillinger, heraf to tjenestemandsstillinger henhørende under DJØF, og at man således agtede at indstille blandt andet gelse. XX A foretog ved brev af samme dato til til afskediA høring over den påtænkte afsked med en frist for bemærkninger senest den 24. september 2008. I brevet anføres det endvidere blandt andet, at opsigelsesvarslet er 3 måneder til udgangen af en måned. Ved brev af 10. september 2008 orienterede Personalestyrelsen (nu Moderniseringsstyrelsen) XX om, at A som følge af afsked begrundet med stillingsnedlæggelse er berettiget til rådighedsløn i medfør af tjenestemandslovens § -3- 32, og at hun fra rådighedsperiodens udløb har ret til ordinær egenpension i henhold til tjenestemandspensionslovens § 2, stk. 1. XX Ved brev af 23. september 2008 fremsendte DJØF til en række bemærkninger til den påtænkte afsked. I brevet anføres det blandt andet, at DJØF forudsætter, at der aftales en kompensation i størrelsesordenen 100.000 kr. for det årlige engangsvederlag, som kontorchefer modtager for merarbejde, og at det for så vidt angår A pensionsalder foreslås, at – såfremt hun afskediges med udgangen af decem- ber måned 2008 – tillægges en måneds ekstraordinær pensionsalder. Den 29. september 2008 blev der herefter afholdt et møde mellem XX og DJØF. I forlængelse af mødet sendte fuldmægtig i det daværende ØkonomiC og Erhvervsministerium A til samme dag en mail til DJØF bilagt ministeriets brev hvorved hun afskediges med virkning fra udgangen af december 2008. Af afskedigelsesbrevet af 29. september 2008 fremgår blandt andet følgende: ¨… Ved forhandling mellem parterne den 29. september 2008 blev ovenstående indsigelser drøftet, og parterne er enige om følgende supplerende vilkår for afskedigelsen: A ● Får udbetalt i alt 75.000 kr. som samlet kompensation for merarbejde og resultatløn for 2008. Fra dette beløb fratrækkes det i årets løb som et ’fast tillæg’ udbetalte beløb på 12 x 2.200 kr. (lønkode 2899), der er ydet i henhold til aftale om kompensation for merarbejde af 3. december 2007, … ● ydes 1 måneds ekstra pensionsanciennitet ● bevilges i fornødent omfang 2 yderligere timers konsulentydelse af AS3. …¨ Ved mailkorrespondance af 12. november 2008 mellem , og A anfører D D XX blandt andet følgende: ¨… Jeg har anmodet LØN om, at det aftalte beløb – resultatlønnen for 2008 – udbetales med december lønnen, ligesom jeg har bedt om, at der bliver indbetalt -4- den aftalte ekstra måned på pension, således at du når op på de fulde 19 års pension. Jeg har undersøgt, at 1 ekstra pensionsmåned koster 9.919,00 kr. …¨ A Ved brev af 8. november 2011 meddelte Statens Administration at hendes pension var beregnet på grundlag af skalatrin 50 og en pensionsalder på 21 år. I brevet anføres det endvidere på baggrund af A henvendelse herom den 10. oktober 2011, at det ikke er muligt at tilkøbe pensionsforhøjelse i forbindelse med rådighedsløn. A henvendte sig herefter til DJØF, der blandt andet i mail af 21. december B 2011 til fastholdt, at der på grundlag af parternes forhandA ling den 29. september 2008 var indgået aftale om, at pensionsalder var for- højet med en måned, og at hun derfor var berettiget til egenpension baseret på en pensionsalder på 22 år. Den 24. oktober 2012 fremsendte Danica Pension et tilbud på en pensionsordning til A Tilbuddet indeholder blandt andet en aktuarberegning på 223.000 kr., der er det beløb, en afdækning med en ekstra måneds pensionsalder vil koste, således at A's pension vil blive udbetalt på grundlag af en pensionsalder på 22 år og ikke 21 år. B Den 24. april 2013 blev der afholdt et møde mellem DJØF og . Af referatet fra mødet fremgår blandt andet, at DJØF oplyste, at afskedigelsesbrevet blev bragt til den forkerte adresse og dermed først blev modtaget af A den 1. oktober 2008. Ved mail af 28. maj 2013 meddelte B DJØF, at ministeriet ikke havde mulighed for at træffe en ny afgørelse i sagen, og at der med hensyn til kompensation for et muligt eventuelt pensionstab ikke er hjemmel til at udbetale 223.000 kr. til A Forklaringer Der er i landsretten afgivet forklaring af vidnerne E C og F -5- E har forklaret blandt andet, at hun har været ansat i DJØF i ca. 20 år. Hun er chefkonsulent og arbejder med den offentlige forvaltning og chefers forhold. Hendes arbejdsområde omfatter rådgivning i forbindelse med ansættelse, fratrædelsessager og forhandling af generelle aftaler på chefområdet. Hun har tidligere forhandlet fratrædelsesaftaler som i denne sag på statens område både vedrørende tjenestemænd og overenskomstansatte. For det meste er det DJØF, der tager initiativ til en fratrædelsesordning, men det kan også være staten. For så vidt angår den konkrete sag, blev hun kontaktet af den lokale tillidsrepræsentant G i anledning af den forestående nedskæringsrunde. Hun aftalte med ham, XX at hun ville kontakte og anmode om et møde for at aftale supplerende vilkår for den påtænkte afskedigelse af A Der blev herefter af- holdt et møde den 19. september 2008. Hun opfattede mødet som et teknisk afklarende møde, hvor forskellige temaer blev drøftet, inden der skulle ske en egentlig forhandling med departementet. Stemningen var trykket, fordi styrelsen havde dårlig økonomi, og et større antal medarbejdere skulle opsiges, ligesom de to kontorchefer havde lang anciennitet i styrelsen. Det var åbenlyst, at styrelsen ønskede, at afskedigelsen skulle foregå på en ordentlig og værdig måde. Der blev på mødet udleveret en pensionsoversigt. Styrelsens reA præsentanter på mødet synes også, at det var rimeligt, hvis kunne få en ekstra pensionsmåned. Vedrørende DJØFs høringssvar til styrelsen forklarer vidnet, at kontorcheferne i styrelsen alle fik et årligt merarbejdstillæg. Forslaget om et tillæg på 100.000 kr. var hun nået frem til i samarbejde med G på baggrund af tidligere års udbetalinger. Vedrø- rende outplacement var der en aftale med et konsulentfirma om en samtale, men DJØFs erfaring er, at placering af chefer kræver noget mere. Hun er tidligere kommet igennem med et beløb på samme niveau som de 60.000 kr., og det er ikke et usædvanligt vilkår. Hun mener ikke, at der er en klar hjemmel til det, men det ligger efter hendes opfattelse i forholdets natur, at man som led i en sådan forhandling kan aftale sådanne ekstra vilkår. G Ved forhandlingsmødet den 29. september 2008 deltog fra styrelsen, og fra departementet deltog H F C og D og vist også kontorchef Mødet blev afholdt i departementet. Hun opfattede forhandlingen som en forhandlet vilkårsaftale i tilknytning til en afsked. Foreholdt C mail af samme -6- dato forklarede vidnet, at mailens ordlyd efter hendes opfattelse skal forstås som en klausul om, at der ikke var yderligere krav mellem parterne, men at sagen hermed var endeligt afsluttet, og det var hun enig i. Der var tale om en reel forhandling mellem parterne, og det betød bl.a., at DJØF måtte give sig på kravet om, at A skulle have udbetalt i alt 100.000 kr. i merarbejdstillæg og 60.000 kr. til brug for konsulentbistand til outplacement. Det aftalte om ferie var også udtryk for et kompromis, da styrelsen ikke kunne nå at varsle afholdelse af blandt andet hovedferie inden for varslingsperioden. DJØF accepterede, at A skulle afholde hovedferie uden for den sædvanlige periode, fordi de i forhold til de andre vilkår havde opnået en samlet set fornuftig aftale. Vilkåret om tilkøb af en måneds ekstra pensionsanciennitet blev lagt åbent frem i forhandlingen. DJØF anførte, at vilkåret var rimeligt, da A var så tæt på et ekstra års pensionsalder og henset til hendes lange anciennitet i styrelsen. Departementet var imødekommende over for det vilkår og oplyste, det ikke var så dyrt at tilkøbe en ekstra måned. Begge parter var klar over, at det ville udløse en større afdækningsforpligtelse, og det blev drøftet på mødet. Ministeriet ville efter mødet undersøge det nærmere. Som opfølgning på mødet sendte C samme dag en mail, og D sendte en mail den 12. november 2008, hvor prisen på den ekstra måneds pension fremgik med 9.919 kr. Hun er ikke klar over, om beløbet rent faktisk blev indbetalt. Der blev ikke på mødet rejst tvivl om, at der kunne indgås en sådan aftale om tilkøb af en ekstra pensionsmåned. Et alternativ til en ekstra måneds pensionsalder ville have været at udsætte høringsfristen, så afskedigelsen først fik virkning fra en måned senere. Det skete i sagen vedrørende den anden kontorchef, der skulle afskediges. Udarbejdelsen af aktuarberegningen skete på hendes initiativ for at holde A skadesløs. Hun kan bekræfte, at beløbet på de 223.000 kr. er det beløb, der skal indbetales for at opnå en ekstra måneds pensionsdækning. Havde vidnet vidst, at pensionsvilkåret ikke var lovligt, ville DJØF have påberåbt sig, at afskedigelsesbrevet først kom frem til A den 1. oktober 2008. -7- Vidnet blev først opmærksomt på, at der ikke var hjemmel til aftalen om den ekstra måA neds pensionsalder, da kontaktede hende i slutningen af 2011 efter at have modtaget brevet fra Statens Administration. C har forklaret blandt andet, at han i dag er pensionist. Fra 1. maj 2008 til 1. noB vember 2011 var han ansat som fuldmægtig i Y var han personalechef i Forud herfor Han er uddannet jurist og beskæftigede sig primært med personalejura, herunder tjenestemænds forhold og forhandlinger i forbindelse med afskedigelser. Foreholdt mail af 29. september 2008 forklarer vidnet, at han godt kan huske forhandlingsmødet den 29. september 2008. Formålet med mødet var at forhandle nogle vilkår for A herunder spørgsmålet om pensionsanciennitet. A manglede såle- des alene en måned fra at have et ekstra års pension. Ønsket om en ekstra måneds pensionsalder anså han for ret sædvanligt. Fra ministeriets side var man helt indstillet på at påtage sig den forpligtelse. Det var styrelsen, der undersøgte de konkrete forhold i sagen, herunder prisen på en ekstra måneds pensionsalder. Han har efterfølgende fået bekræftet, at beløbet på de 9.919 kr. for den ekstra måneds pensionsalder blev indbetalt. Det stod helt klart, at det ville udløse en ekstra udgift til pension udover beløbet på de 9.919 kr. til tilkøb af den ekstra måned. Han var ikke i tvivl om, at man kunne indgå en sådan aftale. Havde det ikke været muligt at indgå en sådan aftale, ville man have drøftet alternativer, herunder at udskyde opsigelsen. Man drøftede disse alternativer i departementet. F har forklaret blandt andet, at hun er jurist og chefkonsulent i B Hun har været ansat i 9 år. I 2008 var hun chefkonsulent i personaleenheden. Hun vidste, at styrelsen havde lønsumsproblemer, der medførte, at man måtte afskedige en række medarbejdere. Det er departementet, der ansætter og afskediger chefer på hele ministerområdet. Det sker tit, at fagforeningen anmoder om et møde i forbindelse med en afskedigelse. På mødet med DJØF den 19. september 2008 deltog fra styrelsens side administrationschef J deltog D E og tillidsrepræsentant G og fra DJØF Afskedigelsesbrevet var udarbejdet efter samarbejde med depar- -8- tementet. Mødet handlede primært om drøftelse af resultatlønnen og bistand fra et konsulentfirma til outplacement. Hun husker ikke, at der blev brugt lang tid på pensionsvilkåret, da det var et lille beløb. Hun erindrer, at udgiften hertil var i størrelsesordenen 10.000 kr. Der blev ikke gjort overvejelser omkring muligheden for at forhandle et sådant pensionsvilkår eller lovligheden af et sådant. Hun erindrer ikke, at der i departementet blev drøftet et alternativ omkring en udskydelse af høringsfristen i forhold til A Hun mener ikke, at de efter reglerne om opslag og besættelse af stillinger blot havde kunnet udskyde en høringsfrist. De havde ikke efterfølgende mulighed for at udskyde tidspunktet for afsked, da afskeden jo allerede var gennemført. Det har altid været et beløb på ca. 10.000 kr., der har været tale om til den ekstra pensionsalder. Beløbet på de 223.000 kr. er først blevet rejst af DJØF efter udløbet af perioden for rådighedsløn. Et vilkår på 223.000 kr. ville ikke være sædvanligt. Vidnet har ikke tidligere eller sidenhen oplevet DJØF rejse et tilsvarende krav om ekstra pensionsalder. Vidnet har aldrig opfattet afskedigelsen og vilkårene som en fratrædelsesaftale. Sådanne aftaler ser helt anderledes ud og er underskrevet af begge parter. Man kan ikke aftale sig til rådighedsløn, da det er reguleret i tjenestemandsloven. Da spørgsmålet blev rejst i 2011 af D kontaktede hun Moderniseringsstyrelsen, der bekræftede, at man ikke kunne tilkøbe pensionsalder i forbindelse med rådighedsløn. Der var et møde med DJØF i foråret 2013 og et møde med Moderniseringsstyrelsen i august 2013. Moderniseringsstyrelsen gentog her, at der ikke havde været hjemmel til at tilkøbe ekstra pensionsalder i forbindelse med rådighedsløn, og at der heller ikke er hjemmel til at udbetale kompensation. Procedure Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter. Sagsøger har i sit påstandsdokument af 20. februar 2015 gjort gældende, at der den 29. september 2008 blev indgået en udtrykkelig og skriftlig aftale mellem parterne om, at sagsøgers pensionsalder i henhold til tjenestemandspensionslovens § 4 blev forhøjet med en måned, og at sagsøgte havde en fast og velovervejet vilje til at tilsige sagsøger en forhøjel- -9- se af hendes pensionsalder med en måned, hvorfor sagsøgte endeligt og uopsigeligt har forpligtet sig til at tilsikre sagsøger en forhøjelse af hendes pensionsalder. Parternes aftale af 29. september 2008 er resultatet af et forhandlingsforløb og udtryk for et samlet kompromis, hvorved sagsøger i en gensidigt forpligtende aftale også har givet afkald på en del af de krav, som sagsøger forudgående ved e-mailbrev af 23. september 2008 havde rejst over for sagsøgte. Sagsøger har endvidere gjort gældende, at der i kompetencen til at fastlægge vilkår for en tjenestemands fratræden ved aftale, de facto består en hjemmel til at indgå en aftale om at forhøje sagsøgers pensionsalder, at sagsøgte alternativt kunne have udskudt meddelelsen om opsigelse af sagsøger til efter den 1. oktober 2008 og derved sikret sagsøger samme retsstilling i relation til hendes pensionsalder, og at fratrædelsesaftalen ikke lider af hjemmelsmangler og derfor ikke er ugyldig. Det gøres endvidere gældende, at den konkrete aftale mellem sagsøger og sagsøgte ikke er i strid med lovgivningen eller i strid med legalitetsprincippet. Der er indgået en konkret aftale mellem parterne, der er udtryk for en forligsmæssig løsning af forskellige gensidige pligter og rettigheder mellem parterne. Den begunstigelse, der er forbundet med at tillægge sagsøger ekstra pensionsalder, er opvejet af andre ulemper for sagsøger, herunder blandt andet afholdelse af hovedferie i opsigelsesperioden. Det sædvanlige legalitetskrav, der stiller krav til hjemmel for forvaltningens virksomhed og den ugyldighedsvirkning, der som udgangspunkt er forbundet med manglende hjemmel, er ikke gældende undtagelsesfrit i relation til begunstigende forvaltningsakter. Sagsøger har yderligere gjort gældende, at tertiære momenter gør, at vilkåret om forhøjelse af sagsøgers pensionsalder ikke bør tilsidesættes som ugyldigt, herunder at vilkåret er accepteret af sagsøgte som led i en gensidigt bebyrdende aftale. Til støtte herfor har sagsøger anført, at der indgået en udtrykkelig gensidigt bebyrdende aftale mellem parterne, og at sagsøger og sagsøgte var i god tro om, at parterne kunne råde over vilkårene i aftalen. Sagsøger har endvidere anført, at sagsøger har indrettet sig i tillid til aftalen, og at der ikke er nogen tredje part, som lider skade ved opretholdelse af aftalen, ligesom det ikke er åbenbart eller klart, at aftalen er indgået i strid med et hjemmelskrav, samt at sagsøgte ikke ensidigt kan fragå sit tilsagn i en situation, hvor sagsøger ikke har mulighed for at genrejse de krav, der blev frafaldet som led i parternes aftale. For så vidt angår den subsidiære og mere subsidiære påstand, har sagsøger gjort gældende, at sagsøger i god tro har indrettet sig på, at hun ville få udbetalt egenpension baseret på - 10 - forhøjelse af sin pensionsalder med én måned, at sagsøgte har forhandlet med sagsøger under foregivende af at have såvel hjemmel som bemyndigelse til at indgå en fratrædelsesaftale indeholdende vilkår om forhøjelse af sagsøgers pensionsalder, og at sagsøgte i tilfælde af manglende bemyndigelse eller hjemmel efter princippet i aftalelovens § 25 er erstatningsansvarlig over for sagsøger for det tab, sagsøger har lidt som følge af, at sagsøger ikke har opnået den pensionsmæssige retsstilling, der var forbundet med aftalen om forhøjelse af sagsøgers pensionsalder. Sagsøger har endvidere gjort gældende, at sagsøgte havde fuld mulighed for og anledning til at sikre sig, at de aftalte fratrædelsesvilkår var gyldige, at sagsøger – såfremt det havde været klart på aftaletidspunktet, at det omtvistede vilkår var ulovligt – i stedet må antages at ville have opnået andre fratrædelsesvilkår og dermed økonomiske rettigheder, at sagsøgte ved indgåelsen af aftalen har udvist en betydelig grad af uagtsomhed og således er erstatningsansvarlig over for sagsøger, og at sagsøger derved har lidt et tab svarende til, hvad det vil koste at afdække den manglende pensionsydelse. Sagsøgte har i sit påstandsdokument af 23. februar 2015 anført, at det af sagsøger anførte om, at der er praksis for indgåelse af fratrædelsesaftaler i en situation som den foreliggende, ikke er korrekt. Det er således ikke korrekt, at der i tilfælde, hvor der gennemføres en stillingsnedlæggelse med ret til rådighedsløn, foreligger en praksis for at stille tjenestemanden bedre end angivet i tjenestemandsloven. Det bestrides i den forbindelse også, at den påståede praksis skulle indeholde en de facto hjemmel til at indgå en aftale om forhøjelse af pensionsalder. For så vidt angår spørgsmålet om ugyldighed, har sagsøgte til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand indledningsvist gjort gældende, at der ikke er hjemmel til at tildele A en pensionsalder på 22 år, og at aftalen herom som følge heraf er ugyldig. Der er tale om en åbenbart forkert afgørelse, som bygger på en klar lovregel. I den forbindelse henvises til, at det klart fremgik af cirkulære nr. 9859 af 12. december 2008 om senior- og fratrædelsesordninger, at bestemmelsen om tilkøb af ekstraordinær pensionsalder alene gjaldt for ansatte, der på tidspunktet for fratrædelsen var fyldt 62 år, og som selv søgte fratræden på grund af alder. - 11 A Da – der på tidspunktet for afskedigelsen var 51 år – blev afskediget fra sin ansættelse med ret til rådighedsløn, og således ikke selv søgte sin fratræden, er vilkåret om tildeling af en måneds ekstra pensionsalder derfor indgået i strid med cirkulære nr. 9859 af 12. december 2008 om senior- og fratrædelsesordninger. Sagsøgte har i forlængelse heraf gjort gældende, at der efter cirkulære nr. 9394 af 29. august 2011 om aftale om senior- og A fratrædelsesordninger heller ikke er hjemmel til at tildele en pensionsalder på 22 år. Sagsøgte har subsidiært gjort gældende, at aftalen er ugyldig på grund af bristede forudsætninger, da ingen af parterne havde forestillet sig, at den ekstra måned ville være så dyr, som sagsøger har påstået. Vedrørende et eventuelt erstatningsansvar har sagsøgte gjort gældende, at der ikke er handB let ansvarspådragende fra side, og at det i tilfælde af, at landsretten måtte finde, at der foreligger et ansvarsgrundlag, må ansvar bortfalde, idet der foreligger egen skyld fra sagsøgers side. Til støtte herfor har sagsøgte anført, at det var DJØF, der foreslog, at A blev tillagt en måneds ekstraordinær pensionsalder, og at DJØF som professionel rådgiver burde have undersøgt, om der var hjemmel til at tilkøbe en ekstra måneds pensionsalder, samt at DJØF havde fuld mulighed og anledning til at sikre sig, at det var gyldigt at indgå aftale om en ekstra måneds pensionsalder. A skal i den pågældende situation identificeres med DJØF med den virkning, at DJØF's undladelse af at sikre, at der var hjemmel til at tilkøbe den ekstra måneds pensionsalder, indebærer en sådan egen skyld hos A at sagsøgte ikke ifalder erstatningsan- svar. Sagsøgte har endvidere i forlængelse heraf bestridt, at A måtte have opnået en retsbeskyttet forventning om en pensionsalder på 22 år. Sagsøgte har i den forbindelse henvist til, at A vidste eller burde vide, at aftalen om, at hendes pensionsalder blev forhøjet med en måned var ugyldig. Således fremgår det klart af cirkulære nr. 9859 af 12. december 2008 om senior- og fratrædelsesordninger, at det kun er muligt at tilkøbe pensionsalder ved frivillig fratræden. A – der må identificeres med DJØF – vidste eller burde derfor vide, at hun ikke kunne tillægges en ekstra måneds pensionsalder i den foreliggende situation, hvor hun blev afskediget. - 12 - Sagsøgte har yderligere gjort gældende, at af den begåede fejl. Det bestrides således, at A ikke har lidt noget tab som følge A ville have opnået andre fratræ- delsesvilkår og dermed økonomiske rettigheder, såfremt aftalen om forhøjelse af pensionsalderen ikke var blevet indgået. Sagsøgte har endelig gjort gældende, at tabet i givet fald højst kan udgøre kr. 10.000 kr., A som er det beløb, begge parter forudsatte, at det ville koste at forhøje pensi- onsalder med en måned. Landsrettens begrundelse og resultat Efter reglerne i det dagældende cirkulære nr. 9859 af 12. december 2008 om senior- og fratrædelsesordninger, der blev udstedt i forlængelse af den mellem Finansministeriet og centralorganisationerne den 10. december 2008 indgåede rammeaftale om senior- og fratrædelsesordninger, og som trådte i kraft med virkning fra den 1. april 2008, gælder bestemmelsen i cirkulærets § 14 om tillæg af ekstraordinær pensionsalder til tjenestemænd alene for de ansatte, der på tidspunktet for fratrædelsen var fyldt 62 år, og som selv søger fratræden på grund af alder, jf. cirkulærets § 12, stk. 1. Som det fremgår af brev af 29. september 2008, blev A meddelt afsked med 3 måneders varsel med virkning fra udgangen af december 2008 og med rådighedsløn i 3 år efter tjenestemandslovens § 32. Af afskedigelsesbrevet fremgår blandt andet, at parterne som et supplerende vilkår for afskedigelsen er blevet enige om, at A ydes en måneds ekstra pensionsanciennitet. Da vilkåret om tildeling af en måneds ekstra pensionsalder er indgået i strid med reglerne herom, er vilkåret ugyldigt. De tertiære momenter, som sagsøger har henvist til, kan ikke føre til, at vilkåret på trods af den manglende hjemmel herfor, opretholdes som gyldigt. Ved mail af 12. november 2008 til A oplyste D at hun havde an- modet lønadministrationen om at indbetale den aftalte ekstra måneds pension, således at A – inden den 3-årige periode med rådighedsløn begyndte – nåede op på de fulde 19 års pensionsalder. C har forklaret, at han efterfølgende har fået bekræf- tet, at beløbet på de 9.919 kr. blev indbetalt. - 13 - Først den 8. november 2011 i forbindelse med udløbet af de 3 år med rådighedsløn blev A gjort opmærksom på, at vilkåret ikke var gyldigt, og at hun dermed ikke kunne støtte ret på aftalen om en ekstra måneds pensionsalder. F man ikke i forbindelse med forhandlingerne om vilkårene for A har forklaret, at afsked over- vejede spørgsmålet om hjemmel for vilkåret om ekstra pensionsalder, og at ministeriet XX først i november 2011, efter at spørgsmålet om gyldigheden blev rejst af på baggrund af A henvendelse herom, kontaktede Modernise- ringsstyrelsen, der bekræftede, at der ikke var hjemmel til at tilkøbe ekstra pensionsalder i forbindelse med rådighedsløn. Hertil kommer, at brevet om afsked på grund af en adresseringsfejl først blev modtaget den 1. oktober 2008, hvorefter afskedigelsen af A såfremt hun havde gjort indsi- gelse heroverfor, først ville have haft virkning en måned senere end varslet, hvorved hun ville have opnået en ekstra måneds pensionsalder. B Under disse omstændigheder finder landsretten, at har handlet ansvarspådragende. Henset til det oplyste om forløbet op til meddelelsen om afsked ved brev af 29. september 2008, herunder drøftelsen af de forskellige vilkår for afskedigelsen på mødet den 29. september 2008, lægger landsretten til grund, at A såfremt det på dette tidspunkt havde været klart, at vilkåret om en ekstra måneds pensionsalder ikke var lovligt, i stedet ville kunne have opnået andre – også økonomisk gunstige – fratrædelsesvilkår, og at hun dermed har lidt et tab. A har herefter krav på erstatning, der – henset til den udarbejdede aktuarbereg- ning fra Danica Pension, hvis beregning er ubestridt – fastsættes til 223.000 kr. Landsretten tager således sagsøgers subsidiære påstand til følge. Efter sagens udfald skal B betale sagsomkostninger for lands- retten til Danmarks Jurist og Økonomforbund som mandatar for A med i alt 34.000 kr. Ved beløbets fastsættelse, der er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms samt 4.000 kr. til retsafgift, er der udover sagens udfald lagt vægt på sagens værdi og karakter. - 14 - T h i B k e n d e s f o r r e t: A skal inden 14 dage til betale 223.000 kr. med tillæg af procesrenter fra sagens anlæg den 27. september 2013. B I sagsomkostninger for landsretten skal Danmarks Jurist og Økonomforbund som mandatar for inden 14 dage til A betale 34.000 kr. Sagsomkostningerne forrentes med procesrente efter rentelovens § 8 a. (Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 30-03-2015 Nanna Hindborg Retsassistent
© Copyright 2024